Unge og fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune

Transkript

1 Unge og fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune - Deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen

2 CASA Unge og fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune - deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon [email protected] Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone [email protected] Homepage:

3 Forord CASA har for Holbæk Kommune i foråret 2012 gennemført en undersøgelse af unges brug af aktivitetstilbud og barrierer for brug. Resultaterne indgår i en samlet tværkommunal analyse, som CASA laver med bevilling fra Det Kriminalpræventive Råd, Tips- og lottomidler og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger. For uddybende analyser af unges brug af aktivitetstilbud samt barrierer for brug af tilbuddene henvises til den samlede rapport klasse elevers svar på et spørgeskema om deres aktiviteter i fritiden udgør undersøgelsens hoveddata. Desuden er unge og en række nøglepersoner blevet personligt interviewet om tilbud og barrierer. Tak til alle de unge, som har besvaret det elektroniske spørgeskema og tak til lærere, skoler og forvaltning for samarbejdet herom og tak til dem, som har deltaget i interview. Undersøgelsen og denne rapport med resultaterne er udarbejdet af Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen og Carina Børgesen fra CASA. CASA September

4 2

5 Indhold 1 Indledning og resumé Baggrund Formål Metode Resumé Deltagelse i fritidsaktiviteter Hvilke aktiviteter går de unge til? Karakteristik af aktiviteterne Hvem har fået dig til at gå til det? Hvorfor går du til det? Forening eller privat Frafald Selvorganiserede fritidsaktiviteter Aktivitetsmønster organiseret og selvorganiserede Brug af kommunale klubtilbud Variation i klubdeltagelse mellem områder De som går i klub deltager i flere aktiviteter Det er sjovt at gå i klub med vennerne Brug af biblioteker Alder og brug af bibliotek Flersprogede kommer oftere på biblioteket Brug af midlertidige tilbud Brug af lege- og idrætsfaciliteter Barrierer Fritidsaktiviteter Foreningsdeltagelse Begrundelser for at stoppe til en fritidsaktivitet Hvorfor ikke medlem af klub? Barrierer for brug af bibliotek De passive unge Tilfredshed og ønsker Tilfredshed med fritidsaktiviteter De unges ændringsforslag Hvad vil de unge gerne gå til? Bilag 1 - Unge i Holbæk Kommune De unges trivsel Social og familiemæssig situation Ulovligheder og misbrug Unges forbrug af TV, computer og shoppe Bilag 2 Svarprocent Bilag

6 4

7 1 Indledning og resumé Rapporten belyser unges brug af fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune samt barrierer for deltagelse. Med fritidsaktiviteter forstås i denne undersøgelse: kommunale tilbud som fritidsklubber, biblioteker, musikskoler m.m. foreningslivet, hvor man er medlem af fx sports- og kreative klubber selvorganiseret aktivitet som løbetræning, skating m.m. Resultaterne fra Holbæk Kommune indgår i en samlet undersøgelse om unges brug af fritidsaktiviteter i flere forskellige kommuner, som CASA laver med bevilling fra DKR, Tips- og lottomidler og DGI. Denne rapport udgør således en delrapport, der alene har fokus på Holbæk Kommunes unge. 1.1 Baggrund Hypotesen er, at unge i Holbæk har et aktivt fritidsliv og gør brug af dels de mange kommunale tilbud og dels af det mangfoldige foreningsliv, der er i kommunen. Piger og drenge mellem 11 og 17 år indgår i undersøgelsen, som har sit hovedfokus på aldersgruppen op til og med 10. klasse, da det primært er dem, der har deltaget i en kvantitativ brugerundersøgelse. Populationen i spørgeskemaundersøgelsen er netop elever på de kommunale folkeskoler fra klasse i Holbæk Kommune samt elever på privatskoler. I rapporten bruges betegnelsen unge. 1.2 Formål Formålet med nærværende undersøgelse er, at resultaterne indgår i en tværkommunal analyse af: Unges brug af fritidstilbud Om der er tilstrækkelige tilbud Om fritidstilbuddene matcher ønsker og behov Barrierer for unges deltagelse i relevante og eksisterende tilbud Ønsker til andre fritidstilbud Analysen fokuserer på barrierer, som unge har for at deltage i fritidsaktiviteter samt ønsker til andre typer af tilbud eller rammer for eksisterende tilbud. Alder, køn, etnisk baggrund og socioøkonomiske forhold er vinkler i analysen, og hvor disse baggrundsvariable har betydning, er de belyst i notatet. 5

8 1.3 Metode Undersøgelsen omfatter følgende data: Kortlægning af eksisterende tilbud På baggrund af Holbæk Kommunes dokumentationsmaterialer er udarbejdet en beskrivelse af de tilbud, som unge mellem 11 og 17 år har til rådighed. Kortlægningen er tilsendt Holbæk Kommune i et excelark. Ungeprofil På baggrund af bl.a. data i Danmarks Statistik er udarbejdet en kommuneprofil over børn og unge i Holbæk Kommune med bl.a. køn, alder, sociale forhold og kriminalitet samt kommunens ressourceforbrug på aktiviteter for børn og unges fritidsmuligheder samt data om institutionspladser og personale. Dette er til brug for den tværkommunale analyse. Desuden er der i denne delrapport et bilag, som på baggrund af besvarelserne fra de unge tegner et billede af deres trivsel, sociale og familiemæssige situation, erfaringer med ulovligheder og bl.a. alkohol samt deres forbrug af TV, computer m.m. Interview med unge og nøglepersoner For at indsamle viden om tilbud i Holbæk og for at kvalificere og nuancere barrierer for brug af tilbud er gennemført kvalitative interview med unge og nøglepersoner på området. I alt har 9 unge i 3 grupper samt medlemmer fra henholdsvis en pige- og en drengeklub fortalt om deres erfaringer med fritidsaktiviteter i kommunen. Desuden har i alt 15 nøglepersoner på ungeområdet 8 frivillige og 7 kommunale medarbejdere fortalt om deres erfaringer, hvad angår udbud af tilbud samt brug af og barrierer for brug af aktivitetstilbud. Det er foregået i henholdsvis 7 enkeltinterview, 2 gruppeinterview og i 1 telefoninterview. Spørgeskemaundersøgelse til elever fra 5. til 10 klasse Elever fra 5. til 10. klassetrin på alle folkeskoler og på en del privatskoler i Holbæk har i skoletiden i april, maj og juni måned 2012 haft mulighed for klassevis at udfylde et elektronisk spørgeskema, hvor besvarelsen blev koordineret af klasselæreren. Også elever på enkelte ungdomsuddannelser har fået mulighed for dette, men kun ganske få har udfyldt. Kommunens forvaltning har formidlet de nødvendige informationer om undersøgelsen til skolerne og anmodet skolerne om at organisere besvarelserne. CASA har løbende orienteret forvaltningen om status for besvarelserne klassevis, så forvaltningen kunne følge op på manglende besvarelser. 6

9 Spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i erfaringerne fra en fritidsundersøgelsen, som CASA i 2011 gennemførte for Ballerup Kommune. Desuden er indarbejdet erfaringerne med barrierer for deltagelse indsamlet gennem de kvalitative interview med unge samt medarbejdere og frivillige på fritidsområdet. Forud for gennemførelsen er spørgsmålene og skemaet blevet testet af 7 piger og 8 drenge, i alt 15 personer fra forskellige klassetrin og kommuner, heraf enkelte i Holbæk Kommune unge fra de 21 kommunale folkeskolers klassetrin har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Da der ifølge kommunen er elever udgør det en svarprocent på 46 %. Svarene fordeler sig på de forskellige klassetrin. Færrest elever fra 7. klassetrin har svaret. Elever fordelt på klassetrin. Antal og svarprocent. Antal elever Svarprocent 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse * 77 I alt 3200 * anslået Der er fordeling af svarene på de deltagende kommuneskoler. Dog deltager ingen elever fra: Bjergmarkskolen, Knabstrup Skole, Stenstrup Skole og Vipperød Skole. Endvidere har 381 elever fra privat- og ungdomsskoler svaret. Datagrundlaget er tilstrækkeligt repræsentativt til at gennemføre analyserne af besvarelserne. Hvad angår ungdomsuddannelserne har kun 33 elever herfra svaret. De indgår ikke i analysen. I alt indgår besvarelser fra unge fra klassetrin fra 16 kommunale skoler og fra 5 private skoler samt 2 andre tilbud. Udregnet ud fra de klasser, som har givet eleverne adgang til at besvare spørgeskemaet, er svarprocenten 84 %. I bilag er en mere detaljeret opgørelse af besvarelserne fordelt på skolerne. 7

10 1.4 Resumé 93 % af de unge i klasse er aktive i forskellige fritidsaktiviteter i foreninger, fritidsklub eller selvorganiserede aktiviteter. 7 % er ikke aktive. 70 % af de unge går til en eller flere fritidsaktiviteter. 22 % er aktive på anden måde gennem fx selvorganiserede fritidsaktiviteter. 2 % går kun i klub og 7 % er ikke aktive. Jo ældre des færre går til fritidsaktiviteter. 36 % af de unge i 10. klasse går ikke til en fritidsaktivitet, mens det kun er tilfældet for 13 % af dem, der går i 5. klasse. Men på alle klassetrin, undtagen 10., er det flertallet, der går til en fritidsaktivitet. Der er kun ubetydelige køns- og etniske forskelle. De unges deltagelse varierer derimod ift., hvilken skole de går på 67 % af de unge fra folkeskolen går til en aktivitet, mens det gælder for 79 % af de unge fra privatskoler. Fodbold er den største fritidsaktivitet - 22 % går til det. 14 % dyrker individuelle sportsgrene som fx badminton, tennis, atletik. 9 % går til forskellige former for gymnastik. Kun få procent går til fx parkour. 36 % af de unge vil gerne bruge mere tid på deres fritidsaktivitet. 24 % af de unge går i klub, og der er variation i klubdeltagelsen for elever på de forskellige skoler i kommunen. Flere fra folkeskolerne end fra privatskolerne går i klub. Blandt de unge som ikke går til nogen aktiviteter er det kun 18 %, som går i klub. Andelen, som aldrig kommer på bibliotekerne, stiger med alderen. Flersprogede kommer hyppigere på biblioteket end dem, som kun taler dansk. Der er en større andel af de aktive, som deltager i sommerferieaktiviteter, end de som laver selvorganiserede aktiviteter eller er passive. Information om sommerferieaktiviteterne når tilsyneladende lettere ud til de, som allerede går til noget. Isrosen/Danmarks farligste legeplads er den facilitet i det offentlige rum, som flest af de unge bruger, nemlig 36 %. Der er endvidere kønsforskelle i de unges brug af faciliteter. En større del af pigerne bruger de mindre etablerede områder som havn og strand, parker og torve/pladser m.fl., mens en større del af drengene bruger faciliteter, som er etablerede nemlig fodboldbure, parkourbane og street basket. Flere piger end drenge bruger svømmehal. De unge, der ikke går til noget, vil gerne gå til især fodbold, boksning, dans og ridning. Desuden viser analysen, at kampsport er en af de discipliner, 8

11 som de unger efterspørger, og at de, som ønsker dette, er unge med erfaringer med at have begået noget ulovligt. Det er både piger og drenge. Det er især unge med anden etnisk baggrund end dansk, der gerne vil gå til fodbold. Den hyppigste årsag til ikke at gå til noget er, at de unge ikke har tid. Manglende forældreopbakning er også en barriere. Således viser analysen, at unge der har forældreopbakning har større tendens til at gå til organiserede fritidsaktiviteter end unge, som har begrænset opbakning fra deres forældre. Af ændringsforslag foreslår de unge:. Aktiviteter for 15+ Leg og udfoldelse i svømmehal samt tider kun for kvinder Værested for de ældste Værftet Større udbud af nuværende aktiviteter Forbedret hyppighed længere sæson. 36 % vil gerne bruge mere tid på de fritidsaktiviteter, de allerede går til Bredere udvalg af fx sang, kunst, fodbold, boksning og dans Streetbane, hal i lokalområde, kunstgræs Billigere tilbud gratis transport, mulighed for lån af udstyr Bedre markedsføring af nuværende tilbud 9

