VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV

Transkript

1 VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV

2 Hos Thing Brandt Landskab skaber vi æstetisk, funktionel og bæredygtig landskabsarkitektur, der danner grobund for værdifulde oplevelser. En øget fællesskabsfølelse for stedets brugere er vores røde tråd igennem flere felter af landskabsarkitekturen; byrum, parker, undervisning, gårdrum, boliger, pleje og sundhed, idræt og erhverv. Vi arbejder udfra tre grundværdier; fællesskab, gardnership og funktionalitet, som for os er vejen til et værdsat uderum. Nat og Dag, Skovlunde bypark

3 VI SKABER FÆLLESSKABER GENNEM LANDSKABSARKITEKTUR Vi skaber fysiske rammer med arkitektonisk kvalitet, der styrker oplevelsen af fælleskab. Vi arbejder med rum i det fri, steder uden nøgle og steder, hvor du har ret til at være uden at være inviteret på forhånd. Rum som du deler med resten af byen. Strandpromenaden, Helsingborg (SE)

4 Hvad er et byrum for alle? I Trekroner Søpark er der plads til forskellige brugere. Parken fungerer som en overgang mellem land og by, boligområde og universitetscampus. Byrumsforløbet er som lim, der binder byen sammen. Det skaber plads til det uformelle møde, skate og afslapning, både for de studerende, de forbipasserende og for beboerne. Hvordan kan vi skabe inviterende og aktiverende byrum? På Amager Fælled Skole har vi vendt vrangen ud på den klassiske skolegård og inviterer byen ind. Her bringer vi flere brugergrupper sammen og opnår en øget tolerance overfor mennesker, som ikke Kan man designe fællesskab? I børnehaven Burlunden i Tårnby ville hver afdeling først have hver sin legeplads. Gennem dialog i designprocessen, blev der åbnet op for integreret brug af fællesarealerne til gavn for alle brugere. Vi stræber efter en lydhør, inddragende og åben proces i alle vores projekter.

5 VI ARBEJDER MED GARDNERSHIP Vi arbejder med slow architecture, hvor tid er en værdiskabende faktor. Derfor arbejder vi med levende materialer, biodiversitet, LAR og bæredygtighed. Vi skaber fornyende landskabsarkitektur ved at udforske naturens traditionelle byggesten. Majporten, København Det skaber rum, som udvikles og vokser med tiden. Vores fag er et håndværk, der bygger på viden om planter, planteforhold og valg af materialer.

6 Hvordan kan regnvandet bruges konstruktivt? I Bispeparken i Nordvest har LAR været et designparameter, som er med til at skabe variation og rumlighed i de grønne arealer. Store bede med regnvandsopsamling optager bebyggelsens regnvand og er en vigtig byggesten i Bispeparkens frodige gårdmiljø. Hvordan påvirkes vi af beplantning? Vi tror på, at det grønne øger folkesundheden i byen. Odins Lomme på Nørrebro integrerer LAR med en lokal mødeplads i det offentlige rum. Den frodige grønne beplantning bryder insisterende betondækket og skaber en grøn oase. Her har vi skabt plads til både legende børn og til dem, der vil opholde sig med en øl i solen. Kan beplantning være et socialt element? Majporten på Amager er Københavns første byhave. Byhaven er en nyfortolkning af et klassisk haveanlæg. Her fungerer beplantningen som et socialt tiltag. Vi har etableret byhaver, hvor beboerne selv dyrker haverne. Det er med til at øge ejerskabsfølelsen.

7 VI ARBE JDER MED FUNK TIONALITE T SOM DESIGNPAR AME TER Vi har en vision om at skabe arkitektonisk og rekreativ merværdi med udspring i de funktionelle præmisser. Vi opnår bedre resultater, når vi har respekt for det uprogrammerede, såvel som det programmerede. Gennem arkitekturen definerer vi anvendelsen af et sted. Vi tænker funktionalitet ind i projektet og søger altid at give brugerne det, de ikke vidste, de ønskede sig. Göteborg Plads, Nordhavn

8 Hvordan bliver funktionalitet til arkitektur? Bænken ved Hjortespringbadet er et rumskabende element, der samler pladsen i ét greb og forener æstetik og funktionalitet. Skal der være en grænse? I skolegården på Amager Fælled Skole er de tidligere rigide grænser udvisket. Istedet har vi designet en kantzone, som gør skolegården til en del af det offentlige byrum. Skolens mure henvender sig både indad mod skolen og udad mod byen og får dermed en aktiv rolle i byrummet. Hvordan kan man indpasse mange funktioner på et begrænset areal? På Charlottenlund Stationsplads har vi skabt et byrum, der giver plads til flere forskellige funktioner. Det landskabsarkitektoniske greb er hér at skabe en sammenhæng mellem de smukke klassiske bygninger og detaljerne i de valgte materialer.

9 Thing Brandt Landskab Aps arbejder med arkitektur i byrummet såvel som i landskabet. Vi varetager alle rådgivningsfaser; fra konceptudvikling og borgerinddragelse til skitsering, detailprojektering og tilsyn, når projektet skal udføres. Tegnestuen er dannet i 2012 af Marie Thing og Kathrine Brandt. Vi er elleve arkitekter og landskabsarkitekter. Thing Brandt Landskab er organiseret i Danske Arkitekter. Mimersparken, København

10 UDVALGTE PROJEKTER BYRUM Odins Lomme, København Bydelsfornyelse, Charlottenlund Svanemøllen Strand, København Strandpromenade, Helsingborg (SE) Hvalsø Rådhus, Lejre Frederiks Brygge, København. I samarbejde med DGA Århusgadekvarteret, Nordhavn. I samarbejde med COBE og Sleth PARKER Majporten, København Nat og Dag, Skovlunde Bypark, Skovlunde. Kunstner Anja Franke Trekroner Søpark, Roskilde RUC Regnvandshåndtering, Roskilde UNDERVISNING & INSTITUTIONER Klimaskolen, Roskilde Humlebæk Skole, Humlebæk Amager Fælled Skole, København. I samarbejde med NORD Architects Børnehuset Galaxen, Jyderup Burlunden udflytterbørnehave, Tårnby IDRÆT & ERHVERV Roskilde Svømmehal, Roskilde Frederiksbergshallerne, Frederiksberg Hjortespringbadet, Herlev BOLIGER Lunden, Brøndby Strand Birkevænget, Nakskov Boligrenovering Brøndby Nord, Brøndby PLEJE & SUNDHED Elmelunden Plejecenter, Tølløse Lukkede haver, Psykiatrisk Center, Ballerup Lukkede haver, Børnepsykiatrisk Center, Glostrup Klimaskolen, Roskilde

11 Thing Brandt Landskab Aps Ryesgade 23 2.sal 2200 København N info@thing-brandt.dk