Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Transkript

1 Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014

2 Disposition for oplægget Samlet om undersøgelsen og begreberne standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering (RKV) Undersøgelsens resultater med hensyn til standardmerit og meritpraksis Undersøgelsens resultater med hensyn til realkompetencevurdering Et par supplerende resultater fra en ikke offentliggjort undersøgelse om merit Afrunding 2

3 Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering (RKV) Grad af fokus på individuel vurdering Realkompetencevurdering vurdering Meritpraksis Standardmerit Grad af standardisering og/eller formalisering 3

4 Undersøgelsens formål og grundlag Undersøgelsen giver eksempler på skolernes praksis med standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering som led i arbejdet med den kommende erhvervsuddannelse for voksne (euv) fra Undersøgelsen er baseret på informationer og vurderinger fra 9 udvalgte erhvervsuddannelser på 17 udvalgte erhvervsskoler. Uddannelser og skoler er udvalgt i forhold til hvor mange voksne der har gennemført en eud og/eller GVU 4

5 Fordele og ulemper ved standardmerit i forhold til RKV Fordele ved standardmerit Er lettere og billigere at administrere for skolerne Giver en høj grad af gennemsigtighed og retssikkerhed for ansøgerne Ulemper og/eller udfordringer ved standardmerit Forskelle mellem hvad ansøgere formelt kan (fremgår af uddannelsesbeviser) og hvad ansøgere reelt kan (jf. efterfølgende læring og/eller aflæring) Forskelle mellem hvad og hvor meget man lærer inden for samme objektive rammer (fx samme job i samme periode) Dokumentationskrav kan være lettere eller sværere at imødekomme 5

6 6 Undersøgelsens resultater med hensyn til standardmerit og meritpraksis

7 Identificeret standardmerit og meritpraksis i undersøgelsen Standardmerit Meritpraksis Social- og sundhedsuddannelsen 5(6) 2 Kontoruddannelse med specialer 2 2 Træfagenes byggeuddannelse 0 0 Personbefordringsuddannelsen 3 0 Serviceassistent 2 1 Elektriker 0 0 Detailhandel med specialer 2 0 Vejgodstransportuddannelsen 3 2 Grundlag for meritpraksis 1 år relevant erhvervserfaring Moduler fra sygeplejerskeuddannelse AMU-kurser Andre uddannelsesbeviser AMU-beviser AMU-beviser Industrioperatør 0 1 AMU-beviser Andre uddannelser arbejdserfaring I alt På 6 uddannelser ud af 9 På 5 uddannelser ud af 9 Især AMU men også andre uddannelser (5 af9) Erhvervserfaring (2 af 9) 7

8 Kriterier bag standardmerit og meritpraksis Kriterier vedrørende uddannelsesbeviser AMU-beviser (fx industrioperatør) Uddannelsesbeviser fra højere niveauer (fx SOSU) Andre uddannelsesbeviser, fx gymnasiale fag (fx kontor) Kriterier vedrørende erhvervserfaring Generel arbejdserfaring (fx SOSU) Specifik arbejdserfaring (fx TUR) 8

9 Eksempel på standardmerit baseret på uddannelsesbeviser fra gymnasiale fag Indenfor detailhandel med specialer (trin 2): Elever, der har bestået stx, htx, hf eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, fritages for grundfagene dansk niveau D, engelsk niveau D og samfundsfag niveau D 9

10 Eksempel på meritpraksis baseret på AMUbeviser Ingen standardmeritter på grundlag af AMU-beviser, men eksempel på meritpraksis på industrioperatøruddannelsen: AMU-beviser, tidligere uddannelser/forløb og arbejdserfaring giver anledning til afkortning på uddannelsens grundforløb (på 20 uger) til mellem 8 og 14 uger. 10

11 Eksempel på merit baseret på uddannelsesbevis fra samme eller højere niveau Fremgår ikke af uddannelsesbekendtgørelserne, men følger af generelle regler om godskrivning i erhvervsuddannelserne. Eksempler på meritpraksis i forlængelse heraf, fx på socialog sundhedsuddannelsen: Elever, der har gennemført moduler på sygeplejerskeuddannelsen, gives merit. Det faglige udvalg har udarbejdet en vejledning, men den enkelte skole foretager den konkrete vurdering. 11

