Miljøgodkendelse af arealer efter 16 tilhørende I/S Thorsen, Hammershusvej 94, 4370 St. Merløse.

Transkript

1 Sagsnr. 14/26064

2 Miljøgodkendelse af arealer efter 16 tilhørende I/S Thorsen, Hammershusvej 94, 4370 St. Merløse. Dato: 1. september 2015 Matr. nr.: 6c, Skee By, Haraldsted 13f, Stestrup By, Kirke Eskildstrup Virksomhedens adresse: Hammershusvej 94, 4370 St. Merløse Virksomhedens ejer: I/S Thorsen Ansøger: I/S Thorsen Mobil nr.: CVR nr.: Tilsynsmyndighed: Ringsted Kommune Miljøsagsbehandler: Pernille Crone Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening (sendt på og NOAH (sendt på Naturstyrelsen Storstrøm (sendt på Danmarks Sportsfiskerforbund (sendt på og Lokalafdelingen Sundhedsstyrelsen (sendt på Forbrugerrådet (sendt på Det Økologiske Råd (sendt på Dansk Ornitologisk forening (sendt på og) Dansk Ornitologisk forening lokalgruppe (sendt på Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV (sendt på Greenpeace (sendt på Ejere af forpagtet jord Leverandør af husdyrgødning Klaus Flemming Pedersen, Stestrupvej 184, cvr nr Finn Nielsen, Klarupvej 24, cvr nr

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ikke-teknisk resume... 3 Sagens akter... 3 Lovgrundlag... 4 Høring... 4 Meddelelse om godkendelse... 4 Udnyttelse af godkendelsen... 5 Klagevejledning og offentliggørelse... 5 Vilkår... 7 Miljøredegørelse og miljøvurdering... 9 Baggrund for ansøgningen... 9 Lokalisering af udbringningsarealerne... 9 Drift af udbringningsarealerne Gødningsmængder/sædskifte Forurening og gener fra udbringningsarealer Påvirkning af beskyttet natur Grundvand Udbringning af husdyrgødning Bedst Tilgængelig Teknik (BAT) Samlet vurdering Bilag Bilag 1, Udbringningsarealer oversigt Bilag 2 Areal data

4 Ikke-teknisk resume ikke færdig I/S Thorsen søger om en miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelsenslovens 1 16 for at kunne modtage svinegylle fra ejendommen Stestrupvej 184, 4370 St. Merløse, som har en miljøgodkendelse efter 12. Arealerne modtager husdyrgødning fra andre ejendomme, som ikke er godkendt efter husdyrloven. Udbringningsarealet under ejendommen Hammershusvej 94 v/ I/S Thorsen er på 257,66 ha. Arealet ligger i områder, der er følsomme både med hensyn til udvaskning af kvælstof og fosfor, da de afstrømmer til sårbare recipienter. Kvælstofudvaskningen vil med det ansøgte ikke ligge over maksimalt acceptable niveau og beskyttelsesniveauet for nitrat overfladevand er overholdt. Overholdelse af beskyttelsesniveauet er opnået ved, at der tilføres husdyrgødning i en mængde svarende til gennemsnitligt 1,30 DE/ha. Beregningerne er udført med standardsædskifte S2. Kravet om fosfor tilførsel er overholdt, idet den tilførte fosformængde pr. ha ligger under den mængde, der kan tillades jf. de generelle regler. Der er derfor ikke risiko for udvaskning af fosfor. I henhold til Habitatdirektivet 2 skal kommunen sikre, at det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegnings-grundlaget for et habitatområde, herunder vandområder. Det er vurderet, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke de dele af oplandet til Smålandsfarvandet som er udpeget til Natura Dyretrykket til Smålandsfarvandet er faldende. Udbringning sker ved nedfældning på sorte marker og på græs samt med slangeudlæggere på vinterafgrøder. Sagens akter Følgende akter er indgået i behandling af sagen: IT-Ansøgningsmateriale nr er første gang fremsendt den 23. juni 2014 samt eftersendt supplerende materiale. Ansøgningen er i første omgang indsendt til Holbæk Kommune, men ved igangsættelse af sagsbehandlingen der, konstateres det at ejendommen har flest arealer i Ringsted Kommune. Ringsted Kommune overtager sagen den 7. november Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Nr. 408 af 1. maj

5 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet, og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, samt Miljøstyrelsens elektroniske vejledning WIKI om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 3. Høring I henhold til Husdyrgodkendelseslovens 56, stk. 2 skal naboer orienteres skriftligt om ansøgningen før godkendelse kan gives. I henhold til 56, stk. 2 gælder stk. 1 ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. De ansøgte arealer er beliggende i landzone og har tidligere kunne modtage Husdyrgødning. Ringsted Kommune vurderer derfor, at det ansøgte er af underordnet betydning og en høring af naboer derfor kan undlades. Udkast til miljøgodkendelse blev den 11. august 2015 sendt i partshøring hos ansøger, konsulent og leverandør af husdyrgødningen. I høringsperioden er der ikke indkommet bemærkninger. Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Ringsted Kommune hermed miljøgodkendelse til det ansøgte udbringningsareal tilhørende landbrugsejendommen Hammershusvej 94, 4370 St. Merløse på nærmere vilkår. Vilkårene har til hensigt at beskytte det omgivende miljø, så projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet og uden væsentlige gener for naboer. Ringsted Kommune vurderer, at ansøger I/S Thorsen, under hensyntagen til de anførte vilkår, vil kunne modtage husdyrgødning på arealerne tilhørende ejendommen Hammershusvej 94, 4370 St. Merløse uden væsentlige gener for omgivelserne. Godkendelsen er meddelt i medfør af 16 i Husdyrgodkendelsesloven. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Husdyrgodkendelsesloven¹ 40. Miljøgodkendelsen skal, jf. 41 i Husdyrgodkendelsesloven, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. 3 MST WIKI vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 4

