KAPITEL 1: INDLEDNING OG FORMÅL...

Transkript

1 VEJLEDENDE AFKLARINGSKATALOG PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER I REGION MIDTJYLLAND - EN SAMARBEJDSAFTALE MELLEM RE- GION OG KOMMUNER UDGAVE FEBRUAR

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING OG FORMÅL INDLEDENDE VÆRDIER FOR SAMARBEJDET... 4 KAPITEL 2: UDDYBNING OG TOLKNING AF AFGRÆNSNINGSCIRKULÆRET KATEGORIER DEFINITION AF FORSKELLIGE TYPER TRÆNING SAMARBEJDSAFTALER SAMARBEJDSAFTALER VEDRØRENDE SERVICENIVEAU...13 KAPITEL 3: ANSVARSDELING AF BEHANDLINGSREDSKABER/HJÆLPEMIDLER...14 KAPITEL 3: ANSVARSDELING AF BEHANDLINGSREDSKABER/HJÆLPEMIDLER OVERSIGT OVER ALMINDELIGT FOREKOMMENDE BEHANDLINGSREDSKABER/HJÆLPEMIDLER Bade- og toiletstole Bandager Elektriske stimulatorer Ernæring Injektion og testmaterialer Gangredskaber Senge og tilbehør Stole Sårbehandling...43 DEFINITION AF BEGREBER: Vejrtrækningshjælpemidler Udskillelse Forflytningsredskaber SDO-dragter Høreapparater Behandlingsredskaber og hjælpemidler til patienter/borgere tilknyttet det udgående apopleksiteam Skinner Proteser Diverse...65 KAPITEL 5: SUNDHEDSAFTALE PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER...75 KAPITEL 6: ERSTATNINGS- OG KLAGEMULIGHEDER SAMT RÅDGIVNING TIL KOMMUNER OG REGIONER ERSTATNINGSMULIGHEDER PATIENTOMBUDDET DET SOCIALE NÆVN RÅDGIVNING PATIENTKONTOR...78 KAPITEL 7: PRINCIPAFGØRELSER OG VURDERINGER AF ENKELTSAGER I UNDERGRUPPEN VEDR. HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER...79 KAPITEL 8: BILAG...80 BILAG 8.1. KOMMISSORIUM FOR UNDERGRUPPEN VEDR. HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER...80 BILAG 8.2: PJECE OM BEHANDLING PÅ PRIVATHOSPITAL FOR SELVBETALERE

3 Kapitel 1: Indledning og formål 1.1 Indledende Strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 har betydet ændringer i opgavevaretagelsen på området for hjælpemidler, behandlingsredskaber og genoptræning. Sundhedsministeriet har i den forbindelse udsendt et afgrænsningscirkulære ( Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet ) af d. 22. februar 2013, der indebærer, at myndigheds- og finansieringsansvaret på området er placeret i både region og kommune. Dette medfører, at hospitalet er leverandør af behandlingsredskaber, mens kommunen leverer hjælpemidler og træningsredskaber. Denne ændrede opgavevaretagelse på området for hjælpemidler, behandlingsredskaber og genoptræning skaber behov for, at region og kommuner samarbejder om at fastsætte fælles retningslinjer for indsatsen på området. Dette sikres gennem den lovpligtige administrative aftale om hjælpemidler og behandlingsredskaber i Region Midtjyllands sundhedsaftale , der bl.a. præciserer arbejdsdeling og dialog mellem kommune og region, samt ansvarsplacering i forhold til tilvejebringelse, udlevering, finansiering, instruktion, styring af kapacitet mv. Nærværende afklaringskatalog er en udmøntning af Region Midtjyllands sundhedsaftale på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber gældende fra 1. december Kataloget er udarbejdet af det tidligere Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber til afklaring af ansvarsfordeling mellem region og kommune i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afklaringskataloget opdateres løbende af undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber, der er nedsat i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsaftalen Afklaringskataloget er tiltrådt af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Nærværende katalog skal betragtes som vejledende, og vil derfor være et arbejdsredskab for personale på hospitaler og i kommuner. I afklaringskataloget anvendes begrebet borger, som en samlebetegnelse for borger, patient og bruger. Problemstillinger søges i første omgang løst lokalt ud fra principperne i afklaringskataloget. Lykkes det ikke at nå til enighed lokalt, kan sagen søges at blive løftet op i undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber ved henvendelse til Nære Sundhedstilbud i Region Midt. Opdatering af afklaringskataloget Nærværende afklaringskatalog er dynamisk. Kataloget udbygges således løbende med nye beskrivelser, samt relevante værdier og principper. Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har til opdrag at sikre dette arbejde. 1 For yderligere detaljer om undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber se Kapitel 8, bilag 1 3

4 Den nyeste version af afklaringskataloget findes på Værdier for samarbejdet Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har udarbejdet en række værdier, som afklaringskataloget bygger på. Værdierne har til formål at understøtte det gode samarbejde kommuner og hospitaler imellem. Princippet om det sammenhængende patientforløb: Afklaringskataloget bygger på et princip om sammenhængende patientforløb. Det betyder, at der skal være så gnidningsfrie overleveringsforretninger som muligt. Dette princip viger ikke fra rent juridiske vurderinger af, hvornår henholdsvis kommune/region skal levere hjælpemidlet/behandlingsredskabet Gensidig respekt: Der skal være gensidig respekt om den anden sektors faglige vurdering af borgerens behov for hjælpemidler/behandlingsredskaber Hensyn til serviceniveau: Det er vigtigt ikke at love borgere udlån af hjælpemidler/behandlingsredskaber på vegne af en anden sektor, idet der tages hensyn til regionens og den enkelte kommunes serviceniveau Initiativpligten: Som udgangspunkt skal borgeren ikke komme i klemme mellem to sektorer. Opstår der tvivl om, hvem der skal udlåne et nødvendigt hjælpemiddel/behandlingsredskab til en borger, udlånes hjælpemidlet/behandlingsredskabet derfor af den sektor, som har kontakten med borgeren. Tvivlen må derefter søges afklaret sektorerne imellem. 4

5 Kapitel 2: Uddybning og tolkning af afgrænsningscirkulæret Afgrænsningscirkulære nr af den 22. februar 2013 har til formål at definere, hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler (jf. kapitel 4). Afgrænsningscirkulæret skelner mellem fem kategorier af apparatur, redskaber og hjælpemidler: 1. Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af hospitalerne efter Sundhedsloven. Behandlingsredskabet udleveres af hospitalerne 2. Hjælpemidler og forbrugsgoder. Udgiften afholdes af kommunerne efter Lov om social service. Hjælpemidler og forbrugsgoder udleveres af kommunerne 3. Plejehjælpemidler. Udgiften afholdes af kommunerne efter bekendtgørelse og retningslinjer om hjemmesygepleje, Sundhedsloven. Plejehjælpemidler udleveres af kommunerne 4. Hjælpemidler/redskaber i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommunerne efter Sundhedsloven. Redskaber/hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræning udleveres af hospitalerne, mens redskaber/hjælpemidler til almindelig ambulant genoptræning udleveres af kommunerne* 5. Hjælpemidler i øvrigt *Finansiering Da kommunerne allerede finansierer 100 % af den specialiserede ambulante genoptræning samt 70 % af genoptræning under indlæggelse, er finansiering af hjælpemidler/redskaber mellem de to instanser allerede udredt. Der er således ikke penge direkte mellem hospital og kommune. Jf. Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet nr. 102 af den 6. december

6 2.1 Kategorier Kategori 1: Behandlingsredskaber (Udgiften afholdes af hospitalerne) Kategori 1.1 Kategori 1.2 Kategori 1.3 Kategori 1.4 Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på et hospital/ speciallægepraksis. Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på hospital/ speciallægepraksis, og hvor patientens anvendelse af behandlingsredskabet typisk er under kontrol af hospitalet eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Apparatur, som ordineres som led i behandlingen på hospital/ speciallægepraksis eller som fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet. Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter hospitalets vurdering har behov for, imens patienten venter på hospitalsbehandling. Hjælpemidler i forbindelse med et lægeordineret regime/restriktioner. For disse regime/ restriktions-hjælpemidler gælder, at de er nødvendige for ikke at ødelægge resultatet af behandlingen. Gælder kun for patienter, som har været til forundersøgelse. Eksempler Eksempler Eksempler Eksempler Hjerteklapper Kunstige arterier Pacemakere Endoproteser Albuestokke Toiletforhøjer Kørestole Regime/restriktions hjælpemidler Lungebehandlingsudstyr Orthoser VAC behandling Kateter til brug ved medicinering Nervestimulationsapparater Iltapparater Insulinpumpe Respiratorer Inhalationsapparater Hjemmedialyse Sug Trachealkanyler 6

7 Kategori 2: Hjælpemidler og forbrugsgoder (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori Kategori 2.2 Der kan ydes støtte til hjælpemidler til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, som koster mindre end 500 kr. eller til forbrugsgoder som anses for at være sædvanligt indbo (findes i ethvert hjem, der måtte ønske det). Eksempler Kørestol Elektrisk kørestol Gribetang Toiletforhøjer Badebænk Rollator Eksempler Elevationssengebund Elektrisk køretøj Kategori 3: Plejehjælpemidler (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 3 Almindelige anvendte plejehjælpemidler, som er nødvendige for, at hjemmesygeplejen straks kan iværksætte den lægeordinerede sygepleje og eller behandling. Typisk er der tale om sygeplejeartikler, som findes på et kommunalt hjemmesygeplejedepot eller en sygeplejeklinik. Indhold på sygeplejedepot kan variere fra kommune til kommune. Eksempler Plaster Sårforbinding Rensevæsker Engangsbækken 2 Kategori 2.1 = 112 i Lov om Socialservice. Det skal bemærkes, at stk. 3 vedr. erhverv ikke er relevant for nærværende afklaringskatalog, hvorfor det er udeladt. 7

