Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse af HBV 1466 Lille Tornumgård etape II

Transkript

1 Museet på Sønderskov Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse af HBV 1466 Lille Tornumgård etape II Tornum by, matr.nr. 161 Tornum, Lintrup sogn, Tornum herred, Vejen kommune Kulturstyrelsens j.nr /HBV Stednr , Lok.nr. 249 Af mag.art Martin Egelund Poulsen Museet på Sønderskov, 2015

2 Indhold Indledning 3 Kulturhistorisk redegørelse 4 Bebyggelse fra sen bondestenalder/tidligste bronzealder 4 Øvrige forhistoriske aktivitetsspor 7 Perspektiver og det ikke-frigivede areal 8 Begrundelse og baggrund for forundersøgelsen 8 Det omkringliggende landskab 9 Udgravningens data 10 Udgravningens metode 11 Opmåling 12 Koordinatliste 13 Tidstavle 14 Forsidebillede: En lille udvidelse i østdelen af udstykningsarealet på Lille Tornumgård II har afsløret en forsænket hustomt fra overgangen mellem bondestenalderen og bronzealderen (ca f.kr.). I baggrunden ses biogasanlægget tilhørende Linkogas A.M.B.A., som er årsagen til nærværende forundersøgelse, da firmaet skal udvide arealet for det eksisterende biogasanlæg mod øst. (Foto: L. Grundvad, Museet på Sønderskov) Museet på Sønderskov Side 2

3 Indledning I starten af oktober 2015 blev et areal på 1,9 hektar forundersøgt på Lille Tornumgård vest for Tornum landsby ved Lintrup. Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af planerne om en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg tilhørende Linkogas A.M.B.A. på Tornumvej 15, 6660 Lintrup (fig. 1). Der blev afdækket bebyggelsesspor i form af en toskibet hustomt med forsænket gulv fra bondestenalderens slutfase senneolitikum (dolktid) eller den tidligste bronzealder samt spor efter mindst tre øvrige toskibede langhuse. Den sydvestlige del af forundersøgelsesarealet rummer desuden mange stolpehuller, som må repræsentere huskonstruktioner, der ligger oveni hinanden, og således er der tale om flere byggefaser på denne del af pladsen (fig. 2). I et hjørnestolpehul til et af husene var et lerkar anbragt, hvilket afspejler et typisk ritual forbundet med husene fra overgangen mellem bondestenalderen og bronzealderen. Således har vi med forundersøgelsen påtruffet en interessant bebyggelse fra overgangen mellem den sene bondestenalder og ældre bronzealder (dvs. århundrederne fra ca til 1500 f.kr.). Bevaringsforholdene ser ud til at være gode, hvilket vil resultere i optimale dokumentationsmuligheder og dermed et arkæologisk materiale af stor videnskabeligt potentiale. Desuden er de registrerede levn fra den sene bondestenalder og bronzealderen uforstyrret af senere aktiviteter, hvilket gør mulighederne for mere detaljerede analyser lovende; her tænkes på nærmere dateringer ved hjælp af kulstof 14-metoden samt arkæobotaniske undersøgelser af trækul og andet forkullet plantemateriale, hvor vi kan få dybere indsigt i datidens arkitektur, indretning, funktion, agerbrug etc. Det fundrige og videnskabeligt potentielle område ligger i udstykningsarealets syddel, som dermed ikke kan frigives, før en systematisk arkæologisk udgravning er gennemført (fig. 2). Figur 1. Udstykningsetapen Lille Tornumgård etape II markeret med lyserødt på 4-cm kort ( ). Det grå areal til venstre rummer det nuværende biogasanlæg, og den blå kvadrat ved Tornumvej er et tidligere forundersøgt udvidelsesareal. De fire røde prikker er overpløjede gravhøje, som sandsynligvis stammer fra ældre bronzealder. (S.R. Dollar efter Kort- og Matrikelstyrelsen). Museet på Sønderskov Side 3

