Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport.

Transkript

1 Udviklingsprojekt UP0809: Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Til denne rapport hører Bilag 1: Guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser (papirversion) Bilag 2: Bilagsoversigt over projekter, som guiden refererer til og som har inspireret guidens dele Bilag 3: Liste over sparringsgruppe Bilag 4: Liste over deltagere i arbejdsseminaret Sammenfatning om formål og resultater Dette projektet har haft som formål at kvalificere den praktiske brug af Undervisningsministeriets realkompetenceredskab til tredje sektor, så det kan fungere som et fælles dokumentationsformat på tværs af de folkeoplysende skoleformer som alternativ til traditionelle kursusbeviser. Et dokumentationsformat, hvor kursusbeskrivelsen udgør den konkrete kontekst, hvor indenfor realkompetencerne er vist og/eller udviklet. UVMs redskab eksisterer i 3 parallelle varianter til brug for hhv. foreninger, frivilligt arbejde og folkeoplysning. I projektet er der taget udgangspunkt i folkeoplysnings-udgaven, men resultater og overvejelser er i vidt omfang relevante for hele tredje sektor. DFS og medlemsorganisationer har gennem projekter og kursusforløb i høj grad arbejdet med at kvalificere de folkeoplysende aktørers arbejde med UVMs redskab. Baggrunden for dette projekt var en oplevelse af, at beskrivelsen af konteksten i dokumentationen ikke havde tilstrækkelig opmærksomhed i praksis, og at dette svækker dokumentationens anvendelighed og troværdighed for deltagerne og potentielle aftagere. Samtidig har en række andre projekter i DFSs medlemsorganisationer netop fokuseret på at lave gode kursusbeskrivelser, og der var oplagte erfaringer at trække på her. Projektet har således sigtet på at supplere DFSs eksisterende erfaringer, indsats og materialertil kvalificering af folkeoplysende aktørers arbejde med realkompetence, specifikt i forhold til UVMs realkompetenceredskab til tredje sektor, gennem inddragelse og udvikling af erfaringer med kursusbeskrivelser i rammen af realkompetencedokumentation. Dette mål er opfyldt gennem den guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser, der er et konkret resultat af projektet. Det var desuden et selvstændigt formål med projektet at inddrage relevante aftagere med henblik på at styrke deres interesse for og ejerskab til UVMs realkompetenceredskab for tredje sektor som relevant og anvendeligt dokumentationsformat for kompetencer erhvervet i tredje sektor. 1

2 På dette felt er der ikke helt opnået de resultater, som vi sigtede efter, men der er dog etableret kontakter og gennemført rescearch, der kan danne grundlag for videre arbejde med problemfeltet, eks. i forbindelse med DFSs realkompetence-guide-kurser. Om beviser og realkompetencedokumentation Den europæiske referenceramme for kvalifikationer, EQF, angiver en ramme for beskrivelse af læringsresultater i forhold til viden teoretisk og faktuel færdigheder kognitive og praktiske kompetencer som et udtryk for ansvar og selvstændighed. Anderledes udtrykt er kompetencer et udtryk for evnen og viljen til at bruge sin viden og færdigheder i praksis. I det formelle uddannelsessystem arbejdes der med dokumentation i form af eksamensbeviser. Et eksamensbevis dokumenterer, at indehaveren har demonstreret viden og færdigheder i relation til en given undervisningsbekendtgørelse/læreplan på et vist niveau over for en censor o.lign. Eksamensbeviset siger derimod ikke noget om den enkeltes kompetencer viljen og evnen til at bruge viden og færdigheder i praksis, der ligger udover skolen. Folkeoplysningen er, ifølge sin natur, eksamensfri. I det omfang folkeoplysningen har givet dokumentation i forbindelse med kurser, har denne typisk haft karakter af et kursusbevis, der eks. beskriver undervisningens konkrete niveau, indhold, metode og mål. Kursusbeviset dokumenterer altså undervisningen - ikke den enkeltes faktiske læringsudbytte. Realkompetencedokumentationen derimod er knyttet til læringsbegrebet og sigter på at dokumentere viden, færdigheder og kompetencer, som den enkelte faktisk har vist og/eller udviklet i løbet af det konkrete forløb. Realkompetencedokumentation adskiller sig altså fra eksamensbeviset ved at have kompetencedimensionen med, og den adskiller sig fra kursusbeviset ved at fokusere på den enkeltes faktiske læring frem for kursusindholdet. Vi tillægger eksamensbeviser stor troværdighed, og det har de også på videns- og færdighedsdimensionerne men eksamensbeviset siger ikke ret meget relevant om, hvorvidt den enkelte kan bruge det han/hun kan til noget som helst i virkeligheden. Et godt kursusbevis har høj troværdighed, fordi det ikke lover mere end det holder. Det er en beskrivelse af hvad der er foregået, men det siger intet om, hvorvidt den enkelte deltager faktisk har lært noget og, i givet fald, hvad. Realkompetencedokumentationen forsøger at få kompetencedimensionen med, og det er en indlysende relevant bestræbelse, idet evnen og viljen til at bruge viden og færdigheder i praksis jo er ret afgørende i de fleste sammenhænge. Problemet med realkompetencedokumentation er imidlertid, at det er svært at kvalitetssikre den. Det gælder ikke mindst i tredje sektor, hvor bedømmelse udefra som hovedregel ikke kan komme på tale. Vi kan beskæftige os med afklaring og beskrivelse af realkompetencer ikke med vurdering. De strategier, der kan anvendes til at styrke realkompetencedokumentationens troværdighed er: 2