6 Det skal endvidere bemærkes, at bedriften er omfattet af Husdyrgodkendelsesloven 39. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt bedriftens drift medfører væsentlig mere forurening, end forudsat ved meddelelse af denne miljøgodkendelse. Udnyttelse af godkendelsen Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, med mindre Natur & Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det skal bemærkes, at Natur & Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Hvis godkendelse meddelt efter husdyrgodkendelsesloven ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Klagevejledning og offentliggørelse Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrbrugsloven kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering det vil sige senest den 7. oktober 2015 kl skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Klageberettigede er orienteret ved annonce den 9. september 2015 i Lokalbladet Ringsted. I klageperioden er afgørelsen endvidere annonceret på kommunens hjemmeside. Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes til Ringsted Kommune, Rønnedevej 9, 4370 St. Merløse, teknikogmiljo@ringsted.dk, som videresender klagen med sagens akter. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves af Natur- og Miljøklagenævnet, se nærmere på Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene jævnfør 90 Husdyrbrugsloven. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. I henhold til 81 i Husdyrbrugsloven har en klage ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt ansøger igang- 5

7 sætter projektet inden eventuel afgørelse foreligger fra Natur- og Miljøklagenævnet, sker det for eget ansvar. Med venlig hilsen Pernille Crone Miljøsagsbehandler 6

8 Vilkår Generelle 1. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor der modtages gylle til udbringning første gang. Hvis godkendelse ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. 2. Miljøgodkendelsen meddeles til det areal der fremgår af bilag 1 svarende til 257,66 ha, hvorpå der kan udbringes svinegylle fra CVR nr og minkgylle fra Såfremt andre arealer ønskes anvendt, skal det forinden godkendes af kommunen. 3. Ejendommen skal fremover drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. 4. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. 5. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden 6. Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, med f.eks. gylle skal Alarm 112 straks alarmeres. Landbrugsarealerne 7. Der må udbringes husdyrgødning fra CVR nr og på arealerne (som fremgår af bilag 1) svarende til 336 DE svinegylle og minkgylleindeholdende maksimalt kg kvælstof og kg fosfor pr. planår (1/8-31/7). Der må maksimalt udbringes 130 kg N/ha, 28,5kg P/ha og 1,30 DE/ha. 8. Virksomheden skal opbevare sædskifte- og gødningsregnskab samt kort vedrørende enkeltbetaling i mindst 5 år, og skal forevises og tilsendes på til-synsmyndighedens forlangende. 9. Udbringningen skal ske i henhold til godt landmandskab, således at lugtgenerne begrænses. Såfremt godt landmandskab ikke efterleves kan tilsyns-myndigheden meddele påbud med henblik på at sikre godt landmandskab f.eks. at der orienteres skriftligt forud for udbringning af husdyrgødning. 10. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 11. Såfremt der opstilles container eller andet udstyr til brug ved gylleudbringning skal dette minimum placeres 100 meter fra beboelser eller haver til ophold. Containeren skal være tæt og egnet til formålet. Containe- 7

9 ren skal være overdækket med f. eks. presenning når der ikke udbringes gylle. Udstyret skal fjernes hurtigst muligt efter brug. 12. Der må ikke udbringes anden organisk gødning (f.eks. spildevandsslam eller andet affaldsprodukt) på arealerne før det er anmeldt til Ringsted Kommune. 8

10 Miljøredegørelse og miljøvurdering Miljøvurderingen danner grundlag for de vilkår, som meddeles i tilknytning til miljøgodkendelsen. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af arealerne anvendelse til udbringning af husdyrgødning. Desuden skal det vurderes om de virkemidler, som fremgår af ansøgningen, til forebyggelse og begrænsning af forurening er tilstrækkelige. Baggrund for ansøgningen Denne ansøgning er fremsendt, da der skal modtages husdyrgødning fra husdyrbruget på ejendommen Stestrupvej 184, 4370 St. Merløse, som har en godkendelse efter 12 i husdyrgodkendelsesloven. Det kræver en 16 godkendelse af arealerne, da arealerne ligger helt eller delvist i N-og/eller P-følsomme områder. Kort med angivelse af udbringningsarealer markeret med rød Lokalisering af udbringningsarealerne Arealerne omfatter i alt 257,66 ha. Placeringen af arealerne se på ovenstående kort. 9

11 Drift af udbringningsarealerne Gødningsmængder/sædskifte Der modtages: Afgiver Kg N Kg P Antal DE Svinegylle, Stestrupvej 184 Minkgylle, Klarupvej 24 Svinegylle, Ukendt TOTAL Der udbringes gennemsnitligt 130 kg N/ha (33.443kgN/257,66) og 28,5 kg P/ha (7.345kgP/257,66 ha). I ansøgningen er angivet at ejendommens arealer drives med samme sædskifte som referencesædskiftet for svine-/plantebrug på lerjord det såkaldte S2 sædskifte. Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at der er et harmonitryk på maks. 1,30 DE/ha. Vurdering Der vil blive stillet vilkår om, at der på udbringningsarealer maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til 336 DE og kg N og kg P svarende til 130 Kg N/ha og 28,5 kg P/ha. Arealerne må ikke tilføres slam uden det forinden er godkendt af tilsynsmyndigheden. Forurening og gener fra udbringningsarealer På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk vedrørende nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for afstrømning/udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af de beskyttede naturtyper. 10

