Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014

Transkript

1 Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2014 Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder 2014.

2 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: Produktion: Antistandard, M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base - ret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Arbejdsgiverens indberetningspligt for personalegoder 6 Leasing af firmabil? 10 Når bruttolønsordningen slutter, og pc en brænder sammen 16 Regler for personalegoder A-Z Arbejdsgiverbetalt transport Avis Bagatelgrænserne Beklædning Bonuspoint/Rejser med flyselskaber Computere Firmabil Firmasport og motionsfaciliteter Flytteudgifter Forsikringer Fortæring ved overarbejde Fratrædelsesgodtgørelse Gaver Helårsbolig Internet-/Bredbåndsforbindelse Jagt Jubilæumsgratiale Kaffe-, te- og frugtordninger Kantineordninger Kontingenter Kreditkort til medarbejdere Kunstforening Lystbåd Massage, zoneterapi, akupunktur mv Parkeringsbøder og færdselsbøder Parkeringsplads Personaleforeninger Personalelån Personalesammenkomster Rabatter og indkøbsordninger Rejser Skærmbriller Sommerbolig Sponsorbilletter Sundhedsforsikringer og sundhedsordninger Sundhedstjek Telefon Tyverialarm Uddannelses- og kursusudgifter Vaccination Skema over personalegoder A-Z 74

4 Indledning 4 Personalegoder 2014

5 Velkommen til Personalegoder 2014 Personalegoder er PwC s årlige publikation, der giver dig overblik, inspiration og viden om de gældende regler for beskatning af personalegoder. Foruden en generel gennemgang af personalegoderne har vi i år valgt at sætte særligt fokus på temaerne: arbejdsgivers indberetningspligt, leasing af firmabiler samt hvad der sker, når bruttolønsordninger stopper, og medarbejderen fx køber et produkt til markedsprisen. Indberetningspligten Den skattemæssige behandling af personalegoder er som i tidligere år præget af usikkerhed i forhold til, hvilke personalegoder der er skattepligtige, og i bekræftende fald hvordan de eventuelt skal indberettes. Hvordan skal fx belønningsgaver behandles, og hvad med de mere periodiske gaver? Hertil kommer, at arbejdsgiver fra og med 1. juli 2012 kan blive pålagt bøder, hvis der er tale om mangelfuld indberetning af fx lønoplysninger, og det takseres af SKAT som værende af forsætlig eller groft uagtsom karakter. Bøden fastsættes ud fra antal ansatte. Der er således mange årsager til at holde sig opdateret på, hvilke regler der gælder. Leasing af firmabiler Mange arbejdsgivere vælger i dag at lease firmabiler til deres medarbejdere. Ofte reklamerer leasingselskaberne for et meget lavt beskatningsgrundlag for leasingbilerne i forhold til samme bils sædvanlige købspris. Når man taler om leasing af biler, støder man ofte på begreber som genleasing, deleleasing, splitleasing og flexleasing. Vi forklarer i Personalegoder 2014 forskellen på begreberne, og vi ser på, hvordan medarbejderen beskattes ved de forskellige leasingordninger. Når bruttolønsordningen stopper Når en bruttolønsordning stopper, vil de ordninger, der vedrører serviceydelser, såsom internetforbindelse, tog-/buskort, massageordninger eller uddannelse, ophøre. Men for de meget populære ordninger vedrørende hardware typisk computere og telefoner vil medarbejderne sædvanligvis få et tilbud om at købe produktet til markedspris. Vi ser på, hvad det kan betyde for arbejdsgiver. Vi håber, at Personalegoder 2014 skaber værdi for dig, og vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre den endnu mere relevant og anvendelig. God fornøjelse. Sidst i publikationen finder du et skema, som giver dig overblik over indberetningsreglerne mv. Vær opmærksom på, at der kan være undtagelser til hovedreglerne. John Cederskjold Kierans T: E: [email protected] Skat Lone Bak T: E: [email protected] Skat Søren Bech T: E: [email protected] Skat Lone Fogh Kristensen T: E: [email protected] Skat Søren Erenbjerg T: E: [email protected] Skat Tinna Bohn Voigt T: E: [email protected] Moms Personalegoder

6 Arbejdsgiverens indberetningspligt for personalegoder 6 Personalegoder 2014

7 Som arbejdsgiver forventes det, at man mestrer alle regler om skattepligt, indberetning og værdiansættelse af personalegoder. For løn, bonus, pension og større personalegoder som fri bil og fri bolig er der kun sjældent de større udfordringer med at leve op til reglerne. For andre personalegoder kan det dog være mere udfordrende, idet reglerne er komplicerede og kræver, at arbejdsgiveren har godt styr på både skattepligtsspørgsmål, værdiansættelse og indberetningskravene. Nedenfor gennemgår vi afgrænsningen mellem skattepligtige og skattefrie goder, undtagelserne for indberetningspligterne, virkningen af ikke at skulle indberette samt forskellen mellem A- og B-skattepligtige goder. Afgrænsningen mellem skattepligtige goder og skattefrie aktiviteter Som udgangspunkt omfatter arbejdsgiverens indberetningspligt alle skattepligtige personalegoder omfattet af ligningslovens 16. Dette er goder, der ydes i forbindelse med ansættelsesforhold, men også til bestyrelsesmedlemmer og andre, der er valgt eller udpeget til et lønnet hverv. Det er både de goder, der er fast aftalt med medarbejderen, men også de belønninger, der ydes ad hoc, der som hovedregel er indberetningspligtige. Dette kunne eksempelvis være tre flasker vin, en middag med chefen eller en belønningsrejse, og dette er som udgangspunkt også omfattet af indberetningspligten. Også gaver fra tredjemand (eksempelvis en leverandør) kan være omfattet af indberetningsreglerne. Omvendt er der nogle goder, som i den rette sammenhæng og under særlige forudsætninger ikke udløser skatte- og indberetningspligt. Arbejdsgiver bør derfor være bevidst om formålet med at yde et gode. Som arbejdsgiver forventes det, at man mestrer alle regler om skattepligt, indberetning og værdiansættelse af personalegoder. enhver aktivitet med sociale formål, der er skattefri, idet godet kan have så stor økonomisk værdi, at det ligger ud over normal (skattefri) personalepleje. Der er tale om en konkret vurdering, hvor ikke alene karakteren, formålet, omfanget og omkostningerne skal inddrages, men også deltagerkredsen og sammenhængen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Belønninger og andre skattepligtige aktiviteter bliver således ikke skattefri ved blot at kalde dem noget andet eller ved at koble dem sammen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Undtagelser til den generelle indberetningspligt Enkelte skattepligtige goder er specifikt undtaget fra indberetningspligten, og samtidig er en række personalegoder undtaget fra indberetningspligten, fordi goderne er skattefrie. Særligt er det værd at være opmærksom på reglerne for arbejdsmæssigt begrundede goder (bagatelgrænsen på kr.) samt reglerne for privat begrundede goder, dvs. bagatelgrænsen på kr. (2014) (se nærmere side 24). Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Der er som udgangspunkt ingen indberetningspligt for de (ganske få) goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Hvis et enkelt gode omfattet af grænsen har en værdi på over kr. inkl. moms (2014), skal arbejdsgiveren dog alligevel indberette dette til SKAT. I særlig grad ved middage og aktiviteter for grupper og afdelinger kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt formålet med aktiviteten er belønning eller at fremme det sociale fællesskab og den gode stemning på arbejdspladsen. Samtidig er det ikke Personalegoder

8 Der er som udgangspunkt ingen indberetningspligt for de (ganske få) goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Bagatelgrænsen for private personalegoder Hvis arbejdsgiveren yder personalegoder, som der ikke på anden vis er fastlagt en særskilt indberetningspligt for, eller som ikke er omfattet af den særlige bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor, er der kun indberetningspligt, hvis det enkelte personalegode har en værdi inkl. moms på over kr. pr. gave/gaveanledning. Det vil sige, at skattepligten og indberetningspligten (på samme vis som for de arbejdsrelaterede bagatelgrænsegoder) er delvist skilt ad. Mens skattepligten af goder afhænger af den samlede værdi af goder modtaget i løbet af året, så afhænger indberetningspligten af værdien for det enkelte gode. Arbejdsgiveren kan altså godt i årets løb give en række større eller mindre gaver/belønninger, der har en samlet værdi på over kr. (og dermed er skattepligtige for medarbejderen), men som ikke skal indberettes af arbejdsgiveren, fordi ingen af goderne hver for sig har en værdi over de kr. Hvis et privatbegrundet gode skal indberettes, dvs. at værdien af godet overstiger kr., er det hele godets værdi, der skal indberettes. Et privatbegrundet gode til kr. inkl. moms skal altså indberettes med kr. og ikke kun 100 kr. Samtidig skal arbejdsgiveren være opmærksom på, at det er den samlede værdi af goder ydet ved en gaveanledning, der anvendes ved vurdering af indberetningspligten; man kan altså ikke undgå indberetningspligten ved blot at splitte et gode op i mindre enkeltdele. Med hensyn til løbende aftaler, hvor medarbejderen med fast interval får tildelt samme gode, og hvor værdien af det enkelte gode er mindre end kr., skal goderne efter omstændighederne vurderes samlet i forhold til indberetningspligten. Dette kunne eksempelvis være, hvis arbejdsgiveren løbende betaler et abonnement på en avis eller et tidsskrift, et månedskort til et fitnesscenter eller kontingent til en fritidsforening. Indberetningspligten skal i så fald vurderes ud fra den samlede betaling til godet i det pågældende indkomstår. Eksempelvis medfører 12 måneders fitnessabonnement á 299 kr. pligt til indberetning af i alt kr. Som nævnt ovenfor omfatter kr. sgrænsen kun goder, der ikke er fastlagt en særskilt indberetningspligt for. Der gælder eksempelvis særskilte indberetningspligter for fri telefon, fri bil, fri bolig, kost og logi, skattepligtige sundhedsforsikringer, fri sommerbolig, visse aktieordninger mv. For disse goder skal der ske indberetning, uanset om værdien skulle være mindre end de kr. A-indkomst kontra B-indkomst? I oversigten over den skattemæssige behandling af de enkelte goder er der for en lang række goder angivet, at der er tale om B-indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde kildeskat af godets værdi, men at medarbejderen i stedet selv skal sørge for at betale skatten direkte til SKAT. Angivelserne af B-indkomst er dog givet under forudsætning af, at det er arbejdsgiveren, som bestiller og betaler for en ydelse, dvs. stiller selve godet til rådighed for medarbejderen. Er der derimod tale om, at medarbejderen selv bestiller et gode eller en ydelse hos tredjemand, og at arbejdsgiveren derefter betaler regningen (eller medarbejderen selv betaler og får refunderet udgiften), vil der i stedet være tale om beskatning af beløbet som almindelig kontantløn, dvs. A-indkomst. Hvis indberetningspligten ikke bliver overholdt Arbejdsgivere er via lovgivningen pålagt at varetage en række oplysningsforpligtelser, men da der er tale om ganske komplicerede regler, er det næppe alle virksomheder, der opfylder reglerne til punkt og prikke. En følgevirkning af arbejdsgivers manglende overholdelse af reglerne kan nemt være, at medarbejderne får ekstraregninger fra SKAT. 8 Personalegoder 2014

9 Samtidig blev der i 2012 indført nye regler, som indebærer, at der ved beregning af eventuelle bøder bør tages hensyn til virksomhedens størrelse, omsætning og om der er tale om systematiske undladelser. En følgevirkning af arbejdsgivers manglende overholdelse af reglerne kan nemt være, at medarbejderne får ekstraregninger fra SKAT. I den sammenhæng nævnes det eksempelvis, at virksomheder med ganske få medarbejdere kan nøjes med bøder i størrelsesordenen kr., mens bøder til virksomheder med flere hundrede medarbejdere som udgangspunkt kan beløbe sig til kr. pr. fejl. Bødestørrelsen behøver derfor ikke længere kun at dreje sig om undladelsens alvorlighed, men også om virksomhedens størrelse. Vi har endnu ikke set en fast linje i, hvordan SKAT vil udmønte disse regler i praksis, men under alle omstændigheder kan man kun anbefale, at arbejdsgiverne er opmærksomme på reglerne af hensyn til reglerne, medarbejderne og renomméet. Personalegoder

10 Leasing af firmabil? 10 Personalegoder 2014

11 Er leasing af firmabil en fordel? Genleasing, deleleasing, splitleasing, flexleasing hvad er forskellen? Mange arbejdsgivere vælger i dag at lease firmabiler til deres medarbejdere. Og ofte reklamerer leasingselskaberne for et meget lavt beskatningsgrundlag for leasingbilerne i forhold til samme bils sædvanlige købspris. Hvordan hænger det sammen? Når man taler om leasing af biler, støder man ofte på begreber som genleasing, deleleasing, splitleasing og flexleasing. I denne artikel ser vi på forskellen på begreberne, og vi ser på, hvordan medarbejderen beskattes ved de forskellige leasingordninger. Leasing i almindelighed Når en medarbejder skal have en firmabil til rådighed, kan arbejdsgiveren vælge enten at købe bilen eller at lease (leje) den. Ved almindeligt køb er det arbejdsgiveren, der ejer bilen, og som har risiko for værditab mv. på bilen. Ved leasing betaler arbejdsgiveren derimod en månedlig ydelse til leasingselskabet for leje af bilen, og det er leasingselskabet, der har risiko ved værditab mv. på bilen. Ved leasing er arbejdsgivers omkostninger til firmabilen lettere at opgøre løbende, hvilket er en medvirkende årsag til, at firmabiler finansieret via lønnedgang, ofte er leaset af arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan altså stille den nøjagtigt samme bilmodel til rådighed for medarbejderen ved leasing som ved køb. Spørgsmålet er blot, om det er arbejdsgiveren selv, der ejer bilen, eller om bilen ejes af et leasingselskab. Betydning for medarbejder Medarbejderen bliver beskattet af fri bil, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset firmabilen. Det er værdien af selve rådigheden, der beskattes, og beskatningen er således uafhængig af omfanget af den private kørsel. Den skattepligtige værdi af fri firmabil beregnes som 25 % af den del af bilens værdi (beregningsgrundlaget), der ikke overstiger kr., og 20 % af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst kr., og der er ingen maksimumsværdi for beregningen. Hertil lægges et miljøtillæg, svarende til 150 % af den årlige ejerafgift for firmabilen(fra og med 1. januar 2013). Skattepligtig værdi for medarbejderen kr kr. = 25 % > kr. = 20 % Miljøtillæg = 150 % af grøn ejerafgift Selve beregningsgrundlaget for værdi af fri bil afhænger af bilens alder, på det tidspunkt hvor arbejdsgiver køber eller leaser bilen: Bilen anskaffes/leases mindre end tre år efter indregistrering af bilen => Beskatningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i indtil 36 måneder, regnet fra og med den første indregistrering. Herefter reduceres beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen. Bilen anskaffes/leases mere end tre år efter indregistrering af bilen => Beskatningsgrundlaget udgør bilens værdi på købs-/leasingtidspunktet. Umiddelbart er der altså ikke forskel på beskatningen af firmabil, afhængig af om bilen er købt eller leaset men hvorfor er der så alligevel forskel? Når arbejdsgiver har købt bilen Når arbejdsgiver køber en firmabil, skal der samtidig betales registreringsafgift for I denne artikel får du svar på forskellen på begreberne, og vi ser på, hvordan medarbejderen beskattes ved de forskellige leasingordninger. Personalegoder

12 SKAT har ad flere omgange godkendt, at arbejdsgiver og en medarbejder kan indgå en aftale om i fællesskab at lease en bil såkaldt deleleasing eller splitleasing uden at det medfører beskatning af fri bil for medarbejderen. bilen. I praksis afregnes registreringsafgiften af bilforhandleren. Eksempel (*): Ny bil, indregistreret første gang 1. januar Købspris, inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift, udgør kr. Købspris, eksklusive afgift kr. Afgift: (105 % af kr.) kr. Afgift: (180 % af kr.) kr. I alt kr. * Eksemplet er alene illustrativt og er ikke udtryk for nøjagtig afgiftsberegning (der er eksempelvis ikke fratrukket nedslag i afgiftspligtig værdi for sikkerhedsudstyr). Arbejdsgiverens købspris for bilen udgør altså kr., inklusive moms og afgifter, og det er dette beløb, der udgør beregningsgrundlaget for fri bil. Når arbejdsgiveren har leaset bilen Når bilen leases, er det leasingselskabet, der berigtiger registreringsafgift af bilen, og registreringsafgiften beregnes af leasingselskabets indkøbspris for bilen. I praksis indbetaler leasingselskabet så godt som aldrig hele registreringsafgiftsbeløbet, men anvender de særlige regler om forholdsmæssig registreringsafgift, som ikke skal gennemgås nærmere her. Det registreringsafgiftsbeløb, som indgår i beskatningsgrundlaget for personbeskatning, er imidlertid det samme, som hvis leasingselskabet betaler hele registreringsafgiftsbeløbet. Eksempel (*): Ny bil, indregistreret første gang 1. januar Købspris, inklusive moms, men eksklusive afgift, udgør kr. Leasingselskabets købspris, eksklusive afgift kr. Afgift: (105 % af kr.) kr. Afgift: (180 % af kr.) kr. I alt kr. * Eksemplet er alene illustrativt og er ikke udtryk for nøjagtig afgiftsberegning (der er eksempelvis ikke fratrukket nedslag i afgiftspligtig værdi for sikkerhedsudstyr). Leasingselskabets købspris for bilen udgør altså i forhold til beregningsgrundlaget for fri bil kr., uanset om leasingselskabet betaler hele registreringsafgiftsbeløbet eller kun den forholdsmæssige registreringsafgift. Hvis det antages, at der i eksemplerne ovenfor er tale om to fuldstændig identiske biler (som leasingselskabet via mængderabatter mv. kan indkøbe billigere end almindelig køber), bliver der en forskel i beregningsgrundlaget for (den samme) fri bil på kr., afhængigt af om bilen er købt eller leaset af arbejdsgiveren. Den rabat, som leasingselskabet kan opnå ved indkøb af biler til leasing, kommer derved medarbejderen, der får fri bil stillet til rådighed, til gode, idet den lavere indkøbspris giver udslag i et lavere beskatningsgrundlag for bilen dels direkte som følge af rabatten, og dels som følge af lavere registreringsafgift. Dette er én blandt mange årsager til, at stort set samtlige frie biler er leaset frem for købt af arbejdsgiveren. Genleasing Ved genleasing forstås, at arbejdsgiveren efter endt leasingperiode indgår ny leasingaftale for samme bil. I denne situation skal reglen om, at beskatningsgrundlaget reduceres til 75 % af nyvognsprisen, ikke anvendes, hvis genleasing sker mere end 36 måneder efter første indregistrering, da genleasing indebærer et nyt kontraktforhold mel- 12 Personalegoder 2014

13 lem leasingselskabet og arbejdsgiver, og ændringen i kontraktforholdet anses for en ny anskaffelse, foretaget af arbejdsgiver. Ved genleasingen sker der ikke nogen handel med firmabilen, og der foreligger derfor ingen fakturapris, der kan danne grundlag for beskatningsgrundlaget fremadrettet. I dette tilfælde anvendes bilens markedsværdi på genleasingtidspunktet som beskatningsgrundlag. Normalt er bilens markedsværdi på genleasingtidspunktet lavere end det oprindelige beskatningsgrundlag. Dette er dog ikke altid givet, idet leasingselskaberne netop kan opnå flåderabatter ved bilens indkøb, hvilket, som nævnt, giver udslag i et lavere beskatningsgrundlag. Hertil kommer, at ekstraudstyr mv. i visse tilfælde ikke indgår i beskatningsgrundlaget ved leasingbilens første indregistrering, men det indgår derimod ved opgørelse af bilens markedsværdi på genleasingtidspunktet. Deleleasing/Splitleasing SKAT har ad flere omgange godkendt, at arbejdsgiver og en medarbejder kan indgå en aftale om i fællesskab at lease en bil såkaldt deleleasing eller splitleasing uden at det medfører beskatning af fri bil for medarbejderen. Det kunne eksempelvis være en fordel for begge parter, hvis kørselsgodtgørelsen ved erhvervsmæssig kørsel i en tilsvarende privatbil ikke dækker medarbejderens samlede omkostninger pr. kørt kilometer, og medarbejderen derfor ikke ønsker at anvende privatbilen til erhvervsmæssig kørsel. Dette er typisk tilfældet ved lidt dyrere biler. Ved dele-/splitleasing indgår henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder separate aftaler med et leasingselskab om at lease den samme bil. Leasingselskabet påtager sig samtlige udgifter for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af bilen, og leasingudgifterne bliver herefter fordelt mellem arbejdsgiver og medarbejder i forhold til henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel i bilen. Hver part hæfter alene for deres egen forpligtelse over for leasingselskabet. Det er et krav for anvendelse af dele-/splitleasing, at medarbejderen som bruger af bilen fører kørebog efter de gældende skatteregler, og at leasingydelsen løbende bliver tilpasset i forhold til fordelingen af kørte kilometer. Der stilles strenge krav til udførelsen af kørebog. Overholder parterne ikke kravene til en nøjagtig kørebog, er der risiko for, at medarbejderen bliver beskattet af fri firmabil. Der findes i dag flere udbydere af en såkaldt elektronisk kørebog, som kan generere en nøjagtig kørebog ved hjælp af en gps-enhed, som kan registrere al kørsel. Rent praktisk foregår registreringerne typisk ved, at medarbejderen via tryk på en knap i bilen skal angive, når der køres privat, og når der køres erhvervsmæssigt. SKAT har tidligere afvist at godkende elektroniske gps-dataloggere med henvisning til, at det ikke på forhånd kan afgøres, om et fremtidigt kørselsregnskab, udarbejdet ved benyttelse af elektronisk gps-datalogger, overholder kravene for kørselsregnskaber. SKAT har derimod udtalt, at det ikke er afgørende, hvilket system der anvendes til udarbejdelsen af kørselsregnskab, men alene at kørselsregnskabet er udfyldt korrekt. Det er altså ikke afgørende, om eller hvilken form for elektronisk kørebog der anvendes i forbindelse med dele-/splitleasing. Det afgørende er alene, at medarbejderen i sidste ende opnår en oversigt/ opgørelse over den reelle erhvervsmæssige kørsel, og at denne oversigt indeholder alle de påkrævede data, herunder angivelse af formålet med den erhvervsmæssige kørsel. Ved anvendelse af elektronisk kørebog opstår dog ofte tvivlsspørgsmål om, hvornår en given kørselsrute skal markeres som henholdsvis erhvervsmæssig eller privat særligt i relation til kørsler, der både er private og erhvervsmæssige. Ved dele-/splitleasing indgår henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder separate aftaler med et leasingselskab om at lease den samme bil. Personalegoder

