Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Transkript

1 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede/strategiske mål, som er omdrejningspunktet ved fastlæggelsen af de 1-årige og 2/3-årige fokusområder, tilhørende indsatsområder og mål i den årlige handlingsplan. Målene er korte sagsbehandlingstider, mere ensartethed i opgaveløsningen, tidssvarende kommunikation og fortsat at være en attraktiv offentlig arbejdsplads. Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 beskriver, hvilke områder Danmarks Domstole har valgt at sætte særligt fokus på i Der er 6 fokusområder med tilhørende indsatser. Fokusområderne skal hvert år bidrage til at understøtte og realisere domstolenes fire overordnede mål frem mod Domstolsstyrelsens bestyrelse vedtager årligt en handlingsplan for Danmarks Domstole, som omsættes til en række aktiviteter og projekter lokalt ved retterne og i Domstolsstyrelsen, hvor den enkelte ret udarbejder en individuel handlingsplan, der nærmere beskriver, hvilke indsatser retten vil igangsætte. 2. Nye mål for sagsbehandlingstiderne Med henblik på en konkret udmøntning af det overordnede mål om korte sagsbehandlingstider er der i 2014 i samarbejde med retterne foretaget en revision af de hidtidige mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne. Bestyrelsen har besluttet 13 mål, der omfatter straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager. Det er en forenkling sammenlignet med de tidligere mål. Herudover vil der blive fokuseret på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de bedste 80 pct. af sagerne. Som eksempel kan nævnes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 80 pct. bedste domsmandssager var på ca. 50 dage i Det tilsvarende tal for alle afsluttede sager var 115 dage. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse er forskellen så markant, at det er hensigtsmæssigt for forståelsen, at disse data bliver en del af den løbende rapportering om de gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Samtidig er der sket nogle ressourcemæssige afklaringer, så landsretterne også kan foretage en justering af de mål, der aktuelt arbejdes med. Herudover vil der også snarest blive opstillet mål for Sø- og Handelsretten. De reviderede mål for byretterne træder i kraft den 1. januar Det er forventningen, at de justerede mål for landsretterne samt mål for Sø- og Handelsretten kan besluttes af bestyrelsen og træde i kraft relativt kort inde i

2 3. Økonomien Der er indgået aftale om domstolenes økonomi for perioden 2015 til Der gennemføres en samlet rammereduktion på 77 mio. kr. i løbet af 4-års perioden. Det svarer til en gennemsnitlig årlig reduktion på 1,2 %. Aftalen sikrer endvidere nye initiativer i form af bl.a. bunkebekæmpelsesindsats ved landsretterne, ny bygning til Østre Landsret, lokalkammer af patentdomstolen, en domsdatabase og øget kapacitet i Procesbevillingsnævnet samt opretholdelse af ekstrabevilling til løbende drift og udvikling af den digitale tinglysning mv. De potentialer, der er identificeret som led i arbejdet i Civiludvalget og Skifteudvalget samt forbundet med Digital Post, kan efter aftalen forblive ved domstolene. Aftalen om domstolenes økonomi giver bedre muligheder for at planlægge mere langsigtet, herunder tage højde for de nye investeringer og aktiviteter, der ønskes gennemført. Her tænkes bl.a. på digitaliseringsindsatserne, som er afgørende for realiseringen af domstolenes strategi. 4. Fokusområderne Danmarks Domstole har prioriteret tre nye fokusområder med tilhørende indsatser for år Fokusområderne er Rets- og forligsmægling, Styrkelse af it-organisering og kompetencer i retterne samt Sikkerhed. I lighed med 2014 vil domstolene fortsat arbejde videre med de tre flerårige fokusområder Kvalitet gennem videndeling, Digitale retsmøder og Den digitale retsproces. Under hvert fokusområde vil der fremgå en beskrivelse af, hvordan retterne kan bidrage lokalt til fokusområdet. Der vil ligeledes være en ressourcebeskrivelse, som fastslår, om omfanget af retternes indsats til det konkrete fokusområde vil være en vis indsats, en betydelig indsats eller en meget betydelig indsats. Der tages generelt forbehold for etablering af den fornødne finansiering. 