Natura2000-Basisanalyse for området: Broen, H-175 (N199) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Transkript

1 Natura2000-Basisanalyse for området: Broen, H-175 (N199) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Broen, er et mindre Natura-2000 område, som ligger ca 5 km nordøst for Langelands nord spids i Storebælt (figur 1.1). Storebælt H175, Broen Langeland Figur 1.1: kort over det Sydlige Storebælt med Natura 2000 området H175, Broen, nordøst for Langelands nord spids. Området er alene udpeget som Habitatområde, jf. tabel 1.1 og er samlet på 588 ha., jf. tabel 2.1. Alene den marine naturtype 1170, rev, indgår i udpegningsgrundlaget, jf. tabel 1.2. Udbredelsen af naturtypen fremgår af figur 1.2. I udpegningsgrundlaget indgår således ikke efter habitatdirektivets bilag 2 og området er ikke omfattet af andre beskyttelseskategorier, jf. tabel 1.1. Broen indeholder et lavvandet parti på ca 9-11 meters vanddybde hvor stendækningen varierer mellem 20 og 50 %. Her fra fortsætter revet ned til omkring 17 m, hvor sandbunden tager over. Naturtypen 1170, rev, udgør et forholdsvis lille areal på 267 ha., jf. tabel 2.1. Revet er kortlagt af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser i 1991 og biologisk undersøgt af Skov- og Naturstyrelsen i 1993 og Desuden er dele af revet bathymetrisk kortlagt af FRV. Vanddybden på de 11 undersøgte stationer er mellem 9 og 17 meter med meget fine stenforekomster på det centrale SV-NØ gående plateau, hvoraf en stor andel af stenene er i

2 fraktionen større end 30 cm i diameter. Stationerne nord og syd for plateauet er domineret af sandog grusbund. På station 9 på 16 meters vanddybde viste undersøgelserne i 1991, 1993 og 1994, at sandbunden omkring revet er mobil og at sandet i perioder vandre ind over stenrev. Algen Kile-rødblad, Phyllophora truncata, stak op af sandet og afslørede derved det underliggende stenrev, der kom frem når dykkeren børste sandet væk. I Natura 2000 området er registreret 54 makroalge domineret af rødalgerne og brunalger. Storebælt omkring Broen er et af de vigtigste områder for marsvin i Danmark. Område H175 ligger midt i dette område som samtidig er den vigtigste trækrute mellem Kattegat og Østersøen. Området menes ikke at have særlig betydning for sæler. Område H175 blev optalt i forbindelse med en landsdækkende optælling af vandfugle i Danske farvande i vinteren 2004, og er specielt vigtigt for ederfugl. Storebælt H175, Broen Langeland Figur 1.2: viser udbredelsen af de marine naturtyper, jf. tabel 2.1 (Foverskov 2004, Jensen 2000). Områdekategorier Kode Nr. Titel Habitatområde DK00VA256 H175 Broen Anden beskyttelse nej Tabel 1.1: Områdets beskyttelseskategorier Direktiver Marine naturtyper og Habitatdirektivet Naturtyper Kode Navn 1170 Rev Tabel 2.2: Udpegningsgrundlag for natura 2000 området Broen 2

