Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
|
|
|
- Morten Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
2 Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der har pådraget sig en svær eller meget svær hjerneskade efter Lov om Social Service 107 samt ambulant træning efter Lov om Social Service 102. Personalet på Strandgården er tværfagligt og består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og servicepersonale. Der er desuden tilknyttet talepædagog, psykolog og neurolog på konsulentbasis. Helhed i rehabiliteringen: Strandgården tilbyder helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløbet skal medvirke til, at det enkelte menneske i videst muligt omfang kan genetablere et selvstændigt og meningsfuldt liv. Træningen retter sig mod både fysiske, mentale og sociale funktionsevner. Det helhedsorienterede rehabiliteringsforløb på Strandgården bygger på Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet (MarselisborgCentret) og er kendetegnet ved, at - det er en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats - den baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, - og det er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk Rehabiliteringsforløbet på Strandgården udgøres af tværfaglige indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Forløbet er desuden tilrettelagt med øje for evidensbaseret viden om hjerneskaderehabilitering og de faktorer, som man ved, har betydning for hvorvidt rehabiliteringen fører til de ønskede resultater (jf. Sundhedsstyrelsen 2011); herunder koordinering og vidensoverførsel ved sektorovergange, tværfagligt samarbejde samt høj grad af aktiv inddragelse af borgere og deres pårørende gennem hele rehabiliteringsforløbet. 1
3 Forløbet tilrettelægges individuelt, og der udarbejdes en rehabiliteringsplan med udgangspunkt i 141 handleplanen. Rehabiliteringsforløbets faser For at sikre det størst mulige udbytte af et forløb på Strandgården, arbejdes der målrettet ud fra et forløb i tre faser. Forløbet er bygget op således, at det enkelte menneske skridt for skridt støttes i at nå så høj grad af selvhjulpenhed som muligt i genopbygningen af sin tilværelse. Forundersøgelse Udredning og træning Udslusning Forundersøgelse Forundersøgelsen er første skridt i at sikre et sammenhængende og målrettet rehabiliteringsforløb på Strandgården. En systematisk opsamling og status på de informationer, der foreligger, og de konkrete undersøgelser, der er foretaget, skaber et vigtigt fundament for overgangen fra sundhedssektor/kommunal sektor. Forundersøgelsen har desuden den betydning, at næste fase med udredning og træning kan begynde snarest efter ankomsten. Forberedelserne lægger dermed grunden for et intensivt forløb. Erfaringen er, at forundersøgelsen desuden har stor betydning for borgerens motivation for og inddragelse i rehabiliteringsforløbet. Forundersøgelsen består af informationssøgning og indhentning af relevant skriftligt materiale vedrørende borgerens skade. Endvidere afholdes et formøde, hvor borgeren og dennes pårørende første gang møder det tværfaglige team på Strandgården, som vil være gennemgående under opholdet. Formødet danner yderligere grundlag for informationer om borgerens situation og skadens konsekvenser, samt borgerens og de pårørendes forventninger og ønsker til opholdet. I forundersøgelsen er der særligt fokus på at indsamle informationer om: 2
4 Matchning (kommunens begrundelse for og mål med ophold på Strandgården) Hjerneskadens opståen, placering og omfang Overblik over foreløbige udredninger (neuropsykologiske, ergoterapeutiske, fysioterapeutiske, talepædagogiske, samt øvrige faglige eller tværfaglige undersøgelser) Borgerens mentale og fysiske funktionsevne Borgerens sociale situation før og nu Øvrig helbredstilstand På baggrund af forundersøgelsen udarbejdes en samlet skriftlig konklusion, indeholdende en kort beskrivelse af forløbet indtil nu, borgerens mentale og fysiske funktionsevne, forudsætninger for brugerinddragelse og kommunikation, samt borgerens og de pårørendes forventninger og ønsker til opholdet. Konklusionen munder ud i en faglig vurdering og begrundelse for et ophold, som sendes til den kommunale sagsbehandler. Udredning og træning Næste fase består af udredning og træning, og denne fase starter samme dag, som borgeren flytter ind. Med udgangspunkt i skadens placering har forløbet vægt på vidensbaserede og fleksible indsatser gennem integrationen af fortløbende udredning i træningen. Hensigten er at sikre, at rehabiliteringsforløbet bliver intensivt og målrettet den enkelte, samt at forløbet baseres på borgerens hele livssituation og i høj grad inddrager borgeren og de pårørende som aktive samarbejdspartnere. Kombinationen af løbende udredning og træning udgør selve hovedindholdet i rehabiliteringsforløbet, og denne fase har dermed også det længste tidsinterval. Udredning og træning er tæt forbundne i den forstand, at der udredes, mens der trænes. Samtidig er træningen med til at stille skarpt på, hvad der skal udredes. Udredning og træning danner tilsammen en dynamisk proces, hvor borgerens udviklingspotentiale hele tiden afprøves gennem træningen, og træningsmålene 3