12 Fjord og hav Kommunen skal vurdere, om den enkelte bedrifts udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder kan betragtes som væsentlig for habitatområdet og i givet fald konsekvensvurdere denne påvirkning. Miljøstyrelsen har udarbejdet et vejledende notat af 24. juni 2010, hvori der opstilles en række kriterier til vurdering af, hvad der kan betragtes som en væsentlig udvaskning af kvælstof. Ringsted Kommune vurderer, at to væsentlige parametre skal være opfyldt i henhold til Miljøstyrelsens notat. For det første må dyretrykket i oplandet ikke være stigende siden 1. januar 2007 og for det andet må udvaskningen fra husdyrbrugets arealer i et opland maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning i oplandet, dog 1 % ved særlige eutroficerede lukkede oplande f. eks. Karrebæk fjord. Kommunens beregninger og vurdering I ansøgningen er det oplyst, at arealerne er beliggende i nitratklasse 0 og nitratklasse 2 jf. bilag 2 samt at der ikke etableres efterafgrøde udover Plante Direktoratets krav. Nitratklasse 0 Udbringningsarealer der ligger i oplandet til Kalundborg udgør 223,26 ha og ligger i Nitratklasse 0, hvilket indebærer, at der ikke stilles skærpede krav udover de almindelige harmoniregler. Grunden til det er, at det område udbringningsarealerne ligger i, ikke afvander til et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er følsomt overfor kvælstof. Til nitratklasse 0 er fastsat et beskyttelsesniveau svarende til de generelle regler Nitratklasse 2 34,41 ha ligger i oplandet til Smålandsfarvandet og er derfor placeret i nitratklasse 2. Dette indebærer, at der stilles skærpede krav udover de almindelige harmoniregler. Grunden til dette er, at det område udbringningsarealerne ligger i, afvander til et internationalt Natura 2000 område Karrebæk Fjord der er meget sårbart overfor kvælstof. Til nitratklasse 2 er fastsat et beskyttelsesniveau svarende til 65 % af fuldt husdyrtryk. En del af udbringningsarealerne, ligger indenfor områder, der afvander til Suså og Tystrup Sø og videre til Karrebæk Fjord, som er en del af Hovedvandoplandet 2.5 Smålandsfarvandet. Suså og Tystrup Sø er en del af habitatområde nr. H194 Suså med Tystrup- Bavelse Sø og Slagmosen, mens Karrebæk Fjord er del af habitatområde nr. 169 Havet og Kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Udpegningen af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) indebæ- 11

13 rer, at Danmark er forpligtiget til at sikre og genoprette en gunstig bevarings status for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Der beregnes og vurderes på afsætningen af kvælstof til Karrebæk Fjord, som modtager næringsstoffer fra hele Suså oplandet. Kvælstof belastningen (udvaskningsbidraget) til Karrebæk Fjord (for 2005) er 1364 tons N/år 4. Der er ofte betydelige forskelle i næringsstofkoncentrationerne inderst og yderst i fjorden. Søsalat og trådalger trives i den nordlige, indre del af fjorden på grund af det næringsrige vand. I den øvrige del af fjorden findes der ligeledes søsalat og trådalger, men flere steder findes der også flerårige blomsterplanter og deriblandt enkelte ålegræsbede, samt mere sparsomt kransnålalger. Generelt er området artsfattigt, og ganske få arter er dominerende. I Natura-2000-planen for område nr. 169 er fjorden karakteriseret som en kystlagune (naturtype 1150) 5. I regionplanen vurderes tilstanden i fjorden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Karrebæk Fjord opfylder ikke kravene til målsætningen 6. Oplandet til Karrebæk Fjord er beliggende i nitratklasse 2. Arealer i nitratklasse 2 karakteriseret ved, at de afvander til meget kvælstofsårbare områder. Karrebæk Fjord er kystlaguner, de er lavvandede og med langsom vandudskiftning og har karakter af at være lukkede bassiner. I henhold til Miljøstyrelsens vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af kvælstof, kan det ikke udelukkes, at en ændring i kvælstoftilførslen på mere end 1 % i forhold til den samlede belastning, vil have en synlig effekt på kystlaguners miljøtilstand 7. Tilsvarende vil det sige, at det i dag ikke er muligt at påvise en effekt på fjordenes miljøtilstand, hvis ændringen i nitratkoncentrationen er mindre end 1 %. Miljøstyrelsens vurdering bygger på en analyse fra DCE. Næringsstofbelastningen af den marine del af Natura 2000 område 169 er en trussel mod dets naturtilstand. Bundplanterne (særligt ålegræs) og den tilknyttede fauna er aftaget betydeligt de seneste år. Bundfaunaen er fødegrundlag for en række bundlevende fisk, fugle og havpattedyr der anvender fjorden som fødesøgningsområde. Kommunen vurderer i henhold til ovenstående, at hvis bedriftens andel af den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord ved ansøgt drift er under 1 %, så vil den øgede udvaskning fra bedriften ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. 4 Basisanalyse for, Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. rebaek.htm 5 Natura 2000-plan ,Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Natura område nr Basisanalyse del 1, Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger, Vanddistrikt 35, (side 46) 7 Miljøministeriets vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af den 24. juni