3 en systematisk beskrivelse af nøglekompetencer, der læner sig op ad anerkendte rammer for kompetencebeskrivelser. I Undervisningsministeriets redskab sker dette i en selvevalueringsproces ved at udfylde redskabets forskellige kompetenceskemaer, der læner sig op ad nationale og internationale beskrivelsesrammer for nøglekompetencer. konkrete eksempler på, hvordan den enkelte har demonstreret sine kompetencer i praksis. I UVMs redskab kan sådanne eksempler skrives til og supplerer scoren for eks. social kompetence ved at give et konkret indtryk af på hvilken måde den pågældende er socialt kompetent ikke bare hvor meget. understøttelse af afklarings- og dokumentationsprocessen med henblik på kvalificering. I UVMs redskab sker dette ved at inddrage en sparringspartner eks. en lærer eller vejleder på kurset som hjælper med at gøre beskrivelsen af de kompetencer, den enkelte har vist og udviklet i den konkrete sammenhæng, så dækkende som muligt. en god og dækkende beskrivelse af den aktuelle kontekst, eks. et kursus. Det er nødvendigt for at få den fag-faglige dimension med, men også for at andre har mulighed for at vurdere indhold og relevans af dokumentationen af nøglekompetencer, idet kompetencer er kontekstafhængige. I UVMs redskab beskrives konteksten i feltet, Beskrivelse af kurset en beskrivelse af den enkelte deltagers andel af kurset, hvad var det særlige ved kurset for mig, på videns- og færdighedsdimensionen for at få den enkeltes fag-faglige læring belyst og for at personliggøre kursusbeskrivelsen som konkret referenceramme for dokumentationen af nøglekompetencer. I UVMs redskab er der plads til en sådan beskrivelse i feltet Beskrivelse af særlige projekter og produkter. Dette projekt har altså fokuseret på de to sidste dot er. Projektets forløb og resultater UVMs realkompetenceredskab indeholder faciliteter, der gør det muligt at beskrive kurset/konteksten, egne projekter og produkter m.v.. Pilene i figuren viser disse felter: Beskrivelse af kurset og Beskrivelse af særlige projekter eller produkter. Projektets fokus har været at udarbejde en guide, som kan hjælpe de enkelte skoler med at give det samlede dokument, dvs både kursusbeskrivelsen (øverste pil i figuren) og projekt- eller produktbeskrivelsen (nederste pil i figuren), størst mulig dokumentationsværdi i forhold til relevante aftagere. Fokus har især været på det formelle uddannelsessystem, idet det især er her papirdokumentation efterspørges. 3

