Klimaledelse proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

Transkript

1 Klimaledelse proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Danva Temadag 28. januar 2010 Hans-Martin Friis Møller 1

2 Vandets grundlov Vand er en værdi. Det er livsgrundlaget for natur og mennesker. Vand er sårbart og skal beskyttes. Vand er fra naturens side rent, rigeligt og dejligt. Vand skal opleves og bruges. Vand er et fælles ansvar. 1. Vand skal fremme livskvalitet og sundhed. 2. Alle har ret til nære rekreative vand- og naturområder. 3. Bæredygtighed er det grundlæggende princip ved indgreb i vandets kredsløb. 4. Enhver forbruger har ret til sundt, friskt og koldt drikkevand. 5. Regnvand er en positiv ressource, der skal nyttiggøres og håndteres. 6. Vand skal håndteres og produceres energirigtigt. 7. Enhver, som forvolder skade i dele af vandets kredsløb, skal afholde udgifterne til udbedring af skaden. 8. Danmark skal være et foregangsland inden for vand og bruge denne position til at eksportere viden og teknologi, der fremmer sundt vand i et godt vandmiljø globalt. 2

3 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren CO2 neutral vandsektor i 2025 Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Alle forstår ansvarsfordelingen Ny betalingslov senest 2015 Alt drikkevand fra grundvand 3

4 Hvordan gribes det an? KLIMALEDELSE Hver løsning løser mere end et problem! 4

5 Hvad vil det sige at klimasikre en forsyningsvirksomhed - eller et forsyningsprojekt? Forsyningens påvirkning på klimaet Drivhusgas emission, CO2, N20, CH4 etc. Energi forbrug CO2 udslip Alternative energikilder, vind, sol, varmeveksling, biogas, skovrejsning, etc. Klimaets påvirkning på Forsyningen Temperatur (rørsystem) Nedbør Vind Ændrede indvindingsforhold Forsyning 5

6 Hvordan gribes det an? 6

7 Klimaledelse - hjørneflagene Reduktion Tilpasning Teknologi Finansiering Kommunikation Det handler om at træffe de rigtige valg 7

8 Prioriter indsatsområdet Bygninger Ledningsanlæg Pumper Slam Renseanlæg Indvindingsanlæg/indvinding SYSTEMATIK EN TING AF GANGEN 8

9 Definer processen 9

10 Reflekter over ledelsesudfordringen Hvem skal inddrages? Hvordan motiveres? Hvad skal kommunikeres? Hvordan er økonomien? Skal vi indgå partnerskaber? 10

11 Vælg Værktøjer Alle projekter klimascreenes for at sikre, at projektets levetid og funktion ikke forringes af kommende forudsigelige klimaforandringer, og at projektet planlægges ud fra de mest hensigtsmæssige klima, energi og miljømæssige forhold. Klimavurdering af projekter gennemføres som en integreret del af projektet for alle større projekter. Projekter sigtes efter deres kompleksitet Projektstørrelse (1.000 DKK) >1.000 Kompleksitet Lav Klimascreening overvejes Høj Klimascreening overvejes Klimascreening Klimascreening / Klimavurdering overvejes Klimavurdering Klimavurdering Klimavurdering Klimavurdering 11

12 Klimapolitik (At vi gør det, hvorfor) Klimastrategi og handlingsplan Klimainstruks (Hvordan) Klimaprocedurer (Hvad vi gør) Formål Ide og tanker bagved Hvornår klimavurderer vi (sigten) Overordnet beskrivelse af processen Ny teknologi, innovation Terminologi oversigt Sammenhæng til øvrige systemer (metoder, værktøjer, link andre systemer) Klarlæggelse af vores holdning til klimaproblematikken (Support materiale) Udvælgelse af metode Anvendelse af Best Practice Klimavurdering (Gennemføres af Klimaspecialist) Projektet virkning På klimaet Klimaets virkning På projektet Gentage type projekt Eksempler Klimascreening ved hjælp af klimalister 1: Generel Klimaliste 2: Generel Klimaliste, projektniveau 3: Projekttype specifik Klimaliste -Byggeri -Anlæg ledninger. -Boringer -Indvinding -DDS -Forurenede grunde Internt klimamateriale Standardtekster - klimarelateret - Tekster til rådgiveraftale vedr. klima i projekter - Tekster til besvarelse af udbud med klimainddragelse i projektet - Vejledning til prissætning af klimaydelser - Tips til indarbejdelse af klimakrav i udbud på vegne af bygherre (gode råd til inspiration) Eksempelsamling - klimarelateret - 10 vejledende klimaspørgsmål - Eksempler på klimaopgørelser - Eksempler til inspiration i opgaveløsning Kommunikation Præsentation eksternt Vejledning internt KS blade klima Reference - lister 12

13 Præciser målet CO2 neutral vandsektor i 2025 Forsyningssektoren tænker sig ind som en del af Danmarks energiforsyning Forsyningens CO2 beregningsværktøj Varmepumper ( eks. Lynetten, Frederikshavn) Biogas ( eks. Fredericia) Trykreduktion ( eks. Birkerød/aquis ) 13

14 Ny bil-politik? 14

15 Præciser målet Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Vandskader, erstatninger, mio. DKK Kilde: Forsikring og Pension 15

16 Værktøj til at forudsige risici Topografisk screening Oversvømmelsesrisiko ved skybrud Oversvømmelsesrisiko langs vandløb og søer Vandstandsstigning i havet Grundvandsspejl GIS søgning mellem temaer BBR og OIS data Kundekartotek Skadeshistorik Bygninger og infrastruktur Jordbundsforhold Kloaksystem Vandløb M.fl. 16

17 GRI indikatorer Indikator område ? Energy Consumption Water Consumption Waste Mileage by car Mileage by airplane CO 2 emissions Accidents Sickness Employee satisfaction Customer satisfaction Business integrity Finance Human rights and equal opportunities Sustainability and climate change 17

18 Principper for rapportering/kommunikation Rapportering/kommunikation skal være et middel ikke et mål være troværdig baseres på interessent behov baseres på fuldt sporbare data og forudsætninger integrere alle rapporteringsformer være direkte sammenlignelig som minimum baseres på 75% målte data 18

19 Finansiering ESCO som eksempel Omkostningsfordeling (%) Energi Drift & vedlige hold Fina nsie ring Ydelse til ESCO Før kontrakt Under kontrakt Efter kontrakt 19

20 Klimaledelse som værktøj Ledere fra kommuner, DANVA, Novo, Novozymes, Danfoss, Tryg, Velux, Arriva, NOIR, læreanstalter, Institut for Fremtidsforskningsforskning, Elsparefonden, Økologisk Råd, har i Håndbog i Klimaledelse beskrevet deres erfaringer med klimaarbejdet. 20

21 Tak for opmærksomheden Hans-Martin Friis Møller Waste water treatment Turkey Water Framework Directive Europe Waste water treatment Belgium 21