14 Af beregningerne fremgår det, at der udvaskes 41,2 kg N/ha fra ejendommen i ansøgt drift. Dette sat op i mod en beregnet udvaskning fra et plantebrug på 37,2 kg N/ha er der en merudvaskning på 4 kg N/ ha. Udbringningsarealerne er beliggende med 34,41ha i nitratklasse 2. I nitratklasse 2 regnes med et reduktionspotentiale på % (middelværdi 63 %). Et reduktionspotentiale på for eksempel 63 % betyder, at 63 % af kvælstoffet tilbageholdes i rodzonen, mens den resterende del (37%) udvaskes til recipienterne. Beregninger viser, at kvælstof fra husdyrgødning i den ansøgte udvidelse vil udgøre 0,003 % af den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord. Se nedenstående tabel. Natura 2000 område Samlet N-tilførsel, ton N/år Ansøgt udbringningsareal, ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), % Ansøgt husdyrgødningsbaseret udvaskning fra rodzonen (beregnet ved Farm-N), kg N/ha/år Ansøgt kvælstofbidrag, kg N/ha/år Nr. 169 Karrebæk Fjord 1364 tons N/år 34,41 ha 63 % (middel) 4 kg N/ha/år 1,48 kg N/ha/år (4*37%/100% kg N) Ansøgt kvælstofbidrag; ton N/år 0,05 ton N/år (1,48 kg N/ha/år * 34,41 ha/1000kg/ton) Ansøgt udvaskning i forhold til samlet N-tilførsel (0,05/1364*100) 0,003 % Da udvaskningen af husdyrgødningsbaseret kvælstof til Karrebæk Fjord er mindre end 1% af fjordens samlede N-tilførsel, er det Ringsted Kommunes vurdering, at den ansøgte drift ikke vil medføre en væsentligt negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet i henhold til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Det vurderes, ud fra ovenstående samt det nedadgående udvikling i husdyrtrykket jf. MST opgørelse over dyretryk i oplandet til Karrebæk Fjord, at det ansøgte ikke vil påvirke Natura 2000 området ved Smålandsfarvandet væsentligt, og at der derfor ikke er belæg for at stille skærpende vilkår til udbringningsarealerne. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer (257,66ha) svarende til 336 DE per planår (1/8-31/7) og således, at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,30 DE per hektar per planår. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år. For eksempel i form af kopier af indsendte gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som for eksempel affald/slam. 13

15 Med et maksimalt husdyrtryk på 1,30 DE/ha, og kravet om p-overskud er overholdt er det kommunens vurdering, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fosforfølsomme områder (Karrebæk Fjord) som følge af afstrømningen fra ejendommens arealer. I oplandet til Karrebæk fjord er dyreholdet faldet fra ca DE til ca DE fra 2007 til Oplandets størrelse er ifølge dyretrykskortet på ca ha. Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk viser, at den reelle udvaskning er mindre den maksimalt tilladelige (DEreel: 41,1 kg N/ha; DEmax: 41,2 kg N/ha). Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand er overholdt. Fosfor De fleste søers planteproduktion er begrænset af fosfor. En stor tilførsel af fosfor betyder, at mange søer er grumsede og med en flora og fauna, der adskiller sig væsentligt fra søer i balance. Ved udbringning af husdyrgødning tilføres markerne fosfor, som er et vigtigt plantenæringsstof. Ved høst fjernes der fosfor med afgrøderne. Tilføres der husdyrgødning op til gældende harmoninorm, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fjernes ved høst af afgrøderne. Der vil dermed blive et fosforoverskud i jorden, som på sigt vil udvaskes. Der udbringes i ansøgt drift 28,5 kg P/ha pr. år, mens der fraføres 24,4 kg P/ha pr. år. Det giver et gennemsnitligt fosforoverskud på alle udbringningsarealer på 4,1 kg P/ha pr. år. Endvidere viser beregningerne, at det maksimalt tilladte fosforoverskud pr. ha er beregnet til 4,3 kg P/ha/år. Derved er beskyttelsesniveauet for fosfor overholdt og der skal ikke ske en yderligere reduktion. Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fosforfølsomme områder (Karrebæk Fjord) som følge af afstrømningen fra ejendommens arealer. Husdyrtrykket i oplandet til Karrebæk Fjord er desuden faldende, hvilket betyder at det samlede fosforoverskud til det Tystrup Sø / Karrebæk Fjord falder yderligere. Påvirkning af beskyttet natur Ammoniaktab fra udbringning af husdyrgødning Ved udbringning af husdyrgødning sker der en ammoniakfordampning. Ammoniak, der deponeres fra luften, er for mange sårbare naturtyper det begrænsende næringsstof. Derfor kan ekstra kvælstof i selv begrænsede mængder betyde en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen. Nogle almindelige plantearter er tilpasset til at udnytte en øget mængde næringsstof. De kan derfor blive dominerende i naturområdet, og dermed udkonkurrere de arter, der er typiske og karakteristiske for naturtypen. De typiske og karakteristiske arter er ofte lave og nøjsomme planter, hvorimod de almindelige arter ofte er høje og næringskrævende. I forhold til at vurdere ammoniakfordampning fra udbringningsarealer har kommunen ikke modeller til rådighed, hvor man kan foretage egentlige fladekildebe- 14

