Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence"

Transkript

1 Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Introduktion Denne mappe indeholder en række guidelines til de højskoler, der er interesseret i at arbejde med realkompetence og dokumentation af højskoleopholdet og elevens udbytte af højskoleopholdet. FFD har gennem en årrække haft fokus på dokumentation af realkompetencer, og har gennemført en række udviklingsprojekter om dette. En af de anbefalinger som de forskellige udviklingsarbejder er mundet ud i er, at der skal udvikles et højskoleomslag (højskolebevis) samt en mappe med guidelines til arbejdet med dokumentation af realkompetence, som kan bruges i praksis på højskolerne. Om beviset Højskolebeviset består af følgende elementer: Et omslag (findes på dansk og engelsk) Et standarddokument bevis på opholdet. Ligger som word dokument. (findes på dansk og engelsk) Brevpapir med vandmærke i god kvalitet til at printe beviset på. Højskolebeviset og disse medfølgende guidelines er tænkt som et tilbud ikke et krav til højskolerne. Tanken med højskolebeviset er, at højskolerne får et fælles udtryk. På både bevisets omslag og selve beviset er der er en kort beskrivelse af skoleformen, og FFD/Højskolernes Hus står på som formel afsender. Derefter er det op til skolerne og eleverne selv at beslutte, hvad højskolebeviset skal indeholde. FFD har på baggrund af projekterfaringer udviklet en standardmodel til et højskolebevis, som kan bruges som indlæg i omslaget, hvor faktuelle oplysninger om opholdet kan beskrives. Omslaget kan dog også indeholde fx en fælleserklæring, en udtalelse, et kompetencedokument, fungere som portfolio mappe eller noget helt andet. Det er skolen og eleven, der har ejerskab til indholdet. Omslag og brevpapir kan bestilles hos FFD på hjemmesiden Standarddokumentet kan downloades samme sted. Adgang til bestilling kræver log in. 1

2 På de følgende sider kan du finde oplysninger om: Hvad realkompetence er, og hvordan det anerkendes i uddannelsessystemet Hvad kan dokumentation af højskoleophold indeholde Beskrivelse af Undervisningsministeriets realkompetence redskab til den tredje sektor Beskrivelse af Undervisningsministeriets redskab Min Kompetencemappe Beskrivelse af Europass (god til internationale elever) Henvisninger til hjemmesider, hvor man kan finde flere oplysninger Højskolebevis se et eksempel 2

3 Hvad er realkompetence? Undervisningsministeriet (UVM) definerer realkompetence på følgende måde: Realkompetence er alt, hvad man kan uanset om man har papir på det, og uanset om man har lært det i formelle, ikke formelle eller uformelle sammenhænge. En persons realkompetencer er summen af viden, færdigheder og kompetencer, som personen har tilegnet sig gennem de forskellige former for læreprocesser, formelle eller uformelle. For at noget kan være en realkompetence, skal det være en reel kompetence noget, den enkelte faktisk kan bruge og vise i konkrete sammenhænge. (Undervisningsministeriet, Håndbog om realkompetencevurdering inden for voksen og efteruddannelse, 2008) Realkompetencer dækker altså: Formelle kompetencer: kompetencer erhvervet og vurderet gennem det formelle uddannelsessystem. Ikke formelle kompetencer kompetencer erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, men dog stadig inden for en organiseret læringsarena, fx på en højskole. Uformelle kompetencer: kompetencer erhvervet i uformelle læringsarenaer, fx gennem hverdagsliv, opdragelse, rejser eller en uformel dialog mellem kollegaer, kursister. Sammenfattende sætter realkompetencebegrebet fokus på, at man kan lære på forskellige måder og under forskellige omstændigheder. Begrebet understreger at læring og tilegnelse af kompetencer ikke nødvendigvis er et resultat af en bevidst og formaliseret proces, men at den enkelte lærer i mange forskellige situationer 1. Det er på mange måder helt oplagt at tale om realkompetencer i forbindelse med højskoleophold, idet der netop vil blive udviklet og vist en række kompetencer, som eleven aldrig vil få et eksamensbevis på, men det vil dog være kompetencer, som kan være yderste relevante i forhold til videre studie, arbejdsliv og hverdagsliv. Det er altså en måde at få synliggjort og anerkendt de mange kompetencer, som ikke nødvendigvis lader sig måle, men som er mindst lige så vigtige (at være sig bevidst om). En vigtig pointe, når man taler om realkompetence, er, at der er flere forskellige måder at arbejde med realkompetencer på. På uddannelsesinstitutionerne taler man ofte om 1 3