12 10

13 2 Deltagelse i fritidsaktiviteter Deltagelse i fritidsaktiviteter er undersøgt ved et særligt spørgsmål: Går du til en fritidsaktivitet?. Med formuleringen gå til er tænkt noget, man er medlem af eller indmeldt i, dvs. fritidsaktiviteter som foregår uden for ens hjem, og som er organiseret. Eleverne blev herefter bedt om at skrive hvilke fritidsaktiviteter, de går til, hvilket gav mulighed for at sikre, at svarene kunne kvalitetssikres. Går du til en fritidsaktivitet? Antal besvarelser Procent Ja Ikke nu, men det plejer jeg Nej N: Tabellen viser, at 70 % af unge går til en fritidsaktivitet, mens yderligere 13 % har svaret, ikke nu, men plejer. 18 % har svaret nej til, at de går til en fritidsaktivitet. Antal fritidsaktiviteter Antal besvarelser Procent Total % af dem, der går til en fritidsaktivitet, har svaret, at de kun går til én aktivitet, mens 36 % går til 2 aktiviteter, 16 % går til 3 aktiviteter, 5 % går til 4 aktiviteter og 2 % går til 5 eller flere aktiviteter. De, der går til aktivitet/er, går i gennemsnit til 1,9 aktivitet. Spørgsmålet er hvilke grupper af børn og unge, der går til fritidsaktiviteter. Fritidsaktivitet fordelt på klassetrin. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total

14 Tabellen viser, at der er en klar tendens til, at jo ældre de unge er, des færre går til en fritidsaktivitet. 36 % af de unge i 10. klasse går ikke til en fritidsaktivitet, mens det kun er tilfældet for 13 % af børnene i 5. klasse. Tabellen viser imidlertid, at det på alle klassetrin undtagen 10. klasse er flertallet, der går til en fritidsaktivitet, mens det er lige under halvdelen af de unge i 10. klasse, der går til noget. Fritidsaktivitet fordelt på køn. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Pige Dreng Total Vi kan konstatere ubetydelige køns- og etniske forskelle her set i forhold til hvilket sprog, der tales derhjemme. Fritidsaktivitet fordelt på sprog hjemme. Procent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Dansk Både dansk og et andet sprog Mest et andet sprog Total Der er derimod ret store forskelle i procentdel, der går til fritidsaktiviteter, mellem eleverne på forskellige skoler i Holbæk Kommune. Mens 67 % af de unge, der går i folkeskole, går til en fritidsaktivitet, er det samme tilfældet for 79 % af de unge, der går i privatskole. 12

15 Fritidsaktivitet fordelt på skole. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Når man ser på folkeskolerne ligger Kundby Skole, Orø Skole og Udby Skole meget højt, og % af de unge her går til en fritidsaktivitet, hvilket imidlertid kan skyldes, at det kun er elever fra 5. og 6. klasse fra disse skoler, der har udfyldt spørgeskemaet. I den anden ende af spektret er Heltidsundervisningen, ungdomsklassen og 10. klassecenteret, hvor 39 % og 37 % ikke går til nogen fritidsaktivitet. Når man ser på privatskolerne ligger både Andreasskolen og Sejergaardskolen relativt højt med henholdsvis 83 % og 86 %, der går til en fritidsaktivitet. Dette på trods af at elever fra alle klassetrin er repræsenterede på begge skoler. 13

16 2.1 Hvilke aktiviteter går de unge til? I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet bedt om at skrive, hvilke aktiviteter de går til, og de kunne notere op til fem svar. Når en elev går til flere aktiviteter, tæller vedkommende således med flere gange i de følgende tabeller. Det viser sig ikke uventet, at der er tale om en stor mangfoldighed. For at kunne overskue denne mangfoldighed har vi sammenfattet aktiviteterne i følgende liste med 15 aktivitetsemner opdelt efter størrelse : Type af fritidsaktivitet. Antal elever der går hertil og procent af de unge. Antal Procent Fodbold Individuelle sportsgrene* Gymnastik (inkl. zumba) Håndbold Motion (løb, svømning, cykling) Musik/ sang Ridning Dans Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Spejder Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Parkour mv Kreative aktiviteter** Anden * Fx Badminton, tennis, fægtning, atletik, sejlsport ** Fx tegning og teater/drama Fodbold går flest til, nemlig 34 % På andenpladsen kommer individuelle sportsgrene, fx badminton, tennis og atletik, med 18 %. På tredjepladsen kommer gymnastik, håndbold og motion med 12 %. 10 % går til musik/ sang og ridning. Dans, kampsport/ selvforsvar, fitness, spejder, holdsport, parkour og kreative aktiviteter dyrkes af få procent af de unge. 14

17 Type af fritidsaktivitet fordelt på køn. Procentfordeling af hhv. piger og drenge. Piger Drenge Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Der er nogle aktiviteter, som drengene dyrker oftere end pigerne: Fodbold, individuelle sportsgrene, kampsport, fitness og parkour. På den anden side dyrker pigerne oftere følgende aktiviteter end drengene: dans, motion, ridning, gymnastik og kreative aktiviteter. I forhold til klassetrin er der en række fritidsaktiviteter, hvor der kan ses en signifikant forskel mellem klassetrin. Det drejer sig om individuelle sportsgrene, dans, musik/sang, fitness, motion, kreative aktiviteter, spejder og parkour. Type af fritidsaktivitet fordelt på klassetrin. Søjleprocent. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Fodbold Individuelle sportsgrene* Dans* Musik/ sang* Kampsport/ selvforsvar Fitness mv.* Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling)* Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter* Spejder* Parkour mv.* Anden * Signifikant 15

18 Mens individuelle sportsgrene, musik/ sang og motion typisk dyrkes af eleverne i de yngste klasser, stiger andelen, der dyrker fitness, med alderen. Fodbold dyrkes af ca. en tredjedel på alle klassetrin, og fordelingen mellem klassetrin er også jævn ved dans, holdsport, håndbold og ridning. 2.2 Karakteristik af aktiviteterne De unge har beskrevet hver enkelt fritidsaktivitet, som de går til, nærmere via en række spørgsmål: Hvor meget tid de bruger på aktiviteten? Hvor meget det koster om året? Og hvem der betaler. Hvem der har fået dem til at gå til det? Hvorfor de har valgt aktiviteten? Hvordan det foregår? Når en elev går til flere aktiviteter, tæller vedkommende således med flere gange i de følgende tabeller. Hvor meget tid bruger du på det? Det første spørgsmål handler om, hvor meget tid deltagerne bruger på deres fritidsaktivitet. Vi har ladet de unge selv bestemme, hvad de forstår ved lidt tid eller megen tid, fordi vi vurderede, at de unge ikke var i stand til at svare tilstrækkeligt nøjagtigt på hvor mange timer og minutter, de bruger. Hvor meget tid bruger du på fritidsaktiviteter? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Kun lidt tid Nogen tid Megen tid Total Vi kan konstatere, at de unge mener, at de bruger nogen tid på deres forskellige fritidsaktiviteter. Der er dog 34 %, som har svaret megen tid, og 21 % som har svaret kun lidt tid. Desuden har vi spurgt om de gerne ville bruge mere eller mindre tid, eller om de synes, at tidsforbruget var passende. Ville du gerne bruge mere tid på dine fritidsaktiviteter? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Total

19 Det skal bemærkes, at over en tredjedel gerne vil bruge mere tid på de fritidsaktiviteter de allerede går til. Godt halvdelen mener de bruger tilpas tid. Mens 9 % ville bruge mindre tid. Hvor meget tid de unge bruger fordelt på ønske om at bruge mere tid. Rækkeprocent. Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Kun lidt tid Nogen tid Megen tid Total Der er en signifikant sammenhæng mellem, hvor meget tid de unge bruger på de enkelte fritidsaktiviteter og deres ønsker om at bruge mere eller mindre tid på det. Man skulle måske forvente, at dem, der bruger megen tid, ville ønske at bruge mindre tid, men det er ikke tilfældet tværtimod ønsker 40 % af de unge, der bruger megen tid, at bruge mere tid. Omvendt ønsker 23 % af de unge, der kun bruger lidt tid, at bruge mindre tid.. I det store hele synes de unge, at de bruger tilpas tid på deres fritidsaktiviteter, men en stor gruppe vil gerne bruge mere tid på dem. Type af fritidsaktivitet fordelt på brugt tid. Rækkeprocent. Kun lidt tid Nogen tid Megen tid Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Tabellen viser hvilke fritidsaktiviteter, de unge opfatter, at de bruger megen eller lidt tid på. Det fremgår, at især fodbold og ridning er aktiviteter, som de unge bruger relativt megen tid på. Således mener 54 % af dem, der går til ridning, og 51 % af dem der går til fodbold, at de bruger megen tid på dette. De unge bruger også megen tid på håndbold, fitness og kreative aktiviteter. På den anden side giver ca. en tredjedel af dem, der går til motion, holdsport, gymnastik, spejder og individuelle sportsgrene, udtryk for, at de kun bruger lidt tid på det. 17

20 Type af fritidsaktivitet fordelt på ønske om at bruge mere tid. Rækkeprocent. Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Det er især de unge, der går til parkour, dans og fitness mv., der gerne vil bruge mere tid på deres fritidsaktiviteter. Omvendt vil 24 % gerne bruge mindre tid på spejder. Hvor meget koster det? Vi har også spurgt de unge om, hvor meget deres fritidsaktiviteter koster om året. Det skal bemærkes, at det er de unges eget bud på, hvad det koster dem at gå til den pågældende aktivitet. Nogle kan derfor også udover fx medlemskontingent have indregnet udstyr og udgifter til ture. Hvad koster det? Antal unge og procentfordeling. Antal besvarelser Procent Ved ikke Under 500 kr kr kr Mere end 2000 kr Total Ca. en tredjedel ved ikke, hvad deres fritidsaktivitet koster om året. Men blandt de, der ved hvad det koster, varierer udgiften. 39 % går til en fritidsaktivitet, som de har vurderet koster under kr. om året. 18

21 Type af fritidsaktivitet fordelt på pris. Procentfordeling af udgiften på de enkelte aktiviteter. Under 500 kr kr kr. Mere end 2000 kr. Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Den dyreste aktivitet er tydeligvis ridning, hvor 60 % siger, at det koster mere end kr. om året. I den billige ende af spektret finder man aktiviteter som motion og kreative aktiviteter. I interview fortæller nogle af de unge, at der er dyrt for dem at gå til fritidsaktiviteter der er kontingent, udstyr, tøj, udgifter til ture, til tøjvask osv. En anden siger: Det er super billigt, fx koster volleyball 550 kr. for en hel sæson. De muligheder jeg har kigget på, når det gælder sport, så er det ikke sådan, at man ikke kan betale sig fra det. Men hjemme hos os er 500 kr. for en hel sæson stadigvæk mange penge, fordi de skal betales med det samme og ikke bare hen over perioden. Men det er ikke dyrt ift. andre steder. Et andet spørgsmål er, hvem der betaler for fritidsaktiviteterne? Hvem betaler? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Mig selv Forældre Både forældre og mig selv Kommunen betaler Gratis Andet Total

22 Næsten tre fjerdedele af aktiviteterne bliver betalt af forældrene, mens 16 % betales af både forældre og unge. Der er også 1-4 %, hvor deltagelsen er gratis eller betales af kommunen. Kun 7 % af aktiviteterne betales af de unge selv. 2.3 Hvem har fået dig til at gå til det? Et interessant spørgsmål er, hvem, der har fået de unge til at gå til de forskellige fritidsaktiviteter. Der kunne vælges op til 3 svar i kombination. Hvem har fået dig til at gå til det? Højst tre svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Har selv valgt det Venner Forældre Søskende Andre i familien Lærere eller pædagoger Andre I langt de fleste tilfælde har de unge selv valgt at gå til deres fritidsaktiviteter. Men i over en tredjedel af tilfældene spiller vennerne også en rolle, og i en fjerdel af tilfældene har forældrene haft betydning, ligesom søskende eller andre i familien har haft i nogle tilfælde. Måske lidt overraskende viser det sig, at lærere og pædagoger ikke har den store indflydelse. Hvem har fået dig til at gå til det opdelt på fritidsaktiviteter? Mulighed for op til 3 svar. Rækkeprocent. Selv valgt Venner Forældre Søskende Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Alle aktiviteter

