SECURA VR D214VRM. Lægehåndbog

Transkript

1 SECURA VR Digital enkeltkammer implantérbar kardioverter-defibrillator (VVE-VVIR) Complete Capture Management diagnostik (RVCM), ATP During Charging funktion, OptiVol monitorering af væskeophobning, TherapyGuide funktion og Conexus trådløs telemetri Lægehåndbog

2

3 SECURA VR Lægehåndbog En vejledning til drift og programmering af Secura VR enkeltkammer implantérbar kardioverter defibrillator (VVE-VVIR) model

4 Følgende er i USA og muligvis andre lande varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic: ATP During Charging, Active Can, Capture Management, Cardiac Compass, CareAlert, ChargeSaver, Checklist, Conexus, Flashback, InCheck, Intrinsic, Marker Channel, Marquis, Medtronic, Medtronic CareAlert, Medtronic CareLink, OptiVol, PatientLook, Quick Look, Secura, SentryCheck, SureScan, Switchback, T-Shock, TherapyGuide

5 Indhold 1 Systemoversigt Indledning Systembeskrivelse Indikationer og anvendelse Kontraindikationer Advarsler, forholdsregler og mulige bivirkninger Generelle advarsler og forholdsregler Eksplantation og bortskaffelse Vejledning om håndtering og opbevaring Evaluering og tilslutning af elektrode Enhedens funktion Risici ved medicinsk behandling Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø Mulige komplikationer Anvendelse af programmeringsenheden Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden Sådan udføres en patientsession Skærmfunktioner Afgivelse af en akut takyarytmiterapi Aktivering af akut VVI-stimulering Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste Visning og programmering af enhedens parametre Gem og hent et sæt parameterværdier Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier Visning og indtastning af patientoplysninger Arbejde med direkte rytmeovervågning Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG Gem og hent enhedens data Sådan udskrives rapporter Lægehåndbog 5

6 4 Implantering af enheden Forberedelse til en implantation Valg og implantation af elektroderne Test af elektrodesystemet Tilslutning af elektroderne til enheden Udførelse af ventrikulære defibrilleringstærskeltests Placering og sikring af enheden Afslutning af implantationsproceduren Udskiftning af enheden Udførelse af en patientopfølgningssession Retningslinjer for patientopfølgning Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data Automatiske alarmer og angivelser vedrørende klinisk håndtering og systemydelseshændelser Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten Visning af oplysninger om håndtering af hjertesvigt Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer Visning af episode- og terapitællere Visning af Flashback-hukommelsesdata Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata Automatisk overvågning af detektionsstatus Optimering af enhedens levetid Konfiguration af stimuleringsterapier Registrering af spontant kardiel aktivitet Levering af stimuleringsterapier Levering af rate response stimulering Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Fremme af den spontane frekvens under perioder med inaktivitet Sådan sørges der for en langsommere stimuleringsfrekvens i søvnperioder Lægehåndbog

7 6.7 Forhøjelse af stimuleringsimpulsen efter en højvoltsterapi Udjævning af den ventrikulære frekvens under overledt AF Sådan gives overdrivestimulering efter en VT/VF-højvoltsterapi Sådan reageres der på PVC er ved hjælp af ventrikulær frekvensstabilisering Sådan konfigureres takyarytmidetektion Detektion af ventrikulære takyarytmier Sådan skelnes VT/VF fra SVT ved hjælp af Wavelet Skelnen mellem sinustakykardi og VT ved hjælp af Onset (start)-funktionen Skelnen mellem AT/AF og VT ved hjælp af Onset (start)-funktionen Detektion af længerevarende takyarytmier ved hjælp af High Rate Timeout Suspension og genoptagelse af takyarytmidetektion Sådan konfigureres takyarytmiterapier Behandling af episoder, der er detekteret som VF Behandling af VT- og FVT-episoder med antitakykardi-stimuleringsterapier Behandling af VT og FVT med ventrikulær kardioversion Optimering af terapi med progressive episodeterapier Optimering af opladningstid med automatisk kondensatorkonditionering Afprøvning af systemet Evaluering af den underliggende egenrytme Måling af stimuleringstærskler Sådan testes Wavelet-funktionen Måling af elektrodeimpedans Udførelse af en registreringstest Testning af enhedens kondensatorer Induktion af en arytmi Afgivelse af manuel terapi A Hurtige opslag A.1 Fysiske egenskaber A.2 Elektriske specifikationer Lægehåndbog 7

8 A.3 Udskiftningsindikatorer A.4 Forventet levetid A.5 Energiniveauer og typiske opladningstider A.6 Magnetpålæggelse A.7 Lagrede data og diagnostik B Enhedens parametre B.1 Nødindstillinger B.2 Parametre for takyarytmidetektion B.3 Parametre til ventrikulær takyarytmiterapi B.4 Stimuleringsparametre B.5 Medtronic CareAlert-parametre B.6 Parametre til dataindsamling B.7 Parametre til systemtest B.8 Parametre til EP-studier B.9 Parametre, der ikke kan programmeres Ordliste Stikordsregister Lægehåndbog

9 1 Systemoversigt 1.1 Indledning Om denne håndbog Nærværende håndbog beskriver betjeningen og tilsigtet anvendelse af Secura VR model -systemet Håndbogens konventioner I hele nærværende håndbog henviser ordet enhed til den implanterede Secura VR enhed. Symbolet parameter. i parametertabeller angiver Medtronic s nominelle værdi for den pågældende Eksempler i nærværende håndbog på programmeringsenhedens skærmbilleder blev fremstillet ved hjælp af en Medtronic CareLink programmeringsenhed model Disse skærmbilleder er kun ment som en reference og stemmer muligvis ikke fuldt ud overens med den endelige software. Navnene på skærmknapperne vises i parentes: [Knappens navn]. Programmeringsvejledningen i nærværende håndbog vises ofte som en programmeringsblok, der beskriver stien gennem softwaren til bestemte skærmbilleder eller parametre. Følgende typografiske konventioner anvendes i programmeringsblokkene: Symbolet står før den skærmtekst, som brugeren kan vælge for at komme til et nyt skærmbillede. Symbolet står før navnet på en parameter, som brugeren kan programmere for en funktion. Når et navigationstrin henviser til et felt på skærmen, der er markeret med både et rækkenavn og et kolonnenavn, anvendes tegnet som skilletegn mellem de separate navne. Parameterværdier anvender imidlertid ikke denne konvention. Når en bestemt værdi for en parameter skal vælges for at muliggøre de resterende parametre eller den resterende navigation, vises den pågældende værdi i <parentes>. Nedenfor er et eksempel på en programmeringsblok, der anvender disse konventioner: Lægehåndbog 9

10 Vælg Params-ikonet Skærmtekst, der skal vælges Skærmfelt Rækkenavn Kolonnenavn Parameternavn <krævet værdi> Parameternavn Parameternavn Nomenklatur for terminologi vedrørende batterilevetid Nærværende håndbog benytter en nomenklatur for visse begreber vedrørende produktets batterilevetid, som er defineret i CENELEC pacemaker-standard EN :2003. Denne standard gælder for aktive implantérbare medicinske enheder (AIMD = Active Implantable Medical Devices) til behandling af bradyarytmier. Denne standard blev godkendt og publiceret i december Medtronic har overtaget denne nomenklatur for at overholde CENELEC standarden og i forventning om, at denne nomenklatur bliver international standard. Den nomenklatur, der er defineret i EN :2003, erstatter tidligere anvendte begreber verørende produktets batterilevetid. Den nomenklatur, der er defineret i EN :2003, og de begreber, som denne nomenklatur erstatter, præsenteres i følgende tabel: Nomenklatur i EN : 2003 Tidligere benyttet nomenklatur BOS Anvendelsesstart BOL Start på levetid EOS Anvendelsesslut EOL Slut på levetid RRT Anbefalet udskiftningstidspunkt ERI Elektiv udskiftningsindikator PSP Forlænget levetid Post-ERI-tilstande Forventet levetid Levetidsprognoser Produktlitteratur Før enheden implanteres, anbefales det stærkt, at man: Læser den medfølgende produktdokumentation med henblik på oplysninger om ordinering, implantation og anvendelse af enheden og med henblik på at foretage patientkontrol. Omhyggeligt læser de tekniske manualer til de elektroder, der anvendes sammen med enheden. Samt læser de tekniske manualer for andre systemkomponenter. 10 Lægehåndbog

11 Gennemgår enheden og implantationsproceduren med patienten og andre interesserede parter og udleverer al eventuel patientinformationsmateriale, der følger med enheden Teknisk bistand Medtronic beskæftiger overalt i verden højt uddannede repræsentanter og ingeniører, der kan betjene Dem og efter anmodning kan sørge for oplæring af kvalificeret hospitalspersonale i brugen af Medtronic produkter. Derudover råder Medtronic over en professionel stab af konsulenter, som brugere af Medtronic produkter kan rette henvendelse til ved tekniske spørgsmål. Kontakt Deres lokale Medtronic repræsentant for yderligere oplysninger, eller ring eller skriv til Medtronic på den relevante adresse eller telefonnummer, der er anført på bagsiden Uddannelse af kunden Medtronic inviterer læger til at deltage i et uddannelsesseminar om enheden. Kurset omfatter forklaring på anvendelse, systemets funktioner, implantationsprocedurer og patientbehandling Referencer Den primære kilde til baggrundsinformation er Zacouto FI, Guize LJ. Fundamentals of Orthorhythmic Pacing. In: Luderitz B, ed. Cardiac Pacing Diagnostic and Therapeutic Tools. New York: Springer-Verlag, 1976: Se følgende referencer for at få yderligere baggrundsoplysninger: Estes M, Manolis AS, Wang P, Eds. Implantable Cardioverter-Defibrillators. New York, NY: Marcel Dekker, Inc Kroll MW, Lehmann MH, Eds. Implantable Cardioverter-Defibrillator Therapy: The Engineering-Clinical Interface. Norwell, MA: Kluwer Academic Publishers Singer I, Ed. Implantable Cardioverter-Defibrillator. Armonk, NY: Futura Publishing Co Singer I, Barold SS, Camm AJ, Eds. Nonpharmacological Therapy of Arrhythmias for the 21st Century: The State of the Art. Armonk, NY: Futura Publishing Co Stadler RW, Gunderson BD, Gillberg JM. An Adaptive Interval-Based Algorithm for Withholding ICD Therapy During Sinus Tachycardia. Pace. 2003; 26: Lægehåndbog 11

12 1.1.6 Konformitetserklæring Medtronic erklærer, at dette produktet er i overensstemmelse med kravene i direktiv 1999/5/EF vedrørende radio og telekommunikationsterminaludstyr og direktiv 90/385/EØF vedrørende aktive implanterbare medicinske enheder (AIMD). Med hensyn til yderligere oplysninger bedes De kontakte Medtronic på de telefonnumre og adresser, der er angivet på bagsiden af omslaget Overensstemmelsesdeklaration fra Industry Canada IC ID:3408D- MIMPLANT2 Der gælder følgende to betingelser for brugen: (1) denne enhed må ikke forårsage interferens, og (2) denne enhed skal acceptere interferens, herunder interferens, der kan forårsage uønsket funktion for enheden. Denne enhed må ikke påvirke stationer, der opererer i MHz-båndet i meteorologiske, meteorologiske satellit- og jordforskningssatellit-tjenester, og skal acceptere enhver modtaget interferens, herunder interferens, der kan forårsage uønsket funktion Forklaring på symboler Følgende liste over symboler og forkortelser gælder for en række forskellige produkter. Læs mærkaterne på emballagen for at se, hvilke af disse der gælder for dette produkt. Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater Symbol Forklaring Conformité Européenne (Europæisk standard). Dette symbol betyder, at enheden fuldt ud overholder AIMD-direktiv 90/385/EØF (NB 0123) og R&TTE-direktiv 1999/5/EF. Dette symbol betyder, at enheden fuldt ud overholder standarderne hos Australian Communications and Media Authority (ACMA) og New Zealand Ministry of Economic Development Radio Spectrum Management vedrørende produkter til radiokommunikation. Radio-overensstemmelse. Dette symbol betyder, at telekommunikationsog radiokommunikationsregler i Deres land kan være gældende for dette produkt. Gå venligst til for at få specifikke oplysninger vedrørende overensstemmelse med hensyn til telekommunikations- og radiostandarder for dette produkt i Deres land. Betinget kompatibilitet med MR-scanning. SureScan-stimuleringssystemet er sikkert ved brug i et MR-scanningsmiljø, når det anvendes i overensstemmelse med instruktionerne i den tekniske håndbog til SureScan. Bemærk: Ikke alle enheder er betinget kompatible med MR-scanning. 12 Lægehåndbog

13 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Forsigtig Åbnes her Må ikke bruges, hvis emballagen er beskadiget Må ikke genbruges Steriliseret med ætylenoxid Se brugsanvisningen Gælder kun i USA Fabrikationsdato Fabrikant EC REP Autoriseret repræsentant i EU Sidste anvendelsesdato Partinummer Genbestillingsnummer Serienummer Lægehåndbog 13

14 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Temperaturbegrænsning Adaptiv Pakkens indhold Implantérbar enhed IPG-enhed Belagt (IPG-enhed) ICD-enhed Belagt (ICD-enhed) Enhed for kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) Belagt (CRT-enhed) Dobbeltkammer IPG med kardiel resynkroniseringsterapi (CRT-P) Produktlitteratur Momentnøgle 14 Lægehåndbog

15 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Tilbehør Amplitude/impulsbredde Atriel amplitude/impulsbredde RV-amplitude/-impulsbredde LV-amplitude/-impulsbredde Øverste sporingsfrekvens/laveste frekvens Frekvens Laveste frekvens Sensitivitet Registreret A-V-interval A-V-interval (stimuleret/registreret) Refraktær periode Atriel refraktær periode Lægehåndbog 15

16 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Ventrikulær refraktær periode (PVARP) Post Ventricular Atrial Refractory Period (post-ventrikulær atriel refraktær periode) Polaritet Stimuleringspolaritet (enkeltkammer) Stimuleringspolaritet (dobbeltkammer) LV-stimuleringspolaritet Atriel stimuleringspolaritet RV-stimuleringspolaritet Registreringspolaritet (enkeltkammer) Registreringspolaritet (dobbeltkammer) Atriel sensitivitet Ventrikulær sensitivitet VF-terapier (afgivet/lagret) 16 Lægehåndbog

17 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring VT-terapier V-stimulering/V-V-stimuleringsforsinkelse VT-monitor AT/AF-detektion VT-, VF-detektion VT-, FVT-, VF-detektion AT/AF-terapier VT-, VF-terapier VT-, FVT-terapier (CRT) AT/AF-intervention Burst Burst (CRT) Burst+ Lægehåndbog 17

18 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring 50 Hz Burst A-ramp Ramp (CRT) Ramp+ Ramp+ (CRT) V-ramp AV-ramp Defibrillering V-kardioversion AV-kardioversion FVT-terapier Mode Switch (modusskift) Magnetfrekvens 18 Lægehåndbog

19 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Farlig spænding Active Can TR DR D SR S Tredobbeltkammer frekvensrespons pacemaker Dobbeltkammer frekvensrespons pacemaker Dobbeltkammer pacemaker Enkeltkammer frekvensrespons pacemaker Enkeltkammer pacemaker Bemærk Patientinformationsskærmen i programmeringsenhedens software er ment som et informationsværktøj til slutbrugeren. Brugeren er ansvarlig for nøjagtig indlæsning af patientoplysninger i softwaren. Medtronic giver ingen garanti for nøjagtighed eller fuldstændighed af den patientinformation, som slutbrugere indlæser i patientinformationsskærmen. Medtronic HÆFTER IKKE FOR DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE SKADER ELLER FØLGESKADER PÅ NOGEN TREDJEMAND SOM FØLGE AF ANVENDELSE AF DE PATIENTOPLYSNINGER, DER INDGIVES AF SLUTBRUGERNE I SOFTWAREN. For yderligere oplysninger om patientinformationsskærmen henvises til Afsnit Systembeskrivelse Medtronics Secura VR enkeltkammer implantérbar kardioverter defibrillator (ICD) model er en multiprogrammérbar kardiel enhed, der overvåger og regulerer patientens hjertefrekvens ved at give enkeltkammer rate response bradykardistimulering og ventrikulære takyarytmiterapier. Enheden registrerer den elektriske aktivitet fra patientens hjerte via polerne på den implanterede højre ventrikulære elektrode. Den analyserer så hjerterytmen baseret på valgbare detektionsparametre. Enheden kan automatisk detektere ventrikulære takyarytmier (VT/VF) og giver behandling med defibrillerings-, kardioversions- eller antitakykardi-stimuleringsterapier. Enheden reagerer på bradyarytmier ved at give bradykarditerapi. Lægehåndbog 19

20 Enheden giver også diagnostiske oplysninger og monitoreringsoplysninger, der hjælper med systemevaluering og patientpleje. Enheden har DF4-inline-konnektorer, som gør det muligt at tilslutte en DF4-LLHH- eller DF4-LLHO-elektrode under implantation. DF4-LLHH og DF4-LLHO referer til den internationale standard ISO 27186:2010, hvor elektrodekonnektorens kontakter er defineret som lavvolts (L), højvolts (H) eller åben (O). Elektroder Det elektrodesystem, der anvendes med denne enhed, skal sørge for registrering, stimulering og kardioversions-/defibrilleringsterapier til højre ventrikel (RV). Der må ikke anvendes nogen elektrode sammen med denne enhed, uden at elektrodens og konnektorens kompatibilitet først er kontrolleret. Hvad angår oplysninger om valg og implantation af elektroder til denne enhed, henvises til Afsnit 4.2, Valg og implantation af elektroderne, side 99. Implantérbart enhedssystem Secura VR model sammen med dens stimuleringselektroder og defibrilleringselektroder udgør den implantérbare del af enhedens system. Følgende figur viser hovedkomponenterne, der kommunikerer med det implantérbare enhedssystem. 20 Lægehåndbog

21 Figur 1. Systemets komponenter Programmeringsenheder og software Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 og software anvendes til at programmere denne enhed. Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 med Conexus trådløs telemetri er konstrueret til at give læger og patienter mulighed for en let og effektiv implantation, opfølgning og monitorering. Conexus trådløs telemetri fjerner behovet for at anbringe et programmeringshoved over den implanterede enhed under programmerings- eller monitoreringssessioner. Systemet anvender radiofrekvenstelemetri (RF-telemetri) til trådløs kommunikation mellem den implanterede enhed og programmeringsenheden på hospitalet eller klinikken. Conexus-telemetri fungerer inden for MICS-båndet (Medical Implant Communications Service Band), som er det eneste bånd, der er reserveret til implantérbare medicinske enheder. Anvendelse af MICS-båndet forhindrer interferens fra elektronik i hjemmet, som f.eks. mikrobølgeovne, mobiltelefoner og babyalarmer. Lægehåndbog 21

22 Du skal anvende Conexus-aktivatoren eller programmeringshovedet for at tænde for Conexus-telemetri i en implanteret enhed. Hvis du ikke anvender Conexus-aktivatoren, eller hvis du anvender en programmeringsenhed med trådløs telemetri, vil det være nødvendigt at anvende programmeringshovedet til både at påbegynde og udføre kommunikationen med enheden på klinikken. Under trådløs telemetri forhindres alle andre programmeringsenheder i at kommunikere med eller starte en session med patientens implanterede enhed; på denne måde opretholdes patientens sikkerhed og databeskyttelse. Ligeledes påvirkes andre patienter, der har en implanteret enhed, ikke af nogen kommunikation eller programmering, der måtte forekomme i forbindelse med patientsessionen. Programmeringsenheder fra andre fabrikanter er ikke kompatible med Medtronic-enheder, men vil ikke beskadige Medtronic-enheder. Conexus-aktivator model Medtronic Conexus-aktivator model giver Dem mulighed for at aktivere Conexus trådløs telemetri for implanterede enheder, der understøtter trådløs telemetri. Conexus-aktivatoren anvendes sammen med Medtronic CareLink-programmeringsenheden model 2090 med Conexus-telemetri på hospitalet eller klinikken. Analysator, model 2290 Systemet understøtter brugen af Medtronic CareLink-analysatoren, model 2290, som er tilbehør til Medtronic CareLink-programmeringsenheden. Systemet giver Dem mulighed for at have en enhedssession og en analysatorsession kørende på samme tid, hurtigt at skifte fra den ene til den anden uden at skulle afslutte eller genstarte sessioner samt at sende data fra analysatoren til enhedens programmeringsenhed. Medtronic CareLink-monitor Model 2490C Patienterne anvender model 2490C-monitoren til automatisk at indhente oplysninger fra deres implanterede enhed og kommunikere oplysningerne til deres læge. Monitoren kommunikerer trådløst med patientens enhed og transmitterer oplysninger over en telefonlinje i hjemmet under forudsætning af, at Medtronic CareLink-netværket er til rådighed i patientens lokalområde, Klinikkerne planlægger typisk transmissionerne, medens patienten sover. Monitoren kan også sende alarmer fra enheden til klinikken uden for den planlagte transmissionstid, hvis enheden er blevet programmeret til dette. Patienten interagerer ikke med monitoren, bortset fra at han/hun udfører de indledende opsætningsprocedure. Der henvises til dokumentation for monitoren for oplysninger om tilslutning og anvendelse. PatientLook-indikator, model 2490R PatientLook-indikatoren, model 2490R, er en hjemmemonitor, der automatisk monitorerer patientens implanterede enhed for vigtige ændringer i enhedens og patientens status. Medtronic CareAlert-statuslysene på PatientLook-indikatoren viser patienten, hvornår den implanterede enhed har behov for at blive kontrolleret af patientens læge eller klinik. PatientLook-indikatoren anvender Conexus trådløs kommunikation til at overvåge patientens enhed. Patienter skal installere trådløs 22 Lægehåndbog

23 kommunikation mellem PatientLook-indikatoren og deres enhed, før de første gang anvender PatientLook-indikatoren. Når den indledende opsætning er fuldført, kontrollerer PatientLook-indikatoren automatisk enheden uden nogen assistance fra patienten. Patienter kan på et hvilken som helst tidspunkt manuelt kontrollere deres enhed for eventuelle CareAlert-meddelelser. InCheck Patient Assistant, model 2696 Patienterne kan anvende InCheck Patient Assistant, model 2696, til at starte registrering af kardielle hændelsesdata i enhedens hukommelse. SentryCheck-monitor, model 2697 Patienter kan anvende SentryCheck-monitor, model 2697, for at fastslå status for funktionen OptiVol-væskestatusmonitorering i deres implanterede enhed. Indhold i den sterile pakke Pakken indeholder en implantérbar kardioverter-defibrillator og en momentnøgle. 1.3 Indikationer og anvendelse Hensigten med Secura VR-systemet er at sørge for ventrikulær antitakykardi-stimulering og ventrikulær defibrillering til autmatiseret behandling af livstruende ventrikulære takyarytmier. Før en implantation finder sted, bør patienterne underkastes en komplet hjerteundersøgelse, inkl. en elektrofysiologisk test. Desuden anbefales en elektrofysiologisk evaluering og test af sikkerheden og effektiviteten af de foreslåede takyarytmibehandlinger under og efter implantationen af enheden. 1.4 Kontraindikationer Secura VR-systemet er kontraindiceret til patienter, der oplever takyarytmier med forbigående eller reversible årsager som f.eks, men ikke begrænset til, følgende: akut myokardieinfarkt, medicinforgiftning, drukning, elektrisk stød, elektrolytforstyrrelser, hypoksi eller sepsis. Enheden er kontraindiceret til patienter, som har en implanteret unipolær pacemaker. Lægehåndbog 23

24 2 Advarsler, forholdsregler og mulige bivirkninger 2.1 Generelle advarsler og forholdsregler Sådan undgås stød ved håndteringen Deaktivér takyarytmidetektion under implantation, eksplantation eller postmortem-indgreb. Enheden kan afgive et stød med høj spænding, hvis defibrilleringsterminalerne berøres. Elektrisk isolering under implantation Lad ikke patienten have kontakt med jordforbundet elektrisk udstyr, der kan producere elektrisk lækstrøm under implantationen. Elektrisk lækstrøm kan inducere takyarytmier, der kan resultere i patientens død. Eksternt defibrilleringsudstyr Sørg for at have eksternt defibrilleringsudstyr til rådighed til øjeblikkelig anvendelse, hvis der skulle opstå takyarytmier, eller hvis de bliver fremkaldt bevidst under afprøvningen af enheden i forbindelse med implantationsprocedurerne eller under afprøvning efter implantationen. Elektrodekompatibilitet Man bør ikke anvende en anden producents elektroder, hvis der ikke er påvist kompatibilitet med Medtronics enheder. Hvis en elektrode ikke er kompatibel med en Medtronic-enhed, kan det resultere i manglende registrering af hjerteaktivitet, manglende afgivelse af den nødvendige behandling eller en elektrisk forbindelse med læk eller uregelmæssig kontakt. Den DF4 LLHH kvadripolære konnektorport er ikke kompatibel med elektroderne DF-1 eller IS-1. Der kan kun anvendes en DF4 LLHH eller DF4 LLHO kvadripolær/tripolær elektrode til denne port. 2.2 Eksplantation og bortskaffelse Vær opmærksom på følgende oplysninger angående eksplantering og bortskaffelse af enheden: Aflæs enheden og deaktivér takyarytmidetektion før eksplantering, rensning eller forsendelse af enheden. Dette forhindrer enheden i at afgive uønskede stød. Eksplantér den implanterbare enhed postmortem. I nogle lande er det obligatorisk at eksplantere batteridrevne, implanterbare enheder af miljømæssige årsager. Kontrollér venligst de lokale bestemmelser. Desuden kan enheden eksplodere, hvis den bliver udsat for forbrændings- eller ligbrændingstemperaturer. 24 Lægehåndbog

25 Medtronic implantérbare enheder er kun beregnet til engangsbrug. Eksplanterede enheder må ikke steriliseres og implanteres på ny. Returnér venligst eksplanterede enheder til Medtronic for analyse og bortskaffelse. Se postadresser på bagsiden. 2.3 Vejledning om håndtering og opbevaring Overhold omhyggeligt disse retningslinjer under håndtering og opbevaring af enheden Håndtering af enheden Kontrol af og åbning af emballagen Før den sterile emballage åbnes, skal der kontrolleres visuelt for tegn på beskadigelse, der kan have ophævet indholdets sterilitet. Hvis emballagen er beskadiget Enhedens emballage består af en udvendig bakke og en indvendig bakke. Undlad at anvende enheden eller dens tilbehør, hvis den udvendige emballagebakke er våd, punkteret, åbnet eller beskadiget. Returnér enheden til Medtronic, fordi den sterile emballages beskyttende virkning eller enhedens funktionsevne ikke længere kan betragtes som sikret. Denne enhed er ikke beregnet til at blive gensteriliseret. Sterilisering Medtronic har steriliseret emballagens indhold med etylenoxid før afsendelse. Denne enhed er kun til engangsbrug og ikke beregnet til resterilisering. Enhedens temperatur Lad enheden opnå stuetemperatur, før den programmeres eller implanteres. Når enhedens temperatur befinder sig over eller under stuetemperatur, kan det påvirke enhedens indledende funktion. Hvis enheden tabes Enheden må ikke implanteres, hvis den har været tabt på en hård overflade fra en højde på 30 cm eller mere, efter at den er blevet taget ud af emballagen. Kan anvendes til og med Implantér ikke enheden efter datoen for Kan anvendes til og med, da batteriets levetid kan være reduceret. Kun til engangsbrug En eksplanteret enhed må ikke resteriliseres og reimplanteres Opbevaring af enheden Undgå, at enheden kommer i nærheden af magneter For at undgå beskadigelse af enheden skal den opbevares i et rent rum og på god afstand af magneter samt udstyr, der indeholder magneter, og kilder til elektromagnetisk interferens. Temperaturgrænser Opbevar og transportér pakken mellem 18 C og +55 C. Elektrisk nulstilling kan forekomme ved temperaturer under 18 C. Enhedens levetid kan være nedsat, og ydeevnen kan påvirkes ved temperaturer over +55 C. Lægehåndbog 25

26 2.4 Evaluering og tilslutning af elektrode Der henvises til de tekniske manualer for elektroder med hensyn til specifikke instruktioner og forholdsregler vedrørende elektrodehåndtering. Sekskantnøgle Der må ikke benyttes andre momentnøgler end den, der følger med enheden. Momentnøglen er udviklet til at forebygge beskadigelse af enheden, hvis en sætskrue strammes for meget. Andre momentnøgler (f.eks. en sekskantnøgle med blåt håndtag eller en retvinklet sekskantnøgle) har momentegenskaber, der er større end elektrodekonnektoren kan tåle. Elektrodeforbindelse Følgende oplysninger bør tages i betragtning, når elektroden og enheden forbindes: Sæt hætte på ubenyttede elektroder, for at undgå at der sendes elektriske signaler. Kontrollér elektrodeforbindelsen. En løs elektrodeforbindelse kan resultere i utilstrækkelig registrering og manglende afgivelse af arytmiterapi. Elektrodeimpedans Tag følgende information om elektrodeimpedans i betragtning, når elektrodesystemet evalueres: Kontrollér, at defibrilleringselektrodens impedans er mere end 20 Ω. En impedans på mindre end 20 Ω kan beskadige enheden eller forhindre afgivelse af højvoltsterapi. Før måling af elektrisk effektivitet eller defibrilleringseffektivitet skal genstande af ledende materiale, som f.eks. guidewire, holdes væk fra alle elektroder. Metalgenstande, som f.eks. guidewires, kan kortslutte en enhed og elektrode, hvilket kan få den elektriske strøm til at gå uden om hjertet og muligvis beskadige enheden og elektroderne. Patchelektroder Pas på ikke at folde, ændre eller fjerne nogen del af patchelektroden. Dette kan forringe elektrodens funktion eller levetid. 2.5 Enhedens funktion Tilbehør Anvend kun denne enhed med tilbehør, sliddele og engangsemner, der er blevet testet ifølge tekniske standarder og fundet sikre af en godkendt prøveanstalt. Afladning af batteriet Overvåg nøje batteriets levetid ved at kontrollere batterispænding og udskiftningsindikatorer. Batteriafladning vil i sidste ende bevirke, at enheden ikke kan fungere. Kardioversion og defibrillering er højenergiterapier, der forkorter batteriets levetid. Et meget stort antal opladningscyklusser afkorter også batteriets levetid. Opladningskreds timeout eller opladningskreds inaktiv Kontakt en Medtronic-repræsentant og udskift ICD-enheden øjeblikkeligt, hvis programmeringsenheden viser en meddelelse om opladningskreds timeout eller 26 Lægehåndbog

27 opladningskreds inaktiv. Hvis denne meddelelse vises, er højvoltsterapier ikke tilgængelige hos patienten. Sideløbende pacemakeranvendelse Hvis en separat pacemaker benyttes sideløbende med ICD en, skal man kontrollere, at ICD en ikke registrerer pacemakerens stimuleringsimpulser, da en sådan registrering kan påvirke ICD ens detektering af takyarytmier. Programmér pacemakeren til at afgive stimuleringsimpulserne med intervaller, der er længere end ICD-intervallerne for takyarytmidetektion. Enhedens statusindikatorer Hvis én eller flere af enhedens statusindikatorer (f. eks. elektrisk nulstilling) vises på programmeringsenheden efter interrogering af enheden, skal der øjeblikkeligt gives besked til en Medtronic-repræsentant. Hvis disse statusindikatorer vises, er der muligvis ikke nogen terapier til rådighed for patienten. Elektrisk nulstilling Elektrisk nulstilling kan forårsages af eksponering for temperaturer under 18 C eller stærke elektromagnetiske felter. Råd patienterne til at undgå stærke elektromagnetiske felter. Overhold temperaturgrænserne for opbevaring for at undgå, at enheden udsættes for kolde temperaturer. Hvis der forekommer en delvis nulstilling, genoptages stimulering i den programmerede modus med mange af de programmerede indstillinger i behold. Hvis der forekommer en fuldstændig nulstilling, fungerer enheden i VVI-modus med 65 min -1, Elektrisk nulstilling angives af en advarsel på programmeringsenheden, der vises straks efter interrogering. For at genoprette enheden til den tidligere funktion skal den programmeres igen. Giv besked til en Medtronic-repræsentant, hvis der er forekommet en elektrisk nulstilling. Indikator for End of Service (EOS) (anvendelsesslut) Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi korrekt. Kontroltest Tag følgende information i betragtning ved udførelse af kontroltest af enheden. Hold eksternt defibrilleringsudstyr parat i nærheden for øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige spontane eller inducerede takyarytmier under test af enheden. Ændringer i patientens tilstand, medicinkur og andre faktorer kan ændre defibrilleringstærsklen (DFT), hvilket kan forhindre enheden i at afslutte patientens takyarytmier efter operationen. Vellykket ophør af ventrikelflimmer eller ventrikulær takykardi under implantationsindgrebet er ingen sikkerhed for, at takyarytmier kan afsluttes efter operationen. Højere energi end programmeret Enheden kan afgive en terapi med højere energi end programmeret, hvis den tidligere blev opladet til en højere energi, og ladningen forbliver på kondensatorerne. Magneter Placeres en magnet over enheden, afbrydes takyarytmidetektionen, men bradykardibehandlingen ændres ikke. Hvis De anbringer et programmeringshoved over Lægehåndbog 27

28 enheden under en session med trådløs telemetri, afbryder magneten i programmeringshovedet altid takyarytmidetektion. Hvis De anbringer et programmeringshoved over enheden og etablerer en session med ikke-trådløs telemetri, suspenderes takyarytmidetektion ikke. Stimulerings- og registreringssikkerhedsmarginer Elektrodemodning kan forårsage, at registreringsamplituder bliver reduceret, og stimuleringstærskler bliver forøget, hvilket kan resultere i manglende registrering eller tab af stimuleringssvar. Sørg for en tilstrækkelig sikkerhedsmargin, når der vælges værdier til stimuleringsamplitude, stimuleringsimpulsbredde og sensitivitetsparametre. Patientsikkerhed under en session med trådløs telemetri Sørg for at have valgt den rigtige patient, før der fortsættes med en patientsession med trådløs telemetri. Oprethold visuel kontakt med patienten under hele sessionen. Hvis man vælger en forkert patient og går videre med sessionen, kan man ved et uheld programmere patientens enhed til forkerte indstillinger. Programmeringsenheder Anvend kun Medtronic programmeringsenheder og applikationssoftware til at kommunikere med enheden. Programmeringsenheder og software fra andre producenter er ikke kompatible med Medtronic-enheder. Rate response modi (frekvensrespons modus) Rate response modi kan være kontraindiceret hos patienter, der ikke kan tåle frekvenser, der ligger over den programmerede laveste frekvens. Rate response modi kan forårsage ubehag for disse patienter. RV Capture Management (håndtering af RV-stimuleringssvar) RV Capture Management programmerer ikke RV-udgangssignaler til værdier, der ligger over 5,0 V eller 1,0 ms. Har patienten behov for en RV-stimuleringsimpuls på mere end 5,0 V eller 1,0 ms, skal RV-amplitude og impulsbredden programmeres manuelt. Hvis en elektrode løsner sig delvist eller fuldstændigt, kan RV Capture Management muligvis ikke forhindre tab af stimuleringssvar. Fabriksindstillede værdier De fabriksindstillede værdier eller nominelle værdier må kun benyttes for stimuleringsamplitude og sensitivitet, hvis det er blevet fastslået, at værdierne giver tilstrækkelige sikkerhedsmargener for patienten. Twiddlers syndrom Twiddlers syndrom, nogle patienters tendens til at manipulere med enheden efter implantationen, kan forårsage, at stimuleringsfrekvensen forøges midlertidigt, hvis enheden er programmeret i rate respons modus Pacemaker-afhængige patienter OVO stimuleringsmodus Stimulering er deaktiveret under OVO-modus. Programmér ikke OVO-modus hos pacemaker-afhængige patienter. Brug i stedet test for underliggende egenrytme for at skaffe en kort periode uden stimuleringssupport. 28 Lægehåndbog

29 Test for underliggende egenrytme Vær forsigtig ved brug af test for underliggende egenrytme til inhibering af stimulering. Patienten er uden stimulering, når stimuleringen er inhiberet. 2.6 Risici ved medicinsk behandling Elektronisk røntgensnitfotografering (CT-scanning) Hvis patienten får foretaget en CT-scanning, og enheden ikke er direkte i CT-scanningens røntgenstråle, påvirkes enheden ikke. Hvis enheden er direkte i CT-scanningens røntgenstråle, kan der forekommer fejlregistrering i den periode, hvor enheden befinder sig i strålen. Hvis enheden befinder sig i strålen i mere end 4 s, skal man træffe hensigtsmæssige forholdsregler for patienten, såsom at aktivere en asynkron tilstand for pacemaker-afhængige patienter eller aktivere en ikke-stimulerende tilstand for patienter, der ikke er pacemaker-afhængige, og deaktivere takykardidetektionsfunktionen. Disse forholdsregler forhindrer falsk inhibering og falsk sporing. Når CT-scanningen er fuldført, skal man genoprette enhedens parametre og aktivere takykardidetektionsfunktionen. Diatermi Folk med metalimplantater, som f.eks. pacemakere, implanterbare kardioverter defibrillatorer (ICD er) og medfølgende elektroder bør ikke modtage diatermibehandling. Interaktionen mellem implantatet og diatermien kan forårsage vævsbeskadigelse, flimmer eller beskadigelse af enhedens komponenter, hvilket kan resultere i alvorlige skader, tab af terapi og/eller behov for omprogrammering eller udskiftning af enheden. Elektrokirurgi Elektrokirurgisk kautering kan medføre ventrikulære takyarytmier og fibrillering eller forårsage funktionssvigt. Hvis elektrokirurgi ikke kan undgås, skal følgende forholdsregler træffes for at minimere komplikationer: Sørg for at have midlertidigt stimulerings- og defibrilleringsudstyr til rådighed. Til pacemaker-afhængige patienter skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når elektrokirugiindgrebet er fuldført, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Suspendér takyarytmidetektion ved hjælp af en magnet, eller deaktivér detektion af takyarytmi ved hjælp af programmeringsenheden. Når elektrokirurgiindgrebet er fuldført, skal magneten fjernes, eller programmeringsenheden anvendes til at aktivere takyarytmidetektion. Brug et bipolært elektrokirurgisk system, hvis det er muligt. Hvis der anvendes unipolær elektrokirurgi, skal jordelektroden placeres således, at strømmen ikke føres gennem eller i nærheden af enheden og elektrodesystemet. Strømbanen bør være mindst 15 cm væk fra enheden og elektrodesystemet. Lægehåndbog 29

30 Undgå direkte kontakt mellem det elektrokirurgiske udstyr og den implanterede enhed eller de implanterede elektroder. Direkte kontakt kan beskadige enheden eller elektroderne. Brug korte, periodisk tilbagevendende og uregelmæssige strømstød ved de laveste, klinisk hensigtsmæssige energiniveauer. Ekstern defibrillering Ekstern defibrillering kan beskadige den implanterede enhed. Ekstern defibrillering kan også forhøje stimuleringstærsklerne midlertidigt eller permanent eller beskadige myokardiet midlertidigt eller permanent, hvor elektroden er i kontakt med vævet. Strøm gennem enheden og elektroden kan minimeres ved at træffe følgende forholdsregler: Anvende den laveste, klinisk hensigtsmæssige defibrilleringsenergi. Anbring defibrillerings-patchelektroderne eller defibrilleringselektroderne i en afstand på mindst 15 cm fra enheden. Anbring defibrillerings-patchelektroderne eller defibrilleringselektroderne vinkelret på enheden og elektrodesystemet. Hvis der afgives en ekstern defibrillering inden for 15 cm af enheden, bør man kontakte en Medtronic-repræsentant. Litotripsi Litotripsi kan beskadige enheden permanent, hvis den er i fokuspunktet for litotripsistrålen. Hvis der skal udføres litotripsi, skal følgende forholdsregler træffes: Deaktivér takyarytmidetektion ved hjælp af programmeringsenheden. Når litotripsiproceduren er fuldført, skal takyarytmidetektion aktiveres. Til pacemaker-afhængige patienter skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når litotripsiproceduren er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Hold fokuspunktet for litotripsistrålen mindst 2,5 cm fra den implanterede enhed. Magnetisk resonanstomografi (MRI) Magnetisk resonanstomografi (MR-scanning) må ikke anvendes på patienter, som har denne enhed implanteret. MR-scanning kan inducere strøm på implanterede elektroder, hvilket potentielt kan medføre vævsskade og induktion af takyarytmier. MR-skanning kan desuden beskadige enheden. Medicinsk behandling, der har indflydelse på enhedens drift De elektrofysiologiske egenskaber i en patients hjerte kan ændre sig med tiden, specielt hvis patientens medicinske behandling er ændret. Som et resultat af ændringerne kan programmerede behandlinger blive ineffektive og muligvis farlige for patienten. Aftal regelmæssige kontrolbesøg for at overvåge de programmerede terapiers egnethed. 30 Lægehåndbog

31 Radiofrekvens (RF) ablation En radiofrekvens-ablationsprocedure kan forårsage, at enheden ikke fungerer ordentligt eller bliver beskadiget. Risici i forbindelse med radiofrekvensablation kan minimeres ved at træffe følgende forholdsregler: Sørg for at have midlertidigt stimulerings- og defibrilleringsudstyr til rådighed. Programmér stimuleringsmodus for at minimere virkningen af fejlregistrering ved stimulering (f.eks. falsk sporing eller falsk inhibering). Til pacemaker-afhængige patienter skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Til patienter, som ikke er pacemaker-afhængige, skal enheden programmeres til en ikke-stimulerende modus. Når ablationsproceduren er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Suspendér takyarytmidetektion ved hjælp af en magnet, eller deaktivér detektion af takyarytmi ved hjælp af programmeringsenheden. Når ablationsproceduren er fuldført, skal magneten fjernes, eller programmeringsenheden skal anvendes til at aktivere takyarytmidetektion. Undgå direkte kontakt mellem ablationskateteret og det implanterede system. Jordelektroden skal placeres således, at strømmen ikke føres gennem eller i nærheden af enheden og elektrodesystemet. Strømbanen bør være mindst 15 cm væk fra enheden og elektrodesystemet. Strålebehandling og fejlregistrering Hvis patienten får foretaget strålebehandling, kan enheden fejlagtigt registrere direkte eller spredt stråling som hjerteaktivitet under hele proceduren. Træf følgende forholdsregler for at minimere komplikationer: Suspendér takyarytmidetektion ved hjælp af en magnet, eller deaktivér detektion af takyarytmi ved hjælp af programmeringsenheden. Når strålebehandlingen er fuldført, skal magneten fjernes, eller programmeringsenheden skal anvendes til at aktivere takyarytmidetektion. Når det gælder pacemaker-afhængige patienter, skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når strålebehandlingen er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Strålebehandling og beskadigelse af enheden Enheden må ikke udsættes for høje doser af direkte eller spredt stråling. En akkumuleret strålingsdosis på enhedens kredsløb over 5 Gy kan beskadige enheden, men skaden er muligvis ikke påviselig med det samme. Beskadigelsen kan vise sig på forskellig vis, herunder øget strømforbrug, som fører til forkortet levetid for enheden eller et skift i registreringsydelse. Hvis strålebehandling af patienten er påkrævet fra en hvilken som helst kilde, må enheden ikke udsættes for stråling, der overstiger en akkumuleret dosis på 5 Gy. Anvend hensigtsmæssig afskærmning eller andre forholdsregler for at begrænse enhedens eksponering. Den akkumulerede dosis fra diagnostisk røntgen, CT-scanning eller fluoroskopi-udstyr er normalt ikke tilstrækkelig til at forårsage beskadigelse af enheden. Lægehåndbog 31

32 Den akkumulerede dosis på enheden fra tidligere eksponeringer for patienter, der får foretaget mange strålebehandlinger, bør tages i betragtning. Strålebehandling og funktionsfejl Udsættelse af enheden for direkte eller spredte neutroner kan medføre elektrisk nulstilling af enheden, fejl i enhedens funktion, fejl i diagnostiske data eller tab af diagnostiske data. For at bidrage til at nedsætte risikoen for elektrisk nulstilling af enheden på grund af udsættelse for neutroner skal man give strålebehandling med anvendelse af fotonstråle-energier, der er mindre end eller lig med 10 MV. Brug af en konventionel røntgenafskærmning under strålebehandling beskytter ikke enheden mod påvirkning fra neutroner. Hvis fotonstråle-energier overstiger 10 MV, anbefaler Medtronic, at enheden interrogeres lige efter strålebehandlingen. En elektrisk nulstilling kræver omprogrammering af enhedens parametre. Elektronstrålebehandlinger forårsager ikke elektrisk nulstilling af enheden. Terapeutisk ultralyd Udsæt ikke enheden for terapeutisk ultralyd. Terapeutisk ultralyd kan forårsage permanent beskadigelse af enheden. 2.7 Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø Mobiltelefoner Enheden indeholder et filter, der forhindrer de fleste transmissioner fra mobiltelefoner i at interagere med enhedens drift. For yderligere at minimere muligheden for samspil skal patienten instrueres i at tage følgende forholdsregler: Oprethold en minimumsafstand på 15 cm mellem enheden og mobiltelefonen, også når mobiltelefonen ikke er tændt. Oprethold en minimumsafstand på 30 cm mellem enheden og enhver antenne, der sender med over 3 W. Hold mobiltelefonen for det øre, der er længst fra enheden. Denne enhed er blevet testet i henhold til standarderne EN :2008 og ANSI/AAMI PC-69:2007 for at sikre kompatibilitet med mobiltelefoner og andre håndholdte sendere med tilsvarende effekt. Ovennævnte transmissionsteknologier repræsenterer størstedelen af mobiltelefoner verden over. Kredsløbene i denne enhed er blevet designet til at eliminere alle væsentlige påvirkninger fra mobiltelefoner under normale betingelser. Elektromagnetisk interferens (EMI) Instruér patienter om at undgå enheder, der genererer kraftig EMI. Elektromagnetisk interferens kan resultere i afgivelse af unødvendig terapi. Elektromagnetisk interferens kan også medføre, at enheden fungerer forkert eller bliver beskadiget. Patienten skal flytte sig væk fra kilden til EMI eller slukke for kilden, da 32 Lægehåndbog

33 dette som regel får enheden til at vende tilbage til normal funktionsmåde. EMI kan udsendes fra følgende kilder: højspændingsledninger kommunikationsudstyr som f.eks. mikrobølgesendere, lineære effektforstærkere eller kraftige amatørsendere kommercielt elektrisk udstyr som f.eks. lysbuesvejseapparater, induktionsovne eller modstandssvejsemaskiner Husholdningsapparater, som er i normal stand og har korrekt jordforbindelse, frembringer sædvanligvis ikke tilstrækkelig EMI til at forstyrre enhedens funktion. Midlertidige forstyrrelser er forekommet i forbindelse med elektrisk håndværktøj eller elektriske barbermaskiner, hvis de bruges lige over implanteringsstedet. Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres til minimum (den meste sensitive) indstillingen på 0,15 mv. Elektronisk overvågning af varer (EAS - electronic article surveillance) Udstyr til elektronisk overvågning af varer, som f.eks. forebyggelsessystemer mod butikstyveri, kan indgå i et samspil med den implanterede enhed og forårsage afgivelse af uhensigtsmæssig terapi. Råd patienterne til at gå direkte gennem et EAS-system og til ikke at befinde sig i nærheden af et EAS-system i længere tid end nødvendigt. Statiske magnetfelter Patienter bør undgå udstyr eller situationer, hvor de bliver udsat for statiske magnetfelter større end 10 gauss eller 1 mt. Statiske magnetfelter kan suspendere takyarytmidetektion. Statiske magnetfelter omfatter blandt andet, men er ikke begrænset til, stereohøjttalere, bingostave, magnetiske opsamlingsværktøjer, magnetiske skilte eller magnetiske terapiprodukter. 2.8 Mulige komplikationer De mulige bivirkninger forbundet med brugen af transvenøse elektroder og stimuleringssystemer omfatter, men er ikke begrænset til, følgende hændelser: acceleration af takyarytmier (forårsaget af enheden) luftemboli blødning kroppens afstødningsfænomener, inklusive lokale vævsreaktioner hjertedissektion perforering af hjertet hjertetamponade Lægehåndbog 33

34 kronisk nervebeskadigelse konstriktiv pericarditis død migrering af enheden endocarditis erosion overdrevet fibrøst vævsvækst udstødelse flimmer eller andre arytmier væskeophobning dannelse af hæmatomer/seroma eller cyster hjerteblok ruptur af hjerte- eller venevæg hæmothorax infektion keloid-dannelse slid på og afbrydelse af elektroder elektrodemigrering/-dislokering mulig død på grund af manglende terapi muskel- og/eller nervestimulering myokardiebeskadigelse myokardiel irritabilitet myopotentiel registrering perikardiel effusion perikardielle gnidningslyde pneumothorax dårlig tilslutning af elektroden til enheden, hvilket kan medføre over- eller underregistrering eller ophør af behandling tærskelforhøjelse tromboemboli 34 Lægehåndbog

35 trombose vævsnekrose beskadigelse af hjerteklap (især i forbindelse med svage hjerter) veneokklusion veneperforering Yderligere mulige bivirkninger forbundet med brugen af ICD-enhedens systemer omfatter, men er ikke begrænset til, følgende hændelser: uhensigtsmæssige stød mulig død på grund af manglende defibrillering shuntstrøm eller isolering af myokardiet under defibrillering Patienter, som modtager hyppige stød på trods af medicinsk behandling, kan udvikle psykologisk intolerance over for et ICD-system, som kan omfatte følgende tilstande: afhængighed depression frygt for, at batteriet skal løbe tørt før tid frygt for stød ved bevidsthed frygt for, at enhedens evne til at afgive stød kan gå tabt forestillet stød (fantomstød) Lægehåndbog 35

36 3 Anvendelse af programmeringsenheden 3.1 Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden De kan etablere telemetri mellem enheden og programmeringsenheden ved at anvende enten en trådløs telemetrimodus eller en ikke-trådløs telemetrimodus. Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 med Conexus-telemetri understøtter patientsessioner med brug af enten Conexus trådløs telemetri eller ikke-trådløs telemetri ved hjælp af et programmeringshoved. Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 understøtter patientsessioner med ikke-trådløs telemetri ved hjælp af et programmeringshoved. Der henvises til brugsanvisningen til programmeringsenheden for information om klargøring af programmeringsenheden til en patientsession Brug af Conexus-telemetri Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 med Conexus-telemetri er konstrueret til at give læger og patienter mulighed for en lettere og mere effektiv implantation og opfølgning. Dette system anvender radiofrekvenstelemetri (RF-telemetri) til trådløs kommunikation mellem den implanterede enhed og programmeringsenheden på hospitalet eller klinikken. Conexus-telemetri fungerer inden for MICS-båndet (Medical Implant Communications Service Band), som er det eneste bånd, der er reserveret til implantérbare medicinske enheder. Anvendelse af MICS-båndet forhindrer interferens fra elektronik i hjemmet, som f.eks. mikrobølgeovne, mobiltelefoner og babyalarmer. Conexus-telemetri fjerner behovet for at anbringe et programmeringshoved over den implanterede enhed under programmerings- og opfølgningssessioner. Ved implantationen giver systemet mulighed for at programmere enheden, uden at der behøver at være et programmeringshoved i det sterile område. Se Figur Lægehåndbog

37 Figur 2. Brug af Conexus-telemetri ved implantation Under programmerings- og opfølgningssessioner giver systemet mulighed for trådløs kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Se Figur 3. Lægehåndbog 37

38 Figur 3. Brug af Conexus-telemetri under opfølgning Overvejelser i forbindelse med anvendelse af Conexus-telemetri Når man har startet en patientsession ved brug af enten trådløs eller ikke-trådløs telemetri, skal man afslutte sessionen, før det er muligt at skifte mellem de to typer telemetri. Programmeringsenheden virker ikke på én og samme tid med begge former for telemetri, trådløs og ikke-trådløs Sådan aktiveres trådløs telemetri For at bruge Conexus-telemetri i en patientsession skal man aktivere trådløs telemetri i både programmeringsenheden og enheden. For at aktivere trådløs telemetri i programmeringsenheden skal man tænde programmeringsenheden. Programmeringsenheden starter og viser skærmen Find Patient. Vælg afkrydsningsfeltet Allow wireless communication (tillad trådløs kommunikation) på skærmen Find Patient. Programmeringsenheden søger aktivt efter kompatible aktiverede enheder i en afstand af op til 2 m mellem enhederne og programmeringsenheden. For at aktivere trådløs telemetri i enheden skal man kortvarigt anbringe programmeringshovedet eller Conexus-aktivator over enheden, indtil enheden er identificeret. 38 Lægehåndbog

39 Ved aktivering søger programmeringsenheden efter aktiverede enheder inden for telemetriens dækningsområde. Hvis en enhed registrerer et signal fra programmeringsenheden, sender den et signal til programmeringsenheden og forbliver aktiv i 15 min. Programmeringsenheden etablerer derefter kommunikation med enheden. Skærmen Find Patient vises i mindst 5 min. Hvis programmeringsenhedens berøringspen ikke anvendes inden for 5 min, lukkes Find Patient-vinduet, og skærmen Vælg Model vises Sådan anvendes Find Patient-vinduet. Programmeringsenheden oplister i Patient Name-listen på skærmen Find Patient alle patienter med implantérbare enheder, der er aktiveret for trådløs kommunikation, og som befinder sig inden for telemetriens dækningsområde. Patienterne oplistes i den rækkefølge, hvori de blev fundet af programmeringsenheden. Listen opdateres med mellemrum, så den omfatter patienter med nyligt aktiverede enheder, og således at patienter fjernes, hvis deres implantérbare enhed ikke længere er aktiv. Dog ændres visningsrækkefølgen for de resterende patienter ikke. Find Patient-vinduet oplister patienter, hvis session ikke er påbegyndt, eller er hvis session er afsluttet Sådan kontrolleres pålidelig telemetri mellem enheden og programmeringsenheden Vellykket interrogering eller programmering af enheden bekræfter, at der er forekommet pålidelig telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. Når der første gang under en session etableres trådløs telemetri, ændres statusindikatoren for telemetri i øverste venstre hjørne af programmeringsenhedens opgavelinje fra ikonet for programmeringsenhed til ikonet for trådløs telemetri; sidstnævnte vises i Figur 4. Figur 4. Ikon for trådløs telemetri på opgavelinjen 1 Ikon for trådløs telemetri Indikatorlinjen ud for ikon for trådløs telemetri viser styrken på det trådløse kommunikationssignal. Kontrollér, at mindst 3 af de grønne lys er tændt på indikatorlinjen for at sikre, at pålidelig telemetri er blevet etableret mellem den implanterede enhed og programmeringsenheden. Lægehåndbog 39

40 Sådan opretholdes pålidelig telemetri. Man kan forvente pålidelig trådløs telemetri mellem den implanterede enhed og programmeringsenheden i almindelige konsultationer eller på operationsstuer. Hvis enheden og programmeringsenheden er i nærheden af andet elektrisk udstyr, er systemet konstrueret til at opretholde effektiv kommunikation ved afstande på op til 2 m mellem enheden og programmeringsenheden. Systemet burde ikke interferere med andet elektronisk udstyr i området. Hvis man har problemer med at opretholde konstant og pålidelig telemetri mellem en patients implanterede enhed og programmeringsenheden, kan man foretage en eller flere af følgende handlinger for at forøge antallet af grønne indikatorlys, der lyser i statusindikatoren for telemetri: Justér vinklen på programmeringsskærmen. Telemetriantennen er en del af programmeringsenhedens skærmstruktur, så selv små ændringer af skærmens position kan forbedre telemetriforbindelsen. Flyt programmeringsenheden, så der er relativ tomt mellem programmeringsenhedens skærm og patienten. Den bedste position opnås ved at placere programmeringsenheden mellem en selv og patienten, så man ser på skærmen, og patienten er på den anden side af skærmen med front mod en selv og programmeringsenheden. Gør afstanden mellem programmeringsenheden og patienten mindre. Signalstyrken kan være stærkere, når enheden er placeret i patienten, end hvis enheden er i emballagen. Flyt eventuelle kilder til elektromagnetisk interferens (EMI), der kan påvirke telemetrisignalet. Hvis en session ved et uheld afbrydes af elektrisk interferens, vil programmeringsenheden i de næste 5 min forsøge på at genetablere kommunikation med enheden. Hvis kommunikationen mellem enheden og programmeringsenheden ikke genoprettes i løbet af de 5 minutter, skal man benytte Conexus-aktivatoren eller programmeringshovedet til at genaktivere trådløs telemetri i enheden for at genoptage sessionen eller starte en ny session. 40 Lægehåndbog

41 Bemærk: Hvis man vil anvende Holter-telemetri til at sende EGM og markørkanaldata under en Conexus-telemetrisession, skal man først aktivere Standbytilstand Sikkerhed under pauser i en session Hvis De eller patienten kommer uden for programmeringsenhedens umiddelbare nærhed i et stykke tid, har systemet 2 niveauer af sikkerhedsfunktioner under pauser i en session til beskyttelse imod utilsigtet programmering. Under opfølgning gælder, at systemet efter 2 min uden aktivitet fra programmeringsenhedens side (ingen brug af knapper på skærmen) vil vise patientens navn eller ID-nummer og enhedsinformation og vil kræve, at De bekræfter, at De har den rigtige patient til opfølgning, før De kan afvikle en programmeringskommando. De vil i den periode stadigvæk kunne kommunikere med programmeringsenheden, men De vil være nødt til at bekræfte eventuelle ordrer vedrørende programmering eller interrogering af enheden. I en implantations- eller en opfølgningssession gælder, at enheden efter 2 timer uden aktivitet på programmeringsenheden (ingen brug af skærmknapper) vil gå i Standby. Standbytilstand Systemet har en Standbytilstand til situationer, hvor der er planlagt en periode med inaktivitet under en patientsession. I Standby fungerer enheden på en måde, der svarer til, at man ved ikke-trådløs telemetri fjerner programmeringshovedet fra enheden. Direkte kurver er slået fra, og programmeringsenhedens statusindikator for telemetri viser, at der ikke er nogen telemetriforbindelse. Der opretholdes kommunikation på lavt niveau mellem enheden og programmeringsenheden. I Standbytilstand er programmeringsenhedens funktioner begrænsede. Når systemet er i Standby, er det muligt at starte en session med enheden, enten ved hjælp af den aktuelle programmeringsenhed eller en anden. Hvis der anvendes en anden programmeringsenhed til at åbne en session med enheden, skal sessionen med den aktuelle programmeringsenhed afsluttes først, da enheden kun kan være i en session med én programmeringsenhed ad gangen. Før man forsøger på at programmere, interrogere eller udføre tests eller nødfunktioner, skal man bekræfte, at den session, man påbegynder, foretages med den tilsigtede patient. Hvis det ønskes, kan man aktivere og deaktivere Standby manuelt. Hvis man vil aktivere Standbytilstanden, skal man vælge ikonet for trådløs telemetri i øverste venstre hjørne af programmeringsenhedens skærm. For at deaktivere Standbytilstanden skal man igen vælge ikonet for trådløs telemetri i øverste venstre hjørne af programmeringsenhedens skærm eller anbringe enten Conexus-aktivatoren eller programmeringsenhedens hoved over enheden. Efter 5 min i Standby deaktiveres trådløs telemetri i enheden, hvorefter den skal genaktiveres ved hjælp af enten Conexus-aktivatoren eller programmeringshovedet. Lægehåndbog 41

42 Bemærk: Standby deaktiveres også, når brugeren forsøger at programmere parametre, at interrogere enheden eller at udføre tests eller nødfunktioner. Programmeringsskærmen viser advarselsskærmen Verify Patient (kontrollér patient). For at deaktivere Standby og vende tilbage til patientsessionen skal man kontrollere, at sessionen vedrører den tilsigtede patient, sætte mærke i afkrydsningsboksen Allow wireless communication (tillad trådløs kommunikation) og vælge [Continue] (fortsæt) Sådan opretholdes patientsikkerhed og datasikkerhed For at opretholde patientens sikkerhed og databeskyttelse under en session med trådløs telemetri udelukkes alle andre programmeringsenheder fra at kommunikere med eller starte en session med patientens implanterede enhed. Tilsvarende udelukkes implanterede enheder i andre patienter fra enhver kommunikation eller programmering, der måtte forekomme under patientsessionen. Under brug af trådløs telemetri vises patientens navn i kommandolinjen på programmeringsenhedens skærm. For yderligere oplysninger om kommandolinjen se Afsnit 3.3, Skærmfunktioner, side 49. Hvis patientens navn ikke er blevet angivet, vises ID-nummeret. Hvis patientens navn og ID-nummer ikke er angivet, så vises (Patient name not entered) (Patientnavn ikke indtastet) på kommandolinjen. Indtast patientens navn og ID-nummer så tidligt som muligt, så det kan hjælpe med til at identificere patienten under brug af trådløs telemetri Anvendelse af ikke-trådløs telemetri Man kan enten anvende Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 med Conexus-telemetri i ikke-trådløs telemetrimodus eller Medtronic CareLink-programmeringsenhed model Det er også nødvendigt at anvende et Medtronic-programmeringshoved model 2067 eller 2067L i denne tilstand. Når man har startet en patientsession ved hjælp af ikke-trådløs telemetri, skal man afslutte sessionen, før det er muligt at skifte til trådløs telemetri. 42 Lægehåndbog

43 Sådan etableres ikke-trådløs telemetri Hvis man anvender Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 med Conexus-telemetri, men vælger at bruge den i den ikke-trådløse modus, skal man sikre sig, at afkrydsningsfeltet Allow wireless communication (tillad trådløs kommunikation) ikke er valgt i vinduet Find Patient (find patient). Dette forhindrer programmeringsenheden i at påbegynde en trådløs telemetrisession. Hvis man anvender en Medtronic Care Link-programmeringsenhed model 2090, der ikke har Conexus-telemetri, vises afkrydsningsfeltet ikke i vinduet Find Patient (find patient). Placér programmeringshovedet over enheden for at etablere ikke-trådløs telemetri mellem programmeringsenheden og enheden. Vellykket interrogering eller programmering af enheden bekræfter, at der er forekommet pålidelig kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Når der første gang etableres ikke-trådløs telemetri i en session, viser telemetristatusindikatoren i øverste venstre hjørne på programmeringsenhedens opgavelinje ikonet for programmeringshovedet som vist i Figur 5. Figur 5. Ikon for programmeringshoved på opgavelinjen 1 Ikon for programmeringshoved Bemærk: Programmeringshovedet indeholder en magnet, der kan suspendere takyarytmidetektion. Når telemetri mellem enheden og programmeringsenheden er etableret, bliver detektion ikke suspenderet. Når programmeringshovedet er placeret over enheden, og der er etableret telemetri, bliver det ravgule lys på programmeringshovedet slukket, og 1 eller flere af de grønne indikatorlys på programmeringshovedet lyser op. Man kan finde den optimale position for programmeringshovedet ved at flytte det rundt om den implanterede enhed, indtil det største antal grønne lys lyser op. Placér programmeringshovedet således, at mindst 2 af de grønne lys lyser op; dette sikrer, at der er etableret korrekt telemetri. Hvis programmeringshovedet glider af patienten, afsluttes sessionen ikke. Placér programmeringshovedet over enheden igen for at genoptage programmeringen eller interrogering af enheden. Bemærk: Mere information om den generelle brug af programmeringshovedet findes i håndbogen til programmeringsenhedens. Lægehåndbog 43

44 3.2 Sådan udføres en patientsession Programmeringsenheden interrogerer patientens enhed ved begyndelsen af en patientsession. Da programmeringsenheden indsamler og lagrer data på basis af de enkelte sessioner, skal man starte en ny session for hver patient. Før en session med en ny patient startes, skal den forudgående session afsluttes Sådan startes en patientsession Forsigtig: En fejl ved programmeringsenheden (for eksempel en fejlbehæftet pen) kan medføre forkert programmering eller umuliggøre afslutning af en handling eller en igangværende aktivitet. I tilfælde af fejl på programmeringsenheden skal man straks slukke programmeringsenheden for at deaktivere telemetri og afslutte eventuel igangværende aktivitet, der styres af programmeringsenheden. Forsigtig: Under en sessionen med trådløs telemetri skal man kontrollere, at der er valgt den rigtige patient, før man går i gang med sessionen, og man skal under hele sessionen se på patienten. Hvis man vælger en forkert patient og går videre med sessionen, kan man utilsigtet komme til at programmere den forkerte patients enhed. Forsigtig: Undlad at efterlade programmeringsenheden uovervåget under en session med trådløs telemetri. Hav fuld kontrol over programmeringsenheden under hele sessionen for at sikre mod utilsigtet kommunikation med patientens enhed. Bemærk: Under den indledende interrogering er det kun programmeringsenhedens nødfunktioner, der er tilgængelige Således startes en patientsession med trådløs telemetri 1. Vælg [Find Patient ] i vinduet Select Model (vælg model). 2. Vælg afkrydsningsfeltet Allow wireless communication (tillad trådløs kommunikation) i vinduet Find Patient. 3. Benyt Conexus-aktivatoren, eller anbring kortvarigt programmeringshovedet over enheden for at aktivere trådløs telemetri i enheden. 44 Lægehåndbog

45 Bemærkninger: Når Conexus-aktivatoren benyttes til at aktivere telemetri i enheden, starter programmeringsenheden patientsessionen uden at suspendere takyarytmidetektion. Hvis der placeres en magnet tæt ved enheden, bliver takyarytmidetektion imidlertid suspenderet. Når programmeringshovedet benyttes til at aktivere telemetri i enheden, starter programmeringsenheden automatisk patientsessionen med takyarytmidetektion suspenderet. Detektion vil forblive suspenderet, så længe programmeringshovedet befinder sig over enheden. En advarselsmeddelelse minder brugeren om, at takyarytmidetektion er suspenderet. 4. Vælg den rigtige patient fra listen Patient Name (patientnavn) i vinduet Find Patient. Bemærk: Programmeringsenheden viser en liste over alle patienter med implantérbare enheder, der er aktiveret for trådløs telemetri, og som befinder sig inden for telemetriområdet. 5. Vælg [Start] Således startes en patientsession med ikke-trådløs telemetri 1. Vælg [Find Patient ] fra vinduet Select Model (vælg model). 2. Hvis man anvender Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090 med Conexus-telemetri, skal man sikre sig, at afkrydsningsfeltet Allow wireless communication (tillad trådløs kommunikation) ikke er valgt i vinduet Find Patient. Hvis man starter en session med programmeringshovedet placeret over patientens enhed og med kryds i afkrydsningsfeltet Allow wireless communication (tillad trådløs kommunikation), starter systemet en session med trådløs telemetri og interrogerer automatisk enheden. Hvis man anvender en Medtronic CareLink-programmeringsenhed model 2090, som ikke har Conexus-telemetri, vises afkrydsningsfeltet Allow wireless communication (tillad trådløs kommunikation) ikke i vinduet Find Patient. 3. Når programmeringshovedet placeres over enheden, begynder den ikke-trådløse session automatisk Påvirkning af enhed og telemetri under en patientsession Takyarytmidetektion under en session med trådløs telemetri Hvis man anbringer et programmeringshoved over enheden, afbryder magneten i programmeringshovedet altid takyarytmidetektion. Lægehåndbog 45