4 realkompetencevurderinger, mens vi i folkeoplysningen primært fokuserer på identifikation og afklaring af realkompetencer, realkompetencebeskrivelser, dokumentation af realkompetence. Der er altså forskel på, hvad der fokuseres på i forhold til realkompetence i hhv. det formelle uddannelsessystem og folkeoplysningen. Realkompetencer i uddannelsessystemet I Danmark har der på politisk niveau været fokus på realkompetencebegrebet siden 2004, hvor et enigt Folketing bakkede op om regeringens redegørelse Anerkendelse af realkompetence i uddannelserne. Regeringens redegørelse har udmøntet sig i flere forskellige udviklingsprojekter. Dels blev der lavet forsøgsmodeller med realkompetencevurdering på uddannelsesinstitutionerne, og dels søsatte det danske Undervisningsministerium to udviklingsprojekter, hvis formål var at udvikle elektroniske redskaber, som kunne støtte borgeren i at afklare, beskrive og dokumentere sine realkompetencer. Det ene redskab blev udviklet særligt til at dokumentere de realkompetencer, borgeren opnår i den 3. sektor. Tredje sektor omfatter folkeoplysningen (herunder folkehøjskolerne), foreningslivet, det frivillige sociale arbejde. Folkeoplysningen har engageret sig meget i udviklingsarbejdet med det elektroniske redskab og udbredelsen af kendskabet til realkompetencer. Dette skal ses i lyset af, at anerkendelsen af realkompetencer også bliver en anerkendelse af den læring og kompetenceudvikling, der foregår på fx folkehøjskoler, aftenkurser, daghøjskoler m.m. Anerkendelse af realkompetence er siden 2007 blevet indskrevet i en række lovgivninger. I uddannelsessystemet kan realkompetencer føre til: Optagelsesbevis at man bliver optaget på en uddannelse på baggrund af sin realkompetence. Kompetencebevis at man får dele af uddannelsen godskrevet på baggrund af sin realkompetence. Uddannelsesbevis at man opnår hele uddannelsen på baggrund af sin realkompetence. I det følgende vil der være en kort gennemgang af udvalgte lovgivninger på området. Erhvervsuddannelserne (EUD) Alle elever skal som led i deres personlige uddannelsesplan have foretaget en realkompetencevurdering i løbet af de første 14 dage af deres grundforløb på en erhvervsskole. Realkompetencevurderingen kan både bruges til at afkorte grundforløbet og til at sikre ekstra støtte til fagligt svage elever. 4

5 Voksenuddannelses center (VUC) enkeltfag på gymnasialt niveau: Det er muligt at blive realkompetencevurderet i forhold til enkeltfag på gymnasialt niveau. Til eksempel: En elev har haft psykologi som linjefag på et 40 ugers højskolekursus. Eleven ønsker efterfølgende papir på hendes realkompetencer i psykologi og opsøger det lokale VUC. Hun kan derefter opnå et kompetencebevis i psykologi, hvis det vurderes, at hun har kompetencer i psykologi svarende til psykologi på gymnasialt niveau 2. Vurderingen af elevens realkompetencer vil altid blive foretaget med udgangspunkt i målene for de konkrete fag på VUC og vil altid foregår på et VUC. Eleven har selv ansvar for at bidrage med relevant dokumentation (fx i form af kursusbeskrivelser og deltagerbeviser, udtalelser). Vurderingsforløbet kan bestå af flere forskellige elementer fx individuelle/kollektive samtaler og interviews, skriftlige opgaver og test, mundtlige opgaver og praktiske øvelser og opgaver. I denne sammenhæng er det primært de fagfaglige realkompetencer, der lægges vægt på. Mellemlange videregående uddannelser (MVU)/Professionsbachelor Inden for mellemlange videregående uddannelser kan man blive realkompetencevurderet i forhold til optagelse på uddannelsen. Reelt er det dog kun tre mellemlange videregående uddannelser, hvor adgang via realkompetencevurderinger er direkte indskrevet i bemærkningerne. Nemlig: Professionsbachelor, folkeskolelærer: Alternativt kan optagelse på linjefag ske ud fra en realkompetencevurdering. Professionsbachelor, Natur og kulturformidler: Ansøgerens kompetencer kan efter en realkompetencevurdering, hvori fx indgår en relevant erhvervsuddannelse, sidestilles med en gymnasial uddannelse. Professionsbachelor, Pædagog: Ansøgere, der efter en realkompetencevurdering har kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav. I loven er der ikke nævnt, hvor eller hvordan man kan udvikle realkompetencer, der kan sidestilles med adgangskravene. Det er op til uddannelsesinstitutionerne selv, at arbejde videre med at oplyse om muligheder for optagelse via realkompetencevurdering. På enkelte uddannelsers hjemmesider kan man finde mere detaljerede beskrivelser af, hvor og hvordan man kan erhverve sig realkompetencer. Her nævnes iblandt andre aktiviteter højskoleophold. 2 Eksemplet er konstrueret til lejligheden 5

6 Til eksempel: En elev har haft et langt ophold på en idrætshøjskole. På højskolen har eleven haft volleyball og fodbold som linjefag, og derudover en hel del idrætsteori og fysiologi. Eleven søger efterfølgende ind på et lærerseminarium med idræt som linjefag. For at søge denne linje kræves det, at man har idræt på gymnasialt B niveau. Hvilket eleven ikke har. En realkompetencevurdering af elevens idrætskompetencer afdækker, at eleven har realkompetencer i idræt, der kan sidestilles med det krævede idræt B niveau. Og eleven bliver optaget 3. Den konkrete vurdering af realkompetencerne skal altid foretages i relation til de adgangskrav, der ellers findes til den pågældende uddannelsesinstitution, og institutionen skal samtidig vurdere, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Vurderingen kan foretages dels ved en analyse af ansøgerens dokumentation, dels på basis af interview, test, observation af praktik m.v. Lange videregående uddannelser (LVU): På nuværende tidspunkt er optag via realkompetencevurderinger ikke indskrevet i lovgivningen for de lange videregående uddannelser. Derimod er der en almen dispensationsparagraf, som gør det muligt for de enkelte universiteter at optage ansøgere, hvis de skønnes at have kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav. Bekendtgørelsen nævner ikke, hvordan dette skøn skal foretages. Der er dog en generel modstand mod anerkendelse af realkompetencer i forbindelse med optag på de videregående uddannelser, da det i nogen sammenhænge opfattes som en svækkelse af fagligheden. Anbefalinger fra FFD projekter hvad kan dokumentation fra højskolen indeholde? I forbindelse med projektet Dokumentation af højskolekompetencer lavede FFD en aftagerundersøgelse, hvor vi spurgte repræsentanter fra mellemlange og lange videregående uddannelser om, hvad højskolerne skal lægge vægt på i den dokumentation eleverne får med sig. Overordnet set var meldingen, at dokumentation fra højskoleophold på ingen måde kan sikre optagelse. Der kom dog flere konkrete forslag til, hvad en kortfattet dokumentation af højskoleopholdet kunne indeholde, hvis det skal være anvendeligt i forhold til optagelse Fx: Stamdata: elevens navn, CPR nr., skole, evt. kontaktperson Angivelse af periode (hvor mange uger, hvilket år) Beskrivelse af hvilke fag eleven har fulgt, og hvor mange timer Beskrivelse af særlige projekter, tillidsposter Kort beskrivelse af hovedfagenes indhold, evt. pensumliste 3 Eksemplet er konstrueret til lejligheden. 6

