Udvikling af kystturisme i Limfjorden

Transkript

1 Udvikling af kystturisme i Limfjorden

2 Hvem er vi? Lea Louise Holst Laursen Lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi Civilingeniør i Urban Design, Ph.d. Forskningsområder: Regional udvikling, shrinking cities landskabsarkitektur og design stedsudvikling Claus Lassen Lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi og direktør for Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) Civilingeniør i By- og Trafikplanlægning, Ph.d. Forskningsområder: Regional udvikling, mobilitet, urbane studier Jacob Bjerre Mikkelsen Videnskabelig Assistent ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi Civilingeniør i Urban Design Forskningsinteresser: Mobilitet, bytransformation, stedsudvikling

3 Udgangspunkt for projektet Ændret mobilitet skaber nye problemer og potentialer for udvikling af turismen på limfjordshavnene Overgang fra skibsbåren trafik til vej- og skinnebåren trafik har flyttet udviklingen fra kysterne til vejinfrastrukturen (særligt motorvejsnettet) Havnene er under omdannelse og ændrer karaktér og anvendelse fra transport til rekreation. Disse indeholder vigtig kulturarv De gunstige forhold for lystsejlere og nye turistformer i regionen (herunder krydstogtskibe) skaber grobund for at styrke havnene i forhold til at tiltrække turister og styrke sammenhængene imellem havnene

4 Mobilitet i Nordjylland Kilde: MobilitetsUdfordring Nordjylland

5 Hvad er problemet? To nye økonomier: IT-services og fremmødebaseret oplevelsesøkonomi Indenfor IT-services er Nordjylland med, men inden for fremmødebaserede oplevelseserhverv ligger alle kommuner på nær Aalborg under landsgennemsnittet Kilde: Smidt-Jensen, S & Lorentzen, A 2011, Planlægning i oplevelsessamfundet. i A Lorentzen & S Smidt-Jensen (red), Planlægning i oplevelsessamfundet. Aarhus Universitetsforlag, s Sociologiske Studier, nr. 3

6 Hvad er problemet? At turismeforbruget er faldet med 2 pct. siden 2008, hvilket skyldtes et kraftigt fald og en knap så kraftig stigning Faldet var 1,5 pct. point større end i det øvrige Danmark, hvorved Region Nordjylland har tabt terræn Kilde: VisitNordjylland (2013) Hyperlink:

7 Fordele ved samarbejde med Aalborg Universitet Øget mobilitet blandt turister skaber nye problemer og potentialer for udvikling af turismen på limfjordshavnene; teoretisk ramme og muligheder for vidensindsamling Videnskabeligt blik på problemer og potentialer i det pågældende område Bygger videre på forskning inden for området Netværk af forskere i ind- og udland (igennem C-MUS) Erfaring fra lignende netværksdannelser (MUN)

8 Koncept for samarbejde Limfjorden er projektets ramme og hver aktør bidrager med indhold ved at vælge én havn ud: Hver kommune vælger én havn ud og får indgående viden om denne Der dannes en netværksgruppe imellem de involverede aktører, hvor indsamlet viden og inspiration fra nationale og internationale projekter kan deles og diskuteres Evaluering af hidtidige tiltag og videndeling om disse Konkrete forslag til byroller og bybranding i de involverede byer og hvordan de enkelte havne kan indtænkes i en mere sammenhængende oplevelse af Limfjorden

9 HAVNENE Services Oplevelser (kultur og kulturarv) Port til oplevelser i byen Bybranding/byport SEJLENDE TURISTER Lystsejlere Krydstogter Sejlerevents (eks. Tall Ship Races, Limfjorden Rundt)