46 Takyarytmidetektion under en session med ikke-trådløs telemetri Hvis man anbringer et programmeringshoved over enheden, og der etableres telemetri, afbryder magneten i programmeringshovedet ikke takyarytmidetektion. Igangværende episoder under en session med trådløs telemetri Hvis man forsøger at starte en patientsession, mens en detekteret arytmiepisode er i gang, behandler enheden arytmien på normal vis. Hvis telemetri ikke er blevet etableret, får magneten inde i programmeringshovedet enheden til at suspendere detektion, når programmeringshovedet er placeret over enheden. Igangværende episoder under en session med ikke-trådløs telemetri Når telemetri er blevet etableret, og man placerer programmeringshovedet over enheden, når en detekteret arytmiepisode er i gang, behandler enheden arytmien på normal vis. Hvis telemetri ikke er blevet etableret, og man placerer programmeringshovedet over enheden, får magneten inde i programmeringshovedet enheden til at suspendere detektion. Kondensatoropladning under en session med trådløs telemetri Interferens forårsaget af kondensatoropladning kan påvirke telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. Dette kan medføre midlertidig slukning af indikatorlysene for telemetri som vist på programmeringsenhedens opgavelinje, midlertidigt tab af markørtransmissioner og midlertidig påvirkning af evnen til at sende programmeringskommandoer. Man skal sikre sig, at det største antal indikatorlys for telemetri lyser på programmeringsenhedens opgavelinje for at hjælpe med til at forbedre telemetriens pålidelighed forud for en manuel eller automatisk kondensatoropladning. Kondensatoropladning under en session med ikke-trådløs telemetri Interferens forårsaget af kondensatoropladning kan påvirke telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. Programmeringshovedets indikatorlys kan slukkes i opladningsperioder. Det er normalt, at lysene slukkes på programmeringshovedet. Bemærk: Programmeringshovedets P -knap er deaktiveret under alle EP-studier og manuelle systemtests. Under takyarytmiinduktioner er programmeringshovedets knap I også deaktiveret. Markørtransmissioner under en session med trådløs telemetri Enheden sender kontinuerligt markørkanaldata og supplerende markørdata, når telemetri er etableret. Enheden ophører med disse transmissioner, når telemetri afbrydes. Hvis Holter-telemetri er programmeret til On (aktiveret), sender enheden telemetri hele tiden undtagen under en Conexus-telemetrisession. Hvis man vil anvende Holter-telemetri under en Conexus-telemetrisession, skal man først aktivere Standbytilstanden. Markørtransmissioner under en session med ikke-trådløs telemetri Enheden transmitterer kontinuerligt markørkanaldata og supplerende markørdata, medens telemetri er etableret, og programmeringshovedet er anbragt over enheden. Enheden stopper disse overførsler, når man løfter programmeringshovedet, medmindre Holter-telemetrifunktionen er programmeret til On (aktiveret). Hvis Holter-telemetri er programmeret til On (aktiveret), 46 Lægehåndbog

47 overfører enheden markørkanaldata og supplerende markørdata, uanset hvor programmeringshovedet er placeret. Enhedens levetid og trådløs telemetri I typiske patientsessioner og anvendelser af enheden har trådløs telemetri ikke nogen væsentlig indflydelse på enhedens levetid Sådan interrogeres enheden under en session Ved begyndelsen af en patientsession interrogerer programmeringsenheden enheden. Man kan manuelt interrogere enheden på et hvilken som helst tidspunkt i løbet af patientsessionen ved at gøre følgende: 1. Vælg [Interrogate ] fra kommandolinjen. I en ikke-trådløs session kan man også interrogere enheden ved at trykke på I -knappen på programmeringshovedet. 2. For at samle oplysninger siden seneste patientsession skal man vælge Since last session (siden seneste session) fra interrogeringssvinduet. Hvis man ønsker at indsamle alle oplysningerne fra enheden, skal man vælge All (alle). 3. Vælg [Start]. Lægehåndbog 47

48 3.2.4 Afslutning af en patientsession Sådan afsluttes en patientsession a 2 b Hvis man ønsker at gennemgå eller udskrive en liste over de ændringer, der er foretaget under sessionen, skal man vælge Session > Changes This Session (ændringer i denne session). a. Gennemgå de programmeringsændringer, der er foretaget under patientsessionen. b. For at få udskrevet en beskrivelse af ændringerne skal man vælge [Print ]. 2. Vælg [End Session ] (afslut session). 3. For at gemme sessionsdata på en diskette skal man vælge [Save To Disk ] (gem på diskette). 4. For at afslutte sessionen og returnere til Vælg Model-skærmbilledet skal man vælge knappen [End Now] (afslut nu). 48 Lægehåndbog

49 3.3 Skærmfunktioner Programmeringsenhedens skærm er en brugerflade, som viser tekst og grafik. Den er også et kontrolpanel, der viser knapper og menuvalg, som brugeren kan vælge ved hjælp af pennen. Hovedelementerne på et typisk skærmbillede i forbindelse med en patientsession vises i Figur 6. Figur 6. Hovedelementer på et skærmbillede 1 Opgavelinje 2 Statuslinje 3 Vindue med direkte rytmeovervågning 4 Opgaveområde 5 Kommandolinje 6 Værktøjslinje Opgavelinje Skærmen har en opgavelinje øverst på skærmbilledet. Man kan anvende opgavelinjen til at se status for specielle funktioner for programmeringsenheden som f.eks. analysatoren. Lægehåndbog 49

50 Opgavelinjen indeholder også en grafisk gengivelse af en indikator for signalstyrken for trådløs telemetri. I en session med trådløs telemetri vil valg af ikonet for trådløs telemetri afbryde telemetriforbindelsen. Vælges ikonet endnu en gang, genetableres telemetriforbindelsen. Hvis man gennemfører en session med ikke-trådløs telemetri, indeholder opgavelinjen en grafisk gengivelse af signalstyrkeindikatoren på programmeringshovedet. Figur 7. Visning af opgavelinje 1 Telemetri-ikon og telemetristyrkeindikator (trådløs telemetri vist) 2 Analysator-ikon 3 Enheds-ikon Statuslinje Når enheden er blevet interrogeret, kan De anvende statuslinjen øverst i skærmbilledet (placeret lige under opgavelinjen) til at udføre grundlæggende funktioner og til at se enhedens aktuelle status. Figur 8. Visning af statuslinje Aktuelt aktiv stimuleringsmodus 2 Programmeret detektions- og terapikonfiguration 3 Knapper, som anvendes til at genoptage eller suspendere detektion 4 Automatisk detektionsstatus 5 Indikator, der viser, at en takyarytmiepisode er i gang 6 Enten status for den aktuelle episode, terapi eller manuelle funktion, eller enhedens navn og modelnummer 50 Lægehåndbog

51 3.3.3 Vindue med direkte rytmeovervågning Vindue med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefri EKG, markørkanal og telemetrioverførte EGM-kurver. Ud over kurver viser direkte rytmeovervågning følgende oplysninger: Hjertefrekvens og frekvensinterval vises, hvis der er etableret telemetri med enheden. Angivelser oven over kurverne viser tidspunktet for programmeringen af parameterændringer. Som standard vises direkte rytmeovervågning i et vindue, der kun fylder en del af skærmen, som vist i Figur 9. Brugeren kan udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste højre hjørne af vinduet eller ved at vælge [Adjust ] (justér). For yderligere oplysninger om direkte rytmeovervågning henvises til Afsnit 3.11, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 77. Figur 9. Vindue med direkte rytmeovervågning 1 Placeringen af den firkantede knap 2 Placeringen af knappen [Adjust ] (justér) Opgaveområde Den del af skærmen, som befinder sig mellem vinduet til direkte rytmemonitorering tæt ved toppen af skærmen, og kommandolinjen i bunden af skærmen, ændres, alt efter hvilken opgave eller funktion, man vælger. Et eksempel på et opgaveområde er parameterskærmbilledet, som anvendes til at se og programmere enhedens parametre, som beskrevet i Afsnit 3.7, Visning og programmering af enhedens parametre, side 62. Opgaveområder vises anderledes, når man udfører andre funktioner som f.eks. diagnostik og systemtests. Lægehåndbog 51

52 Figur 10. Opgaveområde på skærmbilledet Værktøjslinje Der refereres til knapperne og ikonerne langs den højre kant af skærmbilledet som værktøjslinjen. Man kan anvende denne værktøjslinje for at få vist et skærmbillede med opgaver eller funktioner. Når en patientsession er påbegyndt, bliver værktøjslinjen vist på alle skærmbilleder undtagen Emergency eller Live Rhythm Monitor Adjust -skærmbillederne, hvilke gør det hurtigt og nemt at flytte til den ønskede opgave eller funktion. Hvert af ikonerne fungerer som en knap. For at vælge et ikon skal man røre ved ikonet med pennen. Hver valgmulighed i værktøjslinjen er beskrevet i Tabel 2 Tabel 2. Valgmuligheder i værktøjslinien [Freeze]-knappen fastfryser et segment af visningen af direkte rytmeovervågning. Knappen [Strips ] giver adgang til de strimler med kurver, der er gemt fra starten af sessionen. Knappen [Adjust ] åbner et vindue med muligheder for at justere visningen af direkte rytmeovervågning. Checklisteikonet åbner skærmbilledet med checklisten til forenklet navigation gennem et sæt opfølgningsopgaver. Checklisteknappen [>>] flytter til den næste opgave i checklisten. 52 Lægehåndbog

53 Tabel 2. Valgmuligheder i værktøjslinien (fortsat) Dataikonet viser valgmuligheder med hensyn til at se enhedsinformationer og diagnostiske data. Params-ikonet viser skærmbilledet Parameters til visning og programmering af enhedens parametre. Testikonet viser valgmuligheder med hensyn til udførelse af systemtests og EP-studier. Rapportikonet viser valgmuligheder med hensyn til udskrivning af rapporter. Patientikonet viser valgmuligheder for at få adgang til TherapyGuideskærmen eller patientinformationsskærmen. Sessionsikonet viser valgmuligheder for at justere præferencer, vise parameterændring, der er foretager i løbet af sessionen, gemme data og afslutte sessionen Knapper Knapper som dem, der er vist i Figur 11, reagerer, når brugeren vælger dem ved at røre ved dem med spidsen af pennen. Figur 11. Visning af skærmknapper Knapper, der vises med grå skrift, er inaktive og reagerer ikke, hvis brugeren vælger dem. Valg af en knap med pennen resulterer i en af følgende reaktioner: Knapper som f.eks. [PROGRAM] udfører straks en kommando. Knapper som f.eks. [Save ] (Gem) og [Get ] (Hent) åbner et vindue, hvor brugeren opfordres til at udføre endnu en handling. Betegnelserne på disse knapper ender med tre prikker. En procedure kan instruere om, at De skal press and hold en bestemt knap (trykke på knappen og holde den nede). I så fald skal De røre ved knappen med spidsen af pennen og blive ved med at opretholde trykket på knappen. Knappen bliver ved med at reagere på pennen, indtil De fjerner pennen fra knappen. Lægehåndbog 53

54 3.3.7 Kommandolinje Linjen i bunden af skærmen viser altid knapperne til programmering af nødparametre, interrogering af enheden og afslutning af patientsessionen. Hvis programmeringsenheden anvender trådløs telemetri, kan patienten identificeres på kommandolinjen på programmeringsenhedens skærm. Afhængigt af de programmerede patientinformationer vises ét af følgende tekstfelter: patientens navn patient-id, hvis patientnavnet ikke er blevet indtastet meddelelsen (Patient name not entered) (patientnavn ikke indtastet), hvis hverken navn eller ID blev indtastet Bemærk: Knapperne [Interrogate ] (interrogér) og [End Session ] (afslut session) vises ikke på nødskærmbilledet. Figur 12. Kommandolinje 3.4 Afgivelse af en akut takyarytmiterapi Man kan anvende nøddefibrillering, kardioversion og fixed burst-stimuleringsterapier til hurtig behandling af ventrikulære takyarytmiepisoder under en patientsession. Akut defibrilleringsterapi afgiver et højspændings bifasisk stød ved det valgte energiniveau. Akut kardioversionsterapi afgiver også et højspændings bifasisk stød, men det skal synkroniseres med en ventrikulær hændelse. Akut pacing med fixed burst afgiver maksimale outputstimuleringsimpulser til ventriklen ved det valgte interval Overvejelser i forbindelse med akutte takyarytmiterapier Takyarytmidetektion i forbindelse med akutte takyarytmiterapier Enheden suspenderer takyarytmidetektionsfunktionerne, når der afgives akut defibrilleringsterapi, kardioversion eller stimulering med fixed burst-terapier. Vælg [Resume] for at genaktivere takyarytmidetektion. Midlertidige parameterværdier Akutte takyarytmibehandlinger anvender midlertidige parameterværdier, som ikke ændrer enhedens programmerede parametre. Når takyarytmiterapien er færdig, vender enheden tilbage til de programmerede parameterværdier. 54 Lægehåndbog

55 Afbrydelse af en akut takyarytmiterapi Man kan øjeblikkeligt afslutte en akut defibrillerings- eller akut kardioversionsterapi ved at vælge [ABORT]. For at stoppe en akut fixed burstterapi skal man fjerne pennen fra knappen [BURST Press and Hold] Sådan afgives en akut takyarytmiterapi 1. Etablér telemetri med enheden. 2. Vælg [Emergency]. 3. Vælg typen af nødterapi, der skal afgives: defibrillering, kardioversion eller fixed burst. 4. Acceptér de terapiparametre, der vises på skærmen, eller vælg nye værdier. 5. For defibrillerings- og kardioversionsterapi skal man vælge [DELIVER]. For fixed burst-terapi skal man vælge [BURST Press and Hold] og holde pennen på knappen i så lang tid, som man ønsker at afgive terapien. 3.5 Aktivering af akut VVI-stimulering Man kan anvende akut VVI-stimulering til hurtigt at aktivere 70 min -1, ventrikulær stimulering med højt output til at genoprette ventrikulær support i en nødsituation Overvejelser i forbindelse med akut VVI-stimulering Parameterværdier Akut VVI-stimulering omprogrammerer stimuleringsparametre til nødindstillinger. Se Afsnit B.1, Nødindstillinger, side 336 for at få en liste over akutte VVI-parameterindstillinger. For at afslutte akut VVI-stimulering skal man omprogrammere stimuleringsparametre fra parameterskærmbilledet. Lægehåndbog 55

56 VVI Medtronic SECURA VR Sådan aktiveres akut VVI-stimulering 1. Etablér telemetri med enheden under en patientsession. 2. Tryk på den røde mekaniske nødknap til VVI på programmeringsenheden. Akut VVI-stimulering aktiveres, og programmeringsenheden viser nødskærmbilledet. Bemærk: Man kan også aktivere akut VVI-stimulering ved at vælge [Emergency]-knappen på skærmen. For at gøre dette skal man foretage sig følgende: 1. Etablér telemetri med enheden. 2. Vælg [Emergency]. 3. Vælg VVI-pacing 4. Vælg [PROGRAM]. 56 Lægehåndbog

57 3.6 Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste Checkliste giver mulighed for at føre katalog og lister over opgaver, der udføres under implantations- og opfølgningssessioner. Man starter med den første opgave og fortsætter gennem hver opgave i rækkefølge. Når man vælger en opgave i checklisten, viser programmeringsenheden den skærm, der er forbundet med opgaven. Når man har fuldført opgaven, kan man enten fortsætte direkte til den skærm, der er forbundet med den næste opgave i checklisten, eller vende tilbage til checklisten. Der findes to standard checklister: Medtronic Standard Implant-checklist og Medtronic Standard Followup-checklist. Foruden disse standard checklister kan man oprette tilpassede checklister Sådan vælges en checkliste 1. Vælg checklisteikonet og gennemse opgaverne i opgavelisten for den pågældende checkliste For at vælge en anden standard eller tilpasset checkliste skal man vælge den ønskede checkliste fra checklistefeltet. 1 Når man påbegynder en ny session, bliver den checkliste, der blev anvendt under den seneste programmeringssession, den aktive checkliste. Lægehåndbog 57

58 3.6.2 Sådan anvendes en checkliste 1. Når man vil begynde at anvende checklisten, skal man vælge enten [Go To Task] eller checklisteknappen med den dobbelte pil [[>>]. 2. Udfør den valgte opgave fra opgavelisten. Fortsæt til næste opgave ved at vælge [>>] ved siden af checklisteikonet. For at udføre en opgave, der ikke er i rækkefølgen, eller for at gentage en opgave fra den valgte checkliste skal man først vælge checklisteikonet. Vælg dernæst opgaven fra opgavelisten, og vælg enten [Go To Task] eller [>>]. 2 Checklisteskærmbilledet viser flueben ved siden af navnene på alle programmeringsskærmbilleder, der blev besøgt i løbet af en session. Disse flueben giver en generel angivelse af de opgaver, der blev udført i løbet af en session. 2 Man kan vælge en opgave, uanset om den er markeret med et flueben eller ej. Hvis man udfører den sidste opgave i en checkliste, bliver [>>] og [Go to Task]-knapperne inaktive. Man kan stadig vælge en tidligere opgave fra checklisteskærmen og bruge [>>] til at bladre gennem alle de opgaver, der kommer efter den opgave, man valgte. 58 Lægehåndbog

59 3.6.3 Sådan oprettes en tilpasset checkliste 1. Vælg checkliste-ikonet. 2. Vælg [New ] (ny) fra checklisteskærmbilledet. 3. Vælg opgaverne i Select from these tasks (vælg fra disse opgaver) i feltet til venstre for at oprette en tilpasset checkliste. 4. De valgte opgaver vises i slutningen af checklisten i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) til højre. Opgaver kan tilføjes mere end én gang til en tilpasset checkliste. For at placere en ny opgave i en anden position end ved checklistens slutning skal brugeren markere den opgave, som den nye opgave skal placeres lige efter. Den nye opgave bliver placeret efter den markerede opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste). 5. For at slette en opgave skal brugeren vælge pågældende opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) og vælge [Delete Task] (slet opgave). 6. Vælg feltet Checklist name (checklistenavn) og indtast et navn til checklisten. 7. Vælg [Save] (gem). Lægehåndbog 59

60 3.6.4 Sådan redigeres en tilpasset checkliste 1. Vælg checkliste-ikonet. 2. Vælg den tilpassede checkliste, der skal redigeres. 3. Vælg [Edit ] (redigér). 4. Vælg opgaverne i feltet Select from these tasks (vælg fra disse opgaver) til venstre og tilføj derved nye opgaver til listen i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) til højre. Opgaver kan tilføjes mere end én gang til en tilpasset checkliste. 5. Hver valgt opgave vises i slutningen af den redigerede checkliste. For at en ny opgave placeres i en anden position end ved slutningen af den redigerede checkliste, skal brugeren markere den opgave, som den nye opgave skal placeres lige efter. Den nye opgave bliver placeret efter den markerede opgave i den redigerede checkliste. 6. For at slette en opgave skal brugeren vælge pågældende opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) og vælge [Delete Task] (slet opgave). 60 Lægehåndbog

61 7. For at omdøbe den redigerede checkliste skal brugeren vælge feltet Checklist name (checklistenavn) og indtaste et nyt navn til listen. 8. Vælg [Save] (gem) Sådan slettes en tilpasset checkliste 1. Vælg tjekliste-ikonet. 2. Vælg den tilpassede tjekliste, der skal slettes, fra tjeklistemenuen. 3. Vælg [Delete] (slet). Der vises et vindue med en opfordring til at bekræfte, at den valgte tjekliste ønskes slettet. 4. Vælg [Delete] (slet) for at slette den valgte tjekliste eller [Cancel] (annullér) for at annullere sletteproceduren. Bemærk: Efter at en brugertilpasset tjekliste er slettet, kan den ikke genoprettes. Bemærk: Medtronic Standard Followup- og Medtronic Standard Implant-tjeklisterne kan ikke redigeres eller slettes, så [Edit ] (redigér) og [Delete] (slet) er ikke til rådighed, når disse tjeklister vælges. Lægehåndbog 61

62 3.7 Visning og programmering af enhedens parametre Parameterskærmbilledet anvendes til at vise og programmere parametre, der styrer enhedens funktioner og dataindsamling. Alle de enhedsparametre, man kan se og programmere, vises som aktive felter i opgaveområdet. Aktive felter, der vises som ikke-gråtonede bokse ved siden af parameternavnene, reagerer på berøringspennen. Nogle aktive felter vedrører kun 1 parameter, medens andre felter åbner for grupper af parametre. Hvis en parameter ikke kan programmeres, vises der ikke noget aktivt felt ved siden af dens navn. Alle permanente parameterændringer programmeres på parameterskærmen. Efter valg af nye værdier for parametrene, bliver de nye værdier betegnet som foreløbige værdier. Et felt, der indeholder en foreløbig værdi, er omgivet af et rektangel med stiplede linjer. Værdier bliver ved med at være foreløbige, indtil de bliver programmeret til enhedens hukommelse Forståelse af de symboler, der anvendes på parameterskærmen. Visse kombinationer af parameterværdier er begrænsede, fordi de er ugyldige eller resulterer i uønskede interaktioner. Programmeringsenheden genkender disse kombinationer og tillader muligvis ikke programmering, før alle parameterkonflikter er løst, og alle krav vedrørende parametervalg er opfyldt. Et symbol, der angiver status for en parameterværdi, vises ved siden af værdien i valgvinduet. Følgende symboler kan vises ved siden af en parameterværdi. 62 Lægehåndbog

63 Figur 13. Symboler, der vises med parameterværdier Der forekommer parameterinterlock Når der vises et interlocksymbol ved siden af en parameterværdi, betyder det, at parameterværdien er i konflikt med indstillingen for en anden eksisterende eller foreløbig værdi. Vælg en anden værdi eller løs konflikten vedrørende den modstridende parameterværdi, før parameteren programmeres. Der forekommer parameteradvarsel Når der vises et udråbstegn i en trekant ud for en parameterværdi, findes der en advarsel vedrørende den pågældende værdi. Meddelelsen kan enten ses ved at vælge meddelelsesknappen eller ved at vælge parameteren igen. I sidstnævnte tilfælde vises advarslen som en advarselsseddel i valgvinduet. Disse parameterværdier kan programmers. Parameter, der kan tilpasses Når tilpas-symbolet vises ved siden af en parameterværdi på parameterskærmen, betyder det, at den programmerede værdi kan ændres automatisk af enheden. Symbolet angiver ikke nødvendigvis, at parameterværdien er blevet tilpasset fra en tidligere programmeret værdi, kun at den kan tilpasses. Medtronic nominel parameterværdi Når symbolet n vises ud for en parameterværdi, betyder det, at værdien er Medtronics nominelle værdi. Programmeret parameterværdi Når symbolet P vises ud for en parameterværdi, betyder det, at værdien er den programmerede værdi. Lægehåndbog 63

64 Programmeringsenheden viser måske en meddelelsesknap ved siden af knappen [PROGRAM], som, når den vælges, giver adgang til yderligere oplysninger om foreløbige parametre. Meddelelsesknappen har ét af de symboler, der er beskrevet i Tabel 3. Når meddelelsesknappen vælges, åbner programmeringsenheden endnu et vindue, der viser én eller flere meddelelser. Tabel 3. Symboler, der vises på meddelelsesknappen Symbol Forklaring Meddelelse om parameterinterlock Advarselsmeddelelse om parameter Informationsmeddelelse om parameter Meddelelse om parameterinterlock Knappen angiver, at der forekommer parameterinterlock. Programmering er begrænset, indtil konflikten er løst. Vælg denne knap for at få en meddelelse, der beskriver konflikten. Advarselsmeddelelse om parameter Knappen angiver, at der er en advarsel forbundet med programmeringen af én eller flere foreløbige parameterværdier. Vælg denne knap for at se advarselsmeddelelsen og anbefalingerne. Informationsmeddelelse om parameter Knappen angiver, at der er en informationsmeddelelse vedrørende én eller flere parameterværdier. Vælg denne knap for at se meddelelsen. Hvis der er flere meddelelser vedrørende de foreløbige parameterværdier, vises symbolet for den vigtigste meddelelse på knappen. 64 Lægehåndbog

65 3.7.2 Sådan fås adgang til parametre med 2 værdier Hvis en parameter kun har 2 værdier (f.eks. Off og On ), gør valg af parameterfeltet den anden værdi foreløbig. 1. Vælg et parameterfelt, der kun indeholder 2 værdier. F.eks. en parameterværdi, der skifter fra On til Off (eller omvendt). 2. Vælg [PROGRAM] for at programmere den nye værdi ind i enhedens hukommelse Sådan fås der adgang til parametre med mere end 2 værdier Hvis en parameter har mere end 2 værdier, åbnes der et vindue, når man vælger parameterfeltet, og vinduet viser et sæt værdier for den pågældende parameter. Lægehåndbog 65

66 1. Vælg et parameterfelt, der indeholder mere end 2 værdier. Et vindue åbnes, der viser tilgængelige værdier for den pågældende parameter. 2. Vælg en ny værdi ud fra dette vindue. Den nye værdi vises som en foreløbig værdi, og vinduet, der viser de mulige værdier for den pågældende parameter, lukkes. De kan også vælge [Close] (luk) for at lukke vinduet uden at ændre parameterens oprindelige værdi. 3. Vælg [PROGRAM] for at programmere den nye værdi til enhedens hukommelse Sådan fås adgang til en gruppe af relaterede parametre 66 Lægehåndbog

67 1. Vælg en parameter eller et parameterfelt, som afsluttes med tre prikker eller et parameterfelt, der indeholder en liste over parameternavne. En skærm kommer frem, der viser relaterede sekundære parameterfelter. I det viste eksempel blev der valgt Data Collection Setup (opsætning af dataindsamling). 2. Vælg de nye værdier for de ønskede sekundære parametre. De nye værdier vises som foreløbige værdier. 3. Vælg [OK] for at lukke den sekundære parameterskærm og vende tilbage til Parameterskærmen. 4. Vælg [PROGRAM] for at programmere de nye værdier til enhedens hukommelse. 3.8 Gem og hent et sæt parameterværdier Det er muligt at gemme tilpassede sæt med parameterværdier på programmeringsenhedens harddrev og hente dem frem enten i den aktuelle session eller i efterfølgende patientsessioner. Dette gør det muligt at gemme og få hurtig adgang til et tilpasset sæt parameterværdier i en bestemt klinisk situation. De kan f.eks. ønske at gemme et sæt parameterværdier til en indledende indstilling efter implantation, til en bestemt sygdomstilstand eller til situationer, hvor De har behov for at programmere et bestemt sæt parametre gentagne gange. [Save ]-knappen åbner et nyt vindue, hvor man kan tildele et navn til det sæt med parameterværdier, der aktuelt vises i Parameterskærmen. Et gemt parametersæt kan indeholde både programmerede og foreløbige værdier. [Get ]-knappen åbner vinduet Get Parameter Set, hvor man kan hente et Medtronic nominelt parametersæt, et parametersæt til indledende interrogering eller et tilpasset parametersæt. Lægehåndbog 67

68 3.8.1 Sådan gemmes et sæt parameterværdier 1. Vælg Params-ikonet. Foretag de ønskede parametervalg. 2. Vælg [Save ] for at åbne vinduet Parameter Set Name. 3. Indtast navnet på parametersættet og vælg enten [OK] eller [ENTER]. 4. Hvis der eksisterer et parametersæt med det pågældende navn, skal man enten bekræfte, at man ønsker at udskifte det eksisterende sæt med et nyt sæt, eller ændre navnet på det nye sæt parametre. 68 Lægehåndbog

69 3.8.2 Sådan hentes et sæt parameterværdier 1. Vælg Params-ikonet. 2. Vælg [Get ] for at åbne vinduet Get Parameter Set. 3. Vælg det parametersæt, der skal hentes. 4. Vælg [Set Pending]. 5. Man kan også vælge at fjerne et unødvendigt parametersæt fra listen ved at vælge sættet og vælge [Delete]. De kan vælge følgende i vinduet Get Parameter Set (hent parametersæt). Medtronic Nominals (nominelle indstillinger): Værdier, der er valgt som nominelle værdier for enheden af Medtronic. Medtronics nominelle indstillinger kan ikke tilpasses eller slettes. Initial Interrogation Values (værdier ved indledende interrogering): De permanent programmerede parameterværdier, som de er fastlagt ved første interrogering af enheden under patientsessionen. Custom sets of values (tilpassede værdisæt): Alle tilpassede værdisæt, der blev gemt tidligere. 3.9 Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier Forsigtig: TherapyGuide bør aldrig erstatte lægens faglige bedømmelse. Lægens kendskab til patientens helbredstilstand går forud for det input, som TherapyGuide giver. Lægen kan frit acceptere, afvise eller ændre enhver af de foreslåede parameterværdier. Lægehåndbog 69

70 TherapyGuide tilbyder en enkel metode med fokus på kliniske forhold til at opnå foreslåede parameterværdier. Ved implantationen eller ved et tidligt kontrolbesøg kan der indtastes oplysninger om patientens kliniske tilstand. Programmeringsenheden foreslår parameterværdier på grundlag af disse input. Forslagene er baseret på kliniske studier, litteratur, aktuel praksis og lægens feedback Sådan fungerer TherapyGuide Patientens kliniske tilstand indtastes i TherapyGuide-vinduet, som man får adgang til fra parameterskærmen eller ved at vælge Patient > TherapyGuide. Figur 14. TherapyGuide-vinduet TherapyGuide angiver foreslåede værdier for mange programmérbare parametre baseret på et sæt udvalgte kliniske tilstande. De kliniske tilstande, der har indflydelse på disse parameterforslag, er vist i Tabel 4. Denne tabel viser en oversigt, men Rationale-vinduet viser, hvordan de foreslåede værdier for parametre forholder sig til bestemte indstillinger for de kliniske tilstande. Hvis en parameter ikke påvirkes af kliniske tilstande, kan TherapyGuide enten anbefale Medtronic s nominelle værdi for den pågældende parameter eller undlade at komme med forslag. Hvis den foreslåede værdi for en parameter er forskellig fra den programmerede værdi, vises parameterværdien som en ventende værdi. Hvis den foreslåede værdi er identisk med den programmerede værdi, vises den ikke som en ventende værdi. 70 Lægehåndbog

71 Tabel 4. Sådan fastlægges programmeringsforslag Programmeringsforslag VF Detection (VF-detektion) VT Detection (VT-detektion) VT Monitor (VT-overvågning) Pacing Mode (stimuleringsmodus) Lower Rate (laveste frekvens) Rate Response (frekvensrespons) (inklusive øverste sensorfrekvens) Kliniske tilstande VT/VF Langsomste VT VT/VF Langsomste VT Behandlet afbrydelse a Atriel status AV-overledning Atriel status AV-overledning Fødselsdato Atriel status Hjertesvigt Fødselsdato Aktivitetsniveau a Den behandlede afbrydelse er lig med VT-detektionsintervallet, hvis aktivering af VT-detektion er On (aktiveret). Ellers er den behandlede afbrydelse VF-detektionsintervallet Overvejelser med hensyn til TherapyGuide TherapyGuide og patientoplysningsskærmen De kliniske tilstande kan også programmeres i enheden hukommelse fra patientoplysningsskærmen. Se Afsnit 3.10, Visning og indtastning af patientoplysninger, side 73. Last Update status (seneste opdateringsstatus) Datoen angiver, hvornår ændringer i den kliniske tilstand senest blev programmeret til enhedens hukommelse. Udskrivning af de kliniske tilstande De kliniske tilstande kan udskrives fra patientinformationsskærmen. De kliniske tilstande er også inkluderet i den indledende interrogeringsrapport og i filen Gem på diskette. Udseendet på knappen [TherapyGuide ] [TherapyGuide ]-knappens udseende ændres ca. 10 dage efter implantationen Sådan hentes et sæt foreslåede parameterværdier 1. På parameterskærmen vælges [TherapyGuide ] for at åbne TherapyGuide-vinduet. Lægehåndbog 71

72 2. For hver klinisk tilstand vælges feltet ved siden af tilstand, og der vælges ét af de anførte input. Bemærk: Hvis man kun vil programmere valgene for kliniske tilstande uden at programmere nogen parameterændringer i enhedens hukommelse, skal man vælge [Close] og [PROGRAM] 3. Efter valg af kliniske tilstande skal man vælge [Get Suggestions]. TherapyGuide-vinduet lukkes og de foreslåede ændringer i parameterværdier vises som foreløbige værdier på parameterskærmbilledet. Bemærk: Oplysningerne gemmes først i enhedens hukommelse, når man vælger [PROGRAM] på parameterskærmbilledet. Bemærk: Hvis man vælger [Undo] (annullér) på parameterskærmen, slettes alle foreløbige parameterværdier og ventende kliniske tilstande. 4. Gennemgå indstillingerne og kontroller, at de nye indstillinger er hensigtsmæssige for patienten. 5. For at justere nogen af de foreløbige værdier skal man vælge [Undo Pending] (annullér foreløbige) i parameterværdivinduet eller vælge en anden parameterværdi. Gentag dette trin for at justere andre parameterværdier som ønsket. 6. Vælg [PROGRAM] for at indtaste foreløbige parameterværdier og ventende kliniske tilstande i enhedens hukommelse. 72 Lægehåndbog

73 3.9.4 Sådan vises rationale for TherapyGuidens foreslag. 1. På parameterskærmen vælges [TherapyGuide ] for at åbne TherapyGuide-vinduet. 2. Vælg [Rationale ] for at åbne Rationale-vinduet. 3. Vælg [Close] to gange for at vende tilbage til Parameterskærmbilledet Visning og indtastning af patientoplysninger Enheder kan gemme patientrelaterede oplysninger, som De kan få vist og udskrevet under en patientsession. Disse oplysninger er typisk programmeret ind i enheden i forbindelse med implantationen, men kan altid korrigeres. Når man indtaster patientens kliniske tilstande (fødselsdag og historik) og programmerer dem i enhedens hukommelse, er de også til rådighed for TherapyGuide-funktionen. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.9, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side 69. Patientens navn og ID-nummer og enhedens serienummer udskrives på alle rapporter i A4-størrelses og strimmelrapporter. Hvis programmeringsenheden anvender trådløs telemetri, identificeres patienten også i bunden af programmeringsskærmen, enten efter patientens navn eller efter patientens ID-nummer (hvis patientens navn ikke blev indtastet). Bemærk: Patientinformationsskærmen bør ikke bruges i stedet for patientjournalen (se Afsnit 1.1.9, Bemærk, side 19 i indledningen). Hvis man indtaster en tekst, der er for lang til at kunne være i parameterområdet, vil den blive afkortet. Hele indtastningen er synlig på patientens informationsrapport. Når teksten vises eller udskrives fra andre skærme, kan indtastningen blive afkortet. Lægehåndbog 73

74 Hvis man starter en sideløbende analysatorsession med Analyzer model 2290 samtidig med enhedssessionen, kan man eksportere analysatorens elektrodemålinger. De eksporterede målinger vises som foreløbige værdier i implantationsvinduet, som man får adgang til fra patientinformationsskærmen. De foreløbige værdier programmeres fra patientinformationsskærmen. Tabel 5. Beskrivelse af patientoplysningerne Informationsfelt Patient ID Date of Birth (fødselsdato) Serial Number (serienummer, kan ikke vælges) Lead 1 (elektrode 1) Lead 2 (elektrode 2) Lead 3 (elektrode 3) Implant Notes (bemærkninger) History (historik) EF, on Physician (læge) Phone (telefon) Hospital Last Update (seneste opdatering, kan ikke vælges) Beskrivelse og påkrævet handling Indtast patientens navn (højst 30 tegn). Indtast patient-id (op til 15 tegn). Vælg patientens fødselsdato. Viser serienummeret for den implanterede enhed. Indtast detaljerede oplysninger om op til 3 elektroder: Vælg model, placering og fabrikant fra listerne over muligheder. Indtast serienummer og implantationsdato. Enten skal der eksporteres elektrodedata fra Analyzer model 2290, eller der skal indtastes elektrodedata ved hjælp af undermenuerne. Indtast resultaterne fra defibrilleringstestning. Indtast bemærkninger om patienten eller andre oplysninger. Indtast patientens kliniske tilstande. Disse oplysninger bliver gjort tilgængelige for TherapyGuide. Vælg uddrivningsfraktionen fra en tabel med værdier i det første felt, og indtast datoen i det andet felt. Vælg lægens navn og telefonnummer fra en liste. Hvis oplysningerne ikke står der, skal de tilføjes listen og derefter vælges. Vælg hospitalets navn fra en liste. Hvis det ikke står der, skal det tilføjes listen og derefter vælges. Viser datoen for den seneste opdatering af patientoplysninger. 74 Lægehåndbog

75 Sådan ses og indtastes patientoplysninger 1. Vælg Patient > Patient Information. Skærmbilledet for patientoplysninger vises. 2. Vælg hvert tekstfelt for at indtaste eller ændre dets indhold. 3. Indtast implantationsoplysningerne ved at vælge feltet Implant og gøre følgende: a. Indtast målingerne fra defibrilleringstestningen, og angiv testmetoden. b. Indtast elektrodedata målt med analysatoren. Vælg så [OK]. Bemærk: Hvis en implanteringsprocedure er i gang, skal det overvejes at foretage målingerne i en sideløbende analysatorsession. Målingerne kan eksporteres direkte til implantationsvinduet (se Afsnit for vejledning). Ellers vælg en værdi for hver parameter. Lægehåndbog 75

76 4. For at indtaste patientens kliniske tilstande, som er gjort tilgængelige for TherapyGuide, skal der gøres følgende: a. Vælg Date of Birth (fødselsdato), indtast datoen, og vælg [OK]. b. Vælg feltet History (historik) for at åbne historik-vinduet. Indtast de relevante kliniske tilstande og vælg [OK]. 5. Vælg felterne Physician (læge) (eller Phone (telefon)) og Hospital (hospital), idet disse oplysninger vælges fra listerne. For at tilføje nye oplysninger til en liste skal De vælge [Modify List ] (ændr liste) og [Add ] (tilføj). Indtast derefter Deres tilføjelse og vælg [OK]. 6. Når alle oplysninger er blevet tastet ind, vælges [PROGRAM] (programmér) Sådan eksporteres gemte elektrodemålinger til implantationsvinduet Når analysator- og enhedssessionerne kører på samme tid, kan man eksportere de gemte elektrodemålinger fra analysatorsessionen til implantationsvinduet i enhedssessionen. 76 Lægehåndbog

77 1. Fra enhedssessionen startes en ny analysatorsession ved at vælge analysatorikonet, som er placeret på opgavelinjen. 2. Foretag de ønskede elektrodemålinger. Identificér målingerne som RV-elektrodetype, når De gemmer dem. 3. Vælg [View Saved ] (vis gemte). 4. Vælg, hvilken gemt måling der skal eksporteres. De kan kun vælge én måling. 5. Vælg [Export]. De valgte indstillinger eksporteres til implantationsvinduet i enhedssessionen. 6. Når De er færdig, skal De vælge [Close] (luk). 7. Vend tilbage til enhedssessionen ved at vælge enhedsikonet på opgavelinjen. Dataene henføres til RV-kolonnen i implantationsvinduet. Som beskrevet i Afsnit , kan man tilføje eller ændre en eksporteret måling ved at vælge et felt i implantationsvinduet. Den eksporterede værdi programmeres fra patientinformationsskærmen Arbejde med direkte rytmeovervågning. Vindue med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefri EKG, markørkanal med markørangivelser og telemetrioverførte EGM-kurver på programmeringsenhedens skærm. Vinduet til direkte rytmeovervågning viser også patientens hjertefrekvens og -interval i øverste venstre hjørne af vinduet. De kan se direkte kurver, fastfryse kurver, optage direkte kurver fra programmeringsenhedens strimmel-optager og hente gemte kurver, før patientsessionen afsluttes. I standardindstillingen vises direkte rytmeovervågning kun delvist. Man kan udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste højre hjørne af vinduet eller ved at vælge [Adjust ]-knappen. Hvordan kurveformer vises, afhænger af, hvilke kilde til kurver der er valgt og, hvordan kurven er blevet arrangeret i fuldskærmsvisning. Lægehåndbog 77

78 Visning af direkte kurveformer Direkte rytmeovervågning kan vise op til 7 forskellige kurver i en patientsession: Den elektrodefri EKG-kurve (LECG) viser en approksimering af et overflade-ekg-signal gennem kapsel til SVC-kilden. Kapsel til SVC er kun tilgængelig, når der er en SVC-elektrode. Dette signal telemeteres fra enheden og vælges fra den programmérbare elektrodefri EKG-kilde. Man kan vælge den elektrodefri EKG-kilde, når man indstiller dataindsamling. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.7, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 147. Kurverne for ECG Lead I, ECG Lead II og ECG Lead III (EKG-elektroderne I, II og III) viser EKG-signaler, der er detekteret ved hjælp af hudelektroder, som er fastgjort på patienten. Det EKG-kabel, der er fæstnet til disse elektroder, skal være tilsluttet programmeringsenheden. EGM1, EGM2 og EGM3-signalerne bliver telemetrioverført fra enheden og vælges fra programmérbare EGM-kilder. De kan vælge kilderne fra EGM1, EMG2 og EGM3, når De gør klar til dataindsamling. Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en EGM-kurve, før den aktuelle indstilling for EGM-området er blevet interrogeret fra enheden. Se Afsnit 5.7, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 147 for yderligere oplysninger om EGM-kilder Sådan vælges og justeres kurveformene De kan anvende knappanelet kurveformsjustering til at ændre udseendet på visningen af kurveformerne. 1. Vælg pil-op-knappen for at forøge størrelsen på kurveformen. 2. Vælg normaliseringsknappen for at genoprette kurveformen til standardstørrelsen. 3. Vælg pil-ned-knappen for at formindske størrelsen på kurveformen. 4. Vælg pil-fremad-knappen for at vælge, hvilken kurveform, der skal vises. 78 Lægehåndbog

79 5. Vælg udskriftsknappen til valg af kurveform for at vælge den kurveform, der ønskes udskrevet. De kan vælge op til 2 kurveformer til udskrift Sådan ændres kurveformens udseende Ved hjælp af justeringsvinduet kan De foretage yderligere ændringer i visningen af kurveformer. 1. Vælg [Adjust ] for at få vist fuldt skærmbillede med direkte rytmeovervågning og justér-menuen. 2. Justér størrelsen, kilden og udskriftsmulighederne for hver kurveform ved hjælp af kurveformsjusteringsknapperne. 3. Vælg farveknappen for at ændre farven på en kurveform. Lægehåndbog 79

80 4. Vælg eller ryd afkrydsningsfelterne Clipping, ECG Filter, og Show Artifacts som ønsket. Clipping (beskæring) afskærer toppen og bunden af kurveformerne ved en 22 mm grænse. ECG Filter (EKG-filter) ændrer båndbredden på kurveformerne for at forbedre klarheden af det viste EKG i tilfælde af interferens. (Vælg afkrydsningsfeltet for at indstille båndbredden til 0,5 til 40 Hz, eller ryd afkrydsningsfeltet for at indstille båndbredden til 0,05 til 100 Hz.) Show Artifacts (Vis artefakter) viser stimuleringsartefakter anbragt over kurveformer. 5. Vælg om ønsket en sweep-hastighed. Sweep-hastighed styrer, hvor hurtigt kurveformen tegnes hen over skærmen. Valg af en hurtig sweep-hastighed, resulterer i en bred kurveform. Valg af en langsom sweep-hastighed, resulterer i en smal kurveform. Sweep-hastigheden kan indstilles til 12,5, 25, 50 eller 100 mm/s. 6. Vælg [Normalize] (normalisér) for at udjævne afstanden mellem kurveformerne og for at ændre størrelsen på hver kurve til standardindstillingen. 7. Vælg kalibreringsknappen til at tilføje et referencesignal til det analoge output, skærmen og realtidsstrimmeludskriveren. 8. Når De er færdig med at foretage justeringer, så vælg [OK] Sådan fortolkes markørkanalens angivelser og symboler. Markørkanalens angivelser vises som 2 tegn over eller under markørkanalens kurve. Disse angivelser viser hændelser som f.eks. stimulering, registrering, detektion og afgivne terapier. Registrerede realtidskurver viser også symboler, som forekommer oven over eller neden under de markørkanalangivelser, der er forbundet med dem. Symboler kan af og til fremtræde komprimeret afhængigt af udskriftshastigheden på programmeringsenhedens strimmelskriver. Symbolerne vises ikke på skærme eller i episoderegistreringer. Se de efterfølgende figurer for eksempler på markørkanalens angivelser og symboler. Bemærk: Enhver afbrydelse i telemetri med enheden kan resultere i manglende markørangivelser og symboler på visningen af kurver. 80 Lægehåndbog

81 Figur 15. Stimulering: Markørkanalens angivelser og symboler Figur 16. Ventrikulær detektion og terapier: markørkanalens angivelser og symboler T S VT-registrering T F FVT-registrering via VT T F FVT-registrering via VF F S VF-registrering T D T F VT-detektion FVT-detektion VF-detektion VTmonitordetektion F D V T T P Ventrikulær takystimulering V P 50 Hz Burstinduktion C E Opladning slut C D Kardioversions-/ defibrilleringsimpuls Lægehåndbog 81

82 Registrering af direkte kurveformer Man kan på ethvert tidspunkt under en patientsession starte en optagelse af en fortløbende, direkte kurveform af patientens EKG, elektrodefri EKG og EGM 3 fra programmeringsenhedens strimmeloptager. Bemærk: Fordi den printede impulsformsstrimmel arbejder med en højere opløsning end programmeringsenhedens skærm, kan den udskrevne impulsformsstrimmel vise artefakter og hændelser, der ikke kommer til syne på programmeringsenhedens skærm. En udskrift af en direkte kurveform indeholder følgende oplysninger: EKG, elektrodefri EKG og EGM-kurver En angivelse om en udført kommando, når bekræftelsen på kommandoen er modtaget Testværdier under systemtests Telemetrimarkører, der viser telemetri fra programmeringsenheden til enheden (programmering af enheden) og telemetri fra enheden til programmeringsenheden (bekræftelse af programmeringen) Beslutningskanalens angivelser. Der henvises til Afsnit 5.7, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 147 for yderligere oplysninger om beslutningskanalens angivelser. Udskrivning af en rapport under optagelse af en direkte kurveform Hvis man foretager et valg fra printermenuen, medens der optages en direkte kurveform, går rapporten til printerkøen. Alternativt, hvis man starter optagelse af en direkte kurveform, medens programmeringsenheden udskriver en rapport, stopper udskrivningen af rapporten, og rapporten vender tilbage til printerkøen. Bemærk: Denne afbrydelse af udskrivningen gælder kun rapporter, der udskrives på programmeringsenhedens strimmelskriver. Udskrivning på en separat printer påvirkes ikke. EGM- eller elektrodefri EKG-omfang Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en EGM- eller elektrodefri EKG-kurveform, før den aktuelle indstilling for EGM-omfang eller elektrodefri EKG-omfang er blevet interrogeret fra enheden. Hvis man programmerer en indstilling for et EGM-område eller elektrodefri EKG-område under en udskrivning, markerer programmeringsenheden ændringen med en vertikal stiplet linje på papiret. 3 Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en EGM eller elektrodefri EKG-kurve, før enheden er blevet interrogeret. 82 Lægehåndbog

83 Fastfrysning af direkte kurveformer Frysefunktionen gør det muligt at fryse de seneste 15 s af alle direkte kurver, der vises i det forstørrede vindue Live Rhythm Monitor med direkte rytmeovervågning. De kan anvende de betjeningselementer på vinduet, der viser den frosne strimmel, til følgende: Se forudgående eller efterfølgende dele af strimlen ved at bevæge den horisontale rullebjælke. Anvend den lodrette rullebjælke til at se de frosne kurveformsstrimler, der ikke er synlige i vinduet. Mål et tidsinterval ved hjælp af skærmmarkørerne. Figur 17. Forklaring på vinduet, der viser frosne strimler 1 Knappen [Freeze] (frys) fastfryser en direkte kurve og viser den på vinduet for frosne strimler på programmeringsenhedens skærm. 2 Knappen [Adjust ] (justér) åbner vinduet Adjust (justér) for strimmelviseren. 3 Adjustvinduet tilbyder visningsmuligheder for strimmelviseren, der ligner vinduet Adjust (justér) for direkte rytmeovervågning. 4 Impulsformens justeringsknappanel giver mulighed for at normalisere kurven, ændre på størrelsen af kurven og ændre impulsformens kilde. 5 Skærmmarkørerne definerer tidsintervaller. 6 Piltasterne flytter skærmmarkørerne for at vise begyndelsen og slutningen på et tidsinterval. Lægehåndbog 83

84 7 Markørmålingen er tidsintervallet mellem skærmmarkørerne. 8 Knappen [Strips ] (strimler) åbner en liste med andre frosne strimler. 9 Knappen [Save] (gem) gemmer den fastfrosne strimmel. 10 Knappen [Delete] (slet) sletter den fastfrosne strimmel (hvis den er blevet gemt). 11 Knappen [Print ] (udskriv) udskriver den fastfrosne strimmel. 12 Knappen [Close] (luk) lukker skærmen med den frosne strimmel Hente impulsformstrimler Før patientsessionen afsluttes, kan De hente og se enhver impulsformstrimmel, der er indsamlet og gemt i sessionen, for at se, justere og udskrive impulsformstrimlen Sådan hentes en impulsformstrimmel 1. Vælg knappen [Strips ] (strimler) på værktøjslinien i strimmelviseren. 2. Vælg en strimmel, der skal vises. 3. Vælg [Open] (åbn). Strimmelvinduet viser den valgte strimmel. 84 Lægehåndbog

85 3.12 Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG En analyse af en patients realtids EKG-signal er en vigtig del af de fleste kontrolvurderinger. Tilslutning af overfladeelektroder til patienten og opnåelse af et acceptabelt EKG-signal kan være en tidskrævende del af en kontrolsession. Derudover kræver tilslutning af overfladeelektroder på en patient, at patienten er til stede på klinikken Systemløsning: Elektrodefri EKG Elektrodefri EKG er udviklet til at forenkle og effektivisere patientkontrolsessioner ved at tilbyde et alternativ til opnåelse af et EKG-signal uden behov for at tilslutte overfladeelektroder til patienten. Elektrodefri EKG kan indhentes på hospitalet og andre steder, hvor der kan skabes forbindelse via CareLink-netværket. Elektrodefri EKG giver en fjernfeltsvisning af hjerteaktiviteten uden at tilslutte elektroder til patienten. Man kan se den elektrodefri EKG-kurve i vinduet med direkte rytmeovervågning (se Afsnit 3.11, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 77), lagre den elektrodefri EKG-kurve som et af to EGM-signaler under episoderegistreringerne (se Afsnit B.6, Parametre til dataindsamling, side 349) og udskrive den elektrodefri EKG-kurve Sådan fungerer elektrodefri EKG Den elektrodefri EKG-kurve viser en approksimering af et overflade-ekg-signal gennem kapsel til SVC-kilden. Kapsel til SVC er kun tilgængelig, når der er en SVC-elektrode. Dette signal telemeteres fra enheden og vælges fra den programmérbare elektrodefri EKG-kilde. Man kan vælge den elektrodefri EKG-kilde, når man indstiller dataindsamling. Den elektrodefri EKG-kurve (LEKG) er til rådighed for visning, registrering og udskrivning fra det direkte rytmeovervågningsvindue. Vælg LECG (LEKG) fra kurvens kildeknap på kurvens justeringsknappanel for at få vist den elektrodefri EKG-kurve. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.11, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 77. De kan få vist op til 4 forskellige EGM-kurver, herunder LEKG-kurven, i det direkte rytmeovervågningsvindue Gem og hent enhedens data Programmeringsenheden giver mulighed for, at man gemmer interrogerede enhedsdata fra en patientsession på en diskette. Senere, når der ikke er en patientsession i gang, kan De anvende Read From Disk (læs fra diskette)-applikationen på programmeringsenheden for at hente og se og udskrive data, der er gemt på disketten. Lægehåndbog 85

86 Gemme enhedsdata på en diskette Sådan lagres data på en diskette Disketten skal opfylde følgende krav: Den skal være en formateret, IBM-kompatible, 3,5" diskette. Dens kapacitet skal være 720 KB (DS, DD) eller 1,44 MB (DS, HD). Hvis De gemmer data på en diskette, der er beskadiget eller ikke er IBM-formateret, kan det forekomme, at programmeringsenheden ikke reagerer. Hvis dette hænder, skal disketten fjernes, og programmeringsenheden skal slukkes og tændes igen. Normal funktion burde genoptages. Informér venligst Deres Medtronic-repræsentant om denne hændelse Overvejelser i forbindelse med lagring af enhedsdata på en diskette Nødfunktioner under lagring Under gem-funktionen vil [Emergency]-knappen blive ved med at være vist, og alle nødfunktioner er til rådighed. Hvis der sker en diskettefejl i forbindelse med lagringen, kan der forekomme en forsinkelse under opstart af nødskærmbillederne. Det anbefales derfor, at De ikke gemmer på disketten under EP-studier, eller når der er mulighed for, at der kan opstå et øjeblikkeligt behov for nødfunktioner. Hvis der anvendes en nødfunktion under en lagringsfunktion, afbryder enheden lagringsfunktionen. Interrogér først Interrogér enheden, før der gemmes data på en diskette, da programmeringsenheden kun gemmer de data, den har interrogeret. Hvis man ønsker at gemme en journal med alle oplysningerne fra enheden, skal man vælge muligheden All (alle) fra interrogeringsvinduet. Hvis man vælger muligheden All (alle), giver det flere data, der kan analyseres, hvis der skal undersøges et problem Sådan lagres enhedsdata på en diskette 1. Vælg [Interrogate ] (interrogér) for at interrogere enheden. 2. Vælg Session (session) > Save to Disk (gem på disk). 3. Indsæt en diskette i programmeringsenhedens diskettedrev. 4. Vælg [Save] (gem). Man får også mulighed for at gemme på disketten, når man vælger [End Session ] (afslut session). 86 Lægehåndbog

87 Hente enhedsdata fra en diskette Når programmeringsenheden har læst de data, der er blevet gemt under en patientsession, viser den oplysningerne i en read-only (skrivebeskyttet)-visning. I read-only visningen præsenteres dataene på en lidt anderledes måde, end hvad der ses i en direkte session. Der vises ingen direkte rytmeovervågning, da dette ikke er en direkte session. I stedet bliver den direkte rytmeovervågning erstattet af enhedens model og ordene Read From Disk (læs fra diskette). Medens enheden er i Read From Disk (læs fra diskette)-applikationen, tillader programmeringsenheden, at man ser de gemte data, udskriver rapporter og får vist alle programmerede parameterværdier Overvejelser i forbindelse med at hente enhedsdata fra en diskette Advarsel: Read From Disk-applikationen er kun beregnet til visning af gemte data, mens der ikke er en patientsession i gang. Man kan ikke programmere enheden eller afgive nødterapier fra Read from Disk-applikationen. Enhedstest Man kan ikke udføre tests på enheden, når der læses data fra en diskette Sådan læses enhedsdata fra en diskette 1. Indsæt en diskette, der indeholder oplysninger, som er blevet gemt under en patientsession. 2. Fra Select Model-skærmen skal brugeren vælge produktkategorien fra listen View (vis). 3. Vælg Read From Disk (læs fra diskette) versionen af enheden. 4. Vælg [Start]. 5. Vælg [OK], når De har læst advarselsmeddelelsen om, at De ikke kan programmere en enhed, og at nødfunktioner ikke er mulige, mens der arbejdes i applikationen Read From Disk. 6. Vælg [Open File ] (åbn fil). 7. Vælg den datajournal, der viser ønsket serienummer samt ønsket dato og klokkeslæt. 8. Vælg [Open File] (åbn fil). Skærmen Read From Disk viser oplysninger fra den gemte session. Lægehåndbog 87

88 3.14 Sådan udskrives rapporter Programmeringsenheden giver fleksibilitet ved udskrivning af rapporter, der er tilgængelige fra systemet. Man kan udskrive informative standardrapporter, og man kan få adgang til udskriftsfunktioner på adskillige måder. Man kan også specificere, hvornår en bestemt rapport skal udskrives, og hvilken printer der skal anvendes Indstilling af præferencer for udskrivning, rapporter og tests Præferencerne giver mulighed for forskellige valg, såsom valg af antal kopier, printertype og om der skal udskrives nu eller senere. De giver også mulighed for at vælge rapportindstillinger for udskrivning af rapporter ved begyndelsen af, under eller ved afslutningen af en patientsession. Udskriftspræferencer gælder automatisk, når De vælger knappen [Print ] (udskriv) eller print-ikonet. Hvis De foretrækker at indstille udskriftspræferencerne, hver gang De udskriver en rapport, skal De sætte mærke i afkrydsningsfeltet ud for Pop up these options when any Print button is selected (vis valg, hver gang der trykkes på en printknap). Hvis De ikke markerer afkrydsningsfeltet, vises et vindue med udskriftsindstillinger, hver gang De vælger knappen [Print ] eller print-ikonet. For yderligere oplysninger om installation af en ekstern A4-printer henvises der til brugermanualen til Medtronic programmeringsenheden. Rapportpræferencer anvendes forskelligt, afhængigt af hvilken rapport der udarbejdes. Disse beskrives under de forskellige procedurer, der findes i de følgende afsnit. Testpræferencer bestemmer, hvordan kurver arrangeres ved visning af direkte rytmeovervågning. 88 Lægehåndbog

89 Sådan indstilles udskriftspræferencer 1. Efter start af en patientsession skal man vælge Reports > Preferences. 2. Fra indeksvalgboksen skal man vælge udskriftsindstillingen. 3. Vælg udskriftspræferencer efter ønske. 4. Vælg [OK]. Grundlæggende udskriftspræferencer træder øjeblikkeligt i kraft Udskriv en indledende interogeringsrapport Programmeringsenheden udskriver automatisk visse rapporter efter den første interrogering i en patientsession, hvis De indstiller præferencerne for indledende rapport hertil. De rapporter, der udskrives automatisk efter den første interrogering i en patientsession, bliver samlet kaldt Initial Interrogation Report (Rapport over indledende interrogering). Quick Look II-rapporten er altid en del af Initial Interrogation Report (rapporten over indledende interrogering). De kan også vælge at udskrive andre rapporter som en del af rapporten over indledende interrogering. Lægehåndbog 89

90 Sådan indstilles præferencerne for indledende rapporter 1. Efter start af en patientsession skal man vælge Reports (rapporter) > Preferences (foretrukne). 2. Fra indeksvalgboksen skal man vælge indstillingen Initial Report (indledende rapport). 3. Vælg afkrydsningsfeltet ud for Print Initial Interrogation Report after first interrogation (udskriv indledende interrogeringsrapport efter første interrogering), hvis ønsket. Rapporten udskrives automatisk ved begyndelsen af en patientsession, efter at enheden er blevet interrogeret. 4. Vælg yderligere rapporter, der skal indgå i den indledende interrogeringsrapport. 5. Vælg [OK]. 6. For at udskrive den indledende interrogeringsrapport under en igangværende patientsession skal De først afslutte og genstarte patientsessionen. Den indledende interrogeringsrapport udskrives automatisk efter interrogering. Præferencerne for den indledende rapport er gældende fra begyndelsen af en ny session og forbliver gældende, indtil De ændrer præferencerne og starter en ny session Sådan udskrives rapporter under en patientsession. Programmeringsenheden giver Dem mulighed for at specificere et bestemt sæt rapporter til udskrivning og for at udskrive en rapport baseret på den skærm, De ser på. 90 Lægehåndbog

91 Sådan udskrives et tilpasset sæt rapporter 1. For at udskrive et tilpasset sæt rapporter skal man vælge Reports > Available Reports. 2. Vælg de rapporter, De ønsker at udskrive. Der kan kun udskrives en rapport, hvis de relevante data er blevet indsamlet. Hvis der ikke er indsamlet nogen data, fremtræder navnet på rapporten med gråt. 3. Vælg [Print Options ] (udskriftsmuligheder), hvis den er til rådighed. Hvis det ikke er tilfældet, så fortsæt med Trin Vælg udskriftspræferencer efter ønske. 5. Vælg [Print Now] for øjeblikkelig udskrivning, eller vælg [Print Later] for at tilføje bestillingen til printkøen Sådan udskrives en rapport om et bestemt skærmbillede på programmeringsenheden 1. Vælg [Print ] eller vælg print-ikonet på programmeringsenhedens skærm. 2. Hvis vinduet med udskriftspræferencer kommer frem, skal man vælge udskriftspræferencer efter ønske. Hvis vinduet med udskriftspræferencer ikke kommer frem, udskrives rapporten ifølge de tidligere indstillede udskriftspræferencer. Lægehåndbog 91

92 Sådan udskrives en sammmenfattende rapport over patientsessionen. Systemet giver mulighed for at udskrive en sammenfattende rapport ved afslutning af en patientsession Sådan udskrives en sammmenfattende rapport over patientsessionen. 1. Vælg Reports > Final Report. 2. Hvis vinduet med udskriftspræferencer kommer frem, så vælg udskriftspræferencer efter ønske. Hvis vinduet med udskriftspræferencer ikke kommer frem, udskrives den sammenfattende rapport over patientsessionen og andre rapporter, som brugeren har valgt, i overensstemmelse med de tidligere indstillede udskriftspræferencer. For yderligere oplysninger se Afsnit Sådan indstilles præferencerne for afsluttende rapporter De kan vælge, hvilke rapporter De ønsker at udskrive som en del af den afsluttende rapport. Den sammenfattende rapport over sessionen udskrives altid, når der anmodes om en afsluttende rapport. 1. Før en patientsession afsluttes, vælges Reports (rapporter) > Preferences (præferencer). 2. Fra indeksvalgboksen skal brugeren vælge indstillingen Final Report (afsluttende rapport). 92 Lægehåndbog

93 3. Afkrydsningsfeltet Session Summary (sessionssammenfatning) er valgt og kan ikke fravælges. Dette sikrer, at mindst én rapport udskrives, når der foretages en anmodning om en afsluttende rapport. 4. Hvis det er første gang, De fastsætter præferencer for afsluttende rapporter, skal De vælge Parameters All Settings (alle indstillinger). 5. Vælg yderligere rapporter, der skal indgå i den afsluttende rapport. 6. Vælg [OK]. Bemærk: De valg, som De foretager ved hjælp af funktionen Final Report Preferences (præferencer for afsluttende rapporter), fastholdes mellem sessioner og på tværs af alle applikationer. For at udskrive de valg, som De foretog ved hjælp af funktionen for præferencer for afsluttende rapporter, skal De følge punkterne i Afsnit Håndtering af printkøen Vinduet over printkøen viser status over de rapporter, De har bedt om at få udskrevet, efterhånden som De går videre med patientsessionen. Når man afslutter en patientsession, vil printkøen stadig være tilgængelig. Den angiver alle rapporter, der er indeholdt fra den pågældende session og andre tidligere sessioner Sådan anvendes vinduet over printkøen under en patientsession. I starten af patientsessionen er printkø-vinduet tomt, da det kun anfører rapporter, der er blevet valgt til udskrift i den aktuelle session. Hvis man vælger [Print Later] for en rapport, bliver rapporten stående i printkøen. For at få vist printkø-vinduet under en patientsession skal man vælge Reports > Print Queue. Fra dette vindue kan man kun kontrollere statussen på printjobs fra den aktuelle patientsession. Man kan udskrive eller slette en printjob, der står i køen. En rapport kan ikke slettes, hvis dens status er printing (udskrives) eller waiting (venter). Lægehåndbog 93

94 Sådan anvendes vinduet over printkøen uden for en patientsession. Print Queue-vinduet er tilgængeligt uden for en patientsession. For at vinduet for udskrivningskøen vises, når en patientsession ikke er i gang, skal De vælge udskrivningskø-ikonet på skærmen Select Model (vælg model)-skærmen. Printkø-vinduet angiver alle rapporter, der er indeholdt fra den pågældende session og andre tidligere sessioner. Man kan udskrive eller slette en printjob, der står i køen. En rapport kan ikke slettes, hvis dens status er printing (udskrives) eller waiting (venter) Fortolkning af kolonnen Print Queue Status (status over printkø). Kolonnen Print Queue Status anfører udskriftsstatus for hver rapport, der skal udskrives af programmeringsenheden: Printing (udskriver): Viser, at en rapport er ved at blive udskrevet. Deleting (sletter): Viser, at en rapport er ved at blive slettet (efter [Delete]-knappen blev valgt). Waiting (venter): Viser, at en rapport venter på at blive udskrevet, mens en anden rapport udskrives. Hold-Later (vent til senere): Viser, at en rapport står i venteposition, indtil brugeren anmoder om at få den skrevet ud (ved hjælp af [Print]-knappen). En Hold-Later status kan også betyde, at udskrivningen af en rapport er blevet afbrudt ved starten af en optagelse, eller at printeren ikke fungerer (fordi der f.eks. ikke er mere papir). Done (færdig): Viser, at en rapport er blevet udskrevet. 94 Lægehåndbog

95 Indstilling af testpræferencer Tests preferences (testpræferencer) i markeringsboksen Index gør det muligt at vælge, hvordan kurver vises under en valgt opfølgningstest. Ved visningen af direkte rytmeovervågning kan kurveformerne arrangeres, så de viser EGM for det hjertekammer, der testes, eller arrangementet af kurver kan bevares uændret Sådan indstilles testspræferencer 1. Vælg Reports (rapporter) > Preferences (præferencer). 2. I markeringsboksen Index vælges Test option (testindstillinger). 3. Vælg den ønskede indstilling ( Auto-arrange waveforms (arrangér kurver automatisk) eller Do not auto-arrange waveforms (arrangér ikke kurver automatisk)). 4. Vælg [OK]. Se Kapitel 9, Afprøvning af systemet, side 299 for yderligere oplysninger om tests. Lægehåndbog 95

96 4 Implantering af enheden 4.1 Forberedelse til en implantation Følgende implantationsprocedurer angives kun som reference. Det er lægens ansvar at sørge for korrekte kirurgiske procedurer og sterile teknikker. Den enkelte læge skal anvende oplysningerne i disse procedurer med udgangspunkt i sin professionelle medicinske uddannelse og erfaring. For information om udskiftning af en tidligere implanteret enhed henvises til Afsnit 4.8, Udskiftning af enheden, side 109. Sørg for, at De har alle nødvendige instrumenter, systemkomponenter og sterilt tilbehør til at udføre implantationen Instrumenter, komponenter og tilbehør påkrævet til en implantation Følgende ikke-implanterede instrumenter anvendes som støtte til implanteringsproceduren: Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 med Conexus telemetri og en Conexus aktivator eller en Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 med et programmeringshoved model 2067 eller 2067L Softwareapplikation model 9995 Analysator model 2290 eller tilsvarende analysator til stimuleringssystemer ekstern defibrillator Følgende sterile systemkomponenter og tilbehør anvendes til at udføre implanteringen: implantérbar enhed og komponenter til elektrodesystem programmeringshovedmuffe (hvis der benyttes et programmeringshoved) Bemærk: Hvis der bruges et steriliseret programmeringshoved under en implantering, er det ikke nødvendigt med en steril programmeringshovedmuffe. kabler til stimuleringssystemets analysator elektrode-indførere, der er velegnede til elektrodesystemet ekstra stiletter af passende længde og form 96 Lægehåndbog

97 4.1.2 Opsætning af programmeringsenheden og start af applikationen Se programmeringsenhedens brugervejledning med henblik på instruktioner om opsætning af programmeringsenheden. Software til model 9995 skal installeres på programmeringsenheden. Etablér telemetri med enheden og start en patientsession Overvejelser i forbindelse med forberedelse til en implantation Kontrollér følgende information før implantation af elektroderne og enheden: Advarsel: Lad ikke patienten have kontakt med jordforbundet elektrisk udstyr, der kan forårsage elektrisk lækstrøm under implantationen. Elektrisk lækstrøm kan inducere takyarytmier, der kan resultere i patientens død. Advarsel: Hold eksternt defibrilleringsudstyr parat i nærheden for øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige spontane eller inducerede takyarytmier under test af enheden, implantationsprocedurerne og test efter implantationen. Forsigtig: Enheden er beregnet til implantation i den pektorale region med Medtronic transvenøse defibrilleringselektroder. Implantation af enheden uden for den pektorale region eller anvendelse af en epikardiel defibrilleringselektrode i stedet for en RV-defibrilleringselektrode (HVB) kan påvirke resultaterne af OptiVol fluid [OptiVol-væske]-målingerne i negativ retning. Der kan ikke fremsættes krav om sikkerhed og ydelse med hensyn til andre akut eller kronisk implanterede elektrodesystemer, som ikke er fremstillet af Medtronic. Forsigtig: Defibrilleringselektroder og Active Can-elektroder, der er i kontakt med hinanden under en højvoltsterapi, kan forårsage, at elektrisk strøm går uden om hjertet, hvilket kan beskadige enheden og elektroderne. Medens enheden er tilsluttet elektroderne, skal man kontrollere, at terapeutiske elektroder, stiletter eller guidewires ikke rører ved hinanden eller forbindes via et materiale, der kan lede elektricitet. Flyt objekter, der er fremstillet af ledende materialer (f.eks. en implanteret guidewire), helt væk fra alle elektroder før afgivelse af et højvoltsstød. Forsigtig: Undlad at implantere enheden efter datoen for Kan anvendes til og med på pakkens mærkat. Batteriets levetid kan være nedsat. Lægehåndbog 97

98 4.1.4 Sådan forberedes enheden til implantationen Før den sterile pakke åbnes, skal følgende trin udføres for at forberede enheden til implantationen: 1. Interrogér enheden. Udskriv en indledende interrogeringsrapport. Forsigtig: Hvis programmeringsenheden rapporterer, at en elektrisk nulstilling har fundet sted, må enheden ikke implanteres. De bedes kontakte en Medtronic-repræsentant. 2. Kontrollér den indledende interrogeringsrapport eller Quick Look II-skærmen for at bekræfte, at batterispændingen er mindst 3,0 V ved stuetemperatur. Hvis enheden for nylig har afgivet en højvoltsladning, eller hvis enheden har været udsat for lave temperaturer, så vil batteriets spænding være midlertidigt lavere, og kondensatorens ladningstid vil muligvis forøges. Giv enheden tid til at opnå stuetemperatur og kontrollér batterispændingen igen. Hvis der ikke kan opnås en acceptabel batterispænding, skal man kontakte en Medtronic-repræsentant. 3. Vælg Params > Data Collection Setup > Device Date/Time for at indstille enhedens interne ur til korrekt dato og klokkeslæt. 4. Udfør en manuel kondensatorkonditionering. a. Aflad enhver ladning på kondensatorerne. b. Udfør en testopladning til maksimal energi. c. Hent opladningens data. d. Undlad at aflade den lagrede opladning. Giv lagret ladning mulighed for at aflade i mindst 10 min; afladningen konditionerer kondensatorerne. e. Hvis den rapporterede opladningstid er uacceptabel fra et lægeligt synspunkt, så kontakt en Medtronic-repræsentant. 5. Programmér terapi- og stimuleringsparametrene til værdier, der passer til patienten. Sørg for, at takyarytmidetektion ikke er programmeret til aktiveret. Bemærkninger: Man må ikke aktivere en stimuleringsfunktion, der påvirker stimuleringsfrekvensen (f.eks. ventrikulær frekvensstabilisering) før implantation af enheden. Manglende overholdelse af dette kan resultere i en forhøjet stimuleringsfrekvens, der er hurtigere end forventet. Patientinformation indlæses typisk på tidspunktet for den indledende implantation, og denne information kan revideres på et hvilken som helst tidspunkt. 98 Lægehåndbog

99 4.2 Valg og implantation af elektroderne Brug vejledningen i dette afsnit for at vælge elektroder, der er kompatible med enheden. De relevante teknikker for implantation af elektroderne kan variere efter lægens præferencer og patientens anatomi eller fysiske tilstand. Læs de tekniske manualer, der leveres med elektroderne med henblik på specifikke implantationsinstruktioner Valg af elektroderne Transvenøse eller epikardielle elektroder kan anvendes. Der må ikke anvendes nogen elektrode sammen med denne enhed, uden at man først kontrollerer elektrodens og konnektorens kompatibilitet. Enheden implanteres typisk med 1 kvadripolær/tripolær transvenøs elektrode med en DF4-LLHH eller DF4-LLHO konnektor i den højre ventrikel (RV) til registrering, stimulering og kardioversions-/defibrilleringsterapier. Bemærk: Hvis en subkutan defibrilleringselektrode implanteres, skal der buges en adapter. Bemærk: Brug af en epikardiel defibrilleringselektrode i stedet for en RV-defibrilleringselektrode (HVB) kan resultere i negativ påvirkning af resultaterne af OptiVol væskemålinger Sådan kontrolleres elektrode- og konnektorkompatibilitet Advarsel: Kontrollér elektrode- og konnektorkompatibilitet før anvendelse af en elektrode med denne enhed. Anvendelse af en inkompatibel elektrode kan beskadige konnektoren, hvilket kan resultere i elektrisk strømlækage eller en sporadisk elektrisk forbindelse. Bemærk: Brug af en elektrodeadapter kan påvirke nøjagtigheden af OptiVol-væskemålinger. Bemærk: Hvis De anvender en elektrode, der kræver en adapter til denne enhed, bedes De kontakte Deres Medtronic-repræsentant for oplysninger om kompatible elektrodeadaptere. Brug oplysningerne i Tabel 6 til at vælge en kompatibel elektrode. Tabel 6. Elektrode- og konnektorkompatibilitet Konnektorport RV, RV (HVB), SVC (HVX) Den primære elektrode DF4-LLHH eller DF4-LLHO a kvadripolær/tripolær a DF4-LLHH og DF4-LLHO refererer til den internationale standard ISO 27186:2010, hvor elektrodekonnektorens kontakter er defineret som lavvolts (L), højvolts (H) eller åben (O). Lægehåndbog 99

100 4.2.3 Implantation af elektroderne Implantér elektroderne ifølge de medfølgende tekniske manualer, medmindre anvendelige, permanente elektroder allerede er på plads. Advarsel: Hvis elektroden bliver klemt, kan det beskadige lederen eller isoleringen, hvilket kan forårsage uønskede højvoltsterapier eller resultere i tab af registrerings- eller stimuleringsterapi. Transvenøse elektroder Hvis man anvender vena subclavia til at implantere en transvenøs elektrode, skal elektroden placeres lateralt for at undgå, at den bliver klemt mellem kravebenet og det første ribben. Epikardielle elektroder Der kan anvendes flere forskellige kirurgiske fremgangsmåder til implantation af epikardielle elektroder, inkl. en begrænset venstre torakotomi eller median sternotomi. En typisk placering kan anvende en forrest højre, ventrikulær patch som RV-defibrilleringselektrode (HVB) og en bagest-lateral venstre, ventrikulær patch som SVC (HVX). 4.3 Test af elektrodesystemet Efter at elektroderne er blevet implanteret, skal elektrodesystemet testes for at bekræfte, at registrerings- og stimuleringsværdierne er acceptable Overvejelser i forbindelse med test af elektrodesystemet Bipolære elektroder Når der måles registrerings- og stimuleringsværdier, skal der måles mellem spids (katode) samt ring eller spiral (anode) på bipolær stimulerings/registreringselektroden. Elektrodeanbringelse Endelig elektrodeanbringelse bør forsøge at optimere defibrilleringstærsklen Sådan bekræftes og gemmes registrerings- og stimuleringsværdierne Medtronic anbefaler, at man anvender en analysator, model 2290, til at udføre registreringsog stimuleringsmålinger. Når analysator- og enhedssessionerne kører på samme tid, kan man eksportere de gemte elektrodemålinger fra analysatorsessionen til patientinformationsparametrene i enhedssessionen. Der henvises til de tekniske manualer for analysatoren med hensyn til detaljerede procedurer i forbindelse med at foretage elektrodemålinger. 100 Lægehåndbog

101 Bemærk: Hvis De udfører elektrodemålingerne ved hjælp af et støtteinstrument til implantationen, som ikke er analysator model 2290, skal De manuelt indtaste målingerne i enhedssessionen. Bemærk: Undlad at måle det intrakardielle EGM overført fra enheden for at vurdere registreringen. 1. Fra enhedssessionen startes en ny analysatorsession ved at vælge analysatorikonet, som er placeret på opgavelinjen. 2. Mål EGM-amplituden, slew rate og stimuleringstærskel ved hjælp af analysator model Brug oplysningerne i Tabel 7 for at bekræfte, at de målte værdier er acceptable. Bemærk: Den målte stimuleringselektrodeimpedans påvirkes af måleudstyr og elektrodeteknologi. Der henvises til den tekniske manual for elektroder med hensyn til acceptable impedansværdier. 4. Vælg [Save ] (gem) i bunden af den kolonne, der svarer til den elektrode, De tester. 5. I elektrodefeltet skal De vælge den type elektrode, De tester, og så vælge [Save] (gem). 6. Vælg [View Saved ] (visning gemt). 7. Vælg de gemte målinger, der skal eksporteres. De kan vælge 1 måling for hver elektrodetype. 8. Vælg [Export] (eksporter) og [Close] (luk). De valgte målinger eksporteres til feltet implantation på patientinformationsskærmen i enhedssessionen. 9. Vælg enhedsikonet på opgavelinjen for at vende tilbage til enhedssessionen. 10. Vælg Patient > Patientinformation og vælg så [Program] for at programmere de importerede værdier til enhedens hukommelse. Tabel 7. Acceptable registrerings- og stimuleringsværdier Krævede målinger Akutte, transvenøse elektroder Permanente elektroder a R-tak EGM-amplitude (RV) 5 mv 3 mv Slew rate (ændringshastighed) 0,75 V/s (RV) 0,5 V/s (RV) Stimuleringstærskel (0,5 ms impulsbredde) 1,0 V (RV) 3,0 V (RV) a Permanente elektroder er elektroder, der implanteres i 30 dage eller for længere tid. Lægehåndbog 101

102 4.4 Tilslutning af elektroderne til enheden Følgende procedure beskriver, hvordan man tilslutter en elektrode til enheden, bekræfter, at elektrodekonnektoren er fuldstændig isat i konnektorblokken og efterkontrollerer, at elektrodetilslutningen er sikker. Advarsel: Når elektroden er tilsluttet, skal det efterkontrolleres, at elektrodeforbindelsen er sikker; det gøres ved at trække forsigtigt i hver elektrode. En løs elektrodeforbindelse kan resultere i ukorrekt registrering, hvilket kan forårsage uhensigtsmæssig arytmiterapi eller mangel på afgivelse af arytmiterapi. Forsigtig: Der må ikke benyttes andre momentnøgler end den, der følger med enheden. Momentnøglen er udviklet til at forebygge beskadigelse af enheden, hvis en sætskrue strammes for meget. Se Figur 18 for oplysninger om enhedens elektrodekonnektorport. Figur 18. Elektrodekonnektorport 1 DF4-LLHH konnektorport, RV, RV (HVB), SVC (HVX) 2 Enhedens Active Can-elektrode, Can (HVA) Sådan tilsluttes elektroden til enheden 1. Indfør momentnøglen i sætskruen. a. Hvis porten er spærret af sætskruen, skal sætskruen trækkes tilbage ved at dreje den mod uret, indtil porten er fri. Pas på ikke at frigøre sætskruen helt fra konnektorblokken (se Figur 19). b. Lad momentnøglen blive siddende i sætskruen, indtil elektrodeforbindelsen sidder fast. Derved åbnes en passage, så indfanget luft kan slippe ud, når elektroden sættes ind (se Figur 19). 102 Lægehåndbog

103 Figur 19. Indføring af momentnøglen i sætskruen 1a 1b 2. Indfør elektroden i konnektorporten med brug af mindst mulig vridning. Indfør elektrodekonnektoren, indtil elektrodekonnektorstiften er synlig i stiftobservationsområdet. Hvis nødvendigt, kan der anvendes sterilt vand som smøring. Tætningsmateriale er ikke påkrævet. 3. Bekræft, at elektroden er sat helt ind i åbningen til konnektorstiften, ved at se på enhedens konnektorblok fra siden. Det farvede bånd på spidsen af elektrodekonnektorens stift kan ses i stiftobservationsområdet, når stiften er sat korrekt i (se Figur 20). Figur 20. Indføring af DF4-LLHH eller DF4-LLHO elektrodekonnektoren ind i konnektorporten 4. Stram sætskruen ved at dreje den med uret (højre om), indtil momentnøglen klikker. Fjern momentnøglen. 5. Træk forsigtigt i elektroden for at bekræfte, at den sidder ordentligt fast. Der må ikke trækkes i elektroden, før sætskruen er blevet strammet til. Lægehåndbog 103

104 4.5 Udførelse af ventrikulære defibrilleringstærskeltests For at teste funktion og effektivitet af den ventrikulære defibrillering i det implanterede elektrodesystem skal der induceres VF enten ved hjælp af T-stød eller 50 Hz Burst-metoden, og enheden skal have mulighed for at detektere og behandle VF ved hjælp af de programmerede automatiske terapier. Følg instruktionerne for Deres foretrukne metode for at fastslå, at der er en tilstrækkelig sikkerhedsmargin for registrering og en tilstrækkelig sikkerhedsmargin for defibrillering Højvoltsimplantationsværdier Se Tabel 8 for oplysninger om de målte højvoltsterapiværdier, der er anbefalet ved implantation. Tabel 8. Højvoltsterapiværdier, der er anbefalet ved implantation Måling HV-afgivelse strømbaneimpedans Defibrilleringstærskel Akutte eller permanente elektroder Ω 25 J Sådan forberedes der til test af defibrilleringstærskel Advarsel: Hold eksternt defibrilleringsudstyr parat i nærheden for øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige spontane eller inducerede takyarytmier under test af enheden, implantationsprocedurerne og test efter implantationen. 1. Etablér telemetri mellem enheden og programmeringsenheden, og start en patientsession. Hvis der anvendes trådløs telemetri, skal det kontrolleres, at mindst 3 af de grønne lys på ikonet for trådløs telemetri lyser. Interrogér enheden, hvis den ikke er blevet interrogeret. 2. Vælg Params-ikonet, vælg feltet VF Therapies (VF-terapier), og vælg så [Shared Settings ] (delte indstillinger). Programmér parameteren for Active Can/SVC Coil til On eller Off, afhængigt af hvad der passer til patienten. 3. Læg mærke til markørkanalens angivelser for at kontrollere, at enheden registrerer korrekt. 104 Lægehåndbog

105 4. Udfør en manuel test af elektrodeimpedans for at kontrollere defibrilleringselektrodernes forbindelser. Der henvises til den tekniske håndbog til elektroderne og Tabel 8 for oplysninger om acceptable impedansværdier. Udfør denne test, mens enheden er i den kirurgiske lomme. Hold den kirurgiske lomme meget fugtig. Hvis elektrodeimpedansen er uden for område, skal ét eller flere af følgende trin udføres: Efterkontrollér elektrodeforbindelserne og elektrodeplaceringen. Inspicér EGM for alt unormalt. Gentag den manuelle test af elektrodeimpedansen Sådan udføres test af defibrilleringstærskel ved hjælp af T-stød 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg T-Shock fra listen over EP-studiefunktioner. 3. Bekræft, at afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse) er valgt for at genoptage arytmidetektion, efter at induktionen er afgivet. Bemærk: Under en trådløs telemetrisession kan man ikke afgive en T-Shock-induktion, når der er en magnet eller et programmeringshoved over enheden, og der er sat mærke i afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse). Hvis der vises en fejlmeddelelse, skal man fjerne magneten eller programmeringshovedet eller fjerne afkrydsningen ved Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse). 4. Vælg [Adjust Permanent ] (justér permanent). 5. Indstil energiparameteren for VF-terapi Rx1 til 10 J mindre end den ønskede endeligt programmerede værdi. Indstil VF-terapier Rx2 Rx6 til den maksimale værdi. 6. Indstil RV-sensitivitetsparameteren til en værdi, der resulterer i en passende sikkerhedsmargin for detektion af VF. For at få en endelig programmeret RV-sensitivitet på 0,3 mv, opnås der typisk en passende sikkerhedsmargin ved at indstille værdien til 1,2 mv under testning. 7. Indstil VF Enable (aktivér VF) til On (aktiveret). 8. Vælg [PROGRAM]. 9. Vælg [Close] (luk). 10. Vælg afkrydsningsfeltet Enable (aktivér). 11. Vælg [DELIVER T-Shock] (afgiv T-Shock). Om nødvendigt, kan man vælge [ABORT] (afbryd) for at afslutte induktionen eller en evt. terapi, der er i gang. Lægehåndbog 105

106 12. Hold øje med den direkte rytmeovervågning for at opnå korrekt detektion, terapi og post-chok-registrering. 13. For at se de gemte data vedrørende den inducerede episode skal man vælge [Retrieve Data ] (hent data). For at se flere detaljer skal man udskrive en rapport over seneste VT/VF med EGM eller vælge Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes (data > klinisk diagnostik > arytmiepisoder) for at se dataene på programmeringsenheden. 14. Vælg [Adjust Permanent ] (justér permanent) for at programmere et nyt VF-terapi Rx1 energiniveau eller for at ændre strømbanen, hvis ønsket. 15. Vent, indtil skærmtimeren kommer op på 5 min, og gentag så Trin 10 til Trin 15 efter behov. 16. Vælg Params-ikonet og programmer VF-, FVT- og VT-detektion til Off, før lommen lukkes Således udføres test af defibrilleringstærskel ved hjælp af 50 Hz Burst 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg 50 Hz Burst fra listen over EP-studiefunktioner. 3. Bekræft, at afkrydsningsfeltet Resume at BURST (genoptag ved Burst) er valgt for at genoptage arytmidetektion, efter at induktionen er afgivet. Bemærk: Under en trådløs telemetrisession kan man ikke afgive en 50 Hz Burst induktion, når der er en magnet eller et programmeringshoved over enheden, og der er sat mærke i afkrydsningsfeltet Resume at BURST (genoptag ved Burst). Hvis der vises en fejlmeddelelse, skal man fjerne magneten eller programmeringshovedet eller fjerne afkrydsningen ved Resume at BURST (genoptag ved Burst). 4. Vælg [Adjust Permanent ] (justér permanent). 5. Indstil energiparameteren for VF-terapi Rx1 til 10 J mindre end den ønskede endeligt programmerede værdi. Indstil VF-terapier Rx2 Rx6 til den maksimale værdi. 6. Indstil RV-sensitivitetsparameteren til en værdi, der resulterer i en passende sikkerhedsmargin for detektion af VF. For at få en endelig programmeret RV-sensitivitet på 0,3 mv, opnås der typisk en passende sikkerhedsmargin ved at indstille værdien til 1,2 mv under testning. 7. Indstil VF Enable (aktivér VF) til On (aktiveret). 8. Vælg [PROGRAM]. 9. Vælg [Close] (luk). 106 Lægehåndbog

107 10. Tryk på knappen [50 Hz BURST Press and Hold] og hold den nede. Fjern pennen fra knappen [50 Hz BURST Press and Hold] for automatisk at afbryde induktionen eller terapien. 11. Hold øje med den direkte rytmeovervågning for at opnå korrekt detektion, terapi og post-chok-registrering. 12. For at se de gemte data vedrørende den inducerede episode skal man vælge [Retrieve Data ] (hent data). For at se flere detaljer skal man udskrive en rapport over seneste VT/VF med EGM eller vælge Data > Clinical Diagnostics > Arrhythmia Episodes (data > klinisk diagnostik > arytmiepisoder) for at se dataene på programmeringsenheden. 13. Vælg [Adjust Permanent ] (justér permanent) for at programmere et nyt VF-terapi Rx1 energiniveau eller for at ændre strømbanen, hvis ønsket. 14. Vent, indtil skærmtimeren kommer op på 5 min, og gentag så Trin 10 til Trin 14 efter behov. 15. Vælg Params-ikonet, og programmer VF-, FVT- og VT-detektion til Off, før lommen lukkes. 4.6 Placering og sikring af enheden Forsigtig: Indstil takyarytmidetektion til Off eller Monitor, så der ikke forekommer uønsket detektion eller terapiafgivelse, mens lommen lukkes. Bemærk: Implantér enheden inden for 5 cm fra hudens overflade for at optimere ambulant kontrol efter implanteringen. Den side af enheden, der er indgraveret med Medtronic-logoet, bør vende mod huden, således at det er nemmere for patienten at høre advarselstonerne Sådan placeres og sikres enheden 1. Kontrollér, at elektrodekonnektorstiften er sat helt ind i konnektorporten, og at sætskruen er strammet til. 2. For at undgå snoning af elektroden skal enheden drejes rundt, således at den overskydende elektrodelængde bliver viklet løst op (se Figur 21). Undgå at kinke elektroden. Lægehåndbog 107

108 Figur 21. Drejning af enheden for at vikle elektroden op 3. Placér enheden og elektroden i den kirurgiske lomme. 4. Anvend suturer, der ikke kan absorberes, for at sikre, at enheden sidder ordentligt fast i lommen og for at minimere rotation efter implantering og for at undgå migrering. Anvend en kirurgisk nål for at trænge igennem suturhullerne på enheden (se Figur 22). Figur 22. Suturhullernes placering 5. Suturér, så lommeincisionen lukkes. 4.7 Afslutning af implantationsproceduren Sådan afsluttes programmering af enheden 1. Aktivér takyarytmidetektion og de ønskede takyarytmiterapier. 2. Udfør en endelig VF-induktion og lad det implanterede system detektere og behandle takyarytmien. 3. Kontrollér, at stimulerings-, detektions- og terapiparametrene er programmeret til værdier, der passer til patienten. 108 Lægehåndbog

109 4. Indtast patientens oplysninger. 5. Konfigurér funktionen Medtronic CareAlert. 6. Programmér indstillingen af dataindsamlingsparametrene Sådan vurderes enhedens og elektrodernes ydelse Efter implantation af enheden skal patienten røntgenfotograferes så hurtigt som muligt for at kontrollere placeringen af enhed og elektrode. Før patienten udskrives fra hospitalet, skal man vurdere ydelsen af den implanterede enhed og elektroderne. 1. Overvåg patientens elektrokardiogram, indtil patienten udskrives. Hvis en elektrode løsner sig, sker det oftest i perioden umiddelbart efter operationen. 2. Hvis der er aktiveret takyarytmiterapier, mens patienten er på hospitalet, skal enheden interrogeres efter enhver spontan episode for at evaluere parameterindstillingerne for detektion og terapi. 3. Hvis patienten ikke har oplevet spontane episoder, kan der induceres kliniske takyarytmier ved hjælp af ikke-invasive EP-studiefunktioner for at vurdere systemets ydelse yderligere. 4. Kontrollér stimulerings- og registreringsværdier og justér om nødvendigt værdierne. 5. Demonstrér alarmtonerne. 6. Interrogér enheden og udskriv en Final Report (afsluttende rapport) for at dokumentere den programmerede postoperative enhedsstatus. 4.8 Udskiftning af enheden Advarsel: Hold eksternt defibrilleringsudstyr og stimuleringsudstyr parat i nærheden til øjeblikkelig brug. Patienten modtager ingen defibrillerings- eller stimuleringsterapi fra enheden, når elektroden er frakoblet. Forsigtig: Deaktivér takyarytmidetektion for at undgå uhensigtsmæssig terapiafgivelse, medens enheden eksplanteres. Bemærk: For at opfylde implantationskravene kan det være nødvendigt at flytte eller udskifte de permanente elektroder eller tilføje en tredje højvoltselektrode. Hvis der anvendes en højvoltselektrode i RV, som ikke er kompatibel med DF4-LLHH konnektorporten, skal der anvendes en adapter. Kontakt den lokale Medtronic-repræsentant for oplysninger vedrørende kompatible elektrodeadaptere. Lægehåndbog 109

110 Bemærk: Alle ubrugte elektroder, der forbliver implanteret, skal forsynes med en konnektorhætte for at undgå, at der transmitteres elektriske signaler. Kontakt en Medtronic-repræsentant for oplysninger vedrørende konnektorhætter Sådan eksplanteres og udskiftes en enhed 1. Deaktivér takyarytmidetektion for at undgå potentielt ukorrekte stød til patienten eller den, der foretager implantationen, mens enheden eksplanteres. 2. Programmér enheden til en modus uden frekvensrespons, for at undgå potentielle frekvensforøgelser, mens enheden eksplanteres. 3. Skær elektroden og enheden fri fra den kirurgiske lomme. Pas på ikke at lave hakker i eller gennembryde elektrodeisoleringen. 4. Brug en momentnøgle til at løsne sætskruen i konnektorblokken. 5. Træk forsigtigt elektroden ud af konnektorporten. 6. Evaluér elektrodens tilstand (se Afsnit 4.3, Test af elektrodesystemet, side 100). Udskift elektroden, hvis den elektriske integritet ikke er acceptabel, eller hvis elektrodens konnektorstift er hullet eller korroderet. Hvis elektroden eksplanteres, skal den returneres til Medtronic for analyse og bortskaffelse. 7. Tilslut elektroden til udskiftningsenheden (se Afsnit 4.4, Tilslutning af elektroderne til enheden, side 102). Bemærk: En elektrodeadapter kan være nødvendig for at forbinde elektroden med den udskiftede enhed. Kontakt en Medtronic-repræsentant for oplysninger vedrørende kompatible elektrodeadaptere. 8. Evaluer defibrilleringens effektivitet ved hjælp af den udskiftede enhed (se Afsnit 4.5, Udførelse af ventrikulære defibrilleringstærskeltests, side 104). 9. Placér og fastgør enheden i den kirurgiske lomme og suturér lommens incision til (se Afsnit 4.6, Placering og sikring af enheden, side 107). 10. Returnér den eksplanterede enhed og eventuelt eksplanterede elektroder til Medtronic for analyse og bortskaffelse. 110 Lægehåndbog

111 5 Udførelse af en patientopfølgningssession 5.1 Retningslinjer for patientopfølgning Planlæg regelmæssige patientopfølgningssessioner i enhedens levetid. Den første opfølgningssession bør finde sted inden for 72 timer efter implantationen, således at patienten kan blive kontrolleret for løsrevne elektroder, sårheling og komplikationer efter operationen. I løbet af de første få måneder efter implantationen kan patienten kræve tæt overvågning. Planlæg konsultationer mindst hver tredje måned for at overvåge patientens tilstand, enheden og elektroderne, og således at man kan kontrollere, om enheden er konfigureret korrekt til patienten Kontrolværktøjer Systemet har adskillige værktøjer, der er udviklet til at forøge effektiviteten af opfølgningssessionerne. Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmbilledet (hurtigt overblik) vises automatisk, når applikationen startes. Den giver et sammendrag af de vigtigste indikatorer for systemets funktion og patientens tilstand siden sidste opfølgningssession. De kan udføre følgende opgaver fra Quick Look II-skærmen: Vurdere, om enheden fungerer korrekt. Gennemse oplysningerne om arytmiepisoder og -terapier. Gennemse alle observationer i observationsvinduet. De kan sammenligne oplysningerne på Quick Look II-skærmen med historik-oplysninger om patienten i udskrevne rapporter. Der henvises til Afsnit 3.14, Sådan udskrives rapporter, side 88 for yderligere oplysninger om udskrivning af rapporter. De udskrevne rapporter bør bevares i patientens journal for fremtidig reference. Checkliste Denne checklistefunktion giver en standardliste over opgaver, der skal udføres under en opfølgningssession. Man kan også udarbejde sine egne checklister. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.6, Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste, side 57. Elektrodefri EKG (LEKG) Elektrodefri EKG er udviklet til at forenkle og effektivisere patientkontrolsessioner ved at yde et alternativ til at opnå et EKG-signal, uden at der er behov for at tilslutte overfladeelektroder til patienten. Man kan se den elektrodefri EKG-kurve i det direkte rytmeovervågningsvindue. Elektrodefri EKG er til rådighed på Lægehåndbog 111

112 klinikken og andre steder. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.12, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side 85. Cardiac Compass-rapport Cardiac Compass-rapporten giver Dem et billede af patientens tilstand over de seneste 14 måneder. Rapporten omfatter kurver, der viser trends i hyppigheden af arytmier, mængden af fysisk aktivitet, hjertefrekvens og enhedsterapier. Angivelser vedrørende dato og hændelse gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. Denne rapport kan også hjælpe Dem med at vurdere, hvorvidt enhedens terapier eller medicinterapier er effektive. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side Gennemsyn af den aktuelle rytme Den viste rytme kan indikere tilfælde af manglende registrering, fjernfelts fejlregistrering eller tab af stimuleringssvar. Dette er grundlæggende forhold vedrørende stimulering, der kan påvirke afgivelse af terapi. Disse problemer kan ofte løses ved at foretage grundlæggende programmeringsændringer. Gennemgå den viste rytme ved at kigge på direkte rytmeovervågning og udskrive EGM- og markørkanalens kurver. Hvis De identificerer problemer med patientens viste rytme, skal De gennemse enhedens indstillinger og omprogrammere enheden til værdier, der passer til patienten Kontrol af status for det implanterede system For at kontrollere at enheden og elektroderne fungerer korrekt, skal man gennemse enhedens og elektrodernes statusinformation og elektrodetrenddata, der er til rådighed på Quick Look II-skærmen. For detaljerede informationer om visning og fortolkning af alle de oplysninger, der er til rådighed på Quick Look II-skærmen, henvises til Afsnit 5.2, Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data., side Sådan gennemgås batterispændingen og enhedens statusindikatorer Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi optimalt, hvis EOS-meddelelsen vises. 112 Lægehåndbog

113 1. Se den viste batterispænding, og sammenlign den med det anbefalede udskiftningstidspunkt, (RRT). For yderligere oplysninger se Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side 327. Bemærk: Man kan muligvis se et midlertidigt fald i den viste batterispænding, hvis højvoltsopladning har fundet sted inden for de sidste 24 timer. 2. Undersøg opladningstiden for den seneste komplette energiopladning. Enhedens opladningstid kan muligvis nedsættes ved at justere, hvor ofte kondensatorerne bliver konditioneret. For oplysninger om justering af intervallet mellem kondensatorkonditioneringer henvises der til Afsnit 8.5, Optimering af opladningstid med automatisk kondensatorkonditionering, side Sådan vurderes enhedens og elektrodernes ydelse 1. For at gennemgå trends i stimuleringsimpedans, stimuleringstærskler og R-tak-amplitude skal De vælge knappen [>>] ud for elektrodetrendkurver på skærmen Quick Look II. Programmeringsenheden viser en detaljeret historik over automatiske målinger af impedans, stimuleringstærskel og registrering. Se Afsnit 5.11, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 162 for yderligere oplysninger om visning af data for elektrodeydelsestrends. 2. Hvis De også ønsker at indsamle realtids oplysninger om enhedens og elektrodernes ydelse under opfølgningssessionen, kan De udføre følgende tests: Elektrodeimpedans-test: Sammenlign resultaterne af testen med tidligere elektrodeimpedansmålinger for at fastslå, om der har været betydelige ændringer siden seneste opfølgningssession. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.4, Måling af elektrodeimpedans, side 308. Registreringstest: Sammenlign testresultaterne med tidligere R-tak amplitudemålinger. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.5, Udførelse af en registreringstest, side 309. Stimuleringstærskel-test: Brug testen til at undersøge patientens stimuleringstærskler. Fastlæg indstillingerne for hensigtsmæssig amplitude og impulsbredde for at sikre stimuleringssvar og maksimere batteriets levetid. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.2, Måling af stimuleringstærskler, side Kontrol af det implanterede systems kliniske effektivitet Man kan anvende de oplysninger, der er tilgængelige på Quick Look II-skærmen og i udskrevne rapporter, for at vurdere, om enheden giver tilstrækkelig klinisk support til patienten. Lægehåndbog 113

114 Sådan vurderes effektiv stimuleringsterapi 1. Gennemfør en samtale med patienten for at få bekræftet, at patienten modtager passende kardiel support under udførelse af daglige aktiviteter. 2. Undersøg stimuleringsprocenterne på Quick Look II-skærmen og udskriv en frekvenshistogramrapport. 3. Udskriv og gennemgå Cardiac Compass-rapporten for sammenligning med patienthistorikken. Cardiac Compass-trends kan hjælpe med til at fastslå, om ændringer i patientens aktivitet, stimuleringsterapier og arytmier er forekommet i løbet af de seneste 14 måneder. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side 127. Bemærk: Frekvenshistogramrapporten kan også bruges til vurdering af patientens stimulerings- og registreringshistorik Sådan vurderes nøjagtig takyarytmidetektion Systemet sørger for diagnostiske episoderegistreringer for at hjælpe med til nøjagtig klassificering af patientens takyarytmier. Gennemgå registreringerne vedrørende takyarytmiepisoder siden den seneste session og Quick Look II-observationerne. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.7, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 147. Episode-misidentifikation Hvis episoderegistreringerne angiver, at enheden har misidentificeret patientens egenrytme, skal takyarytmiepisode- og registreringsintegritetsdataene, Cardiac Compass-trenddataene samt de data, der er lagret for andre episoder, gennemgås omhyggeligt. Overvej at justere detektionsparametrene og SVT-detektionskriterierne efter behov. For yderligere oplysninger om hvordan man ser registreringsintegritetsdataene henvises til Afsnit 6.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 177. Forsigtig: Man skal udvise omhu, når detektions- eller registreringsparametrene omprogrammeres for at sikre sig, at ændringer ikke har en uheldig indvirkning på VF-detektion. Sørg for, at passende registrering opretholdes. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side Lægehåndbog

115 Sådan vurderes passende takyarytmiterapi 1. Gennemgå alle Medtronic CareAlert-angivelser i Quick Look II-observationsafsnittet, der relaterer til terapiafgivelse. For at se detaljerede oplysninger om Medtronic CareAlert-angivelser skal man vælge Data > Alert Events (alarmhændelser). 2. Kontrollér registreringer vedrørende takyarytmiepisoder for at vurdere effektiviteten af terapier, der er blevet afgivet. 3. Justér terapiparametrene efter behov. 5.2 Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data. I begyndelsen af en patientsession er det nyttigt hurtigt at se et resumé med oplysninger om enhedens funktion og patientens tilstand over perioden siden seneste opfølgningsbesøg. Dette kan hjælpe med til at fastsætte, om der er behov for at se nærmere på diagnostiske data eller omprogrammere enheden for at optimere terapi til patienten. Quick Look II-skærmen giver et resumé af de vigtigste indikatorer for systemets funktion og patientens tilstand. Den indeholder links til mere detaljerede statusoplysninger og diagnostiske oplysninger, der er gemt i enheden. Oplysninger om enheden og elektrodestatus indikerer, om systemet fungerer som forventet. De oplysninger, der vises om arytmiepisoder og terapier, giver et billede af patientens kliniske status siden den seneste opfølgningsaftale. Systemdefinerede observationer gør opmærksom på uventede tilstande og foreslår, hvordan enhedens indstillinger kan optimeres. Bemærk: Quick Look II-skærmen viser oplysninger, der er indsamlet siden seneste patientsession og gemt i enhedens hukommelse. Ændringer i programmeringen under den igangværende session kan også indvirke på Quick Look II-observationerne Sådan vises Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmen vises automatisk, efter at patientsessionen er påbegyndt. De kan få adgang til Quick Look II-skærmen gennem data-ikonet. Vælg Data-ikonet Quick Look II De kan opdatere Quick Look II-dataene i en session ved at interrogere enheden igen. Lægehåndbog 115

116 5.2.2 Oplysninger på Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmen viser oplysninger i 5 dele. Figur 23. Quick Look II-skærmen 1 Batteri-information 2 Elektrodestatus og -trends 3 Stimulerings- og registreringsoplysninger 4 Oplysninger om arytmiepisoder 5 Observationer Hvis en af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de relevante detaljer Vurdering af enheds- og elektrodestatus Batteri-information Batterispændingen måles ved begyndelse af sessionen. Batterispændingen vises på Quick Look II-skærmen og udskrives i Initial Interrogation Report (den indledende interrogeringsrapport). 116 Lægehåndbog

117 Batterispænding måles også automatisk dagligt kl Hvis 3 på hinanden følgende automatiske daglige batterispændingsmålinger er mindre end eller lig med værdien af det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT), vises den dato, hvor batteriet nåede RRT sammen med batterispændingen på Quick Look II-skærmen og i den indledende interrogeringsrapport. For oplysninger om RRT-værdi henvises til Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side 327. Skærmen for batteri- og elektrodemålinger og den tilknyttede udskrevne rapport angiver den seneste batterispændingsmåling samt RRT-indikatoren med dato og tid, hvis det er relevant. Oplysninger om fuld opladning viser datoen og varigheden for den seneste opladning af kondensatorerne fra 0 J til fuldstændig energi. Vælg knappen [>>] for at se mere detaljerede batteri- og elektrodemålingsdata. For yderligere oplysning, herunder datoen for, hvornår batteriet når RRT, henvises der til Afsnit 5.11, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 162. Elektrodestatus og -trends Oplysninger om elektrodestatus lader Dem vurdere ydelsen og integriteten af elektroderne og identificere evt. usædvanlige tilstande. Kolonnen Last Measured (sidst målt) viser den senest målte elektrodeimpedans for hver elektrode. Vælg knappen [>>] i kolonnen Last Measured (sidst målt) for at se mere detaljerede elektrodemålinger og relevante programmerede indstillinger. Elektrodetrendgraferne på Quick Look II-skærmen viser elektrodeimpedans, stimuleringstærskel og registreringsamplitudemålinger, der er foretaget over de seneste 12 måneder. Vælg knappen [>>]-knappen ved siden af en af elektrodetrendkurverne for at se mere detaljerede informationer om elektrodeydelse. De detaljerede trendgrafer viser op til 15 af de seneste, daglige målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og gennemsnitlige værdier for hver uge). Der henvises til Afsnit 5.11, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 162 for yderligere oplysninger om elektrodeydelseskurver Vurdering af patientens tilstand Stimulerings- og registreringsoplysninger Disse oplysninger kan hjælpe med til at vurdere patientens afhængighed af stimulering og evaluere effektiviteten af de programmerede enhedsindstillinger. Stimulering og registrering vises som procentdelen af den samlede tid i den rapporterende periode. Bemærk: På grund af afrunding bliver den samlede procentdel muligvis ikke 100%. Lægehåndbog 117

118 Oplysninger om arytmiepisoder Afsnittet viser antallet af behandlede og monitorerede arytmiepisoder, der er forekommet siden seneste patientsession. Det viser også antallet af stød, der blev afgivet siden seneste session. Vælg knappen [>>] for at se oplysninger om alle arytmi-episoder. For oplysninger om arytmiepisodedata-skærmen se Afsnit 5.7, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side Quick Look II-observationer Observationerne er baseret på en analyse af de programmerede parametre og de data, der er indsamlet siden seneste session. Der kan forekomme følgende typer observationer: Observationer om enhedens status oplyser Dem om, hvornår enheden nærmer sig den anbefalede udskiftningsdato (RRT) eller slut på levetid (EOS). Der rapporteres også en observation, hvis der er forekommet en uregelmæssighed i opladningskredsen, eller enheden er blevet nulstillet. Observationer vedrørende elektrodestatus rapporterer alle potentielle problemer vedrørende elektrodernes registreringsintegritet, mulige elektrodeløsrivelser og anormale resultater vedrørende håndtering af stimuleringstærskler. Der kan også forekomme advarsler om eventuelle manglende overensstemmelser i forbindelse med programmeringen af elektrodepolaritet. Parameterobservationer advarer om eventuelle uoverensstemmelser i programmeringen af detektions- og terapiparametre. Et eksempel er, hvis visse parameterindstillinger resulterer i, at en terapi bliver deaktiveret. Observationer om diagnostiske data rapporterer om bemærkelsesværdige arytmiepisoder. Eksempler omfatter arytmier af forskellige typer, der forekommer sammen, eller episoder, hvor terapier ikke lykkedes. Forhold, der forhindrer diagnostiske data i at blive indsamlet effektivt, rapporteres også. Medtronic CareAlert-observationer kan rapportere om system- eller enhedsydelsesbetingelser og visse hjerterytmetilstande. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, Automatiske alarmer og angivelser vedrørende klinisk håndtering og systemydelseshændelser, side 119. Kliniske statusobservationer advarer Dem om anormale patienttilstande, som f.eks. lave aktivitetsfrekvenser, uventede høje hjertefrekvenser eller væskeophobning. Hvis en af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de relevante detaljer. 118 Lægehåndbog

119 5.3 Automatiske alarmer og angivelser vedrørende klinisk håndtering og systemydelseshændelser Vigtige kliniske håndterings- og systemydelseshændelser kan forekomme i perioden mellem regelmæssigt planlagte patientsessioner. Disse hændelser kan relatere til tilgængeligheden af relevante kliniske håndteringsdata, der er lagret i enhedens hukommelse, eller til ukorrekt programmerede indstillinger eller systemproblemer, der bør undersøges. Den tidlige detektion og angivelse af disse hændelser, hvis de skulle forekomme, kan gøre Dem i stand til at gribe ind straks med passende behandling for patienten Systemløsning: Medtronic CareAlert-angivelser Enheden overvåger kontinuerligt for et bestemt sæt kliniske håndterings- og systemydelseshændelser, der kan forekomme mellem regelmæssigt planlagte opfølgningssessioner. Hvis enheden detekterer, at en bestemt klinisk hændelse eller systemydelseshændelse er forekommet, reagerer den ved at påbegynde en Medtronic CareAlert-angivelse. En Medtronic CareAlert-angivelse kan enten være et hørbart tonemønster udsendt af enheden for at advare patienten, eller et ikke hørbart trådløst angivelsessignal, der sendes til patientens Medtronic PatientLook-indikator, model 2490R. Når patienten hører en alarmtone fra enheden eller ser et Medtronic CareAlert-statuslys på indikatoren, kan denne så reagere ifølge Deres instruktioner Medtronic CareAlert-angivelsers funktion Medtronic CareAlert-angivelser er klinisk definerede eller systemdefinerede og er differentieret ved hjælp af to niveauer af akut behov. Klinisk definerede angivelser kan programmeres som meget eller mindre presserende og kan tændes eller slukkes. Systemdefinerede angivelser er meget presserende, og de er altid tændt. Meget presserende angivelser udsender en dobbelt høj-lav tone. Mindre presserende angivelser udsender en periodisk on-off tone. Meget presserende toner indikerer, at der er et systemproblem, som kræver omgående opmærksomhed. Angivelser vises på Quick Look II-skærmen i Medtronic CareLink, model 2090, programmeringsenheden under en patientsession. Når en angivelse startes op, udsender enheden det relevante tonemønster, enten på et valgbart tidspunkt på dagen eller med et bestemt tidsinterval. Angivelserne lyder så hver dag på det valgte tidspunkt på dagen eller med det valgte interval, indtil De fjerner dem ved hjælp af programmeringsenheden. Alle aktive angivelser lyder også, når patientmagneten placeres over enheden. De kan se detaljerne vedrørende angivelserne ved at anvende programmeringsenheden i en patientsession. Lægehåndbog 119

120 Bemærkninger: OptiVol-angivelser holder op med at lyde, hvis OptiVol-væskeindekset falder til under den programmerede OptiVol-tærskel. Alle andre angivelser bliver ved med at lyde, indtil de slettes af programmeringsenheden. En CareLinktransmission fjerner ikke lyden af en CareAlert-angivelsestone. Den vil blive ved med at lyde, indtil den slettes af programmeringsenheden. Når det er lykkedes at transmittere en CareLink-alarm for en bestemt alarmtilstand, vil der ikke foregå yderligere transmissioner for den pågældende alarmtilstand, før alarmen er blevet slettet af programmeringsenheden Angivelser defineret af lægen (programmerbare) Angivelser vedrørende klinisk styring (Clinical Management Notifications) Possible Fluid Accumulation (mulig væskeophobning) Number of Shocks Delivered in an Episode (antal stød, der er afgivet i en episode) All Therapies in a Zone Exhausted for an Episode (alle terapier i en zone udtømt for en episode) Possible Fluid Accumulation angiver, at OptiVol-væskeindekset har opfyldt eller overskredet OptiVol-tærsklen. a Number of Shocks Delivered in an Episode angiver, at antallet af stød afgivet i en VT/VF-episode er større end eller lig med tærsklen for det programmerede antal stød. All Therapies in a Zone Exhausted for an Episode angiver, at en specifik VF, VT eller FVT-episode blev redetekteret, efter at alle programmerede terapier for den type episode var blevet afgivet. Angivelser om elektrodens og enhedens integritet (Lead and Device Integrity Notifications) Lead Impedance Out of Range (elektrodeimpedans uden for område) RRT, Battery Voltage Low (RRT, batterispænding lav) Excessive Charge Time EOS (overskredet opladningstid EOS) VF Detection Off, 3+ VF eller 3+ FVT Rx Off Lead Impedance Out of Range rapporterer, at den daglige elektrodeimpedansmåling er uden for område, hvilket kan indikere en løsreven elektrode eller en elektrode, der ikke er tilsluttet ordentligt. De kan programmere denne angivelse for hver elektrode, men alle elektrodeimpedanser skal indstilles til det samme akutniveau. Low Battery Voltage angiver, at den daglige automatiske måling af batterispænding har været på eller under spændingsniveauet for anbefalet udskiftningstidspunkt i 3 på hinanden følgende dage. Excessive Charge Time EOS angiver, at opladningsperioden er lig med eller overstiger tærsklen for opladningstid. VF Detection Off, 3+ VF eller 3+ FVT Rx Off angiver, at 1 eller flere af følgende tilstande er forekommet i mindst 6 timer siden seneste programmering: VF-detektion er blevet slukket; tre eller flere VF-terapier er blevet slukket; eller hvis FVT-detektion er indstillet til via VF, og 3 eller flere FVT-terapier er blevet slukket. b a Denne angivelse vises som en observation på Quick Look II-programmeringsskærmbilledet og som en angivelse på patientens hjemmemonitor. b Angivelsen VF Detection Off, 3+ VF, or 3+ FVT Rx Off vil lyde hver 6. time, indtil den slettes. 120 Lægehåndbog

121 Angivelser defineret af systemet (ikke-programmérbare) Electrical Reset Occurred (Der forekom en elektrisk nulstilling) Charge Circuit Timeout Occurred (Maksimal opladningstid er overskredet) No Therapies Due to VOO Mode (Ingen terapier på grund af VOO-modus) Active Can Off, SVC (HVX) Lead Not Detected (Active Can deaktiveret, SVC (HVX)-elektrode ikke detekteret) Unsuccessful Wireless Transmission (Mislykket trådløs transmission) Electrical Reset Occurred angiver, at enheden er blevet nulstillet og muligvis har behov for omprogrammering. Enheden afgiver øjeblikkeligt en meget presserende angivelsestone, som bliver gentaget hver 20. time eller hver 9. time, afhængigt af typen af elektrisk nulstilling. Kontakt øjeblikkeligt Deres Medtronic-repræsentant, hvis der forekommer en angivelse om elektrisk nulstilling. Se Afsnit B.5, Medtronic CareAlert-parametre, side 345 for elektriske nulstillingsværdier. a Charge Circuit Timeout Occurred er overskredet betyder, at en opladningsperiode har overskredet den maksimale tid, der er til rådighed for kondensatoropladning. Enheden afgiver øjeblikkeligt en meget presserende angivelsestone, der bliver gentaget hver 20. time. Kontakt Deres Medtronic-repræsentant, hvis der forekommer en angivelse om maksimal opladningstid overskredet. Ingen terapier på grund af VOO-modus angiver, at enheden er programmeret til VOO-stimuleringsmodus, og som sådan ikke afgiver stimuleringsterapier. Enheden afgiver en meget presserende angivelsestone dagligt på det programmerede tidspunkt. Active Can Off, SVC (HVX) Lead Not Detected betyder, at Active Can-funktionen er deaktiveret uden en SVC-elektrode på plads, hvilket ikke frembringer en mulig defibrilleringsstrømbane. Enheden afgiver en meget presserende tone dagligt på det programmerede angivelsestidspunkt. Unsuccessful Wireless Transmission betyder, at enheden forsøgte en trådløs transmission, men at transmissionen stadig ikke var lykkedes efter en 72-timers periode, hvor enheden prøvede at gennemføre transmissionen hver 3. time. a En elektrisk nulstillingsangivelse lyder øjeblikkeligt og så hver 20. time. Hvis den elektriske nulstilling deaktiverer takyarytmidetektion og -terapi, lyder angivelsen dog hver 9. time. Kontakt Deres Medtronic-repræsentant, hvis en elektrisk nulstillingsangivelse lyder. Der henvises til Afsnit B.5, Medtronic CareAlert-parametre, side 345 for detaljer om programmerbare indstillinger til en bestemt parameter. Lægehåndbog 121

122 Line Phone Medtronic SECURA VR Trådløs angivelsesproces Hvis en klinisk hændelse eller en systemydelseshændelse forekommer, og enheden er programmeret til at advisere patienten ved hjælp af patientens hjemmemonitor, forsøger enheden automatisk at etablere trådløs kommunikation med Medtronic PatientLook-indikatoren, model 2490R. Indikatoren viser så de relevante Medtronic CareAlert-statuslys, som er beregnet til at blive set af patienten. Lysene vil blive ved med at lyse, indtil patienter kvitterer for signalet ved at trykke på start/stop-knappen på indikatoren. Patienten skal så reagere ifølge Deres instruktioner. Hvis patienten ikke reagerer på lysene i en længere periode, udsender indikatoren en hørbar tone, indtil start/stop-knappen bliver trykket ned. Indikatoren melder tilbage til enheden, når datatransmissionen er lykkedes. Hvis en datatransmission ikke lykkes i første omgang, forsøger enheden at kommunikere med indikatoren hver 3. time, indtil transmissionen lykkes. Hvis en transmission stadig ikke er lykkedes efter 72. timer, udsender enheden en hørbar tone på det tidspunkt af dagen, som De vælger for patienten. En transmission omfatter data for alle aktuelt aktive angivelser. Bemærk: Når en trådløs angivelse er blevet vel overført, sender enheden ikke trådløse data igen vedrørende den pågældende angivelse, før den er interrogeret på klinikken ved hjælp af en Medtronic CareLink programmeringsenhed, model 2090, selv om betingelsen for angivelsen bliver opfyldt igen i mellemtiden. Enheden vil imidlertid fortsætte med at udsende hørbare toner for alle aktive angivelser dagligt over perioden mellem patientopfølgningssessioner. Af den grund vil De måske tænde for hørbare toner for nogle angivelser, selv om De ellers ville have foretrukket ikke at gøre det. Figur 24. Trådløs angivelsesproces 1 Enheden detekterer en angivelsestilstand og etablerer trådløs kommunikation med monitoren. 2 Når patienten ser et Medtronic CareAlert-statuslys, kontakter vedkommende klinikken. 122 Lægehåndbog

123 Forløb for hørbar angivelse Hvis en klinisk hændelse eller en systemydelseshændelse forekommer, og enheden er programmeret til at advisere patienten ved hjælp af hørbare toner, udsender enheden hørbare toner enten på et programmeret tidspunkt på dagen eller med bestemte intervaller. Instruér patienten om at ringe til klinikken, hvis han eller hun hører toner, der kommer fra enheden, således at De hurtigt kan styre opfølgningsfortolkningen og patienthåndteringen. Angivelsestoner varer i op til et maks. på 10 s og er udviklet til at være en smule højere end typisk støj i en dagligstue. Hvis både meget presserende og mindre presserende angivelser er aktive på samme tid, gives der forrang til den meget presserende angivelse, og denne lyder på det relevante tidspunkt eller med det relevante interval. Skønt systemet har 2 forskellige typer angivelsestoner for kliniske scenarier, der er meget presserende eller mindre presserende, er det vigtigt at huske, at tonerne, som patienten hører, kan være identiske uanset om angivelsen er forårsaget af et systemydelsesproblem eller af en væsentlig klinisk hændelse. Da tonerne kan være identiske, er patienten muligvis ikke i stand til at skelne mellem en systemydelsesangivelse og en klinisk hændelsesangivelse. Den hørbare angivelsesfunktion er kun beregnet til at få patienten til at kontakte Dem. De bør være klar over, at en patient, som oplever hørbare angivelser, vil kontakte Dem for at få afgjort, hvilken type angivelse der er forekommet, hvilken information enheden har registreret, og hvorledes De fortolker dataene for at få hjælp i Deres samlede plejeplan. Detaljerne i forbindelse med angivelsen, herunder angivelsestypen og detaljerede resultater, er kun til rådighed for patienterne gennem samtale med lægen Valg af angivelsestidspunkt Systemet giver Dem mulighed for at vælge et bestemt tidspunkt på dagen, hvor en hørbar angivelse lyder. Tonen fortsætter med at lyde hver dag på det valgte angivelsestidspunkt, indtil enheden interrogeres. Vælg et tidspunkt for angivelsen, hvor det er mest sandsynligt, at patienten eller en ledsager hører en angivelse. Følgende patientfaktorer kan få indflydelse på Deres valg af angivelsestidspunkt: hvornår patienten kan forudses at befinde sig i rolige omgivelser patientens daglige plan, medicineringsrutiner kan f.eks. påvirke årvågenhed patientens høresans tilstedeværelse eller fravær af ledsagere, som måske også hører tonerne Bemærk: Angivelser om elektrisk nulstilling, maks. opladningstid overskredet og VF-detektion Off (deaktiveret), 3+ VF eller 3+ FVT Rx Off (deaktiveret) kan lyde på andre tidspunkter end det programmerede angivelsestidspunkt. Lægehåndbog 123

124 Hvis tilstandene, der resulterer i en angivelse, er periodiske, er angivelseshændelsen muligvis rent faktisk ikke til stede, når angivelsestonerne lyder. Angivelsestidspunktet er baseret på det interne ur i enheden og bliver ikke justeret for tidszoneændringer Valg af angivelsestidspunkt Vælg Params-ikonet Alert Alert Time (OptiVol) Alert Time (all others) Bemærk: Nogle systemdefinerede (ikke-programmérbare) meddelelser afgiver en alarm på det programmerede alarmtidspunkt. Hvis alle klinisk definerede (programmérbare) alarmer er programmeret til Off (deaktiveret), vises alarmtidsfeltet ikke. I denne situation kan man få vist alarmtidsfeltet ved at programmere en af de programmérbare alarmer (ikke en OptiVol-alarm) til On (aktiveret). Programmér det påkrævede alarmtidspunkt. Til sidst skal den programmérbare alarm genprogrammeres til Off (deaktiveret) Vejledning af patienten Det er vigtigt, at patienten forstår, at han eller hun måske hører Medtronic CareAlert-angivelsestoner udsendt fra hans eller hendes enhed. Sørg for, at patienten ved, hvad vedkommende skal gøre, hvis han eller hun hører dem. 124 Lægehåndbog

125 Advarsel: Sørg for, at patienten forstår, at han eller hun ikke må bære, opbevare eller efterlade patientmagneten på en sådan måde, at den er placeret over enheden. Forklar patienten, at enhedens funktion bliver midlertidigt svækket, når magneten anbringes over hans eller hendes enhed, og at han eller hun skal flytte magneten væk fra enheden for at genoprette normal enhedsfunktion. Instruér patienten om at kontakte Dem øjeblikkeligt, hvis han eller hun hører NOGEN toner fra enheden. Gør patienten opmærksom på det tidspunkt på dagen, hvor De har programmeret en angivelse til at lyde. Hvis der lyder en angivelse, kan han eller hun forvente, at angivelsen lyder hver dag på det pågældende tidspunkt, indtil enheden interrogeres. Hvis Deres patient har en hjemmemonitor, skal De gøre patienten opmærksom på, at hvis det ikke lykkes at overføre en angivelse til monitoren inden for 72 timer, vil der lyde en meget presserende tone hver dag på det programmerede angivelsestidspunkt. Sørg for, at Deres patient er klar over, at angivelsestidspunktet ikke bliver justeret ved tidszoneændringer. Gør Deres patient opmærksom på, at han eller hun evt. kan høre en konstant testtone eller en aktiv angivelsestone, hvis patienten er i nærheden af et stærkt elektromagnetisk felt, som f.eks. feltet i en tyverialarm i en butik. Forklar patienten, at enhedens funktion bliver midlertidigt svækket i disse situationer, og at han eller hun skal flytte sig væk fra interferenskilden for at genoprette normal enhedsfunktion. Patienter bør også forstå formålet med patientmagneten, og hvornår den skal bruges. Sørg for, at patienten ved, at når patientmagneten placeres over enheden, høres alle aktive Medtronic CareAlert angivelsestoner. Demonstrér, hvorledes patientmagneten anbringes over enheden for at afspille angivelsestonerne, og gennemgå desuden håndbogen vedrørende patientmagneten med ham eller hende. Patienter kan anvende en foldet håndbog til patientmagneten som referencekort Demonstration af angivelsestoner I løbet af en patientsession kan De demonstrere meget presserende og mindre presserende toner og testtonen ved at vælge [Demonstrate Tones ] fra Medtronic CareAlert-programmeringsenhedens skærm. De kan også demonstrere enten en meget presserende eller en mindre presserende tone ved hjælp af patientmagneten. Når patientmagneten placeres over enheden, lyder alle aktive angivelser. Hvis der ikke aktuelt er nogen aktive angivelser, udsender enheden en konstant testtone. Lægehåndbog 125

126 Demonstration af angivelsestonerne Vælg Params-ikonet Alert Demonstrate Tones Vælg [High-Urgency Condition Met] (meget presserende tilstand opfyldt), [Low-Urgency Condition Met] (mindre presserende tilstand opfyldt), og [No Conditions Met] (ingen tilstand opfyldt) Overvejelser: Medtronic CareAlert-angivelser Patientens hjemmemonitorangivelser Patientens hjemmemonitors angivelser kan kun programmeres, når patientens hjemmemonitors felt på programmeringsskærmen er programmeret til yes. Gentagne angivelser Hvis en programmérbar Medtronic CareAlert-angivelse udløses så ofte, at den mister sin kliniske værdi, bør man overveje at justere angivelsestærsklen ved at programmere enheden for at forbedre terapieffektivitet eller slukke for angivelsen Programmering af Medtronic CareAlert-angivelser Vælg Params-ikonet Alert Clinical Management Alerts Lead/Device Integrity Alerts Evaluering af Medtronic CareAlert-angivelseshændelser Enheden gemmer angivelseshændelser i Medtronic CareAlert-hændelsesloggen. Programmeringsenhedens skærm henviser til angivelseshændelser som alarmhændelser og OptiVol-hændelser. For hver angivelseshændelse indeholder en logregistrering dato og tidspunkt for angivelsen, en beskrivelse af hændelsen og den måling eller oplysning, der forårsagede angivelseshændelsen. Der registreres op til 13 alarmhændelser og de sidste 7 OptiVol-hændelser. For at undgå overflødige logregistreringer optages en alarmhændelsesregistrering kun første gang, hver angivelsesbetingelse opfyldes efter seneste session. For OptiVol-hændelser rapporterer hændelsesloggen de seneste 7 gange, hvor patientens OptiVol-væskeindeks har nået eller overskredet OptiVol-tærsklen. Angivelsesdata slettes kun, når brugeren sletter alle enhedens data fra indstillingsskærmen for dataindsamling. 126 Lægehåndbog

127 Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegritet, når OptiVol-hændelser evalueres. Tab af RV-defibrilleringselektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke OptiVol-hændelser i negativ retning. Vælg Data-ikonet Alert Events Alert Events OptiVol Alert Events Figur 25. Medtronic CareAlert-hændelseslog 5.4 Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten En analyse af de kliniske oplysninger, der er indsamlet over længere tid, kan hjælpe Dem til at følge ændringerne i patientens tilstand og forbinde disse ændringer til variationer i enhedens programmering, medicinering, patientaktivitet eller symptomer. Cardiac Compass-rapporten giver Dem et billede af patientens tilstand over de seneste 14 måneder. Kurver viser udviklingen i hyppigheden af arytmier, mængden af fysisk aktivitet, hjertefrekvensen og enhedens terapier. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. Rapporten kan også hjælpe Dem med at vurdere, hvorvidt enhedens terapier eller lægemidler mod antiarytmi er effektive. Cardiac Compass trenddata er kun tilgængelig i udskrevet form. Lægehåndbog 127

128 Cardiac Compass-rapporten er baseret på data og målinger, der indsamles dagligt. Datalagring til Cardiac Compass-rapporten er automatisk. Opsætning er ikke påkrævet. Enheden begynder at lagre data, når enheden er implanteret. Hver dag derefter lagrer enheden et sæt Cardiac Compass-trenddata. Lagring fortsætter, indtil lagringskapaciteten på 14 måneder er brugt op. På det tidspunkt overskrives de ældst elagrede data med nye data. Bemærkninger: Tidsangivelserne, der vises på rapporten, er baseret på enhedens ur. De kan ikke manuelt slette Cardiac Compass trend-dataene Sådan udskrives Cardiac Compass-rapporten De kan udskrive Cardiac Compass-rapporten fra enten data- eller rapport-ikonet. Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) Vælg Reports-ikonet Available Reports Cardiac Compass Trends Oplysninger, der forefindes i Cardiac Compass-rapporten Cardiac Compass-rapporten viser hændelser, der er forekommet i løbet af rapporteringsperioden. Den giver også trendkurver, som kan hjælpe Dem med at vurdere hyppigheden af VT/VF-arytmier, stimulering og frekvensrespons samt oplysninger vedrørende hjertesvigt. 128 Lægehåndbog

129 Hændelsesoplysninger Figur 26. Hændelsesangivelser Nuværende sessionsindikator 2 Seneste sessionsindikator 3 Højvoltsterapi-indikator Programmerings- og interrogeringshændelser Rapporten viser, hvornår enheden er blevet interrogeret eller programmeret, så det blev muligt at jævnføre ændringer i enhedens parametre med andre kliniske trends. Når patienten er blevet evalueret under et kontrolbesøg, registrerer rapporten et I for en dag, hvor enheden er blevet interrogeret, og et P for en dag, hvor en programmerbar parameter er blevet ændret (undtagen ved midlertidige ændringer). Hvis enheden er blevet interrogeret og programmeret samme dag, vises der kun et P. Når patienten evalueres under en Medtronic CareLink-monitoreringssession, registrerer rapporten et I med en linje nedenunder. To vertikale linjer løber gennem alle kurver for at vise starten på den igangværende session og starten på den seneste session, hvis det er relevant. Ét eller flere stød pr. dag Rapporten angiver et stød for hver dag, hvor enheden afgav en højvoltsterapi (en automatisk defibrilleringsterapi eller en kardioversionsterapi). Hver angivelse indikerer afgivelse af én eller flere højvoltsterapier på en enkelt dag. Lægehåndbog 129

130 Vurdering af VT/VF-arytmi-information Figur 27. VF/VF-arytmi-trendkurver Behandlede VT/VF-episoder pr. dag Historikken vedrørende ventrikulære takyarytmier kan være nyttig til at afsløre sammenhænge mellem klynger af episoder og andre kliniske trends. Hver dag registrerer enheden det samlede antal spontane VT- og VF-episoder, for hvilke der blev startet en terapi. Dette kan omfatte terapier, der blev startet og afbrudt. Det omfatter ikke episoder, der kun blev overvåget. Ventrikulær frekvens under VT/VF Denne trend kan give en indikation af virkningerne af antiarytmi-medicin på VT- og VF-frekvenser og give en bedre forståelse af sikkerhedsmarginerne for detektion. Kurven viser den mediane ventrikulære frekvens under spontane VT- og VF-episoder. Flere punkter på en dag udgør flere episoder med forskellige mediane frekvenser. Den horisontale linje angiver de programmerede VF-, VT- og FVT-detektionsfrekvenser, hvis relevant. Ikke-vedvarende VT-episoder pr. dag Denne trend kan hjælpe med til at koordinere patientsymptomer (såsom hjertebanken) med ikke-vedvarende VT-episoder og kan medføre et behov for yderligere undersøgelser af patientens tilstand. 130 Lægehåndbog

131 Vurdering af stimulerings- og frekvensresponsinformation Figur 28. stimulerings- og frekvensrespons-trendkurver Procent stimulering pr. dag Denne trend giver et overblik over stimulering over tid, hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Procentdelen beregnes ved hjælp af de daglige tællinger af stimulerede og registrerede hændelser. Gennemsnitlig ventrikulær frekvens Hjertefrekvenserne om dagen og om natten giver oplysninger, der kan være klinisk nyttige som følger: objektive data til at jævnføre med patientens symptomer indikationer om autonom funktionsforstyrrelse eller symptomer på hjertesvigt oplysninger om daglige variationer For denne trend bestemmes day (dag) som en 12-timers periode mellem kl og og night (nat) som en 4-timers periode mellem midnat og kl (som indikeret af enhedens ur). Patientaktivitet Patientaktivitetstrend kan give følgende typer information: oplysninger om en patients aktivitetsniveau en objektiv måling af patientens reaktion på ændringer i behandlingen en tidlig indikation på fremadskridende sygdomme som hjertesvigt, der forårsager træthed og som følge deraf aktivitetsnedsættelse Enheden anvender data fra frekvensresponsaccelerometeret for at fastslå patientens aktivitet. Lægehåndbog 131

132 Vurdering af oplysninger om hjertesvigt Figur 29. Trendkurver over hjertesvigt Variationer i hjertefrekvens Formindsket variation i en patients hjertefrekvens kan bidrage til at fastslå hjertesvigt-dekompensation. Enheden måler hvert ventrikulært interval og udregner det mediane ventrikulære interval hvert 5. min. Derefter udregner den en variationsværdi (i ms) og plotter denne for hver dag. Bemærk: Udregningen af variationen i hjertefrekvens omfatter ikke hændelser, der er indtruffet under arytmi-episoder. OptiVol-væskeindeks En ændring i intrathorakal impedans kan være en tidlig indikation på væskeophobning, der er forbundet med hjertesvigt. Trenden for OptiVol-væskeindeks viser forskellen mellem den målte daglige thorakale impedans og referenceimpedansen. 132 Lægehåndbog

133 Hvis den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, øges trenden for OptiVol-væskeindekset. Dette kan indikere, at patientens thorakale væske er øget. Den horisontale linje viser den programmerede værdi for OptiVol-tærsklen. Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegriteten, når trenden for OptiVol-væskeindekset evalueres. Tab af RV-elektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke resultaterne af trenden for OptiVol-væskeindekset i negativ retning. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.6, Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol, side 139. Bemærk: Funktionen OptiVol-væskeovervågning giver en ekstra informationskilde til patientstyring og erstatter derfor ikke vurderinger, som er del af kliniske standardprocedurer. Thorakal impedans Den thorakale impedanstrend giver mulighed for at sammenligne den dagligt målte gennemsnitlige thorakale impedans med værdierne for referenceimpedans. Referenceimpedansen ændres ganske lidt fra dag til dag, så den langsomt tilpasses til den daglige impedans. 5.5 Visning af oplysninger om håndtering af hjertesvigt En analyse af de kliniske oplysninger, der er relateret til hjertesvigt, kan hjælpe Dem til at følge ændringerne i patientens tilstand og jævnføre disse ændringer med variationer i enhedens programmering, medicinering, patientaktivitet eller symptomer. Heart Failure Management-rapporten giver et billede af patientens tilstand i det korte og lange løb med fokus på håndtering af hjertesvigt. Et sammendrag af kliniske data optaget siden seneste kontrolbesøg viser oplysninger om arytmiepisoder og terapier. Kliniske trendkurver viser langsigtede trends for hjertefrekvenser, arytmier og væskeophobningsindikatorer over de seneste 14 måneder. Heart failure management-rapporten er kun tilgængelig i udskrevet form. Heart Failure Management-rapporten er baseret på data og målinger, der er vist på skærmene Patientinformation og Quick Look II og i Cardiac Compass-rapporten Datalagring til Heart Failure Management-rapporten er automatisk. Der kræves ingen opsætning. Bemærk: Tidsmarkeringerne, der vises på rapporten, er baseret på enhedens ur. Lægehåndbog 133

134 5.5.1 Sådan udskrives Heart Failure Management-rapporten Vælg Reports-ikonet Heart Failure Oplysninger givet af Heart Failure Management-rapporten Heart Failure Management-rapporten giver oplysninger om patienten og patientens kliniske status siden seneste kontrolbesøg. Den viser hændelser, der er forekommet i den rapporterende periode og tilvejebringer kurver, der kan hjælpe med til at vurdere OptiVol-væsketrends og kliniske trends, der er relateret til hjertesvigt. Figur 30. Patientoplysninger, klinisk status og observationer Patientoplysninger Patientoplysninger er baseret på data, der er indtastet på patientens oplysningsskærm. De omfatter ethvert sygdomsforløb og datoer for målinger, der er blevet registreret på patientens informationsskærm. 134 Lægehåndbog

135 Klinisk status og observationer Afsnittene Clinical Status og Observations i Heart Failure Management-rapporten indeholder information, der kan være nyttig til behandling af hjertesvigt. Denne information er også tilgængelig på Quick Look II-skærmen. Der henvises til Afsnit 5.2, Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data., side 115 for yderligere oplysninger om Quick Look II-data. Rapporten Heart Failure Management viser følgende oplysninger: Arytmiepisodeinformation viser antallet af behandlede VT/VF-episoder, der er registreret siden seneste kontrolbesøg. Ventrikulær stimulering vises som procentdelen af den samlede tid i den rapporterende periode. Batteriets status ved starten af sessionen kan være OK, RRT (anbefalet udskiftningstidspunkt) eller EOS (kritisk batterispænding/slut på levetid). Systemdefinerede observationer gør Dem opmærksom på tilstande, der kan være relateret til hjertesvigt Hændelsesoplysninger Figur 31. Hændelsesangivelser Nuværende sessionsindikator 2 Seneste sessionsindikator Programmerings- og interrogeringshændelser Rapporten viser, hvornår enheden er blevet interrogeret eller programmeret, så det blev muligt at jævnføre ændringer i enhedens parametre med andre kliniske trends. Når patienten er blevet evalueret under et kontrolbesøg, registrerer rapporten et I for en dag, hvor enheden er blevet interrogeret, og et P for en dag, hvor en programmerbar parameter er blevet ændret (undtagen ved midlertidige ændringer). Hvis enheden er blevet interrogeret og programmeret samme dag, vises der kun et P. Lægehåndbog 135

136 Når patienten evalueres under en Medtronic CareLink-monitoreringssession, registrerer rapporten et I med en linje nedenunder. To vertikale linjer løber gennem alle kurver for at vise starten på den igangværende session og starten på den seneste session, hvis det er relevant Vurdering af OptiVol-væsketrends OptiVol-væskeindeks og torakale impedanskurver viser data om intratorakal impedans, der er indsamlet over de seneste 14 måneder. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.6, Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol, side 139. Bemærk: Funktionen OptiVol-væskeovervågning giver en ekstra informationskilde til patientstyring og erstatter derfor ikke vurderinger, som er del af kliniske standardprocedurer. Figur 32. OptiVol-væsketrends OptiVol-væskeindeks En ændring i intrathorakal impedans kan være en tidlig indikation på væskeophobning, der er forbundet med hjertesvigt. Trenden for OptiVol-væskeindeks 136 Lægehåndbog

137 viser forskellen mellem den målte daglige thorakale impedans og referenceimpedansen. Hvis den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, øges trenden for OptiVol-væskeindekset. Dette kan indikere, at patientens thorakale væske er øget. Den horisontale linje viser den programmerede værdi for OptiVol-tærsklen. Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegriteten, når trenden for OptiVol-væskeindekset evalueres. Tab af RV-elektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke resultaterne af trenden for OptiVol-væskeindekset i negativ retning. Thorakal impedans Den thorakale impedanstrend giver mulighed for at sammenligne den dagligt målte gennemsnitlige thorakale impedans med værdierne for referenceimpedans. Referenceimpedansen ændres ganske lidt fra dag til dag, så den langsomt tilpasses til den daglige impedans Vurdering af kliniske trends Kliniske trendkurver viser oplysninger, der er indsamlet over de seneste 14 måneder, som kan være nyttig til håndtering af hjertesvigt. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. Trendgraferne, der vises i både Heart Failure Management-rapporten og Cardiac Compass-rapporten, er identiske i de to rapporter. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side 127. Lægehåndbog 137

138 Figur 33. Kliniske trend-kurver Ét eller flere stød pr. dag Rapporten angiver et stød for hver dag, hvor enheden afgav en højvoltsterapi (en automatisk defibrilleringsterapi eller en kardioversionsterapi). Hver angivelse indikerer afgivelse af én eller flere ventrikulære (V) højvoltsterapier på en enkelt dag. Behandlede VT/VF-episoder pr. dag Historikken vedrørende ventrikulære takyarytmier kan være nyttig til at afsløre sammenhænge mellem klynger af episoder og andre kliniske trends. Hver dag registrerer enheden det samlede antal spontane VT- og VF-episoder, for hvilke der blev startet en terapi. Dette kan omfatte terapier, der blev startet og afbrudt. Det omfatter ikke episoder, der kun blev overvåget. Patientaktivitet Patientens aktivitetstrend kan være en tidlig indikator på symptomer på grund af fremadskridende hjertesvigt, som forårsager træthed og som følge deraf en nedsættelse af patientens aktivitet. Trenden kan også give en objektiv måling af patientens reaktion på ændringer i terapi og kan hjælpe Dem med at overvåge patientens 138 Lægehåndbog

139 belastningsrutine. Enheden anvender data fra frekvensresponsaccelerometeret for at fastslå patientens aktivitet. Gennemsnitlig ventrikulær frekvens Hjertefrekvenserne om dagen og om natten giver oplysninger, der kan indikere autonom funktionsforstyrrelse relateret til hjertesvigt. Gradvise forøgelser i hjertefrekvensen kan indikere inkompensation, et symptom på hjertesvigt. For denne trend bestemmes day (dag) som en 12-timers periode mellem kl og og night (nat) som en 4-timers periode mellem midnat og kl (som indikeret af enhedens ur). Variationer i hjertefrekvens Formindsket variation i en patients hjertefrekvens kan bidrage til at fastslå hjertesvigt-dekompensation. Enheden måler hvert ventrikulært interval og udregner det mediane ventrikulære interval hvert 5. min. Derefter udregner den en variationsværdi (i ms) og plotter denne for hver dag. Bemærk: Udregningen af variationen i hjertefrekvens omfatter ikke hændelser, der er indtruffet under arytmi-episoder. Procent stimulering pr. dag Denne trend giver et overblik over stimulering over tid, hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Procentdelen beregnes ved hjælp af de daglige tællinger af stimulerede og registrerede hændelser. 5.6 Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol Kliniske undersøgelser har vist, at væskeophobning i lungerne er en væsentlig komplikation i forbindelse med hjertesvigt og er en hyppig årsag til gentagne hospitalsindlæggelser. 4 Patienter med moderat til alvorligt hjertesvigt kan risikere yderligere kardiel inkompensation som et resultat af væskeophobning i kroppen og toraks. Tidlig detektion af torakal væskeophobning kan gøre det muligt at foretage behandlingsjusteringer i god tid Systemløsning: OptiVol-monitorering af væskestatus Kliniske data tyder på, at ændringer i intratorakal impedans og væskeophobning i brysthulen eller lungerne står i omvendt forhold til hinanden. 5 Efterhånden som patientens lunger bliver tilstoppede, har den intratorakale impedans en tendens til at falde. Ligeledes kan en forøgelse af den intratorakale impedans være et tegn på, at patientens lunger er ved at blive mere tørre. 4 Gregoratos G, et al: Characterization of the precipitants of hospitalization for heart failure decompensation. American Journal of Critical Care. 1998; 7: Yu CM, Wang L, Chau E, et al. Intrathoracic Impedance Monitoring in Patients With Heart Failure. Circulation. 2005; 112: Lægehåndbog 139

140 Funktionen OptiVol-monitorering af væskeophobningen måler patientens intrathorakale impedans ved hjælp af RV-elektrode til kapsel-strømbanen, som passerer gennem vævet i brysthulen. Forøgelser i thorakal væske forårsager en reduktion i impedans i denne strømbane. Fald i thorakal væske forårsager en forøgelse i impedans i denne strømbane. Bemærkninger: Funktionen for OptiVol-monitorering af væskeophobning giver muligvis ikke tidlig advarsel for alle væskerelaterede inkompensationer. Derfor bør patienter instrueres om straks at søge læge, når som helst de føler sig dårlige og har brug for hjælp, selv hvis OptiVol-væskeovervågningsfunktionen indikerer acceptable forhold vedrørende væskestatus i lungerne. Funktionen for OptiVol-monitorering af væskeophobning er en ekstra informationskilde til patientbehandling og erstatter ikke vurderinger, som er en del af kliniske standardprocedurer Sådan fungerer OptiVol-monitorering af væskestatus Daglige og referenceimpedanser Intrathorakale impedansmålinger foretages med regelmæssige intervaller mellem kl og kl Efter at alle impedansmålingerne for en dag er blevet foretaget, beregnes den gennemsnitlige impedansværdi for den pågældende dag. Den daglige impedansværdi anvendes til at opdatere en langsomt justerende trend kaldet referenceimpedans, som beregnes af enheden. På denne måde beregnes en kontrolværdi for hver enkelt patient. Enheden anvender denne kontrolværdi til at vurdere impedansvariationer. Systemet tilvejebringer en diagnostik kurve, der illustrerer patientens væskestatus over tid. Kurven er en del af Heart Failure Management- og Cardiac Compass-rapporten. Se Afsnit , Visning af OptiVol-væsketrends, side Lægehåndbog

141 Figur 34. OptiVol-væsketrends 1 OptiVol Threshold 2 OptiVol-væskeindeks: akkumulering af forskellen mellem den daglige impedans og referenceimpedansen 3 Referenceimpedans justeres langsomt til daglige impedansændringer 4 Daglig impedans er gennemsnittet for hver dags mange impedansmålinger OptiVol-væskeindeks Hvis den daglige impedans falder under referenceimpedansen, kan dette betyde, at væske er ved at samle sig i patientens brysthule. Hver dag, hvor den daglige impedans forbliver under referenceimpedansen, tilføjes forskellen mellem den daglige impedansværdi og referenceimpedansværdien til OptiVol-væskeindekset. Hvis den daglige impedans begynder at stige, kan dette være et tegn på, at den thorakale væskeophobning er ved at blive opløst. Væskeindekset fortsætter imidlertid med at stige, medens der er en forskel mellem den daglige impedans og referenceimpedansen. Når den daglige impedans vender tilbage til referenceimpedansen, betragtes væskehændelsen som værende afsluttet, og OptiVol-væskeindekset nulstilles. OptiVol Threshold (OptiVol-tærskel) Hvis den daglige impedans forbliver under referenceimpedansen på fortløbende dage, kan OptiVol-væskeindekset stige til over den Lægehåndbog 141

142 programmerede OptiVol-tærskel. Dette udløser en patientalarm og en Medtronic CareAlert-angivelse. Denne alarm fortsætter med at lyde, indtil OptiVol-indekset nulstilles Medtronic CareAlert Systemet har en programmerbar OptiVol-alarm for at give patienten besked, hvis OptiVol-væskeindekset overstiger OptiVol-tærsklen. Patienten kan så reagere i henhold til Deres instruktioner. Alarmen ophører kun, når den daglige impedans vender tilbage til referenceimpedansen og OptiVol-væskeindekset nulstilles. Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegritet, når en OptiVol-alarm evalueres. Tab af RV-elektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke OptiVol-alarmen i negativ retning. OptiVol-alarmer og -observationer vises også på patientens Medtronic PatientLook-indikator model 2490R, hvis alarmerne på patientens hjemmemonitor er aktiverede på Medtronic CareAlert-opsætningsskærmen. Se Afsnit , Programmering af OptiVol-alarmen på Medtronic PatientLook-indikatoren, side SentryCheck-monitor Patienten kan anvende SentryCheck-monitoren til at fastslå status for torakal væskeophobning. Ved patientens forespørgsel angiver monitoren, om patientens væskeindeks for tiden overstiger OptiVol-tærsklen. Dette kan give patienten mulighed for at jævnføre symptomerne med væskestatus. Patienten kan så reagere ifølge Deres instruktioner. Patienten kan også anvende SentryCheck-monitoren til at bekræfte, at en hørbar alarm blev udløst af en OptiVol-hændelse. Monitoren reagerer på en forespørgsel, selv om OptiVol-alarmen er slukket Programmeringsovervejelser for OptiVol-monitorering af væskestatus Indstilling af OptiVol-tærsklen OptiVol-tærsklen er nominelt programmeret til 60. Medtronic anbefaler, at De anvender denne indstilling, indtil De har klinisk erfaring med anvendelse af OptiVol-monitorering af væskeophobning med de enkelte patienter. Hvis patienten oplever for mange OptiVol-observationer eller -alarmer, kan OptiVol-tærsklen være indstillet til et for sensitivt (lavt) niveau, og man bør overveje at forøge OptiVol-tærsklen. 142 Lægehåndbog

143 Hvis OptiVol-alarmen ikke lyder eller er forsinket, når patienten har thorakal væskeophobning, kan OptiVol-tærsklen være indstillet til et for insensitivt (højt) niveau, og man bør overveje at nedsætte OptiVol-tærsklen. Initialiseringsperiode for referenceimpedans Referenceimpedansen beregnes først på den 34. dag med impedansmålinger efter implanteringen. Hvis patientens elektrode stadig er ved at modnes, hvis patienten tilbageholder lungevæske, eller hvis vævet er hævet rundt om enhedens lomme, kan referenceimpedansen kræve mere tid til at justere sig efter patientens normale daglige impedans. Programmering af OptiVol-alarmen Man kan indstille akutniveauet til højt eller lavt. Man kan også programmere den tid, OptiVol-alarmen lyder, uafhængigt af andre CareAlert-hændelser. OptiVol-alarmen lyder ikke i løbet af de 34 dage, hvor referenceimpedansen bliver initialiseret. Medtronic anbefaler, at man ikke aktiverer OptiVol-alarmen før ved afslutningen af initialiseringsperioden for referenceimpedans. Man kan så vurdere den thorakale impedanstrend og det indbyrdes forhold mellem den daglige impedans og referenceimpedansen under normale betingelser før etablering af OptiVol-alarmen. Bemærk: Hvis patienten har en PatientLook-indikator model 2490R, skal man vælge Patient Home Monitor på enhedens alarmopsætningsskærm for at programmere de relevante hjemmemonitoralarmer. Hvis OptiVol-alarmen er slukket, vil OptiVol-observationer stadig blive vist på Quick Look II-skærmen og Heart Failure Management-rapporten. Suspension af OptiVol-alarmen Man kan suspendere OptiVol-alarmtonen i 3, 5, 7 eller 14 dage for at give tid til, at patientens væskestatus bliver stabiliseret. Når alarmen er suspenderet, forbliver den aktiv, men der vil ikke komme nogen alarmtone, indtil det specificerede antal dage er udløbet. Bemærk: Suspension af enhedens hørbare alarmtone ændrer ikke den måde, hvorpå PatientLook-indikatoren model 2490R og andre instrumenter håndterer alarmtilstande. Justering af referenceimpedansen Under egnede forhold kan man justere referenceimpedansen, således at den svarer nøjere til patientens daglige impedansmålinger. Dette bør kun gøres i sjældne tilfælde, og når patienten har stabil lungevæskestatus. Justeringsprocessen tager flere dage. Referenceimpedansen er indstillet til gennemsnittet af den sidste daglige impedansmåling og de næste 3 daglige impedansmålinger. Lægehåndbog 143

144 Bemærkninger: Før referenceimpedansen justeres, anbefales det, at man suspenderer OptiVol-alarmen og ser, om referenceimpedansen tilpasser sig til patientens daglige impedans på det tidspunkt, hvor suspensionsperioden udløber. Referenceimpedansen bør kun justeres, når samtlige af følgende forhold er opfyldt: patienten har stabil lungevæskestatus, OptiVol-trend viser, at patientens daglige impedans er stabil, og referenceimpedansen ikke allerede har tilpasset sig til patientens daglige impedans. Justering af referenceimpedansen kan ikke udføres under initialiseringsperioden for referenceimpedans. Der vil ikke forekomme enheds- eller Medtronic CareLink-monitoralarmer i de første par dage efter en justering Programmering af OptiVol-monitorering af væskestatus Programmering af OptiVol-tærsklen Vælg Params-ikonet Alert Clinical Management Alerts OptiVol Fluid Settings Device Tone OptiVol Threshold Programmering af OptiVol-alarmen Vælg Params-ikonet Alert Clinical Management Alerts OptiVol Fluid Settings Device Tone OptiVol Alert Enable - Urgency 144 Lægehåndbog

145 Programmering af OptiVol-alarmen på Medtronic PatientLook-indikatoren Vælg Params-ikonet Alert Clinical Management Alerts Patient Home Monitor <Yes> OptiVol Fluid Settings Patient Home Monitor OptiVol Alert Enable OptiVol Threshold Suspension af OptiVol-alarmen Vælg Params-ikonet Alert Clinical Management Alerts OptiVol Fluid Settings Device Tone OptiVol Alert Enable - Urgency OptiVol Alert Justering af referenceimpedansen Vælg Params-ikonet Alert Clinical Management Alerts OptiVol Fluid Settings Device Tone Additional Settings Evaluering af OptiVol-monitorering af væskestatus Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegritet, når OptiVol-monitorering af væskeophobning evalueres. Tab af RV-defibrilleringselektrodens integritet pga. elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke OptiVol-monitorering af væskeophobning i negativ retning. Lægehåndbog 145

146 Visning af OptiVol-væsketrends Vælg Reports-ikonet Heart Failure Heart Failure Management-rapporten og Cardiac Compass-rapporten viser op til 14 måneders patientdata med OptiVol-væsketrends. Figur 35. Eksempel på Heart Failure Management-rapport OptiVol-væskeindekset er en kurve med de akkumulerede forskelle mellem den daglige impedansværdi og referenceimpedansværdien. Hvis den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, øges OptiVol-væskeindeks-trenden. Den torakale impedanstrend plotter den daglige værdi og referenceimpedansværdien Visning af OptiVol-observationer Vælg Data-ikonet Quick Look II 146 Lægehåndbog

147 Der vises en klinisk statusobservation på skærmen Quick Look II og på Heart Failure Management-rapporten, når OptiVol-væskeindekset har nået eller har overskredet OptiVol-tærsklen siden den seneste session. Hvis OptiVol-væskeindekset stadig er over tærsklen, viser observationen datoen for den første dag, hvor OptiVol-væskeindekset var lig med eller større end tærsklen og vedvarende. Hvis OptiVol-væskeindekset siden hen er faldet tilbage under tærsklen, viser observationen datoen for den første dag, hvor OptiVol-væskeindekset var lig med eller større end tærsklen, samt datoen for den seneste dag, hvor OptiVol-væskeindekset var lig med eller større end tærsklen Sådan vises OptiVol-hændelsesloggen Vælg Data-ikonet Alert Events OptiVol Events OptiVol-hændelsesloggen rapporterer de seneste syv gange, hvor patientens OptiVol-væskeindeks har nået eller overskredet OptiVol-tærsklen. 5.7 Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer Systemet har en klinisk orienteret log over arytmiepisoder, som giver Dem mulighed for at hurtigt at se et resumé og detaljerede diagnostiske data over arytmiepisoder. Oplysninger om episoder er tilgængelig i flere formater, herunder intervalplot-diagrammer, EGM er og resuméer i tekstform. Der er forskellige filtreringsværktøjer til rådighed for at give Dem nøjagtig kontrol over, hvilke datatyper, der vises Sådan vises arytmiepisodedataene Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Lægehåndbog 147

148 5.7.2 Sådan vises episodelog Episodeloggen vises i den øverste del af arytmiepisode-vinduet. Den giver følgende sammendrag af oplysninger for de episoder, der aktuelt bliver gemt i enhedens hukommelse: episodetype antal afgivne ATP-sekvenser (hvis nogen) antallet af stød eller den energi, der blev afgivet (hvis nogen) om den sidst afgivne terapi var vellykket dato, klokkeslæt og varighed for episoden gennemsnitlige ventrikulære slag pr. minut maksimalt antal ventrikulære slag pr. minut om der er tilgængelige EGM-data for episoden Figur 36. Episodelog 1 Anvend rulleknapperne på højre side af logområdet for at rulle gennem listen over lagrede episoder. 2 Anvend knapperne [Next] (næste) og [Previous] (forrige) for at se den næste eller forrige episode i episodeloggen. 3 Anvend afkrydsningsfelterne VT/VF og SVT for at bestemme den type episode, der skal vises. 148 Lægehåndbog

149 4 Anvend rullelisten for filtreret View (vis) til at begrænse visningen til episoder med bestemte egenskaber. 5 Anvend feltet > til at filtrere listen til episoder, der er længere end et bestemt tidsrum. Gennemsnitlig min-¹ V Med hensyn til VT-monitor og VT-NS-episoder er den gennemsnitlige min-¹ V et gennemsnit af den ventrikulære cykluslængde i hele episoden. Med hensyn til VT/VF- og SVT-episoder er den gennemsnitlige min-¹ V et gennemsnit af de 4 slag ved detektion eller lige forud for tilbageholdelse af detektion. Maks. V min-¹ Hvad angår VT-NS-episoder, vises den maksimale V min-¹ værdi ikke. Bemærkninger: Episoder, der indtræffer i løbet af en enhedssession, er ikke tilgængelige i episoderegistreringerne, førend der udføres en interrogering. Interrogeringen skal udføres, efter at episoden er afsluttet. For hver episodetype gælder, at når logkapaciteten er brugt op, overskriver data fra de seneste episoder de ældste episodedata i loggen Visning af episodebeskrivelser En episoderegistrering viser detaljerede oplysninger om den episode, der aktuelt er valgt i episodeloggen. En episoderegistrering vises først i den nederste del af arytmiepisodevinduet og kan maksimeres, så den bedre kan ses. For den enkelte episode kan De få vist følgende oplysninger: et interval-plot en strimmelgraf over den lagrede EGM (hvis tilgængelig) et tekstsammendrag et QRS-skærmbillede, der viser Wavelet-skabelonens matchresultater (for yderligere oplysninger se Afsnit 7.2). Lægehåndbog 149

150 Figur 37. Arytmiepisoderegistrering 1 Vælg en episoderegistrering i den øverste del af arytmiepisodevinduet. 2 Man kan anvende knapperne [Previous] (tidligere) og [Next] (næste) til at navigere fra beskrivelse til beskrivelse. 3 Anvend knapperne til valg af plot, EGM, tekst og QRS for at få vist de valgte episodedata i et af de tilgængelige formater. 4 Man kan anvende knappen [+] til at maksimere kurven, EGM, tekst- eller QRS-visningen og knappen [-] til at minimere den. Patientaktiverede logregistreringer vedrørende symptomer Hvis patienten har en InCheck patientassistent model 2696, kan De instruere patienten i at aktivere enheden til at indsamle data, når han eller hun oplever symptomer. Ved opfølgningen kan De se datoen, tidspunktet og de gennemsnitlige ventrikulære cykluslængder på det tidspunkt, hvor patienten aktiverede dataindsamling. Dette kan hjælpe med en diagnose af patientens symptomer, når en episode ikke er i gang. 150 Lægehåndbog

151 Bemærkninger: InCheck Patient Assistant model 2696 kan ikke kommunikere med den implanterede enhed, hvis enheden allerede befinder sig i en trådløs telemetrisession. Patientaktiverede logregistreringer vedrørende symptomer indsamles ikke, når enheden detekterer takyarytmiepisoder, herunder SVT er. Hvis patienten anvender aktivatoren under en episode, registrerer enheden følgende i episodeteksten: Patient Symptom detected during episode (Patientsymptom detekteret under episode). Men der oprettes ikke en separat patientaktiveret registrering Sådan vises intervalplot for episoden Når man første gang vælger en episode fra episodeloggen, viser programmeringsenheden en graf, som plotter V-V-intervaller op mod tiden, og som giver følgende oplysninger: programmerede detektionsintervaller detektionspunkt eller detektion tilbageholdt terapiafgivelsespunkt Figur 38. Episodeplot 1 Anvend denne knap for at få y-aksen til at skifte mellem interval og frekvens. 2 Denne del af skærmen viser de programmerede detektionsintervaller. Lægehåndbog 151

152 Bemærk: Enheden kan afbryde datalagring under en episode for at spare på enhedens hukommelse. Hvis dette sker, viser programmeringsenheden tidsmærkater på den horisontale akse af intervalkurven efter trunkeringen, der vises som stjerner (*) Sådan vises episode-egm Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger EGM-indstillingen, viser programmeringsenheden de gemte EGM-data for episoden. Figur 39. Episode-EGM 1 Markørkanalen viser de angivne ventrikulære hændelser, der fører op til detektionen. 2 Beslutningskanalen viser en angivelse, der oplyser den type episode, der er detekteret (her VT). EGM-visningen skal være maksimeret for at vise markørkanalens angivelser. 3 Anvend det horisontale rullepanel i bunden af skærmen for at se alle EGM-episodedata. EGM-datalagring og enhedens hukommelsesbesparelse Enheden begynder at lagre ventrikulære EGM-data, når 3 på hinanden følgende intervaller er forekommet i VT-, VT-monitor- eller VF-zonen. For at mindske forbruget af hukommelse lagres EGM kun under specifikke dele af episoden. 152 Lægehåndbog

153 Bemærk: Lange episoder kan indeholde huller i EGM for at spare på enhedens hukommelse Sådan vises episode-tekst Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger tekstindstillingen, viser programmeringsenheden et teksresumé over episoden Figur 40. Episode-tekst 1 Anvend den vertikale rulleskakt i højre side af skærmbilledet for at rulle gennem alle episodetekster Sådan vises episode QRS-data Når man vælger en episode fra episodeloggen, og dernæst vælger QRS, viser programmeringsenheden de gemte QRS-data, der er gemt af Wavelet-funktionen. Lægehåndbog 153

154 Figur 41. Episode-QRS QRS-skærmen er tilgængelig for SVT-, VF-, VT-, VT-monitor- og FVT-episoder, hvis Wavelet-kriteriet er programmeret til On eller Monitor, når episoderne opstår. QRS-skærmen viser kurvediagrammer på op til 8 registrerede QRS-komplekser med den aktuelle skabelon overlejret på hver kurve. For hvert QRS-kompleks vises også matchprocenten og klassifikationen (Match eller No Match). For yderligere oplysninger se Afsnit 7.2, Sådan skelnes VT/VF fra SVT ved hjælp af Wavelet, side 234. Bemærk: Hvis ingen skabelon var tilgængelig, da episoden blev registreret, vises QRS-komplekserne uden matchprocenter eller klassifikationer Sådan indstilles præferencerne for dataindsamling Dataindsamling er automatisk og kan ikke slukkes. Imidlertid er der flere præferenceindstillinger, der er nyttige for kontrol af visning af episodedata på skærmen for indstilling af dataindsamling. Disse indstillinger kontrollerer også visningen af direkte rytmeovervågning. LEKG-kilde De kan vælge at vise den elektrodefri EKG-kurve på LEKG-kanalen. Det elektrodefri EKG er en approksimering af et overflade-ekg-signal gennem kapslen til SVC-kilden og er kun til rådighed, når der er en SVC-elektrode til stede. 154 Lægehåndbog

155 Bemærk: Indstillingen for elektrodefrit EKG kan ikke fjernes fra direkte rytmeovervågning. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.12, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side 85. EGM-kilde For hver EGM-kanal skal der defineres de kildeelektroder, som enheden registrerer EGM-signaler imellem. Bemærk: Enhedens kardielle intervalmålinger er altid baseret på de signaler, der er registreret gennem den programmerede registreringspolaritet (ikke det lagrede diagnostiske EGM). Derfor bliver takyarytmi-intervalkriterier, synkronisering og terapi ikke påvirket af valget af EGM-kilder. EGM- og LEKG-område Vælg et område for hver EGM-kanal og LEKG-kanalen. Områdeindstillingen påvirker signalets opløsning; jo lavere indstilling, desto højere opløsning. Hvis signalet er ulæseligt eller afkortet, bør det overvejes at ændre områdevalget. Monitored (overvåget) Vælg et sæt på 2 kilder, der skal anvendes til lagring af episoderegistrering. Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) Anfør, om De ønsker at lagre EGM-data, der er indsamlet før en episode. Når lagring af præarytmi-egm er aktiveret, indsamler enheden op til 10 s EGM-data, før start af VF/VF, VT-monitor eller detektion af SVT-episoder. Hvis præarytmi-egm er programmeret til Off (deaktiveret), lagrer episodebeskrivelsen kun intervaller og intet EGM ved begyndelsen af hver episode. Bemærk: Præarytmi EGM-lagring virker ved at holde EGM-kredsløbet aktiveret hele tiden, og derfor reducerer denne funktion enhedens levetid. Hvis der vælges On - 1 Month (aktiveret 1 måned) eller On - 3 Months (aktiveret 3 måneder), stopper lagring af præarytmi EGM automatisk, når perioden udløber. Sletning af data Vælger De funktionen Clear Data (slet data), slettes alle gemte data undtagen trenddata og levetidstællere. Bemærk: Slettede data kan ikke genskabes. Lægehåndbog 155

156 Programmering af dataindsamlingspræferencer Vælg Params-ikonet Data Collection Setup LECG Source LECG Range EGM1 Source EGM1 Range EGM2 Source EGM2 Range EGM3 Source EGM3 Range Monitored Pre-arrhythmia EGM 5.8 Visning af episode- og terapitællere Programmeringsenheden giver mulighed for at se gemte data om det antal gange VT/VF-episoder og -terapier er forekommet. Tællerdataene omfatter antallet af supraventrikulære takykardier (SVT er), ventrikulære ekstrasystoler (PVC er), ventrikulære frekvensstabiliserings (VRS)-stimuleringer og monitorerede og ikke-vedvarende episoder Sådan vises tællerne Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters 156 Lægehåndbog

157 5.8.2 VT/VF-episodetællere Figur 42. VT/VF-episodetællere Følgende tællerdata er tilgængelige for VT/VF-episoder: VF, FVT og VT Antallet af episoder for hver takyarytmi Monitored VT (overvåget VT) Antallet af VT-monitor-episoder VT-NS Antallet af ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier PVC-serier Det gennemsnitlige antal runs (serier) pr. time af ventrikulære ekstrasystoler (PVC er) i hvilke 2, 3 eller 4 på hinanden følgende ventrikulære hændelser er for tidlige. PVC Singles (Enkelte PVC er) Det gennemsnitlige antal enkelte PVC er pr. time. PVC er i PVC-serier tælles ikke som enkelte PVC er. Runs of VRS Paces (Serier af VRS-stimuleringer) Det gennemsnitlige antal gange pr. time at 2 eller flere på hinanden følgende ventrikulære hændelser er ventrikulære frekvensstabiliserings (VRS)-stimuleringsimpulser (VRS-escapeinterval-timeouts) Single VRS Paces (Enkelte VRS-stimuleringer) Det gennemsnitlige antal enkelte VRS-stimuleringsimpulser (VRS-escapeinterval-timeouts) pr. time. VRS-stimuleringer i serier på VRS-stimuleringer tælles ikke som enkelte VRS-stimuleringer. SVT: VT/VF-terapi tilbageholdt For hver supraventrikulær takykardi (SVT)-diskriminationsfunktion antallet af episoder, hvor funktionen blev anvendt, hvilket Lægehåndbog 157

158 forårsagede, at VT/FVT/VF-detektion og terapi blev tilbageholdt. Hvis mere end 1 SVT-diskriminationsfunktion blev anvendt, anføres den hyppigst anvendte funktion. Bemærk: Kun SVT er med frekvenser i de behandlede zoner inkluderes VT/VF-terapitællere Figur 43. VT/VF-terapitællere Følgende tællerdata er tilgængelige for VT/VF-terapier: VT/VF-terapiresumé Antallet af stimuleringsafsluttede takyarytmier, stødafsluttede takyarytmier, samlet antal VT/VF-stød og afbrudte ladninger. VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session Antallet og typerne af afgivne VF, FVT og VT-terapier, om de var vellykkede (hvis ingen redetektion fandt sted) og for VT- og FVT-terapiers vedkommende, om redetekterede episoder var accelereret (og blev redetekteret som hurtigere takyarytmier). De 6 anførte terapier henviser til Rx1 til Rx6 for hver episodetype. 158 Lægehåndbog

159 5.9 Visning af Flashback-hukommelsesdata Flashback-hukommelse registrerer ventrikulære intervaller, der forekommer umiddelbart før takyarytmiepisoder eller den seneste interrogering. Funktionen plotter intervaldataene over tid og giver Dem mulighed for at se og udskrive en graf over de indsamlede data. Dataene fra grafen kan hjælpe Dem med at vurdere patientens hjerterytme og ydelsen på andre funktioner som f.eks. frekvensrespons. Flashback-hukommelse registrerer automatisk op til 2000 V-V-intervaller og lagrede markørdata for følgende hændelser: den seneste interrogering den seneste VF-episode den seneste VT-episode Hvis 2 eller flere episoder detekteres inden for 15 min, kan flashback-hukommelsesdataene før episoderne blive afkortet. Bemærk: Når en episode detekteres, suspenderes lagring af flashback-hukommelse, indtil episoden afsluttes Sådan vises flashback-hukommelsesdata Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Flashback Memory Bemærk: Du kan også få vist Flashback-hukommelsesskærmbilledet ved at vælge [Flashback] fra skærmbillederne med detaljer om de seneste VT, VF eller FVT. Lægehåndbog 159

160 Figur 44. Data flashbackhukommelsesskærm 1 Intervaller, der er til rådighed for visning 2 Interval eller frekvens 3 Zoom-vindue 4 Ændring af størrelse på zoom-vindue (formindsk eller forstør) 5 Omplacér zoom-vindue 6 Zoom ind (+); zoom ud (-) 7 Udskriv 5.10 Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens Oplysninger om hjertefrekvenser, der er registreret mellem patientsessioner, kan hjælpe med til at monitorere en patients tilstand for at vurdere effektiviteten af terapier. Frekvenshistogramrapporten viser fordelingen af ventrikulære frekvenser, der er registreret siden seneste session og før seneste session. Frekvenshistogramdata er kun tilgængelig i udskrevet form. 160 Lægehåndbog

161 Sådan udskrives frekvenshistogramrapporten De kan udskrive frekvenshistogramrapporten fra enten data- eller rapport-ikonet. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Vælg Rapport-konet Available Reports Rate Histograms Oplysninger, der forefindes i frekvenshistogramrapporten Frekvenshistogramrapporten er baseret på de ventrikulære hændelsesdata, der er lagret af enheden. Frekvenshistogramrapporten viser patientens procentdel af tid i stimulering og registrering og et histogram viser den ventrikulære hjertefrekvens. Rapporten omfatter data fra nuværende og tidligere indsamlingsperioder. Datalagring til frekvenshistogramrapporten er automatisk. Der kræves ingen opsætning. Figur 45. Rapport over frekvenshistogram % of Time afsnittet viser procenten af den samlede tid, hvor enheden stimulerede eller registrerede i løbet af indsamlingsperioden. Procentdelen beregnes ved hjælp af de daglige tællinger af stimulerede og registrerede hændelser. Lægehåndbog 161

162 Frekvenshistogrammer viser procent af tid, hvor enheden stimulerede og registrerede inden for frekvensområder. Der er 20 frekvensområder, der hver er 10 min -1 i længde. Frekvenser, der er langsommere end 40 min -1, er omfattet af <40 -området; frekvenser, der er hurtigere end 220 min -1, er omfattet af >220 -området Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata Enheden måler og registrerer automatisk enheds- og elektrodeydelsesdata hver dag. Detaljerede visninger af disse data er tilgængelige fra batteri- og elektrodemålingsskærmen og elektrodetrendskærmen Visning af batteri- og elektrodemålingsdata Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser de seneste værdier for de vigtigste mål vedrørende enhedens- og elektrodernes ydelse. Disse kan omfatte automatisk målte værdier eller de værdier, der er målt i forbindelse med de manuelle systemtest Sådan vises batteri- og elektrodemålingsdata Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Battery and Lead Measurements 162 Lægehåndbog

163 Figur 46. Batteri- og elektrodemålingsskærm 1 Oplysninger om batterispænding og udskiftningsindikator 2 Oplysninger om kondensatoropladning 3 Registreringsintegritetstæller 4 Seneste målinger af elektrodeimpedansen 5 Seneste daglige automatiske måling af registreringsamplituden 6 Oplysninger om den senest afgivne højvoltsterapi 7 Tryk på [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten over batteri- og elektrodemålinger Batterispænding og udskiftningsindikatorer Enheden måler automatisk batterispænding, når telemetri påbegyndes ved starten af en session, når en elektrodeimpedanstest udføres og hver dag kl som en del af de automatiske daglige målinger. Den seneste batterispændingsmåling vises på batteri- og elektrodemålingsskærmen. Bemærk: Man kan muligvis se et midlertidigt fald i den viste batterispænding, hvis højvoltsopladning har fundet sted inden for 24 timer. Hvis 3 på hinanden følgende automatiske daglige batterispændingsmålinger er mindre end eller lig med værdien for den anbefalede udskiftningsdato (RRT), viser programmeringsenheden RRT-symbolet og datoen, hvor batteriet nåede RRT. Hvis programmeringsenheden viser RRT-symbolet, skal man kontakte sin Medtronic-repræsentant og lave en aftale om at udskifte enheden. Lægehåndbog 163

164 Enhedens forventede levetid efter RRT, defineret som forlænget serviceperiode (PSP), er 3 måneder (90 dage). 6 Efter at de 90 dages PSP er udløbet, når enheden den kritiske batterispænding/slut på levetid (EOS) og programmeringsenheden viser EOS-symbolet. 7 Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi optimalt, hvis EOS-meddelelsen vises Oplysninger om kondensatoropladning og højvoltsterapi Batteri- og elektrodemålingsskærmen rapporterer oplysninger om den seneste højspændingsopladning, den seneste kondensatorkonditionering og den senest afgivne højvoltsterapi. Afsnittet Last Charge viser datoen, opladningstiden og energiområdet fra sidste gang, højspændingskondensatorerne blev opladet (fra startenergi til slutenergi). Afsnittet med Last Capacitor Formation rapporterer datoen, opladningstiden og energiområdet fra sidste gang, enhedens kondensatorer blev opladet til fuld energi, og den pågældende ladning forblev på kondensatorerne i mindst 10 minutter. Afsnittet med Last High Voltage Therapy rapporterer datoen, målt impedans, afgivet energi, impulsform og strømbane for den sidst afgivne højvoltsterapi Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) Når enheden registrerer højfrekvent elektrisk støj, er resultatet ofte et større antal ventrikulært registrerede hændelser med intervaller tæt ved den programmerede værdi for ventrikulær blanking efter en ventrikulær registrering (V. blank. efter VS). Registreringsintegritetstælleren registrerer antallet af ventrikulære hændelser med intervaller, der er inden for 20 ms af V. blank. efter VS-parameterværdien. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan betyde fejlregistrering, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Hvis registreringsintegritetstælleren rapporterer mere end 300 korte ventrikulære intervaller, skal potentielle registrerings- og elektrodeintegritetsproblemer undersøges. 6 EOS vises muligvis før udgangen af 90 dage, hvis faktisk batterianvendelse overstiger de forventede forhold under den forlængede serviceperiode. For at få en forklaring på disse forhold henvises til Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side EOS kan også blive angivet, hvis opladningstiden overskrides. 164 Lægehåndbog

165 Målinger af elektrodeimpedans og registreringsamplitude Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser de seneste elektrodeimpedans- og registreringsamplitudemålinger. Med hensyn til elektrodeimpedansmålinger viser skærmen de seneste manuelt-udførte målinger eller de seneste daglige automatiske målinger. Hvad angår registreringsamplitudemålinger viser skærmen de seneste daglige automatiske målinger. Målinger, der er udført med den manuelle registreringstest, vises ikke på batteri- og elektrodemålingsskærmen. For yderligere oplysninger om at udføre manuelle elektrodeimpedansmålinger se Afsnit 9.4, Måling af elektrodeimpedans, side 308. For yderligere oplysninger om at udføre manuelle registreringsamplitudemålinger se Afsnit 9.5, Udførelse af en registreringstest, side 309. Man kan sammenligne de seneste målinger med trends for daglige automatiske målinger ved at vælge elektrodeimpedans-knappen [>>] eller registreringsknappen [>>] for at se elektrodetrendskærmen Visning af elektrodeimpedans-trends Hver dag kl måler enheden automatisk elektrodeimpedansen på hver implanteret elektrode ved hjælp af elektriske impulser under tærskelværdien. Disse impulser synkroniseres med registrerede eller stimulerede hændelser og giver ikke stimuleringssvar i hjertet. De daglige automatiske stimuleringsimpedansmålinger vises på skærmen Elektrodetrends, som plotter dataene som en graf. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i elektrodeimpedans kan betyde, at der er et problem med elektroden. Hvis enheden ikke er i stand til at udføre automatiske elektrodeimpedansmålinger, er der huller i trendgrafen. Bemærk: RV-defibrilleringsimpedansen måles og vises kun for den aktuelt programmerede defibrilleringsstrømbane. Omprogrammering af Active Can/SVC-defibrilleringselektrodeparameteren ændrer hvilke elektroder, der inkluderes i defibrilleringsstrømbanen og påvirker, hvilke af de indsamlede målinger der vises i trendgrafen Sådan vises elektrodeimpedanstrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Lead Impedance Trends Lægehåndbog 165

166 Figur 47. Elektrodetrendskærmen viser RV-stimuleringsimpedanstrenden 1 Valgt målingstrend 2 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 3 De senest målte værdier 4 Senest målte impedansværdi 5 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten elektrodetrends Visning af registreringsamplitude-trends Hver dag kl begynder enheden at måle amplituden for registrerede spontane hændelser. Enheden forsøger at måle amplituden for 9 normale registrerede spontane hændelser og rapporterer så middelværdien fra disse hændelser. Hvis enheden ikke har indsamlet 9 amplitudemålinger ved midnat, registreres der ingen målinger. Grafen for registreringsamplitude-trenden viser et hul for den pågældende dag. De daglige automatiske registreringsamplitudemålinger vises på skærmen Lead Trends, som plotter dataene som en graf. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i registreringsamplituden kan betyde, at der er et problem med en elektrode. 166 Lægehåndbog

167 Bemærk: Registreringsamplitudetrenddataene er beregnet til at vise ændringer i registreringsamplitudemålinger, der kan anvendes til at vurdere elektrodeintegritet. Tilstrækkeligheden af den ventrikulære registrerings sikkerhedsmargin kan ikke fastslås af R-tak-trendmålingen og skal være baseret på VF-induktionstestning Sådan vises registreringsamplitudetrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics P/R Wave Amplitude Trends Figur 48. Elektrodetrendskærmen viser R-tak-amplitudetrenden 1 Valgt målingstrend 2 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 3 De senest målte værdier 4 Seneste automatiske daglige måling 5 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten elektrodetrends Lægehåndbog 167

168 Visning af stimuleringstærskeltrends Hvis Capture Management er programmeret til tilpasset eller monitor, udfører enheden automatisk daglige stimuleringstærskelsøgninger og registrerer resultaterne i stimuleringstærskeltrend-dataene. For yderligere oplysninger om Capture Management henvises til Afsnit 6.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 194. Resultaterne af de daglige stimuleringstærskelmålinger vises på skærmen elektrodetrends i grafen for stimuleringstærskeltrends. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Elektrodetrendskærmen viser også programmerede værdier for stimuleringsoutput- og Capture Management-parametre, den sidst målte tærskelværdi og et link til en detaljeret visning af de seneste 15 dages tærskelmålingsdata. Detaljeskærmen viser daglige resultater fra de seneste 15 dages tærskelmålinger. Disse resultater omfatter datoerne, tidspunkterne, tærskelmålingerne, stimuleringsamplitudeværdierne og noter, der beskriver resultaterne for hver søgning efter stimuleringstærskel. Trenddataene for stimuleringstærsklen etablerer en måde til evaluering af funktionen Capture Management og korrektheden af de aktuelle stimuleringsoutput-værdier. Desuden kan pludselige eller væsentlige ændringer i stimuleringstærsklen betyde, at der er et problem med en elektrode Sådan vises stimuleringstærskeltrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Capture Threshold Trends 168 Lægehåndbog

169 Figur 49. Elektrodetrendskærmen viser RV-stimuleringtærskeltrenden 1 Valgt målingstrend 2 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 3 De senest målte værdier 4 Sidst målte tærskelværdi 5 Parameterværdier for Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) og stimuleringsoutput 6 Vælg [>>] for at se detaljer om tærskelmålinger for de seneste 15 dage 7 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten elektrodetrends Lægehåndbog 169

170 Figur 50. Detaljer vedrørende RV-stimuleringstærskeltrends 5.12 Automatisk overvågning af detektionsstatus Enheden overvåger automatisk og konstant for passende opladningstid, elektrisk nulstilling og deaktiverede terapier. Under hver interrogering rapporterer enheden om detekterede tilstande, der kræver opmærksomhed, som f.eks. advarsler fra enhedens statusindikator, og viser disse advarsler på programmeringsskærmen. En advarsel fra enhedens statusindikator vises både som et pop-up-vindue på programmeringsenhedens skærm og i observationsboksen på Quick Look II-skærmen. En speciel procedure for, hvordan der skal reageres på en advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikator, findes i Afsnit , Sådan skal der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikatorer, side 172. Forsigtig: Enhedens statusindikatorer er vigtige. Informér venligst Deres Medtronic-repræsentant, hvis nogen af indikatorerne bliver vist på programmeringsenhedens skærm efter interrogering af en enhed. For at slette den viste statusindikator skal De vælge [Clear] (ryd) i pop-up-vinduet, der viser advarsler fra enhedens statusindikator. 170 Lægehåndbog

171 Definitioner af enhedens statusindikatoradvarsler Warning - Charge Circuit Timeout (Advarsel - maksimal opladningstid overskredet) Indikerer, at opladningsperioden har overskredet 30 s. Opladningskredsen er stadig aktiv. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt. Warning - Charge Circuit Inactive (Advarsel - opladningskredsløb inaktivt) Indikerer, at 3 på hinanden følgende opladningsperioder hver har overskredet 30 s. Opladningskredsløbet er inaktivt, og alle automatiske terapifunktioner, EP-studiefunktioner og manuelle systemtests er deaktiverede undtagen akut VVI-stimulering. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt. Warning - Device Electrical Reset (Advarsel - elektrisk nulstilling af enheden) Angiver, at en elektrisk nulstilling har fundet sted. En elektrisk nulstilling kan enten være en fuldstændig nulstilling eller en delvis nulstilling. Når der forekommer en fuldstændig nulstilling, nulstilles de programmerede parametre til standardværdierne for elektrisk nulstilling. Når der forekommer en delvis nulstilling, påvirker nulstillingen ikke nogen programmerede parametre. For oplysninger om nulstillingsindstillinger se Tillæg B, Enhedens parametre, side 336. Læs meddelelsen, der ledsager indikatoren, og følg nøje instruktionerne på skærmen. Se følgende afsnit for instruktioner om, hvad der skal gøres i tilfælde af en elektrisk nulstilling. Hvis advarselsmeddelelsen ikke angiver, at parametrene er blevet omprogrammeret, så var nulstillingen en delvis nulstilling og påvirkede ikke nogen programmerede parametre. En elektrisk nulstilling er en enhedsaktiveret sikkerhedsfunktion, som kan nulstille enhedens parametre til værdier, der giver grundlæggende funktionalitet. Disse grundlæggende parametre betragtes som sikre for den overvejende del af patienterne. Stimulering i VVI-modus forbliver aktiv under en nulstillingstilstand. I de fleste elektriske nulstillingssituationer er VF-detektion aktiveret. I sjældne tilfælde kan en elektrisk nulstilling deaktivere takyarytmidetektion og -terapi. Hvis dette er tilfældet, lyder Medtronic CareAlert-alarmen (patientalarmen) for elektrisk nulstilling hver 9. time, og enheden virker som en enkel bradykardistimuleringsenhed (i VVI-modus, 65 min -1 ). Takyarytmidetektion og -terapi kan omprogrammeres, når den elektriske nulstillingsindikator er blevet ryddet. En elektrisk nulstilling kan forekomme, når enheden udsættes for ekstreme forhold såsom kulde (før implantering), kraftig og direkte røntgenstråling, elektrokirurgi eller ekstern defibrillering. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Lægehåndbog 171

172 Efter en elektrisk nulstilling kan det forekomme, at programmeringsenheden og CareLink-monitoren ikke kan kommunikere med enheden. Hvis dette sker, skal De informere en Medtronic-repræsentant. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt. SERIOUS DEVICE ERROR (ALVORLIG ENHEDSFEJL) Angiver, at der er forekommet en fejl, som enheden ikke kan overvinde. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt Sådan skal der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikatorer Hvis programmeringsenheden rapporterer, at der er forekommet en elektrisk nulstilling, og enheden endnu ikke er implanteret, må enheden ikke implanteres. De bedes kontakte en Medtronic-repræsentant. Hvis enheden er implanteret, skal De udføre følgende trin: 1. Fjern enhver kilde til elektromagnetisk interferens (EMI). 2. Underret en Medtronic-repræsentant. 3. Vælg [Clear] (ryd) i pop-up-vinduet for at slette nulstillingsindikatoren og Medtronic CareAlert-alarmen (patientalarm). Et bekræftelsesvindue kommer frem og angiver, at alle tidligere interrogerede data i programmeringsenheden vil blive slettet. 4. Vælg [Continue] (fortsæt). 5. Interrogér enheden. a. Bemærk klokkeslæt og dato for seneste sletning af tællerdata, for dette angiver, hvornår den elektriske nulstilling forekom. b. Klarlæg, hvis det er muligt, hvad patienten foretog sig på dette tidspunkt på den angivne dato for den elektriske nulstilling. c. Gem sessionsdataene. De bør give en kopi af den gemte datafil til Deres Medtronic-repræsentant. Det kan være nyttigt, når der er brug for at fastslå de hændelser, der fandt sted op til nulstillingen. 6. Kontrollér programmeringen af enhedens parametre. Hvis der forekom en fuldstændig elektrisk nulstilling, vises de primære omprogrammerede værdier i advarselsmeddelelsen. Hvis der forekom en fuldstændig elektrisk nulstilling, skal enhedens parametre omprogrammeres. Efter denne type nulstilling reagerer enheden som en enkel defibrillator (i VOE-VVI modus), indtil den bliver omprogrammeret. Se Tillæg B, Enhedens parametre, side 336 for en liste over parameterindstillinger ved elektrisk nulstilling. 172 Lægehåndbog

173 7. Bekræft, at enhedens klokkeslæt og dato er korrekt. Om nødvendigt skal klokkeslættet og datoen omprogrammeres. 8. Udfør en manuel kondensatorkonditionering for at nulstille kondensatorkonditionerings-timeren og for at sikre, at planen for kondensatorkonditionering ikke ødelægges. 9. Interrogér enheden igen. Kontrollér batteri- og elektrodemålingsskærmen for at bekræfte, at batterispændingen og opladningstiden er acceptable. 10. Udfør tests af elektrodeimpedans og stimuleringstærskel efter behov Optimering af enhedens levetid Optimering af enhedens levetid er et ønskværdigt mål, fordi det kan reducere hyppigheden af udskiftning af enheden for patienterne. Optimering af enhedens levetid kræver en balance mellem udbyttet af enhedens terapi og diagnostiske funktioner og det energikrav, der stilles til batteriet, som et resultat af disse funktioner. For at se indikatoren for anbefalet udskiftningstid (RRT) for enheden henvises til Quick Look II-skærmen. For oplysninger om enhedens levetid se Afsnit A.4, Forventet levetid, side 328. Følgende afsnit beskriver strategier, der kan hjælpe med til at reducere de energikrav, der stilles til batteriet Håndtering af stimuleringsimpulser Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Capture Management forsyner enheden med automatiske monitorerings- og opfølgningskompetencer til håndtering af stimuleringstærskler i højre ventrikel. Funktionen er udviklet til at overvåge stimuleringstærsklen og evt. justere stimuleringsimpulsindstillingerne for at bevare stimuleringssvar. Programmering af Capture Management giver enheden mulighed for at indstille stimuleringsamplituden lige akkurat højt nok til at opretholde stimuleringssvar, medens belastningen af batteriet holdes så lavt som muligt. For yderligere oplysninger om Capture Management henvises til Afsnit 6.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 194. Manuel optimering af amplitude og impulsbredde Hvis man vælger at programmere Capture Mangement til off (deaktiveret), kan man optimere patientens stimuleringsimpulsparametre manuelt. Udfør en stimuleringstærskeltest for at fastlægge patientens stimuleringstærskler. Vælg amplitude og impulsbreddeindstillinger, der giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargin over patientens stimuleringstærskel. Dette nedsætter Lægehåndbog 173

174 stimuleringsimpulserne og sparer på batteriets energi. For yderligere oplysninger om stimuleringstærskler henvises til Afsnit 9.2, Måling af stimuleringstærskler, side 300. Stimuleringsfrekvens Des flere stimulerede hændelser, der afgives, des mere reduceres batteriets levetid. Man skal sikre sig, at man ikke har programmeret en unødvendig høj stimuleringsfrekvens til patienten. Overvej omhyggeligt at anvende funktioner, der forøger bradykardistimuleringsfrekvensen. Anvend kun funktioner som overledt AF-respons og frekvensrespons til patienter, som kan drage terapeutiske fordel af funktionen Optimering af indstillinger til takyarytmiterapi Defibrillering For at behandle ventrikelflimmerepisoder kan enheden afgive defibrilleringsterapi for at afslutte episoden og genoprette patientens normale sinusrytme. Enheden kan programmeres til at afgive en sekvens på op til 6 defibrilleringsterapier. Defibrilleringsterapi bruger et højt energiniveau. Til den første VF-terapi skal energiniveauet programmeres til en optimeret værdi, (defibrilleringstærsklen plus 10 J) for at fremskynde terapiafgivelse og spare på batteriets strøm. Efterfølgende VF-terapier bør programmeres til det maksimale energiniveau. For yderligere oplysninger om defibrilleringsterapi se Afsnit 8.1, Behandling af episoder, der er detekteret som VF, side 256. Ventrikulær kardioversion Hvis De giver ventrikulære kardioversionsterapier til patienten, bør De overveje at programmere terapienergien til en værdi, der er lavere end maks. energien, men høj nok til at afslutte VT en. Imidlertid bør mindst én VT-terapi og én FVT-terapi i en sekvens programmeres til det maksimale energiniveau. For yderligere oplysninger om ventrikulær kardioversion henvises til Afsnit 8.3, Behandling af VT og FVT med ventrikulær kardioversion, side 282. FVT via VF-detektion En FVT-detektionszone kan anvendes til at detektere og behandle en VT-episode, der er i VF-frekvenszonen. Denne fremgangsmåde kan hjælpe med til at opretholde pålidelig detektion af VF, medens ATP får mulighed for at blive afgivet til hurtige VT-episoder. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.1, Detektion af ventrikulære takyarytmier, side 217. Antitakykardistimulering (ATP) ATP-terapier er konstrueret til at afbryde takykardiepisoden og genoprette patientens normale egenrytme. ATP-terapier afgiver stimuleringsimpulser i stedet for højvoltsstød, som afgives i kardioversionsterapi og defibrillering. ATP-terapi kræver mindre batterienergi end kardioversion eller defibrillering. For nogle patienter kan man være i stand til at programmere enheden til at afgive ATP-terapier før den første kardioversionsterapi. For yderligere oplysninger om ATP, se Afsnit 8.2, Behandling af VT- og FVT-episoder med antitakykardi-stimuleringsterapier, side Lægehåndbog

175 Afgivelse af ATP før første defibrillering Man kan programmere enheden til at afgive ATP-terapi før afgivelse af den første defibrilleringsterapi. Dette kan forhindre afgivelse af højvoltsterapi for rytmer, der kan afsluttes af ATP (som f.eks. hurtig monomorfisk VT). Hvis man programmerer ChargeSaver-funktionen til On (aktiveret), kan enheden også automatisk skifte til funktionen ATP før opladning. Dette giver enheden mulighed for at forsøge en sekvens med AFT-terapi, før kondensatorerne oplades til at behandle en detekteret VF-episode. For yderligere oplysninger se Afsnit 8.1, Behandling af episoder, der er detekteret som VF, side Balance mellem kondensatoropladningstiden og levetiden Kondensatorkonditionering Kondensatorkonditionering hjælper med til at opretholde hurtige opladningstider og prompte afgivelse af højvoltsterapi. Hver kondensatorkonditionering frembringes imidlertid af en opladning til maksimal energi, hvilket reducerer enhedens levetid. Hvis man vælger at programmere et kortere min. automatisk kondensatorkonditioneringsinterval med hensyn til automatisk kondensatorkonditionering, skal man vurdere patientens behov for hurtigere terapi versus effekten på enhedens levetid. For yderligere oplysninger om automatisk konditionering af kondensatorerne henvises til Afsnit 8.5, Optimering af opladningstid med automatisk kondensatorkonditionering, side 294. Hvis man udfører opladnings-/afladningstesten med henblik på manuelt at teste og konditionere kondensatorerne, skal man forsøge ikke at anvende denne funktion mere end nødvendigt. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.6, Testning af enhedens kondensatorer, side Overvejelser i forbindelse med hvordan diagnostiske funktioner med datalagring påvirker levetid Præarytmi EGM-lagring Konstant anvendelse af præarytmi EGM-lagring reducerer enhedens levetid. Hos en patient med ensartede startmekanismer for takyarytmier opnås den største fordel ved præarytmi EGM-lagring, efter at der er blevet registreret nogle episoder. Når lagring af præarytmi-egm er aktiveret, indsamler enheden op til 10 s EGM-data, før start af VF/VF, VT-monitor eller detektion af SVT-episoder. Lægehåndbog 175

176 For at give balance mellem fordelen ved anvendelse af funktionen præarytmi EGM-lagring og ved at optimere enhedens levetid bør følgende programmeringsmuligheder overvejes: Indstil præarytmi EGM-lagring til aktiveret for at opfange eventuelle ændringer i startmekanismen for takyarytmier efter væsentlige kliniske justeringer f.eks. implantering af enhed, ændringer i medicin samt kirurgiske indgreb. Præarytmi EGM-lagring kan indstilles til On (aktiveret)-1 Month (måned), On (aktiveret)-3 måneder eller On (aktiveret)-continuous (kontinuerligt). Vælg indstillingen for den korteste tidsperiode, der vil frembringe de nødvendige data. Indstil præarytmi EGM-lagring til Off (deaktiveret), når det er lykkedes at opfange de data, der har interesse. Bemærk:Når præarytmi-egm-lagring er deaktiveret, begynder enheden med at lagre EGM-oplysninger for VT/VF-, VT-monitor- og SVT-episoder, efter at den tredje takyarytmihændelse er forekommet. Skønt EGM ikke er registreret før starten af arytmien, registrerer enheden stadig op til 20 s med data før start eller detektion af episoden. Disse data omfatter intervalmålinger og markørkanalsangivelser. Desuden lagres Flashback-hukommelsesdata for de seneste takyarytmiepisoder. Holter-telemetri Længerevarende brug af Holter-telemetri nedsætter enhedens levetid. Holter-telemetrifunktionen fortsætter med at overføre EGM- og markørkanaldata i det programmerede tidsrum, uanset om programmeringshovedet er anbragt over enheden. 176 Lægehåndbog

177 6 Konfiguration af stimuleringsterapier 6.1 Registrering af spontant kardiel aktivitet Enheden skal registrere forekomsten af spontane kardielle hændelser, medens den undgår fejlregistrering, således at den kan afgive terapier på en hensigtsmæssig måde. Effektiv registrering kan reducere virkningerne af lange depolariseringer efter stimulerede hændelser, fejlregistrering af den samme hændelse, registrering af T-takker, støj og interferens Systemløsning: registrering Effektiv registrering er væsentlig med henblik på sikker og effektiv brug af enheden. Enheden registrerer i højre ventrikel ved hjælp af registreringselektroderne i den implanterede elektrode i det pågældende kammer. Man kan justere sensitiviteten i forhold til intrakardielle signaler. Sensitivitetsindstillingen repræsenterer en tærskelværdi, der definerer den laveste elektriske amplitude, der genkendes af enheden som en registreret hændelse i højre ventrikel. Bemærk: Valg af en højere værdi til registreringstærsklen reducerer sensitiviteten til lavere amplitudesignaler. Programmérbare blankingintervaller hjælper med til at frasortere uvedkommende registrering eller til at forhindre enheden i at reagere på den. Blankingintervaller følger efter stimuleringsimpulser, registrerede hændelser og stød. Registrering inhiberes under blankingintervaller. Registreringspolariteten er enten bipolær eller spids-til-defibrilleringselektrode i den højre ventrikel. Enheden kan anvende enten en ægte bipolær elektrode eller en integreret bipolær elektrode til højre ventrikulær registrering. Med en ægte bipolær elektrode kan højre ventrikulær registrering forekommer mellem RV-spids- og RV-ringelektroderne (bipolær) eller mellem RV-spids og RV-defibrilleringselektroderne (se Figur 51). Den registrerende vektor er programmérbar via RV-registreringspolaritets-parameteren. Med en integreret bipolær elektrode forekommer højre ventrikulær registrering mellem RV-spids- og RV-defibrilleringselektroderne. I dette tilfælde har RV-registreringspolaritets-parameteren ingen virkning på registreringsvektoren. Registrerings- og blankingfunktionerne er identiske i disse elektrodekonfigurationer. Lægehåndbog 177

178 Figur 51. Ventrikulær registrering med en ægte bipolær eller en integreret bipolær elektrode 1 Registrering med en ægte bipolær elektrode og RV-registreringspolaritet programmeret til bipolær 2 Registrering med en ægte bipolær elektrode og RV-registreringspolaritet programmeret til spids- til defibrilleringselektrode 3 Registrering med en integreret bipolær elektrode og RV-registreringspolaritet programmeret til enten bipolær eller spids- til defibrilleringselektrode Sådan fungerer registreringstærskler Enheden justerer automatisk registreringstærsklerne efter visse stimulerede og registrerede hændelser for at hjælpe med til at nedsætte fejlregistrering af T-takker og stimuleringsimpulser. Tærskeljusteringen afhænger af den hændelsestype, der går forud for justeringen. Under en automatisk justering forøges registreringstærsklen automatisk, men den falder gradvis mod den programmerede sensitivitetsværdi, som er den minimale amplitude, der kan registreres. Det er hensigten, at tærskelfaldet skal være hurtigt nok til at tillade, at efterfølgende lav-amplitudesignaler bliver registreret. Tærskeljustering med nominelle indstillinger vises i Figur Lægehåndbog

179 Figur 52. Automatisk justering af RV-registreringstærsklen Markørkanal VS VS VP V. registrering EGM Registreringstærskel 1 Efter en ventrikulær registreret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser. 2 Efter blankingintervallet efter stimulering er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser. Bemærk: Når der forekommer registrerede hændelser med høj amplitude, er faldet i sensitivitet begrænset til at forhindre fejlregistrering af efterfølgende spontane hændelser Sådan fungerer blankingintervaller Blankingperioder følger efter stimulerede og registrerede hændelser. Blankingintervaller hjælper med til at forhindre enheden i at registrere stimuleringsimpulser, kardioversions- og defibrilleringsimpulser, depolarisering efter stimulering, T-takker og fejlregistrering for den samme hændelse. Blankingperioden efter en stimuleret hændelse er længere end eller lig med blankingperioden efter en registreret hændelse for at undgå registrering af den ventrikulære depolarisering. Programmérbare parametre fastsætter længderne af blankingintervallerne, der følger efter registrerede hændelser, stimulerede hændelser og post-stød stimulerede hændelser. Lægehåndbog 179

180 Figur 53. Programmérbare blankingintervaller 1 Så længe dette ventrikulære blankinginterval varer - som defineres af V. blank post VS-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en registreret ventrikulær hændelse. 2 Så længe dette ventrikulære blankinginterval varer - som defineres af V. blank post VP-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en stimuleret ventrikulær hændelse. Post-stød blankingintervalletkan ikke programmeres. Efter at en kardioversions- eller defibrilleringsterapi er afgivet, er den atrielle blanking 520 ms Programmeringsovervejelser i forbindelse med registrering Registreringstærskler Registreringstærsklen, der indstilles ved at programmere RV-sensitivitetsparameteren, gælder for alle funktioner, der er relateret til registrering, inkl. detektion, bradykardistimulering og registreringstesten. Bradykardistimulering og registrering En kombination af høj timuleringsimpulsbredde eller høj amplitude med en lav registreringstærskel kan forårsage fejlregistrering i højre ventrikel. Programmering af en lavere impulsbredde, lavere amplitude, længere blankinginterval efter stimulering eller en højere registreringstærskel kan fjerne denne uhensigtsmæssige registrering. Detektion under stimulering med høje frekvenser Manglende registrering kan forekomme, hvis værdien for RV-Sensitivity er 0,3 mv eller højere og værdien for den øverste sensorfrekvens er større end 150 min -1. Høj ventrikulær registreringstærskel Indstilling af RV-sensitivitet til en værdi, der er større end 0,6 mv, er ikke anbefalelsesværdig undtagen ved testning. Hvis man gør det, kan det resultere i, at der ikke foretages registrering, hvilket kan medføre følgende situationer: asynkron stimulering underdetektion af takyarytmier forsinket eller afbrudt kardioversionsterapi forsinket defibrilleringsterapi (når VF-bekræftelse er aktiv) 180 Lægehåndbog

181 Registrering under VF Det skal altid bekræftes, at enheden registrerer korrekt under VF. Hvis enheden ikke registrerer eller detekterer ordentligt, skal detektion og terapier deaktiveres, og systemet skal evalueres (sørg for at overvåge patienten for livstruende takyarytmier, indtil detektion og terapier aktiveres igen). Det kan være nødvendigt at flytte eller udskifte den ventrikulære registreringselektrode for at opnå korrekt registrering. Enkeltkammerregistrerings- og bradykardistimuleringsmodi Enheden registrerer i ventriklen hele tiden, undtagen når den programmerede bradykardistimuleringsmodus er VOO. Lav registreringstærskel Hvis man indstiller RV-Sensivity-parameteren til dens mest følsomme værdi, er enheden mere modtagelig over for elektromagnetisk interferens (EMI) og fejlregistrering. Anbefalet ventrikulær registreringstærskel Indstilling af RV-Sensitivity parameteren til 0,3 mv anbefales for at maksimere sandsynligheden for at detektere VF og begrænse muligheden for fejlregistrering. Test af sensitivitet efter omprogrammering Hvis man ændrer den ventrikulære registreringstærskel eller den ventrikulære registreringspolaritet, skal den vurderes for korrekt registrering. Hvis det er passende, skal man teste for korrekt detektion ved at inducere VF og tillade enheden automatisk at detektere og behandle takyarytmien Programmering af registrering Vælg Params-ikonet Pacing RV Sensitivity RV Sense Polarity Blanking V. Blank Post VP V. Blank Post VS Evaluering af registrering Brug af registreringstesten til at evaluere registrering Registreringstesten giver mulighed for at måle R-tak amplituder. Disse målinger kan være nyttige til vurdering af elektrodeintegritet og registreringsydelse. Efter at registreringstesten er færdig, vises testresultaterne på testskærmen. Du kan se og udskrive resultaterne efter behov. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 9.5, Udførelse af en registreringstest, side 309. Lægehåndbog 181

182 Visning af registreringsintegritetstælleren Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Battery and Lead Measurements Figur 54. Batteri- og elektrodemålingsskærm Registreringsintegritetstælleren registrerer antallet af korte ventrikulære intervaller, der forekommer mellem patientsessioner. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan betyde fejlregistrering, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Bemærk: Hvis det antal korte intervaller, der vises, overstiger 300, viser programmeringsenheden en Quick Look II-observation Visning af R-tak amplitudetrend Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics P/R Wave Amplitude Trends 182 Lægehåndbog

183 Figur 55. R-tak amplitudetrend Hver dag kl begynder enheden at måle amplituden for registrerede spontane hændelser. Enheden forsøger at måle amplituden for 9 normale registrerede spontane hændelser og rapporterer så middelværdien fra disse hændelser. Hvis enheden ikke har indsamlet 9 amplitudemålinger ved midnat, registreres der ingen målinger. Grafen for registreringsamplitude-trenden viser et hul for den pågældende dag. 6.2 Levering af stimuleringsterapier Patienter har varierende tilstande, hvor stimuleringsterapi kan blive indiceret. Disse tilstande omfatter kardiel asystoli, kronisk AT/AF, tab af AV-synkroni eller dårlig ventrikulær funktion på grund af hjertesvigt Systemløsning: stimuleringsterapier Systemet har enkeltkammer ventrikulær stimuleringsmodi til håndtering af forskellige hjertetilstande. Enkeltkammer ventrikulær stimulering understøtter patienter med sjældne eller ingen forekomster af asystole, eller patienter med kronisk AT/AF, og for hvem dobbeltkammerstimulering ikke er berettiget. Lægehåndbog 183

184 6.2.2 Sådan fungerer stimulering og registrering Den leverede energi til stimuleringsimpulser afgøres af individuelt programmerede amplitude- og impulsbreddeparametre. Skønt man kan programmere disse parametre manuelt, er Capture Management-funktionen tilgængelig til håndtering af stimuleringsimpulsenergier i højre ventrikel. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 6.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 194. Enheden sørger for registrering i højre ventrikel. Der henvises til Afsnit 6.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 177 for oplysninger om registreringstærskler, elektrodepolariteter og blankingintervaller Sådan fungerer enkeltkammerstimulering Enkeltkammerstimuleringsmodi anvendes til at stimulere højre ventrikel VVIR- og VVI-modus I VVIR-og VVI-modi bliver ventriklen stimuleret, hvis der ikke registreres nogen spontane hændelser. Stimulering finder sted ved den programmerede laveste frekvens i VVI-modus og ved sensorfrekvensen i VVIR-modus (se Figur 56). 184 Lægehåndbog

185 Figur 56. Enkeltkammer ventrikulær stimulering i VVIR EKG Markørkanal V P V P V S V P V P Sensorinterval 200 ms 1 En ventrikulær stimuleret hændelse forekommer, når der ikke registreres nogen spontan ventrikulær hændelse OVO-modus (bradykardistimulering off (deaktiveret)) OVO-modus afgiver ikke ventrikulær eller atriel stimulering, uanset hvad den spontane frekvens er. OVO-modus er kun beregnet til de situationer, hvor bradykardistimulering ikke er nødvendig. Ventrikulær registrering, detektion, ATP-terapi, defibrillering og kardioversion fortsætter med at arbejde som programmeret, når stimulering er programmeret til OVO-modus. Forsigtig: Anvend kun OVO-modus i kliniske situationer, hvor bradykardistimulering ikke er nødvendig eller er skadelig for patienten VOO-modus VOO-modus giver ventrikulær stimulering med den programmerede laveste frekvens uden inhibering af spontane ventrikulære hændelser. Lægehåndbog 185

186 Ventrikulær detektion er ikke tilgængelig i VOO-modus. VT-detektion og VF-detektion skal være programmeret til Off (deaktiveret), for at enheden kan programmeres til VOO-modus Programmeringsovervejelser i forbindelse med stimuleringsterapier TherapyGuide Det foreslås, at De anvender TherapyGuide til at bestemme stimuleringsmodus til en bestemt patient. For yderligere oplysninger om TherapyGuide se Afsnit 3.9, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side 69. Sikkerhedsmargin for stimulering Stimuleringsimpulser skal afgives ved en passende sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklerne. Høje stimuleringsimpulsniveauer Impulsbredde- og amplitudeindstillingerne påvirker enhedens levetid, især hvis patienten det meste af tiden behøver bradykardistimuleringsterapi Programmering af stimuleringsterapier Vælg Params-ikonet Pacing Mode Lower Rate Upper Sensor RV Amplitude RV Pulse Width Evaluering af stimuleringsterapier For at bekræfte at enheden stimulerer hensigtsmæssigt skal man gennemgå data for Percentage of Time (% of Time) på Quick Look II-skærmen. Vælg Data-ikonet Quick Look II % of Time (Procentdel af tid) Med hensyn til enkeltkammermodi rapporterer afsnittet % of Time patientens stimulering og registrering som procentdelen af den samlede tid i rapporteringsperioden. 186 Lægehåndbog

187 6.3 Levering af rate response stimulering Nogle patienter udviser hjertefrekvenser, der ikke tilpasses ændringer i deres fysiske aktivitet. Deres symptomer kan vær stakåndethed, træthed eller svimmelhed. Denne omfatter patienter med kronotropisk insufficiens og patienter med kronisk eller paroksystisk AF Systemløsning: Rate Response (frekvensrespons) Rate response-stimulering tilpasser stimuleringsfrekvensen til ændringer i patientens fysiske aktivitet. Denne enhed anvender en aktivitetssensor til at måle patientens bevægelse og til at fastlægge den relevante stimuleringsfrekvens. Den yder dobbelt-hældnings frekvensrespons, der kan være enten automatisk eller manuel Sådan fungerer frekvensrespons Figur 57. Oversigt over frekvensrespons Frekvensberegning Aktivitetssensor Acceleration/ deceleration Stimuleringsfrekvens Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Frekvensresponssystemet omfatter en aktivitetssensor til at måle patientbevægelse, frekvensberegning til at omdanne patientens niveau af fysisk aktivitet til en stimuleringsfrekvens, frekvensprofiloptimering til automatisk at justere frekvensresponsindstillinger over tid og acceleration og deceleration til at udjævne stimuleringsfrekvensen. Denne stimuleringsfrekvens beskrives også som sensorfrekvensen. Lægehåndbog 187

188 Aktivitetsregistrering Aktivitetssensoren er et accelerometer i enheden, der detekterer patientens kropsbevægelser. Da aktivitetsdetektion varierer fra patient til patient, kan sensitiviteten over for bevægelse justeres ved at omprogrammere aktivitetstærskelsparametren. Hvis aktivitetstærsklen sænkes, påvirker mindre kropsbevægelser stimuleringsfrekvensen. Hvis aktivitetstærsklen hæves, skal kropsbevægelserne være større for at påvirke stimuleringsfrekvensen. Den anvendte aktivitetstælling, der bruges til at beregne sensorfrekenses, vægtes på grundlag af accelerometersignalets frekvens og amplitude. Stimuleringsfrekvensen afgøres af patientens niveau af fysisk aktivitet og rate response-parametrene. Under mangel på aktivitet, f.eks. når patienten sidder ned, er stimuleringsfrekvensen tæt på den programmerede indstilling for laveste frekvens. Under forøget aktivitet som f.eks. når patienten går en tur, er stimuleringsfrekvensen højere Frekvensberegning Frekvenskurven viser, hvordan enheden beregner stimuleringsfrekvensen, når patientens aktivitetsniveau ændres. Figur 58. Frekvenskurve Anstrengelsesfrekvensinterval ADLfrekvensinterval Upper Sensor Rate (Øverste sensorfrekvens) ADL Rate (ADL-frekvens) Lower Rate (laveste frekvens) ADL Setpoint UR-setpoint Stigende aktivitet Programmérbare frekvenser Den laveste frekvens er den langsomste frekvens, ved hvilken der forekommer stimulering, når der ikke er nogen fysisk aktivitet. Aktivitetsfrekvensen i det daglige liv (ADL-frekvensen) er den omtrentlige stimuleringsfrekvens i forbindelse med moderat aktivitet og giver et stabilt niveau, som 188 Lægehåndbog

189 hjælper med til at opretholde en stabil stimuleringsfrekvens under ændringer i den moderate aktivitet. Den øverste sensorfrekvens er den øverste grænse for stimuleringsfrekvensen i forbindelse med kraftig aktivitet. Frekvensrespons-setpoints De to setpoints definerer de 2 hældninger, der er karakteristiske for dobbelt-hældnings frekvensrespons. ADL-setpoint fastlægger de vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at nå ADL-frekvensen. UR-setpoint fastlægger de vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at nå den øverste sensorfrekvens. Et lavere setpoint betyder, at der kræves færre aktivitetstællinger for at nå de øverste frekvenser. Automatisk frekvensrespons Ved automatisk frekvensrespons fortsætter Optimering af frekvensprofil med at justere frekvenskurven ved at variere disse setpoints. Frekvenskurven justeres på grundlag af, hvordan parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons er programmeret. ADL-respons styrer den første hældning, som fastlægger, hvor aggressivt stimuleringsfrekvensen øges fra den laveste frekvens til ALD-frekvensen. Exertion Response (anstrengelsesrespons) styrer den anden hældning, som fastlægger, hvor aggressivt stimuleringsfrekvensen nærmer sig den øverste sensorfrekvens. Manuel frekvensrespons (optimering af frekvensprofil programmeret til deaktiveret) Med manuel frekvensrespons etableres frekvenskurven under en patientsession, når frekvenserne og setpoints bliver programmeret. Frekvenskurven forbliver konstant, indtil parametrene bliver omprogrammeret Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Optimering af frekvensprofil justerer automatisk patientens frekvensrespons mellem kontrolbesøg. Målet med Optimering af frekvensprofil er at sikre, at frekvensrespons forbliver hensigtsmæssig for alle patientaktiviteter. Enheden indsamler og gemmer dagligt gennemsnit, både for hver enkelt dag og over længere tid, over de procentdele af tid, som patientens sensorindikerede frekvens er på forskellige stimuleringsfrekvenser. Enheden anvender så parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons til at definere den procentdel af tid, som stimuleringsfrekvensen forbliver i henholdsvis ADL-frekvensintervallet og anstrengelsesfrekvensintervallet. Baseret på daglige sammenligninger justerer enheden enten ADL-setpoint, UR-setpoint eller begge setpoints. Når man programmerer nye indstillinger for frekvenser eller Rate Profile Optimization, påvirkes sammenligninger. Der forekommer øjeblikkeligt ændringer. Disse ændringer giver et billede af, hvordan frekvensrespons bør ændres i fremtiden baseret på gemte sensorfrekvensoplysninger og de valgte indstillinger for Rate Profile Optimization. Enheden fortsætter med at justere frekvensrespons over tid. Lægehåndbog 189

190 Enheden tilpasser frekvensrespons hurtigere i de første 10 dage efter, at Rate Profile Optimization aktiveres første gang efter implantationen eller efter, at visse frekvensresponsparameter er blevet omprogrammeret manuelt (laveste frekvens, ADL-frekvens, øverste sensorfrekvens, ADL-respons eller anstrengelsesrespons). Hensigten er at få frekvensresponsen til hurtigt at tilsvare den drift, der er foreskrevet af parameterændringerne. Bemærk: Da enheden automatisk ændrer setpointværdierne, deaktiveres Rate Profile Optimization, hvis man programmerer setpointværdierne manuelt Aktivitetsacceleration og aktivitetsdeceleration Aktivitetsaccelerations- og aktivitetsdecelerationfunktionerne anvendes til at gøre stimuleringsfrekvensen mere jævn. Aktivitetsacceleration styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen forøges. Aktivitetsdeceleration styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen nedsættes og har valgmulighederne faste værdier og "Exercise". Belastningsindstillingen justerer decelerationen dynamisk baseret på intensiteten og varigheden af belastningen, og den kan forlænge decelerationen med op til 20 min. Som vist i Figur 59 påvirker ændringen af værdierne for aktivitetsacceleration og aktivitetsdeceleration stimuleringsfrekvensen under og efter anstrengelse. Figur 59. Aktivitetsaccelerations- og decelerationskurver for frekvensrespons 1 Stimulering foregår, når patienten er i ro. 2 Aktiviteten forøges og aktivitetsacceleration begynder. 3 Aktivitetsacceleration fortsætter mod en højere stimuleringsfrekvens. 4 Stimulering forekommer ved en højere frekvens i forbindelse med anstrengelse. 5 Anstrengelse afsluttes, og stimuleringsfrekvensen decelererer. 190 Lægehåndbog

191 Frekvensrespons under implantering Frekvensrespons fungerer ikke under et implanteringsindgreb for at undgå forøget stimulering på grund af håndtering. Frekvensrespons og optimering af frekvensprofil begynder at fungere efter implanteringen, når VF-detektion er programmeret til aktiveret Skærmbilledet for frekvensresponsparametre Parameterskærmbilledet for frekvensrespons viser frekvenskurven, der svarer til de interrogerede parameterværdier. Hvis man vælger foreløbige værdier til parametrene, viser skærmen også en foreløbig kurve. Den foreløbige kurve afspejler de øjeblikkelige ændringer, der vil forekomme efter omprogrammering Programmeringsovervejelser i forbindelse med frekvensrespons Justering af aktivitetstærskel For mange patienter er der intet behov for at omprogrammere Activity Threshold (aktivitetstærskel). Hvis en patient imidlertid har minimal frekvensrespons under aktivitet, kan det blive nødvendigt at programmere aktivitetstærsklen til en lavere (mere sensitiv) indstilling. Den mest sensitive indstilling er "Low". Omvendt hvis patienten har en høj stimuleringsfrekvens i hvile, kan det blive nødvendigt at programmere aktivitetstærsklen til en højere (mindre sensitiv) indstilling. Den mindst sensitive indstilling er "High". Justering af Rate Profile Optimization Før programmering af andre frekvensresponsparametre skal man først kontrollere, at indstillingerne for Lower rate, ADL Rate og Upper Sensor Rate er hensigtsmæssige for patienten. Den kan blive nødvendigt at omprogrammere ADL-respons og anstrengelsesresponsparametrene, hvis omprogrammering af frekvenserne ikke har den ønskede effekt på Rate Profile Optimization. Ved at omprogrammere ADL-respons- og anstrengelsesresponsparametrene kan man foreskrive en frekvensprofil, der passer til patientens livsstils- eller aktivitetsniveauer i hvert frekvensinterval. Justér ADL-respons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når ADL-frekvens, og anstrengelsesrespons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når den øverste sensorfrekvens. I begge tilfælde nedsætter en lavere værdi rate response, og en højere værdi forøger rate response. Bemærk: Hvis en forøgelse af anstrengelsesresponsindstillingen ikke gør rate respons aggressiv nok, skal ADL-responsindstillingen forøges. Lægehåndbog 191

192 Manuel justering af setpoints Man kan programmere Rate Profile Optimization til Off (deaktiveret) og programmere setpoints manuelt. I dette tilfælde afgør ADL-setpoint og UR-setpoint stimuleringsfrekvenskurven, og frekvensresponsberegninger fortsætter med at fungere som programmeret Programmering af frekvensrespons Figur 60. Skærmbillederne for frekvensresponsparametre Vælg Params-ikonet Pacing Rate Response Lower Rate ADL Rate Upper Sensor Rate Profile Optimization ADL Response Exertion Response Additional Parameters Activity Threshold Activity Acceleration Activity Deceleration ADL Setpoint UR Setpoint 192 Lægehåndbog

193 6.3.5 Evaluering af frekvensrespons Rapport over frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Rapporten over frekvenshistogrammer giver oplysninger om, hvordan frekvensrespons har fungeret siden seneste patientsession. I Figur 61 kan man se, hvorledes histogrammer, der er ændret efter frekvensrespons, er blevet programmeret til at være mere aggressive. Bemærk, at procentdelen af ventrikulær stimulering har ændret sig fra de laveste frekvenser til de højeste frekvenser. Figur 61. Rapport over frekvenshistogram Flashback-hukommelse Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Flashback Memory Lægehåndbog 193

194 Flashback-hukommelse giver en frekvenstrend baseret på den indledende interrogation. Frekvenstrenden viser, hvordan frekvensrespons fungerede før patientsessionen. 1. Se flashback-hukommelse. 2. Vælg View Intervals Prior to: (Vis intervaller forud for:) Interrogation (interrogering). 3. Vælg plotvisningsmetoden for frekvens. Bemærk: For at se en opdateret frekvenstrend uden at afslutte patientsessionen skal man bede patienten om at gå en tur, og dernæst skal man interrogere enheden igen. Figur 62. Frekvenstrend i flashback-hukommelse 6.4 Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Det er af væsentlig betydning for patientens pleje, at der opretholdes tilstrækkelige sikkerhedsmarginer for stimuleringsimpulsenergier og optimering af enhedens levetid. Efterhånden som patientens tilstand ændres, kan stimuleringstærsklerne ændres, hvilket kræver, at stimuleringsimpulser skal overvåges regelmæssigt og om nødvendigt ændres for at få stimuleringssvar fra myokardiet Systemløsning: Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Capture Management-funktionen håndterer automatisk stimuleringstærskler i højre ventrikel. Funktionen overvåger, om stimuleringsimpulser får stimuleringssvar i myokardiet og, valgfrit, justerer deres amplitude til ændrede patienttilstande. 194 Lægehåndbog

195 6.4.2 Sådan fungerer Capture Management Capture Management er en programmérbar funktion, som er til rådighed for højre (RVCM). Under drift med Capture Management forbereder enheden en stimuleringstærskelssøgning, udfører stimuleringstærskelsøgning og fastlægger stimuleringstærsklen. Over tid samles tærskelmålingerne for at oprette en tærskeltrend. Hvis RVCM er programmeret til Adaptive, justerer enheden automatisk stimuleringsimpulserne. Hvis RVCM er programmeret til Monitor, forekommer der ingen justeringer. Figur 63. Oversigt over håndtering af registrering Søgning efter stimuleringstærskel Fastsættelse af stimuleringsimpuls Indsamling af tærskeltrenddata Fastsættelse af stimuleringsimpuls (hvis programmeret) Manuel justering af stimuleringsimpulser De har mulighed for at programmere stimuleringsimpulser manuelt i stedet for at anvende automatisk Capture Management. Stimuleringssikkerhedsmarginerne skal undersøges, hvis Capture Management bliver programmeret til Monitorindstillingen. Tærskeldata, der er indsamlet under søgning efter stimuleringstærskler, kan gøre det lettere for Dem at vælge værdier til stimuleringsimpulsparametre. For at yderligere oplysninger om manuel programmering henvises til Afsnit 6.2, Levering af stimuleringsterapier, side Stimuleringstærskler og sikkerhedsmarginer Amplitude- og impulsbreddeparametre styrer leveret energi fra stimuleringsimpulser i hvert kammer. Stimuleringsimpulsenergien afgører, om stimuleringsimpulser får stimuleringssvar i myokardiet. Det er nødvendigt for indstillingerne for stimulering at overskride stimuleringstærsklen med en sikkerhedsmargen. Variationer i stimuleringstærskel kan forårsages af aktivitet, spisning, søvn, medicinsk behandling eller ændringer i andre kardielle forhold. Lægehåndbog 195

196 Der vises både en tærskelkurve og en sikkerhedsmargenkurve i Figur 64. Tærskelkurven består af kombinationer af amplitude- og impulsbreddeindstillinger. Stimuleringsimpulsindstillinger på eller over kurven resulterer i stimuleringssvar, hvorimod indstillinger under kurven resulterer i tab af stimuleringssvar. Sikkerhedsmargenkurven består af stimuleringsimpulsindstillinger, der hver især har en målamplitude, der er lig med en tærskelamplitude med en sikkerhedsmargen. Figur 64. Tærskels- og sikkerhedsmargenkurver Amplitude (V) Impulsbredde (ms) Tærskelmåling Målamplitude Stimuleringstærskelskurve Sikkerhedsmargenkurve 196 Lægehåndbog

197 6.4.3 Sådan fungerer Right Ventricular Capture Management (håndtering af højre ventrikulært stimuleringssvar) Right Ventricular Capture Management (RVCM) er tilgængelig, når enheden fungerer i VVIR- eller VVI-modi. Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Monitor eller Tilpasset, udfører enheden en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge RV-stimuleringstærsklen. Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Tilpasset, anvender enheden RV-stimuleringstærsklen til at fastlægge en målamplitude og justere stimuleringsamplituden mod målamplituden. Målamplituden er baseret på programmerede indstillinger for parametrene Sikkerhedsmargin for RV-amplitude og Minimal tilpasset RV-amplitude. Bemærk: Hvis en elektrode delvist eller helt er revet løs, kan RVCM ikke forhindre tab af stimuleringssvar. Bemærk: Hvis batteriet når den anbefalede udskiftningstid (RRT), afbryder enheden RVCM. Der vil ikke bliver udført yderligere RV-stimuleringstærskelsøgninger Forberedelse til en søgning efter RV-stimuleringstærskel Hver dag kl forbereder enheden planlægning af RCVM. RVCM planlægges, når ingen andre foreløbige funktioner har en højere prioritet. RVCM starter med en kontrol af enheden for at fastslå, om nogen parameterindstillinger vil kunne forhindre en søgning. For eksempel kan de permanent programmerede værdier for RV-amplitude eller RV-impulsbredde ikke overstige grænserne på 5 V eller 1 ms. Hvis kontrol af enheden mislykkes, bliver der ikke planlagt nogen søgninger efter RV-stimuleringstærskler før den efterfølgende dag. Enheden evaluerer også, om patientens aktuelle rytme er stabil nok til at tåle en søgning efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollen lykkes, påbegyndes søgningen efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollerne ikke lykkes, fortsætter enheden automatisk med at planlægge søgninger med 30 min intervaller, indtil dagen er slut. Hvis enheden ikke er i stand til at fuldføre en stabilitetskontrol på én dag, gentages processen den efterfølgende dag Søgning efter og fastsættelse af RV-stimuleringstærsklen Enheden udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge tærsklen for RV-stimuleringsamplituden med en fast impulsbredde på 0,4 ms. RVCM varierer amplituden for teststimuleringer for at finde den laveste amplitude, der konstant får stimuleringssvar fra det højre ventrikulære myokardie. Enheden evaluerer stimuleringssvar ved at detektere det fremkaldte svarsignal efter hver teststimulering. Lægehåndbog 197

198 Hvis den højre ventrikel svarer på en teststimulering, er resultatet Capture. Hvis der ikke detekteres nogen reaktion, er resultatet Loss of capture. Resultatet af en teststimulering ignoreres, hvis enheden ikke kan fastslå, om teststimuleringen får stimuleringssvar i myokardiet. I så fald kan testning fortsætte med yderligere teststimuleringer med den samme testamplitude. Hvis der er for mange resultater, som ikke er entydige, stopper enheden søgningen efter stimuleringstærskel og prøver igen ved den næste planlagte periode (se Afsnit En søgning efter stimuleringstærskel begynder ved en testamplitude, der er 0,125 V lavere end den senest målte tærskel. Hvis der ikke har været en tidligere søgning, begynder en ny søgning ved 0,75 V. Enheden fortsætter med at nedsætte testamplituden i trin på 0,125 V, indtil en testamplitude er klassificeret som værende under stimuleringstærsklen. Enheden forøger så testamplituden i trin på 0,125 V, indtil den samme testamplitude bliver klassificeret som værende over stimuleringstærsklen 3 gange i træk. Denne testamplitude er RV-stimuleringstærsklen. I hver tærskelmåling er teststimuleringen en del af en testsekvens (se Figur 65). I hver testsekvens går 3 støttehændelser forud for teststimuleringen, og en automatisk backup-stimulering efterfølger teststimuleringen. Støttehændelserne giver stimulering ved den programmerede amplitude og impulsbredde. Under testning opretholder backup-stimuleringen rytmestabilitet, og den giver stimuleringsstøtte til patienten. Backup-stimulering afgives 90 ms efter teststimuleringen ved den programmerede amplitude og en impulsbredde på 1,0 ms. Figur 65. RVCM-testsekvens Under en søgning efter stimuleringstærskel fremmer enheden ventrikulær stimulering Justering af RV-stimuleringsimpulser Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Adaptive, justerer enheden automatisk RV-amplituden på grundlag af resultaterne fra søgning efter stimuleringstærskel. Efter en vellykket søgning efter stimuleringstærskel beregner enheden en målamplitude ved at gange den programmerede RV-amplitudesikkerhedsmargin med amplitudetærsklen målt ved en impulsbredde på 0,4 ms. Enhedens beregning af målamplituden rundes op til den næste programmérbare amplitudeindstilling. For oplysninger om målamplituder og sikkerhedsmarginer henvises til Afsnit Lægehåndbog

199 Justeringer i løbet af den akutte fase Den programmérbare akutte fase svarer til elektrodens forankringsperiode. I denne periode sikres tilstrækkelig stimuleringsimpuls ved kun at tillade stigende justeringer af RV-amplituden. Den akutte fase begynder, når implantationsdetektion er færdig. Den nominelle længde på den akutte fase er 120 dage, men parameteren Acute Phase Remaining (Resterende akut fase) kan omprogrammeres, således at længden på den akutte fase ændres. Under den akutte fase er den laveste grænse for RV-amplitude den seneste brugerprogrammerede amplitudeindstilling eller 3,5 V, alt efter hvilken værdi, der er den højeste. RV-impulsbredden fastholdes på den seneste højeste indstilling, som brugeren har programmeret, eller 0,4 ms, alt efter hvilken værdi, der er højest. Justeringer efter den akutte fase Enheden anvender den programmerede RV-amplitudesikkerhedsmargin til målamplituden, som er målt ved en impulsbredde på 0,4 ms, for at fastlægge den nye amplitudeindstilling. Enheden justerer så den aktuelle RV-amplitude mod dette mål. Enheden reducerer amplituden med 0,25 V hver anden dag, indtil den når målamplituden. Hvis driftsamplituden er under målet, justerer enheden den til målet med det samme. Den laveste grænse indstilles af den programmerede minimalt tilpassede RV-amplitude Hvis den fungerende impulsbredde har en værdi, der er forskellig fra 0,4 ms, justerer enheden den til denne værdi. Øverste grænse for justeringer Enheden justerer RV-amplituden til 5,0 V og RV-impulsbredden til 1,0 ms, hvis amplitudetærsklen er større end 2,5 V eller målamplituden er større end 5,0 V Standsning af en søgning efter en RV-stimuleringstærskel, der er i gang Enheden standser en søgning efter stimuleringstærskel, straks efter at der er pludselige ændringer i patientens hjertefrekvens, eller hvis andre enhedsfunktioner har forrang frem for søgningen. Når en søgning efter stimuleringstærskel ikke kan fuldføres, planlægger enheden automatisk en anden søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere søgningsforsøg standses i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil den efterfølgende dag. Når dette sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages. Årsagerne til standsning af en søgning efter stimuleringstærskel er anført i stimuleringstærskeltrend-diagnostik (se Afsnit 6.4.6) Programmeringsovervejelser med hensyn til Capture Management Advarsel: Capture Management programmerer ikke højre ventrikulære udgangssignaler, der ligger over 5,0 V eller 1,0 ms. Har patienten behov for en stimulering på mere end 5,0 V eller 1,0 ms, skal man programmere RV-amplituden og impulsbredden manuelt. Lægehåndbog 199

200 Forsigtig: Epikardielle elektroder er ikke blevet konstateret som værende velegnede til brug sammen med RVCM-drift. Programmér denne funktion til Off (deaktiveret), hvis der implanteres en epikardiel elektrode. Tilstande, der kan have indflydelse på tærskelmålinger Hos en lille procentdel af patienterne kan følgende tilstande have indflydelse på tærskler, der er målt af RVCM: Hvis elektroden ikke er fikseret ordentligt, kan modulationer i stimuleringstiming og -frekvens påvirke tærsklerne. I sjældne tilfælde kan kombinationer af morfologi og rytme resultere i en lav tærskelmåling. Dette kan forekomme, hvis søgning efter stimuleringstærskel er ude af stand til at differentiere mellem myokardielle sammentrækninger, som er forårsaget af stimuleringsimpulsen og dem, der skyldes fysiologiske årsager. Høje tærskelmålinger med RVCM I sjældne tilfælde kan enheden ikke detektere den impulsform, der dannes af det sammentrækkende myokardie lige efter en stimuleringsimpuls. I sådanne tilfælde kan det resultere i en høj tærskelmåling. 200 Lægehåndbog

201 6.4.5 Programmering af Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) For oplysninger om programmering af amplitude- og impulsbreddeparametre manuelt henvises der til Afsnit 6.2, Levering af stimuleringsterapier, side 183. Figur 66. Parametrene stimulering og håndtering af stimuleringssvar Bemærk: Et symbol for Adaptive ud for værdien for en RV-amplitude- eller RV-impulsbreddeparameter angiver, at den programmerede værdi kan tilpasses af enheden. Symbolet angiver ikke nødvendigvis, at parmeterværdien er blevet tilpasset. Lægehåndbog 201

202 Vælg Params-ikonet Pacing RV Amplitude RV Capture Management RV Amplitude Safety Margin RV Minimum Adapted Amplitude Additional Parameters Acute Phase Remaining Acute Phase Completed (read only) Evaluering af Capture Management Quick Look II Vælg Data-ikonet Quick Look II Figur 67. Quick Look II-skærmen Tærskeltrend Quick Look II skærmen viser trends over gennemsnitlige stimuleringstærskler. Tærskeldataene er samlet ved hjælp af automatiske daglige tærskeltests, der er udført af Capture Management. Vælg Tærskel [>>]-knappen for at se de diagnostiske skærme for elektrodetrends og stimuleringstærskler. Quick Look II-Observationer Hvis der er væsentlige observationer vedrørende RVCM, vises de i Quick Look II-observationsvinduet. 202 Lægehåndbog

203 Stimuleringstærskeltrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Capture Threshold Trends Figur 68. RV-stimuleringstærskeltrend Resultaterne af de daglige stimuleringstærskelmålinger vises på skærmen elektrodetrends i grafen for stimuleringstærskeltrends. Grafen viser op til 15 dage af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og gennemsnitlige værdier for hver uge). Fra hver stimuleringstærkseltrend-skærm kan man vælge knappen [>>] for de seneste 15 dages detaljer for at se detaljerne vedrørende de daglige stimuleringstærskelsøgninger. Detaljeskærmen viser daglige resultater fra de seneste 15 dage med tærskelmålinger, herunder datoer, tidspunkter, tærskelmålinger, stimuleringsimpulsbredde og amplitudeværdier. Bemærkninger beskriver resultaterne for hver søgning efter stimuleringstærskel. Lægehåndbog 203

204 Figur 69. RV-stimuleringstærskeldetalje 6.5 Fremme af den spontane frekvens under perioder med inaktivitet Patientens spontane hjertefrekvens er at foretrække frem for stimulering under forlængede perioder med patientinaktivitet, såsom når patienten sover Systemløsning: Frekvenshysterese Frekvenshysterese tillader, at der forekommer spontane rytmer under den programmerede laveste frekvens Frekvenshysteresens funktion Frekvenshysterese er tilgængelig, når enheden fungerer i VVI-modus. Frekvenshysterese tillader en lavere frekvens, når den spontane frekvens er under den programmerede laveste frekvens. Efter hver registreret hændelse anvendes den programmerede hysteresefrekvens. Efter hver stimuleret hændelse anvendes den programmerede laveste frekvens. 204 Lægehåndbog

205 Figur 70. Frekvenshysteresens funktion i VVI-modus 1 Enheden stimulerer i VVI-modus med den programmerede laveste frekvens. 2 Efter en registreret ventrikulær hændelse, anvender enheden hystereseintervallet (gråtonet bjælke) 3 En registreret hændelse forekommer, før hystereseintervallet udløber, så hysteresefunktionen fortsætter. 4 Hystereseintervallet udløber, og enheden stimulerer ventriklen og genanvender det laveste frekvensinterval. 5 Ventriklen stimuleres med den laveste frekvens Programmeringsovervejelser i forbindelse med frekvenshysterese Kontrol af tilstrækkelig hjerteunderstøttelse Den programmerede hysteresefrekvens fastslår den laveste hjertefrekvens, der kan forekomme, før stimulering starter. Sørg for, at den valgte hysteresefrekvens er tilstrækkelig til at understøtte patientens kardielle tilstand. Programmering af hysteresefrekvensen For at undgå store, pludselige ændringer i hjertefrekvensen skal der normalt vælges en hysteresefrekvens, som ikke er mere end 30 min -1 under den programmerede laveste frekvens. Laveste frekvens De kan ikke programmere hysteresefrekvensen til en værdi, der er lig med eller over den laveste frekvens. Kompatibilitet Frekvenshysterese kan ikke aktiveres på samme tid som og Ventricular Rate Stabilization (ventrikulær frekvensstabilisering). Lægehåndbog 205

206 6.5.4 Programmering af frekvenshysterese Vælg Params-ikonet Pacing Additional Features Rate Hysteresis Evaluering af frekvenshysterese Det ventrikulære frekvenshistogram angiver, når enheden har tilladt patientens egenrytme at være fremherskende ved frekvenser, der er lavere end den laveste frekvens Visning af rapporten over ventrikulært frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) 6.6 Sådan sørges der for en langsommere stimuleringsfrekvens i søvnperioder Nogle patienter har besvær med at sove, når de stimuleres med en frekvens, der er beregnet til tidspunkter, hvor de normalt er vågne Systemløsning: Søvnfunktion Søvnfunktionen udskifter den programmerede laveste frekvens med en langsommere stimuleringsfrekvens på det tidspunkt af dagen, hvor patienten sædvanligvis sover. 206 Lægehåndbog

207 6.6.2 Sådan fungerer søvnfunktionen Figur 71. Oversigt over søvnfunktionen Frekvens 30 min. 30 min. Laveste frekvens Søvnfrekvens Sengetid Tid Opvågningstid Søvnfunktionen styres af 3 programmérbare parametre: Sleep Rate (søvnfrekvens), Bed Time (sengetid) og Wake Time (opvågningstid). I løbet af 30 min efter den programmerede sengetid reducerer enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra den laveste frekvens til søvnfrekvensen. Søvnfrekvensen forbliver i kraft, indtil den programmerede opvågningstid. I løbet af 30 min efter den programmerede opvågningstid, reducerer enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra søvnfrekvensen til den laveste frekvens. I frekvensresponsmodi gælder, at når patienterne vågner og bliver aktive under programmeret søvntid, giver enheden rate response-stimulering efter behov. Frekvensen starter imidlertid fra den langsommere søvnfrekvens og forøges til frekvensen for aktiviteter i det daglige liv (ADL-frekvensen). Frekvensprofiler over ADL-frekvensen forbliver den samme. Programmering af en bradykardistimuleringsparameter under søvnperioden annullerer søvnfunktionen for den pågældende dag Programmeringsovervejelser i forbindelse med søvnfunktionen Når man indstilller sengetid og opvågningstid, skal man overveje tidszoneædringer på grund af rejse, sommertid og variationer i patientens søvnmønster, som f.eks. ved skiftende arbejdstider. For at sikre at sengetids- og opvågningstidsparametrene er nøjagtige skal man sørge for, at enheden altid er indstillet til den korrekte tid. Søvnfunktionen anvender enhedens ur. Lægehåndbog 207

208 Sådan indstilles enhedens ur Vælg Params-ikonet Data Collection Setup Device Date/Time Sådan programmeres søvnfunktionen Vælg Params-ikonet Pacing Additional Features Sleep Sleep <On> Sleep Rate Bed Time Wake Time Evaluering af søvnfunktionen Det ventrikulære frekvenshistogram viser hjertefrekvenser under den laveste frekvens, men over søvnfrekvensen for den procentdel af tiden, der svarer til søvnperioden. Cardiac Compass-rapporten viser den gennemsnitlige ventrikulære frekvens om dagen og om natten, som bør angive, at enheden giver tilladelse til en langsommere hjertefrekvens om natten Udskrivning af rapporten over ventrikulært frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Udskrivning af Cardiac Compass trends-rapport Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) 208 Lægehåndbog

209 6.7 Forhøjelse af stimuleringsimpulsen efter en højvoltsterapi Efter at hjertet modtager højvoltsterapi, kan der være en midlertidig stigning i stimuleringstærsklerne. Stigningen i stimuleringstærsklen kan resultere i tab af stimuleringssvar Systemløsning: Post-stød stimulering Post-stødstimulering forøger stimuleringsamplituden og impulsbredden efter en højvoltsterapi Sådan fungerer Post-stød stimulering Enheden giver mulighed for at programmere separate post-stød stimuleringsamplitude- og impulsbreddeindstillinger, der gælder efter en enhver højvoltsterapi. Disse parametre bliver ved med at fungere i 25 stimuleringscyklusser Programmering af post-stød stimulering Vælg Params-ikonet Pacing Arrhythmia/Post Shock RV Amplitude RV Pulse Width 6.8 Udjævning af den ventrikulære frekvens under overledt AF Når AT/AF forekommer hos patienter med intakt AV-overledning, så kan hurtig atriel rytme overledes uregelmæssigt til ventriklerne, hvilket ofte resulterer i patientsymptomer. Lægehåndbog 209

210 6.8.1 Systemløsning: Overledt AF-respons Den overledte AF-responsfunktion hjælper med at fremme en regelmæssig ventrikulær frekvens under overledte AT/AF-episoder Sådan fungerer overledt AF respons For at fremme en regelmæssig ventrikulær frekvens under AT/AF-episoder kan enheden programmeres til at øge stimuleringsfrekvensen i overensstemmelse med patientens spontane ventrikulære respons på en overledt atriel takyarytmi. Funktionen for overledt AF-respons justerer stimuleringsfrekvensen til at blive hurtigere, når der forekommer ventrikulære registrerede hændelser, og langsommere, når der forekommer ventrikulære stimuleringsimpulser. Afhængigt af den programmerede responsniveauværdi tilføjer enheden op til 3 min -1 som reaktion på en registreret hændelse og fratrækker 1 min -1 som reaktion på en stimuleringsimpuls. Resultatet er en ventrikulær stimulering ved en gennemsnitlig frekvens, som ligger tæt på patientens spontane ventrikulære respons på AT/AF-episoden. Overledt AF-respons fungerer kun i VVIR-modus. Figur 72. Sådan fungerer overledt AF-respons 1 En VP-VS-sekvens medfører, at stimuleringsfrekvensen øges med 1 min -1, hvis responsniveauet er programmeret til Low eller Medium. 2 En VS-VP-sekvens medfører, at stimuleringsfrekvensen forbliver uændret. 3 En VP-VP-sekvens medfører, at stimuleringsfrekvensen reduceres med 1 min -1. Bemærk: Overledt AF-responsfunktionen suspenderes under automatiske takyarytmiterapier, systemtests, EP-studieinduktioner, manuelle terapier og nødsaget fixed burst, kardioversion og defibrillering. Overledt AF-responsfunktionen bliver ikke suspenderet under en impedanstest eller en ladnings-/afladningstest. 210 Lægehåndbog

211 6.8.3 Programmeringsovervejelser i forbindelse med overledt AF-respons Maksimal frekvens Forøgelser i stimuleringsfrekvensen forårsaget af overledt AF-respons er begrænset af den programmerede, maksimale frekvens. Responsniveauværdi En højere responsniveauværdi resulterer i en procentvist højere ventrikulær stimulering samt hurtigere tilpasning til patientens egen ventrikulære respons-frekvens. Conducted AF Response (Overledt AF-respons) og VRS Overledt AF-respons og VRS kan ikke være programmeret til aktiveret på samme tid Programmering af overledt AF-respons Vælg Params-ikonet Pacing Arrhythmia/Post Shock Conducted AF Response <On> Additional V Settings Response Level Maximum Rate 6.9 Sådan gives overdrivestimulering efter en VT/VF-højvoltsterapi Efter at en VT/VF-episode er velykket afsluttet med en højvoltsterapi, kan der være en midlertidig nedsættelse af slagvolumen Systemløsning: Stimulering efter VT/VF-stød Stimulering efter VT/VF-stød giver overdrivestimulering, der kan forbedre slagvolumen Sådan fungerer stimulering efter VT/VF-stød Stimulering efter VT/VF-stød giver programmérbare parametre til overdrivefrekvensen og overdrivevarigheden, efter at en VT/VT-episode er behandlet med et stød. Stimuleringsmodus forbliver på den programmerede indstilling. Stimulering fortsætter ved overdrive-frekvensen gennem overdrivevarigheden, medmindre en test eller en anden terapi forekommer først. Ved afslutningen af overdrivevarigheden går stimuleringsfrekvensen jævnt tilbage til normale stimuleringsfrekvenser. Lægehåndbog 211

212 Bemærk: De første 25 stimuleringscyklusser anvender post-stød-stimuleringsindstillingerne for amplitude og impulsbredde Programmering af stimulering efter VT/VF-stød Vælg Params-ikonet. Pacing Arrhythmia/Post Shock Post VT/VF Shock Pacing <On> Overdrive Rate Overdrive Duration Evaluering af stimulering efter VT/VF-stød Figur 73. Stimulering efter VT/VF-stød efter afgivelse af højvoltsterapi For at observere stimulering ved overdrivefrekvensen skal man gå til arytmiepisoder og kigge på stimuleringsmarkører. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes EGM 212 Lægehåndbog

213 6.10 Sådan reageres der på PVC er ved hjælp af ventrikulær frekvensstabilisering Når en patient får en PVC, efterfølges den ofte af en lang pause i hjertecyklussen. Denne pause er sommetider forbundet med starten på pauseafhængige ventrikulære takyarytmier Systemløsning: Ventrikulær frekvensstabilisering Funktionen Ventrikulær Frekvensstabilisering (VRS) er beregnet på at eliminere den lange pause, som sædvanligvis følger efter en PVC. VRS reagerer på en PVC ved at forøge stimuleringsfrekvensen, og dernæst gradvist sænke den tilbage til den programmerede stimuleringsfrekvens eller spontane frekvens Sådan fungerer VRS VRS fungerer som en konstant frekvensudjævnende funktion ved at justere de ventrikulære intervaller, der kan følge efter en PVC. Følgende programmérbare parametre styrer stimuleringsfrekvensen, der er fastsat af VRS: Maksimal frekvens indstiller en grænse for minimumsintervallet for stimulering. Intervalformindskelsen forøger stimuleringsintervallets længde med hver successiv ventrikulær registrering eller ventrikulær stimulering. Efter hver successiv ventrikulær registreringshændelse eller ventrikulær stimuleringshændelse beregner enheden et nyt stimuleringsinterval ved at tilføje den programmerede værdi for intervalforøgelsen til det tidligere stimuleringsinterval. Det beregnede interval forlænges fra slag til slag, indtil enheden vender tilbage til den spontane frekvens eller den programmerede stimuleringsfrekvens, alt efter hvilken der forekommer først. Stimuleringsfrekvensforøgelsen, der er fastsat af VRS, overskrider imidlertid ikke den maksimale frekvens, der er programmeret til denne funktion. VRS er tilgængelig, når enheden fungerer i VVIR - eller VVI -modus. Lægehåndbog 213

214 Figur 74. Sådan fungerer VRS 1 En PVC finder sted, hvilket forårsager et kort stimuleringsinterval. 2 Enheden stimulerer ventriklen med det foregående stimuleringsinterval plus den programmerede intervalforøgelse. 3 Med hver successiv stimulering forøger VRS stimuleringsintervallet med den programmerede intervalforøgelse. Bemærkninger: En øvre grænse er placeret på VRS-funktionen, eftersom den er beregnet som en reaktion på et for tidligt ventrikulært slag. VRS reagerer ikke på vedvarende høje hjertefrekvenser. Generelt gælder, at når mange enhedsfunktioner forsøger at styre stimuleringsfrekvensen, så har funktionen med den hurtigste frekvens forrang Programmeringsovervejelser i forbindelse med VRS Overledt AF-respons og VRS Overledt AF-respons og VRS kan ikke være programmeret til aktiveret på samme tid. 214 Lægehåndbog

215 Programmering af VRS Vælg Params-ikonet. Pacing Arrhythmia/Post Shock V. Rate Stabilization <On> Additional V Settings Maximum Rate Interval Increment Evaluering af VRS ydelse Enheden samler og lagrer tællerdata, der indeholder oplysninger om hyppigheden af PVC er og VRS-funktion. De kan se de lagrede data på programmeringsenhedens skærm og udskrive dataene. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Episodes Figur 75. Eksempel på PVC- og VRS-tællerdata 1 PVC-serietæller rapporterer forekomster med PVC er, hvor 2 til 4 for tidlige ventrikulære hændelser finder sted efter hinanden. 2 PVC-enkelttæller rapporterer forekomster af for tidlige hændelser, der forekommer separat. Lægehåndbog 215

216 3 Tæller for serier af VRS-stimuleringsimpulser rapporterer forekomster af VRS-stimuleringsimpulser pr. time, hvor 2 eller flere på hinanden følgende ventrikulære hændelser er VRS-stimuleringsimpulser. 4 Enkelt VRS-stimuleringstæller rapporterer forekomster af enkelte VRS-stimuleringsimpulser pr. time. 216 Lægehåndbog

217 7 Sådan konfigureres takyarytmidetektion 7.1 Detektion af ventrikulære takyarytmier For at give de korrekte terapier til patienten skal enheden først detektere forekomsten af en takyarytmi og klassificere den nøjagtigt. Enheden skal være i stand til at detektere flere typer ventrikulære takyarytmier med forskellige karakteristika. Ventrikelflimmer (VF) er typisk en hurtig-frekvens, lav-amplitude rytme med uregelmæssige intervaller. Ventrikulær takykardi (VT) er typisk en langsommere rytme end VF, men med regelmæssige intervaller. Nogle VT er kan være lige så hurtige som VF er og alligevel fremvise regelmæssige intervaller. En supraventrikulær takykardi (SVT) er en hurtig rytme, der stammer fra atriet, men ikke er indiceret for ventrikulær terapi. Efter afgivelse af en terapi skal enheden evaluere virkningen af terapien og afgive yderligere terapi, hvis arytmien varer ved. Efter episodeafslutning skal enheden fortsætte med at monitorere for gentagelse af takyarytmien. Hvis en arytmi afsluttes spontant efter detektion, eller hvis en patient oplever SVT, skal terapi tilbageholdes Systemløsning: VT/VF-detektion Ventrikulær takyarytmidetektion er en kontinuerlig proces med at klassificere registrerede ventrikulære hændelser for takyarytmiepisodedetektion. På baggrund af resultaterne af detektionsprocessen kan enheden afgive programmeret terapi til patienten eller tilbageholde terapi fra patienten. Efter afgivelse af en terapi fortsætter enheden med at monitorere patientens rytme for at fastslå, om takyarytmien er afsluttet, eller om den varer ved eller ændres. Enheden kan programmeres til at overvåge for langsommere, ikke-livstruende VT er uden at give terapi Evaluering af VT/VF-detektion Figur 76. Overblik over VT/VF-detektion Terapi VT/VF-hændelsesklassificering Terapi Indledende VT/VFepisodedetektion VT/VFepisoderedektion Afslutning Afslutning Lægehåndbog 217

218 Enheden klassificerer patientens hjerterytme ved at måle hvert interval og tælle antallet af takyarytmihændelser, der forekommer inden for de programmerede takyarytmidetektionszoner. Der er 4 programmerbare detektionszoner: VF, Fast VT (hurtig VT), VT og Monitor. Hvis antallet af takyarytmihændelser i en zone overstiger en programmeret tærskel, detekterer enheden en ventrikulær takyarytmiepisode. Efter detektion kan enheden afgive en planlagt terapi, hvorefter den igen evaluerer patientens hjerterytme for episodeafslutning eller redetektion Klassificering af ventrikulære hændelser Figur 77. VF- og VT-detektionszoner Systemet anvender programmerbare detektionszoner for at klassificere ventrikulære hændelser for takyarytmidetektion og terapi. En detektionszone er en række cykluslængder, der anvendes til at klassificere en registreret ventrikulær takyarytmihændelse som flimmer eller takykardi. Figur 78. VF- og VT-detektionsintervaller 218 Lægehåndbog

219 Man programmerer detektionszoner ved at vælge et detektionsinterval for hver type takyarytmi, som man ønsker, enheden skal detektere. (Detektionsintervallet kaldes V. Interval (Rate) (V.-interval (frekvens)) på parameterskærmen). Når man programmerer et detektionsinterval for VF, definerer man en zone til VF-hændelser. Intervaller, der er kortere end eller lig med VF-detektionsintervallet, falder i VF-detektionszonen og klassificeres som ventrikelflimmerhændelser. Når man programmerer et detektionsinterval for VT, definerer man endvidere også en zone til VT-hændelser. Intervaller med længder mellem VT-detektionsintervallet og VF-detektionsintervallet falder i VT-detektionszonen og klassificeres som ventrikulære takykardihændelser Detektion af VF- og VT-episoder Systemet anvender en programmerbar værdi for antal slag, der skal til før initial detektion, for at definere, hvor mange slag en takyarytmi skal indeholde for at blive detekteret som en episode. Værdien for antal slag, der skal til før initial detektion, fungerer forskelligt med hensyn til hændelser i VF-zonen sammenlignet med hændelser i VT-zonen. VF-episoder har meget hurtige, uregelmæssige intervaller som et resultat af den kaotiske beskaffenhed af VF-depolariseringer. Nogle mindre VF-signaler kan muligvis ikke registreres og tælles. Derfor anvender systemet et forhold mellem VF-hændelser og på hinanden følgende hændelser til VF-detektion. Hvis man f.eks. programmerer VF-værdien for antal slag, der skal til før initial detektion, til 18/24, detekterer enheden VF, når mindst 18 ud af de seneste 24 intervaller er blevet klassificeret som VF-hændelser. Figur 79. Beregning af antal slag, der skal til før initial detektion af VF 1 Ventrikelflimmer starter, og registrerede intervaller i VF-detektionszonen klassificeres som VF-hændelser (mærket FS). Lægehåndbog 219

220 2 Et registreret ventrikulært interval finder sted uden for VF-detektionszonen. Denne hændelse klassificeres ikke som en VF-hændelse. 3 Den programmerede værdi for indledende VF-slag før detektion på 18 hændelser ud af 24 nås, og enheden detekterer en VF-episode (angivet af FD-markøren). Da VT-rytmer ikke er så tilbøjelige til manglende registrering som VF-rytmer, anvender systemet en tælling af på hinanden følgende hændelser for VT-detektion. Hvis man f.eks. programmerer VT-værdien for antal slag, der skal til før initial detektion, til 16, detekterer enheden VT, når 16 konsekutive intervaller er blevet klassificeret som VT-hændelser. Hvis et interval er længere end VT-zonen, genstartes detektionsprocessen. Hvis intervallet er kortere end VT-detektionsintervallet og forekommer i VF-zonen, holder enheden tallet for på hinanden følgende VT-hændelser uændret (den hverken nulstiller eller forøger det). Figur 80. Beregning af antal slag, der skal til før initial detektion af VT 1 Ventrikulær takykardi starter, og registrerede ventrikulære intervaller i VT-detektionszonen klassificeres som VT-hændelser (mærket TS). 220 Lægehåndbog

221 2 Et registreret ventrikulært interval finder sted uden for VT-detektionszonen. VT-detektion starter igen. 3 Den programmerede værdi for indledende VT-slag før detektion på 16 hændelser nås, og enheden detekterer VT (angivet af TD-markøren) Detektion af 2 kliniske VT er En hurtig ventrikulær takyarytmi (FVT)-detektionszone kan anvendes til at give mulighed for forskellige terapeutiske fremgangsmåder for en patient, som viser tegn på 2 VT er med forskellig frekvens. For at detektere 2 kliniske VT er skal man programmere FVT-detektion til via VT og vælge en værdi for V. Interval (Rate) (V.-interval (frekvens)) for FVT. For at hjælpe med til at sikre, at patientens hurtige ventrikulære takykardi klassificeres som FVT, skal man vælge en værdi, der svarer til det længste ventrikulære interval, der typisk forekommer under patientens hurtige VT. Figur 81. Parametre for FVT via VT-detektion Enheden detekterer en takyarytmiepisode, når antallet af konsekutive VT- eller FVT-hændelser når den programmerede værdi for antal slag, der skal til før initial detektion af VT. På dette punkt detekterer enheden en FVT-episode, hvis mindst ét af de seneste 8 intervaller er forekommet i FVT-zonen. Hvis alle de seneste 8 intervaller er længere end FVT-detektionsintervallet, detekterer enheden en VT-episode Detektion af VT i VF-zonen En FVT-detektionszone kan også anvendes til at detektere og behandle en VT-episode, der er i VF-zonen. Denne fremgangsmåde kan hjælpe med til at sikre pålidelig detektion af VF, samtidig med at den giver mulighed for at afgive en mindre aggressiv terapi som f.eks. antitakykardistimulering mod patientens hurtige VT. For at detektere en VT i VF-zonen skal FVT-detektion programmeres til via VF, og der skal vælges en V.-intervalværdi (frekvensværdi) for FVT. For at hjælpe med til at sikre, at patientens hurtige ventrikulære takykardi klassificeres som FVT, skal man vælge en værdi, der svarer til det korteste ventrikulære interval, der typisk forekommer under patientens hurtige VT. Lægehåndbog 221

222 Figur 82. Parametre for FVT via VF-detektion Enheden detekterer en takyarytmiepisode, når antallet af nylige VF- eller FVT-hændelser når den programmerede værdi for antal slag, der skal til før initial detektion af VF. På dette tidspunkt detekterer enheden en FVT-episode, hvis alle de 8 seneste intervaller blev klassificeret som FVT-hændelser. Hvis 1 eller flere af de 8 seneste intervaller blev klassificeret som VF-hændelser, detekterer enheden en VF-episode. Figur 83. Detektion af en FVT via VF-episode EKG Markørkanal VF-hændelsestælling V S V S V S T F T S T F T F T F T F T F T F T F T F T F V S VF- og FVT-intervaller 200 ms 1 Hurtig ventrikulær takykardi starter. Den første hændelse har en cykluslængde i FVT-detektionszonen og tælles med i FVT- eller VF-detektion. 2 Den anden hændelse har en cykluslængde, der er længere end VF-detektionsintervallet. Denne hændelse tælles ikke med ved FVT- eller VF-detektion. 3 Den programmerede værdi for VF-slag før detektion er nået. Da alle tidligere 8 hændelser blev klassificeret som FVT-hændelser, detekterer enheden en hurtig ventrikulær takyarytmiepisode (mærket TF efterfulgt at en lodret streg). 222 Lægehåndbog

223 Detektion af ventrikulær takyarytmi, der svinger mellem zoner: Detektion via kombinerede tællere Detektion via kombinerede tællere er konstrueret til at forhindre VF-detektion i at blive forsinket, når ventrikulær takyarytmi svinger mellem VF- og VT-zoner. Detektion via kombinerede tællere finder sted, hvis summen af VF- og VT-hændelser når 7/6 af den programmerede værdi for VF-slag før detektion. Hvis f.eks. den programmerede værdi for VF-slag før detektion er 18/24, finder detektion via kombinerede tællere sted, når tællingen når 7/6 af 18, som er 21. Efter detektion via kombinerede tællere har fundet sted, undersøges de seneste 8 hændelser. Hvis mindst én af de 8 hændelser klassificeres som en VF-hændelse, detekteres VF; ellers detekteres VT (eller FVT). Detektion via kombinerede tællere finder også anvendelse ved redetektion. Bemærkninger: Detektion via kombinerede tællere kan ikke programmeres. Den aktiveres automatisk, når VT-detektion er programmeret til On (aktiveret). Detektion via kombinerede tællere begynder, når mindst 6 VF-hændelser har fundet sted. Hændelser i monitorzonen tages ikke med i detektion via kombinerede tællere Monitorering af ventrikulære takyarytmier uden afgivelse af terapi Monitorzonen kan anvendes til at programmere et frekvensområde til detektion af ventrikulær takykardi uden afgivelse af terapier. Figur 84. VT-monitordetektionsparametre Når VT-detektion programmeres til On (aktiveret), kan monitorzonen fungere som en diagnostisk zone til at monitorere for ikke-livstruende VT er med cykluslængder, der er længere end VT-detektionsintervallet (se Figur 84). Når VT-detektion ikke er programmeret til On (aktiveret), kan en monitorzone programmeres til at monitorere enhver ventrikulær takyarytmi med en cykluslængde, der er længere end VF-detektionsintervallet. Lægehåndbog 223

224 Bemærkninger: Detektion af en VF, VT- eller FVT-episode afslutter en VT-monitor episode og afbryder VT-monitoreringsfunktionen, indtil takyarytmien ophører. De programmerede SVT-diskriminationsegenskaber (Onset, Stability og Wavelet) anvendes i VT-monitorzonen Detektion af ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmiepisoder Hvis mindst 5 slag falder inden for en programmeret ventrikulær takyarytmidetektionszone (men færre end de programmerede antal slag, der skal til før initial detektion), klassificeres episoden som en ikke-vedvarende VT (VT-NS). Hvis f.eks. 5 eller flere intervaller finder sted i VT-zonen, men ikke nok til at detektere en VT-episode, detekteres en VT-NS. Efter at enheden er blevet interrogeret, kan VT-NS-episoder vælges fra episodelog. Der henvises til Afsnit 5.7, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 147 for yderligere oplysninger om episodeloggen Evaluering af den ventrikulære rytme efter terapi Efter afgivelse af terapi evaluerer enheden den ventrikulære rytme for at afgøre, om episoden stadig varer ved. Redetektion Enheden redetekterer den ventrikulære takyarytmi, hvis den programmerede værdi for VF-slag før redetektion eller den programmerede værdi for VT-slag før redetektion er nået. Enheden afgiver så den næste programmerede terapisekvens for den redetekterede ventrikulære takyarytmi og evaluerer igen rytmen for redetektion eller afslutning. Bemærkninger: Man kan fremskynde redetektion ved at programmere værdierne for VF- og VT-slag før redetektion til værdier, der er lavere end værdien for VF- og VT- slag før detektion. SVT-diskriminationsegenskaberne anvendes ikke under redetektion bortset fra stabilitetsfunktionen, som altid anvendes efter 3 på hinanden følgende VT-hændelser. 224 Lægehåndbog

225 Figur 85. Redetektion af en VT-episode efter terapi 1 En VT-episode detekteres, og enheden afgiver en Burst ATP-terapi. 2 Efter Burst ATP-terapi fortsætter enheden med at identificere VT-hændelser. 3 Når antallet af VT-hændelser kommer op på den programmerede værdi for VT-slag før redetektion, redetekterer enheden VT. Zonesammenlægning For at sikre, at enheden afgiver tilstrækkeligt aggressive terapier, når der er programmeret FVT-detektion, sammenlægger enheden detektionszoner under redetektion som følger: Hvis FVT-detektion programmeres til FVT via VT, og en FVT- eller VF-episode detekteres, sammenlægges VT-zonen med FVT-zonen. Efter at zonerne er blevet sammenlagt, kan episoden ikke klassificeres til redetektion som den langsomste VT-rytme. Hvis FVT-detektion programmeres til FVT via VF, og der detekteres en VF-episode, sammenlægges FVT-zonen med VF-zonen. Efter at zonerne er blevet sammenlagt, kan episoden ikke klassificeres til redetektion som den langsomste FVT-rytme. Konfigurationen af den sammenlagte zone bliver ved med at være i kraft, indtil episoden afslutter Evaluering af den ventrikulære rytme med henblik på afslutning Enheden fastslår, at en VT-episode er afsluttet, hvis 8 på hinanden følgende ventrikulære intervaller er længere end eller lig med det programmerede VT-detektionsinterval, eller hvis der forløber 20 s, hvor medianen af de seneste 12 ventrikulære intervaller altid er længere end VT-detektionsintervallet. Lægehåndbog 225

226 Hvis VT-detektion er deaktiveret, men VF-detektion er aktiveret, benytter enheden det programmerede VF-interval til at afslutte en VF-episode, og episoden er afsluttet, når 8 på hinanden følgende ventrikulære intervaller er længere end eller lig med det programmerede VF-detektionsinterval, eller når der forløber 20 s, hvorunder medianen af de seneste 12 ventrikulære intervaller altid er længere end VF-detektionsintervallet SVT-diskriminationsfunktioner for ventrikulær takyarytmidetektion Enheden er forsynet med følgende funktioner, som er beregnet til at hjælpe med til at forhindre, at overledte supraventrikulære takykardier (SVT er) behandles som ventrikulære takyarytmier: Wavelet Wavelet-funktionen tilbageholder VT/VF-detektion, hvis rytmen viser tegn, der er karakteristiske for en SVT-oprindelse. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.2, Sådan skelnes VT/VF fra SVT ved hjælp af Wavelet, side 234. Onset (start) Startfunktionen er konstrueret til at forhindre, at sinustakykardi behandles som ventrikulær takykardi. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.3, Skelnen mellem sinustakykardi og VT ved hjælp af Onset (start)-funktionen, side 243. Stability (stabilitet) Stabilitetsfunktionen er konstrueret for at forhindre, at overledte atrielle flimmerepisoder behandles som ventrikulær takykardi. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.4, Skelnen mellem AT/AF og VT ved hjælp af Onset (start)-funktionen, side 249. Figur 86. Oversigt over SVT-diskrimination 1 Onset (start) og Stability (stabilitet) tilbageholder detektion ved at forhindre den programmerede værdi for antal slag, der skal til før detektion, i at blive nået. 226 Lægehåndbog

227 2 Wavelet tilbageholder detektion og terapi, efter at den programmerede værdi for antal slag, der skal til før detektion, er blevet nået. 3 Stability (stabilitet) anvendes også for redetektionsfasen Programmeringsovervejelser for VT/VF-detektion VF-, FVT- og VT-detektionsintervaller For at tage hensyn til normale variationer i patientens takykardi-interval skal man programmere VF, FVT og VT-detektionsintervallerne, således at der er mindst 40 ms imellem dem. Takyarytmidetektion og bradykardistimulering For at mindske muligheden for at bradykardistimulering griber forstyrrende ind i ventrikulær takyarytmidetektion, begrænser programmeringsenheden de tilgængelige parameterværdier for stimuleringsfrekvenser, stimuleringsintervaller og detektionsintervaller. Minimumindstilling for VF-detektionsinterval Programmering af VF-detektionsintervallet til en værdi, som er mindre end 300 ms, kan øge risikoen for underdetektion af VF. Maksimumindstilling for VF-detektionsinterval Programmering af VF-detektionsintervallet til en værdi større end 350 ms kan øge risikoen for uhensigtsmæssig detektion af hurtigt overledt atrieflimmer som VF eller FVT via VF. VF-detektionsbackup For at sikre VF-detektionsbackup under VT-, FVT- og VT-monitorepisoder, hvis VT, FVT eller VT-monitor er programmeret til aktiveret, skal VF-detektion også programmeres til aktiveret. Overvågede VT-slag før detektion Værdien for overvågede VT-slag, der skal til før detektion, skal være større end antallet af VF- og VT-slag, der skal til før detektion. Lægehåndbog 227

228 7.1.4 Programmering af ventrikulær takyarytmidetektion Vælg Params-ikonet. Detection (V.) VF <On> VF Initial VF Redetect VF V. Interval (Rate) FVT <via VF, via VT> FVT V. Interval (Rate) VT <On> VT Initial VT Redetect VT V. Interval (Rate) Monitor <Monitor> Monitor Initial Monitor V. Interval (Rate) Evaluering af VT/VF-detektion Quick Look II-skærmen Vælg Data-ikonet Quick Look II Quick Look II skærmen viser antal monitorerede og behandlede VT-, FVT-, og VF-episoder siden den seneste session Data - Arytmiepisodeskærm Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Plotvalget viser et plotdiagram med episodeintervaller og viser detektions- og afslutningspunkter. 228 Lægehåndbog

229 Figur 87. Episodeplot EGM-optionen viser EGM-afbildninger, der fører op til detektionspunktet og gennem terapi og afslutning. Lægehåndbog 229

230 Figur 88. Episode-EGM Tekst-valgmuligheden giver et tekstsammendrag over episoden. 230 Lægehåndbog

231 Figur 89. Episode-tekst Flashback(tilbagebliks)-hukommelse Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Flashback Memory Flashback-hukommelsesskærmen viser interval- og markørdata, forud for de seneste forekomster af en VT- eller VF-episode. Den samlede medgåede tid er plottet mod intervallængden i millisekunder. Lægehåndbog 231

232 Figur 90. Flashback-hukommelsesskærm Cardiac Compass-rapport Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) Cardiac Compass-trenddata indeholder oplysninger om behandlede VT/VF-episoder pr. dag, ventrikulær frekvens under VF, FVT eller VT og ikke-vedvarende VT-episoder pr. dag. 232 Lægehåndbog

233 Figur 91. Cardiac Compass-trenddata VT/VF-episodetæller Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Episodes VT/VF-episodetælleren giver et sammendrag over VT/VF-aktivitet i den seneste session, tidligere session og enhedens levetid, herunder antal VF-, FVT- og VT-episoder og tilfælde, hvor terapien er blevet tilbageholdt. Lægehåndbog 233

234 Figur 92. VT/VF-episodetæller 7.2 Sådan skelnes VT/VF fra SVT ved hjælp af Wavelet Patienter, som oplever supraventrikulær takykardi (SVT), kan udvise ventrikulære frekvenser i VT/VF-detektionszonen. Hvis de varer ved og ikke identificeres korrekt, kan sådanne hurtige ventrikulære frekvenser forårsage en uhensigtsmæssig afgivelse af en VT/VF-terapi. Identifikation og tilbageholdelse af detektion for overledt SVT reducerer risikoen for at afgive en uhensigtsmæssig terapi for høje ventrikulære frekvenser, som ikke oprindeligt er ventrikulære Systemløsning: Wavelet Wavelet-funktionen er beregnet til at tilbageholde uhensigtsmæssig ventrikulær detektion under episoder med hurtigt overledt SVT. Takyarytmier med ventrikulær oprindelse har typisk andre QRS-morfologier end rytmer med supraventrikulær oprindelse. Wavelet-funktionen sammenligner patientens aktuelle QRS-impulsform med en indsamlet og lagret skabelon af patientens QRS-impulsform i sinusrytme. VT/VF-detektion tilbageholdes, hvis den aktuelle impulsform i tilstrækkelig grad matcher skabelonen. 234 Lægehåndbog

235 7.2.2 Sådan fungerer Wavelet Figur 93. Sådan bruges en Wavelet-skabelon til at skelne SVT fra VT Enheden indsamler EGM-data fra registrerede ventrikulære hændelser og sammenligner dem med en lagret skabelon under anvendelse af den programmerede Match Threshold-værdi (standard 70%). Hvis matchscoren er større end eller lig med den programmerede Match Threshold-værdi, klassificeres et QRS-kompleks som en Match. Hvis mindst 3 ud af de seneste 8 QRS-komplekser tilstrækkeligt matcher den gemte skabelon, tilbageholder enheden detektion. Hvis mindre end 3 ud af de seneste 8 QRS-komplekser tilstrækkeligt matcher den lagrede skabelon, tillader enheden detektion og terapi. Efter tilbageholdelse af VT-detektion vurderes den ventrikulære rytme kontinuerligt, indtil der forekommer VT-detektion, eller den hurtige ventrikulære frekvens slutter. Bemærkninger: Wavelet benytter EGM2-kanalen til oprettelse af skabeloner og sammenligning. Ventrikulære hændelser, som er stimuleret, eller som har intervaller, der er kortere end 240 ms, klassificeres automatisk som Not Measured (ikke målt). Wavelet gælder kun for initial detektion. Lægehåndbog 235

236 Figur 94. Wavelet tilbageholder detektion 1 Hurtig sinustakykardi begynder med registrerede ventrikulære intervaller i VT-detektionszonen. 2 Kriteriet VT Initial Beats to Detect (VT-slag før detektion) på 16 hændelser er nået, men detektion tilbageholdes, da mindst 3 af de foregående 8 QRS-komplekser matcher skabelonen (i dette tilfælde matcher alle) Sådan indsamles Wavlet-skabelonen Automatisk kollektion De kan programmere enheden til automatisk at skabe og vedligeholde den skabelon, der anvendes til at skelne mellem VT og SVT. (Alternativt kan man indsamle en skabelon manuelt med anvendelse af Wavelet-testen. Der henvises til Afsnit 9.3, Sådan testes Wavelet-funktionen, side 302 for yderligere oplysninger om manuel indsamling med anvendelse af Wavelet-testen). Når Auto Collection (automatisk indsamling) er aktiveret, og patienten ikke længere stimuleres, indsamler og bekræfter enheden en Wavelet-skabelon og overvåger den for konsistens med patientens QRS-komplekser i sinusrytme. Når den lagrede skabelon ikke længere er konsistent med patientens QRS-kompleks (for eksempel på grund af elektrodemodning eller ændringer i medicinering), indsamler og bekræfter enheden en ny skabelon. Når en skabelon er blevet beregnet, udfører enheden en bekræftelsesproces, før skabelonen anvendes til detektion. Skabelonbekræftelse tager omkring 12 min, men kan tage længere tid, hvis den spontane rytme ændres, efter at skabelonen er indsamlet. 236 Lægehåndbog

237 Bemærkninger: Stimulering forhindrer indsamling af en skabelon. Hvis patienten stimuleres kontinuerligt, anbefales det at benytte Wavelet-testfunktionen til manuel indsamling af en Wavelet-skabelon. Ved hjælp af Wavelet-testen kan stimuleringsmodus midlertidigt ændres, hvorefter der kan benyttes en manuel kommando for at indsamle en Wavelet-skabelon (se Afsnit 9.3, Sådan testes Wavelet-funktionen, side 302). Når enheden skaber og vedligeholder Wavelet-skabelonen, indsamler enheden kun elektrogramimpulsformer for hændelser med intervaller, der er større end 600 ms eller VT-detektionsintervallet plus 60 ms, alt efter hvad der er størst. Den indsamler ikke elektrogramimpulsformer for stimulerede hændelser, for spontane hændelser, der umiddelbart følger efter stimulerede hændelser, eller for hændelser, der er klassificeret som PVC er. Enheden standser al igangværende skabelonindsamling og -vedligeholdelse og udskyder dem i en time efter en takyarytmiepisode, en systemtest, en EP-undersøgelse eller en nødfunktion. Hvis man sletter enhedsdata, vil man miste de automatiske skabeloner, der blev indsamlet siden sidste session (vises på skærmen Template Details) Sådan programmeres en SVT V. Limit (SVT V. grænse) SVT V. grænseparameteren giver mulighed for at begrænse området af frekvenser, i hvilket Wavelet tilbageholder terapier. Når medianen på de 12 senest registrerede ventrikulære intervaller er kortere end den programmerede SVT V. grænse værdi, tilbageholder Wavelet ikke terapi, uanset om den ventrikulære rytme matcher skabelonen. SVT V. grænsen kan programmeres til en værdi mellem 240 ms og det længste detektionszoneinterval Programmeringsovervejelser i forbindelse med Wavelet Sideløbende pacemaker Vær forsigtig ved programmering af Wavelet hos patienter, der har en sideløbende implanteret pacemaker, da ICD en ikke kan skelne mellem spontane hændelser og stimulerede hændelser fra pacemakeren. Programmér Wavelet til Monitor og vurdér dets effektivitet, før det aktiveres til detektion. Desuden anbefales det på det stærkeste at deaktivere Auto Collection, og indsamle en skabelon manuelt med Wavelet-testen, idet man sikrer sig, at pacemakeren ikke stimulerer hjertet under indsamlingen. EGM2-kilde og -område Det kan være nødvendigt at justere EGM2-afledning og EGM2-omfang for at optimere Wavelet-ydelsen. Lægehåndbog 237

238 Wavelet er mindre effektiv til identificering af SVT er og tilbageholdelse af detektion, når en af følgende situationer forekommer: R-tak-amplituder på EGM2-signalet er for små i forhold til myopotential interferens. R-tak-amplituder på EGM2-signalet er så store under spontan rytme eller SVT, at de overstiger det maksimale EGM-område og klippes. Man kan vurdere EGM2-signalet ved at anvende programmeringsenhedens strimmeloptager. Hvis peak-to-peak R-tak-amplituder på EGM2-kurven er mindre end 3 mv, skal man overveje at vælge en anden EGM2-kilde. Hvis R-tak-amplituderne er for store (enten klippede eller inden for 1 mv af EGM2-området), bør man overveje at vælge en større EGM2-områdeværdi. Hvis R-tak-amplituder er for store i et EGM2-område, skal man prøve en anden EGM2-kilde og vurdere R-tak-amplituderne startende med en EGM2-områdeværdi på ±8 mv. Bemærkninger: I den kliniske undersøgelse af Marquis VR-enkeltkammer-ICD var de hyppigst anvendte EGM-kilder kapsel til RV-elektrode eller RV-spids til RV-elektrode (99% af episoderne i 98% af de undersøgte patienter). Enheden sletter den aktuelle skabelon fra hukommelsen og starter oprettelsen af en skabelon, når EGM2-kilden eller EGM2-området programmeres til en anden værdi. Matchtærskel Forkert programmering af Match Threshold (matchtærskel) kan resultere i uhensigtsmæssige terapier eller forsinket detektion af takyarytmier. Diagrammet i Figur 95 viser den generelle sammenhæng mellem Match Threshold, detektion af takyarytmi og SVT-identifikation. 238 Lægehåndbog

239 Figur 95. Wavelet-ydelse med varierende Match Threshold-værdier 1 Med et fald i Match Threshold-værdien har enheden større sandsynlighed for at tilbageholde detektion af hurtigt overledte SVT er (øget specificitet), men har mindre sandsynlighed for at detektere sand VT (nedsat sensitivitet). 2 Med en stigning i Match Threshold-værdien har enheden mindre sandsynlighed for at tilbageholde detektion af hurtigt overledte SVT er (nedsat specificitet), men har større sandsynlighed for at detektere ægte VT (øget sensitivitet). Bemærk: I den kliniske undersøgelse af Marquis VR-enkeltkammer-ICD blev standardværdien for Match Threshold på 70% anvendt i 99% af episoderne i 99% af de undersøgte patienter. Manglende skabelon Hvis Wavelet er aktiveret, men der ikke er nogen skabelon til rådighed, vil detektion forekomme, som hvis Wavelet var deaktiveret, indtil en ny skabelon lagres Sådan programmeres Wavelet Sådan programmeres Wavelet Vælg Params-ikonet Detection (V.) Wavelet Wavelet<On, Monitor> Match Threshold Auto Collection Lægehåndbog 239

240 Programmering af SVT V. Limit (SVT V. grænse) Bemærk: SVT V. Limit (SVT V. grænse) parameteren er programmérbar, hvis Wavelet programmeres til On (aktiveret). Vælg Params-ikonet Detection (V.) SVT V. Limit Sådan evalueres Wavelet Wavelet-test Wavelet-testen kan anvendes til evaluering af den aktuelle Wavelet-skabelons nøjagtighed og om nødvendigt til manuel indsamling af en opdateret skabelon. For en fuld beskrivelse af Wavelet-testen se Afsnit 9.3, Sådan testes Wavelet-funktionen, side Wavelet Monitor Man kan bruge Wavelet Monitor modus til at evaluere Wavelets potentielle effektivitet for patienten uden at aktivere den for detektion. Når Wavelet er programmeret til Monitor, registrerer enheden Wavelet-relaterede data, men bruger ikke Wavelet-funktionen til at tilbageholde detektion Data - arytmiepisodeskærm Den lagrede episode giver informationer, der er relateret til drift af Wavelet. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes QRS Bemærk: Wavelet skal være programmeret til On eller Monitor for at indsamle QRS snapshot-data. 240 Lægehåndbog

241 Figur 96. Beslutningskanalens Wavelet-angivelser i en lagret episode indikerer, at Wavelet har tilbageholdt VT-detektion 1 En episode, for hvilken detektion er tilbageholdt, er angivet med SVT-Wavelet. 2 På beslutningskanalen på EGM-displayet er ventrikulære hændelser, hvor VT-detektion er blevet tilbageholdt af Wavelet-funktionen, angivet med WV. Lægehåndbog 241

242 QRS-komplekser med en høj matchscore Figur 97. Lagret SVT-episode, der viser QRS komplekser, der matcher skabelonen 242 Lægehåndbog

243 QRS-komplekser med en lav matchscore Figur 98. Lagret VT-episode, der viser QRS komplekser, der ikke matcher skabelonen 7.3 Skelnen mellem sinustakykardi og VT ved hjælp af Onset (start)-funktionen Patienter, som oplever sinustakykardi, kan udvise ventrikulære frekvenser i VT-detektionszonen. Hvis de varer ved, kan sådanne hurtige ventrikulære frekvenser forårsage en uhensigtsmæssig afgivelse af en ventrikulær takyarytmi-terapi. Sinustakykardi kan almindeligvis adskilles fra ventrikulær takykardi ud fra hastigheden, hvormed den ventrikulære frekvens forøges. En sinustakykardi er typisk karakteriseret ved en gradvis ventrikulær frekvensforøgelse, medens ventrikulær takykardi udviser en pludselig ventrikulær frekvensforøgelse. Lægehåndbog 243

244 7.3.1 Systemløsning: Funktionen Onset (start) Ved at evaluere accelerationen for den ventrikulære frekvens kan Onset-funktionen hjælpe med til at forhindre, at sinustakykardi detekteres som en VT. Hvis den ventrikulære frekvens øges gradvist, som det ofte sker under sinustakykardi, klassificerer enheden ikke registrerede ventrikulære hændelser, der forekommer i VT-detektionszonen, som VT-hændelser. Hvis den ventrikulære frekvens øges hurtigt, som det ofte sker under en ventrikulær takykardiepisode, klassificerer enheden registrerede ventrikulære hændelser, der forekommer i VT-detektionszonen, som VT-hændelser Sådan fungerer Onset (start)-funktionen Figur 99. Gradvis versus pludselig frekvensacceleration En programmerbar Onset-procentværdi anvendes til at evaluere pludseligheden eller gradvisheden af ændringen i den gennemsnitlige cykluslængde fra ét sæt på 4 intervaller til det næste. Hvis man programmerer Onset-procentværdien lavere, vil der kræves en større frekvensacceleration, for at enheden detekterer VT. Hvis man programmerer Onset-procentværdien højere, vil der kræves en mindre frekvensacceleration, for at enheden detekterer VT. Hvis den ventrikulære frekvens øges gradvist, som vist i Figur 100, så forhindrer Onset-funktionen registrerede ventrikulære intervaller, der forekommer i VT-detektionszonen, i at blive klassificeret som VT-hændelser. 244 Lægehåndbog

245 Figur 100. Sådan fungerer Onset under en gradvist accelererende ventrikulær frekvens 1 Den ventrikulære frekvens accelererer (intervalcykluslængder falder). 2 Den ventrikulære frekvens er nu i VT-detektionszonen, men accelerationen er gradvis. Den gennemsnitlige cykluslængde på et vilkårligt sæt på 4 intervaller er aldrig 81% eller mindre af det forrige sæt på 4 intervaller. (81% er Onset-procentværdien i dette eksempel.) Hvis den ventrikulære frekvens øges hurtigt, som vist i Figur 101, så tillader Onset-funktionen registrerede ventrikulære intervaller, der forekommer i VT-detektionszonen, at blive klassificeret som VT-hændelser. Lægehåndbog 245

246 Figur 101. Sådan fungerer Onset under en hurtigt accelererende ventrikulær frekvens 1 Den ventrikulære frekvens er langsom og rolig. 2 Den ventrikulære frekvens øges pludseligt med det første interval i VT-detektionszonen. Men da det gennemsnitlige ventrikulære interval er 85% af gennemsnittet af de forrige 4 intervaller (langsommere end den programmerede Onset-procent på 81%), bliver dette interval ikke klassificeret som en VT-hændelse. 3 Det gennemsnitlige ventrikulære interval er nu 69% af gennemsnittet af de forrige 4 intervaller (hurtigere end den programmerede Onset-procent på 81%), så dette interval bliver klassificeret som en VT-hændelse VT-monitorhændelser og Onset-funktionen Start-funktionen gælder både VT-detektion og VT-overvågning Sådan sikres hensigtsmæssig detektion af VT- og VF-hændelser Vedvarende arytmiepisoder Onset-funktionen påvirker ikke redetektion af ventrikulære takyarytmier. Hvis en VT-, FVT- eller VF-episode detekteres, suspenderes Onset-funktionen, indtil episoden afsluttes. VF-detektion Onset-funktionen påvirker ikke VF-detektion. Onset-funktionen kan forhindre registrerede ventrikulære hændelser i VT-detektionszonen i at blive klassificeret som VT-hændelser, og den påvirker derfor VT-detektion, FVT via VT-detektion og detektion via kombinerede tællere. 246 Lægehåndbog

247 7.3.3 Programmeringsovervejelser i forbindelse med Onset-funktionen Belastningsfremkaldte VT-episoder Onset kan forsinke detektion af ægte VT hos patienter, der oplever ventrikulære takykardi-episoder, der skyldes fysisk belastning. Nedsat VT-detektionssensitivitet Med lavere indstillinger af Onset-procentværdien er det mindre sandsynligt, at enheden foretager ukorrekt detektion af sinustakykardiepisoder som ventrikulær takykardi. Til gengæld er der mindre sandsynlighed for detektion af ægte ventrikulær takykardi Sådan programmeres Onset-funktionen Vælg Params-ikonet Detection (V.) Onset Onset <On, Monitor> Percent Evaluering Onset-funktionen Skærmen med data - arytmiepisoder og Onset-monitor valgmuligheden kan hjælpe med at vurdere Onset-funktionens ydelse Data - arytmiepisodeskærm Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes EGM Lægehåndbog 247

248 Figur 102. Onset-angivelse på beslutningskanalen, der indikerer, at detektion er blevet tilbageholdt 1 En episode, for hvilken detektion er tilbageholdt, er angivet med SVT-Onset. 2 På beslutningskanalen på EGM-visningen er ventrikulære hændelser, hvor VT-detektion blev tilbageholdt af Onset-funktionen, blevet angivet med Reset (nulstilling af): Onset (start) Onset-monitor-valgmulighed Vælg parameter-ikonet. Detektion (V.) Onset) Onset <Monitor> Percent Man kan bruge monitor-indstillingen til at teste den potentielle effektivitet af Onset-funktionen for patienten uden at programmere den til On (aktiveret). Når Onset-funktionen er indstillet til monitor, udfører enheden alle de beregninger, der er tilknyttet Onset-funktionen, men beregningerne påvirker ikke klassificeringen af VT-intervaller. Hvis enheden detekterer en VT- eller FVT- via VT-episode, for hvilken detektion ville være blevet tilbageholdt, hvis Onset-funktionen var blevet programmeret til On (aktiveret), noteres episoden i episodeteksten. 248 Lægehåndbog

249 7.4 Skelnen mellem AT/AF og VT ved hjælp af Onset (start)-funktionen Atrieflimmer kan forårsage, at en patients ventrikulære frekvens accelererer ind i VT-detektionszonen og muligvis udløser en uhensigtsmæssige afgivelse af en ventrikulær takyarytmiterapi. Atrieflimmer er typisk forbundet med en hurtig og uregelmæssig (ustabil) ventrikulær frekvens. Ægte ventrikulær takykardi er typisk hurtig, men regelmæssig (stabil) Systemløsning: Funktionen Stability (stabilitet) Ved at evaluere stabiliteten for den ventrikulære frekvens kan Stability-funktionen hjælpe med til at forhindre, at atrieflimmer detekteres som ventrikulær takyarytmi. Når enheden fastlægger, at den ventrikulære frekvens ikke er stabil, klassificerer den ikke ventrikulære intervaller som VT-hændelser, selv om de forekommer i VT-detektionszonen Sådan fungerer Stability-funktionen Stability-funktionen anvendes, når enheden har talt mindst 3 på hinanden følgende VT-hændelser. Enheden klassificerer et interval som ustabilt, hvis differencen mellem det og et af de 3 tidligere intervaller er større end det programmerede stabilitetsinterval. Hvis enheden klassificerer et interval som ustabilt, mærker systemet det som en registreret ventrikulær hændelse og nulstiller VT-hændelsestællingen til 0. Bemærk: Stability-funktionen fungerer hele vejen igennem indledende detektion og redetektion af VT og FVT via VT. Lægehåndbog 249

250 Figur 103. Stability-funktionen under atrieflimmer EKG Markørkanal V-V-interval V S V S V S V S T S T S F S T S V S T S T S V S V S T S T S VT-hændelsestæller VT-interval 200 ms 1 Atrieflimmer starter og ledes ind i ventriklen i hurtigt tempo. 2 Efter 3 VT-hændelser, anvender enheden Stability-funktionen. Eftersom 360 ms intervallet er forskelligt fra 290 ms intervallet med mere end det programmerede stabilitetsinterval (50 ms, i dette tilfælde), nulstiller enheden VT-tælleren VT-monitorhændelser og Stability-funktionen Hvis Stability-funktionen er aktiveret, og der er blevet programmeret en frekvens for både VT-detektion og VT-overvågning, gælder Stability-funktionen uafhængigt af begge. Stability-funktionen anvendes, når enheden har talt mindst 3 på hinanden følgende VT-hændelser Programmeringsovervejelser i forbindelse med Stability-funktionen Stabilitetsinterval En lille stabilitetsværdi giver måske ikke mulighed for normal VT-intervalsvariation og kan nedsætte enhedens sensitivitet for detektion af ventrikulær takykardi. 250 Lægehåndbog

251 7.4.4 Sådan programmeres Stability-funktionen Vælg Parameters-ikonet Detection (V.) Stability Evaluering af Stability-funktionen Skærmen med data - arytmiepisoder kan hjælpe til med at vurdere Stability-funktionens ydelse. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Figur 104. Stability-angivelse på beslutningskanalen, der indikerer, at detektion er blevet tilbageholdt 1 En episode, for hvilken detektion er tilbageholdt af Stability-funktionen, er angivet med SVT-Stability. 2 På beslutningskanalen på EGM-visningen, blev ventrikulære hændelser, hvor VT-detektion blev tilbageholdt af Stability-funktionen, angivet med Reset (nulstilling af): Stability. Lægehåndbog 251

252 7.5 Detektion af længerevarende takyarytmier ved hjælp af High Rate Timeout SVT-diskriminationsfunktionerne (Onset, Stability og Wavelet) er konstrueret til at tilbageholde detektion og terapi til ventrikulære frekvenser, der er klassificeret af enheden som værende af en supraventrikulær oprindelse. For nogle patienter kan der være behov for at tilsidesætte SVT-diskriminationsfunktionerne, når en ventrikulær takyarytmi fortsætter ud over en bestemt tidsperiode Systemløsning: High Rate Timeout High Rate Timeout-funktionen giver enheden mulighed for at afgive terapi til enhver ventrikulær takyarytmi, der fortsætter ud over en programmeret tidsperiode Sådan fungerer High Rate Timeout Enheden starter den programmerede High Rate Timeout-periode, når VF-, FVT- eller VT-detektion finder sted eller tilbageholdes af en SVT-diskriminationsfunktion. Hvis takyarytmien fortsætter ud over den programmerede timeout-periode, suspenderer enheden alle SVT-diskriminationsfunktioner og tillader, at enheden afgiver terapi. Under High Rate Timeout-perioden, hvis enheden fastlægger, at SVT-diskriminatoren ikke længere anvendes, forekommer der VF-, FVT- eller VT-detektion, og terapi afgives øjeblikkeligt uden hensyntagen til High Rate Timout-funktionen. Systemet giver programmérbare muligheder for enten at springe direkte til en VF-terapi efter den programmerede timeout-periode eller afgive den terapi, der er blevet programmeret til detektionszonen. Bemærkninger: Efter enheden har afgivet en VF-terapi, suspenderer den som regel VT-detektion i de næste 17 hændelser. Hvis enheden imidlertid afgiver en VF-terapi til en detekteret VTeller FVT-episode, fordi High Rate Timeout er programmeret til spring til VF-terapi, suspenderer enheden ikke VT-detektion. High Rate Timeout anvendes ikke på frekvenser i VT-monitorzonen Programmeringsovervejelser i forbindelse med High Rate Timeout High Rate Timeout og uhensigtsmæssige terapier Når den programmerede High Rate Timeout-periode er udløbet, og SVT-diskriminationsfunktionerne er suspenderet, er det muligt, at enheden detekterer en ventrikulær takyarytmi, der rent faktisk er en overledt SVT. Hvis dette er tilfældet, kan der blive afgivet uhensigtsmæssig takyarytmiterapi. 252 Lægehåndbog

253 7.5.4 Programmering af High Rate Timeout Vælg Params-ikonet Detektion (V.) High Rate Timeout High Rate Timeout Therapy Evaluering af High Rate Timeout Enhedens statuslinje Hvis en programmeret High Rate Timeout-periode udløber under et programmeringsforløb, vil enhedens statuslinje vise High Rate Timeout Data - arytmiepisodeskærm Hvis High Rate Timeout-perioden udløber under en episode, vil lagret EGM for episoden vise markørkanalens angivelse "HT" på det punkt, hvor High Rate Timeout-perioden udløb. Figur 105. Episode-EGM-visning I episodetekstvisningen indeholder det indledende typefelt teksten "High Rate Timeout". Lægehåndbog 253

254 7.6 Suspension og genoptagelse af takyarytmidetektion Det kan i nogle situationer være nødvendigt at slukke for takyarytmidetektion. I forbindelse med nødterapier og nogle EP-studietests afgives terapier f.eks. manuelt, og detektion og episodelagring er ikke nødvendige. Visse typer kirurgi, herunder elektrokirurgi, RF-ablation og litotripsi, kan også forårsage, at enheden detekterer takyarytmier uhensigtsmæssigt og muligvis afgiver uhensigtsmæssig terapi. Når detektion suspenderes, stopper enheden midlertidigt processen med at klassificere intervaller til takyarytmidetektion. Registrering og bradykardistimulering forbliver aktive, og de programmerede detektionsindstillinger ændres ikke. Når enheden genoptager detektion, gør den det på de tidligere programmerede detektionsindstillinger Overvejelser i forbindelse med suspension af detektion Hvis man suspenderer detektion under en takyarytmidetektionsproces, men før detektion rent faktisk har fundet sted, forekommer den indledende detektion aldrig. Når man fortsætter, starter detektion forfra. Hvis man suspenderer detektion, efter en takyarytmidetektion er forekommet, og genoptager detektion, før takyarytmiepisoden afsluttes, arbejder redetektion en smule anderledes for hver type episode som følger: VT/FVT/VF-episoder Hvis man suspenderer detektion, medens der afgives en terapi, afslutter enheden afgivelsen af den terapi, der er i gang, men redetekterer ikke, før man genoptager detektion. Hvis man genoptager detektion, før episoden afsluttes, begynder enheden redetektion, og episoden redetekteres, hvis den programmerede værdi for indledende slag, der skal til før redetektion, er nået. VT-monitor episoder Hvis man suspenderer detektion under en detekteret VT-monitorepisode, og dernæst genoptager detektion, før episoden afsluttes, vil der være episodedatalagring i 2 episoder, hvor den første episode er afsluttet, medens frekvensen stadig er hurtig Sådan suspenderes eller genoptages detektion med programmeringsenheden Figur 106. [Suspend] og [Resume]-knapper 254 Lægehåndbog

255 Knapperne [Suspend] og [Resume] kan anvendes, når der er telemetri med enheden, og enhedens software kører. 1. For at suspendere detektion skal man vælge [Suspend]. Programmeringsenheden viser en SUSPENDERET-angivelse på statuslinjen. 2. For at genoptage detektion skal man vælge [Resume] Sådan suspenderes eller genoptages detektion med en magnet 1. For at suspendere detektion skal man placere magneten (som f.eks. Tachy-patientmagnet, model 9466) over enheden. 2. For at genoptage detektion skal magneten fjernes fra over enheden. Bemærk: Programmeringshovedet indeholder en magnet. Når programmeringsenheden anvender trådløs telemetri, kan man suspendere detektion ved at anbringe programmeringshovedet over enheden. For yderligere oplysninger om etablering af telemetri henvises til Afsnit 3.1, Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden, side 36. Lægehåndbog 255

256 8 Sådan konfigureres takyarytmiterapier 8.1 Behandling af episoder, der er detekteret som VF Ventrikelflimmer (VF) genkendes ved tilstedeværelse af en stærkt uregelmæssig ventrikulær rytme. VF er livstruende, hvis den ikke behandles med det samme med defibrilleringsterapi Systemløsning: VF-terapier Enheden kan reagere på ventrikulære takyarytmiepisoder, der er detekteret i VF-zonen (VF-episoder), ved at afgive defibrilleringsterapi til patientens hjerte. Hensigten med defibrilleringsterapien er, at den skal afslutte episoden ved samtidigt at depolarisere hjertevævet og genoprette patientens normale sinusrytme. Enheden kan også programmeres til at afgive en sekvens af ventrikulær antitakykardistimulering (ATP)-terapi før eller under opladning til den første defibrilleringsterapi. Dette tillader enheden at forsøge at afslutte hurtige, men stabile, ventrikulære takyarytmier, der måske ikke kræver defibrilleringsterapi for at afsluttes. Der henvises til Afsnit 7.1, Detektion af ventrikulære takyarytmier, side 217 og Afsnit 8.2, Behandling af VT- og FVT-episoder med antitakykardi-stimuleringsterapier, side 269 for relaterede oplysninger Sådan fungerer VF-terapier Enheden kan programmeres til at afgive en sekvens på op til 6 terapier til at behandle VF-episoder, hver med specifikke energi- og strømbaneindstillinger. Hvis det lykkes for den første terapi (mærket Rx1) at afslutte episoden, fortsætter enheden med at overvåge for efterfølgende VF-episoder. Hvis enheden redetekterer VF-episoden efter den første terapiafgivelse, afgiver den den anden VF-terapi (mærket Rx2). Hvis den anden terapi er vellykket, fortsætter enheden monitorering med henblik på efterfølgende VF-episoder. Den fortsætter denne proces enten, indtil episoden afsluttes, eller indtil den sidste programmerede terapi er blevet afgivet. Kun med henblik på den første VF-terapi kan man programmere enheden til at forsøge at afslutte den ventrikulære takyarytmi med ATP-terapi, før der afgives et defibrilleringsstød. ATP-terapien kan programmeres til afgive terapi under opladning eller før opladning for den første defibrilleringsterapi. Dette kan give enheden mulighed for at afslutte hurtige, men stabile, ventrikulære takyarytmier, der ikke kræver defibrilleringsterapi for at afsluttes. 256 Lægehåndbog

257 Når opladningen er færdig, forsøger enheden for den første programmerede defibrilleringsterapi at bekræfte den fortsatte tilstedeværelse af VF-episoden før afgivelse af stødet. Enheden afbryder terapien, hvis den ventrikulære takyarytmi er stoppet spontant, eller hvis den er blevet afsluttet af ATP under opladning. Ellers forsøger enheden at afgive defibrilleringsstødet synkroniseret med en registreret ventrikulær hændelse. For efterfølgende defibrilleringsstød bekræfter enheden ikke tilstedeværelsen af VF. Hvis disse terapier ikke kan synkroniseres med en registreret ventrikulær hændelse, afgiver enheden dem asynkront. Figur 107. Oversigt over VF-terapier Rx1 VF-detekteret Rx2-Rx6 VF-redetekteret Start opladning Anvend sekvens med ATP, start opladning og bekræft, at VF er til stede Overvåg for ventrikulære takyarytmihændelser Synkroniser og defibriller eller afbryd, hvis VF er afsluttet Synkroniser (hvis muligt) og defibriller 1 Brugen af ATP før opladning, ATP under opladning eller ingen ATP afgør, hvornår opladning starter, og hvornår VF-bekræftelse forekommer. 2 Enheden forsøger at synkronisere defibrillering med en ventrikulær hændelse. Hvis dette ikke er muligt, afgiver enheden defibrillering asynkront. Lægehåndbog 257

258 Afgivelse af højvoltsterapier For at afgive en defibrilleringsterapi skal enheden først oplade højvoltskondensatorerne til det programmerede energiniveau. Den tid, der kræves for at oplade kondensatorerne, afhænger af det programmerede energiniveau, batteriafladning og den tid, der er gået siden den seneste kondensatorkonditionering. Niveauet for afgivet energi programmeres uafhængigt for hver defibrilleringsterapi. Defibrilleringsimpulser anvender en bifasisk kurveform, hvor strømbanen for højvoltsimpulsen reverseres midtvejs gennem impulsafgivelsen. Der henvises til Afsnit A.5, Energiniveauer og typiske opladningstider, side 329 for yderligere oplysninger: typiske kondensatoropladningstider til maksimal energiopladning en sammenligning af afgivne og lagrede energiniveauer Valg af højvoltselektroderne og strømbanen Active Can/SVC defibrilleringselektrodeparameteren og strømbaneparameteren specificerer elektroderne og retningen for strøm til defibrillerings- og kardioversionsimpulser. Active Can/SVC defibrilleringselektrodeparameteren har følgende indstillinger: Can+SVC On-indstillingen tilslutter Active Can (HVA) og SVC-defibrilleringselektroden (HVX). Strøm løber mellem disse elektroder og RV-defibrilleringselektroden (HVB). Can Off-indstillingen deaktiverer Active Can-funktionen. I dette tilfælde skal en SVC-elektrode implanteres. Strøm løber mellem SVC-defibrilleringselektroden (HVX) og RV-defibrilleringselektroden (HVB). SVC Off-indstillingen sikrer, at SVC-elektroden, hvis den er implanteret, ikke anvendes. Strøm løber mellem Active Can og RV-defibrilleringselektroden (HVB). Bemærk: For oplysninger om elektrodeegenskaber henvises til Afsnit 2.4, Evaluering og tilslutning af elektrode, side 26. Indstillingerne for strømparameteren er AX>B og B>AX. AX henviser til HVA- og HVX-elektroderne, som kan anvendes individuelt eller i kombination. B henviser til HVB-elektroden. Strømindstillingen definerer retningen på strømmen under det indledende segment af den bifasiske kurveform. Hvis parameteren er indstillet til AX>B, løber der strøm fra Active Can og SVC-defibrilleringselektroden til RV-defibrilleringselektroden. Hvis parameteren er indstillet til B>AX, løber strømmen modsat. 258 Lægehåndbog

259 Afgivelse af ATP før første defibrillering Man kan programmere enheden til at afgive ATP-terapi før afgivelse af den første defibrilleringsterapi. Dette kan forhindre afgivelse af højvoltsstød for rytmer, der kan afsluttes af ATP (som f.eks. hurtig monomorfisk VT). Hvis ATP-parameteren er indstillet til During Charging, afgiver enheden en enkelt sekvens af ATP-terapi, når den starter opladning til defibrilleringsterapi. Hvis opladning fuldføres, inden ATP-terapisekvensen fuldføres, forsinkes synkronisering af defibrilleringsterapien, indtil ATP-terapien er færdig. Hvis ATP-parameteren er indstillet til Before Charging, afgiver enheden en sekvens med ATP-terapi, så snart VF detekteres. Hvis VF redetekteres, begynder enheden at oplade og afgiver endnu en ATP-sekvens. Enheden afgiver ingen ATP-terapier før eller under opladning, medmindre de seneste 8 ventrikulært registrerede intervaller alle er større end eller lig med den programmerede værdi for parameteren kaldet Deliver ATP if last 8 R-R >>=. Bemærk: I 30 s efter et T-stød eller en ventrikulær 50 Hz Burst-induktion er afgivet, forhindrer enheden afgivelse af ATP-terapier under eller før opladning. Dette forhindrer ATP-terapierne i at forstyrre defibrilleringstærskel (DFT)-tests. Lægehåndbog 259

260 Figur 108. Vellykket afslutning af en episode detekteret som VF 1 Enheden detekterer en hurtig ventrikulær frekvens som en VF-episode og begynder opladning af kondensatorerne med henblik på en defibrilleringsterapi. 2 Under opladning afgiver enheden en sekvens af Burst ATP-terapi, der afslutter takyarytmien. 3 Når opladningen er gennemført, afbryder enheden defibrilleringsterapien, da VF ikke er bekræftet. Tre funktioner kan automatisk ændre værdien på ATP-parameteren: ChargeSaver, Switchback og Smart Mode. Virkningen af ChargeSaver og Switchback på ATP-programmering vises i Figur 109. ChargeSaver (ladningsbesparelse)-funktion Hvis ChargeSaver (ladningsbesparelse)-muligheden er programmeret til aktiveret, kan enheden automatisk skifte fra funktionen ATP under opladning til ATP før opladning. Dette skift sker, når ATP med succes har afsluttet den detekterede takyarytmi med et programmérbart antal på hinanden følgende forsøg under opladning. Bemærk: Hvis en ATP-parameter omprogrammeres, nulstiller enheden tællingen af på hinanden følgende ATP-succeser, der anvendes af funktionen for ladningsbesparelse. Switchback (tilbageskift)-funktion Tilbageskiftfunktionen tillader enheden automatisk at skifte fra funktionen ATP før opladning til ATP under opladning. Dette skift opstår, hvis 260 Lægehåndbog

261 ATP før opladning ikke kan afslutte den detekterede takyarytmi med 2 på hinanden følgende forsøg. Tilbageskiftfunktionen er tilgængelig, når ATP før opladning er aktiveret. Figur 109. Sådan fungerer ChargeSaver (ladningsbesparelse) og Switchback (tilbageskift) Smart Mode-funktion Hvis Smart Mode-funktionen er programmeret til On (aktiveret), indstiller enheden automatisk ATP-parameteren til Off (deaktiveret), hvis ATP-terapier, der er afgivet før eller under opladning, ikke kan afslutte takyarytmien i løbet af 4 på hinanden følgende episoder Bekræftelse af VF for den første defibrillering Før enheden afgiver det første defibrilleringsstød for en VF-episode, overvåger den hjerterytmen for at bekræfte, at VF fortsat er til stede. Hvis ATP under opladning er deaktiveret, anvender enheden VF-bekræftelse, så snart en VF-episode detekteres, og opladning starter. Hvis ATP under opladning er aktiveret, anvender enheden VF-bekræftelse, når opladningen afsluttes. Enheden bekræfter den fortsatte tilstedeværelse af VF ved hjælp af et bekræftelsesinterval. Bekræftelsesintervallet er 60 ms længere end det programmerede VT -interval (eller VF-intervallet, hvis VT-detektion er programmeret til Off (deaktiveret)). Enheden klassificerer enhver ventrikulær hændelse, der forekommer inden for bekræftelsesintervallet, som ventrikulær takyarytmihændelse og enhver hændelse uden for intervallet som en normal hændelse. Ved hver ventrikulær hændelse kontrollerer enheden de seneste 5 ventrikulære hændelser. Hvis de seneste 5 ventrikulære hændelser har omfattet 4 normale hændelser, afbryder enheden terapien. Lægehåndbog 261

262 Hvis ATP under opladning er aktiveret, begynder enheden at gennemgå de ventrikulære hændelser med henblik på bekræftelse og synkronisering, når opladningen afsluttes. Hvis ATP under opladning er deaktiveret, anvender enheden VF-bekræftelse, så snart en VF-episode detekteres, og opladning starter. Hvis terapien i dette tilfælde afbrydes, før opladningen er gennemført, afslutter enheden også opladningen. Figur 110. Eksempel på en afbrudt defibrilleringsterapi EKG Markørkanal F V V D S S V V S S V S V S V S V S V S V S V S V S Bekræftelsesinterval Normale hændelser ms 1 Enheden detekterer VF, starter opladning og begynder at bekræfte takyarytmien ved hjælp af bekræftelsesintervallet. I dette eksempel er ATP under opladning deaktiveret. 2 VF afsluttes spontant, og normal egenrytme genoptages. 3 Når 4 af de seneste 5 hændelser er normale hændelser, afbryder enheden terapien og holder op med at oplade kondensatorerne Synkronisering af den indledende defibrilleringsterapi Når opladning og ATP under opladning er fuldført, fortsætter enheden med at bekræfte tilstedeværelsen af VF. Hvis VF varer ved efter opladning afsluttes og 1 ventrikulær takyarytmihændelse er registreret, forsøger enheden at synkronisere defibrilleringsterapien med den næste ventrikulære takyarytmihændelse, der er uden for den refraktære periode. Enheden fortsætter med at forsøge at synkronisere, indtil den afgiver defibrilleringsterapien, eller indtil den er ude af stand til at bekræfte tilstedeværelsen af VF og afbryder terapien. 262 Lægehåndbog

263 Figur 111. Synkron afgivelse af defibrillering 1 Enheden har detekteret VF. Den oplader kondensatorerne til defibrillering og bekræfter VF ved hjælp af bekræftelsesintervallet. I dette eksempel er ATP under opladning deaktiveret. 2 Enheden fuldfører opladning og starter synkronisering, mens VF-bekræftelsen fortsættes. 3 Ved den anden takyarytmiske hændelse efter opladning afgiver enheden defibrilleringsterapien Synkronisering af efterfølgende defibrilleringsterapier Hvis den første defibrilleringsterapi ikke kan afslutte en VF-episode, forsøger enheden at synkronisere alle efterfølgende defibrilleringsterapier med en registreret ventrikulær hændelse. Hvis synkronisering ikke er mulig, afgiver enheden defibrilleringsterapien asynkront. Når kondensatorerne er opladet til den programmerede energi, starter enheden et 900 ms synkroniseringsvindue. Hvis en kvalificeret registreret ventrikulær hændelse forekommer i dette vindue, afgiver enheden den defibrilleringsterapi, der er synkroniseret med hændelsen. Ellers afgiver enheden terapien asynkront efter 900 ms (se Figur 112). Enhver registreret ventrikulær hændelse kvalificerer til terapiafgivelse, medmindre den forekommer i den refraktære periode. Hvis en hændelse finder sted i den refraktære periode, fortsætter enheden med at forsøge at synkronisere. Lægehåndbog 263

264 Figur 112. Asynkron afgivelse af defibrillering EKG Markørkanal V V S S V S V V V V V S S S S S V V S S V S V V V V C S S S S E C D V S Synkroniseringssvindue 200 ms 1 Efter redetektion af VF fuldfører enheden opladning og starter et 900 ms synkroniseringsvindue. 2 Flere VF-hændelser med lav amplitude bliver ikke registreret. 3 Efter 900 ms afgiver enheden defibrilleringsterapi asynkront Sådan fungerer enheden under og efter en defibrilleringsterapi Ved den første ventrikulære begivenhed efter opladning ændrer enheden stimuleringsmodus til VVI, indtil ladningen afgives eller afbrydes Stimuleringsintervallet forbliver uændret i denne periode. Efter afgivelse af defibrilleringsterapien monitorerer enheden for afslutningen af episoden eller redetektion. Enheden suspenderer VT-detektion og detektion af kombinerede tælling i 17 hændelser efter en defibrilleringsterapi, der er afgivet som respons på en detekteret VF. Suspension af VT-detektion hjælper med til at undgå detektion af forbigående VTer, som kan finde sted efter højvoltsterapier. For information om detektion via kombinerede tællere henvises til Afsnit 7.1, Detektion af ventrikulære takyarytmier, side 217. Umiddelbart efter afgivelse af stødet starter enheden en post-stød blankingperiode på 520 ms. Efter post-stød-blankingperioden genoptager enheden bradykardistimulering. Enheden fungerer i den programmerede stimuleringsmodus. Post-stød-stimuleringsparametrene anvendes. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 6.7, Forhøjelse af stimuleringsimpulsen efter en højvoltsterapi, side 209. Hvis post-vt/vf-stødstimulering er programmeret til On (aktiveret), stimulerer enheden med den programmerede overdrive-frekvens. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 6.9, Sådan gives overdrivestimulering efter en VT/VF-højvoltsterapi, side Lægehåndbog

265 Sådan fungerer enheden efter en afbrudt defibrilleringsterapi Hvis enheden afbryder en defibrilleringsterapi, vender den øjeblikkeligt tilbage til de programmerede indstillinger for bradykardistimulering - ikke post-stød-stimuleringsparametrene. Enheden genoptager monitorering for ventrikulære takyarytmier efter den næste stimulerede eller registrerede ventrikulære hændelse. Hvis enheden redetekterer VF, før episoden afsluttes, forsøger den at synkronisere og afgive den programmerede terapi, der blev afbrudt. Men hvis episoden afsluttes, genoptager enheden normal detektion. Bemærk: Hvis enheden afbryder defibrilleringsterapien og efterlader energi lagret på kondensatorerne, kan den afgivne energi i den næste højvoltsterapi være højere end den programmerede værdi Programmeringsovervejelser i forbindelse med VF-terapier Forsigtig: Hvis Active Can-funktionen ikke anvendes, afgiver enheden kun defibrilleringsog kardioversionsterapier mellem RV-defibrilleringselektroden (HVB) og SVC-defibrilleringselektroden (HVX). For at være sikker på at enheden kan afgive defibrillerings- og kardioversionsterapier, bør man sørge for, at der er implanteret en ekstra HVX-elektrode, og at den er tilsluttet enheden, før man programmerer Active Can/SVC defibrilleringselektrodeparameteren til Can Off (deaktiveret). Active Can/SVC-defibrilleringselektrode Den programmerede indstilling for parameteren Active Can/SVC-defibrilleringselektrode gælder for alle funktioner, der afgiver højvoltsstød. Energi Programmering af energiniveauet for den første VF-terapi til en optimeret værdi (f.eks. defibrilleringstærsklen plus 10 J) kan fremskynde terapiafgivelse og forlænge batteriets levetid. Et optimeret energiniveau afslutter takyarytmi med en passende sikkerhedsmargin, men spilder ikke energien. Efterfølgende VF-terapier bør programmeres til det maksimale energiniveau. Tilgængelige energiniveauer Energiniveauer under 10 J er til rådighed for VF-terapier Rx1 og Rx2. Med hensyn til VF-terapier Rx3 Rx6 kan energiniveauet ikke programmeres til under 10 J. På samme måde kan en VF-terapi ikke efterfølges af en anden VF-terapi, der har en lavere energiindstilling. Energi og ATP under opladning Når man indstiller energiparameteren for en terapi til en værdi, der er mindre end 20 J, kan opladningstiden for denne terapi være kort. Dette kan give for lidt tid til at fastlægger, at ATP under opladning har afsluttet en episode. Overvej at programmere energiparametrene for den første VF-terapi til mindst 20 J, hvis ATP under opladning er aktiveret. Lægehåndbog 265

266 Progressive episodeterapier Hvis progressive episodeterapier er programmeret til On (aktiveret), kan enheden springe terapien ATP Before Charging over, eller den kan afgive en højvoltsterapi på et højere energiniveau end det programmerede niveau. Dette sikrer, at hver eneste terapi, der afgives under en igangværende episode er mindst lige så aggressiv som den tidligere terapi. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 8.4, Optimering af terapi med progressive episodeterapier, side 291. VT- og FVT-terapier VT- og FVT-terapier kan ikke programmeres til On (aktiveret), medmindre mindst en VF-terapi også er programmeret til On (aktiveret) Programmering af VF-terapier Det første sæt programmeringsinstruktioner omfatter ATP-parametrene til VF-terapi Rx1. Dette eksempel viser, hvordan man programmerer en sekvens Ramp-ATP. Der henvises til Afsnit 8.2, Behandling af VT- og FVT-episoder med antitakykardi-stimuleringsterapier, side 269 for vejledning om programmering af Burst og Ramp+. Vælg Params-ikonet VF Therapies VF Therapy Status <On> Energy Pathway ATP ATP <Before Charging, During Charging> Deliver ATP if last 8 R-R >= Therapy Type <Ramp> Initial # Pulses R-S1 Interval=(%RR) Interval Dec Smart Mode ChargeSaver Switch to ATP Before Charging if ATP Successful <On> Switch when number equals Det andet sæt programmeringsinstruktioner omfatter Shared Settings (delte indstillinger) til ventrikulære ATP-parametre. Shared Settings (delte indstillinger) til ATP før opladning, ATP under opladning og ATP-terapier anvendes til at behandle VT- og FVT-episoder. 266 Lægehåndbog

267 Vælg Params-ikonet VF Therapies VF Therapy Status <On> Energy Pathway Shared Settings V-V Minimum ATP Interval V. Amplitude V. Pulse Width V. Pace Blanking Active Can/SVC Coil Evaluering af VF-terapier Quick Look II skærmen Quick Look II skærmen giver oplysninger om VT/VF-terapier. Vælg Data-ikonet Quick Look II Figur 113. VT/VF-information på Quick Look II skærmen Behandlede VT/VF-episoder Dette afsnit omfatter en tælling af behandlede VT/VF-episoder. Man kan vælge Treated [>>]-knappen for at få vist data for de behandlede episoder. Lægehåndbog 267

268 Quick Look II observationer Quick Look II-observationerne er baseret på en analyse af interrogerede data siden seneste session og programmerede parametre. Man kan vælge en specifik observation og så vælge Observations [>>]-knappen for at se, om der er relaterede oplysninger VT/VF-terapitællere VT/VF-terapitællere giver oplysninger, der hjælper med til at evaluere effektiviteten af defibrillering. VT/VF-terapitællerne inkluderer VT/VF-terapiresumé for tidligere session, seneste session og enhedens levetid. VT/VF-terapitællerne inkluderer også VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Rx Figur 114. VT/VF-terapitællere Følgende VT/VF-terapitællerdata er tilgængelige: VT/VF Therapy Summary (VT/VF-terapiresume) Dette afsnit rapporterer antallet af stimuleringsafsluttede ventrikulære takyarytmier, stødafsluttede ventrikulære takyarytmier, 268 Lægehåndbog

269 samlede VT/VF-stød og afbrudte ændringer for tidligere session, seneste session og enhedens levetid. VT/VF Therapy Efficacy Since Last Session (VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session) For VF-, FVT- og VT-terapier rapporterer tællerne antallet og typerne af terapier, der blev afgivet og var vellykkede. VT-terapitælleren inkluderer VT-episoder, der accelererede under terapien eller blev redetekteret som en FVT- eller VF-episode. FVT-terapitælleren inkluderer FVT-episoder, der blev redetekteret som en VF-episode. 8.2 Behandling af VT- og FVT-episoder med antitakykardi-stimuleringsterapier Enheden detekterer vedvarende ventrikulær takykardi som en ventrikulær takykardi (VT) eller hurtig ventrikulær takykardi (FVT)-episode. Behandlinger for disse episoder er beregnet til at afbryde den ventrikulære takykardi og genoprette patientens normale egenrytme. Stimuleringsterapi kan være en behandlingsmulighed for afslutning af en VTeller FVT-episode, der muligvis ikke kræver højvoltsterapi Systemløsning: ventrikulære antitakykardistimuleringsterapier Enheden kan reagere på en VT- eller FVT-episode ved at afgive ventrikulær antitakykardistimuleringsterapier (ATP) til patientens hjerte. Ventrikulære ATP-terapier er konstrueret til at afbryde det tilbagevendende aktiveringsmønster for VT eller FVT og genoprette patientens normale egenrytme. ATP-terapier afgiver stimuleringsimpulser i stedet for højvoltsstød afgivet i kardioversionsterapi. Der henvises til Afsnit 7.1, Detektion af ventrikulære takyarytmier, side 217 og Afsnit 8.3, Behandling af VT og FVT med ventrikulær kardioversion, side 282 for relaterede oplysninger Sådan fungerer ventrikulære ATP-terapier Enheden kan afgive op til 6 terapier til at behandle en VT- eller FVT-episode. Man kan programmere enheden til at afgive ATP-terapier før afgivelse af den første kardioversionsterapi for hver type episode. Dette giver enheden mulighed for at afslutte en ventrikulær takykardiepisode ved hjælp af en ATP-terapi og kun afgive kardioversionsterapi, hvis ATP-terapi ikke lykkes. Lægehåndbog 269

270 ATP-terapimulighederne er Burst, Ramp og Ramp+ stimulering, hver med et programmérbart antal sekvenser. Når en VT- eller FVT-episode detekteres, og den første programmerede terapi er en ATP-terapi, afgiver enheden den første sekvens af ATP-terapien. Efter den første ATP-sekvens fortsætter den med at monitorere for tilstedeværelse af den ventrikulære takykardiepisode. Hvis enheden redetekterer den ventrikulære takykardiepisode, afgiver den den næste sekvens og gentager denne cyklus, indtil episoden afsluttes, eller alle sekvenser i terapien er udtømt. Hvis alle sekvenser i en ATP-terapi mislykkes, starter enheden med at afgive den næste ATP- eller kardioversionsterapi. Hvis den detekterer, at den aktuelle VT-episode er steget (med mindst 60 ms) eller redetekterer VT en som FVT, springer enheden de resterende sekvenser af en ATP-terapi over og starter den næste programmerede terapi for episoden. Hvis enheden redetekterer VT-episoden som VF, afgiver den en defibrilleringsterapi. For yderligere oplysninger om defibrilleringsterapi henvises til Afsnit 8.1, Behandling af episoder, der er detekteret som VF, side 256. Figur 115. Oversigt over afgivelse af ventrikulær ATP-terapi For at få en oversigt over afgivelse af en ventrikulær ATP-sekvens henvises til Figur Lægehåndbog

271 Figur 116. Oversigt over afgivelse af ventrikulær ATP-sekvens Parametrene V. Amplitude, V. Pulse Width og V. Pace Blanking er de samme for alle ventrikulære ATP-terapier. Disse parametre er programmérbare uafhængigt af bradykardiimpulsbredden, amplituden og blankingintervallet efter en impuls Stimuleringsfrekvens for ATP-terapi ATP-stimuleringsintervallet er baseret på den ventrikulære takykardis cykluslængde, som beregnes som gennemsnittet af de seneste 4 ventrikulære intervaller forud for VT- eller FVT-detektion (eller redetektion). Den programmérbare parameter V-V minimum ATP-interval begrænser stimuleringsintervallet, ved hvilket ATP-impulserne afgives i en sekvens. Hvis ATP-stimuleringsintervallet er kortere end det programmerede V-V minimum ATP-interval, afgives impulserne med det programmerede V-V minimum ATP-interval. Hvis det spontane ventrikulære takykardiinterval er kortere end eller lig med det programmerede V-V minimum ATP-interval, springer enheden resten af ATP-terapien over og afgiver den første programmerede kardioversionsterapi. Hvis der ikke er programmeret nogen kardioversionsterapi, afgives der ingen terapi. Hvis det spontane ventrikulære takykardiinterval er længere end det programmerede V-V minimum ATP-interval, men alle intervallerne i en ATP-terapisekvens er blevet afgiver ved V-V minimum ATP-interval, springer enheden resten af ATP-terapien over og afgiver den næste programmerede ATP eller kardioversionsterapi. Hvis enheden detekterer en FVT-episode, afgiver den den næste programmerede kardioversionsterapi. Lægehåndbog 271

272 Burst-stimuleringsterapi Den programmérbare parameter Initial # Pulses (indledende antal impulser) indstiller antallet af impulser i alle Burst-terapisekvenser. R-S1 Interval=(%RR) og Interval Dec (intervaldekrement) er programmérbare parametre, der styrer Burst-stimuleringsintervaller. Den første Burst-sekvens afgives ved et stimuleringsinterval, der fastlægges af R-S1 Interval=(%RR)-parameteren som en procentdel af den ventrikulære takykardis cykluslængde. Hver impuls i sekvensen afgives ved det samme stimuleringsinterval. Hver gang den ventrikulære takykardi redetekteres efter en mislykket sekvens, anvender enheden den programmerede Burst-procent på den nye cykluslængde for den ventrikulære takykardi. Den trækker derefter intervaldekrementværdien fra (en gang pr. sekvens) for derved at fastlægge stimuleringsintervallet for den næste Burst-sekvens. Bemærk: Burst-stimuleringsterapi afgives i VOO-stimuleringsmodus. I eksemplet med Burst-pacingfunktion i Figur 117 afgives to Burst-terapisekvenser. Den anden terapisekvens afslutter VT-episoden. Figur 117. Eksempel med Burst-pacingfunktion 1 Enheden detekterer en VT-episode. 272 Lægehåndbog

273 2 Den første Burst-sekvens afgives med et stimuleringsinterval på 290 ms, men det lykkes ikke for denne sekvens at afslutte VT-episoden. 3 Enheden redetekterer en VT-episode. 4 Den anden Burst-sekvens afgives med et stimuleringsinterval på 280 ms (med intervalformindskelsen indstillet til 10 ms pr. sekvens). Denne sekvens afslutter VT-episoden Ramp-pacingterapi Den programmérbare parameter Indledende antal # impulser indstiller antallet af impulser i de første RAMP-sekvenser. Ramp stimuleringsintervallerne styres af de programmérbare parametre R-S1 Interval=(%RR) og Interval Dec. I hver Ramp-sekvens afgives den første impuls med et stimuleringsinterval, der bestemmes af R-S1 Interval=(%RR-parameteren i procentdel af den ventrikulære takykardicykluslængde.. De resterende impulser i denne sekvens afgives ved progressivt kortere stimuleringsintervaller ved at fratrække intervaldekrementværdien for hver impuls. Hver gang den ventrikulære takykardi redetekteres efter en mislykket sekvens, anvender enheden den programmerede Ramp-procent til den nye cykluslængde for den ventrikulære takykardi til at beregne det indledende stimuleringsinterval for den næste sekvens. Hver sekvens tilføjer én stimuleringsimpuls. Registrerede ventrikulære hændelser tælles som individuelle impulser i Ramp-sekvensen, selv om de ikke er stimuleringsimpulser. Bemærk: Ramp-stimuleringsterapi afgives i VVI stimuleringsmodus. I eksemplet med Ramp-pacingfunktion i Figur 118 afgives to Ramp-terapisekvenser. Den anden terapisekvens afslutter VT-episoden. Lægehåndbog 273

274 Figur 118. Eksempel med Ramp-pacingfunktion 1 Enheden detekterer en VT-episode. 2 Den første Ramp-sekvens afgives med et indledende stimuleringsinterval på 310 ms. Hvert efterfølgende interval formindskes med 10 ms pr. impuls. Otte stimuleringsimpulser afgives, men VT-episoden afsluttes ikke. 3 Enheden redetekterer en VT-episode. 4 Den anden Ramp-sekvens afgives med et indledende stimuleringsinterval på 310 ms. Hvert efterfølgende interval formindskes med 10 ms pr. impuls. Ni stimuleringsimpulser afgives, og VT-episoden afsluttes Ramp+ pacingterapi Den programmérbare parameter Indledende antal impulser indstiller antallet af impulser i den første Ramp+ sekvens. Ramp+ stimuleringsintervaller styres af de programmérbare parametre R-S1 Interval=(%RR), S1S2(Ramp+)=(%RR) og S2SN(Ramp+)=(%RR). 274 Lægehåndbog

275 Impulserne i Ramp+ sekvensen afgives ved progressivt kortere stimuleringsintervaller, som hver er fastlagt som en bestemt procentdel af den ventrikulære takykardis cykluslængde. Den første impuls af hver Ramp+ sekvens afgives ved et stimuleringsinterval ved hjælp af R-S1 Interval=(%RR)-procenten. Stimuleringsintervallet for den anden impuls i sekvensen fastsættes af S1S2(Ramp+)=(%RR)-procenten. Eventuelle resterende impulser i sekvensen afgives ved et stimuleringsinterval ved hjælp af S2SN(Ramp+)=(%RR)-procenten. Hvis ventrikulær takykardi redetekteres, anvender enheden de programmerede procenter til den nye cykluslængde for ventrikulær takykardi til at fastlægge stimuleringsintervallerne for den næste Ramp+ sekvens. Hver sekvens tilføjer én stimuleringsimpuls. Bemærk: Ramp+-stimuleringsterapien afgives i VOO-stimuleringsmodus. I eksemplet med Ramp+ pacingfunktion i Figur 119 afgives to Ramp+ terapisekvenser. Den anden terapisekvens afslutter VT-episoden. Figur 119. Eksempel med Ramp+ pacingfunktion 1 Enheden detekterer en VT-episode. 2 Den første Ramp+ sekvens består af 3 stimuleringsimpulser med intervaller på 260, 230 og 220 ms. VT-episoden afsluttes ikke. 3 Enheden redetekterer en VT-episode. 4 Den anden Ramp+ terapi gentager de første 3 intervaller og tilføjer en anden impuls med et 220 ms interval, som afslutter VT-episoden. Lægehåndbog 275

276 Optimering af ventrikulære ATP-terapier med Smart Mode Smart Mode er en programmérbar valgmulighed for ventrikulære ATP-terapier. Man kan programmere Smart Mode til On (aktiveret) for alle eller valgte ATP-terapier for de første 4 VT- eller FVT-terapier. Når Smart Mode er programmeret til aktiveret for en ventrikulær ATP-terapi, monitorerer enheden udfaldet af den pågældende terapi. Hvis der er 4 på hinanden følgende episoder, hvor alle sekvenser af ATP-terapien afgives uden succes, annullerer Smart Mode den pågældende ATP-terapi. Dette giver enheden mulighed for at behandle efterfølgende episoder hurtigere ved hjælp af ATP-terapier, som kan have være effektive tidligere. Hvis Smart Mode annullerer en ventrikulær ATP-terapi, kan man enten vælge en anden terapi eller ændre indstillingerne for den pågældende terapi for at forbedre terapiens effektivitet. En ATP-terapi, der er annulleret af Smart Mode, vises med etiketten Off-SM på VT/VF-terapitællerskærmen. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 8.2.5, Evaluering af ventrikulære ATP-terapier, side Programmeringsovervejelser i forbindelse med ventrikulære ATP-terapier VT- og FVT-terapier Man bør ikke anvende ATP-terapier udelukkende til at behandle VT- eller FVT-episoder. Mindst én VT-terapi og én FVT-terapi bør programmeres til en maks. energi-kardioversion. Kardioversionsterapier til FVT Man kan ikke programmere alle FVT-terapier som ATP-terapier. Hvis nogle af FVT-terapierne er programmeret til aktiveret, skal mindst én af terapierne programmeres til kardioversionsterapi. Den endelige FVT-terapi skal altid programmeres til kardioversionsterapi. Terapiaggressivitet VT- og FVT-terapier skal programmeres til at være stadig mere aggressive. Man kan f.eks. ikke programmere en VT-terapi som kardioversion og en efterfølgende VT-terapi som en ventrikulær ATP-terapi. På samme måde kan en VT-kardioversionsterapi ikke efterfølges af en anden VT-kardioversionsterapi med en lavere energiindstilling. VF-terapier Man kan ikke programmere VT- og FVT-terapier til On (aktiveret), medmindre mindst en VF-terapi også er programmeret til On (aktiveret). Smart Mode Man kan nulstille en ventrikulær ATP-terapi, der er annulleret af Smart Mode, ved at programmere terapistatusparameteren for den pågældende terapi til On (aktiveret). Smart Mode er ikke tilgængelig for de sidste to VT- eller FVT-terapier. 276 Lægehåndbog

277 8.2.4 Programmering af ventrikulære ATP-terapier Følgende programmeringstrin gælder for VT-terapier, men man kan programmere FVT-terapierne på samme måde ved at vælge Therapies feltet for FVT på parameterskærmen Programmering af Burst-stimuleringsterapi Vælg Params-ikonet. VT Therapies VT Therapy Status <On> Therapy Type <Burst> Initial # Pulses R-S1 Interval=(%RR) Interval Dec # Sequences Smart Mode Bemærk: Lignende programmeringstrin gælder for Burst-terapier til FVT-episoder Programmering af Ramp-pacingterapi Vælg Params-ikonet. VT Therapies VT Therapy Status <On> Therapy Type <Ramp> Initial # Pulses R-S1 Interval=(%RR) Interval Dec # Sequences Smart Mode Bemærk: Lignende programmeringstrin gælder for Ramp-terapier til FVT-episoder. Lægehåndbog 277

278 Programmering af Ramp+ pacingterapi Vælg Params-ikonet. VT Therapies VT Therapy Status <On> Therapy Type <Ramp+> Initial # Pulses R-S1 Interval=(%RR) S1S2 (Ramp+)=(%RR) S2SN (Ramp+)=(%RR) # Sequences Smart Mode Bemærk: Lignende programmeringstrin gælder for Ramp+ terapier til FVT-episoder Programmering af Shared Settings (delte indstillinger) Vælg Params-ikonet VT Therapies Shared Settings V-V Minimum ATP Interval V. Amplitude V. Pulse Width V. Pace Blanking Evaluering af ventrikulære ATP-terapier Quick Look II skærmen Quick Look II skærmen giver oplysninger om VT/VF-terapier. Vælg Data-ikonet Quick Look II 278 Lægehåndbog

279 Figur 120. VT/VF-information på Quick Look II-skærmen Behandlede VT/VF-episoder Dette afsnit omfatter en tælling af behandlede VT/VF-episoder. Man kan vælge Treated [>>]-knappen for at få vist data for behandlede episoder. Quick Look II observationer Quick Look II-observationerne er baseret på en analyse af interrogerede data siden seneste session og programmerede parametre. Man kan vælge en specifik observation og så vælge Observations [>>]-knappen for at se relaterede oplysninger VT/VF-terapitællere VT/VF-terapitællere giver oplysninger, der hjælper med til at evaluere effektiviteten af ventrikulære ATP-terapier. VT/VF-terapitællerne inkluderer VT/VF-terapiresumé for tidligere session, seneste session og enhedens levetid. VT/VF-terapitællere inkluderer også VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Rx Lægehåndbog 279

280 Figur 121. VT/VF-terapitællerskærmen Følgende VT/VF-terapitællerdata er tilgængelige: VT/VF Therapy Summary (VT/VF-terapiresume) Denne tæller rapporterer antallet af stimuleringsafsluttede takyarytmier, stødafsluttede takyarytmier, samlede VT/VF-stød og afbrudte ændringer for den tidligere session, den seneste session og enhedens levetid. VT/VF Therapy Efficacy Since Last Session (VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session) Denne tæller rapporterer antallet og typen af VF-, FVT- og VT-terapier, der blev afgivet og var vellykkede. VT-terapitælleren inkluderer VT-episoder, der accelererede under terapien eller blev redetekteret som en FVT- eller VF-episode. FVT-terapitælleren inkluderer FVT-episoder, der blev redetekteret som en VF-episode Smart Mode-funktionsindikatorer VT/VF-terapitællerskærmen giver oplysninger om funktionen Smart Mode. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Rx 280 Lægehåndbog

281 Figur 122. VT/VF-terapitællerskærmen 1 Etiketten Off-SM i VT-terapitælleren angiver, at Smart Mode annullerede en mislykket ATP-terapi. Oplysninger om Smart Mode-funktionen er også tilgængelig fra VT-terapiskærmen eller FVT-terapiskærmen. Figur 123. VT-terapiskærmen 1 Etiketten Off-SM for Rx1 angiver, at Smart Mode annullerede en mislykket ATP-terapi. Lægehåndbog 281

282 8.3 Behandling af VT og FVT med ventrikulær kardioversion En VT- eller FVT-episode detekteres, når vedvarende ventrikulær takykardi forekommer. Behandlinger for disse episoder er beregnet til at afbryde takyarytmien og genoprette patientens normale egenrytme. Ventrikulære ATP-terapier kan afslutte disse episoder. Hvis ATP-terapierne er ineffektive, kræves der et højvoltsstød Systemløsning: ventrikulær kardioversion Enheden kan reagere på en VT- eller FVT-episode ved at afgive ventrikulær kardioversionsterapi til patientens hjerte. Kardioversion er i lighed med defibrillering beregnet til at afslutte episoden ved samtidigt at depolarisere hjertevævet og genoprette patientens normale sinusrytme. Men i modsætning til defibrillering kræver kardioversion, at enheden synkroniserer terapien med en registreret ventrikulær hændelse. For yderligere oplysninger om detektion af VT- eller FVT-episoder henvises til Afsnit 7.1, Detektion af ventrikulære takyarytmier, side Sådan fungerer ventrikulær kardioversion Når en VT- eller FVT-episode detekteres, og den næste programmerede terapi er en kardioversion, begynder enheden at oplade sine højvoltskondensatorer og forsøger at bekræfte den fortsatte tilstedeværelse af takyarytmien. Hvis takyarytmien afsluttes, annullerer enheden terapien. Hvis takyarytmi stadig er til stede, når kondensatorerne er opladet til det programmerede energiniveau, afgiver enheden kardioversionsimpulsen synkroniseret med en registreret ventrikulær hændelse. Hvis synkronisering ikke er mulig, annullerer enheden terapien. 282 Lægehåndbog

283 Figur 124. Oversigt over ventrikulær kardioversion Afgivelse af højvoltsterapier For at afgive en kardioversionsterapi skal enheden først oplade højvoltskondensatorerne til det programmerede energiniveau. Den tid, der kræves for at oplade kondensatorerne, afhænger af det programmerede energiniveau, batteriafladning og den tid, der er gået siden den seneste kondensatorkonditionering. Niveauet for afgivet energi programmeres uafhængigt for hver kardioversionsterapi. Kardioversionsimpulser anvender en bifasisk kurveform, hvor strømbanen for højvoltsimpulsen reverseres midtvejs gennem impulsafgivelsen. Der henvises til Afsnit A.5, Energiniveauer og typiske opladningstider, side 329 for yderligere oplysninger: typiske kondensatoropladningstider til maksimal energiopladning en sammenligning af afgivne og lagrede energiniveauer Lægehåndbog 283

284 Valg af højvoltselektroderne og strømbanen Active Can/SVC defibrilleringselektrodeparameteren og strømbaneparameteren specificerer elektroderne og retningen for strøm til defibrillerings- og kardioversionsimpulser. Active Can/SVC defibrilleringselektrodeparameteren har følgende indstillinger: Can+SVC On-indstillingen tilslutter Active Can (HVA) og SVC-defibrilleringselektroden (HVX). Strøm løber mellem disse elektroder og RV-defibrilleringselektroden (HVB). Can Off-indstillingen deaktiverer Active Can-funktionen. I dette tilfælde skal en SVC-elektrode implanteres. Strøm løber mellem SVC-defibrilleringselektroden (HVX) og RV-defibrilleringselektroden (HVB). SVC Off-indstillingen sikrer, at SVC-elektroden, hvis den er implanteret, ikke anvendes. Strøm løber mellem Active Can og RV-defibrilleringselektroden (HVB). Bemærk: For oplysninger om elektrodeegenskaber henvises til Afsnit 2.4, Evaluering og tilslutning af elektrode, side 26. Indstillingerne for strømparameteren er AX>B og B>AX. AX henviser til HVA- og HVX-elektroderne, som kan anvendes individuelt eller i kombination. B henviser til HVB-elektroden. Strømindstillingen definerer retningen på strømmen under det indledende segment af den bifasiske kurveform. Hvis parameteren er indstillet til AX>B, løber der strøm fra Active Can og SVC-defibrilleringselektroden til RV-defibrilleringselektroden. Hvis parameteren er indstillet til B>AX, løber strømmen modsat Bekræftelse af VT eller FVT efter detektion Når enheden begynder at oplade sine kondensatorer til en kardioversionsterapi, overvåger den hjerterytmen for at være sikker på, at takyarytmien stadig varer ved før afgivelse af terapien. Enheden bekræfter den fortsatte tilstedeværelse af takyarytmien ved hjælp af et bekræftelsesinterval. Bekræftelsesintervallet er 60 ms længere end det programmerede VT-interval. Enheden klassificerer enhver ventrikulær hændelse, der forekommer inden for bekræftelsesintervallet som arytmihændelse og enhver hændelse uden for intervallet som en normal hændelse. Ved hver ventrikulær hændelse under opladning kontrollerer enheden de seneste 5 hændelser efter start af opladning. Hvis de seneste 5 ventrikulære hændelser har omfattet 4 normale hændelser, afbryder enheden opladning og annullerer terapien. 284 Lægehåndbog

285 Figur 125. Eksempel på en annulleret kardioversionsterapi 1 Enheden har detekteret VT og begynder at oplade kondensatorerne til kardioversion. 2 Enheden bekræfter takyarytmien ved hjælp af bekræftelsesintervallet. 3 VT afsluttes spontant, og normal egenrytme genoptages. 4 Når 4 af de seneste 5 hændelser er normale hændelser, holder enheden op med at oplade kondensatorerne Synkronisering af kardioversion efter opladning Efter afslutning af opladning fortsætter enheden med at bekræfte tilstedeværelsen af takyarytmien. Hvis takyarytmi varer ved, forsøger enheden at synkronisere kardioversionsterapien med den anden ikke-refraktære takyarytmiske ventrikulære hændelse efter opladning. Enheden fortsætter med at forsøge at synkronisere, indtil den afgiver kardioversionsterapien, eller indtil den er ude af stand til at bekræfte tilstedeværelsen af takyarytmien og annullerer terapien. Lægehåndbog 285

286 Figur 126. Synkron afgivelse af kardioversion 1 Enheden har detekteret VT, Den oplader kondensatorerne til kardioversion og bekræfter, at takyarytmien stadig er til stede. 2 Enheden fuldfører opladning, mens bekræftelsen fortsætter. 3 En takyarytmisk ventrikulær hændelse forekommer. 4 Ved den anden takyarytmiske hændelse efter opladning afgiver enheden kardioversionsterapien. Enheden bekræfter tilstedeværelsen af den detekterede takyarytmi anderledes efter opladning, end den gør under opladning. Efter opladning afbryder enheden kardioversionsterapien, hvis én af følgende hændelser forekommer: en normal hændelse i ventriklen 3 på hinanden følgende ventrikulære registrerede intervaller på mindre end 200 ms Tilstedeværelsen af korte ventrikulære registrerede intervaller under synkronisering angiver, at rytmen enten har accelereret siden indledende detektion, eller at der forekommer betydelig fejlregistrering. I begge tilfælde er kardioversion muligvis ikke længere en passende terapi. 286 Lægehåndbog

287 Figur 127. Eksempel på en afbrudt kardioversionsterapi 1 Enheden har detekteret VT. Den oplader kondensatorerne til kardioversion og bekræfter, at takyarytmien stadig er til stede. 2 VT afsluttes spontant, og normal egenrytme genoptages. 3 Opladningsperioden afsluttes, og synkronisering påbegyndes. På dette tidspunkt standser enheden bekræftelsesprocessen. 4 Kardioversionsterapien afbrydes, når en normal hændelse forekommer under synkronisering Bradykardistimulering under og efter en kardioversionsterapi Ved den første ventrikulære begivenhed efter opladning ændrer enheden stimuleringsmodus til VVI, indtil ladningen afgives eller afbrydes. Stimuleringsintervallet forbliver uændret i denne periode. Efter afgivelse af kardioversionsterapien kontrollerer enheden for afslutningen af episoden eller redetektion. Umiddelbart efter afgivelse af stødet starter enheden en post-stød blankingperiode på 520 ms og genoptager bradykardistimulering i den programmerede stimuleringsmodus. Post-stød-stimuleringsparametrene anvendes. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 6.7, Forhøjelse af stimuleringsimpulsen efter en højvoltsterapi, side 209. Hvis post-vt/vf-stødstimulering er programmeret til On (aktiveret), stimulerer enheden med den programmerede overdrive-frekvens. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 6.9, Sådan gives overdrivestimulering efter en VT/VF-højvoltsterapi, side 211. Lægehåndbog 287

288 Sekvens efter en annulleret kardioversionsterapi Hvis enheden annullerer en kardioversionsterapi, vender den øjeblikkeligt tilbage til de programmerede bradykardistimulering-indstillinger (ikke post-stød-stimuleringsparametrene). Enheden genoptager monitorering for arytmier efter den næste stimulerede eller registrerede ventrikulære hændelse. Hvis enheden redetekterer VT (eller FVT), før episoden afsluttes, forsøger den at synkronisere og afgive den programmerede terapi, der blev afbrudt. Men hvis episoden afsluttes, genoptager enheden normal detektion. Bemærk: Hvis enheden annullerer kardioversionsterapien og efterlader energi lagret på kondensatorerne, kan den afgivne energi i den næste højvoltsterapi være højere end den programmerede værdi Programmeringsovervejelser i forbindelse med ventrikulær kardioversion Forsigtig: Hvis Active Can-funktionen ikke anvendes, afgiver enheden kun defibrilleringsog kardioversionsterapier mellem RV-defibrilleringselektroden (HVB) og SVC-defibrilleringselektroden (HVX). For at være sikker på at enheden kan afgive defibrillerings- og kardioversionsterapier, bør man sørge for, at der er implanteret en ekstra HVX-elektrode, og at den er tilsluttet enheden, før man programmerer Active Can/SVC defibrilleringselektrodeparameteren til Can Off (deaktiveret). Active Can/SVC-defibrilleringselektrode Den programmerede indstilling for parameteren Active Can/SVC-defibrilleringselektrode gælder for alle funktioner, der afgiver højvoltsstød. Energi Programmering af energiniveauet for kardioversionsterapi til en optimeret værdi kan fremskynde afgivelse og forlænge batteriets levetid. Et optimeret energiniveau afslutter takyarytmien med en passende sikkerhedsmargen, men spilder ikke energi. Mindst 1 VT-terapi og 1 FVT-terapi skal programmeres til en maks. energikardioversion. Kardioversionsterapier til FVT Hvis FVT-terapierne er programmeret til aktiveret, skal mindst 1 FVT-terapi programmeres til kardioversion (på et hvilket som helst energiniveau). Den endelige FVT-terapi skal altid programmeres til kardioversion. Terapiaggressivitet VT- og FVT-terapier skal programmeres til at være stadig mere aggressive. Man kan f.eks. ikke programmere 1 VT-terapi til kardioversion og en efterfølgende VT-terapi til en ATP-terapi. På samme måde kan en VT-kardioversionsterapi ikke efterfølges af en anden VT-kardioversionsterapi med en lavere energiindstilling. VF-terapier VT og FVT terapier kan ikke programmeres til aktiveret, medmindre mindst 1 VF-terapi også programmeres til aktiveret. 288 Lægehåndbog

289 8.3.4 Programmering af ventrikulær kardioversion Vælg Params-ikonet. VT Therapies VT Therapy Status <On> Therapy Type <CV> Energy Pathway Shared Settings Active Can/SVC Coil Bemærk: Lignende programmeringstrin gælder for CV-terapier til FVT-episoder Evaluering af ventrikulær kardioversion Quick Look II skærmen Quick Look II skærmen giver oplysninger om VT/VF-terapier. Vælg Data-ikonet Quick Look II Figur 128. VT/VF-information på Quick Look II skærmen Behandlede VT/VF-episoder Dette afsnit omfatter en tælling af behandlede VT/VF-episoder. Man kan vælge Treated [>>]-knappen for at få vist data for de behandlede episoder. Lægehåndbog 289

290 Quick Look II observationer Quick Look II-observationerne er baseret på en analyse af interrogerede data siden seneste session og programmerede parametre. Man kan vælge en specifik observation og så vælge Observations [>>]-knappen for at se eventuelle relaterede oplysninger VT/VF-terapitællere VT/VF-terapitællere giver oplysninger, der hjælper med til at evaluere effektiviteten af ventrikulær kardioversion. VT/VF-terapitællerne inkluderer VT/VF-terapiresumé for tidligere session, seneste session og enhedens levetid. VT/VF-terapitællerne inkluderer også VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Rx Figur 129. VT/VF-terapitællere VT/VF-terapiresume Dette afsnit rapporterer antallet af stimuleringsafsluttede arytmier, stødafsluttede arytmier, samlede VT/VF-stød og afbrudte opladninger for den tidligere session, den seneste session og enhedens levetid. 290 Lægehåndbog

291 VT/VF-terapieffektivitet siden seneste session For VF-, FVT- og VT-terapier rapporterer tællerne antallet og typerne af terapier, der blev afgivet og var vellykkede. VT-terapitælleren inkluderer VT-episoder, der accelererede under terapien eller blev redetekteret som en FVT- eller VF-episode. FVT-terapitælleren inkluderer FVT-episoder, der blev redetekteret som en VF-episode. 8.4 Optimering af terapi med progressive episodeterapier Under en igangværende ventrikulær takyarytmiepisode kan den ventrikulære frekvens accelerere eller decelerere, hvilket kan forårsage, at enheden redetekterer episoden som en anden type takyarytmi. Hvis dette sker, afgiver enheden den næste tilgængelige terapi, der er programmeret til den type takyarytmi, der blev redetekteret. I visse tilfælde kan dette forårsage, at terapierne, der afgives senere i en episode, er mindre aggressive end dem, der blev afgivet tidligere i samme episode. Enheden kunne f.eks. detektere en episode som VF, afgive en defibrilleringsterapi, redetektere episoden som FVT og så afgive en ATP-terapi Systemløsning: Progressive episodeterapier Når progressive episodeterapifunktionen er programmeret til aktiveret, springer enheden terapier over eller ændrer højvoltsenerginiveauer for at sikre, at hver afgivet terapi under en ventrikulær takyarytmiepisode er mindst lige så aggressiv som den tidligere terapi Sådan fungerer progressive episodeterapier Hver gang enheden afgiver en terapi under en ventrikulær takyarytmiepisode, justerer progressive episodeterapier de terapier, der er tilgængelige, hvis episoden redetekteres. Den foretager tre forskellige slags justeringer. For det første afgiver enheden ikke terapier, der er programmeret til langsommere takyarytmityper i den resterende del af episoden. I stedet afgiver den den næste terapi, der er programmeret til den hurtigste takyarytmitype, der er detekteret under episoden. Hvis enheden f.eks. detekterer VF og afgiver en defibrilleringsterapi, afgiver den kun VF-defibrilleringsterapier i resten af episoden. For det andet, hvis enheden afgiver en ventrikulær kardioversionsterapi, springer den alle ATP-terapier over i den resterende del af episoden. Hvis enheden f.eks. detekterer en VT, afgiver en kardioversionsterapi og redetekterer episoden som FVT, springer den alle ATP-terapier over, der er programmeret til FVT. I stedet afgiver enheden den næste kardioversionsterapi, der er programmeret til FVT. Lægehåndbog 291

292 Afslutningsvis hvis enheden afgiver en ventrikulær kardioversionsterapi, justerer den energiværdien for den næste kardioversions- eller defibrilleringsterapi til at være lig med eller større end energiværdien af den senest afgivne terapi. Hvis enheden f.eks. detekterer en VT, afgiver en 35 J kardioversion og redetekterer episoden som FVT, afgiver den næste kardioversionsterapi også 35 J, selv om den programmerede værdi er 20 J. Bemærk: Funktionen progressive episodeterapier får ikke enheden til at springe ATP under opladning over. Hvis ATP før opladning er aktiveret, springer enheden dog ATP-sekvensen før opladning over og afgiver kun en ATP-sekvens under opladning Programmering af progressive episodeterapier Vælg Params-ikonet. VF Therapies Shared Settings Progressive Episode Therapies Evaluering af progressive episodeterapier Behandlet VT/VF-episodetekst Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Text Episodeteksten for en behandlet ventrikulær takyarytmiepisode anfører alle de terapier, enheden afgav under episoden. Hvis progressive episodeterapier er aktiveret, bemærkes denne kendsgerning før listen over terapier. 292 Lægehåndbog

293 Figur 130. Episodetekst med progressive episodeterapier programmeret til aktiveret 1 Tekstvalg 2 Terapier anført med progressive episodeterapier angivet Behandlet VT/VF-episodekurve Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Plot Intervallet eller frekvenskurven for en ventrikulær takyarytmiepisode viser, hvordan den ventrikulære frekvens varierede under en episode, og sammenligner frekvensen med værdierne for det programmerede VF-interval (frekvens), FVT-interval (frekvens) og VT-interval (frekvens). Denne kurve er også markeret med hver terapi, der er afgivet under episoden, hvilket giver mulighed for at sammenligne afgivne terapier med den detekterede rytme. Lægehåndbog 293

294 Figur 131. Episodekurve med progressive episodeterapier programmeret til On 1 Valgmuligheden Plot (kurve) 2 Detektions- og terapiangivelser 3 Programmerede detektionsintervaller 8.5 Optimering af opladningstid med automatisk kondensatorkonditionering Kondensatorkonditionering hjælper med til at opretholde hurtige opladningstider og prompte afgivelse af højvoltsterapi. Mellem konditioneringer, taber konsendatorerne gradvist effektivitet, hvilket resulterer i længere opladningstider. For at opretholde hurtig opladning til højvoltsterapier skal højvoltskondensatorerne konditioneres med jævne mellemrum Systemløsning: Automatisk kondensatorkonditionering Den automatiske kondensatorkonditioneringsfunktion sikrer, at højvoltskondensatorerne konditioneres fuldstændigt med regelmæssige mellemrum Sådan fungerer automatisk kondensatorkonditionering Automatisk kondensatorkonditionering konditionerer kondensatorerne fuldstændigt med regelmæssige intervaller. Kondensatorerne er fuldstændig konditionerede, når de oplades til fuld energi, og opladningen får lov til at aflade i mindst 10 min. Systemet registrerer datoen og tidspunktet for hver konditionering. Efter hver konditionering planlægger funktionen den næste automatiske kondensatorkonditionering. Efterhånden som batterier aflades i løbet af enhedens levetid, øges opladningstiderne i almindelighed gradvist uden sammenhæng med kondensatorkonditionering. 294 Lægehåndbog

295 Kondensatorerne kan konditioneres enten automatisk eller manuelt. For oplysninger om manuel konditionering af kondensatorerne henvises til Afsnit 9.6, Testning af enhedens kondensatorer, side Intervalstyring Den automatiske kondensatorkonditioneringsfunktion styrer intervallet mellem kondensatorkonditioneringer. Hver gang kondensatorerne konditioneres, planlægger enheden den næste konditionering på grundlag af det aktuelt programmerede min. automatiske kondensatorkonditioneringsinterval. Genstartning af intervallet Hver gang en fuldstændig kondensatorkonditionering forekommer, genstarter funktionen intervallet. Genstarten forhindrer kondensatorkonditioneringer i at forekomme for ofte og forhindrer derved unødvendigt strømforbrug fra batteriet. Figur 132. Intervalgenstart 1 I måned 4 blev en fuldstændig energidefibrilleringsterapi afbrudt og fik lov til at aflade i mindst 10 min. Den deraf følgende fuldstændige kondensatorkonditionering genstarter det min. automatiske kondensatorkonditioneringsinterval. Forlængelse af intervallet Når en fuld energiopladning afgives eller aflades for tidligt (før 10 min er gået), forlænges intervallet automatisk med 2 måneder på grund af den deraf følgende delvise kondensatorkonditionering. Enheden forlænger derfor kondensatorkonditioneringsintervallet for hver delvise konditionering som vist i Figur 133. Totalen af evt. efterfølgende forlængelser vil ikke overstige det programmerede min. automatiske kondensatorkonditioneringsinterval. Lægehåndbog 295

296 Figur 133. Forlænget interval 1 Fuld energiopladning til en defibrilleringsterapi blev afgivet i den 3. måned af et 6-måneders interval. 2 Intervallet forlænges med 2 yderligere måneder, fra måned 6 til måned 8. Det efterfølgende interval fra måned 3 til måned 8 er 5 måneder. Skift af intervallet med auto-valget. Når Minimum Auto Cap Formation Interval (min. automatisk kondensatorkonditioneringsinterval) er programmeret til auto, opretholder enheden en seks måneders plan for automatisk kondensatorkonditionering, indtil batteriet nærmer sig kritisk batterispænding/slut på levetid (EOS). Hvis der forekommer en for lang opladningstid, skifter enheden til en fast 1 måneders plan for automatisk kondensatorkonditionering. Figur 134. Skift interval 1 En for lang opladningstid forekom ved 6-måneders intervallet. Systemet skifter automatisk til et interval på 1 måned Programmeringsovervejelser for automatisk kondensatorkonditionering Manuel kondensatorkonditionering ved implantation På tidspunktet for implantationen er enhedens kondensatorer ikke blevet fuldt konditioneret siden fremstillingsdatoen. Udfør en manuel kondensatorkonditionering ved tidspunktet for 296 Lægehåndbog

297 implantationen. Før det min. automatiske kondensatorkonditioneringsinterval programmeres, skal kondensatorerne konditioneres manuelt for at reducere enhedens opladningstid. For yderligere oplysninger om manuel konditionering af kondensatorerne henvises til Afsnit 9.6, Testning af enhedens kondensatorer, side 311. Omprogrammering af intervallet Når det min. automatiske kondensatorkonditioneringsinterval programmeres, skal man altid bekræfte, at opladningstiden er acceptabel for enheden. Med hensyn til oplysninger om opladningstider se Afsnit A.5, Energiniveauer og typiske opladningstider, side 329. Udfør enten en manuel kondensatorkonditionering eller evaluér den seneste opladningstid til maksimal energi, som er vist på skærmbilledet for batteri- og elektrodemålinger. Bemærk: Når man omprogrammerer det min. automatiske kondensatorkonditioneringsinterval, nulstiller enheden ikke intervallet. Der tages hensyn til den tid, der er gået siden den seneste konditionering, når tidspunktet for den næste konditionering planlægges. Hvis der er gået mere tid siden den seneste konditionering, end det nyligt programmerede interval tillader, vil konditionering forekomme ved slutningen af den aktuelle telemetrisession. Kontrol af opladningstiden med Medtronic CareAlert-funktionen Man kan anvende Medtronic CareAlert-funktionen til at modtage hurtig besked, hvis en for lang opladningstid eller kredsløbs timeout har fundet sted. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, Automatiske alarmer og angivelser vedrørende klinisk håndtering og systemydelseshændelser, side 119. Afbalancering af konditioneringsinterval med levetid Et kortere min. automatisk kondensatorkonditioneringsinterval konditionerer kondensatorerne oftere, hvilket optimerer kondensatorernes effektivitet. Hver kondensatorkonditionering frembringes imidlertid af en opladning til maksimal energi, hvilket reducerer enhedens levetid. Vurdér patientens krav til hurtigere terapiafgivelse i relation til påvirkningen af enhedens levetid. For oplysninger om enhedens levetid se Afsnit 5.13, Optimering af enhedens levetid, side Programmering af det automatiske kondensatorkonditioneringsinterval Vælg Params-ikonet. VF Therapies Auto Cap Formation Minimum Auto Cap Formation Interval Lægehåndbog 297

298 8.5.5 Evaluering af opladningstid For at evaluere enhedens aktuelle opladningspræstation skal opladningstiden og datoen, der er vist på skærmen for batteri- og elektrodemålinger, vurderes. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.11, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 162. Hvis den sidste opladningsdato er for nylig, og opladningstiden er acceptabel, er der intet behov for yderligere undersøgelse. Figur 135. Data om opladningstid på skærmen for batteri- og elektrodemålinger Ellers skal der anvendes en opladnings-/afladningstest, og opladningstiden skal vurderes. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.6, Testning af enhedens kondensatorer, side Lægehåndbog

299 9 Afprøvning af systemet 9.1 Evaluering af den underliggende egenrytme Testen for underliggende egenrytme giver mulighed for at evaluere patientens spontane hjerterytme ved midlertidigt at inhibere enhedens stimuleringsimpuls. Under testen for den underliggende egenrytme programmeres enheden midlertidigt til en ikke-stimulerende modus Overvejelser i forbindelse med evaluering af den underliggende egenrytme Forsigtig: Medens testen for den underliggende egenrytme er i gang, modtager patienten ikke stimuleringssupport. Stimulerings inhiberes, så længe man trykker og holder [INHIBIT Press and Hold]-knappen nede. Overvej omhyggeligt implikationerne af at udføre denne test på pacemakerafhængige patienter. Manuel sænkning af stimuleringsfrekvensen For alle patienter skal det overvejes at sænke den programmerede laveste frekvens og sikre sig, at patienten er på denne frekvens, før stimulering inhiberes. Dette kan hjælpe med at undgå pludselige forandringer i den ventrikulære frekvenssupport. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under test for underliggende egenrytme Sådan udføres en test af den underliggende egenrytme 1. Vælg Tests > Underlying Rhythm. 2. Tryk på [INHIBIT Press and Hold] og hold den nede. Stimulering inhiberes, indtil denne knap slippes. 3. For at udskrive en registrering af hjertets spontane rytme skal man trykke på den ønskede papirhastighedstast på printeren eller skriveren. EKG-kurven bør ikke vise nogen stimulering. Lægehåndbog 299

300 9.2 Måling af stimuleringstærskler Stimuleringstærskeltesten giver mulighed for at fastslå patientens stimuleringstærskler. Oplysninger om stimuleringstærskler kan anvendes til at fastlægge passende amplitudeog impulsbreddeindstillinger for at sikre stimuleringssvar, medens outputtet minimeres for at maksimere batteriets levetid Overvejelser i forbindelse med måling af stimuleringstærskler Valgbare værdier og standardværdier De valgbare værdier og standardværdierne, der angives af stimuleringstærskeltesten, afhænger af de programmerede værdier for bradykardistimuleringsterapi. Stimuleringstærskel og sikkerhedsmargin Efter stimuleringstærskeltesten er udført, skal man sikre sig, at den permanent programmerede impulsbredde og amplitudeparametrene yder en tilstrækkelig sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklen. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under test af stimuleringstærskel. 300 Lægehåndbog

301 9.2.2 Sådan måles stimuleringstærskler 1. Vælg Tests > Pacing Threshold. 2. Vælg værdier for Test Type og Decrement after, eller acceptér de viste værdier. 3. Vælg den indledende testværdi for Mode, Lower Rate, RV Amplitude og RV Pulse Width, eller acceptér de viste værdier. 4. Tryk på [TEST Press and Hold] og hold den nede. 5. Hold øje med den direkte rytmeovervågning for tab af stimuleringssvar. 6. Når stimuleringssvar er tabt, skal [TEST Press and Hold] slippes øjeblikkeligt. Enheden genoptager sine oprindelige stimuleringsværdier og viser testresultatskærmen. Lægehåndbog 301

302 7. For at ændre den detekterede stimuleringstærskel skal man vælge den relevante værdi under Threshold i vinduet Test - Results (test - resultater). 8. For at se en teststrimmel fra stimuleringstærskeltesten skal man vælge teststrimmelikonet i nederste venstre hjørne af vinduet RV Amplitude Threshold Test Results. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.11, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side For at programmere nye værdier for amplitude eller impulsbredde skal man vælge RV Amplitude eller RV Pulse Width i den permanente kolonne i vinduet Test - Results. Vinduet for stimuleringssvar åbnes. I vinduet for stimuleringssvar skal der vælges de ønskede værdier og derefter [OK]. I det næste vindue skal der vælges [PROGRAM]. 10. For at udskrive en rapport over stimuleringstærskeltesten skal brugeren vælge [Print ]. 9.3 Sådan testes Wavelet-funktionen Patienter, som oplever supraventrikulær takykardi (SVT), kan udvise ventrikulære frekvenser i VT-detektionszonen. Hvis de varer ved, kan sådanne hurtige ventrikulære frekvenser forårsage en uhensigtsmæssig afgivelse af en VT-terapi. Wavelet Dynamic Discrimination-funktionen giver en metode til at skelne mellem hurtigt overledte SVT-episoder og ventrikulære takyarytmier. Funktionen sammenligner patientens aktuelle QRS -morfologi med en i enheden lagret skabelon af patientens spontane ventrikulære rytme. Den anvender denne sammenligning til at afgøre, om en detektion skal tilbageholdes (SVT), eller om en terapi skal afgives. Wavelet-testen anvendes til evaluering af den eksisterende skabelon og indsamling af en ny skabelon om nødvendigt. Der henvises til Afsnit 7.2, Sådan skelnes VT/VF fra SVT ved hjælp af Wavelet, side 234 for yderligere oplysninger om Wavelet-funktionen, hvad der skal tages hensyn til, når funktionen programmeres, samt de forskellige funktioner, der er til rådighed. 302 Lægehåndbog

303 9.3.1 Sådan evalueres den aktuelle skabelon Anvend den følgende procedure for Wavelettest til at evaluere hensigtsmæssigheden af den aktuellt lagrede skabelon. Skabelonen skal matche patientens spontane QRS-morfologi så meget som muligt. Under Wavelettesten sammenlignes patientens spontane QRS-morfologi med morfologien for den senest lagrede skabelon i enhedens hukommelse under anvendelse af matchscore og den programmerede Match Threshold. Matchscore fremtræder som procentdele i området for direkte rytmeovervågning. Jo højere procenterne for de i Wavelettestperioden viste matchtchscorer er, jo mere svarer skabelonen til patientens spontane QRS-morfologi. Match Threshold er en programmérbar værdi, der anvendes til at bestemme om matchscoreprocenten betragtes som en match eller ej. Antallet af modtagne matcher bestemmer om patientens QRS-morfologi betragtes som en SVT eller en VT. Ændres standardværdien for Match Threshold kan Wavelet-funktion påvirkes i negativ retning. Der henvises til Afsnit 7.2, Sådan skelnes VT/VF fra SVT ved hjælp af Wavelet, side 234 for oplysninger om Wavelet og om følgerne af at forøge eller formindske Match Threshold værdien Overvejelser i forbindelse med evaluering af en skabelon Vælg midlertidige stimuleringsindstillinger For at forøge sandsynligheden for, at der forekommer registrerede hændelser under en test, kan man vælge midlertidige stimuleringsindstillinger, der fremkalder patientens egenrytme. Patientens velbefindende Reducér gradvis stimuleringsfrekvensen for at minimere symptomer forbundet med pludselige ændringer i hjertefrekvensen. VOO-stimuleringsmodus Wavelet-testen kan ikke udføres, hvis den programmerede stimuleringsmodus er VOO, fordi registrering er deaktiveret. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes, når [Show Match Scores] (vis matchresultater) vægles for at evaluere en Wavelet-skabelon Sådan evalueres den aktuelle skabelon 1. Interrogér enheden. 2. Vælg Tests > Wavelet. 3. Indstil modus og laveste frekvens for testen, eller acceptér de viste værdier. 4. Vælg [SHOW Match Scores]. Lægehåndbog 303

304 5. Læg mærke til den direkte rytmeovervågning for spontan rytme og for matchresultaterne for hver sammenlignet hændelse. Jo højere procenterne for de viste matchresultater er, jo mere sandsynligt er det, at skabelonen afspejler patientens spontane morfologi. 6. Hvis vedvarende stimulering stadig finder sted, skal den laveste frekvens gradvist nedsættes for at fremkalde den spontane rytme. 7. Om nødvendigt kan testen afbrydes ved at vælge [ABORT]. Stimuleringsindstillinger returnerer til de programmerede værdier. 8. Efter afslutning af testen kan De vælge [Details] for at se detaljer om den gemte skabelon. 304 Lægehåndbog

305 9.3.2 Sådan indsamles en skabelon. Wavelet-testen kan anvendes til manuelt at indsamle en skabelon, hvis der ikke eksisterer nogen, eller hvis den eksisterende skabelon ikke længere matcher patientens spontane QRS-morfologi. Visse faktorer såsom ændringer i patientens medicinering eller sygdomsforløb kan have påvirket hensigtsmæssigheden af den aktuelt lagrede skabelon. Se Afsnit for oplysninger om evaluering af hensigtsmæssigheden af den aktuelle skabelon. Efter vellykket indsamling af en skabelon, træder skabelonen umiddelbart i kraft, og skal ikke bekræftes. Hvis for få af de EGM-signaler, der indsamles under Wavelet-testen, passer til hinanden, viser programmeringsenheden automatisk vinduet Template Collection Problem. Anvend dette vindue til manuelt at skabe en ny skabelon ved kun at vælge de signaler, der bedst svarer til patientens spontane morfologi Overvejelser i forbindelse med indsamling af en ny skabelon Spontane hændelser Der skal være et tilstrækkeligt antal spontane hændelser under indsamling af skabelonen, for at der kan indsamles en skabelon. Det kan være nødvendigt at justere den laveste frekvens eller modus for at fremme spontane hændelser. Testen afsluttes automatisk efter flere sekunder og genopretter de programmerede indstillinger, hvis der ikke forekommer nogen spontane hændelser, og man ikke foretager nogen ændringer i den laveste frekvens. Høj eller lav EGM-amplitude Sørg for, at EGM 2-området nøje matcher amplituden af patientens EGM-signaler, så en skabelon kan indsamles. Hvis EGM-signalet overstiger det programmerede område for EGM2, kan det være nødvendigt at forøge EGM2-området for at forhindre beskæring af signalet. Hvis EGM signalet kun optager en lille del af EGM-amplitudeområdet, skal EGM2-området formindskes, så et signal anvender en større del af dette område. De kan få adgang til EGM2-området ved at vælge Params-ikonet og vælge feltet Data Collection Setup. Efter justering af EGM2-området er det nødvendigt at indsamle en ny skabelon Sådan indsamles en ny skabelon 1. Interrogér enheden. 2. Vælg Tests > Wavelet. 3. Indstil modus og laveste frekvens for testen, eller acceptér de viste værdier. Lægehåndbog 305

306 4. Vælg [COLLECT Template]. 5. Hvis vedvarende stimulering stadig finder sted, skal den laveste frekvens gradvist nedsættes, indtil der ikke længere er stimulering. 6. Når en skabelon er blevet indsamlet, skal De lægge mærke til den direkte rytmeovervågning for patientens spontane rytme og matchresultaterne for hver sammenlignet hændelse. Om nødvendigt kan testen afbrydes ved at vælge [ABORT]. Stimuleringsindstillinger returnerer til de programmerede værdier. 306 Lægehåndbog

307 Hvis Wavelet-testen ikke kan indsamle tilstrækkelige EGM-signaler, der matcher, viser programmeringsenheden automatisk vinduet Template Collection Problem, der så anvendes til manuelt at indsamle en skabelon. a. Vælg [Close] og prøv at indsamle skabelonen igen. Hvis De ikke kan indsamle skabelonen automatisk, kan De bruge vinduet Template Collection Problem til manuelt at vælge et sæt impulsformer til skabelonen. b. Gør skabelonen bedre ved at fravælge afkrydsningsfeltet ved siden af farveskalaen for hver prøveimpulsform, som De ikke ønsker at medtage i den nye skabelon. c. Vælg [Calculate Template]. Lægehåndbog 307

308 d. Vælg [SHOW Match Scores] for at evaluere den nyligt indsamlede skabelon. Den tidligere procedure om dette emne beskriver, hvordan skabelonen skal evalueres. 9.4 Måling af elektrodeimpedans Elektrodeimpedans-testen giver mulighed for at teste integriteten af det implanterede elektrodesystem ved at måle impedansen af stimulerings- og højvoltselektroderne. Impedansmålinger foretages uden afgivelse af et højvoltsstød eller stimuleringsimpulser, der giver stimuleringssvar i hjertet. Enheden foretager disse målinger ved at anvende lavvolts subtærskel impulser Overvejelser i forbindelse med måling af elektrodeimpedans Registrering af måleimpulser Testimpulserne kan forårsage meget små variationer på én eller flere af EGM-kanalerne eller LECG-kanalen. Impulser afgivet under en elektrodeimpedanstest får ikke stimuleringssvar i hjertet; de påvirker heller ikke takyarytmidetektion. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under test af elektrodeimpedans. 308 Lægehåndbog

309 9.4.2 Sådan måles elektrodeimpedans 1. Vælg Tests > Lead Impedance. 2. Vælg [START Measurement]. Vent på bekræftelse af programmering og en meddelelse om, at processen er i gang. 3. Hvis nødvendigt kan testen afsluttes ved at vælge [STOP]. Elektrodeimpedansmålinger bliver ikke opdateret fra en test, der stoppes. 4. Når testen er gennemført, vises de nye målte impedansværdier for de testede polariteter. For at fastslå, om elektrodeimpedansen er blevet ændret, kan De sammenligne de målte værdier med de værdier, der rapporteres på skærmbilledet Lead Impedance Trends (elektrodeimpedanstrends), og dem, der blev målt ved tidligere opfølgninger (se patientens journal). 9.5 Udførelse af en registreringstest Registreringstesten giver mulighed for at måle R-tak-amplituden, som kan være nyttige ved vurdering af elektrodeintegritet og registreringspræstation. Registreringstesten giver mulighed for midlertidig programmering af modus og laveste frekvens, således at enheden ikke stimulerer patienten og forøger sandsynligheden for, at der forekommer registrerede hændelser. Efter at testen er påbegyndt, kan man fortsætte med at nedsætte stimuleringsfrekvensen, indtil den spontane hjerterytme er den fremherskende. Enheden måler kun amplituder på spontane hændelser Overvejelser før udførelse af en registreringstest VOO-stimuleringsmodus registreringstesten kan ikke udføres, hvis den programmerede stimuleringsmodus er VOO. Tilgængelige stimuleringsmodi De tilgængelige stimuleringsmodi under Testværdi afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. Patientens velbefindende Under en registreringstest skal stimuleringsfrekvensen reduceres gradvist for at minimere patientens symptomer i forbindelse med pludselige ændringer i hjertefrekvensen. Automatisk timeout Registreringstesten ophører automatisk efter nogle få sekunder og genopretter de programmerede indstillinger, hvis der ikke forekommer nogen spontane hændelser, og der ikke foretages nogen ændringer i stimuleringsfrekvensen. Sammenligning med registreringstrends Registreringsamplitudemålinger, der er taget under en registreringstest, kan indeholde hændelser, der er atypiske, eller som er et Lægehåndbog 309

310 resultat af fejlregistrering (f.eks. PVC er). Disse hændelser udelukkes fra de daglige automatiske registreringsamplitudemålinger, som enheden indsamler og rapporterer i registreringsamplitudetrends. På grund af denne forskel i målefunktionen, kan resultaterne fra registreringstesten være forskellige fra dem, der blev rapporteret i trenddata for registreringsamplitude. RV-registreringspolaritet De ventrikulære registreringselektroder, der er omfattet af registreringstestmålinger, afhænger af den programmerede værdi for RV-registreringspolaritet. Maks. målte værdi Den maksimale amplitudeværdi, som registreringstesten kan måle, er 20 mv. Hvis amplituden er over 20 mv, vises resultatet som >20 mv. Valg af RV-sensitivitetsværdier Justér ikke værdien for RV-sensitivitet, som er baseret på resultaterne af registreringstesten. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 177. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under registreringstest Sådan udføres en registreringstest Forsigtig: Vær forsigtig, når der vælges midlertidige stimuleringsindstillinger for pacemakerafhængige patienter. Disse patienter modtager måske ikke tilstrækkelig stimuleringssupport, medens amplitudemålingerne indhentes. 1. Interrogér enheden ved at vælge [Interrogate ]. 2. Vælg Tests > Sensing. 3. Programmér testværdiparameteren for Mode eller acceptér de viste værdier. 4. Vælg [START Measurement]. 5. Hold øje med den direkte rytmeovervågning med henblik på en spontant rytme. Hvis vedvarende stimulering stadig finder sted, skal den laveste frekvens nedsættes. 6. Hvis nødvendigt, kan man afbryde testen ved at vælge [STOP and Restore]. De midlertidige stimuleringsindstillinger for Mode og Lower Rate vender tilbage til de programmerede værdier. Efter at registreringstesten er færdig, vises måleresultaterne på testskærmen. For at sammenligne registreringstestmålingerne med de automatiske daglige registreringsamplitudemålinger skal man vælge knappen for P/R-tak-amplitudetrends [>>]. 310 Lægehåndbog

311 9.6 Testning af enhedens kondensatorer Charge/Dump-testen (opladnings-/afladning) giver mulighed for at teste kondensatorernes opladningstid, konditionere enhedens kondensatorer manuelt og aflade enhver opladning, der er tilbage på kondensatorerne. Efter at kondensatorerne er opladet, forbliver ladningen i kondensatorerne, indtil den aflades, afgives ved en kardioversions- eller defibrilleringsterapi eller får lov til at selvaflade i mindst 10 min. Opladnings-/afladningstestskærmen viser datoen, tidspunktet, opladningstiden og energiværdierne fra seneste gang, enhedens kondensatorer blev opladet til fuld energi (fra enhver startende energiværdi). Den viser også datoen og tidspunktet for den seneste kondensatorkonditionering. Bemærk: Manuel konditionering af kondensatorerne nulstiller det automatiske kondensatorkonditioneringsinterval og optimerer opladningstiden. For yderligere oplysninger om automatisk konditionering af kondensatorerne henvises til Afsnit 8.5, Optimering af opladningstid med automatisk kondensatorkonditionering, side 294. Bemærk: Takyarytmidetektion suspenderes under opladningsdelen af opladnings-/afladningstesten Sådan udføres en opladnings-/afladningstest 1. Vælg Tests > Charge/Dump. 2. For at fjerne en opladning fra kondensatorerne skal man vælge [DUMP Capacitors] og vente i ca. 20 s. 3. For at oplade kondensatorerne skal man vælge [CHARGE Capacitors]. Meddelelsen Manual operation charging (manuel opladningsfunktion) kommer til syne på Device Status-linjen. Hvis nødvendigt, kan man vælge [ABORT Test] for at afbryde testopladningen. Lægehåndbog 311

312 4. Når opladning er fuldført, kommer Charge End-symbolet (CE) til syne på markørkanal-visningen, og meddelelsen Manual operation charging (manuel opladningsfunktion) vises ikke længere på Device Status-linjen. 5. For at hente data om opladningstiden fra enheden skal man vælge [RETRIEVE Data]. 6. Evaluering af opladningstiden. For yderligere oplysninger se Afsnit A.5, Energiniveauer og typiske opladningstider, side 329. Hvis De beslutter, at opladningstiden ikke er acceptabel for patienten, skal De lade opladningen selvaflade i 10 min, hvorefter De udfører opladnings-/afladningstesten igen. a. Hvis den anden opladningstid er acceptabel, skal De overveje at reducere det automatiske kondensatorkonditioneringsinterval. b. Hvis den anden opladningstid ikke er acceptabel, skal De kontakte Deres Medtronic-repræsentant Sådan konditioneres kondensatorerne manuelt 1. Udfør en opladnings-/afladningstest. 2. Lad testladningen selvaflade i 10 min. 9.7 Induktion af en arytmi Enheden anvender flere funktioner af elektrofysiologiske studier (EP-studier), inklusive hjertestimuleringsprotokoller, der inducerer takyarytmier. De tilgængelige induktionsmetoder er T-stød, 50 Hz Burst, Fixed Burst og PES. Disse induktionsprotokoller kan anvendes til at inducere arytmier under EP-testning for at evaluere effektiviteten af takyarytmiterapier. 312 Lægehåndbog

313 9.7.1 Overvejelser i forbindelse med induktion af en arytmi Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. Telemetriforbindelse Sørg for, at der findes en telemetriforbindelse mellem enheden og programmeringsenheden før udførelse af EP-studiefunktion. Vellykket interrogering eller programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Når der anvendes trådløs telemetri, skal man kontrollere, at mindst 3 af de grønne lys på ikonet for trådløs telemetri lyser. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 3.1, Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden, side 36. Genoptagelse af detektion Takyarytmidetektion suspenderes automatisk under alle EP-studiefunktioner. Efter en manuel terapi skal detektion genoptages manuelt. Efter en induktion genoptages detektion enten automatisk eller manuelt. Efter manuelle terapier i forbindelse med EP-studie forbliver detektion suspenderet, indtil der vælges [Resume] (genoptag), eller indtil programmeringshovedet fjernes fra den implanterede enhed. Efter EP-studieinduktioner genoptages detektion automatisk med en enkelt undtagelse: Hvis [Suspend] (suspendér) er valgt, og markeringsboksen Resume at BURST (genoptag ved Burst) eller Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse) IKKE er valgt inden udførelse af induktionen, forbliver detektion suspenderet, indtil der vælges [Resume] (genoptag), eller indtil programmeringshovedet fjernes fra den implanterede enhed. Bemærk: Angivelsen SUSPENDED (suspenderet) vises kun i programmeringsenhedens statuslinje under EP-studieinduktioner, hvis [Suspend] var valgt inden udførelsen af induktionen. Afbrydelse af en induktion eller terapi Som en sikkerhedsforanstaltning viser programmeringsenheden knappen [ABORT], som kan vælges for øjeblikkeligt at afbryde en igangværende induktion eller takyarytmiterapi. En burst-induktion kan også afbrydes ved at fjerne pennen fra knappen [Press and Hold]. Når der afgives en manuel terapi, afbryder enheden automatisk enhver induktion eller automatisk terapi, der er i gang. Midlertidige parameterværdier EP-studiefunktioner anvender testværdier, der ikke ændrer enhedens programmerede parametre. Testværdierne træder i kraft, når induktionen eller terapien begynder. Efter induktionen eller terapien vender enheden tilbage til sine programmerede parameterværdier for bradykardistimulering og takyarytmiterapi. Programmeret parameterkontrol Før induktionsskærmen vises, kontrollerer systemet, at enheden er programmeret til at detektere og behandle en induceret arytmi. Hvis Lægehåndbog 313

314 detektions- eller terapifunktionerne ikke er programmeret ordentligt, kommer der en advarselsmeddelelse til syne på skærmen. Programmeringshovedets knapper Knappen Program på programmeringshovedet er deaktiveret under EP-studieinduktioner og manuelle terapier. Anvend den relevante skærmknap på programmeringsenhedens skærm til at afgive en induktion eller manuel terapi. Knappen Interrogate på programmeringshovedet er kun deaktiveret under EP-studieinduktioner. Brug knappen [Interrogate] på programmeringsenhedens skærm til at interrogere enheden, mens EP-studieinduktionsskærmen er aktiv. Seneste induktion (mm:ss) Der er en timer til rådighed for T-stød og ventrikulære 50 Hz Burst-protokoller til at spore, hvor længe der er gået siden den seneste induktion. Timeren er placeret i nederste venstre hjørne af programmeringsenhedens skærm Induktion af VF med T-stød De kan anvende T-stød-induktionen til at inducere VF. For at inducere VF afgiver enheden en serie VOO-stimuleringsimpulser for at gøre T-tak-timingen mere forudsigelig. Enheden afgiver så simultant et stød med en T-tak, den refraktære periode af hjertecyklussen. Enheden giver mulighed for a specificere karakteristika for stimuleringsimpulserne og højvoltsstødet og for at implementere en forsinkelse mellem den endelige stimuleringsimpuls og stødet. T-stød-induktionen s brugergrænseflade omfatter funktioner til at hjælpe med til at forenkle DFT-testning. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.5, Udførelse af ventrikulære defibrilleringstærskeltests, side Overvejelser i forbindelse med induktion af VF med T-Shock Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. ATP før opladning og ATP under opladning ATP før opladning og ATP under opladning deaktiveres automatisk i 30 s efter afgivelse af en T-stød-induktion. Dette forhindrer ATP-terapier i at forstyrre defibrilleringstærskel tests. Afkrydsningsfeltet Enable (aktivér). Som en sikkerhedsforanstaltning kan man ikke vælge [DELIVER T-Shock]-knappen, før man har valgt Enable afkrydsningsboksen. Efter man har afgivet et stød eller forladt T-stød-skærmbilledet, skal man vælge afkrydsningsfeltet Enable (aktivér), før afgivelse af endnu en T-stød-induktion. 314 Lægehåndbog

315 Sådan induceres VF med T-stød Figur 136. T-Shock-induktionsskærm 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg T-Shock på listen over induktioner og terapier. 3. Hvis De ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal De vælge [Suspend] (suspendér) for at undgå automatisk detektion. Bemærk: Knappen [Suspend] (suspendér) er placeret øverst på skærmen og er ikke vist i Figur Vælg afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse) for automatisk detektion og terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet er tomt for manuel terapi. Bemærk: Under en trådløs telemetrisession kan man ikke afgive en T-Shock-induktion, når der er en magnet eller et programmeringshoved over enheden og der er sat mærke i afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse). Hvis der vises en fejlmeddelelse, skal man fjerne magneten eller programmeringshovedet eller fjerne afkrydsningen ved Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse). 5. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier. 6. For at se og justere VF-detektions- og terapiparametre vælges [Adjust Permanent ] (justér permanent). 7. Vælg afkrydsningsfeltet Enable (aktivér). Lægehåndbog 315

316 8. Vælg [DELIVER T-Shock] (afgiv T-Shock). Bemærk: Hvis energien på kondensatorerne er højere end det valgte energiniveau, viser programmeringsenheden en advarsel, når man vælger [DELIVER T-Shock] (afgiv T-Shock). For at rydde denne advarsel vælges enten [DUMP] (aflad) eller [CANCEL] (annullér). 9. Om nødvendigt vælges [ABORT] (afbryd) for at afslutte induktionen eller en evt. terapi, der er i gang. 10. Vælg [Retrieve Data ] og [Print ] for at gennemse og udskrive patientdata Induktion af VF med 50 Hz Burst Du kan anvende ventrikulær 50 Hz Burst til at inducere VF. For at inducere VF afgiver 50 Hz Burst-induktionen en hurtig burst af VOO-stimuleringsimpulser til ventriklen. Man kan specificere amplituden og impulsbredden på disse impulser, men stimuleringsintervallet ligger fast på 20 ms. Når man trykker på knappen [50 Hz BURST Press and Hold] på programmeringsskærmen og holder den nede, fortsætter enheden med at afgive induktionen (indtil et maks. på 10 s). Den ventrikulære 50 Hz Burst brugergrænseflade omfatter funktioner til at hjælpe med til at forenkle DFT-testning. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.5, Udførelse af ventrikulære defibrilleringstærskeltests, side Overvejelser i forbindelse med induktion af VF med 50 Hz Burst Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. ATP før opladning og ATP under opladning ATP før opladning og ATP under opladning deaktiveres automatisk i 30 s efter afgivelse af en 50 Hz induktion. Dette forhindrer ATP-terapier i at forstyrre defibrilleringstærskeltests. 316 Lægehåndbog

317 Sådan afgives en ventrikulær 50 Hz Burst-induktion Figur 137. Ventrikulær 50 Hz Burst-induktionsskærm 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg 50 Hz Burst fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis De ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal De vælge [Suspend] (suspendér) for at undgå automatisk detektion. Bemærk: Knappen [Suspend] (suspendér) er placeret øverst på skærmen og er ikke vist i Figur Vælg afkrydsningsfeltet Resume at BURST (genoptag ved Burst) for automatisk detektion og terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet er tomt for manuel terapi. 5. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier. 6. For at se og justere VF-detektions- og terapiparametre vælges [Adjust Permanent ] (justér permanent). 7. Tryk på [50 Hz BURST Press and Hold] og hold den nede. Slip knappen for at afslutte induktionen. 8. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] (annullér) for at afslutte en terapi, der er i gang. 9. Vælg [Retrieve Data ] og [Print ] for at gennemse og udskrive patientdata. Lægehåndbog 317

318 9.7.4 Induktion af VT med Fixed Burst Man kan anvende Fixed Burst-induktionerne til at inducere VT. For at inducere ventrikulære takyarytmier afgiver Fixed Burst-induktionen et sæt asynkrone VOO-stimuleringsimpulser med et ensartet, valgbart interval til ventriklen. Man kan også specificere amplituden og impulsbredden på impulserne. Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer Sådan afgives en induktion med Fixed Burst Figur 138. Skærm for Fixed Burst-induktion 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg Fixed Burst fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis De ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal De vælge [Suspend] (suspendér) for at undgå automatisk detektion. Bemærk: Knappen [Suspend] (suspendér) er placeret øverst på skærmen og er ikke vist i Figur Vælg afkrydsningsfeltet Resume at BURST (genoptag ved Burst) for automatisk detektion og terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet er tomt for manuel terapi. 5. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier. 318 Lægehåndbog

319 6. Tryk på [Fixed BURST Press and Hold] og hold den nede. Slip knappen for at afslutte induktionen. 7. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] (annullér) for at afslutte en terapi, der er i gang Induktion af VT med Programmed Electrical Stimulation (programmeret elektrisk stimulering) Man kan anvende programmeret elektrisk stimulering (PES) til at inducere VT. For at inducere ventrikulære takykardier afgiver PES et valgbart antal stimuleringsimpulser ved S1S1-intervallet og afgiver dernæst op til 3 asynkrone stimuleringsimpulser ved S1S2-, S2S3- og S3S4-intervaller. Man kan specificere amplituden, impulsbredden og stimuleringsintervallerne til induktionen. Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer Sådan afgives en PES-induktion Figur 139. PES-induktionsskærm 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg PES fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis De ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal De vælge [Suspend] (suspendér) for at undgå automatisk detektion. Bemærk: Knappen [Suspend] (suspendér) er placeret øverst på skærmen og er ikke vist i Figur 139. Lægehåndbog 319

320 4. Vælg afkrydsningsfeltet Resume at DELIVER (genoptag ved afgivelse) for automatisk detektion og terapi, eller sørg for, at afkrydsningsfeltet er tomt for manuel terapi. 5. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier. 6. Vælg [DELIVER PES]. 7. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] (annullér) for at afslutte en terapi, der er i gang. 9.8 Afgivelse af manuel terapi Manuelle terapier er takyarytmiterapier, som startes fra programmeringsenheden. Under EP-testning kan man anvende manuelle terapier til at give backupterapi. Ved kontrolbesøg kan manuelle terapier være nyttige til at vurdere terapiens virkning og foretage evt. nødvendige justeringer som en del af kronisk pleje. De tilgængelige manuelle terapier er defibrillering, kardioversion, Ramp, Burst og Ramp Overvejelser Advarsel: Kontrollér patienten omhyggeligt, når der afgives en manuel terapi. Sørg for at have en ekstern defibrillator i nærheden klar til øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige takyarytmier under test af enheden. Afbrydelse af en induktion eller terapi Som en sikkerhedsforanstaltning kan man vælge knappen [ABORT], der er vist på programmeringsenheden, til øjeblikkeligt at afslutte enhver induktion, manuel eller automatisk terapi, der er i gang. Når en manuel terapi afgives, afbryder enheden automatisk enhver induktion eller automatisk terapi, der allerede er i gang. Detektion suspenderet under manuel terapi Takyarytmidetektion suspenderes automatisk, når der afgives en manuel terapi. Detektion forbliver suspenderet, indtil man vælger [RESUME], eller telemetrisessionen mellem programmeringsenheden og enheden afsluttes. Programmeringshovedets knapper Knappen Program på programmeringshovedet er deaktiveret under manuelle terapier. Anvend den relevante skærmknap [DELIVER] til afgivelse af en manuel terapi. Telemetri Sørg for, at der findes en telemetriforbindelse mellem enheden og programmeringsenheden før udførelse af manuel terapi. Vellykket interrogering eller programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. 320 Lægehåndbog

321 Når der anvendes trådløs telemetri, skal man kontrollere, at mindst 3 af de grønne lys på ikonet for trådløs telemetri lyser. For yderligere oplysninger henvises der til Afsnit 3.1. Bemærk: Telemetriforbindelsen kan gå tabt under opladningsperioden til en højvoltsterapi på grund af elektrisk støj. Telemetri genoptages, når opladningen er færdig. Midlertidige parameterværdier De manuelle terapifunktioner anvender midlertidige værdier, der ikke ændrer enhedens programmerede parametre. De midlertidige værdier træder i kraft, når den manuelle terapi begynder. Efter den manuelle terapi vender enheden tilbage til sine programmerede parameterværdier for bradykardistimulering og takyarytmiterapi Sådan afgives en manuel terapi 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg den ønskede manuelle terapi fra listen over induktioner og terapier. 3. Acceptér de aktuelle testværdier, eller vælg nye testværdier. 4. Vælg [DELIVER]. 5. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] (annullér) for at afslutte den manuelle terapi Sådan fungerer manuelle terapier Generelt virker hver manuel terapi med en tilsvarende automatisk terapi på samme måde som sin automatiske modpart. Antitakykardi-stimuleringsterapier Manuelle ventrikulære ATP-terapier afgiver én sekvens af den valgte terapi. For information om hvordan ventrikulære Ramp-, Burst- og Ramp+ terapier virker, henvises til Afsnit 8.2, Behandling af VT- og FVT-episoder med antitakykardi-stimuleringsterapier, side 269. Lægehåndbog 321

322 Defibrillering Manuel defibrilleringsterapi oplader enhedens kondensatorer og afgiver et bifasisk stød, som synkroniseres med en registreret R-tak, hvis muligt. Enheden bekræfter ikke tilstedeværelsen af VF før afgivelse af stødet. For yderligere oplysninger om defibrillering se Afsnit 8.1, Behandling af episoder, der er detekteret som VF, side 256. Ventrikulær kardioversion Manuel ventrikulær kardioversionsterapi oplader kondensatorerne og forsøger at synkronisere stødet med en ventrikulær registreret hændelse, der er uden for den refraktære periode. Hvis enheden ikke kan synkronisere terapien, afbryder den terapien. For yderligere oplysninger se Afsnit 8.3, Behandling af VT og FVT med ventrikulær kardioversion, side Lægehåndbog

323 A Hurtige opslag A.1 Fysiske egenskaber Tabel 9. Fysiske egenskaber Volumen a 38 cm 3 Vægt 73 g H x B x D 64 mm x 51 mm x 15 mm Kapslens overfladeareal 59 cm 2 Røntgenfast ID PUG Materialer i kontakt med humant væv b Titan, polyuretan og silikonegummi Batteri Litium-sølv-vanadiumoxid a Volumen uden tilslutning til konnektorhullerne. b Disse materialer er blevet testet med et godt resultat for evnen til at undgå biologisk inkompatibilitet. Enheden fremkalder ikke en skadelig temperatur i det omgivende væv under normal funktion. Figur 140. Konnektor og suturhuller 1 DF4-LLHH konnektorport; RV, RV (HVB), SVC (HVX) 2 Enhedens Active Can-elektrode, Can (HVA) 3 Suturhuller Lægehåndbog 323

324 A.2 Elektriske specifikationer Tabel 10. Batteriegenskaber Fabrikant Medtronic Energy and Component Center Model Kemisk sammensætning Litium-sølv-vanadiumoxid Nominel spænding 3,2 V Gennemsnitlig kapacitet til RRT 1,0 Ah Minimum kapacitet efter RRT 0,1 Ah Tabel 11. Den maksimale ICD-outputspænding under afgivelse af højvoltsstød Programmeret/afgivet energi Maksimal spænding for første impulsfase Maksimal spænding for anden impulsfase Minimum: 0,4 J (± 0,25 J) 77 V (±16%) 39 V (±30%) Middel: 18 J (± 20%) 520 V (±10%) 260 V (±25%) Maksimum: 35 J (± 20%) 722 V (±10%) 361 V (±25%) A.2.1 Output-impulsformer Figur 141. Formen på typiske output-impulsformer 1 Stimulerende impulsform 2 Monofasisk højvolts impulsform (kun T-stød induktioner) 3 Bifasisk højvolts impulsform A.2.2 Målemetoder Vigtige parametre som f.eks. impulsbredde, impulsamplitude og sensitivitet måles på fabrikken ved standardforhold på 37 C, 60 min -1, 3,5 V, 0,4 ms, nominel sensitivitet, på 3 belastningsniveauer i overensstemmelse med EN Pulse duration (impulsbredde) Impulsbredde måles ved 1/3 spidsspændingsniveauer i overensstemmelse med standarden EN Lægehåndbog

325 Figur 142. Måling af impulsbredde ms 1 Maks. amplitude 2 1/3 maks. amplitude V 3 Impulsbredde Amplitude Impulsamplituden beregnes iht. standarden EN Lægehåndbog 325

326 Figur 143. Måling af impulsamplitude D ms F A = F D Sensitivity (sensitivitet) Den atrielle og ventrikulære sensitivitet er defineret som spændingsamplituden af et standard EN testsignal, der netop er tilstrækkeligt til at blive registreret af enheden. Figur 144. Sensivitetsmåling 15 ms 2 ms 1 Amplitude 326 Lægehåndbog

327 Bemærkninger: Når stimulerings- og registreringsparametrene måles med stimuleringssystemsanalysatorer, kan der observeres betydelige afvigelser i forhold til de specifikationer, der er angivet i nærværende håndbog, da de målemetoder, der anvendes af sådanne systemer, kan være forskellige fra dem, der tidligere er beskrevet. Elektrodeimpedansens måleresultater kan være forvrænget af elektrokardiogram-overvågningsudstyr. Common-mode undertrykkelsesforhold Common-mode undertrykkelsesforhold (CMRR) for frekvenserne 16,6 Hz, 50 Hz og 60 Hz er mindst: 100 (40 db). Beregningerne af CMRR blev udført på baggrund af målinger, der er foretaget med injektion af sinuskurven direkte i enheden. CMRR for enheden og elektrodesystemet sammen afhænger af en række faktorer såsom placering af elektroderne eller af elektrodeafstanden og kan være lavere end enhedens CMRR. A.2.3 Temperaturrelaterede variationer Den grundlæggende frekvens, testimpulsfrekvensen, impulsbredden og impulsamplituden forbliver inden for de forventede tolerancer, når enhedens temperatur er mellem 22 C og 45 C. Sensitivitet ved nominelle forhold som målt ved 37 C kan variere så meget som ±1% pr. C fra 22 C til 45 C. A.3 Udskiftningsindikatorer Batterispænding og meddelelser om udskiftningsstatus fremgår af programmeringsenhedens skærm og de udprintede rapporter. Det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT=Recommended Replacement Time, ) og forholdene vedrørende slut på levetid (End of Service=EOS) er anført i Tabel 12. Tabel 12. Udskiftningsindikatorer Anbefalet udskiftningstidspunkt (Recommended Replacement Time=RRT) Slut på levetid (End of Service=EOS) 2,63 V ved 3 på hinanden følgende daglige automatiske målinger 3 måneder efter anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) RRT dato Programmeringsenheden viser datoen, hvor batteriet nåede RRT på skærmbillederne for Quick Look II (Hurtigt overblik) og Battery and Lead Measurements (Batteri- og elektrodemålinger). Udskift ved EOS Hvis programmeringsenheden viser, at enheden har nået EOS, skal enheden straks udskiftes. Lægehåndbog 327

328 Forlænget levetid Den forlængede driftsperiode (PSP) er tiden mellem RRT og EOS. PSP er defineret som 3 måneder under følgende forudsætninger: 100% VVI-stimulering ved 60 min -1, 2,5 V RV-stimuleringsamplitude; 0,4 ms impulsbredde, 600 Ω stimuleringsbelastning og 6 opladninger til maksimal energi. EOS vises muligvis før udgangen af 3 måneder, hvis enheden overskrider disse betingelser. A.4 Forventet levetid Den forventede levetid i år for enheden vises i Tabel 13. Dataene er baseret på stimuleringsoutput, der er programmeret til den angivne amplitude og 0,4 ms impulsbredde og 60 min -1 stimuleringsfrekvens. Skøn over forventet levetid forudsætter standardindstilling for automatisk kondensatorkonditionering. Som en retningslinie nedsætter hver fuld energiopladning den forventede levetid med ca. 40 dage. Enhedens levetid påvirkes af de programmerede indstillinger for visse funktioner såsom præarytmi EGM-lagring. Følgende estimater for levetid er baseret på data vedrørende acceleret batteriafladning og modellering af enheden som angivet. Disse værdier skal ikke fortolkes som nøjagtige tal. Tabel 13. Forventet levetid i år Stimulering i procent Maks. energiopladningsfrekvens a Præarytmi EGM-lagring b 500 Ω stimuleringsimpedans 600 Ω stimuleringsimpedans 900 Ω stimuleringsimpedans 2,5 V 3,5 V 2,5 V 3,5 V 2,5 V 3,5 V VVI, 0% Halvårligt Off 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 Kvartalsvis Off 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 Halvårligt On 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8 Kvartalsvis On 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 VVI, 15% VVI, 50% Halvårligt Off 8,8 8,6 8,8 8,6 8,9 8,8 Kvartalsvis Off 7,8 7,6 7,8 7,6 7,8 7,7 Halvårligt On 8,6 8,4 8,6 8,5 8,7 8,6 Kvartalsvis On 7,6 7,4 7,6 7,5 7,7 7,6 Halvårligt Off 8,4 7,7 8,4 7,9 8,6 8,2 Kvartalsvis Off 7,4 6,9 7,5 7,1 7,6 7,3 Halvårligt On 8,2 7,6 8,3 7,7 8,4 8,0 Kvartalsvis On 7,3 6,8 7,3 6,9 7,5 7,2 328 Lægehåndbog

329 Tabel 13. Forventet levetid i år (fortsat) Stimulering i procent VVI, 100% Maks. energiopladningsfrekvens a Præarytmi EGM-lagring b 500 Ω stimuleringsimpedans 600 Ω stimuleringsimpedans 900 Ω stimuleringsimpedans 2,5 V 3,5 V 2,5 V 3,5 V 2,5 V 3,5 V Halvårligt Off 7,8 6,8 8,0 7,0 8,3 7,5 Kvartalsvis Off 7,0 6,1 7,1 6,3 7,4 6,8 Halvårligt On 7,6 6,6 7,8 6,9 8,1 7,4 Kvartalsvis On 6,8 6,0 7,0 6,2 7,2 6,6 a Den maksimale energiopladningsfrekvens kan omfatte terapeutiske stød ved maksimal energi eller kondensatorkonditionering. Yderligere opladninger til fuld energi på grund af terapistød, enhedstestning eller kondensatorkonditionering nedsætter levetiden med ca. 40 dage (0,11 år). b De data, der er givet til programmering af præarytmi EGM-lagring til aktiveret, er baseret på en 6-måneders periode (to 3-måneders opfølgningsintervaller) over enhedens levetid. Yderligere brug af præarytmi-egmlagring nedsætter den forventede levetid med ca. 26% eller 3,2 måneder pr. år. Bemærk: Disse prognoser er baseret på typisk lagertid før ibrugtagning. Hvis der forudsættes det værste tilfælde for lagertid før brug (18 måneder), nedsættes levetiden med ca. 5,5%. A.5 Energiniveauer og typiske opladningstider Lagret energi er altid større end den afgivne energi. Lagret energi stammer fra den maksimale kondensatoropladning. Der henvises til Tabel 14 for en sammenligning af de programmerede energiniveauer, der blev afgivet af enheden, og de energiniveauer, der var lagret i kondensatorerne forud for afgivelsen. Opladningstiderne i forbindelse med afgivet og lagret energi er også til rådighed. Tabel 14. Programmerede/afgivne og lagrede energiniveauer med opladningstider Energy (energi) Energi Programmeret/afgivet Oplad- a Lagret b ningstid c Programmeret/afgivet Oplad- a Lagret b ningstid c 35 J 39 J 7,7 s 9 J 10 J 2,0 s 32 J 36 J 7,0 s 8 J 9,1 J 1,8 s 30 J 34 J 6,6 s 7 J 8,1 J 1,5 s 28 J 32 J 6,2 s 6 J 6,9 J 1,3 s 26 J 29 J 5,7 s 5 J 5,7 J 1,1 s 25 J 28 J 5,5 s 4 J 4,6 J 0,9 s 24 J 27 J 5,3 s 3 J 3,5 J 0,7 s 22 J 25 J 4,8 s 2 J 2,3 J 0,4 s 20 J 23 J 4,4 s 1,8 J 2,1 J 0,4 s 18 J 20 J 4,0 s 1,6 J 1,9 J 0,4 s Lægehåndbog 329

330 Tabel 14. Programmerede/afgivne og lagrede energiniveauer med opladningstider (fortsat) Energy (energi) Energi Programmeret/afgivet Oplad- a Lagret b ningstid c Programmeret/afgivet Oplad- a Lagret b ningstid c 16 J 18 J 3,5 s 1,4 J 1,7 J 0,3 s 15 J 17 J 3,3 s 1,2 J 1,5 J 0,3 s 14 J 16 J 3,1 s 1,0 J 1,2 J 0,2 s 13 J 15 J 2,9 s 0,8 J 0,9 J 0,2 s 12 J 14 J 2,6 s 0,6 J 0,7 J 0,1 s 11 J 13 J 2,4 s 0,4 J 0,5 J 0,1 s 10 J 11 J 2,2 s a Energi afgivet ved konnektorblok i en belastning på 75 Ω. b Energi lagret på kondensatoren ved afslutningen af ladningen. c Typisk opladningstid ved start på levetid (BOS) med fuldt konditionerede kondensatorer afrundet til den nærmeste tiendedel af et sekund. Den seneste opladningstid for kondensatoren vises på programmeringsenhedens skærm og på de udprintede rapporter. Der henvises til Tabel 15 med henblik på typiske værdier for opladningstid ved BOS og RRT. Man kan evaluere opladningstiden ved hjælp af opladnings-/afladningstesten. Tabel 15. Typiske opladningstider til maksimal energi med fuldt konditionerede kondensatorer Ved start på levetid (Beginning of Service - BOS) Ved anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) 7,7 s 9,4 s A.6 Magnetpålæggelse Når en magnet placeres tæt ved enheden, suspenderes takyarytmideketion, og der afgives ingen takyarytmiterapier. Alarmtoner høres, hvis dette er programmeret. Enheden ignorerer magneten i programmeringsenhedens hoved, når telemetrikommunikation er etableret gennem programmeringenhedens hoved. A.7 Lagrede data og diagnostik Tabel 16. Lagring af arytmiepisodedata Episodetype Treated VT/VF episode log (behandlet VT/VF-episodelog) Behandlet VT/VF-episode EGM, markører, intervaller og Wavelet Kapacitet 100 registreringer 21,25 min 330 Lægehåndbog

331 Tabel 16. Lagring af arytmiepisodedata (fortsat) Episodetype Monitored VT episode log (overvåget VT-episodelog) Monitored VT episode EGM, markers, and intervals (overvåget VT-episode EGM, markører og intervaller) Non-sustained VT episode log (ikke-vedvarende VT-episodelog) Non-sustained VT episode EGM, markers, and intervals (ikke-vedvarende VT-episode EGM, markører og intervaller) SVT episode log (SVT-episodelog) SVT episode EGM, markers, and intervals (SVT-episode EGM, markører og intervaller) Patient activated episode log (Patientaktiveret episodelog) Intervaldata for flashbackhukommelse før hver af følgende hændelser: Interrogation (interrogering) VT Episode (VT-episode) VF Episode (VF-episode) Kapacitet 15 registreringer 2,5 min 15 registreringer 2 min 25 registreringer 2,5 min 50 registreringer 2000 hændelser (kun V-hændelser) Tabel 17. VT/VF-episodetællere VT/VF-episodetællerne opretholdes for den aktuelle opfølgningssession og den forudgående opfølgningssession. Tællinger af hver VT/VF-episodetype VF FVT VT Monitored VT (overvåget VT) VT-NS (>4 beats) (VT-NS (>4 slag)) PVC Runs (2 4 beats) (PVC-serier (2 4 slag)) PVC Singles (enkelte PVC er) Runs of VRS Paces (serier af VRS-stimuleringer) Single VRS Paces (enkelte VRS-stimuleringer) Tællinger af hver SVT-episodetype (VT/VF-terapi tilbageholdt) Wavelet V. Stability (V.-stabilitet) Onset (start) Lægehåndbog 331

332 Tabel 18. VT/VF-terapitællere VT/VF-terapitællerne opretholdes for den aktuelle opfølgningssession og den forudgående opfølgningssession. VT/VF-terapioversigtstællere Pace-terminated (stimuleringsafsluttet) VT/VF-terapieffektivitetstællere Shock-terminated (stødafsluttet) Total VT/VF Shocks (totalt antal VT/VF-stød) Aborted Charges (afbrudte opladninger) For VF Rx1 Rx6 og ATP during/before charging (under/før opladning): Delivered (afgivet) Successful (vellykket) For FVT Rx1 Rx6: Delivered (afgivet) Successful (vellykket) Accelerated (accelereret) For VT Rx1 Rx6: Delivered (afgivet) Successful (vellykket) Accelerated (accelereret) 332 Lægehåndbog

333 Tabel 19. Batteri- og elektrodemålingsdata Enheden overvåger automatisk og kontinuerligt batteri- og elektrodestatus gennem hele enhedens levetid. De kan udskrive og se følgende data: Battery Voltage (batterispænding) Last Capacitor Formation (seneste kondensatorkonditionering) Charge Time (opladningstid) Energi Last Charge (seneste opladning) Charge Time (opladningstid) Energi Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) Short V-V Intervals (korte V-V-intervaller) Elektrodeimpedans RV Pacing (RV-stimulering) RV Defib (RV-defibrillering) SVC Defib (SVC-defibrillering) Sensing (registrering) R-Wave Amplitude (R-tak amplitude) Last High-Voltage Therapy (seneste højvoltsterapi) Measured Impedance (målt impedans) Delivered Energy (afgivet energi) Waveform (kurve) Pathway (strømbane) Tabel 20. Elektrodeydelses-trenddata I 14 dage lagrer enheden daglige målinger. Efter 14 dage komprimerer enheden data for hver hele uge i et ugentligt segment i op til 80 uger. Efter 82 uger opretholdes data på en først indsamlet, først slettet basis. RV Pacing Impedance (RV-stimuleringsimpedans) Defib Impedance (defibrilleringsimpedans) RV SVC Stimuleringstærskel RV P/R Wave Amplitude (P/R-tak amplitude) R-Wave Amplitude (R-tak amplitude) Lægehåndbog 333

334 Tabel 21. Cardiac Compass trenddata Cardiac Compass-trenddata er kun tilgængelige i udskrevet form. Rapporten viser op til 14 måneders langsigtede kliniske trends. Hver rapport indeholder følgende oplysninger: Programming, interrogation, and remote session events with date and event annotations (programmerings-, interrogerings- og fjernsessionshændelser med dato og hændelsesangivelser) One or more shocks per day (ét eller flere stød pr. dag) Treated VT/VF episodes per day (behandlede VT/VF-episoder pr. dag) Ventricular rate during VT/VF (ventrikulær frekvens under VT/VF) Non-sustained VT episodes per day (ikke-vedvarende VT-episoder pr. dag) Percent pacing per day (procentstimulering pr. dag) Average ventricular rate (day and night rates) (gennemsnitlig ventrikulær frekvens (dag og nat frekvenser)) Patient activity (patientaktivitet) Heart rate variability (variationer i hjertefrekvens) OptiVol-væskeindeks Thorakal impedans Tabel 22. Heart Failure Management-rapportdata Heart Failure Management-rapport er kun tilgængelig i udskrevet form. Rapporten viser op til 14 måneders langsigtede trends i hjertefrekvenser, arytmier og væskeophobningsindikatorer. Hver rapport indeholder følgende oplysninger: Programming, interrogation, and remote session events with date and event annotations (programmerings-, interrogerings- og fjernsessionshændelser med dato og hændelsesangivelser) OptiVol-væskeindeks Thorakal impedans One or more shocks per day (ét eller flere stød pr. dag) Treated VT/VF episodes per day (behandlede VT/VF-episoder pr. dag) Patient activity (patientaktivitet) Average ventricular rate (gennemsnitlig ventrikulær frekvens) Heart rate variability (variationer i hjertefrekvens) Percent pacing per day (procentstimulering pr. dag) 334 Lægehåndbog

335 Tabel 23. Rapport over frekvenshistogramdata Frekvenshistogramdata er kun tilgængelig i udskrevet form. Rapporten viser fordelingen af ventrikulære frekvenser, der er registreret siden seneste patientsession og i perioden før den seneste session. Histogrammerne viser den procent af den VP samlede tid, hvori der blev stimuleret eller registreret i forbindelse med følgende typer af hændelser: VS Histogrammerne viser frekvensfordelingen af stimulerede og registrerede hændelser for følgende tilstand: Ventricular rate (ventrikulær frekvens) Tabel 24. Medtronic CareAlert hændelsesdata Enhedens og monitorens alarmer kan udløse Medtronic CareAlert-meddelelser. Hver CareAlertlogregistrering indeholder følgende oplysninger: Dato, hvor hændelsen forekom første gang (siden seneste interrogering) Beskrivelse af den hændelse, der aktiverede Medtronic CareAlert-meddelelsen Programmeret tærskel for Medtronic CareAlert-meddelelse, hvis relevant Lægehåndbog 335

336 B Enhedens parametre B.1 Nødindstillinger Tabel 25. Nødindstillinger og standardværdier Parameter Valgbare værdier Defibrillering Energy (energi) 0,4; 0,6 1,8; 2; 3 16; 18; 20; 22; 24; 25; 26; 28; 30; 32; 35 J Pathway (strømbane) a B>AX Kardioversion Energy (energi) 0,4; 0,6 1,8; 2; 3 16; 18; 20; 22; 24; 25; 26; 28; 30; 32; 35 J Pathway (strømbane) a B>AX Fixed Burst Interval 100; ms RV Amplitude 8 V RV Pulse Width (RV-impulsbredde) 1,5 ms VVI-stimulering Pacing Mode (stimuleringsmodus) VVI Lower Rate (laveste frekvens) 70 min -1 RV Amplitude b 6 V RV Pulse Width (RV-impulsbredde) b 1,5 ms V. Blank Post VP 240 ms Rate Hysteresis (frekvenshysterese) Off V. Rate Stabilization (ventrikulær frekvensstabilisering) Off a Hvis parameteren Active Can/SVC Coil er indstillet til Can Off, anvendes HVA (Can)-polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Hvis parameteren Active Can/SVC Coil er indstillet til SVC Off, anvendes HVX (SVC)-polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. b Hvis den programmerede RV amplitude er 8 V, afgives VVI-stimulering ved 8 V med en impulsbredde på 1,2 ms. 336 Lægehåndbog

337 B.2 Parametre for takyarytmidetektion Tabel 26. Parametre for takyarytmidetektion Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil ms ms VF Detection (VF-detektion) On ; OFF OFF On VF-interval (Rate) (frekvens) 240; ms 320 a VF Initial Beats to Detect (VF-slag før detektion) VF Beats to Redetect (VF-slag før redetektion) FVT Detection (FVT-detektion) 12/16; 18/24 ; 24/32; 30/40; 45/60; 18/24 18/24 60/80; 75/100; 90/120; 105/140; 120/160 6/8; 9/12; 12/16 ; 18/24; 21/28; 12/16 12/16 24/32; 27/36; 30/40 OFF ; via VF; via VT OFF OFF ms ms ms FVT-interval (Rate) (frekvens) 200; ms a VT Detection (VT-detektion) On; OFF OFF OFF VT-Interval (Rate) (frekvens) 280; ms 360 ms 400 ms a VT Initial Beats to Detect 12; 16 52; 76; (VT-slag før detektion) VT Beats to Redetect 4; 8; (VT-slag før redetektion) VT Monitor Monitor ; Off Off Off VT Monitor Interval (Rate) 280; ms 450 ms 450 ms (VT-monitorinterval (frekvens)) Overvågede VT-slag før 16; 20 56; 80; 110; detektion Wavelet Wavelet Off; On ; Monitor Off b Off Match Threshold (matchtærskel) 40; % 70% 70% Auto Collection (automatisk On ; Off On Off indsamling) SVT V. Limit (SVT V. 240; grænse) a Stability (Stabilitet) a Off ; 30; ms Off Off Onset (start) Onset (start) Off ; On; Monitor Off Off Lægehåndbog 337

338 Tabel 26. Parametre for takyarytmidetektion (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Onset Percent (startprocent) 72; 75; 78; 81 ; 84; 88; 91; 94; 97% 81% 81% High Rate Timeout (høj frekvens timeout) High Rate Timeout Off ; 0,5; 1 5; 6; 7; 8 20; 22; Off Off 24; 26; 28; 30 min High Rate Timeout Therapy Zone Appropriate (passende (High Rate Timeout- zone) ; Skip to VF Therapy (gå terapi) videre til VF-terapi) RV Sensitivity (RV-sensitivitet) 0,15; 0,30 ; 0,45; 0,60; 0,90; c,d 1,20 mv Zone Appropriate Zone Appropriate 0,3 mv 0,3 mv a De målte intervaller nedrundes til et multiplum af 10 ms (f.eks. bliver 457 ms til 450 ms). Enheden bruger denne afkortede intervalværdi, når den anvender de programmerede kriterier og beregner intervalgennemsnit. b Enheden leveres med Wavelet deaktiveret. Men når VT-detektion bliver indstillet til On (aktiveret), indstilles Wavelet også til On (aktiveret). c Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. d Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres til minimum (den mest sensitive) indstillingen på 0,15 mv. Når følsomheden over for moduleret interferens afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standarden EN :2008, paragraf , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til minimumsværdien på 0,15 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 0,3 mv eller højere. B.3 Parametre til ventrikulær takyarytmiterapi Tabel 27. Parametre til ventrikulær takyarytmiterapi Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil VF-terapiparametre VF Therapy Status On, Off On On (VF-terapistatus) Energy (energi) a 0,4; 0,6 1,8; 2; 3 16; 18; 20; 22; 35 J 35 J 24; 25; 26; 28; 30; 32; 35 J Pathway (strømbane) b AX>B, B>AX Rx1 Rx4: B>AX Rx5 Rx6: AX>B B>AX B>AX 338 Lægehåndbog

339 Tabel 27. Parametre til ventrikulær takyarytmiterapi (fortsat) Parameter ATP Deliver ATP if last 8 R-R >= (Afgivelse af ATP, hvis seneste 8 R-R >=) Therapy Type (terapitype) ChargeSaver (ladningsbesparelse) Switch when number of consecutive ATP successes equals (Skift, når antallet af på hinanden følgende ATP-succeser er lig med) Smart Mode (Smartmodus) VT/FVT-terapiparametre VT Therapy Status (VT-terapistatus) FVT Therapy Status (FVT-terapistatus) Therapy Type (terapitype) Programmérbare værdier Off; During Charging (under opladning) ; Before Charging (før opladning) Fabriksindstillet During Charging (under opladning) Nulstil 200; ms 240 ms 240 ms Off Burst, Ramp, Ramp+ Burst Burst On, Off On On 1 ; 2; 3; 4; 6; 8; On, Off On On On; Off Off Off On; Off Off Off CV, Burst, Ramp, Ramp+ Rx1: Burst Rx2 Rx6: CV Energy (energi) 0,4; 0,6 1,8; 2; 3 16; 18; 20; 22; 24; 25; 26; 28; 30; 32; 35 J VT Rx1 Rx2: 20 J VT Rx3 Rx6: 35 J FVT Rx1 Rx6: 35 J Pathway (strømbane) b AX>B, B>AX Rx1 Rx4: B>AX Rx5 Rx6: AX>B Lægehåndbog 339

340 Tabel 27. Parametre til ventrikulær takyarytmiterapi (fortsat) Parameter Burst-terapiparametre Initial # Pulses (indledende antal impulser) Programmérbare værdier Fabriksindstillet 1; VF Rx1: 8 Others (andre): R-S1 Interval=(%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88 ; 91; 94; 97% Interval Dec (intervalformindskelse) # Sequences (antal sekvenser) VF Rx1: 88% Others (andre): 0; ms VF Rx1: 10 ms Others (andre): 1; 2 10 VT Therapies (VT-terapier): 3 FVT Therapies (FVT-terapier): 1 VF Rx1: 1 Others (andre): On; Off VF Rx1: On Smart Mode (Smartmodus) c Others (andre): Ramp-terapiparametre Initial # Pulses (indledende 1; antal impulser) R-S1 Interval=(%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91 ; 94; 97% Interval Dec (intervalformindskelse) 0; ms # Sequences (antal sekvenser) 1; 2 10 VT Therapies (VT-terapier): 3 FVT Therapies (FVT-terapier): 1 Nulstil Smart Mode (Smartmodus) On; Off c Ramp+-terapiparametre Initial # Pulses (indledende 1; 2; 3 15 antal impulser) R-S1 Interval=(%RR) 50; 53; 56; 59; 63; ; 88; 91; 94; 97% S1S2(Ramp+)=(%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66; 69 84; 88; 91; 94; 97% S2SN(Ramp+)=(%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97% # Sequences (antal sekvenser) 1; 2 10 VT Therapies (VT-terapier): 3 FVT Therapies (FVT-terapier): Lægehåndbog

341 Tabel 27. Parametre til ventrikulær takyarytmiterapi (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Smart Mode (Smartmodus) On; Off c Delte indstillinger V-V Minimum ATP Interval 150; ms 200 ms 200 ms V. Amplitude 1; 2 6; 8 V 8 V 8 V V. Pulse Width (V. 0,1; 0,2 1,5 ms 1,5 ms 1,5 ms impulsbredde) V. Pace Blanking (V. 150; ms 240 ms 240 ms blankingperiode efter stimulering) Active Can/SVC Coil Can+SVC On ; Can Off; SVC Off Can+SVC On Can+SVC On (Active Can/SVCdefibrilleringselektrode) Progressive Episode On; Off Off Off Therapies (progressive episodeterapier) Auto kondensatorkonditionering Minimum Auto Cap Formation Interval (Min. automatisk kondensatorkonditioneringsinterval) Auto ; 1; 2 6 måneder Auto Auto a Til automatisk terapi 3, 4, 5, eller 6 skal energien være mindst 10 J. b Hvis parameteren Active Can/SVC Coil er indstillet til Can Off, anvendes HVA (Can)-polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Hvis parameteren Active Can/SVC Coil er indstillet til SVC Off, anvendes HVX (SVC)-polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. c Smart Mode (Smart-modus) er kun tilgængelig for Rx1 Rx4. d Active Can/SVC Coil-parameteren er relevant for alle automatiske, manuelle og nød-højvoltsterapier. Den er også relevant for T-stødinduktioner. Lægehåndbog 341

342 B.4 Stimuleringsparametre Tabel 28. Modi, frekvenser og intervaller Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Mode (modus) VVIR; VVI ; VOO; OVO VVI VVI Lower Rate (laveste frekvens) 30; 35; 40 60; 70; min min min -1 a (±2 min -1 ) a De tilsvarende laveste frekvensintervaller kan beregnes som følger: Laveste frekvensinterval (ms) = /laveste frekvens. Tabel 29. RV-parametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil a Når der testes i overensstemmelse med CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og den programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). c Med en 40 ms sinus 2 kurve. Når der anvendes CENELEC-impulsform, vil den anslåede tærskelværdi for registrering være 1,5 gange den anslåede sinus 2 registreringstærskel. d Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. Tabel 30. RV Capture Management-parametre (håndtering af RV-stimuleringssvar) Parameter RV Capture Management (håndtering af RV-stimuleringssvar) RV Amplitude Safety Margin (Sikkerhedsmargin for RV-amplitude) Programmérbare værdier Adaptive (Kan tilpasses) Off ; Monitor; ms ms RV Amplitude a 0,5; 0,75 3,5 5; 5,5; 6; 8 V 3,5 V 6 V RV Pulse Width 0,03; 0,06; 0,1; 0,2; 0,3; 0,4 1,5 0,4 ms 1,5 (RV-impulsbredde) b RV Sensitivity (RV-sensitivitet) 0,15 mv (±75%); 0,3 mv 0,3 mv c,d 0,3 ; 0,45; 0,6 mv (±50%); 0,9; 1,2 mv (±30%) RV Sense Polarity (RV-registreringspolaritet) Bipolar; Tip/Coil Bipolar Bipolar Fabriksindstillet Adaptive Nulstil Off 1,5x, 2,0x, 2,5x, 3,0x 2,0x 2,0x 342 Lægehåndbog

343 Tabel 30. RV Capture Management-parametre (håndtering af RV-stimuleringssvar) (fortsat) Parameter RV Minimum Adapted Amplitude (Minimal tilpasset RV-amplitude) RV Acute Phase Remaining (Resterende RV-akut fase) Tabel 31. Blankingintervaller Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet 1,0; 1,5; 2,0 ; 2,5; 3,0; 3,5 V 2 V 2 V Nulstil Off; 30; 60; 90; 120 ; 150 days 120 days 120 days Programmérbare værdier Nulstil V. Blank Post VP 150; ms 200 ms 240 ms V. Blank Post VS 120 ; ms 120 ms 120 ms Tabel 32. Parametre til frekvensresponsstimulering Parameter Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ADL Rate (ADL-frekvens) Rate Profile Optimization (optimering af frekvensprofil) ADL Response (ADL-respons) Exertion Response (anstrengelsesrespons) Activity Threshold (aktivitetstærskel) Activity Acceleration (aktivitetsacceleration) Activity Deceleration (aktivitetsdeceleration) Programmérbare værdier Fabriksindstillet Fabriksindstillet Nulstil 80; min -1 (±2 min -1 ) 120 min min -1 60; min -1 (±2 min -1 ) 95 min min -1 On, Off On Off 1; 2; 3 ; 4; ; 2; 3 ; 4; Low; Medium Low ; Medium High; Medium Low Medium Low High 15; 30 ; 60 s 30 s 30 s Exercise (belastning), 2,5, 5, 10 min Exercise (belastning) ADL-setpoint 5; 6 40; UR Setpoint (UR-setpoint) 15; 16 40; 42 80; min Lægehåndbog 343

344 Tabel 33. Parametre til overledt AF-respons Parameter Conducted AF Response (Overledt AF-respons) Response Level (Responsniveau) Maximum Rate (Maksimal frekvens) Programmérbare værdier Fabriksindstillet On; Off Off Off Nulstil Low; Medium ; High Medium Medium 80; min min min -1 Tabel 34. Parametre til ventrikulær frekvensstabilisering Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet On, Off Off Off Nulstil 80; min min min ; ms 150 ms 150 ms Tabel 35. Parametre til stimulering efter VT/VF-stød Parameter Post VT/VF Shock Pacing (stimulering efter VT/VF-stød) Overdrive Rate (overdrivefrekvens) Overdrive Duration (overdrivevarighed) Programmérbare værdier V. Rate Stabilization (V. frekvensstabilisering) Maximum Rate (maks. frekvens) Interval Increment (intervalforøgelse) Fabriksindstillet Off, On Off Off Nulstil 70; 75; min min min ; 1; 2; 3; 5; 10; 20; 30; 60; 90; 120 min 0,5 min 0,5 min 344 Lægehåndbog

345 Tabel 36. Parametre til post-stød stimulering Parameter Programmérbare værdier Nulstil Post Shock V. Amplitude 1; 2 6 ; 8 V 6 V 6 V (post-stød V. amplitude) a Post Shock V. Pulse Width (post-stød V. impulsbredde) b 0,1; 0,2 1,5 ms 1,5 ms 1,5 ms a Når der testes i overensstemmelse med CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og den programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). Tabel 37. Søvnparametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Fabriksindstillet Sleep (Søvnfunktion) On; Off Off Off Nulstil 30; ; 55; 60; 70; min min min -1 Bed Time (Sengetid) 00:00; 00:10 22:00 23:50 22:00 22:00 Wake Time 00:00; 00:10 07:00 23:50 07:00 07:00 (Opvågningstid) Tabel 38. Yderligere stimuleringsfunktioner Parameter Programmérbare værdier Sleep Rate (Søvnfrekvens) Fabriksindstillet Off, 30, min -1 Off Off Nulstil B.5 Medtronic CareAlert-parametre Tabel 39. Medtronic CareAlert-parametre Parameter Programmérbare værdier Rate Hysteresis (Frekvenshysterese) Fabriksindstillet Alarmer vedrørende klinisk styring Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) Yes; No No No Nulstil Lægehåndbog 345

346 Tabel 39. Medtronic CareAlert-parametre (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet OptiVol-væskeindstillinger Device Tone (enhedens tone) OptiVol Alert Urgency (OptiVol alarmprioritering) a High (høj), Low (lav) OptiVol Alert Enable (OptiVol alarm aktiv) On; Suspenderet 3 dage; Suspenderet 5 dage; Suspenderet 7 dage; Suspenderet 14 dage; Off (Observation only) (kun observation) Off (Observation only) (kun observation) Nulstil Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) OptiVol Alert Enable Off, On Off Off (OptiVol-alarm aktiv) b Shared (Device Tone and Patient Home Monitor) (fælles (enhedens tone og patientens hjemmemonitor)) OptiVol Threshold (OptiVoltærskel) 30; 40; 50; c Alarmtid (OptiVol) a 00:00; 00:10 10:10 23:50 10:10 10:10 Antal stød, der er afgivet i en episode d Device Tone (enhedens tone) Alert Enable - Urgency Off ; On-Low; On-High Off Off (alarm aktiv - presserende) Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) Alert Enable (alarm aktiv) b Off, On Off Off Shared (Device Tone and Patient Home Monitor) (fælles (enhedens tone og patientens hjemmemonitor)) Number of Shocks Threshold 1 ; 2; 3; 4; 5; (Tærskel for antal afgivne stød) a Alle terapier i en zone udtømt for en episode. Device Tone (enhedens tone) Alert Enable - Urgency (alarm aktiv - presserende) Off ; On-Low; On-High Off Off Off (Observation only) (kun observation) 346 Lægehåndbog

347 Tabel 39. Medtronic CareAlert-parametre (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) Alert Enable (alarm aktiv) b Off, On Off Off Alamer for elektrodens/enhedens integritet Patient Home Monitor (patientens Yes; No No No hjemmemonitor) Elektrodeimpedans uden for område Device Tone (enhedens tone) Alert Urgency (Alarmprioritering) Low (lav), High a RV Pacing Impedance Enable (RV-stimuleringsimpedans aktiv) RV Defibrillation Impedance Enable (RV-defibrilleringsimpedans aktiv) SVC Defibrillation Impedance Enable (SVC-defibrilleringsimpedans aktiv) e Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) RV Pacing Impedance Enable (RV-stimuleringsimpedans aktiv) b RV Defibrillation Impedance Enable (RV-defibrilleringsimpedans aktiv) b SVC Defibrillation Impedance Enable (SVC-defibrilleringsimpedans aktiv) b,e Shared (Device Tone and Patient Home Monitor) (fælles (enhedens tone og patientens hjemmemonitor)) RV Pacing Impedance Less than (RV-stimuleringsimpedans mindre end) RV Pacing Impedance Greater than (RV-stimuleringsimpedans større end) On ; Off (Observation only) (kun observation) On ; Off (Observation only) (kun observation) On ; Off (Observation only) (kun observation) On On On Off; On On Off Off; On On Off Off; On On Off Nulstil 200 ; 300; 400; 500 Ω 200 Ω 200 Ω Off (Observation only) (kun observation) Off (Observation only) (kun observation) Off (Observation only) (kun observation) 1000; 1500; 2000; 3000 Ω 3000 Ω 3000 Ω Lægehåndbog 347

348 Tabel 39. Medtronic CareAlert-parametre (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil RV Defibrillation Impedance 20 ; 30; 40; 50 Ω 20 Ω 20 Ω Less than (RV-defibrilleringsimpedans mindre end) RV Defibrillation Impedance 100; 130; 160; 200 Ω 200 Ω 200 Ω Greater than (RV-defibrilleringsimpedans større end) SVC Defibrillation Impedance 20 ; 30; 40; 50 Ω 20 Ω 20 Ω Less than (SVC-defibrilleringsimpedans mindre end) SVC Defibrillation Impedance 100; 130; 160; 200 Ω 200 Ω 200 Ω Greater than (SVC-defibrilleringsimpedans større end) Lav batterispænding RRT Device Tone (enhedens tone) Alert Enable - Urgency Off; On-Low; On-High On-High Off (alarm aktiv - presserende) Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) Alert Enable (alarm aktiv) b Off; On On Off Overskreden opladningstid EOS Device Tone (enhedens tone) Alert Enable - Urgency Off; On-Low; On-High On-High Off (alarm aktiv - presserende) Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) Alert Enable (alarm aktiv) b Off; On On Off VF Detection Off, 3+ VF eller 3+ FVT Rx Off. Device Tone (enhedens tone) Alert Enable (Alarm aktiv) Off; On-High On-High On-High Patient Home Monitor (patientens hjemmemonitor) Alert Enable (alarm aktiv) b Off; On On Off Alarmtid (alle andre) a 00:00; 00:10 08:00 23:50 08:00 08:00 a Denne parameter vises kun, hvis en tilhørende alarm er blevet aktiveret. b Patientens hjemmemonitors alarmer er programmérbare og kan kun sendes til en hjemmemonitor, når Patient Home Monitor er programmeret til Yes (ja). 348 Lægehåndbog

349 c Hvis brugeren sænker OptiVol-tærsklen, vil det gøre enheden mere følsom over for ændringer i patientens thorakale væskestatus. En forøgelse af OptiVol tærsklen kunne forsinke eller forhindre enhedens observation af betydelige ændringer i patientens thorakale væskestatus. d Bemærk, at VF-, VT- og FVT-terapier kan afgives under en enkelt episode (fra indledende detektion indtil episoden afsluttes). e Hvis der ikke er implanteret en SVC-elektrode, vil alarmen ikke blive udløst. B.6 Parametre til dataindsamling Tabel 40. Parametre til dataindsamling Parameter LECG Source (elektrodefrit EKG-kilde) (Leadless ECG) (elektrodefrit EKG) LECG Range (elektrodefrit EKG-område) (Leadless ECG) (elektrodefrit EKG) EGM 1 Source (EGM 1 kilde) EGM 1 Range (EGM 1 område) EGM 2 (Wavelet) Source (EGM 2 (Wavelet) kilde) EGM 2 (Wavelet) Range (EGM 2 (Wavelet) område) EGM 3 Source (EGM 3 kilde) EGM 3 Range (EGM 3 område) Monitored (overvåget) Pre-arrhythmia EGM (Præarytmi EGM) Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Can to SVC a Can to SVC Can to SVC ±1; ±2 ; ±4; ±8; ±12; ±16; ±32 mv ±2 mv ±8 mv RVtip to RVcoil; RVtip to RVring RVtip to RVring RVtip to RVring ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv Can to RVcoil ; Can to RVring; Can to RVcoil Can to RVcoil RVtip to RVcoil; RVtip to RVring; Can to SVC a,b ; RVcoil to SVC a ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv Can to RVcoil; RVtip to RVcoil ; RVtip RVtip to RVcoil RVtip to RVcoil to RVring ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±2 mv EGM1 og EGM2 ; EGM1 og EGM3; EGM1 og LECG; EGM2 og EGM3; EGM2 og LECG; EGM3 og LECG Off ; On - 1 month; On - 3 months; On Continuous EGM1 og EGM2 Off EGM1 og EGM2 Off Lægehåndbog 349

350 Tabel 40. Parametre til dataindsamling (fortsat) Parameter Device Date/Time (Enhedens dato/tid) c Holter Telemetry (Holter-telemetri) Programmérbare værdier Fabriksindstillet (indtast tid og dato) Off ; 0,5; 1; 2; 4; 8; 16; 24; 36; 46 timer Off Off Nulstil a Der skal være en SVC-elektrode til denne konfiguration. b Hvis Can to SVC er valgt, indstilles EGM-området automatisk til ±2 mv. EGM-området indstilles automatisk til ±8 mv for alle andre valgmuligheder for EGM-kilde. c Tidspunkterne og datoerne, der er lagret i episoderapporterne, og andre gemte data fastlægges af enhedens dato/tid ur. B.7 Parametre til systemtest Tabel 41. Parametre til systemtest Parameter Valgbare værdier Parametre til test af stimuleringstærskler Test Type (testtype) Amplitude; Pulse Width Decrement after (formindskelse efter) 2; 3 15 impulser Mode VVI; VOO Lower Rate 30; 35 60; 70; min -1 RV Amplitude 0,25; 0,5 5; 5,5; 6; 8 V RV Pulse Width (RV-impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2 1,5 ms V. Pace Blanking (V. blankinginterval efter 150; ms stimulering) Registreringstestparametre Mode (modus) a VVI, OVO Lower Rate (laveste frekvens) 30; 35 60; 70; min -1 Parametre til Wavelet-test Match Threshold (matchtærskel) 40; Mode (modus) a VVI, OVO Lower Rate (laveste frekvens) 30; 35 60; 70; min -1 a De valgbare værdier til denne parameter afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. 350 Lægehåndbog

351 B.8 Parametre til EP-studier Tabel 42. Parametre til T-stød-induktion Parameter Valgbare værdier Resume at Deliver (Genoptag ved afgivelse) Enabled ; Disabled Enable (aktivér) Enabled; Disabled #S1 2; 3; 4; 5 ; 6; 7; 8 S1S1 300; ms Delay (Forsinkelse) 20; ms Energy (Energi) 0,4; 0,6; 0,8; 1,0 1,8; 2; 3; 4 16; 18; 20; 22; 24; 25; 26; 28; 30; 32; 35 J Waveform (Impulsform) Monophasic ; Biphasic Pathway (strømbane) a AX>B; B>AX a Hvis parameterenactive Can/SVC Coil er indstillet til Can Off, anvendes HVA (Can) polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Hvis parameteren Active Can/SVC Coil er indstillet til SVC Off, anvendes HVX (SVC) polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Tabel Hz Burst-induktionsparametre Parameter Valgbare værdier Resume at BURST (genoptag ved BURST) Enabled (aktiveret) ; Disabled (deaktiveret) Amplitude 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (impulsbredde) 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms Tabel 44. Parametre til Fixed Burst-induktion Parameter Valgbare værdier Resume at BURST (genoptag ved BURST) Enabled (aktiveret) ; Disabled (deaktiveret) Interval 100; ms Amplitude 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (impulsbredde) 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms Tabel 45. Parametre til PES-induktion Parameter Valgbare værdier Resume at Deliver (genoptag ved afgivelse) Enabled (aktiveret) ; Disabled (deaktiveret) #S1 (antal S1) 1; S1S1 100; ms S1S2 Off; 100; ms S2S3 Deaktiveret, 100, , ms a S3S4 Deaktiveret, 100, , ms a Lægehåndbog 351

352 Tabel 45. Parametre til PES-induktion (fortsat) Parameter Valgbare værdier Amplitude 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (impulsbredde) 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms a Standardværdi, når parameteren er aktiveret, er 400 ms. Tabel 46. Parametre til manual defibrillering Parameter Valgbare værdier Energy (Energi) 0,4; 0,6 1,8; 2; 3 16; 18; 20; 22; 24; 25; 26; 28; 30; 32; 35 J Pathway (Strømbane) a AX>B; B>AX a Hvis parameteren Active Can/SVC-defibrilleringselektrode er indstillet til Can Off (Can deaktiveret), anvendes HVA (Can) polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Hvis parameteren Active Can/SVCdefibrilleringselektrode er indstillet til SVC Off (SVC deaktiveret), anvendes HVX (SVC) polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Tabel 47. Parametre til manuel kardiversion Parameter Valgbare værdier Energy (Energi) 0,4; 0,6 1,8; 2; 3 16; 18; 20; 22; 24; 25; 26; 28; 30; 32; 35 J Pathway (strømbane) a AX>B; B>AX a Hvis parameterenactive Can/SVC Coil er indstillet til Can Off, anvendes HVA (Can) polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Hvis parameteren Active Can/SVC Coil er indstillet til SVC Off, anvendes HVX (SVC) polen ikke som en del af højvoltsstrømbanen. Tabel 48. Fælles parametre til manuel ATP-terapi Parameter Valgbare værdier Minimum Interval 150; ms Amplitude 1; 2 6 ; 8 V Pulse Width (impulsbredde) 0,10; 0,20 1,50 ms Tabel 49. Parametre til manuel ramp-terapi Parameter Valgbare værdier # Pulses (antal impulser) 1; %RR interval 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97 % Dec/Pulse (formindskelse/impuls) 0; 10 ; 20; 30; 40 ms Tabel 50. Parametre til manuel Burst-terapi Parameter Valgbare værdier # Pulses (antal impulser) 1; %RR interval 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88 ; 91; 94; 97% 352 Lægehåndbog

353 Tabel 51. Parametre til manuel ramp+ terapi Parameter Valgbare værdier # Pulses (antal impulser) 1; 2; 3 15 R-S1 (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; ; 88; 91; 94; 97% S1-S2 (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66; 69 84; 88; 91; 94; 97% S2-SN (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97% B.9 Parametre, der ikke kan programmeres Tabel 52. Ikke-programmérbare parametre Parameter Værdi Tærskelværdi for ekstrasystole til tælling af PVC er og serier af 69% PVC er Faste parametre til højvoltsterapi Ventrikulær blanking efter højvoltsterapi 520 ms Maksimal opladningstid 30 s Impulsform a Bifasisk Tilt 50% Refraktær periode efter ventrikulær registreret hændelse under 200 ms synkronisering af kardioversion Refraktær periode efter stimuleret hændelse under opladning eller 400 ms synkronisering b Refraktær periode efter påbegyndelse af opladning b 400 ms Grundfrekvensinterval efter højvoltsterapi 1200 ms Suspension af VT-detektion efter defibrilleringsterapi 17 ventrikulære hændelser Faste parametre til EP-studier T-stød stimuleringsamplitude 8 V T-stød stimuleringsimpulsbredde 1,5 ms 50 Hz burst-stimuleringsinterval 20 ms Hardwareparametre Stimuleringsfrekvensgrænse c (beskyttelsesfunktion) 171 min -1d Input-impedans 150 kω minimum Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) Batterispændingstærskel 2,63 V a Impulsformen for en T-stød-induktion kan programmeres til bifasisk eller monofasisk. b Påvirker ikke hændelsesklassificering under opladning. c Gælder ikke under ATP-terapier. d Hvis den øverste sensorsfrekvens er programmeret til en værdi, der er større end 150 min -1, er stimuleringsfrekvensgrænsen begrænset til 200 min -1. Lægehåndbog 353

354 Ordliste Active Can mulighed for at vælge kapselenheden som en aktiv elektrode til afgivelse af defibrillerings- og kardioversionsterapier. (ADL-frekvens) den omtrentlige målfrekvens, som patientens hjertefrekvens forventes at nå under aktiviteter i det daglige liv (ADL). (ADL-respons) en programmérbar parameter, som ændrer hældningen på rate respons-kurven for at justere den tilstræbte frekvensdistribution i det submaksimale frekvensinterval til at matche patientens aktivitetsniveau. Aktiviteter i det daglige liv (ADL) patientbevægelsesniveau under grundlæggende opgaver i det daglige liv som f.eks. påklædning, spisning eller husholdning. Aktivitetssensor accelerometer i enheden, der detekterer patientens kropsbevægelser. Anstrengelsesfrekvensinterval frekvenser ved eller i nærheden af den øverste sensorfrekvens, som opnås via energisk motion. Antitakykardistimulering (ATP) terapier, der afgiver hurtige sekvenser af stimuleringsimpulser for at afslutte takyarytmier. Beslutningskanalens angivelser angivelser vedrørende lagret og telemetrioverført EGM, der dokumenterer detaljer om takyarytmidetektionsfunktioner. Bifasisk højspænding terapi-impulsform, i hvilken det meste af energien afgives fra anode til katode, og den resterende energi afgives fra katode til anode. Blankingintervaller tidsinterval, hvori registrering i et kammer er deaktiveret for at undgå fejlregistrering. Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) funktion, der overvåger stimuleringstærsklen, og hvor stimuleringsimpulsindstillingerne kan indstilles for at bevare stimuleringssvar. Cardiac Compass-rapport udskrevet rapport med op til 14 måneders langsigtede kliniske trends som f.eks. frekvensen af arytmier, hjertefrekvenser og enhedens terapier. Defibrillering terapi, der er beregnet til at afslutte en ventrikelflimmerepisode ved samtidigt at depolarisere hjertevævet og genoprette patientens normale sinusrytme. Detektion af depolarisering handlingen med at detektere det elektriske signal, der er genereret af det sammentrækkende myokardie lige efter en stimuleringsimpuls. Direkte rytmeovervågning konfigurabel programmeringsvisning af telemeteret EKG, markørkanal og EGM-impulsformer på ét skærmbillede eller i et vindue på skærmbilledet. 354 Lægehåndbog

355 Elektrisk nulstilling automatisk enhedsfunktion med henblik på normalisering efter et sammenbrud i enhedens hukommelse og styrekredsløb. Programmerede parametre kan være blevet indstillet til elektriske nulstillingsværdier. Denne funktion udløser en statusindikator for enheden og en automatisk Medtronic CareAlert alarmtone. Elektrodefri EKG en enhedsfunktion, der gør det muligt for læger at udføre tests og optage et signal, der svarer til et EKG uden at skulle tilslutte overflade EKG-elektroder. Elektromagnetisk interferens (EMI) energi som overføres fra eksterne kilder via stråling, overledning eller induktion, der kan forstyrre enhedens funktioner såsom registrering, eller som muligvis kan beskadige enhedens kredsløb. Enhedens statusindikatorer programmeringsenhedens advarsler som f.eks. Warning - Device Electrical Reset (Advarsel - elektrisk nulstilling af enheden), der beskriver problemer med enhedens hukommelse eller funktion. EOS (End of Service) (kritisk batterispænding/slut på levetid) batteriets statusindikator, som vises af programmeringsenheden for at indikere, at enheden skal udskiftes øjeblikkeligt og muligvis ikke virker som specificeret. Far-field EGM (fjernfelt EGM) det EGM-signal, der bliver registreret mellem fjerne elektroder. F.eks. det EGM, der registreres mellem enhedens kapsel (can) og den ventrikulære elektrodering. Fejlregistrering uhensigtsmæssig registrering af kardielle hændelser eller ikke-kardielle signaler. Eksempler omfatter T-takker, myopotentialer og elektromagnetiske forstyrrelser. Flashback (tilbagebliks)-hukommelse programmeringsenhedens visning af de intervaller, der gik forud for takyarytmiepisoder eller forud for den seneste interrogering af enheden. Forlænget levetid (PSP) skønnet antal måneder, enheden vil fungere, når RRT er nået. Forventet levetid skønnet antal år før enhedens batteri når det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT)-spænding. Frekvensprofil frekvenshistogram over sensorfrekvenser anvendt af Rate Profile optimization (optimering af frekvensprofil) til automatisk justering af frekevensresponsindstillinger. Frekvensrespons justering af kardiel stimuleringsfrekvens som reaktion på ændringer i registreret patientaktivitet. Funktionen Medtronic CareAlert hørbare enhedsalarmer og alarmer via hjemmemonitor, der underretter patienten, når en af de programmérbare alarmtilstande er forekommet, således at patienten kan få en tid hos den behandlende læge. Heart Failure Management-rapport en oversigt over patientens hjertefejlsdiagnostik med historik for tilhørende kardiel resynkroniseringsterapi. Lægehåndbog 355

356 Hjemmemonitor et instrument, der er beregnet til brug i patientens hjem, og som er i stand til at modtage data fra en patients implanterede enhed via telemetri. Holter-telemetri telemetrifunktion, der overfører EGM- og markørkanaldata kontinuerligt i et programmérbart antal timer, uanset om der rent faktisk forekommer telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. HVA/HVB/HVX Højvoltselektrode-identifikatorer. I en standard elektrodekonfiguration er HVA enhedens titanelektrode (can), HVB er defibrilleringselektroden i højre ventrikel (RV), og HVX er en defibrilleringselektrode i superior vena cava (SVC). Hysterese en stimuleringsfunktion og programmérbar parameter, der tillader et langt grundfrekvensinterval efter en registreret hændelse, hvilket giver hjertet en større mulighed for selv at slå. Hændelse et registreret eller stimuleret slag. Impedans total modstand, som et kredsløb udgør over for elektrisk strøm. Enhedens elektrodeimpedanser kan måles for at vurdere elektrodesystemets integritet. Impulsform grafisk kurve over elektrisk aktivitet, f.eks. interkardiel-egm eller overflade-ekg kurve. Ingen registrering enheden registrerer ikke spontan hjerteaktivitet. Interrogér kommando til at sende enhedens parameterindstilllinger og lagrede data til programmeringsenheden. Intratorakal impedans impedans tværs over toraks som målt fra 2 punkter i toraks. Kardioversion terapi, der er beregnet til at afslutte en takyarytmiepisode ved samtidigt at depolarisere hjertevævet og genoprette patientens normale sinusrytme. Enheden skal synkronisere terapien med en registreret ventrikulær hændelse. Kondensatorkonditionering enhver opladning til den maksimalt programmerede energi, der får lov til at sive ud af kondensatorerne (der ikke afgives til patienten eller aflades) i mindst 10 min. Levetid antal år før enhedens batteri når spændingsniveauet for det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT). Dette omtales også som forventet levetid. Manuelle funktioner enhedsfunktioner, der kun kan startes ved brug af programmeringsenheden under en patientsession (f.eks. EP-studiefunktioner eller manuelle systemtests). Marker Channel telemetry (markørkanalstelemetri) telemeterede symboler, der noterer enhedens registrering, stimulering, detektion og terapifunktioner. Median ventrikulært interval det syvende i en numerisk bestilt liste over de 12 seneste V-V-intervaller. 356 Lægehåndbog

357 Nominel parameterværdi, der foreslås af Medtronic, og som kan være acceptabel for størstedelen af patienterne. Opladningstid den tid det tager for enheden at lagre den programmerede energi (ladning) i højvoltskondensatorerne. OptiVol Alert-hændelse en Medtronic-CareAlert-hændelse, der indikerer, at OptiVol-væskeindekset overskrider den programmerede OptiVol tærskel. OptiVol-tærskel en programmerbar værdi i OptiVol-væskeindekset. Når tærskelværdien overskrides, registrerer enheden en OptiVol-væskehændelse. Overledt AF-respons funktion der justerer stimuleringsfrekvensen for at hjælpe med at fremme en regelmæssig ventrikulær frekvens under AT/AF-episoder. Post-stød stimulering funktion der giver midlertidig stimuleringsstøtte efter en højvoltsterapi ved at forøge stimuleringsamplituden og impulsbredden for at forhindre tab af stimuleringssvar. PostVT/VF Shock Pacing en funktion, der giver midlertidig overdrivestimulering, og som kan forbedre slagvolumen efter en højvoltsterapi. Præarrytmi EGM-lagring (også kaldet lagring af EGM før episode), programmérbar valgmulighed til lagring af EGM fra før onset eller detektion af en takyarytmi. Mens denne funktion er i brug, registrerer enheden løbende EGM. Hvis en takyarytmiepisode forekommer, bliver den sidst indsamlede EGM tilføjet til episodebeskrivelsen for at dokumentere rytmen ved onset. Recommended Replacement Time (Anbefalet udskiftningstidspunkt) se RRT. Referenceimpedans en basislinje, som den daglige intratorakale impedans sammenlignes med for at fastslå, om der sker en forøgelse af den torakale væske. Registreret hændelse elektrisk aktivitet tværs over registreringselektroderne, der overstiger den programmerede sensitivitetstærskel, og identificeres af enheden som en kardiel hændelse. Resume programmeringskommando, der genindsætter automatisk takyarytmidetektion. RRT (anbefalet udskiftningstidspunkt) batteriets statusindikator, der vises af programmeringsenheden for at angive, hvornår udskiftning af enheden anbefales. Røntgenfast ID en lille metalplade (inden i enhedens konnektorblok), der har Medtronic-ID symbolet og en unik kode til identifikation af enheden eller enhedens familie under fluoroskopi. Sekvens, ATP ét programmérbart sæt antitakykardistimuleringsterapi-impulser (ATP). Seneste session henviser til den sidste gang enheden blev succesfuldt interrogeret før den aktuelle interrogering. En session afsluttes 8 timer efter den seneste interrogering. Lægehåndbog 357

358 Sensing Integrity Counter registreringsintegritetstælleren er en diagnostisk tæller, der registrerer det antal korte, ventrikulære intervaller, der forekommer mellem patientsessioner. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan være tegn på dobbelt-talte R-takker, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Sensorfrekvens stimuleringsfrekvensen, som er fastlagt på grundlag af patientens aktivitetsniveau og de programmerede frekvensresponsparametre. Denne frekvens justeres mellem den øverste sensorfrekvens og den fungerende laveste frekvens. Smart Mode funktion, der deaktiverer en ATP-terapi, som ikke er lykkedes i 4 på hinanden følgende episoder, således at enheden kan behandle efterfølgende episoder hurtigere med terapier, der har været effektive. Stimuleringssvar depolarisering af hjertevæv ved hjælp af en elektrisk stimulus afgivet af en kardiel enhed. Stimuleringstærskel min. stimuleringsimpuls, som konstant får stimuleringssvar i hjertet. Suspend en programmeringskommando, der midlertidig deaktiverer takyarytmidetektionsfunktionerne. Synkronisering periode under defibrillerings- og kardioversionsterapier, hvor enheden forsøger at afgive terapichok samtidig med en registreret, ventrikulær hændelse. Telemetri transmission af data mellem enheden og programmeringsenheden ved hjælp af radiobølger. Thorakal impedans impedans tværs over toraks som målt fra 2 punkter i toraks. T-stød-induktion VF-induktionsprotokollen, der afgiver et programmérbart stød synkroniseret med den ventrikulære repolarisering eller T-tak. Ventrikulær frekvensstabilisering (VRS) funktionen ventrikulær rytmehåndtering, der eliminerer en forlænget pause i den ventrikulære cyklus efter en ventrikulær ekstrasystole (PVC). 358 Lægehåndbog

359 Stikordsregister Talord 50 Hz Burst-induktion afgivelse af en ventrikulær induktion DFT-test parametre A ablation, RF accelerometer Active Can/SVC-defibrilleringselektrode , 284 Adjust (justér) vindue frossen strimmelvisning ADL Rate (ADL-frekvens) ADL-setpoint advarselsmeddelelser advarsler og forholdsregler eksplantation og bortskaffelse elektroder enhedens funktion forberedelse til en implantation generelle mulige komplikationer opbevaring og håndtering, enheden Advarsler og forholdsregler Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø risici ved medicinsk behandling afgivet energi afladning af en gemt opladning afledninger, EGM afslutning VT/VF-detektion aktivitetssensor Aktivitetstærskel akut terapi kardioversion VVI-stimulering akut VVI-stimulering alarmer, OptiVol programmering af suspension af amplitude registreringsmålinger, automatiske registreringsmålinger, manuelle registreringstrends stimulering Test af stimuleringstærskel Analysator (model 2290) eksport af elektrodemålinger elektrodemålinger sideløbende session Anbefalet udskiftningstidspunkt (Recommended Replacement Time=RRT) Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) programmeringsenhedens skærm typisk opladningstid anbringelse af elektroder angivelser Beslutningskanal Markørkanal... 51, 80 programmering af parametre se Medtronic CareAlert angivelsestoner, demonstration af antitakykardistimulering ventrikulære ATP-terapier Arytmiepisodedata dataindsamlingspræferencer episodebeskrivelser episode-egm episodelog episode-qrs episodetekst evaluering af High Rate Timeout evaluering af Onset-funktionen evaluering af progressive episodeterapier evaluering af Stability-funktionen evaluering af stimulering efter VT/VF-stød evaluering af VT/VF-detektion evaluering af Wavelet interval-plot for episoden lagerkapacitet visning af ATP se ventrikulære ATP-terapier ATP før opladning ATP under opladning Auto Cap Formation (automatisk kondensatorkonditionering) nulstilling af intervaluret Lægehåndbog 359

360 Automatisk kondensatorkonditionering Automatisk indstilling funktion overvejelser programmering af automatisk overvågning af detektionsstatus B batteriets udskiftningsindikatorer , 327 batterilevetid batteri- og elektrodemålingsdata , 298, 333 belastning Deceleration efter belastning Beslutningskanalens angivelser evaluering af High Rate Timeout evaluering af Onset-funktionen evaluering af Stability-funktionen i episode EGM-data på direkte impulsformsstrimler blanking efter stimulering parametre bortskaffe, enhed BOS se Start på levetid (Beginning of Service - BOS) brugervejledning Burst-pacing C Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) evaluering højre ventrikulær Indstilling af monitor overvejelser programmering af Tilpasset indstilling Cardiac Compass-rapport , 334 evaluering af OptiVol-monitorering af væskestatus evaluering af søvnfunktionen evaluering af VT/VF-detektion hændelsesangivelser og patientopfølgning oplysninger om hjertesvigt stimulerings- og frekvensresponsinformation udskrivning VT/VF-arytmi-information CareAlert se Medtronic CareAlert CareLink-monitor (model 2490C) ChargeSaver (ladningsbesparelse) Checklisteikon... 52, 57 checklister anvendelse og patientopfølgning oprettelse af redigering sletning af standard valg af Conexus-aktivator Conexus trådløs telemetri... 21, 36 aktivering Conexus-aktivator... 22, 38 opretholdelse af telemetri Standby modus CV-terapier se ventrikulære CV-terapier D Dataikon dataindsamlingspræferencer EGM-afledning og -omfang Elektrodefri EKG (LEKG) indstilling parametre programmering af præarytmi EGM data, lagret Arytmiepisodedata , 330 batteri- og elektrodemålingsdata Cardiac Compass-rapport , 334 elektrodeimpedans-trends elektrodeydelses-trends enheds- og elektrodeydelsestrends Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata , 330 gemme gem på diskette Heart Failure Management-rapport , 334 hente Medtronic CareAlert-hændelser , 335 Quick Look II data Rapport over frekvenshistogram Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) read from disk (læs fra diskette) tællerdata VT/VF-episodetællere , 331 VT/VF-terapitællere , 332 defibrillering, ekstern defibrillering, nød Lægehåndbog

361 defibrilleringsterapier se VF-terapi detektion se ventrikulær detektion detektionsinterval VT/VF-detektion DFT-test se test af defibrilleringstærskel (DFT) diatermi dimensioner, enhed Direkte rytmeovervågning... 51, 77 evaluering af High Rate Timeout justér kurveformer skift af visninger... 51, 77 skift mellem visninger disketter, enhedsdata E EAS EGM se elektrogrammer (EGM) EGM-afledning, valg af EGM-omfang, valg af EGM-strimmel se episode-egm EKG, overflade... 78, 85 se også Elektrodefri EKG (LEKG) eksplantere, enhed... 24, 109 ekstern defibrillering Elektiv udskiftningsindikator (ERI) se også Anbefalet udskiftningstidspunkt elektriske specifikationer forventet levetid udskiftningsindikatorer elektrisk nulstilling reaktion på Elektrodefri EKG valg af omfang Elektrodefri EKG (LEKG) anvendelse af SVC-defibrilleringselektrode funktion og patientopfølgning valg af kilde viste Elektrodefrit EKG (LEKG) opbevaringsparametre elektrodeimpedans målinger trends , 333 Elektrodeimpedans-test overvejelser udførelse elektrode- og batterimålingsdata elektroder adaptere anbringelse af elektrodekompatibilitet... 24, 99 evaluering af implantation konnektorkompatibilitet målinger ved implantation overvejelser i forbindelse med test porte til konnektorer , 323 systemoversigt tilslutning til enheden valg af elektrodeydelses-trends , 333 elektrofysiologiske studier se EP-studier elektrogrammer (EGM) episode-egm indstilling af EGM-omfang... 78, 82 indstilling af elektrodefri EKG-omfang indstilling af LEKG-område opbevaringsparametre elektrokirurgi... 29, 254 elektromagnetisk interferens (EMI) elektronisk overvågning af varer (EAS - electronic article surveillance) [Emergency]-knappen... 55, 56 EMI energi delivered (afgivet) lagret energiniveauer enhed brugervejledning dimensioner eksplantering og udskiftning forberedelse til implantation forventet levetid funktionsoversigt kontraindikationer placering og sikring tilslutning af elektroderne enhedens levetid Holter-telemetri indstillinger til takyarytmiterapi kondensatorkonditionering optimering af Lægehåndbog 361

362 prognoser Præarytmi EGM-lagring stimuleringsimpulser enhedens statusindikatorer Elektrisk nulstilling af enheden Maksimal opladningstid overskredet Opladningskredsløb inaktivt sletning enhedens ur Enhedens dato/tid-parameter programmering af sådan styres søvnfunktionen enhed og elektrodeydelse visning af trends vurdering af EOL se Slut på levetid (End of Service - EOS) EOS , 327 episodebeskrivelser episode-egm episodelogbog episode-qrs episodetekst interval-plot for episoden monitorerede kilder episode-egm enhedens hukommelsesbesparelse episodelog episode-misidentifikation episode-qrs EP-studier Hz Burst-induktion, ventrikulær afbrydelse Fixed Burst-induktion overvejelser parametre PES-induktion T-stød-induktion ERI se også Anbefalet udskiftningstidspunkt evaluering af High Rate Timeout evaluering af opladningstid F fabriksparametre se parametre, programmérbare faste parametre fastfrysning, direkte impulsform Final Report (afsluttende rapport) Fixed Burst-induktion afgivelse parametre Flashback-hukommelsesdata evaluering af frekvensrespons Flashback(tilbagebliks)-hukommelse hændelsestyper lagerkapacitet Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata evaluering af VT/VF-detektion visning af Forlænget funktionsperiode se Forlænget levetid Forlænget levetid (PSP) , 328 forventet levetid frekvenser ADL Rate (ADL-frekvens) Lower Rate (laveste frekvens) parametre sensorfrekvens Søvnfrekvens Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) Frekvenshysterese evaluering funktion overvejelser parametre programmering af Frekvensrespons acceleration og deceleration deceleration efter belastning evaluering frekvenskurve funktion Lower Rate (laveste frekvens) overvejelser programmering af FVT-detektion via VF via VT se også ventrikulær detektion FVT-terapi parametre ventrikulære ATP-terapier ventrikulære CV-terapier fysiske egenskaber G genoptag detektion automatisk genoptagelse af detektion og EP-studieinduktioner Lægehåndbog

363 [Get Suggestions]-knap [Get ] parameterknap [Go To Task]-knappen H Heart Failure Management-rapport , 334 evaluering af OptiVol-monitorering af væskestatus kliniske trend-kurver klinisk status og observationer OptiVol-væskeindeks OptiVol-væsketrends patientoplysninger udskrivning af rapporten se også Cardiac Compass-rapport Heart Failure Management Report hændelsesangivelser High Rate Timeout evaluering funktion overvejelser programmering af Spring til VF-terapi Zone Appropriate-terapi histogrammer, frekvens hjemmemonitor CareLink-monitor (model 2490C) PatientLook-indikator (model 2490R)... 23, 119 SentryCheck-monitor (model 2697)... 23, 142 Holter-telemetri anvendelse af ikke-trådløs telemetri opbevaringsparametre programmering af påvirkning af enhedens levetid Hurtig VT-detektion via VF via VT se også ventrikulær detektion hændelser Medtronic CareAlert hændelsesangivelser Heart Failure Management-rapport Håndtering af højre ventrikulært stimuleringssvar (RVCM) funktion justering af amplitude kontrol af enheden parametre planlægning standsning af en søgning søgning efter stimuleringstærskel se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Håndtering af RVCM (højre ventrikulært stimuleringssvar) håndtering, enhed I Ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier (VT-NS-episoder) ikoner Checkliste... 52, 57 Data Params... 52, 62 Patient Rapporter... 52, 89 Session Test se også knapper impedans, elektrode , 308 Elektrodeimpedans-test målinger trends , 333 impedans, intrathorakal OptiVol-monitorering af væskestatus implantation afslutning forberedelse til overvejelser i forbindelse med forberedelse udstyr implantering Rate Response impulsbredde stimulering Test af stimuleringstærskel impulsformsstrimler, direkte hente registrering InCheck Patient Assistant (model 2696) InCheck patientassistent (model 2696) registrering af symptomer indledende detektion VT/VF-detektion induktioner Hz Burst, ventrikulær Fixed Burst overvejelser Lægehåndbog 363

364 parametre PES T-stød informationsmeddelelser Initial Interrogation Report (indledende interrogeringsrapport) Initialiseringsperiode for referenceimpedans interlockmeddelelser interrogering, enhed intervaller, stimulering se stimuleringsintervaller intrathorakal impedans OptiVol-monitorering af væskestatus K kalibreringsknap kardioversion se ventrikulære CV-terapier klinisk diagnostik Arytmiepisodedata Cardiac Compass-rapport Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata Rapport over frekvenshistogram tællerdata VT/VF-episodetællere VT/VF-terapitællere kliniske trends Heart Failure Management-rapport klinisk status Heart Failure Management-rapport Knappen[ABORT] Knappen [ABORT] Knappen [Adjust ] Knappen [End Now] (afslut nu) Knappen [End Session ] (afslut session) Knappen [Freeze] Knappen [Interrogate ] (interrogér) Knappen [Print Later] (udskriv senere) Knappen[Print Now] (udskriv nu) Knappen[Print Options ] (udskriftsindstillinger) Knappen [Print ] Knappen[Save To Disk ] (gem på diskette) Knappen [Strips ] Knappen [Strips ] (strimler) Knappen [TherapyGuide ] knapper [ABORT] , 320 [Adjust ] [End Now] (afslut nu) akut VVI [Emergency]... 55, 56 [End Session (afslut session) ] [Freeze] frossen strimmelvisning [Get Suggestions] [Go To Task] [Interrogér ] kalibrere [Normalize (normalisér)] [Get ] parametre [Save ] parametre [Print Later (udskriv senere)] [Print Now (udskriv nu)] [PROGRAM] [Rationale ] [Resume] , 320 [Save To Disk (gem på diskette) ] [Strimler ] [Strips ] [Suspend] [TherapyGuide ] tryk og hold nede [Udskriftsindstillinger ] [Udskriv ] [Undo] [Undo Pending] valg af se også ikoner Kombinerede tællere kommandolinje, programmeringsenhed kondensatorkonditionering automatisk manuel påvirkning af enhedens levetid konditionering, kondensator automatisk manuel kontraindikationer kontrol, patient optimering af kondensatorens opladningstid kontrolsessioner Kritisk batterispænding (EOS) programmeringsenhedens skærm kurveformer... 51, 77 fastfrysning kurver, kurveform... 51, 77 fastfrysning justering... 78, 79 L lagrede data se data, lagret 364 Lægehåndbog

365 lagret energi Laveste frekvens Søvnfunktion levetid levetid, enhed se også forventet levetid levetid, enheden litotripsi litrotripsi M magnetfelter, statiske magnetisk resonanstomografi (MRI) magnet, patient se Tachy-patientmagnet (model 9466) magnetpålæggelse Maksimal opladningstid overskredet manuelle terapier afbrydelse afgivelse funktion overvejelser parametre , 353 Markørkanalens angivelser... 80, 253 detektion i episode EGM-data i realtidskurveformsudskrifter stimulering terapier Matchtærskel meddelelser, programmeringsenhed advarsler informations interlocks meddelelsestoner Medtronic CareAlert hændelsesoversigt magnetanvendelse parametre Medtronic CareAlert-angivelser angivelsestidspunkt, valg af evaluering funktion hørbar angivelse Ikke-programmérbare overvejelser programmerbare programmering af trådløs angivelse Medtronic CareAlert-meddelelser vejledning af patienten Medtronic Nominelle parametersæt MICS-bånd... 21, 36 MICS-bånd (Medical Implant Communications Service Band)... 21, 36 mobiltelefoner modi, stimulering nød-vvi parametre valg visning af aktiv modus momentnøgle monitor, hjemme CareLink-monitor (model 2490C) PatientLook-indikator (model 2490R)... 23, 119 SentryCheck-monitor (model 2697)... 23, 142 monitor, OptiVol-væskestatus se SentryCheck-monitor (model 2697) MRI mulige komplikationer N nominelle parametre Medtronic Nominelle nominelt symbol se også parametre, programmérbare [Normalize]-knap nulstilling af parametre se parametre, programmérbare nødterapi defibrillering overvejelser parametre stimulering med fixed burst O Observationer, Quick Look II Onset (start)-funktion evaluering funktion Onset-monitor overvejelser programmering af VT-monitorhændelser opbevaring, enhed opfølgning, patient gennemgang af batteriets og enhedens statusindikatorer gennemsyn af den aktuelle rytme kontrol af systemstatus retningslinjer vurdering af enhed og elektroder vurdering af stimuleringsterapi Lægehåndbog 365

366 vurdering af takyarytmidetektion vurdering af takyarytmiterapi værktøj opgavelinje, programmeringsenhed Opladnings-/afladningstest udførelse Opladningskredsløb inaktivt opladningstider detaljer vedrørende evaluering af , 311 optimering af typiske Oplysninger om højvoltsterapi oplysninger om kondensatoropladning , 311 oplysninger, patient OptiVol-alarmer programmering af suspension af OptiVol-monitorering af væskeophobning OptiVol-alarmer OptiVol-monitorering af væskestatus , 140 evaluering funktion impedansmålinger OptiVol-hændelseslog OptiVol-tærskel OptiVol-væskeindeks , 140 OptiVol-væsketrends overvejelser programmering af SentryCheck-monitor (model 2697) se også Cardiac Compass-rapport OptiVol-tærskel, indstilling Overledt AF-respons funktion overvejelser parametre programmering af P pacemaker-afhængige patienter Parameterskærmbillede programmering af parametre sekundært visning af parametre parametersæt gemme hente Indledende interrogering Medtronic Nominelle tilpassede sæt Parametersæt til indledende interrogering parametre foreløbige værdier programmeringsvejledning Symbol, der kan tilpasses ændret i denne session se også parametre, programmérbare Parametre, der kan tilpasses Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Optimering af frekvensprofil parametre, ikke-programmérbare parametre, programmérbare blankingintervaller capture management (håndtering af stimuleringssvar) EP-studier frekvenser Frekvenshysterese induktioner manuelle terapier , 353 modi, stimulering nødterapi Overledt AF-respons Rate Response Stimulering efter VT/VF-stød systemtest Søvnfunktion ventrikulære terapier VT/VF detection (VT/VF-detektion) parametre, programmérbare dataindsamling manuelle terapier Medtronic CareAlert Post-stød-stimulering RV-stimulering VRS Params-ikon... 52, 62 Patientaktiverede logregistreringer vedrørende symptomer patient assistant se InCheck Patient Assistant (model 2696) patientidentifikation... 54, 73 Patientikon PatientLook-indikator (model 2490R)... 23, 119, 142 patientopfølgningssession patientoplysninger eksporteret fra analysatoren feltbeskrivelser Lægehåndbog

367 Heart Failure Management-rapport Historikvindue visning og indtastning se også Therapy Guide PES-induktion afgivelse parametre placering af enhed porte, elektrodekonnektor , 323 porte til elektrodekonnektorer , 323 Post-stød stimulering drift programmering af Post-stød-stimulering parametre printer A-4 størrelse... 90, 91 programmeringsenhed programmeringsenhedens strimmeloptager Printkø produktlitteratur [PROGRAM]-knap programmeringsenhed Conexus trådløs telemetri... 21, 36 enhedens status gem på diskette ikke-trådløs telemetri justering af kurveformer knapper kurveformer... 51, 77 meddelelser opgaveområde opsætning af oversigt read from disk (læs fra diskette) skærmbillede software strimmeloptager telemetriens statusindikator værktøjslinje se også Direkte rytmeovervågning se også ikoner se også knapper programmeringsvejledning... 9 Progressive episodeterapier evaluering funktion Progressive Episode Therapies (Progressive episodeterapier) programmering af Præarytmi EGM-lagring opbevaringsparametre påvirkning af enhedens levetid valg af præferencer, programmeringsenhed Indledende rapporter rapporter tests... 88, 95 udskrivning PSP , 328 Q QRS -impulsformer Quick Look II data batteri-information elektrodestatus og -trends evaluering af håndtering af stimuleringssvar evaluering af ventrikulære ATP-terapier evaluering af ventrikulære CV-terapier evaluering af VF-terapier Observationer og patientopfølgning overledningsstatus patientens tilstand Quick Look II-data evaluering af VT/VF-detektion Quick Look II rapport R radiofrekvens ablation Ramp-pacing ventrikulære ATP-terapier Ramp+ stimulering rapporter Cardiac Compass-rapport Final Report (afsluttende rapport) Heart Failure Management-rapport indstilling af udskriftsmuligheder Initial Interrogation Report (indledende interrogeringsrapport) Printkø Quick Look II rapport Rapport over frekvenshistogram udskrivningsmetoder Rapportikon... 52, 89 Rapport over frekvenshistogram evaluering af frekvenshysterese evaluering af frekvensrespons evaluering af søvnfunktionen histogramtyper udskrivning Lægehåndbog 367

368 rapportpræferencer Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Rate Response ADL Rate (ADL-frekvens) ADL Response (ADL-respons) anstrengelsesfrekvensinterval Exertion Response (anstrengelsesrespons) manuel programmering parametre Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) setpoints Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ved implantering [Rationale ]-knap Read From Disk redetektion VT/VF-detektion registrering blankingintervaller evaluering funktion overvejelser programmering af registreringstærskler registrering af amplitudemålinger automatisk manuel registreringsamplitudetrends Registreringstest evaluering af registrering overvejelser parametre R-tak-amplitudemåling og trends udførelse resterilisering, enhed [Resume]-knap , 320 RF-ablation... 31, 254 RRT , 327 R-tak-amplitudemåling og trends Registreringstest visning af amplitudetrends røntgenfast symbol S Save to Disk [Save ] parameterknap sekvenser, ventrikulær ATP Burst Ramp Ramp Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) evaluering af registrering sensitivitet se registrering sensorfrekvens SentryCheck-monitor (model 2697)... 23, 142 sessioner, patient afslutning og markørkanaltransmissioner opfølgning påvirkning af telemetri under påvirkninger af kondensatoropladning start start med Conexus trådløs telemetri start med ikke-trådløs telemetri visning af ændringer Sessionsikon setpoints, frekvensrespons sikkerhedsmargin defibrillering stimulering sinustakykardi Onset (start)-funktion Wavelet Slut på levetid (End of Service=EOS) Smart Mode , 269 software Stability (stabilitet)-funktion evaluering funktion overvejelser programmering af VT-monitorhændelser Start på levetid (Beginning of Service - BOS) typisk opladningstid statiske magnetfelter statuslinje, programmeringsenhed Stimulering efter VT/VF-stød drift evaluering parametre programmering af stimulering med fixed burst, nød stimuleringsimpulser håndtering af inhibering Lægehåndbog

369 manuel justering påvirkning af enhedens levetid sikkerhedsmarginkurve se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) stimuleringsintervaller blankingintervaller stimuleringsmodi se modi, stimulering stimuleringsparametre stimuleringsterapier Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) evaluering Frekvenshysterese Frekvensrespons nød fixed burst nød-vvi Overledt AF-respons overvejelser Post-stød stimulering programmering af Stimulering efter VT/VF-stød Søvnfunktion VRS stimuleringstærskeltrends evaluering af håndtering af stimuleringssvar stimuleringstærskler, gemmer strimler, direkte impulsform hente registrering strimmelvisning størrelse, enhed supraventrikulær takykardi (SVT) [Suspend]-knap suspension og genoptagelse af detektion med en magnet med programmeringsenheden og EP-studier overvejelser suturhulplacering , 323 SVC-defibrilleringselektrode og elektrodefri EKG (LEKG) se også Active Can/SVC-defibrilleringselektrode SVT-diskrimination Onset (start)-funktion overordnet styring med High Rate Timeout Stability (stabilitet)-funktion SVT-diskriminationsfunktioner Wavelet Switchback (tilbageskift)-funktion symboler, emballage symptomer registreret af patient systemoversigt systemtests se tests, system Søvnfrekvens Søvnfunktion drift evaluering overvejelser parametre programmering af T Tachy-patientmagnet (model 9466) Medtronic CareAlert-angivelser suspension og genoptagelse af detektion telefoner, mobiltelefoner telemetri Conexus trådløs telemetri markører på impulsformstrimmel med anvendelse af et programmeringshoved... 38, 43 påvirkning under terapeutisk ultralyd terapier se manuelle terapier se stimuleringsterapier se ventrikulære terapier terapiindstillinger, optimering af test af defibrilleringstærskel (DFT) forberedelse til målinger ved implantation ved hjælp af 50 Hz Burst-induktion ved hjælp af T-stød-induktion Test af stimuleringstærskel overvejelser parametre sikkerhedsmargin , 300 udførelse Test for underliggende egenrytme overvejelser udførelse Testikon testpræferencer... 88, 95 tests, system Elektrodeimpedans-test Opladnings-/afladningstest parametre Registreringstest Lægehåndbog 369

370 Test af stimuleringstærskel Test for underliggende egenrytme Wavelettest se også EP-studier TherapyGuide hente foreslåede værdier overvejelser programmeringsforslag se Rationale-vinduet valg af kliniske tilstande thorakal impedans OptiVol-monitorering af væskestatus thorakal væske tid oplade tilsigtet anvendelse tilslutning af elektroderne porte til elektrodekonnektorer , 323 se også elektroder tjeklister standard toner Medtronic CareAlert-angivelser Medtronic CareAlert-meddelelser trådløs telemetri se Conexus trådløs telemetri T-stød-induktion afgivelse DFT-test parametre tællerdata visning af VT/VF-episodetællere , 331 VT/VF-terapitællere , 332 tærskeltest se Test af stimuleringstærskel tærskler, stimulering Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) efter-stød terapier U udskiftning, enhed udskiftningsindikatorer Anbefalet udskiftningstidspunkt (Recommended Replacement Time=RRT) Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) Forlænget levetid (PSP) Kritisk batterispænding (EOS) Slut på levetid (End of Service=EOS) udskriftspræferencer udskrivning se rapporter se strimler, impulsform udstyr påkrævet til implantation ultralyd, terapeutisk [Undo]-knap [Undo Pending]-knap Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ur, enhed UR-setpoint V Valg af EGM-omfang valg af elektroder til implantation vejledning, programmering... 9 ventrikulær detektion High Rate Timeout Markørkanalens angivelser Onset (start)-funktion parametre Stability (stabilitet)-funktion suspension og genoptagelse VT/VF-detektion Wavelet ventrikulære ATP-terapier Burst-terapisekvenser evaluering funktion og progressive episodeterapier overvejelser parametre programmering af Ramp-terapisekvenser Ramp+ terapisekvenser stimuleringsfrekvens V-V minimum ATP-interval ventrikulære CV-terapier Active Can/SVC-defibrilleringselektrode evaluering funktion nød og progressive episodeterapier overvejelser parametre programmering af stimulering under og efter CV strømbane synkronisering ventrikulære terapier Markørkanalens angivelser parametre Lægehåndbog

371 Progressive episodeterapier terapiacceleration ventrikulær ATP ventrikulær CV VF-terapi Ventrikulær frekvensstabilisering (VRS) drift evaluering overvejelser parametre programmering af ventrikulær takyarytmidetektion se ventrikulær detektion VF-detektion se VT/VF-detektion VF-terapi , 256 Active Can/SVC-defibrilleringselektrode annullering af terapien ATP før opladning ATP under opladning bekræftelse af tilstedeværelse af VF ChargeSaver (ladningsbesparelse)-funktion efterfølgende synkroniseringer evaluering funktion indledende synkronisering nød og progressive episodeterapier overvejelser parametre programmering af Smart Mode stimulering under og efter defibrillering strømbane Switchback (tilbageskift)-funktion se også High Rate Timeout Vinduet for tilgængelige rapporter Vinduet for udskriftsindstillinger... 90, 91 Vinduet Print Options (udskriftsindstillinger) forbigå VRS (ventrikulær frekvensstabilisering) VT-detektion se VT/VF-detektion VT-monitor VT-terapi parametre ventrikulære ATP-terapier ventrikulære CV-terapier VT/VF detection (VT/VF-detektion) parametre VT/VF-detektion afslutning detektionsinterval evaluering funktion Hurtig VT-detektion (via VF) Hurtig VT-detektion (via VT) Ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier (VT-NS-episoder) indledende detektion Kombinerede tællere overvejelser programmering af redetektion SVT-diskriminationsfunktioner VT-monitor zoner zonesammenlægning VT/VF-episodetællere , 331 evaluering af VRS evaluering af VT/VF-detektion VT/VF-terapitællere , 332 evaluering af ventrikulære ATP-terapier evaluering af ventrikulære CV-terapier evaluering af VF-terapier væskeindeks, OptiVol W Wavelet EGM2-kanal evaluering evaluering af en skabelon funktion Matchtærskel overvejelser programmering af sideløbende pacemaker skabelonindsamling skabelonindsamling, manuel Wavelet Monitor Wavelettest evaluering af en skabelon manuel indsamling af en skabelon udførelse Wavelet-test parametre Z zoner VT/VF-detektion zonesammenlægning Lægehåndbog 371

372

373

374 Fabrikant Medtronic, Inc. 710 Medtronic Parkway Minneapolis, MN USA Tel Fax Autoriseret Medtronicrepræsentant i EF/Distribueret af Medtronic B.V. Earl Bakkenstraat PJ Heerlen Holland Tel Fax Europa/Afrika/Mellemøsten Hovedkvarter Medtronic International Trading Sàrl Route du Molliau 31 Case Postale 84 CH-1131 Tolochenaz Schweiz Tel Fax Australien Medtronic Australasia Pty Ltd 97 Waterloo Road North Ryde, NSW 2113 Australien Tekniske håndbøger: Medtronic, Inc M927957A009A *M927957A009*