14 Det er et krav for anvendelse af dele-/splitleasing, at medarbejderen som bruger af bilen fører kørebog efter de gældende skatteregler. Eksempel: En medarbejder kører på kundebesøg i A-by (= erhvervsmæssig kørsel). Medarbejderen kører herefter til X-by for at foretage privat ærinde (= privat kørsel?). Herfra kører medarbejderen tilbage til arbejdspladsen i Y-by (= erhvervsmæssig kørsel?). forpligtet til at oplyse leasingtager, om der er tale om flexleasing, eller om hele registreringsafgiftsbeløbet på bilen er betalt. Ved flexleasing er der i princippet tale om almindelig leasing, men hvor leasingselskabet har mulighed for at afregne registreringsafgiften forholdsmæssigt i stedet for at betale det fulde registreringsafgiftsbeløb. Afgiften beregnes således pr. påbegyndt måned af det fulde registreringsafgiftsbeløb: Ved en manuel kørebog/kilometerregistrering vil medarbejderen typisk anføre antal kilometer til og fra kunden som erhvervsmæssig kørsel. Der foreligger ingen offentliggjorte afgørelser af, hvordan medarbejderen via elektronisk kørebog skal foretage sine registreringer for den pågældende kørsel. Dette bør derfor nøje overvejes i forbindelse med indgåelse af dele-/splitleasingaftaler. Medarbejderen kan alene undgå beskatning af fri bil, hvis medarbejderen selv betaler for den private anvendelse, og der bør derfor udøves forsigtighed ved angivelse af erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med kombinationskørsler. Når det alligevel bør overvejes, om en deleleasingordning er den rigtige løsning, skyldes det, at biler i den dyrere ende også medfører en høj beskatning af fri firmabil. Denne høje beskatning af fri firmabil kan undgås ved en deleleasingordning. Der kan dermed være store besparelser at hente ved deleleasingordningen i disse tilfælde særligt når der er tale om begrænset privatkørsel og/eller dyre biler. Flexleasing Hvis bilen kun leases for en tidsbegrænset periode, er der mulighed for, at leasingselskabet alene betaler registreringsafgift for den tidsbegrænsede leasingperiode. Denne form for leasing kaldes ofte for flexleasing. Som leasingtager behøver man som udgangspunkt slet ikke at interessere sig for, om leasingselskabet anvender denne ordning, da hele ansvaret for korrekt afgiftsafregning ligger hos leasingselskabet. Leasingselskabet er (derfor) end ikke 2,0 % 0-3 måneder* 1,0 % 4-36 måneder* 0,5 % > 36 måneder* * Fra bilens første indregistrering eller ibrugtagningstidspunkt. Dertil betales en forrentning af restafgiften. Forrentningen af restafgiften kompenserer for den likviditetsfordel, der opnås, ved at betalingen af den resterende afgift udskydes og eventuelt bortfalder. Et typisk eksempel på, at restafgiften slet ikke skal betales, er, når bilen sælges til udlandet efter endt leasingperiode. Hvem kan benytte reglerne for flexleasing? Det er kun leasingselskaber, der kan anvende ordningen med flexleasing. En række betingelser skal være opfyldt, for at ordningen kan anvendes: Der skal være tale om en leasinggiver, som driver erhverv med leasing af biler. Leasingtager skal være en fysisk eller juridisk person, bosiddende i Danmark. Der skal være indgået en gyldig leasingkontrakt (der knytter sig en række krav hertil). Leasingselskabet skal være juridisk ejer af bilen. Betydning for arbejdsgiveren Når leasingselskabet ikke skal afregne fuld registreringsafgift, kan det betyde, at leasingselskaberne ofte kan tilbyde en lavere leasingydelse på grund af likviditetsbesparelse. Det er dog vigtigt at fremhæve, at 14 Personalegoder 2014

15 det formelt set er helt uden betydning for leasingtager, om leasinggiver har betalt fuld eller forholdsmæssig afgift. Betydning for medarbejderen Reglerne for beskatning af fri firmabil og det konkrete skatteberegningsgrundlag er de samme for medarbejderen, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset firmabilen, og om leasingselskabet har betalt den fulde eller den forholdsmæssige registreringsafgift. Den lavere leasingydelse, som arbejdsgiveren eventuelt kan opnå, kommer derfor umiddelbart ikke medarbejderen til gode. Medarbejderen har således de samme fordele som ved almindelig leasing nemlig den, at leasingselskabets lavere indkøbspris og lavere registreringsafgiftsbeløb kan give udslag i et lavere beskatningsgrundlag. Den momsmæssige behandling af leasing Den momsmæssige behandling af leasing af biler afhænger af biltypen. Her behandles kun reglerne om personbiler. Når en dansk virksomhed leaser en bil i et andet land, vil virksomheden som regel modtage en faktura uden moms, men den danske virksomhed skal til gengæld beregne dansk moms efter reglerne om reverse charge. Den moms, som virksomheden selv beregner, kan som udgangspunkt ikke fratrækkes, men hvis bilen er en personbil på danske nummerplader, er der principielt adgang til at fratrække det forholdsmæssige momsbeløb, hvis leasingselskabet har oplyst størrelsen af beløbet på sin faktura, eller hvis man som leasingtager kan få oplyst registreringsafgiftsbeløbet og dermed selv beregne beløbet. Afsluttende bemærkninger Som det fremgår ovenfor, rummer billeasing flere forskellige muligheder, afhængig af hvad behovet er. Det er dog vigtigt at understrege, at man altid bør se meget nøje på det forventede anvendelses- og udgiftsmønster, inden man beslutter sig for en leasingløsning. Beslutningen bør derfor altid foretages på baggrund af en helt konkret vurdering. Som udgangspunkt har virksomheden ikke fradrag for moms på leasingydelser på personbiler, ligesom der heller ikke er fradrag for moms på anskaffelse og drift af personbiler. Virksomheden kan dog fradrage en del af momsen, hvis leasingperioden er længere end seks måneder (sammenhængende), og mindst 10 % af den årlige kørsel sker i forbindelse med virksomhedens levering af varer og ydelser, hvortil der er ret til fradrag. Det er virksomheden, som skal kunne dokumentere, at den erhvervsmæssige kørsel udgør mindst 10 %. Den fradragsberettigede moms beregnes på baggrund af et særligt momsgrundlag. Leasingselskabet skal dog angive den fradragsberettigede momsandel på den månedlige faktura. Leasing af biler i andre EU-lande Ved leasing af transportmidler i andre EU-lande skal der sondres mellem kortog langtidsleasing. Her behandles kun langtidsleasing (mindst 30 dage). Som udgangspunkt har virksomheden ikke fradrag for moms på leasingydelser på personbiler, ligesom der heller ikke er fradrag for moms på anskaffelse og drift af personbiler. Personalegoder

16 Når bruttolønsordningen slutter, og pc en brænder sammen 16 Personalegoder 2014

17 Arbejdsgiverne skal ikke alene være opmærksomme på, hvordan bruttolønsordninger etableres og håndteres. Det er også nødvendigt at forholde sig til, hvad der sker ved udløb af ordningen. Igennem de seneste år har der været etableret mange forskellige bruttolønsordninger i Danmark, og i 2013 og 2014 udløber en stor del af ordningerne. For de af ordningerne, der vedrører serviceydelser som internetforbindelse, tog-/buskort, massageordninger eller uddannelse, vil servicen fra leverandøren blot ophøre, men for de meget populære ordninger vedrørende hardware typisk computere og telefoner vil medarbejderne sædvanligvis få tilbudt at købe produktet til markedspris. Dermed slipper arbejdsgiveren ud af sine forpligtelser i forhold til selve bruttolønsaftalen, men samtidig vil et salg af godet til medarbejderen indebære, at der opstår potentielle køberetlige problemstillinger. Der har endnu ikke været domme om regelgrundlaget i den forbindelse, men alt tyder på, at arbejdsgiveren i den sammenhæng skal være ganske opmærksom på købeloven. En bruttolønsaftale er ikke køb på afbetaling Det er indledningsvis væsentligt at være opmærksom på, at en bruttolønsaftale alene er en aftale om at få stillet et gode til rådighed i aftaleperioden mod reduktion af bruttolønnen. Bruttolønsaftaler er således ikke en aftale om køb på afbetaling eller lignende, og medarbejderen bliver ikke automatisk indehaver af godet efter aftalens udløb. Et godt eksempel på dette er kommet til udtryk i en sag fra Forsikringsankenævnet, hvor en person havde klaget over, at den cykel, som han havde til rådighed via en bruttolønsordning, ikke blev erstattet af hans indboforsikring i forbindelse med tyveri af cyklen. Forsikringsankenævnet gav ikke personen medhold i, at bruttolønaftalen blot var køb på afbetaling, og henviste til, at cyklen i bruttolønsperioden var arbejdsgiverens ejendom og dermed ikke omfattet af personens private forsikring. Skatteretligt er det sådan, at hvis der reelt er tale om en aftale om køb af godet allerede ved indgåelse af bruttolønsaftalen, kan aftalen slet ikke behandles som en bruttolønsaftale (fordi en skatteretligt gyldig bruttolønsaftale netop kræver, at der ikke er tale om en købsaftale) og i givet fald skal medarbejderen efterbeskattes af et beløb, svarende til bruttolønsnedgangen. En ny købsaftale Det er derfor først efter udløbet af bruttolønsaftalen, at medarbejderen frivilligt kan indgå en aftale om at købe det gode, som den pågældende hidtil har haft stillet til rådighed via bruttolønsordningen. Civilretligt vil det derfor først være fra dette tidspunkt, at man kan tale om, at medarbejderen har købt et gode. Det har betydning for selve mangelsvurderingen, men også for hvem medarbejderen i givet fald skal rette en eventuel klage over godet til. Hvem er sælger? Mange arbejdsgivere har i forbindelse med bruttolønsaftaler indgået aftaler med eksterne leasingselskaber om, at de leverede den fornødne hardware. Derfor skal det i første omgang afklares, hvem der ved leasingaftalens udløb er ejer og sælger af bruttolønsgodet, dvs. hvem en eventuel mangel skal påberåbes overfor. Der findes ikke afgørelser, som siger, at dette automatisk er arbejdsgiveren, så det Det er væsentligt at være opmærksom på, at en bruttolønsaftale alene er en aftale om at få stillet et gode til rådighed i aftaleperioden mod reduktion af bruttolønnen. Personalegoder

18 må i første omgang bero på en konkret vurdering af aftalen mellem leasingselskabet og arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren selv har anskaffet/ejer godet, er der dog ikke tvivl om, at arbejdsgiveren vil blive tildelt rollen som sælger. Dette gælder også, selv om virksomheden normalt ikke befatter sig med salg af eksempelvis computere eller telefoner. Uanset hvem medarbejderen har købt godet af, må det dog forventes, at eksempelvis købelovens ufravigelige regler om reklamationsret i to år fra købet gælder, idet det dels kun er ved handel mellem private (dvs. to ikke-professionelle parter), der kan aftales fravigelse af denne regel, dels kun hvis det specifikt er aftalt mellem parterne. Denne regel gælder også ved køb af brugte genstande. Hvilke forpligtelser gælder? Der er næppe tvivl om, at medarbejderen ved købet af et bruttolønsgode gerne vil blive ejer af en tiptop-computer, telefon eller andet og det ses derfor lejlighedsvis, at der er medarbejdere, der ser sig berettiget til at kræve omlevering, erstatning mv., hvis det efter købet viser sig, at fx computeren ikke er helt så velfungerende som først antaget. Når et salg af en computer mv. er omfattet af reglerne for forbrugerkøb, betyder det bl.a., at køberen er beskyttet af de samme regler, som gælder i andre forbrugerkøb, herunder reglerne om reklamation over fejlbehæftede varer. Det vil bl.a. sige, at køberen har ret til i to år efter købet at klage over den købte vare. Ved forbrugerkøb gælder også en formodningsregel om, at mangler konstateret i de første seks måneder af et produkts levetid må anses for at være oprindelige mangler, som sælgeren skal afhjælpe (medmindre sælger kan bevise, at skaden/manglen er opstået efterfølgende). Efter seks måneder skal køberen selv sandsynliggøre, at der var tale om en oprindelig mangel på varen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der ved udløbet af bruttolønsperioden er tale om køb af en brugt vare, og denne seks måneders formodningsregel kan derfor formentlig ikke tillægges samme vægt. Samtidig må vi understrege, at tilstedeværelsen af to års reklamationsret fra købet ikke indebærer, at leverandøren skal afhjælpe enhver mangel, der måtte 18 Personalegoder 2014

19 opstå på produktet inden for denne frist, eller at sælgeren har ansvar for, at produktet er i samme stand som en ny vare. Kun hvis produktet anses for mangelfuldt i forhold til den kendte stand på købstidspunktet, skal sælgeren afhjælpe manglen. Mangler vil altså blive defineret ud fra standen på købstidspunktet (her: udløbet af bruttolønsordningen), og som udgangspunkt vil det være medarbejderen, der skal sandsynliggøre, at manglen var ukendt, men alligevel til stede ved købet. Denne bevisbyrde kan være vanskelig at løfte særligt fordi det netop er medarbejderen selv, der har haft udstyret til rådighed i hele produktets livsperiode og derfor ved købet må antages at være bekendt med alle hændelser samt eventuelle fejl/mangler/skavanker, som udstyret lider af. Reklamationsretten er altså ikke i sig selv en afhjælpningsgaranti, og i sidste ende kan det ende med, at sælgeren kan afvise at hjælpe på grund af usikkerhed om en eventuel mangels opståen. Dog kan man som sælger ikke blankt afvise enhver reklamation, men må foretage en konkret vurdering og give medarbejderen mulighed for at dokumentere, at manglen er opstået efter købet og i øvrigt ikke var forventelig. Derfor bør man i stedet som sælger (typisk arbejdsgiver) sørge for, at der er et beredskab i virksomheden til at håndtere sådanne udfordringer. Et krav om bevidsthed Som arbejdsgiver bør man altså være ganske bevidst om, hvilke forpligtelser man har påtaget sig i forbindelse med en bruttolønsaftale. I særlig grad må det anbefales at skaffe sig fuld klarhed over, hvem der i realiteten står som sælger over for medarbejderen hvilket kan kræve en grundig læsning af aftalerne med eventuelle leverandører. Samtidig bør man også gøre sig overvejelser, om eksempelvis en computer nu også blot kan overdrages i den stand, som den er i ved udløb af bruttolønsaftalen. Vil der eksempelvis befinde sig software eller data på computeren, som ikke blot kan overdrages til en tredjemand? Og hvordan håndterer man i givet fald dette? Derfor må det anbefales, at man som arbejdsgiver er helt bevidst om, hvad der er op og ned på reglerne, og hvordan overdragelsen til medarbejderen håndteres for når en bruttolønsordning udløber, kan det desværre ellers være indledningen til uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som ingen af parterne var forberedte på. Den momsmæssige behandling af salg Virksomheden skal ved salg til medarbejderen beregne moms af det beløb, der opkræves hos medarbejderen. Hvis salget sker direkte fra fx et leasingselskab til medarbejderen, har salget ingen momsmæssig effekt hos virksomheden/ arbejdsgiveren. Et salg fra virksomheden til medarbejderen er principielt omfattet af de momsretlige transfer pricing-regler. Dette kan indebære, at hvis salgsprisen sættes kunstigt lavt, kan SKAT kræve moms af et højere beløb end medarbejderens faktiske betaling. Har virksomheden derimod ikke opnået fradrag i forbindelse med anskaffelsen, skal virksomheden heller ikke opkræve moms i forbindelse med et salg til den enkelte medarbejder. Hvis virksomheden forærer godet til den enkelte medarbejder, og virksomheden har opnået hel eller delvis momsfradrag ved indkøbet, skal godet værdisættes, og der skal beregnes moms af denne værdi. Et salg fra virksomheden til medarbejderen er principielt omfattet af de momsretlige transfer pricing-regler. Dette kan indebære, at hvis salgsprisen sættes kunstigt lavt, kan SKAT kræve moms af et højere beløb end medarbejderens faktiske betaling. Personalegoder

20 Regler for personalegoder A-Z 20 Personalegoder 2014

21 Arbejdsgiverbetalt transport Arbejdsgiverbetalt transport til offentlige transportmidler, fx HT-kort og togkort (de såkaldte pendlerkort ) mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Bliver et pendlerkort i væsentligt omfang brugt til anden befordring end til transport mellem hjem og arbejde, er der tale om et skattepligtigt gode. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, fx firmabus, flyrejser og fællesbefordring i privat bil. Skatterådet har i en konkret sag vurderet, at arbejdsgiverbetalt transport også kan foregå i en helikopter under forudsætning af, at helikopteren var anskaffet af erhvervsmæssige grunde. Stiller arbejdsgiver en BroBizz til rådighed for medarbejderen, er godet skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen som er 50 kr. for Øresundsbroen og 90 kr. for Storebæltsbroen pr. passage. Ved kørsel i egen bil kan medarbejderen i modsætning til pendlerkort godt tage det almindelige befordringsfradrag for hele strækningen, dvs. også for de kørte kilometer på broen. Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement er ligeledes skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden for BroBizz og færgeabonnement er betinget af, at medarbejderen kun bruger BroBizzen eller færgeabonnementet til kørsel mellem hjem og arbejde eller til erhvervsmæssig kørsel. Enhver anden privat anvendelse udløser skattepligt. Hvis arbejdsgiveren stiller en cykel (eller en elcykel) til rådighed for medarbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, er der også tale om arbejdsgiverbetalt transport. Det indebærer dog samtidig en formodning om, at cyklen står til den ansattes private rådighed. Denne formodning har den ansatte næppe mulighed for at afkræfte og medarbejderen vil derfor blive beskattet af værdien af fri cykel. Værdien af fri cykel (eller elcykel) ansættes til markedslejen for den periode, hvor cyklen stilles til rådighed. Moms på transport Der ikke moms på persontransport, såsom taxakørsel, tog- eller bustransport. Der er efter vores vurdering momsfradrag for indkøb og drift af firmabus til brug for arbejdsgiverbetalt transport. Fradragsretten forudsætter, at bussen er indrettet til befordring af mere end ni personer. Se mere om BroBizz i afsnittet om firmabil. Personalegoder

22 Avis Arbejdsgivers betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder eller værdiansættes til 0 kr., hvis avisen efter en konkret vurdering kan siges i overvejende grad at være ydet af hensyn til arbejdet, eller hvis medarbejderens husstand i forvejen selv holder en avis. Hvornår er fri avis et skattefrit personalegode? Avis, der leveres på arbejdspladsen Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder selv en daglig avis Medarbejderen beskattes ikke af aviser, der leveres og er til rådighed på arbejdspladsen. Avisen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2014) og er dermed skattefri, hvis grænsen ikke overskrides. Modtages flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, skal der under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kun medregnes markedsværdien af den avis, der udgør det typiske daglige privatforbrug for medarbejderen. Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdiansættes til 0 kr. i forhold til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Avis, der ikke i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet, men husstanden holder selv en daglig avis Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Husstandens privatforbrug er dækket via det private avishold. Ifølge SKATs praksis kan modtagelse af én arbejdsgiverbetalt avis som personalegode derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. I denne situation har arbejdsgiveren en pligt til aktivt at kontrollere, at medarbejderen kan dokumentere løbende udgifter til privat avishold. Modtager medarbejderen flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, beskattes medarbejderen af markedsværdien af de aviser, som arbejdsgiveren yder. Dog kan den ene avis værdiansættes til 0 kr. Aviserne vil være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. (2014) for private goder. Medarbejderen er skattepligtig af den arbejdsgiverbetalte avis, da denne anses for at dække husstandens privatforbrug. Værdiansættelsen sker til markedspris. Avisen vil være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. (2014) for private goder. Fri avis som led i en bruttolønsordning Får medarbejderen fri avis mod en nedgang i bruttolønnen, udelukker det ikke i sig selv, at avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiver skal dog konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. SKAT har anerkendt, at arbejdsgiver kan foretage en samlet konkret vurdering for hele personalegrupper, hvis personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Der er dog stadig krav om, at arbejdsgiver foretager en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, hvis medarbejderen ikke er en del af en gruppe, eller hvis gruppens opgaver ikke er ensartede. Praksis viser, at skattemyndighederne generelt anser finansiering ved lønnedgang for en klar indikation af, at avisen er begrundet i private interesser. Værdi af fri avis er omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. for private goder. Tilbyder arbejdsgiver derimod fri avis uden lønnedgang, er der en formodning om, at avisen/aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I så fald skal arbejdsgiver ikke foretage en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder eller personalegruppe har brug for avisen for at kunne udføre sit arbejde. 22 Personalegoder 2014

23 Blade og magasiner Skatterådet har i et bindende svar anført, at værdien af blade og magasiner, som arbejdsgiver havde stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse, i særlige tilfælde kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. I den konkrete sag kunne bagatelgrænsen dog anvendes for medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin efter en konkret vurdering kunne anses for at være stillet til rådighed til brug for arbejdet. Skatterådet gjorde samtidig opmærksom på, at formodningsreglen vedrørende fri avis (dvs. formodningen om, at én eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver tilbyder medarbejderne fri avis uden lønnedgang) ikke generelt kan anvendes for andre goder, som eventuelt kunne henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Da ugeblade og magasiner ikke er identiske med aviser, gælder der således ikke en formodning om, at ugeblade og magasiner altid er til brug for arbejdet, selvom arbejdsgiver tilbyder frit ugeblad/ magasin uden lønnedgang. E-abonnementer/Onlineabonnementer Arbejdsgiverens betaling af avis-/magasinabonnementer, som kun kan ses online ved brug af computer, ipad/tablet eller mobiltelefon, skal efter vores opfattelse skattemæssigt behandles på samme måde som almindelige avis-/magasinabonnementer, jf. ovenfor. Stiller arbejdsgiveren en ipad eller anden tablet til rådighed for medarbejderen sammen med onlineabonnementet, skal der i sig selv være knyttet en konkret arbejdsmæssig begrundelse til at stille ipad/tablet til rådighed, for at medarbejderen kan undgå beskatning af denne. Det forhold, at ipad/tablet skal bruges til at læse avisen/ magasinet på, kan ikke i sig selv anses som en arbejdsmæssig begrundelse. ipad/ Tablet skal værdiansættes til markedslejen. Se i øvrigt afsnittet computere. Moms på avis som personalegode Der er ikke moms på aviser. Magasiner med fagligt indhold vil typisk være momspligtige, og hvis disse betales af og leveres til virksomheden, vil der i praksis være ret til momsfradrag. Dette gælder formentligt også, hvis magasinerne leveres direkte til medarbejderens bopæl, men må i øvrigt bero på en konkret vurdering af magasinets relevans for den pågældendes arbejde. Personalegoder

24 Bagatelgrænserne Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige. For en række personalegoder gælder dog, at disse reelt kun vil blive beskattet, hvis den samlede værdi af sådanne goder overstiger kr. pr. år (2014) eller kr. pr. år (2014). Det drejer sig om goder, der kan omfattes af: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.600 kr. pr. år) Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr. pr. år). For begge bagatelgrænser gælder, at det er medarbejderen selv, der skal medtage værdien af goderne på selvangivelsen, hvis værdien af de samlede goder overstiger henholdsvis kr./5.600 kr. For begge bagatelgrænser gælder desuden, at såfremt den samlede værdi af goderne overstiger henholdsvis kr./5.600 kr. pr. år, skal den fulde værdi beskattes, og altså ikke kun den del af værdien, der overstiger bagatelgrænserne. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.600 kr.) Enkelte goder, der er begrundet i arbejdsmæssige forhold, er omfattet af den særlige bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder og skal kun beskattes, hvis den samlede værdi pr. år overstiger kr. De goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdets udførelse, skal værdiansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen på de kr. er overskredet. For at godet kan anses for i overvejende grad at være ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Det er de konkrete omstændigheder omkring arbejdets udførelse, der er afgørende, og det er således ikke udelukkende arbejdsgivers vurdering, der lægges vægt på ved vurdering af, om godet kan anses for ydet overvejende af hensyn til arbejdets udførelse. Hvilke goder omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder? Eksempler på goder, som kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Vaccination af medarbejdere, der kun vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning Mad og drikke i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiver Ansattes kørsel i specialindrettede køretøjer (dvs. biler, der ikke omfattes af reglerne om beskatning af fri bil), der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens egne produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse Privat brug (ud over kørsel mellem hjem og arbejde) af et frikort til offentlig befordring, som arbejdsgiveren har ydet til erhvervsmæssig befordring, og hvor den ansatte ikke tager befordringsfradrag Kreditkortordninger Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiver, med arbejdsgivers logo. 24 Personalegoder 2014

