Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
|
|
- Fredrik Johannsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Intern rapport Maj 2003 nr. 180 Sorter af gulerod 2002 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 Intern rapport nr. 180 Maj 2003 Sorter af gulerod 2002 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Afdeling for Havebrugsproduktion Kirstinebjergvej 10 DK-5702 Årslev Interne rapporter indeholder hovedsageligt forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Rapporterne koster i løssalg 50 kr. pr. stk. Henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle DJF s publikationer kan bestilles på nettet: Tryk: Trykkeriet DJF, Foulum
3 6RUWHUDIJXOHURG,QGOHGQLQJ I 2002 blev der gennemført en værdiafprøvning af sorter af gulerod. Der blev afprøvet 11 sorter på en grovsandet jord og på en dyndjord. Det var ikke alle sorter der var med begge steder. Gulerødderne på den grovsandede jord blev dækket med sort plastik og ca. 55 ton halm pr. ha, mens gulerødderne på dyndjorden blev taget op med maskine og sat på køl. Efter endt opbevaring blev forsøgene gjort op. Der blev sået 7 sorter ved Danmarks JordbrugsForskning (DFJ), Årslev, for at registrere om der var forskel på sorternes frosttolerance. Denne rapport viser de vigtigste resultater fra forsøgene. 6RUWVDISU YQLQJHQVJHQQHPI UHOVH Tabel 1 viser en oversigt over forsøgene udenfor Årslev. Der blev sprøjtet mod ukrudt, sygdomme og skadedyr efter behov, begge steder. Sandjorden blev vandet, men ikke dyndjorden. Sorterne der blev afprøvet ses i tabel 2. Jordtypen og måden gulerødderne skulle opbevares på, var afgørende for hvilke sorter, der skulle afprøves. Gulerødderne dyrket på den grovsandede jord blev dækket med sort plastik og dækket med 55 ton halm pr. ha, mens gulerødderne på dyndjorden blev taget op og opbevaret på køl. Inden dækning med halm/optagning på køl blev der med hånd optaget 2 meter række af gulerødder pr. parcel. De håndoptagede gulerødder blev vasket hos Danmarks JordbrugsForskning i Årslev. Efter vask blev rødderne sorteret i fejlfrie rødder, og rødder der var angrebet af svampesygdomme eller skadedyr. Årsagerne til frasortering blev registreret sammen med vægt og antal. Antal og vægt af de ikke syge rødder blev også registreret. De køleopbevarede gulerødder blev opbevaret i mini-storkasser, hvor der er plads til ca. 100 kg. gulerødder. Temperaturen henholdsvis under halmen og i mini-storkasserne blev registreret ved hjælp af temperaturfølere (dataloggere). Figur 1 og 2 viser hvordan temperaturen har været under opbevaringen. Det antal meter række der skulle til at fylde mini-storkasserne, der skulle på køl, blev registreret. Antal meter række der blev taget op i det halmdækkede forsøg i februar blev ligeledes registreret. Efter endt opbevaring blev gulerødderne kørt til Årslev, vasket og sorteret. Årsagerne til frasortering blev registreret sammen med vægt. De fejlfrie gulerødder blev sorteret på en båndsorterer efter diameter. Ved justering af anlægget blev det tilstræbt at sortere rødderne i vægtgrupperne: < 50 g, g, g, g, samt > 250 g. Vægt af hver sortering blev registreret. Gulerødder < 50 g eller > 250 g blev registreret som frasorteret. Om efteråret blev der lavet en bedømmelse af toppens sundhed, topstyrken, placering af rødderne i jorden og helhedsindtrykket. Efter endt opbevaring blev der lavet bedømmelser af rodafslutningen, glathed og helhedsindtrykket. 1