16 regninger af udbringningsarealernes påvirkning af naboarealer. For søer og vandløb udgør afsætning af ammoniak fra luften generelt en mindre rolle, idet søer og vandløb ofte har en lille overflade med en mindre ruhed. Udbringning af husdyrgødning kan medføre en belastning med ammoniak på over 1 kg N/ha/år i de nærmeste m fra markkanten. Ved tilførsel på over 1 kg N/ha/år kan der påvises en direkte påvirkning af et naturområde (DCE). Især de naturtyper, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under en direkte påvirkning. Der er derfor foretaget en konkret vurdering af de naturtyper, som ligger indenfor eller op til de ansøgte udbringningsarealer. Der er især tre forhold, der gør sig gældende i den konkrete vurdering: - Afstand mellem udbringningsareal og naturområde. - Udbringningsarealets størrelse i forhold til naturområdet. - Udstrækningen af kontaktfladen mellem udbringningsarealet og naturområdet. Ifølge DCE s seneste opgørelse fra 2009 er baggrundsbelastningen med ammoniak i Ringsted Kommune 12 kg N/ha/år. Herunder beskrives naturtyper og udpegninger, der skal vurderes i forhold til udbringningsarealet. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges. Kommunen har ikke detaljerede og opdaterede registreringer af spidssnudet frø, flagermus, stor vandsalamander og markfirben. Det vurderes, at flere af arterne kan anvende området til fødesøgning eller som sporadisk opholdssted, da de er fundet på nærliggende lokaliteter, og derfor formentligt også vil være at finde på gunstige lokaliteter. Padderne findes først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger. Markfirben findes f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og evt. på diger. Vurdering Fra de ansøgte udbringningsarealer vil der ikke være en så væsentlig afstrømning af næringssalte samt ammoniakfordampning, at det vil kunne påvirke de nævnte arters leve- og opholdssteder. Bevaringsstatus for arterne må derfor betragtes som værende uændret ved anvendelse af arealerne til udbringning af husdyrgødning. 15

17 Beskyttet natur på eller umiddelbart op til udbringningsarealerne. Naturtype og nr. Mark nr. besigtigelse Sø 50.1 a Nr. 466, Næringsrig sø, ringe naturtilstand Overdrev 51 og 50a Nr. 468, tørt overdrev, god naturtilstand, mange arter. Eng 51 og 50 Fersk natureng, få arter ringe naturtilstand Sø Op til 51 Næringsrig sø Mose 52.0 Ligger i skov og er derfor ikke besigtiget Sø 53.0 Nr , næringsrig sø, få alm. arter ringe naturtilstand Sø 53.0 Nr , næringsrig sø, få alm. arter og ringe naturtilstand Sø Mellem 53.0 og 50.1a Nr , næringsrig sø, flere arter og bedre naturtilstand Eng 33 Fersk natureng, god naturtilstand, mange arter, bl.a. kødfarvet gøgeurt. Eng 42.0 Engen er siden seneste registrering i 1993 udviklet sig til skov Sø 41.0 Nr. 119 Næringsrig sø, ringe naturtilstand og få arter Sø 41.0 Nr.120 Næringsrig sø, god naturtilstand flere arter Sø 7.1 Næringsrig sø Vurdering Naturtyperne sø og eng på eller op til udbringningsarealerne, fremstod ved besigtigelse i 2010, temmelig tilgroet og påvirket af næringsstoffer. Det er kommunens vurdering, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af de nævnte naturområder med ammoniak og fosfor, som kræver beskyttelse udover de almindeligt gældende regler for udbringning af husdyrgødning. 16

18 Kategori 3-natur og anden natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 I mellem udbringningsareal nr. 51 og 50a ligger et overdrev. Mark 1.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 6.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Et hjørne af mark 5.0 ligger cirka 3 meter fra samme potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 21.0 og 27.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 22.0 og 24.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 22.0 grænser op til beskyttet mose. Mark 24.0 og 25.0 grænser op til beskyttet overdrev. Vurdering Det er kommunens vurdering, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nævnte overdrev ved udbringning af husdyrgødning, som kræver beskyttelse udover de almindeligt gældende regler for udbringning af husdyrgødning. Ammoniakfølsom skov Flere af udbringningsarealerne ligger umiddelbart optil ammoniak følsom skov Vurdering Ammoniak fra udbringningsarealerne i Ringsted Kommune vil ikke påvirke den ammoniakfølsomme skov væsentligt, der kræves derfor ingen yderligere beskyttelse udover de almindeligt gældende regler for udbringning af husdyrgødning. I skovrande afsættes ekstra meget ammoniak op til 40 kg N/ha/år yderst i randen 8. Ekstra tilførsel på 1 kg N/ha/år som følge af udbringning af svinegylle på et naboareal udgør derfor kun en lille del af den totale ammoniakafsætning i de yderste 10 meter af skoven. Vi vurderer derfor, at de potentielt ammoniakfølsomme skove ikke i væsentlig grad påvirkes af udbringning af svinegylle på udbringningsarealerne i Holbæk Kommune. Naturstyrelsen har i august 2013 besigtiget mosen, der på en kort strækning grænser op til mark Naturtilstanden blev vurderet som ringe. Vi vurderer derfor, at ekstra tilførsel på 1 kg N/ha/år som følge af udbringning af svinegylle på et naboareal ikke i væsentlig grad vil påvirker mosen negativt. Vi har i juli 2015 besigtiget overdrevet. I forbindelse hermed er det vores vurdering, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet i ansøgningen ikke forventes at ville påvirke det undersøgte naturområder i den sådan grad, at dets tilstand ændres væsentlig negativt. 8 Gundersen, P. (2012). Hvilke skove er ammoniakfølsomme og hvilken pleje kan forbedre tilstanden? 17

19 Kategori 2-natur ( 7 naturområder) Udbringningsarealerne med nr. 44.0a, 34.0b, 33.0, 36.0a og 36.0b ligger alle indenfor bufferzonen omkring en beskyttet naturtype med ammoniakbuffer omkring. Mark 26.0 grænser op til beskyttet overdrev, som ved vores besigtigelse i juli 2015 er vurderet til at kunne karakteriseres om habitatnaturtype kalkoverdrev (typekode 6210). Arealer med kategori 2- natur Vurdering I det er et lovkrav, at husdyrgødning skal udbringes ved nedfældning på udbringningsarealer indenfor ammoniakbufferzone, vil der ikke være nogen væsentlig ammoniakpåvirkning ved anvendelse af de nævnte arealer til nedfældning af husdyrgødning. For overdrevet ved mark 26.0 er vores vurdering, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet i ansøgningen ikke forventes at ville påvirke det undersøgte naturområder i den sådan grad, at dets tilstand ændres væsentlig negativt. Kategori 1-natur (Natura 2000) Det nærmeste Natura2000 område er 146 Allindelille fredsskov som ligger ca. 200 meter fra udbringningsarealerne med nr. 44.0a, 34.0b, 33.0, 36.0a og 36.0b. Se nedenstående kort. 18

