Human Resource Services. Ajour Personalegoder. December 2008

Transkript

1 Human Resource Services Ajour Personalegoder December 2008

2 PricewaterhouseCoopers skatteafdeling Dansk og international skattelovgivning undergår konstant store forandringer og bliver til stadighed mere kompleks. Derfor oplever mange virksomheder et stigende behov for skatterådgivning. Det gælder både i forhold til virksomhederne selv og i forhold til deres ansatte. Der vil hyppigt indgå flere faktorer, og der kan være et samspil mellem skatte- og momsregler, nationalt som internationalt. PricewaterhouseCoopers tager alle disse og flere faktorer med i et nøje afstemt udviklings-, rådgivnings- og løsningsarbejde. Det er baggrunden for, at PricewaterhouseCoopers har en selvstændig skatteafdeling med mere end 180 medarbejdere, der alene beskæftiger sig med skat og moms. Derfor er PricewaterhouseCoopers kompetent til at løse enhver opgave på dette meget brede og dynamiske område. Ajour Personalegoders redaktion: Søren Bech (ansvarshavende), Betri Pihl Schultze, [email protected], Katja W. Brandt, [email protected], Knut Sigurd Hansen. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende Pricewaterhouse- Coopers. Connected Thinking er et udtryk for den måde, vi løser opgaver på og tilstræber at bibringe vores kunder værdi ud over det forventede. M&C ISSN X. Layout og tryk: Trykbureauet. Oplag:

3 Indhold Indledning Gulpladebiler Hvordan må gulpladebilen benyttes? Dagsbeviser ved køb på driften Skat Resultatet af de forenklede regler kontra skat Tema Bagatelgrænsen Arbejdsgiverbetalt transport Avis Beklædning Bonuspoint/rejser fra flyselskaber Datakommunikation Firmabil Registreringsafgift på udenlandske biler Firmasport og motionsfaciliteter Flytteudgifter Forsikringer Fortæring ved overarbejde Fratrædelsesgodtgørelse Gaver Helårsbolig Hjemme-pc Indkøbsordninger hos andre firmaer Jagt Jubilæumsgratiale Kaffe og te Kantineordninger Kontingenter Kreditkort Kunstforening Lystbåd Medarbejderobligationer Parkeringsbøder og færdselsbøder Parkeringsplads Personaleforening mv Personalelån Personalesammenkomst Rabatter Rejser Sommerbolig Sundhedsbehandling og -ordninger Sundhedstjek Telefon Tyverialarm Uddannelsesudgifter Vaccination Skematisk oversigt over personalegoder Ajour Personalegoder

4

5 Indledning Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere en række personalegoder for at fastholde og tiltrække arbejdskraft, og det opfattes af mange som en naturlig del af lønnen. Med Ajour Personalegoder, som vi opdaterer hvert år, kan du holde dig orienteret om de nye muligheder og krav, der er på området. Vi har i dette år valgt at sætte fokus på gulpladebiler, som er i de fleste virksomheder, og som i praksis giver anledning til mange usikkerheder for både virksomheden og medarbejderen, når bilen holder på medarbejderens bopæl f.eks. i forbindelse med en tilkaldevagt. Folketinget har lige vedtaget nye regler, som bl.a. smidiggør 60-dages reglen, så tidsbegrænsningen for 60-dages reglen forkortes fra 24 måneder til 12 måneder. Det gør, at det bliver enklere at holde kontrol med den erhvervsmæssige kørsel, både for virksomheden og medarbejderen. Der er endvidere indført en formodningsregel som går ud på, at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selv om bilen står på medarbejderens bopæl. Skattemyndighederne kan dog i en fremadrettet 12-måneders periode kræve, at der føres et kilometerregnskab, så det dokumenteres, at kørslen er erhvervsmæssig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til din sædvanlige kontaktperson hos os eller til Betri Pihl Schultze, Søren Bech med skattemæssige spørgsmål samt Katja W. Brandt med spørgsmål vedrørende moms. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med læsningen Glædelig Jul og Godt Nytår Søren Bech Tlf [email protected] Skat Betri Pihl Schultze Tlf [email protected] Skat Katja W. Brandt Tlf [email protected] Ajour Personalegoder

6 Gulpladebiler Hvordan må gulpladebilen benyttes? Overordnet set er den momsmæssige behandling af firmabil alene relevant for arbejdsgiveren/virksomheden, mens den skattemæssige behandling er mest relevant for medarbejderen. Der er imidlertid kommet nye mere lempelige moms- og skatteregler, som er relevante både for virksomheden og den pågældende medarbejder. De nye regler betyder, at kørsel, der tidligere i et vist omfang var anset som privat, ikke længere anses for privat kørsel. Med andre ord er der under visse omstændigheder adgang til privat kørsel i gulpladebiler uden, at det får konsekvenser for momsfradraget eller beskatning af medarbejderne. Dagsbeviser Der er den 8. oktober fremsat lovforslag om indførelsen af dagsbeviser for privat anvendelse af varebiler. Målet er at gøre anvendelsen af alle gulpladebiler på ikke over 3 ton mere fleksibel. Medarbejderne vil hermed kunne købe sig til privat anvendelse af en varebil i et bestemt tidsrum, uden at dette påvirker arbejdsgivers momsfradrag eller resulterer i beskatning af medarbejderen for fri bil. Det er foreslået, at det kan benyttes én dag ad gangen i op til 10 dage årligt pr. bil. Desuden skal der ikke betales privatbenyttelsesafgift for kørsel under dagsbevis. Betaler arbejdsgiver dagsbeviset, vil der dog være tale om et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Dagsbeviserne vil kunne købes over internettet. Forslaget er ved redaktionens slutning ikke vedtaget. Det forventes, at de nye regler får virkning fra den 1. januar Fradrag for moms ved køb og drift af biler afhænger af, om der er tale om personbiler eller varevogne (biler på gule plader), samt om bilen anvendes til private formål. 6 Ajour Personalegoder 2008

7 Fradragsret ved Motorkøretøjets art Køb Leje Drift Ved salg 1. Personvogne - uanset om bilen bruges helt eller delvist i virksomheden 2. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons a) bruges kun i virksomheden b) bruges ikke kun i virksomheden 3. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons a) bruges kun i virksomheden b) bruges ikke kun i virksomheden Ingen Delvis Ingen Ingen Fuld Ingen Fuld Delvis Fuld 1/3 Fuld Delvis Fuld Fuld Fuld Delvis Fulde salgspris Ingen Fulde salgspris Fulde salgspris 4. Andre køretøjer Reglerne om fradragsret for disse køretøjer er ikke standardiserede, men følger de almindelige regler ved køb Ved køb af varevogne (biler på gule plader) kan momsen fratrækkes under forudsætning af, at varevognen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt (under 3 ton) eller i et vist omfang til blandede formål (over 3 ton). De nye mere lempelige momsregler gør det nu muligt undtagelsesvist at køre mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året i en ikke-specialindrettet varevogn på under 3 ton, når bilen skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag. Hvis der er tale om en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton, er det endda tilladt momsmæssigt at køre ubegrænset mellem hjem og arbejde. I tilknytning hertil kan der ligeledes foretages svinkeærinder på op til i alt km/år uden, at det påvirker arbejdsgiverens momsfradragsret ved anskaffelsen. Det vil sige, at der kan standses på vejen for at handle eller hente børn. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end et par 100 meter tæller ikke med i de km. Ligeledes indebærer de nye regler, at medarbejderen i tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton, momsmæssigt kan køre ubegrænset mellem de skiftende arbejdssteder og den faste arbejdsplads samt hente mad i arbejdstiden, uden at det påvirker arbejdsgiverens momsfradragsret ved anskaffelsen. på driften en på drift af varevogne un der 3 tons kan fratrækkes fuldt ud, også selvom bilen anvendes delvist til privat kørsel (firmabil). Den fulde fradragsret forudsætter dog, at bilen i et eller andet omfang anven des til erhvervsmæssige/momspligtige formål. For biler over 3 tons, som delvist anvendes til privat kørsel, kan moms af driftsudgifterne derimod kun delvist fradrages med den andel, som svarer til den erhvervsmæssige kørsel. Det er således bilens art og hvad udgiften vedrører, der afgør, om der er fradrag for momsen. Skat En firmabil, som af arbejdsgiveren stilles til rådighed for en medarbej der til privat kørsel, beskattes uanset omfanget af brugen som anden løn. Det er rådighedsretten, der beskattes og ikke den faktiske private benyttelse. Beskatning sker med udgangspunkt i bilens anskaffelsessum. For at undgå beskatning kræves som minimum, at der indgås en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel. Ajour Personalegoder

8 Erhvervsmæssig kørsel Medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har fratrukket moms ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne. Herved forstås erhvervsmæssig kørsel, der vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis medarbejderen anvender bilen til privat kørsel, vil der ske beskatning af rådighedsretten som beskrevet ovenfor. For at undgå beskatning af firmabil kræves således, at medarbejderen udelukkende anvender bilen til erhvervsmæssig kørsel. Herved forstås: Kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder (skiftende arbejdspladser) Kørsel mellem arbejdspladser Kørsel inden for samme arbejdsplads Al anden kørsel er privat kørsel. Der er i efteråret 2008 vedtaget en ændring af bl.a. 60-dages reglen med virkning fra 1. januar Hensigten er at smidiggøre 60-dages reglen, og betyder derfor, at tidsbegrænsningen for 60-dages reglen forkortes fra 24 måneder til 12 måneder. Ved at forkorte den periode, hvori der skal holdes øje med kørslen, bliver det mere overskueligt at holde styr på 60-dages reglen. Har medarbejderen et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, betyder det endvidere, at det uden videre antages, at befordringen er erhvervsmæssig. Det betyder, at der i disse situationer, hvor medarbejderen har et særligt kørselsmønster, gælder en formodning om, at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selv om bilen står på medarbejderens bopæl. Det bevirker i den sammenhæng, at SKAT med fremadrettet virkning i op til 12 måneder vil kunne give den pågældende pålæg om ved kørselsregnskab at kunne dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel i overensstemmelse med 60-dages reglen. Administrativ praksisændring I løbet af 2008 er der administrativt indført mere lempelige skatteregler, som medfører, at det ikke længere har skattemæssige konsekvenser, når en kollega hentes eller sættes af under kørsel til og fra et arbejdssted, hvis arbejdsgiveren har beordret det. Ligeledes indebærer de nye regler, at medarbejderen kan hente mad i arbejdstiden, uden at det medfører, at medarbejderen skal beskattes af fri bil. Hvis medarbejderen har tilkaldevagt og derfor tager firmabilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, er det ikke længere et krav, at man skal kunne kaldes ud til uvisse adresser, for at undgå beskatning af firmabil. Der stilles heller ikke længere krav om, at man skal kunne kaldes ud til et vis antal adresser. Det er tilstrækkeligt, at man kan blive kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Der skal dog være tale om en reel tilkaldevagt. Specialindrettede køretøjer anses for uegnede til privat kørsel, og sådanne køretøjer er derfor ikke omfattet af reglerne om beskatning af fri bil til rådighed. Køres der alligevel privat i sådanne særlige køretøjer, skal der ske beskatning af den faktiske 8 Ajour Personalegoder 2008

9 kørsel. Beskatningen afhænger af karakteren af den private kørsel og der skelnes bl.a. mellem følgende former: 1. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads 2. Privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel Ad 1: Kørsel mellem hjem og arbejdsplads betragtes som fri befordring. Medarbejderen beskattes derfor ikke, hvis medarbejderen ikke har taget befordringsfradrag. Ad 2: Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel eksempelvis kørsel ad en omvej for at gøre et privat ærinde, som at hente børn, beskattes først, når kørslen overstiger km. pr. år, dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder. Kørslen beskattes med 3,56 kr. pr. km i Resultatet af de forenklede regler Vi byder forenklingen af reglerne velkommen. Det har længe været tiltrængt, da det i praksis kan være svært at forstå, hvorfor erhvervsmæssig kørsel i visse situationer anerkendes skattemæssigt, men ikke momsmæssigt og omvendt. Dette er der nu taget hånd om. kontra skat Følgende benyttelse af en gulpladebil giver hverken momsmæssige eller skattemæssige konsekvenser: Kørsel mellem hjem og arbejde i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton, forudsat, at medarbejderen ikke har taget befordringsfradrag Svinkeærinder på op til i alt km pr. år i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel i en specialindrettet gulpladebil under 3 ton Kørsel mellem de skiftende arbejdssteder og den faste arbejdsplads i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i en specialindrettet gulpladebil på under 3 ton Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året i en ikkespecialindrettet varevogn på under 3 ton, når bilen skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag Kørsel under vagtordning behøver ikke længere ske til uvisse adresser Kørsel for at hente mad i arbejdstiden i varevogn på under 3 ton. Se desuden vores publikation Ajour Firmabil. Der udkommer en ny udgave i januar Ajour Personalegoder

