Nicolaj Rasmussen Knud Peter L Mortensen. Chrome Browser. Informationsteknologi Niveau D. Lærer: Jesper Kristensen

Transkript

1 Nicolaj Rasmussen Knud Peter L Mortensen Chrome Browser Informationsteknologi Niveau D Lærer: Jesper Kristensen Hold/Klasse H1WE M e d i a C o l l e g e A a l b o r g S y d G r ø n l a n d

2 Indhold Hvad har Chrome browseren gjort for at holde sig populær i forhold til andre?... 2 Hvad har Chrome browseren haft af uheldige historier i sin udvikling... 1 Hvilke regionale forskelle er der op browserens popularitet... 2 Sammenligning imellem Google Chrome og Yandex(russisk)Browser... 2 Brugen af Chrome og Yandex på verdensplan... 3 Hvilken type licens bruger Chrome... 4 Hvorfor er nogen browsere blevet mere populære end andre, og er der regionale forskelle på hvor godt browsere klare sig?... 6 Logbog... 7 Konklusion... 8 Kilder:... 8 Forord: Vi har fået denne Informationsteknologi opgave i niveau D, som vi vil skrive om. Jeg har valgt at skrive om Googles Chrome vs Ruslands Yandex Browser. Og kommer ind på forskellige spørgsmål.

3 Hvad har Chrome browseren gjort for at holde sig populær i forhold til andre? 1.1. Sikkerhed 1.2. Hastighed 1.3. Brugervenlighed 1.4. Stabilitet 1.5. Kompatibilitet HVAD ER GODT Hurtig, Stemme søgning. Førende understøttelse af HTML 5. God sikkerhed. Synkronisering. Indbygget Flashplayer og PDF reader. HVAD ER IKKE GODT Ikke længere den hurtigste browser på flere benchmarks. Do Not Track privatliv funktion er begravet og modløs. Lejlighedsvis mindre anlæg uoverensstemmelser. BUNDLINJE Chrome er stadig et kraftfuldt stykke software, selvom det ikke længere har et stort forspring på konkurrence i form af hastighed eller design

4 Hvad har Chrome browseren haft af uheldige historier i sin udvikling 2.1. Hvad har det haft af konsekvenser for browseren i sin udvikling 2.2. Hvad har de gjort for at udbedre det Googles Chrome Web Browser er dræner din Laptop Batteri Der er et problem med Google Chrome på Microsoft Windows, der er potentielt meget dårlige nyheder for brugere af bærbare computere. Det kan drastisk påvirke batteriets levetid, og endda sinke computeren. Så hvorfor er Chrome spise gennem dit batteri hurtigere end andre internetbrowsere? Problemet er ned til noget, der hedder " system ur tick sats". Det er noget, som Windows anvender internt at du ikke vil høre om, medmindre du går på udkig. Hvad Chrome gør, så snart den er åbnet, er sat satsen for 1.000ms. Tomgang, under Windows, skal være ms. Tallene er en smule forvirrende, men det er hvad der sker, at sager her snarere end tallene selv.

5 Hvilke regionale forskelle er der op browserens popularitet 3.1. Hvor klarer Chrome sig godt, og hvor klarer den sig knap så godt 3.2. Hvad kan Chrome gøre noget for at blive mere udbredt der hvor den ikke er så populær Sammenligning imellem Google Chrome og Yandex(russisk)Browser Google kan dominere søgning på internettet i det meste af verden, men der er undtagelser. En, selvfølgelig, er Kina, hvor Google har i høj grad bakket ud og flyttet sine tjenester i Hong Kong til dodge Kinas mammut Internet censur regime. Men Google er også langt bagefter i en anden verden marked, og det er enorme - i hvert fald i geografisk henseende: Rusland. Det russiske søgemarkedet er stærkt domineret af Yandex, og virksomheden har også sine fingre i de fleste af Googles øvrige kerneforretninger fra billedsøgning og shopping til social networking og cloudtjenester. Selvom Yandex ikke være et kendt navn uden for Rusland og nogle tidligere sovjetiske stater, kan det russiske marked bringe en enorm indflydelse til Europa. Efter alt, i form af store antal af brugere, Rusland repræsenterer Europas største Internet-marked. Nu Yandex anvender mere pres på Google, bebuder sin egen webbrowser, sin egen Android app store, og en ny aftale med nemesis Apple til at levere kortdata. Da Google udgav sin webbrowser i 2008, de to mest imponerende ting om det var dens hastighed og minimal design. Det senere udmærkede sig med førende støtte til nye standarder som HTML5, sammen med flere imponerende proprietære tricks. Men hurtigt frem til sommeren 2014 og Chrome er ikke længere den hurtigste browser klædt i sparsomst grænseflade - konkurrencen har fanget op, og i nogle tilfælde, overgået det.