20 Arealer samt kategori l - natur vurdering I det er et lovkrav, at husdyrgødning skal udbringes ved nedfældning på udbringningsarealer indenfor ammoniakbufferzone, vil der ikke være nogen væsentlig ammoniakpåvirkning ved anvendelse af de nævnte arealer til nedfældning af husdyrgødning og derfor vil ammoniak fra udbringning af husdyrgødning vil ikke påvirke Allindelille Fredskov og de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlag for Natura 2000 området. Udpegningsgrundlag for nr. H146 Allindelille fredskov Kode og udpegningsgrundlag 3150 Næringsrig sø 6210 Kalkoverdrev m. orkideer 9150 Bøg på kalk 91E0 Elle-askeskov Vandløb og 3-beskyttede søer Inden for og ved udbringningsarealerne i Holbæk Kommune er der registret flere beskyttede søer og vandhuller. Inden for en radius af 100 meter fra udbringningsarealerne findes der ikke nogen kvælstofbegrænsede søer. Kom- 19

21 munen vurderer derfor, at alle søerne er fosforbegrænsede og er derfor ikke særligt følsomme overfor deposition af atmosfærisk kvælstof. Til ingen af søerne er der hældning på over 6 grader til søerne. Der er ikke åbne vandløb inden for og ved udbringningsarealerne i Holbæk Kommune. Kommunens vurdering Det vurderes, at der ikke skal stilles skærpede vilkår til ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning, idet søerne ikke er kvælstofbegrænsede. Omkring beskyttede søer er der generelle regler, som beskytter mod overfladeafstrømning. Dels er der krav om bræmme rundt om søerne, dels må der ikke udbringes husdyrgødning på jordoverfladen tættere end 20 meter til søerne, når der er hældning over 6 grader. På denne baggrund vurderer kommunen, at der ikke er risiko for afstrømning af næringsstoffer til søer og vandløb, når de generelle regler ved søer og vandløb overholdes. Samlet vurdering for udbringningsarealernes naturpåvirkning Det vurderes, at arealerne kan anvendestil udbringning af husdyrgødning uden væsentlig påvirkning af natur. 20

22 Grundvand Ingen af ejendommens udbringningsarealer ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Vurdering Ringsted Kommune vurderer, at den generelle regulering er tilstrækkelig til at sikre grundvandet, og at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre væsentlig øget påvirkning af grundvands- og drikkevandsressourcen i området. Udbringning af husdyrgødning Gyllen køres ud med nedfælder og slangeudlæggere alt efter afgrøde. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Vurdering Ringsted Kommune vurderer, at den generelle regulering er tilstrækkelig til at sikre naboer mod unødig gener ved udbringning. Af hensyn til godt naboskab bør 21

23 udbringningen hovedsageligt ske på hverdage, således at der kun ske en minimal håndtering gylle på lør-, søn- og helligedage. Bedst Tilgængelig Teknik (BAT) I forbindelse med udbringningen af husdyrgødningen er der primært fokus på 2 områder: 1. Optimering af planteproduktionen 2. Hensyntagen overfor det omgivende miljø (naturen og naboerne) For at optimerer planteproduktionen, men også det omgivende miljø, afpasses tilførslen af husdyrgødningen afgrødernes behov samt deres vækstperiode. Ligeledes udbringes husdyrgødningen under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab. Udbringningsteknik: På sort jord vil gyllen blive nedfældet/eller markforsuret. I vintersæd vil det blive slangeudlagt. Vurdering Ansøger beskriver de BAT krav, der er implementeret i dansk lovgivning, der medvirker til at reducere nitratudvaskningen samt tiltag under godt landmandskab, der tilgodeser hensynet til omgivelserne herunder naboer. Kommunen skal i forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser efter loven sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Udbringning af gylle med nedfælder er BAT for udbringningsmetoder og anvendes på sort jord og græs. Ansøger har redegjort for, hvorfor at der er fravalgt BAT på vinter afgrøder. Ansøger har fravalgt BAT som udbringningsmetoden på vinter afgrøder, da nedfældning i vinterafgrøder på lerjord er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køre- og strukturskader på afgrøderne. Det medfører et mindre udbytte og i en mindre N-optagelse i afgrøderne og dermed også en større udvaskning. Det vurderes derfor, at det er BAT, at gyllen udbringes med slængeudlæggere i vinterafgrøder. BAT i forbindelse med gødningshåndtering og udbringning er blandt andet, at føre journal og planlægge gødningsudbringningen. Dette håndteres via mark- og gødningsplaner for det ansøgte projekt. Dertil kommer en række andre tiltag, som ligeledes er implementeret i dansk lovgivning. Ansøger forholder sig derudover til tiltag, som tilgodeser hensynet til omgivelserne via godt landmandskab. Det vurderes, at det ansøgte projekt ved overholdelse af dansk lovgivning ligeledes opfylder kravene i husdyrloven, ved at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). 22

24 Samlet vurdering Ringsted Kommune vurderer, at ansøger I/S Thorsen under hensyntagen til de anførte vilkår, vil kunne udbringe husdyrgødning fra Stestrupvej 184 på ejendommen Hammershusvej 94, 4370 St. Merløse uden væsentlige påvirkning af naturen og uden væsentlige gener for omgivelserne. Bilag Bilag 1. Udbringningsarealer oversigt Bilag 2. Areal data Bilag 3 Nitratklasser Bilag 4 46 Udtalelse Holbæk 23