10 Tema Den skatte- og momsmæssige behandling af de enkelte personalegoder 10 Ajour Personalegoder 2008

11 Bagatelgrænsen En række personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse overstiger det, der benævnes en bagatelgrænse. Der er tale om en bagatelgrænse, og ikke en bundgrænse, dvs. overstiger det samlede beløb for de anførte personalegoder bagatelgrænsen, skal hele beløbet beskattes og ikke kun den del af værdien af de samlede personalegoder, der overstiger bagatelgrænsen. Bagatelgrænsen reguleres én gang årligt og udgør kr. i Vi kan nævne følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen: Vaccination af medarbejdere Fri avis til brug for arbejdet Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. under overarbejde Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en forretningsrejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, som anvendes i forbindelse med arbejdets udførelse Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter Enkeltstående opkald til hjemmet på en i øvrigt kun erhvervsmæssigt benyttet mobiltelefon Udstedelse eller fornyelse af private kreditkortordninger Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiver, eventuelt forsynet med arbejdsgivers logo Privat kørsel i specialindrettet køretøj i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel. Det er medarbejderen selv, der skal holde øje med, om personalegodet er omfattet af bagatelgrænsen, og om den skattefrie beløbsgrænse er overskredet. Overskrides den skattefrie bagatelgrænse, skal medarbejderen selv medtage hele beløbet på selvangivelsen. Arbejdsgiveren har ingen indberetningspligt. Bagatelgrænsen omfatter kun personalegoder, som i overvejende grad stilles til rådighed på grund af eller i forbindelse med arbejdet. Personalegoder af ren privat karakter falder således ikke ind under bagatelgrænsen. Der kan kun ske beskatning af personalegodet, når det er muligt at henføre en værdi til de enkelte medarbejdere. Der gælder ingen bagatelgrænse momsmæssigt i relation til virksomheders fradragsret for udgifter til ovennævnte personalegoder eller andre personalegoder. Derfor kan fradragsretten momsmæssigt være begrænset for virksomheden, selvom personalegodet skattemæssigt er omfattet af bagatelgrænsen. Eftersom der ikke er momsfradrag for naturalieaflønning, vil udgangspunktet være, at der ikke er momsfradrag for personalegoder. Arbejdsgiverbetalt transport Arbejdsgiverbetalt transport til offentlige transportmidler de såkaldte pendlerkort, f.eks. HT-kort og togkort mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, f.eks. firmabus. Ajour Personalegoder

12 Hvis arbejdsgiveren betaler brobizz mellem hjem og arbejde for medarbejderen, er godet også skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen som er 50 kr. for Øresund og 90 kr. for Storebæltsbroen. Her kan medarbejderen, i modsætning til pendlerkort, godt tage det almindelige befordringsfradrag på selvangivelsen. Der er ikke moms på persontransport. Hvis arbejdsgiver indkøber en firmabus til brug for arbejdsgiverbetalt transport, er det vores umiddelbare opfattelse, at der er momsfradrag for anskaffelse og drift af firmabussen. Det forudsætter, at bussen er indrettet til befordring af mere end ni personer. Der findes dog ingen praksis vedrørende dette. Se afsnittet om firmabil/personbil, hvad angår brobizz. Avis Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. Aviser, der leveres enten i hjemmet eller på arbejdspladsen, og som gives til medarbejderen på grund af eller i forbindelse med medarbejderens arbejde, omfattes af bagatelgrænsen. Der er ikke moms på aviser. Beklædning Hvis medarbejderne får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, er det ikke skattepligtigt under forudsætning af, at arbejdstøjet er passende for det pågældende arbejde, f.eks. kitler eller sikkerhedstøj. Får en medarbejder stillet almindeligt tøj, der er forsynet med arbejdsgiverens navn eller logo til rådighed, falder dette gode ind under bagatelgrænsen, som er på kr. i Modtager medarbejderne i stedet en tøjgodtgørelse, er godtgørelsen skattepligtig som A-indkomst. Stiller arbejdsgiveren almindeligt tøj til rådighed for medarbejderen uden firmanavn eller logo, skal medarbejderen medregne værdien af tøjet på sin selvangivelse som personlig indkomst. Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, der tilhører virk s omheden og som anvendes af personalet. Det samme gælder civil beklæd ning som bukser, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som med arbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden. fradraget er betinget af, at den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med fir maets navn eller logo, og at det ikke ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Medarbejderen skal desuden levere tøjet tilbage til virksom heden, når ansættelsen ophører. Bonuspoint/rejser fra flyselskaber Visse flyselskaber har indført et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. 12 Ajour Personalegoder 2008

13 Medarbejderen er skattepligtig af værdien af frirejsen/overnatningen, hvis arbejdsgiveren har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har givet point til en fri rejse/ overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes i forhold til, hvad rejsen/overnatningen ville have kostet medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat mv. eller foretage indberetning til skattemyndighederne. Det er medarbejderen selv, som har pligt til at anføre værdien af flyrejsen mv. på sin selvangivelse. Bonuspoints har ikke momsmæssige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms på flybilletter. Datakommunikation Arbejdsgiveren kan stille datakommunikation til rådighed for medarbejderen, uden at medarbejderen skal beskattes. Dette gælder, hvad enten arbejdsgiveren betaler udgiften helt eller delvist. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk fra hjemmet. Medarbejderen skal som udgangspunkt have adgang til de samme funk tioner/ dokumenter som på arbejdspladsen. Det betyder, at medarbejderen skal kun ne arbejde som fra en hjemmearbejdsplads. Det betyder på den ene side, at det ikke er nok, at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens hjemmeside, hvor almindelige internetbrugere også har adgang. På den anden side er det heller ikke et krav, at medarbejderen har adgang til alle arbejdsgiverens interne systemer. Kan forbindelsen også anvendes til telefoni, vil en sådan forbindelse være skattefri. Skattefriheden omfatter både abonnementsudgiften og de løbende udgifter. Hvis medarbejderen ikke opfylder ovennævnte betingelser, bliver datakommunikationsforbindelsen beskattet svarende til en fri telefon med maks kr. pr. år. fradrag for udgifter til ADSL-forbindelse, som stilles til rådighed på medarbejderens private bopæl, afhænger af den erhvervsmæssige anvendelse, der fastsættes efter et skøn. fradraget for en ADSL-forbindelse følger således reglerne for mobiltelefoner. Som tommelfingerregel anses halvdelen af udgiften for erhvervsmæssig. Det er en betingelse for virksomhedens momsfradrag, at regningen stiles til og betales af virksomheden. Da ISDN derimod rent momsmæssigt behandles som fastnettelefon, kan virksomheden som udgangspunkt kun fradrage 50% af momsen for anskaffelse og drift af forbindelsen. Højesteret har for nylig fastslået, at hvis virksomheden konkret kan påvise, at forbindelsen/telefonen udelukkende benyttes til virksomhedens erhvervsmæssige formål, så kan momsudgiften fradrages fuldt ud. Bevisbyrden herfor påhviler virksomheden, da der er formodning for privat brug, når forbindelsen/telefonen er anbragt i medarbejderens hjem. Firmabil Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderen til brug for privat kørsel, er medarbejderen skattepligtig af værdien af firmabil. Det er i realiteten rådighedsretten, der beskattes, og ikke den faktiske, private benyttelse. Beskatning sker med udgangspunkt i bilens anskaffelsessum. Ajour Personalegoder

14 Kørsel mellem hjem og arbejde betragtes som privat kørsel, og medarbejderen kan derfor ikke få fradrag for befordring. Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes som 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr. og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst kr., og der er ingen maksimumværdi for beregningen. Beregningsgrundlaget Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for fri bil sondres der mellem, om arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst 3 år efter bilens første indregistrering eller ej. For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år eller derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang samt de to følgende indkomstår. I det fjerde år og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75% af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under kr. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ejertiden af bilen ikke beregnes på grundlag af antal måneder, men på baggrund af antal indkomstår. Eksempel En arbejdsgiver har købt en ny bil den 1. december 2008, som stilles til rådighed for en medarbejder. Prisen for bilen er kr. Beskatningsgrundlag og skat udgør følgende beløb i årene inkl.: Værdi Skat ca.*) *) Beregnet med en skatteprocent på 63% Nyvognsprisen er bilens fakturapris inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medtages i beregningsgrundlaget for værdien af fri bil. Eftermonteret udstyr indgår som udgangspunkt derfor ikke i beregningsgrundlaget. Har arbejdsgiveren leaset den bil, der stilles til rådighed for medarbejderen, beskattes medarbejderen, som om bilen var købt af arbejdsgiveren. Bilens værdi sættes til nyvognsprisen/anskaffelsessummen på leasingtidspunktet, og den skattemæssige værdi ansættes som for almindelige biler til minimum kr. Hvis arbejdsgiveren opnår en flåderabat fra leasingselskabet, vil denne rabat komme medarbejderen til gode, da rabatten ikke skal tillægges bilens nyvognspris. Reglerne om, at beregningsgrundlaget sættes ned til 75% for det fjerde indkomstår efter bilens første indregistrering, gælder også ved leasing. Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år regnet fra datoen fra første indregistrering, anvendes arbejdsgiverens købspris som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, dog minimum kr. I denne situation foretages der ingen efterregulering af værdien de følgende år. Hvis bilen umiddelbart efter købet sættes i stand for arbejdsgivers regning, skal udgifterne til istandsættelse lægges oven i beregningsgrundlaget. Eftermonteret 14 Ajour Personalegoder 2008

15 udstyr skal kun medregnes til værdien, hvis der skulle have været betalt registreringsafgift af ekstraudstyret ved indregistrering. Delvis firmabil Hvis bilen kun er stillet til rådighed for medarbejderen i en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvist har været til rådighed for medarbejderen. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, f.eks. på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af fri bil for hele måneden. Hvis firmabilen f.eks. ikke har været til rådighed i perioden fra 3. juli til 6. august, beskattes medarbejderen kun af 11/12 af årsværdien. Skifter medarbejderen firmabil en eller flere gange inden for samme måned, beskattes den pågældende af 1/12 af årsværdien af den dyreste af bilerne for den pågældende måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidig, beskattes værdien af begge biler. Hvis medarbejderen skal undgå at blive beskattet af firmabil, skal arbejdsgiveren afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiveren aflevere firmabilen på virksomhedens adresse, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mindst 30 dage). I så fald nedsættes den skattepligtige værdi forholdsmæssigt svarende til det antal hele måneder (30 dage), hvor bilen ikke er til rådighed til privat brug. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren kan dokumentere, at medarbejderen ikke har haft bilen til sin rådighed i perioden. Egenbetaling Der er skattemæssigt en formodning om, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen. Hvis medarbejderen betaler arbejdsgiveren for at have firmabil til rådighed af beskattet løn (nettoløn), reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Virksomheden skal indtægtsføre medarbejderens betalinger for råderetten. Driftsudgifter Arbejdsgiveren kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Udgifter, der typisk afholdes af arbejdsgiveren, kan betegnes som ordinære driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, grønne afgifter, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder olie, vask, sprinklervæske mv. Udgifter til garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, brobizz, biltog og motorvejsafgifter anses derimod for at være udgifter af ikke-driftsmæssig karakter. Disse udgifter er derfor ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af firmabil. I det omfang arbejdsgiveren afholder disse udgifter for medarbejderen, må de skattemæssige konsekvenser bedømmes særskilt. Privat anvendelse Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat anvendelse. For at undgå beskatning må medarbejderen godtgøre, at firmabilen ikke benyt- Ajour Personalegoder