6 Brugen af Chrome og Yandex på verdensplan Ligesom google maps er Yandex ved at lave sin egen Street maps, så på mange måder minder de meget om hinanden, til forskel på at Yandex er mere på Russisk end Engelsk.

7 Hvilken type licens bruger Chrome 4.1. Hvilke fordele er der ved denne type licens Chrome bruger fx BSD licens Berkeley Software Distribution (BSD) var en Unix -operativsystemet derivat udviklet og distribueret af Computer Systems Research Group(CSRG) fra University of California, Berkeley, fra 1977 til I dag udtrykket "BSD" anvendes ofte nonspecifikt til henvise til nogen af de BSD efterkommere, som tilsammen udgør en gren af familien af Unix -lignende styresystemer. Operativsystemer afledt af den oprindelige BSD kode at forblive aktivt udviklet og udbredt. Historisk har BSD blevet betragtet som en gren af Unix, Berkeley Unix, fordi det delte indledende kodebase og design med den oprindelige AT & T Unix -operativsystemet. I 1980'erne blev BSD bredt vedtaget af leverandører af arbejdsstation -class -systemer i form at proprietære Unix -varianter, såsom december ULTRIX og Sun Microsystems SunOS. Dette kan tilskrives den lethed, hvormed det kunne være licenseret og fortrolighed grundlæggerne af mange teknologiske virksomheder på den tid havde med det. Selv om disse proprietære BSD -derivater i vid udstrækning blev afløst af den UNIX System V Frigivelse 4 og OSF / 1 systemer i 1990'erne (som begge indarbejdet BSD kode og er grundlaget for andre moderne Unix-systemer ), senere BSD udgivelser givet grundlag for flere åbne source udviklingsprojekter, f.eks FreeBSD, OpenBSD, NetBSD, Darwin eller PC-BSD, der er i gang. Disse igen, er blevet indarbejdet i helt eller delvis i moderne proprietære operativsystemer, f.eks TCP / IP(IPv4only) networking kode i Microsoft Windows og de fleste af grundlaget for Apples OS X og ios Hvilke ulemper er der ved denne type licens FreeBSD mangler mængden af fører og programstøtte, at flere populære operativsystemer som Windows modtage. Det betyder, at en masse virksomheder aldrig udvikle drivere til FreeBSD og mange enheder og programmer vil ikke arbejde med det.

8 4.3. Hvorfor har de valgt netop denne type licens FreeBSD er et af de mest stabile operativsystemer til rådighed. Det er mere sikkert end populære operativsystemer som Windows, og det er et komplet operativsystem, ikke bare en kerne, som det er tilfældet med Linux. BSD-licenserne er en familie af tolerante gratis softwarelicenser, pålægge minimale restriktioner for omfordeling af overdækket software. Dette er i modsætning til copyleft licenser, som har gensidighed share-alike krav. Den originale BSD-licensen blev brugt til sin navnebror, Berkeley Software Distribution (BSD), en Unix -lignende operativsystem. Den originale version er siden blevet revideret og dens efterkommere kaldes modificeret BSD-licenserne mere korrekt. Der er en række af Unix -lignende styresystemer baseret på eller nedstammer fra Berkeley Software Distribution (BSD) serie af Unix -varianter. De tre mest bemærkelsesværdige efterkommere i aktuel brug er FreeBSD, OpenBSD og NetBSD, der alle stammer fra 386BSD og 4.4BSD -Lite, ad forskellige veje. Både NetBSD og FreeBSD startede livet i 1993, oprindeligt stammer fra 386BSD, men i 1994 at migrere til en 4.4BSD -Lite kodebase. OpenBSD blev kløvet i 1995 fra NetBSD. Andre bemærkelsesværdige derivater omfatter DragonFly BSD, som blev kløvet fra FreeBSD 4.8 og Apples ios og OS X, med sin Darwin bund, herunder en stor mængde kode stammer fra FreeBSD. De fleste af de nuværende BSD operativsystemer er open source og kan hentes gratis under BSD-licens, de mest bemærkelsesværdige undtagelser er OS X og ios. De har også generelt bruge en monolitisk kerne arkitektur, bortset fra OS X og DragonFly BSD som har hybrid kerner. De forskellige open source BSD -projekter generelt udvikle kerne- og brugerværktøjerne programmer og biblioteker sammen, kildekoden forvaltes ved hjælp af en enkelt kilde repository central. I fortiden, blev BSD også brugt som grundlag for flere proprietære versioner af UNIX, såsom Suns SunOS, Sequent s Dynix, NeXT s NeXTStep, DEC Ultrix og OSF / 1 AXP (nu Tru64 UNIX). Dele af NeXT software blev fundamentet til OS X, som, sammen med ios, er blandt de mest kommercielt succesfulde BSD varianter i det generelle marked.