3 2 Arealoplysninger for Natura 2000 området: De indberettede arealer for naturtypen 1170, rev, er tilvejebragt ved en opgørelse at naturtypens potentielle forekomster udført af GEUS på baggrund af en genfortolkning af deres eksisterende maringeologiske data (Jensen, 2000). Grundlaget for denne nye tolkning med vægt på identifikation af de nævnte naturtyper er de akustiske data indsamlet i det net af sejllinier, der fremgår af figur 2.1 kombineret med eksisterende viden om området geologiske dannelse. Hovedparten af Natura 2000 området er akustisk kortlagt. I 2003 indberettede Skov- og Naturstyrelsen arealerne af de naturtyper, der indgik i udpegningsgrundlaget til EU-kommissionen, tabel 2.1 kolonne 4. I 2004 gennemarbejdede Signe Foverskov alle eksisterende oplysninger for samtlige marine Natura 2000 områder, tabel 2.1 kolonne 5 (Foverskov, 2004). Sigtet med denne revision var at tilvejebringe det bedst mulige nationale grundlag over de marine naturtypers forekomst og udbredelse. Dette materiale er efterfølgende sendt til alle amter som arbejdsgrundlag for deres basisanalyser og kan ses på Skovog Naturstyrelsens hjemmeside: Kvalitetssikring af de officielle oplysninger om naturtypernes forekomst og deres arealmæssige udbredelse er således en meget vigtig del af basisanalyserne. En detaljeret gennemgang af kortlægningsmaterialet for habitatområdet findes i Foverskov, 2004, jf nedenstående link. m. Konkrete ændringer i naturtypernes arealmæssige udbredelse fremgår af tabel 2.1 og 2.2. Type Areal i ha: totalt/marint Naturtype kode Indberettet areal til EU i 2003 i ha Arealer i ha, jf. Foverskov 2004 Arealer i ha, jf. nye oplysninger i 2006 Habitatområde 558/ * Samlet Tabel 2.1 viser Natura 2000 områdets samlede areal samt den andel, der er marin. Desuden vises de arealer for naturtyperne, der i 2003 blev indberettet til EU-kommissionen samt de arealer, der er fremkommet efter den fornyede gennembearbejdning i *naturtypen strækker sig tilsyneladende længere mod nordøst og sydvest en habitatområdets afgrænsning angiver. Naturtypen 1170, rev er bekræftet af Skov- og Naturstyrelsen i 1991, 1993 og 1994 i forbindelse med omlægning af stenfiskeriet til af foregå i udlagte indvindingsområder ved lovændringen i 1996, jf. tabel 3.1. Naturtype Naturtypen bekræftet Naturtypens areal verificeret Afvigelse i ha Afvigelse indtegnet på SNS-kort, 1170 Ja, SNS Nej Tabel 2.2 viser om oplysningerne om de anførte naturtyper og deres arealer alene bygger på eksisterende viden eller om oplysninger er bekræftet ved besigtigelse af området. 3

4 H175, Broen Storebælt Moderat stendække (5-10%) Højt stendække (20-50%) 1170 stenfrit (sand/grus) Sejllinier 1110 Langeland Figur 2.1: Viser sejllinierne (tynde sorte linier) for den akustiske kortlægning gennemført af GEUS som grundlag for figur 1.2. Endvidere ses det akustiske detailkort over overfladesedimentfordelingen. 4

5 3 Biologiske oplysninger for Naturtyper De biologiske oplysninger for den marine naturtype er indsamlet i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens stenrevsundersøgelser i 1991, 1993 og 1994 forud for ændringer af råstofloven i 1996, jf. tabel 3.1. Det nationale overvågningsprogram har indtil NOVANA programperioden fokuseret på makroalgevegetation. Hårdbundsfauna blev først en formaliseret del af overvågningen på stenrev fra NOVANA programperioden, dvs. fra Før den tid findes kun systematiske oplysninger om karakteristiske fauna som influerer på vegetationen. Vegetationsdata findes i DMU s MADS database, hvorimod der fortsat arbejdes på at lagre faunadata i MADS. Der eksisterer et større biologisk datasæt for naturtypen 1170, rev, indsamlet gennem dykkerundersøgelserne i og igen i , hvor området indgår som en intensivt undersøgt lokalitet i NOVANA programmet, jf. tabel 3.1 De biologiske data er rubriceret efter rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper (Danmarks Miljøundersøgelser, 2005) og Interpretation Manual of European Union Habitats, Eur 25, April H175, Broen Figur 3.1: Viser de stationer (gul rombe) for indsamling af biologiske data, der er dykket på i og Kortgrundlag figur