5 justeres løbende. Udredningen er på den måde med til at sikre, at træningen hele tiden er optimal for borgerens rehabiliteringsproces. Konkret består udredning dels af forskellige fysioterapeutiske og ergoterapeutiske tests til undersøgelse af hjerneskadens konsekvenser for borgeren, og dels løbende tværfaglige observationer. Tests, observationer og evalueringer af, hvad der virker bedst for den enkelte, danner grundlag for opstillingen af neuropædagogiske strategier. Træningen består både af fysisk, social og kognitiv træning og tilrettelægges som individuel træning, træning i daglige aktiviteter og selvtræning under supervision. En vigtig dimension i denne fase er, allerede nu, at etablere et fremadrettet målrettet fokus på sammenhængen mellem træningsopholdet på Strandgården og borgerens fremtidige hverdagsliv i eget hjem. Efter cirka 3-4 uger afholdes målsamtale med borgeren, hvor borgerens ønsker og forventninger drøftes og eventuelt justeres i forhold til de forventninger, der kom frem under forundersøgelsen. Desuden planlægges hjemmebesøg og inddragelse af de pårørende med henblik på at påbegynde forberedelser af det hverdagsliv, der ligger forude. Under hele forløbet vil der være et løbende samarbejde med den kommunale sagsbehandler omkring borgerens situation. Efter 6 uger udarbejdes første status, og der afholdes statusmøde med kommunen. Denne status vil omfatte følgende punkter og konkludere på faglige vurderinger af borgerens udviklingspotentiale: Monofaglige udredninger på Strandgården (ergoterapeutiske, fysioterapeutiske, plejemæssige) Borgerens funktionsevne (mental funktionsevne, aktivitet, deltagelse) Mål (baseret på COPM og målsamtale) Neuropædagogiske strategier Kommunikationsafdækning Brugerinddragelse Hjemmebesøg 4
6 På statusmødet indgås aftaler med kommune, borgeren og de pårørende om det videre rehabiliteringsforløb. Udslusning Det er i udslusningsfasen, at det sammenhængende rehabiliteringsforløb for alvor skal stå sin prøve. Resten af livet ligger forude, og for borgeren og dennes pårørende kan det få betydelige konsekvenser, hvis ikke rehabiliteringen tænkes helt ind i hjemmet og hverdagslivet efter opholdet på Strandgården. En fast systematik omkring denne afsluttende fase er med til at sikre, at borgeren vender tilbage til en tilværelse, der i videst muligt omfang giver mulighed for at genetablere et selvstændigt og meningsfuldt liv. Når der sker et markant skift af kontekst har dette stor betydning for borgerens fortsatte rehabilitering. Det er en kendt problemstilling, at viden ofte går tabt og at der kan ske tilbageskridt for borgeren, hvis ikke der gøres en målrettet indsats for at følge rehabiliteringsforløbet helt til dørs (jf. Sundhedsstyrelsen 2011). Udslusningen er den fase, hvor der skal slås sløjfer og sikres kontinuitet og sammenhæng til borgerens fremtidige liv således, at det funktionsniveau, som borgeren har nået, vedligeholdes og gerne videreudvikles yderligere efter udslusningen fra Strandgården. Der udarbejdes en skriftlig udslusningsplan, som kan indeholde følgende afhængig af borgerens individuelle situation. Aftalerne i planen indgås i tæt samarbejde med kommunen: Mål for udslusningen Planlægning og afholdelse af udslusningsmøde Aftaler for udslusningsforløbet (sidemandsoplæring/undervisning af personale på Strandgården og/eller i borgerens hjem) Aktivitet/deltagelse efter udskrivelse (træning, sociale aktiviteter) Omgivelsesfaktorer (hjælpemidler og anden tilpasning i hjemmet) Udarbejdelse af udskrivningsbrev Formidling af skriftligt materiale til samarbejdspartnere 5