4 Guiden er i sin nuværende form en papirversion, men skal hen over sommeren 2009 gøres tilgængelig fra DFS hjemmeside i en netudgave. Proces I forbindelse med udviklingen af guiden til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser er følgende projektfaser blevet gennemført: Kortlægning af relevant erfaring, september Kortlægningen af relevant eksisterende erfaring fra praksis og udviklingsprojekter blev gennemført med henblik på at uddrage den viden, som allerede ligger på området i forhold til kursusbeskrivelser. I den endelige netudgave af guiden, skal der linkes til flere af disse projekter, så de der bruger guiden kan se eksempler på, hvordan beskrivelsen af læringsrummet kan se ud. Kortlægningen fremgår af bilag 2. Skitse til guide, september På baggrund af kortlægningen blev første udkast af guiden lavet. Møde med central sparringsgruppe, oktober I efteråret blev en sparringsgruppe præsenteret for projektet. Gruppen kom med kvalificerede ændringsforslag til den foreløbige guide. En klar tilbagemelding fra gruppen var, at det er vigtigt, at realkompetencedokumentet er kort og aftagerrettet. Sparringgruppen var bredt sammensat for at sikre størst mulig anvendelighed og troværdighed for realkompetencedokumentet hos aftagerne, men også for at styrke deres kendskab og ejerskab til dokumentet. Liste over sparringsgruppen er vedlagt, bilag 3. Indledende arbejdsseminar for deltagende skoler, december I arbejdsseminariet deltog bl.a. højskoler, daghøjskoler, AOF, DOF, DGI. På seminaret blev deltagerne præsenteret for den foreløbige guide, et kursusbevisformat og redskab, der er udviklet af LOF og NETOP samt forskellige eksempler på kursusbeskrivelser. Deltagerne blev bedt om at reflektere over egen skoleprofil, og hvilke aftagere, det ville være relevant at tage kontakt med for at få konkret sparring på kursusbeviset. Deltagerliste er vedlagt, bilag 4. Afprøvningsfase lokalt - i samarbejde med relevante aftagere, december - marts I denne fase skulle projektdeltagerne tage kontakt med deres relevante aftagere og præsentere dem for kursusbeskrivelser og indsamle viden om, hvilke informationer aftagerne så som helt centrale i forhold til at bruge dokumentationen i en realkompetencevurdering. Vi har erfaret, at det har været en ressourcekrævende opgave for skolerne at gennemføre møder med aftagere, og det har for flere projektdeltagere ikke været muligt at mødes med aftagere, hvorfor den konkrete respons på selve guiden har været mere begrænset end forventet. Erfaringsopsamling via fokusgruppeinterview, april - maj Vi har gennemført to fokusgruppeinterview med projektdeltagerne i henholdsvis Fredericia og København. I interviewene fremkom deltagernes konkrete perspektiver på guiden og overvejelser 4

5 omkring brugen af UVMs redskab. Bl.a. gav de interviewede udtryk for, at processen med at udfylde redskabet, selve afklaringsdelen, har meget stor værdi for den enkelte. Et konkret bud, der kom ud af et af fokusgruppeinterviewene, var hvorvidt Beskrivelsen af særlige projekter eller produkter i forbindelse med kurset er en rammende overskrift set i et aftagerperspektiv. For at tydeliggøre, at denne del handler om det personlige udbytte af kurset kunne overskriften eks. være Min andel i kurset eller Det særlige ved kurset for mig. Justering af guide, maj- juni Efter fokusgruppeinterviewene har vi indarbejdet deltagernes kommentarer i guiden. Desuden har vi, gennem kontakt til forskellige professionsbacheloruddannelser, samt via en rapport udarbejdet af Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger, der skitserer pædagoguddannelsers vurderingskriterier, fået et billede af de kriterier, som uddannelsesstederne har i forbindelse med realkompetencevurderinger. Disse kriterier har vi inddraget i færdiggørelsen af den endelige guide. Den oprindelige plan var at afholde et afsluttende møde med den centrale sparringsgruppe i juni, men det valgte vi at aflyse, fordi vi ikke havde tilstrækkeligt med nyt materiale i forhold til mødet i oktober Grunden hertil er at kun få af de deltagende skoler har formået at få relevant kontakt med aftagerne inden for projektets tidshorisont og ramme. Se den endelige guide, bilag 1. Resultat Projektets konkrete resultat er den færdige guide, der efter vores opfattelse giver gode og relevante retningslinier for, hvordan den konkrete folkeoplysende kontekst kan beskrives i forbindelse med realkompetencedokumentation, så denne får størst mulig værdi og anvendelighed for deltageren og forskellige aftagere. Som beskrevet indledningsvis er guiden, der er vedlagt denne rapport, bilag 1, en papirversion, og den skal i løbet af sommeren 2009 bearbejdes til en netudgave, som skal gøres tilgængelig på DFS hjemmeside. Netudgaven vil indeholde diverse links til flere af de projekter og erfaringer, som indgik i projektets indledende kortlægning af relevant erfaring. Desuden skal guiden også linke til forskellige eksempler på uddannelsesinstitutioners retningslinjer for realkompetencevurdering, samt til en artikel udarbejdet af Agnethe Nordentoft, DFS og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen, som beskriver hvor og hvordan realkompetence kommer i spil i forhold til de formelle uddannelser. Erfaringer viser imidlertid, at gode eksempler fra den virkelige verden, som kan konkretisere guidens teoretiske retningslinier er afgørende for den praktiske anvendelighed. Det er som nævnt ikke lykkedes at få samlet tilstrækkelit med gode og forskellige eksempler til, at den planlagte eksempelsamling har kunnet opbygges. I forbindelse med gennemførelsen af DFS realkompetence-guide-uddannelse i vil Foreningen opfordre til, at guiden bliver benyttet og deltagerne får til opgave at lave kontekstbeskrivelser med hjælp af guiden for egne skoler. Realkompetence-guide uddannelsen kan således bidrage til videreudvikling af guiden og til opbygningen af en eksempelsamling. I det omfang, det lykkes vil Foreningen i samarbejde med DFS invitere sparringspartnergruppen til at kommentere og perspektivere resultaterne. Til vores fokusgruppeinterview fremgik det, at arbejdet med kursusbeskrivelser, herunder bl.a. en beskrivelse af skolens værdigrundlag, internt på skolerne har givet anledning til mange væsentlige refleksioner omkring dette. At få diskuteret og italesat overvejelser omkring værdigrundlag, læringsrum, kursusindhold, formål med undervisning mm. er en væsentlig forudsætning for at 5

6 kunne udarbejde et retvisende kursusbevis, og samtidig har denne proces/øvelse med at få sat ord på noget, som måske kan virke selvfølgeligt, også en selvstændig værdi. Som en af de interviewede gav udtryk for så er disse snakke guld værd. Derudover er vi endnu engang blevet bekræftet i, at processen og det at få syn for og ord på det man kan, er det væsentligste udbytte af at arbejde med realkompetence. I dette projekt har fokus været på kontekstbeskrivelserne og vi mener, at det er vigtigt og relevant at beskæftige sig hermed, fordi realkompetencer netop er kontekstbundne og en beskrivelse af realkompetencer derfor kun giver mening, hvis man kender konteksten. Men det må ikke skygge for den primære, personlige afklaringsproces. I arbejdet med dette projekt har det desuden været interessant at opdage, hvor lidt materiale omkring uddannelsernes realkompetencearbejde, der er tilgængeligt via nettet. Bl.a. har sygeplejerskeuddannelsen en central hjemmeside for uddannelsen, hvor der intet står om muligheden for at blive realkompetencevurderet i forbindelse med ansøgning om optag. Dette er et eksempel på, at synliggørelsen af mulighederne for at blive realkompetencevurderet endnu ikke er bredt udbredt. 6