23 De udprægede selvvalgte fritidsaktiviteter er fodbold, dans, ridning og gymnastik, mens musik/sang, fitness og spejder er eksempler på aktiviteter, som forældrene har indflydelse på. Venners påvirkning er især hvad angår spejder, håndbold, parkour, dans og fodbold. 2.4 Hvorfor går du til det? Et andet interessant spørgsmål er, hvorfor de unge går til de forskellige fritidsaktiviteter. De kunne angive op til tre årsager. Hvorfor går du til det? Højst tre svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Det er sjovt Det er sundt Sammenhold/ fællesskab Konkurrence/ kampe Det ligger tæt på Forældre ønsker det Nemt at komme til Det er billigt Andre grunde Det hyppigste svar er det er sjovt - det har knapt 80 % de unge svaret. Det næst hyppigste svar er det er sundt, som halvdelen har svaret, og på tredjepladsen nævner 35 %, at det er på grund af sammenhold og fællesskab, at de deltager. 17 % nævner konkurrence/kampe. Kun 7 % har svaret, at det er fordi forældrene ønsker det, og ret få nævner mere praktiske grunde, fx at det ligger tæt på eller er nemt at komme til. Kun 3 % nævner det er billigt. I kategorien andet er nævnt en del begrundelser, bl.a.: - Fordi jeg elsker det! - Det er hyggeligt! - For at lære! For at blive bedre! - Fordi det interesserer mig! - Fordi jeg ikke havde andet at lave! - For at tabe mig For at få muskler! - Fordi turene er sjove! I interview fortæller en: Det er personerne der giver én grunden til at gå der. Hvis man ikke kan lide de andre, så gider man ikke gå der, selv om man rigtig gerne vil. 21

24 Hvorfor gør de det? Opdelt på fritidsaktiviteter. Rækkeprocent. Sjovt Sundt Sammenhold Konkurrence Forældreønske Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Andre aktiviteter I alt De fritidsaktiviteter, hvor flest synes det er sjovt, er: dans, ridning, fodbold og parkour. Dog ligger alle på 76 % og op på nær fitness og motion, der til gengæld scorer højest ud fra sundhedsargumentet. Kampsport adskiller sig. Sammenhold og fællesskab spiller især en rolle for dem, der er spejdere, dyrker håndbold, fodbold samt kreative aktiviteter. Konkurrence spiller generelt en noget mindre rolle, men er dog størst for håndbold og fodbold. Forældrenes ønske spiller en mindre rolle, men slår mest igennem i forhold til motion og kampsport/selvforsvar. 2.5 Forening eller privat Endelig er der stillet et spørgsmål om, hvordan fritidsaktiviteterne er organiserede. Hvordan foregår det? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Klub/ forening Privat firma Prøveaktivitet Vi planlægger selv Andet Total

25 Tabellen viser, at over to tredjedele (69 %) af aktiviteterne foregår i en klub eller en forening, mens 14 % foregår i et privat firma. Kun nogle få procent har nævnt prøveaktiviteter og selvorganiseret. I kategorien andet er bl.a. nævnt: - På en skole - I naturen - Musikskolen - Hjemme hos mig selv! Hos nogle venner (privat)! - I hallen - i svømmehallen Hvordan foregår det? Opdelt på fritidsaktiviteter. Rækkeprocent. Klub/ forening Privat firma Prøveaktivitet Planlægger selv Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Alle aktiviteter Andet Fitness mv., dans og ridning adskiller sig lidt fra de andre aktiviteter, fordi det ofte foregår i regi af et privat firma. Parkour mv. adskiller sig også lidt, fordi det ofte er selvorganiseret. 2.6 Frafald Alle de unge er blevet spurgt, om de gik til noget sidste år, som de ikke går til i år. Gik du til noget sidste år, som du ikke går til i år? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Nej Ja Total Der er 46 % af de unge, der er holdt op med en fritidsaktivitet inden for det seneste år, og som det fremgår nedenfor, er det overvejende unge, som går til flere aktiviteter, som har fravalgt nogle af deres aktiviteter. 23

26 Antal aktiviteter fordelt på gik du til noget sidste år? Rækkeprocent. Er ikke holdt op med en aktivitet Er holdt op med en aktivitet Total Det er kun 33 % af dem, der går til én aktivitet, der er holdt op, mens det er 50 % af dem, der går til 5 eller flere aktiviteter. Klassetrin fordelt på gik du til noget sidste år, som du ikke går til i år? Rækkeprocent. Er ikke holdt op med en aktivitet Er holdt op med en aktivitet 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Der er en tendens til, at de unge i de store klasser holder mindre op, end de unge i de yngste klasser, men det hænger bl.a. sammen med, at de unge i de store klasser ikke går til så meget. Hvad gik du til sidste år? Kun unge, der er holdt op med aktivitet. Højst tre svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden

27 18 % af dem, der holdt op med en aktivitet, holdt op med en individuel sportsgren, fx tennis eller badminton. 17 % holdt op med at gå til fodbold, og 13 % holdt op med at dyrke gymnastik. 9 % holdt op med at gå til motion eller håndbold. Er holdt op - kun de unge som pt. ikke går til noget Blandt de unge, der ikke går til noget i år, svarer 46 %, at de gik til noget sidste år, som de ikke går til i år. Gik du til noget sidste år, som du ikke går til i år? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Nej Ja Total Nedenstående tabel viser hvilke aktiviteter de unge, der ikke går til noget, deltog i sidste år. Hvad gik du til sidste år? Kun unge, der ikke går til noget. Højst tre svar. Antal og procent. Antal Procent Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Andre aktiviteter % har svaret, at de gik til fodbold, og 18 % at de gik til individuelle sportsgrene. 25

28 2.7 Selvorganiserede fritidsaktiviteter I det foregående har vi konstateret, at næsten alle former for fritidsaktiviteter dyrkes i en klub eller forening. Spørgsmålet er, hvor mange der dyrker noget regelmæssigt uden at være med i en klub eller forening. Dyrker du regelmæssigt noget uden at være i klub eller forening? Højst syv svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Dyrker ikke noget selvorganiseret Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skating Sejler Andet % af de unge dyrker ikke noget uden for klubber eller foreninger. Til gengæld spiller 36 % boldspil sammen med venner, 31 % løber og 18 % styrketræner. I mindre omfang er der 8 %, der svømmer, 4 % der dyrker parkour, 2 % skater og 1 % sejler. I kategorien andet er bl.a. nævnt - cykler - dans - fitness - går ture - hopper på trampolin - ridder - styrketræner Hvilke aktiviteter dyrker du uden for klub/forening? Opdelt på køn og klassetrin. Højst syv svar. Rækkeprocent. Dyrker ikke noget Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Piger Drenge klasse klasse klasse klasse klasse klasse Alle aktiviteter

29 27 % af pigerne deltager ikke i noget uden for klub eller forening, men det er kun tilfældet med 20 % af drengene. Drengene spiller oftere boldspil, styrketræner og parkour, mens pigerne oftere løber. Hvor ofte dyrker du aktiviteter udenfor klub/forening? Søjleprocent. Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skater I alt Hver dag gange/uge gange/uge Kun en gang i mellem I alt De mest ivrige er dem, der dyrker parkour og skater, hvor knapt halvdelen dyrker det hver dag. I den anden ende af spektret er svømning, som ikke dyrkes så ofte. Ind imellem er der boldspil, løb og styrketræning som dyrkes jævnligt. Andel, der gerne vil dyrke aktiviteten i klub eller forening. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skating Sejler Andet I alt Der er knapt en tredjedel af dem, der dyrker fritidsaktiviteter uden for klub og foreninger, der gerne ville dyrke det i en klub eller forening. Procentdelen varierer mellem de forskellige aktiviteter den er højest for dem, der dyrker parkour og mindst for dem, der løber. 2.8 Aktivitetsmønster organiseret og selvorganiserede Tabellen viser de unges aktivitetsmønster, dvs. om de går til noget nu, om de er aktive på anden måde gennem fx selvorganiserede fritidsaktiviteter eller om de ikke går til noget eller kun går i kommunal klub. 27

30 Samlet aktivitetsmønster fordelt på klassetrin. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Er aktiv på anden måde Ikke aktiv 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total % går til noget nu, 22 % er aktiv på anden måde (selvorganiseret). Kun 9 % er ikke aktive, dvs. de går ikke til noget eller går kun i kommunal klub. Ser man på variationen mellem klassetrin, er der mellem 6 % og 9 %, der ikke er aktive i klasse, mens der er 18 % i 10. klasse. Der er ikke kønsforskelle. Andelen af unge, der går til noget, falder med alderen. Andelen, der er aktiv på anden måde, fx gennem selvorganiserede aktiviteter, stiger med alderen. Samlet aktivitetsmønster fordelt på skoler. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Er aktiv på anden måde Ikke aktiv Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler

31 Der er en signifikant forskel mellem skolernem, når det gælder de unges aktivitet. På de tre folkeskoler Orø Skole, Udby Skole og Ugerløse Skole, hvor det kun er klasse elever, der har svaret, er der ingen, der ikke er aktive. På den anden side er der 12 % på Østre Skole, der ikke er aktive, på trods af at klassetrinene er de samme. Der er % fra 10. klassecenteret og heltidsundervisningen/ungdomsklassen, der ikke er aktive. Privatskolerne adskiller sig generelt fra gennemsnittet, idet andelen der ikke er aktive, ligger under gennemsnittet for alle skolerne, og andelen der går til noget generelt ligger over gennemsnittet for alle skolerne, med undtagelse af Sdr. Jernløse Lilleskole, der ligger et par procentpoint under gennemsnittet. 29

32 30

33 3 Brug af kommunale klubtilbud 3.1 Variation i klubdeltagelse mellem områder 24 % af de unge går i klub og 76 % går ikke i klub. Der er variation mellem klubdeltagelsen for elever på de forskellige skoler. Klubdeltagelse fordelt på skoler. Rækkeprocent og antal. Ja Nej N Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Når man observerer folkeskolerne, er andelen af unge, der benytter klubtilbud, højest på Kundby Skole og Orø Skole, hvor der kun indgår elever fra klasse. På den anden side er der 91 % fra 10. klassecenteret, der ikke går i klub. Der er en langt mindre del af de unge, der går på privatskole, der går i klub, end der er af de unge, der går i folkeskole. 31

34 3.2 De som går i klub deltager i flere aktiviteter Blandt de unge, som ikke går til nogen aktiviteter, er der 82 %, som heller ikke går i kommunal klub. Antal aktiviteter fordelt på klubaktivitet. Rækkeprocent og antal. Går i kommunal klub Ja Nej N Ingen aktiviteter aktivitet eller flere aktiviteter I nedenstående tabel har vi set nærmere på den andel af de unge, som ikke går til en fritidsaktivitet. Hvordan fordeler de sig på klassetrin i forhold til om de går i klub eller ej? Der er tale om et mindre antal af unge, og andelene skal derfor ses i forhold til dette. En tredjedel af de unge fra 5. og 6. klassetrin, som ikke deltager i fritidsaktiviteter, går i klub, mens det kun gælder for en femtedel af klasserne. Kun enkelte fra 7. klassetrin går i klub af de, som ikke deltager i fritidsaktiviteter. Klubdeltagelse fordelt på klassetrin. Kun blandt de som har svaret nej til, at de går til en fritidsaktivitet. Rækkeprocent. Går i klub Går ikke i klub N: 5.klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Der er ikke forskel hvad angår køn og etnicitet og de unges klubdeltagelse. 3.3 Det er sjovt at gå i klub med vennerne I klub har de unge mulighed for at lave forskellige aktiviteter, også nogle som de ikke mestrer eller er særlig gode til. Adspurgt om hvorfor de går i klub, svarer over halvdelen af de unge, fordi det er sjovt, og fordi deres venner går der. Mens en større andel af de unge fra de yngre klassetrin har svaret, at de går i klub for at få nye venner, er der en større andel af de unge i de ældste klasser, der svarer, at det er på grund af sammenholdet og fællesskabet. 32

35 Hvorfor går du i klub? Fordelt på klassetrin. Søjleprocent. 5. kl kl kl. Procent Det er sjovt Mine venner går For at få nye venner Det ligger tæt på Pga. sammenholdet For at få tiden til at gå Mine forældre ønsker det Nemt at komme til Andet N Der er ingen signifikante kønsforskelle i årsagerne til at gå i klub, og det samme gør sig gældende, hvis man sammenligner de unge, der mest taler dansk derhjemme, og de unge, der mest taler et andet sprog end dansk derhjemme. 33