6 Natur type 1170 Biologisk data Stations nr. eller Transekt nr. (Dybde i meter) Antal undersøgelsesår Ældste undersøgel se Nyeste undersøg else Elektronisk lagring i Database Institution Makrolager 1, (9 m) MADS SNS 2 (11m) MADS SNS 3, (11m) MADS SNS 4, (12m) MADS SNS 5, (12m) MADS SNS 6, (12,5m) MADS SNS 7, (14m) MADS SNS 8, (14m) MADS SNS 9, (16m) MADS SNS 10, (17m) MADS SNS 11, (12m) MADS SNS DMU (9,9m) MADS DMU DMU (11,2m) MADS DMU DMU (14m) MADS DMU DMU (17,1) MADS DMU Hårdbundsfauna * 1, (9 m) MADS SNS 2 (11m) MADS SNS 3, (11m) MADS SNS 4, (12m) MADS SNS 5, (12m) MADS SNS 6, (12,5m) MADS SNS 7, (14m) MADS SNS 8, (14m) MADS SNS 9, (16m) MADS SNS 10, (17m) MADS SNS 11, (12m) MADS SNS DMU (9,9m) MADS DMU DMU (11,2m) MADS DMU DMU (14m) MADS DMU DMU (17,1) MADS DMU Andre data knyttet til Natura 2000 området Biologisk datagrundlag indsamlet i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens stenrevsundersøgelse efter Tekniske anvisninger for overvågning af hårdbundsvegetation og DMUs NOVANA overvågning. TA for hårdbundsfauna blev først udarbejdet i forbindelse med NOVANA I Natura 2000 området er registreret 54 makroalge domineret af rødalgerne Blodrød ribbeblad, Delesseria sanguinea, Bugtet ribbeblad, Phycodrys rubens samr de store brunalger Sukkertang, Laminaria saccharina, og Fingertang, Laminaria digitata. Foreløbig modellering af pelagiske spredningskorridorer har vist at Broen kan have overordentlig stor betydning som donorområde for andre revlokaliteter langt ud i Østersøen over mod Bornholm (Bendsen et al, 2007) 6

7 4 Biologiske oplysninger for og levesteder Eksisterende data for i udpegningsgrundlaget Der indgår ingen bilags i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område H175. Satellitmærkninger af marsvin har vist at Storebælt omkring broen er et af de vigtigste marsvineområder i Danmark. Område H175 ligger midt i dette område som samtidig er den vigtigste trækrute mellem Kattegat og Østersøen. Der findes optællinger fra fly og skib fra Bælthavet foretaget i perioden I 2007 vil der blive foretaget 6 akustiske og visuelle skibstællinger i området. Området menes ikke at have særlig betydning for sæler. Område H175 blev optalt i forbindelse med en landsdækkende optælling af vandfugle i Danske farvande i vinteren 2004, og blev dækket ved en række tidligere landsdækkende optællinger, hvor observationer fra habitatdirektivområdet dog ikke kan separeres fra observationer foretaget over et større område, strækkende sig ind mod Langelands nord spids. Ved den landsdækkende optælling blev der estimeret et totalt antal ederfugle i H175 på i alt 266 fugle. Artsgruppe Levestedets funktion for arten Artsbestanden Yngle område Overvintringsområde Internationalt/Nati onalt Raste- /fourageringsområde Fisk Ingen Havpattedyr Ingen Fugle Ingen Bilag I, der ikke indgår i udpegningsgrundlaget I området Isolationsgrad Marsvin trækrute Ederfugl X X 266 i 2004 Tabel 4.1: Biologisk datagrundlag for, der indgår i udpegningsgrundlaget samt andre omtalt i indledningen. Data indsamlet i henhold til Tekniske Anvisninger for NOVANA overvågningsprogrammet 7

8 5 Oplysninger om vandkvalitet fra Vandbasisanalyse I og II Natura-2000 området, Broen, er placeret inden for vandrammedirektivets vanddistrikt nr. 42, dog kun med hensyn til kemisk tilstand, figur 5.1. De foreliggende vandbasisanalyser fra Fyns Amt del I og II omhandler dog alene kystvande jf. 5.1 Figur 5.1 viser vanddistriktet og med forskellige fuldfarver typologierne i den del af vanddistriktet, der omfatter kystvande (lyseblåt er OW3a, åbentvand, mesohalin og mørkeblåt er OW2, åbentvand, polyhalin) Af vandbasisanalysen del I og II fremgår, at Natura 2000 området, Broen, ligger udenfor afgrænsningen af vanddistriktet med hensyn til økologisk tilstand og økologisk potentiale og således ikke er omfattet af typologierne for kystvande, figur 5,1 (Fyn 2004). Det fremgår endvidere af basisanalysens del I, at Natura 2000 området, Broen, ligger tæt ved indvindingsområde for marine råstoffer nr. 544-SA og 544-SD. Og at området ligger tæt ved sejlruten, Rute-T. Af vandbasisanalysen del II fremgår at vandkvaliteten for alt åbentvand indenfor vanddistrikt nr. 42 ikke forventes at opfylde målsætningen i 2015, således heller ikke den del af vandistriktet hvori Natura 2000 området, Broen, ligger nordøst for Langeland, figur 5,2. 8