4 Kulturhistorisk redegørelse Forundersøgelsen af Lille Tornumgård etape II afdækkede i alt 111 anlæg, hvilket vil sige nedgravninger fra oldtiden. Heraf var der 91 stolpehuller, 9 affaldsgruber, 8 kogestensgruber (jordovne), 1 forsænket gulv samt en aflang nedgravning og et stenhul. Der kunne udskilles mindst 4 hustomter af stolpehullerne på pladsen (fig. 2), som tilsyneladende hører hjemme i slutningen af bondestenalderen eller starten af ældre bronzealder (ca f.kr.). Men flere huse fra perioden er utvivlsomt til stede under pløjelaget, hvilket en sammenhængende muldafrømning vil afklare. Genstandsfundene på lokaliteten var repræsenteret af flint og keramik. Figur 2. Den fundrige syddel af HBV 1466 Lille Tornumgård etape II. Indramningen med sort streg markerer området, som ikke kan frigives til byggeri, før en systematisk arkæologisk udgravning er gennemført. De røde nord-syd-orienterede stiplede linier er søgegrøfterne. De fire erkendte langhustomter er angivet med konstruktionsnumre, og deres antagede udstrækninger er stiplet ind. Affaldshullerne og jordovnene er markeret med henholdsvis gråt og orange. (Illustration: M.E. Poulsen) Bebyggelse fra sen bondestenalder/tidligste bronzealder (ca f.kr.) Den mest komplette hustomt, der blev afdækket i søgegrøfterne var et lille toskibet langhus med forsænket gulv (K 1), som har stået i østdelen af udstykningsarealet. Resterne af en tagbærende stolpe eller midtsule var bevaret øst for det nedgravede gulv, mens to vægstolper kunne iagttages i husets nordlige langvægsforløb. Huset har været omtrent 4 m bredt og mindst 7 m langt. Dog ser længden ud til at fortsætte længere mod øst (fig. 3). Det nedgravede gulv har fladedimensioner på 4,5 x 3,5 m, og den bevarede dybde måler omtrent 15 cm. Der fremkom tidstypisk bopladskeramik i Museet på Sønderskov Side 4

5 opfyldningsmaterialet til det forsænkede gulv, hvor det handler om meget groftmagrede skår (fig. 4) Figur 3. Plantegning af den forsænkede toskibede hustomt K1 fra senneolitikum eller den tidligste bronzealder i østdelen af Lille Tornumgård II. Den firkantede grå plamage til venstre er det nedgravede gulv, mens de sorte pletter er tag- og vægstolpehuller. (Illustration: M.E. Poulsen) Figur 4. Et lille udvalg af de fragmenterede lerkardele fra opfyldningsjorden i det nedgravede gulv i K1. Bemærk den meget grove magring af leret, som er typisk for keramikken i århundrederne mellem 2000 og 1500 f.kr. (Foto: M.E. Poulsen) Museet på Sønderskov Side 5

6 I senneolitikum og den tidligste bronzealder, hvilket vil sige århundrederne mellem 2350 og 1500 f.kr., var det meget almindeligt at nedgrave den ene halvdel af husgulvet. Årsagen skal sandsynligvis søges i indeklimatiske problemløsninger. Skikken var især karakteristisk i Jylland. Alene i Vejen kommune kendes over 50 hustomter af denne type. I området syd for Kongeåen er hustypen dog relativt sjælden, så det nyfundne hus på Lille Tornumgård er ret betydningsfuldt. De forsænkede huse havde som regel én række af tagbærende stolper eller såkaldte midtsuler, der stod i langhusets midterakse til støtte for tagryggen (fig. 5). Figur 5. Principskitser af det toskibede hus, som også kaldes midtsulehuset. To andre hustomter på pladsen tilhører ligeledes den toskibede type, men de mangler tilsyneladende et forsænket gulvparti (K2 og K3). De to huse har været 4 m brede og m lange, men det ene ser ud til at fortsætte mod øst og kan således være længere (fig. 2). Længst mod vest har vi tilsyneladende fanget den østlige gavlende til et øst-vest-orienteret langhus (K4). Gavlforløbet er 4,8 m bredt og består af fire stolpehuller (fig. 6). I det nordligste var et helt lerkar placeret, men gravemaskinen gjorde desværre stor skade på det i forvejen skrøbelige kar, der var meget groftmagret og letbrændt. Keramiktypen er meget almindelig på bopladserne fra århundrederne mellem 2000 og 1500 f.kr., hvilket svarer til slutningen af senneolitikum og begyndelsen af ældre bronzealder. I dette tidsrum er der netop tradition for at placere genstande ved hushjørner, indgangspartier og tagstolper. I dette tilfælde er husofferet placeret i nordøsthjørnet. Et lignende tilfælde kendes fra Nørre Holsted, dér hvor Danish Crown har opført et stort kreaturslagteri (HBV 1464 Nørregård VIII). Her var seks lerkar stablet oveni hinanden og anbragt i det nordøstlige hjørnestolpehul til et toskibet hus fra senneolitikum (se evt. Skalk nr. 4, 2013). Syddelen af Lille Tornumgård byder således på spændende fund af forskellig karakter, der udover at berette om hverdagslivet også fortæller om andre sider af samfundet som tro og kult. Museet på Sønderskov Side 6