12 Eksempel på standardmerit baseret på relevant erhvervserfaring Indenfor personbefordring: Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 1 års relevant erhvervserfaring inden for branchen, godskrives for følgende skoleundervisning: fælles kompetencemål 1 og 5 og grundforløbsprojektet. Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant erhvervserfaring inden for branchen, godskrives for følgende skoleundervisning: fælles kompetencemål 1, 2, 3, 4 og 5, grundforløbsprojektet og de særlige kompetencemål 1 og 2 forud for skoleundervisningen på hovedforløbet. 12

13 Eksempel på standardmerit baseret på generel erhvervserfaring Indenfor social- og sundhedsuddannelserne: Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller har anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsen uden forud erhvervet grundforløbsbevis. 13

14 Eksempel på standardmerit baseret på erhvervserfaring fra specifikt felt Indenfor social- og sundhedsuddannelserne: Elever med minimum 1 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. 14

15 Brugen af standardmerit og meritpraksis på uddannelserne på de skoler, der indgår i undersøgelsen Detailhandel med specialer Elektriker Afkortning på baggrund af uddannelsesbeviser på: Skoledel på hovedforløb Grundforløb eller praktik X Afkortning på baggrund af arbejdserfaring på: Skoledel på hovedforløb Grundforløb eller praktik Industrioperatør X X Kontoruddannelse med specialer Personbefordring, trin 1: rutebilchauffør/turistbuschauffør Personbefordring, trin 2: buschauffør med speciale X X X X X Personbefordring, trin 3: kørselsdisponent Serviceassistent (trin 2) X X X X X X X Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (hjælper) Social- og sundhedsuddannelsen, trin 2 (assistent) Træfagenes byggeuddannelse Vejgodstransport, trin 1: lastbilchauffør Vejgodstransport, trin 2: chauffør med speciale Vejgodstransport, trin 3: kørselsdisponent X X X X X X X X X X X 15

16 Afkortning som følge af standardmerit og meritpraksis erfaringer og overvejelser på skolerne Argumenter der fremføres for afkortning: Spild af tid og ressourcer at elever skal lære det samme to gange og gå i skole mere end nødvendigt Argumenter der fremføres imod afkortning: Didaktiske argumenter: At fag tilrettelægges på andre måder på eud, så det ikke er hensigtsmæssigt at fritage eleverne for undervisningen At der kan være stor forskel på det, man lærer på en skole, og det, man gør i praksis på en arbejdsplads. Som en informant formulerede det, er der mange, der tilegner sig uvaner på arbejdspladserne, mens de på skolen lærer, hvordan man bør gøre det. Planlægningsmæssige argumenter: Nemmere for virksomheder og skoler, når alle elever følger samme undervisning Sociale argumenter Elever der gerne vil være en del af et hold og et helt uddannelsesforløb. 16

17 17 Undersøgelsens resultater med hensyn til realkompetencevurdering

18 Forhold af betydning for omfanget af, kvaliteten af og tilfredsheden med RKV på skolerne: Ledelsesmæssig prioritering af opgaven Tydelig arbejdsdeling mellem dem der har opgaver med koordinering og administration, rådgivning og vejledning og ikke mindst vurderinger og anerkendelser Kompetenceudvikling af vejledere m.fl., herunder erfaringsudveksling, fx i netværk Hensigtsmæssige redskaber til at lave RKV 18

19 Oversigt over de redskaber og værktøjer til RKV skolerne anvender på uddannelserne Individuelle samtaler Dokumentation Logbøger, Praktisk skemaer o.l. afprøvning til selvevaluering og/eller dokumentat ion Test/prøver Tjeklister Konkretiseri med hensyn nger af til faglige faglige mål mål Detailhandel med specialer Elektriker Industrioperatør X X X X X X X X X X X X X Kontoruddannelse med specialer X X X X X Personbefordring Serviceassistent Social- og sundhedsuddannelsen X X X X X X X X X X X X X X X X Træfagenes byggeuddannelse X X X X 19 Vejgodstransport X X X X X X X