16 tes privat. Det kræves som minimum, at der er indgået en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, hvilket som udgangspunkt omfatter kørsel mellem hjem og arbejde, der normalt anses for privat kørsel. Arbejdsgiveren har i så fald pligt til at påse, at aftalen overholdes, bl.a. ved at kontrollere, at f.eks. udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Vi anbefaler, at der udarbejdes et kørselsregnskab, så medarbejderen kan sandsynliggøre, at bilen kun anvendes erhvervsmæssigt. Særlig indberetning for hovedaktionærer m.fl. Når en bil er stillet til rådighed for en hovedaktionær m.fl. (m.fl. omfatter en direktør eller andre medarbejdere, som har bestemmende indflydelse på egen aflønning), skal der, ud over den almindelige pligt til at indberette værdien, ske en særlig indberetning vedrørende ydelser til en hovedaktionær m.fl. Dette gælder, hvad enten værdien af firmabilen udbetales som løn eller udbytte. Vi skal i den forbindelse nævne, at særligt hovedaktionærer skal være påpasselige med dokumentationen, da der ikke eksisterer den normale interessemodsætning, der er mellem uafhængige parter. Der foreligger i praksis en formodning om, at en hovedaktionær, der har råderet over en firmabil, ikke kun har bilen til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådigheden over firmabilen til privat kørsel, over for skattemyndighederne sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel. I praksis betyder det, at hovedaktionæren skal føre et detaljeret kørselsregnskab. Der har gennem årene været flere sager, hvor hovedaktionærer har haft vanskeligt ved at løfte bevisbyrden for, at bilen kun blev anvendt til erhvervsmæssigt formål. I en sag fra 2007 havde hovedaktionæren ikke ført kilometerregnskab, eller på anden måde sansynliggjort, at bilen ikke var anvendt privat og blev derfor beskattet af fri bil. Her fandt Landsretten, at der skulle ske beskatning af fri bil i hele det pågældende år. I en Højesteretsdom fra 2005 blev det udtalt, at selvom bilen ikke var parkeret på hjemmeadressen, påhvilede det hovedanpartshaveren at sandsynliggøre, at bilen ikke havde været stillet til hans rådighed og ikke var benyttet privat. Et kørselsregnskab, der blev udarbejdet efterfølgende, kunne ikke tillægges betydning og løfte bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til hans rådighed. Specialindrettede køretøjer Er bilen specialindrettet, så den er uegnet til privat kørsel, sker der ikke en beskatning af fri bil. Det gælder for kørsel i kranvogne, lastvogne, lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værkstøjsindretning og andre specialkøretøjer. Hvorvidt en bil kan betegnes som uegnet til privatkørsel beror på en konkret stillingtagen fra SKATs side sammenholdt med en righoldig praksis på området. I og med der ikke sker beskatning af fri bil, bortfalder befordringsfradraget mellem hjem og arbejde. Sker der privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel i særlige køre tøjer, beskattes kørslen med en kilometertakst som personlig indkomst, hvis den pri vate kørsel overstiger en bundgrænse på km om året. Satsen er 3,56 kr. pr. km. for Med privat kørsel i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel tænkes der bl.a. på småture mm. Formålet med den private kørsel er uden betydning for beskatningen. 16 Ajour Personalegoder 2008

17 Tilkaldevagter I forhold til reglerne om tilkaldevagter offentliggjorde SKAT en meddelelse pr. 15. april 2008 gældende for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3 ton. Meddelelsen har betydet, at det ikke længere er et krav, at man skal kunne kaldes ud til et vis antal uvisse adresser. Det er fremover tilstrækkeligt, at man bliver kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Det betyder, at har medarbejderen tilkaldevagt fra hjemmet til mindst én adresse, er kørsel mellem hjem og arbejde ikke privat, da der ikke er noget formål med en tilkaldevagt, hvis medarbejderen først skal hente bilen i virksomheden, når uheldet er ude. Medarbejderen skal dog i rådighedsperioden være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet, hvor skattemyndighederne f.eks. anfører, at den ansatte skal kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Tilsvarende anerkendes en tilkaldevagt året rundt heller ikke som reel. Hvis du er omfattet af en vagtordning, hvor du skal være til rådighed 24 timer, kan du deltage i familiefester og lignende inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat. Med familiefester og lignende forståes arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som deltagelse i en ugentlig fodboldtræning, falder ikke inden for den type arrangementer, der kan tillades, uden at købsmomsen mistes. Gulpladebil En medarbejder, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har taget fradag for momsen ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne. Herved forstås erhvervsmæssig kørsel, der vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis medarbejderen anvender bilen til privat kørsel, vil der ske beskatning af fri bil. For at undgå beskatning af firmabil kræves, at medarbejderen udelukkende anvender bilen til erhvervsmæssig kørsel, jf. vores afsnit om gulpladebiler. Bemærk i den forbindelse, at der til moms er kommet nye og mere lempelige regler for anvendelsen af gulpladebiler med vægt på ikke over 3 tons. Det er således undtagelsesvist muligt at køre mellem hjem og arbejde op til 25 gange årligt, når bilen skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag. Hvis der er tale om specialindrettede biler, kan medarbejderen dog anvende bilen til kørsel mellem bopæl og arbejdssted, hvis medarbejderen ikke tager befordringsfradrag for strækningen. firmabil/personbil Der er ikke fradragsret for momsen af anskaffelses- og driftsudgifter til person biler (hvidpladebiler). Driftsudgifter er f.eks. benzin, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, parkeringsafgifter samt broafgiften over Storebælt (herunder brobizz). Anskaffelsesudgiften til en GPS må som udgangspunkt antages at vedrøre bilens drift. Spørgsmålet er ikke endeligt afklaret, og der kan eventuelt tages et skønsmæssigt fradrag for udgifterne. For kørsel over Øresund er der fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsbestemmelser. Hvis kørslen udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld momsfradragsret og ellers delvis fradragsret, hvis kørslen også vedrører private formål eller momsfrie aktiviteter. Der er ikke fradragsret, hvis kørslen kun vedrører private eller ikke-momspligtige formål. Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på passagen. Det betyder, at den danske virksomhed kan fratrække den svenske moms på brobilletten i sin almindelige danske momsangivelse. Ajour Personalegoder

18 Landsskatteretten har truffet afgørelse om den del af en virksomheds lejemål, der omfatter parkeringspladser. I disse tilfælde kan den del af momsen, der vedrører parkeringspladserne, ikke fradrages, fordi der er tale om driftsudgifter vedrørende hvidpladebiler. Hvis virksomheden kan dokumentere, at parkeringspladserne eller en del heraf alene benyttes til gulpladebiler, vil der dog være momsfradrag herfor. Hvis virksomheden i stedet leaser en personbil, der skal anvendes til fri bil, er der fradragsret for momsen af leasingudgiften. Fradraget kan dog højst blive på 25% af et beregnet afgiftsgrundlag. Det betyder, at i afgiftsgrundlaget indgår alene den del, der beregningsmæssigt kan henføres til forrentning og afdrag af registreringsafgiften. Hensigten med disse regler er at sidestille leasing af biler med an skaffelse af biler, idet registreringsafgiften ikke indgår i momsgrundlaget ved anskaffelse af en ny bil. Udlejeren/leasingselskabet skal skrive på fakturaen, hvor meget det fradragsberettigede momsbeløb udgør eller stille tallene til rådighed. Det er en betingelse for fradragsretten, at leasingperioden for de enkelte køretøjer er på mindst seks måneder (sammenhængende), og at mindst 10% af den årlige kørsel i den lejede bil vedrører virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Det kræves normalt ikke, at der føres kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10% af den samlede anvendelse. leasing i andre EU-lande Leases personbiler i andre EU-lande, betales det pågældende lands moms. Under visse forudsætninger gælder det også de driftsomkostninger, der indgår i leasingaftalen. Det fremgår dog af en EF-dom, at udgifter til brændstof, der indgår i leasingaftalen, men mod særskilt og reguleret betaling (krone for krone), anses for at være en aftale om finansiering af køb af brændstof. Leasinggiver har derfor ikke mulighed for at få den danske moms ved leasingtagers tankninger i Danmark refunderet. Dette kan få negative økonomiske konsekvenser for leasinggiver, og leasingudgiften vil formentlig stige. Mange danske virksomheder leaser biler i Tyskland, som indtil videre refunderer den tyske moms fuldt ud. Herved renses selve leasingydelsen fuldstændig for moms. Bemærk, at der er vedtaget en ændring af momsreglerne på EU-plan for grænseoverskridende leasing af biler. I henhold til ændringerne skal en dansk virksomhed, der leaser biler i et andet EU-land, fremover beregne og afregne dansk moms af leasingafgiften. Det bliver således leasingtager, der er betalingspligtig af momsen ved leasing af biler fra andre EU-lande, hvis leasingtageren er en virksomhed. Dermed bortfalder hele fordelen ved at lease i Tyskland. Ændringen træder i kraft pr. 1. januar Ajour Personalegoder 2008

19 firmabil/varevogn Der kan alene tages momsfradrag for selve købet af en varevogn med en totalvægt på under 3 ton (gulpladebiler), hvis varevognen udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. Anvendes gulpladebilen til fri bil eller delvis momsfrie aktiviteter i virksomheden, vil virksomheden ikke have fradrag for momsen af anskaffelsessummen. en af driftsudgifter på bilen kan dog fradrages fuldt ud, uanset om bilen også anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat kørsel. Deleleasing Udgangspunktet for beskatning af fri bil ved leasing eller køb er det samme. Medarbejderen skal beskattes af rådighedsretten og ikke af den faktiske, private benyttelse. Er den private anvendelse af bilen begrænset, forekommer beskatningen af rådighedsretten ikke at være rimelig i forhold til den faktiske, private anvendelse. Beskatningen er særlig høj, hvis bilen har en høj anskaffelsessum. Den hårde beskatning har fostret en idé om, at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, hvis medarbejderen selv betaler for den private benyttelse, mens arbejdsgiveren betaler for den erhvervsmæssige del. Spørgsmålet har været forelagt skattemyndighederne, der har accepteret, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, hvis medarbejderen selv betaler for den private anvendelse. Deleleasing bygger på det princip, at medarbejderen betaler en leasingafgift for den private benyttelse, mens arbejdsgiveren betaler for den erhvervsmæssige benyttelse. Praksis på området er begrænset, da få anvender deleleasing. Kravene er bl.a., at virksomhed og medarbejder skal indgå separate aftaler leasingselskabet og virksomhed/medarbejder imellem, at udgifterne fordeles proportionalt mellem parterne, og at parterne hæfter for egne forpligtelser over for leasingselskabet mv. Om det kan betale sig at anvende reglerne for deleleasing, beskatning af fri bil eller eventuelt egen bil, må vurderes i det enkelte tilfælde. Det anbefales, at kravene overholdes nøje, da en beskatning af fri bil ellers kan blive en realitet. deleleasing Der findes ikke deciderede specielle momsregler i forbindelse med deleleasing, og det er derfor momslovens almindelige fradragsregler for leasing af biler, der finder anvendelse. Hvidpladebiler Ved deleleasing af en hvidpladebil i en længere periode end 6 måneder, vil arbejdsgiverens ret til fradrag for moms af lejen (jf. afsnittet firmabil/personbiler ) ikke blive begrænset eller afskåret. Dette kræver dog, at man opfylder de samme betingelser, som der stilles skattemæssigt, jf. ovenfor. Gulpladebiler For gulpladebiler med vægt på ikke over 3 tons, har arbejdsgiveren mulighed for at fratrække 1/3 af momsen på leasingudgiften, hvis bilen både anvendes privat og erhvervsmæssigt. Ajour Personalegoder

20 For gulpladebiler med vægt over 3 tons opgøres fradragsretten på baggrund af et skøn. Registreringsafgift på udenlandske biler Som udgangspunkt er biler registreringsafgiftspligtige i Danmark, når de anvendes af personer, som opholder sig her i landet i en længerevarende periode, dvs. opholdsperioden overstiger 6 måneder eller 180 dage i løbet af 1 år. Hvis en udenlandsk bil indføres i Danmark, skal denne indregistreres senest 14 dage efter indførslen. Speciel registreringstilladelse for private biler Udlændinge, som er ansat af enten et dansk eller udenlandsk selskab, har mulighed for at opnå en speciel registreringstilladelse, hvis deres ophold i Danmark er af begrænset varighed. Tilladelsen gælder maksimalt for en 2-årig periode, men det er ofte muligt at få tilladelsen fornyet efter de 2 år. Ordningen betyder, at der kun skal betales ratevis registreringsafgift for den pågældende bil (kvartalsvis forud). Ved den første ratebetaling skal der desuden betales et depositum som sikkerhed i forbindelse med restancer for registreringsopholdet. Ordningen omfatter såvel biler medbragt fra udlandet, som biler købt i Danmark. Firmabiler I maj 2006 blev der vedtaget en lovændring, der gør det muligt for herboende personer med et ansættelsesforhold i en udenlandsk virksomhed registreringsafgiftsfrit at anvende firmabiler i Danmark, som er indregistreret i udlandet. For at anvende disse regler er det en betingelse, at den primære kørsel foregår i udlandet. Der skal således først betales registreringsafgift i Danmark, hvis bilerne i væsentligt omfang benyttes her i landet. For at afgøre om udenlandske biler kan undgå registreringspligten i Danmark, gør SKAT brug af såvel et dagskriterium som et kilometerkriterium. Det følger heraf, at bilerne årligt enten skal anvendes mindst 183 dage i udlandet (mere end 50% af året), eller at der erhvervsmæssigt skal køres flere kilometer i udlandet end den samlede kørsel i Danmark (både den private og erhvervsmæssige kørsel). Bemærk, at kun ét af kriterierne behøver at være opfyldt. Ved erhvervsmæssig kørsel fra Danmark til udlandet medregnes både de kørte kilometer i Danmark og udlandet i de udenlandske kørte kilometer. Det er vigtigt at bemærke, at medarbejderen set med skattemæssige øjne skal beskattes af bilens værdi, som var den købt i Danmark. Leasede biler Hvis en udenlandsk virksomhed leaser biler til personer, som opholder sig tidsbegrænset her i landet, kan de søge om, at den danske registreringsafgift kun betales for denne begrænsede periode. Det er en betingelse, at der foreligger en tidsbegrænset aftale mellem den udenlandske virksomhed og den herboende lejer. Afgiften opkræves for hele kontraktperioden. I tilfælde af manglende betaling af afgiften, hæfter den udenlandske virksomhed og den herboende person solidarisk herfor. Se også vores beregningsprogram firmabil eller egen bil på hvor du ud fra pris og kørselsbehov både privat og i virksomhedsregi kan beregne om det bedst kan betale sig med firmabil eller privat bil. Vi udgiver endvidere vores specialmagasin Ajour Firmabil ultimo januar Ajour Personalegoder 2008