9 Figur 5.2 viser, at ingen af de opstillede mål for kystvande forventes opfyldt i I relation til vandkvaliteten for Natura 2000 området, Broen, konkluderer Marine områder, 2004, Faglig rapport fra DMU nr. 551, at Natura 2000 området ligger i et farvandsområde, hvor den generelle målsætning ikke er opfyldt. Rapporten konstateres i lighed med de foregående år, at kun et fåtal af de danske farvande i 2004 opfyldte de fastsatte målsætninger, jf. figur 5.3. I tabel 5.1 er angivet de vandkemistationer, der ligger nærmest Broen og som indgår i MADS databasen. Der ud over findes der en vandkemistation ud for Langelands nord spids som er indsamlet af Fyns Amt. Vandkemistationernes placering fremgår af figur 5.4. I det Bælthavetanses målsætningerne ikke at være opfyldt. Dette skyldes først og fremmest effekter af tilførsler af næringsstoffer, bl.a.: forhøjede næringsstofkoncentrationer lejlighedsvise opblomstringer af planktonalger vækst af eutrofieringsbetingede makroalger udskygning af flerårige bundplanter forekomst af iltsvind. forarmet bundfaunaen Desuden er tilførsler og effekter af miljøfarlige stoffer, især TBT, i mange områder angivet som en væsentlig årsag til manglende målsætningsopfyldelse. 9

10 Opfyldelse af målsætningerne og herunder væsentlige og varige forbedringer i miljø- og naturforholdene forudsætter, at tilførslerne af næringsstoffer, især kvælstof, men også fosfor fra diffuse kilder, samt i visse farvandsområder TBT og andre miljøfarlige stoffer, bliver reduceret yderligere Station Vandkemiske data Antal undersøgelsesår Ældste undersøgelse Nyeste undersøgelse Elektronisk lagring i Database Institution 439/939* CTD målinger MADS DMU Næringssaltmålinger MADS DMU Tabel 5.1: Tilgængelige vandkvalitetsdata fra de to mest nærliggende nationale overvågningsstationer. * De to stationsnumre angiver at stationen er flyttet en smule i 1982, men de indsamlede data beskriver den samme vandmasse. Figur 5.3: Opfyldelse af miljømålsætninger for kystvande og åbne farvande i Grøn cirkel: generel målsætning opfyldt; gul cirkel: generel målsætning tæt på at være opfyldt; rød cirkel: generel målsætning ikke opfyldt. Vandkemistation, 939 Vandkemistation, 439 H175, Broen Figur 5.4: Broen med nærliggende målestationer for vandkemi (rød stjerne). 10