4 )URVWWROHUDQFHIRUV JHW blev sået den 24. maj på en fin sandblandet lerjord, og tilført 104 kg kvælstof. Det blev sprøjtet og vandet efter behov. Sorterne der blev afprøvet ses i tabel 2. I IURVWWROHUDQFHIRUV JHWblev gulerødderne opbevaret i marken på fire måder: 1. Gulerødderne blev LNNHdækket 2. Ca. 5 cm jord blev lagt ovenpå gulerødderne. 3. Gulerødderne blev dækket med sort plastik og 20 tons halm 4. Gulerødderne blev løftet lidt for at afskære rødderne og derefter dækket som nr. 3. Temperaturen blev registreret i behandling 1 og 3 ved hjælp af temperaturfølere (dataloggere) Den 12. marts blev der udtaget prøver af sorterne i de forskellige behandlinger for at kunne vurdere om der var forskel på sorternes frosttolerance. 5HVXOWDWHU Rapporten omfatter følgende figurer og tabeller. Tallene i ( ) angiver hvilken side, figuren/tabellen findes på. 7DEHO 7DEHO )LJXU )LJXU Forsøgsoversigt (s.6). Oversigt over sorter i afprøvningen (s.7). Temperaturmålinger. Grovsandet jord halmdækning (s.8). Temperaturmålinger. Dyndjord køleopbevaring (s.9). 6RUWHUDIJXOHURG±*URYVDQGHWMRUG+DOPG NQLQJ 7DEHO Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent (s.11). 7DEHO Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk (skala 1 9) (s.12). 7DEHOE Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk (forholdstal)(s.13). 7DEHO Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering (s.14). 7DEHO Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (skala 1 9) (s.15). 7DEHOE Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (forholdstal) (s.16). 6RUWHUDIJXOHURG±'\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 7DEHO Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsag til frasortering pga. sygdom (s.18). 7DEHO Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (skala 1 9) (s.19). 7DEHOE Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (forholdstal) (s.20). 7DEHO Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering (s.21). 2
5 7DEHO Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (skala 1 9) (s.22). 7DEHOESorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (forholdstal) (s.23). (QNHOWHNRPPHQWDUHU 3ODQWHDQWDOOHW Der blev tilstræbt et planteantal på 90 planter per meter række. Af tabel 3 og 7 fremgår de aktuelle planteantal..ydolwhwhqi URSEHYDULQJ Kvaliteten af de gulerødder der blev dækket med halm, samt gulerødderne der var på køl blev registreret inden dækning henholdsvis optagning. Af tabel 3 fremgår at kvaliteten af de gulerødder der skulle halmdækkes var meget god. I gennemsnit af alle sorter var 98 pct. af gulerødderne uden angreb af sygdom og skadedyr. Kvaliteten af gulerødder der skulle på køl viste sig at være dårligere (tabel 7). Årsagerne til den dårlige kvalitet var angreb af cavity spot og skurv. Dordogne fik registreret 21,9 pct. rødder med cavity spot. Sorten Nikki havde den bedste kvalitet på høsttidspunktet. %HG PPHOVHUI URSEHYDULQJ Topstyrken blev bedømt på de 2 meter række per parcel der blev taget op før opbevaringen. Det blev gjort af den sammen person hver gang. Derudover bedømte fremmødte på åbent hus dage topsundhed, placering af rødderne i jorden og det samlede helhedsindtryk. D*URYVDQGHWMRUG+DOPG NQLQJVHWDEHORJE En god stærk top