10 Teorier om limfjordshavnene Aktør-netværks-teori: Havnene består af lag af fysiske netværk (eks. servicefunktioner) og virtuelle netværk (eks. turisthjemmesider) (Latour 2005). Disse lag er til- og afkoblede imellem havnene Teorier om sted og mobilitet: Steder kan ikke længere forståes som isolerede enheder, men som steder forbundet igennem relationer til hinanden (Hvattum 2010). Som når en lystsejler besøger tre limfjordshavne i træk i løbet af en uge HAVNENE Services Oplevelser (kultur og kulturarv) Port til oplevelser i byen Bybranding/byport SEJLENDE TURISTER Lystsejlere Krydstogter Sejlerevents (eks. Tall Ship Races, Limfjorden Rundt) Kilder: Hvattum, M. (2010) Stedets Tyranni, Article in Arkitekten, no. 2, Febuary 2010, Copenhagen: Arkitektens forlag Latour, B. (2005) Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network-Theory, Oxford: Oxford University Press

11 Teori om turistens mobilitet og havne i Limfjorden Forestillet mobilitet Billeder, branding, fortællinger, stedets identitet Virtuel mobilitet Hjemmesider, online booking Fysisk mobilitet Fysiske rejser i Limfjordsområdet Kilde: (Med udgangspunkt i) Lassen, C., Smink, Carla K. & Smidt-Jensen, S Destination Oplevelsesby i A Lorentzen & S Smidt-Jensen (red), Planlægning i oplevelsessamfundet. Aarhus Universitetsforlag, s Sociologiske Studier, nr. 3

12 Problemer og potentialer i det fysiske miljø Kortlægning og registrering af problemer og potentialer på den pågældende havn i forhold til byplanfaglige forhold (eksisterende funktioner, tilgængelighed, vartegn, arkitektur og sammenhæng mellem by og havn) Konkrete forslag til, hvordan disse forhold kan forbedres og potentialer kan forstærkes

13 Kulturarv Maritim kulturarv på havnen igennem et historisk tilbageblik og dennes synlighed på havnen Konkrete forslag til, hvordan disse forhold kan styrkes, eller hvordan kulturarven kan formidles på en ny og anderledes måde (med inspiration fra projekter i ind- og udland)

14 Aktiviteter Et overblik over nuværende arrangementer, aktiviteter og initiativer og hvordan disse kan styrkes, primært i forhold til de fysiske forhold på havnene

15 Vækstmuligheder for erhverv Eksisterende erhvervsliv og deres muligheder for salg til havnens turister, samt ideer til, hvordan disse kan forbedres og tænkes sammen med erhvervsliv i andre havne

16 De sejlende turister En undersøgelse af sejlende turisters (nationale såvel som internationales) brug af havnen og deres oplevelser af ovenstående elementer. Disse oplever flere Limfjordshavne på deres rejser og forventes derfor at kunne give nye perspektiver på havnene, med henblik på øget turismeudvikling

17 Eksempel på tiltag Den gamle Limfjordsfærge Plagen

18 Alternativ ramme som forstærker for havnenes potentialer

19 Forbinder land og vand At omforme havnen byggende på eksisterende potentialer, til eksempelvist: Et flydende madunivers, hvor maden trækkes op af fjorden, tilberedes på færgen og nydes på kajen?

20 Forbindelser til andre havne Aarhus

21 5 DESIGN-SCENARIER FOR UDVIKLING AF FREMTIDIGE FERIEHUSKONCEPTER

22 UDVIKLING AF EKSISTERENDE HUSE En lang række feriehuse primært bygget i 1960 erne og 1970 erne, der synes at trænge til fornyelse Grundtanken: Bevidst samspil mellem natur og arkitektur forøger husets herlighedsværdi

23 BLOKHUS KLIT LYNGHUSE

24 BISNAP+ LAGUNESTIEN En sti der hæver og sænker sig i det flade terræn - en sansende oplevelse af lagunen, hvor man kommer op og kigger ud over området og dykker ned i de tætte siv - gøre opdagelse og leg til en del af familie-gåturen

