Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen
|
|
|
- Vilhelm Astrup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Klasse Materiale Fagligt indhold Bemærkninger UVM s Fælles Mål 1. Natur og Teknik Science 1037 Science 1042 Science 1045 Science 1046 Science 1047 Science 1048 Stoffer: Flydende stoffer, Fast stof, Luftarter, Organiske og uorganiske stoffer, Grundstoffer Mineraler: Metal, Malm, Ædelstene, Stenprøve Pumper og rør Enkle maskiner: Skråplan, Løftestænger / Vægtstænger, Hjul, Arbejde med løftestang Mål: Længde, Vægt, Temperatur, Tid Berømte videnskabsmænd: Galilei, Redi, Pasteur, Maury, Linné, Newton, Boyle
2 5. Science 1049 Science 1050 Science 1051 Stof: Levende stof, Ikke-levende stof, Molekyle-teorier, Atom-teorier, Grundstofferne, Jordens grundstoffer Energi og arbejde: Kraft er nødvendig for at udføre et arbejde, Friktion, Tyngdekraft, Centrifugalkraft, Energibevarelse, Kinetisk energi, Potentiel energi Varme: Vi kan føle varme, Vi kan måle varme, Udvidelse ved opvarmning, Sammentrækning ved afkøling, Temperatur måles med termometer, Celsius og Fahrenheit, Pyrometeret, Temperatur - molekylernes hastighed, Varmetransport, Varmeledning, Varmestrømning, Varmestråling
3 6. Science 1061 Science 1062 Science 1065 Science 1066 Science 1067 Kemikalier: Syrer, Baser, Måling af syrers og basers styrke, Ph-skalaen, Sikkerhed omkring syrer og baser Grundstoffer, Atomer, Blandinger: Flydende blandinger, Blanding af faste stoffer, Blanding af luftarter; Opløsninger: Opløsningsmidler, Opløselige stoffer, Opløsninger i luftform, Flydende opløsninger, Faste opløsninger, Opløsningers styrke; Kemiske forbindelser, Kemiske reaktioner: Forbrænding, Korrosion Lys: Hvad er lys? Hvordan dannes lysstråler? Forskellige slags lys, Hvad kan vi sammenligne lys med? Hvordan opfører lys sig? Hvilken virkning har lys? Hvor hurtigt bevæger lys sig? Magnetisme: Opdagelse af magneten, Forskellige typer af magneter, Magneters egenskaber, Magnetfelter, Teorier om magnetisme, Brug af magneter, Jorden som magnet Elektricitet: Elektricitetens historie, Michael Faraday, Elktricitetens egenskaber, Statisk elektricitet, Lyn, Benjamin Franklin, Wimshurst generatoren, Elektriske kredsløb, Elktriske ledere, Forsøg med elektricitet, Forsøg med statisk elektricitet
4 6. Science 1068 Elektriske kredsløb: Den elektriske strøms retning, Elektriske kredsløb: Thomas Edison, Enkle kredsløb, Serieforbindelser, Parallel-forbindelser, Jævnstrøm, Vekselstrøm, Elektromagneten, Samuel Morse, Energikilder: Volta-celle, Tørelement, Spoler, Naturgas, Atomkraft, Måling af elektricitet: Volt, Ampere, Ohm, Watt, Sikkerhed ved elektriske kredsløb: HFIrelæ
5 7. Ny Prisma 7 Vi arbejder med fysik og kemi: Hvad er fysik og kemi? Hvordan skaffer man rent vand på skibe? Hvordan dannes saltkrystaller? Hvad sker der, når et stearinlys brænder? Hvilket metal er mønterne lavet af? Hvad falder hurtigst? Hvordan måler jeg farten? Verdens byggesten: Atomer er verdens byggesten, Grundstoffernes opdagelse, Det periodiske system, Molekyler, Kemien i hjemmet: Vand er et kemikalie, Syrer og baser, Fortynding og neutralisation, Salte og krystaller, Jorden giver betingelser for liv: Jorden udvikles som levested, Vigtige luftarter, Solen giver liv, Lyset fra solen: Solen som gud, Lysets egenskaber, Syn og farver, UV-stråling, Dansen på nattehimlen: Stjernebilleder, Stjerneskud på nattehimlen, Den mystiske måne, Boligens materialer, el og varme: Byggematerialer, Kalk, Ler, Glas, Stenuld, Elektricitet, El-installationer i boligen, Elektricitet kan være livsfarligt, Elforbrug, Varme, Centralvarme, Det varme vand, Solfangere, Indeklima, Solen varmer og skaber vejret: Vejrforudsigelser, Temperatur, Vand, Lufttryk, Introduktion til valgemner, Valgemne: Temperatur, Valgemne: Nedbør og luftfugtighed, Valgemne: Lufttryk Efter 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.
6 7. Ny Prisma 7 Musik og lyd: Lyd er energi, Hørelsen, Resonans, Toner 8. Ny Prisma 8 Fysik og kemi er overalt: Hvordan slukker man en brand? Hvad er et lyn? Hvad giver gladene farve? Hvordan virker åndbart regntøj? Hvordan virket et loop? Styr på tingene: Ren mekanik: Mekanik og elektricitet, Elektronisk styring, Styring med computer, Lim mellem atomer: Enlige atomer, Det periodiske system, Oktetreglen, Ioner, Kovalente bindinger, Fyldt med energi: Fra solenergi til olie, Alkaner, Fra råolie til velkendte produkter, Forbrænding af olieprodukter, Olie i havet, Ren kemi: Sæbe, Sæbe og vand, Kosmetik, En lille verden: Atommodeller, Stomets opbygning, Atommasse, Nuklider og isotoper Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse UUUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.
