SYNCRA CRT-P C2TR01. Lægehåndbog

Transkript

1 SYNCRA CRT-P Digital pacemaker med kardiel resynkroniseringsterapi (OOE-DDDR) Kompatibel med Capture Management -diagnostik (LVCM), Vision 3D Quick Look II og Medtronic CareLink Network Lægehåndbog

2

3 SYNCRA CRT-P Lægehåndbog En vejledning i brug og programmering af digital pacemaker, Syncra CRT-P model, med kardiel resynkroniseringsterapi (OOE-DDDR)

4 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: Active Can, Capture Management, Cardiac Compass, Checklist, Conexus, Flashback, InCheck, Marker Channel, Medtronic, Medtronic CareLink, Quick Look, SureScan, Syncra, TherapyGuide

5 Indhold 1 Systemoversigt Indledning Systembeskrivelse Indikationer og anvendelse Kontraindikationer Advarsler, forholdsregler og mulige bivirkninger Generelle advarsler og forholdsregler Eksplantation og bortskaffelse Vejledning om håndtering og opbevaring Evaluering og tilslutning af elektrode Enhedens funktion Risici ved medicinsk behandling Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø Mulige komplikationer Anvendelse af programmeringsenheden Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden Sådan udføres en patientsession Skærmfunktioner Aktivering af akut VVI-stimulering Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste Visning og programmering af enhedens parametre Gem og hent et sæt parameterværdier Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier Visning og indtastning af patientoplysninger Arbejde med direkte rytmeovervågning Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG Gem og hent enhedens data Sådan udskrives rapporter Lægehåndbog 5

6 4 Implantering af enheden Forberedelse til en implantation Valg og implantation af elektroderne Test af elektrodesystemet Tilslutning af elektroderne til enheden Placering og sikring af enheden Afslutning af implantationsproceduren Udskiftning af enheden Udførelse af en patientopfølgningssession Retningslinjer for patientopfølgning Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer Visning af episodetællere Visning af Flashback-hukommelsesdata Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata Automatisk overvågning af detektionsstatus Optimering af enhedens levetid Håndtering af hjertesvigt Levering af biventrikulær stimulering til hjertets resynkronisering Understøttelse af vedvarende CRT-stimulering Indsamling og visning af data vedrørende ventrikulære registreringsepisoder Konfiguration af stimuleringsterapier Registrering af spontant kardiel aktivitet Levering af stimuleringsterapier Levering af rate response stimulering Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Konfigurering af elektrodepolariteter Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens Lægehåndbog

7 7.8 Sådan sørges der for en langsommere stimuleringsfrekvens i søvnperioder Forebyggelse af konkurrerende atriestimulering Afbrydelse af pacemakermedieret takykardi Håndtering af retrograd overledning ved hjælp af PVC-respons Nedsættelse af uhensigtsmæssig ventrikulær inhibering ved hjælp af VSP Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier Anvendelse af atriel interventionsstimulering for at imødegå atrielle takyarytmier Sådan konfigureres takyarytmidetektion Detektion af atrielle takyarytmier Overvågning af ventrikulære takyarytmier Afprøvning af systemet Evaluering af den underliggende egenrytme Måling af stimuleringstærskler Måling af elektrodeimpedans Udførelse af en registreringstest Observation og dokumentering af funktionen for magnetmodus Induktion af en arytmi Afgivelse af manuel terapi A Hurtige opslag A.1 Fysiske egenskaber A.2 Elektriske specifikationer A.3 Udskiftningsindikatorer A.4 Forventet levetid A.5 Magnetpålæggelse A.6 Lagrede data og diagnostik B Enhedens parametre B.1 Nødindstillinger B.2 Parametre for takyarytmidetektion B.3 Stimuleringsparametre B.4 Parametre til dataindsamling B.5 Parametre til systemtest Lægehåndbog 7

8 B.6 Parametre til EP-studier B.7 Parametre, der ikke kan programmeres Ordliste Stikordsregister Lægehåndbog

9 1 Systemoversigt 1.1 Indledning Om denne håndbog Nærværende håndbog beskriver betjeningen og tilsigtet anvendelse af Syncra CRT-P model -systemet Håndbogens konventioner I hele nærværende håndbog henviser ordet enhed til den implanterede Syncra CRT-P enhed. Symbolet parameter. i parametertabeller angiver Medtronic s nominelle værdi for den pågældende Eksempler i nærværende håndbog på programmeringsenhedens skærmbilleder blev fremstillet ved hjælp af en Medtronic CareLink programmeringsenhed model Disse skærmbilleder er kun ment som en reference og stemmer muligvis ikke fuldt ud overens med den endelige software. Navnene på skærmknapperne vises i parentes: [Knappens navn]. Programmeringsvejledningen i nærværende håndbog vises ofte som en programmeringsblok, der beskriver stien gennem softwaren til bestemte skærmbilleder eller parametre. Følgende typografiske konventioner anvendes i programmeringsblokkene: Symbolet står før den skærmtekst, som brugeren kan vælge for at komme til et nyt skærmbillede. Symbolet står før navnet på en parameter, som brugeren kan programmere for en funktion. Når et navigationstrin henviser til et felt på skærmen, der er markeret med både et rækkenavn og et kolonnenavn, anvendes tegnet som skilletegn mellem de separate navne. Parameterværdier anvender imidlertid ikke denne konvention. Når en bestemt værdi for en parameter skal vælges for at muliggøre de resterende parametre eller den resterende navigation, vises den pågældende værdi i <parentes>. Nedenfor er et eksempel på en programmeringsblok, der anvender disse konventioner: Lægehåndbog 9

10 Vælg Params-ikonet Skærmtekst, der skal vælges Skærmfelt Rækkenavn Kolonnenavn Parameternavn <krævet værdi> Parameternavn Parameternavn Produktlitteratur Før enheden implanteres, anbefales det stærkt, at man: Læser den medfølgende produktdokumentation med henblik på oplysninger om ordinering, implantation og anvendelse af enheden og med henblik på at foretage patientkontrol. Omhyggeligt læser de tekniske manualer til de elektroder, der anvendes sammen med enheden. Samt læser de tekniske manualer for andre systemkomponenter. Gennemgår enheden og implantationsproceduren med patienten og andre interesserede parter og udleverer al eventuel patientinformationsmateriale, der følger med enheden Teknisk bistand Medtronic beskæftiger overalt i verden højt uddannede repræsentanter og ingeniører, der kan betjene Dem og efter anmodning kan sørge for oplæring af kvalificeret hospitalspersonale i brugen af Medtronic produkter. Derudover råder Medtronic over en professionel stab af konsulenter, som brugere af Medtronic produkter kan rette henvendelse til ved tekniske spørgsmål. Kontakt Deres lokale Medtronic repræsentant for yderligere oplysninger, eller ring eller skriv til Medtronic på den relevante adresse eller telefonnummer, der er anført på bagsiden Uddannelse af kunden Medtronic inviterer læger til at deltage i et uddannelsesseminar om enheden. Kurset omfatter forklaring på anvendelse, systemets funktioner, implantationsprocedurer og patientbehandling. 10 Lægehåndbog

11 1.1.5 Konformitetserklæring Medtronic erklærer, at dette produktet er i overensstemmelse med kravene i direktiv 1999/5/EF vedrørende radio og telekommunikationsterminaludstyr og direktiv 90/385/EØF vedrørende aktive implanterbare medicinske enheder (AIMD). Med hensyn til yderligere oplysninger bedes De kontakte Medtronic på de telefonnumre og adresser, der er angivet på bagsiden af omslaget Industry Canada-overensstemmelseserklæring Denne kategori II-radiokommunikationsenhed opfylder kravene i Industry Canada Standard RSS-310. Der gælder følgende to betingelser for brugen: (1) denne enhed må ikke forårsage interferens, og (2) denne enhed skal acceptere interferens, herunder interferens, der kan forårsage uønsket funktion for enheden Forklaring på symboler Følgende liste over symboler og forkortelser gælder for en række forskellige produkter. Læs mærkaterne på emballagen for at se, hvilke af disse der gælder for dette produkt. Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater Symbol Forklaring Conformité Européenne (Europæisk standard). Dette symbol betyder, at enheden fuldt ud overholder AIMD-direktiv 90/385/EØF (NB 0123) og R&TTE-direktiv 1999/5/EF. Dette symbol betyder, at enheden fuldt ud overholder standarderne hos Australian Communications and Media Authority (ACMA) og New Zealand Ministry of Economic Development Radio Spectrum Management vedrørende produkter til radiokommunikation. Radio-overensstemmelse. Dette symbol betyder, at telekommunikationsog radiokommunikationsregler i Deres land kan være gældende for dette produkt. Gå venligst til for at få specifikke oplysninger vedrørende overensstemmelse med hensyn til telekommunikations- og radiostandarder for dette produkt i Deres land. Betinget kompatibilitet med MR-scanning. SureScan-stimuleringssystemet er sikkert ved brug i et MR-scanningsmiljø, når det anvendes i overensstemmelse med instruktionerne i den tekniske håndbog til SureScan. Bemærk: Ikke alle enheder er betinget kompatible med MR-scanning. Forsigtig Lægehåndbog 11

12 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Åbnes her Må ikke bruges, hvis emballagen er beskadiget Må ikke genbruges Steriliseret med ætylenoxid Se brugsanvisningen Gælder kun i USA Fabrikationsdato Fabrikant EC REP Autoriseret repræsentant i EU Sidste anvendelsesdato Partinummer Genbestillingsnummer Serienummer Temperaturbegrænsning 12 Lægehåndbog

13 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Adaptiv Pakkens indhold Implantérbar enhed IPG-enhed Belagt (IPG-enhed) ICD-enhed Belagt (ICD-enhed) Enhed for kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) Belagt (CRT-enhed) Dobbeltkammer IPG med kardiel resynkroniseringsterapi (CRT-P) Produktlitteratur Momentnøgle Tilbehør Lægehåndbog 13

14 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Amplitude/impulsbredde Atriel amplitude/impulsbredde RV-amplitude/-impulsbredde LV-amplitude/-impulsbredde Øverste sporingsfrekvens/laveste frekvens Frekvens Laveste frekvens Sensitivitet Registreret A-V-interval A-V-interval (stimuleret/registreret) Refraktær periode Atriel refraktær periode Ventrikulær refraktær periode 14 Lægehåndbog

15 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring (PVARP) Post Ventricular Atrial Refractory Period (post-ventrikulær atriel refraktær periode) Polaritet Stimuleringspolaritet (enkeltkammer) Stimuleringspolaritet (dobbeltkammer) LV-stimuleringspolaritet Atriel stimuleringspolaritet RV-stimuleringspolaritet Registreringspolaritet (enkeltkammer) Registreringspolaritet (dobbeltkammer) Atriel sensitivitet Ventrikulær sensitivitet VF-terapier (afgivet/lagret) VT-terapier Lægehåndbog 15

16 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring V-stimulering/V-V-stimuleringsforsinkelse VT-monitor AT/AF-detektion VT-, VF-detektion VT-, FVT-, VF-detektion AT/AF-terapier VT-, VF-terapier VT-, FVT-terapier (CRT) AT/AF-intervention Burst Burst (CRT) Burst+ 50 Hz Burst 16 Lægehåndbog

17 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring A-ramp Ramp (CRT) Ramp+ Ramp+ (CRT) V-ramp AV-ramp Defibrillering V-kardioversion AV-kardioversion FVT-terapier Mode Switch (modusskift) Magnetfrekvens Farlig spænding Lægehåndbog 17

18 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Active Can TR DR D SR S Tredobbeltkammer frekvensrespons pacemaker Dobbeltkammer frekvensrespons pacemaker Dobbeltkammer pacemaker Enkeltkammer frekvensrespons pacemaker Enkeltkammer pacemaker Bemærk Patientoplysningsfunktionen i programmeringsenhedens software er ment som et informationsværktøj til slutbrugeren. Brugeren er ansvarlig for nøjagtig indtastning af patientoplysninger i softwaren. Medtronic giver ingen garanti for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de patientoplysninger, som slutbrugerne indtaster til brug for patientoplysningsfunktionen. Medtronic HÆFTER IKKE FOR DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE SKADER ELLER FØLGESKADER PÅ NOGEN TREDJEMAND SOM FØLGE AF ANVENDELSE AF DE PATIENTOPLYSNINGER, DER INDGIVES AF SLUTBRUGERNE I SOFTWAREN. Der henvises til Afsnit 3.9 for yderligere information om patientoplysningsfunktionen. 1.2 Systembeskrivelse Medtronics Syncra CRT-P model implantérbar dobbeltkammerpacemaker med kardiel resynkroniseringsterapi (CRT-P) er en multiprogrammérbar kardiel enhed, der monitorerer og regulerer patientens hjertefrekvens ved at give enkelt- eller dobbeltkammer frekvensresponsiv bradykardistimulering og biventrikulær sekvensstimulering. Enheden registrerer den elektriske aktivitet fra patientens hjerte via elektrodespidserne på de implanterede atrielle og ventrikulære elektroder. Den analyserer så hjerterytmen baseret på valgbare detektionsparametre. Enheden monitorerer hjerterytmen for atrielle takyarytmier (AT/AF) og ventrikulære takyarytmier (VT/VF). Den bruger detektionskriterier til at skelne mellem egentlige ventrikulære takyarytmier og hurtig overledt superventrikulær takykardi (SVT). Enheden reagerer på bradyarytmier ved at give bradykarditerapi. Biventrikulær simultan- eller sekvensstimulering anvendes til at give patienten kardiel resynkroniseringsterapi. 18 Lægehåndbog

19 VVI Medtronic SYNCRA CRT-P Enheden giver også diagnostiske oplysninger og monitoreringsoplysninger, der hjælper med systemevaluering og patientpleje. Frekvensrespons Frekvensrespons-funktionen reguleres ved hjælp af en aktivitetsbaseret sensor. Elektroder Det elektrodesystem, der anvendes med denne enhed, skal give stimulering til venstre ventrikel (LV), registrering og stimulering til højre ventrikel (RV) plus registrering og stimulering til atrium (A). Der må ikke anvendes nogen elektrode sammen med denne enhed, uden at elektrodens og konnektorens kompatibilitet først er kontrolleret. Hvad angår oplysninger om valg og implantation af elektroder til denne enhed, henvises til Afsnit 4.2, Valg og implantation af elektroderne, side 83. Implantérbart enhedssystem Syncra CRT-P model enheden og stimuleringselektroderne udgør den implantérbare del af enhedssystemet. Følgende figur viser de hovedkomponenter, der kommunikerer med det implantérbare enhedssystem. Figur 1. Systemets komponenter Klinik Implantérbart enhedssystem Hjem Medtronic CareLink-programmeringsenhed og analysator Medtronic CareLink-monitor Programmeringsenhed og software Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 og software anvendes til at programmere denne enhed. Brugeren behøver programmeringshovedet for at kunne kommunikere med denne enhed. Programmeringsenheder fra andre fabrikanter er ikke kompatible med Medtronic-enheder, men vil ikke beskadige Medtronic-enheder. Lægehåndbog 19

20 Analysator, model 2290 Systemet understøtter brugen af Medtronic CareLink-analysatoren, model 2290, som er tilbehør til Medtronic CareLink-programmeringsenheden. Systemet giver Dem mulighed for at have en enhedssession og en analysatorsession kørende på samme tid, hurtigt at skifte fra den ene til den anden uden at skulle afslutte eller genstarte sessioner samt at sende data fra analysatoren til enhedens programmeringsenhed. Medtronic CareLink monitor model 2490G Patienter, som har adgang til Medtronic CareLink-netværket i deres område, kan benytte model 2490G-monitoren og en almindelig telefonforbindelse til at overføre informationer fra deres implanterede enhed til deres læge. Patienterne indhenter oplysninger fra enheden ved at placere et telemetrihoved over enheden. Monitoren overfører så oplysningerne via telefonforbindelsen til CareLink-netværket, hvor de kan ses af hospitalet. Der henvises til monitorens produktdokumentation for oplysninger om tilslutning og anvendelse. Telefonisk monitorering Patienter benytter et apparat til telefonisk monitorering til at transmittere EKG-oplysninger fra deres implanterede enhed til deres læge via en normal telefonlinje. Under en telefonisk overførselssession anbringer patienten en magnet over sin enhed for at starte magnetisk funktion, som midlertidigt afgiver asynkron stimulering med en fast frekvens. Ved afslutningen af sessionen fjerner patienten magneten for at genoprette pacemakerens permanente funktionsstatus. Der henvises til monitorens produktdokumentation for oplysninger om tilslutning og anvendelse. Bemærk: Model 2696 InCheck Patient Assistant-data er ikke tilgængelige med Syncra CRT-P model enhedens software. Indhold i den sterile pakke Pakken indeholder en implantérbar pacemaker og en momentnøgle. 1.3 Indikationer og anvendelse Syncra CRT-P systemet er beregnet til patienter med hjertesvigt og ventrikulære overledningsforstyrrelser. Patienter, der kan have gavn af forøgede stimuleringsfrekvenser sideløbende med forøget aktivitet, modtager frekvenstilpasset stimulering. Funktionerne dobbeltkammer og atriel sporing er beregnet til patienter, der kan have gavn af at opretholde AV-synkroni. 20 Lægehåndbog

21 1.4 Kontraindikationer Syncra CRT-P systemet er kontraindikeret for: Samtidig implantering med en anden bradykardienhed Samtidig implantering med en implantérbar kardioverter defibrillator Der er ingen kendte kontraindikationer for brugen af stimulering som behandlingsmetode til regulering af hjertefrekvensen. Patientens alder og sundhedstilstand kan dog kræve, at lægen vælger et særligt stimuleringssystem, en særlig funktionsmodus og en særlig implanteringsprocedure. Rate response-modi kan være kontraindikeret hos patienter, der ikke kan tåle stimuleringsfrekvenser, der ligger over den programmerede laveste frekvens. Sekventiel dobbeltkammerstimulering er kontraindikeret for patienter med kronisk eller vedvarende supraventrikulær takykardi, herunder atrieflimmer eller atrieflagren. Asynkron stimulering er kontraindikeret, hvis der er (eller er sandsynlighed for) konkurrence mellem stimulerede og spontane rytmer. Atriel enkeltkammerstimulering er kontraindikeret for patienter med en AV-overledningsforstyrrelse. Lægehåndbog 21

22 2 Advarsler, forholdsregler og mulige bivirkninger 2.1 Generelle advarsler og forholdsregler Anti-koagulering Anvendelse af enheden bør ikke ændre anvendelsen af etablerede anti-koaguleringsprotokoller. Elektrisk isolering under implantation Lad ikke patienten have kontakt med jordforbundet elektrisk udstyr, der kan producere elektrisk lækstrøm under implantationen. Elektrisk lækstrøm kan inducere takyarytmier, der kan resultere i patientens død. Eksternt defibrilleringsudstyr Sørg for at have eksternt defibrilleringsudstyr til rådighed til øjeblikkelig anvendelse, hvis der skulle opstå takyarytmier, eller hvis de bliver fremkaldt bevidst under afprøvningen af enheden i forbindelse med implantationsprocedurerne eller under afprøvning efter implantationen. Elektrodekompatibilitet Man bør ikke anvende en anden producents elektroder, hvis der ikke er påvist kompatibilitet med Medtronics enheder. Hvis en elektrode ikke er kompatibel med en Medtronic-enhed, kan det resultere i manglende registrering af hjerteaktivitet, manglende afgivelse af den nødvendige behandling eller en elektrisk forbindelse med læk eller uregelmæssig kontakt. 2.2 Eksplantation og bortskaffelse Vær opmærksom på følgende oplysninger angående eksplantering og bortskaffelse af enheden: Eksplantér den implanterbare enhed postmortem. I nogle lande er det obligatorisk at eksplantere batteridrevne, implanterbare enheder af miljømæssige årsager. Kontrollér venligst de lokale bestemmelser. Desuden kan enheden eksplodere, hvis den bliver udsat for forbrændings- eller ligbrændingstemperaturer. Medtronic implantérbare enheder er kun beregnet til engangsbrug. Eksplanterede enheder må ikke steriliseres og implanteres på ny. Returnér venligst eksplanterede enheder til Medtronic for analyse og bortskaffelse. Se postadresser på bagsiden. 22 Lægehåndbog

23 2.3 Vejledning om håndtering og opbevaring Overhold omhyggeligt disse retningslinjer under håndtering og opbevaring af enheden Håndtering af enheden Kontrol af og åbning af emballagen Før den sterile emballage åbnes, skal der kontrolleres visuelt for tegn på beskadigelse, der kan have ophævet indholdets sterilitet. Hvis emballagen er beskadiget Enhedens emballage består af en udvendig bakke og en indvendig bakke. Undlad at anvende enheden eller dens tilbehør, hvis den udvendige emballagebakke er våd, punkteret, åbnet eller beskadiget. Returnér enheden til Medtronic, fordi den sterile emballages beskyttende virkning eller enhedens funktionsevne ikke længere kan betragtes som sikret. Denne enhed er ikke beregnet til at blive gensteriliseret. Sterilisering Medtronic har steriliseret emballagens indhold med etylenoxid før afsendelse. Denne enhed er kun til engangsbrug og ikke beregnet til resterilisering. Enhedens temperatur Lad enheden opnå stuetemperatur, før den programmeres eller implanteres. Når enhedens temperatur befinder sig over eller under stuetemperatur, kan det påvirke enhedens indledende funktion. Hvis enheden tabes Enheden må ikke implanteres, hvis den har været tabt på en hård overflade fra en højde på 30 cm eller mere, efter at den er blevet taget ud af emballagen. Kan anvendes til og med Implantér ikke enheden efter datoen for Kan anvendes til og med, da batteriets levetid kan være reduceret. Kun til engangsbrug En eksplanteret enhed må ikke resteriliseres og reimplanteres Opbevaring af enheden Undgå, at enheden kommer i nærheden af magneter For at undgå beskadigelse af enheden skal den opbevares i et rent rum og på god afstand af magneter samt udstyr, der indeholder magneter, og kilder til elektromagnetisk interferens. Temperaturgrænser Opbevar og transportér pakken mellem 18 C og +55 C. Elektrisk nulstilling kan forekomme ved temperaturer under 18 C. Enhedens levetid kan være nedsat, og ydeevnen kan påvirkes ved temperaturer over +55 C. 2.4 Evaluering og tilslutning af elektrode Der henvises til de tekniske manualer for elektroder med hensyn til specifikke instruktioner og forholdsregler vedrørende elektrodehåndtering. Lægehåndbog 23

24 Sekskantnøgle Der må ikke benyttes andre momentnøgler end den, der følger med enheden. Momentnøglen er udviklet til at forebygge beskadigelse af enheden, hvis en sætskrue strammes for meget. Andre momentnøgler (f.eks. en sekskantnøgle med blåt håndtag eller en retvinklet sekskantnøgle) har momentegenskaber, der er større end elektrodekonnektoren kan tåle. Elektrodetilslutning Følgende oplysninger bør tages i betragtning, når elektroden og enheden forbindes: Sæt hætte på ubenyttede elektroder, for at undgå at der sendes elektriske signaler. Plombér enhver ubrugt elektrodeport for at beskytte enheden. Kontrollér elektrodeforbindelserne. Løse elektrodeforbindelser kan resultere i utilstrækkelig registrering og manglende afgivelse af stimuleringsterapi. 2.5 Enhedens funktion Tilbehør Anvend kun denne enhed med tilbehør, sliddele og engangsemner, der er blevet testet ifølge tekniske standarder og fundet sikre af en godkendt prøveanstalt. Enhedens statusindikatorer Hvis én eller flere af enhedens statusindikatorer (f. eks. elektrisk nulstilling) vises på programmeringsenheden efter interrogering af enheden, skal der øjeblikkeligt gives besked til en Medtronic-repræsentant. Hvis disse statusindikatorer vises, er der muligvis ikke nogen stimuleringsterapier til rådighed for patienten. Virkninger af myopotentiel registrering i unipolære stimuleringskonfigurationer I unipolære registreringskonfigurationer kan enheden muligvis ikke skelne myopotentialer fra kardielle signaler. Dette kan resultere i manglende stimulering på grund af inhibering. Desuden kan unipolær atriel registrering i sporingsmodi resultere i forhøjede ventrikulære stimuleringsfrekvenser. For at tage højde for disse situationer kan enheden programmeres til at være mindre sensitiv (anvendelse af højere værdier for sensitivitet), men sensitivitetsniveauet skal afvejes op mod faren for underregistrering af ægte kardielle signaler. Typisk opnås denne afvejning let for ventrikulær registrering ved at bruge sensitivitetsværdier på omkring 2,8 mv, men den kan være vanskelig at opnå for atriel registrering på grund af de små P-tak amplituder. Elektrisk nulstilling Elektrisk nulstilling kan forårsages af eksponering for temperaturer under 18 C eller stærke elektromagnetiske felter. Råd patienterne til at undgå stærke elektromagnetiske felter. Overhold temperaturgrænserne for opbevaring for at undgå, at enheden udsættes for kolde temperaturer. Hvis der forekommer en delvis nulstilling, genoptages stimulering i den programmerede modus med mange af de programmerede indstillinger i behold. Hvis der forekommer en fuldstændig nulstilling, fungerer enheden i VVI-modus med 65 min -1, Elektrisk nulstilling angives af en advarsel på programmeringsenheden, der vises straks efter interrogering. For at genoprette enheden 24 Lægehåndbog

25 til den tidligere funktion skal den programmeres igen. Giv besked til en Medtronic-repræsentant, hvis der er forekommet en elektrisk nulstilling. Indikator for End of Service (EOS) (anvendelsesslut) Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi korrekt. Falsk bipolær ledningsbane med unipolær elektrode Når der implanteres en unipolær elektrode, skal det sikres, at spids-sætskruen er fastgjort korrekt, og at alle elektriske forbindelser er forseglet for at forhindre lækstrøm. Lækstrøm kan forårsage, at enheden fejlagtigt identificerer en unipolær elektrode som bipolær, hvilket resulterer i manglende udgangsspænding. Magneter Hvis der anbringes en magnet over enheden, aktiveres asynkron bradykardistimulering med fast frekvens. Programmeringshovedet indeholder en magnet, der kan forårsage magnetfunktion. Magnetfunktionen vil dog ikke forekomme, hvis der er oprettet telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. Pacemakermedieret takykardiintervention (PMT-intervention) Selv om funktionen PMT-intervention er aktiveret, kan klinisk intervention som f.eks. omprogrammering af enheden, medicinsk behandling eller elektrodeevaluering stadig være påkrævet ved optræden af PMT er. Stimulerings- og registreringssikkerhedsmarginer Elektrodemodning kan forårsage, at registreringsamplituder bliver reduceret, og stimuleringstærskler bliver forøget, hvilket kan resultere i manglende registrering eller tab af stimuleringssvar. Sørg for en tilstrækkelig sikkerhedsmargin, når der vælges værdier til stimuleringsamplitude, stimuleringsimpulsbredde og sensitivitetsparametre. Stimulering af diafragmanerven Stimulering af diafragmanerven kan forekomme som et resultat af stimulering af venstre ventrikel ved højere amplituder. Skønt dette ikke er livstruende, anbefales det, at De tester for stimulering af diafragmanerven ved forskellige indstillinger for stimuleringsamplitude med patienten i forskellige positioner. Hvis der forekommer stimulering af diafragmanerven hos patienten, skal den minimale stimuleringstærskel for stimulering af diafragmanerven fastlægges, og stimuleringsamplituden skal programmeres til en værdi, der minimerer stimuleringen, men sørger for en tilstrækkelig stimuleringssikkerhedsmargin. Overvej også brug af andre venstre ventrikel stimuleringsvektorer for at mildne stimulering af diafragmanerven. Hvis der anvendes LV Capture Management (håndtering af LV-stimuleringssvar), skal den maksimalt tilpassede amplitude for LV indstilles til en værdi, der minimerer stimulering af diafragmanerven, men sørger for en tilstrækkelig stimuleringsikkerhedsmargin. Overvej nøje de relative risici ved stimulering af diafragmanerven kontra tab af stimuleringssvar før programmering af de lavere stimuleringsamplituder for patienten. Lægehåndbog 25

26 Programmeringsenheder Anvend kun Medtronic programmeringsenheder og applikationssoftware til at kommunikere med enheden. Programmeringsenheder og software fra andre producenter er ikke kompatible med Medtronic-enheder. Frekvenskontrol Beslutninger vedrørende frekvenskontrol bør ikke baseres på enhedens evne til at forhindre atrielle arytmier. Rate response modi (frekvensrespons modus) Rate response modi kan være kontraindiceret hos patienter, der ikke kan tåle frekvenser, der ligger over den programmerede laveste frekvens. Rate response modi kan forårsage ubehag for disse patienter. Fabriksindstillede værdier De fabriksindstillede værdier eller nominelle værdier må kun benyttes for stimuleringsamplitude og sensitivitet, hvis det er blevet fastslået, at værdierne giver tilstrækkelige sikkerhedsmargener for patienten. Atriel enkeltkammermodi Undgå at programmere enkeltkammer atrielle modi hos patienter med svækket AV-knudeoverledning. Ventrikulær stimulering forekommer ikke i disse modi. Langsom retrograd overledning og PMT Langsom retrograd overledning kan forårsage pacemakermedieret takykardi (PMT), når VA-overledningstiden er længere end 400 ms. Programmering af PMT-intervention kan kun hjælpe med at forhindre PMT, når VA-overledningstiden er kortere end 400 ms Pacemaker-afhængige patienter Ventrikulær sikkerhedsstimulering Programmér altid Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) til On (aktiv) hos patienter, der er afhængige af en pacemaker. Ventrikulær sikkerhedsstimulering forebygger ventrikulær asystoli, der skyldes forkert inhibering af ventrikulær stimulering udløst af fejlregistrering i ventriklen. ODO stimuleringsmodus Stimulering er deaktiveret under ODO-stimuleringsmodus. Programmér ikke ODO-modus hos pacemaker-afhængige patienter. Brug i stedet test for underliggende egenrytme for at skaffe en kort periode uden stimuleringssupport. Tilsidesættelse af polaritet Bekræftelse af polaritet må ikke tilsidesættes ved bipolær polaritet, når en unipolær elektrode er tilsluttet. Hvis man tilsidesætter bekræftelsen af polariteten, resulterer det i, at der ikke er nogen stimulering. Test for underliggende egenrytme Vær forsigtig ved brug af test for underliggende egenrytme til inhibering af stimulering. Patienten er uden stimulering, når stimuleringen er inhiberet. 26 Lægehåndbog

27 2.6 Risici ved medicinsk behandling Elektronisk røntgensnitfotografering (CT-scanning) Hvis patienten får foretaget en CT-scanning, og enheden ikke er direkte i CT-scanningens røntgenstråle, påvirkes enheden ikke. Hvis enheden er direkte i CT-scanningens røntgenstråle, kan der forekommer fejlregistrering i den periode, hvor enheden befinder sig i strålen. Hvis varigheden af den tid, enheden vil befinde sig i strålen, er længere end 4 s, skal der træffes hensigtsmæssige forholdsregler for patienten såsom aktivering af en asynkron tilstand for pacemaker-afhængige patienter eller aktivering af en ikke-stimulerende tilstand for patienter, der ikke er pacemaker-afhængige. Disse forholdsregler forhindrer falsk inhibering og falsk sporing. Når CT-scanningen er fuldført, skal enhedens parametre genoprettes. Diatermi Folk med metalimplantater, som f.eks. pacemakere, implanterbare kardioverter defibrillatorer (ICD er) og medfølgende elektroder bør ikke modtage diatermibehandling. Interaktionen mellem implantatet og diatermien kan forårsage vævsbeskadigelse, flimmer eller beskadigelse af enhedens komponenter, hvilket kan resultere i alvorlige skader, tab af terapi og/eller behov for omprogrammering eller udskiftning af enheden. Elektrokirurgi Elektrokirurgisk kautering kan medføre ventrikulære takyarytmier og fibrillering eller forårsage funktionssvigt. Hvis elektrokirurgi ikke kan undgås, skal følgende forholdsregler træffes for at minimere komplikationer: Sørg for at have midlertidigt stimulerings- og defibrilleringsudstyr til rådighed. Når det gælder pacemaker-afhængige patienter, skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når elektrokirurgiindgrebet er fuldført, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Brug et bipolært elektrokirurgisk system, hvis det er muligt. Hvis der anvendes unipolær elektrokirurgi, skal jordelektroden placeres således, at strømmen ikke føres gennem eller i nærheden af enheden og elektrodesystemet. Strømbanen bør være mindst 15 cm fra enheden og elektrodesystemet. Undgå direkte kontakt mellem det elektrokirurgiske udstyr og den implanterede enhed eller de implanterede elektroder. Direkte kontakt kan beskadige enheden eller elektroderne. Brug korte, periodisk tilbagevendende og uregelmæssige strømstød ved de laveste, klinisk hensigtsmæssige energiniveauer. Ekstern defibrillering Ekstern defibrillering kan beskadige den implanterede enhed. Ekstern defibrillering kan også forhøje stimuleringstærsklerne midlertidigt eller permanent eller beskadige myokardiet midlertidigt eller permanent, hvor elektroden er i kontakt med Lægehåndbog 27

28 vævet. Strøm gennem enheden og elektroden kan minimeres ved at træffe følgende forholdsregler: Anvende den laveste, klinisk hensigtsmæssige defibrilleringsenergi. Anbring defibrillerings-patchelektroderne eller defibrilleringselektroderne i en afstand på mindst 15 cm fra enheden. Anbring defibrillerings-patchelektroderne eller defibrilleringselektroderne vinkelret på enheden og elektrodesystemet. Hvis der afgives en ekstern defibrillering inden for 15 cm af enheden, bør man kontakte en Medtronic-repræsentant. Litotripsi Litotripsi kan beskadige enheden permanent, hvis den er i fokuspunktet for litotripsistrålen. Hvis der skal udføres litotripsi, skal følgende forholdsregler træffes: Til pacemaker-afhængige patienter skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når litotripsiproceduren er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Hold fokuspunktet for litotripsistrålen mindst 2,5 cm fra den implanterede enhed. Magnetisk resonanstomografi (MRI) Magnetisk resonanstomografi (MR-scanning) må ikke anvendes på patienter, som har denne enhed implanteret. MR-scanning kan inducere strøm på implanterede elektroder, hvilket potentielt kan medføre vævsskade og induktion af takyarytmier. MR-skanning kan desuden beskadige enheden. Medicinsk behandling, der har indflydelse på enhedens drift De elektrofysiologiske egenskaber i en patients hjerte kan ændre sig med tiden, specielt hvis patientens medicinske behandling er ændret. Som et resultat af ændringerne kan programmerede behandlinger blive ineffektive og muligvis farlige for patienten. Aftal regelmæssige kontrolbesøg for at overvåge de programmerede terapiers egnethed. Radiofrekvens (RF) ablation En radiofrekvens-ablationsprocedure kan forårsage, at enheden ikke fungerer ordentligt eller bliver beskadiget. Risici i forbindelse med radiofrekvensablation kan minimeres ved at træffe følgende forholdsregler: Sørg for at have midlertidigt stimulerings- og defibrilleringsudstyr til rådighed. Programmér stimuleringsmodus for at minimere virkningen af fejlregistrering ved stimulering (f.eks. falsk sporing eller falsk inhibering). Når det gælder pacemaker-afhængige patienter, skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Til patienter, som ikke er pacemaker-afhængige, skal enheden programmeres til en ikke-stimulerende modus. Når ablationsproceduren er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Undgå direkte kontakt mellem ablationskateteret og det implanterede system. 28 Lægehåndbog

29 Jordelektroden skal placeres således, at strømmen ikke føres gennem eller i nærheden af enheden og elektrodesystemet. Strømbanen bør være mindst 15 cm fra enheden og elektrodesystemet. Strålebehandling og fejlregistrering Hvis patienten får foretaget strålebehandling, kan enheden fejlagtigt registrere direkte eller spredt stråling som hjerteaktivitet under hele proceduren. Når det gælder pacemaker-afhængige patienter, skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når strålebehandlingen er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Strålebehandling og beskadigelse af enheden Enheden må ikke udsættes for høje doser af direkte eller spredt stråling. En akkumuleret strålingsdosis på enhedens kredsløb over 5 Gy kan beskadige enheden, men skaden er muligvis ikke påviselig med det samme. Beskadigelsen kan vise sig på forskellig vis, herunder øget strømforbrug, som fører til forkortet levetid for enheden eller et skift i registreringsydelse. Hvis strålebehandling af patienten er påkrævet fra en hvilken som helst kilde, må enheden ikke udsættes for stråling, der overstiger en akkumuleret dosis på 5 Gy. Anvend hensigtsmæssig afskærmning eller andre forholdsregler for at begrænse enhedens eksponering. Den akkumulerede dosis fra diagnostisk røntgen, CT-scanning eller fluoroskopi-udstyr er normalt ikke tilstrækkelig til at forårsage beskadigelse af enheden. Den akkumulerede dosis på enheden fra tidligere eksponeringer for patienter, der får foretaget mange strålebehandlinger, bør tages i betragtning. Strålebehandling og funktionsfejl Udsættelse af enheden for direkte eller spredte neutroner kan medføre elektrisk nulstilling af enheden, fejl i enhedens funktion, fejl i diagnostiske data eller tab af diagnostiske data. For at bidrage til at nedsætte risikoen for elektrisk nulstilling af enheden på grund af udsættelse for neutroner skal man give strålebehandling med anvendelse af fotonstråle-energier, der er mindre end eller lig med 10 MV. Brug af en konventionel røntgenafskærmning under strålebehandling beskytter ikke enheden mod påvirkning fra neutroner. Hvis fotonstråle-energier overstiger 10 MV, anbefaler Medtronic, at enheden interrogeres lige efter strålebehandlingen. En elektrisk nulstilling kræver omprogrammering af enhedens parametre. Elektronstrålebehandlinger forårsager ikke elektrisk nulstilling af enheden. Terapeutisk ultralyd Udsæt ikke enheden for terapeutisk ultralyd. Terapeutisk ultralyd kan forårsage permanent beskadigelse af enheden. Lægehåndbog 29

30 2.7 Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø Mobiltelefoner Enheden indeholder et filter, der forhindrer de fleste mobiltelefontransmissioner i at påvirke enhedens funktion. For yderligere at minimere muligheden for interaktion bør følgende forholdsregler træffes: Oprethold en minimumsafstand på 15 cm mellem enheden og mobiltelefonen, også selvom mobiltelefonen ikke er tændt. Oprethold en minimumsafstand på 30 cm mellem enheden og enhver antenne, der sender med over 3 W. Hold mobiltelefonen op til det øre, der er længst væk fra enheden. Denne enhed er blevet testet i henhold til standarderne EN :2008 og ANSI/AAMI PC-69:2007 for at sikre kompatibilitet med mobiltelefoner og andre håndholdte sendere med tilsvarende effekt. Ovennævnte transmissionsteknologier repræsenterer størstedelen af mobiltelefoner verden over. Kredsløbene i denne enhed er blevet designet til at eliminere alle væsentlige påvirkninger fra mobiltelefoner under normale betingelser. Elektromagnetisk interferens (EMI) Instruér patienter om at undgå enheder, der genererer kraftig EMI. Elektromagnetisk interferens kan resultere i at enheden ikke fungerer efter hensigten. Elektromagnetisk interferens kan også medføre, at enheden fungerer forkert eller bliver beskadiget. Patienten skal flytte sig væk fra kilden til EMI eller slukke for kilden, da dette som regel får enheden til at vende tilbage til normal funktionsmåde. EMI kan udsendes fra følgende kilder: højspændingsledninger kommunikationsudstyr som f.eks. mikrobølgesendere, lineære effektforstærkere eller kraftige amatørsendere kommercielt elektrisk udstyr som f.eks. lysbuesvejseapparater, induktionsovne eller modstandssvejsemaskiner Husholdningsapparater, som er i normal stand og har korrekt jordforbindelse, frembringer sædvanligvis ikke tilstrækkelig EMI til at forstyrre enhedens funktion. Midlertidige forstyrrelser er forekommet i forbindelse med elektrisk håndværktøj eller elektriske barbermaskiner, hvis de bruges lige over implanteringsstedet. Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres til minimum (den meste sensitive) indstillingen på 0,15 mv. Elektronisk overvågning af varer (EAS - electronic article surveillance) Udstyr til elektronisk overvågning af varer, som f.eks. forebyggelsessystemer mod butikstyveri, kan indgå i et samspil med den implanterede enhed og forårsage afgivelse af uhensigtsmæssig terapi. Råd patienterne til at gå direkte gennem et EAS-system og til ikke at befinde sig i nærheden af et EAS-system i længere tid end nødvendigt. 30 Lægehåndbog

31 Statiske magnetfelter Patienter bør undgå udstyr eller situationer, hvor de bliver udsat for statiske magnetfelter større end 10 gauss eller 1 mt. Statiske magnetfelter omfatter blandt andet, men er ikke begrænset til, stereohøjttalere, bingostave, magnetiske opsamlingsværktøjer, magnetiske skilte eller magnetiske terapiprodukter. 2.8 Mulige komplikationer De mulige bivirkninger, der kan være forbundet med brugen af transvenøse elektroder og stimuleringssystemer, omfatter, men er ikke begrænset til, følgende hændelser: acceleration af takyarytmier (forårsaget af enheden) luftemboli blødning kroppens afstødningsfænomener inklusive lokale vævsreaktioner hjertedissektion perforering af hjertet hjertetamponade kronisk nervebeskadigelse død endocarditis erosion erosion gennem huden overdrevet fibrøst vævsvækst udstødelse flimmer eller andre arytmier væskeophobning dannelse af hæmatomer eller cyster hjerteblok ruptur af hjerte- eller venevæg hæmatomer/seromer infektion keloid-dannelse slid på og afbrydelse af elektroder elektrodemigrering/-løsrivelse muskelstimulering, nervestimulering eller begge myokardiebeskadigelse myokardiel irritabilitet myopotentiel registrering perikardiel effusion perikardiel gnidningsskade pneumothorax afstødningsfænomener (lokal vævsreaktion, fibrøs vævsdannelse, enhedens vandring) tærskelforhøjelse tromboemboli trombolytisk emboli og luftemboli trombose elektroderelateret transvenøs trombose beskadigelse af hjerteklap (især i forbindelse med svage hjerter) veneokklusion perforering af vene eller hjerte En yderligere mulig bivirkning forbundet med brugen af transvenøse LV-stimuleringselektroder er dissektion af sinus coronarius. Lægehåndbog 31

32 3 Anvendelse af programmeringsenheden 3.1 Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden De kan etablere telemetri mellem enheden og programmeringsenheden ved hjælp af Medtronic CareLink programmeringsenhed model De kan også anvende Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 med Conexus-telemetri i ikke-trådløs telemetrimodus. Det er også nødvendigt at anvende et Medtronic programmeringshoved model 2067 eller 2067L. Der henvises til brugsanvisningen til programmeringsenheden for information om klargøring af programmeringsenheden til en patientsession Sådan etableres telemetri mellem enheden og programmeringsenheden Placér programmeringshovedet over enheden for at etablere telemetri mellem programmeringsenheden og enheden. Vellykket interrogering eller programmering af enheden bekræfter, at der er forekommet pålidelig kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Når programmeringshovedet er placeret over enheden, og der er etableret telemetri, bliver det ravgule lys på programmeringshovedet slukket, og 1 eller flere af de grønne indikatorlys på programmeringshovedet lyser op. Den optimale position for programmeringshovedet kan findes ved at flytte det rundt om den implanterede enhed, indtil det største antal grønne lys lyser op. Placér programmeringshovedet således, at mindst 2 af de grønne lys lyser op; dette gøres for at sikre, at der er etableret pålidelig telemetri. Hvis programmeringshovedet glider af patienten, afsluttes sessionen ikke. Placér programmeringshovedet over enheden igen for at genoptage programmeringen eller interrogering af enheden. Bemærk: Mere information om den generelle brug af programmeringshovedet findes i håndbogen til programmeringsenheden. 32 Lægehåndbog

33 3.1.2 Sådan opretholdes pålidelig telemetri De kan forvente pålidelig telemetri mellem den implanterede enhed og programmeringsenheden i almindelige konsultationer eller på operationsstuer. Hvis De har problemer med at opretholde ensartet pålidelig telemetri mellem en patients implanterede enhed og programmeringsenheden, så fjern eventuelle kilder til elektromagnetisk interferens (EMI), der kan tænkes at påvirke telemetrisignalet; sørg også for at placere programmeringshovedet således, at mindst 2 af de grønne lamper på programmeringshovedet lyser. Bemærk: Hvis programmeringen afbrydes af EMI eller manglende telemetri, skal De genetablere telemetri og programmere enheden igen. 3.2 Sådan udføres en patientsession Programmeringsenheden interrogerer patientens enhed ved begyndelsen af en patientsession. Da programmeringsenheden indsamler og lagrer data på basis af de enkelte sessioner, skal man starte en ny session for hver patient. Før en session med en ny patient startes, skal den forudgående session afsluttes Sådan startes en patientsession Forsigtig: En fejl ved programmeringsenheden (for eksempel en fejlbehæftet pen) kan medføre forkert programmering eller umuliggøre afslutning af en handling eller en igangværende aktivitet. I tilfælde af fejl på programmeringsenheden skal De straks slukke programmeringsenheden for at deaktivere telemetri og afslutte eventuel igangværende aktivitet, der styres af programmeringsenheden. Bemærk: Under den indledende interrogering er det kun programmeringsenhedens nødfunktioner, der er tilgængelige Sådan startes en patientsession 1. Tænd programmeringsenheden. 2. Placér programmeringshovedet over enheden, og etablér telemetri. 3. Tryk på knappen I på programmeringshovedet, eller vælg [Find Patient ]. Lægehåndbog 33

34 3.2.2 Påvirkning af enhed og telemetri under en patientsession Magnetfunktion under en session Hvis der ikke er etableret telemetri mellem enheden og programmeringsenheden, vil anbringelsen af en magnet over enheden aktivere asynkron, fast-frekvens bradykardi-stimulering. Programmeringshovedet indeholder en magnet, der kan forårsage magnetfunktion. Hvis der er oprettet telemetri mellem enheden og programmeringsenheden, vil magnetfunktionen ikke forekomme. Markørtransmissioner under en session Enheden transmitterer kontinuerligt markørkanaldata og supplerende markørdata, mens telemetri er etableret, og programmeringshovedet er anbragt over enheden. Enheden stopper disse transmissioner, når brugeren løfter programmeringshovedet, medmindre Holter-telemetrifunktionen er programmeret til On (aktiveret). Hvis Holter-telemetri er programmeret til On (aktiveret), sender enheden markørkanaldata og supplerende markørdata, uanset hvor programmeringshovedet er placeret Sådan interrogeres enheden under en session Ved begyndelsen af en patientsession interrogerer programmeringsenheden enheden. Man kan manuelt interrogere enheden på et hvilken som helst tidspunkt i løbet af patientsessionen ved at gøre følgende: 1. Vælg [Interrogate ] fra kommandolinjen. De kan også interrogere enheden ved at trykke på knappen I på programmeringshovedet. 2. For at samle oplysninger siden seneste patientsession skal man vælge Since last session (siden seneste session) fra interrogeringssvinduet. Hvis man ønsker at indsamle alle oplysningerne fra enheden, skal man vælge All options (alle valgmuligheder). 3. Vælg [Start]. 34 Lægehåndbog

35 3.2.4 Afslutning af en patientsession Sådan afsluttes en patientsession 1a 2 1b Hvis De ønsker at gennemgå eller udskrive en liste over de ændringer, der er foretaget under sessionen, skal De vælge Session > Changes This Session (ændringer i denne session). a. Gennemgå de programmeringsændringer, der er foretaget under patientsessionen. b. For at få udskrevet en oversigt over ændringerne skal De vælge [Print ]. 2. Vælg [End Session ] (afslut session). 3. For at gemme sessionsdata på en diskette skal De vælge [Save To Disk ] (gem på diskette). 4. For at afslutte sessionen og returnere til skærmbilledet Selct Model (vælg model) skal De vælge knappen [End Now] (afslut nu). Lægehåndbog 35

36 3.3 Skærmfunktioner Programmeringsenhedens skærm er en brugerflade, som viser tekst og grafik. Den er også et kontrolpanel, der viser knapper og menuvalg, som brugeren kan vælge ved hjælp af pennen. Hovedelementerne på et typisk skærmbillede i forbindelse med en patientsession vises i Figur 2. Figur 2. Hovedelementer på et skærmbillede 1 Opgavelinje 2 Statuslinje 3 Vindue med direkte rytmeovervågning 4 Opgaveområde 5 Kommandolinje 6 Værktøjslinje Opgavelinje Skærmen har en opgavelinje øverst på skærmbilledet. De kan anvende opgavelinjen til at se status for funktioner, der er specifikke for programmeringsenheden som f.eks. analysatoren. 36 Lægehåndbog

37 Opgavelinjen indeholder også en grafisk gengivelse af kontrollamperne for telemetristyrke på programmeringshovedet. Figur 3. Visning af opgavelinje 1 Telemetri-ikon og telemetristyrkeindikator 2 Analysator-ikon 3 Enheds-ikon Statuslinje Når enheden er blevet interrogeret, kan De anvende statuslinjen øverst i skærmbilledet (placeret lige under opgavelinjen) til at udføre grundlæggende funktioner og til at se enhedens aktuelle status. Figur 4. Visning af statuslinje 1 Aktuelt aktiv stimuleringsmodus 2 Indikator for at en episode er i gang 3 Enten status for aktuel implanteringsdetektion, episode eller manuel funktion eller enhedens navn og modelnummer Vindue med direkte rytmeovervågning Vinduet med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefrit EKG, markørkanal, markørintervaller og telemetrioverførte EGM-kurver. Ud over kurver viser direkte rytmeovervågning følgende oplysninger: Hjertefrekvens og frekvensinterval vises, hvis der er etableret telemetri med enheden. Angivelser oven over kurverne viser tidspunktet for programmeringen af parametrene. Som standard vises direkte rytmeovervågning i et vindue, der kun fylder en del af skærmen, som vist i Figur 5. Brugeren kan udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste højre hjørne af vinduet eller ved at vælge [Adjust ] (justér). For yderligere oplysninger om direkte rytmeovervågning henvises til Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 62. Lægehåndbog 37

38 Figur 5. Vindue med direkte rytmeovervågning 1 Placeringen af den firkantede knap 2 Placeringen af knappen [Adjust ] (justér) Opgaveområde Den del af skærmen, som befinder sig mellem vinduet til direkte rytmemonitorering tæt ved toppen af skærmen og kommandolinjen i bunden af skærmen, ændres, alt efter hvilken opgave eller funktion brugeren vælger. Et eksempel på et opgaveområde er parameterskærmbilledet, som anvendes til at se og programmere enhedens parametre som beskrevet i Afsnit 3.6, Visning og programmering af enhedens parametre, side 47. Opgaveområder vises anderledes, når der udføres andre funktioner som f.eks. diagnostik og systemtests. Figur 6. Opgaveområde på skærmbilledet 38 Lægehåndbog

39 3.3.5 Værktøjslinje Der refereres til knapperne og ikonerne langs den højre kant af skærmbilledet som værktøjslinjen. Man kan anvende denne værktøjslinje for at få vist et skærmbillede med opgaver eller funktioner. Når en patientsession er påbegyndt, bliver værktøjslinjen vist på alle skærmbilleder undtagen Emergency eller Live Rhythm Monitor Adjust -skærmbillederne, hvilke gør det hurtigt og nemt at flytte til den ønskede opgave eller funktion. Hvert af ikonerne fungerer som en knap. For at vælge et ikon skal man røre ved ikonet med pennen. Hver valgmulighed i værktøjslinjen er beskrevet i Tabel 2 Tabel 2. Valgmuligheder i værktøjslinien [Freeze]-knappen fastfryser et segment af visningen af direkte rytmeovervågning. Knappen [Strips ] giver adgang til de strimler med kurver, der er gemt fra starten af sessionen. Knappen [Adjust ] åbner et vindue med muligheder for at justere visningen af direkte rytmeovervågning. Checklisteikonet åbner skærmbilledet med checklisten til forenklet navigation gennem et sæt opfølgningsopgaver. Checklisteknappen [>>] flytter til den næste opgave i checklisten. Dataikonet viser valgmuligheder med hensyn til at se enhedsinformationer og diagnostiske data. Params-ikonet viser skærmbilledet Parameters til visning og programmering af enhedens parametre. Testikonet viser valgmuligheder med hensyn til udførelse af systemtests og EP-studier. Rapportikonet viser valgmuligheder med hensyn til udskrivning af rapporter. Patientikonet viser valgmuligheder for at få adgang til TherapyGuideskærmen eller patientinformationsskærmen. Sessionsikonet viser valgmuligheder for at justere præferencer, vise parameterændring, der er foretager i løbet af sessionen, gemme data og afslutte sessionen. Lægehåndbog 39