25 Eksempler på goder, som ikke omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Eksempler på skattepligtige goder, som ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder: Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon, computer og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radioog tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige. Det betyder, at goderne er skattepligtige, selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år. Endelig er skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen) og goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, teog frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter), ikke omfattet, og værdien af sådanne goder skal således ikke indgå ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr.) Mindre personalegoder, belønninger og gaver, som en eller flere arbejdsgivere giver til medarbejderne, beskattes ikke, hvis den samlede værdi af goderne udgør kr. pr. år pr. medarbejder eller derunder. En medarbejder har kun én bagatelgrænse, også selvom medarbejderen har flere arbejdsgivere. De goder, der kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for mindre goder, skal værdiansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbsgrænsen på de kr. er overskredet. Hvilke goder omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder? Som udgangspunkt omfattes alle goder med en værdi på kr. eller derunder. Eksempler på goder, som omfattes: Blomster, vin og chokolade Deltagergebyr til et motionsløb (kan dog være skattefrit, se side 38) Adgang til svømmehal Årskort til zoo og museer (hvis arbejdsgiver fx ikke er sponsor) Fribilletter til en sportsbegivenhed (hvis arbejdsgiver fx ikke er sponsor) En årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave). Det særlige ved julegaven Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave) omfattes af bagatelgrænsen for private goder, dvs. at værdien af gaven skal medregnes ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Hovedparten af den skattefri bagatelgrænse opbruges derfor typisk på jule- eller nytårsgaven. Jule- eller nytårsgaven beskattes dog ikke, såfremt værdien af tingsgaven udgør 800 kr. (2014) eller derunder også selvom den samlede værdi af goder inklusive julegaven måtte overstige kr. i løbet af året. Personalegoder

26 En lang række goder omfattes ikke En lang række goder falder ikke ind under den skattefri bagatelgrænse for private goder, og værdien af disse goder medregnes derfor heller ikke ved beregningen af, om beløbsgrænsen er overskredet. Eksempler på goder, som ikke kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder: Kontanter og gavekort, der sidestilles med kontanter Lejlighedsgaver (kan dog være skattefrit, se side 42) Goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor Goder, der er omfattet af særlige værdiansættelsesregler (som fx fri telefon, computer og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radioog tv-licens) Den skattepligtige del af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsbehandlinger, der er skattepligtige Skattefri goder (som fx arbejdsgiverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen, fribilletter mv.) Goder, som er omfattet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, te- og frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter). For de skattepligtige goder betyder det, at disse goder skal beskattes, også selvom værdien ikke overstiger kr. pr. år (2014). Beklædning Hvis medarbejdere får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed som personalegode, beskattes de ikke heraf, under forudsætning af at der er tale om egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, fx kitler, sikkerhedstøj eller tøj til arbejde, som medfører ekstraordinært slid eller ødelæggelse af tøjet. Arbejdsgiverbetalt tilbehør til en uniform, som fx en hvid skjorte, sorte bukser, sko eller strømper, er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis tilbehøret er en nødvendig del af den samlede arbejdsdragt også selvom disse dele af uniformen kan bruges privat og ikke er påtrykt arbejdsgivers logo. Får en medarbejder stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med arbejdsgiverens tydelige navn eller logo, og er dette tøj nødvendigt for medarbejderens arbejdsfunktion (fx receptionister), kan tøjet efter en konkret vurdering falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Udbetaler arbejdsgiver en kontant tøjgodtgørelse, er beløbet skattepligtigt, også selvom godtgørelsen i sig selv og beløbets størrelse er fastsat via en overenskomst. Får medarbejderen udleveret tøj, der ikke er begrundet i arbejdsfunktionen, medfører dette beskatning, da beklædning grundlæggende anses for et privat anliggende. Tøjet kan (afhængig af værdien) være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. for private goder. Dette gælder også sportstøj og andet fritidstøj med og uden virksomhedens logo. Der kan konkret være tale om en skattefri reklamegave, hvis der fx er tale om en T-shirt af mindre værdi. 26 Personalegoder 2014

27 Moms Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, som anvendes af medarbejderne. Det samme gælder civilbeklædning såsom bukser, skjorter, slips og pullovere, som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden. Momsfradraget er betinget af, at tøjet tilhører virksomheden, og at den del af tøjet, der er synlig, er forsynet med firmaets navn eller logo. Det er ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Derudover skal medarbejderen levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. Tilsvarende regler er gældende for sportstøj, som virksomheden udleverer til medarbejderne. Bonuspoint/Rejser med flyselskaber Mange flyselskaber har et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Medarbejdere er skattepligtige af værdien af frirejsen/overnatningen, som anvendes privat, hvis arbejdsgiver har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har udløst point til en frirejse/overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes i forhold til, hvad rejsen/overnatningen ville have kostet medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Ingen moms på bonuspoint ved flyrejser Brug af bonuspoint har ingen momsmæssige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms på flybilletter. Personalegoder

28 Computere Arbejdsgiver kan skattefrit stille en computer inklusive sædvanligt tilbehør til rådighed til brug for arbejdet også selvom medarbejderen tager computeren med hjem. En computer omfatter både stationære og bærbare computere med sædvanligt tilbehør til arbejdsmæssigt brug. En ipad eller anden tablet sidestilles efter praksis med en computer. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør, såsom en computerskærm af almindelig størrelse, softwareprogrammer, printer mv. Afgrænsningen af om tilbehør til computeren er sædvanligt, skal fortsat følge den praksis, der var gældende for multimedieskatten. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og den generelle udvikling. Skatterådet har senest fastslået, at en netværksharddisk med indbygget Blu-ray-brænder og en avanceret fotoprinter ikke på nuværende tidspunkt er sædvanligt tilbehør. I samme afgørelse fastslås det dog, at en netværksharddisk isoleret set er et sædvanligt tilbehør, og sondringen er således hårfin. Der gælder begrænsninger for, hvor mange computere en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit. Det vil sige, at der kun skattefrit kan stilles computer(e) til rådighed, som den ansatte må forventes at have et arbejdsmæssigt behov for at anvende. Computere, der fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til ægtefælle, børn, anden familie eller venner, udløser således beskatning. Denne problemstilling er særdeles aktuel, da en ipad/tablet efter praksis sidestilles med en computer, og arbejdsgiver kan derfor ikke uden særskilt arbejdsmæssig og reel begrundelse stille både en computer og en ipad/ tablet til rådighed uden beskatning. Stiller arbejdsgiver en ipad/tablet til rådighed til brug for et e-avisabonnement, er dette i sig selv ikke et arbejdsmæssigt behov. Læs mere under afsnittet om avis. Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode. Stiller arbejdsgiver sædvanligt tilbehør til rådighed uden samtidig at stille en computer til rådighed beskattes medarbejderen af markedslejen af tilbehøret, hvis det sædvanlige tilbehør benyttes privat. Bruttolønsordninger Stiller arbejdsgiver en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed, mod at medarbejderen går ned i bruttoløn, er der en formodning om, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. Det betyder, at computeren altid skal beskattes, hvis den indgår i en bruttolønsordning (lønomlægning). Indgås der efter 1. januar 2012 bruttolønsaftaler, hvor der stilles en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed, skal medarbejderen beskattes af 50 % af nyprisen hvert år, udstyret er stillet til rådighed. Dette gælder også, hvor der blot indgås en aftale om lønomlægning for en del af computerens pris. Skatterådet har således fastslået, at medarbejdere, der gik ned i løn for at dække differencen mellem den pris, arbejdsgiveren ville betale for udstyret, og en selvvalgt model, skulle beskattes med 50 % af hele nyprisen hvert år. For bruttolønsaftaler indgået før 2012, hvor computer mv. er leveret senest 29. februar 2012, gælder der særlige overgangsregler til og med Overgangsreglerne medfører, at deltagerne i bruttolønsaftalen kun skal beskattes af fri telefon (2.500 kr. pr. år i 2012 og 2013 og kr. i 2014). Hvis medarbejderen allerede er beskattet af fri telefon, medfører ordningen derfor ikke yderligere beskatning. 28 Personalegoder 2014

29 Moms arbejdscomputer Virksomhedens momsfradragsret afhænger af, hvad computeren anvendes til. Hvis computeren anvendes fuldt ud til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag. Hvis computeren derimod anvendes både erhvervsmæssigt og privat, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse. Hvis computeren er placeret hjemme hos den enkelte medarbejder, vil der være en formodning for, at computeren tillige benyttes privat, hvorfor virksomheden bør opgøre et skøn over den momspligtige anvendelse. Hvis den erhvervsmæssige anvendelse af en computer, der er opstillet på medarbejderens bopæl, er 50 %, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen ved anskaffelsen af computeren. Dette gælder, uanset om medarbejderen eventuelt har accepteret en lønnedgang for at få computeren til rådighed for bl.a. privat anvendelse. Det må forventes, at skønnet over fordelingen mellem momspligtig og privat anvendelse vil blive udøvet under et vist hensyn til, hvordan de faktiske udgifter til computeren er fordelt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I de fleste tilfælde anerkendes 50 % momsfradrag, men det afhænger som nævnt af den konkrete anvendelse af computeren, herunder bl.a. om medarbejderen kan koble sig på virksomhedens netværk mv. fra hjemmecomputeren. Bemærk, at reglerne også omfatter bærbare computere, som benyttes privat. I praksis synes det rimeligt at antage, at virksomheder, som stiller bærbare computere til rådighed for deres ansatte, kan opnå en fradragsret på %, såfremt de har udarbejdet et konkret og velbegrundet skøn over den eventuelle private anvendelse af computerne. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Personalegoder

30 Firmabil Stiller arbejdsgiver en firmabil til rådighed for medarbejderen til brug for privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af værdien af fri firmabil. Det er i realiteten rådigheden, der beskattes, og ikke den faktiske private benyttelse. Kørsel mellem hjem og arbejde betragtes som privat kørsel, og medarbejdere med firmabil kan derfor ikke få fradrag for befordring. Se vores beregningsprogram firmabil eller egen bil på hvor man ud fra pris og kørselsbehov både privat og i virksomhedsregi kan beregne, om det bedst kan betale sig med firmabil eller privat bil. Beskatningsgrundlaget Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes mellem, om arbejdsgiver har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering eller ej. Ny firmabil (biler anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering) For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 36 måneder eller derunder, anvendes nyvognsprisen som beskatningsgrundlag. Bilens værdi sættes dog altid til mindst kr. Efter de 36 måneder nedsættes beskatningsgrundlaget i de følgende indkomstår til 75 % af nyvognsprisen dog ikke til et beløb under kr. Reglerne om beskatning af fri bil blev ændret med virkning fra 1. januar De ændrede regler medfører, at en firmabil, der er indregistreret i december 2011, ikke som tidligere vil få nedsat beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen med virkning fra januar 2014 (dvs. efter 25 måneder), men først med virkning fra december 2014 (dvs. efter 36 måneder). Ændringen gælder også for biler, indregistreret før 1. januar Nyvognspris Nyvognsprisen er bilens fakturapris, inklusive moms samt registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medtages i beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil. Eftermonteret udstyr indgår som udgangspunkt ikke i beskatningsgrundlaget. Brugt firmabil (biler anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering) Er bilen på anskaffelsestidspunktet over 36 måneder gammel, regnet fra datoen fra første indregistrering, anvendes arbejdsgivers købspris som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil dog minimum kr. I denne situation sker der ikke nedsættelse af beregningsgrundlaget for fri bil i de følgende år. Hvis bilen i naturlig sammenhæng med købet sættes i stand for arbejdsgivers regning, skal udgifterne til istandsættelse lægges oven i beregningsgrundlaget. Den skattepligtige værdi af firmabil Den skattepligtige værdi af fri firmabil beregnes som 25 % af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger kr., og 20 % af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst kr., og der er ingen maksimumværdi for beregningen. Hertil lægges et miljøtillæg, svarende til 150 % af den årlige ejerafgift for firmabilen. Hvis bilen ikke er omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget 150 % af den årlige vægtafgift for bilen. I miljøtillægget medregnes ikke udligningstillæg på dieselbiler, ligesom eventuelt privatbenyttelsestillæg heller ikke medregnes. 30 Personalegoder 2014

31 Eksempel: En arbejdsgiver har købt en ny firmabil den 1. januar 2013, som stilles til rådighed for en medarbejder. Prisen for bilen er kr. Under forudsætning af en årlig ejerafgift på bilen på kr. udgør den skattepligtige værdi af fri bil og skat følgende beløb i årene 2013 til 2016*: (efter 36 måneder) Værdi Skat (ca. 55,6 %) *I eksemplet er der forudsat en marginalskat på 56 % for alle årene. Beskatningsgrundlaget reduceres til 75 % af nyvognsprisen fra 1. januar 2016, da firmabilen på dette tidspunkt er 36 måneder. Miljøtillægget udgør 150 % af den årlige ejerafgift, svarende til kr. Elbiler Elbiler beskattes på samme måde som motordrevne biler. Værdien af batteriet skal medregnes ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri elbil, selvom batteriet lejes separat af tredjemand, da batteriet anses for at være en integreret del af bilen. Der gælder særlige regler, hvis elbilen er stillet til rådighed til privat benyttelse i en forsøgsperiode på maksimalt seks måneder og som led i en forsøgsordning for elbiler med tilskud fra staten. Firmabil i en del af året/skift af firmabil Er bilen kun stillet til rådighed for medarbejderen i en del af året, sker der kun beskatning af fri bil i de måneder, hvor bilen er til rådighed. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor firmabilen helt eller delvist har været til rådighed for medarbejderen. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, fx på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af fri firmabil fortsat for hele måneden. Hvis firmabilen fx ikke har været til rådighed i perioden fra 3. juli til 6. august, beskattes medarbejderen dog kun af 11/12 af årsværdien, idet den bilfri periode overstiger 30 dage. Skifter medarbejderen firmabil én eller flere gange inden for samme måned, beskattes den pågældende af 1/12 af den årlige værdi af den dyreste af bilerne for den pågældende måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidigt, beskattes værdien af begge biler. Skal medarbejderen undgå at blive beskattet af fri bil, skal arbejdsgiver afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiver aflevere firmabilen og bilnøglerne på virksomhedens adresse, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mindst 30 dage). I den situation sker der ikke beskatning i det antal hele måneder (30 dage), hvor firmabilen ikke er til rådighed for privat brug. Det er vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at medarbejderen ikke har haft bilen til sin rådighed i perioden. Egenbetaling Der består skattemæssigt en formodning for, at arbejdsgiver afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen. Hvis medarbejderen af beskattede midler (nettoløn) betaler arbejdsgiver for at have firmabil til rådighed, modregnes egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri bil. Virksomheden skal indtægtsføre medarbejderens betalinger for råderetten. Personalegoder

32 Driftsudgifter Arbejdsgiver kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Udgifter, der typisk afholdes af arbejdsgiver, kan betegnes som ordinære driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, grønne afgifter, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder olie, vask, sprinklervæske mv. Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at udgifter til arbejdsgiverbetalt bilvask indgår som en del af bilens driftsomkostninger, således at medarbejderen ikke særskilt skulle beskattes af værdien af den fri bilvask, da medarbejderen allerede blev beskattet af fri bil. Arbejdsgiverbetalt bilvask er derimod skattepligtig for medarbejdere, der ikke har fri bil til rådighed. Udgifter til garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, BroBizz, biltog og motorvej anses derimod for at være udgifter af ikke-driftsmæssig karakter. Disse udgifter er ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af firmabil. I det omfang arbejdsgiveren afholder disse udgifter for medarbejderen, må de skattemæssige konsekvenser vurderes særskilt. Privat anvendelse Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat anvendelse. Hvis medarbejderen tager en firmabil med hjem til sin bopæl, er der en formodning for, at bilen er til rådighed for privat anvendelse. For at undgå beskatning skal medarbejderen kunne dokumentere, at firmabilen ikke benyttes privat. Det kræver som minimum, at der indgås en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiver om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel. Arbejdsgiver har pligt til at påse, at aftalen overholdes, bl.a. ved at kontrollere at fx udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Tages bilen med hjem, skal medarbejderen desuden føre kørebog for at kunne dokumentere, at bilen ikke bruges privat. Der gælder dog undtagelser for medarbejdere med kundeopsøgende arbejde og for visse biler på gule plader. Bruges bilen til privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af fri bil uanset om der er ført kørebog eller indgået en rådighedsfraskrivelseserklæring med arbejdsgiver. Særlige regler for hovedaktionærer Hovedaktionærer skal som alle andre beskattes af fri bil, når bilen stilles til rådighed for privat kørsel. Det er uden betydning for beskatningen af hovedaktionæren, om han/hun er ansat i selskabet, da fri bil beskattes ens, uanset om hovedaktionæren modtager fri bil som udbytte eller som løn. Hvis en hovedaktionær har rådighed over en firmabil, gælder der en formodning for, at bilen ikke kun er til erhvervsmæssig kørsel, men også til privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Er bilen ikke til rådighed for privat kørsel, skal dette kunne dokumenteres ved, at hovedaktionæren fører et detaljeret kørselsregnskab, hvor der stilles skærpede krav til bevis for bilens anvendelse. Dette gælder i særdeleshed, hvis bilen holder parkeret på hovedaktionærens bopæl. For hovedaktionærer vil der blive lagt stor vægt på nøjagtigheden af både kørebogsregistreringer og rådighedsfraskrivelsesaftale. Det er ikke tilstrækkeligt for at undgå beskatning af fri bil, at der er indgået en aftale mellem hovedaktionær og selskabet om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. 32 Personalegoder 2014

33 Leasing Det er i dag meget almindeligt, at arbejdsgiver leaser biler, som så stilles til rådighed for medarbejderne som fri firmabil. Udgangspunktet for beskatning af fri bil ved leasing er det samme som ved arbejdsgivers køb af bil, dvs. at medarbejderen skal beskattes af at have en fri bil til rådighed, uafhængig af om medarbejderen faktisk benytter firmabilen privat. Der gælder således ikke særlige regler for beskatning af leaset firmabil, og de forhold, som er beskrevet overfor, gælder derfor som udgangspunkt også i forhold til leasingbiler. Alligevel gælder der nogle særlige forhold for leasing, herunder at leasingbiler ofte har et andet (og lavere) beskatningsgrundlag end tilsvarende biler, som arbejdsgiver har købt. Læs mere om leasing, herunder forskellige afarter af leasing, i artiklen Leasing af firmabil, side 10. Gulpladebiler En medarbejder, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har taget fradrag for momsen ved anskaffelsen, og hvor virksomheden ikke har betalt privatbenyttelsesafgift for bilen, anses som udgangspunkt ikke for at have betalt firmabil til rådighed. Kører medarbejderen alligevel privat i bilen (herunder privat kørsel mellem bopælen og det faste arbejdssted), skal der ske beskatning af fri bil. Det er dog lovligt at anvende en gulpladebil til lejlighedsvis kørsel mellem bopælen og det faste arbejdssted op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal bruges erhvervsmæssigt, eller bilen medtages på bopælen om aftenen efter, at den udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt, og bilen den efterfølgende dag køres direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Tilkaldevagter Kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning anses ikke for privat kørsel på betingelse af: at kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov at firmabilen er udstyret med værktøj og lignende, som de forekommende reparationer kan udføres med at medarbejderen har fået et klart forbud mod at bruge firmabilen privat at der er udarbejdet en vagtplan, og der er rapporteringspligt i forhold til udkald mv. at det kan konstateres, hvilken bil der er anvendt til de enkelte vagter at antallet af biler står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang. Den vagthavende skal stå til rådighed i hele vagtperioden. SKAT anerkender derfor ikke, at der er en telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen. Ved tilkaldevagt er det tilstrækkeligt, at medarbejderen kaldes ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Det betyder, at kørsel mellem hjem og arbejde ikke er privat, hvis medarbejderen tilkaldes fra hjemmet til mindst én adresse. Medarbejderen skal dog i rådighedsperioden være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet, som eksempelvis at kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Tilkaldevagt året rundt anerkendes ikke som en reel tilkaldevagt. Selvom medarbejderen er omfattet af en vagtordning, hvor han/hun skal være til rådighed i 24 timer, kan han/hun deltage i familiefester og lignende, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat. Med familiefester og lignende forstås arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Kørsel til almindelige familiebesøg og idrætsarrangementer, som eksempelvis deltagelse i en ugentlig fodboldtræning, anses derimod for at være privat. Personalegoder

34 Specialindrettede firmabiler Er firmabilen specialindrettet, så den er uegnet til privat kørsel, omfattes bilen ikke af de almindelige regler for beskatning af fri bil. Specialindrettede firmabiler omfatter typisk kranvogne, lastvogne, lukkede kassevogne med fastmonterede hylder, som ikke umiddelbart kan fjernes, og som ikke kun udgør en begrænset del af pladsen i bagagerummet. Hvorvidt en bil kan betegnes som specialindrettet og dermed uegnet til privat kørsel, beror på en konkret vurdering fra SKAT, sammenholdt med righoldig praksis på området. Selvom der ikke sker beskatning af fri bil, bortfalder befordringsfradraget for kørsel mellem hjem og arbejde, idet kørslen i den specialindrettede bil anses for arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde. Sker der anden privat kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel i specialindrettede biler (såkaldte svinkeærinder), beskattes kørslen med en kilometertakst som personlig indkomst, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på km om året. Satsen er 3,82 kr. pr. km for 2013 og 3,73 kr. pr. km for 2014 for de første km. Det er vigtigt at understrege, at bundgrænsen på de km om året alene gælder privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel eksempelvis indkøb af dagligvarer eller afhentning af barn på vej hjem fra arbejde. Den specialindrettede bil må derimod ikke anvendes til udelukkende private ærinder eksempelvis indkøb af dagligvarer om aftenen, hvor medarbejderen kører fra hjemmet til dagligvarebutikken og hjem igen også selvom den samlede private kørsel ikke overstiger km om året. Køb af dagsbeviser Et dagsbevis giver medarbejderen mulighed for at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til fire ton, selvom bilen er registreret til erhvervsmæssig kørsel og normalt ikke må bruges til privat kørsel. Alle medarbejdere kan købe et dagsbevis, når de har arbejdsgiverens tilladelse til at anvende bilen privat. Beviset købes via TastSelv og gælder i ét døgn fra kl til Prisen for dagsbeviset afhænger dels af bilens type, dels af om virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje af bilen. Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Virksomheden har IKKE trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Totalvægt højst 3 ton Dagsbevis: DKK 225 Dagsbevis: DKK 185 Totalvægt mellem 3-4 ton Dagsbevis: DKK 185 Dagsbevis: DKK 185 Som det fremgår af figuren, koster et dagsbevis 225 kr., såfremt virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb af varebiler med en totalvægt på højst tre ton. I andre tilfælde vil dagsbeviset koste 185 kr. Der kan købes 20 dagsbeviser pr. varebil pr. kalenderår, og føreren har ansvaret for at medbringe dagsbeviset i bilen. Betalingen dækker de tilsvar, der følger af den private benyttelse af og rådighed over bilen den pågældende dag, og bilen anses fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Bemærk, at der ikke kan udstedes tilladelse til biler, der er fritaget for visse afgifter. Der er ikke fradrag for den moms, der er indeholdt i dagsbeviset. 34 Personalegoder 2014