8 Kategori 4: Behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med genoptræning (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 4.1 Kategori 4.2 Kategori 4.3 Lægefagligt begrundet behov for træning af en borger under indlæggelse på et hospital er en integreret del af hospitalsbehandlingen. De redskaber/hjælpemidler, der måtte være brug for i den forbindelse, stilles til disposition af hospitalerne efter sundhedslovens bestemmelser Eksempler Albuestokke Skinne Rollator Kørestol Lægefagligt begrundet behov for specialiseret, ambulant genoptræning af en borger efter udskrivning fra et hospital udføres af regionen, og finansieres af kommuner. Den specialiserede, ambulante genoptræning foregår altid på hospitalet og de hjælpemidler/redskaber, som ordineres borgeren, som led i den specialiserede, ambulante genoptræning, udlånes af hospitalet efter sundhedslovens bestemmelser (med genoptræningsplan) Albuestokke Skinne Rollator Kørestol ADL-hjælpemidler Lægefagligt begrundet behov for almindelig, ambulant genoptræning af en borger efter udskrivning fra et hospital er en kommunal opgave. De hjælpemidler/redskaber, som ordineres borgeren, som led i genoptræningen, udlånes af kommunerne efter sundhedslovens bestemmelser (med genoptræningsplan) Albuestokke Skinne Rollator Kørestol ADL-hjælpemidler Kategori 5: Øvrige hjælpemidler Efter overenskomsten vedrørende speciallægehjælp, indgået mellem regionerne og foreningen af speciallæger, kan speciallæger efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler/redskaber på regionens regning 3 Private hospitaler og hospice, som har indgået overenskomst med regionerne, skal udlåne behandlingsredskaber, genoptræningsredskaber og hjælpemidler svarende til de offentlige hospitalers forpligtelser. Der henvises til folder om behandling på privathospital for hvem der selv vælger at betale for hjælpemidler og står for genoptræningen jf. bilag 8.2 Regionale skadesklinikker og skadestuer Hospitalet har forpligtelse til at udlåne de mest nødvendige hjælpemidler/redskaber. Eksempelvis albuestokke, kørestole, badebænke, toiletforhøjer m.m. 3 Der er pt. ikke udarbejdet nærmere fastsatte retningslinjer herom i Region Midtjylland 8

9 Hjælpemidler/teknologier til effektive arbejdsgange Hjælpemidler som anvendes med det formål at spare personaleressourcer, anskaffes af den instans, der skal tilrettelægge arbejdet. Eksempler: Telesundhed og intelligente senge. APV hjælpemidler Hjælpemidler, som anvendes med det formål at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for det personale, som skal bistå andre i forbindelse med personlig pleje og forflytninger. Eksempelvis lifte og plejesenge. APV hjælpemidler tilhører gruppen af hjælpemidler, som er udviklet til personhåndtering. De tages i anvendelse af personalet efter behov, og betjeningsmulighederne er udviklet med overvejende hensyn til dem, som skal betjene hjælpemidlet. Dermed falder APV hjælpemidler uden for den gruppe af hjælpemidler, som borgerne efterspørger for at blive mere selvhjulpne i hverdagen. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, at de nødvendige APV hjælpemidler er til stede under arbejdet. Dermed er det også arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, hvilke APV hjælpemidler der er nødvendige. Borgeren skal acceptere anvendelsen af APV hjælpemidler, hvis de vil modtage hjælp fra personalet. Eksempler på APV hjælpemidler: plejeseng, lift, drejetårn, vendesystem m.m. Uddannelsessektoren Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med at fremme udviklingen hos førskolebørn og til tilrettelæggelsen af undervisningen af skolebørn med særlige behov. Disse skal stilles vederlagsfrit til rådighed efter folkeskolelovens regler om specialundervisning. Eksempelvis teleslynge, speciel software, computer, IT rygsæk m.m. Beskæftigelsessektoren Hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning, når hjælpemidlerne har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Disse stilles vederlagsfrit til rådighed efter reglerne om beskæftigelse. Eksempelvis særlige armstøtter, arbejdsborde, særlige redskaber, særlige sikkerhedssko m.m. Konklusion Såfremt et hjælpemiddel, apparatur eller redskab ikke falder ind under én af ovennævnte fem kategorier, må hjælpemidlet, apparaturet eller redskabet typisk betales af borger selv. Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har fokus på én kategori, som ikke er nævnt i afgrænsningscirkulærets fem kategorier, og som dermed ikke tydeligt fremgår af den gældende lovgivning på området: 9

10 Midlertidige hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet vurderer (forudser), at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål eksempelvis en badebænk så borgeren kan tage et brusebad. Situationen vil opstå, når behovet for hjælpemidlet ikke er varigt, og hvor der ikke er nogen klar og entydig lægefaglig begrundelse for at udlåne, hverken som led i genoptræningen eller som led i behandlingen. Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har søgt spørgsmålet afklaret ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (SUM). SUM henviser til afgrænsningscirkulæret og opfordrer til, at kommuner og regioner løser spørgsmålet lokalt via lokalaftaler. Der er derfor to løsningsmuligheder: at indføre brugerbetaling eller at indgå en lokal samarbejdsaftale uden borgerens egenbetaling. Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har fået godkendt en lokal samarbejdsaftale af alle klynger, som alternativ til borgers egenbetaling. Se nærmere under Samarbejdsaftaler pkt Definition af forskellige typer træning Genoptræning under indlæggelse Genoptræning, der ydes som en integreret del af hospitalsbehandlingen. Specialiseret ambulant genoptræning efter udskrivelse Genoptræning, der skal ydes på et hospital, da 1. borgeren har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræningen 2. genoptræningen af hensyn til borgerens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som findes i hospitals-regi. Almindelig ambulant genoptræning efter udskrivelse Genoptræning, der kan foregå uden supervision af speciallæge eller brug af hospitalsudstyr. Egen træning efter udskrivelse Genoptræning, der kan varetages af borgeren selv ud fra det genoptræningsmateriale, som vedkommende har modtaget i forbindelse med indlæggelsen (f.eks. øvelsesprogram, instruktion, vejledning). 2.3 Samarbejdsaftaler Alle samarbejdsaftaler er udarbejdet efter princippet om det sammenhængende patientforløb og den gældende lovgivning på området Hjælpemidler og apparatur (kategori 1.4), som hospitalet under forundersøgelsen 4 vurderer, at borger har behov for, mens borger venter på behandling, udlånes af hospitalet 4 Definition af forundersøgelse: første kontakt til sygehuset 10

11 2.3.2 Standardhjælpemidler, som hospitalet vurderer, at borger har behov for under planlagt og akut indlæggelse, udlånes af hospitalet Personligt tilrettede hjælpemidler, som borger har behov for under planlagt og akut indlæggelse, medbringes eller søges tilvejebragt Hjælpemidler og apparatur (kategori 1.2 og 1.3), som hospitalet vurderer, at borger har behov for, som led i eller fortsættelse af behandlingen, udlånes af hospitalet Hjælpemidler, som kommunen vurderer, at borger med en varig funktionsnedsættelse har et væsentligt behov for, udlånes af kommunen efter Lov om social service 112 (kategori 2.1) Hjælpemidler/redskaber (kategori 4.1), som der er et lægefagligt behov for i forbindelse med genoptræning under indlæggelse, udlånes af hospitalet efter Sundhedslovens Hjælpemidler/redskaber (kategori 4.3), som der er lægefagligt behov for, som led i den almindelige ambulante genoptræning, udlånes af kommunen efter Sundhedslovens 140. Det er kommunens terapeuter, der afdækker behovet for hjælpemidler/redskaber, ligesom de har ansvaret for at tilpasse og instruere i brugen af det udleverede hjælpemiddel/redskab. Ansvaret for vedligeholdelse og reparation af hjælpemidlerne/redskaberne påhviler kommunen Hjælpemidler/redskaber (kategori 4.2), som der er lægefagligt behov for, som led i den specialiserede ambulante genoptræning, udlånes af hospitalet efter Sundhedslovens 140. Det er hospitalets terapeuter, der afdækker behovet for behandlingsredskaber, ligesom de har ansvaret for at tilpasse og instruere i brugen af det udleverede behandlingsredskab. Det er hospitalets terapeuter, der sammen med den ordinerende læge afgør, hvornår genoptræningen afsluttes og behovet for behandlingsredskabet ophører. Ansvaret for vedligeholdelse og reparation af behandlingsredskaberne påhviler hospitalet I situationer, hvor borger udskrives med et lægefagligt behov for hjælpemidler/redskaber som led i eller fortsættelse af behandlingen i forbindelse med over- 11

12 holdelse af et regime 5 /restriktioner, og med et samtidigt lægefagligt behov for hjælpemidler/redskaber som led i almindelig ambulant genoptræning, udlånes hjælpemidler/redskaberne af hospitalet indtil behandlingen er afsluttet og regimet ophæves Generelt skal princippet om så få overleveringsforretninger som muligt følges. Eksempelvis: Hvis genoptræningen går fra at være specialiseret ambulant genoptræning til almindelig ambulant genoptræning eller omvendt følger hjælpemidlerne/redskaberne borgeren indtil genoptræningen ophører. Hvis borgeren undervejs i et genoptræningsforløb ikke længere har behov for et hjælpemiddel/redskab, afleveres det før genoptræningen ophører. Den instans, som afslutter genoptræningen, tager stilling til borgerens fortsatte behov for hjælpemidler/redskaber og kontakter den ansvarlige instans med henblik på returnering/forlængelse jf. figur 1 s Hjælpermidler/arbejdsredskaber, som er nødvendige for at skabe et sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne (APV), skal stilles til rådighed af medarbejdernes arbejdsgiver. APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler. APV hjælpemidler overtrumfer hjælpemidler, medmindre der stilles særlige krav til APV hjælpemidlet, for at borger kan overholde regimet. I disse tilfælde betragtes APV hjælpemidlet som et regimehjælpemiddel. Eks. en toiletstol med behov for kip på sædet, så borgeren kan overholde regimet Lokal samarbejdsaftale om midlertidige hjælpemidler Midlertidige hjælpemidler (uden egenbetaling) Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet vurderer, at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål eksempelvis en badebænk, så borgeren kan tage et brusebad, udlånes af den instans, som har ansvaret for at udlåne hjælpemidler/behandlingsredskaber, som led i genoptræningen eller som led i behandlingen efter udskrivelse. Kommunen udlåner til borgere med en genoptræningsplan til almindelig ambulant genoptræning, og til borgere med en genoptræningsplan til egen træning, som får personlig hjælp fra kommunen. 5 Et regime er lægedefineret samtidig med, at der skal være evidens for, at der er risiko for en forringelse af behandlingsresultatet. 12