7 Beskrivelse af hvilke realkompetencer eleven har udviklet på opholdet eller beskrivelse af lærerprocessen Fremmøde og fraværd har eleven haft et passende fremmøde De fleste uddannelsesinstitutioner, der deltog i undersøgelsen pointerede dog også, at det vigtigste ikke er dokumentation og smarte beviser, det er mindst lige så vigtigt, at eleven kan italesætte, hvad hun har lært, og kan videreformidle det i en ansøgning eller samtale. Det, at skulle udfærdige en form for dokumentation over højskoleopholdet og/eller udviklede realkompetencer, kan være den proces, der gør, at eleven netop er reflekteret over egne kompetencer. FFD har på baggrund af nogle af de ovenstående anbefalinger udviklet et forslag til en standardmodel, som højskolerne kan bruge, når de skal give eleven dokumentation af højskoleopholdet. Denne kan du se som udfyldt eksempel på side 9 10 Vejledning Det er helt nærliggende og oplagt, at arbejdet med realkompetence hænger tæt sammen med vejledning. I vejledningen vil man ofte arbejde med elevens forventninger til og mål med højskoleopholdet: hvad ønsker eleven at få ud af opholdet, hvad ønsker eleven at fokusere på under opholdet, svage sider, stærke sider og hvad skal eleven efter højskoleopholdet. Det er meget de samme refleksioner, eleven skal gøre sig i forbindelse med dokumentation af realkompetencer. Derudover anbefales det, at realkompetencebeskrivelser laves i samråd med en sparringspartner denne funktion kan med fordel varetages af en, som kender eleven godt fx en lærer eller vejleder. Vejledningen kan også blive styrket, hvis man har nogle konkret redskaber, man kan samtale ud fra. En væsentlig pointe er, at processen med at eleven får afklaret og identificeret sine realkompetencer er lige så vigtig eller måske endda vigtigere end selve dokumentationsprocessen. Netop derfor er det også vigtigt, at eleven ikke kun arbejder alene med realkompetencebeskrivelsen, da det netop er via en vejleder, lærer eller sparringspartners aktive indspørgen, at refleksionerne bliver righoldige på eksempler og mere nuancerede. Elevens ejerskab Det er vigtigt at sikre elevens ejerskab til al den dokumentation, som beskriver noget om eleven. Dvs. i særdeleshed en realkompetencebeskrivelse, fælleserklæring eller beskrivelse af læreprocessen og også højskolebeviset. Så det sikres, at det ikke bare er læreren eller vejlederen, der har lavet en beskrivelse af elevens kompetencer, men at eleven selv har reflekteret og fået italesat sin læring og kompetencer. 7

8 Undervisningsministeriets værktøj UVM har udviklet et IT værktøj, som giver deltagere i folkeoplysningen mulighed for at beskrive og dokumentere de kompetencer, som hun eller han har udviklet og vist ved at deltage i aktiviteter inden for folkeoplysningen fx højskoleophold. Konkret foregår det ved, at eleven udfylder et spørgeskema, der målrettet handler om det, eleven har lært på højskolen. Derudover udfylder højskolen et afsnit om skolen som kontekst for elevens kompetenceudvikling. Spørgeskemaet kan udfyldes alene eller sammen med en sparringspartner. Det anbefales dog, at skemaet udfyldes sammen med en sparringspartner. Spørgeskemaet er opdelt i syv på forhånd definerede kompetencer nemlig: Sociale kompetencer Læringskompetence Kreative innovative kompetencer Kommunikations kompetencer Selvledelseskompetencer Interkulturelle kompetencer it kompetencer Der er mulighed for at fravælge de kompetencer, som man måske ikke har udviklet eller vist i særlig grad på højskolen. Eleven skal for hver kompetence afkrydse det niveau, som han/hun mener, han/hun er på. Niveauerne går fra i mindre grad til i meget høj grad. For hvert kompetenceområde er det muligt at give eksempler på, hvordan man har demonstreret eller udviklet den konkrete kompetence. Her må påpeges vigtigheden i, at eleven får beskrevet nogle eksempler under hver kompetence, da det er i denne proces, at eleven får italesat og synliggjort egne kompetencer. Efter at skemaet er udfyldt samles det i et slutdokument/ bevis (dette sker automatisk), hvor kompetencerne bliver fremstillet via grafer. Det er muligt at gemme beviset online. Det er tanken, at eleven skal udfylde skemaet på ny for hver aktivitet eller kursus, hvor realkompetencerne ønskes beskrevet. Realkompetenceværktøjet har karakter af et selvvurderingsredskab. Alle kan benytte sig af det online. Det er muligt at få vejlederens/sparringspartnerens underskrift på beviset, men det er ikke påkrævet. Det anbefales dog både af hensyn til værktøjets validitet og den enkeltes optimale udbytte, at det udfyldes sammen med en vejleder eller sparringspartner. Eller at eleverne introduceres for værktøjet af en vejleder/lærer og derefter arbejder sammen to og to eller gruppevis. Værktøjet har dermed både karakter af et procesredskab, men munder også ud i et egentligt slutbevis. 8