21 Firmasport og motionsfaciliteter Stiller arbejdsgiveren forskellige sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, f.eks. motionslokaler, bordtennis, billard og squashbaner, er det ikke skattepligtigt for medarbejderne. Det er en betingelse, at der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter. Skatterådet har fastslået, at ansatte i et datterselskab, der drev en fitnesskæde, alene skulle beskattes af værdien af fitnesskortet, i det omfang rabatten oversteg avancen hos arbejdsgiveren. De ansatte kunne købe fitnesskortet til kr. pr. år for adgang til motionsfaciliteter, hvor udgifterne for datterselskabet/arbejdsgiveren pr. medlemskab udgjorde kr. De ansatte blev derfor ikke skattepligtige af ordningen. Øvrige ansatte i koncernen kunne derimod ikke blive fritaget for beskatning, da motionen foregik udenfor deres arbejdsplads. Sagen er indbragt for domstolen. Betaler arbejdsgiveren hele medarbejderens udgifter til et privat fitnesskort, er dette gode til gengæld skattepligtigt for medarbejderen, da arbejdsgiveren har betalt medarbejderens privatudgift. Et fitnesskort falder ikke ind under reglerne om bagatelgrænsen. Indretning af motionslokaler, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderne er fuldt momsmæssigt fradragsberettiget som almindelig driftsudgift. Der er derimod ikke momsfradrag for helt eller delvist arbejdsgiverbetalte fitnesskort og lignende, som finder sted udenfor virksomhedens lokaler. Flytteudgifter Hvis en arbejdsgiver betaler for en medarbejders flytning af privat bohave, der foretages inden for samme arbejdsgiver og i kraft af arbejdet, f.eks. i forbindelse med en udstationering til udlandet, er dette ikke skattepligtigt for medarbejderen. Udbetaler arbejdsgiveren i stedet en flyttegodtgørelse til medarbejderen til dækning af flytteudgifter i samme forbindelse, er det skattepligtigt for medarbejderen som almindelig lønindkomst. Medarbejderen kan tage fradrag for udgiften til flytning, f.eks. flytning af bohave, rejseudgifter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer, hvis flytningen foretages for at opretholde ansættelse hos samme arbejdsgiver, og arbejdsgiver ikke afholder denne udgift. Flytteudgifter, som virksomheden afholder for ansatte i forbindelse med forflyttelser, som er sket på virksomhedens initiativ og som sker inden for virksomheden, kan fradrages efter de almindelige regler. Hvis virksomheden således er fuldt momspligtig, kan der tages fuldt momsfradrag for denne udgift. Forsikringer Hvis arbejdsgiveren betaler en syge- og ulykkesforsikring for medarbejderen, som dækker i arbejdstiden, er præmien ikke skattepligtig for medarbejderen. Det samme gør sig gældende for rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste. Hvis arbejdsgiver betaler tilsvarende forsikringer for medarbejderen, som dækker forsikringsbegivenheder, der indtræffer i medarbejderens fritid, er præmien skattepligtig for medarbejderen. Ajour Personalegoder

22 Hvis forsikringen dækker både i arbejdstiden og i fritiden, skal der sondres mellem, om forsikringssummen er over eller under kr. Er forsikringssummen under kr., skal medarbejderen ikke beskattes af præmien. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er skattefri, hvorimod hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, er skattepligtig for medarbejderen. Hvis opdeling ikke er mulig, anses 50% af præmien for at vedrøre fritiden. Hvis arbejdsgiver betaler en sundhedsforsikring, henviser vi til afsnittet Sundhedsbehandlinger for yderligere oplysninger. Der er ikke moms på forsikringspræmier. Fortæring ved overarbejde Medarbejderen er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af gratis mad og drikkevarer i forbindelse med overarbejde. Det skattepligtige beløb kan imidlertid indgå ved opgørelse af bagatelgrænsen, og værdien ansættes til et beløb, som svarer til medarbejderens besparelse ved ikke selv at afholde udgiften. Medarbejderen er selv ansvarlig for at holde øje med, om bagatelgrænsen overstiges. Vi henviser til afsnittet Bagatelgrænsen for yderligere oplysninger. Som udgangspunkt er der ikke fradragsret for momsen af udgifter til bespisning af personale. Hvis udgiften er strengt erhvervsmæssigt begrundet, kan momsen af restaurationsydelser til medarbejdere dog fradrages med 25% (altså fradrag for ¼ af momsen). Overarbejde må i denne forbindelse anses som strengt erhvervsmæssigt. Da catering/mad ud af huset ikke anses som en restaurationsydelse, vil der ikke være momsfradrag herfor. Landsskatteretten har tidligere afgjort, at der ikke er momsfradrag for 25% af momsen af restaurationsudgifter afholdt til dagligt køb af morgenmad til virk som hedens medarbejdere. Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke kunne anses for strengt erhvervsmæssige. Ved vurderingen af, hvad der er strengt erhvervsmæssigt, skal der vurderes, om restaurationsbesøgene har en naturlig tilknytning til og er betinget af de opgaver, som personalet udfører. Afgørelsen ændrer således ikke ved, at der ved overarbejde er delvis momsfradrag for bespisning på restaurant. Fratrædelsesgodtgørelse En godtgørelse, som en medarbejder modtager i forbindelse med fratrædelse af sin stilling, beskattes som personlig indkomst. Hvis der er tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales ved ophør af ansættelsen, og godtgørelsen ikke træder i stedet for løn i opsigelses perioden ifølge ansæt telses kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, kan fratrædelsesgodtgørelsen beskattes efter lempeligere regler. De lempeligere regler gælder også for de såkaldte afviklingsgodtgørelser. En afviklingsgodtgørelse er en fratrædelsesgodtgørelse, som er betinget af, at den fra- 22 Ajour Personalegoder 2008

23 trædende bliver i stillingen, til virksomheden er afviklet. Det er dog en betingelse, at arbejdstageren ikke efterfølgende flytter med virksomheden. Der skal betales AM-bidrag af hele det kontante beløb, og der skal trækkes A-skat af den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der overstiger et skattefrit bundfradrag på kr. Hvis der samme år udbetales både jubi læumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, er der kun ét fælles skattefrit bundfradrag på kr. Eksempel på kontant fratrædelsesgodtgørelse på kr.: Fratrædelsesgodtgørelse AM-bidrag (8%) Skattefrit bundfradrag Grundlag for A-skat Medarbejderen kan helt eller delvist vælge at indbetale den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen på en pensions- eller forsikringsordning via arbejdsgiveren. Vælger den pågældende at indbetale f.eks kr., vil beregningen se således ud: Fratrædelsesgodtgørelse Skattefrit bundfradrag Indbetalt på pensionsordning Grundlag for AM-bidrag AM-bidrag (8%) Grundlag for A-skat Herudover skal arbejdsgiveren også trække AM-bidrag af det skattefri bundfradrag: Skattefrit bundfradrag AM-bidrag (8%) -640 Til udbetaling Udover de kr. udbetales resten af de kr. efter fradrag for A-skat mv. til medarbejderen. Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen som en tingsgave, skal der tilsvarende trækkes A-skat af den del af gavens værdi, der overstiger kr. Der skal derimod ikke betales AM-bidrag. Tingsgavens værdi svarer til virksomhedens købspris inkl. moms. Ajour Personalegoder

24 Der er ikke moms på løn til medarbejdere. Hvis fratrædelsesgodtgørelsen udbetales som en tingsgave, er der ikke fradragsret for momsen, fordi det er omfattet af fradragsbegrænsningen for naturalaflønning/gaver. Gaver Årlige lejlighedsgaver i form af naturalier (tingsgaver) i anledning af f.eks. fødselsdage beskattes ikke, hvis gaven er af mindre værdi. For så vidt angår jule- eller nytårsgaver, er gaven kun skattepligtig, hvis markedsværdien overstiger 700 kr. gældende fra og med indkomståret Hvis gaven består af kontanter eller gavekort, skal der betales skat af det fulde beløb. Arbejdsgiver skal trække A-skat og AM-bidrag, og beløbet skal indberettes. Yder arbejdsgiveren en tingsgave (naturalie), er der tale om et skattepligtigt gode for medarbejderen, og medarbejderen skal selv medtage gavens værdi på selvangivelsen. Der er ikke fradragsret for moms på julegaver og lignende gaver til personalet, uanset om gaven holder sig inden for den skattemæssige grænse på 700 kr. Dette sidestilles med naturalaflønning. Helårsbolig Har medarbejderen hel eller delvis fri helårsbolig til sin rådighed, beskattes medarbejderen af denne værdi. Værdien ansættes ud fra boligens markedsleje, hvor der ved værdiansættelsen tages hensyn til eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt. Ved værdiansættelsen skelnes der mellem hovedaktionærer m.fl. på den ene side og medarbejdere på den anden. Medarbejdere Skattemyndighederne udsender hvert år en vejledende anvisning i værdiansættelse af markedslejen, der er baseret på beliggenhed, boligens art og m 2. Hvis der er tilknyttet en fraflytningspligt til boligen, gives ved opgørelsen af værdien et nedslag på 10%. Hvis der er tilknyttet en bopæls- og fraflytningspligt, udgør nedslaget 30%. Når arbejdsgiveren udover den frie bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, f.eks. el og/eller varme, skal udgifterne beskattes hos medarbej deren ud over det beløb, der beregnes efter satserne i anvisningen. Hovedaktionærer m.fl. Hovedaktionærer m.fl. ( m.fl. er direktører med væsentlig indflydelse på egen aflønning) beskattes af markedslejen, som beregnes på basis af, hvad det ville koste at eje den pågældende bolig. Af praktiske årsager anvendes dog procentsatser til beregning af markedslejen. 24 Ajour Personalegoder 2008

25 Værdien af en fri helårsbolig beregnes som 5% af det største beløb af enten anskaffelsessummen inkl. forbedringer eller ejendomsværdien pr. 1. oktober før det relevante indkomstår. Den skattepligtige værdi forhøjes endvidere med 1% af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger kr. og 3% af det beløb, der overstiger kr., svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af reglerne for beregning af ejendomsværdiskat. Beregningsgrundlaget kan skifte fra år til år. Det gælder, hvis ejendommen bliver forbedret, så anskaffelsessummen med tillæg af forbedringsudgifter overstiger ejendomsværdien pr. 1. oktober, eller hvis ejendomsværdien stiger så meget, at den kommer til at overstige ejendommens kontante anskaffelsessum. Værdien af fri helårsbolig er omfattet af reglerne om betaling af AM-bidrag, når der er tale om en bolig, der stilles til rådighed for hovedaktionærer m.fl. Herved bliver den samlede skat ca. 63% af den fastsatte værdi. Eksempler på værdien af fri helårsbolig ved forskellige ejendomsværdier: Ejendomsværdi Værdi af fri helårsbolig*) kr kr kr kr kr kr. *) Beregnet ud fra en grænse på kr. og forudsat, at ejendomsværdien overstiger anskaffelsessummen inkl. forbedringer. Afholder virksomheden udgifter til el, vand, varme, rengøring, gartner, fælles antenne eller lignende, lægges disse til den procentuelt beregnede værdi af fri bolig. Herudover tillægges ejendomsskatten særskilt til den beregnede værdi. Omvendt nedsættes den skattemæssige værdi med egenbetalinger. Virksomheden skal opgøre ejendommens kontante anskaffelsessum inkl. akkumulerede forbedringer løbende. Virksomheden kan kun tillægge forbedringsudgifter til ejendommens anskaffelsessum ved opgørelse af en senere ejendomsavance, hvis forbedringsudgifterne også er medregnet i værdien af hovedaktionærens frie helårsbolig. Har selskabet lejet en bolig af tredjemand til hovedaktionæren, sker beskatning med udgangspunkt i markedslejen. Landmænd og andre, der har bopælspligt på ejendommen Landmænd, som har bopælspligt på virksomhedens ejendom, er ikke omfattet af de skærpede regler, men skal anvende de hidtil gældende regler, hvor efter landmanden skal beskattes af markedslejen. Denne undtagelsesbestemmelse gælder også andre persongrupper, hvis lovgivningen stiller krav om, at de bor på virksomhedens ejendom. Undtagelsen er begrundet i, at den skærpede beskatning af fri helårsbolig for ansatte hovedaktionærer m.fl. ikke findes rimelig i relation til personer som f.eks. Ajour Personalegoder