40 3.3.6 Knapper Knapper som dem, der er vist i Figur 7, reagerer, når brugeren vælger dem ved at røre ved dem med spidsen af pennen. Figur 7. Visning af skærmknapper Knapper, der vises med grå skrift, er inaktive og reagerer ikke, hvis brugeren vælger dem. Valg af en knap med pennen resulterer i en af følgende reaktioner: Knapper som f.eks. [PROGRAM] udfører straks en kommando. Knapper som f.eks. [Save ] (Gem) og [Get ] (Hent) åbner et vindue, hvor brugeren opfordres til at udføre endnu en handling. Betegnelserne på disse knapper ender med tre prikker. En procedure kan instruere om, at De skal press and hold en bestemt knap (trykke på knappen og holde den nede). I så fald skal De røre ved knappen med spidsen af pennen og blive ved med at opretholde trykket på knappen. Knappen bliver ved med at reagere på pennen, indtil De fjerner pennen fra knappen Kommandolinje Linjen i bunden af skærmen viser altid knapperne til programmering af nødparametre, interrogering af enheden og afslutning af patientsessionen. Bemærk: Knapperne [Interrogate ] og [End Session ] (interrogér og afslut session) vises ikke på nødskærmbilledet. Figur 8. Kommandolinje 3.4 Aktivering af akut VVI-stimulering Man kan anvende akut VVI-stimulering til hurtigt at aktivere 70 min -1, unipolær ventrikulær stimulering med højt output til at genoprette ventrikulær support i en nødsituation. 40 Lægehåndbog

41 VVI Medtronic SYNCRA CRT-P Overvejelser i forbindelse med akut VVI-stimulering Parameterværdier Akut VVI-stimulering omprogrammerer stimuleringsparametre til nødindstillinger. Se Afsnit B.1, Nødindstillinger, side 264 for at få en liste over akutte VVI-parameterindstillinger. For at afslutte akut VVI-stimulering skal man omprogrammere stimuleringsparametre fra parameterskærmbilledet Sådan aktiveres akut VVI-stimulering 1. Etablér telemetri med enheden under en patientsession. 2. Tryk på den røde mekaniske nødknap til VVI på programmeringsenheden. Akut VVI-stimulering aktiveres, og programmeringsenheden viser nødskærmbilledet. Bemærk: VVI nødstimulering kan også aktiveres ved at vælge [Emergency]-knappen på skærmen. Akut VVI-stimulering aktiveres, og programmeringsenheden viser nødskærmbilledet. Lægehåndbog 41

42 3.5 Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste Checkliste giver mulighed for at føre katalog og lister over opgaver, der udføres under implantations- og opfølgningssessioner. Man starter med den første opgave og fortsætter gennem hver opgave i rækkefølge. Når man vælger en opgave i checklisten, viser programmeringsenheden den skærm, der er forbundet med opgaven. Når man har fuldført opgaven, kan man enten fortsætte direkte til den skærm, der er forbundet med den næste opgave i checklisten, eller vende tilbage til checklisten. Der findes to standard checklister: Medtronic Standard Implant-checklist og Medtronic Standard Followup-checklist. Foruden disse standard checklister kan man oprette tilpassede checklister Sådan vælges en checkliste 1. Vælg checklisteikonet og gennemse opgaverne i opgavelisten for den pågældende checkliste For at vælge en anden standard eller tilpasset checkliste skal man vælge den ønskede checkliste fra checklistefeltet. 1 Når man påbegynder en ny session, bliver den checkliste, der blev anvendt under den seneste programmeringssession, den aktive checkliste. 42 Lægehåndbog

43 3.5.2 Sådan anvendes en checkliste 1. Når man vil begynde at anvende checklisten, skal man vælge enten [Go To Task] eller checklisteknappen med den dobbelte pil [[>>]. 2. Udfør den valgte opgave fra opgavelisten. Fortsæt til næste opgave ved at vælge [>>] ved siden af checklisteikonet. For at udføre en opgave, der ikke er i rækkefølgen, eller for at gentage en opgave fra den valgte checkliste skal man først vælge checklisteikonet. Vælg dernæst opgaven fra opgavelisten, og vælg enten [Go To Task] eller [>>]. 2 Checklisteskærmbilledet viser flueben ved siden af navnene på alle programmeringsskærmbilleder, der blev besøgt i løbet af en session. Disse flueben giver en generel angivelse af de opgaver, der blev udført i løbet af en session. 2 Man kan vælge en opgave, uanset om den er markeret med et flueben eller ej. Hvis man udfører den sidste opgave i en checkliste, bliver [>>] og [Go to Task]-knapperne inaktive. Man kan stadig vælge en tidligere opgave fra checklisteskærmen og bruge [>>] til at bladre gennem alle de opgaver, der kommer efter den opgave, man valgte. Lægehåndbog 43

44 3.5.3 Sådan oprettes en tilpasset checkliste 1. Vælg checkliste-ikonet. 2. Vælg [New ] (ny) fra checklisteskærmbilledet. 3. Vælg opgaverne i Select from these tasks (vælg fra disse opgaver) i feltet til venstre for at oprette en tilpasset checkliste. 4. De valgte opgaver vises i slutningen af checklisten i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) til højre. Opgaver kan tilføjes mere end én gang til en tilpasset checkliste. For at placere en ny opgave i en anden position end ved checklistens slutning skal brugeren markere den opgave, som den nye opgave skal placeres lige efter. Den nye opgave bliver placeret efter den markerede opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste). 5. For at slette en opgave skal brugeren vælge pågældende opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) og vælge [Delete Task] (slet opgave). 6. Vælg feltet Checklist name (checklistenavn) og indtast et navn til checklisten. 7. Vælg [Save] (gem). 44 Lægehåndbog

45 3.5.4 Sådan redigeres en tilpasset checkliste 1. Vælg checkliste-ikonet. 2. Vælg den tilpassede checkliste, der skal redigeres. 3. Vælg [Edit ] (redigér). 4. Vælg opgaverne i feltet Select from these tasks (vælg fra disse opgaver) til venstre og tilføj derved nye opgaver til listen i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) til højre. Opgaver kan tilføjes mere end én gang til en tilpasset checkliste. 5. Hver valgt opgave vises i slutningen af den redigerede checkliste. For at en ny opgave placeres i en anden position end ved slutningen af den redigerede checkliste, skal brugeren markere den opgave, som den nye opgave skal placeres lige efter. Den nye opgave bliver placeret efter den markerede opgave i den redigerede checkliste. Lægehåndbog 45

46 6. For at slette en opgave skal brugeren vælge pågældende opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) og vælge [Delete Task] (slet opgave). 7. For at omdøbe den redigerede checkliste skal brugeren vælge feltet Checklist name (checklistenavn) og indtaste et nyt navn til listen. 8. Vælg [Save] (gem) Sådan slettes en tilpasset checkliste 1. Vælg tjekliste-ikonet. 2. Vælg den tilpassede tjekliste, der skal slettes, fra tjeklistemenuen. 3. Vælg [Delete] (slet). Der vises et vindue med en opfordring til at bekræfte, at den valgte tjekliste ønskes slettet. 4. Vælg [Delete] (slet) for at slette den valgte tjekliste eller [Cancel] (annullér) for at annullere sletteproceduren. Bemærk: Efter at en brugertilpasset tjekliste er slettet, kan den ikke genoprettes. Bemærk: Medtronic Standard Followup- og Medtronic Standard Implant-tjeklisterne kan ikke redigeres eller slettes, så [Edit ] (redigér) og [Delete] (slet) er ikke til rådighed, når disse tjeklister vælges. 46 Lægehåndbog

47 3.6 Visning og programmering af enhedens parametre Parameterskærmbilledet anvendes til at vise og programmere parametre, der styrer enhedens funktioner og dataindsamling. Alle de enhedsparametre, man kan se og programmere, vises som aktive felter i opgaveområdet. Aktive felter, der vises som ikke-gråtonede bokse ved siden af parameternavnene, reagerer på berøringspennen. Nogle aktive felter vedrører kun 1 parameter, medens andre felter åbner for grupper af parametre. Hvis en parameter ikke kan programmeres, vises der ikke noget aktivt felt ved siden af dens navn. Alle permanente parameterændringer programmeres på parameterskærmen. Efter valg af nye værdier for parametrene, bliver de nye værdier betegnet som foreløbige værdier. Et felt, der indeholder en foreløbig værdi, er omgivet af et rektangel med stiplede linjer. Værdier bliver ved med at være foreløbige, indtil de bliver programmeret til enhedens hukommelse Forståelse af de symboler, der anvendes på parameterskærmen. Visse kombinationer af parameterværdier er begrænsede, fordi de er ugyldige eller resulterer i uønskede interaktioner. Programmeringsenheden genkender disse kombinationer og tillader muligvis ikke programmering, før alle parameterkonflikter er løst, og alle krav vedrørende parametervalg er opfyldt. Et symbol, der angiver status for en parameterværdi, vises ved siden af værdien i valgvinduet. Følgende symboler kan vises ved siden af en parameterværdi. Lægehåndbog 47

48 Figur 9. Symboler, der vises med parameterværdier Der forekommer parameterinterlock Når der vises et interlocksymbol ved siden af en parameterværdi, betyder det, at parameterværdien er i konflikt med indstillingen for en anden eksisterende eller foreløbig værdi. Vælg en anden værdi eller løs konflikten vedrørende den modstridende parameterværdi, før parameteren programmeres. Der forekommer parameteradvarsel Når der vises et udråbstegn i en trekant ud for en parameterværdi, findes der en advarsel vedrørende den pågældende værdi. Meddelelsen kan enten ses ved at vælge meddelelsesknappen eller ved at vælge parameteren igen. I sidstnævnte tilfælde vises advarslen som en advarselsseddel i valgvinduet. Disse parameterværdier kan programmers. Parameter, der kan tilpasses Når tilpas-symbolet vises ved siden af en parameterværdi på parameterskærmen, betyder det, at den programmerede værdi kan ændres automatisk af enheden. Symbolet angiver ikke nødvendigvis, at parameterværdien er blevet tilpasset fra en tidligere programmeret værdi, kun at den kan tilpasses. Medtronic nominel parameterværdi Når symbolet n vises ud for en parameterværdi, betyder det, at værdien er Medtronics nominelle værdi. Programmeret parameterværdi Når symbolet P vises ud for en parameterværdi, betyder det, at værdien er den programmerede værdi. 48 Lægehåndbog

49 Programmeringsenheden viser måske en meddelelsesknap ved siden af knappen [PROGRAM], som, når den vælges, giver adgang til yderligere oplysninger om foreløbige parametre. Meddelelsesknappen har ét af de symboler, der er beskrevet i Tabel 3. Når meddelelsesknappen vælges, åbner programmeringsenheden endnu et vindue, der viser én eller flere meddelelser. Tabel 3. Symboler, der vises på meddelelsesknappen Symbol Forklaring Meddelelse om parameterinterlock Advarselsmeddelelse om parameter Informationsmeddelelse om parameter Meddelelse om parameterinterlock Knappen angiver, at der forekommer parameterinterlock. Programmering er begrænset, indtil konflikten er løst. Vælg denne knap for at få en meddelelse, der beskriver konflikten. Advarselsmeddelelse om parameter Knappen angiver, at der er en advarsel forbundet med programmeringen af én eller flere foreløbige parameterværdier. Vælg denne knap for at se advarselsmeddelelsen og anbefalingerne. Informationsmeddelelse om parameter Knappen angiver, at der er en informationsmeddelelse vedrørende én eller flere parameterværdier. Vælg denne knap for at se meddelelsen. Hvis der er flere meddelelser vedrørende de foreløbige parameterværdier, vises symbolet for den vigtigste meddelelse på knappen. Lægehåndbog 49

50 3.6.2 Sådan fås adgang til parametre med 2 værdier Generelt gælder, at hvis en parameter kun har 2 værdier (såsom Off (deaktiveret) eller Monitor), gør valg af parameterfeltet den anden værdi til en ventende værdi. 1. Vælg et parameterfelt, der kun indeholder 2 værdier. For eksempel skifter en parameterværdi fra Off (deaktiveret) til Monitor (eller omvendt). 2. Vælg [PROGRAM] for at programmere den nye værdi ind i enhedens hukommelse Sådan fås der adgang til parametre med mere end 2 værdier Hvis en parameter har mere end 2 værdier, åbnes der et vindue, når man vælger parameterfeltet, og vinduet viser et sæt værdier for den pågældende parameter. 50 Lægehåndbog

51 1. Vælg et parameterfelt, der indeholder mere end 2 værdier. Et vindue åbnes, der viser tilgængelige værdier for den pågældende parameter. 2. Vælg en ny værdi ud fra dette vindue. Den nye værdi vises som en foreløbig værdi, og vinduet, der viser de mulige værdier for den pågældende parameter, lukkes. De kan også vælge [Close] (luk) for at lukke vinduet uden at ændre parameterens oprindelige værdi. 3. Vælg [PROGRAM] for at programmere den nye værdi til enhedens hukommelse Sådan fås adgang til en gruppe af relaterede parametre Lægehåndbog 51

52 1. Vælg en parameter eller et parameterfelt, som afsluttes med tre prikker eller et parameterfelt, der indeholder en liste over parameternavne. En skærm kommer frem, der viser relaterede sekundære parameterfelter. I det viste eksempel blev der valgt Data Collection Setup (opsætning af dataindsamling). 2. Vælg de nye værdier for de ønskede sekundære parametre. De nye værdier vises som foreløbige værdier. 3. Vælg [OK] for at lukke den sekundære parameterskærm og vende tilbage til Parameterskærmen. 4. Vælg [PROGRAM] for at programmere de nye værdier til enhedens hukommelse. 3.7 Gem og hent et sæt parameterværdier Det er muligt at gemme tilpassede sæt med parameterværdier på programmeringsenhedens harddrev og hente dem frem enten i den aktuelle session eller i efterfølgende patientsessioner. Dette gør det muligt at gemme og få hurtig adgang til et tilpasset sæt parameterværdier i en bestemt klinisk situation. De kan f.eks. ønske at gemme et sæt parameterværdier til en indledende indstilling efter implantation, til en bestemt sygdomstilstand eller til situationer, hvor De har behov for at programmere et bestemt sæt parametre gentagne gange. [Save ]-knappen åbner et nyt vindue, hvor man kan tildele et navn til det sæt med parameterværdier, der aktuelt vises i Parameterskærmen. Et gemt parametersæt kan indeholde både programmerede og foreløbige værdier. [Get ]-knappen åbner vinduet Get Parameter Set, hvor man kan hente et Medtronic nominelt parametersæt, et parametersæt til indledende interrogering eller et tilpasset parametersæt. 52 Lægehåndbog

53 3.7.1 Sådan gemmes et sæt parameterværdier 1. Vælg Params-ikonet. Foretag de ønskede parametervalg. 2. Vælg [Save ] for at åbne vinduet Parameter Set Name. 3. Indtast navnet på parametersættet og vælg enten [OK] eller [ENTER]. 4. Hvis der eksisterer et parametersæt med det pågældende navn, skal man enten bekræfte, at man ønsker at udskifte det eksisterende sæt med et nyt sæt, eller ændre navnet på det nye sæt parametre. Lægehåndbog 53

54 3.7.2 Sådan hentes et sæt parameterværdier 1. Vælg Params-ikonet. 2. Vælg [Get ] for at åbne vinduet Get Parameter Set. 3. Vælg det parametersæt, der skal hentes. 4. Vælg [Set Pending]. 5. Man kan også vælge at fjerne et unødvendigt parametersæt fra listen ved at vælge sættet og vælge [Delete]. De kan vælge følgende i vinduet Get Parameter Set (hent parametersæt). Medtronic Nominals (nominelle indstillinger): Værdier, der er valgt som nominelle værdier for enheden af Medtronic. Medtronics nominelle indstillinger kan ikke tilpasses eller slettes. Initial Interrogation Values (værdier ved indledende interrogering): De permanent programmerede parameterværdier, som de er fastlagt ved første interrogering af enheden under patientsessionen. Custom sets of values (tilpassede værdisæt): Alle tilpassede værdisæt, der blev gemt tidligere. 3.8 Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier Forsigtig: TherapyGuide bør aldrig erstatte lægens faglige bedømmelse. Lægens kendskab til patientens helbredstilstand går forud for det input, som TherapyGuide giver. Lægen kan frit acceptere, afvise eller ændre enhver af de foreslåede parameterværdier. 54 Lægehåndbog

55 TherapyGuide tilbyder en enkel metode med fokus på kliniske forhold til at opnå foreslåede parameterværdier. Ved implantationen eller ved et tidligt kontrolbesøg kan der indtastes oplysninger om patientens kliniske tilstand. Programmeringsenheden foreslår parameterværdier på grundlag af disse input. Forslagene er baseret på kliniske studier, litteratur, aktuel praksis og lægens feedback Sådan fungerer TherapyGuide Patientens kliniske tilstand indtastes i TherapyGuide-vinduet, som man får adgang til fra parameterskærmen eller ved at vælge Patient > TherapyGuide. Figur 10. TherapyGuide-vinduet TherapyGuide angiver foreslåede værdier for mange programmérbare parametre baseret på et sæt udvalgte kliniske tilstande. De kliniske tilstande, der har indflydelse på disse parameterforslag, er vist i Tabel 4. Denne tabel viser en oversigt, men Rationale-vinduet viser, hvordan de foreslåede værdier for parametre forholder sig til bestemte indstillinger for de kliniske tilstande. Hvis en parameter ikke påvirkes af kliniske tilstande, kan TherapyGuide enten anbefale Medtronic s nominelle værdi for den pågældende parameter eller undlade at komme med forslag. Hvis den foreslåede værdi for en parameter er forskellig fra den programmerede værdi, vises parameterværdien som en ventende værdi. Hvis den foreslåede værdi er identisk med den programmerede værdi, vises den ikke som en ventende værdi. Lægehåndbog 55

56 Tabel 4. Sådan fastlægges programmeringsforslag Programmeringsforslag Pacing Mode (stimuleringsmodus) Lower Rate (laveste frekvens) Upper Tracking Rate (øverste sporingsfrekvens) AV intervals (AV-intervaller) Rate Response (frekvensrespons) (inklusive øverste sensorfrekvens) VT Monitor AT/AF Detection (AT/AF-detektion) Kliniske tilstande Atriel status Atriel status Fødselsdato Fødselsdato Fødselsdato Atriel status Hjertesvigt Fødselsdato Aktivitetsniveau Fødselsdato Fødselsdato Overvejelser med hensyn til TherapyGuide TherapyGuide og patientoplysningsskærmen De kliniske tilstande kan også programmeres i enheden hukommelse fra patientoplysningsskærmen. Se Afsnit 3.9, Visning og indtastning af patientoplysninger, side 58. Last Update status (seneste opdateringsstatus) Datoen angiver, hvornår ændringer i den kliniske tilstand senest blev programmeret til enhedens hukommelse. Udskrivning af de kliniske tilstande De kliniske tilstande kan udskrives fra patientinformationsskærmen. De kliniske tilstande er også inkluderet i den indledende interrogeringsrapport og i filen Gem på diskette. Udseendet af knappen [TherapyGuide ] Udseendet af knappen [TherapyGuide ] ændres ca. 3 måneder efter implanteringen Sådan hentes et sæt foreslåede parameterværdier 1. På parameterskærmen vælges [TherapyGuide ] for at åbne TherapyGuide-vinduet. 56 Lægehåndbog

57 2. For hver klinisk tilstand skal feltet ved siden af tilstanden vælges og derefter én af de anførte værdier. Bemærk: Hvis De kun vil programmere valgene for kliniske tilstande uden at programmere nogen parameterændringer i enhedens hukommelse, skal De vælge [Close] (luk) og [PROGRAM] (programmér). 3. Efter valg af kliniske tilstande skal man vælge [Get Suggestions]. TherapyGuide-vinduet lukkes og de foreslåede ændringer i parameterværdier vises som foreløbige værdier på parameterskærmbilledet. Bemærk: Oplysningerne gemmes først i enhedens hukommelse, når man vælger [PROGRAM] på parameterskærmbilledet. Bemærk: Hvis man vælger [Undo] (annullér) på parameterskærmen, slettes alle foreløbige parameterværdier og ventende kliniske tilstande. 4. Gennemgå indstillingerne og kontroller, at de nye indstillinger er hensigtsmæssige for patienten. 5. For at justere nogen af de foreløbige værdier skal man vælge [Undo Pending] (annullér foreløbige) i parameterværdivinduet eller vælge en anden parameterværdi. Gentag dette trin for at justere andre parameterværdier som ønsket. 6. Vælg [PROGRAM] for at indtaste foreløbige parameterværdier og ventende kliniske tilstande i enhedens hukommelse. Lægehåndbog 57

58 3.8.4 Sådan vises rationale for TherapyGuidens foreslag. 1. På parameterskærmen skal De vælge [TherapyGuide ] for at åbne TherapyGuide-vinduet. 2. Vælg [Rationale ] (argumenter) for at åbne vinduet Rationale. 3. Vælg [Close] (luk) to gange for at vende tilbage til Parameterskærmbilledet. 3.9 Visning og indtastning af patientoplysninger Enheder kan gemme patientrelaterede oplysninger, som De kan få vist og udskrevet under en patientsession. Disse oplysninger er typisk programmeret ind i enheden i forbindelse med implantationen, men kan altid korrigeres. Når man indtaster patientens kliniske tilstande (fødselsdag og historik) og programmerer dem i enhedens hukommelse, er de også til rådighed for TherapyGuide-funktionen. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.8, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side 54. Patientens navn og ID samt enhedens serienummer udskrives på alle rapporter i A4-størrelse og strimmelrapporter. Bemærk: Patientinformationsskærmen bør ikke bruges i stedet for patientjournalen (se Afsnit 1.1.8, Bemærk, side 18 i indledningen). Hvis man indtaster en tekst, der er for lang til at kunne være i parameterområdet, vil den blive afkortet. Hele indtastningen er synlig på patientens informationsrapport. Når teksten vises eller udskrives fra andre skærme, kan indtastningen blive afkortet. 58 Lægehåndbog

59 Hvis man starter en sideløbende analysatorsession med Analyzer model 2290 samtidig med enhedssessionen, kan man eksportere analysatorens elektrodemålinger. De eksporterede målinger vises som foreløbige værdier i implantationsvinduet, som man får adgang til fra patientinformationsskærmen. De foreløbige værdier programmeres fra patientinformationsskærmen. Tabel 5. Beskrivelse af patientoplysningerne Informationsfelt Patient ID Fødselsdato Serienummer (kan ikke vælges) Lead 1 (elektrode 1) Lead 2 (elektrode 2) Lead 3 (elektrode 3) Implant (implantering) Notes (bemærkninger) History (historik) EF, On (uddrivningsfraktion aktiveret) Physician (læge) Phone (telefon) Hospital Last Update (seneste opdatering) (kan ikke vælges) Beskrivelse og påkrævet handling Indtast patientens navn (højst 30 tegn). Indtast patient-id (højst 15 tegn). Vælg patientens fødselsdato. Viser serienummeret for den implanterede enhed. Indtast detaljerede oplysninger om op til 3 elektroder: Vælg modellen, positionen og fabrikanten fra listerne over muligheder. Indtast serienummeret og implanteringsdatoen. Enten skal der eksporteres elektrodedata fra Analyzer model 2290, eller der skal indtastes elektrodedata ved hjælp af undermenuerne. Indtast bemærkninger om patienten eller andre oplysninger. Indtast patientens kliniske tilstande. Disse oplysninger bliver gjort tilgængelige for TherapyGuide. Vælg uddrivningsfraktionen fra en tabel med værdier i det første felt og indtast datoen i det andet felt. Vælg lægens navn og telefonnummer fra en liste. Hvis oplysningerne ikke står der, skal de tilføjes listen og derefter vælges. Vælg hospitalets navn fra en liste. Hvis det ikke står der, skal det tilføjes listen og derefter vælges. Viser datoen for den seneste opdatering af patientoplysninger. Lægehåndbog 59

60 3.9.1 Sådan ses og indtastes patientoplysninger 1. Vælg Patient > Patient Information. Skærmbilledet for patientoplysninger vises. 2. Vælg hvert tekstfelt for at indtaste eller ændre dets indhold. 3. Indtast implanteringsoplysningerne ved at vælge feltet Implant. For hver elektrode skal der indtastes elektrodedata målt med analysatoren. Vælg så [OK]. Bemærk: Hvis en implanteringsprocedure er i gang, skal det overvejes at foretage målingerne i en sideløbende analysatorsession. Målingerne kan eksporteres direkte til implanteringsvinduet. Se Afsnit Ellers vælg en værdi for hver parameter. 60 Lægehåndbog

61 4. For at indtaste patientens kliniske tilstande, som er gjort tilgængelige for TherapyGuide, skal der gøres følgende: a. Vælg Date of Birth (fødselsdato), indtast datoen og vælg [OK]. b. Vælg feltet History (historik) for at åbne historik-vinduet. Indtast de relevante kliniske tilstande, og vælg [OK]. 5. Vælg felterne for læge (eller telefon) og hospital, idet disse oplysninger vælges fra listerne. For at tilføje nye oplysninger til en liste skal De vælge [Modify List ] (ændr liste) og [Add ] (tilføj). Indtast derefter Deres tilføjelse og vælg [OK]. 6. Når alle oplysninger er blevet tastet ind, vælges [PROGRAM] (programmér) Sådan eksporteres gemte elektrodemålinger til implantationsvinduet Når analysator- og enhedssessionerne kører på samme tid, kan man eksportere de gemte elektrodemålinger fra analysatorsessionen i implanteringsvinduet i enhedssessionen. Lægehåndbog 61

62 1. Fra enhedssessionen startes en ny analysatorsession ved at vælge analysatorikonet, som er placeret på opgavelinjen. 2. Foretag de ønskede elektrodemålinger. Identificér målingerne efter elektrodetype, når De gemmer dem. 3. Vælg [View Saved ] (visning gemt). 4. Vælg, hvilke gemte målinger der skal eksporteres. De kan vælge op til én måling for hver elektrodetype. 5. Vælg [Export]. De valgte indstillinger eksporteres til vinduet Implant (implantering) i enhedssessionen. 6. Når De er færdig, skal De vælge [Close]. 7. Vend tilbage til enhedssessionen ved at vælge enhedsikonet på opgavelinjen. Dataene henføres til kolonnerne Atrial, RV og LV i implantationsvinduet. Som beskrevet i Afsnit 3.9.1, kan man tilføje eller ændre en eksporteret måling ved at vælge et felt i implantationsvinduet. De eksporterede værdier programmeres fra patientinformationsskærmen Arbejde med direkte rytmeovervågning. Vinduet med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefrit EKG (LECG), markørkanaltelemetri med markørangivelser og markørintervaller samt telemetrioverførte EGM-kurver på programmeringsenhedens skærm. Vinduet med direkte rytmeovervågning viser også patientens hjertefrekvens og -interval i øverste venstre hjørne af vinduet. De kan se direkte kurver, fastfryse kurver, udskrive direkte kurver på programmeringsenhedens strimmelskriver og hente gemte kurver, før patientsessionen afsluttes. I standardindstillingen vises direkte rytmeovervågning kun delvist. De kan udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste højre hjørne af vinduet eller ved at vælge knappen [Adjust ] (justér). Der vises kurver ud fra, hvilken kilde til kurver der er valgt, og hvordan kurverne er blevet arrangeret i fuldskærmsvisning. 62 Lægehåndbog

63 Visning af direkte kurveformer Direkte rytmeovervågning kan vise op til 7 forskellige kurver i en patientsession: Den elektrodefri EKG (LECG: A, LECG: B, LECG: C) kurve viser elektrode-surround-signalet fra de tre elektrodespidser, der er fastgjort udvendigt på enhedens kapsel. Se Afsnit 3.11, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side 70 for yderligere oplysninger om elektrodefrit EKG. Kurverne for ECG Lead I, ECG Lead II og ECG Lead III (EKG-elektroderne I, II og III) viser EKG-signaler, der er detekteret ved hjælp af hudelektroder, som er fastgjort på patienten. Det EKG-kabel, der er fæstnet til disse elektroder, skal være tilsluttet programmeringsenheden. EGM1, EGM2 og EGM3-signalerne bliver telemetrioverført fra enheden og vælges fra programmérbare EGM-kilder. De kan vælge kilderne fra EGM1, EMG2 og EGM3, når De gør klar til dataindsamling. Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en EGM-kurve, før den aktuelle indstilling for EGM-området er blevet interrogeret fra enheden. Se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 104 for yderligere oplysninger om EGM-kilder Sådan vælges og justeres kurveformene De kan anvende knappanelet kurveformsjustering til at ændre udseendet på visningen af kurveformerne. 1. Vælg pil-op-knappen for at forøge størrelsen på kurveformen. 2. Vælg normaliseringsknappen for at genoprette kurveformen til standardstørrelsen. 3. Vælg pil-ned-knappen for at formindske størrelsen på kurveformen. 4. Vælg pil-fremad-knappen for at vælge, hvilken kurveform, der skal vises. Lægehåndbog 63

64 5. Vælg udskriftsknappen til valg af kurveform for at vælge den kurveform, der ønskes udskrevet. De kan vælge op til 2 kurveformer til udskrift Sådan ændres kurveformens udseende Ved hjælp af justeringsvinduet kan De foretage yderligere ændringer i visningen af kurveformer. 1. Vælg [Adjust ] for at få vist fuldt skærmbillede med direkte rytmeovervågning og justér-menuen. 2. Justér størrelsen, kilden og udskriftsmulighederne for hver kurveform ved hjælp af kurveformsjusteringsknapperne. 3. Vælg farveknappen for at ændre farven på en kurveform. 64 Lægehåndbog

65 4. Vælg eller ryd afkrydsningsfelterne Clipping, ECG Filter, og Show Artifacts som ønsket. Clipping (beskæring) afskærer toppen og bunden af kurveformerne ved en 22 mm grænse. ECG Filter (EKG-filter) ændrer båndbredden på kurveformerne for at forbedre klarheden af det viste EKG i tilfælde af interferens. (Vælg afkrydsningsfeltet for at indstille båndbredden til 0,5 til 40 Hz, eller ryd afkrydsningsfeltet for at indstille båndbredden til 0,05 til 100 Hz.) Show Artifacts (Vis artefakter) viser stimuleringsartefakter anbragt over kurveformer. 5. Vælg om ønsket en sweep-hastighed. Sweep-hastighed styrer, hvor hurtigt kurveformen tegnes hen over skærmen. Valg af en hurtig sweep-hastighed, resulterer i en bred kurveform. Valg af en langsom sweep-hastighed, resulterer i en smal kurveform. Sweep-hastigheden kan indstilles til 12,5, 25, 50 eller 100 mm/s. 6. Vælg [Normalize] (normalisér) for at udjævne afstanden mellem kurveformerne og for at ændre størrelsen på hver kurve til standardindstillingen. 7. Vælg kalibreringsknappen til at tilføje et referencesignal til det analoge output, skærmen og realtidsstrimmelskriveren. 8. Når De er færdig med at foretage justeringer, så vælg [OK] Sådan fortolkes markørkanalens angivelser og symboler. Markørkanalens angivelser vises som 2 tegn over eller under markørkanalens kurve. Disse angivelser viser hændelser som f.eks. stimulering, registrering, detektion og manuelle terapier. Registrerede realtidskurver viser også symboler, som forekommer oven over eller neden under de markørkanalangivelser, der er forbundet med dem. Symboler kan af og til fremtræde komprimeret afhængigt af udskriftshastigheden på programmeringsenhedens strimmelskriver. Symbolerne vises ikke på skærme eller i episoderegistreringer. Se de efterfølgende figurer for eksempler på markørkanalens angivelser og symboler. Bemærk: Enhver afbrydelse i telemetri med enheden kan resultere i manglende markørangivelser og symboler på visningen af kurver. Lægehåndbog 65

66 Figur 11. Stimulering: Markørkanalens angivelser og symboler A P A S A R A b Atriel stimulering Atriel registrering Atriel refraktær registrering Atriel registrering i PVAB V P V S V R V S Ventrikulær stimulering M S Ventrikulær registrering E R Ventrikulær refraktær registrering Ventrikulær sikkerhedsstimul ering/ventrikulær registreringsresp onsstimulering Mode switch (modusskift) Markørbuffer fuld B V Biventrikulær stimulering Figur 12. Detektion og manuelle terapier: Markørkanalens angivelser og symboler T P A V V T T P Atriel takystimulering Hurtig A & V detektion VTmonitordetektio n Ventrikulær takystimulering E R Markørbuffer fuld 66 Lægehåndbog

67 Registrering af direkte kurveformer Det er på ethvert tidspunkt under en patientsession muligt at starte en optagelse af en fortløbende, direkte kurveform af patientens EKG, LECG og EGM 3 fra programmeringsenhedens strimmelskriver. Bemærk: Fordi den udskrevne kurvestrimmel har en højere opløsning end programmeringsenhedens skærm, kan den udskrevne kurvestrimmel vise artefakter og hændelser, der ikke kan ses på programmeringsenhedens skærm. En udskrift af en direkte kurve indeholder følgende oplysninger: EKG-, LECG- og EGM-kurver en angivelse af en udført kommando, når bekræftelsen på kommandoen er modtaget testværdier under systemtests telemetrimarkører, der viser telemetri fra programmeringsenheden til enheden (programmering af enheden) og telemetri fra enheden til programmeringsenheden (bekræftelse af programmeringen) Beslutningskanalens angivelser. Der henvises til Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 104 for yderligere oplysninger om beslutningskanalens angivelser. Udskrivning af en rapport under optagelse af en direkte kurve Hvis brugeren foretager et valg fra menuen Print, mens der udskrives en direkte kurve, går rapporten til printerkøen. Alternativt gælder, at hvis brugeren starter udskrift af en direkte kurve, mens programmeringsenheden udskriver en rapport, stopper udskrivningen af rapporten, og rapporten vender tilbage til printerkøen. Bemærk: Denne afbrydelse af udskrivningen gælder kun rapporter, der udskrives på programmeringsenhedens strimmelskriver. Udskrivning på en separat printer påvirkes ikke. EGM- eller LECG-område Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en EGM- eller LECG-kurveform, før den aktuelle indstilling for EGM-område eller LECG-område er blevet interrogeret fra enheden. Hvis en indstilling for et EGM- eller LECG-område programmeres under en udskrivning, markerer programmeringsenheden ændringen med en vertikal stiplet linje på papiret. EGM eller LECG og markørkanalstelemetri kan afbrydes momentært under en aflæsning eller programmering. 3 Programmeringsenheden kan ikke vise eller optage en EGM- eller LECG-kurve, før enheden er blevet interrogeret. Lægehåndbog 67

68 Fastfrysning af direkte kurveformer Frysefunktionen gør det muligt at fryse de seneste 15 s af alle direkte kurver, der vises i det forstørrede vindue Live Rhythm Monitor med direkte rytmeovervågning. De kan anvende de betjeningselementer på vinduet, der viser den frosne strimmel, til følgende: Se forudgående eller efterfølgende dele af strimlen ved at bevæge den horisontale rullebjælke. Anvende den lodrette rullebjælke til at se de frosne kurveformsstrimler, der ikke er synlige i vinduet. Måle et tidsinterval ved hjælp af skærmmarkørerne. Figur 13. Forklaring på vinduet, der viser frosne strimler 1 Knappen [Freeze] (frys) fastfryser en direkte kurve og viser den på vinduet for frosne strimler på programmeringsenhedens skærm. 2 Knappen [Adjust ] (justér) åbner vinduet Adjust (justér) for strimmelviseren. 3 Adjustvinduet tilbyder visningsmuligheder for strimmelviseren, der ligner vinduet Adjust (justér) for direkte rytmeovervågning. 4 Kurveformens justeringsknappanel giver mulighed for at normalisere kurven, ændre på størrelsen af kurven og ændre kurveformens kilde. 5 Skærmmarkørerne definerer tidsintervaller. 6 Piltasterne flytter skærmmarkørerne for at vise begyndelsen og slutningen på et tidsinterval. 7 Markørmålingen er tidsintervallet mellem skærmmarkørerne. 68 Lægehåndbog

69 8 Knappen [Strips ] (strimler) åbner en liste med andre frosne strimler. 9 Knappen [Save] (gem) gemmer den fastfrosne strimmel. 10 Knappen [Delete] (slet) sletter den fastfrosne strimmel (hvis den er blevet gemt). 11 Knappen [Print ] (udskriv) udskriver den fastfrosne strimmel. 12 Knappen [Close] (luk) lukker skærmen med den frosne strimmel Hente impulsformstrimler Før patientsessionen afsluttes, kan De hente og se enhver impulsformstrimmel, der er indsamlet og gemt i sessionen, for at se, justere og udskrive impulsformstrimlen Sådan hentes en impulsformstrimmel 1. Vælg knappen [Strips ] (strimler) på værktøjslinien i strimmelviseren. 2. Vælg en strimmel, der skal vises. 3. Vælg [Open] (åbn). Strimmelvinduet viser den valgte strimmel. Lægehåndbog 69

70 3.11 Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG En analyse af en patients realtids EKG-signal er en vigtig del af de fleste kontrolvurderinger. Tilslutning af overfladeelektroder til patienten og opnåelse af et acceptabelt EKG-signal kan være en tidskrævende del af en kontrolsession. Derudover kræver tilslutning af overfladeelektroder på en patient, at patienten er til stede på klinikken Systemløsning: Elektrodefri EKG Elektrodefri EKG er udviklet til at forenkle og effektivisere patientkontrolsessioner ved at tilbyde et alternativ til opnåelse af et EKG-signal uden behov for at tilslutte overfladeelektroder til patienten. Elektrodefri EKG kan indhentes på hospitalet og andre steder, hvor der kan skabes forbindelse via CareLink-netværket. Elektrodefri EKG giver en fjernfeltsvisning af hjerteaktiviteten uden at tilslutte elektroder til patienten. Man kan se den elektrodefri EKG-kurve i vinduet med direkte rytmeovervågning (se Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 62), lagre den elektrodefri EKG-kurve som et af to EGM-signaler under episoderegistreringerne (se Afsnit B.4, Parametre til dataindsamling, side 271) og udskrive den elektrodefri EKG-kurve Sådan fungerer elektrodefri EKG Den elektrodefri EKG-kurveform viser elektrode-surround-signalet fra de 3 elektrodespidser, der er fastgjort udvendigt på enhedens kapsel. Det er ikke nødvendigt med kortlægning af implantatet, for at dette elektrode-surround-signal skal yde optimalt, og der kræves ingen yderligere indstillinger ved implanteringen eller patientsessioner. Det elektrodefri EKG-signal deaktiveres indtil 5 minutter efter, at enheden er implanteret. Den elektrodefrie EKG-kurve (LECG-kurve) er til rådighed for visning, registrering og udskrivning fra vinduet med direkte rytmeovervågning, når den indledende aflæsning af enheden er afsluttet. De kan vælge det bedste signal fra en af de tre tilgængelige elektrodevektorer fra knappen til kurveformens kilde. Vælg enten LECG: A, LECG: B eller LECG: C fra kurveformens kildeknap på kurveformens justeringsknappanel for at få vist en elektrodefri EKG-kurve. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 62. De kan få vist op til 4 forskellige EGM-kurveformer, herunder LECG-kurven, i vinduet med direkte rytmeovervågning. 70 Lægehåndbog

71 Figur 14. LECG elektrodevektorer 3.12 Gem og hent enhedens data Programmeringsenheden giver mulighed for, at man gemmer interrogerede enhedsdata fra en patientsession på en diskette. Senere, når der ikke er en patientsession i gang, kan De anvende Read From Disk (læs fra diskette)-applikationen på programmeringsenheden for at hente og se og udskrive data, der er gemt på disketten Gemme enhedsdata på en diskette Sådan lagres data på en diskette Disketten skal opfylde følgende krav: Den skal være en formateret, IBM-kompatible, 3,5" diskette. Dens kapacitet skal være 720 KB (DS, DD) eller 1,44 MB (DS, HD). Hvis De gemmer data på en diskette, der er beskadiget eller ikke er IBM-formateret, kan det forekomme, at programmeringsenheden ikke reagerer. Hvis dette hænder, skal disketten fjernes, og programmeringsenheden skal slukkes og tændes igen. Normal funktion burde genoptages. Informér venligst Deres Medtronic-repræsentant om denne hændelse Overvejelser i forbindelse med lagring af enhedsdata på en diskette Nødfunktioner under lagring Under gem-funktionen vil [Emergency]-knappen blive ved med at være vist, og alle nødfunktioner er til rådighed. Hvis der sker en diskettefejl i forbindelse med lagringen, kan der forekomme en forsinkelse under opstart af nødskærmbillederne. Det anbefales derfor, at De ikke gemmer på disketten under EP-studier, eller når der er mulighed for, at der kan opstå et øjeblikkeligt behov for Lægehåndbog 71

72 nødfunktioner. Hvis der anvendes en nødfunktion under en lagringsfunktion, afbryder enheden lagringsfunktionen. Interrogér først Interrogér enheden, før der gemmes data på en diskette, da programmeringsenheden kun gemmer de data, den har interrogeret. Hvis man ønsker at gemme en journal med alle oplysningerne fra enheden, skal man vælge muligheden All (alle) fra interrogeringsvinduet. Hvis man vælger muligheden All (alle), giver det flere data, der kan analyseres, hvis der skal undersøges et problem Sådan lagres enhedsdata på en diskette 1. Vælg [Interrogate ] (interrogér) for at interrogere enheden. 2. Vælg Session (session) > Save to Disk (gem på disk). 3. Indsæt en diskette i programmeringsenhedens diskettedrev. 4. Vælg [Save] (gem). Man får også mulighed for at gemme på disketten, når man vælger [End Session ] (afslut session) Hente enhedsdata fra en diskette Når programmeringsenheden har læst de data, der er blevet gemt under en patientsession, viser den oplysningerne i en read-only (skrivebeskyttet)-visning. I read-only visningen præsenteres dataene på en lidt anderledes måde, end hvad der ses i en direkte session. Der vises ingen direkte rytmeovervågning, da dette ikke er en direkte session. I stedet bliver den direkte rytmeovervågning erstattet af enhedens model og ordene Read From Disk (læs fra diskette). Medens enheden er i Read From Disk (læs fra diskette)-applikationen, tillader programmeringsenheden, at man ser de gemte data, udskriver rapporter og får vist alle programmerede parameterværdier Overvejelser i forbindelse med at hente enhedsdata fra en diskette Advarsel: Read From Disk-applikationen er kun beregnet til visning af gemte data, mens der ikke er en patientsession i gang. Man kan ikke programmere enheden eller afgive nødterapier fra Read from Disk-applikationen. Enhedstest Man kan ikke udføre tests på enheden, når der læses data fra en diskette. 72 Lægehåndbog

73 Sådan læses enhedsdata fra en diskette 1. Indsæt en diskette, der indeholder oplysninger, som er blevet gemt under en patientsession. 2. Fra Select Model-skærmen skal brugeren vælge produktkategorien fra listen View (vis). 3. Vælg Read From Disk (læs fra diskette) versionen af enheden. 4. Vælg [Start]. 5. Vælg [OK], når De har læst advarselsmeddelelsen om, at De ikke kan programmere en enhed, og at nødfunktioner ikke er mulige, mens der arbejdes i applikationen Read From Disk. 6. Vælg [Open File ] (åbn fil). 7. Vælg den datajournal, der viser ønsket serienummer samt ønsket dato og klokkeslæt. 8. Vælg [Open File] (åbn fil). Skærmen Read From Disk viser oplysninger fra den gemte session Sådan udskrives rapporter Programmeringsenheden giver fleksibilitet ved udskrivning af rapporter, der er tilgængelige fra systemet. Man kan udskrive informative standardrapporter, og man kan få adgang til udskriftsfunktioner på adskillige måder. Man kan også specificere, hvornår en bestemt rapport skal udskrives, og hvilken printer der skal anvendes Indstilling af præferencer for udskrivning, rapporter og tests Præferencerne giver mulighed for forskellige valg, såsom valg af antal kopier, printertype og om der skal udskrives nu eller senere. De giver også mulighed for at vælge rapportindstillinger for udskrivning af rapporter ved begyndelsen af, under eller ved afslutningen af en patientsession. Udskriftspræferencer gælder automatisk, når De vælger knappen [Print ] (udskriv) eller print-ikonet. Hvis De foretrækker at indstille udskriftspræferencerne, hver gang De udskriver en rapport, skal De sætte mærke i afkrydsningsfeltet ud for Pop up these options when any Print button is selected (vis valg, hver gang der trykkes på en printknap). Hvis De ikke markerer afkrydsningsfeltet, vises et vindue med udskriftsindstillinger, hver gang De vælger knappen [Print ] eller print-ikonet. For yderligere oplysninger om installation af en ekstern A4-printer henvises der til brugermanualen til Medtronic programmeringsenheden. Lægehåndbog 73

74 Rapportpræferencer anvendes forskelligt, afhængigt af hvilken rapport der udarbejdes. Disse beskrives under de forskellige procedurer, der findes i de følgende afsnit. Testpræferencer bestemmer, hvordan kurver arrangeres ved visning af direkte rytmeovervågning Sådan indstilles udskriftspræferencer 1. Efter start af en patientsession skal man vælge Reports > Preferences. 2. Fra indeksvalgboksen skal man vælge udskriftsindstillingen. 3. Vælg udskriftspræferencer efter ønske. 4. Vælg [OK]. Grundlæggende udskriftspræferencer træder øjeblikkeligt i kraft Udskriv en indledende interogeringsrapport Programmeringsenheden udskriver automatisk visse rapporter efter den første interrogering i en patientsession, hvis De indstiller præferencerne for indledende rapport hertil. De rapporter, der udskrives automatisk efter den første interrogering i en patientsession, bliver samlet kaldt Initial Interrogation Report (Rapport over indledende interrogering). Quick Look II-rapporten er altid en del af Initial Interrogation Report (rapporten over indledende interrogering). De kan også vælge at udskrive andre rapporter som en del af rapporten over indledende interrogering. 74 Lægehåndbog

75 Sådan indstilles præferencerne for indledende rapporter 1. Efter start af en patientsession skal man vælge Reports (rapporter) > Preferences (foretrukne). 2. Fra indeksvalgboksen skal man vælge indstillingen Initial Report (indledende rapport). 3. Vælg afkrydsningsfeltet ud for Print Initial Interrogation Report after first interrogation (udskriv indledende interrogeringsrapport efter første interrogering), hvis ønsket. Rapporten udskrives automatisk ved begyndelsen af en patientsession, efter at enheden er blevet interrogeret. 4. Vælg yderligere rapporter, der skal indgå i den indledende interrogeringsrapport. 5. Vælg [OK]. 6. For at udskrive den indledende interrogeringsrapport under en igangværende patientsession skal De først afslutte og genstarte patientsessionen. Den indledende interrogeringsrapport udskrives automatisk efter interrogering. Præferencerne for den indledende rapport er gældende fra begyndelsen af en ny session og forbliver gældende, indtil De ændrer præferencerne og starter en ny session Sådan udskrives rapporter under en patientsession. Programmeringsenheden giver Dem mulighed for at specificere et bestemt sæt rapporter til udskrivning og for at udskrive en rapport baseret på den skærm, De ser på. Lægehåndbog 75

76 Sådan udskrives et tilpasset sæt rapporter 1. For at udskrive et tilpasset sæt rapporter skal man vælge Reports > Available Reports. 2. Vælg de rapporter, De ønsker at udskrive. Der kan kun udskrives en rapport, hvis de relevante data er blevet indsamlet. Hvis der ikke er indsamlet nogen data, fremtræder navnet på rapporten med gråt. 3. Vælg [Print Options ] (udskriftsmuligheder), hvis den er til rådighed. Hvis det ikke er tilfældet, så fortsæt med Trin Vælg udskriftspræferencer efter ønske. 5. Vælg [Print Now] for øjeblikkelig udskrivning, eller vælg [Print Later] for at tilføje bestillingen til printkøen Sådan udskrives en rapport om et bestemt skærmbillede på programmeringsenheden 1. Vælg [Print ] eller vælg print-ikonet på programmeringsenhedens skærm. 2. Hvis vinduet med udskriftspræferencer kommer frem, skal man vælge udskriftspræferencer efter ønske. Hvis vinduet med udskriftspræferencer ikke kommer frem, udskrives rapporten ifølge de tidligere indstillede udskriftspræferencer. 76 Lægehåndbog

77 Sådan udskrives en sammmenfattende rapport over patientsessionen. Systemet giver mulighed for at udskrive en sammenfattende rapport ved afslutning af en patientsession Sådan udskrives en sammmenfattende rapport over patientsessionen. 1. Vælg Reports > Final Report. 2. Hvis vinduet med udskriftspræferencer kommer frem, så vælg udskriftspræferencer efter ønske. Hvis vinduet med udskriftspræferencer ikke kommer frem, udskrives den sammenfattende rapport over patientsessionen og andre rapporter, som brugeren har valgt, i overensstemmelse med de tidligere indstillede udskriftspræferencer. For yderligere oplysninger se Afsnit Sådan indstilles præferencerne for afsluttende rapporter De kan vælge, hvilke rapporter De ønsker at udskrive som en del af den afsluttende rapport. Den sammenfattende rapport over sessionen udskrives altid, når der anmodes om en afsluttende rapport. 1. Før en patientsession afsluttes, vælges Reports (rapporter) > Preferences (præferencer). 2. Fra indeksvalgboksen skal brugeren vælge indstillingen Final Report (afsluttende rapport). Lægehåndbog 77

78 3. Afkrydsningsfeltet Session Summary (sessionssammenfatning) er valgt og kan ikke fravælges. Dette sikrer, at mindst én rapport udskrives, når der foretages en anmodning om en afsluttende rapport. 4. Hvis det er første gang, De fastsætter præferencer for afsluttende rapporter, skal De vælge Parameters All Settings (alle indstillinger). 5. Vælg yderligere rapporter, der skal indgå i den afsluttende rapport. 6. Vælg [OK]. Bemærk: De valg, som De foretager ved hjælp af funktionen Final Report Preferences (præferencer for afsluttende rapporter), fastholdes mellem sessioner og på tværs af alle applikationer. For at udskrive de valg, som De foretog ved hjælp af funktionen for præferencer for afsluttende rapporter, skal De følge punkterne i Afsnit Håndtering af printkøen Vinduet over printkøen viser status over de rapporter, De har bedt om at få udskrevet, efterhånden som De går videre med patientsessionen. Når man afslutter en patientsession, vil printkøen stadig være tilgængelig. Den angiver alle rapporter, der er indeholdt fra den pågældende session og andre tidligere sessioner Sådan anvendes vinduet over printkøen under en patientsession. I starten af patientsessionen er printkø-vinduet tomt, da det kun anfører rapporter, der er blevet valgt til udskrift i den aktuelle session. Hvis man vælger [Print Later] for en rapport, bliver rapporten stående i printkøen. For at få vist printkø-vinduet under en patientsession skal man vælge Reports > Print Queue. Fra dette vindue kan man kun kontrollere statussen på printjobs fra den aktuelle patientsession. Man kan udskrive eller slette en printjob, der står i køen. En rapport kan ikke slettes, hvis dens status er printing (udskrives) eller waiting (venter). 78 Lægehåndbog

79 Sådan anvendes vinduet over printkøen uden for en patientsession. Print Queue-vinduet er tilgængeligt uden for en patientsession. For at vinduet for udskrivningskøen vises, når en patientsession ikke er i gang, skal De vælge udskrivningskø-ikonet på skærmen Select Model (vælg model)-skærmen. Printkø-vinduet angiver alle rapporter, der er indeholdt fra den pågældende session og andre tidligere sessioner. Man kan udskrive eller slette en printjob, der står i køen. En rapport kan ikke slettes, hvis dens status er printing (udskrives) eller waiting (venter) Fortolkning af kolonnen Print Queue Status (status over printkø). Kolonnen Print Queue Status anfører udskriftsstatus for hver rapport, der skal udskrives af programmeringsenheden: Printing (udskriver): Viser, at en rapport er ved at blive udskrevet. Deleting (sletter): Viser, at en rapport er ved at blive slettet (efter [Delete]-knappen blev valgt). Waiting (venter): Viser, at en rapport venter på at blive udskrevet, mens en anden rapport udskrives. Hold-Later (vent til senere): Viser, at en rapport står i venteposition, indtil brugeren anmoder om at få den skrevet ud (ved hjælp af [Print]-knappen). En Hold-Later status kan også betyde, at udskrivningen af en rapport er blevet afbrudt ved starten af en optagelse, eller at printeren ikke fungerer (fordi der f.eks. ikke er mere papir). Done (færdig): Viser, at en rapport er blevet udskrevet. Lægehåndbog 79

80 Indstilling af testpræferencer Tests preferences (testpræferencer) i markeringsboksen Index gør det muligt at vælge, hvordan kurver vises under en valgt opfølgningstest. Ved visningen af direkte rytmeovervågning kan kurveformerne arrangeres, så de viser EGM for det hjertekammer, der testes, eller arrangementet af kurver kan bevares uændret Sådan indstilles testspræferencer 1. Vælg Reports (rapporter) > Preferences (præferencer). 2. I markeringsboksen Index vælges Test option (testindstillinger). 3. Vælg den ønskede indstilling ( Auto-arrange waveforms (arrangér kurver automatisk) eller Do not auto-arrange waveforms (arrangér ikke kurver automatisk)). 4. Vælg [OK]. Se Kapitel 9, Afprøvning af systemet, side 238 for yderligere oplysninger om tests. 80 Lægehåndbog

