Velkommen til. Center for Neurorehabilitering

Transkript

1 Velkommen til Center for Neurorehabilitering Center for Neurorehabilitering tilbyder intensiv tværfaglig rehabilitering til voksne med følger efter hjerneskader forårsaget af traumer eller tilgrænsende lidelser (f.eks. apopleksi, følger efter infektioner, iltmangel m.fl.). Under opholdet betegnes man som klient. Centeret, som er en del af den selvejende institution Filadelfia, har til huse i en gennemrenoveret, smuk bygning (Kurhus) fra Klienterne bor alle på eneværelse med eget bad. Formål Rehabiliteringen i centeret tager sigte på klienternes fremtidige tilværelse, dvs. at der arbejdes med aspekter, som må forventes at give klienter og pårørende en så god tilværelse som muligt efter hjemkomsten. Et rehabiliteringsophold er kendetegnet ved at være intensivt og baserer sig på tværfaglige rehabiliteringsprincipper. Aktiviteterne udføres i dagligdagens naturlige og meningsfulde sammenhænge både i og uden for huset. Herudover tilbydes gruppetilbud, undervisnings-, fritidsog hobbyaktiviteter. Henvisning til centeret sker via den behandlingsansvarlige hospitalslæge, den praktiserende læge eller den kommunale sagsbehandler. Centeret har 17 døgnpladser og beskæftiger ca. 60 medarbejdere. Værdigrundlag I Center for Neurorehabilitering tillægges den enkelte klients ønsker og håb så stor respekt og betydning som muligt. Således stræbes der efter, at der er størst mulig overensstemmelse mellem på den ene side klientens ønsker og på den anden side rehabiliteringens indhold og mål.

2 Rehabiliteringskoncept Center for Neurorehabilitering blev grundlagt med henblik på at danne et tværfagligt, helhedsmæssigt rehabiliteringskoncept med udgangspunkt i ABC-koncepterne og i neuropsykologisk rehabilitering. Dette behandlingskoncept er udvidet og modificeret gennem årene. Således er egenomsorgsprincipper og senere principper fra bl.a. socialrådgivning og neuropædagogik inddraget i den tværfaglige rehabilitering. Rehabiliteringen i centeret såvel den monofaglige som den tværfaglige bygger således i dag på flere teorier og overvejelser. Visse grundlæggende idealer har dog betydning for al rehabilitering i centeret, nemlig: Klientcentrering og helhedsorientering Rehabiliteringen i centeret tager sigte på klientens fremtidige tilværelse, dvs. at der arbejdes med aspekter, som må forventes at give klienten og de pårørende en så god tilværelse som muligt efter hjemkomsten. Intensitet og kontinuitet Opholdet i Center for Neurorehabilitering er kendetegnet ved at være intensivt, dvs. at der foregår målrettet rehabilitering i de fleste af døgnets timer. Der anvendes flere midler til at fremme denne intensive, målrettede og kontinuerlige behandling. Tværfaglighed I Center for Neurorehabilitering har hver klient et behandlingsansvarligt miniteam med de fagpersoner, som er relevante i behandlingen og som har uddelegeret ansvar for og kompetence til at varetage rehabiliteringsforløbet i samarbejde med klient og pårørende. Fælles sprog Med udgangspunkt i et fælles sprog (ICF) arbejder Center for Neurorehabilitering for, at der såvel imellem de forskellige fagområder som mellem centeret og samarbejdspartnerne udvikles en fælles begrebsramme, som sikrer en optimal kommunikation og koordinering. Integrering af aktiviteter i dagligdagen I rehabiliteringen forsøger vi i videst muligt omfang at tage udgangspunkt i en naturlig sammenhæng. Det vil sige, at rehabiliteringen foregår i situationer, som er genkendelige, relevante og meningsfulde for klienten. Evidensbasering I Center for Neurorehabilitering stræber vi efter, at rehabiliteringen er evidensbaseret, dvs. at de tiltag, som anvendes, bør bygge på et så videnskabeligt og/eller erfaringsmæssigt stærkt grundlag som muligt. Der skal understreges, at der er tale om en principiel dyd: Langt hovedparten af de metoder, der anvendes i neurorehabiliteringsarbejdet, er ikke undersøgt på et højt evidensniveau. I praksis betyder princippet om evidensbasering, at spørgsmål som "hvor ved vi det fra?", "kan vi dokumentere styrken af dette tiltag?", "tyder videnskabelige undersøgelser på, at vi bør handle anderledes?" vejer tungt, når klientens rehabilitering tilrettelægges.