35 Hvis dagsbeviset betales af virksomheden, så medarbejderen kan bruge gulpladebilen privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode. Dette vil altså sige, at medarbejderen ikke beskattes af værdien af fri bil, men i stedet beskattes af værdien af dagsbeviset. Moms personbiler Køb af personbiler Hvis en virksomhed køber personbiler til brug som firmabiler, er der ikke fradrag for moms af købet. Leasing af personbiler Hvis virksomheden leaser en personbil (på hvide plader), der skal anvendes som fri bil, vil virksomheden have ret til fradrag for en del af momsen af leasingudgiften, hvis leasingperioden er længere end seks måneder, og mindst 10 % af kørslen vedrører virksomhedens momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at kravet på de 10 % er opfyldt. Læs mere om leasing af personbiler i artiklen Leasing af firmabil, side 10. Driftsudgifter til personbiler Virksomheden har ikke momsfradragsret for driftsudgifter til personbiler, som fx benzin, reparationer, færgebilletter og broafgift, med undtagelse af udgifter til Øresundsbroen. Moms varevogne Køb af varevogne Der er fuld momsfradragsret for køb af en varevogn, hvis den udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. Dette gælder, uanset om varevognen vejer mere eller mindre end tre ton. Hvis varevognen ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, er der afhængig af varevognens vægt intet eller delvist fradrag for den moms, der har belastet anskaffelsessummen. Kørsel mellem eksempelvis arbejde og hjem anses som udgangspunkt for at være af privat karakter. Bemærk, at der imidlertid foreligger mere lempelige momsregler, hvis der er tale om biler, som anvendes i forbindelse med medarbejderens skiftende arbejdssteder og vagtordninger, eller hvis bilen er specialindrettet. Hvis særlige betingelser er opfyldt, anses eksempelvis kørsel mellem hjem og arbejde og svinkeærinder ikke for at være af privat karakter. Hvis varevognen anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat (hvor ovenstående særlige betingelser ikke er opfyldt), har virksomheden kun momsfradrag ved køb, hvis varevognen vejer mere end tre ton. Fradraget skal i den forbindelse opgøres på baggrund af et skøn. Leasing af varevogne Hvis virksomheden leaser en varevogn, der både skal anvendes erhvervsmæssigt og som firmabil for en medarbejder, kan virksomheden fratrække en tredjedel af momsen på leasingudgiften, hvis varevognen vejer mindre end tre ton. Vejer varevognen mere end tre ton, skal fradragsretten i stedet opgøres på baggrund af et skøn. Driftsudgifter til varevogne Momsen af driftsudgifter kan fradrages fuldt ud, hvis bilen vejer mindre end tre ton. Dette gælder, selvom vognen ligeledes anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat kørsel. Ligesom det gælder både ejede og leasede biler. For varevogne over tre ton har virksomheden kun et skønsmæssigt fradrag, hvis varevognen anvendes til både momspligtige aktiviteter og til privat kørsel mv. Personalegoder

36 Der gælder imidlertid følgende særlige regler: Firmabil over Øresund For kørsel over Øresund er der fradragsret for momsen efter de almindelige regler, uanset om der er tale om en personbil eller en varebil. Hvis kørslen udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld momsfradragsret og ellers delvis fradragsret, hvis kørslen også vedrører private formål eller momsfrie aktiviteter. Der er dog ikke fradragsret, hvis kørslen kun vedrører private eller ikke-momspligtige formål. Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på passagen. Det betyder, at den danske virksomhed kan fratrække den svenske moms på brobilletten i sin almindelige danske momsangivelse. Parkering af firmabil ved virksomhedens lejemål Landsskatteretten har fastslået, at den del af en virksomheds lejemål, der omfatter parkeringspladser, som udgangspunkt vedrører personbiler. Den del af momsen, der kan henføres til disse parkeringspladser, kan ikke fradrages. Hvis virksomheden kan dokumentere, at parkeringspladserne eller en del heraf alene benyttes til varebiler og/ eller til forretningsforbindelsers parkering af biler, vil der dog være momsfradrag. I langt de fleste tilfælde er det formentlig nødvendigt at basere fradragsretten på et skøn over den samlede anvendelse af virksomhedens parkeringsfaciliteter. Moms leasing af firmabil i andre EU-lande Danske virksomheder, der har indgået kontrakter med udenlandske leasingselskaber om langtidsleasing, dvs. i de tilfælde hvor bilerne leases i en sammenhængende periode på mere end 30 dage, skal selv beregne og afregne dansk moms af leasingafgiften efter reglerne om omvendt betalingspligt. Moms deleleasing Der findes ikke specielle momsregler i forbindelse med deleleasing, og det er derfor momslovens almindelige fradragsregler for leasing af biler, der finder anvendelse. 36 Personalegoder 2014

37 Registreringsafgift på udenlandske biler Som udgangspunkt skal der betales registreringsafgift i Danmark af biler, der anvendes af personer, som har adresse i Danmark, eller personer, som opholder sig her i landet i en længerevarende periode, dvs. hvor opholdsperioden overstiger 180 dage i løbet af et år. Indførsel af udenlandsk bil Hvis en udenlandsk bil indføres i Danmark, skal denne indregistreres senest 14 dage efter indførslen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der ikke må køres i bilen, før den er indregistreret i Danmark. Speciel registreringstilladelse for privatejede biler Udlændinge har, hvis deres ophold i Danmark er af begrænset varighed, mulighed for at få en bil indregistreret på særlige afgiftsmæssige vilkår. Dette gælder, uanset om personen er ansat af et dansk eller udenlandsk selskab. Tilladelsen gælder maksimalt for en toårig periode, men det kan i visse tilfælde være muligt at få tilladelsen fornyet efter de to år. Ordningen betyder, at registreringsafgiften for den pågældende udenlandske bil betales i kvartalvise rater (kvartalsvist forud). Derudover skal der betales et rentetillæg, beregnet ud fra det resterende registreringsbeløb. Der skal desuden betales et depositum som sikkerhed i forbindelse med restancer for registreringsforholdet ved første ratebetaling. Ordningen indebærer således, at der kun bliver betalt registreringsafgift forholdsmæssigt efter det antal måneder, hvor bilen skal køre i Danmark under ordningen. Ordningen omfatter såvel biler, som er medbragt fra udlandet, som biler købt i Danmark. Firmabiler uden dansk registreringsafgift Det er muligt for herboende personer med et ansættelsesforhold i en udenlandsk virksomhed at anvende firmabiler uden betaling af registreringsafgift i Danmark. Det er dog en betingelse, at der opnås en tilladelse fra SKAT. For at opnå denne tilladelse skal den primære kørsel foregå i udlandet. Derudover skal bilen være ejet eller leaset af den udenlandske arbejdsgiver. For at afgøre om udenlandske biler kan undgå registreringspligten i Danmark, gør SKAT brug af såvel et dagskriterium som et kilometerkriterium. Bemærk, at kun ét af kriterierne behøver at være opfyldt, men i øvrigt er disse regler ganske detaljerede og kræver en individuel vurdering. Reglerne herfor er meget komplekse, hvorfor vi anbefaler, at de nærmere forhold undersøges i hvert enkelt tilfælde. Udenlandske firmabiler Hvis en dansk virksomhed skal stille en firmabil til rådighed for en ansat med udenlandsk adresse, kan den danske virksomhed købe en udenlandsk firmabil til den ansatte. Det eneste krav er, at bilen registreres med den ansatte som bruger af bilen. Dog anses den ansatte ikke for at have udenlandsk adresse, såfremt personen opholder sig her i landet i en længerevarende periode, dvs. opholdsperioden overstiger 180 dage i løbet af et år. Flexleasing Hvis en udenlandsk eller dansk virksomhed leaser en bil til en ansat, kan leasingselskabet søge om, at den danske registreringsafgift kun betales for den begrænsede periode, leasingen vedrører. Hertil betales et rentetillæg. Ordningen anvendes ofte af leasingselskaberne og involverer ikke leasingtager i forhold til afgiftsbetaling mv. Leasingselskabet skal derimod opfylde en række betingelser, som ikke omtales nærmere her. Personalegoder

38 Firmasport og motionsfaciliteter Stiller arbejdsgiver forskellige sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, fx motionslokaler, bordtennis, billard og squashbaner, er det et skattefrit personalegode for medarbejderne. Det er en betingelse, at der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk omfang. Skattefriheden gælder kun, hvis sportsfaciliteterne er stillet til rådighed af arbejdsgiveren på arbejdsgiverens egen adresse. Skatterådet har fastslået, at idrætsfaciliteter stillet til rådighed i en virksomheds datterselskab, der drev en kæde af fitnesscentre, skulle beskattes, hvis ikke moderselskabets medarbejdere betalte for træningen på samme vis som andre kunder. Landsskatteretten har desuden fastslået, at medarbejderes brug af et sundhedshus med svømmehal, motionsfaciliteter mv., der i en nabobygning blev stillet til rådighed af den udlejer, som virksomheden havde lejet sig ind hos, ville medføre beskatning af medarbejderne. Betaler arbejdsgiver medarbejderens udgifter til et fitnesskort i et fitnesscenter, der er beliggende uden for arbejdspladsen, er dette personalegode skattepligtigt for medarbejderen, da arbejdsgiver har afholdt en privat udgift for medarbejderen. Et fitnesskort falder ikke ind under reglerne om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, men vil derimod være omfattet af bagatelgrænsen på kr. for private goder. Deltagelse i DHL Stafetten, motionsløb, firmasportsturneringer mv. Betaler arbejdsgiver tilmeldingsgebyr mv., for at medarbejdere kan deltage i et motionsløb, som eksempelvis DHL Stafetten, skal de medarbejdere, der deltager i aktiviteten, som udgangspunkt beskattes. Deltagelsen kan dog efter en konkret vurdering være skattefri, hvis arbejdsgivers betaling for deltagelse i DHL Stafetten eller andre motionsløb kan sidestilles med et årligt eller halvårligt skovtursarrangement. Det er ikke en betingelse, at alle medarbejdere deltager i det pågældende arrangement, men alle medarbejdere skal som udgangspunkt have forudsætning og mulighed for at deltage, og det pågældende arrangement skal i øvrigt egne sig som skovturslignende arrangement. Udgifterne til arrangementet skal desuden være i et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse. Medarbejderes deltagelse i eksempelvis et maratonløb vil som udgangspunkt ikke skattefrit kunne betales af arbejdsgiver, da langt færre medarbejdere vil kunne deltage i sådanne mere ekstreme motionsløb. Derved mister arrangementet sit skovturspræg. Arbejdsgivers betaling af gebyr for deltagelse i et maratonløb vil derfor medføre skattepligt for medarbejderen (men er omfattet af bagatelgrænsen på kr.). Det er endnu ikke afklaret i skatteretlig praksis, om arbejdsgiverbetalt deltagelse i firmasportsturneringer, der foregår uden for arbejdsgivers egen adresse, tilsvarende udløser beskatning. Hvis aktiviteten foregår gennem en personaleforening, hvori arbejdsgiver ikke har bestemmende indflydelse, vil personaleforeningens betaling af deltagergebyr mv. normalt være skattefri. Moms på motionslokaler Moms på indretning af motionslokaler, som arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne, er fuldt fradragsberettiget som en almindelig driftsudgift. Der er ikke momsfradrag for helt eller delvist arbejdsgiverbetalte fitnessabonnementer og lignende, hvor træningsaktiviteten finder sted uden for virksomhedens lokaler. 38 Personalegoder 2014

39 Flytteudgifter Betaler arbejdsgiver for en medarbejders flytning af privat bohave i forbindelse med skift af arbejdssted for samme arbejdsgiver, fx i forbindelse med en udstationering til udlandet, eller fordi arbejdspladsen flytter, er dette ikke skattepligtigt for medarbejderen. Betaling af flytteudgifterne skal ske i tidsmæssig sammenhæng med skift af arbejdssted/flytning af arbejdspladsen. Udbetaler arbejdsgiver i stedet en kontant flyttegodtgørelse til medarbejderen til dækning af flytteudgifter i samme forbindelse, er godtgørelsen skattepligtig for medarbejderen som almindelig lønindkomst. Medarbejderen kan tage fradrag for følgende udgifter til flytningen: flytning af bohave, rejseudgifter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer samt huslejetab i en lejebolig, hvis flytningen foretages for at opretholde ansættelse hos samme arbejdsgiver, og arbejdsgiver ikke afholder denne udgift. I de situationer, hvor en kontant flyttegodtgørelse beskattes som lønindkomst, kan der godkendes et skønsmæssigt fradrag for flytteudgifter på kr. afhængigt af bohavet og husstandens størrelse. Vælger arbejdsgiver i stedet at refundere de ovenfor nævnte flytteudgifter (flytning af bohave, rejseudgifter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer samt huslejetab i en lejebolig) mod dokumentation i form af eksterne bilag, er refusionen af udgiften skattefri for medarbejderen. Arbejdsgiver kan ikke skattefrit godtgøre nyansattes flytteudgifter, ligesom nyansatte medarbejdere heller ikke kan tage fradrag for udgifter til flytning. Moms på flytteudgifter Moms på flytteudgifter, som virksomheden afholder for sine ansatte i forbindelse med forflyttelser, kan fradrages efter de almindelige regler, hvis forflyttelsen sker på virksomhedens initiativ. Fradragets størrelse afhænger således af andelen af virksomhedens momspligtige aktivitet. Eksempelvis vil en fuldt momspligtig virksomhed have fuldt momsfradrag for denne udgift. Forsikringer Betaler arbejdsgiver en syge- og ulykkesforsikring for medarbejderen, som kun dækker i arbejdstiden, er præmien ikke skattepligtig for medarbejderen. Det samme gør sig gældende for rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgivers tjeneste. Betaler arbejdsgiver tilsvarende forsikringer for medarbejderen, som dækker forsikringsbegivenheder, der indtræffer i medarbejderens fritid, er præmien skattepligtig for medarbejderen. Personalegoder

40 Dækker forsikringen både i arbejdstiden og i fritiden, skal der sondres mellem, om forsikringssummen er over eller under kr., samt om forsikringen også dækker andre familiemedlemmer: Op til kr Medarbejderen beskattes ikke af præmien, forudsat at forsikringen ikke også dækker fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer. Over kr., eller dækker forsikringen også fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer Præmien opdeles således, at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er skattefri, og den del af præmien, som medgår til dækning af risikoen i fritiden, er skattepligtig for medarbejderen. Hvis opdeling ikke er mulig, anses 50 % af præmien ifølge praksis for at vedrøre fritiden. Beløbsgrænsen på kr. pristalsreguleres ikke. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på kr. kan forhøjes på grund af en almindelig indeksregulering til brug for vurdering af, om medarbejderen skal beskattes af præmien. Betaler arbejdsgiver en sundhedsforsikring, se afsnittet om sundhedsforsikringer for yderligere oplysninger. Moms på arbejdsgiverbetalte forsikringer Der er ikke moms på forsikringspræmier. Fortæring ved overarbejde Medarbejderen er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af gratis mad og drikkevarer i forbindelse med overarbejde. Det skattepligtige beløb kan imidlertid indgå ved opgørelse af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Værdien ansættes til et beløb, som svarer til medarbejderens besparelse ved ikke selv at afholde udgiften. Se desuden afsnittet om Bagatelgrænserne. Moms fortæring ved overarbejde Som udgangspunkt er der ikke fradragsret for momsen af udgifter til gratis/fri bespisning af medarbejdere. Hvis udgiften er strengt erhvervsmæssigt begrundet, kan momsen af restaurationsydelser til medarbejdere dog fradrages med 25 % (altså fradrag for ¼ af momsen). Udgifter til forretnings- og medarbejdermøder i virksomhedens lokaler, som er nødvendige for at sikre, at arbejdet forløber sammenhængende og godt, kan fradrages fuldt ud. Udgifter til bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejde er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget. Virksomheder kan dog fradrage moms af overarbejdsmad, hvis overarbejdet er konkret, uvarslet og beordret. Det er således afgørende for fradragsretten, om medarbejderne på forhånd har haft mulighed for at planlægge dagen ved eventuelt at tage en madpakke med. Eksempelvis er en landbrugsvirksomhed berettiget til at fradrage moms i forbindelse med bespisning af virksomhedens ansatte ved overarbejde i høstsæsonen. 40 Personalegoder 2014

41 Fratrædelsesgodtgørelse En godtgørelse, som en medarbejder modtager i forbindelse med fratrædelse af sin stilling, er skattepligtig. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales ved ophør af ansættelsen, og træder godtgørelsen ikke i stedet for løn i opsigelsesperioden ifølge ansættelseskontrakt eller lovgivningens almindelige regler, kan fratrædelsesgodtgørelsen beskattes efter lempeligere regler. Der ydes i denne situation et skattefrit bundfradrag på kr., som ikke reguleres. Skattefriheden på kr. gælder også i forhold til beregning af AM-bidrag. De lempeligere regler gælder også for de såkaldte afviklingsgodtgørelser. En afviklingsgodtgørelse er en fratrædelsesgodtgørelse, som er betinget af, at den fratrædende bliver i stillingen, indtil virksomheden er afviklet. Det er dog en betingelse, at medarbejderen ikke efterfølgende flytter med virksomheden. Modtager medarbejderen både jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse i det samme år, er der kun ét fælles skattefrit bundfradrag på kr. Medarbejderen kan vælge helt eller delvist at indbetale fratrædelsesgodtgørelsen på en pensions- eller forsikringsordning via arbejdsgiveren og dermed opnå bortseelsesvirkning. Dette er skattemæssigt gunstigt for den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen, dvs. den del, der overstiger den skattefri bundgrænse på kr. Gives fratrædelsesgodtgørelsen i form af en tingsgave, er medarbejderen skattepligtig af den del af gavens værdi, der overstiger kr. Tingsgavens værdi svarer til virksomhedens købspris inklusive moms. Moms på fratrædelsesgodtgørelser Der er ingen moms på fratrædelsesgodtgørelse til en medarbejder, der holder op i virksomheden, da godtgørelsen betragtes som løn. Hvis fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i naturalier, er der ikke fradragsret for momsen, da gaven er omfattet af fradragsbegrænsningen for naturalaflønning/gaver. Gaver Som udgangspunkt er gaver fra arbejdsgiver til medarbejdere skattepligtige. Der er dog indført en skattefri bagatelgrænse for private goder. Bagatelgrænsen reguleres årligt og udgør i kr. pr. medarbejder. Arbejdsgiver kan således skattefrit give sine medarbejdere påskønnelser og gaver til en værdi af kr. årligt i Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave skal medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse. Jule- eller nytårsgaven er dog altid skattefri, hvis der er tale om tingsgaver med en markedsværdi på ikke over 800 kr. inkl. moms (2014). Dette gælder, uanset om bagatelgrænsen på kr. samlet set er overskredet. Personalegoder

42 Lejlighedsgaver Lejlighedsgaver i form af naturalier (tingsgaver) i anledning af private begivenheder som fx runde fødselsdage, bryllupper, fødsel og lignende traditionelle begivenheder beskattes ikke, hvis gaven er af mindre værdi, der passer til anledningen. Også en sædvanlig gave ved andre lejligheder, der har tilknytning til privatsfæren, såsom færdiggørelse af uddannelse eller overgang til pension, er i praksis anset som en lejlighedsgave. Værdien af lejlighedsgaver skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Giver arbejdsgiver en tingsgave, som overstiger det, som må anses for passende, er der tale om et skattepligtigt gode for medarbejderen. Hele gaven bliver dermed skattepligtig. Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at medarbejdere i samme år skattefrit kunne modtage en julegave og en lejlighedsgave i anledning af en privat mærkedag, når begge gaver gives i naturalier, og værdien enkeltvis ikke overstiger beløbsgrænsen for julegaver. Skatterådet bekræftede endvidere, at medarbejderne kunne modtage en skattefri lejlighedsgave fra personaleforeningen, da arbejdsgiver ikke blev anset for at have væsentlig indflydelse på personaleforeningen. Gaver til jubilæer og andre arbejdsrelaterede begivenheder anses ikke som skattefrie lejlighedsgaver og er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen, medmindre de særlige regler om jubilæumsgratialer kan anvendes. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at en tingsgave til en værdi af kr., der blev givet i anledning af medarbejderens 10 års jubilæum, var skattefri. Værdien af gaven medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Kontantgaver og gavekort Kontanter er skattepligtige, svarende til det fulde/pålydende beløb. Kontanter omfattes ikke af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. eller af reglen om skattefrie julegaver. 42 Personalegoder 2014

43 Et gavekort er som udgangspunkt skattepligtigt med den pålydende værdi, men gavekort kan også være omfattet af den skattefri bagatelgrænse for private goder eller julegavegrænsen efter en konkret vurdering. Et gavekort, der gives i stedet for naturalier/ en tingsgave, fx gavekort til en vase eller til en ansigtsbehandling, kan således efter omstændighederne anses for et naturaliegode og ikke som kontanter. For sådanne naturaliegavekort er det dog en klar forudsætning, at de ikke kan konverteres til kontanter, men kun til den ydelse, som gavekortet nævner. Modtager medarbejderen et gavekort som julegave, hvor der kan vælges mellem en række forskellige tingsgaver (hvor værdien ikke overstiger beløbsgrænsen for julegaver), vil det afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om en skattefri julegave eller en skattepligtig kontantgave. I praksis er der godkendt skattefrihed i en situation, hvor medarbejderne via internettet (en såkaldt julegaveportal ) kunne vælge mellem op til 25 forskellige gaver, og hvor gavekortet tydeligt ikke kunne veksles til kontanter. Skatterådet har desuden bekræftet, at en julegave i form af et gavebevis til en hotelovernatning, hvor der fx kunne vælges blandt ca. 50 hoteller, ikke var skattepligtig for de ansatte, forudsat at værdien ikke oversteg beløbsgrænsen for julegaver. Ligeledes skulle medarbejderne ikke beskattes af et gavekort, hvor gavekortet gav adgang til at vælge blandt tre af arbejdsgiver på forhånd udvalgte menuer på en bestemt navngiven restaurant. Skatterådet fandt derimod, at medarbejdere var skattepligtige af en julegave fra deres arbejdsgiver i form af et åbent gavekort, som gav adgang til en bred vifte af gaver i form af mad og drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, sportsaktiviteter mv. Medarbejderne havde endvidere mulighed for at supplere op og lægge flere oplevelsesgavekort sammen, hvis gavekortet havde en mindre værdi end den ønskede gave. Gavekortet var skattepligtigt, da det eneste, der begrænsede de ansattes valgmuligheder, var begrænsninger i arbejdsgivers udbud/sortiment. Moms på personalegaver Der er ikke fradragsret for moms på gaver til medarbejdere, uanset om gaven holder sig inden for den skattemæssige grænse (jf. ovenfor). Gaven sidestilles med naturalaflønning. Helårsbolig Har medarbejderen hel eller delvis fri helårsbolig til sin rådighed som personalegode, beskattes han/hun af værdi af fri bolig. Værdien ansættes ud fra boligens markedsleje, hvor der ved værdiansættelsen tages hensyn til eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt. Reglerne gælder, uanset om boligen er beliggende her i landet eller i udlandet. Ved værdiansættelsen skelnes der mellem, om boligen er stillet til rådighed for medarbejdere eller hovedaktionærer m.fl. Forskellen i beskatning er dog blevet mindre efter afskaffelsen af Skatterådets årlige vejledende anvisning om markedslejen (de såkaldte skematiske satser ) pr. 1. januar Personalegoder