7 Figur 6. Til venstre en plantegning af det erkendte gavlforløb i langhuset K4, som fortsætter længere mod vest udenfor feltgrænsen. Vægforløbene er angivet med sorte stiplede linier. Gavlstolperne er de fire sorte pletter, og den røde ring i nordøst angiver placeringen af lerkarret, som ses på fotoet til højre. Over karret var en hovedstor sten placeret, hvilket kan være sket lige efter husets nedrivning. Gravemaskinen fik fat i stenen og raserede fundet så voldsomt, at karret nu foreligger som mange småstykker, der er vanskelige at sammenlime. Men der er tale om en almindelig husholdningspotte fra overgangen mellem bondestenalderen og bronzealderen. (Illustration og foto: M.E. Poulsen) Øvrige forhistoriske aktivitetsspor Området mellem husene K2 og K3 rummer en tæt koncentration af stolpehuller, der må afspejle flere småhuse, som ligger oveni hinanden og dermed ikke kan være samtidige. Der er naturligvis tale om flere byggefaser på samme begrænsede sted. Om disse konstruktioner ligeledes stammer fra senneolitikum eller ældre bronzealder er uvist. Der er fundet keramik i området fra yngre bronzealder ( f.kr.), og disse fund repræsenterer de yngste på pladsen, så der er næppe tale om huse fra jernalderen eller endnu senere perioder. Flere af stolpehullerne bar karaktermæssigt præg af at tilhøre samme periode som de erkendte fire huse på Lille Tornumgård, og de rummede ligeledes flintafslag og keramikstumper af samme typer. Nogle er ret velbevarede med aftryk efter selve stolpen (fig. 7). Figur 7. Eksempel på snitgravet stolpehul, hvor den ene halvdel er fjernet for at erkende anlæggets dybde og fyldkarakter. Den mørke fyld er spor efter selve stolpen i nedgravningen. Målestokken er 40 cm lang. (Foto: M.E. Poulsen) Museet på Sønderskov Side 7

8 Udover stolpehulskoncentrationen var der en snes spredtliggende gruber på pladsen, som ligeledes er vanskelige at tidsfæste præcist. Dog er de næppe yngre end bronzealderen, da ingen genstande som nævnt stammer fra jernalderen eller de efterfølgende tidsfaser. Der er primært tale om affaldshuller og kogestensgruber eller jordovne, som næsten altid optræder på forhistoriske bopladser. Sidstnævnte var beregnet til madlavning, hvor man placerede kød og andre fødevarer på opvarmede sten i et hul, som derefter blev midlertidigt tildækket, så maden kunne stege i en time eller flere. Disse jordovne blev anvendt gennem det meste af oldtiden, så derfor repræsenterer de en meget hyppig anlægsgruppe på arkæologiske udgravninger. Perspektiver og det ikke-frigivede areal Som det tydeligt fremgår ovenfor, er det vigtigt at foretage en systematisk arkæologisk udgravning af den sydlige del af Linkogas kommende udvidelsesareal. Der er tale om en sammenhængende flade på 8515 m 2 (se fig. 2 og 11), som således bør muldafrømmes i sin helhed, da vi her vil få klarhed over pladsens eksakte antal af konstruktioner og deres nærmere dateringer, ligesom der åbnes mulighed for at gennemføre forskellige analyser, der giver vigtige informationer om lokalområdets arkitektur, hverdagsliv, landbrug samt andre aspekter af datidens samfund. Dette vil få stor lokal betydning, da bopladser fra sen bondestenalder og ældre bronzealder foreløbigt er en sjældenhed på lokalegnen. Men regionalt og nationalt vil en systematisk udgravning af Lille Tornumgårds syddel også få stor betydning, da der endnu er mange ubesvarede spørgsmål vedrørende periodens huse, gårde og landbrug. Det 8515 m 2 store areal kan således ikke frigives til byggeri eller andet anlægsarbejde, før Museet på Sønderskov har undersøgt stedet i forbindelse med en fladeafdækkende udgravning. Begrundelse og baggrund for forundersøgelsen I området mellem Tornumvej og Hjortvad Å er der registreret mange gravhøje, der helt overvejende stammer fra den sene bondestenalder og ikke mindst ældre bronzealder. Ved biogasanlæggets nærområde er der tale om 12 registrerede gravhøje, hvor de tre har ligget indenfor Linkogas grund (Sb og 145). De er dog alle næsten bortpløjede, men udenfor grunden ligger en højrække i sydøst, hvor to af gravhøjene er fredet og endnu synlige i landskabet (Sb. 148 og 150). Kort før Linkogas skulle opføre biogasanlægget på Tornumvej 15 (matrikel 137), foretog Haderslev Museum (nu Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) en forundersøgelse i 1989 (HAM j.nr. 2141). Her blev de sørgelige rester af den overpløjede gravhøjtomt Sb. 143 undersøgt, og bopladsspor fra bronzealderen blev også påtruffet i denne anledning (fig. 8). Der var således store forventninger til det berørte areal med hensyn til mulighederne for at afdække Museet på Sønderskov Side 8