7 Bilag 1 Som det fremgår af rapporten, er dette projektets papirversion af guiden. Guiden henviser løbende til forskellige bilag fra bilagsoversigten over projekter, som har inspireret til guiden, rapportens bilag 2. I netudgaven af guiden skal disse henvisninger fungere som links. Derudover skal der også efterhånden være links til en eksempelsamling på gode kursusbeskrivelser, til eksempler på uddannelsessteders kriterier for realkompetencevurdering, samt til Agnethe Nordentoft, DFS, og Randi Jensens, Daghøjskoleforeningen, artikel, som beskriver hvor og hvordan realkompetence kommer i spil i forhold til de formelle uddannelser. Artiklen er allerede tilgængelig på DFS hjemmeside: Guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser Denne guide knytter sig til Undervisningsministeriets realkompetenceredskab til tredje sektor, men anvisningerne er også relevante i forhold til andre redskaber, og sigter på at støtte folkeoplysende skoler i at lave - gode og dækkende kontekst-/kursusbeskrivelser - gode og dækkende beskrivelser af deltagernes særlige projekter og produkter Guiden er det konkrete resultat af udviklingsprojektet Fra kursusbevis til realkompetence-dokumentation. Guiden er kvalificeret af deltagende skoler og repræsentanter for aftagere, der har været inddraget i udviklingsarbejdet på centralt og lokalt niveau med henblik på at sikre realkompetencedokumentationen størst mulig anvendelighed og troværdighed. De sorte pile i figuren markerer de to felter i Undervisningsministeriets redskab, beskrivelse af kurset og beskrivelse af egne projekter og produkter, som guiden kan støtte de folkeoplysende skoler i at udfylde. Det er i disse felter det fag-faglige indhold i og rammen for det intenderede og det faktiske læringsforløb bliver synligt. Et citat at have i baghovedet: Ansøger skal vise analyse- og refleksionskapacitet ift. egen praksis, erfaringer og udviklingsprocesser. Susanne Tellerup, UC Lillebælt Guiden bygger på erfaringer og eksempler fra praksis og en række projekter: LOF/NETOPs kursusbevis til aftenskoler Produktionsskolebeviset 7

8 Efterskolebeviset Højskolernes rapport Dokumentation af Højskolekompetencer Rytmisk Centers og Studieskolens kursusbevisprojekt Bekræftelse fra Daghøjskolen Vera Derudover relateres der til EQF, European Qalification Framework, som generel referenceramme. Projekterne kan ses i bilag 2. Indholdsfortegnelse over guidens dele: Feltet Beskrivelse af kurset... 6 Skoleformen som læringsrum... 6 Skolen som læringsrum... 6 Kurset som læringsrum... 6 Indhold... 6 Tilrettelæggelse... 7 Niveau mht. forudsætninger for deltagelse... 7 Slutmål... 8 Feltet Beskrivelse af særlige projekter eller produkter... 8 Feltet Beskrivelse af kurset Når man i redskabet klikker på spørgsmålstegnet, som står i forlængelse af overskriften Beskrivelse af kurset, kommer følgende hjælpetekst frem: For at udfylde den første sektion skal du bede skolen eller underviseren/underviserne om en kort beskrivelse af det kursus, som du har deltaget i bl.a. fag, formål og længde. Du indsætter denne beskrivelse i feltet Beskrivelse af kurset. Hvis skolen/underviseren ikke kan levere sådan en beskrivelse af kurset, må du hente informationer fra andre steder, f.eks. fra foldere og kataloger. Nedenstående elementer er helt centrale at inddrage i kursusbeskrivelsen: Skoleformen som læringsrum: beskrives kort i kursusfeltet 1. det kan evt være hensigtsmæssigt med et skoleformespecifikt omslag, der udover realkompetence-dokumentet kan indeholde anden dokumentation og dermed få funktion af portfolio 2. Udfordring: Beskrivelsen skal være kort og aftagerrelevant Skolen som læringsrum: værdigrundlag og særlig profil, struktur/organisering af læringsprocessen i relation hertil 1 Se eksempler på dette i det norske vitnemål, bilag D, produktionsskolebeviset, bilag G, og efterskolebeviset, bilag I. 2 Se eksempelvis produktionsskolebeviset, bilag G 8