44 Medarbejdere For medarbejdere svarer værdien af den skattepligtige værdi af fri bolig til markedslejen. Er arbejdsgiver selv lejer af den bolig, der stilles til rådighed for medarbejderen, anvendes den af arbejdsgiver betalte leje som beskatningsgrundlag, forudsat at der er tale om et lejeforhold mellem uafhængige parter. Afholder arbejdsgiver ikke selv en lejeudgift (fx fordi arbejdsgiver selv ejer boligen), skal arbejdsgiver foretage en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi for at fastsætte markedslejen. Dette kan fx ske ved at se på lejen på andre tilsvarende boliger i området. Hvis der er tilknyttet en fraflytningspligt til boligen i tilfælde af ophør af ansættelsen, gives der ved opgørelsen af markedslejen et nedslag på 10 %. Hvis der er tilknyttet en bopæls- og fraflytningspligt, udgør nedslaget 30 % (der kan dog kun anerkendes en reel bopælspligt i forbindelse med særlige typer erhverv). Betaler arbejdsgiver ud over den frie bolig også direkte for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, vand og/eller varme, skal udgiften hertil beskattes hos medarbejderen oven i værdien af fri bolig. Betaler medarbejderne leje, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri bolig. Hovedaktionærer m.fl. (selskabet ejer boligen) For hovedaktionærer og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning gælder der særlige regler for beskatning af fri bolig. Den omfattede personkreds beskattes af markedslejen, som beregnes på basis af, hvad det ville koste at eje den pågældende bolig. Af praktiske årsager anvendes procentsatser til beregning af markedslejen. Værdien af en fri helårsbolig beregnes som 5 % af det største beløb af enten anskaffelsessummen inklusive forbedringer eller ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før det relevante indkomstår. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger kr., og 3 % af det beløb, der overstiger kr., svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af reglerne for beregning af ejendomsværdiskat. Beregningsgrundlaget kan skifte fra år til år. Det er aktuelt, hvis ejendommen bliver forbedret, så anskaffelsessummen med tillæg af forbedringsudgifter overstiger ejendomsværdien pr. 1. oktober, eller hvis ejendomsværdien stiger så meget, at den kommer til at overstige ejendommens kontante anskaffelsessum. Bemærk, at hvis ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993, kan selskabet vælge mellem de særlige indgangsværdier, hvorved anskaffelsessummen kan hæves til et højere niveau end den faktiske anskaffelsessum. Der indgår vedligeholdelsesudgifter i den beregnede værdi af fri bolig. Til gengæld skal hovedaktionæren m.fl. beskattes særskilt, hvis selskabet afholder udgifter til el, vand, varme, rengøring, gartner, fællesantenne eller lignende. Desuden skal ejendomsskatten lægges særskilt til den beregnede værdi af fri bolig. Værdien af fri bolig nedsættes med egenbetalinger til selskabet vedrørende boligen. Selskabet, der stiller den fri bolig til rådighed for hovedaktionæren m.fl., skal løbende opgøre ejendommens kontante anskaffelsessum inklusive akkumulerede forbedringer. Selskabet kan kun tillægge forbedringsudgifter til ejendommens anskaffelsessum ved opgørelse af en senere ejendomsavance, hvis forbedringsudgifterne også er medregnet i værdien af hovedaktionærens m.fl. frie helårsbolig. 44 Personalegoder 2014

45 Hovedaktionærer m.fl. (selskabet lejer boligen af tredjemand) Har selskabet lejet en bolig af tredjemand til hovedaktionæren, sker der beskatning med udgangspunkt i den faktiske markedsleje og forbrugsomkostninger betalt af selskabet. Landmænd og andre, der har bopælspligt på ejendommen Landmænd, som har bopælspligt på virksomhedens ejendom, er ikke omfattet af reglerne for hovedaktionærer m.fl., men skal anvende de regler, der gælder for øvrige lønmodtagere. Dette gælder også andre persongrupper, hvor lovgivningen stiller krav om, at de bor på virksomhedens ejendom. Undtagelsen er begrundet i, at den skærpede beskatning af fri helårsbolig for ansatte hovedaktionærer m.fl. ikke findes rimelig i relation til personer som fx landmænd og andre, der på grund af lovgivningen ikke kan fravælge rådigheden over helårsboligen eller vælge at overtage boligen personligt. Moms på fri bolig som personalegode Der er ikke momsfradrag for anskaffelses- og driftsudgifter til bolig for virksomhedens personale og indehaver. Internet-/Bredbåndsforbindelse Arbejdsgiver kan skattefrit stille en internetforbindelse til rådighed for medarbejderen, hvis det sker som led i etablering af en hjemmearbejdsplads. Skattefriheden omfatter dels selve internet-/bredbåndsforbindelsen, dels etableringsudgiften og tillægsydelser, der anses som sædvanlige og er en integreret del af abonnementet. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser (en såkaldt dongle ). Det er et krav for skattefriheden, at medarbejderen via internetforbindelsen kan få adgang til arbejdsgivers interne netværk og dermed har adgang til stort set de samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Adgang til arbejdsgivers hjemmeside og egen mailboks er efter praksis ikke nok, men omvendt er det ikke et krav, at medarbejderen skal have adgang til alle funktionaliteter. Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemmefra via internetforbindelsen. Skatteministeriet har i forbindelse med ændring af reglerne om multimedieskat udtalt, at adgang via datakommunikationsforbindelse til arbejdsgiverens netværk skal forstås i bred forstand. En datakommunikationsforbindelse, der via forskellige tjenester giver adgang til eksterne servere, hvor arbejdsgiver har købt sig adgang, må i denne forbindelse sidestilles med adgang til arbejdsgiverens netværk. Det afgørende er, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Har medarbejderen ikke adgang til arbejdsgivers netværk, beskattes medarbejderen af værdien af fri telefon med kr. pr. år (2014). Der sker dog ikke ekstra beskatning, hvis medarbejderen allerede er beskattet af fri telefon. Internet-/Bredbåndsforbindelse gennem mobil- eller fastnettelefon Skattefrihed for internet-/bredbåndsforbindelser gælder ikke tilfælde, hvor en mobiltelefon eller fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgivers netværk. I disse situationer behandles telefonen og den dertil knyttede internet-/ bredbåndsforbindelse skattemæssigt som en telefon. Eller med andre ord kan det forhold, Personalegoder

46 at medarbejderen kan opnå adgang til arbejdsgivers netværk gennem mobiltelefon, ikke i sig selv undtage mobiltelefonen for beskatning (det kan en tro og love-erklæring og udelukkende erhvervsmæssig anvendelse derimod). Tillægsydelser I abonnementsudgiften indgår ofte også en række andre ydelser end selve internetadgangen. Disse tillægsydelser (fx download af musik) er også omfattet af skattefriheden for bredbåndsforbindelsen, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles, og hvis ydelserne kan anses for en sædvanlig del af abonnementet. Det er desuden en betingelse, at der er tale om mindre tillægsydelser, som om end ikke er gratis så dog har en ganske lav værdi. Kan tillægsydelsen ikke anses som sædvanlig, eller har ydelsen et vist omfang og værdi, er medarbejderen skattepligtig heraf også selvom internetforbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Tillægsydelsen beskattes med markedsværdien. Sædvanlige ydelser er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Skatterådet fandt i 2009, at tv-programpakker, der indgik i et abonnement med internet og telefon, ikke kunne anses som sædvanlige. Skatterådet kom frem til samme resultat i 2012 og tilføjede desuden, at tv-programpakkerne havde et sådant omfang og værdi (sammenlignet med værdien af bredbåndsforbindelsen), at der ikke var tale om mindre tillægsydelser. Også af den grund skulle værdien af tv-programpakkerne beskattes særskilt. Gratis tillægsydelser (som download af musik) er anset som en sædvanlig del af bredbåndsabonnementet og er dermed skattefri, hvis bredbåndsforbindelsen giver adgang til arbejdsgivers netværk. Ip-telefoni Det forhold, at internetforbindelsen samtidig kan anvendes til ip-telefoni, medfører som udgangspunkt ikke beskatning af fri telefon, såfremt ip-telefoni er en sædvanlig og integreret del af internetabonnementet, som arbejdsgiver ikke skal betale særskilt for, jf. ovenfor. Skatterådet har vurderet, at en bredbåndsforbindelse, som gav adgang til arbejdsgivers netværk, var skattefri, på trods af at bredbåndsforbindelsen samtidig indeholdt et integreret fastnettelefonabonnement, idet opkald blev faktureret til medarbejderen selv privat. Modsat fandt Skatterådet, at der ville være tale om et skattepligtigt gode, hvis arbejdsgiver betalte særskilt for det integrerede fastnettelefonabonnement. I den konkrete sag var prisen på et fastnet-flatrate-abonnement henholdsvis 79 kr. og 165 kr., hvor prisen for selve internetforbindelsen udgjorde 299 kr. Skatterådet fandt dermed, at der ikke var tale om en mindre tillægsydelse, da arbejdsgivers udgift til fastnettelefonabonnementet ikke kunne anses for en gratis tillægsydelse. Moms bredbånd/datakommunikation Momsfradrag for udgifter til bredbånd, herunder anskaffelse og forbrug, som stilles til rådighed på medarbejderens private bopæl, afhænger af den momspligtige anvendelse, som fastsættes efter et skøn. Momsfradraget for bredbånd følger således reglerne for mobiltelefoner. Som tommelfingerregel anerkender SKAT, at halvdelen af udgiften anses for at være erhvervsmæssig. Det er en betingelse for virksomhedens momsfradrag, at regningen stiles til og betales af virksomheden. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Vi anbefaler (af hensyn til dokumentation over for SKAT), at virksomheden har taget stilling til, hvad der ligger til grund for det skøn, der er udøvet. 46 Personalegoder 2014

47 Jagt Hvis en medarbejder får adgang til en jagtret som led i ansættelsesforholdet, er medarbejderen skattepligtig heraf. Beskatningen sker på grundlag af markedsværdien af jagtretten. Undtaget fra skattepligten er dog medarbejdere, der, som en del af deres ansættelsesforhold, udfører eller deltager i jagtaktiviteter, dvs. jagten er en del af medarbejderens sædvanlige arbejdsfunktioner (fx skytter). Sådanne medarbejdere skal desuden ikke beskattes, hvis de deltager i jagter, som arbejdsgiveren arrangerer som led i sociale personalesammenkomster, da medarbejderens deltagelse i så fald anses som erhvervsmæssig. Har medarbejderen adgang til jagt på arbejdsgivers arealer uden for normal arbejdstid, er dette som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode. Modtager medarbejderen et eventuelt jagtudbytte, som ikke er omfattet af jagtretten/ ansættelsesforholdet, skal der ske særskilt beskatning heraf, svarende til markedsværdien. Moms i forbindelse med jagt Der er ikke momsfradrag for udgifter i forbindelse med jagt, afholdt for virksomhedens medarbejdere. Udgifter til jagt, herunder bespisning af virksomhedens forretningsforbindelser, vil heller ikke være fradragsberettiget. Jubilæumsgratiale Modtagne gratialer i anledning af virksomhedens eller medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Dette gælder, uanset om gratialet udbetales kontant eller gives i form af tingsgaver. Dog betales der ikke AM-bidrag af tingsgaver. Ved særlige jubilæer er beskatningen lempet, idet der ydes et skattefrit bundfradrag på kr., som ikke reguleres. Skattefriheden på kr. gælder også i forhold til beregning af AM-bidrag. De lempelige regler gælder, når medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25 år og 35 år eller et større antal år end 35 deleligt med 5. Gratiale i forbindelse med 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes derimod ikke af de gunstige regler. Gaver i anledning af jubilæer kan heller ikke anses som en skattefri lejlighedsgave. Giver arbejdsgiver en fridag med løn, kan lønnen dog ikke beskattes efter reglerne om jubilæumsgratialer, men skal beskattes som almindelig løn. Er der tale om et gratiale i forbindelse med virksomhedens jubilæum, finder de lempelige regler anvendelse, hvis virksomheden har bestået i 25 år eller i et åremål deleligt med 25. Det er samtidig en betingelse, at gratialet udbetales til samtlige medarbejdere, herunder også deltidsansatte, og at samtlige fuldtidsansatte medarbejdere får udbetalt det samme beløb i gratiale. For deltidsansatte kan størrelsen af gratialet nedsættes i forhold til antal arbejdstimer pr. uge. Personalegoder

48 Det er en forudsætning for skattefriheden, at modtageren af gratialet står i et tjenesteforhold til arbejdsgiveren og er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der har jubilæum og udbetaler gratialet. Moms på jubilæumsgratialer som personalegode Jubilæumsgratialer skal sidestilles med udbetaling af løn, som ikke er momsbelagt. Hvis gratialet udbetales ved naturalier, er der ikke fradragsret for momsen, da naturalaflønning ikke berettiger til momsfradrag. Kaffe-, te- og frugtordninger Arbejdsgiverbetalte kaffe-, te- og frugtordninger, der ydes på arbejdspladsen, beskattes ikke. Det er dog et krav, at ordningen er til rådighed for alle medarbejdere som led i den almindelige personalepleje. Der kan derfor ikke opkræves betaling for at medvirke i ordningen via en bruttolønsnedgang. Moms på fri kaffe, te og frugt på arbejdspladsen Der er ikke momsfradragsret for udgifterne til gratis kaffe og te til medarbejderne, da dette er omfattet af fradragsbegrænsningen for fri kost til medarbejderne. Der er heller ikke momsfradrag for frugtordninger, som arbejdsgiver stiller gratis til rådighed for medarbejderne. Derimod er der fradrag for den del af udgifterne, der vedrører interne personalemøder, uvarslet overarbejde samt møder med forretningsforbindelser mv. Se afsnittene Fortæring ved overarbejde og Kantineordninger. 48 Personalegoder 2014

49 Kantineordninger Medarbejdere, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige heraf. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, dvs. skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Betaler medarbejderne for maden, men er medarbejdernes egenbetaling til kantinemaden lavere end markedsværdien, sker der dog ikke beskatning, hvis arbejdsgivers tilskud er af uvæsentlig værdi. SKAT har i en vejledning vedrørende den skattemæssige behandling af kantineordninger taget stilling til, hvad der kan anses som tilskud af uvæsentlig værdi. Tilskud af uvæsentlig værdi, som arbejdsgiver yder til en almindelig kantineordning, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som er ydet som led i almindelig personalepleje, er skattefrit for medarbejderne. Hvis kantinen serverer gængs standardmad og -drikke, kan godet betragtes som uden væsentlig værdi, hvis medarbejderen (som minimum) betaler følgende for maden af beskattede midler: Et standardmåltid, eksklusive drikkevarer: 15 kr. (inklusive moms) Et standardmåltid, inklusive drikkevarer: 20 kr. (inklusive moms). Ved et standardmåltid forstås typisk tre almindelige stykker mad (smørrebrød). Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, reduceres den vejledende pris for maden tilsvarende. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt også som standardmåltider. Hvis den serverede mad ikke er af almindelig standard, men har et luksuriøst præg, skal medarbejdernes egenbetaling afspejle dette. I givet fald må en passende egenbetaling bero på et skøn. For nogle medarbejdere, fx køkken- og serveringspersonale, sygehuspersonale og medhjælpere i landbrug, gælder der særlige regler. Mindre egenbetaling end minimumssatsen SKATs vejledende værdier kan ikke bruges i de situationer, hvor medarbejderen får et standardmåltid, men betaler et mindre beløb end minimumssatsen (dvs. medarbejderens egenbetaling er mindre end henholdsvis 15/20 kr., inklusive moms). I disse situationer skal der foretages en konkret skønsmæssig værdiansættelse af madens markedsværdi, hvilket sædvanligvis vil svare til arbejdsgiverens omkostning. Medarbejderen skal beskattes af hele differencen mellem markedsværdien og egenbetalingen og altså ikke kun af differencen op til SKATs minimumssats. Ekstern leverandør af kantineordning SKATs vejledende værdier kan også anvendes i de situationer, hvor maden leveres udefra af en ekstern leverandør. Det forudsætter dog, at maden er indkøbt til kantineordningen og ikke til den enkelte medarbejder. Heri ligger især, at maden stilles frem til selvbetjening (buffet), og at arbejdsgiver løbende indkøber et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag (der kan dog tages højde for ferieperioder og lignende). Foretager medarbejderne selv personlige forudbestillinger af frokosten, er ordningen ikke omfattet af de vejledende værdier, og medarbejderne beskattes i stedet for af måltidets markedsværdi, fratrukket en eventuel egenbetaling. Moms kantineordninger Hvis en virksomhed driver kantine, og virksomhedens medarbejdere køber mad og drikkevarer derfra, er der ret til fuld fradragsret for moms af indkøb mv. i denne forbindelse. Dette Personalegoder

50 gælder ligeledes, hvis virksomheden køber maden af et cateringselskab. Det afgørende er, at kantinen drives for virksomhedens egen regning og risiko altså hvem der opkræver penge fra medarbejderne. Typisk giver virksomheden et tilskud til kantinen, således at medarbejderne kan købe maden og drikkevarerne billigere end virksomhedens faktiske udgifter hertil. Eftersom der er tale om salg mellem interesseforbundne parter her virksomhed og medarbejdere, hvor medarbejderne ikke har ret til fuldt momsfradrag skal virksomheden afregne salgsmomsen ud fra normalværdien. Ved kantiner anses normalværdien som indkøbs- eller fremstillingsprisen (dvs. uden avance), inklusive lønninger til personale. Det betyder, at der skal afregnes salgsmoms, svarende til de reelle udgifter til fremstilling af maden. Eftersom udregningen af den reelle kostpris kan være administrativ tung, er det muligt for virksomhederne at anvende en forenklet metode ved opgørelsen af salgsmomsgrundlaget. Forskel på fradragsregler for køb af mad og gratis mad i kantineordninger Ovenstående gælder dog kun, når maden sælges og altså ikke, hvis den eksempelvis gives gratis væk til medarbejdere. I så fald vil der være tale om en ikke-fradragsberettiget udgift til bespisning. Momsen af udgifter til spisefaciliteter som borde og stole mv. kan fradrages i overensstemmelse med virksomhedens almindelige momsfradragsret, da udgifterne hertil anses for at være en driftsudgift. Hvis virksomheden enten kun har momsfrie aktiviteter eller har blandede momsfrie og momspligtige aktiviteter ud over den momspligtige kantinedrift, kan virksomheden kun tage delvist fradrag for udgifter til spisefaciliteter. Dette forudsætter dog, at kantinefaciliteterne 50 Personalegoder 2014

51 også benyttes af medarbejdere, som ikke er omfattet af kantineordningen, eller at kantinen (også) anvendes til møder mv. Endelig vil der som udgangspunkt være fuldt momsfradrag for indretning af køkken (eventuel modifikation for visse driftsmidler, der må anses at anvendes blandet, fx opvaskemaskinen). Anvendelse af kantinen til møder I forbindelse med opgørelse af kantinemomsen (altså udregningen af salgsmomsen for kantinesalget) kan virksomheder fratrække den andel, hvor kantinen anvendes til interne eller eksterne møder. Det betyder, at fuldt momspligtige virksomheder har fuldt fradrag for mødebespisning, selvom der ikke afregnes salgsmoms heraf. Fradragsretten gælder, uanset om der er tale om interne medarbejdermøder eller møder med forretningsforbindelser. Det afgørende for fradragsretten er, at formålet med mødet er, at arbejdet skal forløbe godt og sammenhængende. SKAT har i et styresignal meldt ud, at virksomheder, der ikke kan/vil føre detaljeret regnskab over, hvor meget af maden fra kantinen der serveres ved møder med forretningsforbindelser mv., kan anvende en standardsats på 3 %, således at der ikke skal afregnes moms af 3 % af salget/forbruget af råvarer mv. i kantinen. Anvendelsen af denne standardsats vil fungere som en administrativ lettelse af virksomhedens kantine-/repræsentationsopgørelse. I styresignalet oplister SKAT nogle klare situationer, hvor der ikke er tvivl om fradragsretten. Således har virksomheden bl.a. momsfradrag for interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage og interne kursusaktiviteter. Fradragsretten gælder, som vi forstår styresignalet, uanset om maden kommer fra virksomhedens egen kantine eller som catering. Derimod kan der ifølge SKATs styresignal ikke tages momsfradrag for daglig bespisning af medarbejdere eller i forbindelse med markering af medarbejderes fødselsdage, julefrokoster mv. Kontingenter Betaler arbejdsgiver kontingenter på vegne af medarbejderne, vil værdien som udgangspunkt være skattepligtig. Det skyldes, at der er tale om, at arbejdsgiver betaler medarbejderens private udgifter. Kontingentet kan samtidig være fradragsberettiget for medarbejderen som et fagligt kontingent. Fradraget skal foretages af medarbejderen på selvangivelsen. I særlige situationer kan det forekomme, at medarbejderen bliver indmeldt i en forening efter krav fra arbejdsgiver. Hvis medlemskabet ikke har noget privat formål for medarbejderen, vil kontingentet normalt ikke være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Arbejdsgiverbetalt medlemskab af foreninger/grupper, hvor aktiviteterne er af rent faglig karakter, eksempelvis erfa-grupper, anses som erhvervsmæssigt begrundede og udløser ikke beskatning. Skatterådet fandt således, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af et ledelsesnetværk (de såkaldte VL-grupper) efter en konkret vurdering ikke medførte beskatning. Personalegoder