er vigtigt ved maskinoptagning, mens det ikke er vigtigt når de tages op efter halmdækning. Sorten RZ havde den svageste top og topsundheden var blandt de dårligste, men generelt havde sorterne en stærkere og sundere top i 2002 end i Det er ønskeligt at gulerødder som skal halmdækkes har en dyb placering af rødderne. Den bedste bedømmelse fik sorterne Dordogne og Nagadir. Det samlede indtryk af rødder og top blev ligeledes bedømt og her fik sorterne Dordogne, Milor, Namur, Negovia og Trevor den bedste bedømmelse. E'\QGMRUG. OHRSEHYDULQJVHWDEHORJE Sorterne RZ, Milor, Negovia og Nikki havde en svag top, og bortset fra RZ havde de også en mindre sund top. Placering af rødderne i jorden betyder ikke så meget, når det er gulerødder der skal på køl, men som det fremgår af bedømmelsen så klarede Bolero, Dordogne og Senator sig godt i dette forsøg. Dordogne var, ligesom i det halmdækkede forsøg, den sort der fik den bedste bedømmelse af helhedsindtryk. 8GE\WWHRJNYDOLWHWHIWHURSEHYDULQJ Ved optagning i begge forsøg blev det antal meter række der blev taget op af hver sort registreret, for herved at kunne beregne det brugbare udbytte pr ha. Det betyder i det køleopbevarede forsøg, at en sort der har en svag top og som spilder meget under optagning vil få et mindre brugbart udbytte. For begge forsøg gælder at ikke alle små gulerødder kommer med ind. 3
6 D*URYVDQGHWMRUG+DOPG NQLQJVHWDEHO Temperaturen i opbevaringsperioden ses i figur 1. I forhold til at det i perioder har været meget koldt, så har den store mængde halm betydet at temperaturen kun lige nåede under 4 C. Sorterne Dordogne, Namur, Negovia og Trevor havde de højeste udbytter med over 80 tons brugbare gulerødder, mens Sirkana havde det mindste brugbare udbytte med 61 tons/ha. De vigtigste årsager til frasortering var rødder der var mindre end 50 g, knækkede eller deforme. Der blev ikke frasorteret så meget i 2002 som i 2001 forsøget. E'\QGMRUG. OHRSEHYDULQJVHWDEHO Temperaturen på kølelageret var meget stabil (1 1,8 C)(figur 2). Sorterne Nebula (56 tons/ha) og Sirkana (54 tons/ha) havde de største brugbare udbytter efter opbevaring. Lavest lå Negovia med 33 tons/ha. De vigtigste årsager til frasortering var deforme rødder og sygdomme. Årsagen til frasortering pga. sygdom var ikke klar, men der var mange cavity spotlignende pletter. %HG PPHOVHUHIWHUHQGWRSEHYDULQJ Efter opbevaring blev salgsvaren bedømt. D*URYVDQGHWMRUG+DOPG NQLQJVHWDEHORJE De fleste af sorterne var pænt afrundede. Der var derimod større forskel på glatheden med Dordogne og Negovia, som de mest glatte, og Nebula og Sirkana som havde de mest ujævne rødder. Sorterne Dordogne og Negovia fik også den bedste bedømmelse mht. helhedsindtrykket, mens Nebula fik den dårligste bedømmelse. E'\QGMRUG. OHRSEHYDULQJVHWDEHORJE På dyndjorden var Dordogne den mest afrundede, mens Sirkana var den mest spidse af de afprøvede sorter. Der var meget stor forskel på hvor glatte sorterne var. Sorterne Bolero, Dordogne og Trevor var de mest glatte, mens sorterne RZ, Nebula og Sirkana havde meget ujævne rødder. Bolero og Trevor var også blandt de mest glatte i Det bedste helhedsindtryk fik sorterne Bolero og Negovia, mens sorterne Nebula og Sirkana fik den laveste bedømmelse. )URVWWROHUDQFHIRUV JHW Da det var et screeningsforsøg er der kun udført få registreringer, og derfor er der ikke