25 Bilag 1, Udbringningsarealer oversigt Oversigt over arealer 24

26 Udbringningsareal med markering af natur beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Kategori 3-natur 25

27 Bilag 2 Areal data 26

28 27

29 Bilag 3 Nitratklasser 28

30 Bilag 4-46 udtalelse Holbæk Kommune Udtalelse om udbringningsarealer under bedriften Thorsen I/S, Hammershusvej 94, 4370 Store Merløse Holbæk Kommune har modtaget forespørgsel fra Ringsted Kommune om udtalelse vedrørende udbringningsarealer beliggende i Holbæk Kommune. Udbringningsarealerne hører under bedriften Thorsen I/S, Hammershusvej 94, 4370 Store Merløse, hvortil der i Ringsted Kommune er søgt om miljøgodkendelse efter 16 i husdyrgodkendelsesloven. Udtalelsen gives med henhold til 46 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Arealoplysninger Der er i alt ansøgt om 257,66 hektar udbringningsareal. Heraf ligger 139,09 hektar i Holbæk Kommune. Af nedenstående tabel fremgår hvilke marker, der er beliggende i Holbæk Kommune. Marknummer Hektar , , , , , , ,50* 22.1a 0, b 0, c 1, , , , , ,95 Ejer Anders Friis Thorsen, Hammershusvej 94, 4370 Store Merløse Rasmus Gershøj Friis Thorsen, Stestrupvej 167, 4360 Kirke Eskilstrup Lone Otto Chronych Midtiby og Peter Büchner Midtiby, ,24* Stestrup Old 28, 4360 Krike Eskilstrup * Marken ligger kun delvist i Holbæk Kommune. Opmålt på GIS-kort, hvad er ligger i Holbæk Kommune Udbringningsarealerne i Holbæk Kommune ligger ikke i nitratfølsomt indvindingsområde. Vi har ud fra bedriftens gødningsregnskaber undersøgt, hvor stort dyretrykket har været på udbringningsarealerne i de foregående fem år se nedenstående tabel. 29

31 Planår 2013/ / / / /10 Dyretryk, 0,48 0,58 0,41 0,76 0,56 DE/ha I gennemsnit af de fem år har der været udbragt husdyrgødning svarende til 0,56 DE/ha på bedriftens harmoniareal. Fremadrettet er der søgt om godkendelse til at udbringe 1,30 DE/ha i svine- og minkgylle. Naturvurdering Udbringning af husdyrgødning kan medføre påvirkning af natur som følge af afsætning af ammoniak. Især tre forhold har betydning i den konkrete vurdering heraf: Afstand mellem udbringningsareal og naturområde. Udbringningsarealets størrelse i forhold til naturområdet. Udbringningspraksis og type af husdyrgødning. Ved tilførsel på over 1 kg N/ha/år kan der påvises påvirkning af et naturområde 9. Udbringning af svinegylle kan medføre belastning med ammoniak på over 1 kg N/ha/år i de nærmeste 10 meter fra markkanten 10&11. Ifølge seneste opgørelse fra 2012 er baggrundsbelastningen med ammoniak i Holbæk Kommune 11,6 kg N/ha/år 12. Nedenfor vil naturtyper og udpegninger inden for en afstand af 10 meter fra markkant blive gennemgået og vurderet i forhold til udbringningsarealerne. Kategori 1-natur. Ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura område Udbringningsarealerne i Holbæk Kommune ligger over 2 km fra nærmeste Natura 2000-område (Allindelille Fredskov). Kommunens vurdering Vi vurderer, at ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en risiko for væsentlig påvirkning af Natura 2000-området på grund af afstanden til udbringningsarealerne. 9 DMU s notat om modeller for ammoniakbelastning fra enkelte kilder der%20- %20Vurdering&File=DMU%20om%20modeller%20for%20ammoniakbelastning%20fra%20enkelte%20kilder.pdf 10 Bilag10 til arbejdsgruppes rapport om Bufferzoner, %20Vurdering&File=Bilag_bufferzonerapport_310304_endelig.pdf 11 Wiki-vejledningen Miljøstyrelsens elektronisk vejledning om miljøregulering af husdyrhold DCE. Deposition af N komponenter 2009 kommuner. uner&select=vis+tabel 30

32 Kategori 2-natur. Ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura område Udbringningsarealerne i Holbæk Kommune ligger over 2 km fra nærmeste kategori 2-natur (område nord for Allindelille Fredskov, jævnfor telefonsamtale med Ringsted Kommune). Mark 26.0 grænser op til beskyttet overdrev, som ved vores besigtigelse i juli 2015 er vurderet til at kunne karakteriseres om habitatnaturtype kalkoverdrev (typekode 6210). Kommunens vurdering Vi vurderer, at ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en risiko for væsentlig påvirkning af kategori 2-natur på grund af afstanden til udbringningsarealerne på over 2 km. For overdrevet ved mark 26.0 er vores vurdering, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet i ansøgningen ikke forventes at ville påvirke det undersøgte naturområder i den sådan grad, at dets tilstand ændres væsentlig negativt. Kategori 3-natur og anden natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Mark 1.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 6.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Et hjørne af mark 5.0 ligger cirka 3 meter fra samme potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 21.0 og 27.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 22.0 og 24.0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov. Mark 22.0 grænser op til beskyttet mose. Mark 24.0 og 25.0 grænser op til beskyttet overdrev. Kommunens vurdering I skovrande afsættes ekstra meget ammoniak op til 40 kg N/ha/år yderst i randen 13. Ekstra tilførsel på 1 kg N/ha/år som følge af udbringning af svinegylle på et naboareal udgør derfor kun en lille del af den totale ammoniakafsætning i de yderste 10 meter af skoven. Vi vurderer derfor, at de potentielt ammoniakfølsomme skove ikke i væsentlig grad påvirkes af udbringning af svinegylle på udbringningsarealerne i Holbæk Kommune. Naturstyrelsen har i august 2013 besigtiget mosen, der på en kort strækning grænser op til mark Naturtilstanden blev vurderet som ringe. Vi vurderer derfor, at ekstra tilførsel på 1 kg N/ha/år som følge af udbringning af svinegylle på et naboareal ikke i væsentlig grad vil påvirker mosen negativt. 13 Gundersen, P. (2012). Hvilke skove er ammoniakfølsomme og hvilken pleje kan forbedre tilstanden? 31