52 Der skal ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I en situation, hvor en virksomhed, som solgte golfudstyr, krævede, at de ansatte var golfspillere og i den forbindelse ville betale medlemskab af en golfklub, blev udgiften til kontingentet anset for et skattepligtigt gode, som ikke var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Tilsvarende anses betaling af medarbejdernes medlemskab af netværksgrupper (fx Lions Club eller Rotary) som skattepligtig indkomst, uanset at der også kan være erhvervsmæssige grunde til medlemskabet. Moms på arbejdsgiverbetalte kontingenter Faglige kontingenter vil som udgangspunkt være uden moms. Andre kontingenter af privat karakter og med moms er ikke fradragsberettigede for virksomheden, da der er tale om naturalaflønning. Kreditkort til medarbejdere Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for at dække erhvervsmæssige udgifter, er gebyret for udstedelsen/fornyelsen af kortet skattefrit. Kan kortet samtidig anvendes til (midlertidig) finansiering af private køb, eller hvis der inden for samme aftale også udstedes et privatkort, er kortgebyret alene skattepligtigt, hvis værdien ikke kan rummes inden for bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Moms på kreditkort Gebyr for udstedelse af kreditkort er momsfrit. Kunstforening Økonomiske tilskud, som en arbejdsgiver betaler til en personalekunstforening, hvor kunstforeningsaktiviteterne foregår på arbejdspladsen, er ikke skattepligtige for medarbejderne. Foregår aktiviteterne uden for arbejdspladsen, eller har arbejdsgiver en væsentlig og direkte indflydelse på foreningen (fx fordi arbejdsgivers tilskud pr. medarbejder pr. år udgør kr. eller derover), skal medarbejdere, som deltager i aktiviteterne, beskattes heraf. Læs mere om arbejdsgivers direkte og væsentlig indflydelse i afsnittet om Personaleforeninger. Som udgangspunkt skal vinderen af et kunstværk beskattes af gevinsten, uanset om lodtrækningen sker via en kunstforening på arbejdspladsen eller en forening uden for arbejdspladsen. Har arbejdsgiver ikke væsentlig indflydelse på kunstforeningen, skal medarbejderen beskattes af den subjektive værdi af kunstværket, dvs. den værdi kunstværket har for medarbejderen. Den subjektive værdi kan konkret være lavere end markedsværdien af kunstværket. Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi kan medarbejderen desuden fratrække eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes. 52 Personalegoder 2014

53 Kan kunstværket derimod anses for ydet af arbejdsgiver, fordi arbejdsgiver har væsentlig indflydelse på kunstforeningen, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien, dvs. den værdi, det må antages at koste medarbejderen at købe kunstværket i almindelig fri handel. Medarbejderen har fradrag for eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes. Værdien af et kunstværk omfattes ikke af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2014), da en personaleforening på arbejdspladsen ikke har den nødvendige sammenhæng med arbejdets udførelse. Moms på tilskud til kunstforeninger Der vil ikke være moms på tilskud, som virksomheden yder til kunstforeninger, hvis der ikke bliver leveret noget til gengæld for disse tilskud. Lystbåd Lystbåd dækker enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed. Værdien af fri lystbåd ansættes til 2 % pr. uge, beregnet af bådens anskaffelsessum, inklusive moms og leveringsomkostninger. Har arbejdsgiver leaset eller lejet båden, beskattes medarbejderen med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiver skulle have betalt, hvis han havde købt båden. Stilles en lystbåd til rådighed som personalegode i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn. Personalegoder

54 Værdiansættelsen på de 2 % pr. uge forudsætter, at arbejdsgiver betaler alle udgifter vedrørende lystbåden, herunder for lystbådens faste plads i havnen, men ikke for havneplads i gæstehavne. Betaler medarbejderen for råderetten af lystbåden, nedsættes den skattepligtige værdi af lystbåden med egenbetalingen. Fri lystbåd for hovedaktionærer m.fl. For hovedaktionærer m.fl. ( m.fl. dækker bl.a. direktører, der har bestemmende indflydelse på egen aflønning) eksisterer en formodningsregel, hvorefter hovedaktionærer m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådighed som personalegode, anses for at have lystbåden til rådighed hele året. Det er hovedaktionæren m.fl., der skal godtgøre, at vedkommende ikke råder over lystbåden privat. Formodningsreglen medfører, at der årligt skal ske beskatning af en markedsværdi på 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum, inklusive moms og levering. På årsbasis svarer dette til et beskatningsgrundlag på 104 % af bådens anskaffelsessum mv. Beregningen af den skattemæssige værdi for hovedaktionærer m.fl. tager ikke hensyn til, at lystbåde typisk er lagt på land i vintermånederne. Er lystbåden udlånt, lejet ud til andre eller stillet til rådighed for andre medarbejdere, gives der et forholdsmæssigt nedslag i den skattemæssige værdi. Hvis båden fx er stillet til rådighed for andre i fire uger, gives der et nedslag på 4 x 2 % = 8 %. Fravigelse af formodningsregel ( personalelystbåd og bådebygger-undtagelsen ) Formodningsreglen for hovedaktionærer finder ikke anvendelse, hvis der enten er tale om en personalelystbåd, eller hvis selskabet, hvor hovedaktionæren m.fl. er ansat, i overvejende grad producerer og afsætter lystbåde eller dele til lystbåde og derfor har behov for test- eller prøvesejladser (bådebygger-undtagelsen). For at kunne blive karakteriseret som en personalelystbåd skal båden (som det også gælder for sommerhuse) udlejes i mindst 13 uger til andre medarbejdere, og mindst otte af disse uger skal falde i perioden uge Andre medarbejdere må ikke være nærtstående personer som fx ægtefælle, børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Hvis dette er tilfældet, genindtræder formodningsreglen, hvorved der sker en beskatning af rådigheden og ikke af den faktiske benyttelse. I bådebygger-situationen er det bl.a. en betingelse, at der føres logbog over henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. Hvis betingelserne for bortfald af formodningsreglen er til stede, sker beskatningen af hovedaktionæren m.fl. på samme måde som enhver anden medarbejder, dvs. at den faktiske private rådighed beskattes. Ikke-ansatte hovedaktionærer Hovedaktionærer, der ikke er ansat i selskabet, men hvor selskabet alligevel stiller fri lystbåd til rådighed, skal beskattes på samme måde som hovedaktionærer, som er ansat i eget selskab. Moms på fri lystbåd som personalegode Der er ikke fradragsret for momsen ved køb af lystbåd, hvis denne stilles til medarbejderens frie rådighed. Dette sidestilles med naturalaflønning. 54 Personalegoder 2014

55 Massage, zoneterapi, akupunktur mv. Medarbejderens anvendelse af arbejdsgiverbetalte massageordninger og lignende er skattefri, når der er tale om decideret forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgivers afholdelse af udgiften til behandlingen. Bemærk, at ordningen er skattefri, selvom massageordningen ikke tilbydes alle medarbejdere eller ikke indgår som et led i arbejdsgivers generelle personalepolitik. Skattemyndighederne har endvidere bekræftet, at også arbejdsgiverbetalte behandlinger med zoneterapi, akupunktur og kiropraktik er skattefri for medarbejderne, når disse sker som led i forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Landsskatteretten har desuden vurderet, at sundhedsbehandlinger i form af kinesiologi også vil være skattefri, hvis de anvendes til forebyggelse eller helbredelse af arbejdsrelaterede skader, når behandlingen foretages af en kinesiolog, registreret som alternativ behandler. Moms i forbindelse med massageordninger og lignende Der er som udgangspunkt ikke moms på udgifter til massage, zoneterapi mv. Udgifter i forbindelse med massagebriks mv., som virksomheden stiller til rådighed i forbindelse med massage i virksomhedens lokaler, anses for at være en driftsudgift og kan derfor fratrækkes efter de almindelige regler om fradragsret. Parkeringsbøder og færdselsbøder Betaler arbejdsgiver for medarbejderens parkerings- og færdselsbøder, uanset om bøden er givet i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, anses det for betaling af en privat udgift, og medarbejderen er skattepligtig af beløbet. Dette gælder også for parkeringskontrolafgifter, der er udstedt af et privat parkeringsselskab. Moms på parkerings- og færdselsbøder, betalt af arbejdsgiver Der er ikke moms på parkerings- og færdselsbøder. Hvis der er tale om en forhøjet parkeringsafgift, vil denne være belagt med moms. Momsudgiften vil blive betragtet som en driftsudgift til bilen og kan kun fratrækkes, hvis der er tale om en varebil (gulpladebil). Personalegoder

56 Parkeringsplads Værdien af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiver stiller til rådighed ved arbejdsstedet, beskattes ikke. Parkeringspladsen skal være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men det er dog uden betydning, om bilen konkret skal bruges i arbejdet. Hvis medarbejderen på grund af arbejdet parkerer ved et andet arbejdssted end det sædvanlige, kan arbejdsgiver skattefrit betale eller refundere parkeringsudgiften. Parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der eventuelt samtidig ydes skattefri kørselsgodtgørelse. En arbejdsgiverbetalt parkeringsplads ved bopælen er derimod et skattepligtigt personalegode, da en sådan kun rent undtagelsesvist kan anses for at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Skatterådet har konkret afgjort, at såfremt medarbejderen får betalt parkering (parkeringskort) helt andre steder end i nærheden af sin arbejdsplads, og parkeringskort faktisk anvendes til private gøremål, som fx parkering ved bopælen, familiebesøg og/eller restaurantbesøg, er medarbejderen skattepligtig af værdien af parkeringskortet. Moms på parkeringspladser Udgifter til parkering af medarbejderes biler skal momsmæssigt behandles som driftsudgifter. Derfor afhænger fradragsretten af biltypen, jf. også afsnittet om firmabil. Vedrører udgiften den enkelte medarbejders personbil, har virksomheden ikke ret til momsfradrag. Dette gælder, uanset at parkeringspladsen stilles til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde. Hvis udgiften i stedet vedrører varebiler (gulpladebiler), vil virksomheden have ret til at fradrage den moms, der belaster parkeringsudgifterne. Bemærk, at udgifter til parkeringspladser til virksomhedens forretningsforbindelser anses som en generel driftsudgift, der giver ret til momsfradrag. Personaleforeninger Betaler en arbejdsgiver til aktiviteterne i en personaleforening, skal de medarbejdere, som deltager i aktiviteterne, som udgangspunkt beskattes heraf. Værdien af aktiviteterne kan eventuelt være omfattet af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. (2014). Deltagelse i interne personaleforeningsarrangementer og aktiviteter, der kan anses som sædvanlig personalepleje, medfører dog ikke beskatning af de deltagende medlemmer. Medarbejderne er ligeledes ikke skattepligtige af aktiviteterne, hvis godet ikke kan anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. 56 Personalegoder 2014 Godet er ikke stillet til rådighed af arbejdsgiveren Ifølge SKATs vejledning om personaleforeninger skal medarbejdere, der deltager i aktiviteterne i en personaleforening, som arbejdsgiver betaler til, ikke beskattes heraf, hvis arbejdsgiver ikke har en direkte væsentlig indflydelse i foreningen (idet godet dermed ikke anses for ydet af arbejdsgiver), eller hvis godet er ydet af arbejdsgiveren, men er undtaget fra beskat-

57 ning (fx fordi aktiviteten anses for ydet som et led i almindelig personalepleje på arbejdspladsen eller er en del af et firmaarrangement). Om arbejdsgiver kan anses for at have direkte, væsentlig indflydelse på en personaleforening afgøres ved en vurdering af den konkrete situation, hvor der bl.a. lægges vægt på vedtægter, finansiering, størrelse af arbejdsgivers tilskud og medlemmernes kontingenter, ledelse samt foreningens aktiviteter. En personaleforening må ikke have til formål at skaffe medlemmerne personlig økonomisk vinding, men hvis en personaleforening i øvrigt anses for uafhængig af arbejdsgiveren, er det uden skattemæssig betydning, om foreningen har aktiviteter, der ville blive anset for skattepligtige, hvis de foregik i arbejdsgiverregi. Moms på udgifter til personaleforeninger Moms på udgifter til sædvanlig personalepleje er fradragsberettiget for den enkelte virksomhed, i det omfang udgiften kan kvalificeres som en almindelig driftsomkostning. Er der derimod tale om naturalaflønning af personale, vil den moms, der belaster udgifterne til personaleforeningen, ikke kunne fradrages af virksomheden. Hvorvidt der er tale om det ene eller andet beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Såfremt personaleforeningen er en selvstændig enhed, er der ingen fradragsret for virksomhedens tilskud mv. til foreningens aktiviteter. Personalelån Medarbejdere, som har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiver til en rente, der er lavere end den såkaldte referencerente, skal beskattes af forskellen mellem den faktiske rente og referencerenten. Hvis lånet derimod forrentes med en sats, svarende mindst til referencerenten, sker der ingen beskatning af medarbejderen. Ansatte i finanssektoren skal kun beskattes, hvis lånet ydes til en lavere rente eller på anden måde til lavere omkostninger, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes). Referencerenten fastsættes efter lov om finansiel virksomhed og erstatter den tidligere mindsterente. Referencerenten var i perioden 1. januar til 31. december 2013 fastsat til 0 % p.a. Den aktuelle referencerente kan findes på følgende link: Tal-og-fakta/Oplysninger-for-virksomheder/Rente-til-beregning-af-reserver.aspx Svarer den betalte rente enten til arbejdsgivers omkostninger eller til den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der dog ikke ske beskatning, selvom den betalte rente er lavere end referencerenten. Eventuelle renter betalt på lånet kan fradrages af medarbejderen i kapitalindkomsten. Hvis forskellen mellem rentesatsen og referencerenten skal beskattes, medregnes forskellen til den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som en yderligere renteudgift i kapitalindkomsten. Afdrag på personalelån må kun ske i nettolønnen, dvs. når der er trukket A-skat og AM-bidrag. Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal medarbejderen beskattes af det eftergivne beløb som løn. Moms på personalelån Der er ikke moms på renter betalt i forbindelse med personalelån mv. Personalegoder

58 Personalesammenkomster Deltagelse i firmafester og lignende arrangementer, som arbejdsgiver afholder udgifterne til, beskattes ikke, når arrangementerne har almindeligt omfang og hyppighed. Dette gælder også ved lejlighedsvis deltagelse af ægtefælle/ledsager og børn i arrangementet. Ved vurderingen af om et arrangement har almindeligt omfang og hyppighed kan der lægges vægt på en række forskellige forhold, såsom om arrangementet er enkeltstående, hvor længe det varer (med eller uden overnatning), hvad udgiftsniveauet er, hvem der deltager, og hvor det afholdes. Kan medarbejderne ikke deltage i arrangementet og i stedet får kompensation herfor, fx et gavekort til restaurant eller lignende, er kompensationen skattepligtig. Praksis omkring skattefri personalesammenkomster kan derimod ikke anvendes, hvis arbejdsgiver inviterer på en personalerejse til udlandet, og rejsens formål udelukkende er af social og turistmæssig karakter. De deltagende medarbejdere er skattepligtige af markedsværdien af rejsen, da rejsen vil blive anset for at have et overvejende turistmæssigt islæt. En rejse til Prag, hvor hovedformålet var teambuilding og at kompensere for en ekstraordinær arbejdsindsats, var ligeledes skattepligtig for deltagerne. Moms i forbindelse med personalesammenkomster Hvis en virksomhed har momsudgifter i forbindelse med julefrokost og andre personalesammenkomster, som afholdes ude i byen, er det muligt at opnå et begrænset momsfradrag for udgifter til hotel og restauration. Virksomheden kan således fratrække 75 % af momsudgiften på hotelydelsen (overnatning) og 25 % på restaurationsydelsen. Fradragsretten kan dog blive yderligere begrænset, såfremt virksomheden ikke udelukkende har momspligtige aktiviteter, eller hvis udgifterne ikke kan anses for at have en strengt erhvervsmæssig karakter. Afholdelse af personalesammenkomst i egen kantine Hvis sammenkomsten derimod afholdes i virksomhedens egne lokaler, eller hvis maden bringes ud af et cateringfirma, er der ikke momsfradrag for udgiften. Landsskatteretten har i den forbindelse nægtet momsfradrag for indkøb af mad til et jubilæum og personalets juleafslutning, idet maden blev leveret til og indtaget i virksomhedens egne lokaler. Der var således her tale om udgifter (kost til personalet), der ikke var/er fradragsberettiget. Afholdes personalesammenkomsten i en fremmed kantine, sidestilles dette med en restaurationsydelse, og der vil derfor kunne tages momsfradrag med en fjerdedel af momsen, som nævnt ovenfor. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor tilknytningen mellem virksomheden og kantinen er så tæt, at en konkret vurdering vil føre til, at der reelt er tale om egen kantine, hvorfor der (i dette tilfælde) ikke vil være mulighed for momsfradrag for personalesammenkomsten. Fradragsretten for hotel- og restaurationsydelser udelukkes ikke af, at der eventuelt deltager ledsagere, såfremt deltagelsen er erhvervsmæssigt begrundet, eksempelvis julefrokoster og sommerfester. 58 Personalegoder 2014

59 Rabatter og indkøbsordninger Rabat til medarbejdere på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiver handler med, skal beskattes, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgivers avance. Det vil sige, at der skal ske beskatning, hvis medarbejderens købspris er lavere end virksomhedens omkostninger ved at producere eller indkøbe varen/tjenesteydelsen, inklusive moms og afgifter. Er der tale om afprøvning af virksomhedens nye produkter, er værdien heraf også skattepligtig, men er dog omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2014). Rabatter og indkøbsordninger På baggrund af SKATs seneste afgørelser er det nødvendigt at sondre mellem almindelige rabatordninger/indkøbsordninger og ordninger, hvor arbejdsgiver enten direkte eller indirekte betaler for, at medarbejderne kan opnå rabat. Kan medarbejderne opnå rabat ved køb af forskellige forbrugsvarer, og betaler arbejdsgiver ikke til rabatordningen, er det et skattefrit personalegode for medarbejderne. Det er en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiver. Arbejdsgivers rolle må således alene være formidling af rabatordningen. Er der derimod tale om en rabatordning, hvor arbejdsgiver direkte betaler for, at medarbejderne kan deltage i ordningen, er medarbejderne som udgangspunkt skattepligtige heraf. Godet kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. (2014). SKAT fandt i en konkret afgørelse, at arbejdsgivers direkte betaling af et rabatkort til medarbejdernes brug hos diverse handlende var et skattepligtigt gode for medarbejderne. Arbejdsgiver skulle betale et mindre årligt gebyr til kortudsteder for fremstilling af kort, administration mv. SKAT fandt ikke, at gebyret var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr., da rabatkortet udelukkende var stillet til rådighed for medarbejderne af private årsager, ligesom der ikke var tale om en tingsgave af ubetydelig værdi. Gebyret omfattedes i stedet af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Indirekte tilskud Yder arbejdsgiver indirekte tilskud til medarbejderne i form af rabatter, kan dette også udløse beskatning af medarbejderne. I en afgørelse tilbød arbejdsgiver sine medarbejdere at downloade software til deres private computer til en markant billigere pris end markedsværdien af softwaren. Da arbejdsgiver efter SKATs vurdering kun kunne tilbyde godet i kraft af, at arbejdsgiver selv betalte en højere pris for sin egen softwarelicens, og da medarbejderne kun kunne få den fordelagtige pris i kraft af deres ansættelse, anså SKAT softwaren som et skattepligtigt personalegode. Medarbejderne skulle derfor beskattes af markedsværdien af personalegodet fratrukket deres egenbetaling. Afhængig af størrelsen af den skattemæssige værdi kan godet eventuelt omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Moms på rabatter til medarbejdere Kan medarbejderne købe en vare til fremstillingspris eller til nedsat pris, har det ingen momsmæssige konsekvenser. Kan medarbejderne derimod købe en vare til under indkøbseller fremstillingspris, skal der beregnes moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen, medmindre virksomhedens kunder har samme mulighed for at anskaffe sig varen til den nedsatte pris. Personalegoder

60 Moms i forbindelse med indkøbsordninger og rabatter Hvis virksomheden har udgifter til rabatordninger, betragtes disse som en form for naturalaflønning, hvorfor der ikke er fradrag for den moms, virksomheden afholder i denne sammenhæng. Rejser Medarbejdere er ikke skattepligtige af egentlige forretningsrejser. Det samme gælder studierejser af generel karakter samt kurser, hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har rejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi rejsen har et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af rejsen. Den private del af rejsen værdiansættes til markedsværdien. Det kan ofte være vanskeligt at afgøre, om en rejse skal betragtes som en skattefri studierejse eller en skattepligtig ferierejse for medarbejdere. Der skal derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, hvor bl.a. følgende kriterier indgår: Har rejsen direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet? Er kurset/studierejsen relevant for deltagerne, set med erhvervsmæssige øjne? Sker deltagelsen for at vedligeholde og ajourføre den faglige viden, eller er der tale om videreuddannelsesformål? Har rejsen et turistmæssigt islæt? Det er væsentligt, at rejsen har et overvejende fagligt indhold, således at størstedelen af rejsen er fagligt begrundet. Der bør endvidere foreligge et detaljeret program over aktiviteterne på rejsen. 60 Personalegoder 2014

61 Deltager ægtefælle/samlever og/eller børn i rejsen, taler dette for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at familien deltager. Arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser for medarbejdere, der ikke har en direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter eller ikke tilgodeser virksomhedens forretningsmæssige interesser, skal beskattes hos medarbejderen. Værdien af ægtefællens/samleverens eller børns deltagelse i turen beskattes ligeledes hos medarbejderen. Afholder medarbejderen ferie i forbindelse med en skattefri forretningsrejse, er værdien af ferieopholdet som udgangspunkt skattepligtig. Da rejsens udgangspunkt er erhvervsmæssigt begrundet, kan værdien af ferieopholdet eventuelt falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2014). Netværksture og rejser som led i sponsorater Skattemyndighederne er fortsat meget tilbageholdende med at anerkende, at rejser med netværksdannelse og/eller netværkspleje som formål kan anses som erhvervsmæssige. Skatterådet har således afgjort, at deltagere i en netværkstur skulle beskattes af værdien af rejsen, da rejsen ikke kunne anses som erhvervsmæssig. Rejsen blev arrangeret af en fodboldklub og blev tilbudt nogle af klubbens sponsorer. Formålet var at etablere et netværk mellem deltagerne samt give deltagerne mulighed for at præsentere deres virksomhed over for de øvrige deltagere. En salgsmedarbejder var ligeledes skattepligtig af sin deltagelse i to fodboldrejser, hvori der også deltog kunder, der var inviteret af arbejdsgiver. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraftale, som arbejdsgiver havde indgået med en fodboldklub. Deltagelsen i rejsen udløste beskatning, uanset at rejserne i forhold til arbejdsgiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, da rejseprogrammet imidlertid var af overvejende turistmæssig karakter. Herudover havde salgsmedarbejderen kun meget beskedne opgaver af praktisk art over for kunderne, og det var ikke klarlagt, hvilke resultater der faktisk blev opnået for arbejdsgiver på rejsen. Moms på personalerejser Der er som udgangspunkt ikke moms på ferierejser/flybilletter mv. Der vil dog være moms på pakkerejser. Momsbeløbet vil imidlertid ikke fremgå særskilt af fakturaen, og der vil derfor allerede af denne grund ikke være momsfradrag. Privat rejse Hvis virksomheden afholder en momsbelagt hoteludgift/restaurationsudgift eller udgifter til et kroophold for den enkelte medarbejder hvor udgiften ikke vedrører den momspligtige virksomhed vil virksomheden ikke have ret til momsfradrag herfor, da det anses for en naturalaflønning eller en gave. Forretningsrejse Er der derimod tale om en egentlig forretningsrejse i Danmark, vil der være fradrag med 75 % af momsen til hoteludgifter og 25 % af momsen til restaurationsudgifter. Bemærk, at udgifter til morgenmad i forbindelse med overnatning på hotel skal specificeres på fakturaen, da der kun er 25 % s fradrag for den moms, der belaster morgenmaden. Hvis virksomheden har afholdt udgifter i udlandet til eksempelvis hotel og restauration, er det muligt, at virksomheden kan tilbagesøge denne moms helt eller delvist. Dette afhænger imidlertid af det pågældende lands regler. Bemærk, at det ikke er alle lande uden for EU, som giver virksomheder ret til momsrefusion. Personalegoder