tabeller med resultater. En bedømmelse af røddernes placering i jorden viste at sorterne Artico og Eskimo var placeret dybest i jorden, tæt fulgt af sorten Nepal. Sorterne Bolero, Navarre, Nigel og Siroco var derimod meget synlige. Den 12. marts blev der taget prøver af gulerødderne i marken. Der var en klar sammenhæng mellem røddernes placering i jorden og deres overlevelse i jorden. I det udækkede forsøg og der hvor der var dækket med 5 cm jord var det kun muligt at grave rødder op af Artico og Eskimo. I de behandlinger, hvor der vær dækket med 20 t halm, var der brugbare rødder af alle sorterne, dog klarede sorterne Artico, Eskimo og Nepal sig bedst. 4
7 $ISU YQLQJL I 2003 vil der også være afprøvning af gulerod. Forsøgene placeres de samme to steder som i Sortsvalget bliver ikke helt det samme, idet flere af sorterne fra forsøget i 2002 menes at kunne erstattes af bedre sorter. Derudover afprøves sorter af tidlige gulerødder og frosttolerancen undersøges mere grundigt. Enkelt farvede gulerødder sås sammen med de øvrige gulerødder for at lave indledende undersøgelser af deres dyrkningsværdi. Kan også findes på internetadressen: 5
8 7DEHO Forsøgsoversigt. +DOPG NQLQJ. OHRSEHYDULQJ -RUGW\SH Grovsandet jord ( JB 1 ) Dynd ( JB 11) )RUIUXJW Vårbyg med rajgræs Vinterhvede (brød) -RUGEXQGVDQDO\VHU Rt (5,5), Kt (10,9), Pt (3,1), Mgt (2,2) Rt (7,7), Kt (14,6), Pt (2,4), Mgt (9,8) 6nGDWR 22. maj 15. maj 7LOVWU EWSODQWHDQWDO 3UPU NNH 90 5 NNHDIVWDQGFP $QWDOJHQWDJHOVHU 3 7LOI UWNY OVWRINJKD VWGDWRPDQXHOW 8. oktober oktober DOPG NQLQJ 28. oktober - + VWGDWRPDVNLQH 11. februar oktober OHODJULQJƒ& 'DWRIRUXGWDJQLQJIUDN O - 7. marts ) Der udtages prøver for at få et indtryk af kvaliteten og planteantallet før gulerødderne halmdækkes eller sættes på køl. 6
9 7DEHOSorter af gulerod )U OHYHUDQG U 9HGOLJHKROGHU 6RUW +DOPG NQLQJ Dæhnfeldt Garta Bejo Clause Navarre *), Negovia, Namur, Nagadir Senator, Trevor, Milor Olssons Frö Nunhems Sirkana Rijk Zwaan Rijk Zwaan RZ Semenco Sluis & Groot Dordogne Seminis Seminis Nebula. OHRSEHYDULQJ Dæhnfeldt Garta Bejo Clause Nolan, Negovia, Nikki Senator, Trevor, Milor Vilmorin Bolero* ) Olssons Frö Nunhems Sirkana Rijk Zwaan Rijk Zwaan RZ Semenco Sluis & Groot Dordogne Seminis Seminis Nebula )URVWWROHUDQFH *) Målesorter Dæhnfeldt Bejo Navarre, Nepal, Nigel Garta Vilmorin Bolero, Siroco, Eskimo, Artico 7
10 7HPSHUDWXU *URYVDQGHWMRUGKDOPG NQLQJ ƒ& 'DWR )LJXUTemperaturmålinger. Den 28. oktober blev forsøgene dækket med halm. 8
11 7HPSHUDWXU '\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 9 &ƒ 'DWR )LJXU Temperaturmålinger. Dataloggerne lå i 'mini-storkasserne'. 9
12 *URYVDQGHWMRUG +DOPG NQLQJ 10
13 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGYHGK VW. Planteantal og gulerødder uden sygdom og skadedyr, opgivet i antal procent. *URYVDQGHWMRUG+DOPG NQLQJ. 6RUW 3ODQWHDQWDO SUPU NNH *XOHU GGHUXGHQV\JGRPRJ VNDGHG\U DQWDO 5= 'RUGRJQH LORU DJDGLU DPXU DYDUUH HEXOD HJRYLD HQDWRU LUNDQD UHYRU *HQQHPVQLW
14 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGYHGK VW. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 8. oktober 2002 (skala 1-9). *URYVDQGHWMRUG +DOPG NQLQJ 7RSVW\UNH 7RSVXQGKHG 3ODFHULQJDI +HOKHGVLQGWU\N 6RUW U GGHUQHLMRUGHQ VW UNHVW VXQGHVW G\EHVW EHGVW 5= 5,3 5,0 6,7 4,8 'RUGRJQH 7,0 8,7 7,7 7,9 0LORU 6,7 6,7 6,0 6,8 1DJDGLU 7,7 7,3 8,0 6,3 1DPXU 6,7 5,3 7,0 7,0 1DYDUUH 7,0 4,3 7,0 6,4 1HEXOD 8,3 6,7 7,0 5,0 1HJRYLD 7,3 8,3 7,3 6,9 6HQDWRU 6,7 6,3 7,3 5,5 6LUNDQD 7,7 6,0 6,7 5,0 7UHYRU 7,3 6,3 7,0 7,5 *HQQHPVQLW 7,1 6,5 7,1 6,3 1) Samlet indtryk af rødder og top. 12