13 Det er en betingelse, at det midlertidige hjælpemiddel bidrager til at nå målet med træningen, og at formålet med træningen er rettet imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Hospitalet udlåner til borgere uden en genoptræningsplan, og til borgere med en genoptræningsplan til specialiseret ambulant genoptræning. Ansvaret fordeles således imellem kommuner og region. Samarbejdsaftalen om kommunernes ansvar er udarbejdet med baggrund i formålsbestemmelserne i Vejledningen om træning i kommuner og region. Her fastslås, i et lidt bredere perspektiv, at hjælpemidler/redskaber, som led i genoptræningen, er et middel til at nå målet med træningen, hvor formålet ikke kun er rettet imod kroppens nedsatte funktion, men også imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger (Vejledning nr. 110 om træning i kommuner og region af 01/ , pkt. 3.1). Midlertidige hjælpemidler, som kan bidrage til at nå målet med træningen, hvor formålet er rettet imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger udlånes dermed efter sundhedsloven 140. Det er op til den enkelte kommune og det enkelte hospital at afgøre, om man vil yde dette serviceniveau. Herudover skal der i hvert enkelt tilfælde træffes en konkret individuel afgørelse. Hvis kommuner og hospitaler ikke udlåner i ovennævnte tilfælde, så er det op til borgeren selv at anskaffe sig et passende hjælpemiddel, jf. afgrænsningscirkulæret. Midlertidige hjælpemidler (med egenbetaling) Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet forudser, at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål eksempelvis en badebænk, så borgeren kan tage et brusebad, betales som udgangspunkt af borger selv. Hjælpemidler, som borger har behov for, mens borger venter på indkaldelse til forundersøgelser 6, betales som udgangspunkt af borger selv. 2.4 Samarbejdsaftaler vedrørende serviceniveau Alle udlån sker ud fra et mindste indgrebs princip billigst og fagligt bedst egnet Som udgangspunkt udlånes hjælpemidler/behandlingsredskaber fra hospitalerne med henblik på at understøtte den iværksatte behandling. Der udlånes ikke hjæl- 6 Forundersøgelse forstås som første kontakt 13

14 pemidler/behandlingsredskaber til aktiviteter udenfor hjemmet, f.eks. kørestol til kirkegang, udflugter, weekendophold m.m Borgeren skal så vidt muligt selv sørge for transport af hjælpemidler/behandlingsredskaber til og fra hospitalet. Hospitalet kan vælge at transportere hjælpemidlerne/behandlingsredskaberne for borgeren Mindre træningsredskaber, som kan købes i almindelige sportsforretninger såsom bolde, elastikker, balancebræt m.m., udlånes som udgangspunkt ikke af hverken hospitaler eller kommuner Som udgangspunkt udlånes ikke reservehjælpemidler og to af hver slags. Det understreges at udlån af hjælpemidler og behandlingsredskaber sker på baggrund af en konkret individuel vurdering. Figur 1: Illustration af de overordnede principper specifikt på genoptræningsområdet Figuren illustrerer, hvordan ansvarsplaceringen er fordelt på genoptræningsområdet, hvor specielt aftalen om overgangen fra specialiseret ambulant genoptræning til almindelig ambulant genoptræning er interessant jf. samarbejdsaftale Borger Specialiseret ambulant genoptræning (specialiseret genoptræningsplan) hospital udleverer Almindelig ambulant genoptræning (almindelig genoptræningsplan) kommunen udleverer Ingen genoptræning (ingen genoptræningsplan) hospitalet kan udlevere ved midlertidigt behov Regional vurdering Evt. almindelig ambulant genoptræning efterfølgende. Hospitalets redskaber forbliver Kommunal vurdering Evt. vedligeholdende træning. Kommunen 14

15 Kapitel 3: Ansvarsdeling af behandlingsredskaber/hjælpemidler 3.1. Oversigt over almindeligt forekommende behandlingsredskaber/hjælpemidler 1. Bade- og toiletstole: 1.1 Toiletforhøjere, bade- og toiletstole 2. Bandager: 2.1 Kompressionshandske 2.2 Kompressionsstrømpe 2.3 Dropfodsskinne tals bandage 2.5 Finger-håndleds og albuebandager og skinner 2.6 Kompressionsmaskine 2.7 Trochanterbælte 2.8 Rygbælter punkts og helkorset 3. Elektriske stimulatorer: 3.1 Dropfodsstimulator 3.2 Elektrisk spasticitetsdæmpende stimulator 3.3 TNS (transkutan nervestimulering) 3.4 Varmehjælpemidler 4. Ernæring: 4.1 Blender 4.2 Remedier til sondeernæring 4.3 Ernæringspræparater 4.4 Dropstativ 5. Injektion og testmaterialer: 5.1 Blodsukkerapparat 5.2 Insulinpumpe 5.3 Kontinuerlig glukosemåler 6. Gangredskaber: 6.1 Diverse gangredskaber 7. Senge og tilbehør: 7.1 Antidecubitusmadras (både luft og skum) 7.2 Senge 7.3 Sengegalge 7.4 Sengeklodser 8. Stole: 8.1 Arbejdsstol 8.2 Kørestol, manuel 8.3 Kørestol, elektrisk 8.4 Børnekørestol 9. Sårbehandling: 9.1 Undertryksbehandling af sår 10. Vejrtrækningshjælpemidler: 10.1 Apnø alarm 10.2 Apnø madras 10.3 C-PAP 10.4 Forstøver/Inhalationsapparat/Medicinforstøver 15

16 10.5 Højtryksforstøver 10.6 Indåndingsbeholder/inhalationsdevice 10.7 Peakflow-meter 10.8 PEP RMT 10.9 Respirator Sug Transportabel ilt Cuffet trachealtube Tilbehør til trachealkanyler 11. Udskillelse: 11.1 Katetre 11.2 Stomi 11.3 Apparatur til irrigation 11.4 Nefrostomikateter 12. Forflytningsredskaber: 12.1 Lift/stålift 13. SDO-dragter: 13.1 SDO dragt (Sensorisk Dynamisk Ortose) 14. Høreområdet: 14.1 Udlevering af høreapparat incl. tilbehør 14.2 Høreomsorg 14.3 Hørepædagogik 14.4 Høreteknik 15. Hjælpemidler og behandlingsredskaber til patienter/borgere tilknyttet det udgående apopleksiteam: 15.1 Indlagt eller udskrevet fra hospital (OBS: der afventes yderligere afklaring af registreringspraksis) 16. Skinner 17. Proteser 17.1 Proteser med protesehylster 17.2 Knogleforankrede (osseointegrationsproteser) 18. Diverse: 18.1 Infusionspumpe 18.2 Gribetang 18.3 Kilepude 18.4 Lejringspude/packs 18.5 Silikoneliner 18.6 Trykaflastende siddepude 18.7 Kugledyne/kuglepude 18.8 Dørtrinsramper/-udligner 18.9 Kørestolsramper 16

17 1. Bade- og toiletstole Type (navn) 1.1. Toiletforhøjere, bade- og toiletstole Anvendes til borgere med funktionsevnenedsættelse, der medfører behov for enten/eller højt toilet og eventuelt armlæn at sidde i forbindelse med vask/bad at patienten ikke kan benytte eksisterende toilet i boligen Borgere, der venter på forundersøgelse Borgere, der venter på hospitalsbehandling efter at have været til forundersøgelse Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime, hvori redskabet er en forudsætning for, at regimet kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse og instruktion Borgere med varig nedsat funktionsevne 1.1.2, 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 17

18 2. Bandager Type (navn) 2.1. Kompressionshandske Anvendes til borgere med dysfunktioner i lymfesystemet forårsaget af traumer eller anden sygdom Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som er i ambulant behandling/kontrol på hospital Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning Borgere med varig nedsat funktionsevne, når behovet er opstået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.1.1, 2.1.2, 2.1.4, 2.1.3, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Type (navn) 2.2. Bandage (kompressionsstrømpe) ved lymfødembehandling Anvendes til borgere med dysfunktioner i lymfesystemet forårsaget af traume eller anden sygdom Borgere, som er indlagt på hospital 18

19 Borgere, som er i ambulant behandling/kontrol på hospital Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.2.1, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Type (navn) 2.3. Dropfodsskinne Anvendes til borgere med nedsat eller manglende muskelfunktion over fodleddet Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.3.1, 2.3.2, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 19

20 Type (navn) tals-bandage Anvendes til borgere, der har nedsat eller manglende muskelfunktion over fodleddet Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.4.1, 2.4.2, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes efter slid. 20

21 Type (navn) 2.5. Finger-. Håndleds og albuebandager og skinner Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende eller aflastende funktion med henblik på at sikre funktionsevne i arm og hånd Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter lægelig vurdering har behov for smertelindring ved bandage Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behandling Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.5.1, 2.5.2, 2.5.3, 2.5.4, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 21

22 Type (navn) 2.6. Lymfepresmaskine (vaskulær kompressor) Anvendes til borgere med kredsløbslidelser Borgere, som er indlagt på hospital Borgere med behov i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet Borgere med varig nedsat funktionsevne, hvor lymfødemet er kronisk og sygehusbehandlingen er afsluttet og instruktion 2.6.1, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans Der henvises til principafgørelse: Type (navn) 2.7. Trochanterbælte Anvendes til ledaflastning ved ledproblemer f.eks. i forbindelse med graviditet Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behandling Borgere med varig nedsat funktionsevne Myndighedsvurdering, udleve- 22

23 ring og instruktion 2.7.1, 2.7.2, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes ved slid. Type (navn) 2.8. Rygbælte Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende eller aflastende funktion Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behandling Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.8.1, 2.8.2, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes ved slid. 23