9 Problemformulering Hvorfor er nogen browsere blevet mere populære end andre, og er der regionale forskelle på hvor godt browsere klare sig? 1. Hvad har browseren gjort for at holde sig populær i forhold til andre? 1.1. Sikkerhed? 1.2. Hastighed? 1.3. Brugervenlighed? 1.4. Stabilitet? 1.5. Kompabilitet? 2. Hvad har browseren haft af uheldige historier i sin udvikling? 2.1. Hvad har det haft af konsekvenser for browseren? 2.2. Hvad har de gjort for at udbedre det? 3. Hvilke regionale forskelle er der på browserens popularitet? 3.1. Hvor klare browseren sig godt, og hvor klare den sig knap så godt? 3.2. Hvad kan browseren gøre noget for at blive mere udbredt der hvor den ikke er så populær? 4. Hvilken type licens bruger browseren? 4.1. Hvilke fordele er der ved denne type licens? 4.2. Hvilke ulemper er der ved denne type licens? 4.3. Hvorfor har de valgt netop denne type licens?

10 Logbog Dagen i dag bliv der dannet hold i klassen og mig og Nicolaj er kommet i hold sammen (hold 1) Vores samarbejdskontrakt er blevet godkend, og vi er ved at lave vores problemformulering, den røg retur da vi skulle havde den mere rundt i beskrivelsen, planen er at vi skal researche om vores opgave og find ud af hvad vi skal skrive om (Browser) Samarbejdsaftale GODKENDT! Problemformulering GODKENDT! Vi har aftalt at Knud, tager Google Chrome og sammenligner med relevante browsere. Nicolaj skriver om Internet Explorer og ligeså sammenligner med relevante browsere. Skrevet af Knud Peter,( logbogen godkendt af gruppen) Dagen i dag er gået til research, og opstilling af rapporten, og de to vi begge har lavet og afleveret vores respektive dagsopgaver, igennem fællesdrevet. Skrevet af Knud Peter,( logbogen godkendt af gruppen) Dagen i dag har gået med at undersøge og reflektere ang. dagsopgaverne Intelligens og Kunstig Intelligens. Nicolaj er desværre kommet til skade og er sygemeldt indtil jeg hører andet jeg skriver videre på opgaven, indtil jeg hører mere fra Nicolaj Dagen før aflevering: Efter vi så filmen A.I. Artificial Intelligence (Kunstig Intelligens), skulle vi debattere om filme, vi fortsætter med at skrive Fællesopgaven videre. en PowerPoint skal evt. laves til forsvaring af opgaven i morgen (fredag) Nicolaj er stadig MIA pga. brækket skulder Opgaven færdiggøres og afleveres over middag i to ud-printede eksemplarer og inde i fællesdrevet. Det har været en spændende opgave.

11 Konklusion De spørgsmål, vi som udgangspunkt for projektet satte os for at besvare, var disse: 1. Hvad har browseren gjort for at holde sig populær i forhold til andre? 2. Hvad har browseren haft af uheldige historier i sin udvikling? 3. Hvilke regionale forskelle er der på browserens popularitet? 4. Hvilken type licens bruger browseren? Og jeg mener at jeg kunne havde uddybet noget mere men synes selv jeg har opfyldt kravene. Kilder: Google Yandex Forbes Wikipedia