4.1 Kvalitet gennem videndeling ( ) I 2014 begyndte det toårige fokusområde Kvalitet gennem videndeling, hvis formål er at arbejde med kvalitet gennem systematisk videndeling på tværs af Danmarks Domstole og dermed bidrage til den faglige udvikling og en mere ensartet opgaveløsning. Fokusområdet har to spor: Juridisk videndeling og Videndeling i hverdagen. Indsatsområder: 1. Juridisk videndeling Arbejdet i de fire arbejdsgrupper fortsætter i Hver arbejdsgruppe færdiggør mindst 5 videndelingsdokumenter i første halvår 2015 og samme antal i 2. halvår. Videndeling bliver et fagligt tema både på Dommerforeningens seks områdemøder og på Dommerfuldmægtigforeningens årsmøde i september De fleste domstolsjurister vil 2

3 på den måde få mulighed for at mødes til drøftelser om, hvordan juridisk videndeling bedst tilrettelægges og gennemføres. Resultaterne af drøftelserne vil indgå i det videre arbejde med juridisk videndeling. 2. Overgang til drift Der lægges en plan for projektets overgang til drift med udgangen af Videndeling i hverdagen Retterne kan bidrage lokalt i deres handlingsplaner med at løfte denne indsats ved at gennemføre egne lokale eller regionale tiltag, der styrker videndeling i hverdagen. F.eks. ved at videndeling indgår som emne på lokale temadage eller som fast punkt på bestemte møder. Retterne kan også bidrage ved at forfatte videndelingstekster til de juridiske arbejdsgrupper, samt ved at sikre gode rammer for arbejdsgruppernes arbejde med at skrive og redigere tekster til Intra. Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at dette fokusområde vil kræve en vis indsats fra retternes side. 4.2 Digitale retsmøder ( ) I 2014 begyndte ligeledes det toårige fokusområde Digitale retsmøder, hvis formål er at understøtte afvikling af digitale retsmøder, når sager bliver digitale. Fokusområdet bidrager til en modernisering af retternes arbejdsgang og muliggør hurtigere afvikling af retsmøder, når processkrifter og bilag er digitalt tilgængelig. Fokusområdet har to spor: På tværs af straffesagskæden og Internt i domstolene. Der er tale om videreførelse og færdiggørelse af indsatsområder fra I 2015 vil aktiviteterne især handle om nedenstående. Indsatsområder: 1. Dommerundervisning Dommeren har en afgørende rolle i at få udbredt brugen af digitale retssager. Derfor vil der blive gennemført et antal undervisningsdage i 2015, hvor flest mulige dommere får lejlighed til at komme i gang med digitale retssager eller får styrket deres aktuelle itniveau. 2. Indretning af digitale retssale iht. fælles standard. Med udgangspunkt i den udarbejdede business case for digitale retssale (AV-udstyr), besluttes det i 2015, hvor mange retssale der kan indrettes efter en standard, som er aftalt mellem anklagemyndigheden, politiet og domstolene. Finansiering og tidsplan besluttes af Toplederforum. Styrelsen forventer, at indkøb sker i Analyse af supplerende behov internt i Danmarks Domstole Det videre arbejde med at forbedre værktøjerne til at understøtte digitale retssager fortsætter. I 2015 forventes bl.a. en opdatering af arbejdsgangsbeskrivelser for flere sagstyper samt en opdateret version af sikkerhedsløsning og opdatering af 3