81 4 Implantering af enheden 4.1 Forberedelse til en implantation Følgende implantationsprocedurer angives kun som reference. Det er lægens ansvar at sørge for korrekte kirurgiske procedurer og sterile teknikker. Den enkelte læge skal anvende oplysningerne i disse procedurer med udgangspunkt i sin professionelle medicinske uddannelse og erfaring. For information om udskiftning af en tidligere implanteret enhed henvises til Afsnit 4.7, Udskiftning af enheden, side 90. Sørg for, at De har alle nødvendige instrumenter, systemkomponenter og sterilt tilbehør til at udføre implantationen Instrumenter, komponenter og tilbehør påkrævet til en implantation Følgende ikke-implanterede instrumenter anvendes som støtte til implanteringsproceduren: Medtronic CareLink programmeringsenhed CareLink model 2090 med et programmeringshoved model 2067 eller 2067L Softwareapplikation model 9995 Analysator model 2290 eller tilsvarende analysator til stimuleringssystemer ekstern defibrillator Følgende sterile systemkomponenter og tilbehør anvendes til at udføre implanteringen: implantérbar enhed og komponenter til elektrodesystem programmeringshovedmuffe Bemærk: Hvis der bruges et steriliseret programmeringshoved under en implantering, er det ikke nødvendigt med en steril programmeringshovedmuffe. kabler til stimuleringssystemets analysator elektrode-indførere, der er velegnede til elektrodesystemet ekstra stiletter af passende længde og form Lægehåndbog 81

82 4.1.2 Opsætning af programmeringsenheden og start af applikationen Se programmeringsenhedens brugervejledning med henblik på instruktioner om opsætning af programmeringsenheden. Software til model 9995 skal installeres på programmeringsenheden. Etablér telemetri med enheden og start en patientsession Overvejelser i forbindelse med forberedelse til en implantation Kontrollér følgende information før implantation af elektroderne og enheden: Advarsel: Lad ikke patienten have kontakt med jordforbundet elektrisk udstyr, der kan forårsage elektrisk lækstrøm under implantationen. Elektrisk lækstrøm kan inducere takyarytmier, der kan resultere i patientens død. Advarsel: Hold eksternt defibrilleringsudstyr parat i nærheden for øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige spontane eller inducerede takyarytmier under test af enheden, implantationsprocedurerne og test efter implantationen. Forsigtig: Unipolære atrielle elektroder kan bruges sammen med enheden, men det anbefales at benytte bipolære atrielle elektroder. Forsigtig: Undlad at implantere enheden efter datoen for Kan anvendes til og med på pakkens mærkat. Batteriets levetid kan være nedsat Sådan forberedes enheden til implantationen Før den sterile pakke åbnes, skal følgende trin udføres for at forberede enheden til implantationen: 1. Interrogér enheden. Udskriv en indledende interrogeringsrapport. Forsigtig: Hvis programmeringsenheden rapporterer, at en elektrisk nulstilling har fundet sted, må enheden ikke implanteres. De bedes kontakte en Medtronic-repræsentant. 82 Lægehåndbog

83 2. Kontrollér den indledende interrogeringsrapport for at bekræfte, at batterispændingen er mindst 2,85 V ved stuetemperatur. Hvis enheden har været udsat for lave temperaturer, vil batterispændingen midlertidigt være lavere. Giv enheden tid til at opnå stuetemperatur i mindst 48 timer, og kontrollér så batterispændingen igen. Hvis der ikke kan opnås en acceptabel batterispænding, skal De kontakte en Medtronic-repræsentant. Bemærk: Enheden måler automatisk batterispændingen flere gange om dagen. Ved midnat beregner enheden automatisk dagens batterispænding ved at beregne gennemsnittet af de målinger, der er foretaget i de seneste 24 timer. Den seneste automatiske daglige batterispændingsmåling vises på batteri- og elektrodemålingsskærmen. 3. Vælg Params > Data Collection Setup > Device Date/Time for at indstille enhedens interne ur til korrekt dato og klokkeslæt. 4. Programmér stimuleringsparametrene til værdier, der passer til patienten. Bemærkninger: Før implantering af enheden, må der ikke aktiveres en stimuleringsfunktion, som påvirker stimuleringsfrekvensen. Manglende overholdelse af dette kan resultere i en forhøjet stimuleringsfrekvens, der er hurtigere end forventet. Patientinformation indlæses typisk på tidspunktet for den første implantering, og denne information kan revideres på et hvilken som helst tidspunkt. 4.2 Valg og implantation af elektroderne Brug vejledningen i dette afsnit for at vælge elektroder, der er kompatible med enheden. De relevante teknikker for implantation af elektroderne kan variere efter lægens præferencer og patientens anatomi eller fysiske tilstand. Læs de tekniske manualer, der leveres med elektroderne med henblik på specifikke implantationsinstruktioner. Forsigtig: Unipolære atrielle elektroder kan bruges sammen med enheden, men det anbefales at benytte bipolære atrielle elektroder Valg af elektroderne Der må ikke anvendes nogen elektrode sammen med denne enhed, uden at elektrodens og konnektorens kompatibilitet først er kontrolleret. Lægehåndbog 83

84 Enheden bliver typisk implanteret med følgende elektroder: 1 transvenøs elektrode i den venstre ventrikel (LV) til stimulering 1 bipolær transvenøs elektrode i højre ventrikel (RV) til registrering og stimulering. 1 bipolær transvenøs elektrode i atriet (A) til registrering og stimulering. Det anbefales at anvende en bipolær atriel elektrode med ring- og spidspoler 10 mm afstand for at reducere registrering af fjernfelts R-takker Sådan kontrolleres elektrode- og konnektorkompatibilitet Advarsel: Kontrollér elektrode- og konnektorkompatibilitet før anvendelse af en elektrode med denne enhed. Anvendelse af en inkompatibel elektrode kan beskadige konnektoren, hvilket kan resultere i elektrisk strømlækage eller en sporadisk elektrisk forbindelse. Bemærk: Medtronic 3,2 mm lavprofils elektroder er ikke direkte kompatible med enhedens IS-1 konnektorblok. Bemærk: Hvis De anvender en elektrode, der kræver en adapter til denne enhed, bedes De kontakte Deres Medtronic-repræsentant for oplysninger om kompatible elektrodeadaptere. Brug oplysningerne i Tabel 6 til at vælge en kompatibel elektrode. Tabel 6. Elektrode- og konnektorkompatibilitet Konnektorport Den primære elektrode A, RV, LV IS-1 a bipolær, IS-1 unipolær a IS-1 refererer til den internationale standard ISO : Implantation af elektroderne Implantér elektroderne ifølge de medfølgende tekniske manualer, medmindre anvendelige, permanente elektroder allerede er på plads. Advarsel: Hvis elektroden klemmes, kan elektrodens leder eller isolering blive beskadiget, hvilket kan forårsage manglende registrering eller stimuleringsterapi. Transvenøse elektroder Hvis man anvender vena subclavia til at implantere en transvenøs elektrode, skal elektroden placeres lateralt for at undgå, at den bliver klemt mellem kravebenet og det første ribben. LV-elektroder, atrielle elektroder og RV-elektroder må ikke implanteres i det samme venøse adgangssted. Medtronic anbefaler at benytte vena subclavia og vena cephalica for at adskille elektrodernes adgangssteder. 84 Lægehåndbog

85 LV-elektroder På grund af variabiliteten af kardielle, venøse systemer bør den venøse anatomi vurderes forud for implantation af LV-elektroden for at sikre en optimal LV-elektrodeposition. Før en elektrode placeres i sinus coronarius, skal der indhentes et venogram. 4.3 Test af elektrodesystemet Efter at elektroderne er blevet implanteret, skal elektrodesystemet testes for at bekræfte, at registrerings- og stimuleringsværdierne er acceptable Overvejelser i forbindelse med test af elektrodesystemet Bipolære elektroder Når der måles registrerings- og stimuleringsværdier, skal der måles mellem spids (katode) og ring (anode) på hver bipolær stimulerings-/registreringselektrode. Unipolære elektroder Når der måles registrerings- og stimuleringsværdier, skal der måles mellem spids (katode) og ring (anode) på hver unipolær stimulerings-/registreringselektrode, og der skal benyttes en neutral pol (anode) i stedet for enhedens kapsel. Elektrodeanbringelse Endelig elektrodeanbringelse bør forsøge at optimere den kardielle resynkronisering. Ekstrakardiel stimulering Når der stimuleres med 10 V ved hjælp af en ekstern stimuleringsenhed, skal man teste for ekstrakardiel stimulering fra LV-elektroden. Hvis dette fænomen forekommer, bør man overveje at flytter elektroden Sådan bekræftes og gemmes registrerings- og stimuleringsværdierne Medtronic anbefaler, at man anvender en analysator, model 2290, til at udføre registreringsog stimuleringsmålinger. Når analysator- og enhedssessionerne kører på samme tid, kan man eksportere de gemte elektrodemålinger fra analysatorsessionen til patientinformationsparametrene i enhedssessionen. Der henvises til de tekniske manualer for analysatoren med hensyn til detaljerede procedurer i forbindelse med at foretage elektrodemålinger. Bemærk: Hvis De udfører elektrodemålingerne ved hjælp af et støtteinstrument til implantationen, som ikke er analysator model 2290, skal De manuelt indtaste målingerne i enhedssessionen. Bemærk: Undlad at måle det intrakardielle EGM overført fra enheden for at vurdere registreringen. Lægehåndbog 85

86 1. Fra enhedssessionen startes en ny analysatorsession ved at vælge analysatorikonet, som er placeret på opgavelinjen. 2. Mål EGM-amplituden, slew rate og stimuleringstærskel ved hjælp af analysator model Brug oplysningerne i Tabel 7 til at bekræfte, at de målte værdier er acceptable. Bemærk: Den målte stimuleringselektrodeimpedans påvirkes af måleudstyr og elektrodeteknologi. Der henvises til den tekniske manual for elektroder med hensyn til acceptable impedansværdier. 4. Vælg [Save ] (gem) i bunden af den kolonne, der svarer til den elektrode, De tester. 5. I elektrodefeltet skal De vælge den type elektrode, De tester, og så vælge [Save] (gem). 6. Vælg [View Saved ] (vis gemte). 7. Vælg de gemte målinger, der skal eksporteres. De kan vælge 1 måling for hver elektrodetype. 8. Vælg [Export] (eksporter) og [Close] (luk). De valgte målinger eksporteres til feltet Implant (implantering) på patientinformationsskærmen i enhedssessionen. 9. Vælg enhedsikonet på opgavelinjen for at vende tilbage til enhedssessionen. 10. Vælg Patient > Patient Information og vælg så [PROGRAM] for at programmere de importerede værdier ind i enhedens hukommelse. Tabel 7. Acceptable registrerings- og stimuleringsværdier Krævede målinger Akutte, transvenøse elektroder Permanente elektroder a P-tak EGM-amplitude (atriel) 2 mv 1 mv R-tak EGM-amplitude (RV) 5 mv 3 mv LV EGM-amplitude 3 mv 1 mv Slew rate (ændringshastighed) 0,5 V/s (atriel) 0,3 V/s (atriel) 0,75 V/s (RV) 0,5 V/s (RV) Stimuleringstærskel (0,5 ms impulsbredde) 1,5 V (atriel) 3,0 V (atriel) 1,0 V (RV) 3,0 V (RV) 3,0 V (LV) 4,0 V (LV) a Permanente elektroder er elektroder, der implanteres i 30 dage eller for længere tid. 86 Lægehåndbog

87 4.4 Tilslutning af elektroderne til enheden Følgende procedure beskriver, hvordan man tilslutter en elektrode til enheden, bekræfter, at elektrodekonnektoren er fuldstændig isat i konnektorblokken og efterkontrollerer, at elektrodetilslutningen er sikker. Advarsel: Når elektroderne er tilsluttet, skal det efterkontrolleres, at elektrodetilslutningerne er sikre; det gøres ved at trække forsigtigt i hver elektrode. En løs elektrodeforbindelse kan resultere i ukorrekt registrering, hvilket kan forårsage forkert sporing og forkert inhibering af stimulering. Forsigtig: Der må ikke benyttes andre momentnøgler end den, der følger med enheden. Momentnøglen er udviklet til at forebygge beskadigelse af enheden, hvis en sætskrue strammes for meget. Se Figur 15 for oplysninger om enhedens elektrodekonnektorporte. Figur 15. Elektrodekonnektorporte 1 IS-1 konnektorport, A 2 IS-1 konnektorport, RV 3 IS-1 konnektorport, LV Sådan tilsluttes elektroden til enheden 1. Indsæt momentnøglen i den relevante sætskrue. a. Hvis porten er spærret af sætskruen, skal sætskruen trækkes tilbage ved at dreje den mod uret, indtil porten er fri. Pas på ikke at frigøre sætskruen helt fra konnektorblokken (se Figur 16). b. Lad momentnøglen blive siddende i sætskruen, indtil elektrodeforbindelsen sidder fast. Derved skabes en passage, så indfanget luft kan slippe ud, når elektrodekonnektoren sættes ind i konnektorporten (se Figur 16). Lægehåndbog 87

88 Figur 16. Indføring af momentnøglen i sætskruen 1a 1b 2. Skub elektrodens konnektor ind i konnektorporten, indtil konnektorstiften er synlig i elektrodens observationsområde. Hvis nødvendigt, kan der anvendes sterilt vand som smøring. Tætningsmateriale er ikke påkrævet. 3. Bekræft, at elektroden er sat helt ind i konnektorstiftens åbning ved at se på enhedens konnektorblok fra siden eller fra enden. a. Elektrodekonnektorstiften skal være klart synlig på den anden side af sætskrueblokken (se Figur 17). b. Elektrodekonnektorens ring skal være helt inden for fjederkontaktblokken. Der er ingen sætskrue på dette sted (se Figur 17). Figur 17. Bekræftelse af elektrodetilslutning 3b 3a 4. Stram sætskruen ved at dreje den med uret (højre om), indtil momentnøglen klikker. Fjern momentnøglen. 5. Træk forsigtigt i elektroden for at bekræfte, at den sidder ordentligt fast. Der må ikke trækkes i elektroden, før sætskruen er blevet strammet til. 6. Gentag disse trin for hver elektrode. 88 Lægehåndbog

89 4.5 Placering og sikring af enheden Bemærk: Implantér enheden inden for 5 cm fra hudens overflade for at optimere ambulant kontrol efter implanteringen Sådan placeres og sikres enheden 1. Kontrollér, at hver elektrodekonnektorstift er sat helt ind i konnektorporten, og at alle sætskruer er tilspændt. 2. For at undgå snoning af elektroden skal enheden drejes rundt, således at den overskydende elektrodelængde bliver viklet løst op (se Figur 18). Undgå at kinke elektroden. Figur 18. Drejning af enheden for at vikle elektroderne rundt om den 3. Placér enheden og elektroderne i den kirurgiske lomme. 4. Anvend suturer, der ikke kan absorberes, for at sikre, at enheden sidder ordentligt fast i lommen og for at minimere rotation efter implantering og for at undgå migrering. Anvend en kirurgisk nål til at trænge igennem suturhullet på enheden (se Figur 19). Figur 19. Suturhullets placering Lægehåndbog 89

90 5. Suturér, så lommeincisionen lukkes. 4.6 Afslutning af implantationsproceduren Sådan afsluttes programmering af enheden 1. Hvis der er implanteret unipolære elektroder, vil De måske gerne færdiggøre implanteringsdetektionsprocessen manuelt. a. Vælg Params-ikonet. b. Programmér parametrene Pace Polarity (stimuleringspolaritet) og Sense Polarity (registreringspolaritet) til Unipolar (unipolær). c. Vælg Additional Features (yderligere funktioner) og programmér parameteren Implant Detection (implanteringsdetektion) til Off/Complete. 2. Kontrollér, at stimulerings- og detektionsparametrene er programmeret til værdier, der passer til patienten. 3. Indtast patientoplysninger. 4. Programmér parametrene vedrørende dataindsamling Sådan vurderes enhedens og elektrodernes ydelse Efter implantation af enheden skal patienten røntgenfotograferes så hurtigt som muligt for at kontrollere placeringen af enhed og elektrode. Før patienten udskrives fra hospitalet, skal man vurdere ydelsen af den implanterede enhed og elektroderne. 1. Overvåg patientens elektrokardiogram, indtil patienten udskrives. Hvis en elektrode løsner sig, sker det oftest i perioden umiddelbart efter operationen. 2. Kontrollér stimulerings- og registreringsværdier og justér om nødvendigt værdierne. 3. Interrogér enheden og udskriv en Final Report (afsluttende rapport) for at dokumentere den programmerede postoperative enhedsstatus. 4.7 Udskiftning af enheden Advarsel: Hav eksternt stimuleringsudstyr parat i nærheden til øjeblikkelig brug. Patienten modtager ikke stimuleringsterapi fra enheden, mens elektroden er afbrudt, eller når enheden er fjernet fra lommen, mens enheden fungerer i unipolær stimuleringsmodus. 90 Lægehåndbog

91 Forsigtig: Unipolære atrielle elektroder kan bruges sammen med enheden, men det anbefales at benytte bipolære atrielle elektroder. Bemærk: For at opfylde implanteringskravene kan det være nødvendigt, at De flytter eller udskifter de kroniske elektroder. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.2, Valg og implantation af elektroderne, side 83. Bemærk: Alle ubrugte elektroder, der forbliver implanteret, skal forsynes med en konnektorhætte for at undgå, at der transmitteres elektriske signaler. Kontakt en Medtronic-repræsentant for oplysninger vedrørende konnektorhætter Sådan eksplanteres og udskiftes en enhed 1. Programmér enheden til en modus uden frekvensrespons for at undgå potentielle frekvensforøgelser, mens enheden eksplanteres. 2. Skær elektroderne og enheden fri fra den kirurgiske lomme. Pas på ikke at lave hakker i eller gennembryde elektrodernes isolering. 3. Brug en momentnøgle til at løsne sætskruerne i konnektorblokken. 4. Træk forsigtigt elektroderne ud af konnektorportene. 5. Evaluér den enkelte elektrodes tilstand (se Afsnit 4.3, Test af elektrodesystemet, side 85). Udskift en elektrode, hvis den elektriske integritet ikke er acceptabel, eller hvis elektrodens konnektorstift er hullet eller korroderet. Hvis elektroden eksplanteres, skal den returneres til Medtronic for analyse og bortskaffelse. 6. Tilslut elektroderne til udskiftningsenheden (se Afsnit 4.4, Tilslutning af elektroderne til enheden, side 87). Bemærk: Elektrodeadaptere kan være nødvendige for at tilslutte elektroderne til udskiftningsenheden. Kontakt en Medtronic-repræsentant ved tvivl vedrørende kompatible elektrodeadaptere. 7. Placér og fastgør enheden i den kirurgiske lomme og suturér lommens incision til (se Afsnit 4.5, Placering og sikring af enheden, side 89). 8. Returnér den eksplanterede enhed og eventuelt eksplanterede elektroder til Medtronic for analyse og bortskaffelse. Lægehåndbog 91

92 5 Udførelse af en patientopfølgningssession 5.1 Retningslinjer for patientopfølgning Planlæg regelmæssige patientopfølgningssessioner i enhedens levetid. Den første opfølgningssession bør finde sted inden for 72 timer efter implantationen, således at patienten kan blive kontrolleret for løsrevne elektroder, sårheling og komplikationer efter operationen. I løbet af de første få måneder efter implantationen kan patienten kræve tæt overvågning. Planlæg konsultationer mindst hver tredje måned for at overvåge patientens tilstand, enheden og elektroderne, og således at man kan kontrollere, om enheden er konfigureret korrekt til patienten Kontrolværktøjer Systemet har adskillige værktøjer, der er udviklet til at forøge effektiviteten af opfølgningssessionerne. Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmbilledet (hurtigt overblik) vises automatisk, når applikationen startes. Den giver et sammendrag af de vigtigste indikatorer for systemets funktion og patientens tilstand siden sidste opfølgningssession. De kan udføre følgende opgaver fra Quick Look II-skærmen: Vurdere, om enheden fungerer korrekt. Gennemse oplysningerne om arytmiepisoder og stimuleringsterapier. Kontrollere, om enheden afgiver biventrikulær stimulering størstedelen af tiden eller hele tiden. Gennemse alle observationer i observationsvinduet. De kan sammenligne oplysningerne på Quick Look II-skærmen med historik-oplysninger om patienten i udskrevne rapporter. Der henvises til Afsnit 3.13, Sådan udskrives rapporter, side 73 for yderligere oplysninger om udskrivning af rapporter. De udskrevne rapporter bør opbevares i patientens journal for fremtidig reference. Checkliste Denne checklistefunktion giver en standardliste over opgaver, der skal udføres under en opfølgningssession. Man kan også udarbejde sine egne checklister. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.5, Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste, side 42. Elektrodefri EKG (LEKG) Elektrodefri EKG er udviklet til at forenkle og effektivisere patientkontrolsessioner ved at yde et alternativ til at opnå et EKG-signal, uden at der er 92 Lægehåndbog

93 behov for at tilslutte overfladeelektroder til patienten. Man kan se den elektrodefri EKG-kurve i det direkte rytmeovervågningsvindue. Elektrodefri EKG er til rådighed på klinikken og andre steder. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.11, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side 70. Cardiac Compass-rapport Cardiac Compass-rapporten giver Dem et billede af patientens tilstand over de seneste 14 måneder. Kurver viser AT/AF-tid, den ventrikulære frekvens under AT/AF, procent stimulering pr. dag, gennemsnitlig ventrikulær frekvens, antal timers patientaktivitet pr. dag og variationer i hjertefrekvens. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side Gennemsyn af den aktuelle rytme Den viste rytme kan indikere tilfælde af manglende registrering, fjernfelts fejlregistrering eller tab af stimuleringssvar. Dette er grundlæggende forhold vedrørende stimulering, der kan påvirke afgivelse af stimuleringsterapi. Disse problemer kan ofte løses ved at foretage grundlæggende programmeringsændringer. Gennemgå den viste rytme ved at kigge på direkte rytmeovervågning og udskrive EGM- og markørkanalens kurver. Hvis De identificerer problemer med patientens viste rytme, skal De gennemse enhedens indstillinger og omprogrammere enheden til værdier, der passer til patienten Kontrol af status for det implanterede system For at kontrollere at enheden og elektroderne fungerer korrekt, skal man gennemse enhedens og elektrodernes statusinformation og elektrodetrenddata, der er til rådighed på Quick Look II-skærmen. For detaljerede informationer om visning og fortolkning af alle de oplysninger, der er til rådighed på Quick Look II-skærmen, henvises til Afsnit 5.2, Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data., side Sådan gennemgås batterispændingen og enhedens statusindikatorer Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere og registrere adækvat efter visning af EOS-meddelelsen. Lægehåndbog 93

94 På Quick Look II-skærmen kontrolleres Remaining Longevity (resterende levetid). På skærmen Battery and Lead Measurements (batteri og elektrodemålinger) (som åbnes ved at trykke på knappen [>>] ved siden af feltet Remaining Longevity (resterende levetid) på Quick Look II-skærmen), kontrolleres batterispændingen, idet den sammenlignes med den anbefalede udskiftningstid (Recommended Replacement Time (RRT)). Hvis den viste spænding er lig med eller under den viste RRT-værdi, eller hvis RRT-indikatoren vises, skal De aftale tid for udskiftning af enheden. For yderligere oplysninger se Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side Sådan vurderes enhedens og elektrodernes ydelse 1. For at gennemgå trends i stimuleringsimpedans, stimuleringstærskel og P-tak- og R-tak-amplitude skal De vælge knappen [>>] ud for elektrodetrendkurverne på skærmen Quick Look II. Programmeringsenheden viser en detaljeret historik over automatiske målinger af impedans, stimuleringstærskel og registrering. Se Afsnit 5.8, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 119 for yderligere oplysninger om visning af data for elektrodeydelsestrends. 2. Hvis De også ønsker at indsamle realtids oplysninger om enhedens og elektrodernes ydelse under opfølgningssessionen, kan De udføre følgende tests: Elektrodeimpedans-test: Sammenlign resultaterne af testen med tidligere elektrodeimpedansmålinger for at fastslå, om der har været betydelige ændringer siden seneste opfølgningssession. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.3, Måling af elektrodeimpedans, side 240. Registreringstest: Sammenlign testresultaterne med tidligere P-tak og R-tak amplitudemålinger. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.4, Udførelse af en registreringstest, side 241. Stimuleringstærskel-test: Brug testen til at undersøge patientens stimuleringstærskler. Fastlæg indstillingerne for hensigtsmæssig amplitude og impulsbredde for at sikre stimuleringssvar og maksimere batteriets levetid. For yderligere oplysninger se Afsnit 9.2, Måling af stimuleringstærskler, side Kontrol af det implanterede systems kliniske effektivitet Man kan anvende de oplysninger, der er tilgængelige på Quick Look II-skærmen og i udskrevne rapporter, for at vurdere, om enheden giver tilstrækkelig klinisk support til patienten. 94 Lægehåndbog

95 Sådan vurderes effektiv stimuleringsterapi 1. Gennemfør en samtale med patienten for at få bekræftet, at patienten modtager passende kardiel support under udførelse af daglige aktiviteter. 2. Undersøg stimuleringsprocenterne på Quick Look II-skærmen og udskriv en frekvenshistogramrapport. 3. Udskriv og gennemgå Cardiac Compass-rapporten for sammenligning med patienthistorikken. Cardiac Compass-trends kan hjælpe med til at fastslå, om ændringer i patientens aktivitet, stimuleringsterapier og arytmier er forekommet i løbet af de seneste 14 måneder. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side 100. Bemærk: Frekvenshistogramrapporten kan også bruges til vurdering af patientens stimulerings- og registreringshistorik Sådan vurderes nøjagtig takyarytmidetektion Systemet sørger for diagnostiske episoderegistreringer for at hjælpe med til nøjagtig klassificering af patientens takyarytmier. Gennemgå registreringerne vedrørende takyarytmiepisoder siden den seneste session og Quick Look II-observationerne. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 104. Forsigtig: Vær forsigtig ved omprogrammering af detektions- eller registreringsparametre for at sikre, at korrekt registrering opretholdes. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side Sådan vurderes effektiviteten af kardiel resynkroniseringsterapi For at fastlægge, om enheden giver kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) på en hensigtsmæssig måde, skal den indledende interrogeringsrapport eller Quick Look II-skærmen gennemgås. 1. Gennemgå Quick Look II-observationerne, der er relateret til ventrikulær stimuleringsprocent eller ventrikulære registreringsepisoder. 2. Kontrollér de gemte registreringer over ventrikulære registreringsepisoder for at bestemme kontinuitet og effektivitet af CRT-stimulering. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.3, Indsamling og visning af data vedrørende ventrikulære registreringsepisoder, side Udskriv og gennemse frekvenshistogramrapporten for at få yderligere oplysninger om atriel og ventrikulær stimulering. Lægehåndbog 95

96 Hvis CRT ikke er blevet afgivet kontinuerligt, skal følgende programmeringsvalg overvejes: Udfør grundlæggende programmeringsændringer for at øge Upper Tracking Rate (øverste sporingsfrekvens), eller mindske den samlede, atrielle refraktære periode. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 153 for yderligere oplysninger om den samlede atrielle refraktære periode. Aktivér Ventricular Sense Response (ventrikulær registreringsrespons), Atrial Tracking Recovery (atriel tracking-gendannelse) eller Conducted AF Response (overledt AF-respons) for at fremme en mere kontinuerlig afgivelse af CRT. 5.2 Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data. I begyndelsen af en patientsession er det nyttigt hurtigt at se et resumé med oplysninger om enhedens funktion og patientens tilstand i perioden siden seneste opfølgningsaftale. Dette kan hjælpe med til at fastlægge, om der er behov for at se nærmere på diagnostiske data eller omprogrammere enheden for at optimere stimuleringsterapi til patienten. Quick Look II-skærmen giver et resumé af de vigtigste indikatorer for systemets funktion og patientens tilstand. Den indeholder links til mere detaljerede statusoplysninger og diagnostiske oplysninger, der er gemt i enheden. Oplysninger om enheden og elektrodestatus indikerer, om systemet fungerer som forventet. De oplysninger, der vises om arytmiepisoder og stimuleringsterapier, giver et billede af patientens kliniske status siden den seneste opfølgningsaftale. Systemdefinerede observationer gør opmærksom på uventede tilstande og foreslår, hvordan enhedens indstillinger kan optimeres. Bemærk: Quick Look II-skærmen viser oplysninger, der er indsamlet siden seneste patientsession og gemt i enhedens hukommelse. Ændringer i programmeringen under den igangværende session kan også indvirke på Quick Look II-observationerne Sådan vises Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmen vises automatisk, efter at patientsessionen er påbegyndt. De kan få adgang til Quick Look II-skærmen gennem data-ikonet. Vælg Data-ikonet Quick Look II De kan opdatere Quick Look II-dataene i en session ved at interrogere enheden igen. 96 Lægehåndbog

97 5.2.2 Oplysninger på Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmen viser oplysninger i 5 dele. Figur 20. Quick Look II-skærmen 1 Batteri-information 2 Elektrodestatus og -trends 3 Stimulerings- og registreringsoplysninger 4 Oplysninger om arytmiepisoder 5 Observationer Hvis en af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de relevante detaljer Vurdering af enheds- og elektrodestatus Batteri-information Batterispændingen måles dagligt og vises på skærmen med batteriog elektrodemålinger. De kan få adgang til skærmen med batteri- og elektrodemålinger ved at vælge knappen [>>] ved siden af feltet Remaining Longevity (resterende levetid). Skærmen for batteri- og elektrodemålinger og den tilknyttede udskrevne rapport viser den seneste batterispændingsmåling samt RRT-indikatoren med dato og klokkeslæt, hvis det er relevant. For yderligere oplysninger om visning af data vedrørende batteri- og elektrodemålinger se Afsnit 5.8, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 119. Lægehåndbog 97

98 Hvis 3 på hinanden følgende automatiske daglige målinger af batterispænding er mindre end eller lig med værdien for det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT), vises på Quick Look II-skærmen og i den indledende interrogeringsrapport den dato, hvor batteriet nåede RRT. For oplysninger om RRT-værdi henvises til Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side 256. Elektrodestatus og -trends Oplysninger om elektrodestatus lader Dem vurdere ydelsen og integriteten af elektroderne og identificere evt. usædvanlige tilstande. Kolonnen Last Measured (sidst målt) viser den senest målte elektrodeimpedans for hver elektrode. Vælg knappen [>>] i kolonnen Last Measured (sidst målt) for at se mere detaljerede elektrodemålinger og relevante programmerede indstillinger. Elektrodetrendgraferne på Quick Look II-skærmen viser elektrodeimpedans, stimuleringstærskel og registreringsamplitudemålinger, der er foretaget over de seneste 12 måneder. Vælg knappen [>>]-knappen ved siden af en af elektrodetrendkurverne for at se mere detaljerede informationer om elektrodeydelse. De detaljerede trendgrafer viser op til 15 af de seneste, daglige målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og gennemsnitlige værdier for hver uge). Der henvises til Afsnit 5.8, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 119 for yderligere oplysninger om elektrodeydelseskurver Vurdering af patientens tilstand Stimulerings- og registreringsoplysninger Disse oplysninger kan hjælpe med til at vurdere patientens AV-overledningsstatus og evaluere effektiviteten af de programmerede enhedsindstillinger. Oplysninger om atriel og ventrikulær stimulering og registrering vises som procentdelen af den samlede tid i den rapporterende periode. Dette omfatter procentdelen af tid, hvor AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser forekom. Procentdelen af tid, hvori patienten oplevede AT/AF, kan hjælpe Dem til at vurdere behovet for at justere patientens enhed eller medicinbaserede terapier. Tiden i AT/AF beregnes fra tidspunktet for AT/AF Onset. For yderligere oplysninger se Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side 221. Bemærk: Hændelsestællerne for stimulerede og registrerede hændelser tæller ikke alle hændelser, som registreres af enheden. En ventrikulær sikkerhedsstimulering betragtes f.eks. som værende en stimulering, og den forudgående ventrikulære registrering tælles ikke. På grund af afrunding bliver den samlede procentdel muligvis ikke 100%. Oplysninger om arytmiepisoder Dette afsnit viser antallet af monitorerede arytmiepisoder, der er forekommet siden seneste patientsession. 98 Lægehåndbog

99 Vælg knappen [>>] for at se oplysninger om alle arytmiepisoder. For oplysninger om skærmen med arytmiepisodedata se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side Quick Look II-observationer Observationerne er baseret på en analyse af de programmerede parametre og de data, der er indsamlet siden seneste session. Der kan forekomme følgende typer observationer: Observationer om enhedens status oplyser Dem om, hvornår enheden nærmer sig den anbefalede udskiftningsdato (RRT) eller slut på levetid (EOS). Der rapporteres også en observation, hvis enheden er blevet nulstillet. Observationer vedrørende elektrodestatus rapporterer alle potentielle problemer vedrørende elektrodernes registreringsintegritet, mulige elektrodeløsrivelser og anormale resultater vedrørende registreringshåndtering. Der kan også forekomme advarsler om eventuelle manglende overensstemmelser i forbindelse med programmeringen af elektrodepolaritet. Observationer om diagnostiske data rapporterer om arytmiepisoder, som bør bemærkes. Tilstande, der forhindrer effektiv indsamling af diagnostiske data, rapporteres også. Kliniske statusobservationer advarer Dem om anormale patienttilstande, som f.eks. lave aktivitetsfrekvenser, uventede høje hjertefrekvenser eller høj arytmibelastning. Hvis en af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de relevante detaljer. Sådan indstilles betingelserne for kliniske statusobservationer De kliniske statusobservationer, der er relateret til høj arytmibelastning og høje hjertefrekvenser, udløses af programmérbare betingelser. Hvis AT/AF-belastning eller den ventrikulære hjertefrekvens under AT/AF overstiger en programmeret tærskel, vil den relevante observation blive vist på Quick Look II-skærmen. Disse tærskler kan programmeres fra skærmen for opsætning af dataindsamling. Vælg Params-ikonet Data Collection Setup AT/AF-indstillinger AT/AF Daily Burden (AT/AF daglig belastning) Avg. V. Rate During AT/AF Burden (gns. V. frekvens under AT/AF belastning) Avg. V. Rate During AT/AF V. Rate (gns. V. frekvens under AT/AF V. frekvens) Lægehåndbog 99

100 5.3 Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten En analyse af de kliniske oplysninger, der er indsamlet over længere tid, kan hjælpe Dem til at følge ændringerne i patientens tilstand og forbinde disse ændringer til variationer i enhedens programmering, medicinering, patientaktivitet eller symptomer. Cardiac Compass-rapporten giver Dem et billede af patientens tilstand over de seneste 14 måneder. Kurver viser mængden af tid i AT/AF, den ventrikulære frekvens under AT/AF, procent stimulering pr. dag, gennemsnitlig ventrikulær frekvens, antal timers patientaktivitet pr. dag og information vedrørende hjertesvigt. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. Rapporten kan hjælpe med at vurdere, hvorvidt enhedens terapier eller antiarytmi-lægemidler er effektive. Cardiac Compass-trenddata er kun tilgængelige i udskrevet form. Cardiac Compass-rapporten er baseret på data og målinger, der indsamles dagligt. Datalagring til Cardiac Compass-rapporten er automatisk. Opsætning er ikke påkrævet. Enheden begynder at lagre data, når enheden er implanteret. Hver dag derefter lagrer enheden et sæt Cardiac Compass-trenddata. Lagring fortsætter, indtil lagringskapaciteten på 14 måneder er brugt op. Fra det tidspunkt overskrives de ældste lagrede data med nye data. Bemærkninger: Tidsangivelserne, der vises i rapporten, er baseret på enhedens ur. De kan ikke manuelt slette Cardiac Compass trend-dataene Sådan udskrives Cardiac Compass-rapporten De kan udskrive Cardiac Compass-rapporten fra enten data- eller rapport-ikonet. Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) Vælg Reports-ikonet Available Reports Cardiac Compass Trends 100 Lægehåndbog

101 5.3.2 Oplysninger, der forefindes i Cardiac Compass-rapporten Cardiac Compass-rapporten viser hændelser, der er forekommet i løbet af rapporteringsperioden. Trendkurver viser mængden af tid i AT/AF arytmier, ventrikulærfrekvens under AT/AF, information om stimulering og frekvensrespons samt information i forbindelse med hjertesvigt Hændelsesoplysninger Figur 21. Hændelsesangivelser Nuværende sessionsindikator 2 Seneste sessionsindikator Programmerings- og interrogeringshændelser Rapporten viser, hvornår enheden er blevet interrogeret eller programmeret, så det blev muligt at jævnføre ændringer i enhedens parametre med andre kliniske trends. Når patienten er blevet evalueret under et kontrolbesøg, registrerer rapporten et I for en dag, hvor enheden er blevet interrogeret, og et P for en dag, hvor en programmerbar parameter er blevet ændret (undtagen ved midlertidige ændringer). Hvis enheden er blevet interrogeret og programmeret samme dag, vises der kun et P. Når patienten evalueres under en Medtronic CareLink-monitoreringssession, registrerer rapporten et I med en linje nedenunder. To vertikale linjer løber gennem alle kurver for at vise starten på den igangværende session og starten på den seneste session, hvis det er relevant. Lægehåndbog 101

102 Vurdering af AT/AF-arytmi-information Figur 22. AF/AF-arytmi-trendkurver AT/AF totalt antal timer pr. dag Denne trend kan hjælpe Dem med at vurdere behovet for at justere patientens enhed eller medicinbaserede terapier. Den kan også afsløre tilstedeværelsen af asymptomatiske AT/AF-episoder. Enheden registrerer en daglig total for den tid, patienten har tilbragt i atriel arytmi. Tiden i AT/AF beregnes fra tidspunktet for AT/AF Onset. Denne trend kan rapporteres i timer (0 til 24) eller minutter (0 til 60) pr. dag afhængigt af den maksimale varighed pr. dag. For yderligere oplysninger om AT/AF-detektion henvises til Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side 221. Ventricular rate during AT/AF (ventrikulær frekvens under AT/AF) De kan bruge denne trend til at udføre følgende vurderinger: Jævnføre patientsymptomer med hurtige ventrikulære responser på AT/AF. Ordinere eller titrere antiarytmi- og frekvenskontrolmedicin. Vurdere effektiviteten af en AV-knude-ablationsprocedure. Kurven plotter for hver dag de gennemsnitlige ventrikulære frekvenser under episoder med atriel arytmi. Den vertikale linje viser for hver dag forskellen mellem den gennemsnitlige frekvens og den maksimalt registrerede frekvens. 102 Lægehåndbog

103 Vurdering af stimulerings- og frekvensresponsinformation Figur 23. stimulerings- og frekvensrespons-trendkurver Procent stimulering pr. dag Denne trend giver et overblik over stimulering over tid, hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Kurven viser procentdelen af alle hændelser, der sker i løbet af en dag, som er atrielle stimuli og ventrikulære stimuli. Procentdelene beregnes ud fra daglige tællinger af AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser. Atrielle refraktære hændelser ekskluderes. Gennemsnitlig ventrikulær frekvens Hjertefrekvenserne om dagen og om natten giver oplysninger, der kan være klinisk nyttige som følger: objektive data til at jævnføre med patientens symptomer indikationer om autonom funktionsforstyrrelse eller symptomer på hjertesvigt oplysninger om daglige variationer For denne trend bestemmes day (dag) som en 12-timers periode mellem kl og og night (nat) som en 4-timers periode mellem midnat og kl (som indikeret af enhedens ur). Patientaktivitet Patientaktivitetstrend kan give følgende typer information: oplysninger om en patients aktivitetsniveau en objektiv måling af patientens reaktion på ændringer i behandlingen en tidlig indikation på fremadskridende sygdomme som hjertesvigt, der forårsager træthed og som følge deraf aktivitetsnedsættelse Lægehåndbog 103

104 Enheden anvender data fra frekvensresponsaccelerometeret for at fastslå patientens aktivitet Vurdering af oplysninger om hjertesvigt Figur 24. Kurve for variationer i hjertefrekvens Variationer i hjertefrekvens Formindsket variation i en patients hjertefrekvens kan bidrage til at fastslå hjertesvigt-dekompensation. Enheden måler hvert atrielt interval og udregner det mediane atrielle interval hvert 5. min. Derefter udregner den en variationsværdi (i ms) og plotter denne for hver dag. Bemærk: Udregningen af variationen i hjertefrekvens omfatter ikke hændelser, der er indtruffet under arytmi-episoder. 5.4 Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer Systemet har en klinisk orienteret log over arytmiepisoder, som giver Dem mulighed for at hurtigt at se et resumé og detaljerede diagnostiske data over arytmiepisoder. Oplysninger om episoder er tilgængelig i flere formater, herunder intervalplot-diagrammer, EGM er og resuméer i tekstform. Der er forskellige filtreringsværktøjer til rådighed for at give Dem nøjagtig kontrol over, hvilke datatyper, der vises Sådan vises arytmiepisodedataene Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes 104 Lægehåndbog

105 5.4.2 Sådan vises episodelog Episodeloggen vises i den øverste del af arytmiepisode-vinduet. Den giver følgende sammendrag af oplysninger for de episoder, der aktuelt bliver gemt i enhedens hukommelse: episodetype dato, klokkeslæt og varighed for episoden gennemsnitligt antal atrielle og ventrikulære slag pr. minut maksimalt antal ventrikulære slag pr. minut om der er tilgængelige EGM-data for episoden Figur 25. Episodelog 1 Anvend rulleskakten på højre side af logområdet til at rulle gennem listen over lagrede episoder. 2 Vælg [Next] og [Previous] for at se næste eller forrige episode i episodeloggen. 3 Anvend afkrydsningsfelterne VT/VF, AT/AF og Fast A & V til at vælge de typer episoder, der skal vises. 4 Anvend rullelisten for filtreret View (vis) til at begrænse visningen til episoder med bestemte egenskaber. 5 Anvend feltet > til at filtrere listen til episoder, der er længere end et bestemt tidsrum. Gennemsnitlig min-¹ A/V For AT/AF, VT Monitor, VT-NS og Fast A&V-episoder er værdien for Avg bpm A/V et gennemsnit af A/V-cykluslængden for hele episoden. For Lægehåndbog 105

106 SVT-episoder er Avg bpm A/V et gennemsnit af de 4 slag ved detektion eller lige før tilbageholdelse af detektion. Maks. V min-¹ Hvis ventriklen blev stimuleret under en AT/AF-episode, vises den maksimale værdi for ventrikulære min-¹ i loggen som VP. For VT-NS-episoder vises den maksimale ventrikulære min-¹ værdi ikke. Bemærkninger: Episoder, der indtræffer i løbet af en enhedssession, er ikke tilgængelige i episoderegistreringerne, førend der udføres en interrogering. Interrogeringen skal udføres, efter at episoden er afsluttet. For hver episodetype gælder, at når logkapaciteten er brugt op, overskriver data fra de nyeste episoder de ældste episodedata i loggen Visning af episodebeskrivelser En episoderegistrering viser detaljerede oplysninger om den episode, der aktuelt er valgt i episodeloggen. En episoderegistrering vises først i den nederste del af arytmiepisodevinduet og kan maksimeres, så den bedre kan ses. For den enkelte episode kan De få vist følgende oplysninger: et interval-plot en strimmelgraf over den lagrede EGM (hvis tilgængelig) et tekstsammendrag 106 Lægehåndbog

107 Figur 26. Arytmiepisoderegistrering 1 Vælg en episoderegistrering i den øverste del af arytmiepisodevinduet. 2 Vælg [Previous] (forrige) og [Next] (næste) for at komme fra en registrering til en anden. 3 Brug Plot, EGM og Text for at få vist de valgte episodedata i et af de tilgængelige formater. 4 De kan anvende knappen [+] til at maksimere kurven, EGM, eller tekstvisningen og knappen [-] til at minimere den Sådan vises intervalplot for episoden Når De første gang vælger en episode fra episodeloggen, viser programmeringsenheden en graf, som plotter V-V- og A-A-intervaller op mod tiden, og som giver følgende oplysninger: programmerede detektionsintervaller detektionspunkt startpunkt for AT/AF Lægehåndbog 107

108 Figur 27. Episodeplot 1 Anvend denne knap for at få y-aksen til at skifte mellem interval og frekvens. 2 Brug afkrydsningsfelterne for plot til at få vist ventrikulære intervaller, atrielle intervaller eller begge. 3 Denne del af skærmen viser de programmerede detektionsintervaller. Bemærk: Enheden kan afbryde datalagring under en episode for at spare på enhedens hukommelse Sådan vises episode-egm Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger EGM-indstillingen, viser programmeringsenheden de gemte EGM-data for episoden. 108 Lægehåndbog

109 Figur 28. Episode-EGM 1 Markørkanalen viser de angivne atrielle og ventrikulære hændelser, der fører op til detektionen. 2 Beslutningskanalen viser en angivelse, der oplyser den type episode, der er detekteret (her AT/AF). EGM-visningen skal være maksimeret for at vise markørkanalens angivelser. 3 Anvend det horisontale rullepanel i bunden af skærmen for at se alle EGM-episodedata. 4 Brug denne knap for at vælge en indstilling til visning af et af de atrielle intervaller. EGM-visningen skal være maksimeret, for at det er muligt at vælge muligheder vedrørende atrielle intervaller. 5 Denne angivelse viser det tidsrum, hvori EGM-registrering blev suspenderet for at spare lagerplads. EGM-datalagring og enhedens hukommelsesbesparelse Når det gælder AT/AF-episoder, begynder enheden at lagre atrielle EGM-data, når enheden detekterer AT/AF-start. Enheden lagrer op til 5 s EGM-data før AT/AF-detektion, uanset om der er valgt en indstilling for præarytmi EGM-lagring. For yderligere oplysninger om præarytmi EGM-lagring se Afsnit 5.4.4, Sådan indstilles præferencerne for dataindsamling, side 110. For at mindske forbruget af hukommelse lagres EGM kun under specifikke dele af episoden. Bemærk: Lange episoder kan indeholde huller i EGM for at spare på enhedens hukommelse. Lægehåndbog 109

110 Sådan vises episode-tekst Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger tekstindstillingen, viser programmeringsenheden et tekstresumé over episoden Figur 29. Episode-tekst 1 Anvend den vertikale rulleskakt i højre side af skærmbilledet for at rulle gennem alle episodetekster Sådan indstilles præferencerne for dataindsamling Dataindsamling er automatisk og kan ikke slukkes. Imidlertid er der flere præferenceindstillinger, der er nyttige for kontrol af visning af episodedata på skærmen for indstilling af dataindsamling. Disse indstillinger kontrollerer også visningen af direkte rytmeovervågning. Elektrodefri EKG (LEKG)-kilde Hvert bogstav står for et af de tilgængelige par af de tre elektroder på kapslen. Vælg det bedste signal fra de tre tilgængelige elektrodevektorer: LECG: A, LECG: B eller LECG: C. Det bedste signal vil variere fra patient til patient og kan fastlægges ved at se signalerne og bestemme, hvilket signal der er bedst. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.11, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side Lægehåndbog

111 EGM-kilde For hver EGM-kanal skal der defineres de kildeelektroder, som enheden registrerer EGM-signaler imellem. Bemærk: Enhedens kardielle intervalmålinger er altid baseret på de signaler, der er registreret gennem den programmerede registreringspolaritet (ikke EGM). Derfor bliver takyarytmi-intervalkriterier ikke påvirket af valget af EGM-kilder. EGM- og LEKG-område Vælg et område for hver EGM-kanal og LEKG-kanalen. Områdeindstillingen påvirker signalets opløsning; jo lavere indstilling, desto højere opløsning. Hvis signalet er ulæseligt eller afkortet, bør det overvejes at ændre områdevalget. Monitored (overvåget) Vælg et sæt på 2 kilder, der skal anvendes til lagring af episoderegistrering. Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) Anfør, om De ønsker at lagre EGM-data, der er indsamlet før en episode. Når præarytmi EGM er aktiveret, lagrer enheden op til 10 s EGM-data før onset (start) og detektion af VT-monitor-episoder eller SVT-episoder. Hvis præarytmi EGM er programmeret til Off (deaktiveret), vil episoderegistreringen kun lagre intervaller og intet EGM ved begyndelsen af hver episode. Bemærkninger: Valgene vedrørende præarytmi EGM gælder ikke AT/AF-episoder. For AT/AF-episoder lagrer enheden op til 5 s EGM-data før detektion, uanset om præarytmi EGM-lagring er valgt. Præarytmi EGM-lagring virker ved at holde EGM-kredsløbet aktiveret hele tiden, og derfor reducerer denne funktion enhedens levetid. Hvis der vælges On - 1 Month (aktiveret 1 måned) eller On - 3 Month (aktiveret 3 måneder), stopper lagring af præarytmi EGM automatisk, når perioden udløber. Sletning af data Vælger De funktionen Clear Data (slet data), slettes alle gemte data undtagen trenddata og levetidstællere. Bemærk: Slettede data kan ikke genskabes. Lægehåndbog 111

112 Programmering af dataindsamlingspræferencer Vælg Params-ikonet Data Collection Setup LECG Source LECG Range EGM1 Source EGM1 Range EGM2 Source EGM2 Range EGM3 Source EGM3 Range Monitored Pre-arrhythmia EGM 5.5 Visning af episodetællere Programmeringsenheden giver mulighed for at se gemte data om, hvor mange gange VT/VF- og AT/AF-episoder er forekommet. Tællerdataene for ventrikulære episoder omfatter antallet af Fast A&V-episoder, ventrikulære ekstrasystoler (PVC er) og ikke-vedvarende episoder. Tællerdataene for atrielle episoder omfatter antallet af monitorerede og ikke-vedvarende episoder Sådan vises tællerne Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters 112 Lægehåndbog

113 5.5.2 VT/VF-episodetællere Figur 30. VT/VF-episodetællere Følgende tællerdata er tilgængelige for VT/VF-episoder: VT Antallet af VT-monitor-episoder. VT-NS Antallet af ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier. Fast A&V Antallet af hurtige A&V- og SVT-episoder. PVC Runs Det gennemsnitlige antal runs (serier) pr. time af for tidlige ventrikulære ekstrasystoler (PVC er) i hvilke 2, 3 eller 4 på hinanden følgende ventrikulære hændelser er for tidlige. PVC Singles Det gennemsnitlige antal enkelte PVC er pr. time. PVC er i PVC-serier tælles ikke som enkelte PVC er. Lægehåndbog 113

114 5.5.3 AT/AF-episodetællere Figur 31. AT/AF-episodetællere Følgende opsummerede tællerdata er tilgængelige for AT/AF-episoder: % of Time AT/AF (% af tid AT/AF) Procentdelen af den samlede tid i AT/AF. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF onset (start). Average AT/AF time/day (Gennemsnitlig AT/AF tid/dag) Den gennemsnitlige tid i AT/AF pr. dag. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF onset (start). Monitored AT/AF Episodes (Overvågede AT/AF-episoder) Det gennemsnitlige antal overvågede AT/AF-episoder pr. dag. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF-detektion. % of Time Atrial Pacing (% af tid atriestimulering) Procentdelen af tid, der blev udført atriel stimulering. AT-NS Det gennemsnitlige antal af ikke-vedvarende AT (AT-NS)-episoder pr. dag. 114 Lægehåndbog

115 5.6 Visning af Flashback-hukommelsesdata Flashback-hukommelse registrerer atrielle og ventrikulære intervaller, der forekommer umiddelbart før takyarytmiepisoder eller den seneste interrogering. Funktionen plotter intervaldataene over tid og giver Dem mulighed for at se og udskrive en graf over de indsamlede data. Dataene fra grafen kan hjælpe Dem med at vurdere patientens hjerterytme og ydelsen på andre funktioner som f.eks. frekvensrespons. Flashback-hukommelse registrerer automatisk op til 2000 V-V- og A-A-intervaller og lagrede markørdata for følgende hændelser: den seneste interrogering den seneste VT-episode den seneste Fast A&V-episode den seneste AT/AF-episode Hvis 2 eller flere episoder detekteres inden for 15 min, kan flashback-hukommelsesdataene før episoderne blive afkortet. Bemærk: Når en episode detekteres, suspenderes lagring af flashback-hukommelse, indtil episoden afsluttes Sådan vises flashback-hukommelsesdata Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Flashback Memory Bemærk: De kan også få vist flashback-hukommelsesskærmbilledet ved at vælge [Flashback] fra skærmbillederne med detaljer om de seneste VT, Fast A&V eller AT/AF. Lægehåndbog 115

116 Figur 32. Data flashbackhukommelsesskærm 1 Intervaller, der er til rådighed for visning 2 Plotintervaller 3 Interval eller frekvens 4 Zoom-vindue 5 Ændring af størrelse på zoom-vindue (formindsk eller forstør) 6 Flyt zoom-vindue 7 Zoom ind (+), zoom ud (-) 8 Udskriv 5.7 Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens Oplysninger om hjertefrekvenser, der er registreret mellem patientsessioner, kan hjælpe med til at monitorere en patients tilstand for at vurdere effektiviteten af terapier. Frekvenshistogram-rapporten viser distributionen af atrielle og ventrikulære frekvenser, der er registreret siden den seneste patientsession og i perioden mellem den seneste og den forrige session. Frekvenshistogramdata er kun tilgængelig i udskrevet form. 116 Lægehåndbog