36 34

37 4 Brug af biblioteker I Holbæk er der følgende biblioteker: Holbæk Bibliotek Jyderup Bibliotek Svinninge Bibliotek Tølløse Bibliotek Mandagtorsdag * 9-21* 9-21* Fredag * 9-17* 9-17* Lørdag * 9-17* 9-17* Søndag Lukket 9-17* 9-17* 9-17* * Jyderup, Svinninge og Tølløse Biblioteker har ikke betjening i hele åbningstiden Andelen af unge, der aldrig bruger biblioteket, er større i Holbæk Kommune end landsgennemsnittet I Holbæk er der en større andel piger, der kommer på biblioteket mindst en gang om ugen i forhold til den landsdækkende kulturundersøgelse fra Til gengæld er der en lidt mindre andel af drengene, der kommer på biblioteket mindst en gang om ugen i Holbæk end i kulturundersøgelsen. Samtidig er der en del færre drenge og piger fra Holbæk, der kommer mindst en gang om måneden på biblioteket end i kulturundersøgelsen. Der er ligeledes flere drenge og piger i Holbæk, der aldrig kommer på biblioteket, end der er i kulturundersøgelsen. Hvor ofte kommer de unge på biblioteket fordelt på køn. Søjleprocent Kulturundersøgelsen* Holbæk Drenge Piger Drenge Piger Mindst én gang/uge Mindst én gang/måned Sjældnere Aldrig I alt * Kilde: AKF, Kulturvaneundersøgelsen 2004 (Bille et al. 2005) 4.1 Alder og brug af bibliotek Forklaringen på den anderledes kønsfordeling i Holbæk sammenlignet med kulturundersøgelsen fra 2004 kan til dels skyldes, at kulturundersøgelsen omfatter børn og unge fra 7-15 år, mens undersøgelsen i Holbæk omfatter børn og unge fra klasse, dvs. en lidt ældre gruppe. I Holbæk kommer 17 % af de yngste fra 5. klasse på biblioteket mindst en gang om ugen og procentdelen falder jævnligt jo ældre klassetrin, der er tale om, med undtagelse af de unge i 10. klasse, hvor procentdelen er lidt højere end i 8. og 9. klasse. Omvendt stiger andelen, der aldrig kommer på biblioteket, med alderen. 35

38 Brug af bibliotek fordelt på klassetrin. Rækkeprocent Mindst én gang/uge Mindst én gang/måned Sjældnere 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Aldrig Besvarelserne viser, at blandt de, der sjældent eller aldrig bruger biblioteket, angiver 42 %, at det er fordi, det er kedeligt. Der er signifikant forskel mellem klassetrinene, idet der er 30 % fra 5. klasse, der synes at biblioteket er kedeligt, mens det er 53 % fra 10. klasse. Det er kedeligt. Rækkeprocent. N=1.361 Nævnt Ikke nævnt 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Flersprogede kommer oftere på biblioteket Af den følgende tabel ses det, at unge med flere sprog er hyppigere brugere af bibliotekerne, mens næsten tre fjerdedele af dem, der kun taler dansk hjemme, kun sjældent eller aldrig kommer på biblioteket. Brug af bibliotek fordelt på sprog hjemme. Rækkeprocent Mindst én gang/uge Mindst én gang/måned Sjældnere Dansk Både dansk og et andet sprog Mest et andet sprog Total Aldrig Brug af biblioteker fordelt på skoler Brugen af biblioteker varierer mellem skolerne i Holbæk Kommune, og der forekommer en signifikant forskel på det gennemsnitlige biblioteksbrug blandt de unge, der går i folkeskole, og de unge, der går i privatskole. Således går 30 % af de unge fra folkeskolerne aldrig på biblioteket, mens det tilsvarende gælder for 19 % af de unge fra privatskolerne. Omvendt er der 36

39 færre fra privatskolerne end fra folkeskolerne, der kommer på biblioteket mindst én gang om ugen det tyder på, at en større andel af de unge fra privatskolerne kommer på biblioteket, men ikke særlig tit. Biblioteksbrug fordelt på skoler. Rækkeprocent og antal. Mindst én gang/uge Mindst én gang /måned Aldrig Kommer ikke på biblioteket fordi det ligger for langt væk* Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Sjældnere Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler * Det er kun de unge, der sjældent eller aldrig kommer på biblioteket der har besvaret dette spørgsmål, og det er således procentdelen af denne del af de unge. Ser man på de enkelte skoler, er Ugerløse Skole overraskende, idet ingen af de unge har svaret, at de bruger biblioteket mindst en gang om ugen eller mindst én gang om måneden 25 % har derimod angivet, at de sjældent eller aldrig kommer på biblioteket, fordi det ligger for langt væk. På Kundby Skole, Orø Skole og Undløse Skole angiver ca. en tredjedel af de unge, at de sjældent eller aldrig kommer på biblioteket, fordi det ligger for langt væk. På trods af dette ligger disse tre skoler over gennemsnittet for hvor stor en procentdel, der kommer på biblioteket mindst én gang om ugen, men 37

40 både Orø Skole og Undløse Skole ligger over gennemsnittet, hvis man ser på andelen, der aldrig kommer på biblioteket. På privatskolerne skiller Sdr. Jernløse Lilleskole sig ud, idet 18 % af de unge har svaret, at de kommer på biblioteket mindst én gang om ugen, mens det tilsvarende kun gør sig gældende for 3-12 % på de andre skoler. Kommer for at låne bøger og mødes med venner De unge, der bruger biblioteket mindst en gang om ugen eller mindst en gang om måneden, bruger biblioteket på følgende måde. Hvad bruges biblioteket til? Rækkeprocent Ofte En gang i mellem Låne bøger Mødes med venner Bruger computer/ internet Sidde og læse Gå til aktiviteter Aldrig Ikke overraskende bruger størstedelen af de unge biblioteket til at låne bøger. Derudover bliver biblioteket af omkring halvdelen af de unge brugt til at mødes med venner, gå på internettet eller spille computer eller til at sidde og læse. 21 % af de unge går ofte eller en gang i mellem til aktiviteter. Låner bøger. Rækkeprocent Ofte En gang i mellem Pige Dreng Aldrig 5. klasse klasse klasse Total En større andel piger end drenge angiver, at de ofte bruger biblioteket til at låne bøger. Samtidig er det kun 5 % af pigerne, der aldrig bruger biblioteket til at låne bøger, mens det samme gør sig gældende for 14 % af drengene. Der er flest fra klasse, der ofte bruger biblioteket til at låne bøger, mens der er flest i 5. klasse, der bruger biblioteket til dette en gang i mellem. Ca. 19 % af klasserne bruger aldrig biblioteket til at låne bøger. 38

41 5 Brug af midlertidige tilbud De unge er blevet spurgt om deres brug af og kendskab til sommerferieaktiviteter, Centerfest og GAM3. Sommerferieaktiviteter Sommerferieaktiviteter er et kriminalitetsforebyggende projekt, som foregår i de unges skolesommerferie og arrangeres af foreninger, klubber samt en række institutioner i kommunen. Det er for alle skolebørn - og på 2011 katalogets forside understreges, at det også er for aldersgruppen ældre end 15 år. Der tilbydes en bred vifte af aktiviteter fx zumba, skriveværksted og filmnat på Værftet. Nogle aktiviteter er af én eller få dages varighed, mens andre strækker sig over en eller flere uger. Det er gratis at deltage i flere af aktiviteterne, som foregår forskellige steder fx på Værftet, i de forskellige foreningers lokaliteter, ved havnen og til havs. Kommunen reklamerer for aktiviteterne bl.a. på hjemmesiden Lystavlen og ved at uddele katalog med aktiviteter i skolerne. Tabellen nedenfor viser, at en større andel af de, der normalt er aktive, deltager i sommerferieaktiviteter, end de som er aktive med selvorganiserede aktiviteter og de, der ikke er aktive. Deltagelse i sommerferieaktiviteter fordelt på aktivitetsmønster. Rækkeprocent. Deltaget Hørt om Ikke hørt om/ved ikke Går til noget nu Er aktiv på anden måde Ikke aktiv I alt N Desuden er der en større andel af de ikke aktive, som ikke har hørt om sommerferieaktiviteter eller som har svaret ved ikke. Dette viser, at information om sommerferieaktiviteter tilsyneladende lettere når de unge, som allerede går til noget. Vi får et blad hver sommer med sommerferieaktiviteter, som kommer til alle unge i Holbæk Kommune. Der er rigtig mange fede ting. Vi bliver tilbudt en række af muligheder, det kan være syværksted, babysitterkursus, knallertkørerkort og basketball. Mulighederne begrænser sig, når vi er over 15 år, der er stadigvæk noget Jeg bruger det som tidsfordriv, for at få tiden til at gå og vælger det som jeg interesserer mig for. Jeg har ikke mulighed for at gå til det, men jeg vil gerne spille det, og det har jeg muligheden for gennem sommerferieaktiviteterne. 39

42 Som kriminalitetsforebyggende tiltag er det interessant at se, om sommerferieaktiviteterne også når den gruppe af unge, som har erfaringer med ulovligheder. Deltagelse i sommerferieaktiviteter fordelt på erfaring med ulovligheder. Rækkeprocent. Deltaget Hørt om Ikke hørt om/ved ikke Har begået mindst én ulovlighed Har ikke begået noget ulovligt I alt N Sommerferieaktiviteter når også unge, som har erfaringer med at begå ulovligheder, men det er en lavere andel af dem, som deltager, samt af dem som ikke kender til aktiviteterne. Centerfest Centerfest er et hit for Holbæk Kommune. Centerfest er sodavandsdiskotek, hvor man kan komme fra man er 13 til 18 år. Der er mange som fortsat kommer der på min alder [16 år], fordi det er meget hyggeligt. Man gør sig klar, står i kø og så kommer man ind og så er der fest og farver. Og man køber sodavand og slik eller vand, frugt og grønt. Det er der en gang om måneden i løbet af ½ år. Nu er der fx pause. Det er vist pga. sæsonerne. Den er i hvert fald populær, og det er hele Holbæk Kommune, der er glad for den vi kan få et gratis kort dertil, og så betaler man kun 20 kr. for at komme ind. Hvis der er gæster med skal de betale 40 kr., fordi de ikke bor i Holbæk Kommune, eller fordi de ikke har et klubkort. Det er også en af fordelene ved Holbæk Kommune, at hvis du bor her, så kan du få det for 20 kr. Citatet fra interview med unge viser, at det har betydning, hvem de andre som deltager i centerfest er, og at netop aldersgrænserne og hvilke aldersgrupper, som rent faktisk kommer, er noget som de unge forholder sig til samt prisen for at deltage. De fleste som har været til Centerfest, er fra 7. og 8. klassetrin, men der er også 27 % af deltagerne, som er fra de ældste klassetrin. Har deltaget i Centerfest fordelt på klassetrin. Søjleprocent. Har deltaget 5.-6.klassetrin klassetrin klassetrin

43 Hovedparten af de unge kender sommerferieaktiviteterne, og også centerfest er der et udbredt kendskab til blandt de unge. Deltagelse i midlertidige tilbud. Rækkeprocent. Har deltaget Har hørt om det men ikke deltaget Kender ikke Ved ikke Sommerferieaktiviteter Centerfest GAM GAM3 er streetaktiviteter som fx fodbold, basketball, dans og fit med træning enkelt dage i udvalgte perioder. 72 % kender ikke til GAM3, som er et private ad hoc tilbud, der foregår i enkelte lokalområder. I interview fortæller en med erfaring fra at deltage: Det gode ved det var, at der var et arrangement og i sidste ende en konkurrence. Så hvis ens hold var god, så kunne man gå videre, og så var der arrangementer og også præmie. Det foregik hvor vi boede. Det som gjorde det sjovt var, at der var professionelle voksne basketballspillere. De kom fra USA og fra andre lande, og var forbilleder, og jeg fik lyst til det, fordi de kunne og var seje. Det fik mig til at overveje, om jeg skulle gå til basketball, men det gjorde jeg ikke, fordi jeg ikke havde tid til det Selvom jeg var god til det, spillede tit og var der til stort set hver eneste kamp og træning. Desuden var der mulighed for at betale 50 kr. og få en bold til værdi af 250 kr. og en taske, et par sko eller trøje. Der var mange muligheder. Der var også musik under træningen, som gjorde det interessant at være der. Spændende. Ser vi på de unges besvarelser, viser de, at 32 % har deltaget i mindst en af de fire mulige midlertidige aktiviteter. Deltagelse i en af de fire aktiviteter. Antal og procent Procent Antal Deltaget i en af aktiviteterne Hørt om mindst en af dem Har ikke hørt om nogle af dem I alt % af de unge har hørt om mindst én af aktiviteterne. Kun 3 % har slet ikke hørt om nogen af dem. 41

44 Endvidere viser besvarelserne, at de midlertidige tilbud bliver brugt af 14 % af de unge, som ikke er aktive i andre aktiviteter. Men som tabellen viser er der ikke forskel på, hvor store andele der kender til eller har deltaget i de midlertidige tilbud, hvis man sammenligner de forskellige aktivitetsmønstre. Deltagelse i midlertidige tilbud fordelt på deltagelse i andre aktiviteter. Rækkeprocent. Deltaget i mindst en ting Hørt om mindst en ting Har ikke hørt om det Går til noget nu Er aktiv på anden måde Ikke aktiv I alt N 42