25

26 KLOKKERHO BYEN I LANDSKABET LM

27 PROCESSEN SAMARBEJDET MELLEM BY & UNIVERSITET

28 REGISTRERINGER BYENS SITUATION OG FYSISKE TILSTAND

29 INTERVIEW HVAD SAGDE UDVALGTE BORGERE? Det er jo også det med udkantsdanmark - da vi flyttede hertil var der bibliotek, velfungerende busforbindelser, der var et lægehus med to læger og nu er der kun en læge som sikkert heller ikke holder ret længe, så på den måde er vi jo lidt i forfald, men så er der så mange andre gode ting, men jeg savner nu lidt de ting. Klokkerholm er en tryg by, hvor man roligt kan sende sine børn fra skole til hjem. Man ved, at folk kender hinanden og hjælper, hvis der er noget. Vi skal huske på, at der skal være noget, som kan tiltrække børnefamilier, og måske skal der være tilbud, som ikke er traditionel sport. Der er et meget aktivt foreningsliv og mange ildsjæle i Klokkerholm, men der er brug for at nye yngre kræfter kommer til Søen er et rigtig flot område, men det bliver jo ikke rigtig brugt til noget - vi går rundt omkring den, men der tænker jeg, at man godt kunne have noget kajak, eller hvad ved jeg, sådan at den et aktiv på en måde Vi går ikke tur i Klokkerholm vi går rundt omkring søen... jeg synes ikke der er mange fantastiske gåture rundt i byen. Det er vigtigt, at Klokkerholm også bliver synlig for dem der passerer ude på Hellumvej. Man kunne åbne for kig mod søen eller lave noget kunst ved vejen Vores by mangler at tænke ungdommen med ind

30 PRODUKT IDEOPLÆG TIL EN UDVIKLINGSSTRATEGI - Med fokus på de landskabelige kvaliteter

31 Hvad er MobilitetsUdfordringNordjylland? MobilitetsUdfordring Nordjylland (MUN) er en nordjysk tænketank med deltagere fra Aalborg Universitet og et bredt spekter af repræsentanter fra erhvervslivet i Nordjylland. Tænketanken er uafhængig og søger at skabe en åben platform for vidensudveksling mellem erhvervsliv, offentlige forvaltninger, private borgere og universitetet i Nordjylland.

32 C-MUS: Center for Mobiliteter og Urbane Studier MobilitetsUdfordringNordjylland 2.0 er et initiativ under Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) ved Aalborg Universitet. Her arbejder mere end 40 forskere på tværs af fag og discipliner med at forstå mobilitetens betydning for samfundet. Der arbejdes med fysiske bevægelser og transport, såvel som virtuelle kommunikationsmidler og medier. I korthed undersøger C-MUS de fysiske, sociale og kulturelle betydninger af et globaliseret netværkssamfund. C-MUS er internationalt anerkendt som et af verdens førende centre indenfor denne form for tværfaglig og problemorienteret forskning.

33 Hvad blev resultatet af MobilitetsUdfordringNordjylland ? Aktørerne kom frem til følgende fremtidige målsætninger : At der ligger et stort potentiale i at sammentænke det at komme til Nordjylland med mulighederne for at komme rundt i Nordjylland. Eksempelvis bør manglende sammenhænge imellem den eksterne og interne mobilitet kortlægges. Nordjylland skal eksternt satse på at være en mobilitetsregion, hvor det er let at komme til med fly, tog, færge og bil, men internt skal lommer af langsomhed dyrkes og understøttes. Konceptet er hurtigt til langsomheden

34 Hvad er målet med MobilitetsUdfordringNordJylland 2.0 Målet med MUN version 2.0 er at gå på tværs: både på tværs af mobilitetsformer (fysisk, virtuelt og oplevet), og på tværs af tematikker. Derudover er formålet at fremme skabelsen af netværk på tværs af brancher (erhverv, turisme, kultur etc.) og på tværs af universitet og praksis. Tænketanken forsøger således at identificere de udfordringer og problemer, som Nordjylland står overfor i et mobilitetsregi, og igennem diskussion og dialog at finde mulige løsningsperspektiver.