117 5.7.1 Sådan udskrives frekvenshistogramrapporten De kan udskrive frekvenshistogramrapporten fra enten data- eller rapport-ikonet. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Vælg Rapport-konet Available Reports Rate Histograms Oplysninger, der forefindes i frekvenshistogramrapporten Frekvenshistogramrapporten er baseret på de atrielle og ventrikulære hændelsesdata, der er lagret af enheden. Frekvenshistogramrapporten viser hjertefrekvensdata i histogrammer for atriel frekvens og ventrikulær frekvens. Den viser også data om patientens overledningsstatus. Rapporten omfatter data fra nuværende og tidligere indsamlingsperioder. Datalagring til frekvenshistogramrapporten er automatisk; der kræves ingen opsætning. Lægehåndbog 117

118 Figur 33. Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) Frekvenshistogrammer viser procent af tid, hvor enheden stimulerede og registrerede inden for frekvensområder. Der er 20 frekvensområder, der hver er 10 min -1 i længde. Frekvenser, der er langsommere end 40 min -1, er omfattet af <40 -området; frekvenser, der er hurtigere end 220 min -1, er omfattet af >220 -området. % of Time Dette afsnit viser patientens oveledningsstatus som procenten af den samlede tid, hvor enheden stimulerede eller registrerede i løbet af indsamlingsperioden. Procentdelene beregnes ud fra daglige tællinger af AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser. Dette afsnit viser også procentdelen af alle ventrikulære hændelser, der blev givet af funktionen respons ved ventrikulær registrering (VSR). Atrielt frekvenshistogram Det atrielle frekvenshistogram viser frekvensfordelingen af atrielt registrerede og stimulerede hændelser (herunder registrerede hændelser, der forekommer under den refraktære periode). Histogrammet angiver også, hvis procenten af atrielle registreringer, der kan være forårsaget af R-tak-registrering på atriumkanalen 118 Lægehåndbog

119 (FFRW), er 2% eller mere. Hvis det er tilfældet, rapporteres procentdelen inden for et af to områder: 2% til 5% AS kan skyldes FFRW eller > 5% AS kan skyldes FFRW. Der kan også være mistanke om R-tak-registrering på atriumkanalen, hvis intervallerne mellem atrielt registrerede hændelser er uregelmæssige. Ventrikulært frekvenshistogram Histogrammet over ventrikulær frekvens viser frekvensfordelingen af ventrikulære registrerede og stimulerede hændelser. 5.8 Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata Enheden måler og registrerer automatisk enheds- og elektrodeydelsesdata hver dag. Detaljerede visninger af disse data er tilgængelige fra batteri- og elektrodemålingsskærmen og elektrodetrendskærmen Visning af batteri- og elektrodemålingsdata Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser de seneste værdier for de vigtigste mål vedrørende enhedens- og elektrodernes ydelse. Disse kan omfatte automatisk målte værdier eller de værdier, der er målt i forbindelse med de manuelle systemtest Sådan vises batteri- og elektrodemålingsdata Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Battery and Lead Measurements Lægehåndbog 119

120 Figur 34. Batteri- og elektrodemålingsskærm 1 Oplysninger om batterispænding og udskiftningsindikator 2 Levetidsestimater 3 Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) 4 Seneste målinger af elektrodeimpedansen 5 Seneste daglige automatiske målinger af registreringsamplituden 6 Tryk på [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten over batteri- og elektrodemålinger Batterispænding og udskiftningsindikatorer Enheden måler automatisk batterispændingen flere gange om dagen. Ved midnat beregner enheden automatisk dagens batterispænding ved at beregne gennemsnittet af de målinger, der er foretaget i de seneste 24 timer. Den seneste automatiske daglige batterispændingsmåling vises på batteri- og elektrodemålingsskærmen. Hvis 3 på hinanden følgende automatiske daglige batterispændingsmålinger er mindre end eller lig med værdien for den anbefalede udskiftningsdato (RRT), viser programmeringsenheden RRT-symbolet og datoen, hvor batteriet nåede RRT. Hvis programmeringsenheden viser RRT-symbolet, skal De kontakte en Medtronic-repræsentant og lave en aftale om udskiftning af enheden. 120 Lægehåndbog

121 Enhedens forventede levetid efter RRT, defineret som forlænget serviceperiode (PSP), er 6 måneder (180 dage). Efter de første 90 dage i PSP er gået, når enheden ERI (elektiv udskiftningsindikator), og programmeringsenheden viser ERI-symbolet. 4 Når enheden når ERI (elektiv udskiftningsindikator), ændrer enheden automatisk stimuleringsmodus til VVI og indstiller stimuleringsfrekvensen til 65 min -1. Den ændrer også værdien for en række andre programmerede parametre. For yderligere oplysninger se Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side 256. Efter at de 180 dages PSP er udløbet, når enheden den kritiske batterispænding/slut på levetid (EOS), og programmeringsenheden viser EOS-symbolet. 4. Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere og registrere adækvat efter visning af EOS-meddelelsen. Bemærk: Efter ERI kan alle stimuleringsparametre programmeres, inklusive modus og frekvens. Omprogrammering af stimuleringsparametrene kan reducere varigheden af perioden mellem ERI og EOS Estimater vedrørende resterende levetid Med start 2 uger efter implantering af enheden er programmeringsenheden i stand til at estimere den resterende levetid (antal år før batteriet når anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT)). Estimeret levetid er baseret på en historik over de målinger af batterispændingen, der er foretaget efter implantering af enheden. Skærmen for batteri- og elektrodemålinger viser maksimum, minimum og gennemsnit for resterende levetid. Disse værdier er baseret på en statistisk analyse af data for accelereret batteriafladning. Maksimums- og minimumsværdi for estimeret levetid er 95. percentil-værdier, der er beregnet ud fra fordelingen af disse data. Det vil sige, at cirka 95% af enhederne forventes at nå anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) før den angivne maksimumsværdi, og cirka 95% af enhederne forventes at nå anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) efter den angivne minimumsværdi. Når batterispændingen når værdien for anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT), viser skærmen for batteri- og elektrodemålinger Replace Device (udskift enheden) i stedet for et estimat for den resterende levetid. Når der planlægges udskiftning af enheden, bør det ikke ske med brug af estimatet af resterende levetid. Planlæg i stedet udskiftning af enheden, når anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) er nået. For yderligere oplysninger se Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side ERI vises muligvis før slutningen af de 90 dage, og EOS vises muligvis før slutningen af de 180 dage, hvis det faktiske batteriforbrug overstiger det forventede i den forlængede serviceperiode. For en forklaring på disse forhold henvises til Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side 256. Lægehåndbog 121

122 Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) Når enheden registrerer højfrekvent elektrisk støj, er resultatet ofte et større antal ventrikulært registrerede hændelser med intervaller tæt ved den programmerede værdi for ventrikulær blanking efter en ventrikulær registrering (V. blank. efter VS). Registreringsintegritetstælleren registrerer antallet af ventrikulære hændelser med intervaller, der er inden for 20 ms af V. blank. efter VS-parameterværdien. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan betyde fejlregistrering, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Hvis registreringsintegritetstælleren rapporterer mere end 300 korte ventrikulære intervaller, skal potentielle registrerings- og elektrodeintegritetsproblemer undersøges Målinger af elektrodeimpedans og registreringsamplitude Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser de seneste elektrodeimpedans- og registreringsamplitudemålinger. Med hensyn til elektrodeimpedansmålinger viser skærmen de seneste manuelt-udførte målinger eller de seneste daglige automatiske målinger. Hvad angår registreringsamplitudemålinger viser skærmen de seneste daglige automatiske målinger. Målinger, der er udført med den manuelle registreringstest, vises ikke på batteri- og elektrodemålingsskærmen. For yderligere oplysninger om at udføre manuelle elektrodeimpedansmålinger se Afsnit 9.3, Måling af elektrodeimpedans, side 240. For yderligere oplysninger om at udføre manuelle registreringsamplitudemålinger se Afsnit 9.4, Udførelse af en registreringstest, side 241. Man kan sammenligne de seneste målinger med trends for daglige automatiske målinger ved at vælge elektrodeimpedans-knappen [>>] eller registreringsknappen [>>] for at se elektrodetrendskærmen Visning af elektrodeimpedans-trends Hver dag kl måler enheden automatisk elektrodeimpedansen på hver implanteret elektrode ved hjælp af elektriske impulser under tærskelværdien. Disse impulser synkroniseres med registrerede eller stimulerede hændelser og giver ikke stimuleringssvar i hjertet. De daglige automatiske stimuleringsimpedansmålinger vises på skærmen Elektrodetrends, som plotter dataene som en graf. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i elektrodeimpedans kan betyde, at der er et problem med elektroden. Hvis enheden ikke er i stand til at udføre automatiske elektrodeimpedansmålinger, er der huller i trendgrafen. 122 Lægehåndbog

123 Sådan vises elektrodeimpedanstrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Lead Impedance Trends Figur 35. Elektrodetrendskærmen viser RV-stimuleringsimpedanstrenden 1 Valgt målingstrend 2 Polaritet, der er valgt til visning 3 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 4 De senest målte værdier 5 Senest målte impedansværdi 6 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten for elektrodetrends Visning af registreringsamplitude-trends Hver dag kl begynder enheden at måle amplituden for registrerede spontane hændelser. Enheden forsøger at måle amplituden for 9 normale registrerede spontane hændelser og rapporterer så middelværdien fra disse hændelser. Hvis enheden ikke har indsamlet 9 amplitudemålinger ved midnat, registreres der ingen målinger. Grafen for registreringsamplitude-trenden viser et hul for den pågældende dag. Lægehåndbog 123

124 De daglige automatiske registreringsamplitudemålinger vises på skærmen Lead Trends, som plotter dataene som en graf. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i registreringsamplituden kan betyde, at der er et problem med en elektrode. Bemærk: Ventrikulære registrerede hændelser er ikke almindelige under CRT-stimulering, så det kan være vanskeligt for enheden at indsamle daglige R-tak-amplitudemålinger. Hvis LV Capture Management imidlertid er programmeret til tilpasset eller monitor, udfører enheden også R-takmålinger under søgefunktionen efter stimuleringstærsklen. Hvis færre end 9 R-takmålinger indsamles i løbet af en dag, anvender enheden de R-takmålinger, der er indsamlet i løbet af søgning efter stimuleringstærsklen Sådan vises registreringsamplitudetrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics P/R Wave Amplitude Trends Figur 36. Elektrodetrendskærmen viser R-tak-amplitudetrenden 1 Valgt målingstrend 2 Valgt amplitudemålingstype 3 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 4 De senest målte værdier 5 Seneste automatiske daglige måling 6 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten for elektrodetrends 124 Lægehåndbog

125 5.8.4 Visning af stimuleringstærskeltrends Hvis Capture Management er programmeret til tilpasset eller monitor, udfører enheden automatisk daglige stimuleringstærskelsøgninger og registrerer resultaterne i stimuleringstærskeltrend-dataene. For yderligere oplysninger om Capture Management henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 186. Resultaterne af de daglige stimuleringstærskelmålinger vises på skærmen elektrodetrends i grafen for stimuleringstærskeltrends. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Når LV-impulsbreddeparameteren er blevet omprogrammeret, vises en linje på grafen over LV-stimuleringstærsklen, der angiver, hvornår omprogrammeringen fandt sted. Elektrodetrendskærmen viser også programmerede værdier for stimuleringsoutput- og Capture Management-parametre, den sidst målte tærskelværdi og et link til en detaljeret visning af de seneste 15 dages tærskelmålingsdata. Detaljeskærmen viser daglige resultater fra de seneste 15 dages tærskelmålinger. Disse resultater omfatter datoerne, tidspunkterne, tærskelmålingerne, stimuleringsamplitudeværdierne og noter, der beskriver resultaterne for hver søgning efter stimuleringstærskel. Trenddataene for stimuleringstærsklen etablerer en måde til evaluering af funktionen Capture Management og korrektheden af de aktuelle stimuleringsoutput-værdier. Desuden kan pludselige eller væsentlige ændringer i stimuleringstærsklen betyde, at der er et problem med en elektrode Sådan vises stimuleringstærskeltrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Capture Threshold Trends Lægehåndbog 125

126 Figur 37. Elektrodetrendskærmen viser LV-stimuleringtærskeltrenden 1 Valgt målingstrend 2 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 3 De senest målte værdier 4 Sidst målte tærskelværdi 5 Parameterværdier for Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) og stimuleringsoutput 6 Vælg [>>] for at se detaljer om tærskelmålinger for de seneste 15 dage 7 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten for elektrodetrends 126 Lægehåndbog

127 Figur 38. Detaljer vedrørende LV-stimuleringstærskeltrends 5.9 Automatisk overvågning af detektionsstatus Enheden overvåger automatisk og konstant for elektrisk nulstilling. Under hver interrogering rapporterer enheden om detekterede tilstande, der kræver opmærksomhed som f.eks. advarsler fra enhedens statusindikator, og viser disse advarsler på programmeringsenhedens skærm. Enhedens statusindikatoradvarsler vises både som et pop-up-vindue på programmeringsenhedens skærm og i observationsboksen på Quick Look II-skærmen. I Afsnit 5.9.2, Sådan skal der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikatorer, side 128 findes en speciel procedure for, hvordan der skal reageres på en advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikator. Forsigtig: Enhedens statusindikatorer er vigtige. Informér venligst Deres Medtronic-repræsentant, hvis nogen af indikatorerne bliver vist på programmeringsenhedens skærm efter interrogering af en enhed. For at slette den viste statusindikator skal De vælge [Clear] (ryd) i pop-up-vinduet, der viser advarsler fra enhedens statusindikator. Lægehåndbog 127

128 5.9.1 Definitioner af enhedens statusindikatoradvarsler Warning - Device Electrical Reset (Advarsel - elektrisk nulstilling af enheden) Angiver, at en elektrisk nulstilling har fundet sted. En elektrisk nulstilling kan enten være en fuldstændig nulstilling eller en delvis nulstilling. Når der forekommer en fuldstændig nulstilling, nulstilles de programmerede parametre til standardværdierne for elektrisk nulstilling. Når der forekommer en delvis nulstilling, påvirker nulstillingen ikke nogen programmerede parametre. For oplysninger om nulstillingsindstillinger se Tillæg B, Enhedens parametre, side 264. Læs den meddelelse, der ledsager indikatoren, og følg nøje instruktionerne på skærmen. Se følgende afsnit for instruktioner om, hvad der skal gøres i tilfælde af en elektrisk nulstilling. Hvis fejlmeddelelsen ikke angiver, at parametrene er blevet omprogrammeret, så var nulstillingen en delvis nulstilling og påvirkede ikke nogen programmerede parametre. En elektrisk nulstilling er en enhedsaktiveret sikkerhedsfunktion, som kan nulstille enhedens parametre til værdier, der giver grundlæggende funktionalitet. Disse grundlæggende parametre betragtes som sikre for den overvejende del af patienterne. Stimulering i VVI-modus forbliver aktiv under en nulstillingstilstand. En elektrisk nulstilling kan forekomme, når enheden udsættes for ekstreme forhold såsom kulde (før implantering), kraftig og direkte røntgenstråling, elektrokirurgi eller ekstern defibrillering. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Efter en elektrisk nulstilling kan det forekomme, at programmeringsenheden og CareLink-monitoren ikke kan kommunikere med enheden. Hvis dette sker, skal De informere en Medtronic-repræsentant. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt. SERIOUS DEVICE ERROR (ALVORLIG ENHEDSFEJL) Angiver, at der er forekommet en fejl, som enheden ikke kan overvinde. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt Sådan skal der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikatorer Hvis programmeringsenheden rapporterer, at der er forekommet en elektrisk nulstilling, og enheden endnu ikke er implanteret, må enheden ikke implanteres. De bedes kontakte en Medtronic-repræsentant. Hvis enheden er implanteret, skal De udføre følgende trin: 1. Fjern enhver kilde til elektromagnetisk interferens (EMI). 2. Underret en Medtronic-repræsentant. 128 Lægehåndbog

129 3. Vælg [Clear] (ryd) i pop-op-vinduet for at slette nulstillingsindikatoren. Et bekræftelsesvindue kommer frem og angiver, at alle tidligere interrogerede data i programmeringsenheden vil blive slettet. 4. Vælg [Continue] (fortsæt). 5. Interrogér enheden. a. Bemærk klokkeslæt og dato for seneste sletning af tællerdata, for dette angiver, hvornår den elektriske nulstilling forekom. b. Klarlæg, hvis det er muligt, hvad patienten foretog sig på dette tidspunkt på den angivne dato for den elektriske nulstilling. c. Gem sessionsdata på en diskette. De bør give en kopi af den gemte datafil til Deres Medtronic-repræsentant. Det vil være nyttigt, når det skal fastslås, hvilke hændelser der førte frem til nulstillingen. 6. Kontrollér programmeringen af enhedens parametre. Hvis der forekom en fuldstændig nulstilling, vises de omprogrammerede værdier i fejlmeddelelsen. Hvis der forekom en fuldstændig elektrisk nulstilling, skal enhedens parametre omprogrammeres. Efter denne type nulstilling fungerer enheden i VVI-modus, indtil den omprogrammeres. Se Tillæg B, Enhedens parametre, side 264 for en liste over parameterindstillinger ved elektrisk nulstilling. 7. Kontrollér, at enhedens dato og klokkeslæt er korrekte. Om nødvendigt skal datoen og klokkeslættet omprogrammeres. 8. Interrogér enheden igen. Kontrollér batteri- og elektrodemålingsskærmen for at bekræfte, at batterispændingen er acceptabel. 9. Udfør tests af elektrodeimpedans og stimuleringstærskel efter behov Optimering af enhedens levetid Optimering af enhedens levetid er et ønskværdigt mål, fordi det kan reducere hyppigheden af udskiftning af enheden for patienterne. Optimering af enhedens levetid kræver en balance mellem udbyttet af enhedens terapi og diagnostiske funktioner og det energikrav, der stilles til batteriet som et resultat af disse funktioner. For at se et estimat af resterende levetid for enheden henvises til Quick Look II-skærmen. For oplysninger om enhedens levetid se Afsnit A.4, Forventet levetid, side 257. Følgende afsnit beskriver strategier, der kan hjælpe med til at reducere de energikrav, der stilles til batteriet. Lægehåndbog 129

130 Håndtering af stimuleringsimpulser Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Capture Management forsyner enheden med automatiske monitorerings- og opfølgningskompetencer til håndtering af stimuleringstærskler i venstre ventrikel. Funktionen er udviklet til at overvåge stimuleringstærsklen og evt. justere stimuleringsimpulsindstillingen for at bevare stimuleringssvar. Programmering af Capture Management giver enheden mulighed for at indstille stimuleringsamplituden lige akkurat højt nok til at opretholde stimuleringssvar, medens belastningen af batteriet holdes så lav som muligt. For yderligere oplysninger om Capture Management henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 186. Manuel optimering af amplitude og impulsbredde Hvis man vælger at programmere Capture Mangement til off (deaktiveret), kan man optimere patientens stimuleringsimpulsparametre manuelt. Udfør en stimuleringstærskeltest for at fastlægge patientens stimuleringstærskler. Vælg amplitude og impulsbreddeindstillinger, der giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargin over patientens stimuleringstærskel. Dette nedsætter stimuleringsimpulserne og sparer på batteriets energi. For yderligere oplysninger om stimuleringstærskler henvises til Afsnit 9.2, Måling af stimuleringstærskler, side 238. Stimuleringsfrekvens Jo flere stimulerede hændelser der afgives, desto mere reduceres batteriets levetid. Det skal sikres, at der ikke er programmeret en unødvendig høj stimuleringsfrekvens for patienten. Vær forsigtig ved anvendelse af funktioner, der forøger bradykardistimuleringsfrekvensen. Anvend kun funktioner som overledt AF-respons og frekvensrespons til patienter, som kan drage terapeutiske fordel af funktionen Overvejelser i forbindelse med hvordan diagnostiske funktioner med datalagring påvirker levetid Præarytmi EGM-lagring Konstant anvendelse af præarytmi EGM-lagring reducerer enhedens levetid. Hos en patient med ensartede startmekanismer for takyarytmier opnås den største fordel ved præarytmi EGM-lagring, efter at der er blevet registreret nogle episoder. Når præarytmi EGM-lagring er aktiveret, indsamler enheden op til 10 s EGM-data før start eller detektion af VT-monitor eller SVT-episoder. Bemærk: Funktionen præarytmi EGM gælder ikke AT/AF-episoder. Enheden lagrer op til 5 s EGM før AT/AF-detektion uafhængigt af indstillingen af præarytmi EGM-lagring. 130 Lægehåndbog

131 For at give balance mellem fordelen ved anvendelse af funktionen præarytmi EGM-lagring og ved at optimere enhedens levetid bør følgende programmeringsmuligheder overvejes: Indstil præarytmi EGM-lagring til On-1 month, On-3 months eller On Continuous for at opfange eventuelle ændringer i startmekanismen for takyarytmier efter væsentlige kliniske justeringer som f.eks. implantering af enhed, ændringer i medicin samt kirurgiske indgreb. Vælg indstillingen for den korteste tidsperiode, der vil frembringe de nødvendige data. Indstil præarytmi EGM-lagring til Off (deaktiveret), når de data, der har interesse, er indsamlet. Bemærk: Når præarytmi EGM-lagring er Off (deaktiveret), begynder enheden at lagre EGM-informationer for VT-monitor- og SVT-episoder efter den tredje takyarytmihændelse. Skønt EGM ikke er registreret før starten af arytmien, registrerer enheden stadig op til 20 s med data før start eller detektion af episoden. Disse data omfatter intervalmålinger og markørkanalsangivelser. Desuden lagres Flashback-hukommelsesdata for de seneste takyarytmiepisoder. Holter-telemetri Længerevarende brug af Holter-telemetri nedsætter enhedens levetid. Holter-telemetrifunktionen fortsætter med at overføre EGM- og markørkanaldata i det programmerede tidsrum, uanset om programmeringshovedet er anbragt over enheden. Lægehåndbog 131

132 6 Håndtering af hjertesvigt 6.1 Levering af biventrikulær stimulering til hjertets resynkronisering Ventrikulær dyssynkroni kan forårsage ineffektiv ventrikulær fyldning og kontraktion, hvilket kan føre til en forværring af symptomerne på hjertesvigt. Dette kan resultere i reduceret slagvolumen og som følge deraf reduceret blodforsyning til kroppen Systemløsning: CRT-stimulering Kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) er udviklet til at behandle ventrikulær dyssynkroni ved at levere koordinerede stimuleringer til både venstre og højre ventrikel. Vellykket resynkronisering af venstre og højre ventrikel kan forbedre effektivitet af hver kontraktion, og således forøge slagvolumen Sådan fungerer CRT-stimulering CRT-stimulering giver mulighed for stimulering i både venstre og højre ventrikel. Stimulering af både højre og venstre ventrikel kan forbedre den mekaniske kontraktion af ventriklerne for at forøge slagvolumen af hvert hjerteslag. Den leverede energi til stimuleringsimpulser i den venstre ventrikel afgøres af individuelt programmerede amplitude- og impulsbreddeparametre. Selvom man kan programmere disse parametre manuelt, er Capture Management-funktionen tilgængelig til håndtering af stimuleringsimpulsenergier i den venstre ventrikel. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 186. Systemet leverer separate stimuleringsamplitude-, impulsbredde- og stimuleringspolaritetsparametre til den venstre ventrikel. Systemet har også yderligere parametre, der giver mulighed for at vælge stimuleringssekvensen og forsinkelsestiden mellem højre og venstre ventrikulære stimuleringer. V. stimuleringsparameteren styrer, hvilke ventrikler der stimuleres, og i hvilken rækkefølge de stimuleres. Med parameterværdien for ventrikulær stimulering kan De vælge følgende stimuleringstyper: RV LV, LV RV eller RV alene. V-V stimuleringsforsinkelsesparameteren styrer tidsintervallet mellem de 2 ventrikulære impulser. Enheden sørger for registrering i både atriet og højre ventrikel. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 153 for oplysninger om registreringstærskler, elektrodepolariteter, blankingintervaller og refraktære perioder. 132 Lægehåndbog

133 For at lære mere om tilstande og stimuleringsinformationer henvises til Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side Overvejelser i forbindelse med programmering af enheden Det er vigtigt at programmere enhedens parametre til de korrekte indstillinger for at sikre den optimale afgivelse af CRT-stimuleringsterapi i hele det forventede omfang af patientens aktivitet. Følgende retningslinjer bør overvejes sammen med patientens særlige tilstand og stimuleringsbehov. Stimuleringsmodus Programmér stimuleringsmodusparameteren til en dobbeltkammer sporingsmodus (DDD). Rate response modus (DDDR) kan programmeres, hvis patienten udvikler indikation for rate response-stimulering. Lower Rate (laveste frekvens) Programmér den laveste frekvensparameter under hvilefrekvens, medmindre der er behov for stimuleringsupport ved en højere frekvens. Upper Tracking Rate (øverste sporingsfrekvens) Programmér den øverste sporingsfrekvensparameter til den højeste frekvens, som patienten kan tåle, fordi CRT kompromitteres, når patientens sinusfrekvens overstiger den øverste sporingsfrekvens. Dette kan resultere i tab af AV-synkroni eller tab af biventrikulær stimulering, som vil fortsætte, indtil sinusfrekvens falder under den øverste sporingsfrekvens, og biventrikulær stimulering genoprettes. Dette kan have vigtige hæmodynamiske konsekvenser for patienter med hjertesvigt. En øverste sporingsfrekvens på 140 min -1 anbefales, hvis patienten kan tåle det. Wenckeback-funktionen og 2:1 blok bør undgås for at forhindre tab af CRT. Atrial Tracking Recovery (atriel sporingsgendannelse) Programmér parameteren for atriel sporingsgendannelse til aktiveret (On). Den atrielle sporingsgendannelsesfunktion hjælper med til at genoprette atriel sporing, hvis den er tabt på grund af, at flere på hinanden følgende atrielle hændelser indtræffer i den refraktære periode af ventrikulære registrerede hændelser. Sensed AV/Paced AV (registreret AV/stimuleret AV) Programmér den registrerede AV-parameter til at maksimere LV-fyldningstiden, som fastsat ved ekkokardiografi eller andre metoder. Den optimerede værdi er ofte tæt på 100 ms. Patienter, som har behov for frekvenssupport, bør have deres stimulerede AV-interval optimeret. Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) Programmér den frekvenstilpassede AV-parameter til aktiveret med en startfrekvens over patientens hvilefrekvens, en stopfrekvens på 140 min -1 og et min. registreret AV-interval, der giver mulighed for at spore den øverste sporingsfrekvens. Mode Switch (modusskift) Modusskiftparameteren bør programmeres til aktiveret, hvis patienten har tilfælde af atrielle arytmier bag sig, eller der er mistanke om atrielle arytmier. Lægehåndbog 133

134 Overledt AF-respons Programmér den overledte AF-reponsparameter til aktiveret med responsniveauet indstillet til middel, hvis modusskift er aktiveret. Den overledte AF-responsfunktion hjælper med til at vedligeholde ventrikulær stimulering, når der forekommer en atriel arytmi. Rate-responsive modes (rate response-modi) Hvis patienten udvikler et behov for rate response-stimulering, skal den maksimale sensorfrekvensparameter programmeres til at sørge for forøgede stimuleringsfrekvenser, der er sideløbende med forøget aktivitet. For patienter med stabil angina skal den maksimale sensorfrekvens- og øverste sporingsfrekvensparameter programmeres til en værdi under den frekvens, hvorved angina forekommer. Rate response-stimulering blev ikke undersøgt i populationen med hjertesvigt. LV Pace Polarity (LV-stimuleringspolaritet) Programmér LV-stimuleringspolaritet til LV-spids til kapsel, hvis en unipolær venstre ventrikulær elektrode er implanteret. V-V Pace Delay (V-V-stimuleringsforsinkelse) Programmér parameteren for V-V-stimuleringsforsinkelse til 0 ms eller som optimeret via ekko ifølge den procedure, der er beskrevet i Afsnit 6.1.4, Programmeringsanbefalinger for V-V-stimuleringsforsinkelse, side 134. V. Sense Response (V. registreringsrespons) Programmér V. registreringsrespons-parameteren til aktiveret (On). V. registreringsrespons-funktionen er beregnet til at skaffe biventrikulær stimulering, når der forekommer hurtig AV-overledning eller tidlige ventrikulære registrerede hændelser. Når der detekteres en ventrikulær registreret hændelse i AV-intervallet, stimulerer enheden straks ventriklen eller ventriklerne under forudsætning af, at stimuleringsimpulsen ikke overstiger den programmerede maksimale frekvens. Hvad angår patienter, der er programmeret til en stimuleringsmodus uden atriel sporing, forekommer der en V.-registreringsrespons for alle ikke-refraktære ventrikulært registrerede hændelser under forudsætning af, at stimuleringsimpulsen ikke overstiger den programmerede maksimale frekvens Programmeringsanbefalinger for V-V-stimuleringsforsinkelse Dette afsnit beskriver 2 ikke-invasive ekkokardiografiske teknikker til optimering af V-V-forsinkelse. Den senest anvendte metode i kliniske forsøg anvender M-modus til at finde den V-V-forsinkelse, der minimerer venstre ventrikulær dyssynkroni. Den anden metode anvender tidsintegral for hastighed (VTI) til at maksimere slagvolumen Oversigt over ekkomålinger ved hjælp af M-modus M-modus ekkokardiografi anvendes til at vurdere venstre ventrikulær mekanisk koordinering ved hjælp af timing af den højeste mekaniske kontraktion i 2 venstre ventrikulære segmenter: midt-basalt i septum og midt-basalt i den frie væg. 134 Lægehåndbog

135 Bevægelsen af disse segmenter måles ved en række forskellige V-V-forsinkelser, hvor den optimale V-V-forsinkelse er den V-V-forsinkelse, der yder den korteste forsinkelse mellem den højeste mekaniske kontraktion af disse 2 segmenter. Anbefalinger vedrørende ekkomålinger ved hjælp af M-modus Lad patienten slappe af i mindst 5 min før vurderingen. Anvend M-modus ekkokardiografi tværs over visningen med den korte parasternale akse oven over papillarmusklerne. Den sekvens af V-V evalueringsindstillinger, der er anført i Tabel 8, skal følges som anført for at minimere overførselseffekten mellem forskellige forsinkelser. Der skal gå min. 30 s mellem målingerne. Ekkoforstærkningen skal indstilles så lavt som muligt for at minimere signalforvrængning og støj. Sweep-hastigheden skal være maks. ved 100 mm/ s for den mest nøjagtige måling. Punkter i forbindelse med evaluering af V-V-stimuleringsforsinkelse ved hjælp af M-modus. 1. Sørg for, at der ikke er nogen fusionsstimulering (spontant aktivering fusioneret med stimulerede slag) ved nogen af de programmerede V-V-intervaller ved først at programmere en passende kort AV-forsinkelse på 50 ms. 2. Ved hjælp af M-modus ekkokardiografi tværs over visningen med den korte parasternale akse oven over pappilarmusklerne skal man registrere forsinkelsen ( i ms) mellem aktiveringen af de LV-septale og de LV-posteriore laterale segmenter for hver af V-V-evalueringsindstillingerne, der er anført i Tabel 8. Tabel 8. V-V-evalueringsindstillinger Ventrikulær stimulering V-V-stimuleringsforsinkelse (ms) LV RV (nominel) 0 LV RV 40 LV RV 20 LV RV 10 RV LV 40 RV LV 20 RV LV Programmér V. stimulering og V-V-stimuleringsforsinkelse til værdier, der resulterer i den korteste forsinkelse mellem LV-septum- og LV-posterior lateral-aktivering. 4. Optimér AV-forsinkelse. Lægehåndbog 135

136 Oversigt over ekkomålinger ved hjælp af tidsintegral for hastighed (VTI) Denne vurdering udføres ved at fastlægge den V-V-forsinkelse, der er forbundet med den største VTI-værdi, og programmere enheden derefter. Hvis der ønskes en faktisk slagvolumenværdi, skal diameteren på det venstre ventrikulære infundibulum (LVOT) også måles under ekkoproceduren. Slagvolumen = LVOT-område x VTI af blodforsyning fra aorta. LVOT-diameter måles ved hjælp af visningen af den parasternale lange akse. VIT af blodforsyning fra aorta måles i den apikale 5-kammervisning. Anbefalinger vedrørende ekkomålinger ved hjælp af VTI Lad patienten slappe af i mindst 10 min før vurderingen. Anvend impuls-tak Doppler. Indstil forstærkningen så lavt som muligt for at minimere signalforvrængning og støj. Indstil sweep-hastigheden til 100 mm/ s. Med henblik på hastighedsmålinger af aorta skal prøvevolumen placeres centralt omtrent 0,5 cm apikalt fra aortaklappernes blade i 5-kammervisning. Indhent profilerne af gennemstrømning i aorta for alle V-V-forsinkelsesindstillinger uden at flytte prøvevolumen. Lad der gå 15 til 20 s med indhentning pr. V-V-forsinkelsesindstilling. Foretag VTI-målingerne efter, at alle gennemstrømningsprofiler er blevet indhentet. Vælg et ensartet slag af god kvalitet til målingen (ikke for stort, ikke for lille eller forvrænget). Overvej at tage et gennemsnit af 2 eller 3 slag, hvis det ikke er muligt at opnå ensartede slag. Forhold mellem optimal AV og V-V-stimuleringsforsinkelse ved hjælp af VTI Denne vurdering bør gøres, efter det optimale AV-interval (AVopt) er fundet ved ekkokardiografisk vurdering. AVopt indstilles for at optimere fyldningstiden for den venstre ventrikel, derfor skal den atrielle hændelse i forhold til LV-stimuleringsintervallet forblive konstant, når V-V-stimuleringsforsinkelsen varierer (se Figur 39). Dette betyder, at når RV stimuleres først, skal V-V-stimuleringsforsinkelsen trækkes fra den optimale AV-forsinkelse for at fastlægge det AV-interval, der skal programmeres. 136 Lægehåndbog

137 Figur 39. Forhold mellem den optimerede AV-forsinkelse og den programmerede værdi for AV- og V-V-stimuleringsforsinkelse A LV først A RV først AV opt AV opt AV-interval V-Vforsinkelse P P (LV) (RV) AV-interval V-Vforsinkelse P P (RV)(LV) AV-interval = AV opt AV-interval = AV opt - [V-V-forsinkelse] Punkter i forbindelse med evaluering af V-V-stimuleringsforsinkelse ved hjælp af VTI 1. Programmér følgende indledende nominelle indstillinger: Tabel 9. Indledende nominelle indstillinger V. Pacing (V.-stimulering) LV RV V-V Pace Delay (V-V-stimuleringsforsinkelse) 0 ms AV-forsinkelse Som optimeret af ekko 2. Mål LVOT, hvis der ønskes slagvolumenværdier (valgfrit). 3. Mål VTI-værdierne ved forskellige V-V-forsinkelsesindstillinger. Værdierne kan vælges på grundlag af lægens eller klinikkens præferencer. Der er angivet et sæt værdier i Tabel 10, som man kan overveje at bruge. 4. Når den optimale V-V-forsinkelsesindstilling er fundet, skal den optimale ventrikulære stimulering, AV-forsinkelsen og V-V-stimuleringsforsinkelsen programmeres i enheden. 5. Bekræft igen den optimale AV-forsinkelse ved den endelige indstilling af V-V-stimuleringsforsinkelsen. Tabel 10. V-V-evalueringsindstillinger AVopt = den optimale AV-forsinkelse som fastlagt af ekko V. Pacing (V.-stimulering) AV Delay (AV-forsinkelse) LV RV AVopt 0 LV RV AVopt 10 V-V Pace Delay (ms) (V-Vstimuleringsforsinkelse (ms)) Lægehåndbog 137

138 Tabel 10. V-V-evalueringsindstillinger (fortsat) AVopt = den optimale AV-forsinkelse som fastlagt af ekko V. Pacing (V.-stimulering) AV Delay (AV-forsinkelse) LV RV AVopt 20 LV RV AVopt 40 RV LV AVopt RV LV AVopt RV LV AVopt V-V Pace Delay (ms) (V-Vstimuleringsforsinkelse (ms)) Programmeringsovervejelser i forbindelse med CRT-stimulering Sikkerhedsmargin for stimulering Stimuleringsimpulser skal afgives ved en passende sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklerne. Høje stimuleringsimpulsniveauer Impulsbredde- og amplitudeindstillingerne påvirker enhedens levetid, især hvis patienten det meste af tiden kræver bradykardistimuleringsterapi. Krydskammerregistrering Impulsbredde og amplitudeindstillinger kan påvirke krydskammerregistrering. Hvis man indstiller impulsbredden og amplitudeværdierne for højt, kan stimuleringsimpulser i det ene kammer registreres i det andet kammer, hvilket kan forårsage ændringer i stimuleringsterapien. LV-stimuleringspolariteter og anodestimulering LV-stimuleringspolariteter, der omfatter RV-ring, kan medføre anodestimulering. Når der forekommer anodestimulering, kan en LV-stimulering medføre enten samtidigt svar i begge ventrikler eller kun svar i højre ventrikel Programmering af CRT-stimulering Vælg Params-ikonet V. Pacing V-V Delay LV Amplitude LV Pulse Width LV Pace Polarity 138 Lægehåndbog

139 6.1.7 Sådan evalueres CRT-stimulering Frekvenshistogramrapporten og registreringen af ventrikulære registreringsepisoder kan hjælpe med til at vurdere CRT-stimulering Rapport over frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Frekvenshistogramrapporten viser procenten af ventrikulær stimulering for en række frekvenser. Figur 40. Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) Lægehåndbog 139

140 Data Registrering af ventrikulære registreringsepisoder Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Ventricular Sensing Episodes En ventrikulær registreringsepisode dannes, når CRT-stimulering ikke afgives som ønsket, fordi patientens egenrytme registreres. Figur 41. Registrering af ventrikulære registreringsepisoder registreringsrespons ved ventrikulær stimulering 1 Registreringsrespons ved ventrikulær stimulering (biventrikulær stimulering afgivet lige efter ventrikulær registrering) 140 Lægehåndbog

141 Figur 42. Registrering af ventrikulære registreringsepisoder Tab af CRT-stimulering 1 Tab af atriel sporing og som følge deraf CRT-stimulering under en høj spontan atriel frekvens 6.2 Understøttelse af vedvarende CRT-stimulering Optimal CRT-terapi til patienter med hjertesvigt kræver, at patienten modtager biventrikulær stimulering i så meget af tiden som muligt. Biventrikulær stimulering kan blive afbrudt af ventrikulære registrerede hændelser, PVC er og hurtige ventrikulære frekvenser i forbindelse med AF. Afbrydelse af biventrikulær stimulering kan føre til patientsymptomer og kan formindske den generelle virkning af terapien Systemløsning: CRT-gendannelsesfunktioner Enheden har 3 særskilte funktioner, som hjælper med til at opretholde synkroniseret biventrikulær stimulering. Ventrikulær registreringsrespons er udviklet til at hjælpe enheden med at opretholde CRT-stimulering i nærvær af ventrikulær registrering. Lægehåndbog 141

142 Atriel sporings-gendannelse er udviklet til at hjælpe enheden med at gendanne atriel sporing, når den er tabt på grund af PVC er, der skyldes en atriel rytme, der er for hurtig til at blive sporet til ventriklen. Denne gendannelse af atriel sporing hjælper med til at opretholde AV-synkroni og med at sikre vedvarende CRT-stimulering. Overledt AF-respons er udviklet til at fremme afgivelse af CRT-stimulering under overledte AT/AF-episoder Sådan fungerer ventrikulær registreringsrespons. Ventrikulær registreringsrespons er til rådighed i stimuleringsmodi både med og uden atriel sporing. I en ikke-sporingsmodus udløser en registreret højre ventrikulær hændelse en øjeblikkelig ventrikulær stimuleringsimpuls. I en sporingsmodus udløser en registreret højre ventrikulær hændelse under AV-intervallet en øjeblikkelig ventrikulær stimuleringsimpuls. Stimuleringsimpulser ved ventrikulær registreringsrespons afgives på grundlag af de programmerede CRT-parametre. Figur 43. Sådan fungerer ventrikulær registreringsrespons 1 Registreringsrespons ved ventrikulær stimulering afgives lige efter ventrikulære registrerede hændelser. Disse stimuleringsudløste hændelser angives med en kort (registreret) markørkanalsangivelse efterfulgt af en lang (stimuleret) markørkanalsangivelse. De to angivelser er tilsammen mærket VS. Hvis det ventrikulære interval målt fra den forudgående ventrikulære hændelse er kortere end det programmerede maksimale frekvensinterval, afgives der ingen ventrikulær stimuleringsimpuls ved registreringsrespons. På grund af tætheden mellem den ventrikulære registrerede hændelse og den ventrikulære stimuleringsimpuls ved registreringsrespons udskrives den biventrikulære (BV) angivelse ikke på EKG-strimlen i realtid. 142 Lægehåndbog

143 Bemærkninger: Ventrikulære registreringsrespons-stimuleringsimpulser er ikke inkluderet i intervalberegninger for takyarytmidetektion. En ventrikulær registrering, der resulterer i en ventrikulær registreringsrespons-stimulering, bliver inkluderet i tællingen af konsekutive registrerede hændelser for at detektere en ventrikulær registreringsepisode. Den ventrikulære registreringsrespons-stimulering bliver ikke inkluderet i tællingen af konsekutive stimulerede hændelser for at detektere afslutningen på en ventrikulær registreringsepisode. Ventrikulær registrering for VSR-funktionen sker kun via RV-elektroden. VSR-funktionen suspenderes under systemtests, EP-studie-induktioner og manuelle terapier. VSR-funktionen bliver ikke suspenderet under en impedanstest Programmeringsovervejelser i forbindelse med respons ved ventrikulær registrering Ventrikulær registreringsrespons og ventrikulær sikkerhedsstimulering Når både ventrikulær registreringsrespons og ventrikulær sikkerhedsstimulering er programmeret til aktiveret, tager ventrikulær sikkerhedsstimuleringsfunktion præcedens under det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval. Hvis en ventrikulær hændelse registreres i løbet af det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval, afgives stimuleringsimpulsen for den ventrikulære registreringsrespons ikke, og en sikkerhedsstimuleringsimpuls afgives ved slutningen af det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval. Respons ved ventrikulær registrering træder i kraft igen efter udløbet af det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval. For yderligere oplysninger om ventrikulær sikkerhedsstimulering henvises der til Afsnit 7.12, Nedsættelse af uhensigtsmæssig ventrikulær inhibering ved hjælp af VSP, side Programmering af ventrikulær registreringsrespons Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions V. Sense Response <On> Additional V Settings V. Sense Response Maximum Rate Lægehåndbog 143

144 6.2.5 Sådan fungerer atriel sporings-gendannelse Atrielle registrerede hændelser kan falde i den post-ventrikulære atrielle refraktære periode (PVARP). Når dette sker, klassificerer enheden den atrielle hændelse som en refraktær hændelse, og der er et tab af atriel sporing. Tabet af sporing kan forhindre CRT-stimulering i at blive afgivet. For at gendanne atriel sporing og CRT-terapi skal atrielle hændelser finde sted uden for PVARP. Den atrielle sporingsgendannelsesfunktion afkorter midlertidigt PVARP, således at registrerede atrielle hændelser kan spores til ventriklen, og CRT-stimulering kan genoptages. Atriel sporingsgendannelse er til rådighed i atrielle sporingsmodi (DDD og DDDR), når et modusskift ikke er i gang. Figur 44. Sådan fungerer atriel sporingsgendannelse 1 Atrielle hændelser forekommer under PVARP og spores ikke til ventriklerne for at generere CRT-stimulering. 2 Atriel sporingsgendannelse griber ind for at bryde mønstret. PVARP afkortes, således at atriel sporing kan genoprettes. 3 Interventionen fortsætter, indtil korrekt AV-sporing ved den programmerede SAV-værdi genoprettes, og biventrikulær CRT-stimulering genoptages. Bemærk: Atriel sporingsgendannelse suspenderes under systemtests, EP-studie-induktioner og manuelle terapier. Atriel sporingsgendannelse bliver ikke suspenderet under en impedanstest. 144 Lægehåndbog

145 6.2.6 Programmeringsovervejelser i forbindelse med atriel sporings-gendannelse Øverste sporingsfrekvens Atrielle sporingsgendannelsesinterventioner sker kun, når sinusfrekvensen ligger under den programmerede, øverste sporingsfrekvens. Derfor kan valget af øverste frekvens i relation til patientens område for sinusfrekvens påvirke hyppigheden og nødvendigheden af atrielle interventioner til sporingsgendannelse. Bemærk: Det er mindre sandsynligt, at der er behov for atrielle sporingsgendannelsesinterventioner, når enheden er programmeret med en højere øverste sporingsfrekvens, et kortere eller frekvenstilpasset AV-interval eller en kortere PVARP, hvilket tillader sporing af højere atrielle frekvenser. Stimuleringsparametre Hvis stimuleringsparametre programmeres, medens atriel sporingsgendannelsesintervention er i gang, afbrydes interventionen, og atriel sporingsgendannelse vender tilbage for at monitorere for AR-VA-mønstret Programmering af atriel sporings-gendannelse Vælg Params-ikonet Additional Features Atrial Tracking Recovery Sådan fungerer overledt AF respons Når AT/AF forekommer hos patienter med intakt AV-overledning, kan hurtig atriel rytme overledes uregelmæssigt til ventriklerne. Dette kan resultere i patientsymptomer fra ventrikulær frekvensuregelmæssighed og fra tabet af ventrikulær stimulering. For at fremme afgivelse af kardiel resynkroniseringsterapi under AT/AF-episoder kan enheden programmeres til at øge stimuleringsfrekvensen i sammenhæng med patientens spontane ventrikulære respons på en overledt atriel takyarytmi. Funktionen for overledt AF-respons justerer stimuleringsfrekvensen til at blive hurtigere, når der forekommer ventrikulære registrerede hændelser, og langsommere, når der forekommer ventrikulære stimuleringsimpulser. Afhængigt af den programmerede responsniveauværdi tilføjer enheden op til 3 min -1 som reaktion på en registreret hændelse og fratrækker 1 min -1 som reaktion på en stimuleringsimpuls. Resultatet er en større procentdel af ventrikulær stimulering ved en gennemsnitlig frekvens, som ligger tæt på patientens ventrikulære respons på AT/AF-episoden. Ved dynamisk tilpasning til patientens respons på AT/AF kan enheden forøge den procentvise ventrikulære stimulering med en lille eller ingen forøgelse i den gennemsnitlige, daglige hjertefrekvens. Lægehåndbog 145

146 Overledt AF-respons fungerer kun i ikke-sporingsmodi (DDIR eller VVIR). Den anvendes typisk under et modusskift, som skyldes starten på en atriel takyarytmi. Figur 45. Sådan fungerer overledt AF-respons 1 BV-AR-VS-sekvensen medfører, at stimuleringsfrekvensen øges med 1 min -1, hvis responsniveauet er programmeret til Lav eller Middel. 2 VS-BV-sekvensen medfører, at stimuleringsfrekvensen forbliver uændret. 3 BV-BV-sekvensen medfører, at stimuleringsfrekvensen reduceres med 1 min -1. Bemærk: Overledt AF-respons suspenderes under systemtests, EP-studie-induktioner og manuelle terapier. Overledt AF-respons bliver ikke suspenderet under en impedanstest Programmeringsovervejelser i forbindelse med overledt AF-respons Maksimal frekvens Forøgelser i stimuleringsfrekvensen forårsaget af overledt AF-respons er begrænset af den programmerede, maksimale frekvens. Responsniveauværdi En højere responsniveauværdi resulterer i en procentvist højere ventrikulær stimulering samt hurtigere tilpasning til patientens egen ventrikulære respons-frekvens. DDD- eller DDDR-modus Overledt AF-respons fungerer kun i ikke-sporingsmodi. Derfor gælder det, at når der er programmeret DDD- eller DDDR-modus, fungerer overledt AF-respons kun under et modusskift. Modusskift skal programmeres til aktiveret for at programmere Overledt AF-respons til aktiveret. 146 Lægehåndbog

147 Programmering af overledt AF-respons Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions Conducted AF Response <On> Additional V Settings Conducted AF Response Response Level Maximum Rate Evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner Registreringer af ventrikulære registreringsepisode Enheden danner en episoderegistrering, når den registrerer høje ventrikulære hændelser, der kan forhindre optimal CRT-stimulerinmg i at blive afgivet. Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Ventricular Sensing Episodes Figur 46. Ventricular Sensing Episode record Ventricular Sense Response pacing 1 Ventricular Sense Response pacing (BV markers over VS markers) Lægehåndbog 147

148 Figur 47. Ventricular Sensing Episode Record loss of CRT pacing 1 Loss of atrial tracking, and consequently CRT pacing, during a high intrinsic atrial rate Cardiac Compass trends-rapport Vælg Rapport-ikonet Available Reports Cardiac Compass Trends Figur 48. Cardiac Compass Trends-rapport Mar 2006 May 2006 Jul 2006 Sep 2006 Nov 2006 Jan 2007 Mar 2007 V. rate during AT/AF (bpm) max/day avg/day > < Lægehåndbog

149 Denne rapport viser den ventrikulære frekvens under AT/AF-episoder og giver maks. og gennemsnitlige frekvenser for hver episode. For yderligere oplysninger om Cardiac Compass trend-rapporten se Afsnit 5.3, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side Rapport over frekvenshistogram Vælg Rapport-ikonet Available Reports Rate Histograms Figur 49. Frekvenshistogramrapport Rapporten viser procenten af ventrikulær stimulering for en række frekvenser. For yderligere oplysninger om frekvenshistogramrapporten se Afsnit 5.7, Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens, side Indsamling og visning af data vedrørende ventrikulære registreringsepisoder Enheden definerer en ventrikulær registreringsperiode som en tidsperiode, hvor ventrikulær stimulering er inhiberet på grund af patientens spontane ventrikulære aktivitet. Længere perioder med ventrikulær registrering kan inhibere CRT-stimulering, resultere i tab af synkroni og mulig forværring af hjertesvigtssymptomer. Systemet giver diagnostiske oplysninger for at hjælpe Dem med at identificere årsagen til ventrikulære registreringsepisoder og omprogrammere enheden for at undgå dem. De data, der er indsamlet for en ventrikulær registreringsepisode, omfatter datoen og tidspunktet, varigheden, intervallerne og markørerne, de maksimale atrielle og ventrikulære frekvenser og en indikation om, hvorvidt episoden var en del af en takyarytmi. Lægehåndbog 149

150 Enheden begynder at indsamle data til en ventrikulær registreringsperiode, efter at et programmérbart antal på hinanden følgende ventrikulære registreringer er forekommet. Den holder op med at indsamle data til en periode, når et programmérbart antal på hinanden følgende ventrikulære stimulerede hændelser er forekommet. Bemærkninger: Enheden klassificerer ventrikulære registreringsrespons- eller ventrikulær sikkerhedsstimulerings-hændelser som registrerede hændelser under indsamlingen af data til en ventrikulær registreringsepisode. Dette medfører, at den stimuleringsterapi, der blev fremskaffet af disse funktioner, ikke forhindrer detektionen af ventrikulære registreringsepisoder. Ventrikulær stimulering under en atriel sporings-gendannelsesintervention inkluderes ikke i den afsluttende tælling af ventrikulære registreringsepisoder. Der henvises til Afsnit 6.2, Understøttelse af vedvarende CRT-stimulering, side 141 for yderligere oplysninger om ventrikulær registreringsrespons og atriel sporings-gendannelse Programmering af ventrikulære registreringsepisodeparametre Vælg Params-ikonet Data Collection Setup V. Sensing Episodes Collect If: Consecutive VS >= End Collection If: Consecutive VP >= Når der indstilles parametre til indsamling af ventrikulære registreringsepisodedata, skal man angive antallet af på hinanden følgende ventrikulære registreringer, der skal til for at begynde dataindsamlingen (defineret ved Collect If: Consecutive VS >= parameter) og antallet af på hinanden følgende ventrikulære stimuleringer, der skal til for at afslutte dataindsamling for en episode (defineret ved End Collection If: Consecutive VP >= parameter). Indstilling af kortere værdier for antallet af ventrikulære registreringer for at begynde dataindsamling og antallet af ventrikulære stimuleringer for at afslutte dataindsamling kan føre til et relativt stort antal ventrikulære registreringsepisoder. Nogle af disse episoder kan være korte. Vælg højere værdier for disse parametre, hvis De ønsker at indsamle data om hyppigheden og startmekanismerne for længere episoder. 150 Lægehåndbog