15 7DEHOEBedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 8 oktober 2002, (som relative tal i forhold til målesort). *URYVDQGHWMRUG +DOPG NQLQJ 6RUW 7RSVW\UNH 7RSVXQGKHG 3ODFHULQJDI U GGHUQHL MRUGHQ +HOKHGVLQGWU\N 5= 'RUGRJQH LORU DJDGLU DPXU DYDUUH HEXOD HJRYLD HQDWRU LUNDQD UHYRU ) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk end målesorten (Navarre). 2) Samlet indtryk af top og rod. 13
16 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGHIWHURSEHYDULQJ. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering d. 11. februar *URYVDQGHWMRUG+DOPG NQLQJ 6RUW %UXJEDUW XGE\WWH WRQKD )UDVRUWHUHGH LDOW Y JW 5 GGHU J Y JW.Q NNHGH U GGHU Y JW 'HIRUPH U GGHU Y JW 5= 'RUGRJQH LORU DJDGLU DPXU DYDUUH HEXOD HJRYLD HQDWRU LUNDQD UHYRU *HQQHPVQLW ) Fejlfrie gulerødder mellem 50 g og 250 g. 2) Det spild der har været i marken er ikke medtaget. 14
17 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGHIWHURSEHYDULQJBedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 14. februar 2003 (skala 1-9). *URYVDQGHWMRUG+DOPG NQLQJ 6RUW 5RGDIVOXWQLQJ DIUXQGHW *ODWKHG JODW +HOKHGVLQGWU\NDI VDOJVYDUHQ EHGVW 5= 7,0 5,8 5,8 'RUGRJQH 8,3 8,3 8,3 0LORU 7,0 7,0 6,8 1DJDGLU 5,8 5,8 5,8 1DPXU 7,8 6,5 7,0 1DYDUUH 5,8 5,5 5,3 1HEXOD 6,0 4,8 4,5 1HJRYLD 8,5 8,3 8,3 6HQDWRU 7,0 7,5 7,3 6LUNDQD 5,8 4,8 5,5 7UHYRU 7,8 7,0 7,3 *HQQHPVQLW 7,0 6,5 6,5 15
18 7DEHOE6RUWHUDIJXOHURGHIWHURSEHYDULQJBedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 14. februar 2003, (som relative tal i forhold til målesort). *URYVDQGHWMRUG +DOPG NQLQJ 6RUW 5RGDIVOXWQLQJ *ODWKHG +HOKHGVLQGWU\NDI VDOJVYDUHQ 5= 'RUGRJQH LORU DJDGLU DPXU DYDUUH HEXOD HJRYLD HQDWRU LUNDQD UHYRU ) Et tal større end 100 betyder mere afrundet, mere glat og bedre helhedsindtryk end målesorten (Navarre). 16
19 '\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 17
20 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGYHGK VW. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsager til frasortering pga. sygdom. '\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 6RUW 3ODQWHDQWDOSU PU NNH *XOHU GGHUXGHQ V\JGRPRJVNDGHG\U DQWDO cuvdjhuwloiudvruwhulqj 6NXUY &DYLW\VSRW DQWDO DQWDO 5= ,2 8,2 %ROHUR ,5 8,2 'RUGRJQH ,6 21,9 0LORU ,0 11,0 1HEXOD ,8 5,5 1HJRYLD ,8 16,9 1LNNL ,6 1,2 1RODQ ,6 9,2 6HQDWRU ,9 10,9 6LUNDQD ,2 7,8 7UHYRU ,5 8,0 *HQQHPVQLW ,9 9,9 18
21 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGYHGK VWBedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 29. oktober (skala 1-9). '\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 7RSVW\UNH 7RSVXQGKHG 3ODFHULQJDI +HOKHGVLQGWU\N 6RUW U GGHUQHLMRUGHQ VW UNHVW VXQGHVW G\EHVW EHGVW 5= 4,7 6,7 7,0 5,3 %ROHUR 7,3 6,7 8,0 6,5 'RUGRJQH 7,3 4,7 8,0 7,2 0LORU 4,8 2,0 6,0 4,7 1HEXOD 8,0 7,3 7,3 5,5 1HJRYLD 3,7 3,7 5,7 6,2 1LNNL 3,0 4,0 5,3 6,7 1RODQ 7,0 4,7 5,3 5,3 6HQDWRU 6,7 7,0 8,7 5,0 6LUNDQD 7,8 5,3 6,7 4,7 7UHYRU 6,7 5,3 7,3 4,5 *HQQHPVQLW 6,1 5,2 6,8 5,6 1) Samlet indtryk af rødder og top. 19