9 undervisernes uddannelse/viden, færdigheder, erfaringer og kompetencer evt. som EQFniveau 3. Udfordring: Omformulere salgsprægede skolepræsentationer rettet mod deltagere til aftagerrelevante, nøgterne, korte beskrivelser 4. Kurset som læringsrum: Indhold: Kort beskrivelse af o fag/emner - kendte fagkategorier - tværfaglige elementer o vejledning, hvis relevant Udfordringer: - Tænk i kompetencetermer, relevans for aftager, og genkendelighed og troværdighed for deltagerne. - Da et folkeoplysende kursus i løbet af kursusforløbet kan ændre karakter afhængigt af eksempelvis deltagernes forudsætninger, nye muligheder etc, er det vigtigt at tjekke og evt justere kursets indholdsbeskrivelse, så den afspejler kursets faktiske indhold. Tilrettelæggelse: Vælg de relevante formuleringer fra guiden, suppler, præciser eller formuler selv. Udfordring: Tænk i relevans for aftagerne, og at det skal give mening for deltagerne. o o o Kursuslængde og ugentligt timeantal Organisering, indgår eks. følgende elementer? Hvordan/med hvilken vægt? - linjefag - valgfag - projekter - fællesarrangementer - studieture Undervisningsmetoder Indgår eks. følgende? Hvordan/med hvilken vægt? - individuel undervisning - holdundervisning - individuelle oplæg fra deltagerne - praktiske øvelser - lagt vægt på deltagernes eget arbejde med et produkt - teori - vidensdeling og erfaringsudveksling - skriftlige opgaver 5 3 Se evt bilag E 4 Se eksempelvis det norske vitnemål, bilag D 5 Eksemplerne på de forskellige metodiske fremgangsmåder er hentet fra LOF/NETOPS skabelon for kursusbevis, se bilag C 9

10 Niveau mht. forudsætninger for deltagelse: Vælg de relevante formuleringer fra guiden, suppler, præciser eller formuler selv. Udfordring: Husk aftagerrelevans og genkendeligheden for deltagerne. - Kurset er tilrettelagt for begyndere - Kurset er tilrettelagt for let øvede - Kurset er tilrettelagt for øvede - Kurset er tilrettelagt for meget øvede - Kurset kræver forudsætninger svarende til et lektionsinterval på... - Kurset kræver forudsætninger mht. praktisk erfaring der svarer til (karakter og længde af erfaring) - Kurset er tilrettelagt, så der er udfordringer til og udviklingsmuligheder for både begyndere og meget øvede - Kurset er tilrettelagt, så der er udfordringer og udviklingsmuligheder på mange forskellige niveauer - Ved kursusstart gennemføres individuelle samtaler, hvor den enkeltes forudsætninger kortlægges og personlige mål med kurset formuleres. Den enkeltes forløb tilrettelægges inden for kursets rammer i samarbejde med deltageren så opgaver og udfordringer bedst muligt bidrager til at opfylde deltagerens mål med kurset 6. - Slutmål: Vælg de relevante formuleringer fra guiden, suppler, præciser eller formuler selv. Udfordring: Husk aftagerrelevans og genkendelighed for deltagerne. - Kurset har lagt vægt på at give deltagerne et grundlæggende kendskab til faget, og at deltageren efter endt kursus kan anvende enkle teknikker og metoder. - Kurset har lagt vægt på at give deltagerne et godt kendskab til faget og forståelse for fagets anvendelse. Der lægges vægt på, at deltageren efter endt kursus kan anvende fagets teknikker og metoder. - Kurset har lagt vægt på at give deltagerne en solid viden og et godt overblik over faget. Der lægges vægt på, at deltagerne efter endt kursus kan anvende fagets avancerede teknikker og metoder 7. - Der er lagt vægt på, at den enkelte deltager efter endt kursus har opnået og udviklet ny viden, færdigheder og kompetencer i forhold til kursets mål (specificeres) og personlige mål. - Kurset sigter mod at gøre den enkelte i stand til o at italesætte og reflektere over egne oplevelser og erfaring o at tilegne sig og inddrage viden, samt demonstrere nysgerrighed og forundringsparathed i forhold til at iagttage menneskers samspil o at kommunikere og samarbejde o at inspirere og motivere andre til deltagelse 8 6 Flere af eksemplerne vedr. niveau mht. forudsætning for deltagelse er hentet fra LOF/NETOPS skabelon for kursusbevis, se bilag C 7 Eksemplerne vedr. slutmål er hentet fra LOF/NETOPs skabelon for kursusbevis, se bilag C 8 De sidste fire eksempler er hentet fra NVRs rapport over udviklingsarbejde vedr RKV ved adgang til pædagoguddannelsen og relaterer sig til bekendtgørelsens kompetencemål for henholdsvis 1. praktikperiode, for pædagogik og for linjefagene, se: 10