4 arkivfunktionalitet. Der arbejdes desuden på en fælles samarbejdsaftale med Rigsadvokaten. Retterne kan bidrage lokalt i deres handlingsplaner ved at fremme udbredelsen af digitale retsmøder, herunder medvirke til at flere dommere og superbrugere kommer på kursus, så de bliver fortrolige med at anvende de nye værktøjer og kan tage dem i brug, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Retterne kan desuden bidrage ved indretning af yderligere digitale retssale, så snart finansieringen er på plads. Endelig kan retterne bidrage ved at identificere bedste praksis for afvikling af digitale retsmøder, så alle gode erfaringer bliver løftet til et fælles niveau ved domstolene og i videst muligt omfang sikrer ensartethed ved retterne. Det er Domstolsstyrelsens forventning, at retternes indsats på dette område vil blive betydelig. 4.3 Den digitale retsproces ( ) I 2014 startede det treårige fokusområde Den digitale retsproces, hvis formål er at etablere mulighed for digital kommunikation i civile sager med eksterne parter via en portal, digital sagsbehandling og digital betaling af retsafgifter. Målet er at levere digitale sager fra start til slut, hvilket forventes at ske i Endvidere er målet at oprette mobile arbejdspladser, så de digitale sager kan tilgås fra kontoret, mødelokalet, retssalen eller hjemmefra, hvilket understøtter en effektiv arbejdsproces og sikrer kvaliteten i arbejdet. Der er tale om videreførelse og færdiggørelse af indsatsområder fra I 2015 vil aktiviteterne især handle om nedenstående. Indsatsområder: 1. Kontrakt indgået med leverandør efter udbudsproces Der indgås kontrakt med den valgte leverandør. Kontrakten omfatter leverance af system samt mulighed for tilkøb af support og vedligehold af løsningen i de første to år efter idriftsættelse. 2. Afklaringsfase gennemført med leverandør Efter kontraktsindgåelse defineres den endelige it-løsning i dialog med leverandøren. 3. Udviklingsforløb og test gennemført It-løsningen udvikles i bidder, som løbende præsenteres for projektet, herunder retternes repræsentanter i projektet. Test gennemføres som sidste forberedelse til at indlede pilottest. Ved testen skal brugere fra retterne og eksterne brugere kunne bekræfte, at it-løsningen leverer en relevant understøttelse af Den digitale retsproces. 4. Analyse af arbejdssituationer Det analyseres nærmere, hvordan nye arbejdsgange som følge af det nye system kommer til at se ud for de forskellige brugergrupper. På den måde konkretiseres Den digitale retsproces for det civile område i dialog med brugerne. Nye arbejdssituationer beskrives, 4

5 således at den nødvendige uddannelse af medarbejdere og professionelle brugere kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. 5. Gennemførelse af pc-udskiftning Som et led i den løbende vedligeholdelse af it-udstyret, udskiftes PC ere i retterne. I forbindelse med udskiftningen vil der være fokus på bedst mulig understøttelse af digitaliseringsstrategiens tema omkring mobilitet.. Retterne kan bidrage i deres handlingsplaner ved at ibrugtage de nuværende digitale værktøjer (digital afsendelsesmotor, send digitalt knap som afsender til eboks, brug af Outlook/Word) i videst muligt omfang som forberedelse til implementeringen af det nye it-system til civile sager. Styrelsen sørger for anskaffelse af udstyr, men retterne kan desuden bidrage ved at sikre den bedst mulige implementering af nye PC ere ved retterne, herunder sikre tid og rum til, at medarbejderne får mulighed for at lære at anvende de nye arbejdsgange. Det er Domstolsstyrelsens forventning, at retterne på dette område vil skulle foretage en vis indsats Rets- og forligsmægling( ) Fokusområdet har til formål at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til afsigelse af dom eller kendelse ved retterne både internt og eksternt. Der kan tilbydes mægling inden for mange typer af sager, og fokusområdet skal også medvirke til, at flere sager kan blive løst uden afsigelse af dom eller kendelse, og at der identificeres bedste praksis for de nævnte områder. En øget brug af tvistløsning inden hovedforhandlingen forventes også