62 Skærmbriller Som udgangspunkt er udgiften til skærmbriller en privat udgift, og arbejdsgivers betaling vil derfor normalt udløse beskatning. Efter skatteretlig praksis er medarbejderen dog ikke skattepligtig af skærmbriller, der anvendes i forbindelse med skærmarbejde på arbejdspladsen. Det er en betingelse for skattefriheden, at arbejdsgiver har ejendomsretten til skærmbrillerne. Som udgangspunkt er det en yderligere betingelse for skattefriheden, at medarbejderen ikke tager brillerne med hjem. I og med at det nu er ganske sædvanligt, at medarbejdere arbejder hjemme og har reelle hjemmearbejdspladser, synes det dog muligt, at der i konkrete tilfælde kan argumenteres for, at det hovedsagelig er af hensyn til arbejdets udførelse, at brillerne tages med hjem. Dette er dog endnu ikke afklaret i praksis. Ifølge praksis er værdien af skærmbrillerne skattepligtig for medarbejdere, hvis de kan anvendes til andre formål, herunder hvis der er tale om briller med flerstyrke eller glidende overgang. Det synes dog ligeledes muligt, at der i konkrete tilfælde må kunne argumenteres for et arbejdsmæssigt brug, selvom brillerne har flerstyrkeglas/glidende overgange, med baggrund i medarbejderens arbejdsopgaver og arbejdsforhold (fx hvis det er nødvendigt at skulle veksle mellem flere skærme eller af hensyn til muligheden for at veksle mellem tastatur og skærm uden at skifte briller mv.). Dette er dog heller ikke afklaret i praksis endnu. Der er derfor p.t. en række uafklarede punkter med hensyn til, hvordan den skatteretlige praksis vil tilpasse sig udviklingen i arbejdsbehov og arbejdsmønster. Moms på skærmbriller Virksomheden har sædvanligt momsfradrag for udgiften til skærmbriller til medarbejderne, da dette anses for at være en driftsudgift. Sommerbolig Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende. Den skattepligtige værdi af sommerbolig i Danmark opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Eksempel: Beregningsgrundlag Procentsats Ejendomsvurderingen pr. 1/10 ugerne ,5 % øvrige uger 0,25 % For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx sommerboliger i udlandet, skal der opgøres en skønnet ejendomsværdi pr. 1. oktober i året før brugsåret. Dette skøn foretages efter de retningslinjer, som skattemyndighederne har fastsat for beregning af ejendomsvurdering til brug for ejendomsværdiskat. 62 Personalegoder 2014

63 Stilles en sommerbolig til rådighed for medarbejderen i mindre end én uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi i antal døgn dog mindst for ét døgn. Betaler medarbejderne leje for sommerhuset, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig. Sommerhus stillet til rådighed af uafhængig feriefond Har arbejdsgiver ikke væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboliger, skal medarbejderne ikke beskattes efter de skematiske satser som nævnt ovenfor (henholdsvis ½ eller ¼ % af ejendomsvurderingen). I stedet skal medarbejderne beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen, dvs. den pris, som lejen ville have været, hvis sommerboligen var lejet på det almindelige udlejningsmarked. Det vil have væsentlig indflydelse, hvis arbejdsgiveren gennem tilskud har medvirket i væsentlig grad til at dække udgifterne til sommerboligen. Procentreglerne gælder heller ikke fri sommerbolig, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvor arbejdsgiver ikke afholder nogen del af foreningens udgifter. Sommerbolig til hovedaktionærer m.fl. Hovedaktionærer og ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning, der har adgang til en sommerbolig, formodes at have sommerboligen til rådighed hele året. Formodningsreglen får den konsekvens, at hovedaktionæren m.fl. årligt skal beskattes med 16,25 % af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Formodningsreglen gælder kun, hvis hovedaktionæren m.fl. råder privat over sommerboligen. Landsskatteretten har i en kendelse fundet, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig, da selskaberne, som ejede sommerboligen i Frankrig og dermed hovedanpartshaverne havde fraskrevet sig rådigheden over ejendommen. Det var en forudsætning, at hovedanpartshaverne ikke tog ophold eller overnattede i lejligheden. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere (fx hovedaktionæren og direktøren, hvis denne har en bestemmende indflydelse), fordeles den skattepligtige værdi lige imellem de pågældende. De beskattes hver med en forholdsmæssig andel af værdien uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes, hvis sommer- Personalegoder

64 boligen har været stillet til rådighed eller udlejet til andre ikke-nærtstående personer. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Eksempler på beskatning, inklusive AM-bidrag (i kr.) Ejendomsværdi Procentsats Værdi af Skat ved sommerbolig 55,6% (2014) ,25 % ca ,25 % ca Betaler hovedaktionæren m.fl. leje for sommerboligen, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig. Er der tale om et decideret personalesommerhus, anses hovedaktionæren m.fl. ikke for at have huset til rådighed hele året. Formodningsreglen bortfalder således, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående med hovedaktionæren m.fl. Det er yderligere en betingelse, at mindst otte ud af de 13 uger falder i højsæsonen, dvs. i ugerne Er begge betingelser opfyldt, beskattes hovedaktionæren m.fl. alene af den faktiske anvendelse som andre medarbejdere. Moms ved anskaffelse og drift af sommerhuse som personalegoder Momsudgifter ved anskaffelse og drift af sommerhus til virksomhedens indehaver og medarbejdere er ikke fradragsberettiget. Sponsorbilletter Arbejdsgiver kan skattefrit give sine medarbejdere fribilletter til private formål til et kulturelt eller sportsligt arrangement, hvis arbejdsgiver er sponsor af arrangementet. Der er ikke fastsat et loft over, hvor mange fribilletter en medarbejder kan modtage skattefrit pr. arrangement, eller hvor mange fribilletter medarbejderen skattefrit kan modtage på ét år. Det er en betingelse for skattefriheden, at den egentlige hovedydelse i sponsoratet er reklameværdien, så fribilletterne alene udgør en (mindre) tillægsydelse. Fribilletter fra sponsorater, hvor hovedydelsen reelt er fribilletter, set i forhold til værdien af reklameværdien, er skattepligtige for modtageren. Det er ligeledes skattepligtigt, hvis medarbejderen får billetter til andre arrangementer, end sponsoratet direkte dækker. Hvis sponsoratet fx er tegnet for en fodboldklub, og der som led i sponsoratet modtages billetter til en håndboldkamp (mellem to andre klubber), er modtageren som udgangspunkt skattepligtig af værdien af billetter, da der ikke består et sponsorforhold til håndboldklubberne. Sæson- og årskort, som arbejdsgiver får tilbudt som led i sponsoratet, omfattes også af skattefriheden, og der er derfor ikke forskel på, om medarbejderen får en fribillet eller får lov til at låne sæson- eller årskortet. 64 Personalegoder 2014

65 Værdien af fribilletter til medarbejdere, som opfylder betingelserne for skattefrihed, skal ikke medregnes i den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. (2014). Mad og/eller drikke, der indgår i sponsorarrangementet, og hvor værdien er inkluderet i fribilletten, er skattefri. Inviterer arbejdsgiver derimod på middag i forbindelse med et sponsorarrangement og betaler særskilt herfor, er medarbejderne som udgangspunkt skattepligtige af værdien af middagen, medmindre det samlede arrangement kan anses som en personalefest. Betaler arbejdsgiver for transporten til arrangementet, eller er der eventuelt inkluderet transport- eller rejseudgifter i fribilletten, er medarbejderen skattepligtig af værdien af transporten. Personer uden for ansættelsesforhold, som eksempelvis honorarmodtagere og bestyrelsesmedlemmer, kan ikke skattefrit modtage fribilletter, selvom de har en arbejdsmæssig tilknytning til arbejdsgiver. Det gælder også andre medarbejdere i koncernselskaber end medarbejdere i arbejdsgiverselskabet. Modtager en medarbejder en fribillet af en af arbejdsgiverens samarbejdspartnere, er personen skattepligtig af værdien af fribilletten. Moms på sponsorbilletter Virksomheden har kun momsfradrag for reklameværdien af et sponsorat. Hvis sponsoratet ligeledes omfatter sæsonkort, fribilletter mv., har virksomheden ikke ret til momsfradrag for denne del. Derfor bør virksomheder være opmærksomme på, at der foretages en værdimæssig opsplitning i kontrakten, således at værdien af fribilletterne tydeligt fremgår. I modsat fald kan virksomhederne risikere, at SKAT vil anvende markedsværdien/ salgsværdien af billetterne, hvilket i yderste konsekvens kan føre til, at virksomhederne slet ikke opnår momsfradrag for reklamedelen af sponsoratet, fordi hele sponsoratet bliver anset som betaling for billetter. Sundhedsforsikringer og sundhedsordninger Generelle behandlingsforsikringer og behandlingsordninger Arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, der dækker behandling af lidelser eller skader opstået i fritiden, er et skattepligtigt personalegode. Skattepligten omfatter arbejdsgiverbetalte ordninger, der dækker behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Medarbejderen skal beskattes, hvad enten arbejdsgiver afholder udgiften til behandlingerne via en forsikring, eller arbejdsgiver betaler for enkelte sundhedsbehandlinger for enkelte medarbejdere. Forsikringer, der kun dækker misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er dog skattefri se nærmere nedenfor. Personalegoder

66 Er der tale om en generel behandlingsforsikring, beskattes medarbejderen af forsikringspræmien, og der sker i dette tilfælde ikke beskatning af udgifter, som forsikringsselskabet efterfølgende måtte afholde til behandlinger som et led i forsikringsdækningen. Er der flere medarbejdere, som er dækket af forsikringen, vil det være den gennemsnitlige præmie pr. person, der er skattepligtig for de enkelte medarbejdere. Er der derimod tale om en generel behandlingsordning, som arbejdsgiver betaler et løbende abonnement til, er det medarbejdernes faktiske benyttelse af sundhedsydelser, der udløser skattepligt, og medarbejderne beskattes af værdien af den konkrete behandling. I en konkret sag havde en virksomhed indgået en abonnementsaftale med en udbyder af sundhedsydelser. Virksomheden betalte årligt et abonnement for sundhedsordningen, og virksomhedens medarbejdere havde herefter mulighed for at benytte ordningen efter behov dog var der et samlet maksimum på det samlede antal af årlige behandlinger. Skatterådet fastslog, at ordningen ikke kunne sidestilles med en forsikringsordning, idet aftalen ikke havde karakter af en egentlig forsikringspolice. Derfor var det kun de medarbejdere, der rent faktisk benyttede sundhedsordningen, der blev skattepligtige af behandlingerne. Arbejdsgivers refusion af udgifter til en generel forsikring, som medarbejderen selv har tegnet, er ligeledes skattepligtig. Behandlingsforsikringer omfattes ikke af bagatelgrænsen på kr. (2014) for private goder, og præmien på en sådan ordning er dermed altid skattepligtig. Som hovedregel omfattes arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer heller ikke af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2014). Sundhedsordninger, der dækker behandling/forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme Arbejdsgiverens betaling af præmie til en behandlingsforsikring, hvor forsikringen udelukkende dækker behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, er skattefri for medarbejderne. Medarbejdere er ligeledes skattefri af arbejdsgivers direkte betaling af behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme. Det er afgørende, at forsikringen udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, og at skaden/sygdommen reelt udspringer af arbejdet. Behandlingsordninger, der dækker misbrugsbehandling mv. Arbejdsgiverbetalte ordninger, der udelukkende dækker behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er skattefrie. Behandling af andre former for misbrug er ikke omfattet af skattefriheden. Omfatter en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring både misbrugsbehandling, rygeafvænning og øvrige behandlinger, gælder skattefriheden kun for den del af præmien, der dækker misbrugsbehandling/rygeafvænning. Det er en betingelse for skattefriheden for sundhedsforsikringer, der dækker misbrugsbehandling og rygeafvænning, at forsikringen tilbydes til alle medarbejdere i virksomheden som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik. Tilbuddet kan dog begrænses efter to generelle kriterier: anciennitet og antal arbejdstimer. Deltidsansatte kan som hovedregel ikke afskæres fra tilbud om deltagelse, men i praksis kan virksomheden dog undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid, svarende til gennemsnitligt otte timer pr. uge eller mindre. 66 Personalegoder 2014

67 Der skal desuden foreligge en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for misbrugsbehandlingen. Kravet om en skriftlig lægeerklæring gælder ikke ved rygeafvænning. Skattefriheden omfatter også arbejdsgivers refusion af udgiften til en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, som medarbejderen selv har tegnet. Hvis arbejdsgiver ikke har en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, men blot betaler udgifterne ved konkret opståede behov for behandling, er det på samme vis et krav, for at medarbejderen kan opnå skattefrihed, at det er en del af virksomhedens generelle personalepolitik, at en sådan behandling tilbydes og at der (med undtagelse af rygestop) er en lægeerklæring om behovet for behandling. Moms på sundhedsforsikringer Der er ikke moms på sundhedsforsikringer. Sundhedstjek Et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, som foretages på arbejdspladsen på arbejdsgivers foranledning, er skattefrit for medarbejderen, hvis sundhedstjekket ydes som et led i arbejdsgivers generelle personalepolitik og ikke har nogen væsentlig værdi. SKAT har tidligere accepteret skattefrihed for sundhedsundersøgelser af generel, overordnet karakter, når undersøgelserne har været af mindre omfang og har omfattet måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kondital og kulilteindhold. Skatterådet har dog udvidet området for sundhedstjek, hvorefter en sundhedsundersøgelse, der omfattede et spørgeskema, interview og en sundhedsundersøgelse på op til 30 minutter (omfattende 7-8 forskellige undersøgelser foretaget af en læge på arbejdspladsen) og til en samlet værdi af kr., ikke skulle anses som en egentlig helbredsundersøgelse, der rækker ud over de forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Sundhedsundersøgelsen blev i denne sag anset som et skattefrit gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Har sundhedsundersøgelsen derimod karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, fx måling af lungefunktion, røntgen af lunge og hjerte, har SKAT udtalt, at der er tale om en privat sundhedsudgift, som er skattepligtig for medarbejderen. Tilsvarende gælder, hvis undersøgelsen ikke er en del af arbejdsgivers generelle personalepolitik, men alene tilbydes udvalgte grupper af medarbejdere, fx ansatte over en bestemt alder, eller der er tale om individuel rådgivning, fx kostrådgivning. Sundhedstjek og egentlige helbredsundersøgelser, der er påbudt i lovgivningen (fx for visse natarbejdere), er ikke omfattet af denne praksis og vil normalt ikke være skattepligtige, medmindre undersøgelsen væsentligt overstiger det, som reglerne påbyder. Moms på sundhedstjek Moms på sundhedsrelaterede udgifter kan (formentlig) fratrækkes, såfremt sundhedstjekket er skattefrit for den enkelte medarbejder. Momspraksis på området er imidlertid særdeles begrænset, da momspligten for sundhedstjek først er indført inden for de seneste år. Bemærk, at det er sundhedsvirksomheden (lægen, massøren mv.), der har ansvaret for at afgøre, om der skal beregnes moms eller ej af den konkrete ydelse. Udgifter til sundhedstjek vil ofte være momsbelagte, da disse tjek netop ikke har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige Personalegoder

68 uregelmæssigheder. Derfor kan sådanne tjek ikke anses som momsfri hospitals- og lægeydelser. Lægeerklæringer ved medarbejderes længerevarende sygdom er imidlertid momsfrie. Det er kun i det omfang, hvor lægeerklæringen eventuelt anvendes i forbindelse med en sagsbehandling hos kommuner eller forsikringsselskaber, at erklæringen er momsbelagt. Hvis virksomheden stiller krav om sundhedstjek/lægeerklæring, vil virksomheden efter vores vurdering have fradragsret herfor. Behandlinger hos alternative behandlere eller massører kan også være momsbelagte. Hvis der er tale om en ordning, som tilbydes alle ansatte for arbejdsgiverens regning, vil virksomheden have ret til fradrag, da udgiften anses som en driftsudgift. Telefon For fri telefon, der er til rådighed for privat benyttelse, udgør den skattemæssige værdi kr. årligt eller 216,67 kr. pr. måned (2014). Den skattemæssige værdi af fri telefon på kr. pr. år er fast, uanset at arbejdsgivers faktiske udgifter til telefon mv. måtte være mindre end kr. pr. år. Der kan heller ikke ske modregning med egne afholdte udgifter til telefon i hjemmet. Får to ægtefæller begge stillet fri telefon til rådighed af deres arbejdsgiver, kan der opnås ægtefællerabat, således at beskatningen af fri telefon reduceres med 25 % for begge ægtefæller. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, og at ægtefællerne tilsammen inden ægtefællerabatten beskattes af fri telefon med minimum kr. årligt. Ægtefællerabatten ydes ved skatteberegningen og fremgår af årsopgørelsen. Der er grænser for omfanget af telefoner, som en medarbejder kan få stillet til rådighed til egen privat benyttelse. En arbejdsgiver kan dog i visse tilfælde stille flere telefoner til rådighed for en medarbejder, uden at den skattepligtige værdi overstiger kr. om året. Det kræver dog, at der er et konkret arbejdsmæssigt behov for, at medarbejderen har mere end én telefon til rådighed. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille telefon nummer to til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende telefon i en tilsvarende periode og herudover af den faktiske abonnementsudgift og udgifterne til forbrug. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgivers navn, og tilfælde, hvor arbejdsgiver fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel heraf. Der er tale om en rådighedsbeskatning, hvor den faktiske benyttelse ikke er afgørende. Fastnettelefon og ip-telefoni (via egen selvstændig internetlinje) i hjemmet er altid skattepligtige. Er ip-telefonien derimod en sædvanlig og integreret del af et internetabonnement, og kan ip-telefonien anses som en mindre tillægsydelse af meget begrænset værdi, medfører adgangen til ip-telefoni ikke i sig selv beskatning. Arbejdsmobiltelefon Den private rådighed kan afkræftes for medarbejdere, der på grund af et arbejdsmæssigt behov skal tage telefonen med hjem. Er mobiltelefonen ikke til rådighed for privat brug 68 Personalegoder 2014

69 (en såkaldt arbejdsmobiltelefon ), skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Det er et krav for skattefriheden: at der indgås en tro og love-erklæring eller anden tydelig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at mobiltelefonen ikke må anvendes privat at arbejdsgiver kontrollerer, at aftalen overholdes. Enkeltstående private opkald af bagatelagtig karakter udløser dog ikke beskatning. Private sms er udløser endvidere ikke beskatning. Skatterådet fandt i en konkret sag, at medarbejdere ville blive anset for at have fri telefon, uanset at medarbejderne selv betalte for private telefonudgifter, ud over de minutter arbejdsgiveren stillede til rådighed pr. måned. Skatterådet fandt, at medarbejderne var skattepligtige af fri telefon, da telefonen ville være til rådighed for privat brug. Til gengæld fandt Skatterådet i en anden sag, at download af apps til privat brug ikke i sig selv ville medføre, at arbejdstelefonen ændrede karakter til en fri telefon. Arbejdsgivers kontrolforpligtelser er lempet væsentligt i forhold til de dokumentations- og kontrolforpligtelser, der fulgte af reglerne om multimedieskat. Arbejdsgiver skal som udgangspunkt kun foretage en overordnet kontrol af, at medarbejderen overholder den indgåede tro og love-erklæring. Konstaterer arbejdsgiver væsentlige afvigelser fra det sædvanlige samtalemønster uden arbejdsmæssig grund, eller at medarbejderen anvender indholdstakserede sms er (eksempelvis donationer) eller i øvrigt afholder private udgifter via telefonen, skal arbejdsgiver foretage en nærmere kontrol af, om mobiltelefonen er anvendt privat. Moms Moms ved anskaffelse og drift af en stationær telefon hjemme hos medarbejderen kan som udgangspunkt fradrages med 50 % uanset fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig brug af telefonen. Dette er betinget af, at telefonselskabets regninger sendes til og betales af virksomheden. Personalegoder

70 Hvis medarbejderen betaler en del af udgiften, kan fradraget ikke overstige momsen af den del, som virksomheden betaler. Eksempelvis hvis egenbetalingen overstiger 50 % af udgiften, reduceres fradraget, så det svarer til momsen af virksomhedens faktiske udgift. Moms telefontilskud Der er ikke moms på telefontilskud fra arbejdsgiver til arbejdstager, når telefonen ejes af medarbejderen, og arbejdsgiver blot betaler en del af den løbende drift ud fra en forudsætning om erhvervsmæssig (momspligtig) anvendelse. Momsmæssigt er der herved tale om en form for udlæg, som medarbejderne betaler på vegne af virksomheden, når de taler erhvervsmæssigt i telefonen. Virksomheden kan ikke uddrage et momsbeløb af tilskuddet og fradrage dette, da regningen ikke er stilet til virksomheden. Moms mobiltelefon Momsfradraget i forbindelse med anskaffelse og drift af mobiltelefoner til medarbejdere er ikke omfattet af ovennævnte bestemmelse om 50 % s fradrag. Fradragsretten afhænger derimod direkte af den faktiske anvendelse af telefonen til henholdsvis erhvervsmæssig og privat brug. Fradragets størrelse fastlægges på baggrund af et skøn over den momspligtige anvendelse. Anvendes mobiltelefonen således udelukkende til momspligtige formål, har virksomheden ret til fuldt momsfradrag. I så fald bør medarbejderen underskrive en tro og love-erklæring, ligesom virksomheden bør foretage løbende stikprøvekontrol. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Bemærk, at det ligesom for fastnettelefon er en betingelse, at regningen stiles til og betales af virksomheden. Tyverialarm En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen, selvom den er installeret på medarbejderens bopæl for at sikre arbejdsgivers aktiver, som fx computere og andet udstyr. Beskatningen omfatter både installationsomkostningerne samt det løbende abonnement. I ganske særlige situationer kan der dog være skattefrihed. Skatterådet har i en konkret sag afgjort, at der var den nødvendige sammenhæng mellem medarbejdernes arbejde og installeringen af en overfaldsalarm i hjemmet, så overfaldsalarmen var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2014). Skatterådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på politiets konkrete advarsler om overfald. Oversteg værdien af alarmen bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var medarbejderne dog skattepligtige af hele værdien. Skatterådet har endvidere taget stilling til, hvorvidt en alarm, der var integreret i et mobilt bredbånd, var omfattet af multimedieskatten. Skatterådet fandt, at det ikke er sædvanligt, at alarmer indgår som en integreret del af mobile bredbåndsabonnementer mv., og der skulle derfor ske særskilt beskatning af værdien af den alarm, der blev stillet til rådighed. Dette må fortsat antages at gælde, selvom multimedieskatten er afskaffet. Moms på arbejdsgiverbetalte tyverialarmer Der vil som udgangspunkt ikke være fradrag for moms, afholdt i forbindelse med arbejdsgiverbetalte tyverialarmer. Hvis det dog konkret kan påvises, at virksomheden vil afholde udgifterne for at beskytte virksomhedens værdier på medarbejdernes bopæl, kan et skønsmæssigt fradrag ikke udelukkes. 70 Personalegoder 2014