45 6 Brug af lege- og idrætsfaciliteter I spørgeskemaundersøgelsen har de unge svaret på, om de regelmæssigt anvender en række lege- og idrætsfaciliteter eller udendørsarealer. Der er en skøjtebane i Holbæk, og der er jeg tit det er en god mulighed. (Ung) Skøjtebanen er jeg glad for der tilbringer vi meget tid. (Ung) I Holbæk Kommune er de mest benyttede udendørsfaciliteter Isrosen/ Danmarks farligste legeplads, som over en tredjedel af de unge bruger. Dernæst ligger svømmehaller og havn og strand - ca. en tredjedel bruger disse faciliteter. Parker, fodboldbure, idrætscentre samt torve/pladser og legepladser er også udbredte. Lavest ligger petanquebane og skateboardbane og street basket bane. Brug af udvalgte lege- og idrætsfaciliteter fordelt på køn. Piger Drenge Total Isrosen/ Danmarks farligste legeplads Svømmehal Havn og strand Parker mv Foldboldbure Idrætscenter Torve og pladser Legepladser Parkourbane Skateboardbane Street basket Petanquebane Der er visse kønsforskelle på brugen af faciliteter. Pigerne bruger oftest Isrosen/ Danmarks farligste legeplads, svømmehal, havn og strand, parker og torve og pladser, mens drengene oftest bruger fodboldbure, parkourbane og street basket. 43

46 Brug af udvalgte lege- og idrætsfaciliteter fordelt på klassetrin. 5. kl kl kl. Total Isrosen/ Danmarks farligste legeplads Svømmehal Havn og strand Parker mv Foldboldbure Idrætscenter Torve og pladser Legepladser Parkourbane Skateboardbane Street basket Petanquebane Der er en større andel af de midterste klassetrin, der bruger Isrosen eller Danmarks farligste legeplads, selvom en relativt stor del af alle klassetrin bruger dem. Brugen af svømmehaller falder jo ældre klassetrin, mens brugen af havn og strand, torve og pladser samt idrætscentre stiger med alderen. 44

47 7 Barrierer Der kan for de unge være barrierer forbundet med at benytte de tilbud, som er til rådighed. Barriererne kan være knyttet til de mere strukturelle forhold vedrørende tilbuddene, som fx aldersgrænser, åbningstider og pris, men det kan også være begrænsninger for den enkelte som følge af strukturelle forhold, som fx forældrenes vilkår og holdninger samt normer i ungegrupperne i forhold til, hvilke aktiviteter der er in. Der er også de mere individuelle begrundelser for ikke at deltage i noget. 7.1 Fritidsaktiviteter 18 % af de unge går ikke til fritidsaktiviteter. Disse er blevet spurgt om, hvorfor de ikke går til noget. Hvorfor går du ikke til en fritidsaktivitet? Højst tre svar. Antal og procent. N:338. Antal Procent Har ikke tid Vil hellere noget andet Det er for dyrt Mine venner går ikke til det For besværligt for mig Ligger for langt væk Jeg er blevet skadet Tror ikke jeg er god nok Skal hjælpe til i familien Bange for at blive mobbet Tror ikke det findes For besværligt for mine forældre Jeg må ikke For meget konkurrence Der er ikke plads Andre grunde Den hyppigste grund til ikke at gå til fritidsaktiviteter er, at de unge ikke har tid det har ca. en tredjedel svaret. Den næst hyppigste grund er, at de unge hellere vil noget andet det har 23 % svaret. Der er også nogle grupper, som har svaret, at det er for dyrt og at deres venner ikke går til det. Men ellers er der ikke nogen typiske grunde til ikke at gå til en fritidsaktivitet. I kategorien andre grunde er bl.a. nævnt: - Jeg vil ikke! Jeg er for doven! Jeg magter det ikke! - Jeg vil gerne fremover! - Jeg kan ikke finde noget, som interesserer! - Ved ikke hvad der er! Ved ikke, hvad jeg vil! - Laver andre aktiviteter alene eller sammen med andre fx spiller computer, arbejder, ridder. 45

48 Forældreinteresse har indflydelse på fritidsbeskæftigelse Det ses i tabellen, at de unge som går til en fritidsaktivitet, også er dem som har forældre med interesse for, hvad de laver i deres fritid. Men der er også 24 % de unge, som går til noget nu, som har forældre, der ikke eller kun i mindre grad interesserer sig for den unges fritid. Interesserer dine forældre sig for, hvad du laver i din fritid. Rækkeprocent. Nej Ja kun lidt Ja en del Ja meget Går til noget nu Er aktiv på anden måde Går kun i fritidsklub Helt passiv Total Det gælder for 44 % af de helt passive unge, at deres forældre ikke eller kun i mindre grad interesserer sig for deres fritid. Samlet indikerer besvarelserne at de unge, der har meget forældreopbakning, har større tendens til at gå til fritidsaktiviteter, mens de unge, der kun har mindre opbakning fra deres forældre, har andre aktivitetsformer eller går i klub. 7.2 Foreningsdeltagelse Hvorfor er du ikke medlem af en klub/ forening? Kun dem, der gerne vil dyrke aktivitet i klub/ forening. Søjleprocent. Løb Parkour De unge som giver udtryk for, at de gerne vil dyrke deres interesse i en forening men ikke pt. gør det, er blevet spurgt, hvorfor de ikke er med i en forening. Boldspil Styrketræning Svømning Skater Sejler Har ikke undersøgt det Der findes ikke en klub Har prøvet For dyrt Ligger for langt væk Har ikke lyst Har ikke tid Må ikke for forældre For meget konkurrence I alt Vigtigste begrundelse for ikke at dyrke sin interesse i klub er: ikke at have undersøgt mulighederne for det og dernæst ikke at have tid til det. En stor del af de unge, som skater, giver som forklaring, at barrieren for ikke at deltage i klub/forening er, at der ikke findes en klub. 46

49 I interview fortæller en af de unge, hvad der afholder ham fra at deltage i foreningen for den sport. han er interesseret i: Jeg kender ikke til stedet og til mulighederne derinde Viste ikke helt åbent, hvad det var for noget. Jeg følte, at der var en rang nærmest. 7.3 Begrundelser for at stoppe til en fritidsaktivitet Alle de elever, der er holdt op med en eller anden aktivitet i løbet af det sidste år, er blevet spurgt, hvorfor de holdt op. Hvorfor holdt du op? Kun elever, der holdt op med en aktivitet i løbet af det sidste år. Højst fem svar. Antal og procent. Antal Procent For kedeligt Fik lyst til noget andet Jeg havde ikke tid Tidspunktet passede mig ikke Jeg blev skadet Mine venner holdt op For lidt tid til kammeratskab Kunne ikke lide de andre Aktiviteten holdt op Det blev for besværligt for mig Det var for dyrt Kunne ikke lide de voksne For meget konkurrence Jeg fik arbejde Jeg er flyttet Jeg blev for gammel Jeg blev mobbet Skulle hjælpe til derhjemme For besværligt for forældre Mine forældre blev skilt Måtte ikke længere for forældre Andet Den klart vigtigste grund til at holde op med aktiviteterne er, at det var for kedeligt det svar har 41 % af dem der holdt op givet som begrundelse. På andenpladsen kommer begrundelsen jeg fik lyst til noget andet det har 19 % svaret. På tredje- og fjerdepladsen kommer begrundelserne: jeg havde ikke tid og tidspunktet passede mig ikke. I interview fortæller nogle af de lidt ældre drenge, at de har travlt med: piger, fester, computer, lektier og arbejde, og derfor går de ikke længere til noget. 47

50 En anden fortæller, at han har prøvet meget forskelligt, og at det har været spændende de første par måneder, men når han så ikke kunne komme et par gange, så faldt han fra. Og det var ikke interessant i det lange løb. Jeg har ikke så meget tid efter skole, fordi jeg arbejder til kl ud af 7 dage, og det er derfor jeg ikke har tid til at gå til sport. Jeg vil hellere arbejde. Tidligere har jeg gået til fodbold. Hvorfor holdt du op? Fordelt på aktiviteter de holdt op fra. Kun dem, der er holdt op med en aktivitet. Rækkeprocent. For kedeligt Lyst til noget andet Havde ikke tid Dårligt tidspunkt Blev skadet Venner holdt op Fodbold Håndbold Andre holdsport Andre sportsgrene Kampsport/selvforsvar Fitness mv Motion Gymnastik mv Parkour mv Dans mv Ridning Spejder Musik/sang Kreative aktiviteter Andre aktiviteter Alle For kedeligt er især brugt blandt dem, der er holdt op til spejder. Kampsport og individuelle sportsgrene er ofte kedeligt. Lyst til noget andet nævnes især af dem, der har dyrket parkour og andre individuelle sportsgrene samt fodbold. Havde ikke tid nævnes især af dem som har gået til parkour og dans. Dårligt tidspunkt nævnes især af parkour. Blev skadet nævnes især indenfor fodbold. Venner holdt op nævnes især indenfor spejder. 48

51 Hvorfor holdt du op? Fordelt på køn og klassetrin. Kun dem, der er holdt op med en aktivitet. Rækkeprocent. For kedeligt Lyst til noget andet Havde ikke tid Dårligt tidspunkt Blev skadet Venner holdt op Piger Drenge klasse klasse klasse klasse klasse klasse Alle Frafald ifølge foreningsfrivillige Frivillige foreningsrepræsentanter har erfaringer med medlemstallet som en pyramide med mange børn og færre jo ældre de bliver. De angiver flere forklaringer på frafald fx at det kan være vanskeligt at tilgodese de unges efterspørgsel efter fællesskab, når det er op imod de muligheder nogle af dem har gennem fx deres skole og ungdomsuddannelse. Der bliver noget andet socialt, som vi ikke kan tilbyde herfra. Vi er resultatorienteret, og vi trænere har også et liv ved siden af, så det er svært. Der er mulighed for, at de kan lave noget socialt her i klubben, men vi er nok ikke så gode til at sørge for at lave noget socialt med de unge. Vi forsøger at holde på dem, prøver at få dem med som hjælpetrænere og uddanner dem, for at give dem et incitament til at fortsætte i klubben. (Frivillige i forening). Vi prøver også, at give dem nogle sociale oplevelser, så de husker aktiviteten for noget godt og socialt. (Frivillig i forening). Igen pyramiden eller tragten der puttes en masse ned i tragten og nogle går et år, og så var det ikke den sportsgren, så finder de en anden. Det kan være at naboens børn eller vennerne går til noget andet. Men det hænger også sammen med, om man får en succesoplevelse er man god eller bliver bedre, så er det nemmere at blive hængende. Går man til en sportsgren og fornemmer at man ikke er god, så falder man fra. Lige meget hvilken sportsgren det er. (Frivillig i forening). Men der kan også være forskelle mellem de forskellige discipliner, således vurderer nogle af de frivillige, at der er større risiko for at de unge droppe ud fra en nicheaktivitet end fra en majoritetsaktivitet, fordi den ikke i samme grad er kendt, accepteret og medfører anerkendelse i forskellige unge- 49

52 miljøer. Det gælder tilsyneladende hovedsageligt, hvis man ikke er fuld dedikeret til aktiviteten hvorfor andres forventninger betyder relativt mere. Der bliver endvidere peget på, at når de unge i Holbæk Kommune skifter lokalitet i forbindelse med deres skole- og uddannelsesforløb, så følger de deres nye omgangskreds også ift. fritidsaktiviteter. Kombinationen af gennem en årrække at have gået til den samme fritidsaktivitet, mestrer den og at der i lokalområdet ikke er yderligere muligheder for at gå på højere niveauer, får nogle til at stoppe. Nogle unge fravælger den mindre lokale klub for at afprøve deres talent i en større klub, og lever det ikke op til forventningerne kan konsekvensen blive, at de helt fravælger disciplinen. Nogle unge får andre interesser, prioriteringer og vil netop prøve noget andet efter at have dyrket den samme idrætsgren i flere år. At det vedbliver med at være sjovt uanset den unges ambitionsniveau, er ifølge de frivillige helt afgørende for at mindske frafald. Det har med selvtillid at gøre - De unge bliver hængende de steder, hvor de føler sig godt tilpas, og hvor de føler, at de gør det godt, er gode og at andre værdsætter dem. (Frivillig i forening). Jeg kunne ikke lære dem noget til træningen den dag, men alle kom glædestrålende ud af hallen, de havde haft det skide sjovt. Måske skal jeg sætte mit eget ambitionsniveau lidt ned. (Frivillig i forening). Hvordan de får det sjovt, er også at kunne se at man udvikler sig og bliver bedre og bedre. Det skaber selvtillid, velvære og du føler, at du er noget, når du kan se, at du bliver bedre og bedre. (Frivillig i forening). 50