at kunne give kortere sagsbehandlingstider, hvis mæglingen lykkes samt bedre løsninger, hvor parterne sammen har engageret sig i at finde et acceptabelt kompromis. I 2013 afsluttede byretterne civile sager med forhandlingsmaksime (almindelige sager, boligretssager og småsager mv.) og officialmaksime familie (forældreansvars- og ægteskabssager). En nærmere analyse af de afsluttede sager viser følgende: 20,2 pct. af sagerne blev afsluttet med dom efter hovedforhandling Knap to pct. af sagerne blev sluttet med forlig efter hovedforhandling 0,1 pct. af sagerne blev sluttet efter skriftlig tilkendegivelse Godt 14 pct. af sagerne blev sluttet ved forlig inden hovedforhandlingen Ca. 1 pct. af sagerne blev sluttet efter retsmægling Den resterende del af sagerne sluttes typisk ved udeblivelsesdom, ved at sagsøgte erkender at skylde beløbet mv., ved afvisning eller henvisning mv. Der havde været forsøgt retsmægling i 865 af de afsluttede sager svarende til ca. 2. pct. af sagerne. Retsmæglingen førte i ca. 52 pct. af sagerne til, at sagen blev afsluttet. I rapporten fra december 2013 om bedre og mere effektiv behandling af civile sager anbefalede Civiludvalget bl.a., at der blev tilføjet en bestemmelse til retsplejelovens 353 om, at parterne på det forberedende møde skal redegøre for, hvilke drøftelser der har været mellem parterne forud for 5

6 mødet og herunder også forud for udtagelse af stævning, herunder om muligheden for forlig. En sådan bestemmelse er efterfølgende blevet indføjet i retsplejeloven. Udvalget har samtidig anført, at øget brug af retsmægling kan rumme et potentiale, men bemærker, at henvisning af en sag til retsmægling kræver enighed mellem parterne, samt at udvidet brug af retsmægling kræver, at flere forhold er opfyldt, herunder at både retter, parter og parternes advokater er opmærksomme på muligheden. Udvalget er dog enigt i, at der bør arbejdes for at udvide brugen af retsmægling og har anbefalet, at der arbejdes mere systematisk på at identificere bedste praksis hos byretter, der har gode erfaringer med omfanget af brugen af retsmægling både generelt og konkret inden for de enkelte sagskategorier, således at disse byretters gode erfaringer i muligt omfang kan udbredes og bidrage til, at brugen af retsmægling søges øget ved de øvrige byretter. Deloitte, der bistod Civiludvalget under arbejdet, har i en analyse vurderet, at der vil være et økonomisk potentiale forbundet med øget brug af retsmægling. Deloitte har ikke analyseret, hvilket økonomisk potentiale et øget fokus på forlig inden hovedforhandlingen kan rumme. Domstolsstyrelsen har ikke foretaget økonomiske beregninger, som kan underbygge eller nuancere en antagelse om, at retsmægling er billigere end at afgøre sagerne ved dom. Reglerne om retsmægling blev indført i forlængelse af en forsøgsordning med retsmægling, som var baseret på en aftale mellem Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Advokatrådet. Formålet med indførelsen af regler om retsmægling var ikke at høste besparelser, hvorfor der ikke har været fokus på såkaldt gevinstrealisering. Formålet med at indføre en permanent, landsdækkende ordning med retsmægling var at give parterne en mulighed for at søge deres tvist løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på de gældende retsregler, eller ved en dom, idet retsmægling i højere grad kan give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser. Fokusområdet har en varighed af 1½ år, hvor der i 2015 skal ske en analyse af fokusområdets problemstillinger, herefter intern kompetenceudvikling ved retterne. I første halvår af 2016 skal der ske en eksternt rettet kommunikationsindsats. Indsatsområder: 1. Sikre ensartethed i processen forud for rets- og forligsmægling Kendskabet til de nævnte områder skal klarlægges, så retterne har et fælles udgangspunkt at arbejde videre fra. Samtidig skal det undersøges, om og hvordan statistiske oplysninger kan understøtte målet om udbredelse af rets- og forligsmægling, f.eks. via et benchmark for antallet af rets- og forligsmæglede sager. Det er tillige hensigten at undersøge potentialet for, at flere forskellige typer af sager kan løses ved rets- eller forligsmægling. 2. Understøtte at flere sager løses uden domsafsigelse 6