71 Uddannelses- og kursusudgifter Betaler en arbejdsgiver medarbejderens udgifter til uddannelse inden for grund-, efter- og videreuddannelser, er dette skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden gælder først og fremmest nuværende medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd mv. Herudover omfattes også afskedigede medarbejdere, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse, en omskoling eller modtage konsulentassistance til jobsøgning mv., når aftale herom indgås ved ophøret af ansættelsesforholdet. Skattefriheden forudsætter, at uddannelsen eller kurset mv. har et erhvervsmæssigt sigte for medarbejderen, og dermed at kurset ikke udelukkende har et rent privat formål for medarbejderen. Følgende uddannelser er omfattet af skattefriheden: Ungdomsuddannelser, fx lærlinge- og elevuddannelser Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen Længerevarende, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, herunder også udenlandske højere uddannelsesinstitutioner mv. Alle typer efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplomog masteruddannelser på CBS Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi. Personalegoder

72 Begrebet uddannelses- og kursusudgifter kan ændre sig over tid, hvilket en nyere afgørelse fra Skatterådet viser. En professionel sportsklub ønskede at styrke sine ansattes (professionelle idrætsudøvere) mentale tilgang til deres idrætsgren gennem løbende coaching. Skatterådet fandt i det konkrete tilfælde, at coachingen udgjorde en form for rådgivning eller konsulentbistand, der forbedrede idrætsudøverens mentale tilgang, og coachingen blev derfor anset for kompetencegivende og havde erhvervsmæssig relevans for idrætsudøveren, hvorfor idrætsudøverne ikke skulle beskattes heraf. Følgende ydelser er skattefrie i forbindelse med arbejdsgiverbetalt uddannelse: Skole- og deltagerbetaling. Udgifter til dækning af bøger mv. Godtgørelse til dækning af kost, små fornødenheder og logi efter de normale regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse. Alternativt kan arbejdsgiver dække medarbejderens udgifter efter regning. Befordringsgodtgørelse for de faktisk kørte kilometer ved kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Godtgørelsen udgør 3,82 kr. pr. km under km og 2,13 kr. pr. km over km (2013-satser). For 2014 udgør godtgørelsen for de første km 3,73 kr. pr. km og 2,10 kr. pr. km over km. Seniorkurser Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af kursets indhold og overordnede formål ved vurderingen af, om deltagelse i et arbejdsgiverbetalt seniorkursus er skattefrit eller skattepligtigt for medarbejderen. Kurser, hvis indhold har omhandlet fx fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sundhed og trivsel på arbejdspladsen og har haft fokus på seniorens arbejdsliv på arbejdspladsen, er tidligere af Skatteministeriet blevet anset som erhvervsmæssigt indhold. Hvorimod indhold, som omfatter mere bløde emner, såsom hvad vil du med dit liv og oplæg vedrørende økonomi (valg af pensionsordninger) og juridiske forhold (om forhold, der er vigtige at få styr på, når man er kommet op i alderen), er blevet anset for at vedrøre privatretlige og privatøkonomiske forhold og er dermed af ren privat karakter. Uddannelser og bruttolønsnedgang Det forhold, at medarbejderen kompenserer arbejdsgiver for hele eller en del af udgiften til uddannelse, medfører ikke, at kurset/uddannelsen automatisk anses for at have et privat formål. Skattemyndighederne har således i en række afgørelser godkendt skattefrihed i forbindelse med aftaler om lønnedgang. SKAT har i en konkret sag godkendt, at arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studie var skattefrit for medarbejderen, selvom medarbejderen accepterede en tilsvarende lønnedgang i den periode, studiet varede. Arbejdsgiver kan ligeledes skattefrit for medarbejderen betale udgifter til bøger og studiematerialer, mod at medarbejderen accepterer en lønnedgang, forudsat at de generelle betingelser for at indgå en bruttolønsaftale er opfyldt. Derimod har Skatterådet i en sag afgjort, at overenskomstansatte lærere ikke kunne få betalt deres efteruddannelse mod en lønnedgang, da deres løn var fastsat i en bekendtgørelse, og de dermed ikke opfyldte betingelserne for at indgå en bruttolønsaftale. Moms på kurser I forbindelse med opgørelse af momsfradragsretten for udgifter til uddannelse/kurser til medarbejdere skal der skelnes mellem kurser, som afholdes internt i virksomheden, og kurser, som virksomheden køber af en ekstern leverandør. Interne kurser Hvis der er tale om interne kurser, har virksomheden ret til fradrag efter sin generelle fradragsret, da kurset anses som en driftsudgift. Dette gælder ligeledes udgifter for med- 72 Personalegoder 2014

73 arbejderes deltagelse i seniorkurser, der afholdes for medarbejdere, der planlægger at gå på pension. Hvis medarbejderens ægtefælle deltager, er der ikke momsfradrag for den del af udgiften, der vedrører ægtefællen. Kurser eksternt Hvis kursusdeltagerens virksomhed er en fuldt momspligtig virksomhed, vil virksomheden have fuldt fradrag for den moms, der belaster kurset, herunder bespisning og hoteludgifter. Dette gælder, hvad enten fakturaen fra kursusvirksomheden er specificeret eller ej (til gengæld har kursusvirksomheden ikke fuldt fradrag for forplejning og overnatning, men alene ¼ på forplejning og ¾ på overnatning). Hvis kursusdeltagerens virksomhed er en momsfritaget/delvis momsfritaget virksomhed, kan kursusudbyderen vælge at tage fuldt momsfradrag mod at specificere forplejning og overnatning på regningen. På denne måde undgår man delvis dobbeltmoms på overnatning og bespisning. Vaccination Hvis arbejdsgiver afholder udgifter til vaccination af medarbejdere, falder udgifterne ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. (2014), hvis vaccinationen skyldes, at medarbejderne vanskeligt kan undværes under en spidsbelastning. Tilbydes vaccinen til alle medarbejdere på arbejdspladsen som led i den almindelige personalepleje, har Skatterådet i en konkret sag vurderet, at den arbejdsgiverbetalte influenzavaccination kunne omfattes af personaleplejefritagelsen og dermed var skattefri for medarbejderne, idet vaccinationen ikke var af væsentlig økonomisk værdi og var stillet til rådighed for virksomhedens ansatte på arbejdspladsen. Det er en betingelse, at vaccinationen fysisk foregår på arbejdspladsen. Moms på vaccinationer til medarbejdere Udgiften til vaccination vil være uden moms. Afholdes der momsbelagte udgifter i forbindelse med indkøb af vacciner og vaccination af medarbejdere, kan der opnås fradrag for momsen. Personalegoder

74 Skema over personalegoder A-Z 74 Personalegoder 2014

75 Personalegodet Information om personalegodet Skattepligt Værdiansættelse Skat (A-/B-skat) AMbidrag Indberetningspligt for arbejsgiver Moms Arbejdsgiverbetalt transport Frikort til offentlig transport mellem hjem og arbejde, hvis undladelse af befordringsfradrag Ingen Ja, rubrik 63 (afkrydsning) (momsfri) Avis leveret hjemme Begrundet i arbejdsmæssige forhold Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis avisabonnementet overstiger kr. Ellers ingen indberetning (momsfri) Avis leveret hjemme Ikke begrundet i arbejdsmæssige forhold Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Afhænger af, om husstanden i forvejen holder en avis. Se nærmere i afsnittet om aviser B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af avisabonnementet overstiger kr. Ellers ingen indberetning (momsfri) Beklædning Beklædning med logo, nødvendigt for arbejde Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af beklædningen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Ja krav, at tøjet tilhører virksomheden Beklædning Beklædning med/ uden logo, som ikke er nødvendig for arbejde (typisk sportstøj eller almindeligt hverdagstøj) Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Dog skattefrit, hvis modtaget i forbindelse med skattefritaget firmaarrangement (fx DHL Stafetten) Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af beklædningen overstiger kr. Ellers ingen indberetning. Hvis tøjet har en værdi på under 100 kr. og har virksomhedens navn/logo, så momsfradrag Beklædning Specialbeklædning (sikkerhedstøj, kitler, uniformer) mod særligt hårdt slid Ingen Ingen Ja krav, at tøjet tilhører virksomheden Beklædning Tøjgodtgørelse (kontant) Ja Godtgørelsens størrelse A-skat Ja Ja, rubrik 13 Bonuspoint Bonuspoint, der optjenes ved arbejdsgiverbetalte flyrejser/ hotelophold Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Markedsværdi B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) uanset værdiens størrelse (momsfri) BroBizz Fri BroBizz til kørsel mellem hjem og arbejde, hvis undladelse af fradrag for bropassage Ingen Bøder Arbejdsgiverbetalte p- og fartbøder Ja Arbejdsgivers udgift A-skat Ja Ja, rubrik 13 (momsfri) Computer Til arbejdsmæssigt brug (omfatter også sædvanligt tilbehør) Ingen Ja. Fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse Computer Til udelukkende privat brug (omfatter også tilbehør) Ja Markedsleje B-skat Ja, rubrik 56 Computer bruttolønsfinansieret (ordning etableret efter 1. januar 2012) Omfatter også tilbehør Ja 50 % af udstyrets nypris B-skat Ja, rubrik 56 Ja. Fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse Personalegoder

76 Personalegodet Information om personalegodet Skattepligt Værdiansættelse Skat (A-/B-skat) AMbidrag Indberetningspligt for arbejsgiver Moms Datakommunikation/internet Forbindelsen giver adgang til arbejdsgivers netværk (omfatter også eventuel iptelefon, når denne er integreret i datakommunikationsforbindelsen) Ingen Ja. Fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse Datakommunikation/internet Forbindelsen giver IKKE adgang til arbejdsgivers netværk Ja Beskatning som af fri telefon til privat brug (2.600 kr. pr. år) dog ikke hvis allerede beskattet af fri telefon. Eventuel ægtefællerabat fragår på årsopgørelsen A-skat Ja Ja, rubrik 13 og 20 Ja. Fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse Firmabil Til rådighed for privat benyttelse Ja Afhænger af bilens alder på henholdsvis købs- eller leasingtidspunktet. Der tillægges miljøtillæg. Se nærmere i beskrivelsen om firmabil A-skat Ja Ja, rubrik 13 og 19. For hovedaktionærer angives kode 61 i rubrik 68 (hvis fri bil er udbytte, anvendes rubrik 36 med angivelse af kode 61 i rubrik 68). For medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform angives kode 60 i rubrik 68 Personbil: Anskaffelse: Drift: (se dog vedr. Øresund og leasing) Varevogn < 3 tons: Anskaffelse: Drift: Ja (fuld) Varevogn < 3 ton: Anskaffelse: Ja (skøn) Drift: Ja (skøn) Firmasport/ motionsfaciliteter Fitness/sport til rådighed på arbejdsplads Ingen Ja. Fradrag efter de almindelige regler Firmasport/ motionsfaciliteter Fitnesskort mv., hvor arbejdsgiver har aftale med udbyder Ja, men omfattet af bagatelgrænse på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis løbende årlige værdi af motionsfaciliteterne overstiger kr. Ellers ingen indberetning. Ej heller fradrag for anskaffelsen Flytteudgifter Arbejdsrelateret flytning, ikke arbejdsgiverskift Ingen Ja (se krav) Flytteudgifter Privat flytning eller flytning ved arbejdsgiverskift Ja, men omfattet af bagatelgrænse på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis de arbejdsgiverbetalte flytteudgifter overstiger kr. Ellers ingen indberetning (som udgangspunkt) Forsikringer Erhvervsmæssig dækning Ingen (momsfri) Forsikringer Heltidsdækning forsikringssum over kr. Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. 50 % af præmien B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af forsikringen overstiger kr. Ellers ingen indberetning (momsfri) Fortæring ved overarbejde Gratis mad og drikke ved overarbejde Ja, men omfattet af bagatelgrænse på kr. Arbejdsgivers udgift, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides, ellers B-skat, medmindre værdien af godet overstiger kr. (næppe sandsynligt) Ja (se krav) Hvis restaurationsydelser, så 1/4 af momsen 76 Personalegoder 2014

77 Personalegodet Information om personalegodet Skattepligt Værdiansættelse Skat (A-/B-skat) AMbidrag Indberetningspligt for arbejsgiver Moms Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse ved fratræden Ja Beløbet med fradrag af kr. Hvis tingsgave anvendes virksomhedens købspris inkl. moms A-skat, hvis kontantbeløb, ellers B-skat Ja, hvis kontantbeløb over kr., hvis tingsgave Ja, rubrik 69 Hvis godtgørelsen ydes som tingsgave, skal gavens værdi også angives i rubrik 71 (momsfri) Gaver Jule- og nytårsgaver (tingsgaver) til 800 kr. inkl. moms eller derunder. Værdien indgår i bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift Gaver Jule- og nytårsgaver (tingsgaver) til en værdi over 800 kr. inkl. moms Ja. Værdien indgår i bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af jule- og nytårsgaven overstiger kr. Ellers ingen indberetning Gaver Kontanter og gavekort med kontant værdi Ja Arbejdsgivers udgift A-skat Ja Ja, rubrik 13 Gaver Lejlighedsgaver ved fødsel, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage mv. (private mærkedage, kun tingsgaver), hvis gavens værdi er passende til anledning Ingen Gaver Andre gaver, belønninger mv. (tingsgaver) Fx gave i anledning af medarbejderens tiårs jubilæum Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af gaven overstiger kr. Ellers ingen indberetning Helårsbolig Til privat benyttelse for medarbejderen Ja Markedslejen med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbetalte forbrugsudgifter. Der gælder særlige regler ved tjenesteboliger B-skat Ja, rubrik 50 Helårsbolig Til privat benyttelse for hovedaktionær, direktører m.fl. Ja 5 % af det største B-skat beløb af anskaffelsessum inkl. forbedringer eller ejendomsværdi pr. 1. oktober året før. Hertil tillægges 1 % af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger kr. og 3 % af den del, der overstiger kr. Ja Ja, rubrik 50 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis der er tale om hovedaktionær, og kode 60, hvis der er tale om medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform) Indkøbsordninger Rabataftale uden arbejdsgiverbetaling Ingen Jagt Privat benyttelse for medarbejderen Ja Markedsværdien B-skat Ja, rubrik 55, hvis værdien overstiger kr. Ellers ingen Indberetning Personalegoder

78 Personalegodet Information om personalegodet Skattepligt Værdiansættelse Skat (A-/B-skat) AMbidrag Indberetningspligt for arbejsgiver Moms Jubilæumsgratiale Godtgørelse ved medarbejderens jubilæum Ja Beløbet med fradrag af kr. Hvis tingsgave anvendes virksomhedens købspris inkl. moms A-skat, hvis kontantbeløb, ellers B-skat Ja, hvis kontantbeløb over kr., hvis tingsgave Ja rubrik 69 Hvis godtgørelsen ydes som tingsgave, skal gavens værdi også angives i rubrik 71 Lønudbetaling: (momsfri) Gave: Kaffe, te og frugt Gratis kaffe, te og frugt Ingen Medarbejdere: (medmindre møde se krav) Forretningsforbindelser: Ja (fuld) Kantineordninger Egenbetaling for medarbejdere svarende til SKATs minimumssatser hvis standardmad Ingen Ja (men salgsmoms svarende til kostprisen) NB: se krav i forbindelse med bespisning under møder Kantineordninger Medarbejderne får gratis bespisning eller betaler mindre end SKATs minimumssatser Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Difference mellem arbejdsgivers udgift og egenbetaling B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger kr. Ellers ingen indberetning Hvis gratis mad: Hvis betaling for mad: Ja (men salgsmoms svarende til kostprisen) NB: se krav i forbindelse med bespisning under møder Kontingenter Arbejdsgiverbetalte private kontingenter Ja Arbejdsgivers udgift A-skat Ja Ja, rubrik 13 (udgangspunkt momsfri) Hvis opkrævning af moms, så ingen fradrag, da privatrelateret Kreditkort Blandet erhvervsog privatkort udstedelse og fornyelsesgebyr Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift, hvis bagatelgrænsen ikke er overskredet, ellers B-skat, medmindre værdien af godet overstiger kr. (næppe sandsynligt) (momsfri) Kunstforening Tilskud fra arbejdsgiveren Ingen (momsfri) Kunstforening Gevinst ved udlodning arbejdsgiver har ikke væsentlig indflydelse på foreningen Ja Kunstværkets subjektive værdi for modtageren fratrukket medarbejderens bidrag til kunstforeningen i indkomståret B-skat Kunstforening Gevinst ved udlodning arbejdsgiver har væsentlig indflydelse på foreningen Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Kunstværkets markedsværdi fratrukket medarbejderens bidrag til kunstforeningen i indkomståret B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af kunstværket overstiger kr. Ellers ingen indberetning Lystbåd Til privat benyttelse for medarbejderen Ja 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum B-skat Ja, rubrik 52 Lystbåd Til privat benyttelse for hovedaktionær m.fl. Ja 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum (104 % pr. år) B-skat Ja Ja, rubrik 52 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis hovedaktionær, og kode 60, hvis medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform) 78 Personalegoder 2014

79 Personalegodet Information om personalegodet Værdiansættelse Skattepligt Skat (A-/B-skat) AMbidrag Indberetningspligt for arbejsgiver Moms Massage mv. Massage, fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, kinesiologi mv. med det formål at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader/lidelser Ingen Ingen Ingen (momsfri) Motionsløb Generel personalepleje ( skovtursarrangement ) Ingen, medmindre en del af teambuilding Motionsløb Ikke generel personalepleje Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af motionsløbet overstiger kr. Ellers ingen indberetning Medie- og radiolicens Til privat brug Ja Arbejdsgiverens udgift B-skat Ja, rubrik 53 Parkeringsplads Ved arbejdsplads/ til arbejdsbrug Ingen Personbil: Varevogn: Ja Parkeringsplads Til privat brug Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af parkeringspladsen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Personaleforening Arbejdsgiver yder ikke væsentligt økonomisk bidrag Ingen Konkret vurdering Personaleforening Arbejdsgiver yder væsentligt økonomisk bidrag traditionelle og generelle personaleaktiviteter Ingen Konkret vurdering Personaleforening Arbejdsgiver yder væsentligt økonomisk bidrag ikke traditionelle og generelle personaleaktiviteter (personalepleje) Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Markedsværdien, dog fratrukket medarbejderens kontingent/betaling i året B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger kr. Ellers ingen indberetning Konkret vurdering Personalelån Rente lig med eller højere end referencerenten Ingen (momsfri) Personalelån Rente lavere end referencerenten Ja Forskellen mellem referencerenten og den faktiske rente B-skat Ja, rubrik 56 (momsfri) Personalesammenkomst Almindelige firmafester o.l. Ingen Underholdning: Restaurationsydelse: Ja (1/4) Personalesammenkomst Belønninger Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger kr. Ellers ingen indberetning Underholdning: Restaurationsydelse: Ja (1/4) Rabatter Rabataftaler uden arbejdsgiverbetaling (direkte/indirekte) Ingen Personalegoder

80 Personalegodet Information om personalegodet Værdiansættelse Skattepligt Skat (A-/B-skat) AMbidrag Indberetningspligt for arbejsgiver Moms Rejser Forretningsrejser/ overvejende fagligt indhold Ingen Hotelydelser: Ja (3/4) Restaurationsydelser: Ja (1/4) Fly mv.: (momsfri) Rejser Turistrejser i forlængelse af forretningsrejser hvis besparelse for arbejdsgiver Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Meromkostninger for ferieopholdet B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af den private del af rejsen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Rejser Rejser med overvejende turistformål Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af rejsen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Sommerbolig Til privat benyttelse for medarbejderen Ja ½ % pr. uge af ejendomsvurdering i ugerne 22-34, ¼ % pr. uge i øvrige uger B-skat Ja, rubrik 51 Sommerbolig Hovedaktionær m.fl. til privat benyttelse Ja Formodningsregel, 16,25 % pr. år af ejendomsvurdering B-skat Ja Ja, rubrik 51 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis hovedaktionær, og kode 60, hvis medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform) Sponsorbilletter Arbejdsgiver har modtaget billetterne som en mindre tillægsydelse i forbindelse med et sponsorat hvis givet til de ansatte (ikke bestyrelsesmedlemmer mv.) Ingen, ingen fradrag for den del, som vedrører billetterne Sundhedsordning Behandling af eller forsikring mod rygeog misbrugsafvænning, hvis visse betingelser er opfyldt (generel ordning mv.) Ingen Ja, hvis momspligtigt og er erhvervsmæssigt begrundet Sundhedsordning Behandling af eller Ja behandlingsforsikring vedrørende andet end ryge- og misbrugsafvænning (hvis udelukkende behandling af eller forsikring mod arbejdsrelaterede skader, se dog nedenfor) Arbejdsgivers udgift A-skat Ja Ja, rubrik 26 og 13. Er sundhedsforsikringen ikke en adskilt del af en livsforsikringsordning, skal værdien ikke indberettes af arbejdsgiver, men af forsikringsselskabet Ja, hvis momspligtigt og er erhvervsmæssigt begrundet Sundhedsordning Behandling af eller behandlingsforsikring vedrørende arbejdsrelaterede sygdomme og skader (separat police) Ingen (momsfri) Hvis udgiften er momsbelagt, så fradrag Sundhedstjek Generel ordning, mindre omfang Ingen (momsfri) Sundhedstjek Egentlig helbredsundersøgelse Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af sundhedstjekket overstiger kr. Ellers ingen indberetning (momsfri) 80 Personalegoder 2014

81 Personalegodet Information om personalegodet Skattepligt Værdiansættelse Skat (A-/B-skat) AMbidrag Indberetningspligt for arbejsgiver Moms Telefon Mobil- eller fastnettelefon (med eller uden abonnement) til privat brug Ja Beskatning af fri telefon kr. pr. år. Eventuel ægtefællerabat fragår på årsopgørelsen A-skat Ja Ja, rubrik 13 og 20 Fastnettelefon = 50 % af momsen Mobiltelefon = skønsmæssigt fradrag svarende til momspligtig anvendelse Telefon Mobiltelefon kun til arbejdsbrug (forudsætter blandt andet tro og love-erklæring) Ingen Ja. Fradrag efter de almindelige regler Tyverialarm Arbejdsgiverbetalt tyverisikring i hjemmet Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af alarmen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Formentligt nej Uddannelsesudgifter Grund-, efter- og videreuddannelse uden rent privat formål Ingen. Godtgørelse for kørsel, kost og logi indberettes dog i rubrik 48 (og kode 49 angives i rubrik 68) Ja (krav) Vaccination Generel ordning Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift, hvis bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides, ellers B-skat, medmindre værdien af vaccinationen overstiger kr. (næppe sandsynligt) (momsfri) Beskatning af personalegoder Deltag i kurset Beskatning af personale goder og få indblik i de faldgruber og muligheder, der findes inden for sammensætningen af lønpakken. Tilmelding Læs mere og tilmeld dig på personalegoder Personalegoder

82 82 Personalegoder 2014 Noter

83 Redaktion John Cederskjold Kierans T: E: Skat Søren Bech T: E: Skat Lone Bak T: E: Skat Lone Fogh Kristensen T: E: Skat Søren Erenbjerg T: E: Skat Tinna Bohn Voigt T: E: Moms

84 Værdi for vores relationer Vores vision er at skabe værdi i de relationer, vi indgår i, og vi ved, at vores kunder ser forskelligt på, hvad værdi er for dem. Derfor vil du opleve, at vi bestræber os på at sætte os i dit sted, forstå dine behov og din forretning, før vi peger på konkrete løsninger, når du samarbejder med os. Succes skaber vi sammen. Revision. Skat. Rådgivning.