22 7DEHOE6RUWHUDIJXOHURGYHGK VWBedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 29. oktober 2002, (som relative tal i forhold til målesort). '\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 6RUW 7RSVW\UNH 7RSVXQGKHG 3ODFHULQJDI U GGHUQHLMRUGHQ +HOKHGVLQGWU\N 5= %ROHUR 'RUGRJQH LORU HEXOD HJRYLD LNNL RODQ HQDWRU LUNDQD UHYRU ) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk end målesorten (Bolero). 2) Samlet indtryk af rødder og top. 20
23 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGHIWHURSEHYDULQJBrugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering d. 7. marts '\QJMRUG. OHRSEHYDULQJ %UXJEDUW )UDVRUWHUHGH 'HIRUPH 6\JGRPPH $QGUHnUVDJHU 6RUW XGE\WWH LDOW Y JW WRQKD Y JW Y JW Y JW 5= (< 50g) %ROHUR 8 (optagningsrevnet) (knækkede) 'RUGRJQH (marvflækkede) 0LORU 5 (marvflækkede) (optagningsrevnet) 1HEXOD HJRYLD (marvflækkede) 1LNNL RODQ HQDWRU LUNDQD UHYRU *HQQHPVQLW ) Fejlfrie gulerødder mellem 50 g og 250 g. 2) Det spild der har været i marken er ikke medtaget. 3) Årsager, hvor der er registreret mindst 5 procent, er nævnt. 21
24 7DEHO6RUWHUDIJXOHURGHIWHURSEHYDULQJBedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 13. marts 2003 (skala 1-9). '\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 6RUW 5RGDIVOXWQLQJ EHGVW *ODWKHG EHGVW +HOKHGVLQGWU\NDI VDOJVYDUHQ EHGVW 5= 7,2 4,4 5,0 %ROHUR 7,6 7,2 7,4 'RUGRJQH 8,2 7,2 6,6 0LORU 6,4 5,8 5,8 1HEXOD 6,2 3,4 3,8 1HJRYLD 7,2 6,4 7,3 1LNNL 6,8 5,0 5,2 1RODQ 6,2 6,6 5,8 6HQDWRU 6,6 6,4 6,4 6LUNDQD 5,2 3,8 4,2 7UHYRU 7,4 7,2 6,4 *HQQHPVQLW 6,8 5,8 5,8 22
25 7DEHOE6RUWHUDIJXOHURGHIWHURSEHYDULQJBedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 13. marts 2003, (som relative tal i forhold til målesort). '\QGMRUG. OHRSEHYDULQJ 5RGDIVOXWQLQJ *ODWKHG 6RUW 5= HOKHGVLQGWU\NDI VDOJVYDUHQ %ROHUR 'RUGRJQH LORU HEXOD HJRYLD LNNL RODQ HQDWRU LUNDQD UHYRU ) Et tal højere end 100 betyder mere afrundet, mere glat og bedre helhedsindtryk end målesorten (Bolero). 23
Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Intern rapport Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 201 Juni 2004 Intern rapport nr. 201 Juni 2004 Sorter
Læs mereIntern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
Intern rapport A A R H U S Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro U N I V E R S I T E T Sorter af blomkål 2006 D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet DJ F h av e b r u g n r. 5 a p r i l
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereSorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereGamle danske sorter af kålroe
Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål
Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2018 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Knolde pr plante Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereVintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2017 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Semagri,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,
Læs mereSatellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning
Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereVI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar
Pesticidafprøvning 2010 VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar Formålet med resultaterne i dette kapitel har været at sammenstille forsøgsdata
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereMajs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mere