7 Formålet er, at ansatte i retterne, som ikke er uddannede retsmæglere, gennem uddannelse/oplæring kan opnå eller videreudvikle kompetencer til at vejlede parterne om muligheden for alternativ konfliktløsning, så flere sager bliver henvist til retsmægling. Formålet er også at understøtte, at flere sager søges forligt gennem mægling. Det kan ske ved at se på organiseringen i retterne og ved at undersøge internationale tendenser. Det skal dog understreges, at det er en judiciel afgørelse, om en konkret sag er egnet til forligsmægling. Indsatserne skal styrke fokus på mulighederne for tvistløsning uden domsforhandling og sikre, at alle jurister føler sig klædt på til opgaven. 3. Styrke kendskabet til rets- og forligsmægling ved retterne Kendskabet til rets- og forligsmægling som tvistløsningsmulighed skal styrkes både internt ved domstolene og eksternt for rettens brugere. Det skal ske ved at sætte fokus på retternes viden om retsmægling, ved at iværksætte brugerrettet kommunikation og kampagner og ved at sætte fokus på erhvervslivets behov. Retterne kan bidrage lokalt ved at medvirke til at identificere bedste praksis i den proces, der fører en sag til rets- eller forligsmægling, for i videst muligt omfang at sikre ensartethed ved retterne. Retterne kan også bidrage lokalt ved at medvirke aktivt til, at flere sager henvises tilretseller forligsmægling, herunder har fokus på de forskellige muligheder. Endelig kan retterne medvirke til at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som tvistløsningsmulighed både internt og eksternt, når der foreligger en analyse af problemstillingerne. Det er styrelsens forventning, at retternes indsats på dette område vil blive betydelig. Retterne kan bidrage til analysearbejdet i første fase. I anden fase af fokusområdet, når analysen er foretaget, vil alle by- og landsretter og Sø- og Handelsretten blive involveret. Der vil herefter være behov for, at alle retter lokalt sætter fokus på at udbrede kendskabet til den rets- og forligsmægling, der tilbydes ved Danmarks Domstole. 4.5 Styrkelse af it-organisering og kompetencer i retterne ( ) Fokusområdet er en paraply over forskellige indsatser, der skal styrke organisering og kompetencer. Dels gennem uddannelse omkring it i retterne og dels samspillet mellem retterne og styrelsen. Fokusområdet har en varighed af 2 år, hvor der først skal ske en analyse af fokusområdets problemstillinger, herefter udvikles og gennemføres intern kompetenceudvikling ved retterne med udgangspunkt i it organiseringen. Der kommer hele tiden nyt hardware, programmer, systemer og procedurer, som itkontaktpersoner og superbrugere skal være fortrolige med. Formålet med fokusområdet er at understøtte, at brugen af it i retternes dagligdag fungerer bedst muligt, og at domstolene får mest mulig nytte af investeringer i ny it. Det skal ske ved at kortlægge, styrke og forankre kompetencer hos it-nøgleressourcerne i retterne, særligt it-kontaktpersoner og superbrugere, så alle er godt klædt på til at kunne modtage, supportere og fastholde brugen af (nye) digitale løsninger. 7