53 7.4 Hvorfor ikke medlem af klub? De, som ikke går i klub, er blevet spurgt hvorfor. De har haft mulighed for at prioritere 3 svar mellem mange muligheder. Flest har svaret, at de ikke går i klub, fordi det er for kedeligt, fordi de hellere vil noget andet samt at de ikke har tid. Hvorfor går du ikke i fritidsklub/ungdomsklub? Mulighed for markering af 3 svar. Antal og procent. Antal Procent Det er for kedeligt Vil hellere noget andet Har ikke tid Har prøvet men det var ikke lige mig Mine venner går der ikke Det er for besværligt for mig For dyrt Ingen klub i nærheden Forkert åbningstid Jeg skal hjælpe til i familien Må ikke Jeg er bange for at blive mobbet Det er for besværligt for mine forældre Mine forældre er blevet skilt Vil gerne, men der er ikke plads Andre grunde En af de interviewede unge fortæller, at han er stoppet i klub, fordi han ikke synes det er attraktivt længere. De andre er en del yngre end ham, og hans egen lillebror kommer der. Desuden sker der ikke særlig meget i klubben, og der er begrænset plads. En større andel af drenge end af piger giver som årsag, at det var for kedeligt og en større andel af piger end af drenge, at de ikke har tid. Hvorfor går du ikke i klub? Fordelt på køn. Flere svar muligt. Søjleprocent. Piger Drenge Det er for kedeligt Vil hellere noget andet Har ikke tid Har prøvet men det var ikke lige mig Mine venner går der ikke Det er særligt de ældste, som angiver årsagen, at det er for kedeligt, at de hellere vil noget andet og at de ikke har tid. 51

54 Hvorfor går du ikke i klub? Fordelt på klassetrin. Søjleprocent. 5. kl kl kl. Det er for kedeligt Vil hellere noget andet Har prøvet men det var ikke lige mig Har ikke tid Mine venner går der ikke Barrierer for brug af bibliotek De elever, der sjældent eller aldrig bruger biblioteket, nævner følgende årsager til det. Barrierer for brug af biblioteket. Rækkeprocent Nævnt Ikke nævnt Det er kedeligt Har ikke tid Læser ikke bøger Ligger for langt væk Har ikke det jeg skal bruge Forældre ikke tid Læser ikke bøger. Rækkeprocent Nævnt Ikke nævnt 5. klasse klasse klasse Total De passive unge 7 % af de unge går ikke til fritidsaktiviteter eller i klub, og er heller ikke aktive i selvorganiserede aktiviteter. Der er lidt flere piger end drenge i denne gruppe, og den største andel er i de ældste klasser, nemlig på 9. og 10. klassetrin. Aktivitetsmønster fordelt på klassetrin. Rækkeprocent. Aktive Passive N 5. klasse klasse klasse Total Nedenstående tabel viser hvor stor en procentdel fra de forskellige skoler, der er aktive og passive. 52

55 Aktivitetsmønster fordelt på skole. Rækkeprocent. Aktive Passive N Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler De skoler, hvor andelen af passive unge ligger over gennemsnittet, er 10. klassecenteret, Kildebjergsskolen, Andreasskolen, Østre Skole og Heltidsundervisningen/ungdomsklassen. Mens der i gennemsnit er 7 % passive unge i folkeskolerne, er det tilsvarende kun 3 % for privatskolerne. Der kan på nogle områder identificeres en sammenhæng mellem de unges aktivitetsmønster og deres sociale baggrund. Eksempelvis er der forskel på, hvor stor en andel af de unge, der er aktive eller passive, hvis der opdeles på forældrenes beskæftigelse. Af nedenstående tabel ses, at det kun er 5 % af de unge, hvor begge forældre er i arbejde, der er helt passive, mens det er henholdsvis 11 % og 10 % hvis den ene eller begge forældre er uden arbejde. På den anden side er der ikke en signifikant forskel på aktivitetsmønsteret, når det kommer til forældrenes økonomi. 53

56 Aktivitetsmønster fordelt på forældres beskæftigelse. Rækkeprocent. Aktiv Passiv N Begge forældre har arbejde En har arbejde og en har ikke arbejde Ingen forældre har arbejde Total Forældrenes interesse i de unges fritid har ligeledes stor betydning for, om de unge er aktive eller passive i deres fritid. Således er 22 % af de unge, hvis forældre ikke interesserer sig for deres fritid, passive, mens det samme gælder for 3 % af de unge, hvis forældre interesserer sig meget for deres fritid. Aktivitetsmønster fordelt på forældreopbakning. Rækkeprocent. Aktiv Passiv N Forældre interesserer sig ikke for fritid Forældre interesserer sig kun lidt for fritid Forældre interesserer sig en del for fritid Forældre interesserer sig meget for fritid Total Der er en sammenhæng mellem de unges generelle trivsel og deres aktivitetsmønster. Nedenstående tabel viser de unges aktivitetsmønster, og hvordan de har svaret på spørgsmålet Føler du dig ensom?. Aktivitetsmønster fordelt på ensomhed. Rækkeprocent. Aktiv Passiv N Ja, meget ofte Ja, ofte Ja, af og til Nej Total Der er ikke en lineær sammenhæng mellem hvor ofte de unge føler sig ensomme og deres aktivitetsmønster, men det kan af tabellen ses, at der er 20 % af de passive unge, der har svaret, at de ofte føler sig ensomme. Overraskende nok er det kun 5 % af de unge, der meget ofte føler sig ensomme, og 7 % af de unge, der af og til føler sig ensomme. 6 % af de unge, der ikke føler sig ensomme, er passive. De unge er ligeledes blevet spurgt om, hvad de synes om deres liv for tiden. Af nedenstående tabel ses det, at der heller ikke her er en lineær sammenhæng mellem aktivitetsmønsteret, og hvor glade de unge er for tiden. 54

57 Aktivitetsmønster fordelt på hvad de unge synes om deres liv for tiden. Rækkeprocent. Aktiv Passiv N Jeg er meget glad Jeg har det fint nok Jeg er ikke særlig glad Jeg er slet ikke glad Total Af ovenstående tabel ses det, at der er 14 % af de unge, der ikke er særlig glade, som ligeledes er passive. Det samme gælder for 8 % af de unge, der slet ikke er glade. Der er henholdsvis 5 % og 7 % af de unge, der er meget glade eller som har det fint nok, der er passive. En anden side af trivselsspørgsmålet er, om de unge pjækker fra skole eller begår ulovligheder, da disse handlinger kan ses som en reaktion på dårlig trivsel. Aktivitetsmønster fordelt på pjækkeri. Rækkeprocent. Går til noget Er aktiv på anden måde Går kun i klub Passiv N Pjækker aldrig eller næsten aldrig Pjækker af og til eller tit Total Af ovenstående tabel ses det, at det er 9 % af de unge, der af og til eller tit pjækker fra skole, der er passive. Det samme gælder for 6 % af de unge, der aldrig eller næsten aldrig pjækker. Det er samtidig 73 % af de unge, der aldrig eller næsten aldrig pjækker, der går til noget, mens det er lidt over halvdelen af de unge, der af og til eller tit pjækker, der går til noget. Aktivitetsmønster fordelt på ulovligheder. Rækkeprocent. Går til noget Er aktiv på anden måde Går kun i klub Passiv N Har begået mindst én ulovlighed Har ikke begået nogen ulovligheder Total Der er en lidt større andel af de unge, der har begået mindst én ulovlighed inden for de seneste 3 måneder, der er passive, end det er tilfældet med de unge, der ikke har begået nogen ulovligheder. Omvendt er der 34 % af de unge, der har begået mindst én ulovlighed, der dyrker selvorganiserede aktiviteter, mens det er en femtedel de unge, der ikke har begået nogen ulovligheder. Der er tilsvarende en større del af sidstnævnte, der går til en fritidsaktivitet, end unge, der har begået mindst én ulovlighed. 55

58 Barrierer set fra frivillige i foreninger De frivillige fra foreningerne peger på forskellige barrierer for unges deltagelse. At gå til noget i foreningsregi er for nogle det mest almindelige og naturlige. Andre som ikke gennem fx deres familie er socialiseret til at gå til noget eller måske endda til at gå til noget bestemt møder begrænsninger, fordi de ikke er bærere af en foreningskultur, foreningssproget og nogle af de logikker som er i foreningslivet. Det kan fx være hvad det kræver af forældreengagement og -deltagelse i de forskellige opgaver i foreningen, sæsonopstart, forløb og kontingent. Venner betyder meget for de unges deltagelse i foreningslivet, og det er de frivilliges erfaringer, at den bedste måde at få nye medlemmer på er ved at nuværende medlemmer eller hjælpetrænere fortæller deres venner og klassekammerater om tilbuddet. Der er også erfaringer med arrangementer hvor trænere fra de forskellige foreninger kommer ud på skoler og fritidsklubber og gennemfører træning. Avisannoncer, hjemmesider og at være synlige ved byfester m.m. er også måder hvorpå foreningerne gør opmærksom på tilbuddet og rekrutterer nye medlemmer. Men de foreningsfrivillige er enige om, at det primært er gennem vennerelationer og kammerater, at de unge starter til fritidsaktiviteter. Nogle foreninger har nået deres maximale medlemsantal og har ventelister, hvorfor det vil kræve udvidelse af faciliteter og trænere at få nye medlemmer. Forældredeltagelse og interesse er ifølge de frivillige nødvendigt for de unges deltagelse. Uden forældrenes frivillige indsats eksisterer foreningerne ikke, og det er en forudsætning med opbakning og bidrag, fordi der netop er tale om frivillige foreninger. Det er ikke nødvendigvis alle de unges forældre, men de fleste der er brug for i foreningerne. Desuden bliver der peget på, at det kræver væsentlige ressourcer og opbakning fra forældrene med fx flere ugentlige træningen og kampe i weekenderne. Rollemodeller er vigtige, og derfor betyder det noget for de unges deltagelse om der er hold og deltagere af eget køn i de ældre aldersgrupper. I nogle lokalområder kan tilbuddenes beliggenhed udgøre en begrænsning. En svømmeklub har således erfaret, at flere medlemmer holdt op i forbindelse med afskaffelse af den fælles bustransport, som samlede de unge op i landsbyer i området. En kombination af beliggenhed, pris og forældreopbakning bliver også nævnt som begrænsninger for unge piger med anden etnisk baggrund end dansk. Således har en målrettet kontakt til forældrene, sponsoreret udstyr, kontingentfrihed og træning tæt på bopæl været indgangen til en fritidsaktivitet for en gruppe piger. 56

59 For nogle af de unge piger med anden etnisk baggrund kan der være tale om at fx omklædningsfaciliteter udgør en barrierer for deltagelse, fordi både piger og drenge klæder om i samme lokale. De frivillige oplever dog generelt en tendens i retning af at unge kommer omklædt til deres fritidsaktiviteter samt at nogle dele af 3. halvleg med socialt samvær og bad foregår efterfølgende på henholdsvis facebook og i hjemmet. 57

60 58

61 8 Tilfredshed og ønsker I forlængelse af barriereanalysen er det naturligt at forsøge at identificere de behov, som unge har for fritidsaktiviteter. Behov skal her forstås som ønsker, der kan pege på, hvilke fritidstilbud de gerne vil have på nuværende tidspunkt, vel vidende at disse ønsker varierer over tid. Derved bliver det muligt at pege på, hvilke udækkede behov, der eksisterer blandt de unge. 8.1 Tilfredshed med fritidsaktiviteter De unge er blevet spurgt om deres tilfredshed med fritidsaktiviteterne helt generelt. Tilfredshed med fritidsaktiviteter. Antal og procent Antal Procent Total % af de unge besvarede spørgsmålet på en karakterskala fra 03 til 12 og det samlede resultat er umiddelbart meget flot. 29 % (af dem, der har svaret) har givet karakteren 12 og 27 % har givet karakteren 10, mens der kun er mindre end 10 % af eleverne, som har givet karakterer under 4. Gennemsnitskarakteren er 8,3. 59