20 Erfaringer med afkortning som følge af RKV hvilke uddannelsesdele og på grundlag af hvad Afkortninger forekommer især på grundforløbet og på praktikdelen Afkortninger på grundforløbet sker typisk på basis af uddannelsesbeviser Afkortninger på praktikdelen sker typisk på basis af erhvervserfaring Dog også eksempler på afkortninger af hovedforløbet (persontransport, vejgods og træfagenes byggeuddannelser) især på basis af AMU-beviser 20

21 Erfaringer med afkortning som følge af RKV - forklaringer på manglende afkortninger af hovedforløb Didaktiske grunde, herunder at en del elever Har for svage almene kundskaber, Har for svag teoriforståelse Kan have gavn af at lære nye metoder Vil have svært ved at deltage i projektorganiserede og/eller gruppebaserede arbejdsformer Praktiske-organisatoriske grunde, herunder udfordringer for: Virksomheder der kan foretrække samlede forløb Elever der kan foretrække samlede hold-forløb Skoler der oplever individuel tilrettelæggelse som ressourcekrævende 21

22 Samlet set Store forskelle uddannelser og skoler imellem i forhold til: I hvilket omfang der er bestemmelser om standardmerit i uddannelsesbekendtgørelserne I hvilket omfang skolerne har en meritpraksis Hvor mange elever skolerne giver merit Hvor meget der afkortes På hvilket grundlag der afkortes, herunder på baggrund af objektive kriterier (fx uddannelsesbeviser) eller individuelle realkompetencevurderinger Hvilke dele af uddannelserne der afkortes (grundforløb, praktik eller hovedforløb) Er der behov for en mere ensartet praksis? 22

23 Foreløbige resultater fra ikke færdig (kvantitativ) undersøgelse om merit og RKV (1) Hver respondent repræsenterer en uddannelse på en skole (75 % har mulighed for at give standardmerit ) 22 % benytter standardiseret meritpraksis herudover på grundlag af følgende typer kriterier: 85 % på baggrund af videregående uddannelse eller dele heraf 75 % på baggrund af eud eller dele heraf 65 % på baggrund af almene ungdomsuddannelser eller dele heraf 50 % på baggrund af AMU 45 % af branchespecifik erhvervserfaring 30 % på baggrund af øvrig erhvervserfaring 20 % på baggrund af alder 23

24 Foreløbige resultater fra ikke færdig (kvantitativ) undersøgelse om merit og RKV (2) 35 % svarer ja til, at de med fordel kunne benytte standardiserede meritter mere end de gør i dag 58 % heraf svarer, at når de ikke bruger det mere, er fordi de foretrækker at lave individuelle vurderinger af voksenelevernes kompetencer 31 % heraf svarer, at når de ikke bruger det mere, er fordi de vurderer, at vokseneleverne normalt har bedre af at følge ikkeafkortede undervisningsforløb 45 % svarer nej til, at de med fordel kunne benytte standardiserede meritter mere end de gør i dag 81 % heraf svarer, at når de ikke med fordel kan bruge det mere, er det fordi de foretrækker at lave individuelle vurderinger af voksenelevernes kompetencer 26 % heraf svarer, at når de ikke med fordel kan bruge det mere, er det fordi de vurderer, at vokseneleverne normalt har bedre af at følge ikke-afkortede undervisningsforløb 24

25 Tilbud til de faglige udvalg om inspiration til og videndeling i arbejdet med standardmerit 3 arrangementer faciliteret af EVA på Scandic Eremitage i Lyngby fra kl. 10 til hhv. Torsdag den 30. oktober, Tirsdag den 4. november Onsdag den 5. november Oplæg til inspiration og workshops med deling af viden og erfaringer mellem de faglige udvalg om standardmerit Fokus på hvilke kriterier der skal give hvilke former for standardmerit inden for de forskellige uddannelser 25 Tilmeldingsfrist mandag den 13. oktober til ant@eva.dk

26 26 Tak for ordet