8 Med fokusområdet formulerer Domstolsstyrelsen sammen med retterne, hvilke kompetencer de lokale it-nøglepersoner har behov for for at kunne implementere, supportere og fastholde brugen af digitale løsninger, herunder den lokale ledelses rolle i at sikre dette. Herefter undersøges det, hvad en kompetenceudviklingsindsats skal bestå af, således at der efterfølgende kan gennemføres relevante uddannelsesaktiviteter. Indsatsområde: 1. Analyse og kompetenceudvikling for it-kontaktpersoner og superbrugere Der skal ske en analyse og kortlægning af it-organiseringen samt det nødvendige kompetencebehov for it-kontaktpersonerne og superbrugerne ved retterne. Det skal sikre, at de rette personer kan håndtere de daglige opgaver med den teknologi, der anvendes ved domstolene, og de aftalte support og serviceprocesser, som samarbejdet mellem styrelsens it-drift og den enkelte ret er baseret på, herunder også it-beredskabet, når systemer fejler. Det skal også sikre, at itkontaktpersonerne og superbrugerne på tværs bliver bedre til at dele bedste praksis for nye arbejdsgange. Det er vigtigt, at både it-kontaktpersonerne og superbrugerne har et godt kendskab til de samarbejdsaftaler, der er mellem retterne og styrelsen om it-drift og vedligehold/videreudvikling af systemer, så de bedst muligt kan supportere. Det forventes, at analyser og kortlægning kan starte i 1. halvår 2015, og at organisationsinitiativer og kompetenceudvikling kan gennemføres i 2. halvdel af 2015 og 1. halvdel af Retterne kan understøtte lokalt ved at bidrage til analysearbejdet samt medvirke til forberedelsen af kompetenceudviklingen, som skal finde sted i 2015 og Det er styrelsens forventning, at retterne på dette område vil skulle foretage en vis lokal indsats. 4.6 Sikkerhed ( ) Sikkerhed er altid et indsatsområde, men indsatsen vil fylde særligt meget ved domstolene i 2015 og Formålet er, at der skal skabes sammenhæng, opmærksomhed og forankring af begrebet sikkerhed på tværs af Danmarks Domstole. Indsatsområder: 1. Etablering af en sikkerhedsorganisation ved Danmarks Domstole Der skal etableres en sikkerhedsorganisation, som har det overordnede ansvar for sikkerheden ved de danske domstole. I Sverige har man en sikkerhedsorganisation forankret ved Domstolssverket, som er bemandet med en sikkerhedschef og et antal sikkerhedsspecialister. Ved hver ret er der udnævnt en sikkerhedsansvarlig, som lokalt har ansvaret for det strategiske og operative arbejde med sikkerhed. 8

9 Der er behov for, at Danmarks Domstole etablerer en form for sikkerhedsorganisation, evt. med inspiration fra Sverige. Sikkerhedsorganisationen skal være forankret centralt i Domstolsstyrelsen og skal bestå af et sekretariat i styrelsen og eksisterende sikkerhedskoordinatorer fra hver enkelt ret. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sikkerhed. 2. Sikkerhedsmæssige tiltag i retsbygninger indenfor de eksisterende rammer/bevillinger. Det har gennem de seneste år vist sig, at der er behov for at forhøje sikkerheden i retsbygningerne. Det drejer sig bl.a. om Adgangskontrol, herunder regler for visitation/brug af vagtpersonale. Styrkelse af sikkerheden for udkørende fogedforretninger Risikovurdering af sager Nedskalering af konfliktniveauet ved hjælp af forebyggende indsatser i sagsbehandlingen (i sager, hvor der kan være særlige risici såsom som sager om tvangsanbringelse af børn, sager om forældremyndighed eller barnets bopæl, sager om gennemførelse af samvær med børn samt visse foged- og skiftesager Bygningstiltag 3. Beredskabsplan for Danmarks Domstole Ny lovgivning pr. 1. juni 2014 betyder, at alle statsinstitutioner skal udarbejde en beredskabsplan, og sende den til orientering til Beredskabsstyrelsen senest 1. december Domstolsstyrelsen og retterne vil på den baggrund udarbejde en beredskabsplan for koordinering i forbindelse med større ulykker og katastrofer, samt en målrettet alarmeringsinstruks for et mere generelt beredskab. 4. Uddannelse Uddannelsesindsatsen i konflikthåndtering, håndtering af voldelige personer m.v. skal udvides og prioriteres i Uddannelsen vil bestå af læring om og konkret træning i konflikthåndtering og håndtering af psykisk syge. Der vil som udgangspunkt udvikles et hovedmodul med mulighed for opfølgning eller overbygning for de medarbejdere, som i særlig grad vil stå i udsatte situationer. Retterne kan understøtte med lokale tiltag med udgangspunkt i den fysiske sikkerhed og opfølgning på uddannelsesprogrammet for sikkerhed. 9