11 Feltet Beskrivelse af særlige projekter eller produkter Når man i redskabet klikker på spørgsmålstegnet, som står i forlængelse af overskriften Beskrivelse af særlige projekter eller produkter, kommer følgende hjælpetekst frem: Hvis du under kurset har deltaget i særlige projekter eller lavet nogle særlige produkter, skal du i feltet Beskrivelse af særlige projekter eller produkter på kurset lave en kort beskrivelse af det (eks.: du har været med til at lave et musikarrangement på højskolen, du har syet en brudekjole på et sykursus i aftenskolen, eller du har været med til at lave et legehus til en børnehave på produktionsskolen). Feltet relaterer sig til kursets slutmål og beskrivelsen af personlige projekter og produkter fungerer som bindeled mellem den generelle kursusbeskrivelse og det formål, som den enkelte har med kurset. Hvis kurset er et aftenskolekursus i syning og tilskæring så står her eks. : Har syet min egen brudekjole samt en nærmere beskrivelse af model og fremgangsmåde. For mere komplekse kurser kan dette felt fungere som konkretisering: Eks. : Et kursus på Rytmisk Daghøjskole/Højskole kunne for én deltager have som formål at komme ind på 1) musikkonservatoriet, for en anden at komme ind på 2) pædagogseminarium. For 1) beskrives det personlige mål med Daghøjskole/Højskole forløbet (justeret ved kursets slutning) samt opgaver, projekter og produkter, der er relevante i forhold til viden, færdigheder og kompetencer, der kræves for at komme ind på musikkonservatoriet evt. inspireret af EFQ. For 2) beskrives opgaver, projekter og produkter, der på tilsvarende måde er relevante i forhold til pædagoguddannelsen evt. med henblik på at få godkendt kurset som svarende til valgfrit HF-fag på C- niveau. Udfordringer: - Det vigtigste er, at beskrivelsen faktisk afspejler virkeligheden, dvs. den enkeltes virkelige forløb på/andel i kurset. Det skal være genkendeligt og troværdigt for deltageren, samtidig med at det er forståeligt og troværdigt for aftageren. - Hvordan beskrives projekter og produkter i relation til EQF? Måske er det enkleste i tilfælde 2) at tage fagbeskrivelsen for HF-musik på niveau C og så lave beskrivelsen af personlige projekter og produkter i relation hertil. - Støt deltageren i at bruge kompetencetermer. - Grundig afklaring af, hvad den enkelte deltager ønsker at bruge dokumentationen til. - Sørg som skole for at være opdateret mht. relevante uddannelsesinstitutioners adgangskrav, så I kan give deltagerne relevant vejledning. - Sørg som skole for at være opdateret mht. virksomheders kompetencekrav, så I kan give deltagerne relevant vejledning. - Hold i det hele taget fokus på relevans for aftagerne. 11

12 Bilag 2 Oversigt over bilag Guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser har fundet inspiration hos og refererer til følgende bilag: Bilag A: Realkompetenceværktøjet til gennemsyn Folkeoplysning Dette er selve værktøjet, som guiden relaterer sig til. Guidens anvisninger vil dog sagtens kunne bruges i forbindelse med andre redskaber. Bilag B: Eksempel på slutdokument: Bidrag til realkompetencebeskrivelse Dette er et konkret eksempel på, hvordan et endeligt realkompetencedokument kan se ud for en folkeoplysende skoleform. Bilag C: LOF/NETOPs redskab til beskrivelse af kursusbevis og eksempel på udfyldt kursusbevis brugen af systemet forudsætter adgangskode. Henvendelse til NETOP, Marlene Berth Nielsen, [email protected] eller LOF, Lene Buerup Andersen, [email protected] LOF/NETOPs skabelon for kursusbevis har været til stor inspiration og flere af deres kategorier går igen i guidens første del, der netop knytter sig til beskrivelse af kurset, bl.a.i forhold til niveau, metode, indhold og slutmål. Bilag D: Det norske vitnemål Kopi fra rapporten Dokumentation af Højskolekompetencer af Hutters og Bæk Nielsen, FFD Se hele rapporten her: Det norske vitnemål er tilgængeligt på side 37. Vitnemålet indeholder konkrete formuleringer, som udtrykker skoleformens læringsrum. Bilag E: Oversigt over EQF (The European Qualification Framework): Deskriptorer til definition af niveauerne i den europæiske referenceramme for kvalifikationer EQF er en europæisk referenceramme for kvalifikationer, der indeholder 8 niveauer, som angiver læringsresultater i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. Niveau 5-8 knytter sig til videregående uddannelser. Referencerammen sammenkæder de europæiske landes 12