62 Tilfredshed med fritidsaktiviteter fordelt på skoler. Middelværdi Standardafvigelse Antal Absalonskolen... 8,9 3,6 84 Gislinge Skole... 8,5 4,0 99 Jyderup Skole... 7,5 3,9 80 Kildebjergskolen... 7,7 4,0 123 Kundby Skole... 9,2 2,6 20 Nr. Jernløse Skole... 7,9 4,4 63 Orø Skole... 8,8 2,8 10 St. Merløse Skole... 8,2 3,8 56 Svinninge Skole... 8,6 3,5 97 Tuse Skole... 9,3 3,3 169 Tølløse Skole... 8,2 3,7 114 Udby Skole... 8,6 2,2 10 Ugerløse Skole... 11,6 0,9 5 Undløse Skole... 7,7 4,2 39 Østre Skole... 8,4 4,1 32 Holbæk 10. klassecenter... 6,1 4,3 130 Heltidsundervisningen/ungdomsklassen.. 7,8 3,6 20 Total, folkeskoler... 8,1 3, Andreasskolen... 8,9 3,0 62 Sdr. Jernløse Lilleskole... 8,1 3,1 20 Sejergaardsskolen... 9,4 2,5 72 Stenhus Kostskole... 9,1 3,4 49 Tølløse Privat- og efterskole... 7,8 3,6 88 Total, privatskoler... 8,7 3,2 291 Total, alle skoler 8,3 3, Sammenlignes besvarelserne fra henholdsvis folkeskoler og privatskoler ligger gennemsnittet over det samlede for sidstnævnte, mens det ligger under det samlede gennemsnit for førstnævnte. Specielt de unge fra Sejergaardsskolen og Stenhus Kostskole er meget tilfredse med deres fritidsaktiviteter, idet de har givet henholdsvis 9,4 og 9,1 i gennemsnit. På folkeskolerne varierer karaktererne en del, hvor 10. klassecenteret kun har givet 6,1 i karakter, mens Kundby Skole og Tuse Skole begge har givet over 9 i snit. Det samme gælder for Ugerløse Skole (11,6 i gennemsnit), men da der kun er 5 elever fra denne skole, der har besvaret spørgsmålet, kan det ikke ses som et repræsentativt gennemsnit. 60

63 Tilfredshed med fritidsaktiviteter. Fordelt på klassetrin og køn. Middelværdi Standardafvigelse Antal 5. klasse... Pige 9,5 3,2 154 Dreng 9,8 3,3 142 Total 9,6 3, klasse... Pige 8,9 3,1 158 Dreng 9,0 3,4 181 Total 9,0 3, klasse... Pige 7,9 3,8 103 Dreng 9,0 3,2 97 Total 8,4 3, klasse... Pige 7,5 3,6 118 Dreng 7,2 4,1 132 Total 7,3 3, klasse... Pige 7,6 3,7 108 Dreng 7,3 3,9 108 Total 7,5 3, klasse... Pige 5,7 4,2 65 Dreng 6,8 4,4 65 Total 6,2 4,3 130 Total Pige 8,1 3,7 706 Dreng 8,4 3,8 725 Total 8,3 3, Hvis vi ser på tilfredsheden hos drenge og piger på forskellige klassetrin, så er der overraskende små forskelle når man ser på gennemsnitskaraktererne. De yngste er lidt mere tilfredse end de ældre. Drengene er generelt lidt mere tilfredse end pigerne, selvom dette varierer på de forskellige klassetrin. I de mindste klasser og 10. klasse er drengene mest tilfredse, mens det er omvendt i 8. og 9. klasse. 8.2 De unges ændringsforslag De unge har haft mulighed for at uddybe, hvad der skal laves om ved fritidstilbuddene. For nogle handler det om udbuddet af fritidsaktiviteter, og om at der skal være flere valgmuligheder samt flere hold inden for de nuværende discipliner fx spring og rytmisk gymnastik. Forbedret hyppighed bliver også efterspurgt, og dermed at have mulighed for at kunne gøre mere af det samme oftere - nogle der spiller fodbold skriver mere træning. Nogle ønsker et opbrud med sæsonerne, således at de eksempelvis også kan lave deres aktiviteter om sommeren - fx gymnastik og dans. Andre efterspørger et bredere udvalg af fritidsaktiviteter tilgængeligt for dem. Fx næves: amerikansk fodbold, baseball, lektiehjælp, kreative tilbud, som fx kunst og sangundervisning, mere for hesteinteresserede, parkour, 61

64 kajak, jagt, en ATV-klub samt ønsker til faciliteter og forbedrede faciliteter her bliver nævnt en større og bedre svømmehal, et diskotek, streetbane, bedre fodboldbaner, en hal i Ugerløse, håndboldbane og indendørs kunstgræsbane. En klub for unge bliver også nævnt. Aktiviteternes pris er et tema, som de unge nævner. Nogle skriver, at det skal være billigere, og konkret bliver tennis, dans, musik og kommunal klub nævnt som dyre aktiviteter. Fx bliver musik anset som dyrt i forhold til det antal minutter, man spiller. Gratis transport til fritidsaktiviteterne bliver foreslået, samt at der er mulighed for at låne udstyr fx badmintonketsjere, og at der er mulighed for at prøve aktiviteterne gratis. Desuden nævner de unge: At det skal være sjovere, mere interessant og spændende. Bedre indholdsmæssig træning fx inden for fodbold. Bedre transportmuligheder, så de kan deltage oftere. Bedre markedsføring branding der skal reklameres rigtigt. der skal sørges for at tilbuddene kommer mere ud. Det skal udbredes. At der er flere, som deltager. Desuden efterspørges aktiviteter for de 15 til 20-årige. De unge fra interview om ønsker Hvad angår udbud af tilbud fortæller de unge om et stort og varieret udbud af fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune, men de oplever det imidlertid begrænset efter folkeskolealderen, og efterspørger bl.a.: at kunne udfolde sig i svømmehal ikke kun gennem svømmetræning, men med leg og materialer i vandet. At der var mulighed for at bruge svømmehallen til hygge og til at have det sjovt. Tidspunkter kun for kvinder. en klub eller værested målrettet de ældste fx år med åbent om aftenen. Der kunne være mulighed for at spille computer, ture vinter og sommer, at jævnaldrende bruger steder, at der er god stemning og fællesskab samt at der var mulighed for aktiviteter. Et sted i Holbæk, hvor unge kunne møde hinanden og bedre lære hinanden at kende. bedre aldersopdelinger en fortæller: Men det er heller ikke så sjovt, fordi der også er mange af de små også, De store vil gerne have det for sig selv, og de små vil gerne have det for sig selv. Så der kommer diskussioner 62

65 8.3 Hvad vil de unge gerne gå til? De unge, der ikke går til nogen fritidsaktiviteter, er blevet spurgt om, hvad de gerne vil gå til. Hvad vil du gerne gå til? Højst tre svar. Kun elever, der ikke går til noget. Antal og procent. N = 139 Antal Procentdel Fodbold Boksning Dans Ridning Håndbold Badminton Fitness Hip hop Skydning MMA mixed marterial arts Gymnastik Kampsport Styrketræning Motocross Kick-boksning Parkour Tegning Tennis Bordtennis Taekwondo Svømning Zumba Poledance Breakdance Spejder Klaver/ keyboard Guitar Sang Musik Tabellen viser, at det er fodbold, dans, ridning og forskellige former for kampsport, som også er mest populært blandt de elever, der ikke går til noget. 63

66 64

67 Bilag 1 - Unge i Holbæk Kommune I dette bilag fremstilles en profil af de unge i kommunen, hvad angår deres trivsel, social og familiemæssig situation, erfaringer med ulovligheder samt forbrug af bl.a. alkohol samt brug af TV, computer m.m. Profilen er udarbejdet på baggrund af de unges besvarelser i spørgeskemaet. De unges trivsel Der er stillet en række spørgsmål om de unges trivsel, fx om ensomhed og forhold til venner. Der er desuden et spørgsmål om deres helt generelle situation: Hvad synes du om dit liv for tiden? Hvad synes du om dit liv for tiden? Fordelt på køn. Søjleprocent. N:1809 Pige Dreng Total Jeg er meget glad Jeg har det fint nok Jeg er ikke særlig glad Jeg er slet ikke glad Tabellen viser, at de unge er ret tilfredse med deres liv (for tiden). 47 % svarer, at de er meget glade og 42 % har det fint nok. Kun 9 % er ikke særligt glade, og 2 % er slet ikke glade. Dette mønster er ens på alle klassetrin. Der er en forskel på drengene og pigerne, idet en større del af drengene svarer, at de er meget glade, mens en større del af pigerne svarer, at de ikke er særlig glade. 65

68 Hvad synes du om dit liv for tiden? Fordelt på skoler. Rækkeprocent. Jeg er meget glad Jeg har det fint nok Jeg er ikke særlig glad Jeg er slet ikke glad Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Generelt er de unge, der går i privatskole, lidt mere tilfredse med deres liv end de unge, der går i folkeskole. På Udby Skole og Orø Skole er de meget tilfredse, mens Ugerløse Skole har den største andel af unge, der slet ikke er glade for tiden. Ensomhed De unge er også blevet spurgt konkret om deres følelse af ensomhed. Det er få af de unge, der føler sig ensomme. 3 % har svaret meget ofte og andre 4 % har svaret ofte. 29 % har svaret af og til, mens 64 % har svaret nej. Føler du dig ensom? Fordelt på køn. Søjleprocent. N:1815. Pige Dreng Total Ja, meget ofte Ja, ofte Ja, af og til Nej

69 Ligesom det var tilfældet med det foregående spørgsmål om tilfredshed og glæde, så er drengene lidt mindre ensomme end pigerne, idet over en tredjedel af pigerne har angivet, at de af og til føler sig ensomme, mens det kun er cirka en femtedel af drengene. Der er også en større del af drengene, der har angivet, at de ikke føler sig ensomme i forhold til pigerne. Der er en klar sammenhæng mellem ensomhed og tilfredshed og glæde. De, der ikke er glade, er meget oftere ensomme, mens de, der er meget glade, ofte aldrig føler sig ensomme. Hvad synes du om dit liv for tiden? Fordelt på ensomhed. Søjleprocent. Jeg er meget glad Jeg har det fint nok Jeg er ikke særlig glad Jeg er slet ikke glad Ja, meget ofte Ja, ofte Ja, af og til Nej Total Tilfredshed med venner Unge er meget orienteret mod deres venner. Det har mange af resultaterne af denne undersøgelse peget på, fx at venner spiller en rolle for, om man går til forskellige fritidsaktiviteter. De unge er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med deres venner. Er du tilfreds med de venner du har? Antal og procent. Antal Procent Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Ikke tilfreds I alt Der er tilsyneladende ret stor tilfredshed med vennerne. Det skulle man naturligvis også forvente, fordi man normalt vil finde nogle andre venner, hvis man er utilfreds med dem, man har. Men så enkelt er det ikke altid. 74 % af de unge har svaret, at de er meget tilfreds med deres venner, og 21 % er nogenlunde tilfreds. Kun 3 % er direkte utilfredse. Særlige analyser viser i øvrigt, at der er en stor sammenhæng mellem ikke at være glad, at være ensom og ikke at være tilfreds med sine venner. Men gruppen med dårlig trivsel er meget beskeden. Social og familiemæssig situation Familiesituation En vigtig oplysning om de unge er deres familiemæssige situation. 67

70 De unges familiemæssige situation. Antal og procent. Antal Procent Bor sammen med både mor og far Hos begge på skift Bor kun hos den ene Bor alene/sammen med andre I alt Over halvdelen (62 %) af de unge i Holbæk bor sammen med både deres far og mor. Der er samlet set 35 %, hvor forældrene er skilt - 19 % bor hos dem begge på skift, og 16 % bor kun hos den ene. Desuden er der 3 %, som bor alene eller sammen med andre end deres forældre. Forældrenes beskæftigelse En anden vigtig oplysning er familiens beskæftigelsesmæssige situation. I undersøgelsen er spurgt om både fars og mors beskæftigelsessituation. Fars og mors beskæftigelsessituation. Søjleprocent Har arbejde Arbejdsløs/sygemeldt Under uddannelse Pensionist På barsel Uoplyst/ikke en far eller mor I alt Antal Far Mor 82 % af de unge har en far, der er i beskæftigelse, og 76 % har en mor, der er i beskæftigelse. 6 % har en far, der er arbejdsløs eller sygemeldt, og 9 % har en mor, der er arbejdsløs eller sygemeldt. Derudover er der nogle få procent, hvor mor eller far er under uddannelse eller pensionister eller på barsel. Tabellen viser imidlertid ikke nødvendigvis familiens samlede beskæftigelsessituation, fordi de unge har angivet både mor og far, selv om de ikke bor sammen. Familiens samlede beskæftigelsessituation. Kun hvor begge forældre bor sammen. Antal og procent. Antal Procent Begge har arbejde En i arbejde og en uden arbejde Begge uden arbejde Uoplyst I alt