10 5. Øvrige væsentlige indsatser Ved siden af fokusområderne og de tilknyttede indsatser vil der desuden i 2015 blive arbejdet med et antal selvstændige projekter. Attraktive arbejdspladser Domstolsstyrelsen arbejder på en række områder løbende for, at domstolene fortsat skal være en attraktiv offentlig arbejdsplads, der kan fastholde og tiltrække højt kvalificerede medarbejdere. I 2015 vil vi særligt sætte fokus på at klarlægge og beskrive kontorpersonalets fremtidige rolle og arbejdsopgaver, herunder hvordan vi mest effektivt kan anvende vores personaleressourcer, mulige nye opgaver, forudsætninger for opgaveløsningen, faglig og personlig udvikling mv. Arbejdet vil blive organiseret i en projektgruppe med deltagelse fra styrelsen, HK, DTF og repræsentanter for retternes ledelse samt med reference til DHA og løbende ledelsesmæssig reference til HR-udvalget. Andre særlige tiltag i 2015 er udvikling og afholdelse af lederafklaringsforløb for dommere, lederudvikling for retspræsidenter samt implementering og evaluering af konceptet med 6- årssamtaler (karrieresamtaler) og samtaler efter gennemført landsretskonstitution for dommerfuldmægtige og retsassessorer. Digitalisering af skifteområdet: Digitaliseringen vil omfatte en videreudvikling af DSI-dødsbosystemet med automatisk sagsoprettelse og automatisk dataudtræk fra digitale registre (CPR m.f.). Digitaliseringen forventes at understøtte og effektivisere retternes daglige arbejde på området. Domsdatabase: Domstolsstyrelsens bestyrelse har besluttet, at der skal etableres en domsdatabase. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for domstolene og en referencegruppe bestående af repræsentanter for den kommende databases brugere. Arbejdsgruppen skal blandt andet fastlægge, hvad databasen skal indeholde. Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet i foråret Herefter vil udviklingen af databasen blive sat i gang, og det er hensigten, at databasen skal være klar til at indeholde de domme, der lægges ind i det nye civile sagsbehandlingssystem. Det civile sagsbehandlingssystem forventes at gå i pilotdrift primo Indsatser til at sikre færre omberammelser og udsatte sager I det tværgående samarbejde mellem anklagemyndigheden, politiet, kriminalforsorgen og domstolene blev det besluttet, at der i 2014 skulle gennemføres en landsdækkende analyse af årsagerne til, at straffesager ikke gennemføres som planlagt. På baggrund af analysen skal det undersøges, om der i 2015 kan iværksættes initiativer på tværs af straffekæden for at nedbringe antallet af udsatte og omberammede straffesager. 10

11 Teknisk opdatering af datafølgesedlen Toplederforum har besluttet, at der skal ske en teknisk opdatering af den nuværende datafølgeseddel-løsning, så det bliver muligt at udveksle sagsdokumenter og metadata digitalt i straffesager. Dette sker for at opnå større kvalitet i sagsbehandlingen, herunder færre tastefejl, samt give kortere sagsbehandlingstid ved at kunne oprette sagen allerede ved modtagelse af digital følgeseddel. På længere sigt kan den nye tekniske løsning for datafølgesedlen anvendes til at udveksle alle dokumenter digitalt mellem retterne og de andre myndigheder. På dette tidspunkt forventes også, at dokumenterne kan hentes direkte via det nye sagsbehandlingssystem (JFS). 6. Retternes bidrag til handlingsplanen På baggrund af den årlige handlingsplan for Danmarks Domstole udarbejder den enkelte ret hvert år en handlingsplan, som beskriver de aktiviteter, retten vil gennemføre for at bidrage til at realisere domstolenes overordnede mål. 11