9 væsentlige fortidslevn. Vist gav forundersøgelsen i 2011 ingen fundmæssige resultater (HBV 1466 Lille Tornumgård etape I), men det skyldes blot, at en betydelig del af dette 1,2 hektar store areal repræsenterede et naturligt vådområde. Det store antal fortidsminder i lokalområdet samt nærheden til Hjortvad Å skaber i sig selv en god begrundelse for at lave en forundersøgelse af arealet, da mulighederne for at støde på væsentlige fortidslevn under pløjelaget er meget store i sådanne tilfælde. Som det fremgår ovenfor, har vurderingen langtfra slået fejl. Figur 8. Foroven ved Tornumvej ses de tre omtalte etaper af Linkogas biogasanlæg, hvor den lyserøde er den aktuelle udvidelsesetape. De røde prikker er registrerede gravhøje, hvor de to afkrydsede (Sb. 148 og 150) er fredede og endnu synlige i landskabet, mens de resterende 10 høje for længst er overpløjede. Bemærk nærheden til Hjortvad Å. (S.R. Dollar efter Kort- og Matrikelstyrelsen) Det omkringliggende landskab Arealet øst for det nuværende biogasanlæg ligger 400 m nord for Hjortvad Å og danner et let faldende terræn ned mod vandløbet. I nord er højden over havniveauet 29 m og i syd ligger den på 25 m. Undergrunden består i den fundrige syddel af fint til gruset og stenet sand, og denne undergrundstype var netop attraktiv til bosættelse i bondestenalderen og bronzealderen. Længere mod nord ved Tornumvej er råjorden betydeligt mindre veldrænet, da den her er lerdomineret og rummer plamager af meget kompakt og stenet moræneler. Et mindre vådområde har ligget på dette Museet på Sønderskov Side 9

10 areal (HBV 1466 etape I) og udgjorde sikkert en lille sø i oldtiden. Den er synlig på det preussiske kort over Sønderjylland fra 1888, men i første halvdel af 1900-tallet er den formentligt blevet opfyldt. Der har således været ferskvandskilder både nord og syd for den nyopdagede bebyggelse fra senneolitikum og bronzealderen, og disse forhold forklarer vel alene, hvorfor man netop har udvalgt dette punkt i landskabet til bosættelse. Udgravningens data Linkogas A.M.B.A. har som bygherre finansieret forundersøgelsen af HBV 1466 Lille Tornumgård etape II i henhold til 26, stk. 2, punkt 1 i Museumsloven á Kontaktpersonen fra Linkogas: Maskinmester Jesper Jørgensen, Linkogas A.M.B.A, (tlf ). Sagsbehandler fra Museet på Sønderskov: Scott Robert Dollar, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup (tlf , sd@sonderskov.dk). Sagsbehandler fra Kulturstyrelsen: Susanne Klingenberg, Kulturstyrelsen, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V (tlf , postfor@kulturarv.dk) Museet på Sønderskovs journalnr.: HBV 1466 II. Kulturstyrelsens journalnr.: /HBV Sted- og lokalitetsnr.: LokalitetsID/Systemnr.: Matrikelnr.: del af 161 Tornum, Lintrup, Vejen kommune. Sagsforløb: : Museet på Sønderskov fremsender arkivalsk udtalelse til Vejen Kommune i forbindelse deres udarbejdelse af den kommende Lokalplan 277 for Linkogas planlagte udvidelse af biogasanlægget på Tornumvej : Museet på Sønderskov kontaktes af Jesper Jørgensen fra Linkogas med ønsker om, at Museet udarbejder og indsender et budget for en forundersøgelse af arealet : Museet på Sønderskov fremsender budgettet for en større arkæologisk forundersøgelse til Kulturstyrelsen : Kulturstyrelsen godkender det fremsendte budget : Budgettet fremsendes til bygherre for godkendelse : Bygherre godkender det fremsendte budget : Museet på Sønderskov indleder den arkæologiske forundersøgelse i felten : Museet på Sønderskov afslutter den arkæologiske forundersøgelse i felten. I udgravningsfeltarbejdet deltog følgende: mag.art i forhistorisk arkæologi Martin Egelund Poulsen (udgravningsleder) samt cand.mag i middelalder- og renæssancearkæologi Lars Grundvad, Museet på Sønderskov. Gps-indmåling og digitalisering: Lars Grundvad. Entreprenør: Hans Frisesdahl A/S, Estrupvej 17, 6600 Vejen, (tlf ): Anvendelse af Kumatzu PC 290 gravemaskine med 2,5 m bred rabatskovl til muldafrømning. Museet på Sønderskov Side 10