24 Type (navn) punkts- og helkorset Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende eller aflastende funktion Borgere, som er indlagt på hospital Borgere som er i ambulant behandling Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 2.9.1, 2.9.2, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans udskiftes ved slid. 3. Elektriske stimulatorer Type (navn) 3.1. Dropfodsstimulator Anvendes af borgere med funktionsevnenedsættelse ved gang. Virker ved gennem elektrisk strøm at stimulere muskeltonus. Tilbehør: Elektroder Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning

25 Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 3.1.1, 3.1.2, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Vedr. Elektroder: Jf. Ankestyrelsens principafgørelse om hjælpemiddel elektroder til dropfodsstimulator af den 14/ , dækkes udgifterne til udskiftning af elektroder til dropfodsstimulator som en del af dropfodsstimulatoren. Hvis hospitalet udleverer dropfodsstimulatoren, er det således en regional udgift. Hvis kommunen udleverer dropfodsstimulatoren, afholdes udgiften af kommunen. Type (navn) 3.2. Elektrisk, spasticitetsdæmpende stimulator Elektrisk stimulator, der virker spasticitetsdæmpende. Kan bruges til muskelgrupper forskellige steder på kroppen Borgere, som er indlagt på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet og instruktion 3.2.1, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 25

26 Type (navn) 3.3. TNS (transkutan nervestimulering) Nervestimulationsapparat inkl. elektroder, der anvendes til at reducere smerter Borgere, som er indlagt på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet og instruktion 3.3.1, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Type (navn) 3.4. Varmehjælpemidler eks. varmehandsker og varmestrømper Varmehjælpemidler bruges af borgere, der lider af Ranyauds syndrom i så svær grad, at det medfører fysisk funktionsnedsættelse. Varmehjælpemidler søges først, når medicinsk behandling ikke afhjælper problemet. Herudover skal borgeren have afprøvet kemiske lommevarmere, vanter, sokker m.m Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 26

27 4. Ernæring Type (navn) 4.1. Blender Anvendes til findeling af mad Midlertidigt behov for blender i forbindelse med behandling på hospital Blender til permanent behov Blender til terminale patienter (Serviceloven 122) og instruktion Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans Som udgangspunkt anses en blender for et forbrugsgode under 500 kr. (Serviceloven 113) Type (navn) 4.2. Remedier til sondeernæring Borgere, der indtager ernæringspræparater via sonde, skal anvende visse remedier. Det kan dreje sig om overledningssæt, sonder og dertilhørende sprøjter. I enkelte tilfælde bruges desuden ernæringspumpe Under indlæggelse på hospital afholdes udgiften til remedier og ernæringspumpe af hospitalet til både børn og voksne Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, kan få udgiften til remedier og ernæringspumpe dækket af hospitalet, når behovet er opstået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, og som ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen 27

28 kan få et tilskud på 60% af udgiften til remedier og ernæringspumpe, når en privatpraktiserende læge har overtaget ordinationen af ernæringspræparater på grund af svær sygdom eller alvorlig svækkelse. De resterende 40% af udgiften er egenbetaling. Regionsrådet i borgerens bopælskommune yder et tilskud på 60 pct. af borgerens udgifter til remedier og 60 pct. af borgerens udgifter til leje af en ernæringspumpe. De resterende 40 pct. af udgiften til remedier og leje af ernæringspumpen skal borgeren selv betale Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, som er i kontakt med hjemmesygeplejen, får remedier og ernæringspumpe gratis stillet til rådighed af hjemmesygeplejen, når en privatpraktiserende læge har overtaget ordinationen af ernæringspræparater på grund af svær sygdom eller alvorlig svækkelse Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, og som er terminale, kan få tilskud til egenbetalingen på 40 % af den samlede udgift til remedier og og ernæringspumpe efter Serviceloven Børn, som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet efter serviceloven 41, kan søge om dækning af udgiften til egenbetalingen jf. pkt Voksne, som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven 100, kan søge om dækning af udgiften til egenbetalingen jf. pkt og instruktion , 4.2.2, , (region). (4.2.6.), (4.2.7.) Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Bek. nr af om tilskud til ernæringspræparater Vejledning nr. 115 af om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) Det er en betingelse, at patienterne er gruppe 1- og 2-sikrede jf. Bekendtgørelse nr , og at patienterne er omfattet af målgruppen svær sygdom og alvorlig svækkelse jf. Vejledning nr. 115 afsnit 2. 28

29 Jf. Svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 8. oktober 2010 på henvendelse fra Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (se Type (navn) 4.3. Ernæringspræparater Gruppe 1 og gruppe 2 forsikrede borgere har ret til tilskud til tilskudsberettiget ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom og alvorlig svækkelse. Ernæringspræparater er præparater som under lægelig vejledning anvendes til erstatning for eller til supplering af den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan tilføres via munden eller sonde og fås i flydende tilstand eller som pulvere til oprøring. Der vil blive ydet tilskud til såvel standardprodukter som specialprodukter Under indlæggelse på hospitalet afholdes udgiften til ernæringspræparater af hospitalet til både børn og voksne Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, kan få et tilskud på 60 % af udgiften til ernæringspræparater, når behovet er opstået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet. De resterende 40 % af udgiften er egenbetaling. Regionsrådet i borgerens bopælskommune yder et tilskud på 60 pct. af borgerens udgifter til ernæringspræparater. De resterende 40 pct. af udgiften til ernæringspræparater skal borgeren selv betale. De 40 pct. vil svare til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 pct. dækker således gennemsnitligt borgerens merudgift til ernæringspræparater Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, kan få et tilskud på 60% af udgiften til ernæringspræparater, når en privatpraktiserende læge har ordineret ernæringspræparater på grund af svær sygdom eller alvorlig svækkelse. De resterende 40% af udgiften er egenbetaling Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, og som er terminale, kan få tilskud til egenbetalingen på 40 % af den samlede udgift til ernæringspræparater efter 29

30 serviceloven 122 og instruktion Bek. nr af om tilskud til ernæringspræparater Vejledning nr. 115 af om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) SM C (ernæringspræparater til terminale) Type (navn) 4.4. Dropstativ Dropstativ anvendes ved ernæring eller medicingivning (til smerte- og væskebehandling) Borgere, som er indlagt på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling, i forbindelse med hjemmeparenteral ernæring Terminale patienter (Serviceloven 122) Borgere med behov i eget hjem i forbindelse med medicinsk behandling og instruktion 4.4.1, 4.4.2, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse O

31 5. Injektion og testmaterialer Type (navn) 5.1. Blodsukkermåleapparat Måleredskab der bruges ved blodsukkermåling. Borgeren forestår selv målingerne Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet Borgere med insulinkrævende diabetes kan få tilskud til 50 pct. af udgiften til et blodsukkermåleapparat Borgere med ikke insulinkrævende diabetes (tabletbehandlet) kan ikke få tilskud og instruktion Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. 31

32 Type (navn) 5.2. Insulinpumpe Pumpe til brug ved insulinindsprøjtning. Borgeren stikker selv kanyle ind og vedligeholder denne. Insulinpumpen giver mulighed for at kontrollere blodsukkeret nøje. Dette ved, at man forebygger senfølger. Insulinpumpen anses som et apparatur, der benyttes til administration af tilførsel af insulin. Ved brug af måleredskabet kan borgeren selv kontrollere sit blodsukker og sin diabetes, således at borgeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Tilbehør: batterier og svaps til afspritning af huden Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion 5.2.1, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Engangssprøjter i tilfælde af, at pumpen er ude af drift finansieres af den myndighed, der udleverer insulinpumpen 32

33 Type (navn) 5.3. Kontinuerlig glukosemåler Måleredskab der bruges af borgere, som har svært ved at styre deres blodsukker. Glukosesensoren føres ind under huden. Denne måler sukkerværdien i vævsvæsken, og udskiftes hver 3. dag. Borgeren har mulighed for at se om koncentrationen er for opadgående eller nedadgående. På baggrund af alarm skal borgeren reagere og give insulin eller modsat for at stabilisere blodsukkerniveauet Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion 5.3.1, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 33

34 6. Gangredskaber Type (navn) 6.1. Diverse gangredskaber Gangredskaber, der håndteres med en arm eller begge arme. Stok, gangstativ, rollator, underarmsstøttet rollator, høj gangvogn m.m Borgere, der venter på forundersøgelse Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 6.1.2, 6.1.3, 6.1.4, 6.1.5, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 34

35 7. Senge og tilbehør Type (navn) 7.1. Tryksårsforebyggende madras (både luft og skum) Specialmadrasser der bruges i situationer, hvor der er risiko for trykskader/tryksår til personer med svære kredsløbsproblemer, immobilitet og ophævet sensibilitet Behandling på hospital medfører, at borgeren i en periode har trykspor/tryksår, som denne er i behandling for. Tryksåret forventes at kunne hele op i løbet af en periode (Borgeren scores efter godkendt scoringsskema). Borgeren har ikke tidligere været i risikozone, og man forventer, at borgeren på sigt vil blive risikofri Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risikozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scoringsskema. Man forventer, at borgeren fremover vil være i risikozone Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risikozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scoringsskema. Man forventer ikke, at borgeren fremover vil være i risikozone og instruktion 7.1.1, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 35

36 Type (navn) 7.2. Senge Plejesenge er senge med specialfunktioner, og udlånes enten for at gøre borgeren selvhjulpen, af hensyn til regime/restriktioner eller af hensyn til hjælpepersonalets arbejdsmiljø Hensyn til hjemmeplejens arbejdsmiljø, herunder pårørende på plejeorlov Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori sengen er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse, og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen (uden hjælp til personlig pleje) Borgere med varig nedsat funktionsevne, og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen og instruktion 7.2.2, 7.2.3, , 7.2.4, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans Børn hvor pårørende har behov for plejeseng for at varetage pleje af barnet hører under APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler jf. samarbejdsaftale

37 Type (navn) 7.3. Sengegalger Sengegalger tildeles patienter med mobiliseringsproblemer med henblik på at lette det at komme ud og ind ad seng samt flytte sig i seng Borgere, der venter på forundersøgelse Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning fra hospital i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 7.3.2, 7.3.3, 7.3.4, 7.3.6, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 37