3 Målgruppe Center for Neurorehabilitering modtager personer, som... er over 18 år med følger efter erhvervet hjerneskade - fortrinsvis af nyere dato har moderate til svære følger efter kranietraume, apopleksi eller tilgrænsende lidelser er kontaktbare (dvs. ikke bevidstløse) har behov for intensiv, tværfaglig rehabilitering har potentiale og motivation for rehabilitering har behov for bistand fra mindst tre af disse faggrupper: neurolog, fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog eller talepædagog Center for Neurorehabilitering modtager ikke personer, som har... fremadskridende hjernesygdomme svære psykiske lidelser voldelig eller svært forstyrret adfærd alkohol- eller stofmisbrug Henvisning Den normale procedure for at blive optaget i centeret: 1. Den behandlingsansvarlige hospitalslæge, den praktiserende læge eller den kommunale sagsbehandler sender henvisning bilagt relevante journaloplysninger/sagsakter. 2. Såfremt visitationsudvalget vurderer, at henviste tilhører målgruppen, tilbyder vi at udføre en forundersøgelse. 3. Forundersøgelsen varer en hel dag og omfatter: Socialt og plejemæssigt interview Neuropsykologisk vurdering Ergo- og fysioterapeutisk vurdering/test Neurologisk undersøgelse 4. Forundersøgelsen resulterer i en grundig tværfaglig redegørelse samt en samlet konklusion, hvor vurdering af henvistes rehabiliteringspotentiale samt de vigtigste mål i en evt. rehabiliteringsindsats fremgår. 5. I positivt fald anbefales, at der søges kaution til et rehabiliteringsforløb og en optagelsesdato oplyses, så snart det er muligt. Hvis potentialet ikke vurderes tilstrækkeligt, ydes evt. rådgivning om andre foranstaltninger, ligesom der er mulighed for at genindstille, hvis situationen ændrer sig. Såvel forundersøgelsen som selve rehabiliteringsforløbet sker på baggrund af skriftlig kautionsbevilling. Det er altid muligt at få rådgivning om henvisnings- og visitationsprocedure ved at kontakte centeret.

4 Finansiering og priser Center for Neurorehabilitering er pr. 1. januar 2007 overgået fra den sociale sektor til at være en hospitalsafdeling. Da centeret ikke er optaget under loven om frit sygehusvalg, kræves individuel kautionsbehandling i hver enkelt sag. Et rehabiliteringstilbud kan finansieres som: En sygehusbevilling/regional finansiering efter Sundhedsloven i den sygehusmæssige behandlingsfase (fase 2). En kommunal finansiering efter Sundhedsloven ( 140, stk. 3, jf. 84). En social udgift efter Servicelovens 102 (fase 3) med mulighed for statsrefusion i særligt dyre enkeltsager i henhold til seneste Bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr. 941 af ) 176: I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i en konkret sag overstiger en årlig udgift på 0,9 mio. kr. eller mere, refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgiften, der overstiger 1,69 mio. kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct. - jf. Vejledning om regulering pr. 1. januar 2010 af satser på Indenrigs- og Socialministeriets område (VEJ nr. 97 af ). Den centrale refusionsordning efter lovens 176: % Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager under kr. årligt 0 Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager fra til kr. årligt 25 Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager fra kr. årligt 50 Via en privattegnet sundhedsforsikring. Da det påhviler henvisende instanser at sikre kautionsbevilling, anbefales det generelt disse at tage kontakt til den relevante myndighed (visiterende overlæge, sygehusets/regionens finanskontor, kommunal sagsbehandler) afhængigt af i hvilken fase af rehabiliteringen den henviste befinder sig. Takster 2015: Forundersøgelsen koster kr Døgntilbud koster kr pr. kalenderdag. Kontakt Center for Neurorehabilitering Center for Neurorehabilitering Kurvej 8, 4293 Dianalund Tlf.: Fax: (Tlf. uden for kontortid: eller ) EAN-nummer Navn Funktion Lokal Niels Jørn Dalsgaard ledn. overlæge 1263 njda@filadelfia.dk Lis Petersen ledn. sygeplejerske 1264 lptr@filadelfia.dk Jakob Reith overlæge 1271 jakre@filadelfia.dk Pia Lentz Henriksen afdelingsssygeplejerske 1477 plhe@filadelfia.dk Tine Højgård Hansen afdelingsterapeut 1268 thos@filadelfia.dk Marlene Munch tværfaglig udviklingskoordinator 1476 mamu@filadelfia.dk Martin Gotlieb Petersen ledelsessekretær 1267 mgp@filadelfia.dk Anja Kildebo lægesekretær 1280 akil@filadelfia.dk Marianne Sloth lægesekretær 1260 mus@filadelfia.dk Anja Klitte Psykolog 1269 akle@filadelfia.dk Berit Lauritsen Psykolog 1269 berla@filadelfia.dk Liselotte Lindahl socialkonsulent 1278 llid@filadelfia.dk Susanne Reichel socialkonsulent 1279 sure@filadelfia.dk Ring direkte lokalnr.

5 Pårørende Som pårørende betragter vi personer med nære relationer til klienten: familier og nære venner. En række forhold kan begrænse vore klienters evne til at forholde sig realistisk til deres situation. Derfor inddrages såvel de pårørendes som personalets vurderinger i det omfang, det skønnes nødvendigt dog på en måde, som er så loyal over for klientens ønsker og håb som muligt. Vi ønsker at styrke samarbejdet med de pårørende, og det er vores erfaring, at de fleste pårørende oplever et stort behov for information og undervisning om de konsekvenser, som følger efter en hjerneskade kan have. Vi afholder kurser for pårørende 2-3 gange årligt. Vi har sammensat et bredt undervisningsprogram, som strækker sig over en weekend. Vi har indgået aftaler med dygtige undervisere og foredragsholdere samt personale fra vores egen stab.. Udsagn fra pårørende som har deltaget i pårørendekurser Jeg har fået troen på, at der er lys forude og en forståelse for, hvorfor min mand siger og gør, som han gør Meget af den viden, vi har fået nu, ville være god at have på et tidligere tidspunkt Det giver større overskud at opleve, at andre har de samme reaktioner og følelser som en selv Det har været meget vigtigt for mig at tale med andre i samme situation og lytte til deres historier og erfaringer Det er dejligt at få en basisviden om hjernens funktion og hvordan, en person påvirkes i tilfælde af skader forskellige steder i hjernen Det kunne være sjovt at mødes igen og se, hvor langt vi hver især er nået Det letter hjertet at få talt sammen

6 Billedgalleri