71 I de tilfælde, hvor de unge bor sammen med begge forældre, er der 77 %, hvor begge er i arbejde, mens 18 % hvor kun den ene er i arbejde. Kun hos 3 % er begge forældre uden arbejde. Familiens økonomi For at få et indtryk af de økonomiske problemer i de unges hjem, er der stillet et spørgsmål om forældrenes økonomi. Det er altså de unges oplevelse af forældrenes økonomi, og ikke et objektivt spørgsmål om eksempelvis indkomstens størrelse, der er angivet i denne undersøgelse. Hvordan er forældrenes økonomi? Antal og procent. Antal Procent De klarer sig godt økonomisk De har af og til problemer med penge De har næsten hele tiden pengeproblemer Ved ikke/uoplyst I alt Flertallet af de unge mener, at forældrene klarer sig godt økonomisk. Det har 53 % svaret. 19 % har svaret, at forældrene af og til har økonomiske problemer og kun 4 % har svaret, at forældrene næsten hele tiden har økonomiske problemer. Det skal dog nævnes, at 23 % af de unge ikke har svaret på spørgsmålet eller har svaret ved ikke. Der er derfor en stor usikkerhed på resultaterne. Det er især de unge i de små klasser, som ikke har kendskab til deres forældres økonomi, mens de ældre elever har bedre kendskab. Men når man tager hensyn til de mange uoplyste, er der ikke grundlag for at konkludere, at der er forskel på klassetrinene. Ligesom der heller ikke er markante forskelle på de unge på forskellige skoler. Der er dog relativt mange på Ugerløse Skole, som har svaret ved ikke. 69

72 Forældres økonomi fordelt på skoler. Rækkeprocent. De klarer sig godt økonomisk De har af og til pengeproblemer Det ved jeg ikke Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter De har næsten hele tiden pengeproblemer Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Har sit eget værelse? Der er ikke stillet særlige spørgsmål om de unges boligsituation. Det eneste spørgsmål er, om de har deres eget værelse. Har du dit eget værelse? Antal og procent. Antal Procent Ja Ja, men kun hos min mor eller far Nej Ved ikke/uoplyst I alt % af de unge har eget værelse, mens 7 % kun har eget værelse, når de er hos mor eller far. Kun 4 % har slet ikke eget værelse. 70

73 Ulovligheder og misbrug I undersøgelsen er der også stillet nogle spørgsmål, der evt. kan vise, om der er uheldige handlinger og vaner hos de unge. Spørgsmålet er, om de unge inden for de sidste 3 måneder har begået: hærværk, tyveri, røveri, overfald eller andre ulovligheder. Begået forskellige ulovligheder inden for de sidste 3 måneder? Antal og procent. Antal Procentdel Hærværk Tyveri Røveri Overfald Andre ulovligheder Mindst én ulovlighed Mindst én alvorlig ulovlighed Tabellen viser, at 7 % har begået hærværk, 4 % har begået tyveri, 3 % har begået overfald og 2 % har begået røveri inden for de sidste 3 måneder. Desuden er der 13 %, som har begået andre ulovligheder, men vi ved ikke hvilke ulovligheder, der er tale om. Det kan bl.a. være færdselsforseelser og hash-rygning, men vi ved det ikke. Samlet set har 15 % af de unge rapporteret, at de har begået ulovligheder inden for de sidste 3 måneder. Der er imidlertid kun 8 %, der har begået mindst en af de konkret nævnte ulovligheder, så det er i vidt omfang den samme gruppe, der har begået flere forskellige ulovligheder. Andel, der har begået forskellige ulovligheder indenfor de sidste 3 måneder fordelt på køn. Søjleprocent. Piger Hærværk Tyveri Røveri Overfald Drenge Andre ulovligheder Mindst én ulovlighed Mindst én alvorlig* ulovlighed * Hærværk, tyveri, røveri og overfald Ser man på kønsfordelingen er det typisk en større del af drengene, der begår ulovligheder. Således har 20 % af drengene angivet, at de har begået mindst én ulovlighed, mens det kun gælder for 11 % af pigerne ser man kun på de alvorlige ulovligheder, gælder det henholdsvis 10 % og 6 %. Andre analyser viser også, at jo ældre de unge er, des flere har begået noget alvorligt. 71

74 De følgende tabeller viser, at der er stor forskel på de enkelte skoler. Især Heltidsundervisningen, ungdomsklassen og 10. klassecenteret ligger højt, både når det handler om alle ulovligheder, og når det kun er de alvorlige, der tæller. Også Kildebjergskolen og Gislinge Skole ligger over gennemsnittet. På den anden side har ingen af de unge fra Kundby Skole, Orø Skole, Udby Skole eller Ugerløse Skole svaret, at de har begået noget ulovligt inden for de sidste 3 måneder. Har begået noget ulovligt fordelt på skoler. Rækkeprocent. Har nævnt det Har ikke nævnt det Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler

75 Har begået noget alvorligt ulovligt fordelt på skoler. Rækkeprocent. Har nævnt det Har ikke nævnt det Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler 8 92 Pjækkeri I undersøgelsen er stillet et spørgsmål om, om de unge pjækker fra skolen. Pjækket fra skole. Antal og procent. Antal Procentdel (Næsten) aldrig Af og til Tit Uoplyst I alt Der er ret få, der pjækker fra skole. 82 % af eleverne pjækker aldrig eller næsten aldrig, mens 13 % gør det af og til. Kun 2 % pjækker tit fra skole. 73

76 Pjækkeri fordelt på skoler. Rækkeprocent. Aldrig/ næsten aldrig Af og til Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Tit Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Der er nogle skoler, der har mere pjækkeri end andre. Der er eksempelvis meget pjækkeri på Ugerløse Skole, mens der slet ikke er noget pjækkeri på Kundby Skole og Udby Skole. Alkohol og tobak Der er stillet et par spørgsmål om de unges brug af alkohol og tobak, herunder hashrygning. Procentdel, der har et forbrug af alkohol, tobak og hash? Antal og procent. Antal Procentdel Alkohol (mere end to gange om ugen) Ryger tobak (mindst en gang om ugen) Hash (har prøvet det) Mindst en af tingene Det er især de ældre elever, som har et forbrug af alkohol og tobak. 74

77 Forbrug af alkohol og tobak fordelt på klassetrin. Rækkeprocent Har nævnt det Har ikke nævnt det 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Der er ikke nogen kønsmæssig forskel på, om de unge har et forbrug af alkohol eller tobak derimod er der en lidt større andel af pigerne, der har angivet, at de ryger tobak mindst en gang om ugen, mens en større andel drenge har angivet, at de drikker alkohol mere end to gange om ugen. Forbrug af alkohol og tobak fordelt på køn. Rækkeprocent Har nævnt det Har ikke nævnt det Pige Dreng Total Ingen af de unge på Kundby Skole, Orø Skole, Udby Skole, Ugerløse Skole og Andreasskolen har angivet, at de har et jævnligt forbrug af tobak eller alkohol (dette skal dog ses i lyset af, at det primært er elever fra 5. og 6. klasse, der har udfyldt spørgeskemaet). På den anden side har henholdsvis 30 % og 39 % fra 10. klassecenteret og Heltidsundervisningen/ungdomsklassen, der kun har elever i de ældste klasser, et jævnligt forbrug af alkohol eller tobak. 75

78 Forbrug af alkohol og tobak fordelt på skoler. Rækkeprocent. Har nævnt det Har ikke nævnt det Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Unges forbrug af TV, computer og shoppe. At unge prioriterer at bruge deres fritid på fx at shoppe og på elektroniske medier er noget, som nøglepersonerne fremhæver, at deres aktivitetstilbud er i konkurrence med. Forbrug af elektroniske medier og shopping. Rækkeprocent. Ingen tid Lidt tid Nogen tid Megen tid Shoppe med venner Shoppe alene Spille computer med venner Spille computer alene Facebook/chatte sammen med venner Facebook/chatte alene Se TV med venner Se TV alene

79 Der er % af de unge, der har svaret, at de bruger megen tid på elektroniske medier (computer, Facebook, TV) alene, mens de bruger mindre tid på samme medier sammen med venner. Omvendt er der flere af de unge, der har svaret, at de bruger megen tid på at shoppe med venner, end af de unge der har svaret, at de bruger megen tid på at shoppe alene. Aktivitetsniveau set i forhold til tid brugt på at spille computer alene. Søjleprocent. Ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid Går til noget nu Er aktiv på anden måde Går kun i klub Er helt passiv Der er relativt små forskelle på aktivitetsmønsteret, hvis man ser på, hvor lang tid de unge bruger på at spille computer alene. 8 % af de unge, der bruger meget tid på at spille computer alene, er samtidig helt passive. Disse udgør desuden 33 % af den gruppe, der er helt passiv. Samtidig er 63 % af de unge, der bruger meget tid på at spille computer alene, dem der går til noget nu. Disse udgør 25 % af de unge, der går til noget nu. 13 % af de helt passive har angivet, at de ikke bruger tid på at spille computer alene. Aktivitetsniveau set i forhold til tid brugt på at spille computer alene. Rækkeprocent. Ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid Går til noget nu Er aktiv på anden måde Går kun i klub Er helt passiv Blandt dem, der meget ofte føler sig ensomme, har næsten halvdelen angivet, at de bruger megen tid på at spille computer alene. Det samme gør sig gældende for knapt en fjerdedel af dem, der ikke føler sig ensomme. Tid på computerspil alene i forhold til om de føler sig ensomme. Søjleprocent. Ja meget ofte Ja, ofte Ja, af og til Nej Ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid Der er omvendt ikke større variationer mellem de, der ikke bruger nogen tid på at spille computer alene, og de, der bruger lidt, nogen eller megen tid i forhold til om de ofte eller meget ofte føler sig ensomme. På den anden side er procentdelen af dem, der ikke føler sig ensomme, faldende jo mere tid der bliver brugt på at spille computer alene. 77

80 Tid på computerspil alene i forhold til om de føler sig ensomme. Rækkeprocent. Ja meget ofte Ja, ofte Ja, af og til Nej Ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid

81 Bilag 2 Svarprocent Antal og andel besvarelser fordelt på klassetrin Antal besvarelser Procent 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse N: Der er stort set en lige kønsfordeling i undersøgelsen, nemlig 49 % drenge og 48 % piger. Der er desuden 3 %, der ikke har oplyst deres køn. I den følgende tabel ses, hvorledes svarene fordeler sig i forhold til de enkelte skoler og klassetrin. Svar fordelt på skole og klassetrin. Rækkeprocent. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total

82 80

83 Bilag 3 Antal der går til det Kønsfordeling Pris Organisering % piger Under 500 kr. % drenge kr kr. Ove r kr. Privat firma Klub/ forening Andet Ikke svaret/ misforstået Antal klubber/ foreninger Fodbold Fodbold Håndbold Håndbold Holdsport basketball volleyball hockey ishockey amerikansk fodbold floorball curling hardball høvdingebold Individuel sport badminton

84 tennis bordtennis skydning bueskydning atletik trampolin golf bmx fægtning sport motorsport Motor-cross gokart vandsport sejlsport roning kajak/kano Kampsport karate judo jiu-jitsu taek-wondo aikido boksning thai-boksning kick-boksning kampsport

85 MMA mixed marterial arts Koreansk/japansk kamp UFC wrestling Fitness fitness body building crossfit styrketræning Gymnastik gymnastik zumba Yoga springgymnastik rytmisk gymnastik Motion løb svømning cykling skøjteløb rulleskøjter dykning bowling klatring parkour skateboard pole (dance)

86 sjipning streetfodbold løbehjul Dans ballet hip hop folkedans dans capoeira Disco breakdance showdance Ridning ridning voltige Spejder spejder Musik/ sang Musik/ drama Klaver/keyboard guitar bas trommer fløjte violin trompet kor

87 sang musical musik band instrument DJ Kreative aktiviteter teater/drama cirkus billedskole (billed)kunst Andre aktiviteter rollespil computerspil Foto porcelænsmaling syning design fiskeri jagt fjernstyrede biler Billiard Speed Stacking Birding ungdomsskole fysik/kemi dyrepasningslære

88 86 Landmand Svæveflyvning Kursus/ undervisning skak hundetræning roskilde garden sundhedsprojekt