38 Type (navn) 7.4. Sengeklodser Tildeles borgere med bevægelsesindskrænkning/dårlig muskelkraft i hofteled eks. hofteopererede eller ødemtilstande Borgere, der venter på forundersøgelse Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne Myndighedsvurdering 7.4.2, 7.4.3, 7.4.4, 7.4.6, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 38

39 8. Stole Type (navn) 8.1. Arbejdsstol m. særlig indretning (ex. centralbremse) Særlig stol der tildeles i specielle tilfælde efter lægelig eller terapeutisk vurdering til arbejde i hjemmet Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion 8.1.1, 8.1.2, , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgere. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. For at der kan blive tale om at bevilge en arbejdsstol, skal der være tale om behov for særlig indretning. Almindelige arbejdsstole uden central bremse henvises til regler for sædvanligt indbo. 39

40 Type (navn) 8.2. Manuel kørestol Kørestol til mobilisering ved nedsat og/eller ophævet gangfunktion Borgere, som er indlagt på hospital, som ikke i forvejen er kørestolsbruger Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne Borgere, der er mobiliseret ved ganghjælpemiddel, men som ønsker en kørestol til ferieture, byture o. lign og instruktion 8.2.1, 8.2.2, 8.2.3, 8.2.4, Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 40

41 Type (navn) 8.3. Elektrisk kørestol En kørestol til at afhjælpe et varigt og væsentligt kørselsbehov for borgere med en nedsat og/eller ophævet gangfunktion Borgere, der på grund af en varig lidelse og som er at betragte som permanent kørestolsbruger, kan få bevilget en elektrisk kørestol, når det er vurderet, at denne i væsentlig grad vil afhjælpe borgerens varige funktionsnedsættelse og i væsentlig grad lette hverdagen for pågældende borger og instruktion Daglig rengøring og vedligehold påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. 41

42 Type (navn) 8.4. Børnekørestole Anvendes til mobilisering ved nedsat og/eller ophævet gangfunktion børn Børn, der venter på forundersøgelse Børn, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse Børn, som er indlagt på hospital Børn, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Børn, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Børn, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Børn uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Børn med varig nedsat funktionsevne og instruktion 8.4.2, 8.4.3, 8.4.4, 8.4.5, , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. 42

43 9. Sårbehandling Type (navn) 9.1. Undertryksbehandling af sår Undertryksbehandling af sår med henblik på at fremme sårhelingen. Definition af begreber: Undertryksbehandling af sår: I såret appliceres et negativt (subatmosfærisk) tryk, som dekomprimerer en svamp eller gaze under en tætsluttende film NWPT: Negative Pressure Wound Therapy TNP: Topical Negative Pressure (synonym) VAC: Vacuum Assisted Closure (synonym) Tilbehør: Svampe, gaze, tilkoblingsslanger, opsamlingsbeholdere og film Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Pumper og tilbehør udlånes til midlertidigt eller permanent behov. og instruktion 9.1.1, Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 43

44 10. Vejrtrækningshjælpemidler Type (navn) Apnø alarm Apparat, som udsender en alarm, hvis vejrtrækningen ophører. Tilbehør: føler med ledning skal udskiftes 1 gang ugentligt Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren, herunder også udskiftning af batterier. Det driftsmæssige ansvar, herunder udskiftning af elektroder, påhviler udlånende instans. Føler udleveres af udlånende afdeling/hospital. 44

45 Type (navn) Apnø madras Luftmadras med sensorer, som registrerer vejrtrækningen Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. 45

46 Type (navn) C-PAP C-pap understøtter luftvejsmuskulaturen og letter vejrtrækningen. Kan medvirke til at holde luftvejene frie og til at bevare lungernes elasticitet. Omfatter: C-PAP apparat incl. filtre, slanger og masker Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Det årlige forbrug af filtre, masker og slanger afhentes på regionens hospital. Der er indgået en 3 aftale med en speciallægepraksis i Holstebro, hvorfor der i Vestklyngen kan være tilfælde, hvor udleveringen af C-PAP foregår fra denne speciallægepraksis. 46

47 Type (navn) Forstøver/Inhalationsapparat/Medicinforstøver Apparat der forstøver inhalationsmedicin. Tilbehør: slange, kamre, masker, mundstykker, filter Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånene instans. Type (navn) Højtryksforstøver Apparat der forstøver inhalationsmedicin Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 47

48 Type (navn) Indåndingsbeholder/inhalationsdevice En åndingsbeholder som placeres mellem borger og inhalationsaerosolen. Kan eventuelt kombineres med en maske. Letter brugen af inhalationsaerosolen. Anvendes til inhalationer, og tildeles efter lægeordination fra hospitalet Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. Type (navn) Peakflow meter Et Peakflow-meter bruges til at måle og vurdere lungefunktionen og er især velegnet til at registrere ændringer i lungefunktionen. Anvendes især til: diagnosticering af astma, til at kontrollere virkningen af astmamedicin, som et vigtigt led i selvstyreplan for astmabehandling Tildeles efter lægeordination fra hospitalet Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. 48

49 Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. Type (navn) PEP RTM PEP - "Positive Expiratory Pressure" Anvendes til afhjælpning af sekretproblemer hos borgere med såvel akut som kronisk obstruktiv lungelidelse f.eks.: cystisk fibrose, kronisk bronkitis og astma og til forebyggelse og behandling af postoperativ atelektase. Tildeles efter lægeordination på hospitalet. RMT - "Respiratory Muscle Training" Anvendes til styrke- og udholdenhedstræning af inspirationsmuskulaturen specielt diafragma, for at mindske dyspnoe i forbindelse med: neuromuskulære sygdomme og emfysem. Tildeles efter lægeordination på hospitalet Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt behov Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning og instruktion , , , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 49

50 Type (navn) Respirator En respirator har til opgave at overtage svage vejrtrækningsmusklers arbejde enten helt eller som supplement til ens egen vejrtrækning. Det vil sige, at en respirator i nogle tilfælde kun er nødvendig om natten, mens den i andre tilfælde også bruges om dagen - eventuelt hele døgnet. Vejrtrækning gennem en respirator kan enten ske gennem en maske over næsen, gennem et mundstykke eller gennem et hul foran på halsen ind til luftrøret (en trakcheostomi). Omfatter: Respirator, utensilier, strøm, renovation og respiratorhjælpere. Tilbehør: Respiratorholder m.v. på kørestol er et hjælpemiddel, som er knyttet til kørestolen, og således en kommunal opgave Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 50

51 Type (navn) Sug Et apparat, som kan suge luftvejene fri for slim og sekret. Tilbehør: slanger, filtre, connecter, sugekatetere m.m Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. Type (navn) Transportabel ilt Transportabel iltflaske. Tilbehør: Iltflaskeholder er et hjælpemiddel, som er knyttet til ganghjælpemiddel Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 51

52 Type (navn) Cuffet trachealtube Cuffet trachealtube er en kunstig luftvej, som forhindrer fejlsynkning. Cuffet trachealtube indopereres i struben. Tilbehør: c-pap, cough-assist, utensilier, cuff-trykmåler, ilt Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem/rehabiliteringstilbud, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Personer der udskrives med cuffet trachealtube kan visiteres til det regionale sociale rehabiliteringstilbud til senhjerneskadede på Tagdækkervej i Hammel. 52

53 Type (navn) Tilbehør til trachealkanyler Trachealkanyle anvendes til borgere, som har fået foretaget en tracheostomi (indsættelse af kanyle fra forsiden af halsen ind i luftrøret). Trachealkanyle er en kunstig luftvej, som indsættes og som sikrer sufficient respiration. Trachealkanylen sikrer adgang til eventuel sugning til sikring af frie luftveje. Trachealkanylen er et behandlingsredskab, som udleveres af hospitalet (kategori 1.1). Herunder hører også taleventil, nakkebånd og evt. sølvkæde. Tilbehør til vedligeholdelse: Rensebørste, piberensere, servietter, splitkompres, vatpinde og saltvand Tilbehør til behandlingsredskab: Gåsefjer, sugekatetre, svenske næser og andre filtre I hvilke situationer kan der være behov for tilbehør til behandlingsredskab: Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet Borgere med behov i forbindelse med fortsat behandling i eget hjem, hvor hospitalet fører kontrol. Udlånes til midlertidig eller permanent behov. I hvilke situationer kan der være behov for tilbehør til vedligeholdelse: Borgere med behov i forbindelse med afsluttet behandling i eget hjem, hvor hospitalet kun fører sporadisk kontrol (1 gang årligt) og hvor borger passes i eget hjem af hjemmesygeplejen. Varigt behov Borgere med behov i forbindelse med afsluttet behandling i eget hjem, hvor hospitalet kun fører sporadisk kontrol (1 gang årligt) og hvor borger ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, men klarer sig selv. Varigt behov (Servicelovens 112). og instruktion , , Trachealkanylen skiftes oftest på hospitalet eller hos speci- 53

54 allæge. Daglig rengøring påhviler borgeren. Når hjemmesygeplejen yder hjælp udleveres tilbehør til vedligeholdelse fra hjemmesygeplejen (sygeplejeartikler). Når hjemmesygeplejen ikke yder hjælp udlånes tilbehør til vedligeholdelse i henhold til Serviceloven 112. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse SM C Udskillelse Type (navn) Katetre Katetre og øvrigt tilbehør der anvendes ved manglende eller ufuldstændig blæretømning. Tilbehør: urinposer og fikseringstape Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital f.eks. i forbindelse med urologiske/gynækologiske operationer Borgere med behov i forbindelse med varigt nedsat blærefunktion og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 54

55 Type (navn) Stomi Stomiprodukter anvendes i forbindelse med anlæggelse af en kunstig åbning fra tarm eller blære til kroppens overflade. Kolostomi: kunstig åbning til tyktarmen Ileostomi: kunstig åbning til tyndtarmen Urostomi: urinafledning Blindtarmsstomi (appendikostomi): Kunstig åbning fra tyktarmen via blindtarmen. Tilbehør: poser, plader, fastgøringsanordninger, poselåse og lugtfjerner Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital f.eks. en aflastende stomi Behov i forbindelse med varigt nedsat funktionsniveau og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 55