9 Værktøjet findes her: folkeoplysning.dk Min Kompetencemappe Min Kompetencemappe er et redskab udviklet af Undervisningsministeriet. Min Kompetencemappe er et personligt redskab til alle, som skal have overblik over: Hvad kan jeg? Hvad har jeg lært? Hvad er mine erfaringer? Hvad har jeg prøvet? I Min Kompetencemappe kan den enkelte samle erfaringer og kompetencer erhvervet inden for: Erhvervserfaring Uddannelser, kurser og oplæring Fritidsliv eller foreningsliv Højskole, daghøjskole eller aftenskole Min Kompetencemappe gemmes online på Undervisningsministeriets server, og kan løbende opdateres, når nye kompetencer eller erfaringer skal dokumenteres. Der er muligheder for at linke værktøjet som er udviklet til den 3. sektor til Min Kompetencemappe. Min Kompetencemappe findes her: Europass Europass er en fælles europæisk standard for, hvordan man beskriver kvalifikationer og kompetencer opnået gennem uddannelser/kurser, jobs og fritidsaktiviteter. Europass dokumenterne er genkendelige EU dokumenter, som er anerkendt over hele Europa. Europass består af fem dokumenter, der er anerkendt i 32 europæiske lande: Europass CV Europass Sprogpas Europass Mobilitetsbevis (tidligere EuroPas Training) Europass Certificate Supplement Europass Diploma Supplement Dokumenterne udfyldes online, og kan gemmes online. De tre første beviser kan med fordel benyttes på de danske højskoler især til internationale elever, mens de sidste to beviser Certificate Supplement og Diploma Supplement er forbeholdt formelle 9

10 uddannelser. Som det gælder med de øvrige beviser, anbefaler FFD, at eleven udfylder beviset/erne med sparring fra en lærer eller vejleder. Europass CV Europass CV udgør rygraden i Europass mappen. CV et er et standardiseret europæisk værktøj, der frit kan bruges til at beskrive og dokumentere samtlige kvalifikationer og kompetencer. Europass CV følger en model, hvor både faglige, sproglige, personlige og sociale kompetencer kan beskrives, men den enkelte vælger selv, hvilke afsnit der skal udfyldes. Den ensartede struktur i Europass CV gør, at kvalifikationer og kompetencer kan beskrives på en måde, som er forståelig og internationalt sammenlignelig og anerkendt. Europass Sprogpas Sprogpasset er et standardiseret europæisk værktøj, der frit kan bruges til at beskrive og dokumentere alle sproglige kvalifikationer og kompetencer. På fem forskellige parametre lytte, læse, redegøre, samtale og skrive beskrives sproglige kvalifikationer og kompetencer på baggrund af et selvevalueringsskema med en skala i seks trin. Takket være de fem parametre og de forskellige niveauer i den fælles europæiske referenceramme for sprog, kan sprogfærdigheder beskrives på en måde, som er nuanceret, forståelig og internationalt sammenlignelig og anerkendt. Europass Mobilitetsbevis Mobilitetsbeviset er et personligt dokument, der bruges til at beskrive og dokumentere gennemførte aktiviteter/opgaver samt erhvervede kvalifikationer og kompetencer for alle typer læringsforløb i udlandet. Via Europass Mobilitetsbevis kan internationale kvalifikationer og kompetencer beskrives på en måde, som er forståelig og internationalt sammenlignelig og anerkendt. Europass hjemmesider: Øvrige hjemmesider om realkompetence: Dansk Folkeoplysnings Samråd Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering 10

11 Eksempel på Højskolebevis Hermed bekræftes at: Stine Hansen har gennemført et højskoleophold på Københavns Højskole i perioden 11. januar maj 2010 [xx.xx.20xx] [underskrift] Dato og skolens underskrift/stempel Udtalelse [Evt. udtalelse skrives her: Husk at slette overskrift, hvis ikke rubrikken udfyldes] Om folkehøjskoler: De danske folkehøjskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer. 11