11 6 Registrering og vurdering af trusler mod natura 2000 området I dette afsnit beskrives de presfaktorer, påvirkningsfaktorer eller forstyrrelser, der ligger til grund for en given påvirkning af det konkrete område og som således er bestemmende for, hvordan en naturtype, art eller dens levested kan fastholdes eller bringes i gunstig bevaringsstatus. I kapitlet skelnes mellem registrering og vurdering af de aktiviteter, der påvirker de marine naturtyper, og levesteder, der konkret forekommer i det aktuelle Natura 2000 område. Registreringen er beskrevet i tekst og sammenfattet i tabel 6.1 og i det omfang aktiviteten foreligger som GIS-information fremgår det af figur 6.1 og 6.2. Vurderingen af den enkelte registrerede aktivitet fremgår af tabel 6.2 og bygger dels på aktivitetens påvirkning jf. bilag II dels på aktivitetens realitet jf. tabel 6.1 og endelig på den kortfattede beskrivelse af de konkrete aktiviteter, der forekommer i området og som kort er beskrevet nedenfor. Hvordan den konkrete aktivitet påvirker naturtypen, arten eller dens levested fremgår af bilag II, der generelt beskriver presfaktorer, påvirkningsfaktorer og forstyrrelser for forskellige typer aktiviteter. Bilag II er således er fælles for alle basisanalyserne. Registrering: Fysiske aktiviteter, der påvirker havbunden og/eller forstyrrer : Råstofindvinding: o Stenfiskerområderne 544-SA og 544-SD ligger henholdsvis sydvest for og nordøst for natura 2000 området. Ral-og sandsugerområdet 544-N er ikke søgt i forbindelse med konverteringsordningen og er på lige fod med det gamle område 544- V til Storebæltsforbindelsen lukket. Det nærmeste aktive ral- og sandindvindingsområde er 544-EA, der er den konverterede del af 544_E. Indvindingsområde 544-EA ligger knap 5 km øst for Natura 2000 området, se figur 6.1. Fiskeri: o Der foreligger ikke konkrete oplysninger om trawlfiskeri m.m. i eller omkring Natura 2000 området.. o Der foreligger ikke noget klart billede af andre former for fiskeri indenfor Natura 2000 områdets afgrænsning. Klapning: o Den nærmeste klapplads ligger ca. 5 km øst for Natura 2000 området ved Omø. Trafik/skibsfart: o Sejlruter Broen ligger godt 600m nord for den stærkt trafikerede DW 19m og Rute-T o Opankring: Opankring af erhvervs- og lystfartøjer herunder fartøjer til turbådsfiskeri kan forekomme i Natura 2000 området, men der er ingen konkrete oplysninger. o Grundstødning: Områder ligger nord og vest for 2 drejninger på DW 19m ruten, hvor der er rapporteret 2 grundstødninger, senest på Vengeance Grund øst for Broen, se figur

12 Fysiske aktivitet, der båndlægger havbundsareal og/eller forstyrrer, typisk anlægsaktiviteter: Nødområder: o Nødområdet Agersø Sund ligger ca. 13 km mod nordøst ved indsejlingen til Agersø Sund. Vandkemiske forhold, der påvirker naturtyper, og levesteder: Næringssalte: o Der er påvist signifikante effekter på makroalgevegetationen på stenrev i det centrale og nordlige Kattegat af tilførslen af næringssalte til Kattegat i forårs halvåret. Tilsvarende effekter er højst tænkelige på Broen, men de er ikke eftervist. De tilsigtede reduktioner i næringssalt tilførslerne til indre danske farvande må derfor formodes også at have en positiv effekt på vegetationen i Natura-2000 området. Miljøfremmede stoffer: o Der er ingen konkrete indikationer af niveauet for belastning af TBT i habitatområdet. Afstanden til den stærkt besejlede DW 19m og Rute T er ca. 600m. Forstyrrelse der alene kan relateres til rekreative interesser: Færdsel: o Der er ikke kendskab til aktiviteter under denne kategori H175, Broen 544-N 544-EA 544-SD 544-E 544-SA Sejltute DW19 og rute-t 544-V Klapplads Figur 6.1: Viser habitatområdet H-175, Stenfiskeriområderne nr.544-sa, 544-SDI, indvindingsområde 544-EA og 544-V samt sejlrute T og klappladsen. 12

13 Figur 6.2: Nødområder i henhold til Redegørelse om udpegning af nødområder i danske farvande, Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 1,