13 kvalifikationssystemer. I 2010 er det anbefalet, at de enkelte lande har udarbejdet et nationalt kvalifikationssystem, som henviser til EQF. Bilag F: Studieskolens selvevalueringsskema, som refererer til den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog Studieskolens selvevalueringsskema refererer direkte til den europæiske referenceramme for sprog, som indeholder 6 niveauer, A1 (lavest), A2, B1, B2, C1 og C2 (højest), og 5 områder, læse, lytte, skrive, tale og samtale. Bilag G: Produktionsskolebeviset. Kan rekvireres hos produktionsskoleforeningen, se Produktionsskolebeviset er et eksempel på et bevis, som indeholder en beskrivelse af skoleformen, og som samtidig har funktion af portfolio. Bilag H: Udtalelse fra Daghøjskolen Vera, og læreplan for Billedkunst B niveau På baggrund af udtalelsen fra Vera, hvor en studerende havde gået på et 20 ugers kursus i billedkunst, fik den studerende vurderet dette på et lærerseminarium som svarende til B niveau i billedkunst. Bilag I: Efterskolernes kompetencebevis. Skabelon for beviset og 2 forskellige eksempler på udfyldte kompetencebeviser. mpetencebevis.aspx I skabelonen fremkommer et eksempel på hvordan en beskrivelse af skoleformen kan se ud og i eksemplerne fremkommer skolespecifikke beskrivelser. Bilag J: OCN, Open College Network. Kvalitetssikring af læring. Validering af uformelle kundskaber. (Samarbejde mellem OCN og Ungdomsskolen) OCN er en model for kvalitetssikring, dokumentering, og validering af realkompetencer. I modellen indgår 3 elementer, en programplan, som udarbejdes i forhold til et konkret læringsforløb, et panel, som vurderer programplanen og endelig uddeling af OCN-point til deltagerne. Pointene uddeles i forhold til kendskab, kundskab og mestring. Ungdomsskolerne har arbejdet med OCN-modellen. 13

14 Bilag 3 Liste over sparringsgruppe: Bent Gringer/Kirsten Lotze Svend Berg Carla Tønder Jessing Kirsten Aagaard Jesper Moesbøl Lars Espersen Erling Klinkby Kim Faurschou Mette Werner Søren Clausen Janni Rosendahl Jette Velling Lindholm Agnethe Nordentoft Kirsten Flyvholm Lene Buerup Andersen Marlene Berth Nielsen Mia Sørup Pernille Marstrand Christian Brøbech Legarth Camilla Hutters Anette Vilhelmsen Karen Maigaard Ejnar Bo Pedersen Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, SCKK Dansk Erhverv Videncenter for uddannelses- og erhvervsvejledning, VUE Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering, NVR Undervisningsministeriet LO VUC Lyngby FACO Åben voksenvejledning, Jobcenter København SOSU Næstved Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, København DGI DFS AOF LOF NETOP FOF DOF Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler Professionshøjskolen Metropol Efterskoleforeningen Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler Ungdomsskolernes udviklingscenter 14

15 Bilag 4 Liste over deltagere i arbejdsseminaret Louise Knudsen Hanne Færgemann Lone Svith Lars Lerche Jette Velling Bjarne Andersen Birthe Nørgaard Elisabeth Østergaard Jensen Jens Georgsen Pernille Marstrand Christoph Schepers Lis Wessberg Hanne Thøger Christensen Søren Bak Sørensen Niels Nørlem Kim Andersen Thit Aaris-Høeg Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole Idrætsdaghøjskolen i Århus Idrætsdaghøjskolen i Århus Idrætsdaghøjskolen i Århus DGI AOF Greve Esbjerg Daghøjskole Ishøj Daghøjskole AOF Sydfyn DOF Studieskolen i København Rytmisk Center Odense fagskole Københavns film og fotoskole Daghøjskolen Vera Odder Højskole DOF 15