56 Type (navn) Apparatur til transanal irrigation Apparatur der anvendes til tømning af tarm. Tildeles efter lægeordination fra hospitalet. Tilbehør: pose, slange, irrigator, sprøjte, skylleærme Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov og instruktion , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse SM C Type (navn) 11.4 Nefrostomikateter Katetre og øvrigt tilbehør der anvendes ved nyrebækkenet. Tilbehør: urinposer og fikseringstape Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital Borgere med behov i forbindelse med varig lidelse og instruktion , Det er hospitalet, som skifter kateteret og det er den kommunale hjemmepleje, som renser og skyller kateteret. Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. 56

57 12. Forflytningsredskaber Type (navn) Lift/stålift Anvendes til at løfte/forflytte immobile borgere. Tilbehør: sejl Hensyn til hjemmeplejens arbejdsmiljø, herunder pårørende på plejeorlov Borgere, som er indlagt på hospital og instruktion Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler jf. samarbejdsaftale Specialsejl som tilbehør til lift i forbindelse med regime - specialsejlet udlånes af hospitalet 13. SDO-dragter Type (navn) SDO dragt (Sensorisk Dynamisk Ortose) Specialsyet elastisk og tætsiddende lycra dragt. Anvendes mindst 6 timer dagligt og ikke om natten. Anvendes til borgere (særligt børn) med behov for (konstant) proprioceptiv stimulation af kroppens receptorer. Kan forbedre balance, kropsstabilitet, kropsholdning, fremme bevægelighed, reducere forhøjet muskeltonus og fremme lav muskeltonus. Det er afgørende, om formålet med anvendelse er: 1. At tilvejebringe bedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandlingen, eller at forhindre forringelse af behandlingsresultatet (behandlingsredskab) 2. At forbedre (udvikle), vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktions- og færdighedsniveau (træningsredskab) 57

58 I hvilke situationer kan der være behov for en SDO dragt: Borgere med behov, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet. Udlånes til brug på hospitalet Borgere med behov efter udskrivelse, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet. Udlånes til midlertidig eller permanet brug i hjemmet Borgere med behov, som led i den specialiserede træning (genoptræningsplan efter sundhedsloven 140) Borgere med behov, som led i den almindelige ambulante træning (genoptræningsplan efter sundhedsloven 140) Borgere med behov, som led i træning som kan forbedre (udvikle), vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau. For børn med behov for træning anvendes servicelovens 11 stk. 3 eller serviceloven 52, stk. 3, nr. 10. For børn med behov for vedligeholdende træning anvendes serviceloven 44. For voksne med behov for træning anvendes serviceloven 86 stk. 1 ved genoptræning, og 86 stk. 2 ved vedligeholdende træning. og instruktion , , , , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Skive Kommune har fået to afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor der i de konkrete sager træffes afgørelse om, at SDO dragten ikke har karakter af et hjælpemiddel efter serviceloven 112, da SDO dragten ikke afhjælper de varige følger af en nedsat funktionsevne eller letter den daglige tilværelse i hjemmet. I de konkrete sager medfører SDO dragten bedre balance og siddestabiliteten, bedre vægtbæring på begge ben, bedre kropsstabilitet, bedre hovedkontrol, bedre kontakt med omverdenen, giver barnet et mere nuanceret sprog. Formålet er dermed at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau. 58

59 14. Høreapparater Type (navn) 14.1 Høreapparat Hvad er et høreapparat? Et høreapparat er en batteridreven elektronisk enhed som kan hjælpe personer med høretab til at høre bedre. Et høreapparat består af en mikrofon, en forstærker og en højtaler Udlevering af høreapparat incl. tilbehør Tilbehør: Batterier, fjernbetjening, slanger, filtre, propper, chips, domes m.m. Et høreapparat kan afprøves i op til 3 måneder. Der ydes hjælp til justering af høreapparat og instruktion i brug af høreapparat ved udlevering. Hjælp til justering kan ydes i en periode på 3 måneder efter udlevering Høreomsorg Vejledning i anvendelse, betjening og daglig vedligeholdelse af høreapparat Hørepædagogik Undervisning og specialpædagogisk bistand der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en hørenedsættelse. Herunder undervisning i brugen af høreapparat, efterjustering af høreapparat (efter de 3 måneder) samt rådgivning og vejledning om fx muligheder og begrænsninger ved brug af høreapparat Høreteknik Høretekniske hjælpemidler der kan afhjælpe følgerne af en hørenedsættelse for høreapparatbrugere. Hjælpen ydes som udlån. Myndighedsvurdering , , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Det er hospitalet som er ansvarlig for udskiftning og reparation af høreapparater. Herunder erstatning af et høreapparat som er tabt. Borger er ansvarlig for den daglige vedligeholdelse af høreapparatet 59

60 15. Behandlingsredskaber og hjælpemidler til patienter/borgere tilknyttet det udgående apopleksiteam Type (navn) Ansvarsbeskrivelse Indlagt eller udskrevet fra hospital Udskrevet fra hospitalet Borger er udskrevet fra hospitalet, opholder sig i eget hjem og følges af det udgående apopleksiteam fra hospitalet: Hospitalet udlåner: behandlingsredskaber, som anvendes som led i eller fortsættelse af den behandling som er iværksat under indlæggelse til varigt eller midlertidigt brug i hjemmet behandlingsredskaber, som er nødvendige i forbindelse med læge ordinerede regimer/restriktioner (regimehjælpemidler) hjælpemidler, som anvendes som led i specialiseret genoptræning (genoptræningsplan) Kommunen udlåner: hjælpemidler, som anvendes til at afhjælpe en varig nedsat funktionsevne plejehjælpemidler, som er nødvendige for at de kommunale hjemmesygeplejersker kan igangsætte sygepleje i eget hjem hjælpemidler, som anvendes som led i almindelig genoptræning (genoptræningsplan) hjælpemidler, som er nødvendige for at skabe et sikkert arbejdsmiljø (APV hjælpemidler) for de medarbejdere, som skal yde pleje i borgerens hjem I de tilfælde, hvor hospitalet eller kommunen vurderer, at borger kan få brug for hjælpemidler i en midlertidig periode efter udskrivelse, for at klare basale daglige gøremål fx en badebænk, afgør genoptræningsplanen, hvilken sektor, der udlåner: Når borger udskrives og tilknyttes apopleksiteamet uden en genoptræningsplan eller med en genoptræningsplan til specialiseret træning, udlåner hospitalet Når borger udskrives og tilknyttes apopleksiteamet med en almindelig genoptræningsplan udlåner kommunen Indlagt på hospitalet Borger er indlagt på hospitalet, opholder sig i eget hjem og følges af det udgående apopleksiteam fra hospitalet: Hospitalet udlåner Behandlingsredskaber, som anvendes under indlæggelse 60

61 Hjælpemidler, som anvendes under indlæggelse Kommunen udlåner: hjælpemidler, som er nødvendige for at skabe et sikkert arbejdsmiljø (APV hjælpemidler) for de medarbejdere, som skal yde pleje i borgerens hjem Når borgeren ikke længere har status som indlagt, træder ansvarsdelingen, som er beskrevet under Udskrevet fra hospitalet i kraft. Der er behov for at se på den kommunale forberedelsestid i forhold til visitering til og udbringning af visse hjælpemidler til apopleksipatienter i eget hjem tilknyttet det udgående apopleksiteam Den nuværende forberedelsestid i forhold til visse hjælpemidler vurderes ikke at være dækkende for behovet, og en kortere forberedelsestid vil blive en udfordring for kommunerne. Da en del borgere ikke har fået vurderet behovet for genoptræningsplanen inden de udskrives fra akutafdelingen (overflyttes til videre behandling ved apopleksiteamet i hjemmet), vil hospitalet ofte komme til at udlåne hjælpemidler til patienter, som efterfølgende ordineres almindelig genoptræning. Der er således tale om en udvidelse af hospitalets udlån af hjælpemidler i forhold til tidligere praksis. Endelig opfordrer undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber til, at hospitalerne og kommunerne anvender værdierne for det gode samarbejde, blandt andet ved at tage initiativpligten i anvendelse, så eventuelle tvivlstilfælde ikke kommer til at hindre det sammenhængende og gnidningsfrie patientforløb. 16. Skinner Type (navn) 16. Skinner (Orthoser) Skinner kan have mange funktioner som behandling, træning, hjælpemiddel m.v. Det er skinnens funktion, der er afgørende for myndigheds-/finansieringsansvaret. Hvis den samme skinne har flere funktioner, er det skinnens overvejende funktion, der er afgørende. I hvilke situationer kan der være behov for: En skinne kan være et hjælpemiddel jf. Servicelovens 112, 61

62 såfremt skinnen bringer borgeren i stand til at udføre en dagligdags aktivitet f.eks. at gøre rent eller lave mad. Det er en forudsætning, at betingelserne i servicelovens 112 f.eks. væsentlighed og varighed er opfyldt En skinne kan være et behandlingsredskab efter sundhedsloven, så længe skinnen anvendes for at fastholde resultatet af en hospitalsbehandling f.eks. forlængelse af akillessene og indtil tilstanden er stationær, eller som direkte led i hospitalsbehandling. Hospitalet vurderer om en skinne kan ordineres som et behandlingsredskab En skinne, der anvendes i forbindelse med en almindelig genoptræningsplan, kan være et træningsredskab f.eks. i forbindelse med kontraktur profylakse eller vægtbæring, såfremt skinnen skal anvendes som led i selve træningsydelsen efter f.eks. sundhedslovens 140, servicelovens 86 og 44 for børn. Det er den instans, der har ansvaret for at levere træningen, der vurderer, om en skinne kan udlånes som et træningsredskab f.eks. aflastende skinner og bandager efter operationer, dropfodsskinne som led i genoptræning, samt skinner, der er nødvendige for, at borgeren kan benytte et ståstøttestativ En skinne, der udlånes i forbindelse med en specialiseret genoptræningsplan, kan være et træningsredskab, såfremt skinnen skal anvendes efter sundhedslovens 140. Det er hospitalet, der vurderer, om en skinne kan udlånes som et træningsredskab Ankestyrelsen har udtalt, at skinner, der anvendes passivt om natten, er behandling og dermed et regionalt ansvar Såfremt en skinne ikke kan udlånes af hverken kommune eller region, vil det typisk være op til borgeren selv at afholde udgiften. og instruktion , , , , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Vedr Der arbejdes stadig på afklaringen heraf. Mens undergruppen venter på Ministeriets svar på afklarende henvendelse, følges Ankestyrelsens afgørelse. 62