14 I tabel 6.1 er de registrerede trusler relateret til de naturtyper, der jf. tabel 1.2 indgår i Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag. Det er således vurderet om truslen vil påvirke naturtypen eller ej (ja/nej/formodentlig) Trusler/presfaktor/påvirkningsfaktorer/forstyrrelser i Natura 2000 området Naturtype Vandkemiske forhold rog Fysiske aktiviteter, der løbende påvirker havbunden Ri Fi KL+T/S: opankring Fysiske aktiviteter, der båndlægger havareal Ingen aktiviteter Eutrofiering Miljøfarlige stoff. Olieomladning Naturtype 1170 nej SR? ja nej ja Ja Nej nej Forstyrrelser Færdsel Arter Ikke Ingen på udpegningsgrundlaget relevant Tabel 6.1: Oversigt over konkrete trusler s.l. i Natura 2000 området (trusselsregistrering).hvor Ri= råstofindvinding, Fi= fiskeri, SR= slæbende redskaber, FR= faste redskaber, KL = klapning, T/S= Trafik/Skribsruter I tabel 6.2 er det vurderet, om den konkrete aktivitet jf. tabel 6.1 er en trussel mod sikring eller genopretning af gunstig bevaringsstatus jf. forpligtelsen i habitatdirektivets formålsparagraf. Vurdering af de registrerede trusler jf. tabel 6.1 Fysiske aktiviteter, der løbende påvirker havbunden og/eller forstyrrer Råstofindvinding naturtype 1170 Vurderes af uvæsentlig betydning Ingen på udpegningsgrundlaget Fiskeri Trafik/skibsfart Sejlruter naturtyper 1170 Vurderes af væsentlig betydning. Men truslens aktualitet er ukendt. Ingen på udpegningsgrundlaget naturtyper 1170 Se under miljøfremmede stoffer Ingen på udpegningsgrundlaget Opankring naturtype 1170 Vurderes af mindre betydning Ingen på udpegningsgrundlaget Grundstødning naturtyper 1170 Vurderes af reel betydning Ingen på udpegningsgrundlaget Fysiske aktivitet, der båndlægger havbundsareal og/eller forstyrrer, typisk anlægsaktiviteter Nødområde naturtyper 1170 Vurderes uden betydning, da afstanden er meget stor Ingen på udpegningsgrundlaget Vandkemiske forhold, der påvirker naturtyper, og levesteder Eutrofiering naturtyper 14

15 Miljøfarlige stoffer 1170 Vurderes af væsentlig betydning Ingen på udpegningsgrundlaget naturtype 1170 Forventet påvirkning af TBT og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafik Ingen på udpegningsgrundlaget Forstyrrelse, der alen kan relateres til rekreative interesser Færdsel naturtype 1170 UV-jagt vurderes af mindre betydning på stenrevet. Ingen på udpegningsgrundlaget Opankring naturtyper 1170 Vurderes af mindre betydning. Truslens aktualitet ukendt. Ingen på udpegningsgrundlaget Tabel 6.2: Trusselsvurdering af de relevante trusler i området jf. tabel

16 Konklusion Natura 2000 området, Broen, H175, er alene udpeget som EU-Habitatområde. I udpegningsgrundlaget indgår den marine naturtype 1170, Rev. Udpegningsgrundlaget omfatter ingen af de i direktivet nævnte bilags. Storebælt omkring broen er et af de vigtigste marsvineområder i Danmark. Området menes ikke at have særlig betydning for sæler. Området besøges regelmæssigt af moderate antal ederfugle. Naturtypen 1170, rev, er dokumenteret ved punktdykningerne i 1991, 1993 og 1994 og igen i perioden Der findes således undersøgelser af stenstørrelser og tætheder samt algevegetationens artssammensætning og dækningen af dominerende på 11 forskellige stationer. Undersøgelserne viser, at revet er karakteriseret ved en fin forekomst af mellemstore og store sten. Der er dog ikke registreret hulestrukturer på de undersøgte station. Stenforekomsterne kombineret med den meget veludviklede bestand af rødalger og store brunalger gør at revet vurderes til at have en meget høj strukturel kompleksitet. Foreløbig modellering af pelagiske spredningskorridorer har vist at Broen kan have overordentlig stor betydning som donorområde for andre revlokaliteter langt ud i Østersøen over mod Bornholm (Bendsen et al, 2007) Naturtypens arealmæssige udbredelse er kortlagt, se nærmere i kapitel 2. En justering af afgrænsningen mod nordøst og sydvest bør overvejes, jf. figur 2.1. De væsentligste konkrete trusler mod Natura 2000 området er påvirkning af næringssalte og formodentlig også miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken, da DW 19m og T- ruten går tæt forbi området. Der ud over kan område være fysisk påvirkning af fiskeri med slæbende redskaber og grundstødning. Påvirkningen af næringssalte vurderes væsentlig, men der findes ikke et kvantitativt brugbart referencemateriale om de biologiske forhold i Natura 2000 området. Det er ikke muligt at afdække det konkrete omfang af fiskeri i området, men påvirkning af slæbende redskaber på stenrevet og specielt boblerevet vurderes væsentlig. Vedrørende grundstødning er der 2 registrerede uheld dog ikke specificeret til Natura 2000 området. 16