7 Slutsamtale med borgeren og dennes pårørende Denne fase handler om at lave aftaler, planlægge og sikre sig, at nogen samler op, når Strandgårdens personale giver slip. Der er som i de øvrige faser af rehabiliteringen fokus på dokumentation, og som konklusion på opholdet udarbejdes et udskrivningsbrev, der indeholder beskrivelse af borgerens mentale funktionsevne, aktivitet og deltagelse ved udskrivelse. En måned efter afsluttet rehabiliteringsophold bliver borgeren og dennes pårørende kontaktet af teamet på Strandgården med henblik på opfølgning og evaluering. Ambulante træningsforløb Strandgården tilbyder endvidere ambulante ydelser med udgangspunkt i ovenstående rehabiliteringsforløb. Der kan være tale om tilrettelæggelse af et ambulant rehabiliteringsforløb på time- eller dagsbasis på Strandgården eller i borgerens eget hjem. Der kan endvidere være tale om ydelser, som udelukkende knytter sig til en af rehabiliteringsfaserne, eller en indsats som er målrettet borgere, der tidligere modtaget fase tre rehabiliteringstilbud, men som har brug for yderligere at styrke bestemte funktionsevner eller genopfriske kompensatoriske strategier. Kildehenvisninger: Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet; Rehabilitering i Danmark, MarselisborgCentret 2004 Udfordringer til Rehabilitering i Danmark; Rehabiliteringsforum Danmark 2011 Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering; Hovedrapport, Sundhedsstyrelsen
8 Rehabiliteringscenter Strandgården Fyrvejen 65, 7900 Nykøbing Mors Telefon: Læs mere på: 7
Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Døgnbaseret rehabiliteringstilbud 107 og 67. Behandlingscentret Østerskoven
Døgnbaseret rehabiliteringstilbud 107 og 67 Behandlingscentret Østerskoven 3 Behandlingscentret ØSTERSKOVEN Behandlingscentret Østerskoven er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for unge og voksne med
Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Region Nordjylland driver to højt specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade:
Fleksible ydelser på området for mennesker med erhvervet hjerneskade i Region Nordjylland Region Nordjylland driver to højt specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade:
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Rehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring
Gentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Rehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Rehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse
Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger
Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade
INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP
INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP Lovgrundlag Serviceloven 83A og 86.1 1 Sundhedsloven 138
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE
ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers
Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014
1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:
HÅNDBOG Rehabilitering
......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af
I N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration
Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,
Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: [email protected] Tlf.nr. 9628 4727
Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: [email protected] www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille
Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning
Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: [email protected]
Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Sundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Specialområde Autisme
Specialområde Autisme Kildegade Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Tlf. 7847 6500 [email protected] www.sau.rm.dk Afdeling/ydelse Kildegade Kildegade 23A 8700 Horsens 1. Lovgrundlag Lov om social service 107 2. Mål-
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Kildebo - Center for Neurorehabilitering
Kildebo - Center for Neurorehabilitering Praktikstedsbeskrivelse for elever og studerende Beskrivelse af praktikstedet; Kildebo Center for Neurorehabilitering er et specialiseret døgntilbud for voksne
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive
Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter
Velkommen til. Center for Neurorehabilitering
Velkommen til Center for Neurorehabilitering Center for Neurorehabilitering tilbyder intensiv tværfaglig rehabilitering til voksne med følger efter hjerneskader forårsaget af traumer eller tilgrænsende
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?
Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune
Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune Disposition 1. Kort præsentation 2. Om Jammerbugt Kommune 3. Tanken bag Hjerneskadekoordination 4. Opbygning af hjerneskadekoordination 5. Koordinering på tværs
Generel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens
Hverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