33 Vi har i juli 2015 besigtiget overdrevet. I forbindelse hermed er det vores vurdering, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet i ansøgningen ikke forventes at ville påvirke det undersøgte naturområder i den sådan grad, at dets tilstand ændres væsentlig negativt. 32

34 Vandløb og 3-beskyttede søer Inden for og ved udbringningsarealerne i Holbæk Kommune er der registret flere beskyttede søer og vandhuller. Inden for en radius af 100 meter fra udbringningsarealerne findes der ikke nogen kvælstofbegrænsede søer. Kommunen vurderer derfor, at alle søerne er fosforbegrænsede og er derfor ikke særligt følsomme overfor deposition af atmosfærisk kvælstof. Til ingen af søerne er der hældning på over 6 grader til søerne. Der er ikke åbne vandløb inden for og ved udbringningsarealerne i Holbæk Kommune. Kommunens vurdering Det vurderes, at der ikke skal stilles skærpede vilkår til ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning, idet søerne ikke er kvælstofbegrænsede. Omkring beskyttede søer er der generelle regler, som beskytter mod overfladeafstrømning. Dels er der krav om bræmme rundt om søerne, dels må der ikke udbringes husdyrgødning på jordoverfladen tættere end 20 meter til søerne, når der er hældning over 6 grader. På denne baggrund vurderer kommunen, at der ikke er risiko for afstrømning af næringsstoffer til søer og vandløb, når de generelle regler ved søer og vandløb overholdes. Bilag IV-arter Habitatdirektivets bilag IV beskriver, at der er en række dyre- og plantearter, der kræver skærpet beskyttelse. Der skal sikres en gunstig bevaringsstatus for disse arter. Kommunen foretager en vurdering af, hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde som følge af det ansøgte. Arter, der potentielt kan findes i Holbæk Kommune ved eller i nærheden af udbringningsarealer, fremgår af nedenstående tabel. Liste over bilag IV-arter, der potentielt kan findes i Holbæk Kommune Bilag IV art Markfirben Spidssnudet frø Springfrø Klokkefrø Strandtudse Grønbroget tudse Foretrukken ynglehabitat Typisk solvendt skråning med veldrænede, løse jordtyper og sparsom bevoksning. Findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter ex. sandede bakkeområder, grusgrave, heder, stendiger og sydvendte skråninger. Vandhuller som indgår i sammenhængende naturområder især enge og moser. Vandhuller. Lysåbne, ofte lavvandede vandhuller med rent vand og rug undervands- eller flydebladsvegetation. Lavvandede, lysåbne, udtørrede vandhuller og markoversvømmelser. Lysåbne vandhuller og markoversvømmelser med ringe 33

35 eller ingen vegetation. Løvfrø Lysåbne, ofte lavvandede vandhuller med rent vand og rig undervands- og flydebladsvegetation. Løgfrø Lysåbne, vegetationsrige vandhuller med rent vand. Storvandsalamander Lysåbne, ofte vegetationsrige, rene vandhuller. Det fremgår af afgørelser fra Natur og Miljøklagenævnet 14, at der som udgangspunkt ikke er risiko for tilstandsændringer i levesteder for bilag IV-arter som følge af markdriften. Der kan dog forekomme situationer, hvor ændringer i markdriften medfører, at der er risiko for tilstandsændringer i levesteder for bilag IVarter. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis markdriften ændres fra gødskning med kunstgødning til gødskning med husdyrgødning, eller hvis mængden af udbragt husdyrgødning forøges. En stor del af de bilag IV-arter, der findes i kommunen, findes primært ved de våde naturtyper. Kommunens vurdering Vi har i ovenstående vurderet, at udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne i Holbæk Kommune ikke vil medføre til tilstandsændringer i de nærliggende naturområder omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. På den baggrund vurderer vi, at projektet ikke vil føre til tilstandsændringer i levesteder for bilag IVarter. Fra udbringningsarealet vil der ikke ske en afstrømning af næringsstoffer, der ligger ud over, hvad der er forventeligt fra et landbrugsareal i almindelighed. Derfor må bevaringsstatus for arterne betragtes som værende uændret i forbindelse med det ansøgte projekt, og vi vurderer, at ingen af arterne, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, vil blive påvirket negativt. Samlet vurdering Vi vurderer, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår til udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne. Vi har ikke foretaget udregninger vedrørende næringsstoffer i overflade- og grundvand fra udbringningsarealerne beliggende i Holbæk Kommune, hvilket forventes foretaget af Ringsted Kommune. Bemærk i den forbindelse at nogle af arealerne i Holbæk Kommune er ændret med hensyn til fosforklasse. 14 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 1. februar 2013, sag NMK og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2013, sag NMK

36 35