12 Stamdata Navn: Stine Nielsen Cpr.nr.: Højskole: Københavns Højskole Periode: 11. januar maj 2010 Antal uger: 20 Kontaktperson: [Navn, tlf. og mail] Beskrivelse af skolen: Københavns Højskoles værdigrundlag Fag/linier: Journalistik: 7 timer Antropologi: 4 timer Musik, sammenspil: 4 timer Dansk politik: 4 timer Moderne Litteratur: 3 timer Kort beskrivelse af hovedfag/liniefag: Journalistik: Journalistikfaget sætter fokus på vinkling idéudvikling, research, der trænes interviewteknik og internetresearch, snakkes presseetik og pressejura og faget indeholder besøg til interessante mediearbejdspladser i København. Endvidere forberedes eleverne til optagelsesprøverne på de journalistiske uddannelser. Andre aktiviteter: Ekskursioner: Besøg på Danmarks Journalisthøjskole, besøg på DR, besøg på Politiken, besøg i Danske Bank informationsafdeling Studierejser: Studietur Sydafrika 14 dage Formand for skolens cafeudvalg Jeg deltog i skolens årlige revy til den store elevfest Jeg var med til at skrive og udgive Københavnerposten 3 gange i løbet af opholdet sammen med de øvrige på journalistiklinjen Medlem af elevforeningen [denne række kan bruges efter behov til andet] 12

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV)

Realkompetencevurdering (RKV) Realkompetencevurdering (RKV) Når du søger ind og bliver optaget på Professionshøjskolen UCCs diplomuddannelser, kan du søge om at få godtgjort viden og erfaringer fra tidligere uddannelser, arbejde og

Læs mere

Fokus på realkompetence

Fokus på realkompetence Fokus på realkompetence Af Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen Tegninger: Teis Wassermann Alt det du kan, tæller med Indhold: Hvad er realkompetence?

Læs mere

Realkompetence og tredje sektor

Realkompetence og tredje sektor Realkompetence og tredje sektor Dokumentationsværktøj m.m. 1 Arbejdet med realkompetence er en proces Afklaring få øje på egne kompetencer sætte ord på finde ud af hvad de kan bruges til motivation Dokumentation

Læs mere

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Dokumentation af Realkompetence UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Uddannelsessystemet Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. Uddannelsessystemet Den del af ikke-formel

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Dokumentation 24 nov Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Fokus på realkompetence i dansk folkeoplysning Seminarium om validering i 3.sektor Stockholm, den 24. november 2008 D Agnethe Nordentoft

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008 RKV/IKV på VUC 8. maj 2008 Officielt anerkendt uddannelse et paradigmeskift er måske på vej et kompetencemonopol er ved at blive brudt! To anerkendelses-regimer: (Henning Salling Olesen, RUC) Skolen og

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer REALKOMPETENCER Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 Hvad er realkompetencer? 8 Realkompetencer et bredt

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering Erhvervsuddannelse for voksne Uddannelse fra dit ståsted til fremtiden Forord Erhvervsuddannelser for voksne (EUV) Erhvervsuddannelserne er under forandring. Fra sommeren 2015 vil

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Vejledning. i at gennemføre Praktik i udlandet for elever i erhvervsfaglige uddannelser

Vejledning. i at gennemføre Praktik i udlandet for elever i erhvervsfaglige uddannelser Vejledning i at gennemføre Praktik i udlandet for elever i erhvervsfaglige uddannelser Denne vejledning beskriver en fremgangsmåde i at tilrettelægge og gennemføre praktikophold i udlandet for en elev

Læs mere

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen) BEK nr 453 af 10/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Underviningsmin., j.nr. 141.924.021 Senere ændringer til

Læs mere

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Dorte Fugleberg Ungdomshøjskolen ved Ribe Afrapportering 2009 1 Forord Det er projektets

Læs mere

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse

Læs mere

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE Workshop 1 - VUC (hf): Kvalitetskrav og Kvalitetssikring Vurderingsmetoder

Læs mere

Få hjælp til at beskrive dine realkompetencer opnået gennem frivilligt arbejde

Få hjælp til at beskrive dine realkompetencer opnået gennem frivilligt arbejde Få hjælp til at beskrive dine realkompetencer opnået gennem frivilligt arbejde Informationer om IT-værktøj og realkompetencebevis Center for frivilligt socialt arbejde Februar 2007 2 Hvad er realkompetencer?