63 17. Proteser Type (navn) 17.1 Proteser med protesehylster En protese med protesehylster er et hjælpemiddel, der erstatter en mangelfuldt udviklet eller amputeret kropsdel. Formålet med protesen er at give borgeren mulighed for at leve et så normalt og aktivt liv som muligt. Protesen vil give nogle af funktionerne tilbage, så borgeren kan udføre de fleste gøremål som tidligere. I hvilke situationer kan der være behov for: Borgere med varig nedsat funktionsevne som følge af amputation eller mangelfuldt udviklet kropsdel og instruktion Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. Type (navn) 17.2 Knogleforankrede proteser (osseointegrationsproteser) Borgere, hvis amputationsstump er utilstrækkelig til en hylsterprotese, eller som oplever betydelige svedproblemer, gnavesår, forringet aktivitetsniveau eller ubekvemhed ved hylsterprotese, kan tilbydes en knogleforankret protese (OIprotese). Det er kun Aarhus Universitetshospital, der er autoriseret til at indoperere den knogleforankrede skrue (distance), der føres ud gennem huden, så protesen kan fastsættes herpå. Metoden indebærer 2 operationer med 6 måneders mellemrum før distancen er klar til at blive forsynet med en protese. Efter 2. operation må borgeren, i en periode på mindst 6 uger, ikke anvende en protese. Derefter må borgeren starte med at belaste på en træningsprotese. 12 uger efter 2. operation må borgeren anvende en osseointegrationsprotese. I hvilke situationer kan der være behov for: Borgere med varig nedsat funktionsevne som følge af ampu- 63

64 tation eller mangelfuldt udviklet kropsdel, som oplever betydelige problemer med anvendelsen af hylsterproteser Træningsprotese, som borgeren skal anvende før den OIprotesen må tages i brug Tilbehør: Knæ og fødder, der ikke er en del af standardprotesen, men som er nødvendige for, at borgeren kan bibeholde sit arbejde eller arbejdsevne, som letter borgerens hverdag betydeligt eller som borgeren kan få behov for i takt med at funktionsevnen højnes. Det er Regionsrådet i borgerens bopælsregion, der, ud fra et sundhedsfagligt skøn, vurderer, om sådanne knæ og fødder er nødvendige for, at borgeren kan få fuldt udbytte af behandlingen og ikke stilles ringere end hvis borgeren havde bibeholdt en hylsterprotese og kunne søge tilbehør som hjælpemidler efter Serviceloven. og instruktion , , Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans udskiftes efter slid. Da operationerne kun kan udføres på Aarhus Universitetshospital bemærkes det, at det, jf. Sundhedslovens 79, er Regionsrådet i borgerens bopælsregion, der afholder udgiften til borgerens sygehusbehandling ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. 64

65 18. Diverse Type (navn) Infusionspumpe Infusionspumpe anvendes til borgere med kroniske smerter. Typisk til borgere tilknyttet og i kontrol af palliativt team eller anæstesiafdeling Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov Myndighedsvurdering , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Type (navn) Gribetang Anvendes til at afhjælpe borgere, der ikke kan eller må bukke sig fremover Borgere, der venter på forundersøgelse Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 65

66 Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne Borgere, der har glæde af/ønske om at benytte en gribetang, men hvor de ovenfor anførte eksempler ikke er opfyldt og instruktion , , , , , , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 66

67 Type (navn) Kilepude Skrå siddepude som bl.a. anvendes til borgere med dårlig ryg, hoftealloplastik (Gælder kun kilepude over 5 cm) Borgere, der venter på forundersøgelse Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse Borgere, som er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne Borgere, der har glæde af/ønske om at benytte en kilepude, men hvor de ovenfor anførte eksempler ikke er opfyldt og instruktion , , , , , , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Kilepuder under 5 cm er et forbrugsgode, som koster under 500 kr. 67

68 Type (navn) 18.4 Lejringspude/packs Kiler og puder til lejring f.eks. af hemiplegipatienter med henblik på dæmpning af spasticitet, DS-patienter og borgere med para- eller tetraplegi Borgere, der venter på forundersøgelse Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse Borgere, der er indlagt på hospital Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemidlet i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne. og instruktion , , , , , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. 68

69 Type (navn) Siliconeliner 1. Siliconeliner anbefales efter amputation i stedet for stumpforbinding som en del af sygeplejen. 2. Siliconeliner er en integreret del af en protese Borgere, der behandles under indlæggelse efter amputation med siliconeliner med henblik på at drænere og forme stumpen Borgere, der udskrives til fortsat stumpbehandling i kommunen. Siliconelineren skal pga. en vellykket drænering udskiftes til en mindre Efter en periode forsynes borgeren med protese til varigt brug, hvor silikonelineren er en integreret del af protesen og instruktion , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Siliconelinere anvendes i stigende grad i stedet for stumpforbinding, da den er let at påsætte og uafhængig af hjælperens færdigheder i at anlægge stumpforbinding 69

70 Type (navn) Trykaflastende siddepude Specialpude, der aflaster i forhold til trykstadie 3 og 4. Pude der er trykfordelende aflaster svarende til stadie 1 og 2. Anvendes til borgere, som har trykskader eller risiko for at udvikle trykskader Behandling på hospital medfører, at borgeren i en periode har trykskader, som denne er i behandling for. Trykskaderne forventes at kunne hele op i løbet af en periode (Borgeren scores efter godkendt scoringsskema). Borgeren har ikke tidligere været i risikozone, og man forventer, at borgeren på sigt vil blive risikofri Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risikozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scoringsskema. Man forventer, at borgeren fremover vil være i risikozone Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risikozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scoringsskema. Man forventer ikke, at borgeren fremover vil være i risikozone Kommentar [rbk1]: Jeg har samme kommentarer som til madrasserne. Jeg tænker at teksten kan være lidt misvisende for den utrænede læser og instruktion , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. En trykaflastende pude kan ikke betragtes som led i genoptræning, men er et forebyggende hjælpemiddel, der skal undgå at påføre borgeren yderligere skader/gener. 70

71 Type (navn) Kugledyne/kuglepude Kugledyner og kuglepuder til dæmpning af smertelindring, ledstabilisering, uro og udad reagerende adfærd Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt behov Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. Det er generelt vanskeligt at påvise væsentlighedskriteriet i forhold til kugledyner og kuglepuder. Der henvises til principafgørelser: SM - C og SM - C

72 Type (navn) Dørtrinsramper/-udligner Anvendes til borgere, der anvender kørestol, rollator eller lignende ganghjælpemidler Borgere med behov under indlæggelse på hospital f.eks. ved weekendorlov Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion , , , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans. 72

73 Type (navn) Kørestolsramper Anvendes til kørestolsbrugere, der skal forcere mindre niveauforskelle såsom trappetrin og lignende Borgere med midlertidig funktionsnedsættelse Borgere som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse Borgere med varig nedsat funktionsevne og instruktion , , Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans. I de situationer, hvor hospitalet er ansvarligt, og niveauforskellen er over ca. 15 cm, vil man ofte arrangere en transport, der kan håndtere niveauforskellen. Niveauforskel under 15 cm: her vil man arrangere en rampe. På det kommunale område gælder, at der skal skabes én niveaufri adgang til hjemmet. Skoler/arbejdsplads er forpligtet til at etablere niveaufri adgang. 73

74 74

75 Kapital 4: Lovgrundlag o Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet nr af 22/02/2013 o Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr af 23/ 09/ 2014 o Bekendtgørelse om hjemmesygepleje, nr af 21/ o Sundhedsstyrelsens vejledning 102/2006 om hjemmesygepleje o Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr af 14/11/2014 o Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, nr. 102 af 06/12/2011 o Vejledning nr. 110 om træning i kommuner og regioner af 01/ Gældende indtil Sundhedsstyrelsens nye vejledning træder i kraft. Alt lovmateriale på området kan findes i retsinformation, blot man er i besiddelse af et nummer og et årstal. Link til retsinformation: Kapitel 5: Sundhedsaftale på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Sundhedsaftalen gældende for valgperioden indeholder en delaftale om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Aftalen er opdelt i en politisk, en administrativ og en sundhedsfaglig del. Nærværende afklaringskatalog er en del af sundhedsaftalen om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Derudover består sundhedsaftalen af et lokalt tillæg for hver af de 19 kommuner. Sundhedsaftalens tre versioner (politisk, administrativ og sundhedsfaglig) samt lokalaftaler for hver af de 19 kommuner findes på 75

76 Kapitel 6: Erstatnings- og klagemuligheder samt rådgivning til kommuner og regioner Erstatnings- og klagemuligheder beskrives i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet samt lov om social service (og retssikkerhedsloven) Erstatningsmuligheder Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet giver dækning for patientskader, der påføres i forbindelse med behandling på sygehus, i forbindelse med levering af kommunale sundhedsydelser og ved behandling hos privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Det betyder, at der er mulighed for erstatning (også til efterladte), hvis patienten får en skade i forbindelse med f.eks. - manglende/forkert instruktion under genoptræning på sygehus, i kommunal genoptræning eller hos privatpraktiserende fysio-/ergoterapeut - manglende/forkert instruktion i anvendelsen af behandlingsredskab/hjælpemiddel - behandling foretaget af hjemmesygeplejen Sundhedspersonen er forpligtet til at informere patienten om erstatningsmuligheden 7, hvis sundhedspersonen bliver bekendt med en skade, som må antages at kunne give ret til erstatning. Sundhedspersonen må i fornødent omfang bistå med anmeldelse til Patientforsikringen. Erstatningsmuligheden indtræder især, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget på en af følgende måder: - skaden kunne være undgået ved en bedre behandling - skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, og redskaber mv. - skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller metode - skaden er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, man behandles for og dermed går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle Erstatningen skal overstige kr. for at blive udbetalt. Skader indtrådt fra 2007 skal anmeldes senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. En absolut forældelse indtræder 10 år efter skadedatoen. Patientforsikringens afgørelse kan indbringes for Patientombuddet