26 landmænd og andre, der på grund af lovgivningen ikke kan fravælge rådigheden over helårsboligen eller vælge at overtage boligen personligt. Ejendomme købt før den 19. maj 1993 Hvis ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993, gælder der særlige regler, fordi der skal fastsættes særlige indgangsværdier til beregning af ejendoms avancen. Det skyldes, at der den 19. maj 1993 blev gennemført en skærpet beskatning ved salg af bl.a. udlejningsejendomme. For at undgå at værdistigninger før den 19. maj 1993 bliver beskattet ved salg, blev der indført særlige indgangsværdier, hvorved anskaffelsessummen kan hæves til et højere niveau. Af praktiske årsager er det besluttet, at disse regler om indgangsværdi også skal gælde for beregning af værdi af fri bolig. Der er ikke momsfradrag for anskaffelses- og driftsudgifter af bolig for virksomhedens personale og indehaver. Hjemme-pc En hjemme-pc med tilbehør, som arbejdsgiveren stiller vederlagsfrit til rådighed for en medarbejder i arbejdsøjemed, medfører ikke beskatning hos medarbejderen, selvom den anvendes til private formål. Skattefriheden vil også være gældende, hvor den erhvervsmæssige anvendelse er af beskeden karakter. SKAT har bekræftet, at en PDA (BlackBerry), der har styresystem, hukommelse, software, skærm og internetadgang, kan betragtes som en computer med tilbehør og dermed vil blive omfattet af reglerne om almindelige hjemme-pc er. Det betyder også, at PDA en så ikke umiddelbart kan indgå i en aftale om Nedgang i bruttoløn, jf. nedenfor. Skattefrit tilbehør omfatter software, scanner, modem, DVD-drev, CD-brænder mv. I takt med, at mange går over til fladskærme til hjemme-pc en, er skattemyndighederne blevet spurgt, om fladskærme på 32 til 42 kunne anses som basisudstyr til en hjemme-pc-ordning. Det var ikke skattemyndighedernes opfattelse. Skatterådet har netop accepteret, at skærme med tv-signal, der matcher markedets teknologiske udvikling på 22 og 26 er omfattet af begrebet pc-basisudstyr. Hvis pc en stilles til rådighed mod delvis egenbetaling fra medarbejderen, kan medarbejderen trække sin egenbetaling fra på selvangivelsen. Medarbejderen kan højst trække kr. fra pr. år. Dette fradrag skal medtages på selvangivelsen som et ligningsmæssigt fradrag og har en skatteværdi på ca. 33% for medarbejderen. Det er en betingelse for fradraget, at arbejdsgiveren afholder minimum 25% af udgifterne til anskaffelse af pc. Det ligningsmæssige fradrag er ikke begrænset af bundfradraget på kr. for 2009 som øvrige lønmodtagerudgifter er. Ved beregningen af om arbejdsgiveren betaler minimum 25% af udgifterne, kan medregnes udgifter til erhvervelse eller leje af pc, engangsudgifter til etablering af bredbåndsforbindelse og udgifter til kurser. Den del af momsen, der ikke kan fradrages, vil være en udgift for arbejdsgiveren og skal indgå i beregningsgrundlaget. Det beløb, som medarbejderen betaler i egenbetaling til arbejdsgiveren, skal være af beskattede midler for at berettige til fradragsret. Hvis der i stedet sker betaling fra medarbejderen i form af en nedgang i bruttolønnen, eller medarbejderen viser 26 Ajour Personalegoder 2008

27 løntilbageholdenhed, bliver medarbejderen skattepligtig af hjemme-pc en, jf. efterfølgende afsnit om Nedgang i bruttoløn. Arbejdsgiveren har oplysningspligt om medarbejderens egenbetaling, og der er oplysningspligt, hvis betaling sker ved nedgang i bruttolønnen. Medarbejderens egenbetaling vil automatisk blive overført til medarbejderens selvangivelse. Vi henviser til afsnittet Datakommunikation, om de skattemæssige regler, hvis der stilles datakommunikation til rådighed. Nedgang i bruttoløn Hvis en arbejdsgiver stiller en pc til rådighed for en medarbejder, mod at medarbejderen accepterer at gå ned i bruttolønnen eller udviser løntilbageholdenhed, sker der beskatning af pc en. Beskatningsgrundlaget udgør 50% årligt af udstyrets nypris, og værdien skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed for medarbejderen. Koster pc en f.eks kr., skal medarbejderen betale skat af kr. årligt. Er udstyret til rådighed i f.eks. 3 år, skal medarbejderen betale skat af 3 x kr. = kr. Hvis medarbejderen samtidig har haft en egenbetaling på f.eks. 15% af udstyrets pris, kan medarbejderens udgift samlet overstige udstyrets pris. Udstyrets pris kr. Egenbetaling, 15% kr. Skattepligtig værdi i 3 år, 50% af kr. i 3 år = kr. x 60% i skat = kr. Samlet udgift for medarbejderen kr. Medarbejderen betaler på denne måde kr. mere end udstyrets oprindelige pris. Denne ordning kan således ikke anbefales. Virksomhedens momsfradragsret afhænger af anvendelsen af pc en. Hvis pc en anvendes fuldt ud til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag. Hvis der derimod sker en blandet anvendelse af pc en, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse. Når pc en er placeret i hjemmet, vil der være en formodning om, at den tillige benyttes privat. Der vil derfor kun være delvis momsfradragsret, medmindre der er tale om en decideret hjemmearbejdsplads. Hvis den erhvervsmæssige anvendelse af en pc, der er opstillet på medarbejderens bopæl er 50%, kan virksomheden fratrække 50% af momsen ved anskaffelsen af pc en. Dette gælder, selvom virksomheden måske kun betaler 25% af udgifterne ved ordningen. Ajour Personalegoder

28 Det må dog forventes, at skønnet over fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse vil blive udøvet under et vist hensyn til, hvordan de faktiske udgifter til pc en er fordelt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I de fleste tilfælde tages 50% momsfradrag, men det afhænger som nævnt af den konkrete anvendelse af pc en. Der skal ikke beregnes moms af det beløb, som medarbejderen betaler til virksomheden under hjemme pc-ordningen. Indkøbsordninger hos andre firmaer En del virksomheder har skabt mulighed for, at medarbejdere kan opnå rabat ved køb af forskellige forbrugsvarer. Sådanne rabatordninger har ingen skat te mæs sige konsekvenser, hverken for medarbejderen eller for arbejds giveren. Det er en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksom hed og ikke via arbejdsgiveren. Ovennævnte indkøbsordninger har ingen momsmæssige konsekvenser for virksomheden. Jagt Medarbejderen skal betale skat af markedsværdien af jagtretten og markedsværdien af udbyttet i det omfang, udbyttet ikke er omfattet af jagtretten. I praksis vil det være udgiften til f.eks. at deltage i jagten, der bliver skattepligtig for medarbejderen. Skatten opkræves i forbindelse med årsopgørelsen. Der skal ikke betales AMbidrag. Der er ikke momsfradrag ved leje af jagt. Jubilæumsgratiale Modtagne gratialer i anledning af virksomhedens eller medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Dette gælder, uanset om gratialet udbetales kontant eller gives i form af tingsgaver, dog betales der ikke AMbidrag af tingsgaver. Ved særlige jubilæer er beskatningen dog lempet, da der ydes et skattefrit bundfradrag på kr. Dette gælder, når medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25 år, 35 år eller et større antal år deleligt med 5. Gratiale i forbindelse med 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes således ikke af de gunstige regler. Er der tale om gratiale i forbindelse med virksomhedens jubilæum, finder de gunstige regler anvendelse, hvis virksomheden har bestået i 25 år eller i et åremål deleligt med 25. Det er samtidig en betingelse, at gratiale udbetales til samtlige medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte kan størrelsen af gratialet nedsættes i forhold til antal arbejdstimer per uge. Der skal betales AM-bidrag af hele det kontante beløb. 28 Ajour Personalegoder 2008

29 Eksempel: En medarbejder har 25 års jubilæum og modtager et jubilæums -gratiale på kr. Jubilæumsgratiale AM-bidrag (8%) Skattefrit bundfradrag Grundlag for A-skat Medarbejderen kan helt eller delvist indbetale den skattepligtige del af jubi læumsgratialet på en pensionsordning via arbejdsgiveren. Hvis medarbejderen indbetaler hele det skattepligtige beløb, vil beregningen være således: Jubilæumsgratiale Skattefrit bundfradrag Indbetalt på en pensionsordning Grundlag for A-skat 0 Pensionsinstituttet tilbageholder AM-bidraget. Arbejdsgiveren kan herefter udbetale følgende beløb til lønmodtageren: Jubilæumsgratiale Indbetalt på pensionsordning AM-bidrag (8%) -640 Til udbetaling Der er ikke moms på løn. Udbetales gratialet i stedet som tingsgave, er der ikke fradragsret for momsen, da der er tale om en gave. Kaffe og te Værdien af gratis kaffe og te på arbejdet beskattes ikke. Der er ikke fradragsret for udgifterne til gratis kaffe og te til medarbejderne, fordi det anses for at være omfattet af fradragsbegrænsningen for fri kost til personalet. Ajour Personalegoder

30 Derimod er der fradrag for den del af udgifterne, der vedrører forretningsforbindelser m.fl. Kantineordninger Medarbejdere, der køber mad i arbejdsgiverens kantine til en pris, der svarer til arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris, ekskl. faste omkostninger såsom lokaler, inventar, service, oprydning mv., beskattes ikke. Er medarbejderens egenbetaling til kantine lavere end arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris, foretages der kun beskatning, såfremt der er tale om en væsentlig økonomisk besparelse for medarbejderen. Det er ikke nærmere oplyst, hvad der forstås ved væsentlig. Derimod er medarbejdere, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, skattepligtige af værdien, som ansættes til et beløb svarende til medarbejderens besparelse. For nogle medarbejdere, f.eks. køkken- og serveringspersonale, sygehuspersonale og medhjælpere i landbrug, gælder der særlige regler. Hvis en virksomhed driver kantine, og virksomhedens medarbejdere køber mad og drikkevarer, er der fuld fradragsret for indkøb mv. i den forbindelse. Dette gælder ligeledes, hvis virksomheden køber maden af et cateringselskab. Det afgørende er, at kantinen drives for virksomhedens egen regning og risiko. Der er netop vedtaget en lovændring, som vedrører virksomhedens kantinedrift. Lovændringen betyder, at den nuværende momsfordel med at drive kantinevirksomhed med underskud vil forsvinde, da maden skal fastsættes til kostprisen. Kantineordningen vil således blive dyrere for virksomheden eller medarbejdere, ud fra hvad virksomheden gør. De nye regler træder i kraft pr. 1. januar Medarbejdernes egenbetaling indgår som en momspligtig omsætning i virksomheden, og der skal derfor beregnes almindelig salgsmoms heraf. Hvis medarbejderne derimod ikke betaler for maden, vil der være tale om en ikkefradragsberettiget udgift til bespisning. en af udgifter til spisefaciliteter som borde og stole mv. kan fradrages i overensstemmelse med virksomhedens almindelige momsfradragsret. Hvis virksomheden enten kun har momsfrie aktiviteter eller har blandede momsfrie og momspligtige aktiviteter ud over den momspligtige kantinedrift, kan virksomheden kun tage delvist fradrag for udgifter til spisefaciliteter. (For udsat at kantinefaciliteterne også benyttes af medarbejdere, som ikke er omfattet af kantineordningen, eller at der afholdes møder i kantinen). Der vil endelig som udgangspunkt være fuldt momsfradrag for indretning af køkken (eventuel modifikation for visse driftsmidler, der må anses at anvendes blandet, f.eks. opvaskemaskinen). Kontingenter Hvis arbejdsgiver betaler kontingenter på vegne af medarbejderne, vil værdien som udgangspunkt være skattepligtig og indgå i medarbejderens A-indkomst. Dette skyldes, at der vil være tale om arbejdsgivers betaling af medarbejderens private udgifter. 30 Ajour Personalegoder 2008