11 Original og digital dokumentation samt alle arkæologiske fund er arkiveret ved Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup (tlf , Figur 9. Søgegrøftgravning på Lille Tornumgård etape II med gravemaskine fra Hans Frisesdahl A/S. Set fra syd. (Foto: M.E. Poulsen) Udgravningens metode Der blev med gravemaskine fra entreprenørfirmaet Hans Frisesdahl A/S udlagt 11 nord-syd-gående søgegrøfter af en bredde på 2,5 m. Grøfternes indbyrdes afstand lå på m, og deres længder er m med undtagelse af de to østligste, der begge er 163 m lange (fig. ). I alt blev der trukket 993 m søgegrøft. Der blev foretaget 7 småudvidelser for at få større klarhed over, hvilke konstruktionstyper og perioder, de afdækkede anlæg repræsenterede. Arbejdsprocessen med muldafrømningen foregik efter hjemlige forhold på traditionel vis, hvor fladeskovlende arkæologer fulgte gravemaskinen og markerede diverse anlæg og strukturer med indridsninger og gule pinde. Alle anlæg og strukturer samt feltgrænserne blev Gps-indmålt og derefter digitaliseret og transformeret til MapInfo-filer. Anlægsnumre blev løbende tildelt fyldskifterne under feltprocessen. Få udvalgte stolpehuller blev snitgravet og profiltegnet i forsøget på at afklare deres nærmere funktion. Et af stolpehullerne rummede et deponeret lerkar, som måtte optages med det samme for ikke at blive yderligere beskadiget, hvor hele anlægget i denne forbindelse blev dokumenteret og Museet på Sønderskov Side 11

12 tømt. Et prøvehul på 40 x 40 cm blev gravet midt i det forsænkede gulv i K1 for at tjekke dybden og dermed bevaringsgraden af den forsænkede hustomt. Figur 10. Søgegrøfterne på Lille Tornumgård etape II med koordinatpunkter. (Illustration: M.E. Poulsen) Opmåling Til opmåling af feltgrænser og anlæg er anvendt en højpræcisions-gps (Trimble 5800) i koordinatsystemet UTM Zone 32 Euref 89 x y Der er anført hjørnekoordinater af hele udstykningsarealets søgegrøfter (fig. 10) samt det ikke-frigivede areal, der er udvalgt til systematisk arkæologisk udgravning (fig. 11). Museet på Sønderskov Side 12

13 Figur 11. Det ikke-frigivede areal til systematisk udgravning indrammet med sort streg. (Illustration: M.E. Poulsen) Koordinatliste Koordinaterne for hele forundersøgelsesarealet på HBV 1466 Lille Tornumgård etape II (UTM 32 Euref 89): A: x y B: x y C: x y D: x y E: x y F: x y Koordinaterne for det udvalgte areal med væsentlige fortidslevn (UTM 32 Euref 89): G: x y H: x y I: x y J: x y K: x y L: x y M: x y N: x y O: x y Museet på Sønderskov Side 13

14 Tidstavle Museet på Sønderskov Side 14