151 6.3.2 Sådan vises ventrikulære registreringsepisoder Ventrikulære registreringsepisoder kan vises på displayet Data Ventricular Sensing Episodes. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Ventricular Sensing Episodes Figur 50. Eksempel på ventrikulær registreringsepisode med ventrikulær registreringsrespons programmeret til aktiveret 1. Vælg en registreringsepisode fra listen. 2. Skærmen viser markøren og intervaldataene for den valgte episodepost. 3. Flyt det horisontale rullepanel fra højre til venstre for at se de forskellige områder af markørstrimlen. 4. Vælg typen af intervaldata, der skal vises på markørstrimlen. 5. Vælg [Previous] eller [Next] for at gå til foregående eller næste post på listen baseret på den aktuelt valgte episodepost. Lægehåndbog 151

152 6. Brug forstørrelsesglasknapperne for at forstørre eller formindske størrelsen på markørstrimlen. 7. Vælg [Print ] for at udskrive en kopi af den valgte episodepost. I Figur 50 gav enheden regelmæssig biventrikulær stimulering før starten af den første ventrikulære registrerede hændelse. Når enheden detekterede en ventrikulær registrering, gav den biventrikulær stimulering, men fra det pågældende tidspunkt og fremefter er stimulering en reaktion på den ventrikulære registrering, fordi den ventrikulære registreringsresponsfunktion er programmeret til aktiveret. BV-markørerne, der vises lige efter de ventrikulære registreringsmarkører, angiver, at enheden leverer biventrikulær stimulering på grund af ventrikulær registreringsrespons. De bør måske justere stimuleringsparametrene, hvis ventrikulær registreringsresponsstimulering forekommer gentagne gange, fordi det betyder, at CRT muligvis ikke er optimeret til patienten. Maks. min-¹ A/V Disse data angiver det maksimale antal atrielle og ventrikulære slag pr. minut, der forekom under indsamlingen af den ventrikulære registreringsepisodepost. AT/AF Hvis enheden detekterer en atriel takyarytmi eller atrieflimmer i løbet af den ventrikulære registreringsepisode, vises ordet Yes under AT/AF-overskriften. VT/VF Hvis enheden detekterer en VT-monitor-episode i løbet af den ventrikulære registreringsepisode, vises ordet Yes under VT/VF-overskriften. 152 Lægehåndbog

153 7 Konfiguration af stimuleringsterapier 7.1 Registrering af spontant kardiel aktivitet Enheden skal registrere forekomsten af spontane kardielle hændelser, medens den undgår fejlregistrering, således at den kan afgive terapier på en hensigtsmæssig måde. Effektiv registrering kan reducere virkningerne af lange depolariseringer efter stimulerede hændelser, fejlregistrering af den samme hændelse, krydskammer-registrering, R-tak registrering på atriumkanalen, registrering af T-takker, støj og interferens Systemløsning: registrering Effektiv registrering er væsentlig for sikker og effektiv brug af enheden. Enheden registrerer i både atrium og højre ventrikel ved hjælp af registreringspolerne på de implanterede elektroder i de pågældende kamre. Det er muligt at justere sensitiviteten i forhold til intrakardielle signaler. Hver sensitivitetsindstilling repræsenterer en tærskelværdi, der definerer den laveste elektriske amplitude, der genkendes af enheden som en registreret hændelse i atriet eller højre ventrikel. Bemærk: Valg af en højere værdi til registreringstærsklen reducerer sensitiviteten over for lavere amplitudesignaler. Programmérbare blankingperioder og refraktære perioder hjælper med til at frasortere en uvedkommende registrering eller til at forhindre enheden i at reagere på den. Både blankingperioder og refraktære perioder følger efter stimuleringsimpulser og registrerede hændelser. Registrering inhiberes under blankingperioder. Enheden er i stand til at registrere hændelser, der forekommer under refraktære perioder, men den markerer dem som refraktære hændelser. Refraktære hændelser har generelt ingen virkning på timing af efterfølgende stimuleringshændelser, men de anvendes af takyarytmidetektionsfunktionen. Lægehåndbog 153

154 Funktionsmåden for visse registreringsfunktioner afhænger af elektrodepolariteter. Enheden arbejder med bipolære elektroder eller unipolære elektroder. Registrerings- og stimuleringselektroders polaritet kan konfigureres individuelt i atriet og højre ventrikel til at være bipolær eller unipolær. Stimuleringselektroders polaritet kan konfigureres i venstre ventrikel til at være bipolær eller unipolær. Der registreres ikke i venstre ventrikel. Der gælder flere betingelser for bipolære elektroder, der arbejder i unipolær konfiguration. Unipolær funktion kan skyldes manuel programmering eller opstået via den automatiske elektrodekonfigurering, der finder sted under implanteringsdetektion. Hvis Lead Monitor (elektrodemonitor) programmeres til Adaptive for nogen polaritet, ændrer enheden pågældende polaritetsindstilling fra bipolær til unipolær, når elektrodeintegriteten er tvivlsom. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.5, Konfigurering af elektrodepolariteter, side Sådan fungerer registreringstærskler For elektroder, der er konfigureret som bipolære, justerer enheden automatisk registreringstærsklerne efter visse stimulerede og registrerede hændelser for at hjælpe med til at nedsætte fejlregistrering (oversensing) af T-takker, krydskammerhændelser og stimulering. For oplysninger om registrering med unipolære elektroder henvises til Afsnit Bipolær registrering Enheden justerer automatisk registreringstærskler for en elektrode, der er konfigureret til bipolær registrering. Tærskeljusteringen afhænger af den hændelsestype, der går forud for justeringen. Under en automatisk justering forøges registreringstærsklen automatisk, men den falder gradvis mod den programmerede sensitivitetsværdi, som er den minimale amplitude, der kan registreres. Det er hensigten, at tærskelfaldet skal være hurtigt nok til at tillade, at efterfølgende lav-amplitudesignaler bliver registreret. Den justering af tærsklen, der svarer til, at begge elektroder konfigureres til bipolær registrering (og nominelle indstillinger), vises i Figur Lægehåndbog

155 Figur 51. Justering af registreringstærskler ved bipolær registrering 1 Efter en atriel registreret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for atrielle hændelser. 2 Efter en ventrikulær registreret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser. 3 Efter en atriel stimuleret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser, men sensitiviteten over for atrielle hændelser forbliver den samme. 4 Efter en ventrikulær stimuleret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for atrielle hændelser. 5 Efter blankingperioden efter stimulering er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser. Bemærk: Når der forekommer registrerede hændelser med høj amplitude, er faldet i sensitivitet begrænset til at forhindre fejlregistrering af efterfølgende spontane hændelser Unipolær registrering Enheden justerer ikke registreringstærskler for en elektrode, der er konfigureret til unipolær registrering. Registreringstærsklen forbliver på det niveau, der fastlægges af den programmerede sensitivitetsparameter. De faste tærskler, der svarer til, at begge elektroder er konfigureret til unipolær registrering, vises i Figur 52. Lægehåndbog 155

156 Figur 52. Faste registreringstærskler ved unipolær registrering Sådan fungerer blankingintervaller Blankingperioder følger efter stimulerede og registrerede hændelser. Blankingperioder hjælper med til at forhindre enheden i at registrere stimuleringsimpulser, depolarisering efter stimulering, T-takker og fejlregistrering for den samme hændelse. Blankingperioder efter stimulerede hændelser er længere end eller lig med dem efter registrerede hændelser; dette er tilfældet for at undgå registrering af de atrielle og ventrikulære depolariseringer. Bemærk: Under biventrikulær stimulering måles blankingvarighed fra slutningen af den anden ventrikulære stimulering. Programmérbare parametre fastsætter længderne af blankingperioderne, der følger efter registrerede hændelser og stimulerede hændelser. Figur 53. Programmérbare blankingperioder Markørkanal A S A P V S B V Atriel blanking Ventrikulær blanking 1 Så længe denne atrielle blankingperiode varer - som defineres af A. blank post AS-parameteren - deaktiveres atriel registrering efter en registreret atriel hændelse. 156 Lægehåndbog

157 2 Så længe denne ventrikulære blankingperiode varer - hvilket defineres af V. blank post VS-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en registreret ventrikulær hændelse. 3 I hele denne atrielle blankingperiode, som defineres af atriel blanking efter atriel stimulus-parameteren, er atriel registrering deaktiveret efter en stimuleret atriel hændelse. 4 Så længe denne ventrikulære blankingperiode varer - hvilket defineres af V. blank post VP-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en stimuleret ventrikulær hændelse. De krydskammerblankingperioder, der er anført i Tabel 11, er ikke programmérbare. Tabel 11. Krydskammerblankingperioder Parameter Atriel blanking efter en ventrikulær stimuleringsimpuls (bipolær atriel registrering) Atriel blanking efter en ventrikulær stimuleringsimpuls (unipolær atriel registrering) Ventrikulær blanking efter en atriel stimuleringsimpuls (bipolær ventrikulær registrering) Ventrikulær blanking efter en atriel stimuleringsimpuls (unipolær ventrikulær registrering) Værdi 30 ms a 40 ms a 30 ms b 40 ms a Enheden kan forlænge eller forkorte denne værdi, som det er relevant, efter biventrikulære stimuleringsimpulser. b Hvis RV-stimuleringsamplituden er programmeret ved 8 V, er denne værdi 35 ms Sådan fungerer post-ventrikulær atriel blanking (PVAB) Systemet anvender post-ventrikulær atriel blanking (PVAB) til at eliminere virkningen af R-tak registrering på atriumkanalen. R-takker registreret på atriumkanalen er ventrikulære hændelser, der registreres i atriet. PVAB-funktionen bestemmes af 2 programmérbare parametre: PVAB-intervallet og PVAB-metoden. Atrielle hændelser, der registreres i løbet af PVAB-intervallet, anvendes kun af takyarytmidetektion og påvirker ikke stimuleringstiming. Imidlertid afgør ændring af PVAB-intervallet, hvorvidt hændelser falder i intervallet. De 3 programmérbare værdier for PVAB-metode er Partial, Partial+ og Absolute. Denne parameter styrer, om atrielle hændelser, der forekommer i løbet af et PVAB-interval, registreres af enheden. Se Afsnit og Figur 54 for information om PVAB-funktion, hvis den atrielle elektrode er konfigureret til bipolær registrering. Se Afsnit og Figur 55, hvis den atrielle elektrode er konfigureret til unipolær registrering. Lægehåndbog 157

158 PVAB-funktion ved bipolær atriel registrering Partial PVAB Når Partial PVAB-metoden anvendes, bruges atrielle hændelser, der er registreret under det programmerede PVAB-interval, ikke af bradykardistimuleringsfunktionerne, men anvendes af takyarytmidetektionsfunktionen. Partial+ PVAB Partial+ PVAB-metoden kan eliminere registreringen af R-takker på atriumkanalen mere effektivt end Partial PVAB. Partial+ PVAB-metoden fungerer på samme måde som Partial PVAB-metoden, men efter en ventrikulær hændelse, forøges den atrielle registreringstærskel i hele det programmerede PVAB-interval. I dette tidsrum er det mindre sandsynligt, at R-takker på atriumkanalen bliver registreret. Efter PVAB-intervallet vender den atrielle registreringstærskel gradvis tilbage til det programmerede niveau. Hvis PVAB-intervallet forlænges, kan det påvirke spontan og far-field (fjernfelt) R-tak-registrering, fordi det ændrer tiden, hvori registreringstærsklen er forøget. Absolute PVAB Når Absolute PVAB-metoden anvendes, registreres der ingen atrielle hændelser i PVAB-intervallet. Absolute PVAB-metoden anbefales kun til håndtering af komplikationer, der ikke håndteres af andre PVAB-metoder. Advarsel: Programmering af Absolute som PVAB-metode betyder, at der ikke forekommer nogen atriel registrering under blankingintervallet. Absolut blanking kan reducere evnen til at registrere AT/AF og reducere evnen til at skelne mellem VT og SVT. Brug Partial eller Partial+ metoderne, medmindre De er sikker på, at Absolute blanking er passende. 158 Lægehåndbog

159 Figur 54. Sammenligning af PVAB-metoderne 1 Hvis fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel, når Partial PVAB-metoden anvendes, angiver en Ab-markør, at hændelsen er registreret under PVAB-intervallet. 2 Efter en ventrikulær registreret eller stimuleret hændelse, når Partial+ PVAB-metoden anvendes, forøges den atrielle registreringstærskel, og enheden er mindre sensitiv over for atrielle hændelser. 3 Når den absolutte PVAB-metode anvendes, blankes en atriel hændelse i PVAB-intervallet, uanset om fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel. 4 Bortset fra ændringen i den atrielle registreringstærskel er Partial+ PVAB- og Partial PBAB-metoderne de samme. Uanset om man anvender den ene eller den anden metode, anvendes atrielle hændelser registreret i PVAB-intervallet af takyarytmidetektionsfunktionerne PVAB-funktion ved unipolær atriel registrering Partial PVAB og Partial+ PVAB Hvis den atrielle elektrode er konfigureret til unipolær registrering, vil Partial PVAB og Partial+ PVAB fungere på samme måde. Atrielt registrerede hændelser i PVAB-intervallet benyttes ikke af bradykardistimuleringen, men anvendes af takyarytmidetektionen. Lægehåndbog 159

160 Absolute PVAB Når Absolute PVAB-metoden anvendes, registreres der ingen atrielle hændelser i PVAB-intervallet. Absolute PVAB-metoden anbefales kun til håndtering af komplikationer, der ikke håndteres af andre PVAB-metoder. Advarsel: Programmering af Absolute som PVAB-metode betyder, at der ikke forekommer nogen atriel registrering i blankingperioden. Absolute blanking kan reducere evnen til at registrere AT/AF og reducere evnen til at skelne mellem VT og SVT. Brug metoderne Partial eller Partial+, medmindre De er sikker på, at Absolute blanking er passende. Figur 55. Sammenligning mellem PVAB-metoder (unipolær atriel registrering) 1 Hvis fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel, når Partial PVAB-metoden anvendes, angiver en Ab-markør, at hændelsen er registreret i PVAB-intervallet. 2 Når PVAB-metoden Absolute anvendes, blankes en atriel hændelse i PVAB-intervallet, uanset om fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel Sådan fungerer refraktære perioder Under en refraktær periode registrerer enheden normalt, men klassificerer registrerede hændelser som refraktære og begrænser sit respons til disse hændelser. Stimuleringen af refraktære perioder forhindrer, at uhensigtsmæssigt registrerede signaler, såsom fjernfelts R-takker eller elektrisk støj, igangsætter visse stimulationstidsintervaller. Stimulering af refraktære perioder påvirker ikke takyarytmidetektion. Tilgængeligheden af refraktære perioder afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. Den postventrikulære atrielle refraktære periode (PVARP) er tilgængelig i dobbeltkammerstimuleringsmodus, og den atrielle refraktære periode er tilgængelig i atrielle stimuleringsmodi. 160 Lægehåndbog

161 Postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) Den postventrikulære atrielle refraktære periode (PVARP) følger efter en stimuleret, registreret eller refraktær registreret ventrikulær hændelse. En atriel hændelse, der registreres under dette interval, klassificeres som en refraktær hændelse. Den inhiberer ikke en planlagt atriel stimulering eller starter et registreret AV-interval. PVARP-indstillingen kan kun programmeres til dobbeltkammerstimuleringsmodi (undtagen DOO-modus). Når enheden fungerer i DDDR- og DDD-modus, forhindrer PVARP-indstillingen sporing af retrograde P-takker, der kunne starte en pacemarker-medieret takykardi. Når enheden fungerer i DDIR- og DDI-modus, forhindrer PVARP-indstillingen inhibering af atriel stimulering baseret på registrerede retrograde P-takker. PVARP skal programmeres til en værdi, der er længere end VA-intervallets (retrograde) overledningstid. Figur 56. Timing for fixed PVARP PVARP-parameteren kan programmeres til automatisk i stedet for en fast værdi. Auto PVARP justerer PVARP som reaktion på ændringer i patientens spontane frekvens eller stimuleringsfrekvensen. Under en modusskiftepisode aktiverer enheden Auto PVARP. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 202. PVARP-indstillingen kan udvides via PVC-responsfunktionen eller PMT-interventionsfunktionen Atriel refraktær periode Indstillingen for den atrielle refraktære periode kan kun programmeres i AAI- og AAIR-enkeltkammerstimuleringsmodi. Den atrielle refraktære periode forhindrer inhiberingen af atriel stimulering på grund af registrerede fjernfelts R-takker eller støj. Lægehåndbog 161

162 7.1.6 Programmeringsovervejelser i forbindelse med registrering Registreringstærskler Registreringstærsklerne, der indstilles ved at programmere sensitivitetsparametrene, gælder for alle funktioner, der er relateret til registrering, inkl. detektion, bradykardistimulering og registreringstesten. Bradykardistimulering og registrering En kombination af høj stimuleringsimpulsbredde eller høj amplitude med en lav registreringstærskel kan forårsage fejlregistrering på tværs af kamrene eller i det samme kammer. Programmering af en lavere impulsbredde, lavere amplitude, længere blankinginterval efter stimulering eller en højere registreringstærskel kan fjerne denne uhensigtsmæssige registrering. Høj ventrikulær registreringstærskel Hvis RV-sensitivitetsværdien er indstillet for højt, kan det resultere i manglende registrering fra apparatet. Det kan medføre asynkron stimulering. Dobbeltkammerregistrerings- og bradykardistimuleringsmodi Enheden registrerer i både atriet og ventriklen hele tiden, undtagen når den programmerede bradykardistimuleringsmodus er DOO, VOO eller AOO. Når stimuleringsmodus er programmeret til DOO eller VOO, er der ingen registrering i ventriklen. Når stimuleringsmodus er programmeret til DOO eller AOO, er der ingen registrering i atrium. Høj atriel registreringstærskel Hvis man indstiller A. sensitivitetsværdien for højt, giver enheden muligvis ikke pålidelig registrering af P-takker under AT/AF-episoder og sinusrytme. Atriel stimulering og ventrikulær registrering Hvis man programmerer enheden til en atriel stimuleringsmodus, bør man sikre sig, at den ikke registrerer atrielle stimuleringsimpulser som ventrikulære hændelser. Valg af atriel elektrode Atrielle elektroder med smal spids-til-ring afstand (f.eks. 10 mm) spids-til-ring kan reducere R-tak registrering på atriumkanalen. Flytning af den atrielle elektrode Det kan være nødvendigt at genplacere eller udskifte den atrielle registreringselektrode, hvis omprogrammering af den atrielle registreringstærskel, som er indstillet ved at omprogrammere A. sensitivitetsparameteren, ikke giver pålidelig atriel registrering under AT/AF-episoder og sinusrytme. Absolute PVAB PVAB-metoden kan ikke indstilles til Absolute (absolut), når den programmerede stimuleringsmodus er ODO, AAI eller AAIR. Øverste frekvenser og refraktære perioder En kombination af høj øverste sensorfrekvens, høj øverste sporingsfrekvens og en lang refraktær periode kan resultere i konkurrerende atriel stimulering. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.9, Forebyggelse af konkurrerende atriestimulering, side 207. Lav registreringstærskel ved bipolær registrering Hvis De indstiller en sensitivitetsparameter til dens mest følsomme værdi, er enheden mere modtagelig for 162 Lægehåndbog

163 elektromagnetisk interferens (EMI), registrering på tværs af kamrene og fejlregistrering (oversensing). Lav registreringstærskel ved unipolær registrering Enheden er mere modtagelig for elektromagnetisk interferens (EMI) og fejlregistrering (oversensing). Anbefalet ventrikulær registreringstærskel ved bipolær registrering Det anbefales at indstille RV Sensitivity til 0,9 mv for at begrænse muligheden for fejlregistrering (oversensing) og krydskammerregistrering. Anbefalet ventrikulær registreringstærskel ved unipolær registrering Det anbefales at indstille RV Sensitivity til 2,8 mv for at begrænse muligheden for fejlregistrering (oversensing). Virkninger af myopotentiel registrering i unipolære stimuleringskonfigurationer I unipolære registreringskonfigurationer kan enheden muligvis ikke skelne myopotentialer fra kardielle signaler. Dette kan resultere i manglende stimulering på grund af inhibering. Desuden kan unipolær atriel registrering i sporingsmodi resultere i forhøjede ventrikulære stimuleringsfrekvenser. For at tage højde for disse situationer kan enheden programmeres til at være mindre sensitiv (anvendelse af højere værdier for sensitivitet), men sensitivitetsniveauet skal afvejes op mod faren for underregistrering af ægte kardielle signaler. Typisk opnås denne afvejning let for ventrikulær registrering ved at bruge sensitivitetsværdier på omkring 2,8 mv, men den kan være vanskelig at opnå for atriel registrering på grund af de små P-tak amplituder. Anbefalet atriel registreringstærskel ved bipolær registrering Indstilling af A. Sensitivity til 0,3 mv anbefales for at optimere effektiviteten af atriel detektion og stimuleringsoperationer, mens muligheden for fejlregistrering og krydskammerregistrering begrænses. Anbefalet atriel registreringstærskel ved unipolær registrering Det anbefales at indstille A. Sensitivity til 0,45 mv for at begrænse muligheden for fejlregistrering (oversensing). Test af sensitivitet efter omprogrammering Hvis De ændrer den ventrikulære registreringstærskel eller den ventrikulære registreringspolaritet, skal den vurderes for korrekt registrering. Lægehåndbog 163

164 7.1.7 Programmering af registrering Programmering af sensitiviteter, polariteter og blankingintervaller Vælg Params-ikonet A. Sensitivity RV Sensitivity Atrial Sense Polarity Atrial Pace Polarity Atrial Sense Polarity RV Pace Polarity RV Sense Polarity Blanking PVAB Interval PVAB Method A. Blank Post AP A. Blank Post AS V. Blank Post VP V. Blank Post VS Programmering af refraktære perioder Vælg Params-ikonet PVARP PVARP (eller A. Refractory) Minimum PVARP Evaluering af registrering Brug af registreringstesten til at evaluere registrering Registreringstesten giver mulighed for at måle P-tak og R-tak amplituder. Disse målinger kan være nyttige til vurdering af elektrodeintegritet og registreringsydelse. Efter at registreringstesten er færdig, vises testresultaterne på testskærmen. Du kan se og udskrive resultaterne efter behov. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 9.4, Udførelse af en registreringstest, side Lægehåndbog

165 Visning af registreringsintegritetstælleren Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Battery and Lead Measurements Figur 57. Batteri- og elektrodemålingsskærm Registreringsintegritetstælleren registrerer antallet af korte ventrikulære intervaller, der forekommer mellem patientsessioner. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan betyde fejlregistrering, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Bemærk: Hvis det antal korte intervaller, der vises, overstiger 300, viser programmeringsenheden en Quick Look II-observation Visning af P-tak- og R-tak-amplitudetrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics P/R Wave Amplitude Trends Lægehåndbog 165

166 Figur 58. R-tak amplitudetrend Hver dag kl begynder enheden at måle amplituden for registrerede spontane hændelser. Enheden forsøger at måle amplituden for 9 normale registrerede spontane hændelser og rapporterer så middelværdien fra disse hændelser. Hvis LV Capture Management (LVCM) er programmeret til tilpasset eller monitor, udfører enheden også R-takmålinger under søgefunktionen efter stimuleringstærsklen. Hvis færre end 9 R-takmålinger indsamles i løbet af dagen, registrerer enheden de R-takmålinger, der er indsamlet i løbet af søgning efter stimuleringstærsklen. Hvis enheden ikke har indsamlet 9 amplitudemålinger ved midnat og ingen målinger under lvcm, registreres der ingen målinger. Grafen for registreringsamplitude-trenden viser et hul for den pågældende dag. 7.2 Levering af stimuleringsterapier Patienter har varierende tilstande, hvor stimuleringsterapi kan blive indiceret. Disse tilstande omfatter kardiel asystoli, kronisk AT/AF, tab af AV-synkroni eller dårlig ventrikulær funktion på grund af hjertesvigt. 166 Lægehåndbog

167 7.2.1 Systemløsning: stimuleringsterapier Systemet har dobbeltkammerstimulering, enkeltkammerstimulering og kardiel resynkroniserings- (CRT) stimulering til håndtering af forskellige hjertetilstande. Dobbeltkammerstimulering genopretter AV-synkroni ved registrering og stimulering af 2 kamre i hjertet, det højre atrium og den højre ventrikel. Enkeltkammerstimulering understøtter patienter med sjældne eller ingen forekomster af asystoli, eller patienter med kronisk AT/AF, og for hvem dobbeltkammerstimulering ikke er berettiget. CRT-stimulering tilføjer et tredje stimuleringssted i venstre ventrikel for at forbedre den mekaniske kontraktion af ventriklerne og forøge slagvolumen af hvert hjerteslag Sådan fungerer stimulering og registrering Den leverede energi til stimuleringsimpulser i hvert kammer afgøres af individuelt programmerede amplitude- og impulsbreddeparametre. Selvom man kan programmere disse parametre manuelt, er Capture Management-funktionen tilgængelig til håndtering af stimuleringsimpulsenergier i den venstre ventrikel. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 186. Enheden sørger for registrering i både atriet og højre ventrikel. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 153 for oplysninger om registreringstærskler, elektrodepolariteter, blankingintervaller og refraktære perioder Sådan fungerer dobbeltkammerstimulering I dobbeltkammermodi forekommer registrering og stimulering i atriet og ventriklen. Dobbeltkammerstimuleringsmodi omfatter DDDR, DDD, DDIR og DDI. I DDD-modus sker stimulering ved den programmerede laveste frekvens, hvis der ikke er nogen spontan atriel aktivitet. I DDI-modus sker stimulering i den lavest programmerede frekvens. I DDDR- og DDIR-modi, som er rate response, sker stimulering ved den sensorindikerede frekvens. Lægehåndbog 167

168 DDR og DDD modi DDDR og DDD er atrielle sporingsstimuleringsmodi. Atriel sporing betyder, at når enheden registrerer en spontan atriel hændelse, planlægger den en ventrikulær stimulering som reaktion(se Figur 59). Forsinkelsen mellem den registrerede atrielle begivenhed og den tilsvarende ventrikulære stimulering er det registrerede AV (SAV)-interval. Forsinkelsen mellem den registrerede atrielle begivenhed og den tilsvarende ventrikulære stimulering er det stimulerede AV (SAV)-interval. Hvis et aktuelt stimuleringsinterval afsluttes, før enheden registrerer en atriel hændelse, stimulerer enheden atriet og planlægger så en ventrikulær stimuleringhændelse efter det stimulerede AV-interval. Hvis en ventrikulær registreret hændelse forekommer i løbet af SAV-intervalet eller PAV-interval, inhiberes ventrikulær stimulering. En registreret atriel hændelse, som forekommer i den post-ventrikulære refraktære periode (PVARP) klassificeres som refraktær, inhiberer ikke atriel stimulering og spores ikke. For yderligere informationer, se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 202. Figur 59. Sådan fungerer dobbeltkammerstimulering i DDDR EKG Markørkanal A P A P A S A P A A R P V P V P V P V P V P Sensorfrekvensinterval AV-interval PVARP PAV PAV SAV PAV PAV 200 ms 1 En atriel stimuleret hændelse starter et PAV-interval. 2 En atriel registreret hændelse starter et SAV-interval. 3 En atriel registreret hændelse under PVARP spores ikke. 168 Lægehåndbog

169 DDIR-og DDI-modi I DDIR og DDI-modi spores registrerede atrielle hændelser ikke. Når en atriel hændelse registreres, inhiberes atriel stimulering, men et SAV-interval startes ikke (se Figur 60). I stedet afgives ventrikulær stimulering med den aktuelle stimuleringsfrekvens (f.eks. med den laveste frekvens eller sensorfrekvens). Hvis det aktuelle stimuleringsinterval afsluttes, før enheden registrerer en atriel hændelse, stimulerer enheden atriet og planlægger så, at en ventrikulære stimuleret hændelse skal forekomme ved slutningen af PAV-intervallet. Hvis en ventrikulær registreret hændelse forekommer i løbet af PAV-intervallet, inhiberes ventrikulær stimulering. En registreret atriel hændelse, som forekommer i PVARP, betegnes som refraktær og inhiberer ikke atriel stimulering. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 202. Figur 60. Sådan fungerer dobbeltkammerstimulering i DDIR 1 En atriel stimuleret hændelse starter et PAV-interval. 2 En atriel registreret hændelse inhiberer den planlagte atrielle stimulerede hændelse, men starter ikke et SAV-interval (spores ikke). 3 En atriel hændelse, der registreres under PVARP, inhiberer ikke den planlagte atrielle stimulerede hændelse ODO-modus (bradykardistimulering off (deaktiveret)) ODO-modus afgiver ikke ventrikulær eller atriel stimulering, uanset hvad den spontane frekvens er. ODO-modus er kun beregnet til de situationer, hvor bradykardistimulering ikke er nødvendig. Dobbeltkammerregistrering og atriel detektion fortsætter med at fungere som programmeret, når stimulering er programmeret til ODO-modus. Lægehåndbog 169

170 Forsigtig: Enheden yder ingen stimuleringssupport, når den er programmeret til ODO-modus. Anvend kun ODO-modus i kliniske situationer, hvor bradykardistimulering ikke er nødvendig eller er skadelig for patienten DOO-modus DOO-modus giver AV-sekvensstimulering med den programmerede laveste frekvens uden inhibering af spontane hændelser. Enheden yder ingen registrering eller detektion i hverken det ene eller det andet kammer, når den er programmeret til DOO-modus. Brug kun DOO-modus i situationer, hvor asynkron stimulering er berettiget Sådan fungerer CRT-stimulering CRT-stimulering giver mulighed for stimulering i både venstre og højre ventrikel. Stimulering af både højre og venstre ventrikel kan forbedre den mekaniske kontraktion af ventriklerne for at forøge slagvolumen af hvert hjerteslag. For yderligere oplysninger om CRT-stimulering henvises til Afsnit 6.1, Levering af biventrikulær stimulering til hjertets resynkronisering, side Sådan fungerer enkeltkammerstimulering Enkeltkammerstimuleringsmodi anvendes til at stimulere enten atriet eller ventriklen VVIR- og VVI-modus I VVIR- og VVI-modi bliver ventriklen stimuleret, hvis der ikke registreres nogen spontane ventrikulære hændelser. Stimulering finder sted ved den programmerede laveste frekvens i VVI-modus og ved sensorfrekvensen i VVIR-modus (se Figur 61). I VVIR- og VVI-modi fortsætter enheden med at registrere atrielle hændelser for at detektere takyarytmi. 170 Lægehåndbog

171 Figur 61. Sådan fungerer enkeltkammer ventrikulær stimulering i VVIR 1 En ventrikulær stimuleret hændelse forekommer, når der ikke registreres nogen spontan ventrikulær hændelse AAIR- og AAI-modi I AAIR-og AAI-modi bliver atriet stimuleret, hvis der ikke registreres nogen spontane atrielle hændelser. Stimulering finder sted ved den programmerede laveste frekvens i AAI-modus og ved sensorfrekvensen i AAIR-modus (se Figur 62). En registreret hændelse, som forekommer i den atrielle refraktære periode, betegnes som refraktær og inhiberer ikke atriel stimulering. I AAIR- og AAI-modi fortsætter enheden med at registrere ventrikulære hændelser for at detektere takyarytmi. Krydskammerblanking kan forårsage, at ventrikulære hændelser ikke opdages, og krydstale kan forårsage falsk detektion. Advarsel: Anvend hverken AAIR- eller AAI-modus på patienter med svækket AV-nodaloverledning, da disse tilstande ikke yder ventrikulær støtte. Lægehåndbog 171

172 Figur 62. Sådan fungerer enkeltkammer atriel stimulering i AAIR 1 En atriel hændelse i den atrielle refraktære periode genstarter ikke A-A-stimuleringsintervallet VOO-modus VOO-modus giver ventrikulær stimulering med den programmerede laveste frekvens uden inhibering af spontane ventrikulære hændelser. Ventrikulær detektion er ikke til rådighed i VOO-modus, skønt enheden fortsætter med at registrere i atriet og overvåge for atrielle arytmier AOO-modus AOO-modus yder atriel stimulering med den programmerede laveste frekvens uden inhibering af spontane atrielle hændelser. Når enheden er programmeret til AOO-modus, yder den ingen atriel detektion, selvom den tilbyder ventrikulær registrering og overvågning Programmeringsovervejelser i forbindelse med stimuleringsterapier Valg af stimuleringsmodus TherapyGuide Det foreslås, at De anvender TherapyGuide til at bestemme stimuleringsmodus til en bestemt patient. For yderligere oplysninger om TherapyGuide se Afsnit 3.8, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side Lægehåndbog

173 Programmeringsovervejelser i forbindelse med dobbeltkammerstimulering SAV og PAV intervaller SAV-intervalet er almindeligvis programmeret til 30 ms to 50 ms kortere end PAV-intervallet. Dette gøres for at kompensere for den naturlige forsinkelse mellem den faktiske kardielle hændelse i atriet, og når den detekteres af enheden. Upper Tracking Rate Ved programmering af højere øverste sporingsfrekvens, skal SAV og PVARP programmeres til hensigtsmæssige værdier for at sikre 1:1 sporing (se Afsnit 7.2.9, Sporing af hurtige atrielle frekvenser, side 175). Øverste frekvenser og refraktære perioder En kombination af høj øverste sensorfrekvens og en lang refraktær periode kan resultere i konkurrerende atriel stimulering (se Afsnit 7.2.9, Sporing af hurtige atrielle frekvenser, side 175). Overvej at programmere ikke-konkurrerende atriel stimulering (NCAP) til On. Sikkerhedsmargin for stimulering Stimuleringsimpulser skal afgives ved en passende sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklerne. Høje stimuleringsimpulsniveauer Impulsbredde- og amplitudeindstillingerne påvirker enhedens levetid, især hvis patienten det meste af tiden behøver bradykardistimuleringsterapi. Krydskammerregistrering Impulsbredde og amplitudeindstillinger kan påvirke krydskammerregistrering. Hvis man indstiller impulsbredden og amplitudeværdierne for højt, kan stimuleringsimpulser i det ene kammer registreres i det andet kammer, hvilket kan forårsage uhensigtsmæssig inhibering af stimulering. Lægehåndbog 173

174 7.2.7 Programmering af stimuleringsterapier Vælg Params-ikonet Mode Lower Rate Upper Track Upper Sensor Atrial Amplitude Atrial Pulse Width RV Amplitude RV Pulse Width LV Amplitude LV Pulse Width V. Pacing V-V Delay Paced AV Paced AV Sensed AV Evaluering af stimuleringsterapier For at bekræfte, at enheden stimulerer hensigtsmæssigt skal man gennemgå data for procentdel af tid (% of Time) på Quick Look II-skærmen. Vælg Data-ikonet Quick Look II Procentdel af tid (% of Time) I enkelkammer modi, rapporterer % of Time-delen patientens stimulering og registrering i procentdel af den samlede tid under rapporteringsperioden. Hvad angår dobbeltkammermodi, rapporterer afsnittet % af tid procentdelen for hver af de mulige AV-sekvenskombinationer (AS-VS, AS-VP, AP-VS, AP-VP). 174 Lægehåndbog

175 Figur 63. Stimuleringsprocenter på Quick Look II skærmen Sporing af hurtige atrielle frekvenser Når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modi, kan den kun spore atrielle rytmer op til en vis frekvens. Begrænsninger vedrørende atriel sporing omfatter 2:1 blokfrekvensen og den programmerede øverste sporingsfrekvens som beskrevet i Afsnit :1 blok 2:1 blok forekommer, når det spontane atrielle interval er så kort, at hver anden atriel registreret hændelse forekommer under PVARP (se Figur 64). Disse atrielle hændelser starter ikke et SAV-interval og resulterer derfor ikke i ventrikulære stimulerede hændelser. Da kun hver anden atriel registreret hændelse spores, bliver den ventrikulære stimuleringsfrekvens halvdelen af den atrielle frekvens. 2:1 blok kan være et ønskværdigt middel til at forhindre hurtige ventrikulære stimuleringsfrekvenser ved starten af AT/AF. Imidlertid er 2:1 blok i forbindelse med anstrengelse eller belastning ikke ønskværdig, da den ventrikulære stimuleringsfrekvens pludselig kan falde til det halve af den atrielle frekvens. Den pludselige reduktion i slagvolumen kan medføre patientsymptomer. Lægehåndbog 175

176 Figur 64. Eksempel på stimulering ved 2:1 blokfrekvensen 1 Én af hver 2 atrielle registrerede hændelser forekommer i PVARP og spores ikke. I nogle tilfælde er omfanget af frekvensfald mindre alvorligt på grund af stimulering ved sensorfrekvensen (i DDDR-modus) eller på grund af forskellige udjævnende stimuleringsfunktioner eller overdrive-stimuleringsfunktioner. En almindelig metode til at forebygge 2:1 blok ved forhøjede belastningsfrekvenser (f.eks. over 150 min -1 ) er at programmere kortere end nominelle værdier for SAV og PVARP. Brug af funktionerne frekvenstilpasset AV og automatisk PVARP afkorter de fungerende SAV og PVARP-værdier under belastning. For yderligere oplysninger om PVARP se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 202. Disse funktioner kan forhindre symptomatisk 2:1 blok under belastning, mens de giver mulighed for nominelle eller længere SAV- og PVARP-værdier ved hvilefrekvenser for at hjælpe med til at forhindre hurtige ventrikulære stimuleringsfrekvenser ved start af AT/AF. Når SAV eller PVARP-parametrene programmeres, beregner og viser programmeringsenheden 2:1 blokfrekvensen. Når 2:1 blokfrekvensen er dynamisk på grund af frekvenstilpassede AV- eller automatiske PVARP-funktioner, viser programmeringsenheden 2:1 blokfrekvenser ved både hvile og belastning Øverste sporingsfrekvens Den programmérbare øverste sporingsfrekvens placerer også en grænse på den hurtigste ventrikulære stimuleringsfrekvens under atriel sporing. Den øverste sporingsfrekvens programmeres typisk til en frekvens, der er under 2:1 belastningsblokfrekvensen. Hvis ikke bliver 2:1 blokfrekvensen den absolutte grænse, og den øverste sporingsfrekvens kan ikke opnås. 176 Lægehåndbog

177 1:1 atriel sporing kan forekomme for sinusfrekvenser ved eller under den programmerede øverste sporingsfrekvens. Efterhånden som sinusfrekvensen forøges ud over den øverste sporingsfrekvens, forbliver den ventrikulære stimuleringsfrekvens ved den øverste sporingsfrekvens, og det observerede SAV-interval (AS-VP-interval) bliver forlænget med hver efterfølgende stimuleringscyklus. Til sidst efter flere stimuleringscyklusser forekommer en atriel registreret hændelse under PVARP, og denne spores ikke, hvilket resulterer i et tabt slag. Dette mønster gentages, så længe sinus-frekvensen ligger over den programmerede, øverste sporingsfrekvens. Det tabte slag forekommer mindre ofte, når sinusfrekvensen kun er lidt over den øverste sporingsfrekvens (f.eks. hver 7. eller 8. slag) og oftere efterhånden som sinusfrekvensen overstiger den øverste sporingsfrekvens med større mængder (f.eks. hvert 3. eller 4. slag). Denne adfærd for den øverste sporingsfrekvens er kendt som pacemaker Wenckebach (se Figur 65). Wenckebach-adfærd kan yderligere defineres ved, hvor ofte det tabte slag forekommer, typisk som et forhold mellem antal atrielle registrerede hændelser sammenlignet med ventrikulære stimulerede hændelser (f.eks. 8:7, 7:6, 6:5 eller 3:2). Yderligere forøgelser i den atrielle frekvens kan til sidst nå 2:1 blokfrekvensen, når forholdet bliver 2:1. Figur 65. Eksempel med Wenckebach-stimulering 1 SAV-intervaller udvides, således at ventrikulære stimulerede hændelser ikke overskrider den øverste sporingsfrekvens. 2 En atriel hændelse forekommer under PVARP og bliver ikke sporet. 3 Sporing genoptages ved efterfølgende atrielle hændelser. Lægehåndbog 177

178 For at sørge for korrekt takyarytmidetektion tvinger programmeringsenheden de forskellige takyarytmidetektionsfrekvenser til at blive programmeret over den programmerede øverste sporingsfrekvens og forhindrer lange blankingintervaller i at blive programmeret sammen med høje værdier for den øverste sporingsfrekvens. 7.3 Levering af rate response stimulering Nogle patienter udviser hjertefrekvenser, der ikke tilpasses ændringer i deres fysiske aktivitet. Deres symptomer kan vær stakåndethed, træthed eller svimmelhed. Denne omfatter patienter med kronotropisk insufficiens og patienter med kronisk eller paroksystisk AF Systemløsning: Rate Response (frekvensrespons) Rate response-stimulering tilpasser stimuleringsfrekvensen til ændringer i patientens fysiske aktivitet. Denne enhed anvender en aktivitetssensor til at måle patientens bevægelse og til at fastlægge den relevante stimuleringsfrekvens. Den yder dobbelt-hældnings frekvensrespons, der kan være enten automatisk eller manuel Sådan fungerer frekvensrespons Figur 66. Oversigt over frekvensrespons Frekvensberegning Aktivitetssensor Acceleration/ deceleration Stimuleringsfrekvens Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Frekvensresponssystemet omfatter en aktivitetssensor til at måle patientbevægelse, frekvensberegning til at omdanne patientens niveau af fysisk aktivitet til en stimuleringsfrekvens, frekvensprofiloptimering til automatisk at justere frekvensresponsindstillinger over tid og acceleration og deceleration til at udjævne stimuleringsfrekvensen. Denne stimuleringsfrekvens beskrives også som sensorfrekvensen. 178 Lægehåndbog

179 Aktivitetsregistrering Aktivitetssensoren er et accelerometer i enheden, der detekterer patientens kropsbevægelser. Da aktivitetsdetektion varierer fra patient til patient, kan sensitiviteten over for bevægelse justeres ved at omprogrammere aktivitetstærskelsparametren. Hvis aktivitetstærsklen sænkes, påvirker mindre kropsbevægelser stimuleringsfrekvensen. Hvis aktivitetstærsklen hæves, skal kropsbevægelserne være større for at påvirke stimuleringsfrekvensen. Den anvendte aktivitetstælling, der bruges til at beregne sensorfrekenses, vægtes på grundlag af accelerometersignalets frekvens og amplitude. Stimuleringsfrekvensen afgøres af patientens niveau af fysisk aktivitet og rate response-parametrene. Under mangel på aktivitet, f.eks. når patienten sidder ned, er stimuleringsfrekvensen tæt på den programmerede indstilling for laveste frekvens. Under forøget aktivitet som f.eks. når patienten går en tur, er stimuleringsfrekvensen højere Frekvensberegning Frekvenskurven viser, hvordan enheden beregner stimuleringsfrekvensen, når patientens aktivitetsniveau ændres. Figur 67. Frekvenskurve Anstrengelsesfrekvensinterval ADLfrekvensinterval Upper Sensor Rate (Øverste sensorfrekvens) ADL Rate (ADL-frekvens) Lower Rate (laveste frekvens) ADL Setpoint UR-setpoint Stigende aktivitet Programmérbare frekvenser Den laveste frekvens er den langsomste frekvens, ved hvilken der forekommer stimulering, når der ikke er nogen fysisk aktivitet. Aktivitetsfrekvensen i det daglige liv (ADL-frekvensen) er den omtrentlige stimuleringsfrekvens i forbindelse med moderat aktivitet og giver et stabilt niveau, som Lægehåndbog 179

180 hjælper med til at opretholde en stabil stimuleringsfrekvens under ændringer i den moderate aktivitet. Den øverste sensorfrekvens er den øverste grænse for stimuleringsfrekvensen i forbindelse med kraftig aktivitet. Frekvensrespons-setpoints De to setpoints definerer de 2 hældninger, der er karakteristiske for dobbelt-hældnings frekvensrespons. ADL-setpoint fastlægger de vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at nå ADL-frekvensen. UR-setpoint fastlægger de vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at nå den øverste sensorfrekvens. Et lavere setpoint betyder, at der kræves færre aktivitetstællinger for at nå de øverste frekvenser. Automatisk frekvensrespons Ved automatisk frekvensrespons fortsætter Optimering af frekvensprofil med at justere frekvenskurven ved at variere disse setpoints. Frekvenskurven justeres på grundlag af, hvordan parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons er programmeret. ADL-respons styrer den første hældning, som fastlægger, hvor aggressivt stimuleringsfrekvensen øges fra den laveste frekvens til ALD-frekvensen. Exertion Response (anstrengelsesrespons) styrer den anden hældning, som fastlægger, hvor aggressivt stimuleringsfrekvensen nærmer sig den øverste sensorfrekvens. Manuel frekvensrespons (optimering af frekvensprofil programmeret til deaktiveret) Med manuel frekvensrespons etableres frekvenskurven under en patientsession, når frekvenserne og setpoints bliver programmeret. Frekvenskurven forbliver konstant, indtil parametrene bliver omprogrammeret Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Optimering af frekvensprofil justerer automatisk patientens frekvensrespons mellem kontrolbesøg. Målet med Optimering af frekvensprofil er at sikre, at frekvensrespons forbliver hensigtsmæssig for alle patientaktiviteter. Enheden indsamler og gemmer dagligt gennemsnit, både for hver enkelt dag og over længere tid, over de procentdele af tid, som patientens sensorindikerede frekvens er på forskellige stimuleringsfrekvenser. Enheden anvender så parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons til at definere den procentdel af tid, som stimuleringsfrekvensen forbliver i henholdsvis ADL-frekvensintervallet og anstrengelsesfrekvensintervallet. Baseret på daglige sammenligninger justerer enheden enten ADL-setpoint, UR-setpoint eller begge setpoints. Når man programmerer nye indstillinger for frekvenser eller Rate Profile Optimization, påvirkes sammenligninger. Der forekommer øjeblikkeligt ændringer. Disse ændringer giver et billede af, hvordan frekvensrespons bør ændres i fremtiden baseret på gemte sensorfrekvensoplysninger og de valgte indstillinger for Rate Profile Optimization. Enheden fortsætter med at justere frekvensrespons over tid. 180 Lægehåndbog

181 Enheden tilpasser frekvensrespons hurtigere i de første 10 dage efter, at Rate Profile Optimization aktiveres første gang efter implantationen eller efter, at visse frekvensresponsparameter er blevet omprogrammeret manuelt (laveste frekvens, ADL-frekvens, øverste sensorfrekvens, ADL-respons eller anstrengelsesrespons). Hensigten er at få frekvensresponsen til hurtigt at tilsvare den drift, der er foreskrevet af parameterændringerne. Bemærk: Da enheden automatisk ændrer setpointværdierne, deaktiveres Rate Profile Optimization, hvis man programmerer setpointværdierne manuelt Aktivitetsacceleration og aktivitetsdeceleration Aktivitetsaccelerations- og aktivitetsdecelerationfunktionerne anvendes til at gøre stimuleringsfrekvensen mere jævn. Aktivitetsacceleration styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen forøges. Aktivitetsdeceleration styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen nedsættes og har valgmulighederne faste værdier og "Exercise". Belastningsindstillingen justerer decelerationen dynamisk baseret på intensiteten og varigheden af belastningen, og den kan forlænge decelerationen med op til 20 min. Som vist i Figur 68 påvirker ændringen af værdierne for aktivitetsacceleration og aktivitetsdeceleration stimuleringsfrekvensen under og efter anstrengelse. Figur 68. Aktivitetsaccelerations- og decelerationskurver for frekvensrespons 1 Stimulering foregår, når patienten er i ro. 2 Aktiviteten forøges og aktivitetsacceleration begynder. 3 Aktivitetsacceleration fortsætter mod en højere stimuleringsfrekvens. 4 Stimulering forekommer ved en højere frekvens i forbindelse med anstrengelse. 5 Anstrengelse afsluttes, og stimuleringsfrekvensen decelererer. Lægehåndbog 181

182 Frekvensrespons under implantering Frekvensrespons fungerer ikke under et implanteringsindgreb for at undgå forøget stimulering på grund af håndtering. Frekvensrespons og optimering af frekvensprofil begynder at fungere 30 minutter efter implanteringen. Enheden registrerer implanteringen, når elektroderne tilsluttes Skærmbilledet for frekvensresponsparametre Parameterskærmbilledet for frekvensrespons viser frekvenskurven, der svarer til de interrogerede parameterværdier. Hvis man vælger foreløbige værdier til parametrene, viser skærmen også en foreløbig kurve. Den foreløbige kurve afspejler de øjeblikkelige ændringer, der vil forekomme efter omprogrammering Programmeringsovervejelser i forbindelse med frekvensrespons Frekvensrespons stimulering og DDD-modus Når den programmerede stimuleringsmodus er DDD, og Mode Switch er aktiveret, er parametrene for frekvensrespons programmérbare Disse parametre gælder dog kun under Mode Switch-episoder, hvor funktionsmodus er DDIR Justering af aktivitetstærskel For mange patienter er der intet behov for at omprogrammere Activity Threshold (aktivitetstærskel). Hvis en patient imidlertid har minimal frekvensrespons under aktivitet, kan det blive nødvendigt at programmere aktivitetstærsklen til en lavere (mere sensitiv) indstilling. Den mest sensitive indstilling er "Low". Omvendt hvis patienten har en høj stimuleringsfrekvens i hvile, kan det blive nødvendigt at programmere aktivitetstærsklen til en højere (mindre sensitiv) indstilling. Den mindst sensitive indstilling er "High". Justering af Rate Profile Optimization Før programmering af andre frekvensresponsparametre skal man først kontrollere, at indstillingerne for Lower rate, ADL Rate og Upper Sensor Rate er hensigtsmæssige for patienten. Den kan blive nødvendigt at omprogrammere ADL-respons og anstrengelsesresponsparametrene, hvis omprogrammering af frekvenserne ikke har den ønskede effekt på Rate Profile Optimization. Ved at omprogrammere ADL-respons- og anstrengelsesresponsparametrene kan man foreskrive en frekvensprofil, der passer til patientens livsstils- eller aktivitetsniveauer i hvert frekvensinterval. 182 Lægehåndbog

183 Justér ADL-respons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når ADL-frekvens, og anstrengelsesrespons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når den øverste sensorfrekvens. I begge tilfælde nedsætter en lavere værdi rate response, og en højere værdi forøger rate response. Bemærk: Hvis en forøgelse af anstrengelsesresponsindstillingen ikke gør rate respons aggressiv nok, skal ADL-responsindstillingen forøges. Manuel justering af setpoints Man kan programmere Rate Profile Optimization til Off (deaktiveret) og programmere setpoints manuelt. I dette tilfælde afgør ADL-setpoint og UR-setpoint stimuleringsfrekvenskurven, og frekvensresponsberegninger fortsætter med at fungere som programmeret Programmering af frekvensrespons Figur 69. Skærmbillederne for frekvensresponsparametre Lægehåndbog 183

184 Vælg Params-ikonet Rate Response Lower Rate ADL Rate Upper Sensor Rate Profile Optimization ADL Response Exertion Response Additional Parameters Activity Threshold Activity Acceleration Activity Deceleration ADL Setpoint UR Setpoint Evaluering af frekvensrespons Rapport over frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Rapporten over frekvenshistogrammer giver oplysninger om, hvordan frekvensrespons har fungeret siden seneste patientsession. I Figur 70 kan man se, hvorledes histogrammer, der er ændret efter frekvensrespons, er blevet programmeret til at være mere aggressive. Bemærk, at procentdelen af atriel stimulering har ændret sig fra de laveste frekvenser til de højeste frekvenser. 184 Lægehåndbog

185 Figur 70. Rapport over frekvenshistogrammer Flashback-hukommelse Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Flashback Memory Flashback-hukommelse giver en frekvenstrend baseret på den indledende interrogation. Frekvenstrenden viser, hvordan frekvensrespons fungerede før patientsessionen. 1. Se flashback-hukommelse. 2. Vælg View Intervals Prior to: (Vis intervaller forud for:) Interrogation (interrogering). 3. Vælg plotvisningsmetoden for frekvens. Lægehåndbog 185

186 Bemærk: For at se en opdateret frekvenstrend uden at afslutte patientsessionen skal man bede patienten om at gå en tur, og dernæst skal man interrogere enheden igen. Figur 71. Frekvenstrend i flashback-hukommelse 7.4 Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Det er af væsentlig betydning for patientens pleje, at der opretholdes tilstrækkelige sikkerhedsmarginer for stimuleringsimpulsenergier og optimering af enhedens levetid. Efterhånden som patientens tilstand ændres, kan stimuleringstærsklerne ændres, hvilket kræver, at stimuleringsimpulser skal overvåges regelmæssigt og om nødvendigt ændres for at få stimuleringssvar fra myokardiet Systemløsning: Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Capture Management-funktionen håndterer automatisk stimuleringstærskler i venstre ventrikel. Funktionen overvåger, om stimuleringsimpulser får stimuleringssvar i myokardiet og, valgfrit, justerer deres amplitude til ændrede patienttilstande. 186 Lægehåndbog

187 7.4.2 Sådan fungerer Capture Management Capture Management er en programmérbar funktion, som er til rådighed for venstre ventrikel (LVCM). Under drift med Capture Management forbereder enheden en stimuleringstærskelssøgning, udfører stimuleringstærskelsøgning og fastlægger stimuleringstærsklen. Over tid samles tærskelmålingerne for at oprette en tærskeltrend. Hvis LVCM er programmeret til Adaptive, justerer enheden automatisk stimuleringsimpulserne. Hvis LVCM er programmeret til Monitor, forekommer der ingen justeringer. Figur 72. Oversigt over håndtering af registrering Søgning efter stimuleringstærskel Fastsættelse af stimuleringsimpuls Indsamling af tærskeltrenddata Fastsættelse af stimuleringsimpuls (hvis programmeret) Manuel justering af stimuleringsimpulser LV-impulsbreddeparameteren skal programmeres manuelt. De har mulighed for at programmere stimuleringsimpulser manuelt i stedet for at anvende automatisk Capture Management. Tærskeldata, der er indsamlet af LVCM, kan gøre det lettere for Dem at vælge værdier for LV-amplitude. Amplitude- og pulsbreddeparametrene for atriet og højre ventrikel skal programmeres manuelt. Før impulsparametrene genprogrammeres, skal stimuleringssikkerhedsmarginerne kontrolleres. For yderligere oplysninger om manuel programmering henvises til Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side Stimuleringstærskler og sikkerhedsmarginer Amplitude- og impulsbreddeparametre styrer leveret energi fra stimuleringsimpulser i hvert kammer. Stimuleringsimpulsenergien afgører, om stimuleringsimpulser får stimuleringssvar i myokardiet. Det er nødvendigt for indstillingerne for stimulering at overskride stimuleringstærsklen med en sikkerhedsmargen. Variationer i stimuleringstærskel kan forårsages af aktivitet, spisning, søvn, medicinsk behandling eller ændringer i andre kardielle forhold. Lægehåndbog 187

188 Der vises både en tærskelkurve og en sikkerhedsmargenkurve i Figur 73. Tærskelkurven består af kombinationer af amplitude- og impulsbreddeindstillinger. Stimuleringsimpulsindstillinger på eller over kurven resulterer i stimuleringssvar, hvorimod indstillinger under kurven resulterer i tab af stimuleringssvar. Sikkerhedsmargenkurven består af stimuleringsimpulsindstillinger, der hver især har en målamplitude, der er lig med en tærskelamplitude med en sikkerhedsmargen. Figur 73. Tærskels- og sikkerhedsmargenkurver Amplitude (V) Impulsbredde (ms) Tærskelmåling Målamplitude Stimuleringstærskelskurve Sikkerhedsmargenkurve 188 Lægehåndbog

189 7.4.3 Sådan fungerer Left Ventricular Capture Management (håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar) Håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar (LVCM) er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- DDD- eller VVIR-modus. LVCM er også tilgængelig, når enheden har skiftet modus fra DDDR- eller DDD-modus til DDIR-modus. Når LVCM er programmeret til Tilpasset eller Monitor, udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge LV-stimuleringstærsklen. Når LVCM er programmeret til Tilpasset, anvender enheden værdien for LV-stimuleringstærsklen til at bestemme en målamplitude og justerer stimlueringsamplituden mod målamplituden. Målamplituden er baseret de programmerede indstillinger for LV Amplitude Safety Margin og LV Maximum Adapted Amplitude parametrene. LVCM skal programmeres til Off (deaktiveret), hvis LV-stimuleringspolaritet er programmeret til enten LV-spids til RV-ring eller til LV-ring til RV-ring. Disse stimuleringspolariteter giver mulighed for anodestimulering. Anodestimulering forekommer, når LV-stimuleringsimpuls medfører svar i højre ventrikel eller samtidigt svar i begge ventrikler. Bemærk: Hvis en elektrode delvist eller helt er revet løs, kan LVCM ikke forhindre tab af stimuleringssvar Forberedelse til en søgning efter LV-stimuleringstærskel Hver dag kl forbereder enheden planlægning af LCVM. LVCM planlægges, når ingen andre foreløbige funktioner har en højere prioritet. LVCM starter med en kontrol af enheden for at fastslå, om nogen parameterindstillinger vil kunne forhindre en søgning. De permanent programmerede værdier for LV-amplitude kan f.eks. ikke overstige 6 V, LV-impulsbredden skal overstige 0,3 ms, og den ventrikulære stimuleringskonfiguration skal indeholde LV-stimulering. Hvis kontrol af enheden mislykkes, bliver der ikke planlagt nogen søgninger efter LV-stimuleringstærskler før den efterfølgende dag. Enheden evaluerer også, om patientens aktuelle rytme er stabil nok til at understøtte en søgning efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrol lykkes, kontrolleres patientens V-V- og AV-overledningstider. Hvis stabilitetskontrollerne ikke lykkes, fortsætter enheden automatisk med at planlægge søgninger med 30 min intervaller, indtil dagen er slut. Hvis enheden ikke er i stand til at fuldføre en stabilitetskontrol på én dag, gentages processen den efterfølgende dag. Lægehåndbog 189

190 Enheden udfører overledningskontroller, før den gør forsøg på en søgning efter en stimuleringstærskel. For at kontrollere patientens V-V-overledning skal enheden være i stand til at registrere en depolarisering i højre ventrikel efterfulgt af en stimulering kun i LV. Stimuleringsparametrene ændres for at gennemtvinge LV-stimulering i op til 8 hjertecyklusser for at observere omfanget af aktuelle V-V-forsinkelser. Hvis V-V-overledningstiderne er ensartede i 4 på hinanden følgende cyklusser, er V-V-overledningskontrollen lykkedes. For at kontrollere patientens AV-overledning (i relevante modi) forlænger enheden den stimulerede AV-forsinkelse og påbegynder atriel stimulering i sporingstilstand i op til 8 cyklusser. Hvis RV-registrerede hændelser følger efter de atrielle stimuleringsimpulser, er AV- og V-V-overledningstiderne for tæt på hinanden. Hvis LVCM skal lykkes, kræver det, at RV-hændelser kun registreres, når LV-teststimuleringer får stimuleringssvar i venstre ventrikel. Hvis overledningskontrollerne ikke er tilfredsstillende, planlægger enheden automatisk endnu en søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere overledningskontroller standses i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil den efterfølgende dag. Når dette sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages Søgning efter og fastsættelse af LV-stimuleringstærsklen Enheden udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge tærsklen for LV-stimuleringsamplituden med en fast impulsbredde. LVCM varierer amplituden for teststimuleringer for at finde den laveste amplitude, der konstant får stimuleringssvar fra det venstre ventrikulære myokardie. Enheden evaluerer stimuleringssvaret ved at observere timing på registrerede RV-hændelser efterfulgt af en LV-stimuleret hændelse for at fastslå, om testamplituderne resulterer i stimuleringssvar. Hvis den venstre ventrikel svarer på en teststimulering, er resultatet Capture (stimuleringssvar). Hvis der ikke detekteres nogen reaktion, er resultatet Loss of capture (tab af stimuleringssvar). Resultatet af en teststimulering ignoreres, hvis enheden ikke kan fastslå, om teststimuleringen får stimuleringssvar i myokardiet. I så fald kan testning fortsætte med yderligere teststimuleringer med den samme testamplitude. Hvis der er for mange resultater, som ikke er entydige, stopper enheden søgningen efter stimuleringstærskel og prøver igen ved den næste planlagte periode (se Afsnit ). En søgning efter stimuleringstærskel begynder ved en testamplitude, der er 0,125 V lavere end den senest målte tærskel. Hvis der ikke har været en tidligere søgning, begynder en ny søgning ved 0,75 V. Enheden fortsætter med at nedsætte testamplituden i trin på 0,125 V, indtil en testamplitude er klassificeret som værende under stimuleringstærsklen. Enheden forøger så testamplituden i trin på 0,125 V, indtil den samme testamplitude er klassificeret som værende over stimuleringstærsklen 3 gange i træk. Denne testamplitude er LV-stimuleringstærsklen. 190 Lægehåndbog

191 I hver tærskelmåling er teststimuleringen en del af en testsekvens (se Figur 74). I en testsekvens går 3 supportperioder forud for teststimuleringen. Supportperioderne stimulerer den venstre ventrikel ved en amplitude, der er lig med den permanente amplitude eller ved den programmerede indstilling for Maksimal tilpasset LV-amplitude. Supportperioderne opretholder stimuleringsstøtte under søgning efter stimuleringstærskel. Under søgning efter stimuleringstærskel ændres den ventrikulære stimuleringskonfiguration til kun-lv, og varigheden af RV-krydskammerblanking ændres også. Figur 74. LVCM-testsekvens Under en søgning efter stimuleringstærskel fremmer enheden ventrikulær stimulering, som kan påvirke den normale stimuleringsfunktion. For at sikre ventrikulær stimulering kan enheden tilpasse timing i både sporings- og ikke-sporingsmodi Justering af LV-amplituden Hvis LVCM er programmeret til indstillingen Tilpasset, justerer enheden automatisk LV-amplituden. LV-impulsbredden justeres ikke af LVCM. Efter en vellykket søgning efter stimuleringstærskel beregner enheden en målamplitude ved at lægge den programmerede LV-amplitudesikkerhedsmargin til amplitudetærsklen. For oplysninger om målamplituder og sikkerhedsmarginer henvises til Afsnit Ud over den aktuelle amplitudetærskel og målamplituden kan amplitudejustering afhænge af den senest målte amplitudetærskel og den programmerede, maksimal tilpassede LV-amplitude. Hvis målamplituden ikke er større end den maksimal tilpassede LV-amplitude, kan LV-amplituden justeres mod målamplituden. Enheden reducerer amplituden med 0,25 V hver anden dag, indtil den når målamplituden. Der er ikke nogen programmérbar laveste grænse. Hvis den aktuelle amplitudetærskel er højere end den senest målte amplitudetærskel, justerer enheden straks den fungerende amplitude til målet og runder den op til nærmeste 0,25 V. Justerede amplituder, der overstiger 5 V, rundes op til nærmeste 0,5 V. Lægehåndbog 191

192 Standsning af en søgning efter en LV-stimuleringstærskel, der er i gang Enheden standser en søgning efter stimuleringstærskel straks efter, at der er pludselige ændringer i patientens hjertefrekvens, eller hvis andre enhedsfunktioner har forrang frem for søgningen. Når en søgning efter stimuleringstærskel ikke kan fuldføres, planlægger enheden automatisk en anden søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere søgningsforsøg standses i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil kl den efterfølgende dag. Når dette sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages. Årsagerne til standsning af en søgning efter stimuleringstærskel er anført i stimuleringstærskeltrend-diagnostik (se Afsnit 7.4.6) Programmeringsovervejelser med hensyn til Capture Management Maksimal tilpasset LV-amplitude Når LVCM er programmeret til Tilpasset eller Monitor, og den programmerede værdi for LV-amplitude er større end den maksimalt tilpassede LV-amplitude, vil LVCM ikke køre. Anodestimulering og LVCM LVCM skal programmeres til Off (deaktiveret), hvis LV-stimuleringspolaritet er programmeret til LV-spids til RV-ring eller til LV-ring til RV-ring. Disse stimuleringspolariteter giver mulighed for anodestimulering. Anodestimulering forekommer, når LV-stimuleringsimpuls medfører svar i højre ventrikel eller samtidigt svar i begge ventrikler. 192 Lægehåndbog

193 7.4.5 Programmering af Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) For oplysninger om programmering af amplitude- og impulsbreddeparametre manuelt henvises der til Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side 166. Figur 75. Parametrene stimulering og håndtering af stimuleringssvar Bemærk: Symbolet for Tilpasset ud for værdien for en LV-amplitudeparameter angiver, at den programmerede værdi kan tilpasses af enheden. Symbolet angiver ikke nødvendigvis, at LV-amplitudeparameterværdien er blevet tilpasset. LV-impulsbredden er aldrig tilpasset. Vælg Params-ikonet LV Amplitude LV Capture Management LV Amplitude Safety Margin LV Maximum Adapted Amplitude Lægehåndbog 193

194 7.4.6 Evaluering af Capture Management Quick Look II Vælg Data-ikonet Quick Look II Figur 76. Quick Look II-skærmen Tærskeltrend Quick Look II skærmen viser trends over gennemsnitlig stimuleringstærskel. Tærskeldataene er samlet ved hjælp af automatiske daglige tærskeltests, der er udført af Håndtering af stimuleringssvar. Vælg Tærskel [>>]-knappen for at se de diagnostiske skærme for elektrodetrends og stimuleringstærskler. Quick Look II-Observationer Hvis der er væsentlige observationer vedrørende LVCM, vises de i Quick Look II-observationsvinduet Stimuleringstærskeltrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Capture Threshold Trends 194 Lægehåndbog

195 Figur 77. LV-stimuleringstærskeltrend Resultaterne af de daglige stimuleringstærskelmålinger vises på skærmen elektrodetrends i grafen for stimuleringstærskeltrends. Grafen viser op til 15 dage af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og gennemsnitlige værdier for hver uge). Når enten impulsbreddeparameteren eller stimuleringspolaritetsparameteren er blevet omprogrammeret, vises en linje på grafen, der angiver, hvornår omprogrammeringen fandt sted. Fra hver stimuleringstærkseltrend-skærm kan man vælge knappen [>>] for de seneste 15 dages detaljer for at se detaljerne vedrørende de daglige stimuleringstærskelsøgninger. Detaljeskærmen viser daglige resultater fra de seneste 15 dage med tærskelmålinger, herunder datoer, tidspunkter, tærskelmålinger, stimuleringsimpulsbredde og amplitudeværdier. Bemærkninger beskriver resultaterne for hver søgning efter stimuleringstærskel. Lægehåndbog 195

196 Figur 78. LV-stimuleringstærskeldetalje 7.5 Konfigurering af elektrodepolariteter Når elektroder forbindes til enheden ved implanteringen, bør en mekanisme registrere, hvornår implanteringen finder sted, og hvilken type elektroder der tilsluttes. Samme mekanisme bør opretholde stimulering, selv efter at en af polerne holder op med at fungere (i forbindelse med skift til unipolær stimulering) Systemløsning: Automatisk polaritetskonfigurering og Lead Monitor Den automatiske polaritetskonfigurering konfigurerer automatisk stimulerings- og registreringselektroders polaritet under implanteringsdetektionsprocessen. Efter implanteringen overvåger funktionen Lead Monitor elektroderne for trends, der kan indikere fejl i elektrodesystemet. Hvis ydelsen for en bestemt elektrode bliver dårligere, skifter Lead Monitor polariteten for pågældende elektrode fra bipolær til unipolær. 196 Lægehåndbog

197 7.5.2 Funktionsmåde for automatisk polaritetskonfigurering Figur 79. Automatisk polaritetskonfigureringsproces Implanteringsdetektion Implanterede elektroder tilsluttet Elektrodepolaritet er konfigureret (5 min.) Elektrodepolaritet er bekræftet (25 min.) Konfigurering færdig Enheds-/elektroderevision Enheds-/elektroderevision Automatisk polaritetskonfigurering forekommer i implanteringsdetektionsperioden. Implanteringsdetektion er en periode på 30 min, der begynder, når enheden placeres i den kirurgiske lomme. Når implanteringsdetektion begynder, udfører enheden elektrodeimpedansmålinger for at kontrollere, at elektroderne er blevet forbundet til enheden. Efter de første 5 min af implanteringsdetektionsprocessen konfigurerer enheden automatisk registrerings- og stimuleringspolariteter. Den atrielle elektrode og RV-elektroden konfigureres uafhængigt. LV-elektroden konfigureres ikke af den automatiske polaritetskonfigurering. Enhver ændring af elektrode eller enhed genstarter processen på 30 minutter, f.eks. hvis enheden tages ud af den kirurgiske lomme. Når elektrodekonfigurering er gennemført, er enhedskonfigurationen indstillet til bipolær for bipolære elektroder og til unipolær for unipolære elektroder. Bemærk: Implanteringsdetektion sker kun, hvis den atrielle elektrode og RV-elektroden tilsluttes. Tilproppede porte (Atrial og RV) med impedanser uden for område vil forhindre færdiggørelsen af implanteringsdetektion. Elektrodepolaritet kan også indstilles manuelt når som helst under den automatiske konfigureringsproces. For yderligere oplysninger om programmering af elektrodepolaritet henvises til Afsnit Bemærk: Hvis der implanteres unipolære elektroder, bør der overvejes manuel færdiggørelse af implanteringsdetektionen Funktionsmåde for Lead Monitor Funktionen Lead Monitor måler elektrodeimpedanser over enhedens langvarige funktion og sætter enheden i stand til at skifte fra bipolær til unipolær stimulering og registrering, når en bipolær elektrodes integritet er tvivlsom. Lægehåndbog 197

198 Det er muligt at indstille det område af impedansværdier, som enheden klassificerer som normale for en stabil elektrode. Det er også muligt at programmere Lead Monitor til Adaptive, hvilket automatisk skifter fra bipolær til unipolær stimulering og registrering, når elektrodeintegriteten er tvivlsom, eller skifter til Monitor Only, som overvåger impedansværdier, men ikke skifter fra bipolær til unipolær stimulering og registrering, når elektrodeintegriteten en tvivlsom. Når der forekommer ændring af elektrodepolaritet, ændres sensitivitetsværdien til den nominelle unipolære sensitivitetsværdi, hvis den forudgående værdi var mere sensitiv. Forsigtig: Hvis Lead Monitor registrerer en elektrodeimpedans, der er uden for område, skal elektrodesystemet undersøges for mulige fejl. Fejl i elektrodesystemet kan hindre tilstrækkelig registrering eller fuld stimuleringssupport Overvejelser vedrørende programmering af elektrodepolaritet Implanteringsdetektion Hvis De programmerer Implant Detection til Off/Complete, før perioden på 30 min for automatisk polaritetskonfigurering er slut, skal De programmere registrerings- og stimuleringspolariteter manuelt. Tilsidesættelse af polaritet Bekræftelse af polaritet må ikke tilsidesættes ved bipolær polaritet, når en unipolær elektrode er tilsluttet. Hvis man tilsidesætter bekræftelsen af polariteten, resulterer det i, at der ikke er nogen stimulering. 198 Lægehåndbog

199 7.5.5 Programmering af elektrodepolariteter Vælg Params-ikonet Pace Polarity Atrial Pace Polarity RV Pace Polarity LV Pace Polarity Atrial Sense Polarity RV Sense Polarity Atrial Lead Monitor Atrial Min Limit Atrial Max Limit RV Lead Monitor RV Min Limit RV Max Limit LV Lead Monitor LV Min Limit LV Max Limit Evaluering af elektrodepolaritet Vælg Data-ikonet Quick Look II Quick Look II-skærmen viser en trendkurve for elektrodeimpedans. Hvis trends indikerer mulige fejl i elektrodesystemet, giver en advarsel vedrørende elektroder yderligere information, herunder impedansværdier samt dato og klokkeslæt for hændelsen. Meddelelserne vises i observationsområdet. Skærmen viser også den aktuelle elektrodestatus. Lægehåndbog 199

200 Figur 80. Quick Look II-skærmen 7.6 Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer Et fast AV-interval gør det vanskeligt at vælge den optimale AV-intervalværdi, der opfylder alle patientens behov. Et kort AV-interval er ønskeligt ved højere frekvenser for at undgå symptomatisk 2:1 blok under belastning og asynkron stimulering. Et kort AV-interval er også ønskeligt ved højere frekvenser for at fremme vedvarende biventrikulær stimulering. Et langt AV-interval er ønskeligt ved lavere frekvenser for potentielt at forbedre hæmodynamik Systemløsning: Frekvenstilpasset AV Frekvenstilpasset AV forkorter AV-intervaller ved forhøjede frekvenser for at opretholde 1:1 sporing, AV-synkroni og vedvarende biventrikulær stimulering Sådan fungerer frekvenstilpasset AV Frekvenstilpasset AV-funktion i DDDR-, DDD-, DDIR- eller DDI-modus. Den måde, hvorpå frekvenstilpasset AV justerer de fungerende AV-intervaller på en lineær måde, efterhånden som hjertefrekvensen ændres i min -1, vises i Figur Lægehåndbog

201 Figur 81. Sådan fungerer frekvenstilpasset AV i DDDR-modus Programmeret PAV Frekvenstilpasset PAV AV-interval Programmeret SAV Minimum PAV 100 Frekvenstilpasset SAV Minimum SAV Start Rate Stop Rate (startfrekvens) (stopfrekvens) Frekvens Startfrekvensen afgør den hjertefrekvens, ved hvilken AV-intervallerne begynder at afkortes. Stopfrekvensen afgør den hjertefrekvens, ved hvilken minimum-pav-intervaller og minimum-sav-intervaller anvendes Programmeringsovervejelser i forbindelse med frekvenstilpasset AV Programmeringsenhedens meddelelse vedrørende 2:1 blokfrekvens Programmeringsenheden beregner den dynamiske 2:1 blokfrekvens baseret på de valgte stimuleringsparametre. Man kan se den beregnede dynamiske 2:1 blokfrekvens ved at trykke på informationsikonet i bunden af skærmen. Hvis man vælger en ny værdi til en parameter, der påvirker dynamisk 2:1 blokfrekvens (f.eks., registreret AV eller PVARP), skal man trykke på informationsikonet for at se den omkalkulerede frekvens Programmering af frekvenstilpasset AV Bemærk: TherapyGuide-funktionen foreslår parameterværdier baseret på oplysninger, der er indtastet vedrørende patientens kliniske tilstand. Parameterværdier for denne funktion er inkluderet. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.8, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side 54. Lægehåndbog 201

202 Vælg Params-ikonet Paced AV Rate Adaptive AV <On> Start Rate Stop Rate Minimum Paced AV Minimum Sensed AV 7.7 Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens En fast værdi for postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) kan muligvis ikke give den optimale PVARP-indstilling for at imødekomme patientens vekslende behov. Ved lave hjertefrekvenser, bør PVARP være lang nok til at forhindre pacemakermedieret takykardi (PMT). Ved forhøjede hjertefrekvenser bør PVRP være kort nok til at undgå 2:1 blok og fremme AV-synkroni. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 153 og Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side 166 for relaterede oplysninger Systemløsning: Auto PVARP Auto PVARP justerer PVARP som reaktion på ændringer i patientens hjertefrekvens eller stimuleringsfrekvens Sådan fungerer Auto PVARP Auto PVARP fungerer, når enheden er i DDDR- DDD-, DDIR- eller DDI-modus. I en sporingsmodus (DDDR eller DDD) vil Auto PVARP justere PVARP baseret på patientens aktuelle hjertefrekvens. Når hjertefrekvensen er lav, er PVARP længere for at forhindre PMT. Efterhånden som hjertefrekvensen øges, bliver PVARP forkortet for at opretholde 1:1 sporing. Auto PVARP giver mulighed for 1:1 sporing af atrielle hændelser op til 30 min -1 over hjertefrekvensen eller 100 min -1 ; største værdi gælder. Den programmérbare minimale PVARP-parameterværdi sætter en grænse for den korteste PVARP, der er tilladt. Hvis den programmerede minimale PVARP-værdi nås, og den frekvenstilpassede AV (RAAV)-parameter er programmeret til aktiveret, forkortes det registrerede AV (SAV)-interval for at hjælpe med til at opretholde 1:1 sporing. 202 Lægehåndbog

203 For information om frekvenstilpasset AV henvises til Afsnit 7.6, Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer, side 200. Figur 82. Sådan fungerer Auto PVARP i DDDR- eller DDD-modus I en ikke-sporingsmodus (DDIR eller DDI) varierer PVARP med den aktuelle stimuleringsfrekvens for at være lang nok til at fremme AV-synkroni ved en lave stimuleringsfrekvens og kort nok til at forhindre konkurrerende stimulering ved en høj stimuleringsfrekvens. Enheden beregner PVARP for at forsøge at opretholde et 300 ms tidsvindue mellem afslutningen på PVARP og den næste atrielle stimulering. PVARP er begrænset til ikke at være kortere end det programmerede interval for parameteren post-ventrikulær atriel blanking (PVAB). Figur 83. Sådan fungerer PVARP i DDIR- eller DDD-modus. Høj stimuleringsfrekvens A P PVARP PVAB 300 ms A P V P V P A P 300 ms A P Lav stimuleringsfrekvens PVAB PVARP V P V P Lægehåndbog 203

204 7.7.3 Programmeringsovervejelser i forbindelse med auto PVARP Valg af minimal PVARP-værdi Når der programmeres en højere værdi for den øverste sporingsfrekvens, kan det være nødvendigt at programmere en lavere minimal PVARP-værdi for at opnå 1:1 sporing op til den højere frekvens. Et alternativ er at anvende den frekvenstilpassede AV-funktion eller en kombination af frekvenstilpasset AV og en lavere minimal PVARP-værdi. Der henvises til Afsnit 7.6, Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer, side 200 for yderligere oplysninger om den frekvenstilpassede AV-funktion. Når der vælges en ny værdi for minimal PVARP eller frekvenstilpasset AV, genberegner programmeringsenheden den dynamiske 2:1 blokfrekvens ved aktivitet. Enheden opnår 1:1 sporing op til den øverste sporingsfrekvens, når den genberegnede dynamiske 2:1 blokfrekvens er over den øverste sporingsfrekvens. De kan se programmeringsenhedens meddelelse om den dynamiske 2:1 blokfrekvens ved at trykke på informationsikonet i bunden af skærmen. Bemærk: Parameteren Minimum PVARP gælder kun, når enheden arbejder i en sporingsmodus (DDDR eller DDD). Fixed PVARP med DDI- og DDIR-modi Hvis enheden er programmeret til permanent DDI-modus eller DDIR-modus, kan det være mere hensigtsmæssigt med en fast PVARP. Formålet med Auto PVARP i ikke-sporende modi er at understøtte DDIR-delen af Mode Switch (modusskift)-funktionen under AT/AF Programmering af auto PVARP Vælg Params-ikonet PVARP PVARP <Auto> Minimum PVARP 7.8 Sådan sørges der for en langsommere stimuleringsfrekvens i søvnperioder Nogle patienter har besvær med at sove, når de stimuleres med en frekvens, der er beregnet til tidspunkter, hvor de normalt er vågne. 204 Lægehåndbog

205 7.8.1 Systemløsning: Søvnfunktion Søvnfunktionen udskifter den programmerede laveste frekvens med en langsommere stimuleringsfrekvens på det tidspunkt af dagen, hvor patienten sædvanligvis sover Sådan fungerer søvnfunktionen Figur 84. Oversigt over søvnfunktionen Frekvens 30 min. 30 min. Laveste frekvens Søvnfrekvens Sengetid Tid Opvågningstid Søvnfunktionen styres af 3 programmérbare parametre: Sleep Rate (søvnfrekvens), Bed Time (sengetid) og Wake Time (opvågningstid). I løbet af 30 min efter den programmerede sengetid reducerer enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra den laveste frekvens til søvnfrekvensen. Søvnfrekvensen forbliver i kraft, indtil den programmerede opvågningstid. I løbet af 30 min efter den programmerede opvågningstid, reducerer enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra søvnfrekvensen til den laveste frekvens. I frekvensresponsmodi gælder, at når patienterne vågner og bliver aktive under programmeret søvntid, giver enheden rate response-stimulering efter behov. Frekvensen starter imidlertid fra den langsommere søvnfrekvens og forøges til frekvensen for aktiviteter i det daglige liv (ADL-frekvensen). Frekvensprofiler over ADL-frekvensen forbliver den samme. Programmering af en bradykardistimuleringsparameter under søvnperioden annullerer søvnfunktionen for den pågældende dag. Hvis patienten oplever en AT/AF-episode, og modusskiftfunktionen fungerer under søvnperioden, stimulerer enheden ikke under den laveste frekvens, før AT/AF-episoden er afsluttet. For flere oplysninger om modusskift, se Afsnit 7.13, Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier, side 214. Lægehåndbog 205

206 7.8.3 Programmeringsovervejelser i forbindelse med søvnfunktionen Når man indstilller sengetid og opvågningstid, skal man overveje tidszoneædringer på grund af rejse, sommertid og variationer i patientens søvnmønster, som f.eks. ved skiftende arbejdstider. For at sikre at sengetids- og opvågningstidsparametrene er nøjagtige skal man sørge for, at enheden altid er indstillet til den korrekte tid. Søvnfunktionen anvender enhedens ur Sådan indstilles enhedens ur Vælg Params-ikonet Data Collection Setup Device Date/Time Sådan programmeres søvnfunktionen Vælg Params-ikonet Additional Features Sleep Sleep <On> Sleep Rate Bed Time Wake Time Evaluering af søvnfunktionen Det ventrikulære frekvenshistogram viser hjertefrekvenser under den laveste frekvens, men over søvnfrekvensen for den procentdel af tiden, der svarer til søvnperioden. Cardiac Compass-rapporten viser den gennemsnitlige ventrikulære frekvens om dagen og om natten, som bør angive, at enheden giver tilladelse til en langsommere hjertefrekvens om natten Udskrivning af rapporten over ventrikulært frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) 206 Lægehåndbog

207 Udskrivning af Cardiac Compass trends-rapport Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) 7.9 Forebyggelse af konkurrerende atriestimulering Der kan påbegyndes en atriel takykardi, hvis en atriestimuleret hændelse forekommer inden for atriets sårbare periode. Dette kan ske, hvis enheden stimulerer ved en høj frekvens, hvis en atriel ekstrasystole forekommer i løbet af en atriel refraktær periode og hurtigt efterfølges af en atriel stimulering Systemløsning: NCAP Den ikke-konkurrerende atrielle stimulering (NCAP)-funktion forhindrer stimulering af atriet for hurtigt efter en refraktær atriel registrering ved at forsinke den planlagte atrielle stimulering Sådan fungerer NCAP NCAP er til rådighed, når enheden fungerer i DDDR, DDD, DDIR eller DDI-modi. Når en atriel refraktær registrering forekommer, starter enheden et programmérbart NCAP-interval. Hvis en atriel stimulering er planlagt til at foregå i NCAP-intervallet, forsinkes den atrielle stimulering, indtil NCAP-intervallet udløber. Når en atriel stimulering er forsinket af NCAP-funktionen, nedsættes AP-VP-intervallet (men ikke mindre end 30 ms). Efter at NCAP har nedsat AP-VP-intervallet, kan der forekomme nogen variation i VP-VP-intervallet. Disse variationer påvirker kun det aktuelle og næste ventrikulære interval. NCAP-intervallet er 400 ms for 1 stimuleringscyklus, når der forekommer en PVC-respons eller en PMT-intervention. Lægehåndbog 207

208 Figur 85. Sådan fungerer NCAP 1 Enheden stimulerer med en forhøjet frekvens. 2 En atriel refraktær registrering forekommer, der starter et NCAP-interval (300 ms i dette tilfælde). 3 Efter NCAP-intervallet stimulerer enheden atriet og stimulerer dernæst ventriklen efter et forkortet AP-VP-interval Programmering af NCAP Vælg Params-ikonet Additional Features Non-Comp Atrial Pacing <On> NCAP Interval Evaluering af NCAP Når man evaluerer en EKG-strimmel, vil man bemærke, at AP-VP-intervallet er blevet afkortet, og NCAP-intervallet kan ses som tiden mellem AR- og AP-hændelser (se Figur 85) Afbrydelse af pacemakermedieret takykardi I sporingsmodi (DDDR og DDD) kan retrograd overledning resultere i en pacemakermedieret takykardi (PMT). En PMT er en repetitiv sekvens, hvor enheden reagerer på hver retrograd P-tak ved at stimulere ventriklen med en forhøjet frekvens, som til gengæld genererer en retrograd P-tak. 208 Lægehåndbog

209 Systemløsning: PMT-intervention PMT-interventionsfunktionen forlænger PVARP en efter detektion af en PMT. Dette afbryder PMT en ved at få den efterfølgende atrielt-registrerede hændelse til at falde inden for den refraktære periode Sådan fungerer PMT-intervention PMT-intervention er anvendelig, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Enheden definerer en PMT, når der forekommer 8 på hinanden følgende VP-AS-intervaller på mindre end 400 ms. Når enheden detekterer en PMT, gennemtvinger PMT-interventionsfunktionen en 400 ms PVARP efter den niende stimulerede ventrikulære hændelse. Dette får den næste atrielle registrering til at falde inden for den refraktære periode. Da denne refraktære hændelse ikke spores til ventriklen i 1 cyklus, bliver PMT afbrudt. PMT-intervention suspenderes i 90 s efter en forlænget PVARP for at forhindre unødvendig intervention i tilfælde af hurtige spontane atrielle frekvenser. PMT-detektionskriterier kan opfyldes under normale forhøjede sinusfrekvenser, hvilket resulterer i 1 tabt slag (ikke sporet) hver 90 s. PVC-reaktion kan også forhindre PMT. Hvis PVC-reaktions- og PMT-interventionsfunktionerne er programmeret til ON (aktiveret), og der observeres PMT er, skal de atrielle og ventrikulære elektroders ydeevne eller positioner evalueres, eller der bør overvejes medicinsk behandling for at reducere retrograd overledning. Figur 86. PMT-intervention forlænger PVARP 1 Retrograd overledning efter en PVC detekteres som en atriel registreret hændelse. 2 PMT forekommer. 3 PMT detekteres, og PVARP forlænges for at afslutte PMT. Lægehåndbog 209

210 Programmering af PMT-intervention Vælg Params-ikonet Additional Features PMT Intervention 7.11 Håndtering af retrograd overledning ved hjælp af PVC-respons Retrograd overledning efter en PVC kan afbryde AV-synkroni og påvirke timing af stimuleringsmodus. Med hensyn til sporingsmodi (DDDR og DDD) kan retrograd overledning efter en PVC starte en pacemakermedieret takykardi (PMT), en repetitiv sekvens, hvor enheden reagerer på hver retrograd P-tak ved at stimulere ventriklen med en forhøjet frekvens, og hver ventrikulær stimulering genererer til gengæld en retrograd P-tak. Når det gælder ikke-sporingsmodi (DDIR og DDI), kan retrograd overledning efter en PCV forårsage et tab af AV-synkroni ved at foranledige en repetitiv sekvens af atriel inhibering efterfulgt af en ventrikulær stimulering Systemløsning: PVC Response (PVC-respons) PVC-respons forlænger PVARP en efter en PVC for at undgå sporing af en retrograd P-tak og for at forhindre retrograd overledning i at spærre for en atriel stimulering Sådan fungerer PVC-respons PVC-reaktion er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- DDD-, DDIR- eller DDI-modus. Systemet definerer en PVC som enhver ventrikulær registreret hændelse, der følger efter en anden ventrikulær hændelse uden en intervenerende atriel hændelse. Når enheden registrerer en PVC, tvinger den PVARP en til at være mindst 400 ms. (Der foretages ingen handling, hvis den aktuelle PVARP allerede er 400 ms eller længere.) Da retrograd overledning normalt forekommer inden for 400 ms af en PVC, vil retrograd P-tak være inden for PVARP en og vil ikke bliver sporet og vil ikke hæmme atriel stimulering. Dette forhindrer, at der påbegyndes en PMT (DDDR og DDD-modi) og bevarer AV-synkroni (DDIR og DDI-modi). Hvis PVC-reaktion er programmeret til ON (aktiveret), og der observeres PMT er, skal det overvejes at programmere PMT-intervention eller evaluere de atrielle og ventrikulære elektroders ydeevne eller positioner, eller man bør overveje medicinsk behandling for at reducere retrograd overledning. 210 Lægehåndbog

211 Figur 87. PVC-reaktion starter en forlænget PVARP 1 Der forekommer en PVC. 2 Enheden forlænger PVARP til 400 ms, og den efterfølgende atrielle hændelse klassificeres som refraktær Programmering af PVC-respons Vælg Params-ikonet Additional Features PVC Response 7.12 Nedsættelse af uhensigtsmæssig ventrikulær inhibering ved hjælp af VSP I et dobbeltkammers stimuleringssystem med atriel og ventrikulær stimulering og ventrikulær registrering kan enheden registrere en atriel stimuleringsimpuls på den ventrikulære kanal og hæmme ventrikulær stimulering (krydstale). Når der forekommer inhibering af ventrikulær stimulering, yder enheden muligvis ikke fuld ventrikulær støtte Systemløsning: VSP Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) detekterer krydstale ved at monitorere for ikke-fysiologiske ventrikulære registrerede hændelser og reagerer ved at stimulere ventriklen. Lægehåndbog 211

212 Sådan fungerer VSP VSP er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- DDD-, DDIR- eller DDI-modus. Enheden anvender et 110 ms VSP-vindue til at monitorere for ventrikulære registreringer, der forekommer for hurtigt efter en atriel stimuleringsimpuls. Ventrikulære registreringer i VSP-vinduet klassificeres som ikke-fysiologiske og skyldes muligvis krydstale. Hvis der registreres en ventrikulær hændelse i VSP-vinduet, afgiver enheden en VSP-impuls ved slutningen af VSP-vinduet. Hvis den registrerede hændelse er et resultat af krydstale, yder backup-stimuleringsimpulsen ventrikulær støtte. Hvis den registrerede hændelse er en ventrikulær depolarisering, forekommer backup-stimuleringsimpulsen hurtigt nok til at falde i ventriklens absolutte refraktærperiode for at undgå stimulering på T-takken. Figur 88. VSP-impulsen afgivet ved slutningen af VSP-vinduet (110 ms) Når det fungerende stimulerede AV-interval er kortere end VSP-vinduet, afgives den ventrikulære stimulering ved slutningen af det stimulerede AV-interval. VSP-vinduet skifter fra 110 ms under lave stimuleringsfrekvenser til 70 ms under forhøjede stimuleringsfrekvenser. Forkortelsen af VSP-vinduet til 70 ms hjælper med til at støtte detektion af ventrikulær takykardi. I moderne enheder er krydstale sjælden. Situationer, hvor det er sandsynligt, at enheden afgiver VSP, omfatter manglende atriel registrering eller PVC er, der forekommer i VSP-vinduet. Bemærk: Hvis biventrikulær stimulering eller kun RV-stimulering er aktiveret, afgives VSP kun til RV-kammeret. 212 Lægehåndbog

213 Programmeringsovervejelser i forbindelse med VSP Forsigtig: VSP må ikke programmeres til Off (deaktiveret), hvis patienten er afhængig af pacemaker, da der muligvis ikke bliver givet ventrikulær støtte under krydstale Programmering af VSP Vælg Params-ikonet Additional Features V. Safety Pacing Evaluering af VSP Figur 89. Genkendelse af VSP på en EKG-strimmel 1 Normale AV-intervaller 2 VSP-impuls lige efter en ventrikulær registrering Når en EKG-strimmel evalueres, vil man bemærke, at VSP-impulsen vises lige efter en ventrikulær registrering og sædvanligvis har et kortere AV-interval. VP -angivelsen i markørkanalen vises normalt ikke på en udskrevet EKG-strimmel i realtid på grund af den begrænsede plads efter VS -angivelsen. Både VP - og VS -angivelser vises på direkte rytmeovervågning, på frosne strimler og på udskrevne frosne strimler. Lægehåndbog 213

214 7.13 Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier En atriel takyarytmi kan resultere i en hurtig ventrikulær stimuleringsfrekvens, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Den implanterede enhed bør være i stand til at tilbageholde atriel sporing i perioder med atriel takyarytmi, medens den sporer den normale egenfrekvens Systemløsning: Mode Switch (modusskift) Modusskiftfunktionen skifter enhedens stimuleringsmodus til en ikke-sporingsmodus efter detektion af en atriel takyarytmi og gendanner den programmerede stimuleringsmodus, når den atrielle takyarytmi afsluttes. Når enheden fungerer i en ikke-sporingsmodus, forhindrer den hurtig ventrikulær stimulering, der kan skyldes en høj atriel frekvens Sådan fungerer modusskift Figur 90. Oversigt over modusskiftfunktion Modusskift er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Modusskiftfunktionen starter, når enheden detekterer starten på en atriel takyarytmiepisode. Detektion af AT/AF-start er baseret på det programmerede AT/AF-interval og akkumuleringen af yderligere bevis på atriel takyarytmi baseret på antallet og timingen af atrielle hændelser inden for de ventrikulære intervaller. Der henvises til Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side 221 for yderligere oplysninger om atriel takyarytmidetektion. Efter at enheden har detekteret starten på en atriel takyarytmi, ændrer modusskift stimuleringsmodus fra den programmerede modus til en ikke-sporende modus (DDIR). Den ventrikulære stimuleringsfrekvens ændres gradvist fra sporingsfrekvens til sensorfrekvens. Dette forhindrer et pludseligt fald i den ventrikulære frekvens. 214 Lægehåndbog

215 Når atriel takyarytmi afsluttes, og den atrielle frekvens sænkes til under den programmerede øverste sporingsfrekvens, ændrer modusskift stimuleringsmodus tilbage til den programmerede sporingsmodus. Den ventrikulære stimuleringsfrekvens ændres gradvist fra sensorfrekvens til sproringsfrekvens. Figur 91. Eksempel på en modusskiftepisode Atrielt EGM Markørkanal A P A P A b A R A S A b A R A S A b A R A M S S A S A R A b V P V P V P V P V P V P Ventrikulært EGM 1 En atriel takyarytmiepisode starter, hvilket forårsager hurtigere ventrikulær stimulering som reaktion. 2 Når enheden detekterer en atriel takyarytmi, ændrer modusskift (MS) den programmerede stimuleringsmodus til DDIR. 3 Enheden skifter gradvis fra den hurtigere ventrikulære stimuleringsfrekvens til sensorfrekvensen. 200 ms Programmeringsovervejelser i forbindelse med modusskift Postmodusskift overdrive stimulering Man kan programmere postmodusskift overdrive stimulering til at forlænge stimulering i DDIR-modus, når atriel takyarytmi afsluttes. Der henvises til Afsnit 7.14, Anvendelse af atriel interventionsstimulering for at imødegå atrielle takyarytmier, side 217 for yderligere oplysninger om PMOP Programmering af modusskift Vælg Params-ikonet Mode Switch Lægehåndbog 215

216 Programmering af det atrielle interval (frekvens) Vælg Params-ikonet AT/AF Interval (Rate) Evaluering af modusskifts ydelse EGM-strimmel Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Vælg en AT/AF-episode fra arytmiepisodeloggen. Kontrollér kolonnen A/V-min-¹ for at evaluere de gennemsnitlige atrielle og ventrikulære frekvenser under episoden. Kontrollér EGM-søjlen for en angivelse af, at en EGM-strimmel er til rådighed for denne episode. Hvis EGM er til rådighed, vælges EGM. Man kan evaluere atrielle og ventrikulære hændelser på den gemte EGM-strimmel for at se, om enheden fungerer i en ikke-sporende stimuleringsmodus under episoden. Figur 92. Evaluering af modusskiftfunktion under en AT/AF-episode 1 Den lave gennemsnitlige ventrikulære frekvens og forskellen mellem de gennemsnitlige atrielle og ventrikulære frekvenser tyder på, at enheden ikke fungerer i en sporingsmodus. 2 Den gemte EGM viser, at enheden ikke sporer den atrielle frekvens, når ventriklen stimuleres. 216 Lægehåndbog

217 Modusskiftovergange Markørkanalen indeholder en MS -markør for hver modusskiftovergang, enten til en ikke-sporende modus eller tilbage til en sporingsmodus. Den aktuelle funktionsmodus vises i øverste venstre hjørne af skærmen. Under en episode med modusskift vises DDIR Anvendelse af atriel interventionsstimulering for at imødegå atrielle takyarytmier Håndteringen af patienter med atrielle takyarytmier er blevet mere krævende på grund af de forskellige typer mekanismer, som er kendt for at starte atrielle takyarytmier. Den er også blevet mere krævende på grund af den store hyppighed af takyarytmigentagelser efter både terapeutiske og spontane afslutninger. Potentielle årsager til atrielle takyarytmier omfatter atrielle ekstrasystoler (PAC er), der resulterer i lange sinuspauser, og ektopiske slag, der stammer fra mange atrielle aktiveringssteder. Desuden kan den sårbare fase i atrielle elektrofysiologiske egenskaber efter genoprettelsen af egenrytmen bidrage til tidlige gentagelser af atrielle takyarytmier Systemløsning: Postmodusskift overdrive stimulering Funktionen postmodusskift overdrive-stimulering (PMOP) er en overdrive-stimuleringsteknik, der modvirker mekanismer, som kan initiere atrielle takyarytmier. Den arbejder med modusskiftfunktionen for at afgive overdrive atriel stimulering under den sårbare fase efter afslutningen af en AT/AF-episode. Lægehåndbog 217

218 Sådan fungerer PMOP Post-modusskift overdrive-stimulering (PMOP) er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Figur 93. Post-modusskift overdrive-stimulering (PMOP) AT/AF-episode Atriel frekvens (bpm) Afslutning af AT/AF-episode Post-modusskift overdrivestimulering ved overdrivefrekvens Afslutning på modusskift Programmeret stimuleringsfrekvens 75 Overdrive Duration (varighed af overdrive) Tid (s) Post-modusskift overdrive-stimulering Stimulerede slag Spontane slag (atriel takyarytmi) Atriel frekvens PMOP er en programmérbar funktion, der giver overdrive atriel stimulering efter afslutningen af et modusskift. Efter et modusskift forøger enheden stimuleringsfrekvensen slag for slag (og nedsætter stimuleringsintervallet med 70 ms pr. impuls), indtil den når den programmerede overdrive-frekvens. Den fortsætter DDIR-stimulering med overdrive-frekvensen i hele den programmerede overdrive-periode. Den udjævner dernæst sin tilbagevenden til den programmerede atrielle sporingsmodus ved gradvist at mindske frekvensen (og forøge stimuleringsintervallet med 70 ms pr. impuls), indtil den når den programmerede stimuleringsfrekvens. 218 Lægehåndbog

219 Figur 94. Eksempel på PMOP-funktion 1 Efter et modusskift forøger enheden gradvist stimuleringsfrekvensen til den programmerede overdrive-frekvens. 2 Efter stimulering i den programmerede overdrive-periode angiver enheden slutningen af modusskift (MS) og mindsker gradvist stimuleringsfrekvensen til den programmerede frekvens. For yderligere oplysninger om modusskift henvises der til Afsnit 7.13, Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier, side Programmeringsovervejelser i forbindelse med PMOP Potentiel højre ventrikulær stimuleringsforøgelse Eftersom enheden forbliver i DDIR-modus under PMOP-funktionen, kan programmering af PMOP som aktiveret føre til forøget højre ventrikulær stimulering hos patienter, som oplever hyppige paroksysmale ATeller AF-episoder. Mode Switch (modusskift) PMOP kan kun programmeres til aktiveret, hvis modusskiftfunktionen er aktiveret. Lægehåndbog 219

220 Programmering af PMOP Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions Post Mode Switch <On> Overdrive Rate Overdrive Duration 220 Lægehåndbog

221 8 Sådan konfigureres takyarytmidetektion 8.1 Detektion af atrielle takyarytmier Atrielle takyarytmier karakteriseres generelt ved atrielle frekvenser, der er hurtigere end de ventrikulære frekvenser. Atriel takyarytmi kan forårsage patientsymptomer. Når enheden er i et atrielt sporingsmodus, kan atriel takyarytmi også forårsage upassende hurtig ventrikulær stimulering Systemløsning: AT/AF-detektion Atriel takyarytmidetektion er en vedvarende proces, hvor enheden analyserer den atrielle frekvens og dens virkning på den ventrikulære rytme for at fastslå, om patienten for øjeblikket oplever en atriel takyarytmi. Den nøjagtige detektion af en atriel takyarytmi gør enheden i stand til at samle diagnostiske oplysninger, der kan hjælpe til med at behandle patienter med atrielle takyarytmier. Enheden kan programmeres til at reagere på en atriel takyarytmi ved at skifte til DDIR-ikke-sporingsmodus for at undgå ventrikulær stimulering med høj frekvens Sådan fungerer AT/AF-detektion Figur 95. Oversigt over AT/AF-detektion Enheden detekterer en atriel takyarytmiepisode, når den fastslår, at både den atrielle frekvens er forøget, og at der er akkumuleret yderligere bevis på atriel takyarytmi på grundlag af antal og timing af atrielle hændelser inden for de ventrikulære intervaller. Efter den indledende episodedetektion fortsætter enheden med at overvåge episoden, indtil den afsluttes. For at programmere atriel takyarytmidetektion skal der vælges et AT/AF-interval, der er mærket som A. interval (frekvens) på programmeringsenhedens skærm. Lægehåndbog 221

222 Sådan identificeres atriel takyarytmistart Enheden identificerer starten på en atriel takyarytmi, når begge af følgende betingelser er opfyldt: Der er mindst 2 atrielle registrerede hændelser pr. ventrikulært interval i et tilstrækkeligt antal ventrikulære intervaller (mindst 3 ventrikulære intervaller skal være forløbet siden begyndelsen af episoden). Medianen for de 12 seneste atrielle intervaller er kortere end det programmerede AT/AF-interval. AT/AF-onset (start) er markeret i episodeangivelsen. Hvis modusskift er programmeret til On (aktiveret), skifter enheden til en ikke-sporingsmodus (DDIR) ved AT/AF-start. Bemærk: Systemet begynder at beregne procentdelen af tid, som patienten tilbringer i AT/AF, når betingelserne for AT/AF-start er opfyldt. Disse oplysninger anvendes i Cardiac Compass-rapporten Detektion af atriel takyarytmiepisode Enheden akkumulerer bevis på en atriel takyarytmi baseret på antallet af og timingen for atrielle hændelser under ventrikulære intervaller. Enheden bekræfter indledende AT/AF-episodedetektion, når begge følgende betingelser er opfyldt: Der er mindst 2 atrielle registrerede hændelser pr. ventrikulært interval i et tilstrækkeligt antal ventrikulære intervaller (mindst 32 ventrikulære intervaller skal være forløbet siden begyndelsen af episoden). Medianen for de 12 seneste registrerede atrielle intervaller er kortere end det programmerede AT/AF-interval. Lagring af episoderegistrering finder sted, når betingelserne for AT/AF-detektion er opfyldt. I episoderegistreringen er AT/AF-detektion markeret med angivelsen AT/AF-detektion. For yderligere oplysninger se Afsnit 8.1.4, Evaluering af AT/AF-detektion, side Lægehåndbog

223 Figur 96. AT/AF-onset (AT/AF-start) Atrielt EGM Markørkanal A P A P A b A R A S A b A R A S A b A R A M S S A S A R A b V P V P V P V P V P V P Ventrikulært EGM 1 MS-markøren angiver, at modusskift har fundet sted. Denne markør vises kun, hvis modusskift er blevet programmeret til On (aktiveret). 200 ms Bemærkninger: Når AT/AF-detektion finder sted, opretter systemet en episoderegistrering, som markerer punkterne for AT/AF-start og -detektion. Hvis start nås, men der aldrig forekommer detektion, vil der aldrig blive lagret nogen episoderegistrering for pågældende forekomst af AT/AF. Når der er mindst 2 atrielle hændelser i et ventrikulært interval, analyserer enheden A:V mønsterinformation for at fastslå, om en af de atrielle hændelser rent faktisk er en fjernfelts R-tak. Fjernfelts R-takker tælles ikke som AT/AF-detektion. VT-monitor går forud for AT/AF-detektion. Når der detekteres en VT-monitor hændelse, udsættes en eventuel igangværende AT/AF-detektionsproces til efter afslutning af VT-monitor episoden Sådan identificeres atriel takyarytmiafslutning Enheden fastslår, at en atriel takyarytmiepisode er afsluttet, når enheden identificerer normal sinusrytme (eller en normal stimuleret rytme) i 5 på hinanden følgende ventrikulære intervaller. Lægehåndbog 223

224 Figur 97. AT/AF-afslutning Atrielt EGM Markørkanal A R A S A R A P A P A P A P A P A M P S A P V P V P V S V S V S V S V S V S V S Ventrikulært EGM 1 Atriel EGM viser, at hurtig atriel rytme er stoppet. 2 Der har været 5 på hinanden følgende intervaller med 1:1 atriel-ventrikulær rytme, hvor alle 5 intervaller er længere end det programmerede AT/AF-interval. Episoden er afsluttet. MS-markøren viser modusskift tilbage til en atriel sporingsmodus. 200 ms Bemærk: Når den atrielle takyarytmidetektionsproces har kørt uafbrudt i 3 min, uden at hverken detektions- eller afslutningskriterierne er blevet opfyldt, afsluttes episoden Programmering af AT/AF-detektion Programmering af AT/AF-monitorering Vælg Params-ikonet AT/AF A. Interval (Rate) Evaluering af AT/AF-detektion Quick Look II skærmen Vælg Data-ikonet Quick Look II Quick Look II-skærmen viser den totale procentdel af tid, som patienten har tilbragt i AT/AF, og antallet af monitorerede AT/AF-episoder siden seneste session. 224 Lægehåndbog

225 Data - Arytmiepisodeskærm Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Dataene - Arytmiepisodeskærmen viser optagne takyarytmiepisoder. Valgmuligheden Plot viser et diagram med episoden og viser tiderne for start, detektion og afslutning. Valgmuligheden EGM viser episodeoplysninger i konteksten på en EGM-strimmel. Figur 98. Episodekurve Lægehåndbog 225

226 Figur 99. Episode-EGM, der viser AT/AF-start Figur 100. Episode-EGM, der viser AT/AF-detektion 226 Lægehåndbog

227 Cardiac Compass-rapport Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) Cardiac Compass-rapporten giver oplysninger om AT/AF-episoder og ventrikulære rytmer og om, hvor meget tid patienten har tilbragt i AT/AF. V. frekvensen under AT/AF-trend på Cardiac Compass-rapporten viser oplysninger om ventrikulær respons under atrielle takyarytmier. Figur 101. Cardiac Compass V. frekvens under AT/AF Mar 2006 May 2006 Jul 2006 Sep 2006 Nov 2006 Jan 2007 Mar 2007 V. rate during AT/AF (bpm) max/day avg/day > <50 AT/AF totalt antal timer/dag-trenden på Cardiac Compass-rapporten giver oplysninger om den mængde tid, som patienten har tilbragt i AT/AF. Figur 102. Cardiac Compass AT/AF totalt antal timer/dag Lægehåndbog 227

228 AT/AF-episodetællere Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters AT/AF Episodes AT/AF-episodetællerne giver en oversigt over AT/AF-aktivitet, herunder den procentdel af tid, der er tilbragt i AT/AF, og antallet af AT/AF-episoder siden seneste session. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.5, Visning af episodetællere, side Overvågning af ventrikulære takyarytmier Information om konstant og ikke-konstant VT-episoder er vigtig for klinikere, når de skal træffe beslutninger vedrørende patientbehandling Systemløsning: VT Monitor Systemet har en funktion, VT Monitor, der kan bruges til at overvåge episoder med ventrikulære frekvenser, der ligger inden for en programmérbar zone for VT-monitorfrekvens. Enheden lagrer episodedata for disse episoder, og brugeren kan se og udskrive disse data fra skærmbillederne Arrhythmia Episode og Flashback Memory Funktionsmåde for VT Monitor Enheden detekterer en ventrikulær takyarytmiepisode, når 16 på hinanden følgende registrerede ventrikulære intervaller er kortere end det programmerede detektionsinterval for VT Monitor. Den detekterede episode klassificeres som en VT-monitorepisode, hvis den ventrikulære frekvens er hurtigere end den atrielle frekvens. 228 Lægehåndbog

229 Figur 103. Enheden detekterer en VT-monitorepisode EKG A S A R A R A R A R A R Markørkanal Monitorhændelsestæller V S V S V S V S V S V S V S V S V T V S V S V S Monitorinterval 200 ms 1 Registrerede ventrikulære slag falder inden for VT-monitorzonen. 2 Den faste værdi for VT Monitor Initial Beats to Detect på 16 er nået. Fordi den ventrikulære frekvens er hurtigere end den atrielle frekvens, detekteres en VT-monitorepisode, og den markeres med VT og en lodret linje til højre. Enheden monitorerer så episoden, indtil den slutter, eller indtil detektion suspenderes. Enheden fastslår, at en episode er afsluttet, hvis ét af følgende forekommer: 8 på hinanden følgende ventrikulære intervaller er længere end eller lig med det programmerede VT-monitorinterval. 20 s er gået, uden at medianen for de seneste 12 ventrikulære intervaller er kortere end det programmerede VT-monitorinterval At skelne VT-monitorepisoder fra SVT-episoder Kun episoder, hvori den ventrikulære frekvens er hurtigere end den atrielle frekvens, klassificeres som VT-monitorepisoder. Enheden skelner mellem VT og SVT ved brug af følgende episodeklassifikationer: Hurtig A&V Hvis den ventrikulære frekvens er inden for den programmerede VT-monitorzone, og den atrielle frekvens er hurtigere end eller lig med den ventrikulære frekvens (for eksempel på grund af hurtig overledt atriel flimmer eller flagren), klassificeres episoden som hurtig A&V. Detektion af hurtig A&V markeres med AV med en vertikal linje til højre. SVT Hvis den ventrikulære frekvens er inden for den programmerede VT-monitorzone, og enheden detekterer sinus takykardi, klassificeres episoden som SVT. Hvis den ventrikulære frekvens er inden for den programmerede VT-monitorzone, og enheden detekterer atriel flimmer eller flagren, klassificeres episoden som SVT-AF. Angivelsen vises Lægehåndbog 229

230 i episodeteksten, men ikke i episode EGM et. SVT-registreringer kan vælges fra episodeloggen, når enheden er blevet interrogeret. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 104. VT-NS Hvis mindst 5, men færre end 16 på hinanden følgende hændelser ligger i den programmerede VT-monitorzone, klassificeres episoden som en ikke-vedvarende VT (VT-NS). Ikke-vedvarende episoderegistreringer kan vælges fra episodeloggen, når enheden er blevet interrogeret. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side Programmering af VT-monitor Vælg Params-ikonet VT Detection <Monitor> VT Interval (Rate) Evaluering af VT-monitor Quick Look II-observationer Vælg Data-ikonet Quick Look II Quick Look II skærmen viser antal monitorerede VT-episoder siden seneste session Data - arytmiepisodeskærm Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes 230 Lægehåndbog

231 Figur 104. Episodeplot, der viser en VT-monitorepisode Episodeplotregistreringen for en VT-monitorepisode viser punkterne for detektion og afslutning. Lægehåndbog 231

232 Figur 105. Episodeplot, der viser en ikke-vedvarende VT-monitorepisode Episodeplotregistreringen for en ikke-vedvarende VT-monitorepisode viser mønstre for mindst 5, men færre end 16 hændelser i VT-monitorzonen. 232 Lægehåndbog

233 Figur 106. Episode-EGM, der viser en VT-monitorepisode 1 Episode-EGM-registreringen for en VT-monitorepisode indeholder beslutningskanalens angivelse, VTM. Lægehåndbog 233

234 Figur 107. Episode-EGM, der viser en hurtig A&V-episode 1 Episode-EGM-registreringen for en hurtig A&V-episode indeholder beslutningskanalens angivelse, Fast A&V. 234 Lægehåndbog

235 Figur 108. Episodetekst, der viser en sinus takykardiepisode 1 Episodetekstregistreringen for en sinus eller junktional takykardiepisode indeholder teksten, SVT. Der vises ingen angivelse på episode-egm-beslutningskanalen. Lægehåndbog 235

236 Flashback-hukommelse Figur 109. Flashback-hukommelsesskærm Flashback-hukommelsesskærmen viser interval- og markørdata, før de seneste forekomster af en VT- eller hurtig A&V-episode. Den samlede medgåede tid er plottet mod intervallængden i millisekunder VT/VF-episodetæller Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Episodes 236 Lægehåndbog

237 Figur 110. VT/VF-episodetæller VT/VF-episodetælleren giver et sammendrag over VT/VF-aktivitet i den seneste session og tidligere session herunder antal VT-, ikke-vedvarende VT- og hurtige A&V-episoder. Lægehåndbog 237

238 9 Afprøvning af systemet 9.1 Evaluering af den underliggende egenrytme Testen for underliggende egenrytme giver mulighed for at evaluere patientens spontane hjerterytme ved midlertidigt at inhibere enhedens stimuleringsimpuls. Under testen for den underliggende egenrytme programmeres enheden midlertidigt til en ikke-stimulerende modus Overvejelser i forbindelse med evaluering af den underliggende egenrytme Forsigtig: Medens testen for den underliggende egenrytme er i gang, modtager patienten ikke stimuleringssupport. Stimulerings inhiberes, så længe man trykker og holder [INHIBIT Press and Hold]-knappen nede. Overvej omhyggeligt implikationerne af at udføre denne test på pacemakerafhængige patienter. Manuel sænkning af stimuleringsfrekvensen For alle patienter skal det overvejes at sænke den programmerede laveste frekvens og sikre sig, at patienten er på denne frekvens, før stimulering inhiberes. Dette kan hjælpe med at undgå pludselige forandringer i den ventrikulære frekvenssupport Sådan udføres en test af den underliggende egenrytme 1. Vælg Tests > Underlying Rhythm. 2. Tryk på [INHIBIT Press and Hold] og hold den nede. Stimulering inhiberes, indtil denne knap slippes. 3. For at udskrive en registrering af hjertets spontane rytme skal man trykke på den ønskede papirhastighedstast på printeren eller skriveren. EKG-kurven bør ikke vise nogen stimulering. 9.2 Måling af stimuleringstærskler Stimuleringstærskeltesten giver mulighed for at fastslå patientens stimuleringstærskler. Oplysninger om stimuleringstærskler kan anvendes til at fastlægge passende amplitudeog impulsbreddeindstillinger for at sikre stimuleringssvar, medens outputtet minimeres for at maksimere batteriets levetid. 238 Lægehåndbog

239 9.2.1 Overvejelser i forbindelse med måling af stimuleringstærskler Valgbare værdier og standardværdier De valgbare værdier og standardværdierne, der angives af stimuleringstærskeltesten, afhænger af de programmerede værdier for bradykardistimuleringsterapi. Stimuleringstærskel og sikkerhedsmargin Efter stimuleringstærskeltesten er udført, skal man sikre sig, at den permanent programmerede impulsbredde og amplitudeparametrene yder en tilstrækkelig sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklen. Måling af stimuleringstærskler i tre-elektrodesystemet Enheden yder uafhængigt valgte outputs til atriel, RV- og LV-stimulering. Atrielle, RV- og LV-tærskler kan måles separat, og individuelle sikkerhedsmarginer anvendes til hver tærskel Sådan måles stimuleringstærskler 1. Vælg Tests > Pacing Threshold. 2. Vælg værdier for Test Type, Chamber og Decrement after, eller acceptér de viste værdier. 3. Vælg den indledende testværdi for modus, laveste frekvens, AV-forsinkelse, amplitude og impulsbredde, eller acceptér de viste værdier. 4. Tryk på [TEST Press and Hold] og hold den nede. 5. Hold øje med den direkte rytmeovervågning for tab af stimuleringssvar. Lægehåndbog 239

240 6. Når stimuleringssvar er tabt, skal [TEST Press and Hold] slippes øjeblikkeligt. Enheden genoptager sine oprindelige stimuleringsværdier og viser testresultatskærmen. 7. For at ændre den detekterede stimuleringstærskel skal man vælge den relevante værdi under Threshold i vinduet Test - Results (test - resultater). 8. For at se en teststrimmel fra stimuleringstærskeltesten skal man vælge teststrimmelikonet i nederste venstre hjørne af vinduet Amplitude Threshold Test - Results (amplitudetærskeltest - resultater). For yderligere oplysninger se Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side For at programmere nye værdier for amplitude eller impulsbredde skal man vælge Amplitude eller Pulse Width i den permanente kolonne i test-resultatvinduet. Vinduet for stimuleringssvar åbnes. I vinduet for stimuleringssvar skal der vælges de ønskede værdier og derefter [OK]. I det næste vindue skal der vælges [PROGRAM]. 10. For at udskrive en rapport over stimuleringstærskeltesten skal brugeren vælge [Print ]. 9.3 Måling af elektrodeimpedans Elektrodeimpedans-testen giver mulighed for at teste integriteten af det implanterede elektrodesystem ved at måle impedansen for de atrielle og ventrikulære stimuleringspoler. Impedansmålinger foretages uden afgivelse af stimuleringsimpulser, der giver stimuleringssvar i hjertet. Enheden foretager disse målinger ved at anvende lavvolts subtærskel-impulser Overvejelser i forbindelse med måling af elektrodeimpedans Registrering af måleimpulser I en sekvens af elektrodeimpedansmålinger registrerer enheden muligvis testimpulserne under tærskelværdien som atrielle, refraktære hændelser 240 Lægehåndbog

241 eller atrielt registrerede hændelser. Testimpulserne kan også forårsage meget små variationer på én eller flere af EGM-kanalerne eller LECG-kanalen. Impulser afgivet under en elektrodeimpedanstest får ikke stimuleringssvar i hjertet; de påvirker heller ikke takyarytmimonitorering Sådan måles elektrodeimpedans 1. Vælg Tests > Lead Impedance. 2. Vælg [START Measurement]. Vent på bekræftelse af programmering og en meddelelse om, at processen er i gang. 3. Hvis nødvendigt kan testen afsluttes ved at vælge [STOP]. Elektrodeimpedansmålinger bliver ikke opdateret fra en test, der stoppes. 4. Når testen er gennemført, vises de nye målte impedansværdier for de testede polariteter. Det er også muligt at se målingerne for alle tilgængelige elektrodepolariteter ved at vælge knappen All Measured Polarities [>>]. For at fastslå, om elektrodeimpedansen er blevet ændret, kan brugeren sammenligne de målte værdier med de værdier, der rapporteres på skærmbilledet Lead Impedance Trends (elektrodeimpedanstrends), og dem, der blev målt ved tidligere opfølgninger (se patientens journal). 9.4 Udførelse af en registreringstest Registreringstesten giver mulighed for at måle P-tak- og R-tak-amplituder, som kan være nyttige ved vurdering af elektrodeintegritet og registreringspræstation. Registreringstesten giver mulighed for midlertidig programmering af modus, AV-forsinkelse og laveste frekvens, således at enheden ikke stimulerer patienten og forøger sandsynligheden for, at der forekommer registrerede hændelser. Efter at testen er påbegyndt, kan man fortsætte med at nedsætte stimuleringsfrekvensen, indtil den spontane hjerterytme er den fremherskende. Enheden måler kun amplituder på spontane hændelser Overvejelser før udførelse af en registreringstest DOO, VOO og AOO-stimuleringsmodi Registreringstesten kan ikke udføres, hvis den programmerede stimuleringsmodus er DOO, VOO eller AOO. Tilgængelige stimuleringsmodi De tilgængelige stimuleringsmodi under Test Value afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. Lægehåndbog 241

242 Patientens velbefindende Under en registreringstest skal stimuleringsfrekvensen reduceres gradvist for at minimere patientens symptomer i forbindelse med pludselige ændringer i hjertefrekvensen. Automatisk timeout Registreringstesten ophører automatisk efter nogle få sekunder og genopretter de programmerede indstillinger, hvis der ikke forekommer nogen spontane hændelser, og der ikke foretages nogen ændringer i stimuleringsfrekvensen. Sammenligning med registreringstrends Registreringsamplitudemålinger, der er taget under en registreringstest, kan indeholde hændelser, der er atypiske, eller som er et resultat af fejlregistrering (f.eks. PVC er eller R-tak registrering på atriumkanalen). Disse hændelser udelukkes fra de daglige automatiske registreringsamplitudemålinger, som enheden indsamler og rapporterer i registreringsamplitudetrends. På grund af denne forskel i målefunktionen, kan resultaterne fra registreringstesten være forskellige fra dem, der blev rapporteret i trenddata for registreringsamplitude. Maks. målte værdi Den maksimale amplitudeværdi, som registreringstesten kan måle, er 20 mv. Hvis amplituden er over 20 mv, vises resultatet som >20 mv. Valg af sensitivitetsværdier Værdierne for A. sensivitet og RV-sensitivitet, som er baseret på resultaterne af registreringstesten, må ikke justeres. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side Sådan udføres en registreringstest Forsigtig: Vær forsigtig, når der vælges midlertidige stimuleringsindstillinger for pacemakerafhængige patienter. Disse patienter modtager måske ikke tilstrækkelig stimuleringssupport, medens amplitudemålingerne indhentes. 1. Interrogér enheden ved at vælge [Interrogate ]. 2. Vælg Tests > Sensing. 3. Programmér testværdiparametrene for modus og AV-forsinkelse eller acceptér de viste værdier. 4. Vælg [START Measurement]. 5. Hold øje med den direkte rytmeovervågning med henblik på en spontant rytme. Hvis vedvarende stimulering stadig finder sted, skal den laveste frekvens nedsættes. 6. Hvis nødvendigt, kan man afbryde testen ved at vælge [STOP and Restore]. De midlertidige stimuleringsindstillinger for modus, AV-forsinkelse og laveste frekvens vender tilbage til de programmerede værdier. 242 Lægehåndbog

243 Efter at registreringstesten er færdig, vises måleresultaterne på testskærmen. For at sammenligne registreringstestmålingerne med de automatiske daglige registreringsamplitudemålinger skal man vælge knappen for P/R-tak-amplitudetrends [>>]. 9.5 Observation og dokumentering af funktionen for magnetmodus Under magnetmodus afgiver enheden asynkron stimulering ved en fast frekvens. Mens enheden er i en telemetrisession med programmeringsenheden, kan brugeren ikke starte brug af magnetmodus ved at placere en magnet over enheden. For at observere og dokumentere funktionen i magnetmodus ved brug af programmeringsenheden kan magnettesten anvendes. Magnettesten simulerer tilstedeværelse af en magnet over enheden og kan automatisk udskrive en strimmel for direkte rytmeovervågning, der viser funktion i magnetmodus og uden for magnetmodus. For yderligere oplysninger om funktion i magnetmodus henvises til Afsnit A.5, Magnetpålæggelse, side Sådan udføres en magnettest 1. Vælg Tests > Magnet. 2. Hvis testen automatisk skal udskrive en strimmel, der viser funktion uden for magnetmodus, så sæt mærke i afkrydsningsboksen Non-Magnet Strip. 3. Vælg en varighed for de automatisk indsamlede strimler. 4. Vælg [START Test]. Lægehåndbog 243

244 5. Om nødvendigt kan magnettesten stoppes ved at vælge [STOP Test]. Bemærk: Når som helst under en magnettest vil det at fjerne programmeringshovedet fra placeringen over patientens pacemaker i mindst 2 s bringe pacemakeren tilbage til dens permanente status. Denne handling bør udføres i tilfælde af fejlfunktion for programmeringsenheden, strømafbrydelse eller mangel på en relevant kommandobekræftelse. 6. For at se og udskrive indsamlede strimler skal brugeren vælge magnetstrimmel-ikonet eller det andet ikon for strimmel. Den valgte strimmel vises i vinduet for visning af frosset strimmel. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side Induktion af en arytmi Enheden har elektrofysiologiske undersøgelsesfunktioner (EP-undersøgelse), herunder hjertestimulationsprotokoller, som kan bruges til at måle eller vurdere hjertets ledningsegenskaber og inducere eller afbryde takyarytmier. De tilgængelige induktionsmetoder, Fixed Burst (fast burst) og PES (programmeret elektrisk stimulation), gør det muligt at inducere takyarytmier non-invasivt Overvejelser i forbindelse med induktion af en arytmi Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. Telemetriforbindelse Sørg for, at der er telemetriforbindelse mellem enheden og programmeringsenheden før udførelse af en EP-studiefunktion. Vellykket interrogering eller programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Afbrydelse af en induktion eller terapi Som en sikkerhedsforanstaltning viser programmeringsenheden knappen [ABORT], som kan vælges for øjeblikkeligt at afbryde en igangværende induktion eller takyarytmiterapi. En burst-induktion kan også afbrydes ved at fjerne pennen fra knappen [Press and Hold]. Når en manuel terapi afgives, afbryder enheden automatisk enhver igangværende induktion. Midlertidige parameterværdier EP-undersøgelsesfunktioner anvender testværdier, der ikke ændrer enhedens programmerede parametre. Testværdierne træder i kraft, når induktionen eller terapien begynder. Efter induktionen eller terapien vender enheden tilbage til sine programmerede parameterværdier for bradykardistimulering. 244 Lægehåndbog

245 Programmeringshovedets knapper Knappen Program på programmeringshovedet er deaktiveret under EP-studieinduktioner og manuelle terapier. Anvend den relevante skærmknap på programmeringsenhedens skærm til at afgive en induktion eller manuel terapi. Knappen Interrogate på programmeringshovedet er kun deaktiveret under EP-studieinduktioner. Brug knappen [Interrogate] på programmeringsenhedens skærm til at interrogere enheden, mens EP-studieinduktionsskærmen er aktiv Induktion af AT eller VT med fixed burst Man kan anvende Fixed Burst-induktionerne til at inducere AT eller VT. For at inducere atrielle eller ventrikulære takyarytmier afgiver Fixed Burst-induktionen et sæt asynkrone AOO- eller VOO-stimuleringsimpulser med et ensartet, valgbart interval til det angivne kammer. Man kan også specificere amplituden og impulsbredden på impulserne. Når man foretager en atriel Fixed Burst-induktion, kan man vælge at få enheden til at afgive VVI-backup-stimulering Overvejelser i forbindelse med induktion af AT eller VT med Fixed Burst Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. Atriel amplitude og VVI-backupstimulering VVI-backupstimulering under en atriel fixed burst-induktion kan inhiberes af krydstale, hvis testværdien for atriel amplitude er højere end 6 V. Ventrikulær stimuleringsindstilling og VVI-backup Uanset den programmerede ventrikulære stimuleringsparameter afgives VVI-backupstimulering til den højre ventrikel. Lægehåndbog 245

246 Sådan afgives en induktion med Fixed Burst Figur 111. Skærm for fast Burst-induktion 1. Vælg Tests > EP Study (undersøgelser - EP-undersøgelse). 2. Vælg Fixed Burst (fast burst) fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis dialogboksen Select Chamber (vælg kammer) vises, skal der vælges [Atrium] eller [RV]. Hvis der vælges [RV], skal den ønskede ventrikulære indstilling for kammerparameteren vælges. 4. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier. 5. Hvis brugeren ønsker at anvende VVI-backupstimulering under en atriel induktion, skal brugeren vælge værdier for VVI-backup. 6. Tryk på [Fixed BURST Press and Hold] og hold den nede. Slip knappen for at afslutte induktionen. 7. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] (afbryd) for at afslutte en terapi, der er i gang Induktion af AT eller VT med programmeret elektrisk stimulering Man kan anvende programmeret elektrisk stimulering (PES) til at inducere AT eller VT. For at inducere atrielle eller ventrikulære takykardier afgiver PES et valgbart antal stimuleringsimpulser ved S1S1-intervallet og afgiver dernæst op til 3 asynkrone stimuleringsimpulser ved S1S2-, S2S3- og S3S4-intervaller. Man kan specificere kammeret, amplituden, impulsbredden og stimuleringsintervallerne til induktionen. Når man foretager en atriel PES-induktion, kan man vælge at få enheden til at afgive VVI-backup-stimulering. 246 Lægehåndbog

247 Overvejelser i forbindelse med induktion af AT eller VT med PES Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. Atriel amplitude og VVI-backupstimulering VVI-backupstimulering under en atriel PES-induktion kan inhiberes af krydstale, hvis testværdien for atriel amplitude er højere end 6 V. Ventrikulær stimuleringsindstilling og VVI-backup Uanset den programmerede ventrikulære stimuleringsparameter afgives VVI-backupstimulering til den højre ventrikel Sådan afgives en PES-induktion Figur 112. PES-induktionsskærm 1. Vælg Tests > EP Study (undersøgelser - EP-undersøgelse). 2. Vælg PES fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis dialogboksen Select Chamber (vælg kammer) vises, skal der vælges [Atrium] eller [RV]. Hvis der vælges [RV], skal den ønskede ventrikulære indstilling for kammerparameteren vælges. 4. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier. 5. Hvis brugeren ønsker at anvende VVI-backupstimulering under en atriel induktion, skal brugeren vælge værdier for VVI-backup. 6. Vælg [DELIVER PES]. Slip knappen for at afslutte induktionen. 7. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] (afbryd) for at afslutte en terapi, der er i gang. Lægehåndbog 247

248 9.7 Afgivelse af manuel terapi Manuelle terapier er takyarytmiterapier, som startes fra programmeringsenheden. Under EP-testning kan der anvendes manuelle terapier til at give backupterapi. Ved opfølgningsbesøg kan manuelle terapier være nyttige til at vurdere ledningsegenskaberne i patientens hjerte og foretage evt. nødvendige justeringer som en del af kronisk pleje. De tilgængelige manuelle antitakykardistimuleringsterapier (ATP) er Ramp, Burst, Ramp+ og Burst Overvejelser Advarsel: Kontrollér patienten omhyggeligt, når der afgives en manuel terapi. Sørg for at have en ekstern defibrillator i nærheden klar til øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige takyarytmier under test af enheden. Afbrydelse af en induktion eller terapi Som en sikkerhedsforanstaltning kan brugeren vælge knappen [ABORT] (afbryd), der vises på programmeringsenheden, for øjeblikkeligt at afslutte enhver induktion eller manuel terapi, der er i gang. Når en manuel terapi afgives, afbryder enheden automatisk enhver induktion, der allerede er i gang. Atriel amplitude og VVI-backupstimulering Hvis testværdien for atriel amplitude er højere end 6 V, kan VVI-backupstimulering under en manuel atriel ATP-terapi inhiberes af krydstale. Programmeringshovedets knapper Knappen Program på programmeringshovedet er deaktiveret under manuelle terapier. Anvend den relevante skærmknap [DELIVER] til afgivelse af en manuel terapi. Telemetri Sørg for, at der er telemetriforbindelse mellem enheden og programmeringsenheden før udførelse af manuel terapi. Vellykket interrogering eller programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Midlertidige parameterværdier De manuelle terapifunktioner anvender midlertidige værdier, der ikke ændrer enhedens programmerede parametre. De midlertidige værdier træder i kraft, når den manuelle terapi begynder. Efter den manuelle terapi vender enheden tilbage til sine programmerede parameterværdier for bradykardistimulering. 248 Lægehåndbog

249 9.7.2 Sådan afgives en manuel terapi 1. Vælg Tests > EP Study (undersøgelser - EP-undersøgelse). 2. Vælg den ønskede manuelle terapi fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis dialogboksen Select Chamber (vælg kammer) vises, skal der vælges [Atrium] eller [RV], alt efter hvad der er relevant. Hvis der vælges [RV], skal den ønskede ventrikulære indstilling for kammerparameteren vælges. 4. Acceptér de aktuelle testværdier eller vælg nye testværdier. 5. For at give VVI-backupstimulering under en atriel terapi skal der vælges VVI Backup, og VVI-backupstimuleringsparametrene skal indstilles. 6. Vælg [DELIVER Ramp]. 7. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] for at afslutte den manuelle terapi Sådan fungerer manuelle terapier Manuel atriel og ventrikulær ATP-terapi afgiver én sekvens af den valgte terapi. Atriel Ramp-stimuleringsterapi Manuel atriel Ramp-stimuleringsterapi afgiver det antal stimuleringsimpulser, der er indikeret af den valgte værdi for #Pulses (antal impulser). Disse stimuleringsimpulser afgives i AOO-modus. Stimuleringsintervallet for den første impuls i Ramp-sekvensen bestemmes som en procentdel af den atrielle takykardicykluslængde ved hjælp af det valgte %AA interval. Hver efterfølgende impuls i sekvensen afgives ved progressivt kortere intervaller ved at fratrække den valgte intervalformindskelse (Dec/Pulse) fra hver impuls. Atriel Burst+ stimuleringsterapi Manuel atriel Burst+ stimuleringsterapi afgiver det antal stimuleringsimpulser, der er indikeret af #S1 Pulses-parameteren, fulgt af 2 yderligere impulser. Disse stimuleringsimpulser afgives i AOO-modus. Stimuleringsintervallet ved Burst-sekvensen bestemmes som en procentdel af den atrielle takykardicykluslængde. Alle S1 impulser afgives med det samme stimuleringsinterval, som bestemmes af %AA Lægehåndbog 249

250 interval-parameteren. Den første yderligere impuls afgives ved et interval, der bestemmes af S1-S2-værdien. Stimuleringsintervallet for de efterfølgende impulser beregnes ved at trække S2S3-Dec-værdien fra det forrige interval. Ventrikulær Ramp-stimuleringsterapi Manuel ventrikulær Ramp-stimuleringsterapi afgiver det valgte antal stimuleringsimpulser i VVI-modus. Stimuleringsintervallet for den første impuls i Ramp-sekvensen bestemmes som en procentdel af den ventrikulære takykardicykluslængde ved hjælp af det valgte %RR-interval. Hver efterfølgende impuls i sekvensen afgives ved progressivt kortere intervaller ved at fratrække den valgte intervalformindskelse (Dec/Pulse) fra hver impuls. Ventrikulær Ramp+ stimuleringsterapi Manuel ventrikulær Ramp+ stimuleringsterapi afgiver det valgte antal stimuleringsimpulser i VOO-modus. Stimuleringsintervallet for den første impuls i Ramp+ sekvensen bestemmes som en procentdel af den ventrikulære takykardicykluslængde ved hjælp af valgte R-S1 (%RR). Den anden impuls afgives ved et interval, der afgøres ved brug af den valgte S1-S2 (%RR) procent. Eventuelt resterende impulser i sekvensen afgives med den valgte S2-SN (%RR) procent. Ventrikulær Burst-stimuleringsterapi Manuel ventrikulær Burst-stimuleringsterapi afgiver det valgte antal stimuleringsimpulser i VOO-modus. Stimuleringsintervallet for Burst-sekvensen bestemmes som en procentdel af den ventrikulære takykardicykluslængde ved hjælp af det valgte %RR-interval. Impulserne i sekvensen afgives ved det samme stimuleringsinterval. 250 Lægehåndbog

251 A Hurtige opslag A.1 Fysiske egenskaber Tabel 12. Fysiske egenskaber Volumen a 15 cm 3 Vægt 26 g H x B x D b 57 mm x 59 mm x 6 mm Titaniumkapslens overfladeareal 31,8 cm 2 Hver enkelt titannitrid LECG-elektrodes 0,1 cm 2 overfladeareal Røntgenfast ID PVX Materialer i kontakt med humant væv c Titan, titannitrid, polyuretan og silikonegummi Batteri Litiumsølv-vanadiumoxid med carbonmonofluorid a Volumen uden tilslutning til konnektorhullerne. b Kransene kan rage lidt ud over kapslens overflade. c Disse materialer er blevet testet med et godt resultat for evnen til at undgå biologisk inkompatibilitet. Enheden fremkalder ikke en skadelig temperatur i det omgivende væv under normal funktion. Figur 113. LECG-elektroder 1 EH (elektrode i hovedet). LECG-elektrodevektoren mellem EH og EL er mærket C i den direkte rytmeovervågning. 2 EL (elektrode ved siden af elektroderne). LECG-elektrodevektoren mellem EL og EB er mærket A i den direkte rytmeovervågning. 3 EB (elektrode i bunden af kapslen). LECG-elektrodevektoren mellem EB og EH er mærket B i den direkte rytmeovervågning. Lægehåndbog 251

252 Figur 114. Røntgenfast ID med Medtronic-identificeringssymbol 1 Medtronic-identificeringssymbol. Figur 115. Konnektor og suturhul 1 IS-1 konnektorport, A 2 IS-1 konnektorport, RV 3 IS-1 konnektorport, LV 4 Suturhul A.2 Elektriske specifikationer Tabel 13. Batteriegenskaber Fabrikant Model Kemisk sammensætning Nominel spænding Medtronic Energy and Component Center Tau 28H Litiumsølv-vanadiumoxid med carbonmonofluorid 3,2 V 252 Lægehåndbog

253 Tabel 13. Batteriegenskaber (fortsat) Gennemsnitlig brugbar kapacitet Gennemsnitlig kapacitet til RRT Resterende brugbar kapacitet ved RRT 1,03 Ah 0,97 Ah 0,06 Ah Tabel 14. Strømforbrug Strømforbrug (ved 100% stimulering) a 12,16 µa Strømforbrug (ved 100% inhibering) b 7,07 µa a Strømforbrug ved stimulering i 500 Ω ±1% belastninger ved anvendelsesstart i DDDR-modus ved 60 min -1, 2,5 V, 0,4 ms. b Strømforbrug ved anvendelsesstart i DDDR-modus ved 60 min -1, 2,5 V, 0,4 ms. A.2.1 Output-impulsformer Figur 116. Udgangssignal ved nominelle tilstande (ohmsk belastning: 500 Ω) A.2.2 Målemetoder Vigtige parametre som f.eks. impulsbredde, impulsamplitude og sensitivitet måles på fabrikken ved standardforhold på 37 C, 60 min -1, 3,5 V, 0,4 ms, nominel sensitivitet ved 3 belastningsniveauer i overensstemmelse med EN Impulsbredde Impulsbredde måles ved 1/3 spidsspændingsniveauer i overensstemmelse med standarden EN Lægehåndbog 253

254 Figur 117. Måling af impulsbredde ms 1 Maks. amplitude 2 1/3 maks. amplitude V 3 Impulsbredde Amplitude Impulsamplituden beregnes iht. standarden EN Lægehåndbog

255 Figur 118. Måling af impulsamplitude D ms F A = F D Sensitivitet Den atrielle og ventrikulære sensitivitet er defineret som spændingsamplituden af et standard EN testsignal, der netop er tilstrækkeligt til at blive registreret af enheden. Figur 119. Sensivitetsmåling 15 ms 2 ms 1 Amplitude Lægehåndbog 255

256 Bemærkninger: Når stimulerings- og registreringsparametrene måles med stimuleringssystemsanalysatorer, kan der observeres betydelige afvigelser i forhold til de specifikationer, der er angivet i nærværende håndbog, da de målemetoder, der anvendes af sådanne systemer, kan være forskellige fra dem, der tidligere er beskrevet. Elektrodeimpedansens måleresultater kan være forvrænget af elektrokardiogram-overvågningsudstyr. Common-mode undertrykkelsesforhold Common-mode undertrykkelsesforhold (CMRR) for frekvenserne 16,6 Hz, 50 Hz og 60 Hz er mindst: 100 (40 db). Beregningerne af CMRR blev udført på baggrund af målinger, der er foretaget med injektion af sinuskurven direkte i enheden. CMRR for enheden og elektrodesystemet sammen afhænger af en række faktorer såsom placering af elektroderne eller af elektrodeafstanden og kan være lavere end enhedens CMRR. A.2.3 Temperaturrelaterede variationer Den grundlæggende frekvens, testimpulsfrekvensen, impulsbredden og impulsamplituden forbliver inden for de forventede tolerancer, når enhedens temperatur er mellem 22 C og 45 C. Sensitivitet ved nominelle forhold som målt ved 37 C kan variere så meget som ±1% pr. C fra 22 C til 45 C. A.3 Udskiftningsindikatorer Batterispænding og meddelelser om udskiftningsstatus fremgår af programmeringsenhedens skærm og de udskrevne rapporter. Det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT), ERI (indikator for elektiv udskiftning) og forholdene ved slut på levetid (EOS) er anført i Tabel 15. Tabel 15. Udskiftningsindikatorer Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) Elektiv udskiftningsindikator (ERI) Slut på levetid (EOS) 2,77 V ved 3 på hinanden følgende daglige automatiske målinger 3 måneder efter anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) 3 måneder efter ERI RRT dato Programmeringsenheden viser datoen, hvor batteriet nåede RRT på skærmbillederne for Quick Look II (Hurtigt overblik) og Battery and Lead Measurements (Batteri- og elektrodemålinger). Udskift ved EOS Hvis programmeringsenheden viser, at enheden har nået EOS, skal enheden straks udskiftes. 256 Lægehåndbog

257 RTT-funktion Når enheden når anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT), fortsætter den med at fungere ud fra de programmerede parametre. Imidlertid vil placering af en magnet over enheden starte asynkron stimulering med 65 min -1 i stedet for med 85 min -1. ERI-funktion Når enheden kommer til ERI, ændrer den automatisk værdien på flere parametre som vist i Tabel 16. Tabel 16. Parameterindstillinger efter ERI Pacing Mode (stimuleringsmodus) VVI Lower Rate (laveste frekvens) 65 min -1 V. Pacing (V.-stimulering) som programmeret RV Amplitude (RV-amplitude), LV Amplitude som programmeret (LV-amplitude) RV Pulse Width (RV-impulsbredde), LV Pulse som programmeret Width (LV-impulsbredde) Sleep (Søvnfunktion) Off Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) Off a Monitored EGM source (monitoreret EGM-kilde) EGM1 og LECG EGM1 og EGM2 EGM2 og LECG EGM1 og EGM2 EGM3 og LECG EGM1 og EGM3 Alle andre som programmeret a Præarytmi EGM kan ikke programmeres efter ERI. Bemærk: Efter ERI kan alle stimuleringsparametre programmeres, inklusive modus og frekvens. Omprogrammering af stimuleringsparametrene kan reducere varigheden af perioden mellem ERI og EOS. Forlænget levetid Den forlængede driftsperiode (PSP) er tiden mellem RRT og EOS. PSP er defineret som 6 måneder under følgende forudsætninger: 100% DDD-stimulering ved 60 min -1, 2,5 V atriel og RV-stimuleringsamplitude; 3,0 V LV-stimuleringsamplitude; 0,4 ms impulsbredde; og 600 Ω stimuleringsbelastning. EOS vises muligvis før udgangen af 6 måneder, hvis enheden overskrider disse betingelser. A.4 Forventet levetid Den forventede levetid i år for enheden vises i Tabel 17. Dataene er baseret på stimuleringsoutput, der er programmeret til den specificerede amplitude og 0,4 ms impulsbredde, 100% biventrikulær stimulering, den specificerede procentdel af atriel stimulering ved 60 min -1 og resten ved 70 min -1 atriel sporing. Enhedens levetid påvirkes af de programmerede indstillinger for visse funktioner såsom præarytmi EGM-lagring. Lægehåndbog 257

258 Følgende estimater for levetid er baseret på data vedrørende accelleret batteriafladning og modellering af enheden som angivet. Disse værdier skal ikke fortolkes som nøjagtige tal. Tabel 17. Forventet levetid i år Stimulering i procent DDD, 0% 0% atriel 100% biventrikulær DDD, 15% 15% atriel 100% biventrikulær DDD, 50% 50% atriel 100% biventrikulær DDD, 100% 100% atriel 100% biventrikulær Præarytmi EGM-lagring a 500 Ω stimuleringsimpedans 600 Ω stimuleringsimpedans 900 Ω stimuleringsimpedans 2,5 V b 3,5 V c 2,5 V b 3,5 V c 2,5 V b 3,5 V c Off 8,8 6,5 9,3 7,1 10,4 8,4 On 8,6 6,4 9,1 7,0 10,2 8,2 Off 8,6 6,3 9,1 6,9 10,2 8,2 On 8,4 6,2 8,9 6,7 10,0 8,0 Off 8,2 5,9 8,7 6,4 9,9 7,7 On 8,0 5,8 8,6 6,3 9,7 7,6 Off 7,7 5,3 8,2 5,9 9,4 7,1 On 7,5 5,2 8,1 5,8 9,3 7,0 a De data, der er givet til programmering af præarytmi EGM-lagring til aktiveret, er baseret på en 6-måneders periode (to 3-måneders opfølgningsintervaller) over enhedens levetid. Yderligere brug af præarytmi-egmlagring nedsætter den forventede levetid med ca. 22% eller 2,6 måneder pr. år. b A- og RV-amplitude ved 2,5 V, LV-amplitude ved 3,0 V. c A- og RV-amplitude ved 3,5 V, LV-amplitude ved 4,0 V. Bemærk: Disse prognoser er baseret på typisk lagertid før ibrugtagning. Hvis der forudsættes det værste tilfælde for lagertid før brug (18 måneder), nedsættes levetiden med ca. 10,1%. Tabel 18. Estimater over forventet levetid i år under forhold som specificeret i EN :2003 Stimulering DDDR, 100% 500 Ω ±1% stimuleringsimpedans 2,5 V 5,0 V 7,3 a 2,5 a a Datalagring og diagnostiske funktioner der gælder, når stimuleringsmodus er aktiveret. Impulsbredden er sat til 0,5 ms, og stimuleringsfrekvensen er 70 min Lægehåndbog

259 A.5 Magnetpålæggelse Når en magnet placeres tæt på enheden, ændres stimuleringsmodus fra den programmerede modus til DOO, VOO eller AOO, og stimuleringsfrekvensen ændres til 85 min -1 eller 65 min -1, som det er beskrevet i slutningen af nærværende afsnit. Hvis der placeres en magnet tæt ved enheden, suspenderes takyarytmidetektion. Når magneten fjernes, vender enheden tilbage til sin programmerede funktion. Enheden ignorerer magneten i programmeringsenhedens hoved, når telemetrikommunikation er etableret. Stimuleringsmodus vil være DOO, når den programmerede stimuleringsmodus er en dobbeltkammermodus, VOO, når den programmerede stimuleringsmodus er en enkeltkammer ventrikulær modus, og AOO, når den programmerede stimuleringsmodus er en enkeltkammer atriel modus. Stimuleringsfrekvensen vil være 85 min -1 (700 ms), hvis enhedens funktionsforhold er normale, og den vil være 65 min -1 (920 ms), hvis der er en indikator for anbefalet udskiftning (RRT), eller der er sket en elektrisk nulstilling. Bemærk: Den permanente programmerede stimuleringskonfiguration opretholdes under magnetanvendelse, herunder den ventrikulære stimuleringskonfiguration og den stimulerede V-V-forsinkelse. A.6 Lagrede data og diagnostik Tabel 19. Lagring af arytmiepisodedata Episodetype Monitored VT episode log (overvåget VT-episodelog) Monitored VT episode EGM, markers, and intervals (Overvåget VT-episode EGM, markører og intervaller) Non-sustained VT episode log (Ikke-vedvarende VT-episodelog) Non-sustained VT episode EGM, markers, and intervals (Ikkevedvarende VT-episode EGM, markører og intervaller) Fast A&V episode log (hurtig A&V-episodelog) Fast A&V episode EGM, markers, and intervals (hurtig A&V-episode EGM, markører og intervaller) Monitored AT/AF episode log (Overvåget AT/AF-episodelog) Monitored AT/AF episode EGM, markers, and intervals (Overvåget AT/AF-episode EGM, markører og intervaller) SVT episode log (SVT-episodelog) SVT episode EGM, markers, and intervals (SVT-episode EGM, markører og intervaller) Kapacitet 100 registreringer 5 min 15 registreringer 2 min 15 registreringer 2 min 50 registreringer 3 min 25 registreringer 2,5 min Lægehåndbog 259

260 Tabel 19. Lagring af arytmiepisodedata (fortsat) Episodetype Ventricular sensing episode log (episodelog for ventrikulær registrering) Intervaldata for flashbackhukommelse før hver af følgende hændelser: Interrogation (interrogering) VT Monitor Episode (VT-monitorepisode) Fast A&V Episode (hurtig A&V-episode) AT/AF Episode (AT/AF-episode) Kapacitet 8 registreringer 2000 hændelser (med både A- og V-hændelser) Tabel 20. VT/VF-episodetællere VT/VF-episodetællerne opretholdes for den aktuelle opfølgningssession og den forudgående opfølgningssession. Tællinger af hver VT/VF-episodetype VT (VT) Tabel 21. AT/AF-episodetællere VT-NS (>4 beats) (VT-NS (>4 slag)) Fast A&V (hurtig A&V) PVC runs (2 4 beats) (PVC-serier (2 4 slag)) PVC Singles (Enkelte PVC er) AT/AF-episodetællerne opretholdes for den aktuelle opfølgningssession og den forudgående opfølgningssession. AT/AF summary data (oversigtsdata) % of Time AT/AF (% af tid AT/AF) Average AT/AF time/day (Gennemsnitlig AT/AF tid/dag) Monitored AT/AF Episodes (Overvågede AT/AFepisoder) % of Time Atrial Pacing (% af tid atriestimulering) AT-NS (>6 slag) 260 Lægehåndbog

261 Tabel 22. Batteri- og elektrodemålingsdata Enheden overvåger automatisk og kontinuerligt batteri- og elektrodestatus gennem hele enhedens levetid. De kan udskrive og se følgende data: Battery Voltage (batterispænding) Resterende levetid Estimeret ved Minimum Maksimum Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) Short V-V Intervals (korte V-V-intervaller) Lead Impedance (elektrodeimpedans) A. Pacing (A. stimulering) RV Pacing (RV-stimulering) LV Pacing (LV-stimulering) Sensing (registrering) P-Wave Amplitude (P-tak amplitude) R-Wave Amplitude (R-tak amplitude) Lægehåndbog 261

262 Tabel 23. Elektrodeydelses-trenddata I 14 dage lagrer enheden daglige målinger. Efter 14 dage komprimerer enheden data for hver hel uge i et ugentligt segment i op til 80 uger. Efter 82 uger opretholdes data på en først indsamlet, først slettet basis. A. Pacing Impedance (A. stimuleringsimpedans) Bipolær Unipolær Uni/Bi RV Pacing Impedance (RV-stimuleringsimpedans) Bipolær Unipolær Uni/Bi LV Pacing Impedance (LV-stimuleringsimpedans) a LV-spids til LV-ring LV-spids til kapsel LV-ring til kapsel LV-spids til RV-elektrode LV-ring til RV-ring Stimuleringstærskel LV P/R Wave Amplitude (P/R-tak amplitude) P-wave (P-tak) R-wave (R-tak) a De viste værdier afhænger af indstillingen af LV-stimuleringspolaritet. Tabel 24. Cardiac Compass trenddata Cardiac Compass-trenddata er kun tilgængelige i udskrevet form. Rapporten viser op til 14 måneders langtids kliniske trends. Hver rapport indeholder følgende oplysninger: Programming, interrogation, and remote session events with date and event annotations (programmerings-, interrogerings- og fjernsessionshændelser med dato og hændelsesangivelser) AT/AF total minutes or hours per day (AT/AF totalt antal minutter eller timer pr. dag) Ventricular rate during AT/AF (ventrikulær frekvens under AT/AF) Percent pacing per day (procent stimulering pr. dag) Average ventricular rate (day and night rates) (gennemsnitlig ventrikulær frekvens (dag og nat frekvenser)) Patient activity (patientaktivitet) Heart rate variability (variationer i hjertefrekvens) 262 Lægehåndbog

263 Tabel 25. Rapport over frekvenshistogramdata Frekvenshistogramdata er kun tilgængelig i udskrevet form. Rapporten viser distributionen af atrielle og ventrikulære frekvenser, der er registreret siden den seneste patientsession og i perioden mellem den seneste og den forrige session. Histogrammerne viser procenten af den AS-VS samlede tid, der blev stimuleret eller registreret for følgende hændelsessekvenser: a AS-VP AP-VS AP-VP VP VSR Pace (VSR-stimulering) VS Histogrammerne viser frekvensfordelingen af stimulerede og registrerede hændelser for følgende tilstande: Atrial rate (atriel frekvens) b Ventricular rate (ventrikulær frekvens) a Hvis den programmerede stimuleringsmodus var en dobbeltkammer modus i rapporteringsperioden, viser rapporten hændelsessekvensdataene AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP. Hvis der blev programmeret en enkeltkammer modus, viser rapporten procentdel af tid, der blev brugt på stimulering og registrering. b Hvis mere end 2% af de atrielle registrerede hændelser identificeres som R-tak registrering på atriumkanalen, rapporteres det generelle procentområde (enten 2% til 5% eller >5% ) over det atrielle frekvenshistogram. Lægehåndbog 263

264 B Enhedens parametre B.1 Nødindstillinger Tabel 26. VVI-nødindstillinger Parameter Valgbare værdier Pacing Mode (stimuleringsmodus) VVI Lower Rate (laveste frekvens) 70 min -1 RV Amplitude a 6 V RV Pulse Width (impulsbredde) a 1,5 ms RV Pace Polarity (RV-stimuleringspolaritet) Unipolær V. Pacing (V.-stimulering) RV V. Blank Post VP 240 ms V. Sense Response (V. registreringsrespons) Off a Hvis den programmerede RV amplitude er 8 V, afgives VVI-stimulering ved 8 V med en impulsbredde på 1,2 ms. B.2 Parametre for takyarytmidetektion Tabel 27. Parametre for takyarytmidetektion Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil AT/AF Detection (AT/AFdetektion) Monitor Monitor Monitor a AT/AF Interval (Rate) 150; ms 350 ms 350 ms (AT/AF-interval (frekvens)) VT Monitor Monitor ; Off Monitor Off VT Monitor Interval (Rate) 280; ms 400 ms 400 ms (VT-monitorinterval (frekvens)) RV Sensitivity (RV-sensitivitet) 0,45; 0,60; 0,90; 1,20; 2,00; 2,80; 0,9 mv 2,8 mv c 4,00; 5,60; 8,00; 11,30 mv Bipolær: 0,9 mv Unipolær: 2,80 mv 264 Lægehåndbog

265 Tabel 27. Parametre for takyarytmidetektion (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Atrial Sensitivity (atriel 0,15; 0,30; 0,45; 0,60; 0,90; 1,20; sensitivitet) c, d 1,50; 1,80; 2,10; 4,00 mv Bipolær: 0,3 mv Unipolær: 0,45 mv Nulstil 0,3 mv 0,45 mv a Denne parameter kan ikke programmeres. b De målte intervaller nedrundes til et multiplum af 10 ms (f.eks. bliver 457 ms til 450 ms). Enheden bruger denne afkortede intervalværdi, når den anvender de programmerede kriterier og beregner intervalgennemsnit. c Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. d Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres til minimum (den mest sensitive) indstillingen på 0,15 mv. Når følsomheden over for moduleret interferens afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standarden EN :2008, paragraf , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til minimumsværdien på 0,15 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 0,3 mv eller højere. B.3 Stimuleringsparametre Tabel 28. Modi, frekvenser og intervaller Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Fabriksindstillet Nulstil 50 ; 55; 60; 70; 75 Mode (modus) DDDR; DDD, DDIR, DDI, AAIR; AAI, DDD VVI VVIR, VVI, DOO, AOO, VOO, ODO Mode Switch (modusskift) On ; Off On Off Lower Rate (Laveste frekvens) 30; min min -1 a 150 min -1 (±2 min -1 ) Upper Tracking Rate 80; min -1 (±2 min -1 ) 130 min min -1 (øverste sporingsfrekvens) Paced AV (stimuleret AV) 30; ms (±4 ms) 130 ms 180 ms Sensed AV (registreret 30; ms (+30; 2 ms) 100 ms 150 ms AV) PVARP Auto, 150, ms Auto Auto (+5, 30 ms) Minimum PVARP 150; ms 250 ms 250 ms (+5; 30 ms) A. Refractory Period (A. refraktær periode) 150; ms (+5; 30 ms) 310 ms 310 ms a De tilsvarende laveste frekvensintervaller kan beregnes som følger: Laveste frekvensinterval (ms) = /laveste frekvens. Lægehåndbog 265

266 Tabel 29. Atrielle parametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil ms Atrial Amplitude (atriel 0,5; 0,75 3,5 5; 5,5; 6; 8 V g 3,5 V amplitude) a Atrial Pulse Width (atriel 0,03; 0,06; 0,1; 0,2; 0,3; 0,4 1,5 0,4 ms impulsbredde) b Atrial Sensitivity (atriel sensitivitet) c,d,f 0,15 mv (±75%); 0,3; 0,45; 0,6 mv (±50%); 0,3 mv 0,45 mv 0,9; 1,2; 1,5; 1,8; 2,1; 4,0 mv (±30%) Unipolær: 0,45 mv Bipolær: 0,3 mv Atrial Pace Polarity (atriel stimuleringspolaritet) Atrial Sense Polarity (atriel registreringspolaritet) Atrial Lead Monitor (atriel elektrodemonitor) Bipolær, unipolær Bipolær, unipolær Monitor Only, Adaptive (kun monitor, tilpasset) Configure (konfigurerer) e Configure (konfigurerer) e Monitor Only (kun monitor) Unipolær Monitor Only (kun monitor) Min Limit (min. grænse) 200 ; 300; 400; 500 Ω 200 Ω 200 Ω Max Limit (maks. grænse) 1000; 1500; 2000; 3000 Ω 3000 Ω 3000 Ω a Når testet pr. CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). c Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. d Med en 20 ms sinus 2 impulsform. Når der anvendes CENELEC-impulsform, vil den nominelle registreringstærskelværdi være 1,4 gange den nominelle sinus 2 registreringstærskel. e Configure (konfigurér) vises, når enheden automatisk konfigurerer elektrodepolaritet ved implanteringen. Det er ikke en valgbar værdi. f Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres fra sin normale indstilling til mere sensitive indstillinger. Når følsomheden over for interferens i bipolær registreringsmodus afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standard EN :2008, afsnit , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til minimumsværdien på 0,15 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 0,3 mv eller højere. Når følsomheden over for interferens i unipolær registreringsmodus afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standard EN :2003, paragraf , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til værdier under 1,8 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 1,8 mv eller højere. g Når Atrial Amplitude (atriel amplitude) is 8 V, skal Atrial Pulse Width (atriel impulsbredde) være mindre end 1,3 ms. 266 Lægehåndbog

267 Tabel 30. RV-parametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil ms ms RV Amplitude a 0,5; 0,75 3,5 5; 5,5; 6; 8 V g 3,5 V 6 V RV Pulse Width (impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2; 0,3; 0,4 1,5 0,4 ms 1,5 b RV Sensitivity (RV-sensitivitet) 0,45; 0,60 mv (±50%); 0,90 mv 2,80 mv c,d,f 0,90; 1,20; 2,00; 2,80; 4,00; 5,60; 8,00; 11,30 mv (±30%) Unipolær: 2,80 mv Bipolær: 0,90 mv RV Pace Polarity (RV-stimuleringspolaritet) RV Sense Polarity (RV-registreringspolaritet) RV Lead Monitor (RV-elektrodemonitor) Bipolær, unipolær Bipolær, unipolær Monitor Only, Adaptive (kun monitor, tilpasset) Configure (konfigurerer) e Configure (konfigurerer) e Monitor Only (kun monitor) Unipolær Unipolær Monitor Only (kun monitor) Min Limit (min. grænse) 200 ; 300; 400; 500 Ω 200 Ω 200 Ω Max Limit (maks. grænse) 1000; 1500; 2000; 3000 Ω 3000 Ω 3000 Ω a Når der testes i overensstemmelse med CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og den programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). c Med en 40 ms sinus 2 impulsform. Når der anvendes CENELEC-impulsform, vil den nominelle registreringstærskelværdi være 1,5 gange den nominelle sinus 2 registreringstærskel. d Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. e Configure (konfigurér) vises, når enheden automatisk konfigurerer elektrodepolaritet ved implanteringen. Det er ikke en valgbar værdi. f Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres fra sin normale indstilling til mere sensitive indstillinger. Når følsomheden over for interferens i unipolær registreringsmodus afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standard EN :2003, paragraf , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til værdier under 2,0 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 2,0 mv eller højere. g Når RV Amplitude (RV-amplitude) er 8 V, skal RV Pulse Width (RV-impulsbredde) være mindre end 1,3 ms. Lægehåndbog 267

268 Tabel 31. LV-parametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil ms ms ms LV Amplitude a 0,5; 0,75 4 5; 5,5; 6; 8 V c 4 V LV Pulse Width 0,03; 0,06; 0,1; 0,2; 0,3; 0,4 1,5 0,4 1,5 (LV-impulsbredde) b LV Pace Polarity (LV-stimuleringspolaritet) LV Lead Monitor (LV-elektrodemonitor) LV-spids til RV-ring; LV-spids til kapsel; LV-ring til RV-ring; LV-ring til kapsel; LV-spids til LV-ring Monitor Only, Adaptive (kun monitor, tilpasset) LV-spids til kapsel Monitor Only (kun monitor) LV-spids til kapsel Monitor Only (kun monitor) a Når der testes i overensstemmelse med CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og den programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). c Når LV Amplitude (LV-amplitude) er 8 V, skal LV Pulse Width (LV-impulsbredde) være mindre end 1,3 ms. Tabel 32. LV Capture Management-parametre (håndtering af LV-stimuleringssvar) Parameter LV Capture Management (Håndtering af LV stimuleringssvar) LV Amplitude Safety Margin (Sikkerhedsmargin for LV-amplitude) LV Maximum Adapted Amplitude (Maksimal tilpasset LV-amplitude) a Programmérbare værdier Adaptive (Kan tilpasses) Off ; Monitor; Min Limit (min. grænse) 200 ; 300; 400; 500 Ω 200 Ω 200 Ω Max Limit (maks. 1000; 1500; 2000; 3000 Ω 3000 Ω 3000 Ω grænse) V. Pacing (V.-stimulering) RV; RV LV; LV RV LV RV RV V-V Pace Delay (V-Vstimuleringsforsinkelse) 0 ; ms 0 ms 0 ms Fabriksindstillet Adaptive Nulstil +0,5; +1,0; +1,5 ; +2,0; +2,5 V +1,5 V +1,5 V 0,5; 0,75 5,0; 5,5; 6 V 6,0 V 6,0 V a Når testet pr. CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] Off 268 Lægehåndbog

269 Tabel 33. Blankingperioder Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Tabel 34. Parametre til frekvensresponsstimulering Parameter Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ADL Rate (ADL-frekvens) Rate Profile Optimization (optimering af frekvensprofil) ADL Response (ADL-respons) Exertion Response (anstrengelsesrespons) Activity Threshold (aktivitetstærskel) Activity Acceleration (aktivitetsacceleration) Activity Deceleration (aktivitetsdeceleration) Programmérbare værdier PVAB Interval 10; ms 150 ms 150 ms PVAB Method (PVABmetode) Partial ; Partial+; Absolute Partial Partial A. Blank Post AP 150; ms 200 ms 240 ms A. Blank Post AS 100 ; ms 100 ms 100 ms V. Blank Post VP 150; ms 200 ms 240 ms V. Blank Post VS 120 ; ; 200; 220; 250; 280; 120 ms 120 ms 300; 320 ms Fabriksindstillet Nulstil 80; min -1 (±2 min -1 ) 120 min min -1 60; min -1 (±2 min -1 ) 95 min min -1 On, Off On Off 1; 2; 3 ; 4; ; 2; 3 ; 4; Low; Medium Low ; Medium High; Medium Low Medium Low High 15; 30 ; 60 s 30 s 30 s Exercise (belastning), 2,5, 5, 10 min Exercise (belastning) Tabel 35. Frekvenstilpassede AV-parametre Parameter Programmérbare værdier ADL-setpoint 5; 6 40; UR Setpoint (UR-setpoint) 15; 16 40; 42 80; Fabriksindstillet 5 min Nulstil Rate Adaptive AV (Frekvenstilpasset Off; On On On AV) Start Rate (Startfrekvens) 50; min min min -1 Lægehåndbog 269

270 Tabel 35. Frekvenstilpassede AV-parametre (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Tabel 36. V. Sense Response-parametre Parameter V. Sense Response (registreringsrespons) Maximum Rate (maksimal frekvens) Fabriksindstillet Nulstil 55; min min min -1 30; ms 100 ms 140 ms 30; ms 70 ms 110 ms Programmérbare værdier Stop Rate (Stopfrekvens0 Minimum Paced AV (Minimalt stimuleret AV) Minimum Sensed AV (minimalt registreret AV) Fabriksindstillet On ; Off On Off Nulstil 95; min min min -1 Tabel 37. Parametre til postmodusskift overdrive stimulering (PMOP) Parameter Post Mode Switch (postmodusskift) Overdrive Rate (overdrivefrekvens) Overdrive Duration (overdrivevarighed) Programmérbare værdier Fabriksindstillet On; Off Off Off Nulstil 70; 75; min min min -1 0,5; 1; 2; 3; 5; 10 ; 20; 30; 60; 90; 120 min Tabel 38. Parametre til overledt AF-respons Parameter Conducted AF Response (Overledt AF-respons) Response Level (Responsniveau) Maximum Rate (maks. frekvens) Programmérbare værdier 10 min 10 min Fabriksindstillet On, Off On Off Nulstil Low; Medium ; High Medium Medium 80; min min min Lægehåndbog

271 Tabel 39. Søvnparametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Sleep (Søvnfunktion) On; Off Off Off Nulstil 30; ; 55; 60; 70; min min min -1 Bed Time (Sengetid) 00:00; 00:10 22:00 23:50 22:00 22:00 Wake Time 00:00; 00:10 07:00 23:50 07:00 07:00 (Opvågningstid) Tabel 40. Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) Parameter Programmérbare værdier Nulstil Non-Comp Atrial Pacing On ; Off On On (ikke-konkurrerende atriestimulering) NCAP-interval 200; 250; 300 ; 350; 400 ms 300 ms 300 ms Tabel 41. Yderligere stimuleringsfunktioner Parameter Programmérbare værdier Sleep Rate (Søvnfrekvens) Fabriksindstillet Fabriksindstillet Atrial Tracking Recovery On, Off Off Off (atriel sporingsgendannelse) PMT-intervention On, Off Off Off PVC Respons (reaktion On ; Off On On på registreret ekstrasystole) V. sikkerhedsstimulering On ; Off On On a Tilført som RV-stimulering. Nulstil B.4 Parametre til dataindsamling Tabel 42. Parametre til dataindsamling Parameter LECG Source (Leadless ECG) LECG Range (Leadless ECG) Programmérbare værdier Fabriksindstillet A ; B; C A A ±0,05; ±0,075; ±0,1 ; ±0,15; ±0,2; ±0,3; ±0,4; ±0,6; ±0,8; ±1,2 mv Nulstil ±0,3 mv ±0,3 mv Lægehåndbog 271

272 Tabel 42. Parametre til dataindsamling (fortsat) Parameter EGM 1 Source (EGM 1-kilde) EGM 1 Range (EGM 1-område) EGM 2 Source (EGM 2-kilde) EGM 2 Range (EGM 2-område) EGM 3 Source (EGM 3-kilde) EGM 3 Range (EGM 3-område) Monitored (overvåget) Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) AT/AF Daily Burden Avg. V. Rate During AT/AF Burden Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Kapsel til RV-ring, kapsel til A-ring, RV-spids til RV-ring, A-spids til RV-ring, A-spids til A-ring A-spids til A-ring A-spids til A-ring, A-ring til RV-ring, RV-spids til kapsel, A-spids til kapsel ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv Kapsel til RV-ring, RV-spids til RV-ring, RV-spids til kapsel RV-spids til RV-ring RV-spids til RV-ring ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv Kapsel til RV-ring; kapsel til A-ring; RV-spids til RV-ring; A-spids til RV-ring; A-spids til A-ring; LV-spids til kapsel ; LV-spids til LV-ring a ; LV-spids til RV-ring LV-spids til kapsel ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv LV-spids til kapsel EGM1 og EGM2 ; EGM1 og EGM3; EGM1 og EGM2 EGM1 og EGM2 EGM1 og LECG; EGM2 og EGM3; EGM2 og LECG; EGM3 og LECG Off (deaktiveret), On (aktiveret) Off Off 1 måned, On (aktiveret) 3 måneder, On Continuous (aktiveret vedvarende) 0,5; 1; 2; 6, 12, 24 timer 6 timer 6 timer 0,5; 1; 2; 6, 12, 24 timer 6 timer 6 timer Avg. V. Rate 90; ; 140; 150 min min min -1 During AT/AF V. Rate (gns. V. frekvens under AT/AF V. frekvens) V. registreringsepisoder Consecutive VS to detect >= Consecutive VP to terminate >= 5; 8; 10 ; 15; 20; 30; 40; 50; 100; 150; 10 registreringer 10 registreringer 200 2; 3 ; 5; 10 3 stimuleringer 3 stimuleringer 272 Lægehåndbog

273 Tabel 42. Parametre til dataindsamling (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Device Date/Time (indtast tid og dato) (enhedens dato/klokkeslæt) b Holter-telemetri Off ; 0,5; 1; 2; 4; 8; 16; 24; 36; 46 timer Off Off Nulstil a Der skal være en bipolær LV-elektrode ved denne konfiguration. b Tidspunkterne og datoerne, der er lagret i episoderapporterne, og andre gemte data fastlægges af enhedens dato/tid ur. B.5 Parametre til systemtest Tabel 43. Parametre til systemtest Parameter Valgbare værdier Parametre til test af stimuleringstærskler Testtype Amplitude; Pulse Width (amplitude, impulsbredde) Chamber (kammer) Atrium, RV, LV Decrement after (formindskelse efter) 2; 3 15 impulser Mode (modus) a (RV eller LV test) VVI, VOO, DDI, DDD, DOO Mode a (modus) (Atrium test) (atriumtest) AAI, AOO, DDI, DDD, DOO Lower Rate (Laveste frekvens) b 30; 35 60; 70; min -1 RV-amplitude 0,25; 0,5 5; 5,5; 6; 8 V RV Pulse Width (RV-impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2 1,5 ms LV Amplitude 0,25; 0,5 5; 5,5; 6; 8 V LV Pulse Width (LV-impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2 1,5 ms A. amplitude 0,25; 0,5 5; 5,5; 6; 8 V A. Pulse Width (A. impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2 1,5 ms AV Delay (AV-forsinkelse) 30; ms V. Pace Blanking (V. blankingperiode efter 150; ms stimulering) A. Pace Blanking (A. blanking efter stimulering) 150; ms PVARP 150; ms Pace Polarity (Atrium, RV) (stimuleringspolaritet Unipolær, bipolær (atrium, RV)) Pace Polarity (LV) (stimuleringspolaritet (LV)) LV-spids til RV-ring, LV-spids til kapsel, LV-ring til RV-ring, LV-ring til kapsel, LV-spids til LV-ring Lægehåndbog 273

274 Tabel 43. Parametre til systemtest (fortsat) Parameter Valgbare værdier Registreringstestparametre Modus a AAI, DDD, DDI, VVI, ODO AV Delay (AV-forsinkelse) 30; ms Lower Rate (Laveste frekvens) b 30; 35 60; 70; min -1 a De valgbare værdier til denne parameter afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. b Når testen udføres i DDD-modus, skal den laveste frekvens være mindre end den programmerede øverste sporingsfrekvens. B.6 Parametre til EP-studier Tabel 44. Parametre til Fixed Burst-induktion Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a Atrium, RV, RV+LV, LV Interval 100; ms Amplitude b 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (Impulsbredde) b 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms VVI Backup (for atriel Fixed Burst) c On, Off Pacing Rate (stimuleringsfrekvens) 60; min -1 V. Amplitude d,e 0,50; 0,75 5,00; 5,50; 6,00; 8,00 V V. Pulse Width (V. impulsbredde) d 0,10; 0,20 1,50 ms a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. b Gælder for alle stimulerede ventrikulære kamre. c V. backup-stimulering afgives til RV-kammeret. d Standardværdien for denne parameter er indstillet i henhold til de permanent programmerede indstillinger til bradykardistimulering. e Krydstale kan forekomme, når den atrielle stimuleringsamplitude er højere end 6,0 V. Tabel 45. Parametre til PES-induktion Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a Atrium, RV, RV+LV, LV #S1 (antal S1) 1; S1S1 100; ms S1S2 Off, 100, ms S2S3 Off ; 100; ms S3S4 Off ; 100; ms Amplitude b 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (Impulsbredde) b 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms 274 Lægehåndbog

275 Tabel 45. Parametre til PES-induktion (fortsat) Parameter Valgbare værdier VVI-backup (til atriel PES) c On, Off Pacing Rate (stimuleringsfrekvens) 60; min -1 V. Amplitude d,e 0,50; 0,75 5,00; 5,50; 6,00; 8,00 V V. Pulse Width (V. impulsbredde) d 0,10; 0,20 1,50 ms a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. b Gælder for alle stimulerede ventrikulære kamre. c V. backup-stimulering afgives til RV-kammeret. d Standardværdien for denne parameter er indstillet i henhold til de permanent programmerede indstillinger til bradykardistimulering. e Krydstale kan forekomme, når den atrielle stimuleringsamplitude er højere end 6,0 V. Tabel 46. Fælles parametre til manuel ATP-terapi Parameter Valgbare værdier Minimum interval (atriel ATP) 100; 110; 120; ms Minimum interval (ventrikulær ATP) 150; ms Amplitude a 1; 2 6 ; 8 V Pulse Width (Impulsbredde) a 0,10; 0,20 1,50 ms VVI-backup (til atriel ATP-terapi) b On, Off Pacing Rate (stimuleringsfrekvens) 60; min -1 V. Amplitude c,d 0,50; 0,75 5,00; 5,50; 6,00; 8,00 V V. Pulse Width (V. impulsbredde) c 0,10; 0,20 1,50 ms a Gælder for alle stimulerede ventrikulære kamre. b V. backup-stimulering afgives til RV-kammeret. c Standardværdien for denne parameter er indstillet i henhold til de permanent programmerede indstillinger til bradykardistimulering. d Krydstale kan forekomme, når den atrielle stimuleringsamplitude er højere end 6,0 V. Tabel 47. Parametre til manuel ramp-terapi Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a Atrium, RV, RV+LV, LV Ventricular Ramp therapy parameters (Parametre til ventrikulær ramp-terapi) # Pulses (antal impulser) 1; %RR interval 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97 % Dec/Pulse (Formindskelse/impuls) 0; 10 ; 20; 30; 40 ms Atrial Ramp therapy parameters (Parametre til atriel ramp-terapi) # Pulses (Antal impulser) 1; ; 20; Lægehåndbog 275

276 Tabel 47. Parametre til manuel ramp-terapi (fortsat) Parameter Valgbare værdier %AA interval 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97 % Dec/Pulse (Formindskelse/impuls) 0; 10 ; 20; 30; 40 ms a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. Tabel 48. Parametre til manuel Burst-terapi Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a RV, RV+LV, LV # Pulses (antal impulser) 1; %RR interval 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88 ; 91; 94; 97% a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. Tabel 49. Parametre til manuel ramp+ terapi Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a RV, RV+LV, LV # Pulses (antal impulser) 1; 2; 3 15 R-S1 (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; ; 88; 91; 94; 97% S1-S2 (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66; 69 84; 88; 91; 94; 97% S2-SN (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97% a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. Tabel 50. Parametre til manuel burst+-terapi Parameter Valgbare værdier # S1 Pulses (Antal S1 impulser) 1; ; 20; %AA Interval 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; 66 84; 88; 91 ; 94; 97% S1S2 Off; 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; ; 88; 91; 94; 97% S2S3 Dec Off, 0, 10; ms 276 Lægehåndbog

277 B.7 Parametre, der ikke kan programmeres Tabel 51. Ikke-programmérbare parametre Parameter Værdi Tærskelværdi for ekstrasystole til tælling af PVC er og serier af 69% PVC er Faste blankingperioder Atriel blanking efter en stimuleret ventrikulær hændelse a (bipolær 30 ms atriel registrering) Atriel blanking efter en stimuleret ventrikulær hændelse (unipolær 40 ms atriel registrering) Ventrikulær blanking efter en stimuleret atriel hændelse (bipolær 30 ms b ventrikulær registrering) Ventrikulær blanking efter en stimuleret atriel hændelse (unipolær 40 ms ventrikulær registrering) Faste parametre til bradykardistimulering Ventrikulære sikkerhedsstimuleringsintervaller c 110 ms PVARP-værdi anvendt af PVC-respons og PMT-intervention d 400 ms NCAP-værdi anvendt af PVC-respons og PMT-intervention e 400 ms Hardwareparametre Stimuleringsfrekvensgrænse f (beskyttelsesfunktion) 171 min -1g Input-impedans 150 kω minimum Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) Batterispændingstærskel 2,77 V a Tiden mellem biventrikulære stimuleringsimpulser kan påvirke varigheden af den atrielle blankingperiode. b 35 ms når den ventrikulære stimuleringsamplitude er programmeret til 8 V. c VSP-intervallet kan blive forkortet automatisk af enheden fra 110 ms til 70 ms ved højere stimuleringsfrekvenser, når det er nødvendigt, for at hjælpe med til at støtte ventrikulær takyakardidetektion. d PVARP forlænges kun til 400 ms, hvis den aktuelle PVARP er mindre end 400 ms. e NCAP-udvidelse gælder kun, hvis NCAP er aktiveret. f Gælder ikke under ventrikulær sikkerhedsstimulering. g Hvis enten den øverste sporingsfrekvens eller øverste sensorfrekvens (den største gælder) er programmeret til en værdi, der er større end 150 min -1 og mindre end eller lig med 175 min -1, er stimuleringsfrekvensgrænsen 200 min -1. Lægehåndbog 277

278 Ordliste 2:1 blokfrekvens et overledningsforhold, hvor hver anden atriel hændelse er refraktær. Dette resulterer i en ventrikulær stimuleringsfrekvens, der er en halv gang så hurtig som den atrielle frekvens. Også kendt som andengrads Mobitz type II AV-blok. (ADL-frekvens) den omtrentlige målfrekvens, som patientens hjertefrekvens forventes at nå under aktiviteter i det daglige liv (ADL). (ADL-respons) en programmérbar parameter, som ændrer hældningen på rate respons-kurven for at justere den tilstræbte frekvensdistribution i det submaksimale frekvensinterval til at matche patientens aktivitetsniveau. Aktiviteter i det daglige liv (ADL) patientbevægelsesniveau under grundlæggende opgaver i det daglige liv som f.eks. påklædning, spisning eller husholdning. Aktivitetssensor accelerometer i enheden, der detekterer patientens kropsbevægelser. Anstrengelsesfrekvensinterval frekvenser ved eller i nærheden af den øverste sensorfrekvens, som opnås via energisk motion. antitakykardistimulering (ATP) terapier, der afgiver hurtige sekvenser af stimuleringsimpulser for at afslutte takyarytmier. AT/AF-interval programmérbart interval anvendt til at definere AT/AF-detektionszonen. Medianintervallet skal være kortere end denne værdi, for at en AT/AF-episode kan detekteres. Atriel refraktær periode (ARP) interval, der følger efter en atriel stimuleret eller registreret hændelse, under hvilken enheden registrerer hændelser, men reagerer på dem på en begrænset måde. Dette interval anvendes, når enheden fungerer i enkeltkammer atriel stimuleringsmodus. Atriel sporing dobbeltkammerstimuleringsfunktion, der stimulerer ventriklen som reaktion på atrielle hændelser. Atriel sporings-gendannelse (ATR) funktion der hjælper med til at genoprette atriel sporing, hvis den er tabt på grund af, at flere på hinanden følgende atrielle hændelser indtræffer i den refraktære periode efter ventrikulære registreringer. AV-synkroni koordineret kontraktion af atrier og ventrikler for den mest effektive slagvolumen. Beslutningskanalens angivelser angivelser vedrørende lagret og telemetrioverført EGM, der dokumenterer detaljer om takyarytmidetektionsfunktioner. Blankingintervaller tidsinterval, hvori registrering i et kammer er deaktiveret for at undgå fejlregistrering. 278 Lægehåndbog

279 Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) funktion, der overvåger stimuleringstærsklen, og hvor stimuleringsimpulsindstillingerne kan indstilles for at bevare stimuleringssvar. Cardiac Compass-rapport udskrevet rapport med op til 14 måneders langsigtede kliniske trends som f.eks. frekvensen af arytmier, hjertefrekvenser og enhedens terapier. Direkte rytmeovervågning konfigurabel programmeringsvisning af telemeteret EKG, markørkanal og EGM-impulsformer på ét skærmbillede eller i et vindue på skærmbilledet. Elektrisk nulstilling automatisk enhedsfunktion med henblik på normalisering efter en afbrydelse i funktionen for enhedens hukommelse og styrekredsløb. Programmerede parametre kan være blevet indstillet til elektriske nulstillingsværdier. Denne funktion udløser en af enhedens statusindikatorer. Elektrodefri EKG en enhedsfunktion, der gør det muligt for læger at udføre tests og optage et signal, der svarer til et EKG uden at skulle tilslutte overflade EKG-elektroder. Elektromagnetisk interferens (EMI) energi som overføres fra eksterne kilder via stråling, overledning eller induktion, der kan forstyrre enhedens funktioner såsom registrering, eller som muligvis kan beskadige enhedens kredsløb. Enhedens statusindikatorer programmeringsenhedens advarsler som f.eks. Warning - Device Electrical Reset (Advarsel - elektrisk nulstilling af enheden), der beskriver problemer med enhedens hukommelse eller funktion. EOS (End of Service) (kritisk batterispænding/slut på levetid) batteriets statusindikator, som vises af programmeringsenheden for at indikere, at enheden skal udskiftes øjeblikkeligt og muligvis ikke virker som specificeret. ERI (Elective Replacement Indicator - Indikator for elektiv udskiftning) batteristatusindikator for, hvornår udskiftning af enheden anbefales. Centrale parametre i enheden ændres automatisk. For eksempel ændres stimuleringsmodus til VVI, og Lower Rate (laveste frekvens) ændres til 65 min -1. Far-field EGM (fjernfelt EGM) det EGM-signal, der bliver registreret mellem fjerne elektroder. F.eks. det EGM, der registreres mellem enhedens kapsel (can) og den ventrikulære elektrodering. Fejlregistrering uhensigtsmæssig registrering af kardielle hændelser eller ikke-kardielle signaler. Eksempler omfatter R-tak registrering på atriumkanalen, T-takker, myopotentialer og elektromagnetiske forstyrrelser. Flashback (tilbagebliks)-hukommelse programmeringsenhedens visning af de intervaller, der gik forud for takyarytmiepisoder eller forud for den seneste interrogering af enheden. Forlænget levetid (PSP) skønnet antal måneder, enheden vil fungere, når RRT er nået. Lægehåndbog 279

280 Forventet levetid skønnet antal år før enhedens batteri når det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT)-spænding. Frekvensprofil frekvenshistogram over sensorfrekvenser anvendt af Rate Profile optimization (optimering af frekvensprofil) til automatisk justering af frekevensresponsindstillinger. Frekvensrespons justering af kardiel stimuleringsfrekvens som reaktion på ændringer i registreret patientaktivitet. Frekvenstilpasset AV (RAAV) dobbeltkammerstimuleringsfunktion, der automatisk forkorter AV-intervallet ved forhøjede frekvenser for at hjælp med til at opretholde 1:1 sporing og AV-synkroni. Hændelse et registreret eller stimuleret slag. Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) programmérbar stimuleringsfunktion, der forhindrer atriel stimulering inden for et programmérbart interval efter en refraktær atriel hændelse. Impedans total modstand, som et kredsløb udgør over for elektrisk strøm. Enhedens elektrodeimpedanser kan måles for at vurdere elektrodesystemets integritet. Impulsform grafisk kurve over elektrisk aktivitet, f.eks. interkardiel-egm eller overflade-ekg kurve. Ingen registrering enheden registrerer ikke spontan hjerteaktivitet. Interrogér kommando til at sende enhedens parameterindstilllinger og lagrede data til programmeringsenheden. Kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) afgivelse af koordinerede stimuleringsimpulser i både den venstre og højre ventrikel, som er udviklet til at behandle ventrikulær dysynkroni. Krydstale tilstand hvor stimulering i det ene kammer registreres som spontan aktivitet i det andet kammer. Levetid antal år før enhedens batteri når spændingsniveauet for det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT). Dette omtales også som forventet levetid. Manuelle funktioner enhedsfunktioner, der kun kan startes ved brug af programmeringsenheden under en patientsession (f.eks. EP-studiefunktioner eller manuelle systemtests). Markørkanalens telemetri telemeterede symboler, der noterer enhedens registrering, stimulering, detektion og manuelle terapifunktioner. Median atrielt interval det syvende i en numerisk bestilt liste over de 12 seneste A-A-intervaller. 280 Lægehåndbog

281 Mode Switch (modusskift) en funktion der skifter enhedens stimuleringsmodus fra en dobbeltkammer atriel sporingsmodus til en ikke-sporingsmodus under en atriel takyarytmi. Denne funktion forhindrer hurtig ventrikulær stimulering, der kan skyldes sporing af en høj atriel frekvens. Nominel parameterværdi, der foreslås af Medtronic, og som kan være acceptabel for størstedelen af patienterne. Overledt AF-respons funktion der justerer stimuleringsfrekvensen for at hjælpe med at fremme en regelmæssig ventrikulær frekvens under AT/AF-episoder. Pacemakermedieret takykardi (PMT) en hurtig uhensigtsmæssig stimuleret rytme, der kan forekomme med atrielle sporingsmodi. Der forekommer PMT, når en dobbeltkammerenhed registrerer og sporer retrograde P-takker i DDD- eller DDDR-modus. PMOP (Post-modusskift overdrivestimulering) atriel interventionsfunktion, der arbejder med modusskiftfunktionen, for at afgive overdrive atriel stimulering under den sårbare fase efter afslutningen af en AT/AF-episode. Præarrytmi EGM-lagring (også kaldet lagring af EGM før episode), programmérbar valgmulighed til lagring af EGM fra før onset eller detektion af en takyarytmi. Mens denne funktion er i brug, registrerer enheden løbende EGM. Hvis en takyarytmiepisode forekommer, bliver den sidst indsamlede EGM tilføjet til episodebeskrivelsen for at dokumentere rytmen ved onset. PVAB (post-ventrikulær atriel blanking) interval efter en ventrikulær hændelse, hvorunder atrielle hændelser afhængigt af den programmerede PVAB-metode ignoreres af bradykardistimuleringsfunktionerne eller ikke registreres af enheden. PVARP (post-ventrikulær atriel refraktær periode) atriel refraktær periode efter en ventrikulær hændelse, der anvendes for at forhindre inhibering eller PMT er i dobbeltkammerstimuleringsmodi. PVC (ventrikulær ekstrasystole) en registreret ventrikulær hændelse, der følger direkte efter en anden ventrikulær hændelse uden nogen atriel hændelse mellem dem. Recommended Replacement Time (Anbefalet udskiftningstidspunkt) se RRT. Refraktær periode tidsinterval, hvor enheden registrerer hændelser normalt, men klassificerer dem som refraktære og reagerer på dem på en begrænset måde. Registreret AV (SAV)-interval programmérbar forsinkelse efter en atriel registreret hændelse, der planlægger en tilsvarende ventrikulær stimulering. Registreret hændelse elektrisk aktivitet tværs over registreringselektroderne, der overstiger den programmerede sensitivitetstærskel, og identificeres af enheden som en kardiel hændelse. Retrograd overledning elektrisk overledning fra ventriklerne til atrierne. Lægehåndbog 281

282 RRT (anbefalet udskiftningstidspunkt) batteriets statusindikator, der vises af programmeringsenheden for at angive, hvornår udskiftning af enheden anbefales. Røntgenfast ID en lille metalplade (inden i enhedens konnektorblok), der har Medtronic-ID symbolet og en unik kode til identifikation af enheden eller enhedens familie under fluoroskopi. Seneste session henviser til den sidste gang enheden blev succesfuldt interrogeret før den aktuelle interrogering. En session afsluttes 8 timer efter den seneste interrogering. Sensing Integrity Counter registreringsintegritetstælleren er en diagnostisk tæller, der registrerer det antal korte, ventrikulære intervaller, der forekommer mellem patientsessioner. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan være tegn på dobbelt-talte R-takker, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Sensorfrekvens stimuleringsfrekvensen, som er fastlagt på grundlag af patientens aktivitetsniveau og de programmerede frekvensresponsparametre. Denne frekvens justeres mellem den øverste sensorfrekvens og den fungerende laveste frekvens. Sporing se Atriel sporing. Stimuleret AV(PAV)-interval programmérbar forsinkelse mellem en atriel stimulering og den tilsvarende planlagte ventrikulære stimulering. Stimuleringssvar depolarisering af hjertevæv ved hjælp af en elektrisk stimulus afgivet af en kardiel enhed. Stimuleringstærskel min. stimuleringsimpuls, som konstant får stimuleringssvar i hjertet. Telemetri transmission af data mellem enheden og programmeringsenheden ved hjælp af radiobølger. Ventrikulær registreringsrespons (VSR) funktion der er beregnet til at fremme vedvarende CRT-stimulering ved at give ventrikulær stimulering som reaktion på ventrikulære registrerede hændelser. Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) stimuleringsterapifunktion, der forebygger ventrikulær asystole forårsaget af uhensigtsmæssig inhibering af ventrikulær stimulering. 282 Lægehåndbog

283 Stikordsregister Talord 2:1 blokfrekvens programmeringsenhedens beregning , 204 A ablation, RF Absolute PVAB accelerometer ADL Rate (ADL-frekvens) ADL-setpoint advarselsmeddelelser advarsler og forholdsregler eksplantation og bortskaffelse elektroder enhedens funktion forberedelse til en implantation generelle mulige komplikationer opbevaring og håndtering, enheden Advarsler og forholdsregler Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø risici ved medicinsk behandling AF-detektion se AT/AF-detektion afledninger, EGM afslutning AT/AF-detektion aktivitetssensor Aktivitetstærskel akut terapi VVI-stimulering akut VVI-stimulering amplitude registreringsmålinger, automatiske registreringsmålinger, manuelle registreringstrends stimulering Test af stimuleringstærskel Analysator (model 2290) eksport af elektrodemålinger elektrodemålinger sideløbende session Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) programmeringsenhedens skærm anbringelse af elektroder angivelser Beslutningskanal Markørkanal... 37, 65 programmering af parametre anodestimulering , 192 Arytmiepisodedata dataindsamlingspræferencer episodebeskrivelser episode-egm episodelog episodetekst evaluering af AT/AF-detektion evaluering af modusskift evaluering af VT Monitor interval-plot for episoden lagerkapacitet visning af AT/AF Daily Burden opbevaringsparametre AT/AF-detektion afslutning AT/AF-onset (AT/AF-start) bekræftelse evaluering funktion indledende detektion lagring af episodebeskrivelse og modusskift , 222 og VT/VF-detektion parametre programmering af R-tak registrering på atriumkanalen AT/AF-episodetællere , 260 evaluering af AT/AF-detektion AT/AF-onset (AT/AF-start) ATR (atriel sporings-gendannelse) Atrial Tracking Recovery funktion Atrial Tracking Recovery (atriel sporingsgendannelse) parametre atriel detektion AT/AF-detektion Markørkanalens angivelser parametre atriel interventionsstimulering PMOP Lægehåndbog 283

284 atriel konkurrence atrielle terapier Markørkanalens angivelser Atriel refraktær periode , 171 se også Postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) Atriel sporings-gendannelse overvejelser programmering af atriel sårbare periode stimulering inden for atriel takyarytmidetektion se atriel detektion automatisk overvågning af detektionsstatus Automatisk polaritetskonfigurering funktion Auto PVARP drift overvejelser programmering af AVP se atriel sårbare periode B batteriegenskaber batteriets udskiftningsindikatorer , 256 batterilevetid batteri- og elektrodemålingsdata , 261 belastning Deceleration efter belastning sporing af hurtige atrielle frekvenser Beslutningskanalens angivelser i episode EGM-data på direkte impulsformsstrimler blanking efter stimulering krydskammer parametre PVAB bortskaffe, enhed brugervejledning C CAFR (overledt AF-respons) Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) evaluering Indstilling af monitor overvejelser programmering af Tilpasset indstilling venstre ventrikulær Cardiac Compass-rapport , 262 AT/AF-arytmi-information evaluering af AT/AF-detektion evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner evaluering af søvnfunktionen hændelsesangivelser og patientopfølgning oplysninger om hjertesvigt stimulerings- og frekvensresponsinformation udskrivning Checklisteikon... 39, 42 checklister anvendelse og patientopfølgning oprettelse af redigering sletning af standard valg af Conducted AF Response (Overledt AF-respons) parametre CRT-gendannelsesfunktioner Atrial Tracking Recovery evaluering Overledt AF-respons Ventrikulær registreringsrespons CRT-stimulering CRT-gendannelsesfunktioner ekkomålinger enhedens programmering evaluering funktion , 170 LV-stimuleringsimpuls , 170 overvejelser parametre programmering af programmering af V-V-stimuleringsforsinkelse V-V-stimuleringsforsinkelse , 170 D Dataikon dataindsamlingspræferencer EGM-afledning og -omfang Elektrodefri EKG (LEKG) indstilling parametre programmering af præarytmi EGM data, lagrede tællerdata Lægehåndbog

285 data, lagret Arytmiepisodedata , 259 AT/AF-episodetællere , 260 batteri- og elektrodemålingsdata Cardiac Compass-rapport , 262 elektrodeimpedans-trends elektrodeydelses-trends enheds- og elektrodeydelsestrends Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata , 259 gemme gem på diskette hente Quick Look II data Rapport over frekvenshistogram Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) read from disk (læs fra diskette) Ventrikulære registreringsepisodedata VT/VF-episodetællere , 260 defibrillering, ekstern detektion se atriel detektion detektionsinterval AT/AF se også Mode Switch (modusskift) diatermi dimensioner, enhed Direkte rytmeovervågning... 37, 62 justér kurveformer skift af visninger skift mellem visninger... 37, 62 disketter, enhedsdata E EAS EGM se elektrogrammer (EGM) EGM-afledning, valg af EGM-omfang, valg af EGM-strimmel se episode-egm EKG, overflade... 63, 70 se også Elektrodefri EKG (LEKG) ekkomålinger M-modus Tidsintegral for hastighed (VTI) eksplantere, enhed... 22, 90 ekstern defibrillering Elektiv udskiftningsindikator (ERI) enhedens funktion efter elektriske specifikationer batteriegenskaber forventet levetid impulsform, stimuleringsimpuls udskiftningsindikatorer elektrisk nulstilling reaktion på Elektrodefri EKG Elektrodefri EKG (LEKG) funktion og patientopfølgning opbevaringsparametre valg af kilde Elektrodefrit EKG (LECG) viste elektrodeimpedans målinger trends , 262 Elektrodeimpedans-test overvejelser udførelse elektrodekonnektorporte elektrode- og batterimålingsdata elektrodepolariteter Automatisk polaritetskonfigurering bipolær registrering evaluering Lead Monitor (elektrodemonitor) LV-stimuleringspolaritet overvejelser programmering af unipolær registrering elektroder adaptere anbringelse af elektrodekompatibilitet... 22, 84 evaluering af implantation konnektorkompatibilitet konnektorporte målinger ved implantation overvejelser i forbindelse med test porte til konnektorer systemoversigt tilslutning til enheden valg af elektrodeydelses-trends... 94, 262 elektrofysiologiske studier se EP-studier Lægehåndbog 285

286 elektrogrammer (EGM) episode-egm indstilling af EGM-omfang indstilling af EGM-område indstilling af LECG-område opbevaringsparametre elektrokirurgi elektromagnetisk interferens (EMI) elektronisk overvågning af varer (EAS - electronic article surveillance) [Emergency]-knappen EMI enhed brugervejledning dimensioner eksplantering og udskiftning forberedelse til implantation forventet levetid funktionsoversigt kontraindikationer placering og sikring tilslutning af elektroderne enhedens levetid Holter-telemetri optimering af prognoser Præarytmi EGM-lagring stimuleringsimpulser enhedens statusindikatorer Elektrisk nulstilling af enheden sletning enhedens ur Enhedens dato/tid-parameter programmering af sådan styres søvnfunktionen enhed og elektrodeydelse visning af trends vurdering af EOS , 256 episodebeskrivelser episode-egm episodelogbog episodetekst interval-plot for episoden monitorerede kilder episode-egm enhedens hukommelsesbesparelse episodelog episode-misidentifikation EP-studier afbrydelse Fixed burst-induktion overvejelser parametre PES-induktion ERI enhedens funktion efter F fabriksparametre se parametre, programmérbare faste parametre fastfrysning, direkte impulsform Final Report (afsluttende rapport) Fixed Burst-induktion afgivelse parametre Flashback-hukommelse hændelsestyper lagerkapacitet Flashback-hukommelsesdata evaluering af frekvensrespons Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata visning af Forlænget levetid (PSP) , 257 forventet levetid , 258 frekvenser 2:1 blokfrekvens ADL Rate (ADL-frekvens) aktuel stimuleringsfrekvens efter ERI hurtigste atrielle frekvens Lower Rate (laveste frekvens) magnetanvendelse parametre sensorfrekvens Søvnfrekvens Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) Øverste sporingsfrekvens Frekvensrespons acceleration og deceleration deceleration efter belastning evaluering frekvenskurve funktion Lower Rate (laveste frekvens) overvejelser programmering af Lægehåndbog

287 Frekvenstilpasset AV drift overvejelser parametre programmering af fysiske egenskaber G [Get Suggestions]-knap [Get ] parameterknap [Go To Task]-knappen H histogrammer, frekvens Holter-telemetri anvendelse af ikke-trådløs telemetri opbevaringsparametre programmering af påvirkning af enhedens levetid Hurtige A&V-episoder hændelser refraktær Håndtering af venstre ventrikulære stimuleringssvar (LVCM) overledning, kontroller Håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar (LVCM) justering af amplitude kontrol af enheden parametre planlægning standsning af en søgning søgning efter stimuleringstærskel se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) håndtering, enhed I Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) drift evaluering programmering af se også PMT-intervention se også PVC Response ikke-sporende stimuleringsmodi ikoner Checkliste... 39, 42 Data Params... 39, 47 Patient Rapporter... 39, 74 Session Test se også knapper impedans, elektrode , 240 Elektrodeimpedans-test målinger trends , 262 implantation afslutning forberedelse til overvejelser i forbindelse med forberedelse udstyr implantering Rate Response Implanteringsdetektion impulsbredde stimulering Test af stimuleringstærskel impulsformsstrimler, direkte hente registrering impulsform, stimuleringsimpuls indledende detektion AT/AF-detektion indstilling af EGM-område induktioner Fixed Burst overvejelser parametre PES informationsmeddelelser Initial Interrogation Report (indledende interrogeringsrapport) interlockmeddelelser interrogering, enhed intervaller, stimulering se stimuleringsintervaller interventioner, atriel stimulering PMOP K kalibreringsknap kardiel resynkroniseringsterapi se CRT-stimulering klinisk diagnostik Arytmiepisodedata AT/AF-episodetællere Cardiac Compass-rapport Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata Lægehåndbog 287

288 Rapport over frekvenshistogram tællerdata VT/VF-episodetællere Knappen [ABORT] Knappen [ABORT] (afbryd) Knappen [Adjust ] Knappen [End Now] (afslut nu) Knappen [End Session ] (afslut session) Knappen [Freeze] Knappen [Interrogate ] (interrogér) Knappen [Print Later] (udskriv senere) Knappen[Print Now] (udskriv nu) Knappen[Print Options ] (udskriftsindstillinger) Knappen [Print ] Knappen[Save To Disk ] (gem på diskette) Knappen [Strips ] Knappen [Strips ] (strimler) Knappen [TherapyGuide ] knapper [ABORT] [ABORT (afbryd)] [Adjust ] [End Now] (afslut nu) akut VVI [Emergency] [End Session (afslut session) ] [Freeze] [Get Suggestions] [Go To Task] [Interrogér ] kalibrere [Normalize (normalisér)] [Get ] parametre [Save ] parametre [Print Later (udskriv senere)] [Print Now (udskriv nu)] [PROGRAM] [Rationale ] [Save To Disk (gem på diskette) ] [Strimler ] [Strips ] [TherapyGuide ] tryk og hold nede [Udskriftsindstillinger ] [Udskriv ] [Undo] [Undo Pending] valg af se også ikoner kommandolinje, programmeringsenhed konkurrerende atriestimulering kontraindikationer kontrolsessioner Kritisk batterispænding (EOS) programmeringsenhedens skærm krydskammerblanking krydskammerregistrering krydstale inhibering af ventrikulær stimulering kurveformer... 37, 62 fastfrysning kurver, kurveform... 37, 62 fastfrysning justering... 63, 64 L lagrede data se data, lagret Laveste frekvens , 180 Søvnfunktion Lead Monitor (elektrodemonitor) funktion programmering af virkninger for AT/AF-detektion se også elektrodepolariteter LECG levetid levetid, enhed se også forventet levetid levetid, enheden litotripsi LVCM (Håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar) M magnetfelter, statiske magnetisk resonanstomografi (MRI) magnetpålæggelse manuelle terapier afbrydelse afgivelse antitakykardistimulering (ATP) funktion overvejelser parametre , 276 Markørkanalens angivelser detektion i episode EGM-data i realtidskurveformsudskrifter stimulering terapier Lægehåndbog

289 meddelelser, programmeringsenhed advarsler informations interlocks Medtronic Nominelle parametersæt M-modus ekkomålinger mobiltelefoner Mode Switch (modusskift) atriel episode-onset drift evaluering og AT/AF-onset (AT/AF-start) og PMOP , 218 overvejelser programmering af modi, stimulering AAI og AAIR AOO DDDR og DDD DDIR og DDI dobbeltkammer DOO efter ERI enkeltkammer ikke-sporende modi magnetanvendelse nød-vvi ODO parametre sporingsmodi valg visning af aktiv modus VOO VVIR og VVI se også Mode Switch (modusskift) momentnøgle MRI mulige komplikationer Målinger af tidsintegral for hastighed (VTI) N NCAP (Ikke-konkurrerende atriestimulering) nominelle parametre Medtronic Nominelle nominelt symbol se også parametre, programmérbare Non-Competitive Atrial Pacing (NCAP) (Ikke-konkurrerende atriestimulering) parametre [Normalize]-knap nulstilling af parametre se parametre, programmérbare nødterapi parametre O Observationer, Quick Look II opbevaring, enhed opfølgning, patient gennemgang af batteriets og enhedens statusindikatorer gennemsyn af den aktuelle rytme kontrol af systemstatus retningslinjer vurdering af CRT-terapi vurdering af enhed og elektroder vurdering af stimuleringsterapi vurdering af takyarytmidetektion værktøj opgavelinje, programmeringsenhed oplysninger, patient Overledt AF-respons funktion overvejelser programmering af P pacemaker-afhængige patienter pacemakermedieret takykardi pacemaker Wenckebach Parameterskærmbillede programmering af parametre sekundært visning af parametre parametersæt gemme hente Indledende interrogering Medtronic Nominelle tilpassede sæt Parametersæt til indledende interrogering parametre foreløbige værdier programmeringsvejledning Symbol, der kan tilpasses ændret i denne session se også parametre, programmérbare Parametre, der kan tilpasses Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Lead Monitor (elektrodemonitor) Optimering af frekvensprofil Lægehåndbog 289

290 parametre, ikke-programmérbare parametre, programmérbare Atrial Tracking Recovery (atriel sporingsgendannelse) blankingperioder capture management (håndtering af stimuleringssvar) Conducted AF Response (Overledt AF-respons) EP-studier frekvenser Frekvenstilpasset AV induktioner LV-stimulering manuelle terapier , 276 modi, stimulering NCAP nødterapi PMOP PMT-intervention PVC Respons (reaktion på registreret ekstrasystole) Rate Response Sense Response (registreringsrespons) stimuleringsintervaller systemtest Søvnfunktion V. sikkerhedsstimulering parametre, programmérbare AT/AF-detektion atriel stimulering dataindsamling RV-stimulering VT-monitor Parametre til postmodusskift overdrive stimulering (PMOP) parametre Params-ikon... 39, 47 Partial PVAB Partial+ PVAB Patientikon patientopfølgningssession patientoplysninger eksporteret fra analysatoren feltbeskrivelser Historikvindue visning og indtastning se også Therapy Guide PAV(stimuleret AV-interval) PES-induktion afgivelse parametre placering af enhed PMOP (Post-modusskift overdrivestimulering) PMT-intervention , 209 funktion parametre programmering af se også PVC Response polariteter, elektrode se elektrodepolariteter se Lead Monitor (elektrodemonitor) porte, elektrodekonnektor... 87, 252 porte til elektrodekonnektorer Post-modusskift overdrivestimulering (PMOP) funktion overvejelser programmering af Postventrikulær atrial refraktær periode (PVARP) forlænget af PMT-intervention forlænget af PVC-respons Post-ventrikulær atriel blanking (PVAB) Absolute PVAB funktion Partial PVAB Partial+ PVAB Postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) Auto PVARP printer A-4 størrelse... 75, 76 programmeringsenhed programmeringsenhedens strimmeloptager Printkø produktlitteratur [PROGRAM]-knap programmeringsenhed enhedens status gem på diskette ikke-trådløs telemetri justering af kurveformer knapper kurveformer... 37, 62 meddelelser opgaveområde opsætning af oversigt read from disk (læs fra diskette) skærmbillede Lægehåndbog

291 software strimmeloptager værktøjslinje se også Direkte rytmeovervågning se også ikoner se også knapper programmeringsvejledning... 9 Præarytmi EGM-lagring opbevaringsparametre påvirkning af enhedens levetid valg af præferencer, programmeringsenhed Indledende rapporter rapporter tests... 73, 80 udskrivning PSP se Forlænget levetid (PSP) P-tak-amplitudemåling og trends evaluering af registrering Registreringstest PVAB (Post-ventrikulær atriel blanking) PVARP (post-ventrikulær atriel refraktær periode) PVC-respons funktion programmering PVC Response PVC Respons (reaktion på registreret ekstrasystole) parametre Q Quick Look II data batteri-information elektrodestatus og -trends evaluering af AT/AF-detektion evaluering af håndtering af stimuleringssvar Observationer og patientopfølgning overledningsstatus patientens tilstand Quick Look II-data evaluering af elektrodepolariteter evaluering af VT Monitor Quick Look II rapport R radiofrekvens ablation rapporter Cardiac Compass-rapport Final Report (afsluttende rapport) indstilling af udskriftsmuligheder Initial Interrogation Report (indledende interrogeringsrapport) Printkø Quick Look II rapport Rapport over frekvenshistogram udskrivningsmetoder Rapportikon... 39, 74 Rapport over frekvenshistogram evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner evaluering af CRT-stimulering evaluering af frekvensrespons evaluering af søvnfunktionen histogramtyper udskrivning rapportpræferencer Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) Registreret AV-interval Stimuleret AV-interval Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Rate Response ADL Rate (ADL-frekvens) ADL Response (ADL-respons) anstrengelsesfrekvensinterval Exertion Response (anstrengelsesrespons) manuel programmering parametre Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) setpoints Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ved implantering [Rationale ]-knap Read From Disk refraktære hændelser refraktær periode atriel PVARP , 202 synkroniseret til terapiafgivelse Registreret AV-interval se også Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) registrering blankingintervaller evaluering funktion overvejelser programmering af refraktære perioder registreringstærskler Lægehåndbog 291

292 registrering af amplitudemålinger automatisk manuel registreringsamplitudetrends Registreringstest evaluering af registrering overvejelser parametre P-tak- og R-tak-amplitudemåling og trends udførelse resterilisering, enhed RF-ablation RRT , 256 R-tak-amplitudemåling og trends evaluering af registrering Registreringstest visning af amplitudetrends røntgenfast symbol S Save to Disk [Save ] parameterknap SAV (registreret AV-interval) Sense Response (registreringsrespons) parametre Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) evaluering af registrering sensitivitet se registrering sensorfrekvens sessioner, patient afslutning og markørkanaltransmissioner opfølgning påvirkning af telemetri under påvirkninger af kondensatoropladning start visning af ændringer Sessionsikon setpoints, frekvensrespons sikkerhedsmargin stimulering Slut på levetid (EOS) software sporing-stimuleringsmodi statiske magnetfelter statuslinje, programmeringsenhed Stimuleret AV-interval se også Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) stimulering, anode , 192 stimuleringsimpulser håndtering af inhibering manuel justering påvirkning af enhedens levetid sikkerhedsmarginkurve se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) stimuleringsimpulsform stimuleringsintervaller Atriel refraktær periode Auto PVARP blankingintervaller fixed PVARP Frekvenstilpasset AV NCAP parametre PVAB Registreret AV-interval Stimuleret AV-interval stimuleringsmodi se modi, stimulering stimuleringsparametre stimuleringsterapier Auto PVARP Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) CRT-stimulering evaluering Frekvensrespons Frekvenstilpasset AV interventioner, arytmi kontraindikationer Mode Switch (modusskift) NCAP nød-vvi overvejelser PMOP PMT-intervention programmering af PVC Response Søvnfunktion VSP stimuleringstærskeltrends evaluering af håndtering af stimuleringssvar stimuleringstærskler, gemmer strimler, direkte impulsform hente registrering størrelse, enhed supraventrikulær takykardi (SVT) Lægehåndbog

293 suspension og genoptagelse af detektion med en magnet suturhulplacering... 89, 252 SVT-episoder symboler, emballage systemoversigt systemtests se tests, system Søvnfrekvens Søvnfunktion drift evaluering overvejelser parametre programmering af T telefoner, mobiltelefoner telemetri markører på kurvestrimmel påvirkning under terapeutisk ultralyd terapier se manuelle terapier se stimuleringsterapier Test af stimuleringstærskel overvejelser parametre sikkerhedsmargin , 239 udførelse Test for underliggende egenrytme overvejelser udførelse Testikon testpræferencer... 73, 80 tests, system Elektrodeimpedans-test parametre Registreringstest Test af stimuleringstærskel Test for underliggende egenrytme se også EP-studier TherapyGuide hente foreslåede værdier overvejelser programmeringsforslag se Rationale-vinduet valg af kliniske tilstande tilsigtet anvendelse tilslutning af elektroderne elektrodekonnektorporte porte til elektrodekonnektorer se også elektroder tjeklister standard tællerdata AT/AF-episodetællere , 260 visning af VT/VF-episodetællere , 260 tærskeltest se Test af stimuleringstærskel tærskler, stimulering Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) U udskiftning, enhed udskiftningsindikatorer Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) , 256 Elektiv udskiftningsindikator (ERI) Forlænget levetid (PSP) Kritisk batterispænding (EOS) Slut på levetid (EOS) udskriftspræferencer udskrivning se rapporter se strimler, impulsform udstyr påkrævet til implantation ultralyd, terapeutisk [Undo]-knap [Undo Pending]-knap Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ur, enhed UR-setpoint V valg af elektroder til implantation vejledning, programmering... 9 ventrikulær detektion VT Monitor Ventrikulære registreringsepisodedata evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner evaluering af CRT-stimulering Inhiberet CRT-stimulering programmering af dataindsamling visning Ventrikulær registreringsrespons funktion og VSP Lægehåndbog 293

294 overvejelser programmering af suspension af Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) evaluering funktion overvejelser programmering af Vinduet for tilgængelige rapporter Vinduet for udskriftsindstillinger... 75, 76 Vinduet Print Options (udskriftsindstillinger) forbigå V. sikkerhedsstimulering parametre VSP (ventrikulær sikkerhedsstimulering) VSR (ventrikulær registreringsrespons) VT Monitor evaluering funktion Hurtige A&V-episoder programmering af SVT-episoder VT-NS-episoder VT-monitor parametre VT-NS-episoder VT/VF-episodetællere , 260 evaluering af VT/VF-detektion W Wenckebach-funktion Ø Øverste sporingsfrekvens Lægehåndbog

295

296 Fabrikant Medtronic, Inc. 710 Medtronic Parkway Minneapolis, MN USA Tel Fax Autoriseret Medtronicrepræsentant i EF/Distribueret af Medtronic B.V. Earl Bakkenstraat PJ Heerlen Holland Tel Fax Europa/Afrika/Mellemøsten Hovedkvarter Medtronic International Trading Sàrl Route du Molliau 31 Case Postale 84 CH-1131 Tolochenaz Schweiz Tel Fax Tekniske håndbøger: Medtronic, Inc M941292A010A *M941292A010*