31 Kontingentet kan samtidig være fradragsberettiget for medarbejderen som et fagligt kontingent. Fradraget skal foretages af medarbejderen selv på selvangivelsen som et ligningsmæssigt fradrag. I særlige situationer kan det forekomme, at medarbejderen bliver indmeldt i en forening efter krav fra arbejdsgiver. Hvis medlemskabet ikke har noget privat formål for medarbejderen, vil kontingentet normalt ikke være skattepligtigt for medarbejderen. Der bør dog ske en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Tegner en virksomhed et kollektivt firmakontingent til en forening, som medarbejderne frit kan deltage i, skal der ikke trækkes A-skat mv. af kontingentet. Der er heller ikke oplysningspligt. Faglige kontingenter vil som udgangspunkt være uden moms. Andre kontingenter af privat karakter og med moms er ikke fradragsberettigede for virksomheden, da der er tale om naturalaflønning. Kreditkort Hvis en medarbejder får stillet et kreditkort til rådighed for at dække erhvervsmæssige udgifter, er gebyret for udstedelsen/fornyelsen af kortet skattefrit. Gebyr for udstedelse af kreditkort er momsfri. Kunstforening Tilskud, som en arbejdsgiver betaler til en personalekunstforening, hvor kunstforeningsaktiviteterne foregår på arbejdspladsen, er ikke skattepligtige for medarbejderne. Derimod er medarbejderen skattepligtig af udloddede kunstværker og skal selv medtage gevinsten på selvangivelsen. Der vil ikke være moms på tilskuddet. Lystbåd Udtrykket lystbåd dækker enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed. Værdien af fri lystbåd ansættes til 2% pr. brugsuge beregnet af bådens anskaffelsessum inkl. moms og leveringsomkostninger. Har arbejdsgiveren leaset eller lejet båden, beskattes medarbejderen med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren ville have betalt, hvis han havde købt båden. Stilles en båd til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn. Værdiansættelse på de 2% pr. uge forudsætter, at firmaet betaler alle udgifter vedrørende båden, herunder for bådens faste plads i havnen, men ikke for havneplads i Ajour Personalegoder

32 gæstehavne. Betaler medarbejderen for råderetten af lystbåden, nedsættes den skattepligtige værdi af lystbåden til rådighed med egenbetalingen (betaling af beskattede midler). Fri lystbåd for hovedaktionærer m.fl. For hovedaktionærer m.fl. ( m.fl. dækker direktører, der har bestemmende indflydelse på egen aflønning) eksisterer en formodningsregel, hvorefter hovedaktionæren m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året. Det er hovedaktionæren m.fl., der skal godtgøre, at vedkommende ikke råder over båden privat. Formodningsreglen medfører, at der årligt skal ske beskatning af en markedsværdi på 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. På årsbasis svarer dette til et beskatningsgrundlag på 104% af bådens anskaffelsessum mv. Beregningen af den skattemæssige værdi tager ikke hensyn til, at lystbåden typisk er lagt på land i vintermånederne. Af den beregnede værdi skal hovedaktionærer m.fl. betale AM-bidrag, dog ikke hvis der er tale om en personalelystbåd, jf. senere. Er lystbåden udlånt, lejet til andre eller stillet til rådighed for andre med arbejdere, gives der et forholdsmæssigt nedslag i den skattemæssige værdi. Hvis den f.eks. er stillet til rådighed for andre i 4 uger, gives der et nedslag på 4 x 2% = 8%. Fravigelse af formodningsregel Formodningsreglen finder ikke anvendelse, hvis der enten er tale om en personalelystbåd, eller hvis selskabet, hvor hovedaktionæren m.fl. er ansat, i overvejende grad producerer og afsætter lystbåde eller dele til lystbåde (bådebygger-undtagelsen). Ved en personalelystbåd skal båden, som ved sommerhuse, udlejes i mindst 13 uger til andre medarbejdere, og mindst 8 af disse uger skal falde i perioden uge Andre medarbejdere må ikke være nærtstående personer som f.eks. ægte fælle, børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Hvis dette er tilfældet, genindtræder formodningsreglen, hvorved der sker en beskatning af rådighedsretten og ikke den faktiske benyttelse. I bådebygger-situationen er det bl.a. en betingelse, at der føres logbog over henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. Hvis betingelserne for bortfald af formodningsreglen er til stede, sker beskatningen af en hovedaktionær m.fl. på samme måde som enhver anden medarbejder, dvs. den faktiske, private rådighed beskattes. Ikke-ansatte hovedaktionærer Hovedaktionærer, der ikke er ansat i selskabet, men hvor selskabet alligevel stiller fri lystbåd til rådighed, skal beskattes på samme måde som hoved aktionærer, der er ansat i eget selskab. Beskatning sker således som personlig indkomst, og der skal også betales AMbidrag. 32 Ajour Personalegoder 2008

33 Der er ikke fradragsret for momsen ved køb af lystbåd, hvis denne stilles til medarbejderens frie rådighed. Dette sidestilles med naturalaflønning. Medarbejderobligationer Medarbejderobligationsordningen kan bedst anskues som en opsparingsordning. Opsparingen foretages ved, at medarbejderen går ind på at få sin fremtidige skattepligtige løn mv. beskåret med en andel, der maksimalt må være 9,09% pr. år. Dette hænger sammen med, at medarbejderobligationsopsparingen ifølge skattereglerne ikke må overskride 10% af medarbejderens skattepligtige løn mv. efter den aftalte lønreduktion. Når ordningen tilrettelægges korrekt, kan lønreduktionen foretages i bruttolønnen. Det er en afgørende betingelse, at lønreduktionen aftales for en minimumsperiode på tolv måneder. Medarbejderen må således ikke have mulighed for at ændre på sin procent eller udtræde af ordningen inden for de første tolv måneder af den pågældendes deltagelse. Ved årsskiftet, når medarbejderens løn har været reduceret i den forløbne periode af året, udsteder virksomheden en obligation, der beløbsmæssigt afspejler den akkumulerede lønreduktion. Obligationen kommer dog ikke til udbetaling endnu, idet det er et lovkrav, at den båndlægges i de efterfølgende fem hele kalenderår. Obligationen kan derfor først udbetales kontant (indfries) til medarbejderen i begyndelsen af januar i det sjette kalenderår efter udstedelsestidspunktet. Udstedes obligationen f.eks. d. 14. december 2008, skal den altså båndlægges til og med d. 31. december 2013 og kan dermed først udbetales i de første januardage i Ved indfrielsen vil obligationen normalt være skattefri for medarbejderen, forudsat at obligationen er udstedt med en årlig rente, som mindst svarer til den skattemæssige mind sterente (p.t. 4% p.a.) på udstedelsestidspunktet. Hvis obligationens kursværdi overstiger kr (2009), skal virksomheden indbetale en afgift til SKAT kort tid efter udstedelsen af obligationen. Selvom det formelt er virksomheden, der indbetaler afgiften, afholdes den i realiteten af medarbejderen via den opsparing, som medarbejderen har præsteret i løbet af året. Når der alligevel er mulighed for at opnå en væsentlig skattefordel, skyldes det, at afgiften reelt ikke kan overstige 31% af medarbejderens opsparing i løbet af året. Til sammenligning ville medarbejderen have betalt op til 63% marginalskat af den del af lønnen, som nu er overført til medarbejder obligationsordningen. Er medarbejderens månedsløn mindre end kr før skat, er marginalskatten ca. 50%. Der er ikke moms på medarbejder obligationer. Parkeringsbøder og færdselsbøder Hvis virksomheden betaler medarbejderens parkerings- og færdselsbøder, uagtet om bøden er givet i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, anses det for betaling af en privat udgift, hvorfor medarbejderen er skattepligtig af beløbet. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Ajour Personalegoder

34 Der er ikke moms på parkeringsbøder og færdselsbøder. Hvis der eksempelvis er tale om en forhøjet parkeringsafgift, vil denne være belagt med moms. udgiften vil blive betragtet som en driftsudgift til bilen og kan kun fratrækkes, hvis der er tale om en varebil (gulpladebil). Parkeringsplads Stiller arbejdsgiveren en parkeringsplads til rådighed for medarbejderen af hensyn til medarbejderens arbejde, vil værdien af parkeringspladsen være skattefri. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om bilen skal bruges i arbejdet. Er der tale om en parkeringsplads ved bopælen, skal der ske beskatning af værdien hos medarbejderen som almindelig lønindkomst. Skatterådet har afgjort, at såfremt medarbejderen anvender det erhvervsmæssige parkeringskort til private gøremål, som f.eks. parkering i forbindelse med bopæl, familiebesøg og/eller restaurantbesøg, er medarbejderen skattepligtig af værdien af parkeringskortet. Individuelt betalte parkeringspladser og parkeringsafgift til medarbejderne betragtes som driftsudgifter til personbiler, og der er derfor ikke momsfradrag for denne udgift. Dette gælder, selv om parkeringspladsen stilles til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde. Der vil derimod kunne tages momsfradrag herfor, hvis udgiften vedrører gulpladebiler. Personaleforening mv. Ydelser, som en medarbejder får fra en personaleforening hos arbejdsgiveren, er som udgangspunkt ikke skattepligtige for medarbejderen, idet ydelserne er om fattet af sædvanlig personalepleje. på udgifter til sædvanlig personalepleje er som udgangspunkt fradragsberettiget for virksomheden. Dette må dog bero på en konkret vurdering. Personalelån Medarbejdere, som har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en rente, der er lavere end mindsterenten, skal beskattes af forskellen mellem den faktiske rente og mindsterenten. Mindsterenten er i perioden 1. juli til 31. december 2008 fastsat til 4%. Svarer renten til arbejdsgivers omkost ninger, skal der dog ikke ske beskatning, selvom den betalte rente er lavere end mindsterenten. Skal renteforskellen beskattes, medregnes den i den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som en yderligere renteudgift i kapitalindkomsten. 34 Ajour Personalegoder 2008

35 Afdrag på personalelån må først ske i lønnen, når der er trukket A-skat og AMbidrag af lønnen. Der er ikke moms på renter mv. Personalesammenkomst Deltagelse i firmafester, hvor arbejdsgiveren afholder udgifterne, beskattes ikke. Det gælder også for ægtefælle/ledsager og børn. Kan medarbejderne ikke deltage i firmafesten og i stedet får kompensation herfor, f.eks. et gavekort til restaurant eller lignende, er beløbet skattepligtigt som A-indkomst. en af virksomhedens udgifter til julefrokost og andre personalesammenkomster kan fradrages med ¼, hvis der er tale om en restaurations- eller hotelydelse. Hvis sammenkomsten derimod afholdes i virksomhedens egen kantine, eller hvis maden bringes ud af et cateringfirma, er der ikke momsfradrag for nogen del af udgiften. Landsskatteretten har i den forbindelse nægtet momsfradrag for indkøb af mad til et jubilæum og personalets juleafslutning, idet maden blev leveret til og indtaget i virksomhedens egne lokaler. Der var således her tale om udgifter for kost til personalet, som der ikke er momsfradrag for. Hvis sammenkomsten afholdes i en fremmed kantine, sidestilles dette med en restaurationsydelse, og der vil derfor kunne tages momsfradrag med ¼ af momsen som ovenfor nævnt. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor tilknytningen mellem virksomheden og kantinen er så tæt, at en konkret vurdering vil føre til, at der reelt er tale om egen kantine, hvorfor der ikke vil være mulighed for momsfradrag. Fradragsretten for hotel- og restaurationsydelser udelukkes ikke af, at der even tuelt deltager ledsagere, såfremt deltagelsen er erhvervsmæssigt begrundet. Rabatter Har medarbejderen mulighed for at få rabat på de varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, skal rabatten beskattes i det omfang, den overstiger arbejdsgivers avance. Det vil sige, at der skal ske beskatning, hvis medarbejderens købspris er under virksomhedens omkostninger ved at producere eller indkøbe varen eller tjenesteydelsen, inkl. moms og afgifter. Er der tale om afprøvning af virksomhedens produkter, vil værdien i teorien være skattepligtig, men falder ind under bagatelgrænsen. Kan medarbejderne købe en vare til fremstillingspris eller til nedsat pris som alle andre, har det ingen momsmæssige konsekvenser. Kan medarbejderen derimod købe en vare til under indkøbs- eller fremstillingspris, skal der beregnes moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen. Rejser Medarbejdere er ikke skattepligtige af forretningsrejser. Det samme gælder studierejser af generel karakter samt kurser, hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Ajour Personalegoder