7 8. Ny Prisma 8 Vort solsystem: Tyngdekraft og massetiltrækning, Stjerner og planeter, Solsystemets himmellegemer, På rundrejse til nogle planeter, Den røde planet Mars, Spiselig kemi: Vardeklarationer, Fedtstoffer, Proteiner, Kulhydrater, Vitaminer og mineraler, Tilsætningsstoffer, Drømmerejser: Afgang fra Jorden, At rejse i rummet, Jorden og Solen giver energi: Energi er overalt, Mekanisk energi, Kerneenergi, Elektrisk energi og effekt, Energi fra naturen, Introduktion til valgemner: Valgemne: Brændsel, Valgemne: Solceller, Valgemne, Vindmøller, Valgemne: Vandkraft, Valgemne, Brændselsceller Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.
8 9. Ny Prisma 9 Det sure, det salte, det basiske: Salte, Syrer og baser, Neutralisation, Jordens salte: Gødning, Nitrogens kredsløb - genbrug i naturen, Kalkning af jorden, Iltsvind i vandet, Rensning for salte, Jordens skatte: Elektrongas, Deformation af metaller, Legering, metaller i opløsning, Korrosion, Partikler med fart på: Radioaktive atomkerner, Baggrundsstråling, Tre slags stråling, Stop en halv, Halveringstid, Celler påvirkes, Radioaktiv forurening, Anvendelse af stråling, Når felter forandres: Magnetisme, Elektromagnetisme, Induktion, Vekselspænding, Transformation, Der er noget i luften: Atmosfæren ændrer sig, Luftforurening, Luftforureningens virkninger, Slægten alkohol: Slægten -ol, Ethanol, Det gærer, Døtre af ethanol, Lysets kilde: Big Bang, Lys som bølger, Stoffet samlede sig, Atomernes fingeraftryk, Mellem mennesker: Radiobølger, Digital og analog, Mobiltelefoni, Højtaler Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion forklare principper i det periodiske system kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en
9 kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering
10 9. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og data-loggere benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.
11 10. Science 1109 Science 1117 Ny Prisma 10 Videnskab: Definitionen på videnskab, Filosoffer, Den videnskabelige metode: Definer problemet, Undersøg problemet, opstil en hypotese, Afprøv hypotesen, Formuler en teori, Kommunikér resultatet, Videnskabelige målinger: Målesystemer. Grundlæggende enheder, Afledte måleenheder, Omsøtning til andre enheder, Potenser af ti - notation, Videnskabelig notation, Betydende cifre Lyd, Bølgebevægelser: Bølgebevægelsens egenskaber, Reflektion, Refraktion, Diffraktion, Interferens, Lydbølger: Lydens natur, Lydens hastighed, Tonehøjde, Lydstyrke, Lydbølgernes reflektion, refraktion og diffraktion, Interferens, Resonsans, Doppler-effekten Lydens univers: Med lyden på rejse, Med lyden ind i støjen, Med lyden ind i musikken Efter 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge som lysets natur, radioaktiv henfald og termisk isolering beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser redegøre for kemiske stoffer, materialer eller substanser på et udvalgt område som ernæring og landbrug analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb som ændringer i ozonlaget og gødskning. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige
12 kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig vurdere energiplaner, blandt andet ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø kende til enkle principper for transmission af information over store afstande beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv.
13 Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ormulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.
Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Fælles Mål. Faghæfte 16. Fysik/kemi
Fælles Mål Faghæfte 16 Fysik/kemi Fælles Mål Faghæfte 16 Fysik/kemi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:
Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Begrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 33-36 Samlet 7 lektioner Introduktion til Kemi - særligt fokus på naturvidenskabelig
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!
Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.
Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg)
Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Der undervises i fysik/kemi fra 7. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget
Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014
Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler
Fysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28
Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fysik/kemi fagplan INDHOLD SIDE OVERSKRIFT 1.De mange intelligenser og projektarbejde i fysik og kemi. 2-3.. Trinmål
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Fysik og kemi. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Fysik og kemi Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt
10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information
Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE
Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:
Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Fysik/kemi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Elektricitet og 33 kredsløb 34 Antal Kompetencemål og færdighedslektioner og vidensområder 6 Læringsmål Jeg kan bygge et elektrisk kredsløb. Jeg kan anvende et amperemeter
Årsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014
Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Undervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Fysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?
Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber.
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse
9 klasse Geografi Fysik/kemi Biologi 33-34 Arbejde med Fysikpakken til EV3 (,4,0) 33-41 (37,5 time,50 lek) Klassen bruger 1 uge på skolerejse, naturfagene medgår kun begrænset, evt. i større grad, hvis
Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Kemiske bindinger 33 og kemisk energi 34 Antal Kompetencemål og færdigheds- og lektioner vidensområder 9 Stof og stofkredsløb (fase 1) Stof og stofkredsløb (fase 2) Læringsmål
Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:
Fysik/kemi Klasse: 7.V Lærer: Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?
Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber.
Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - [email protected]. Fagplan for Gaia
Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2018 Skoleår 2017/2018 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:
Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold