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Dokumentation. sproglige realkompetencer

Dokumentation. sproglige realkompetencer 1 Dokumentation af sproglige realkompetencer 2 Et NordplusVoksen-projekt for Studieskolen, København Folkuniversitetet, Sverige Folkeuniversitetet, Norge udarbejdet af Christoph Schepers, Studieskolen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Adgangskrav til den pædagogiske assistent uddannelse for voksne (EUV1)

Adgangskrav til den pædagogiske assistent uddannelse for voksne (EUV1) Adgangskrav til den pædagogiske assistent uddannelse for voksne (EUV1) Adgang til PAU som EUV1 er betinget af, at du, inden der udarbejdes en uddannelsesplan: Er fyldt 25 år Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Den ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner

Den ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner LBK nr 926 af 03/07/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog REALKOMPETENCER - det du kan Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2008 Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Praktikperiodens faser

Praktikperiodens faser Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Ørbæklund er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: to uger. fem syv uger. fem syv uger. De forskellige faser

Læs mere

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Inden et højskolekursus begynder, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset. Hensigten med udformning af indholdsplaner er, at højskolerne kan godtgøre,

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 12. december 2011 efter indstilling fra lærermødet den 7. december 2011, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2011-2012 skulle

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Almen voksenuddannelse. Prøvebevis. Eksempel. Fag og niveau Karakter ECTS. Dansk, niveau G skriftlig fremstilling 7 C. Dansk, niveau G mundtlig prøve

Almen voksenuddannelse. Prøvebevis. Eksempel. Fag og niveau Karakter ECTS. Dansk, niveau G skriftlig fremstilling 7 C. Dansk, niveau G mundtlig prøve Almen voksenuddannelse Prøvebevis Kursistens navn Personnummer Prøvetermin Peter Hansen 170893-AAA1 Juni 20XX Fag og niveau Karakter ECTS Dansk, niveau G sproglig prøve 10 B Dansk, niveau G skriftlig fremstilling

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

I NDLEDNING... 3 MIN KOMP ETENCEMAPP E EN OVERSI GT... 4 1. KORT OM MI G SELV... 5

I NDLEDNING... 3 MIN KOMP ETENCEMAPP E EN OVERSI GT... 4 1. KORT OM MI G SELV... 5 Vejledning I ndhold I NDLEDNING... 3 MIN KOMP ETENCEMAPP E EN OVERSI GT... 4 1. KORT OM MI G SELV... 5 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 6 MIN EFTERUDDANNELSE... 6 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7 4. MINE ERFARINGER

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Europass- portfolio, CV

Europass- portfolio, CV Europass- portfolio, CV Bagrund: Københavns-processen Mette Beyer Paulsen Cedefop/Thessaloniki 21 september 2004 Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1 Baggrund: Lissabon-topmødet Marts 2000 Et nyt strategisk

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Praktikperiodens faser

Praktikperiodens faser Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Social Psykiatrisk Center Syd er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: ca. to uger. fem syv uger. fem syv

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne

Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,

Læs mere

Vejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Vejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Vejledning til udfyldning af kompetenceattester. kortlægnings fasen. oversættelsesog. udviklings- og beskæftigelses fasen.

Vejledning til udfyldning af kompetenceattester. kortlægnings fasen. oversættelsesog. udviklings- og beskæftigelses fasen. Vejledning til udfyldning af kompetenceattester Denne vejledning er lavet til dig, som har brug for at få sat ord på dine kompetencer og som vil bruge kompetenceattesten for at få det gjort. Du har sikkert

Læs mere

Camilla Hutters og Kristina Bæk Nielsen. Dokumentation af Højskolekompetencer

Camilla Hutters og Kristina Bæk Nielsen. Dokumentation af Højskolekompetencer Camilla Hutters og Kristina Bæk Nielsen Dokumentation af Højskolekompetencer Udgivet af FFD Folkehøjskolernes Forening i Danmark 2008 2 Camilla Hutters og Kristina Bæk Nielsen Dokumentation af højskolekompetencer

Læs mere

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE ARKITEK- TUR 4 uger 11/1-7/2 2016 + evt. 2 uger 7/2-20/2 2016 BLIV KLAR TIL OPTAGELSE DRØMMER DU OM AT ARBEJ DE MED ARKITEK- TUR? Drømmer du om at komme ind på Arkitektskolen Aarhus eller Kunstakademiets

Læs mere

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding.