36 Har rejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet har et såkaldt ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af rejsen. Den private del af rejsen sættes til markedsværdien. Det kan ofte være vanskeligt at afgøre, om en rejse skal betragtes som en skattefri studierejse eller en skattepligtig ferierejse for medarbejdere. Der skal derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, hvor blandt andet følgende kriterier indgår: Har rejsen direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet? Er kurset/studierejsen relevant for deltagerne set med erhvervsmæssige øjne? Sker deltagelsen for at vedligeholde og ajourføre den faglige viden, eller er der tale om videreuddannelsesformål? Er der tale om et turistmæssigt islæt? Det er væsentligt, at rejsen har et overvejende fagligt indhold, således at størstedelen af rejsen er fagligt begrundet. Der bør endvidere foreligge et detaljeret program over aktiviteterne på rejsen. Deltager ægtefælle og børn i rejsen, taler dette for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at familien deltager. Arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser, der ikke har en direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter eller ikke tilgodeser virksomhedens forretningsmæssige interesser, skal beskattes hos medarbejderen. Afholdes der ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, vil værdien af feriedelen som udgangspunkt være skattepligtig. Da rejsens udgangspunkt er erhvervsmæssigt begrundet, vil værdien af ferieopholdet sandsynligvis falde ind under bagatelgrænsen, dog må værdien ikke overstige kr. (2009) for at undgå beskatning. Der er som udgangspunkt ikke moms på ferierejser/flybilletter mv. Hvis virksomheden afholder en momsbelagt hoteludgift/restaurationsudgift eller udgift til et kroophold for medarbejderen, vil der ikke være momsfradrag herfor, da det anses for en naturalaflønning. Er der derimod tale om en egentlig forretningsrejse, vil der være fradrag med ¼ af momsen til hoteludgift og restaurationsudgift som ovenfor nævnt. Med hensyn til udenlandsk moms følges det pågældende lands regler; men momsen kan muligvis godtgøres helt eller delvis fra det pågældende land. Sommerbolig Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende. 36 Ajour Personalegoder 2008

37 Værdien af arbejdsgiverbetalt fritidsbolig beskattes som B-indkomst. Værdien opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. En medarbejder, der af arbejdsgiveren får stillet en fritidsbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til ½% pr. uge af ejendomsværdien for fritidsboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen ¼% pr. uge, også selvom fritidsboligen f.eks. er en skihytte i udlandet. Beregningsgrundlag Procentsats Ejendomsvurderingen pr. 1/10 ugerne ½% øvrige uger ¼% Sommerboliger i Danmark værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f.eks. fritidsboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien efter et skøn. Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi i antal døgn, dog mindst for ét døgn. Reglerne gælder også for sommerboliger, der stilles til rådighed af f.eks. en feriefond, hvor arbejdsgiveren har en væsentlig medindflydelse, eller som arbejdsgiveren har været med til at oprette eller helt eller delvist dækker udgifterne til. Reglerne gælder derimod ikke goder, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvor arbejds giveren ikke afholder nogen del af foreningens udgifter. Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse, hvis medarbejderen har haft fritidsbolig til rådighed, og skal samtidig oplyse værdien. Indberetningen med angivelse af værdi skal dog kun ske for sommerboliger, der er beliggende i Danmark. Betaler medarbejderen leje for sommerboligen, er det kun forskellen mellem den fastsatte skattemæssige værdi og den faktisk betalte leje foretaget af medarbejderen, der skal indberettes. Hermed nedsættes den skattemæssige værdi tilsvarende af medarbejderens egenbetaling. Værdi af frit ophold i sommerbolig i ugerne 26 og 27 1% af kr kr. Betaling for opholdet kr. Indberetning til skattemyndighederne kr. Hovedaktionærer m.fl. Hovedaktionærer og en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning, der har adgang til en sommerbolig, anses som udgangspunkt for at have sommerboligen til rådighed hele året. Ajour Personalegoder

38 Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte hovedaktionær mv. råder privat over sommerboligen. Formodningsreglen får den konsekvens, at hovedaktionæren årligt skal beskattes med 16,25% af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Af den således beregnede værdi skal hovedaktionærer m.fl. betale AM-bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om et decideret personalesommerhus. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere (f.eks. hovedaktionæren og direktøren, hvis denne har en bestemmende indflydelse), fordeles den skattepligtige værdi lige imellem de pågældende. De beskattes hver med en halvdel af værdien, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Eksempler på beskatning (i kr.): Ejendomsværdi % -sats Værdi af sommerbolig Skat ved 63% ,25% ca ,25% ca Er der tale om et decideret personalesommerhus, er det antaget, at hovedaktionæren m.fl. ikke har huset til rådighed hele året. Det bevirker, at formodningsreglen bortfalder, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående med hovedaktionæren m. fl. Som nærtstående anses den pågældendes ægtefælle, børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Det er yderligere en betingelse, at 8 ud af de 13 uger falder i højsæsonen, dvs. i ugerne Er begge betingelser opfyldt, beskattes hovedaktionæren m.fl. alene af den faktiske anvendelse som andre medarbejdere. Betaler hovedaktionæren og andre medarbejdere selv et beløb for leje af sommerhuset, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af fri sommerbolig i Danmark på oplysningssedlen. Har hovedaktionæren m.fl. betalt et beløb for brugen af sommerboligen, skal kun forskellen mellem den faktiske leje og den fastsatte skattemæssige værdi indberettes. en ved anskaffelse og drift af sommerhus for virksomhedens indehaver og medarbejdere er ikke fradragsberettiget. Sundhedsbehandling og -ordninger Arbejdsgiverens betaling af medarbejderens sundhedsbehandling er skattefri for medarbejderen. I dag omfatter skattefriheden ydelser til lægefaglig begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser hos en psykolog eller en psykiater og tilsva rende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er behandlinger hos en kiropraktor eller behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet samt ydelser, som arbejdsgiveren afholder med henblik på rygeafvænning af medarbejderen. 38 Ajour Personalegoder 2008

39 Rent kosmetiske behandlinger samt behandlinger for tandlidelser og barn løshed er normalt ikke omfattet af skattefriheden. Hvis behandlingen for tandlidelser sker efter en lægehenvisning, er den dog skattefri. Skattefriheden gælder, både hvis arbejdsgiveren betaler direkte for behandlingen, eller hvor arbejdsgiveren betaler for en sundhedsforsikring for medarbejderne. Låner arbejdsgiveren medarbejderne penge til behandlinger, er den rentefordel, som medarbejderen opnår, ligeledes skattefri. Det er en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en lægehenvisning til behandlingen. I forhold til behandling i tilfælde af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, skal der foreligge en skriftlig lægeerklæring om medarbejderens behov herfor. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik, og at ordningen tilbydes alle medarbejdere i virksomheden. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren betaler for en sundhedsforsikring. Det er muligt at begrænse tilbuddet efter to generelle kriterier; anciennitet og antal arbejdstimer. Deltidsansatte kan som hovedregel ikke afskæres fra tilbud om deltagelse, men i praksis kan virksomheden dog undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskedent ugentlig arbejdstid svarende til gennemsnitligt 8 timer per uge. De skattefrie, arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger omfatter personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Skattefriheden omfatter som udgangspunkt lønmodtagere, dvs. personer, der har en arbejdsgiver, men omfatter også andre personer, der har en anden tilknytning til virksomheden eller arbejdsmarkedet, f.eks. konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer. I kraft af at de som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde fra hvervgiveren modtager en sundhedsydelse, vil disse personer også få fordel af skattefriheden. Se under afsnitet Sundhedtjek. Sundhedstjek Et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, som sker i arbejdsgiverens regi og på arbejdsgiverens foranledning, er skattefrit for medarbejderen. Sundhedstjek, som SKAT hidtil har accepteret, har været af mindre omfang og omfattet måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. SKAT har udtalt, at der hermed er tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse, som SKAT har accepteret som skattefrit. Hvis sundhedsundersøgelsen har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, f.eks. måling af lungefunktion, røntgen af lunge og hjerte, har SKAT udtalt, at der er tale om en privat sundhedsudgift, som er skattepligtig for medarbejderen. Der er normalt ikke moms på sundhedsudgifter. Lægeerklæringer ved medarbejderes længerevarende sygdom er også momsfrie. Hvis udgiften er momsbelagt, vil arbejdsgiveren have fradrag for momsen, hvis udgiften ikke anses for naturalafløn- Ajour Personalegoder

40 ning. Det kan f.eks. være behandling mod alkoholisme. Er der derimod tale om naturalaflønning, har arbejdsgiveren ikke fradrag for momsen. Telefon Værdien af fri telefon udgør kr. pr. år, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Værdien dækker alle telefoner, og der skal således ikke ske yderligere beskatning, selvom medarbejderen får stillet flere telefoner til rådighed, f.eks. mobiltelefon eller en telefon i sommerhuset. Hvis medarbejderen selv betaler en del af udgiften, f.eks. ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, skal egenbetalingen fragå (nettokroner) i det beløb, der skal beskattes. Hvis der i husstanden er flere frie telefoner, skal husstanden kun beskattes af én fri telefon. Skatterådet har tilkendegivet, at en ordning, hvor medarbejderne tegner flere abonnementer hos arbejdsgiveren og stiller disse til rådighed for familiemedlemmer, blev betragtet som fri telefon, da dette kan sammenlignes med situationen, hvor medarbejderens familie i større eller mindre grad anvender arbejdsgiverbetalte telefoner, f.eks. fastnettelefon. Endvidere konstaterede Skatterådet, at en konstruktion, hvor arbejdsgiver er ejer af abonnementet, og hvor den del af udgiften, der overstiger det på forhånd aftalte loft for telefonsamtaler, faktureres direkte til medarbejderen, også opfattes som en fri telefon. Den skattepligtige værdi af den fri telefon reduceres med de telefonudgifter, som husstanden selv afholder. Dette gælder udgifter til både fastnettelefoner, mobiltelefoner og internetforbindelser. Husstanden omfatter ægtefælle og hjemmeboende børn. Hvis husstandens telefonudgifter er på mindst kr. pr. år, skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Medarbejderen skal selv medtage værdien af den frie telefon på selvangivelsen. Har medarbejderen f.eks. ikke andre udgifter til telefon, skal værdien af den fri telefon, kr. pr. år, medregnes på selvangivelsen. Har husstanden som i nedenstående eksempel selv udgifter til telefon på kr., skal medarbejderen selv påføre 500 kr. på selvangivelsen. Medarbejderen har fri mobiltelefon til rådighed kr. Udgift til fastnettelefon kr. Udgift til børns mobiltelefon -500 kr. Til beskatning 500 kr. Arbejdsgiveren skal indberette telefonudgiften, dog maks kr., som B-indkomst. Beløbet er tillige bidragspligtigt (AM-bidrag). Hvis arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed til erhvervsmæssigt brug, skal den pågældende medarbejder ikke beskattes af fri telefon under forudsætning af, at telefonen kun benyttes erhvervsmæssigt. Som dokumentation herfor kan vi anbefale, at der foreligger en aftale om fraskrivelse fra medarbejderen om, at telefon ikke må benyttes privat. Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, 40 Ajour Personalegoder 2008

41 som arbejdsgiveren har udstyret medarbejderen med som led i arbejdet, udløser ikke beskatning. Arbejdsgiveren har mulighed for at sætte et loft over størrelsen af de telefonudgifter, der dækkes af arbejdsgiveren. Også i denne situation er der tale om fri telefon med den konsekvens, at medarbejderen kan modregne sine egne udgifter til telefon i beskatningsgrundlaget (3.000 kr.). Yder arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af telefonudgifter, uanset om medarbejderen rent faktisk afholder udgifter eller ej, er der ikke tale om fri telefon. Medarbejderen skal i dette tilfælde betale A-skat og AM-bidrag af beløbet. Samtidig har medarbejderen ikke mulighed for at modregne sine egne udgifter til telefon i beløbet. Dækker telefontilskuddet kun konkrete erhvervsmæssige samtaler, og kan medarbejderne dokumentere disse udgifter, er der ikke tale om et skattepligtigt telefontilskud, men derimod en situation, hvor firmaet betaler sine udgifter efter regning. fastnettelefon af anskaffelse og drift af en telefon, der bruges af virksomhedens medarbejdere i virksomhedens tjeneste, kan fradrages med 50% på betingelse af, at telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden. Fradraget kan ikke overstige momsen af det faktiske beløb, virksomheden afholder (hvis medarbejderen selv yder et tilskud til regningen). Der er kun 50% momsfradrag, selvom telefonen alene anvendes erhvervsmæssigt. Landsskatteretten har afgjort, at udgifter til ISDN-forbindelse på medarbejderens bopæl sidestilles med fastnettelefon, dvs. at der er fradrag for momsen efter de ovenfor anførte bestemmelser. Selvom telefonen/isdn-forbindelsen kun anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. som en decideret hjemmearbejdsplads, er der kun fradrag for 50% af momsen. Afgørelsen er anket til domstolene. telefontilskud Der er ikke moms på telefontilskud. mobiltelefon fradraget i forbindelse med anskaffelse og drift af mobiltelefoner til medarbejdere er ikke omfattet af ovennævnte bestemmelse om 50% fradrag. Fradragsretten afhænger derimod direkte af den faktiske anvendelse af telefonen i virksomhedens tjeneste. Det betyder, at der er fuldt momsfradrag, hvis telefonen ikke må bruges privat, og forudsat at virksomheden er fuldt momspligtig. Det vil i denne forbindelse typisk være et krav, at medarbejderen har underskrevet en tro og love erklæring. Ligeledes bør virksomheden tjekke, at den pågældende medarbejder overholder erklæringen. Hvis mobiltelefonen også benyttes privat, skal der fastsættes en skønsmæssig andel af den fradragsberettigede brug. Tyverialarm En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er skattepligtig som løn for medarbejderen, selvom den er installeret for at sikre arbejdsgiveres aktiver som f.eks. pc er og andet computerudstyr. Ved afgørelse om beskatning lægges der blandt andet vægt på, om edb-udstyret er installeret permanent i hjemmet, eller om det anvendes både på arbejdet eller i hjemmet, f.eks. en bærbar pc. En beskatning omfatter i bekræftende fald både installationsomkost ningerne samt det løbende abonnement. Ajour Personalegoder

42 Der vil formentlig ikke være momsfradrag herfor, men hvis det konkret kan påvises, at årsagen til, at virksomheden vil afholde udgifterne, er et behov for at beskytte virksomhedens værdier, kan et vist fradrag (delvist efter et skøn) ikke udelukkes. Uddannelsesudgifter Betaler en arbejdsgiver medarbejderens udgifter til uddannelse inden for grund-, efter- og videreuddannelser, er dette skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden gælder først og fremmest nuværende medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd mv. Herudover omfattes også fratrådte medarbejdere, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse, en omskoling eller modtage konsulentassistance til jobsøgning mv. Skattefriheden forudsætter, at uddannelse eller kurset mv. ikke er af privat karakter for medarbejderen. Følgende uddannelser er omfattet af skattefriheden: Ungdomsuddannelser, f.eks. lærlinge- og elevuddannelser Korte og mellemlange videregående uddannelser, f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen Længerevarende, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, herunder udenlandske som INSEAD osv. Alle typer efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, f.eks. diplom- og masteruddannelser på Handelshøjskolen Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi. Skattemyndighederne har i en konkret sag godkendt, at et selskabs dækning af 50% af udgifterne til et MBA-studium var skattefrit for medarbejderen, selvom medarbejderen accepterede en tilsvarende lønnedgang i den periode, studiet varede. Følgende ydelser er skattefrie: Skole- og deltagerbetaling Udgifter til dækning af bøger mv. Godtgørelse til dækning af kost, småfornødenheder og logi efter de normale satser for skattefri rejsegodtgørelse. Alternativt kan arbejdsgiver dække medarbejderens udgifter efter regning Befordringsgodtgørelse for de faktiske kilometre ved kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Godtgørelsen udgør 1,90 kr. (2009) pr. kilometer. Godtgørelse til dækning af udgifter til logi mv. og til befordringsgodtgørelse skal indberettes på oplysningssedlen. Der er momsfradragsret for udgifter til uddannelse af medarbejdere i virksomhedens interesse. Der er også momsfradrag for medarbejderes deltagelse i seniorkurser, der afholdes for medarbejdere, der planlægger at gå på pension. Hvis medarbejderens ægtefælle deltager, er der ikke momsfradrag for udgiften ved ægtefællens deltagelse. 42 Ajour Personalegoder 2008

43 Vaccination Hvis arbejdsgiveren afholder udgifter til vaccination af medarbejdere, falder udgifterne ind under bagatelgrænsen, hvis vaccinationen skyldes, at medarbejderen vanskeligt kan undværes under en spidsbelastning. Udgiften til vaccination vil være uden moms. Ajour Personalegoder

44 Skematisk oversigt over personalegoder Personalegodet Info om personalegodet Skattepligt/ Bagatelgrænsen (B) Værdiansættelse AMB A-skat Indberetning fradrag Arbejdsgiver betalt transport Frikort til offentlig transport mellem hjem og arbejde Nej, hvis undladelse af befordringsfradrag Ingen Nej Nej Ja, rubrik 63 Hvis momspligtig: Ja Hvis momsfri: Nej Avis Erhvervsmæssig brug Nej, hvis under (B) Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej Nej (momsfri) Beklædning Beklædning m. logo Nej, hvis under (B) Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej Ja (se krav) Beklædning Tøjgodtgørelse Ja Godtgørelsens størrelse Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej Bonuspoint Bonuspoint der op tjenes ved arbejdsgiverbetalte flyrejser Ja Markedsværdi Nej Nej Nej Nej (momsfri) Datakommunikation Datakommunikation Opkobling til arbejsgiverens interne netværk Ingen opkobling til arbejsgiverens interne netværk Firmabil Til rådighed for privat benyttelse Ja 25% op til 300 t.kr. og 20% herover Firmasport/motionsfaciliteter Firmasport/motionsfaciliteter Nej Ingen Nej Nej Nej ISDN/fastnet: Ja (50 %) ADSL/Mobil: Ja (skøn) Ja kr. Ja Nej Ja, rubrik 54 ISDN/fastnet: Ja (50 %) ADSL/Mobil: Ja (skøn) Ja Ja Ja, rubrik 13 og 19 Til rådighed på arbejdspladsen Nej Ingen Nej Nej Nej Ja Privat fitnesskort mv. Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej Flytteudgifter Arbejdsrelateret flytning Nej Ingen Nej Nej Nej Ja (se krav) Flytteudgifter Privat flytning Ja Arbejdsgivers Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej udgift Forsikringer Erhvervsmæssig Nej Ingen Nej Nej Nej Nej (momsfri) dækning Forsikringer Heltidsdækning - forsikringssum over kr Ja 50% af præmien Nej Nej Nej Nej (momsfri) Fortæring ved overarbejde Fratrædelses godtgørelse Gaver Gratis mad og drikke Nej, hvis under (B) Arbejdsgivers udgift Godtgørelse ved fratræden Jul og nytårsgaver (naturalier) Ja Nej, hvis værdien er under kr. 700 Beløbet med fradrag af kr. Gaver Gavekort/kontanter Ja Arbejdsgivers udgift Helårsbolig Helårsbolig Hjemme-Pc Til privat benyttelse for medarbejderen Til privat benyttelse for hovedaktionær m.fl. Vederlagsfrit til rådighed, inkl. alt tilbehør Hjemme-Pc Arbejdsgiver betaler min. 25% af udgiften, medarbejder fradrag max kr. pr. år Indkøbsordninger Aftaler om rabatter firmaer imellem Personbil: Nej - Anskaffelse: Nej - Drift: Nej (se dog vedr. Øresund og leasing) Varevogn < 3 ton: - Anskaffelse: Nej - Drift: Ja Varevogn > 3 ton: - Anskaffelse: Ja - Drift: Ja Nej Nej Nej Restaurationsydelser: Ja (1/4) Mad ud af huset: Nej Ja Ja Ja, rubrik 69 Nej (momsfri) Ingen Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej Ja Skatterådets satser Nej Nej Ja, rubrik 50 Nej Ja Se side 24 Ja Nej Ja, rubrik 50 og Nej 68 Nej Ingen Nej Nej Nej Blandet anvendelse: Ja (skøn) Erhvervsmæssig anvendelse: Ja Nej Ingen Nej Nej Ja, rubrik 66, medarbejderens egenbetaling indberettes Ja (skøn) Nej Ingen Nej Nej Nej Nej (ej relevant) Jagt Jagtret til medarbejderen Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej (momsfri) Jubilæumsgratiale Godtgørelse ved medarbejderens jubilæum Ja Beløbet med fradrag af kr. Ja Ja Ja, rubrik 69 Lønudbetaling: Nej (momsfri) Gave: Nej Kaffe og te Gratis te og kaffe Nej Ingen Nej Nej Nej Medarbejdere: Nej Forretningsforbindelser: Ja Katineordninger Arbejdsgiveren yder et tilskud til dækning af de faste omkostninger. Medarbejder køber mad til en pris der er lig med kostprisen Nej Ingen Nej Nej Nej Ja (men salgsmoms svarende til kostprisen ) 44 Ajour Personalegoder 2008

45 Personalegodet Info om personalegodet Skattepligt/ Bagatelgrænsen (B) Værdiansættelse AMB A-skat Indberetning fradrag Katineordninger Kontingenter Kreditkort Arbejdsgiveren betaler kantineudgiften Arbejdsgiverbetalt private kontingenter Udstedelse og fornyelsesgebyr Ja Ja Nej, hvis under (B) Medarbejderens besparelse Arbejdsgivers udgift Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej (momsfri) Nej Nej Nej Nej (momsfri) Kunstforening Tilskud fra arbejds giveren Nej Ingen Nej Nej Nej Nej (momsfri) Lystbåd Lystbåd Til privat benyttelse for medarbejderen Til privat benyttelse for hovedaktionær m.fl. Ja Ja 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum (104% pr. år) Nej Nej Ja, rubrik 52 Nej Ja Nej Ja, rubrik 52 og 68 Medarbejder obligationer Generel ordning Nej Nej Nej Nej Nej, dog erklæringspligt Nej Nej (momsfri) Parkeringsbøder Parkeringsplads Arbejdsgiverbetalt parkeringsbøder Ved arbejdsplads/til arbejdsbrug Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej (momsfri) Nej Ingen Nej Nej Nej Personbil: Nej Varevogn: Ja Parkeringsplads Til privat brug Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej Personaleforening Arbejdsgiver yder tilskud Nej Ingen Nej Nej Nej Erhvervsmæssigt relateret: Ja Personalelån Rente lig med eller højere end Nej Ingen Nej Nej Nej Nej (momsfri) mindsterenten Personalesammenkomst Fimafester o.l Nej Ingen Nej Nej Nej Underholdning: Nej Restaurationsydelse: Ja (¼) Rabatter Aftaler om rabatter fimaer Nej Ingen Nej Nej Nej Nej (ej relevant) imellem Rejser Forretningsrejser/overvejende fagligt indhold Nej Ingen Nej Nej Nej Hotel og restaurationsydelser: Ja (¼) Fly mv.: Nej (momsfri) Rejser Sommerbolig Sommerbolig Sundhedsbehandling eller - ordninger Sundhedstjek Turistrejser i forlængelse af forretningsrejser Til privat benyttelse for medarbejderen Hovedaktionær m.fl. til privat benyttelse Nej, hvis under (B) Ja Ja Meromkostninger for ferieopholdet ½% pr. uge af ejendomsvurdering i ugerne 22-34, ¼% pr. uge i øvrige uger Formodningsregel, 16,25% pr. år af ejendomsvurdering Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja, rubrik 51, (rubrik 62, hvis ejendommen er beliggende i udlandet) Ja Nej Ja, rubrik 51 og 68 Generel ordning Nej Ingen Nej Nej Nej pligtig behandling: Ja Naturalaflønning: Nej Generel ordning, mindre omfang Nej Nej Nej Nej Nej Nej (momsfri) Sundhedstjek Egentlig helbredsundersøgelse Ja Arbejdsgivers Ja Ja Ja, rubrik 13 Nej (momsfri) udgift Telefon Til rådighed for privat benyttelse Ja kr. Ja Nej Ja, rubrik 54 Fastnet: Ja (50 %) Mobil: Ja (Skøn) Tyverialarm Uddannelsesudgifter Arbejdsgiverbetalt tyverisikring i hjemmet Grund, efter- og videreuddannelse Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, rubrik 13 Formentlig nej Nej Ingen Nej Nej Nej, dog ja i rubrik Ja (krav) 48, hvis godtgørelse for kørsel, logi og kost Vaccination Generel ordning Nej, hvis under (B) Ingen Nej Nej Nej Nej (momsfri) Nej Nej Note: I forhold til om personalegodet er A-eller B-indkomst sondres der som udgangspunkt mellem om arbejdsgiveren betaler direkte til eksempelvis et fitnesscenter, jagtcenter for medarbejderen eller om medarbejderen selv betaler for fitnesskortet, jagtretten og efterfølgende får sine udgifter refunderet af arbejdsgiveren. I første tilfælde er der tale om B-indkomst, ingen bidragspligt og ingen indberetningspligt, mens der i sidste tilfælde er tale om A-indkomst, bidragspligt og indberetningspligt. I ovenstående skema er det forudsat, at medarbejderen får refunderet sine udgifter hos arbejdsgiveren. Ajour Personalegoder

46 46 Ajour Personalegoder 2008

47

48