77 Patientforsikringen og Patientombuddet har pligt til ex officio at indhente alle nødvendige oplysninger for at vurdere, om skaden er omfattet af loven. Patienterne har således ikke behov for at lade sige bistå af advokat eller andre Patientombuddet Patientombuddet har to hovedopgaver 1. at behandle klager over sundhedspersoners faglige virksomhed og 2. at behandle klager over kommuners og regioners administrative afgørelser Ad 1. Sundhedspersoner er dels sundhedspersonalet med en særlig autorisation dels de persongrupper, som ved ministeriel bestemmelse ved udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed er omfattet af Patientombuddets virksomhed, f.eks. - sygehjælpere - social- og sundhedsassistenter - plejere og - plejehjemsassistenter En klage over den faglige virksomhed skal være indgivet 2 år efter, at klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Der er en absolut forældelsesfrist på 5 år. Det vil f.eks. være en faglig klage, hvis en læge afviser behandling med et bestemt behandlingsredskab (pacemaker, méniett-apparatur). Ad 2. Klager over et regionsråds (sygehusenes) praksis i forbindelse med udlevering af behandlingsredskaber indbringes for Patientombuddet. Eksempler: afslag i henhold til vedtagne retningslinjer på udlån af kørestol, krykstokke, lympha-press mini. En klage over en kommunalbestyrelse eller et regionsråds afgørelser skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagegangen tilsvarer, at før 2007 kunne afslag på behandlingsredskaber indbringes for Den Sociale Ankestyrelse Det sociale nævn Efter retssikkerhedsloven og lov om social service behandler det sociale nævn kommunens afgørelser om hjælpemidler. Klagen skal af borgeren være indgivet 4 uger efter modtaget skriftligt afslag. 77

78 Ankestyrelsen kan tage stilling til principielle afgørelser, der indbringes af enten klager eller kommunen Rådgivning Rådgivning, herunder hjælp til afklaring af afgrænsningsproblemer, søges primært i egne administrationer eller hos de ministerier, der er ansvarlige for lovområdet, Indenrigs- og Socialministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelt kan henholdsvis Kommunernes Landsforening eller Danske Regioner inddrages. Jf. dog også 6.5. for så vidt vedrører patienternes muligheder for rådgivning. 6.5 Patientkontor Der er i alle regioner etableret patientkontorer med patientvejledere. Patientkontorerne skal vejlede og rådgive patienter om sundhedsvæsenets ydelser, herunder undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning, befordring m.v. Patientkontorerne skal bidrage til, at der sker afklaring af eventuelle misforståelser mellem patienter og sundhedspersoner i forbindelse med patientbehandlingen. Patientkontorerne skal også bistå med vejledning og rådgivning om patientrettigheder, herunder reglerne på klage- og erstatningsområdet. Patientkontorerne skal endvidere hjælpe patienter med videresendelse og udformning af klager eller erstatningskrav til rette myndighed. 78

79 Kapitel 7: Principafgørelser og vurderinger af enkeltsager i undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber Problemstillinger søges i første omgang løst lokalt ud fra principperne i afklaringskataloget. Lykkes det ikke at nå til enighed lokalt, kan sagen løftes op til drøftelse i Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber, og i sidste ende i Det Sociale Nævn/Ankestyrelsen. Nærværende afklaringskatalog er udarbejdet på baggrund af gældende retspraksis. Afklaringskataloget er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget, hvorfor principperne i afklaringskataloget er gældende indtil der foreligger en ny retspraksis på området. I sådanne tilfælde tilrettes afklaringskataloget. Link til Ankestyrelsens principafgørelser: Link til undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber: 79

80 Kapitel 8: Bilag Bilag 8.1. Kommissorium for undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber Baggrund Myndigheds- og finansieringsansvaret på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber er placeret i både region og kommune, således at hospitalet udlåner behandlingsredskaber, mens det påhviler kommunerne at udlevere hjælpemidler og træningsredskaber. For at sikre, at borgerne ikke oplever utryghed på grund af unødigt lange sagsbehandlingstider som følge af denne organisering, er der behov for et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem kommuner og region om at fastsætte fælles retningslinjer for indsatsen på området. Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber er et samarbejdsforum mellem kommuner og region, der har til formål at opretholde og udbygge samarbejdet på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber. Undergruppen er nedsat af Sundhedsstyregruppen i forbindelse med udarbejdelsen af Region Midtjyllands sundhedsaftale og refererer til Temagruppen vedr. behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering. Undergruppens opgaver Der er udarbejdet et vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber, der fungerer som et opslagsværk for personale på hospitaler og i kommuner. Formålet med afklaringskataloget er at skabe klarhed om ansvarsdelingen mellem kommune og region i forbindelse med bestemte typer hjælpemidler og behandlingsredskaber. Undergruppen har følgende opgaver: Afklaring af lokale/regionale tvister vedr. tolkning af Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet - hermed Det vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (hent afklaringskataloget) Løbende udvikling og opdatering af Det vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Håndtering af henvendelser fra klyngerne vedrørende afklaringskataloget At følge udviklingen på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Varetagelse af den overordnede opfølgning på sundhedsaftalen om behandlingsredskaber og hjælpemidler Overordnet regional drøftelse af den lokale planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter Inspirationsforum for udvikling af kompetencer hos involveret personale i primær og sekundær sektor (fælles skolebænk) At følge den decentrale implementering af sundhedsaftalen ved medlemmernes tilbagemelding fra de lokale klynger 80

81 Undergruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet og ad hoc ved presserende sager.. Medlemmerne af undergruppen holder de lokale klyngestyregrupper orienterede om undergruppens arbejde for at sikre sammenhæng mellem den lokale klyngesamarbejdsstruktur og undergruppen. Undergruppen har i den forbindelse tilknyttet en kontaktperson i hver kommune og hospitalsenhed, der løbende modtager referater fra møder i undergruppen. Kontaktpersonerne har ansvar for at orientere det respektive bagland om udviklinger og afgørelser på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber. Undergruppens sammensætning Undergruppens medlemmer består af: Jens Bejer Damgaard, kontorchef i Nære Sundhedstilbud (regional medformand) Birte Sønderskov Hansen, Funktionsleder i Silkeborg Kommune (stedfortræder for Louise Krarup Lyngsøe) Louise Krarup Lyngsøe, Teamleder i Viborg Kommune Dorte Blichfeld, Sundhedsfaglig konsulent, Aarhus Kommune Ulla Brit Hansen, Ledende terapeut i Herning Kommune Grith Ellerup Asboe, Sektionsleder i Hjælpemiddeldepotet på Aarhus Universitetshospital Rikke Bech Krogsgaard, Leder af Hjælpemiddelenheden på Hospitalsenheden Vest Sara Holm Kristensen, AC-fuldmægtig i Nære Sundhedstilbud (sekretær) Kommunale og regionale jurister tilknyttet på ad hoc basis Der er delt formandskab, idet der er udpeget en formand blandt de kommunale repræsentanter og en formand fra Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland. Nære Sundhedstilbud varetager sekretariatsfunktionen. 81

82 Bilag 8.2: Pjece om behandling på privathospital for selvbetalere Pjece om behandling på privathospital for selvbetalere hvem betaler for hjælpemidler og står for genoptræning? Kommuner og Regionens sygehuse oplever at få henvendelser fra borgere, som har valgt selv at betale for at blive behandlet på et privat hospital eller klinik. Henvendelserne drejer sig typisk om spørgsmål vedr. lån af hjælpemidler og genoptræning. Borgerens rettigheder er: Hvis du selv vælger at blive behandlet på et privathospital for egen regning, skal du selv sørge for hjælpemidler, apparatur og behandlingsredskaber. Hvis en læge vurderer, at du har behov for genoptræning efter udskrivelse, skal dit lokalsygehus vurdere, om du kan få genoptræning på sygehuset eller i kommunen eller om du selv skal sørge for genoptræning. Hjælpemidler Hvis du har valgt selv at betale/eller via din forsikring for at blive behandlet på et privathospital eller en privat klinik, skal du selv/eller din forsikring betale for de hjælpemidler, som kan være nødvendige at anvende i perioden efter behandlingen, eks. krykstokke. Privathospitalet kan give rådgivning om dit samlede behandlingsforløb. Genoptræning Hvis privathospitalet/klinikken skønner, at der kan være behov for genoptræning, sender lægen en henvisning til det regionale sygehus som er tættest på din bopæl. Det regionale sygehus vil indkalde til ambulant besøg, hvor de vurderer dit behov for genoptræning. Herefter udfærdiger sygehuset en genoptræningsplan, hvis der er et behov for genoptræning. Er du henvist til specialiseret ambulant genoptræning, kan du frit vælge mellem genoptræningstilbud på alle sygehuse i Danmark, der kan tilbyde den genoptræning, du har behov for. Sygehuse i andre regioner, end den du bor i, har dog ret til at afvise dig, hvis de ikke har plads. Er du henvist til almindelig ambulant genoptræning, kan du frit vælge mellem din egen kommunes genoptræningstilbud og genoptræning på andre kommuners egne institutioner. Andre kommuner har dog ret til at afvise dig, hvis de ikke har plads. 82

83 Din kommune kan rådgive dig om dine valgmuligheder i forhold til almindelige ambulante genoptræningstilbud. Er du henvist til egentræning har din genoptræningsplan alene til formål at understøtte din egentræning samt at informere din praktiserende læge og din kommune. Kørsel til genoptræning: Du kan kontakte din kommune for oplysninger om gældende regler for kørsel og kørselsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning. 83