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde Cadskolens ansøgningsskema og

Læs mere

Ansøgningsskema EUV 1

Ansøgningsskema EUV 1 Ansøgningsskema EUV 1 Pædagogisk assistent som EUV1 Jeg er interesseret i at begynde på en Erhvervsuddannelse for voksne (EUV 1) og ansøger hermed om at få en Realkompetencevurdering (RKV) Pædagogisk assistent

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport.

Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Udviklingsprojekt UP0809: Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Til denne rapport hører Bilag 1: Guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser (papirversion) Bilag 2: Bilagsoversigt

Læs mere

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245.

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde

Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg Mål 1.b: Uddannelsessamarbejde 1 Baggrund Ved årsskiftet 2006/2007 indgik Idrætshøjskolen i Sønderborg (IHS) et formelt samarbejde med Den frie

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering

Læs mere

Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne, merit og kvoter nederst i skemaet.

Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne, merit og kvoter nederst i skemaet. Sendes til: Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Middelfartvej 115 5200 Odense V Eller indscannet via mail: sips@sips.dk Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne,

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

GGRAIL. Meritgivende undervisning på IHS i Sønderborg Projekt 3X3 pulje 1 nr. 20070132. Udarbejdet af: Erling Joensen

GGRAIL. Meritgivende undervisning på IHS i Sønderborg Projekt 3X3 pulje 1 nr. 20070132. Udarbejdet af: Erling Joensen GGRAIL Meritgivende undervisning på Projekt 3X3 pulje 1 nr. 20070132 Udarbejdet af: Erling Joensen 20.04.2008 Meritgivende undervisning på Forord Forord Ved årsskiftet 2006/2007 indgik Idrætshøjskolen

Læs mere

GVU til PA 31.07.15-27.09.16

GVU til PA 31.07.15-27.09.16 Adgangskrav: Mindst 2 års relevant erhvervserfaring Grundskolens afgangsniveau i dansk, engelsk og Samfundsfag Fyldt 25 år Praktiske oplysninger: Undervisningstiden er 37 timer pr. uge incl. lektier. Den

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA 2011

ANSØGNINGSSKEMA 2011 ANSØGNINGSSKEMA 2011 Når du ansøger: 1. Dette skema skal udfyldes af enhver, der søger optagelse på Menighedsfakultetets 4-årige bacheloruddannelse i teologi. Der gøres opmærksom på, at du samtidig med

Læs mere

Tilmelding til Grundforløb - Mediegrafikeruddannelsen.

Tilmelding til Grundforløb - Mediegrafikeruddannelsen. Tilmelding til Grundforløb - Mediegrafikeruddannelsen. Grundforløb, start 10. august 2015. Ansøgningsfrist 23. april 2015, kl. 12.00 Ansøger: For- og efternavn: CPR nr.(alle 10 tal) Adresse Sted Postnr.

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL GRUNDFORLØB 2 - PÆDAGOGISK ASSISTENT

ANSØGNINGSSKEMA TIL GRUNDFORLØB 2 - PÆDAGOGISK ASSISTENT ANSØGNINGSSKEMA TIL GRUNDFORLØB 2 - PÆDAGOGISK ASSISTENT Beskrivelse af Grundforløb 2 findes på www.sosuaarhus.dk eller uddannelsesguiden www.ug.dk Ansøgningsfrister og optagelseskriterier kan ses på www.sosuaarhus.dk

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Vejledning. Login og oprettelse af ansøgning til HD-uddannelserne på CBS

Vejledning. Login og oprettelse af ansøgning til HD-uddannelserne på CBS Vejledning Login og oprettelse af ansøgning til HD-uddannelserne på CBS 1 Log på ansøgningsportalen via dette link: https://dans.stads.dk/selfuserregistration/faces/welcomepage.jspx Vær opmærksom på at

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 28. august 2017 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Personlige oplysninger. Fornavn: alle fornavne Efternavn: alle efternavne Født: dag, måned, år Kvinde: Mand

Personlige oplysninger. Fornavn: alle fornavne Efternavn: alle efternavne Født: dag, måned, år Kvinde: Mand Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Sydhavn Sydhavns Plads 4 2450 København SV www.ucc.dk KompetenceCV Kort beskrevet er kompetencer, det man kan med det man har lært. Kompetencer kan læres og

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere