CONSULTA CRT-P C3TR01

Transkript

1 CONSULTA CRT-P Digital pacemaker med kardiel resynkroniseringsterapi (OAE-DDDR) Complete Capture Management -diagnostik (ACM, RVCM, LVCM) med OptiVol -væskestatusmonitorering, Vision 3D Quick Look II, AT/AF-Suite diagnostik og terapier og er kompatibel med Medtronic CareLink -netværk Lægehåndbog

2

3 CONSULTA CRT-P Lægehåndbog En vejledning i brug og programmering af Consulta CRT-P model digital pacemaker med kardiel resynkroniseringsterapi (OAE-DDDR)

4 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: Active Can, Capture Management, Cardiac Compass, Checklist, Conexus, Consulta, Flashback, InCheck, Marker Channel, Medtronic, Medtronic CareLink, OptiVol, Quick Look, Reactive ATP, SentryCheck, SureScan, TherapyGuide

5 Indhold 1 Systemoversigt Indledning Systembeskrivelse Indikationer og anvendelse Kontraindikationer Advarsler, forholdsregler og mulige bivirkninger Generelle advarsler og forholdsregler Eksplantation og bortskaffelse Vejledning om håndtering og opbevaring Evaluering og tilslutning af elektrode Enhedens funktion Risici ved medicinsk behandling Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø Mulige komplikationer Anvendelse af programmeringsenheden Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden Sådan udføres en patientsession Skærmfunktioner Aktivering af akut VVI-stimulering Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste Visning og programmering af enhedens parametre Gem og hent et sæt parameterværdier Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier Visning og indtastning af patientoplysninger Arbejde med direkte rytmeovervågning Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG Gem og hent enhedens data Sådan udskrives rapporter Lægehåndbog 5

6 4 Implantering af enheden Forberedelse til en implantation Valg og implantation af elektroderne Test af elektrodesystemet Tilslutning af elektroderne til enheden Placering og sikring af enheden Afslutning af implantationsproceduren Udskiftning af enheden Udførelse af en patientopfølgningssession Retningslinjer for patientopfølgning Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer Visning af episode- og terapitællere Visning af Flashback-hukommelsesdata Visning af frekvensfaldsrespons-episoder Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata Automatisk overvågning af detektionsstatus Optimering af enhedens levetid Håndtering af hjertesvigt Levering af biventrikulær stimulering til hjertets resynkronisering Understøttelse af vedvarende CRT-stimulering Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol Visning af oplysninger om håndtering af hjertesvigt Indsamling og visning af data vedrørende ventrikulære registreringsepisoder Konfiguration af stimuleringsterapier Registrering af spontant kardiel aktivitet Levering af stimuleringsterapier Levering af rate response stimulering Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Lægehåndbog

7 7.5 Konfigurering af elektrodepolariteter Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens Behandling af synkope med frekvensfaldsrespons Sådan sørges der for en langsommere stimuleringsfrekvens i søvnperioder Forebyggelse af konkurrerende atriestimulering Afbrydelse af pacemakermedieret takykardi Håndtering af retrograd overledning ved hjælp af PVC-respons Nedsættelse af uhensigtsmæssig ventrikulær inhibering ved hjælp af VSP Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier Anvendelse af atriel interventionsstimulering for at imødegå atrielle takyarytmier Sådan reageres der på PVC er ved hjælp af ventrikulær frekvensstabilisering Sådan konfigureres takyarytmidetektion Detektion af atrielle takyarytmier Overvågning af ventrikulære takyarytmier Suspension og genoptagelse af takyarytmidetektion Sådan konfigureres takyarytmiterapier Planlægning af atrielle terapier Behandling af AT/AF-episoder med antitakykardistimulering Afprøvning af systemet Evaluering af den underliggende egenrytme Måling af stimuleringstærskler Måling af elektrodeimpedans Udførelse af en registreringstest Observation og dokumentering af funktionen for magnetmodus Induktion af en arytmi Afgivelse af manuel terapi A Hurtige opslag A.1 Fysiske egenskaber A.2 Elektriske specifikationer Lægehåndbog 7

8 A.3 Udskiftningsindikatorer A.4 Forventet levetid A.5 Magnetpålæggelse A.6 Lagrede data og diagnostik B Enhedens parametre B.1 Nødindstillinger B.2 Parametre for takyarytmidetektion B.3 Parametre til atriel takyarytmiterapi B.4 Stimuleringsparametre B.5 Parametre til dataindsamling B.6 Parametre til systemtest B.7 Parametre til EP-studier B.8 Parametre, der ikke kan programmeres Ordliste Stikordsregister Lægehåndbog

9 1 Systemoversigt 1.1 Indledning Om denne håndbog Nærværende håndbog beskriver betjeningen og tilsigtet anvendelse af Consulta CRT-P model -systemet Håndbogens konventioner I hele nærværende håndbog henviser ordet enhed til den implanterede Consulta CRT-P enhed. Symbolet parameter. i parametertabeller angiver Medtronic s nominelle værdi for den pågældende Eksempler i nærværende håndbog på programmeringsenhedens skærmbilleder blev fremstillet ved hjælp af en Medtronic CareLink programmeringsenhed model Disse skærmbilleder er kun ment som en reference og stemmer muligvis ikke fuldt ud overens med den endelige software. Navnene på skærmknapperne vises i parentes: [Knappens navn]. Programmeringsvejledningen i nærværende håndbog vises ofte som en programmeringsblok, der beskriver stien gennem softwaren til bestemte skærmbilleder eller parametre. Følgende typografiske konventioner anvendes i programmeringsblokkene: Symbolet står før den skærmtekst, som brugeren kan vælge for at komme til et nyt skærmbillede. Symbolet står før navnet på en parameter, som brugeren kan programmere for en funktion. Når et navigationstrin henviser til et felt på skærmen, der er markeret med både et rækkenavn og et kolonnenavn, anvendes tegnet som skilletegn mellem de separate navne. Parameterværdier anvender imidlertid ikke denne konvention. Når en bestemt værdi for en parameter skal vælges for at muliggøre de resterende parametre eller den resterende navigation, vises den pågældende værdi i <parentes>. Nedenfor er et eksempel på en programmeringsblok, der anvender disse konventioner: Lægehåndbog 9

10 Vælg Params-ikonet Skærmtekst, der skal vælges Skærmfelt Rækkenavn Kolonnenavn Parameternavn <krævet værdi> Parameternavn Parameternavn Produktlitteratur Før enheden implanteres, anbefales det stærkt, at man: Læser den medfølgende produktdokumentation med henblik på oplysninger om ordinering, implantation og anvendelse af enheden og med henblik på at foretage patientkontrol. Omhyggeligt læser de tekniske manualer til de elektroder, der anvendes sammen med enheden. Samt læser de tekniske manualer for andre systemkomponenter. Gennemgår enheden og implantationsproceduren med patienten og andre interesserede parter og udleverer al eventuel patientinformationsmateriale, der følger med enheden Teknisk bistand Medtronic beskæftiger overalt i verden højt uddannede repræsentanter og ingeniører, der kan betjene Dem og efter anmodning kan sørge for oplæring af kvalificeret hospitalspersonale i brugen af Medtronic produkter. Derudover råder Medtronic over en professionel stab af konsulenter, som brugere af Medtronic produkter kan rette henvendelse til ved tekniske spørgsmål. Kontakt Deres lokale Medtronic repræsentant for yderligere oplysninger, eller ring eller skriv til Medtronic på den relevante adresse eller telefonnummer, der er anført på bagsiden Uddannelse af kunden Medtronic inviterer læger til at deltage i et uddannelsesseminar om enheden. Kurset omfatter forklaring på anvendelse, systemets funktioner, implantationsprocedurer og patientbehandling. 10 Lægehåndbog

11 1.1.5 Konformitetserklæring Medtronic erklærer, at dette produktet er i overensstemmelse med kravene i direktiv 1999/5/EF vedrørende radio og telekommunikationsterminaludstyr og direktiv 90/385/EØF vedrørende aktive implanterbare medicinske enheder (AIMD). Med hensyn til yderligere oplysninger bedes De kontakte Medtronic på de telefonnumre og adresser, der er angivet på bagsiden af omslaget Industry Canada-overensstemmelseserklæring Denne kategori II-radiokommunikationsenhed opfylder kravene i Industry Canada Standard RSS-310. Der gælder følgende to betingelser for brugen: (1) denne enhed må ikke forårsage interferens, og (2) denne enhed skal acceptere interferens, herunder interferens, der kan forårsage uønsket funktion for enheden Forklaring på symboler Følgende liste over symboler og forkortelser gælder for en række forskellige produkter. Læs mærkaterne på emballagen for at se, hvilke af disse der gælder for dette produkt. Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater Symbol Forklaring Conformité Européenne (Europæisk standard). Dette symbol betyder, at enheden fuldt ud overholder AIMD-direktiv 90/385/EØF (NB 0123) og R&TTE-direktiv 1999/5/EF. Dette symbol betyder, at enheden fuldt ud overholder standarderne hos Australian Communications and Media Authority (ACMA) og New Zealand Ministry of Economic Development Radio Spectrum Management vedrørende produkter til radiokommunikation. Radio-overensstemmelse. Dette symbol betyder, at telekommunikationsog radiokommunikationsregler i Deres land kan være gældende for dette produkt. Gå venligst til for at få specifikke oplysninger vedrørende overensstemmelse med hensyn til telekommunikations- og radiostandarder for dette produkt i Deres land. Betinget kompatibilitet med MR-scanning. SureScan-stimuleringssystemet er sikkert ved brug i et MR-scanningsmiljø, når det anvendes i overensstemmelse med instruktionerne i den tekniske håndbog til SureScan. Bemærk: Ikke alle enheder er betinget kompatible med MR-scanning. Forsigtig Lægehåndbog 11

12 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Åbnes her Må ikke bruges, hvis emballagen er beskadiget Må ikke genbruges Steriliseret med ætylenoxid Se brugsanvisningen Gælder kun i USA Fabrikationsdato Fabrikant EC REP Autoriseret repræsentant i EU Sidste anvendelsesdato Partinummer Genbestillingsnummer Serienummer Temperaturbegrænsning 12 Lægehåndbog

13 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Adaptiv Pakkens indhold Implantérbar enhed IPG-enhed Belagt (IPG-enhed) ICD-enhed Belagt (ICD-enhed) Enhed for kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) Belagt (CRT-enhed) Dobbeltkammer IPG med kardiel resynkroniseringsterapi (CRT-P) Produktlitteratur Momentnøgle Tilbehør Lægehåndbog 13

14 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Amplitude/impulsbredde Atriel amplitude/impulsbredde RV-amplitude/-impulsbredde LV-amplitude/-impulsbredde Øverste sporingsfrekvens/laveste frekvens Frekvens Laveste frekvens Sensitivitet Registreret A-V-interval A-V-interval (stimuleret/registreret) Refraktær periode Atriel refraktær periode Ventrikulær refraktær periode 14 Lægehåndbog

15 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring (PVARP) Post Ventricular Atrial Refractory Period (post-ventrikulær atriel refraktær periode) Polaritet Stimuleringspolaritet (enkeltkammer) Stimuleringspolaritet (dobbeltkammer) LV-stimuleringspolaritet Atriel stimuleringspolaritet RV-stimuleringspolaritet Registreringspolaritet (enkeltkammer) Registreringspolaritet (dobbeltkammer) Atriel sensitivitet Ventrikulær sensitivitet VF-terapier (afgivet/lagret) VT-terapier Lægehåndbog 15

16 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring V-stimulering/V-V-stimuleringsforsinkelse VT-monitor AT/AF-detektion VT-, VF-detektion VT-, FVT-, VF-detektion AT/AF-terapier VT-, VF-terapier VT-, FVT-terapier (CRT) AT/AF-intervention Burst Burst (CRT) Burst+ 50 Hz Burst 16 Lægehåndbog

17 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring A-ramp Ramp (CRT) Ramp+ Ramp+ (CRT) V-ramp AV-ramp Defibrillering V-kardioversion AV-kardioversion FVT-terapier Mode Switch (modusskift) Magnetfrekvens Farlig spænding Lægehåndbog 17

18 Tabel 1. Forklaring på symboler på emballagens mærkater (fortsat) Symbol Forklaring Active Can TR DR D SR S Tredobbeltkammer frekvensrespons pacemaker Dobbeltkammer frekvensrespons pacemaker Dobbeltkammer pacemaker Enkeltkammer frekvensrespons pacemaker Enkeltkammer pacemaker Bemærk Patientoplysningsfunktionen i programmeringsenhedens software er ment som et informationsværktøj til slutbrugeren. Brugeren er ansvarlig for nøjagtig indtastning af patientoplysninger i softwaren. Medtronic giver ingen garanti for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de patientoplysninger, som slutbrugerne indtaster til brug for patientoplysningsfunktionen. Medtronic HÆFTER IKKE FOR DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE SKADER ELLER FØLGESKADER PÅ NOGEN TREDJEMAND SOM FØLGE AF ANVENDELSE AF DE PATIENTOPLYSNINGER, DER INDGIVES AF SLUTBRUGERNE I SOFTWAREN. Der henvises til Afsnit 3.9 for yderligere information om patientoplysningsfunktionen. 1.2 Systembeskrivelse Medtronic Consulta CRT-P model dobbeltkammer implantérbar pacemaker med kardiel resynkroniseringsterapi (CRT-P) er en multiprogrammérbar kardiel enhed, der overvåger og regulerer patientens hjertefrekvens ved at give enkelt- eller dobbeltkammer frekvensresponderende bradykardistimulering, biventrikulær sekvensstimulering og atriel takyarytmiterapi. Enheden registrerer den elektriske aktivitet fra patientens hjerte via elektrodespidserne på de implanterede atrielle og højre ventrikulære elektroder. Den analyserer så hjerterytmen baseret på valgbare detektionsparametre. Enheden detekterer automatisk atrielle takyarytmier (AT/AF) og giver behandling med antitakykardi-stimuleringsterapier. Enheden monitorerer hjerterytmen for ventrikulære takyarytmier og anvender detektionskriterier til at skelne mellem egentlige ventrikulære arytmier og hurtigt overledt supraventrikulær takykardi (SVT). Enheden reagerer på bradyarytmier ved at give bradykarditerapi. Biventrikulær simultan eller sekventiel stimulering anvendes til at give patienten kardiel resynkroniseringsterapi. 18 Lægehåndbog

19 VVI Medtronic CONSULTA CRT-P Enheden giver også diagnostiske oplysninger og monitoreringsoplysninger, der hjælper med systemevaluering og patientpleje. Frekvensrespons Frekvensrespons-funktionen reguleres ved hjælp af en aktivitetsbaseret sensor. Elektroder Det elektrodesystem, der anvendes med denne enhed, skal give stimulering til venstre ventrikel (LV), registrering og stimulering til højre ventrikel (RV) plus registrering og stimulering til atrium (A). Der må ikke anvendes nogen elektrode sammen med denne enhed, uden at elektrodens og konnektorens kompatibilitet først er kontrolleret. Hvad angår oplysninger om valg og implantation af elektroder til denne enhed, henvises til Afsnit 4.2, Valg og implantation af elektroderne, side 86. Implantérbart enhedssystem Consulta CRT-P model enheden og stimuleringselektroderne udgør den implantérbare del af enhedssystemet. Følgende figur viser de hovedkomponenter, der kommunikerer med det implantérbare enhedssystem. Figur 1. Systemets komponenter Klinik Implantérbart enhedssystem Hjem AF? InCheck patientassistent Medtronic CareLinkprogrammeringsenhed og analysator SentryCheckmonitor Medtronic CareLink-monitor Lægehåndbog 19

20 Programmeringsenhed og software Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 og software anvendes til at programmere denne enhed. Brugeren behøver programmeringshovedet for at kunne kommunikere med denne enhed. Programmeringsenheder fra andre fabrikanter er ikke kompatible med Medtronic-enheder, men vil ikke beskadige Medtronic-enheder. Analysator, model 2290 Systemet understøtter brugen af Medtronic CareLink-analysatoren, model 2290, som er tilbehør til Medtronic CareLink-programmeringsenheden. Systemet giver Dem mulighed for at have en enhedssession og en analysatorsession kørende på samme tid, hurtigt at skifte fra den ene til den anden uden at skulle afslutte eller genstarte sessioner samt at sende data fra analysatoren til enhedens programmeringsenhed. Medtronic CareLink monitor model 2490G Patienter, som har adgang til Medtronic CareLink-netværket i deres område, kan benytte model 2490G-monitoren og en almindelig telefonforbindelse til at overføre informationer fra deres implanterede enhed til deres læge. Patienterne indhenter oplysninger fra enheden ved at placere et telemetrihoved over enheden. Monitoren overfører så oplysningerne via telefonforbindelsen til CareLink-netværket, hvor de kan ses af hospitalet. Der henvises til monitorens produktdokumentation for oplysninger om tilslutning og anvendelse. Telefonisk monitorering Patienter benytter et apparat til telefonisk monitorering til at transmittere EKG-oplysninger fra deres implanterede enhed til deres læge via en normal telefonlinje. Under en telefonisk overførselssession anbringer patienten en magnet over sin enhed for at starte magnetisk funktion, som midlertidigt afgiver asynkron stimulering med en fast frekvens. Ved afslutningen af sessionen fjerner patienten magneten for at genoprette pacemakerens permanente funktionsstatus. Der henvises til monitorens produktdokumentation for oplysninger om tilslutning og anvendelse. InCheck patientassistent model 2696 Patienterne kan anvende InCheck patientassistent model 2696 til at udføre følgende opgaver: Starte registrering af kardielle hændelsesdata i enhedens hukommelse. Kontrollere, om den implanterede enhed har detekteret en formodet atriel takyarytmi. SentryCheck monitor model 2697 Patienter anvender SentryCheck monitor model 2697 til at aflæse status for funktionen OptiVol væskestatusmonitorering i deres implanterede enhed. Indhold i den sterile pakke Pakken indeholder en implantérbar pacemaker og en momentnøgle. 20 Lægehåndbog

21 1.3 Indikationer og anvendelse Consulta CRT-P systemet er beregnet til patienter med hjertesvigt og ventrikulære overledningsforstyrrelser. Patienter, der kan have gavn af forøgede stimuleringsfrekvenser sideløbende med forøget aktivitet, modtager frekvenstilpasset stimulering. Funktionerne dobbeltkammer og atriel sporing er beregnet til patienter, der kan have gavn af at opretholde AV-synkroni. 1.4 Kontraindikationer Consulta CRT-P systemet er kontraindikeret for: Samtidig implantering med en anden bradykardienhed Samtidig implantering med en implantérbar kardioverter defibrillator Der er ingen kendte kontraindikationer for brugen af stimulering som behandlingsmetode til regulering af hjertefrekvensen. Patientens alder og sundhedstilstand kan dog kræve, at lægen vælger et særligt stimuleringssystem, en særlig funktionsmodus og en særlig implanteringsprocedure. Rate response-modi kan være kontraindikeret hos patienter, der ikke kan tåle stimuleringsfrekvenser, der ligger over den programmerede laveste frekvens. Sekventiel dobbeltkammerstimulering er kontraindikeret for patienter med kronisk eller vedvarende supraventrikulær takykardi, herunder atrieflimmer eller atrieflagren. Asynkron stimulering er kontraindikeret, hvis der er (eller er sandsynlighed for) konkurrence mellem stimulerede og spontane rytmer. Atriel enkeltkammerstimulering er kontraindikeret for patienter med en AV-overledningsforstyrrelse. ATP-terapi er kontraindikeret for patienter med en accessorisk ledningsbane. Lægehåndbog 21

22 2 Advarsler, forholdsregler og mulige bivirkninger 2.1 Generelle advarsler og forholdsregler Anti-koagulering Anvendelse af enheden bør ikke ændre anvendelsen af etablerede anti-koaguleringsprotokoller. Elektrisk isolering under implantation Lad ikke patienten have kontakt med jordforbundet elektrisk udstyr, der kan producere elektrisk lækstrøm under implantationen. Elektrisk lækstrøm kan inducere takyarytmier, der kan resultere i patientens død. Eksternt defibrilleringsudstyr Sørg for at have eksternt defibrilleringsudstyr til rådighed til øjeblikkelig anvendelse, hvis der skulle opstå takyarytmier, eller hvis de bliver fremkaldt bevidst under afprøvningen af enheden i forbindelse med implantationsprocedurerne eller under afprøvning efter implantationen. Elektrodekompatibilitet Man bør ikke anvende en anden producents elektroder, hvis der ikke er påvist kompatibilitet med Medtronics enheder. Hvis en elektrode ikke er kompatibel med en Medtronic-enhed, kan det resultere i manglende registrering af hjerteaktivitet, manglende afgivelse af den nødvendige behandling eller en elektrisk forbindelse med læk eller uregelmæssig kontakt. 2.2 Eksplantation og bortskaffelse Vær opmærksom på følgende oplysninger angående eksplantering og bortskaffelse af enheden: Eksplantér den implanterbare enhed postmortem. I nogle lande er det obligatorisk at eksplantere batteridrevne, implanterbare enheder af miljømæssige årsager. Kontrollér venligst de lokale bestemmelser. Desuden kan enheden eksplodere, hvis den bliver udsat for forbrændings- eller ligbrændingstemperaturer. Medtronic implantérbare enheder er kun beregnet til engangsbrug. Eksplanterede enheder må ikke steriliseres og implanteres på ny. Returnér venligst eksplanterede enheder til Medtronic for analyse og bortskaffelse. Se postadresser på bagsiden. 22 Lægehåndbog

23 2.3 Vejledning om håndtering og opbevaring Overhold omhyggeligt disse retningslinjer under håndtering og opbevaring af enheden Håndtering af enheden Kontrol af og åbning af emballagen Før den sterile emballage åbnes, skal der kontrolleres visuelt for tegn på beskadigelse, der kan have ophævet indholdets sterilitet. Hvis emballagen er beskadiget Enhedens emballage består af en udvendig bakke og en indvendig bakke. Undlad at anvende enheden eller dens tilbehør, hvis den udvendige emballagebakke er våd, punkteret, åbnet eller beskadiget. Returnér enheden til Medtronic, fordi den sterile emballages beskyttende virkning eller enhedens funktionsevne ikke længere kan betragtes som sikret. Denne enhed er ikke beregnet til at blive gensteriliseret. Sterilisering Medtronic har steriliseret emballagens indhold med etylenoxid før afsendelse. Denne enhed er kun til engangsbrug og ikke beregnet til resterilisering. Enhedens temperatur Lad enheden opnå stuetemperatur, før den programmeres eller implanteres. Når enhedens temperatur befinder sig over eller under stuetemperatur, kan det påvirke enhedens indledende funktion. Hvis enheden tabes Enheden må ikke implanteres, hvis den har været tabt på en hård overflade fra en højde på 30 cm eller mere, efter at den er blevet taget ud af emballagen. Kan anvendes til og med Implantér ikke enheden efter datoen for Kan anvendes til og med, da batteriets levetid kan være reduceret. Kun til engangsbrug En eksplanteret enhed må ikke resteriliseres og reimplanteres Opbevaring af enheden Undgå, at enheden kommer i nærheden af magneter For at undgå beskadigelse af enheden skal den opbevares i et rent rum og på god afstand af magneter samt udstyr, der indeholder magneter, og kilder til elektromagnetisk interferens. Temperaturgrænser Opbevar og transportér pakken mellem 18 C og +55 C. Elektrisk nulstilling kan forekomme ved temperaturer under 18 C. Enhedens levetid kan være nedsat, og ydeevnen kan påvirkes ved temperaturer over +55 C. 2.4 Evaluering og tilslutning af elektrode Der henvises til de tekniske manualer for elektroder med hensyn til specifikke instruktioner og forholdsregler vedrørende elektrodehåndtering. Lægehåndbog 23

24 Sekskantnøgle Der må ikke benyttes andre momentnøgler end den, der følger med enheden. Momentnøglen er udviklet til at forebygge beskadigelse af enheden, hvis en sætskrue strammes for meget. Andre momentnøgler (f.eks. en sekskantnøgle med blåt håndtag eller en retvinklet sekskantnøgle) har momentegenskaber, der er større end elektrodekonnektoren kan tåle. Elektrodetilslutning Følgende oplysninger bør tages i betragtning, når elektroden og enheden forbindes: Sæt hætte på ubrugte elektroder for at undgå, at der sendes elektriske signaler. Plombér enhver ubrugt elektrodeport for at beskytte enheden. Kontrollér elektrodeforbindelserne. Løse elektrodeforbindelser kan resultere i utilstrækkelig registrering og manglende afgivelse af arytmiterapi. 2.5 Enhedens funktion Tilbehør Anvend kun denne enhed med tilbehør, sliddele og engangsemner, der er blevet testet ifølge tekniske standarder og fundet sikre af en godkendt prøveanstalt. Atrial Capture Management (håndtering af atrielt stimuleringssvar) Atrial Capture Management justerer ikke atrielle udgangssignaler til værdier, der ligger over 5,0 V eller 1,0 ms. Har patienten behov for en atriel stimuleringsimpuls på mere end 5,0 V eller 1,0 ms, skal den atrielle amplitude og impulsbredden programmeres manuelt. Hvis en elektrode løsner sig delvist eller fuldstændigt, kan Atrial Capture Management muligvis ikke forhindre tab af stimuleringssvar. Modning af atriel elektrode AT/AF-detektion bør ikke programmeres til On og automatiske atrielle ATP terapier bør ikke aktiveres, før den atrielle elektrode er modnet (ca. en måned efter implanteringen). Hvis den atrielle elektrode løsner sig og migrerer til ventriklen, kan enheden fejlagtigt detektere AT/AF, afgive atriel ATP til ventriklen og muligvis inducere en livstruende ventrikulær takyarytmi. Enhedens statusindikatorer Hvis én eller flere af enhedens statusindikatorer (f. eks. elektrisk nulstilling) vises på programmeringsenheden efter interrogering af enheden, skal der øjeblikkeligt gives besked til en Medtronic-repræsentant. Hvis disse statusindikatorer vises, er der muligvis ikke nogen terapier til rådighed for patienten. Virkninger af myopotentiel registrering i unipolære stimuleringskonfigurationer I unipolære registreringskonfigurationer kan enheden muligvis ikke skelne myopotentialer fra kardielle signaler. Dette kan resultere i manglende stimulering på grund af inhibering. Desuden kan unipolær atriel registrering i sporingsmodi resultere i forhøjede ventrikulære stimuleringsfrekvenser. For at tage højde for disse situationer kan enheden programmeres til at være mindre sensitiv (anvendelse af højere værdier for sensitivitet), men sensitivitetsniveauet skal afvejes op mod faren for underregistrering af ægte kardielle 24 Lægehåndbog

25 signaler. Typisk opnås denne afvejning let for ventrikulær registrering ved at bruge sensitivitetsværdier på omkring 2,8 mv, men den kan være vanskelig at opnå for atriel registrering på grund af de små P-tak amplituder. Elektrisk nulstilling Elektrisk nulstilling kan forårsages af eksponering for temperaturer under 18 C eller stærke elektromagnetiske felter. Råd patienterne til at undgå stærke elektromagnetiske felter. Overhold temperaturgrænserne for opbevaring for at undgå, at enheden udsættes for kolde temperaturer. Hvis der forekommer en delvis nulstilling, genoptages stimulering i den programmerede modus med mange af de programmerede indstillinger i behold. Hvis der forekommer en fuldstændig nulstilling, fungerer enheden i VVI-modus med 65 min -1, Elektrisk nulstilling angives af en advarsel på programmeringsenheden, der vises straks efter interrogering. For at genoprette enheden til den tidligere funktion skal den programmeres igen. Giv besked til en Medtronic-repræsentant, hvis der er forekommet en elektrisk nulstilling. Indikator for End of Service (EOS) (anvendelsesslut) Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi korrekt. Forhøjet øverste sporingsfrekvens Når de øverste sporingsfrekvenser programmeres til 190, 200 eller 210 min -1, skal der vises omhu for at sikre, at disse frekvenser er hensigtsmæssige for patienten. Falsk bipolær ledningsbane med unipolær elektrode Når der implanteres en unipolær elektrode, skal det sikres, at spids-sætskruen er fastgjort korrekt, og at alle elektriske forbindelser er forseglet for at forhindre lækstrøm. Lækstrøm kan forårsage, at enheden fejlagtigt identificerer en unipolær elektrode som bipolær, hvilket resulterer i manglende udgangsspænding. Magneter Hvis man anbringer en magnet over enheden, vil takyarytmidetektion suspenderes og den asynkrone, fast-frekvens bradykardistimulering vil aktiveres. Programmeringshovedet indeholder en magnet, der kan forårsage magnetfunktion. Magnetfunktionen vil dog ikke forekomme, hvis der er oprettet telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. Pacemakermedieret takykardiintervention (PMT-intervention) Selv om funktionen PMT-intervention er aktiveret, kan klinisk intervention som f.eks. omprogrammering af enheden, medicinsk behandling eller elektrodeevaluering stadig være påkrævet ved optræden af PMT er. Stimulerings- og registreringssikkerhedsmarginer Elektrodemodning kan forårsage, at registreringsamplituder bliver reduceret, og stimuleringstærskler bliver forøget, hvilket kan resultere i manglende registrering eller tab af stimuleringssvar. Sørg for en tilstrækkelig sikkerhedsmargin, når der vælges værdier til stimuleringsamplitude, stimuleringsimpulsbredde og sensitivitetsparametre. Lægehåndbog 25

26 Stimulering af diafragmanerven Stimulering af diafragmanerven kan forekomme som et resultat af stimulering af venstre ventrikel ved højere amplituder. Skønt dette ikke er livstruende, anbefales det, at De tester for stimulering af diafragmanerven ved forskellige indstillinger for stimuleringsamplitude med patienten i forskellige positioner. Hvis der forekommer stimulering af diafragmanerven hos patienten, skal den minimale stimuleringstærskel for stimulering af diafragmanerven fastlægges, og stimuleringsamplituden skal programmeres til en værdi, der minimerer stimuleringen, men sørger for en tilstrækkelig stimuleringssikkerhedsmargin. Overvej også brug af andre venstre ventrikel stimuleringsvektorer for at mildne stimulering af diafragmanerven. Hvis der anvendes LV Capture Management (håndtering af LV-stimuleringssvar), skal den maksimalt tilpassede amplitude for LV indstilles til en værdi, der minimerer stimulering af diafragmanerven, men sørger for en tilstrækkelig stimuleringsikkerhedsmargin. Overvej nøje de relative risici ved stimulering af diafragmanerven kontra tab af stimuleringssvar før programmering af de lavere stimuleringsamplituder for patienten. Programmeringsenheder Anvend kun Medtronic programmeringsenheder og applikationssoftware til at kommunikere med enheden. Programmeringsenheder og software fra andre producenter er ikke kompatible med Medtronic-enheder. Frekvenskontrol Beslutninger vedrørende frekvenskontrol bør ikke baseres på enhedens evne til at forhindre atrielle arytmier. Rate response modi (frekvensrespons modus) Rate response modi kan være kontraindiceret hos patienter, der ikke kan tåle frekvenser, der ligger over den programmerede laveste frekvens. Rate response modi kan forårsage ubehag for disse patienter. RV Capture Management (håndtering af RV-stimuleringssvar) RV Capture Management programmerer ikke RV-udgangssignaler til værdier, der ligger over 5,0 V eller 1,0 ms. Har patienten behov for en RV-stimuleringsimpuls på mere end 5,0 V eller 1,0 ms, skal RV-amplitude og impulsbredden programmeres manuelt. Hvis en elektrode løsner sig delvist eller fuldstændigt, kan RV Capture Management muligvis ikke forhindre tab af stimuleringssvar. Fabriksindstillede værdier De fabriksindstillede værdier eller nominelle værdier må kun benyttes for stimuleringsamplitude og sensitivitet, hvis det er blevet fastslået, at værdierne giver tilstrækkelige sikkerhedsmargener for patienten. Atriel enkeltkammermodi Undgå at programmere enkeltkammer atrielle modi hos patienter med svækket AV-knudeoverledning. Ventrikulær stimulering forekommer ikke i disse modi. Langsom retrograd overledning og PMT Langsom retrograd overledning kan forårsage pacemakermedieret takykardi (PMT), når VA-overledningstiden er længere end 400 ms. Programmering af PMT-intervention kan kun hjælpe med at forhindre PMT, når VA-overledningstiden er kortere end 400 ms. 26 Lægehåndbog

27 Kontrol af krydsstimulering Ved implantation og regelmæssigt, når atriel ATP-terapi aktiveres, skal der foretages kontrol ved de programmerede indstillinger for atrielt ATP-udgangssignal for at sikre, at der ikke forekommer ventrikulært stimuleringssvar. Dette er især vigtigt, når elektroden er anbragt i det nedre atrium Pacemaker-afhængige patienter Ventrikulær sikkerhedsstimulering Programmér altid Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) til On (aktiv) hos patienter, der er afhængige af en pacemaker. Ventrikulær sikkerhedsstimulering forebygger ventrikulær asystoli, der skyldes forkert inhibering af ventrikulær stimulering udløst af fejlregistrering i ventriklen. ODO stimuleringsmodus Stimulering er deaktiveret under ODO-stimuleringsmodus. Programmér ikke ODO-modus hos pacemaker-afhængige patienter. Brug i stedet test for underliggende egenrytme for at skaffe en kort periode uden stimuleringssupport. Tilsidesættelse af polaritet Bekræftelse af polaritet må ikke tilsidesættes ved bipolær polaritet, når en unipolær elektrode er tilsluttet. Hvis man tilsidesætter bekræftelsen af polariteten, resulterer det i, at der ikke er nogen stimulering. Test for underliggende egenrytme Vær forsigtig ved brug af test for underliggende egenrytme til inhibering af stimulering. Patienten er uden stimulering, når stimuleringen er inhiberet. 2.6 Risici ved medicinsk behandling Elektronisk røntgensnitfotografering (CT-scanning) Hvis patienten får foretaget en CT-scanning, og enheden ikke er direkte i CT-scanningens røntgenstråle, påvirkes enheden ikke. Hvis enheden er direkte i CT-scanningens røntgenstråle, kan der forekommer fejlregistrering i den periode, hvor enheden befinder sig i strålen. Hvis enheden befinder sig i strålen i mere end 4 s, skal man træffe hensigtsmæssige forholdsregler for patienten, såsom at aktivere en asynkron tilstand for pacemaker-afhængige patienter eller aktivere en ikke-stimulerende tilstand for patienter, der ikke er pacemaker-afhængige, og deaktivere takykardidetektionsfunktionen. Disse forholdsregler forhindrer falsk inhibering og falsk sporing. Når CT-scanningen er fuldført, skal man genoprette enhedens parametre og aktivere takykardidetektionsfunktionen. Diatermi Folk med metalimplantater, som f.eks. pacemakere, implanterbare kardioverter defibrillatorer (ICD er) og medfølgende elektroder bør ikke modtage diatermibehandling. Interaktionen mellem implantatet og diatermien kan forårsage vævsbeskadigelse, flimmer eller beskadigelse af enhedens komponenter, hvilket kan resultere i alvorlige skader, tab af terapi og/eller behov for omprogrammering eller udskiftning af enheden. Lægehåndbog 27

28 Elektrokirurgi Elektrokirurgisk kautering kan medføre ventrikulære takyarytmier og fibrillering eller forårsage funktionssvigt. Hvis elektrokirurgi ikke kan undgås, skal følgende forholdsregler træffes for at minimere komplikationer: Sørg for at have midlertidigt stimulerings- og defibrilleringsudstyr til rådighed. Til pacemaker-afhængige patienter skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når elektrokirugiindgrebet er fuldført, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Suspendér takyarytmidetektion ved hjælp af en magnet, eller deaktivér detektion af takyarytmi ved hjælp af programmeringsenheden. Når elektrokirurgiindgrebet er fuldført, skal magneten fjernes, eller programmeringsenheden anvendes til at aktivere takyarytmidetektion. Brug et bipolært elektrokirurgisk system, hvis det er muligt. Hvis der anvendes unipolær elektrokirurgi, skal jordelektroden placeres således, at strømmen ikke føres gennem eller i nærheden af enheden og elektrodesystemet. Strømbanen bør være mindst 15 cm væk fra enheden og elektrodesystemet. Undgå direkte kontakt mellem det elektrokirurgiske udstyr og den implanterede enhed eller de implanterede elektroder. Direkte kontakt kan beskadige enheden eller elektroderne. Brug korte, periodisk tilbagevendende og uregelmæssige strømstød ved de laveste, klinisk hensigtsmæssige energiniveauer. Ekstern defibrillering Ekstern defibrillering kan beskadige den implanterede enhed. Ekstern defibrillering kan også forhøje stimuleringstærsklerne midlertidigt eller permanent eller beskadige myokardiet midlertidigt eller permanent, hvor elektroden er i kontakt med vævet. Strøm gennem enheden og elektroden kan minimeres ved at træffe følgende forholdsregler: Anvende den laveste, klinisk hensigtsmæssige defibrilleringsenergi. Anbring defibrillerings-patchelektroderne eller defibrilleringselektroderne i en afstand på mindst 15 cm fra enheden. Anbring defibrillerings-patchelektroderne eller defibrilleringselektroderne vinkelret på enheden og elektrodesystemet. Hvis der afgives en ekstern defibrillering inden for 15 cm af enheden, bør man kontakte en Medtronic-repræsentant. Litotripsi Litotripsi kan beskadige enheden permanent, hvis den er i fokuspunktet for litotripsistrålen. Hvis der skal udføres litotripsi, skal følgende forholdsregler træffes: Deaktivér takyarytmidetektion ved hjælp af programmeringsenheden. Når litotripsiproceduren er fuldført, skal takyarytmidetektion aktiveres. 28 Lægehåndbog

29 Til pacemaker-afhængige patienter skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når litotripsiproceduren er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Hold fokuspunktet for litotripsistrålen mindst 2,5 cm fra den implanterede enhed. Magnetisk resonanstomografi (MRI) Magnetisk resonanstomografi (MR-scanning) må ikke anvendes på patienter, som har denne enhed implanteret. MR-scanning kan inducere strøm på implanterede elektroder, hvilket potentielt kan medføre vævsskade og induktion af takyarytmier. MR-skanning kan desuden beskadige enheden. Medicinsk behandling, der har indflydelse på enhedens drift De elektrofysiologiske egenskaber i en patients hjerte kan ændre sig med tiden, specielt hvis patientens medicinske behandling er ændret. Som et resultat af ændringerne kan programmerede behandlinger blive ineffektive og muligvis farlige for patienten. Aftal regelmæssige kontrolbesøg for at overvåge de programmerede terapiers egnethed. Radiofrekvens (RF) ablation En radiofrekvens-ablationsprocedure kan forårsage, at enheden ikke fungerer ordentligt eller bliver beskadiget. Risici i forbindelse med radiofrekvensablation kan minimeres ved at træffe følgende forholdsregler: Sørg for at have midlertidigt stimulerings- og defibrilleringsudstyr til rådighed. Programmér stimuleringsmodus for at minimere virkningen af fejlregistrering ved stimulering (f.eks. falsk sporing eller falsk inhibering). Til pacemaker-afhængige patienter skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Til patienter, som ikke er pacemaker-afhængige, skal enheden programmeres til en ikke-stimulerende modus. Når ablationsproceduren er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Suspendér takyarytmidetektion ved hjælp af en magnet, eller deaktivér detektion af takyarytmi ved hjælp af programmeringsenheden. Når ablationsproceduren er fuldført, skal magneten fjernes, eller programmeringsenheden skal anvendes til at aktivere takyarytmidetektion. Undgå direkte kontakt mellem ablationskateteret og det implanterede system. Jordelektroden skal placeres således, at strømmen ikke føres gennem eller i nærheden af enheden og elektrodesystemet. Strømbanen bør være mindst 15 cm væk fra enheden og elektrodesystemet. Lægehåndbog 29

30 Strålebehandling og fejlregistrering Hvis patienten får foretaget strålebehandling, kan enheden fejlagtigt registrere direkte eller spredt stråling som hjerteaktivitet under hele proceduren. Træf følgende forholdsregler for at minimere komplikationer: Suspendér takyarytmidetektion ved hjælp af en magnet, eller deaktivér detektion af takyarytmi ved hjælp af programmeringsenheden. Når strålebehandlingen er fuldført, skal magneten fjernes, eller programmeringsenheden skal anvendes til at aktivere takyarytmidetektion. Når det gælder pacemaker-afhængige patienter, skal enheden programmeres til en asynkron stimuleringsmodus. Når strålebehandlingen er færdig, skal stimuleringsmodus programmeres til sin oprindelige indstilling. Strålebehandling og beskadigelse af enheden Enheden må ikke udsættes for høje doser af direkte eller spredt stråling. En akkumuleret strålingsdosis på enhedens kredsløb over 5 Gy kan beskadige enheden, men skaden er muligvis ikke påviselig med det samme. Beskadigelsen kan vise sig på forskellig vis, herunder øget strømforbrug, som fører til forkortet levetid for enheden eller et skift i registreringsydelse. Hvis strålebehandling af patienten er påkrævet fra en hvilken som helst kilde, må enheden ikke udsættes for stråling, der overstiger en akkumuleret dosis på 5 Gy. Anvend hensigtsmæssig afskærmning eller andre forholdsregler for at begrænse enhedens eksponering. Den akkumulerede dosis fra diagnostisk røntgen, CT-scanning eller fluoroskopi-udstyr er normalt ikke tilstrækkelig til at forårsage beskadigelse af enheden. Den akkumulerede dosis på enheden fra tidligere eksponeringer for patienter, der får foretaget mange strålebehandlinger, bør tages i betragtning. Strålebehandling og funktionsfejl Udsættelse af enheden for direkte eller spredte neutroner kan medføre elektrisk nulstilling af enheden, fejl i enhedens funktion, fejl i diagnostiske data eller tab af diagnostiske data. For at bidrage til at nedsætte risikoen for elektrisk nulstilling af enheden på grund af udsættelse for neutroner skal man give strålebehandling med anvendelse af fotonstråle-energier, der er mindre end eller lig med 10 MV. Brug af en konventionel røntgenafskærmning under strålebehandling beskytter ikke enheden mod påvirkning fra neutroner. Hvis fotonstråle-energier overstiger 10 MV, anbefaler Medtronic, at enheden interrogeres lige efter strålebehandlingen. En elektrisk nulstilling kræver omprogrammering af enhedens parametre. Elektronstrålebehandlinger forårsager ikke elektrisk nulstilling af enheden. Terapeutisk ultralyd Udsæt ikke enheden for terapeutisk ultralyd. Terapeutisk ultralyd kan forårsage permanent beskadigelse af enheden. 30 Lægehåndbog

31 2.7 Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø Mobiltelefoner Enheden indeholder et filter, der forhindrer de fleste transmissioner fra mobiltelefoner i at interagere med enhedens drift. For yderligere at minimere muligheden for samspil skal patienten instrueres i at tage følgende forholdsregler: Oprethold en minimumsafstand på 15 cm mellem enheden og mobiltelefonen, også når mobiltelefonen ikke er tændt. Oprethold en minimumsafstand på 30 cm mellem enheden og enhver antenne, der sender med over 3 W. Hold mobiltelefonen for det øre, der er længst fra enheden. Denne enhed er blevet testet i henhold til standarderne EN :2008 og ANSI/AAMI PC-69:2007 for at sikre kompatibilitet med mobiltelefoner og andre håndholdte sendere med tilsvarende effekt. Ovennævnte transmissionsteknologier repræsenterer størstedelen af mobiltelefoner verden over. Kredsløbene i denne enhed er blevet designet til at eliminere alle væsentlige påvirkninger fra mobiltelefoner under normale betingelser. Elektromagnetisk interferens (EMI) Instruér patienter om at undgå enheder, der genererer kraftig EMI. Elektromagnetisk interferens kan resultere i afgivelse af unødvendig terapi. Elektromagnetisk interferens kan også medføre, at enheden fungerer forkert eller bliver beskadiget. Patienten skal flytte sig væk fra kilden til EMI eller slukke for kilden, da dette som regel får enheden til at vende tilbage til normal funktionsmåde. EMI kan udsendes fra følgende kilder: højspændingsledninger kommunikationsudstyr som f.eks. mikrobølgesendere, lineære effektforstærkere eller kraftige amatørsendere kommercielt elektrisk udstyr som f.eks. lysbuesvejseapparater, induktionsovne eller modstandssvejsemaskiner Husholdningsapparater, som er i normal stand og har korrekt jordforbindelse, frembringer sædvanligvis ikke tilstrækkelig EMI til at forstyrre enhedens funktion. Midlertidige forstyrrelser er forekommet i forbindelse med elektrisk håndværktøj eller elektriske barbermaskiner, hvis de bruges lige over implanteringsstedet. Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres til minimum (den meste sensitive) indstillingen på 0,15 mv. Elektronisk overvågning af varer (EAS - electronic article surveillance) Udstyr til elektronisk overvågning af varer, som f.eks. forebyggelsessystemer mod butikstyveri, kan indgå i et samspil med den implanterede enhed og forårsage afgivelse af uhensigtsmæssig terapi. Råd patienterne til at gå direkte gennem et EAS-system og til ikke at befinde sig i nærheden af et EAS-system i længere tid end nødvendigt. Lægehåndbog 31

32 Statiske magnetfelter Patienter bør undgå udstyr eller situationer, hvor de bliver udsat for statiske magnetfelter større end 10 gauss eller 1 mt. Statiske magnetfelter kan suspendere takyarytmidetektion. Statiske magnetfelter omfatter blandt andet, men er ikke begrænset til, stereohøjttalere, bingostave, magnetiske opsamlingsværktøjer, magnetiske skilte eller magnetiske terapiprodukter. 2.8 Mulige komplikationer De mulige bivirkninger, der kan være forbundet med brugen af transvenøse elektroder og stimuleringssystemer, omfatter, men er ikke begrænset til, følgende hændelser: acceleration af takyarytmier (forårsaget af enheden) luftemboli blødning kroppens afstødningsfænomener inklusive lokale vævsreaktioner hjertedissektion perforering af hjertet hjertetamponade kronisk nervebeskadigelse død endocarditis erosion erosion gennem huden overdrevet fibrøst vævsvækst udstødelse flimmer eller andre arytmier væskeophobning dannelse af hæmatomer eller cyster hjerteblok ruptur af hjerte- eller venevæg hæmatomer/seromer infektion keloid-dannelse slid på og afbrydelse af elektroder elektrodemigrering/-løsrivelse muskelstimulering, nervestimulering eller begge myokardiebeskadigelse myokardiel irritabilitet myopotentiel registrering perikardiel effusion perikardiel gnidningsskade pneumothorax afstødningsfænomener (lokal vævsreaktion, fibrøs vævsdannelse, enhedens vandring) tærskelforhøjelse tromboemboli trombolytisk emboli og luftemboli trombose elektroderelateret transvenøs trombose beskadigelse af hjerteklap (især i forbindelse med svage hjerter) veneokklusion perforering af vene eller hjerte En yderligere mulig bivirkning forbundet med brugen af transvenøse LV-stimuleringselektroder er dissektion af sinus coronarius. 32 Lægehåndbog

33 3 Anvendelse af programmeringsenheden 3.1 Etablering af telemetri mellem enheden og programmeringsenheden De kan etablere telemetri mellem enheden og programmeringsenheden ved hjælp af Medtronic CareLink programmeringsenhed model De kan også anvende Medtronic CareLink programmeringsenhed model 2090 med Conexus-telemetri i ikke-trådløs telemetrimodus. Det er også nødvendigt at anvende et Medtronic programmeringshoved model 2067 eller 2067L. Der henvises til brugsanvisningen til programmeringsenheden for information om klargøring af programmeringsenheden til en patientsession Sådan etableres telemetri mellem enheden og programmeringsenheden Placér programmeringshovedet over enheden for at etablere telemetri mellem programmeringsenheden og enheden. Vellykket interrogering eller programmering af enheden bekræfter, at der er forekommet pålidelig kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Bemærk: Programmeringshovedet indeholder en magnet, der kan suspendere takyarytmidetektion. Når telemetri mellem enheden og programmeringsenheden er etableret, bliver detektion ikke suspenderet. Når programmeringshovedet er placeret over enheden, og der er etableret telemetri, bliver det ravgule lys på programmeringshovedet slukket, og 1 eller flere af de grønne indikatorlys på programmeringshovedet lyser op. Man kan finde den optimale position for programmeringshovedet ved at flytte det rundt om den implanterede enhed, indtil det største antal grønne lys lyser op. Placér programmeringshovedet således, at mindst 2 af de grønne lys lyser op; dette for at sikre, at der er etableret pålidelig telemetri. Hvis programmeringshovedet glider af patienten, afsluttes sessionen ikke. Placér programmeringshovedet over enheden igen for at genoptage programmeringen eller interrogering af enheden. Bemærk: Mere information om den generelle brug af programmeringshovedet findes i håndbogen til programmeringsenhedens. Lægehåndbog 33

34 3.1.2 Sådan opretholdes pålidelig telemetri De kan forvente pålidelig telemetri mellem den implanterede enhed og programmeringsenheden i almindelige konsultationer eller på operationsstuer. Hvis De har problemer med at opretholde ensartet pålidelig telemetri mellem en patients implanterede enhed og programmeringsenheden, så fjern eventuelle kilder til elektromagnetisk interferens (EMI), der kan tænkes at påvirke telemetrisignalet; sørg også for at placere programmeringshovedet således, at mindst 2 af de grønne lamper på programmeringshovedet lyser. Bemærk: Hvis programmeringen afbrydes af EMI eller manglende telemetri, skal De genetablere telemetri og programmere enheden igen. 3.2 Sådan udføres en patientsession Programmeringsenheden interrogerer patientens enhed ved begyndelsen af en patientsession. Da programmeringsenheden indsamler og lagrer data på basis af de enkelte sessioner, skal man starte en ny session for hver patient. Før en session med en ny patient startes, skal den forudgående session afsluttes Sådan startes en patientsession Forsigtig: En fejl ved programmeringsenheden (for eksempel en fejlbehæftet pen) kan medføre forkert programmering eller umuliggøre afslutning af en handling eller en igangværende aktivitet. I tilfælde af fejl på programmeringsenheden skal De straks slukke programmeringsenheden for at deaktivere telemetri og afslutte eventuel igangværende aktivitet, der styres af programmeringsenheden. Bemærk: Under den indledende interrogering er det kun programmeringsenhedens nødfunktioner, der er tilgængelige Sådan startes en patientsession 1. Tænd programmeringsenheden. 2. Placér programmeringshovedet over enheden, og etablér telemetri. 3. Tryk på knappen I på programmeringshovedet, eller vælg [Find Patient ]. 34 Lægehåndbog

35 3.2.2 Påvirkning af enhed og telemetri under en patientsession Takyarytmidetektion under en session Hvis der anbringes en magnet over enheden, vil takyarytmidetektion blive suspenderet, og asynkron, fast-frekvens bradykardistimulering vil blive aktiveret. Programmeringshovedet indeholder en magnet, der kan forårsage magnetfunktion. Magnetfunktionen vil dog ikke forekomme, hvis der er oprettet telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. Markørtransmissioner under en session Enheden transmitterer kontinuerligt markørkanaldata og supplerende markørdata, mens telemetri er etableret, og programmeringshovedet er anbragt over enheden. Enheden stopper disse transmissioner, når brugeren løfter programmeringshovedet, medmindre Holter-telemetrifunktionen er programmeret til On (aktiveret). Hvis Holter-telemetri er programmeret til On (aktiveret), sender enheden markørkanaldata og supplerende markørdata, uanset hvor programmeringshovedet er placeret Sådan interrogeres enheden under en session Ved begyndelsen af en patientsession interrogerer programmeringsenheden enheden. Man kan manuelt interrogere enheden på et hvilken som helst tidspunkt i løbet af patientsessionen ved at gøre følgende: 1. Vælg [Interrogate ] fra kommandolinjen. De kan også interrogere enheden ved at trykke på knappen I på programmeringshovedet. 2. For at samle oplysninger siden seneste patientsession skal man vælge Since last session (siden seneste session) fra interrogeringssvinduet. Hvis man ønsker at indsamle alle oplysningerne fra enheden, skal man vælge All options (alle valgmuligheder). 3. Vælg [Start]. Lægehåndbog 35

36 3.2.4 Afslutning af en patientsession Sådan afsluttes en patientsession 1a 2 1b Hvis De ønsker at gennemgå eller udskrive en liste over de ændringer, der er foretaget under sessionen, skal De vælge Session > Changes This Session (ændringer i denne session). a. Gennemgå de programmeringsændringer, der er foretaget under patientsessionen. b. For at få udskrevet en oversigt over ændringerne skal De vælge [Print ]. 2. Vælg [End Session ] (afslut session). 3. For at gemme sessionsdata på en diskette skal De vælge [Save To Disk ] (gem på diskette). 4. For at afslutte sessionen og returnere til skærmbilledet Selct Model (vælg model) skal De vælge knappen [End Now] (afslut nu). 36 Lægehåndbog

37 3.3 Skærmfunktioner Programmeringsenhedens skærm er en brugerflade, som viser tekst og grafik. Den er også et kontrolpanel, der viser knapper og menuvalg, som brugeren kan vælge ved hjælp af pennen. Hovedelementerne på et typisk skærmbillede i forbindelse med en patientsession vises i Figur 2. Figur 2. Hovedelementer på et skærmbillede 1 Opgavelinje 2 Statuslinje 3 Vindue med direkte rytmeovervågning 4 Opgaveområde 5 Kommandolinje 6 Værktøjslinje Opgavelinje Skærmen har en opgavelinje øverst på skærmbilledet. De kan anvende opgavelinjen til at se status for funktioner, der er specifikke for programmeringsenheden som f.eks. analysatoren. Lægehåndbog 37

38 Opgavelinjen indeholder også en grafisk gengivelse af kontrollamperne for telemetristyrke på programmeringshovedet. Figur 3. Visning af opgavelinje 1 Telemetri-ikon og telemetristyrkeindikator 2 Analysator-ikon 3 Enheds-ikon Statuslinje Når enheden er blevet interrogeret, kan De anvende statuslinjen øverst i skærmbilledet (placeret lige under opgavelinjen) til at udføre grundlæggende funktioner og til at se enhedens aktuelle status. Figur 4. Visning af statuslinje 1 Aktuelt aktiv stimuleringsmodus 2 Programmeret detektions- og terapikonfiguration 3 Knapper, som anvendes til at genoptage eller suspendere detektion 4 Automatisk detektionsstatus 5 Indikator på at en episode er i gang, hvis AT/AF-detektion er aktiveret 6 Enten status for aktuel implanteringsdetektion, episode, terapi eller manuel funktion eller enhedens navn og modelnummer Vindue med direkte rytmeovervågning Vinduet med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefrit EKG, markørkanal, markørintervaller og telemetrioverførte EGM-kurver. Ud over kurver viser direkte rytmeovervågning følgende oplysninger: Hjertefrekvens og frekvensinterval vises, hvis der er etableret telemetri med enheden. Angivelser oven over kurverne viser tidspunktet for programmeringen af parametrene. 38 Lægehåndbog

39 Som standard vises direkte rytmeovervågning i et vindue, der kun fylder en del af skærmen, som vist i Figur 5. Brugeren kan udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste højre hjørne af vinduet eller ved at vælge [Adjust ] (justér). For yderligere oplysninger om direkte rytmeovervågning henvises til Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 64. Figur 5. Vindue med direkte rytmeovervågning 1 Placeringen af den firkantede knap 2 Placeringen af knappen [Adjust ] (justér) Opgaveområde Den del af skærmen, som befinder sig mellem vinduet til direkte rytmemonitorering tæt ved toppen af skærmen og kommandolinjen i bunden af skærmen, ændres, alt efter hvilken opgave eller funktion brugeren vælger. Et eksempel på et opgaveområde er parameterskærmbilledet, som anvendes til at se og programmere enhedens parametre som beskrevet i Afsnit 3.6, Visning og programmering af enhedens parametre, side 49. Opgaveområder vises anderledes, når der udføres andre funktioner som f.eks. diagnostik og systemtests. Lægehåndbog 39

40 Figur 6. Opgaveområde på skærmbilledet Værktøjslinje Der refereres til knapperne og ikonerne langs den højre kant af skærmbilledet som værktøjslinjen. Man kan anvende denne værktøjslinje for at få vist et skærmbillede med opgaver eller funktioner. Når en patientsession er påbegyndt, bliver værktøjslinjen vist på alle skærmbilleder undtagen Emergency eller Live Rhythm Monitor Adjust -skærmbillederne, hvilke gør det hurtigt og nemt at flytte til den ønskede opgave eller funktion. Hvert af ikonerne fungerer som en knap. For at vælge et ikon skal man røre ved ikonet med pennen. Hver valgmulighed i værktøjslinjen er beskrevet i Tabel 2 Tabel 2. Valgmuligheder i værktøjslinien [Freeze]-knappen fastfryser et segment af visningen af direkte rytmeovervågning. Knappen [Strips ] giver adgang til de strimler med kurver, der er gemt fra starten af sessionen. Knappen [Adjust ] åbner et vindue med muligheder for at justere visningen af direkte rytmeovervågning. Checklisteikonet åbner skærmbilledet med checklisten til forenklet navigation gennem et sæt opfølgningsopgaver. Checklisteknappen [>>] flytter til den næste opgave i checklisten. 40 Lægehåndbog

41 Tabel 2. Valgmuligheder i værktøjslinien (fortsat) Dataikonet viser valgmuligheder med hensyn til at se enhedsinformationer og diagnostiske data. Params-ikonet viser skærmbilledet Parameters til visning og programmering af enhedens parametre. Testikonet viser valgmuligheder med hensyn til udførelse af systemtests og EP-studier. Rapportikonet viser valgmuligheder med hensyn til udskrivning af rapporter. Patientikonet viser valgmuligheder for at få adgang til TherapyGuideskærmen eller patientinformationsskærmen. Sessionsikonet viser valgmuligheder for at justere præferencer, vise parameterændring, der er foretager i løbet af sessionen, gemme data og afslutte sessionen Knapper Knapper som dem, der er vist i Figur 7, reagerer, når brugeren vælger dem ved at røre ved dem med spidsen af pennen. Figur 7. Visning af skærmknapper Knapper, der vises med grå skrift, er inaktive og reagerer ikke, hvis brugeren vælger dem. Valg af en knap med pennen resulterer i en af følgende reaktioner: Knapper som f.eks. [PROGRAM] udfører straks en kommando. Knapper som f.eks. [Save ] (Gem) og [Get ] (Hent) åbner et vindue, hvor brugeren opfordres til at udføre endnu en handling. Betegnelserne på disse knapper ender med tre prikker. En procedure kan instruere om, at De skal press and hold en bestemt knap (trykke på knappen og holde den nede). I så fald skal De røre ved knappen med spidsen af pennen og blive ved med at opretholde trykket på knappen. Knappen bliver ved med at reagere på pennen, indtil De fjerner pennen fra knappen. Lægehåndbog 41

42 3.3.7 Kommandolinje Linjen i bunden af skærmen viser altid knapperne til programmering af nødparametre, interrogering af enheden og afslutning af patientsessionen. Bemærk: Knapperne [Interrogate ] og [End Session ] (interrogér og afslut session) vises ikke på nødskærmbilledet. Figur 8. Kommandolinje 3.4 Aktivering af akut VVI-stimulering Man kan anvende akut VVI-stimulering til hurtigt at aktivere 70 min -1, unipolær ventrikulær stimulering med højt output til at genoprette ventrikulær support i en nødsituation Overvejelser i forbindelse med akut VVI-stimulering Parameterværdier Akut VVI-stimulering omprogrammerer stimuleringsparametre til nødindstillinger. Se Afsnit B.1, Nødindstillinger, side 340 for at få en liste over akutte VVI-parameterindstillinger. For at afslutte akut VVI-stimulering skal man omprogrammere stimuleringsparametre fra parameterskærmbilledet. 42 Lægehåndbog

43 VVI Medtronic CONSULTA CRT-P Sådan aktiveres akut VVI-stimulering 1. Etablér telemetri med enheden under en patientsession. 2. Tryk på den røde mekaniske nødknap til VVI på programmeringsenheden. Akut VVI-stimulering aktiveres, og programmeringsenheden viser nødskærmbilledet. Bemærk: VVI nødstimulering kan også aktiveres ved at vælge [Emergency]-knappen på skærmen. Akut VVI-stimulering aktiveres, og programmeringsenheden viser nødskærmbilledet. 3.5 Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste Checkliste giver mulighed for at føre katalog og lister over opgaver, der udføres under implantations- og opfølgningssessioner. Man starter med den første opgave og fortsætter gennem hver opgave i rækkefølge. Når man vælger en opgave i checklisten, viser programmeringsenheden den skærm, der er forbundet med opgaven. Når man har fuldført opgaven, kan man enten fortsætte direkte til den skærm, der er forbundet med den næste opgave i checklisten, eller vende tilbage til checklisten. Der findes to standard checklister: Medtronic Standard Implant-checklist og Medtronic Standard Followup-checklist. Foruden disse standard checklister kan man oprette tilpassede checklister. Lægehåndbog 43

44 3.5.1 Sådan vælges en checkliste 1. Vælg checklisteikonet og gennemse opgaverne i opgavelisten for den pågældende checkliste For at vælge en anden standard eller tilpasset checkliste skal man vælge den ønskede checkliste fra checklistefeltet. 1 Når man påbegynder en ny session, bliver den checkliste, der blev anvendt under den seneste programmeringssession, den aktive checkliste. 44 Lægehåndbog

45 3.5.2 Sådan anvendes en checkliste 1. Når man vil begynde at anvende checklisten, skal man vælge enten [Go To Task] eller checklisteknappen med den dobbelte pil [[>>]. 2. Udfør den valgte opgave fra opgavelisten. Fortsæt til næste opgave ved at vælge [>>] ved siden af checklisteikonet. For at udføre en opgave, der ikke er i rækkefølgen, eller for at gentage en opgave fra den valgte checkliste skal man først vælge checklisteikonet. Vælg dernæst opgaven fra opgavelisten, og vælg enten [Go To Task] eller [>>]. 2 Checklisteskærmbilledet viser flueben ved siden af navnene på alle programmeringsskærmbilleder, der blev besøgt i løbet af en session. Disse flueben giver en generel angivelse af de opgaver, der blev udført i løbet af en session. 2 Man kan vælge en opgave, uanset om den er markeret med et flueben eller ej. Hvis man udfører den sidste opgave i en checkliste, bliver [>>] og [Go to Task]-knapperne inaktive. Man kan stadig vælge en tidligere opgave fra checklisteskærmen og bruge [>>] til at bladre gennem alle de opgaver, der kommer efter den opgave, man valgte. Lægehåndbog 45

46 3.5.3 Sådan oprettes en tilpasset checkliste 1. Vælg checkliste-ikonet. 2. Vælg [New ] (ny) fra checklisteskærmbilledet. 3. Vælg opgaverne i Select from these tasks (vælg fra disse opgaver) i feltet til venstre for at oprette en tilpasset checkliste. 4. De valgte opgaver vises i slutningen af checklisten i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) til højre. Opgaver kan tilføjes mere end én gang til en tilpasset checkliste. For at placere en ny opgave i en anden position end ved checklistens slutning skal brugeren markere den opgave, som den nye opgave skal placeres lige efter. Den nye opgave bliver placeret efter den markerede opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste). 5. For at slette en opgave skal brugeren vælge pågældende opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) og vælge [Delete Task] (slet opgave). 6. Vælg feltet Checklist name (checklistenavn) og indtast et navn til checklisten. 7. Vælg [Save] (gem). 46 Lægehåndbog

47 3.5.4 Sådan redigeres en tilpasset checkliste 1. Vælg checkliste-ikonet. 2. Vælg den tilpassede checkliste, der skal redigeres. 3. Vælg [Edit ] (redigér). 4. Vælg opgaverne i feltet Select from these tasks (vælg fra disse opgaver) til venstre og tilføj derved nye opgaver til listen i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) til højre. Opgaver kan tilføjes mere end én gang til en tilpasset checkliste. 5. Hver valgt opgave vises i slutningen af den redigerede checkliste. For at en ny opgave placeres i en anden position end ved slutningen af den redigerede checkliste, skal brugeren markere den opgave, som den nye opgave skal placeres lige efter. Den nye opgave bliver placeret efter den markerede opgave i den redigerede checkliste. Lægehåndbog 47

48 6. For at slette en opgave skal brugeren vælge pågældende opgave i feltet Tasks in this checklist (opgaver i denne checkliste) og vælge [Delete Task] (slet opgave). 7. For at omdøbe den redigerede checkliste skal brugeren vælge feltet Checklist name (checklistenavn) og indtaste et nyt navn til listen. 8. Vælg [Save] (gem) Sådan slettes en tilpasset checkliste 1. Vælg tjekliste-ikonet. 2. Vælg den tilpassede tjekliste, der skal slettes, fra tjeklistemenuen. 3. Vælg [Delete] (slet). Der vises et vindue med en opfordring til at bekræfte, at den valgte tjekliste ønskes slettet. 4. Vælg [Delete] (slet) for at slette den valgte tjekliste eller [Cancel] (annullér) for at annullere sletteproceduren. Bemærk: Efter at en brugertilpasset tjekliste er slettet, kan den ikke genoprettes. Bemærk: Medtronic Standard Followup- og Medtronic Standard Implant-tjeklisterne kan ikke redigeres eller slettes, så [Edit ] (redigér) og [Delete] (slet) er ikke til rådighed, når disse tjeklister vælges. 48 Lægehåndbog

49 3.6 Visning og programmering af enhedens parametre Parameterskærmbilledet anvendes til at vise og programmere parametre, der styrer enhedens funktioner og dataindsamling. Alle de enhedsparametre, man kan se og programmere, vises som aktive felter i opgaveområdet. Aktive felter, der vises som ikke-gråtonede bokse ved siden af parameternavnene, reagerer på berøringspennen. Nogle aktive felter vedrører kun 1 parameter, medens andre felter åbner for grupper af parametre. Hvis en parameter ikke kan programmeres, vises der ikke noget aktivt felt ved siden af dens navn. Alle permanente parameterændringer programmeres på parameterskærmen. Efter valg af nye værdier for parametrene, bliver de nye værdier betegnet som foreløbige værdier. Et felt, der indeholder en foreløbig værdi, er omgivet af et rektangel med stiplede linjer. Værdier bliver ved med at være foreløbige, indtil de bliver programmeret til enhedens hukommelse Forståelse af de symboler, der anvendes på parameterskærmen. Visse kombinationer af parameterværdier er begrænsede, fordi de er ugyldige eller resulterer i uønskede interaktioner. Programmeringsenheden genkender disse kombinationer og tillader muligvis ikke programmering, før alle parameterkonflikter er løst, og alle krav vedrørende parametervalg er opfyldt. Et symbol, der angiver status for en parameterværdi, vises ved siden af værdien i valgvinduet. Følgende symboler kan vises ved siden af en parameterværdi. Lægehåndbog 49

50 Figur 9. Symboler, der vises med parameterværdier Der forekommer parameterinterlock Når der vises et interlocksymbol ved siden af en parameterværdi, betyder det, at parameterværdien er i konflikt med indstillingen for en anden eksisterende eller foreløbig værdi. Vælg en anden værdi eller løs konflikten vedrørende den modstridende parameterværdi, før parameteren programmeres. Der forekommer parameteradvarsel Når der vises et udråbstegn i en trekant ud for en parameterværdi, findes der en advarsel vedrørende den pågældende værdi. Meddelelsen kan enten ses ved at vælge meddelelsesknappen eller ved at vælge parameteren igen. I sidstnævnte tilfælde vises advarslen som en advarselsseddel i valgvinduet. Disse parameterværdier kan programmers. Parameter, der kan tilpasses Når tilpas-symbolet vises ved siden af en parameterværdi på parameterskærmen, betyder det, at den programmerede værdi kan ændres automatisk af enheden. Symbolet angiver ikke nødvendigvis, at parameterværdien er blevet tilpasset fra en tidligere programmeret værdi, kun at den kan tilpasses. Medtronic nominel parameterværdi Når symbolet n vises ud for en parameterværdi, betyder det, at værdien er Medtronics nominelle værdi. Programmeret parameterværdi Når symbolet P vises ud for en parameterværdi, betyder det, at værdien er den programmerede værdi. 50 Lægehåndbog

51 Programmeringsenheden viser måske en meddelelsesknap ved siden af knappen [PROGRAM], som, når den vælges, giver adgang til yderligere oplysninger om foreløbige parametre. Meddelelsesknappen har ét af de symboler, der er beskrevet i Tabel 3. Når meddelelsesknappen vælges, åbner programmeringsenheden endnu et vindue, der viser én eller flere meddelelser. Tabel 3. Symboler, der vises på meddelelsesknappen Symbol Forklaring Meddelelse om parameterinterlock Advarselsmeddelelse om parameter Informationsmeddelelse om parameter Meddelelse om parameterinterlock Knappen angiver, at der forekommer parameterinterlock. Programmering er begrænset, indtil konflikten er løst. Vælg denne knap for at få en meddelelse, der beskriver konflikten. Advarselsmeddelelse om parameter Knappen angiver, at der er en advarsel forbundet med programmeringen af én eller flere foreløbige parameterværdier. Vælg denne knap for at se advarselsmeddelelsen og anbefalingerne. Informationsmeddelelse om parameter Knappen angiver, at der er en informationsmeddelelse vedrørende én eller flere parameterværdier. Vælg denne knap for at se meddelelsen. Hvis der er flere meddelelser vedrørende de foreløbige parameterværdier, vises symbolet for den vigtigste meddelelse på knappen. Lægehåndbog 51

52 3.6.2 Sådan fås adgang til parametre med 2 værdier Generelt gælder, at hvis en parameter kun har 2 værdier (såsom On (aktiveret) eller Monitor), gør valg af parameterfeltet den anden værdi til en ventende værdi. 1. Vælg et parameterfelt, der kun indeholder 2 værdier. F.eks. en parameterværdi, der skifter fra On til Monitor (eller omvendt). 2. Vælg [PROGRAM] for at programmere den nye værdi ind i enhedens hukommelse Sådan fås der adgang til parametre med mere end 2 værdier Hvis en parameter har mere end 2 værdier, åbnes der et vindue, når man vælger parameterfeltet, og vinduet viser et sæt værdier for den pågældende parameter. 52 Lægehåndbog

53 1. Vælg et parameterfelt, der indeholder mere end 2 værdier. Et vindue åbnes, der viser tilgængelige værdier for den pågældende parameter. 2. Vælg en ny værdi ud fra dette vindue. Den nye værdi vises som en foreløbig værdi, og vinduet, der viser de mulige værdier for den pågældende parameter, lukkes. De kan også vælge [Close] (luk) for at lukke vinduet uden at ændre parameterens oprindelige værdi. 3. Vælg [PROGRAM] for at programmere den nye værdi til enhedens hukommelse Sådan fås adgang til en gruppe af relaterede parametre Lægehåndbog 53

54 1. Vælg en parameter eller et parameterfelt, som afsluttes med tre prikker eller et parameterfelt, der indeholder en liste over parameternavne. En skærm kommer frem, der viser relaterede sekundære parameterfelter. I det viste eksempel blev der valgt Data Collection Setup (opsætning af dataindsamling). 2. Vælg de nye værdier for de ønskede sekundære parametre. De nye værdier vises som foreløbige værdier. 3. Vælg [OK] for at lukke den sekundære parameterskærm og vende tilbage til Parameterskærmen. 4. Vælg [PROGRAM] for at programmere de nye værdier til enhedens hukommelse. 3.7 Gem og hent et sæt parameterværdier Det er muligt at gemme tilpassede sæt med parameterværdier på programmeringsenhedens harddrev og hente dem frem enten i den aktuelle session eller i efterfølgende patientsessioner. Dette gør det muligt at gemme og få hurtig adgang til et tilpasset sæt parameterværdier i en bestemt klinisk situation. De kan f.eks. ønske at gemme et sæt parameterværdier til en indledende indstilling efter implantation, til en bestemt sygdomstilstand eller til situationer, hvor De har behov for at programmere et bestemt sæt parametre gentagne gange. [Save ]-knappen åbner et nyt vindue, hvor man kan tildele et navn til det sæt med parameterværdier, der aktuelt vises i Parameterskærmen. Et gemt parametersæt kan indeholde både programmerede og foreløbige værdier. [Get ]-knappen åbner vinduet Get Parameter Set, hvor man kan hente et Medtronic nominelt parametersæt, et parametersæt til indledende interrogering eller et tilpasset parametersæt. 54 Lægehåndbog

55 3.7.1 Sådan gemmes et sæt parameterværdier 1. Vælg Params-ikonet. Foretag de ønskede parametervalg. 2. Vælg [Save ] for at åbne vinduet Parameter Set Name. 3. Indtast navnet på parametersættet og vælg enten [OK] eller [ENTER]. 4. Hvis der eksisterer et parametersæt med det pågældende navn, skal man enten bekræfte, at man ønsker at udskifte det eksisterende sæt med et nyt sæt, eller ændre navnet på det nye sæt parametre. Lægehåndbog 55

56 3.7.2 Sådan hentes et sæt parameterværdier 1. Vælg Params-ikonet. 2. Vælg [Get ] for at åbne vinduet Get Parameter Set. 3. Vælg det parametersæt, der skal hentes. 4. Vælg [Set Pending]. 5. Man kan også vælge at fjerne et unødvendigt parametersæt fra listen ved at vælge sættet og vælge [Delete]. De kan vælge følgende i vinduet Get Parameter Set (hent parametersæt). Medtronic Nominals (nominelle indstillinger): Værdier, der er valgt som nominelle værdier for enheden af Medtronic. Medtronics nominelle indstillinger kan ikke tilpasses eller slettes. Initial Interrogation Values (værdier ved indledende interrogering): De permanent programmerede parameterværdier, som de er fastlagt ved første interrogering af enheden under patientsessionen. Custom sets of values (tilpassede værdisæt): Alle tilpassede værdisæt, der blev gemt tidligere. 3.8 Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier Forsigtig: TherapyGuide bør aldrig erstatte lægens faglige bedømmelse. Lægens kendskab til patientens helbredstilstand går forud for det input, som TherapyGuide giver. Lægen kan frit acceptere, afvise eller ændre enhver af de foreslåede parameterværdier. 56 Lægehåndbog

57 TherapyGuide tilbyder en enkel metode med fokus på kliniske forhold til at opnå foreslåede parameterværdier. Ved implantationen eller ved et tidligt kontrolbesøg kan der indtastes oplysninger om patientens kliniske tilstand. Programmeringsenheden foreslår parameterværdier på grundlag af disse input. Forslagene er baseret på kliniske studier, litteratur, aktuel praksis og lægens feedback Sådan fungerer TherapyGuide Patientens kliniske tilstand indtastes i TherapyGuide-vinduet, som man får adgang til fra parameterskærmen eller ved at vælge Patient > TherapyGuide. Figur 10. TherapyGuide-vinduet TherapyGuide angiver foreslåede værdier for mange programmérbare parametre baseret på et sæt udvalgte kliniske forhold. De kliniske tilstande, der har indflydelse på disse parameterforslag, er vist i Tabel 4. Denne tabel viser en oversigt, men Rationale-vinduet viser, hvordan de foreslåede værdier for parametre forholder sig til bestemte indstillinger for de kliniske tilstande. Hvis en parameter ikke påvirkes af kliniske tilstande, kan TherapyGuide enten anbefale Medtronic s nominelle værdi for den pågældende parameter eller undlade at komme med forslag. Hvis den foreslåede værdi for en parameter er forskellig fra den programmerede værdi, vises parameterværdien som en ventende værdi. Hvis den foreslåede værdi er identisk med den programmerede værdi, vises den ikke som en ventende værdi. Lægehåndbog 57

58 Tabel 4. Sådan fastlægges programmeringsforslag Programmeringsforslag Pacing Mode (stimuleringsmodus) Lower Rate (laveste frekvens) Upper Tracking Rate (øverste sporingsfrekvens) AV intervals (AV-intervaller) Rate Response (frekvensrespons) (inklusive øverste sensorfrekvens) VT Monitor AT/AF Detection (AT/AF-detektion) Kliniske tilstande Atriel status Atriel status Fødselsdato Fødselsdato Fødselsdato Atriel status Hjertesvigt Fødselsdato Aktivitetsniveau Fødselsdato Fødselsdato Overvejelser med hensyn til TherapyGuide TherapyGuide og patientoplysningsskærmen De kliniske tilstande kan også programmeres i enheden hukommelse fra patientoplysningsskærmen. Se Afsnit 3.9, Visning og indtastning af patientoplysninger, side 60. Last Update status (seneste opdateringsstatus) Datoen angiver, hvornår ændringer i den kliniske tilstand senest blev programmeret til enhedens hukommelse. Udskrivning af de kliniske tilstande De kliniske tilstande kan udskrives fra patientinformationsskærmen. De kliniske tilstande er også inkluderet i den indledende interrogeringsrapport og i filen Gem på diskette. Udseendet af knappen [TherapyGuide ] Udseendet af knappen [TherapyGuide ] ændres ca. 3 måneder efter implanteringen Sådan hentes et sæt foreslåede parameterværdier 1. På parameterskærmen vælges [TherapyGuide ] for at åbne TherapyGuide-vinduet. 58 Lægehåndbog

59 2. For hver klinisk tilstand skal der vælges feltet ved siden af tilstanden og derefter én af de anførte værdier. Bemærk: Hvis De kun vil programmere valgene for kliniske tilstande uden at programmere nogen parameterændringer i enhedens hukommelse, skal De vælge [Close] (luk) og [PROGRAM] (programmér). 3. Efter valg af kliniske tilstande skal man vælge [Get Suggestions]. TherapyGuide-vinduet lukkes og de foreslåede ændringer i parameterværdier vises som foreløbige værdier på parameterskærmbilledet. Bemærk: Oplysningerne gemmes først i enhedens hukommelse, når man vælger [PROGRAM] på parameterskærmbilledet. Bemærk: Hvis man vælger [Undo] (annullér) på parameterskærmen, slettes alle foreløbige parameterværdier og ventende kliniske tilstande. 4. Gennemgå indstillingerne og kontroller, at de nye indstillinger er hensigtsmæssige for patienten. 5. For at justere nogen af de foreløbige værdier skal man vælge [Undo Pending] (annullér foreløbige) i parameterværdivinduet eller vælge en anden parameterværdi. Gentag dette trin for at justere andre parameterværdier som ønsket. 6. Vælg [PROGRAM] for at indtaste foreløbige parameterværdier og ventende kliniske tilstande i enhedens hukommelse. Lægehåndbog 59

60 3.8.4 Sådan vises rationale for TherapyGuidens foreslag. 1. På parameterskærmen skal De vælge [TherapyGuide ] for at åbne TherapyGuide-vinduet. 2. Vælg [Rationale ] (argumenter) for at åbne vinduet Rationale. 3. Vælg [Close] (luk) to gange for at vende tilbage til Parameterskærmbilledet. 3.9 Visning og indtastning af patientoplysninger Enheder kan gemme patientrelaterede oplysninger, som De kan få vist og udskrevet under en patientsession. Disse oplysninger er typisk programmeret ind i enheden i forbindelse med implantationen, men kan altid korrigeres. Når man indtaster patientens kliniske tilstande (fødselsdag og historik) og programmerer dem i enhedens hukommelse, er de også til rådighed for TherapyGuide-funktionen. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.8, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side 56. Patientens navn og ID samt enhedens serienummer udskrives på alle rapporter i A4-størrelse og strimmelrapporter. Bemærk: Patientinformationsskærmen bør ikke bruges i stedet for patientjournalen (se Afsnit 1.1.8, Bemærk, side 18 i indledningen). Hvis man indtaster en tekst, der er for lang til at kunne være i parameterområdet, vil den blive afkortet. Hele indtastningen er synlig på patientens informationsrapport. Når teksten vises eller udskrives fra andre skærme, kan indtastningen blive afkortet. 60 Lægehåndbog

61 Hvis man starter en sideløbende analysatorsession med Analyzer model 2290 samtidig med enhedssessionen, kan man eksportere analysatorens elektrodemålinger. De eksporterede målinger vises som foreløbige værdier i implantationsvinduet, som man får adgang til fra patientinformationsskærmen. De foreløbige værdier programmeres fra patientinformationsskærmen. Tabel 5. Beskrivelse af patientoplysningerne Informationsfelt Patient ID Fødselsdato Serienummer (kan ikke vælges) Lead 1 (elektrode 1) Lead 2 (elektrode 2) Lead 3 (elektrode 3) Implant (implantering) Notes (bemærkninger) History (historik) EF, On (uddrivningsfraktion aktiveret) Physician (læge) Phone (telefon) Hospital Last Update (seneste opdatering) (kan ikke vælges) Beskrivelse og påkrævet handling Indtast patientens navn (højst 30 tegn). Indtast patient-id (højst 15 tegn). Vælg patientens fødselsdato. Viser serienummeret for den implanterede enhed. Indtast detaljerede oplysninger om op til 3 elektroder: Vælg modellen, positionen og fabrikanten fra listerne over muligheder. Indtast serienummeret og implanteringsdatoen. Enten skal der eksporteres elektrodedata fra Analyzer model 2290, eller der skal indtastes elektrodedata ved hjælp af undermenuerne. Indtast bemærkninger om patienten eller andre oplysninger. Indtast patientens kliniske tilstande. Disse oplysninger bliver gjort tilgængelige for TherapyGuide. Vælg uddrivningsfraktionen fra en tabel med værdier i det første felt og indtast datoen i det andet felt. Vælg lægens navn og telefonnummer fra en liste. Hvis oplysningerne ikke står der, skal de tilføjes listen og derefter vælges. Vælg hospitalets navn fra en liste. Hvis det ikke står der, skal det tilføjes listen og derefter vælges. Viser datoen for den seneste opdatering af patientoplysninger. Lægehåndbog 61

62 3.9.1 Sådan ses og indtastes patientoplysninger 1. Vælg Patient > Patient Information. Skærmbilledet for patientoplysninger vises. 2. Vælg hvert tekstfelt for at indtaste eller ændre dets indhold. 3. Indtast implanteringsoplysningerne ved at vælge feltet Implant. For hver elektrode skal der indtastes elektrodedata målt med analysatoren. Vælg så [OK]. Bemærk: Hvis en implanteringsprocedure er i gang, skal det overvejes at foretage målingerne i en sideløbende analysatorsession. Målingerne kan eksporteres direkte til implanteringsvinduet. Se Afsnit Ellers vælg en værdi for hver parameter. 62 Lægehåndbog

63 4. For at indtaste patientens kliniske tilstande, som er gjort tilgængelige for TherapyGuide, skal der gøres følgende: a. Vælg Date of Birth (fødselsdato), indtast datoen og vælg [OK]. b. Vælg feltet History (historik) for at åbne historik-vinduet. Indtast de relevante kliniske tilstande og vælg [OK]. 5. Vælg felterne for læge (eller telefon) og hospital, idet disse oplysninger vælges fra listerne. For at tilføje nye oplysninger til en liste skal De vælge [Modify List ] (ændr liste) og [Add ] (tilføj). Indtast derefter Deres tilføjelse og vælg [OK]. 6. Når alle oplysninger er blevet tastet ind, vælges [PROGRAM] (programmér) Sådan eksporteres gemte elektrodemålinger til implantationsvinduet Når analysator- og enhedssessionerne kører på samme tid, kan man eksportere de gemte elektrodemålinger fra analysatorsessionen i implanteringsvinduet i enhedssessionen. Lægehåndbog 63

64 1. Fra enhedssessionen startes en ny analysatorsession ved at vælge analysatorikonet, som er placeret på opgavelinjen. 2. Foretag de ønskede elektrodemålinger. Identificér målingerne efter elektrodetype, når De gemmer dem. 3. Vælg [View Saved ] (visning gemt). 4. Vælg, hvilke gemte målinger der skal eksporteres. De kan vælge op til én måling for hver elektrodetype. 5. Vælg [Export]. De valgte indstillinger eksporteres til vinduet Implant (implantering) i enhedssessionen. 6. Når De er færdig, skal De vælge [Close]. 7. Vend tilbage til enhedssessionen ved at vælge enhedsikonet på opgavelinjen. Dataene henføres til kolonnerne Atrial, RV og LV i implantationsvinduet. Som beskrevet i Afsnit 3.9.1, kan man tilføje eller ændre en eksporteret måling ved at vælge et felt i implantationsvinduet. De eksporterede værdier programmeres fra patientinformationsskærmen Arbejde med direkte rytmeovervågning. Vinduet med direkte rytmeovervågning viser EKG, elektrodefrit EKG (LECG), markørkanaltelemetri med markørangivelser og markørintervaller samt telemetrioverførte EGM-kurver på programmeringsenhedens skærm. Vinduet med direkte rytmeovervågning viser også patientens hjertefrekvens og -interval i øverste venstre hjørne af vinduet. De kan se direkte kurver, fastfryse kurver, udskrive direkte kurver på programmeringsenhedens strimmelskriver og hente gemte kurver, før patientsessionen afsluttes. I standardindstillingen vises direkte rytmeovervågning kun delvist. De kan udvide vinduet til dets fulde størrelse ved at vælge den lille firkantede knap i øverste højre hjørne af vinduet eller ved at vælge knappen [Adjust ] (justér). Der vises kurver ud fra, hvilken kilde til kurver der er valgt, og hvordan kurverne er blevet arrangeret i fuldskærmsvisning. 64 Lægehåndbog

65 Visning af direkte kurveformer Direkte rytmeovervågning kan vise op til 7 forskellige kurver i en patientsession: Den elektrodefri EKG (LECG: A, LECG: B, LECG: C) kurve viser elektrode-surround-signalet fra de tre elektrodespidser, der er fastgjort udvendigt på enhedens kapsel. Se Afsnit 3.11, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side 72 for yderligere oplysninger om elektrodefrit EKG. Kurverne for ECG Lead I, ECG Lead II og ECG Lead III (EKG-elektroderne I, II og III) viser EKG-signaler, der er detekteret ved hjælp af hudelektroder, som er fastgjort på patienten. Det EKG-kabel, der er fæstnet til disse elektroder, skal være tilsluttet programmeringsenheden. EGM1, EGM2 og EGM3-signalerne bliver telemetrioverført fra enheden og vælges fra programmérbare EGM-kilder. De kan vælge kilderne fra EGM1, EMG2 og EGM3, når De gør klar til dataindsamling. Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en EGM-kurve, før den aktuelle indstilling for EGM-området er blevet interrogeret fra enheden. Se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 110 for yderligere oplysninger om EGM-kilder Sådan vælges og justeres kurveformene De kan anvende knappanelet kurveformsjustering til at ændre udseendet på visningen af kurveformerne. 1. Vælg pil-op-knappen for at forøge størrelsen på kurveformen. 2. Vælg normaliseringsknappen for at genoprette kurveformen til standardstørrelsen. 3. Vælg pil-ned-knappen for at formindske størrelsen på kurveformen. 4. Vælg pil-fremad-knappen for at vælge, hvilken kurveform, der skal vises. Lægehåndbog 65

66 5. Vælg udskriftsknappen til valg af kurveform for at vælge den kurveform, der ønskes udskrevet. De kan vælge op til 2 kurveformer til udskrift Sådan ændres kurveformens udseende Ved hjælp af justeringsvinduet kan De foretage yderligere ændringer i visningen af kurveformer. 1. Vælg [Adjust ] for at få vist fuldt skærmbillede med direkte rytmeovervågning og justér-menuen. 2. Justér størrelsen, kilden og udskriftsmulighederne for hver kurveform ved hjælp af kurveformsjusteringsknapperne. 3. Vælg farveknappen for at ændre farven på en kurveform. 66 Lægehåndbog

67 4. Vælg eller ryd afkrydsningsfelterne Clipping, ECG Filter, og Show Artifacts som ønsket. Clipping (beskæring) afskærer toppen og bunden af kurveformerne ved en 22 mm grænse. ECG Filter (EKG-filter) ændrer båndbredden på kurveformerne for at forbedre klarheden af det viste EKG i tilfælde af interferens. (Vælg afkrydsningsfeltet for at indstille båndbredden til 0,5 til 40 Hz, eller ryd afkrydsningsfeltet for at indstille båndbredden til 0,05 til 100 Hz.) Show Artifacts (Vis artefakter) viser stimuleringsartefakter anbragt over kurveformer. 5. Vælg om ønsket en sweep-hastighed. Sweep-hastighed styrer, hvor hurtigt kurveformen tegnes hen over skærmen. Valg af en hurtig sweep-hastighed, resulterer i en bred kurveform. Valg af en langsom sweep-hastighed, resulterer i en smal kurveform. Sweep-hastigheden kan indstilles til 12,5, 25, 50 eller 100 mm/s. 6. Vælg [Normalize] (normalisér) for at udjævne afstanden mellem kurveformerne og for at ændre størrelsen på hver kurve til standardindstillingen. 7. Vælg kalibreringsknappen til at tilføje et referencesignal til det analoge output, skærmen og realtidsstrimmelskriveren. 8. Når De er færdig med at foretage justeringer, så vælg [OK] Sådan fortolkes markørkanalens angivelser og symboler. Markørkanalens angivelser vises som 2 tegn over eller under markørkanalens kurve. Disse angivelser viser hændelser som f.eks. stimulering, registrering, detektion og afgivne terapier. Registrerede realtidskurver viser også symboler, som forekommer oven over eller neden under de markørkanalangivelser, der er forbundet med dem. Symboler kan af og til fremtræde komprimeret afhængigt af udskriftshastigheden på programmeringsenhedens strimmelskriver. Symbolerne vises ikke på skærme eller i episoderegistreringer. Se de efterfølgende figurer for eksempler på markørkanalens angivelser og symboler. Bemærk: Enhver afbrydelse i telemetri med enheden kan resultere i manglende markørangivelser og symboler på visningen af kurver. Lægehåndbog 67

68 Figur 11. Stimulering: Markørkanalens angivelser og symboler A P A S A R A b Atriel stimulering Atriel registrering Atriel refraktær registrering Atriel registrering i PVAB V P Ventrikulær stimulering P P V S Ventrikulær registrering M S V R Ventrikulær refraktær registrering E R V S Ventrikulær sikkerhedsstimulering/ ventrikulær registreringsresponsstimulering B V Proaktiv stimulering Mode switch (modusskift) Markørbuffer fuld Biventrikulær stimulering 68 Lægehåndbog

69 Figur 12. Detektion og terapier: Markørkanalens angivelser og symboler T S F S T D F D AT/AFregistrering Hurtig AT/AFregistrering AT/AFdetektion Hurtig AT/AFdetektion T P A P Atriel takystimulering Atriel 50 Hz burst A V Hurtig A & V detektion V T VTmonitordetektion T P Ventrikulær takystimulering Registrering af direkte kurveformer Det er på ethvert tidspunkt under en patientsession muligt at starte en optagelse af en fortløbende, direkte kurveform af patientens EKG, LECG og EGM 3 fra programmeringsenhedens strimmelskriver. Bemærk: Fordi den udskrevne kurvestrimmel har en højere opløsning end programmeringsenhedens skærm, kan den udskrevne kurvestrimmel vise artefakter og hændelser, der ikke kan ses på programmeringsenhedens skærm. En udskrift af en direkte kurve indeholder følgende oplysninger: EKG-, LECG- og EGM-kurver en angivelse af en udført kommando, når bekræftelsen på kommandoen er modtaget testværdier under systemtests 3 Programmeringsenheden kan ikke vise eller optage en EGM- eller LECG-kurve, før enheden er blevet interrogeret. Lægehåndbog 69

70 telemetrimarkører, der viser telemetri fra programmeringsenheden til enheden (programmering af enheden) og telemetri fra enheden til programmeringsenheden (bekræftelse af programmeringen) Beslutningskanalens angivelser. Der henvises til Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 110 for yderligere oplysninger om beslutningskanalens angivelser. Udskrivning af en rapport under optagelse af en direkte kurve Hvis brugeren foretager et valg fra menuen Print, mens der udskrives en direkte kurve, går rapporten til printerkøen. Alternativt gælder, at hvis brugeren starter udskrift af en direkte kurve, mens programmeringsenheden udskriver en rapport, stopper udskrivningen af rapporten, og rapporten vender tilbage til printerkøen. Bemærk: Denne afbrydelse af udskrivningen gælder kun rapporter, der udskrives på programmeringsenhedens strimmelskriver. Udskrivning på en separat printer påvirkes ikke. EGM- eller LECG-område Programmeringsenheden kan ikke vise eller udskrive en EGM- eller LECG-kurveform, før den aktuelle indstilling for EGM-område eller LECG-område er blevet interrogeret fra enheden. Hvis en indstilling for et EGM- eller LECG-område programmeres under en udskrivning, markerer programmeringsenheden ændringen med en vertikal stiplet linje på papiret. EGM eller LECG og markørkanalstelemetri kan afbrydes momentært under en aflæsning eller programmering Fastfrysning af direkte kurveformer Frysefunktionen gør det muligt at fryse de seneste 15 s af alle direkte kurver, der vises i det forstørrede vindue Live Rhythm Monitor med direkte rytmeovervågning. De kan anvende de betjeningselementer på vinduet, der viser den frosne strimmel, til følgende: Se forudgående eller efterfølgende dele af strimlen ved at bevæge den horisontale rullebjælke. Anvende den lodrette rullebjælke til at se de frosne kurveformsstrimler, der ikke er synlige i vinduet. Måle et tidsinterval ved hjælp af skærmmarkørerne. 70 Lægehåndbog

71 Figur 13. Forklaring på vinduet, der viser frosne strimler 1 Knappen [Freeze] (frys) fastfryser en direkte kurve og viser den på vinduet for frosne strimler på programmeringsenhedens skærm. 2 Knappen [Adjust ] (justér) åbner vinduet Adjust (justér) for strimmelviseren. 3 Adjustvinduet tilbyder visningsmuligheder for strimmelviseren, der ligner vinduet Adjust (justér) for direkte rytmeovervågning. 4 Kurveformens justeringsknappanel giver mulighed for at normalisere kurven, ændre på størrelsen af kurven og ændre kurveformens kilde. 5 Skærmmarkørerne definerer tidsintervaller. 6 Piltasterne flytter skærmmarkørerne for at vise begyndelsen og slutningen på et tidsinterval. 7 Markørmålingen er tidsintervallet mellem skærmmarkørerne. 8 Knappen [Strips ] (strimler) åbner en liste med andre frosne strimler. 9 Knappen [Save] (gem) gemmer den fastfrosne strimmel. 10 Knappen [Delete] (slet) sletter den fastfrosne strimmel (hvis den er blevet gemt). 11 Knappen [Print ] (udskriv) udskriver den fastfrosne strimmel. 12 Knappen [Close] (luk) lukker skærmen med den frosne strimmel Hente impulsformstrimler Før patientsessionen afsluttes, kan De hente og se enhver impulsformstrimmel, der er indsamlet og gemt i sessionen, for at se, justere og udskrive impulsformstrimlen. Lægehåndbog 71

72 Sådan hentes en impulsformstrimmel 1. Vælg knappen [Strips ] (strimler) på værktøjslinien i strimmelviseren. 2. Vælg en strimmel, der skal vises. 3. Vælg [Open] (åbn). Strimmelvinduet viser den valgte strimmel Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG En analyse af en patients realtids EKG-signal er en vigtig del af de fleste kontrolvurderinger. Tilslutning af overfladeelektroder til patienten og opnåelse af et acceptabelt EKG-signal kan være en tidskrævende del af en kontrolsession. Derudover kræver tilslutning af overfladeelektroder på en patient, at patienten er til stede på klinikken Systemløsning: Elektrodefri EKG Elektrodefri EKG er udviklet til at forenkle og effektivisere patientkontrolsessioner ved at tilbyde et alternativ til opnåelse af et EKG-signal uden behov for at tilslutte overfladeelektroder til patienten. Elektrodefri EKG kan indhentes på hospitalet og andre steder, hvor der kan skabes forbindelse via CareLink-netværket. 72 Lægehåndbog

73 Elektrodefri EKG giver en fjernfeltsvisning af hjerteaktiviteten uden at tilslutte elektroder til patienten. Man kan se den elektrodefri EKG-kurve i vinduet med direkte rytmeovervågning (se Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 64), lagre den elektrodefri EKG-kurve som et af to EGM-signaler under episoderegistreringerne (se Afsnit B.5, Parametre til dataindsamling, side 352) og udskrive den elektrodefri EKG-kurve Sådan fungerer elektrodefri EKG Den elektrodefri EKG-kurveform viser elektrode-surround-signalet fra de 3 elektrodespidser, der er fastgjort udvendigt på enhedens kapsel. Det er ikke nødvendigt med kortlægning af implantatet, for at dette elektrode-surround-signal skal yde optimalt, og der kræves ingen yderligere indstillinger ved implanteringen eller patientsessioner. Det elektrodefri EKG-signal deaktiveres indtil 5 minutter efter, at enheden er implanteret. Den elektrodefrie EKG-kurve (LECG-kurve) er til rådighed for visning, registrering og udskrivning fra vinduet med direkte rytmeovervågning, når den indledende aflæsning af enheden er afsluttet. De kan vælge det bedste signal fra en af de tre tilgængelige elektrodevektorer fra knappen til kurveformens kilde. Vælg enten LECG: A, LECG: B eller LECG: C fra kurveformens kildeknap på kurveformens justeringsknappanel for at få vist en elektrodefri EKG-kurve. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side 64. De kan få vist op til 4 forskellige EGM-kurveformer, herunder LECG-kurven, i vinduet med direkte rytmeovervågning. Figur 14. LECG elektrodevektorer 3.12 Gem og hent enhedens data Programmeringsenheden giver mulighed for, at man gemmer interrogerede enhedsdata fra en patientsession på en diskette. Senere, når der ikke er en patientsession i gang, kan De anvende Read From Disk (læs fra diskette)-applikationen på programmeringsenheden for at hente og se og udskrive data, der er gemt på disketten. Lægehåndbog 73

74 Gemme enhedsdata på en diskette Sådan lagres data på en diskette Disketten skal opfylde følgende krav: Den skal være en formateret, IBM-kompatible, 3,5" diskette. Dens kapacitet skal være 720 KB (DS, DD) eller 1,44 MB (DS, HD). Hvis De gemmer data på en diskette, der er beskadiget eller ikke er IBM-formateret, kan det forekomme, at programmeringsenheden ikke reagerer. Hvis dette hænder, skal disketten fjernes, og programmeringsenheden skal slukkes og tændes igen. Normal funktion burde genoptages. Informér venligst Deres Medtronic-repræsentant om denne hændelse Overvejelser i forbindelse med lagring af enhedsdata på en diskette Nødfunktioner under lagring Under gem-funktionen vil [Emergency]-knappen blive ved med at være vist, og alle nødfunktioner er til rådighed. Hvis der sker en diskettefejl i forbindelse med lagringen, kan der forekomme en forsinkelse under opstart af nødskærmbillederne. Det anbefales derfor, at De ikke gemmer på disketten under EP-studier, eller når der er mulighed for, at der kan opstå et øjeblikkeligt behov for nødfunktioner. Hvis der anvendes en nødfunktion under en lagringsfunktion, afbryder enheden lagringsfunktionen. Interrogér først Interrogér enheden, før der gemmes data på en diskette, da programmeringsenheden kun gemmer de data, den har interrogeret. Hvis man ønsker at gemme en journal med alle oplysningerne fra enheden, skal man vælge muligheden All (alle) fra interrogeringsvinduet. Hvis man vælger muligheden All (alle), giver det flere data, der kan analyseres, hvis der skal undersøges et problem Sådan lagres enhedsdata på en diskette 1. Vælg [Interrogate ] (interrogér) for at interrogere enheden. 2. Vælg Session (session) > Save to Disk (gem på disk). 3. Indsæt en diskette i programmeringsenhedens diskettedrev. 4. Vælg [Save] (gem). Man får også mulighed for at gemme på disketten, når man vælger [End Session ] (afslut session). 74 Lægehåndbog

75 Hente enhedsdata fra en diskette Når programmeringsenheden har læst de data, der er blevet gemt under en patientsession, viser den oplysningerne i en read-only (skrivebeskyttet)-visning. I read-only visningen præsenteres dataene på en lidt anderledes måde, end hvad der ses i en direkte session. Der vises ingen direkte rytmeovervågning, da dette ikke er en direkte session. I stedet bliver den direkte rytmeovervågning erstattet af enhedens model og ordene Read From Disk (læs fra diskette). Medens enheden er i Read From Disk (læs fra diskette)-applikationen, tillader programmeringsenheden, at man ser de gemte data, udskriver rapporter og får vist alle programmerede parameterværdier Overvejelser i forbindelse med at hente enhedsdata fra en diskette Advarsel: Read From Disk-applikationen er kun beregnet til visning af gemte data, mens der ikke er en patientsession i gang. Man kan ikke programmere enheden eller afgive nødterapier fra Read from Disk-applikationen. Enhedstest Man kan ikke udføre tests på enheden, når der læses data fra en diskette Sådan læses enhedsdata fra en diskette 1. Indsæt en diskette, der indeholder oplysninger, som er blevet gemt under en patientsession. 2. Fra Select Model-skærmen skal brugeren vælge produktkategorien fra listen View (vis). 3. Vælg Read From Disk (læs fra diskette) versionen af enheden. 4. Vælg [Start]. 5. Vælg [OK], når De har læst advarselsmeddelelsen om, at De ikke kan programmere en enhed, og at nødfunktioner ikke er mulige, mens der arbejdes i applikationen Read From Disk. 6. Vælg [Open File ] (åbn fil). 7. Vælg den datajournal, der viser ønsket serienummer samt ønsket dato og klokkeslæt. 8. Vælg [Open File] (åbn fil). Skærmen Read From Disk viser oplysninger fra den gemte session. Lægehåndbog 75

76 3.13 Sådan udskrives rapporter Programmeringsenheden giver fleksibilitet ved udskrivning af rapporter, der er tilgængelige fra systemet. Man kan udskrive informative standardrapporter, og man kan få adgang til udskriftsfunktioner på adskillige måder. Man kan også specificere, hvornår en bestemt rapport skal udskrives, og hvilken printer der skal anvendes Indstilling af præferencer for udskrivning, rapporter og tests Præferencerne giver mulighed for forskellige valg, såsom valg af antal kopier, printertype og om der skal udskrives nu eller senere. De giver også mulighed for at vælge rapportindstillinger for udskrivning af rapporter ved begyndelsen af, under eller ved afslutningen af en patientsession. Udskriftspræferencer gælder automatisk, når De vælger knappen [Print ] (udskriv) eller print-ikonet. Hvis De foretrækker at indstille udskriftspræferencerne, hver gang De udskriver en rapport, skal De sætte mærke i afkrydsningsfeltet ud for Pop up these options when any Print button is selected (vis valg, hver gang der trykkes på en printknap). Hvis De ikke markerer afkrydsningsfeltet, vises et vindue med udskriftsindstillinger, hver gang De vælger knappen [Print ] eller print-ikonet. For yderligere oplysninger om installation af en ekstern A4-printer henvises der til brugermanualen til Medtronic programmeringsenheden. Rapportpræferencer anvendes forskelligt, afhængigt af hvilken rapport der udarbejdes. Disse beskrives under de forskellige procedurer, der findes i de følgende afsnit. Testpræferencer bestemmer, hvordan kurver arrangeres ved visning af direkte rytmeovervågning. 76 Lægehåndbog

77 Sådan indstilles udskriftspræferencer 1. Efter start af en patientsession skal man vælge Reports > Preferences. 2. Fra indeksvalgboksen skal man vælge udskriftsindstillingen. 3. Vælg udskriftspræferencer efter ønske. 4. Vælg [OK]. Grundlæggende udskriftspræferencer træder øjeblikkeligt i kraft Udskriv en indledende interogeringsrapport Programmeringsenheden udskriver automatisk visse rapporter efter den første interrogering i en patientsession, hvis De indstiller præferencerne for indledende rapport hertil. De rapporter, der udskrives automatisk efter den første interrogering i en patientsession, bliver samlet kaldt Initial Interrogation Report (Rapport over indledende interrogering). Quick Look II-rapporten er altid en del af Initial Interrogation Report (rapporten over indledende interrogering). De kan også vælge at udskrive andre rapporter som en del af rapporten over indledende interrogering. Lægehåndbog 77

78 Sådan indstilles præferencerne for indledende rapporter 1. Efter start af en patientsession skal man vælge Reports (rapporter) > Preferences (foretrukne). 2. Fra indeksvalgboksen skal man vælge indstillingen Initial Report (indledende rapport). 3. Vælg afkrydsningsfeltet ud for Print Initial Interrogation Report after first interrogation (udskriv indledende interrogeringsrapport efter første interrogering), hvis ønsket. Rapporten udskrives automatisk ved begyndelsen af en patientsession, efter at enheden er blevet interrogeret. 4. Vælg yderligere rapporter, der skal indgå i den indledende interrogeringsrapport. 5. Vælg [OK]. 6. For at udskrive den indledende interrogeringsrapport under en igangværende patientsession skal De først afslutte og genstarte patientsessionen. Den indledende interrogeringsrapport udskrives automatisk efter interrogering. Præferencerne for den indledende rapport er gældende fra begyndelsen af en ny session og forbliver gældende, indtil De ændrer præferencerne og starter en ny session Sådan udskrives rapporter under en patientsession. Programmeringsenheden giver Dem mulighed for at specificere et bestemt sæt rapporter til udskrivning og for at udskrive en rapport baseret på den skærm, De ser på. 78 Lægehåndbog

79 Sådan udskrives et tilpasset sæt rapporter 1. For at udskrive et tilpasset sæt rapporter skal man vælge Reports > Available Reports. 2. Vælg de rapporter, De ønsker at udskrive. Der kan kun udskrives en rapport, hvis de relevante data er blevet indsamlet. Hvis der ikke er indsamlet nogen data, fremtræder navnet på rapporten med gråt. 3. Vælg [Print Options ] (udskriftsmuligheder), hvis den er til rådighed. Hvis det ikke er tilfældet, så fortsæt med Trin Vælg udskriftspræferencer efter ønske. 5. Vælg [Print Now] for øjeblikkelig udskrivning, eller vælg [Print Later] for at tilføje bestillingen til printkøen Sådan udskrives en rapport om et bestemt skærmbillede på programmeringsenheden 1. Vælg [Print ] eller vælg print-ikonet på programmeringsenhedens skærm. 2. Hvis vinduet med udskriftspræferencer kommer frem, skal man vælge udskriftspræferencer efter ønske. Hvis vinduet med udskriftspræferencer ikke kommer frem, udskrives rapporten ifølge de tidligere indstillede udskriftspræferencer. Lægehåndbog 79

80 Sådan udskrives en sammmenfattende rapport over patientsessionen. Systemet giver mulighed for at udskrive en sammenfattende rapport ved afslutning af en patientsession Sådan udskrives en sammmenfattende rapport over patientsessionen. 1. Vælg Reports > Final Report. 2. Hvis vinduet med udskriftspræferencer kommer frem, så vælg udskriftspræferencer efter ønske. Hvis vinduet med udskriftspræferencer ikke kommer frem, udskrives den sammenfattende rapport over patientsessionen og andre rapporter, som brugeren har valgt, i overensstemmelse med de tidligere indstillede udskriftspræferencer. For yderligere oplysninger se Afsnit Sådan indstilles præferencerne for afsluttende rapporter De kan vælge, hvilke rapporter De ønsker at udskrive som en del af den afsluttende rapport. Den sammmenfattende rapport over sessionen udskrives altid, når der anmodes om en afsluttende rapport. 1. Før en patientsession afsluttes, vælges Reports (rapporter) > Preferences (præferencer). 2. Fra indeksvalgboksen skal brugeren vælge indstillingen Final Report (afsluttende rapport). 80 Lægehåndbog

81 3. Afkrydsningsfeltet Session Summary (sessionssammenfatning) er valgt og kan ikke fravælges. Dette sikrer, at mindst én rapport udskrives, når der foretages en anmodning om en afsluttende rapport. 4. Hvis det er første gang, De fastsætter præferencer for afsluttende rapporter, skal De vælge Parameters All Settings (alle indstillinger). 5. Vælg yderligere rapporter, der skal indgå i den afsluttende rapport. 6. Vælg [OK]. Bemærk: De valg, som De foretager ved hjælp af funktionen Final Report Preferences (præferencer for afsluttende rapporter), fastholdes mellem sessioner og på tværs af alle applikationer. For at udskrive de valg, som De foretog ved hjælp af funktionen for præferencer for afsluttende rapporter, skal De følge punkterne i Afsnit Håndtering af printkøen Vinduet over printkøen viser status over de rapporter, De har bedt om at få udskrevet, efterhånden som De går videre med patientsessionen. Når man afslutter en patientsession, vil printkøen stadig være tilgængelig. Den angiver alle rapporter, der er indeholdt fra den pågældende session og andre tidligere sessioner Sådan anvendes vinduet over printkøen under en patientsession. I starten af patientsessionen er printkø-vinduet tomt, da det kun anfører rapporter, der er blevet valgt til udskrift i den aktuelle session. Hvis man vælger [Print Later] for en rapport, bliver rapporten stående i printkøen. For at få vist printkø-vinduet under en patientsession skal man vælge Reports > Print Queue. Fra dette vindue kan man kun kontrollere statussen på printjobs fra den aktuelle patientsession. Man kan udskrive eller slette en printjob, der står i køen. En rapport kan ikke slettes, hvis dens status er printing (udskrives) eller waiting (venter). Lægehåndbog 81

82 Sådan anvendes vinduet over printkøen uden for en patientsession. Print Queue-vinduet er tilgængeligt uden for en patientsession. For at vinduet for udskrivningskøen vises, når en patientsession ikke er i gang, skal De vælge udskrivningskø-ikonet på skærmen Select Model (vælg model)-skærmen. Printkø-vinduet angiver alle rapporter, der er indeholdt fra den pågældende session og andre tidligere sessioner. Man kan udskrive eller slette en printjob, der står i køen. En rapport kan ikke slettes, hvis dens status er printing (udskrives) eller waiting (venter) Fortolkning af kolonnen Print Queue Status (status over printkø). Kolonnen Print Queue Status anfører udskriftsstatus for hver rapport, der skal udskrives af programmeringsenheden: Printing (udskriver): Viser, at en rapport er ved at blive udskrevet. Deleting (sletter): Viser, at en rapport er ved at blive slettet (efter [Delete]-knappen blev valgt). Waiting (venter): Viser, at en rapport venter på at blive udskrevet, mens en anden rapport udskrives. Hold-Later (vent til senere): Viser, at en rapport står i venteposition, indtil brugeren anmoder om at få den skrevet ud (ved hjælp af [Print]-knappen). En Hold-Later status kan også betyde, at udskrivningen af en rapport er blevet afbrudt ved starten af en optagelse, eller at printeren ikke fungerer (fordi der f.eks. ikke er mere papir). Done (færdig): Viser, at en rapport er blevet udskrevet. 82 Lægehåndbog

83 Indstilling af testpræferencer Tests preferences (testpræferencer) i markeringsboksen Index gør det muligt at vælge, hvordan kurver vises under en valgt opfølgningstest. Ved visningen af direkte rytmeovervågning kan kurveformerne arrangeres, så de viser EGM for det hjertekammer, der testes, eller arrangementet af kurver kan bevares uændret Sådan indstilles testspræferencer 1. Vælg Reports (rapporter) > Preferences (præferencer). 2. I markeringsboksen Index vælges Test option (testindstillinger). 3. Vælg den ønskede indstilling ( Auto-arrange waveforms (arrangér kurver automatisk) eller Do not auto-arrange waveforms (arrangér ikke kurver automatisk)). 4. Vælg [OK]. Se Kapitel 10, Afprøvning af systemet, side 309 for yderligere oplysninger om tests. Lægehåndbog 83

84 4 Implantering af enheden 4.1 Forberedelse til en implantation Følgende implantationsprocedurer angives kun som reference. Det er lægens ansvar at sørge for korrekte kirurgiske procedurer og sterile teknikker. Den enkelte læge skal anvende oplysningerne i disse procedurer med udgangspunkt i sin professionelle medicinske uddannelse og erfaring. For information om udskiftning af en tidligere implanteret enhed henvises til Afsnit 4.7, Udskiftning af enheden, side 94. Sørg for, at De har alle nødvendige instrumenter, systemkomponenter og sterilt tilbehør til at udføre implantationen Instrumenter, komponenter og tilbehør påkrævet til en implantation Følgende ikke-implanterede instrumenter anvendes som støtte til implanteringsproceduren: Medtronic CareLink programmeringsenhed CareLink model 2090 med et programmeringshoved model 2067 eller 2067L Softwareapplikation model 9995 Analysator model 2290 eller tilsvarende analysator til stimuleringssystemer ekstern defibrillator Følgende sterile systemkomponenter og tilbehør anvendes til at udføre implanteringen: implantérbar enhed og komponenter til elektrodesystem programmeringshovedmuffe Bemærk: Hvis der bruges et steriliseret programmeringshoved under en implantering, er det ikke nødvendigt med en steril programmeringshovedmuffe. kabler til stimuleringssystemets analysator elektrode-indførere, der er velegnede til elektrodesystemet ekstra stiletter af passende længde og form 84 Lægehåndbog

85 4.1.2 Opsætning af programmeringsenheden og start af applikationen Se programmeringsenhedens brugervejledning med henblik på instruktioner om opsætning af programmeringsenheden. Software til model 9995 skal installeres på programmeringsenheden. Etablér telemetri med enheden og start en patientsession Overvejelser i forbindelse med forberedelse til en implantation Kontrollér følgende information før implantation af elektroderne og enheden: Advarsel: Lad ikke patienten have kontakt med jordforbundet elektrisk udstyr, der kan forårsage elektrisk lækstrøm under implantationen. Elektrisk lækstrøm kan inducere takyarytmier, der kan resultere i patientens død. Advarsel: Hold eksternt defibrilleringsudstyr parat i nærheden for øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige spontane eller inducerede takyarytmier under test af enheden, implantationsprocedurerne og test efter implantationen. Forsigtig: Enheden er beregnet til implantering i den pektorale region med Medtronic transvenøse elektroder. Implantering af apparatet uden for brystregionen kan have negativ effekt på resultaterne af OptiVol-væskemålingerne. Implantering af en unipolær RV-elektrode i stedet for en bipolær elektrode medfører, at der ikke sker OptiVol-væskemålinger. Der gives ingen garantier for sikkerhed og virkning for andre akut eller kronisk implanterede elektrodesystemer, som ikke er fremstillet af Medtronic. Forsigtig: Unipolære atrielle elektroder kan bruges sammen med enheden, men det anbefales at benytte bipolære atrielle elektroder. Hvis der anvendes unipolære atrielle elektroder, kan funktionen for AT/AF-detektion kun programmeres til Monitor. Forsigtig: Undlad at implantere enheden efter datoen for Kan anvendes til og med på pakkens mærkat. Batteriets levetid kan være nedsat Sådan forberedes enheden til implantationen Før den sterile pakke åbnes, skal følgende trin udføres for at forberede enheden til implantationen: 1. Interrogér enheden. Udskriv en indledende interrogeringsrapport. Forsigtig: Hvis programmeringsenheden rapporterer, at en elektrisk nulstilling har fundet sted, må enheden ikke implanteres. De bedes kontakte en Medtronic-repræsentant. Lægehåndbog 85

86 2. Kontrollér den indledende interrogeringsrapport for at bekræfte, at batterispændingen er mindst 2,85 V ved stuetemperatur. Hvis enheden har været udsat for lave temperaturer, vil batterispændingen midlertidigt være lavere. Giv enheden tid til at opnå stuetemperatur i mindst 48 timer, og kontrollér så batterispændingen igen. Hvis der ikke kan opnås en acceptabel batterispænding, skal De kontakte en Medtronic-repræsentant. Bemærk: Enheden måler automatisk batterispændingen flere gange om dagen. Ved midnat beregner enheden automatisk dagens batterispænding ved at beregne gennemsnittet af de målinger, der er foretaget i de seneste 24 timer. Den seneste automatiske daglige batterispændingsmåling vises på batteri- og elektrodemålingsskærmen. 3. Vælg Params > Data Collection Setup > Device Date/Time for at indstille enhedens interne ur til korrekt dato og klokkeslæt. 4. Programmér terapi- og stimuleringsparametrene til værdier, der passer til patienten. Sørg for, at takyarytmidetektion ikke er programmeret til aktiveret. Bemærkninger: Man må ikke aktivere en stimuleringsfunktion, der påvirker stimuleringsfrekvensen (f.eks. ventrikulær frekvensstabilisering) før implantation af enheden. Manglende overholdelse af dette kan resultere i en forhøjet stimuleringsfrekvens, der er hurtigere end forventet. Patientinformation indlæses typisk på tidspunktet for den indledende implantation, og denne information kan revideres på et hvilken som helst tidspunkt. 4.2 Valg og implantation af elektroderne Brug vejledningen i dette afsnit for at vælge elektroder, der er kompatible med enheden. De relevante teknikker for implantation af elektroderne kan variere efter lægens præferencer og patientens anatomi eller fysiske tilstand. Læs de tekniske manualer, der leveres med elektroderne med henblik på specifikke implantationsinstruktioner. Forsigtig: Unipolære atrielle elektroder kan bruges sammen med enheden, men det anbefales at benytte bipolære atrielle elektroder. Hvis der anvendes unipolære atrielle elektroder, kan funktionen for AT/AF-detektion kun programmeres til Monitor Valg af elektroderne Der må ikke anvendes nogen elektrode sammen med denne enhed, uden at elektrodens og konnektorens kompatibilitet først er kontrolleret. 86 Lægehåndbog

87 Enheden bliver typisk implanteret med følgende elektroder: 1 transvenøs elektrode i den venstre ventrikel (LV) til stimulering 1 bipolær transvenøs elektrode i højre ventrikel (RV) til registrering og stimulering. 1 bipolær transvenøs elektrode i atriet (A) til registrering og stimulering. Det anbefales at anvende en bipolær atriel elektrode med ring- og spidspoler 10 mm afstand for at reducere registrering af fjernfelts R-takker Sådan kontrolleres elektrode- og konnektorkompatibilitet Advarsel: Kontrollér elektrode- og konnektorkompatibilitet før anvendelse af en elektrode med denne enhed. Anvendelse af en inkompatibel elektrode kan beskadige konnektoren, hvilket kan resultere i elektrisk strømlækage eller en sporadisk elektrisk forbindelse. Bemærk: Medtronic 3,2 mm lavprofils elektroder er ikke direkte kompatible med enhedens IS-1 konnektorblok. Bemærk: Hvis De anvender en elektrode, der kræver en adapter til denne enhed, bedes De kontakte Deres Medtronic-repræsentant for oplysninger om kompatible elektrodeadaptere. Brug oplysningerne i Tabel 6 til at vælge en kompatibel elektrode. Tabel 6. Elektrode- og konnektorkompatibilitet Konnektorport Den primære elektrode A, RV, LV IS-1 a bipolær, IS-1 unipolær a IS-1 refererer til den internationale standard ISO : Implantation af elektroderne Implantér elektroderne ifølge de medfølgende tekniske manualer, medmindre anvendelige, permanente elektroder allerede er på plads. Advarsel: Hvis elektroden klemmes, kan elektrodens leder eller isolering blive beskadiget, hvilket kan forårsage manglende registrering eller stimuleringsterapi. Transvenøse elektroder Hvis man anvender vena subclavia til at implantere en transvenøs elektrode, skal elektroden placeres lateralt for at undgå, at den bliver klemt mellem kravebenet og det første ribben. LV-elektroder, atrielle elektroder og RV-elektroder må ikke implanteres i det samme venøse adgangssted. Medtronic anbefaler at benytte vena subclavia og vena cephalica for at adskille elektrodernes adgangssteder. Lægehåndbog 87

88 LV-elektroder På grund af variabiliteten af kardielle, venøse systemer bør den venøse anatomi vurderes forud for implantation af LV-elektroden for at sikre en optimal LV-elektrodeposition. Før en elektrode placeres i sinus coronarius, skal der indhentes et venogram. 4.3 Test af elektrodesystemet Efter at elektroderne er blevet implanteret, skal elektrodesystemet testes for at bekræfte, at registrerings- og stimuleringsværdierne er acceptable Overvejelser i forbindelse med test af elektrodesystemet Bipolære elektroder Når der måles registrerings- og stimuleringsværdier, skal der måles mellem spids (katode) og ring (anode) på hver bipolær stimulerings-/registreringselektrode. Unipolære elektroder Når der måles registrerings- og stimuleringsværdier, skal der måles mellem spids (katode) og ring (anode) på hver unipolær stimulerings-/registreringselektrode, og der skal benyttes en neutral pol (anode) i stedet for enhedens kapsel. Elektrodeanbringelse Endelig elektrodeanbringelse bør forsøge at optimere den kardielle resynkronisering. Ekstrakardiel stimulering Når der stimuleres med 10 V ved hjælp af en ekstern stimuleringsenhed, skal man teste for ekstrakardiel stimulering fra LV-elektroden. Hvis dette fænomen forekommer, bør man overveje at flytter elektroden Sådan bekræftes og gemmes registrerings- og stimuleringsværdierne Medtronic anbefaler, at man anvender en analysator, model 2290, til at udføre registreringsog stimuleringsmålinger. Når analysator- og enhedssessionerne kører på samme tid, kan man eksportere de gemte elektrodemålinger fra analysatorsessionen til patientinformationsparametrene i enhedssessionen. Der henvises til de tekniske manualer for analysatoren med hensyn til detaljerede procedurer i forbindelse med at foretage elektrodemålinger. Bemærk: Hvis De udfører elektrodemålingerne ved hjælp af et støtteinstrument til implantationen, som ikke er analysator model 2290, skal De manuelt indtaste målingerne i enhedssessionen. Bemærk: Undlad at måle det intrakardielle EGM overført fra enheden for at vurdere registreringen. 88 Lægehåndbog

89 1. Fra enhedssessionen startes en ny analysatorsession ved at vælge analysatorikonet, som er placeret på opgavelinjen. 2. Mål EGM-amplituden, slew rate og stimuleringstærskel ved hjælp af analysator model Brug oplysningerne i Tabel 7 til at bekræfte, at de målte værdier er acceptable. Bemærk: Den målte stimuleringselektrodeimpedans påvirkes af måleudstyr og elektrodeteknologi. Der henvises til den tekniske manual for elektroder med hensyn til acceptable impedansværdier. 4. Vælg [Save ] (gem) i bunden af den kolonne, der svarer til den elektrode, De tester. 5. I elektrodefeltet skal De vælge den type elektrode, De tester, og så vælge [Save] (gem). 6. Vælg [View Saved ] (vis gemte). 7. Vælg de gemte målinger, der skal eksporteres. De kan vælge 1 måling for hver elektrodetype. 8. Vælg [Export] (eksporter) og [Close] (luk). De valgte målinger eksporteres til feltet Implant (implantering) på patientinformationsskærmen i enhedssessionen. 9. Vælg enhedsikonet på opgavelinjen for at vende tilbage til enhedssessionen. 10. Vælg Patient > Patient Information og vælg så [PROGRAM] for at programmere de importerede værdier ind i enhedens hukommelse. Tabel 7. Acceptable registrerings- og stimuleringsværdier Krævede målinger Akutte, transvenøse elektroder Permanente elektroder a P-tak EGM-amplitude (atriel) 2 mv 1 mv R-tak EGM-amplitude (RV) 5 mv 3 mv LV EGM-amplitude 3 mv 1 mv Slew rate (ændringshastighed) 0,5 V/s (atriel) 0,3 V/s (atriel) 0,75 V/s (RV) 0,5 V/s (RV) Stimuleringstærskel (0,5 ms impulsbredde) 1,5 V (atriel) 3,0 V (atriel) 1,0 V (RV) 3,0 V (RV) 3,0 V (LV) 4,0 V (LV) a Permanente elektroder er elektroder, der implanteres i 30 dage eller for længere tid. Lægehåndbog 89

90 4.4 Tilslutning af elektroderne til enheden Følgende procedure beskriver, hvordan man tilslutter en elektrode til enheden, bekræfter, at elektrodekonnektoren er fuldstændig isat i konnektorblokken og efterkontrollerer, at elektrodetilslutningen er sikker. Advarsel: Når elektroderne er tilsluttet, skal det efterkontrolleres, at elektrodetilslutningerne er sikre; det gøres ved at trække forsigtigt i hver elektrode. En løs elektrodeforbindelse kan resultere i ukorrekt registrering, hvilket kan forårsage forkert sporing og forkert inhibering af stimulering eller forkert atriel takyarytmiterapi. Forsigtig: Der må ikke benyttes andre momentnøgler end den, der følger med enheden. Momentnøglen er udviklet til at forebygge beskadigelse af enheden, hvis en sætskrue strammes for meget. Se Figur 15 for oplysninger om enhedens elektrodekonnektorporte. Figur 15. Elektrodekonnektorporte 1 IS-1 konnektorport, A 2 IS-1 konnektorport, RV 3 IS-1 konnektorport, LV Sådan tilsluttes elektroden til enheden 1. Indsæt momentnøglen i den relevante sætskrue. a. Hvis porten er spærret af sætskruen, skal sætskruen trækkes tilbage ved at dreje den mod uret, indtil porten er fri. Pas på ikke at frigøre sætskruen helt fra konnektorblokken (se Figur 16). b. Lad momentnøglen blive siddende i sætskruen, indtil elektrodeforbindelsen sidder fast. Derved skabes en passage, så indfanget luft kan slippe ud, når elektrodekonnektoren sættes ind i konnektorporten (se Figur 16). 90 Lægehåndbog

91 Figur 16. Indføring af momentnøglen i sætskruen 1a 1b 2. Skub elektrodens konnektor ind i konnektorporten, indtil konnektorstiften er synlig i elektrodens observationsområde. Hvis nødvendigt, kan der anvendes sterilt vand som smøring. Tætningsmateriale er ikke påkrævet. 3. Bekræft, at elektroden er sat helt ind i konnektorstiftens åbning ved at se på enhedens konnektorblok fra siden eller fra enden. a. Elektrodekonnektorstiften skal være klart synlig på den anden side af sætskrueblokken (se Figur 17). b. Elektrodekonnektorens ring skal være helt inden for fjederkontaktblokken. Der er ingen sætskrue på dette sted (se Figur 17). Figur 17. Bekræftelse af elektrodetilslutning 3b 3a 4. Stram sætskruen ved at dreje den med uret (højre om), indtil momentnøglen klikker. Fjern momentnøglen. 5. Træk forsigtigt i elektroden for at bekræfte, at den sidder ordentligt fast. Der må ikke trækkes i elektroden, før sætskruen er blevet strammet til. 6. Gentag disse trin for hver elektrode. Lægehåndbog 91

92 4.5 Placering og sikring af enheden Forsigtig: Programmér AT/AF-detektion til Monitor for at undgå uønsket afgivelse af terapi, mens lommen lukkes. Bemærk: Implantér enheden inden for 5 cm fra hudens overflade for at optimere ambulant kontrol efter implanteringen Sådan placeres og sikres enheden 1. Kontrollér, at hver elektrodekonnektorstift er sat helt ind i konnektorporten, og at alle sætskruer er tilspændt. 2. For at undgå snoning af elektroden skal enheden drejes rundt, således at den overskydende elektrodelængde bliver viklet løst op (se Figur 18). Undgå at kinke elektroden. Figur 18. Drejning af enheden for at vikle elektroderne rundt om den 3. Placér enheden og elektroderne i den kirurgiske lomme. 4. Anvend suturer, der ikke kan absorberes, for at sikre, at enheden sidder ordentligt fast i lommen og for at minimere rotation efter implantering og for at undgå migrering. Anvend en kirurgisk nål til at trænge igennem suturhullet på enheden (se Figur 19). 92 Lægehåndbog

93 Figur 19. Suturhullets placering 5. Suturér, så lommeincisionen lukkes. 4.6 Afslutning af implantationsproceduren Advarsel: AT/AF-detektion må ikke programmeres til On (aktiveret) og automatiske atrielle ATP-terapier må ikke aktiveres, før den atrielle elektrode er blevet forankret (ca. en måned efter implantationen). Hvis den atrielle elektrode løsner sig og migrerer til ventriklen, kan enheden ukorrekt komme til at detektere AT/AF, afgive atriel ATP til ventriklen og muligvis inducere en livstruende ventrikulær takyarytmi Sådan afsluttes programmering af enheden 1. Hvis der er implanteret unipolære elektroder, vil De måske gerne færdiggøre implanteringsdetektionsprocessen manuelt. a. Vælg Params-ikonet. b. Programmér parametrene Pace Polarity (stimuleringspolaritet) og Sense Polarity (registreringspolaritet) til Unipolar (unipolær). c. Vælg Additional Features (yderligere funktioner) og programmér parameteren Implant Detection (implanteringsdetektion) til Off/Complete. 2. Kontrollér, at parametrene for stimulering, detektion og atrielle ATP-terapier er programmeret til værdier, der passer til patienten. 3. Indtast patientoplysninger. 4. Programmér parametrene vedrørende dataindsamling. Lægehåndbog 93

94 4.6.2 Sådan vurderes enhedens og elektrodernes ydelse Efter implantation af enheden skal patienten røntgenfotograferes så hurtigt som muligt for at kontrollere placeringen af enhed og elektrode. Før patienten udskrives fra hospitalet, skal man vurdere ydelsen af den implanterede enhed og elektroderne. 1. Overvåg patientens elektrokardiogram, indtil patienten udskrives. Hvis en elektrode løsner sig, sker det oftest i perioden umiddelbart efter operationen. 2. Kontrollér stimulerings- og registreringsværdier og justér om nødvendigt værdierne. 3. Interrogér enheden og udskriv en Final Report (afsluttende rapport) for at dokumentere den programmerede postoperative enhedsstatus. 4.7 Udskiftning af enheden Advarsel: Hav eksternt stimuleringsudstyr parat i nærheden til øjeblikkelig brug. Patienten modtager ikke stimuleringsterapi fra enheden, mens elektroden er afbrudt, eller når enheden er fjernet fra lommen, mens enheden fungerer i unipolær stimuleringsmodus. Forsigtig: Deaktivér takyarytmidetektion for at undgå uhensigtsmæssig terapiafgivelse, medens enheden eksplanteres. Forsigtig: Unipolære atrielle elektroder kan bruges sammen med enheden, men det anbefales at benytte bipolære atrielle elektroder. Hvis der anvendes unipolære atrielle elektroder, kan funktionen for AT/AF-detektion kun programmeres til Monitor. Bemærk: For at opfylde implanteringskravene kan det være nødvendigt, at De flytter eller udskifter de kroniske elektroder. For yderligere oplysninger se Afsnit 4.2, Valg og implantation af elektroderne, side 86. Bemærk: Alle ubrugte elektroder, der forbliver implanteret, skal forsynes med en konnektorhætte for at undgå, at der transmitteres elektriske signaler. Kontakt en Medtronic-repræsentant for oplysninger vedrørende konnektorhætter Sådan eksplanteres og udskiftes en enhed 1. Programmér enheden til en modus uden frekvensrespons for at undgå potentielle frekvensforøgelser, mens enheden eksplanteres. 2. Skær elektroderne og enheden fri fra den kirurgiske lomme. Pas på ikke at lave hakker i eller gennembryde elektrodernes isolering. 3. Brug en momentnøgle til at løsne sætskruerne i konnektorblokken. 94 Lægehåndbog

95 4. Træk forsigtigt elektroderne ud af konnektorportene. 5. Evaluér den enkelte elektrodes tilstand (se Afsnit 4.3, Test af elektrodesystemet, side 88). Udskift en elektrode, hvis den elektriske integritet ikke er acceptabel, eller hvis elektrodens konnektorstift er hullet eller korroderet. Hvis elektroden eksplanteres, skal den returneres til Medtronic for analyse og bortskaffelse. 6. Tilslut elektroderne til udskiftningsenheden (se Afsnit 4.4, Tilslutning af elektroderne til enheden, side 90). Bemærk: Elektrodeadaptere kan være nødvendige for at tilslutte elektroderne til udskiftningsenheden. Kontakt en Medtronic-repræsentant ved tvivl vedrørende kompatible elektrodeadaptere. 7. Placér og fastgør enheden i den kirurgiske lomme og suturér lommens incision til (se Afsnit 4.5, Placering og sikring af enheden, side 92). 8. Returnér den eksplanterede enhed og eventuelt eksplanterede elektroder til Medtronic for analyse og bortskaffelse. Lægehåndbog 95

96 5 Udførelse af en patientopfølgningssession 5.1 Retningslinjer for patientopfølgning Planlæg regelmæssige patientopfølgningssessioner i enhedens levetid. Den første opfølgningssession bør finde sted inden for 72 timer efter implantationen, således at patienten kan blive kontrolleret for løsrevne elektroder, sårheling og komplikationer efter operationen. I løbet af de første få måneder efter implantationen kan patienten kræve tæt overvågning. Planlæg konsultationer mindst hver tredje måned for at overvåge patientens tilstand, enheden og elektroderne, og således at man kan kontrollere, om enheden er konfigureret korrekt til patienten Kontrolværktøjer Systemet har adskillige værktøjer, der er udviklet til at forøge effektiviteten af opfølgningssessionerne. Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmbilledet (hurtigt overblik) vises automatisk, når applikationen startes. Den giver et sammendrag af de vigtigste indikatorer for systemets funktion og patientens tilstand siden sidste opfølgningssession. De kan udføre følgende opgaver fra Quick Look II-skærmen: Vurdere, om enheden fungerer korrekt. Gennemse oplysningerne om arytmiepisoder og -terapier. Kontrollere, om enheden afgiver biventrikulær stimulering størstedelen af tiden eller hele tiden. Gennemse alle observationer i observationsvinduet. De kan sammenligne oplysningerne på Quick Look II-skærmen med historik-oplysninger om patienten i udskrevne rapporter. Der henvises til Afsnit 3.13, Sådan udskrives rapporter, side 76 for yderligere oplysninger om udskrivning af rapporter. De udskrevne rapporter skal bevares i patientens journal til fremtidig reference. Checkliste Denne checklistefunktion giver en standardliste over opgaver, der skal udføres under en opfølgningssession. Man kan også udarbejde sine egne checklister. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.5, Strømlining af implantations- og opfølgningssessioner med checkliste, side 43. Elektrodefri EKG (LEKG) Elektrodefri EKG er udviklet til at forenkle og effektivisere patientkontrolsessioner ved at yde et alternativ til at opnå et EKG-signal, uden at der er 96 Lægehåndbog

97 behov for at tilslutte overfladeelektroder til patienten. Man kan se den elektrodefri EKG-kurve i det direkte rytmeovervågningsvindue. Elektrodefri EKG er til rådighed på klinikken og andre steder. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.11, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side 72. Cardiac Compass-rapport Cardiac Compass-rapporten giver Dem et billede af patientens tilstand over de seneste 14 måneder. Kurver viser mængden af tid i AT/AF, den ventrikulære frekvens under AT/AF, procent stimulering pr. dag, gennemsnitlig ventrikulær frekvens og antal timers patientaktivitet pr. dag. Kurver viser også hjertefrekvensvariationer, OptiVol-væskeindekset og den torakale impedans. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side Gennemsyn af den aktuelle rytme Den viste rytme kan indikere tilfælde af manglende registrering, fjernfelts fejlregistrering eller tab af stimuleringssvar. Dette er grundlæggende forhold vedrørende stimulering, der kan påvirke afgivelse af terapi. Disse problemer kan ofte løses ved at foretage grundlæggende programmeringsændringer. Gennemgå den viste rytme ved at kigge på direkte rytmeovervågning og udskrive EGM- og markørkanalens kurver. Hvis De identificerer problemer med patientens viste rytme, skal De gennemse enhedens indstillinger og omprogrammere enheden til værdier, der passer til patienten Kontrol af status for det implanterede system For at kontrollere at enheden og elektroderne fungerer korrekt, skal man gennemse enhedens og elektrodernes statusinformation og elektrodetrenddata, der er til rådighed på Quick Look II-skærmen. For detaljerede informationer om visning og fortolkning af alle de oplysninger, der er til rådighed på Quick Look II-skærmen, henvises til Afsnit 5.2, Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data., side Sådan gennemgås batterispændingen og enhedens statusindikatorer Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi optimalt, hvis EOS-meddelelsen vises. Lægehåndbog 97

98 På Quick Look II-skærmen kontrolleres Remaining Longevity (resterende levetid). På skærmen Battery and Lead Measurements (batteri og elektrodemålinger) (som åbnes ved at trykke på knappen [>>] ved siden af feltet Remaining Longevity (resterende levetid) på Quick Look II-skærmen), kontrolleres batterispændingen, idet den sammenlignes med den anbefalede udskiftningstid (Recommended Replacement Time (RRT)). Hvis den viste spænding er lig med eller under den viste RRT-værdi, eller hvis RRT-indikatoren vises, skal De aftale tid for udskiftning af enheden. For yderligere oplysninger se Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side Sådan vurderes enhedens og elektrodernes ydelse 1. For at gennemgå trends i stimuleringsimpedans, stimuleringstærskel og P-tak- og R-tak-amplitude skal De vælge knappen [>>] ud for elektrodetrendkurverne på skærmen Quick Look II. Programmeringsenheden viser en detaljeret historik over automatiske målinger af impedans, stimuleringstærskel og registrering. Se Afsnit 5.9, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 128 for yderligere oplysninger om visning af data for elektrodeydelsestrends. 2. Hvis De også ønsker at indsamle realtids oplysninger om enhedens og elektrodernes ydelse under opfølgningssessionen, kan De udføre følgende tests: Elektrodeimpedans-test: Sammenlign resultaterne af testen med tidligere elektrodeimpedansmålinger for at fastslå, om der har været betydelige ændringer siden seneste opfølgningssession. For yderligere oplysninger se Afsnit 10.3, Måling af elektrodeimpedans, side 312. Registreringstest: Sammenlign testresultaterne med tidligere P-tak og R-tak amplitudemålinger. For yderligere oplysninger se Afsnit 10.4, Udførelse af en registreringstest, side 313. Stimuleringstærskel-test: Brug testen til at undersøge patientens stimuleringstærskler. Fastlæg indstillingerne for hensigtsmæssig amplitude og impulsbredde for at sikre stimuleringssvar og maksimere batteriets levetid. For yderligere oplysninger se Afsnit 10.2, Måling af stimuleringstærskler, side Kontrol af det implanterede systems kliniske effektivitet Man kan anvende de oplysninger, der er tilgængelige på Quick Look II-skærmen og i udskrevne rapporter, for at vurdere, om enheden giver tilstrækkelig klinisk support til patienten. 98 Lægehåndbog

99 Sådan vurderes effektiv stimuleringsterapi 1. Gennemfør en samtale med patienten for at få bekræftet, at patienten modtager passende kardiel support under udførelse af daglige aktiviteter. 2. Undersøg stimuleringsprocenterne på Quick Look II-skærmen og udskriv en frekvenshistogramrapport. 3. Udskriv og gennemgå Cardiac Compass-rapporten for sammenligning med patienthistorikken. Cardiac Compass-trends kan hjælpe med til at fastslå, om ændringer i patientens aktivitet, stimuleringsterapier og arytmier er forekommet i løbet af de seneste 14 måneder. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side 104. Bemærk: Frekvenshistogramrapporten kan også bruges til vurdering af patientens stimulerings- og registreringshistorik Sådan vurderes nøjagtig takyarytmidetektion Systemet sørger for diagnostiske episoderegistreringer for at hjælpe med til nøjagtig klassificering af patientens takyarytmier. Gennemgå registreringerne vedrørende takyarytmiepisoder siden den seneste session og Quick Look II-observationerne. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 110. Forsigtig: Vær forsigtig ved omprogrammering af detektions- eller registreringsparametre for at sikre, at korrekt registrering opretholdes. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side Sådan vurderes passende takyarytmiterapi 1. Gennemgå i Quick Look II-observationsafsnittet alle observationer, der vedrører terapiafgivelse. 2. Kontrollér registreringer vedrørende takyarytmiepisoder for at vurdere effektiviteten af terapier, der er blevet afgivet. 3. Justér terapiparametrene efter behov Sådan vurderes effektiviteten af kardiel resynkroniseringsterapi For at fastlægge, om enheden giver kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) på en hensigtsmæssig måde, skal den indledende interrogeringsrapport eller Quick Look II-skærmen gennemgås. Lægehåndbog 99

100 1. Gennemgå Quick Look II-observationerne, der er relateret til ventrikulær stimuleringsprocent eller ventrikulære registreringsepisoder. 2. Kontrollér de gemte registreringer over ventrikulære registreringsepisoder for at bestemme kontinuitet og effektivitet af CRT-stimulering. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.5, Indsamling og visning af data vedrørende ventrikulære registreringsepisoder, side Udskriv og gennemse Rate Histograms-rapporten for at få yderligere oplysninger om atriel og ventrikulær stimulering generelt, og ventrikulære frekvenser under AT/AF-episoder. 4. Udskriv og gennemse Heart Failure Management-rapporten med henblik på sammenligning med patienthistorik. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.4, Visning af oplysninger om håndtering af hjertesvigt, side 166. Hvis CRT ikke er blevet afgivet kontinuerligt, skal følgende programmeringsvalg overvejes: Udfør grundlæggende programmeringsændringer for at øge Upper Tracking Rate (øverste sporingsfrekvens), eller mindske den samlede, atrielle refraktære periode. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 175 for yderligere oplysninger om den samlede atrielle refraktære periode. Aktivér Ventricular Sense Response (ventrikulær registreringsrespons), Atrial Tracking Recovery (atriel tracking-gendannelse) eller Conducted AF Response (overledt AF-respons) for at fremme en mere kontinuerlig afgivelse af CRT. 5.2 Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data. I begyndelsen af en patientsession er det nyttigt hurtigt at se et resumé med oplysninger om enhedens funktion og patientens tilstand over perioden siden seneste opfølgningsbesøg. Dette kan hjælpe med til at fastsætte, om der er behov for at se nærmere på diagnostiske data eller omprogrammere enheden for at optimere terapi til patienten. Quick Look II-skærmen giver et resumé af de vigtigste indikatorer for systemets funktion og patientens tilstand. Den indeholder links til mere detaljerede statusoplysninger og diagnostiske oplysninger, der er gemt i enheden. Oplysninger om enheden og elektrodestatus indikerer, om systemet fungerer som forventet. De oplysninger, der vises om arytmiepisoder og terapier, giver et billede af patientens kliniske status siden den seneste opfølgningsaftale. Systemdefinerede observationer gør opmærksom på uventede tilstande og foreslår, hvordan enhedens indstillinger kan optimeres. Bemærk: Quick Look II-skærmen viser oplysninger, der er indsamlet siden seneste patientsession og gemt i enhedens hukommelse. Ændringer i programmeringen under den igangværende session kan også indvirke på Quick Look II-observationerne. 100 Lægehåndbog

101 5.2.1 Sådan vises Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmen vises automatisk, efter at patientsessionen er påbegyndt. De kan få adgang til Quick Look II-skærmen gennem data-ikonet. Vælg Data-ikonet Quick Look II De kan opdatere Quick Look II-dataene i en session ved at interrogere enheden igen Oplysninger på Quick Look II-skærmen Quick Look II-skærmen viser oplysninger i 5 dele. Figur 20. Quick Look II-skærmen 1 Batteri-information 2 Elektrodestatus og -trends 3 Stimulerings- og registreringsoplysninger 4 Oplysninger om arytmiepisoder 5 Observationer Hvis en af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de relevante detaljer. Lægehåndbog 101

102 Vurdering af enheds- og elektrodestatus Batteri-information Batterispændingen måles dagligt og vises på skærmen med batteriog elektrodemålinger. De kan få adgang til skærmen med batteri- og elektrodemålinger ved at vælge knappen [>>] ved siden af feltet Remaining Longevity (resterende levetid). Skærmen for batteri- og elektrodemålinger og den tilknyttede udskrevne rapport viser den seneste batterispændingsmåling samt RRT-indikatoren med dato og klokkeslæt, hvis det er relevant. For yderligere oplysninger om visning af data vedrørende batteri- og elektrodemålinger se Afsnit 5.9, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 128. Hvis 3 på hinanden følgende automatiske daglige målinger af batterispænding er mindre end eller lig med værdien for det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT), vises på Quick Look II-skærmen og i den indledende interrogeringsrapport den dato, hvor batteriet nåede RRT. For oplysninger om RRT-værdi henvises til Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side 330. Elektrodestatus og -trends Oplysninger om elektrodestatus lader Dem vurdere ydelsen og integriteten af elektroderne og identificere evt. usædvanlige tilstande. Kolonnen Last Measured (sidst målt) viser den senest målte elektrodeimpedans for hver elektrode. Vælg knappen [>>] i kolonnen Last Measured (sidst målt) for at se mere detaljerede elektrodemålinger og relevante programmerede indstillinger. Elektrodetrendgraferne på Quick Look II-skærmen viser elektrodeimpedans, stimuleringstærskel og registreringsamplitudemålinger, der er foretaget over de seneste 12 måneder. Vælg knappen [>>]-knappen ved siden af en af elektrodetrendkurverne for at se mere detaljerede informationer om elektrodeydelse. De detaljerede trendgrafer viser op til 15 af de seneste, daglige målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og gennemsnitlige værdier for hver uge). Der henvises til Afsnit 5.9, Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata, side 128 for yderligere oplysninger om elektrodeydelseskurver Vurdering af patientens tilstand Stimulerings- og registreringsoplysninger Disse oplysninger kan hjælpe med til at vurdere patientens AV-overledningsstatus og evaluere effektiviteten af de programmerede enhedsindstillinger. Oplysninger om atriel og ventrikulær stimulering og registrering vises som procentdelen af den samlede tid i den rapporterende periode. Dette omfatter procentdelen af tid, hvor AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser forekom. 102 Lægehåndbog

103 Procentdelen af tid, hvori patienten oplevede AT/AF, kan hjælpe Dem til at vurdere behovet for at justere patientens enhed eller medicinbaserede terapier. Tiden i AT/AF beregnes fra tidspunktet for AT/AF Onset. For yderligere oplysninger se Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side 270. Bemærk: Hændelsestællerne for stimulerede og registrerede hændelser tæller ikke alle hændelser, som registreres af enheden. En ventrikulær sikkerhedsstimulering betragtes f.eks. som værende en stimulering, og den forudgående ventrikulære registrering tælles ikke. På grund af afrunding bliver den samlede procentdel muligvis ikke 100%. Oplysninger om arytmiepisoder Dette afsnit viser antallet af behandlede og monitorerede arytmiepisoder, der er forekommet siden seneste patientsession. Vælg knappen [>>] for at se oplysninger om alle arytmiepisoder. For oplysninger om skærmen med arytmiepisodedata se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side Quick Look II-observationer Observationerne er baseret på en analyse af de programmerede parametre og de data, der er indsamlet siden seneste session. Der kan forekomme følgende typer observationer: Observationer om enhedens status oplyser Dem om, hvornår enheden nærmer sig den anbefalede udskiftningsdato (RRT) eller slut på levetid (EOS). Der rapporteres også en observation, hvis enheden er blevet nulstillet. Observationer vedrørende elektrodestatus rapporterer alle potentielle problemer vedrørende elektrodernes registreringsintegritet, mulige elektrodeløsrivelser og anormale resultater vedrørende registreringshåndtering. Der kan også forekomme advarsler om eventuelle manglende overensstemmelser i forbindelse med programmeringen af elektrodepolaritet. Parameterobservationer advarer om eventuelle uoverensstemmelser i programmeringen af detektions- og terapiparametre. Et eksempel kan være, at visse parameterindstillinger resulterer i, at en terapi bliver deaktiveret. Observationer om diagnostiske data rapporterer om arytmiepisoder, som bør bemærkes. Eksempler omfatter arytmier af forskellige typer, der forekommer sammen, og episoder, hvor terapier ikke lykkedes. Tilstande, der forhindrer effektiv indsamling af diagnostiske data, rapporteres også. Kliniske statusobservationer advarer Dem om anormale patienttilstande, som f.eks. lave aktivitetsfrekvenser, uventede høje hjertefrekvenser, høj arytmibelastning eller væskeophobning. Lægehåndbog 103

104 Hvis en af de viste observationer vælges, og der findes flere informationer vedrørende de valgte observationer, aktiveres [>>]-knappen. [>>]-knappen kan benyttes til at se de relevante detaljer. Sådan indstilles betingelserne for kliniske statusobservationer De kliniske statusobservationer, der er relateret til høj arytmibelastning og høje hjertefrekvenser, udløses af programmérbare betingelser. Hvis AT/AF-belastning eller den ventrikulære hjertefrekvens under AT/AF overstiger en programmeret tærskel, vil den relevante observation blive vist på Quick Look II-skærmen. Disse tærskler kan programmeres fra skærmen for opsætning af dataindsamling. Vælg Params-ikonet Data Collection Setup AT/AF and OptiVol Settings AT/AF Daily Burden Avg. V. Rate During AT/AF Burden Avg. V. Rate During AT/AF V. Rate 5.3 Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten En analyse af de kliniske oplysninger, der er indsamlet over længere tid, kan hjælpe Dem til at følge ændringerne i patientens tilstand og forbinde disse ændringer til variationer i enhedens programmering, medicinering, patientaktivitet eller symptomer. Cardiac Compass-rapporten giver Dem et billede af patientens tilstand over de seneste 14 måneder. Kurver viser mængden af tid i AT/AF, den ventrikulære frekvens under AT/AF, procent stimulering pr. dag, gennemsnitlig ventrikulær frekvens, antal timers patientaktivitet pr. dag og information vedrørende hjertesvigt. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. Rapporten kan hjælpe med at vurdere, hvorvidt enhedens terapier eller antiarytmi-lægemidler er effektive. Cardiac Compass-trenddata er kun tilgængelige i udskrevet form. Cardiac Compass-rapporten er baseret på data og målinger, der indsamles dagligt. Datalagring til Cardiac Compass-rapporten er automatisk. Opsætning er ikke påkrævet. Enheden begynder at lagre data, når enheden er implanteret. Hver dag derefter lagrer enheden et sæt Cardiac Compass-trenddata. Lagring fortsætter, indtil lagringskapaciteten på 14 måneder er brugt op. Fra det tidspunkt overskrives de ældste lagrede data med nye data. 104 Lægehåndbog

105 Bemærkninger: Tidsangivelserne, der vises i rapporten, er baseret på enhedens ur. De kan ikke manuelt slette Cardiac Compass trend-dataene Sådan udskrives Cardiac Compass-rapporten De kan udskrive Cardiac Compass-rapporten fra enten data- eller rapport-ikonet. Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) Vælg Reports-ikonet Available Reports Cardiac Compass Trends Oplysninger, der forefindes i Cardiac Compass-rapporten Cardiac Compass-rapporten viser hændelser, der er forekommet i løbet af rapporteringsperioden. Trendkurver viser mængden af tid i AT/AF arytmier, ventrikulærfrekvens under AT/AF, information om stimulering og frekvensrespons samt information i forbindelse med hjertesvigt Hændelsesoplysninger Figur 21. Hændelsesangivelser Nuværende sessionsindikator 2 Seneste sessionsindikator Lægehåndbog 105

106 Programmerings- og interrogeringshændelser Rapporten viser, hvornår enheden er blevet interrogeret eller programmeret, så det blev muligt at jævnføre ændringer i enhedens parametre med andre kliniske trends. Når patienten er blevet evalueret under et kontrolbesøg, registrerer rapporten et I for en dag, hvor enheden er blevet interrogeret, og et P for en dag, hvor en programmerbar parameter er blevet ændret (undtagen ved midlertidige ændringer). Hvis enheden er blevet interrogeret og programmeret samme dag, vises der kun et P. Når patienten evalueres under en Medtronic CareLink-monitoreringssession, registrerer rapporten et I med en linje nedenunder. To vertikale linjer løber gennem alle kurver for at vise starten på den igangværende session og starten på den seneste session, hvis det er relevant Vurdering af AT/AF-arytmi-information Figur 22. AF/AF-arytmi-trendkurver AT/AF totalt antal timer pr. dag Denne trend kan hjælpe Dem med at vurdere behovet for at justere patientens enhed eller medicinbaserede terapier. Den kan også afsløre tilstedeværelsen af asymptomatiske AT/AF-episoder. Enheden registrerer en daglig total for den tid, patienten har tilbragt i atriel arytmi. Tiden i AT/AF beregnes fra tidspunktet for AT/AF Onset. Denne trend kan rapporteres i timer (0 til 24) eller minutter (0 til 60) pr. dag afhængigt af den maksimale varighed pr. dag. For yderligere oplysninger om AT/AF-detektion henvises til Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side Lægehåndbog

107 Ventricular rate during AT/AF (ventrikulær frekvens under AT/AF) De kan bruge denne trend til at udføre følgende vurderinger: Jævnføre patientsymptomer med hurtige ventrikulære responser på AT/AF. Ordinere eller titrere antiarytmi- og frekvenskontrolmedicin. Vurdere effektiviteten af en AV-knude-ablationsprocedure. Kurven plotter for hver dag de gennemsnitlige ventrikulære frekvenser under episoder med atriel arytmi. Den vertikale linje viser for hver dag forskellen mellem den gennemsnitlige frekvens og den maksimalt registrerede frekvens Vurdering af stimulerings- og frekvensresponsinformation Figur 23. stimulerings- og frekvensrespons-trendkurver Procent stimulering pr. dag Denne trend giver et overblik over stimulering over tid, hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Kurven viser procentdelen af alle hændelser, der sker i løbet af en dag, som er atrielle stimuli og ventrikulære stimuli. Procentdelene beregnes ud fra daglige tællinger af AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser. Atrielle refraktære hændelser ekskluderes. Lægehåndbog 107

108 Gennemsnitlig ventrikulær frekvens Hjertefrekvenserne om dagen og om natten giver oplysninger, der kan være klinisk nyttige som følger: objektive data til at jævnføre med patientens symptomer indikationer om autonom funktionsforstyrrelse eller symptomer på hjertesvigt oplysninger om daglige variationer For denne trend bestemmes day (dag) som en 12-timers periode mellem kl og og night (nat) som en 4-timers periode mellem midnat og kl (som indikeret af enhedens ur). Patientaktivitet Patientaktivitetstrend kan give følgende typer information: oplysninger om en patients aktivitetsniveau en objektiv måling af patientens reaktion på ændringer i behandlingen en tidlig indikation på fremadskridende sygdomme som hjertesvigt, der forårsager træthed og som følge deraf aktivitetsnedsættelse Enheden anvender data fra frekvensresponsaccelerometeret for at fastslå patientens aktivitet. 108 Lægehåndbog

109 Vurdering af oplysninger om hjertesvigt Figur 24. Trendkurver over hjertesvigt Variationer i hjertefrekvens Formindsket variation i en patients hjertefrekvens kan bidrage til at fastslå hjertesvigt-dekompensation. Enheden måler hvert atrielt interval og udregner det mediane atrielle interval hvert 5. min. Derefter udregner den en variationsværdi (i ms) og plotter denne for hver dag. Bemærk: Udregningen af variationen i hjertefrekvens omfatter ikke hændelser, der er indtruffet under arytmi-episoder. OptiVol-væskeindeks En ændring i intrathorakal impedans kan være en tidlig indikation på væskeophobning, der er forbundet med hjertesvigt. Trenden for OptiVol-væskeindeks viser forskellen mellem den målte daglige thorakale impedans og referenceimpedansen. Lægehåndbog 109

110 Hvis den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, øges trenden for OptiVol-væskeindekset. Dette kan indikere, at patientens thorakale væske er øget. Den horisontale linje viser den programmerede værdi for OptiVol-tærsklen. Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegriteten, når trenden for OptiVol-væskeindekset evalueres. Tab af integriteten i strømbanen RV-ring-til-kapsel eller strømbanen RV-spids-til-kapsel som følge af elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke resultaterne af trenden for OptiVol-væskeindekset på negativ vis. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.3, Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol, side 160. Bemærk: Funktionen OptiVol-væskeovervågning giver en ekstra informationskilde til patientstyring og erstatter derfor ikke vurderinger, som er del af kliniske standardprocedurer. Thorakal impedans Den thorakale impedanstrend giver mulighed for at sammenligne den dagligt målte gennemsnitlige thorakale impedans med værdierne for referenceimpedans. Referenceimpedansen ændres ganske lidt fra dag til dag, så den langsomt tilpasses til den daglige impedans. 5.4 Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer Systemet har en klinisk orienteret log over arytmiepisoder, som giver Dem mulighed for at hurtigt at se et resumé og detaljerede diagnostiske data over arytmiepisoder. Oplysninger om episoder er tilgængelig i flere formater, herunder intervalplot-diagrammer, EGM er og resuméer i tekstform. Der er forskellige filtreringsværktøjer til rådighed for at give Dem nøjagtig kontrol over, hvilke datatyper, der vises Sådan vises arytmiepisodedataene Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes 110 Lægehåndbog

111 5.4.2 Sådan vises episodelog Episodeloggen vises i den øverste del af arytmiepisode-vinduet. Den giver følgende sammendrag af oplysninger for de episoder, der aktuelt bliver gemt i enhedens hukommelse: episodetype antal afgivne ATP-sekvenser (hvis nogen) om den sidst afgivne terapi var vellykket dato, klokkeslæt og varighed for episoden gennemsnitligt antal atrielle og ventrikulære slag pr. minut maksimalt antal ventrikulære slag pr. minut om der er tilgængelige EGM-data for episoden Figur 25. Episodelog 1 Anvend rulleskakten på højre side af logområdet til at rulle gennem listen over lagrede episoder. 2 Vælg [Next] og [Previous] for at se næste eller forrige episode i episodeloggen. 3 Anvend afkrydsningsfelterne VT/VF, AT/AF og Fast A & V til at vælge de typer episoder, der skal vises. 4 Anvend rullelisten for filtreret View (vis) til at begrænse visningen til episoder med bestemte egenskaber. 5 Anvend feltet > til at filtrere listen til episoder, der er længere end et bestemt tidsrum. Lægehåndbog 111

112 Gennemsnitlig min-¹ A/V For AT/AF, VT Monitor, VT-NS og Fast A&V-episoder er værdien Avg bpm A/V et gennemsnit af A/V-cykluslængden for hele episoden. For SVT-episoder er Avg bpm A/V et gennemsnit af de 4 slag ved detektion eller lige før tilbageholdelse af detektion. Maks. V min-¹ Hvis ventriklen blev stimuleret under en AT/AF-episode, vises den maksimale værdi for ventrikulære min-¹ i loggen som VP. For VT-NS-episoder vises den maksimale ventrikulære min-¹ værdi ikke. Bemærkninger: Episoder, der indtræffer i løbet af en enhedssession, er ikke tilgængelige i episoderegistreringerne, førend der udføres en interrogering. Interrogeringen skal udføres, efter at episoden er afsluttet. For hver episodetype gælder, at når logkapaciteten er brugt op, overskriver data fra de nyeste episoder de ældste episodedata i loggen Visning af episodebeskrivelser En episoderegistrering viser detaljerede oplysninger om den episode, der aktuelt er valgt i episodeloggen. En episoderegistrering vises først i den nederste del af arytmiepisodevinduet og kan maksimeres, så den bedre kan ses. For den enkelte episode kan De få vist følgende oplysninger: et interval-plot en strimmelgraf over den lagrede EGM (hvis tilgængelig) et tekstsammendrag 112 Lægehåndbog

113 Figur 26. Arytmiepisoderegistrering 1 Vælg en episoderegistrering i den øverste del af arytmiepisodevinduet. 2 Vælg [Previous] (forrige) og [Next] (næste) for at komme fra en registrering til en anden. 3 Brug Plot, EGM og Text for at få vist de valgte episodedata i et af de tilgængelige formater. 4 De kan anvende knappen [+] til at maksimere kurven, EGM, eller tekstvisningen og knappen [-] til at minimere den. Patientaktiverede logregistreringer vedrørende symptomer Hvis patienten har en InCheck patientassistent model 2696, kan De instruere patienten i at aktivere enheden til at indsamle data, når han eller hun oplever symptomer. Under patientopfølgningen kan De se dato, klokkeslæt og gennemsnitlige atrielle og ventrikulære cykluslængder på det tidspunkt, hvor patienten aktiverede dataindsamling. Dette kan hjælpe med en diagnose af patientens symptomer, når en episode ikke er i gang. Når patienten benytter InCheck patientassistent model 2696 til at aktivere dataindsamlingen, lagrer enheden EGM-data og markører i enhedens hukommelse. Klinikeren kan se EGM og markører på CareLink Network, hvis det er tilgængeligt. Lægehåndbog 113

114 Bemærkninger: Patientaktiverede logregistreringer vedrørende symptomer indsamles ikke, når takyarytmiepisoder er blevet detekteret af enheden. Hvis patienten anvender aktivatoren under en episode, registrerer enheden følgende i episodeteksten: Patient Symptom detected during episode (Patientsymptom detekteret under episode). Men der oprettes ikke en separat patientaktiveret registrering Sådan vises intervalplot for episoden Når De første gang vælger en episode fra episodeloggen, viser programmeringsenheden en graf, som plotter V-V- og A-A-intervaller op mod tiden, og som giver følgende oplysninger: programmerede detektionsintervaller detektionspunkt eller detektion tilbageholdt startpunkt for AT/AF terapiafgivelsespunkt Figur 27. Episodeplot 1 Anvend denne knap for at skifte y-aksen mellem interval og frekvens. 114 Lægehåndbog

115 2 Brug afkrydsningsfelterne for plot til at få vist ventrikulære intervaller, atrielle intervaller eller begge. 3 Denne del af skærmen viser de programmerede detektionsintervaller. Bemærk: Enheden kan afbryde datalagring under en episode for at spare på enhedens hukommelse Sådan vises episode-egm Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger EGM-indstillingen, viser programmeringsenheden de gemte EGM-data for episoden. Figur 28. Episode-EGM 1 Markørkanalen viser de angivne atrielle og ventrikulære hændelser, der fører op til detektionen. 2 Beslutningskanalen viser en angivelse, der oplyser den type episode, der er detekteret (her AT/AF). EGM-visningen skal være maksimeret for at vise markørkanalens angivelser. 3 Anvend det horisontale rullepanel i bunden af skærmen for at se alle EGM-episodedata. 4 Brug denne knap for at vælge en indstilling til visning af et af de atrielle intervaller. EGM-visningen skal være maksimeret, for at det er muligt at vælge muligheder vedrørende atrielle intervaller. 5 Denne angivelse viser det tidsrum, hvori EGM-registrering blev suspenderet for at spare lagerplads. Lægehåndbog 115

116 EGM-datalagring og enhedens hukommelsesbesparelse Når det gælder AT/AF-episoder, begynder enheden at lagre atrielle EGM-data, når enheden detekterer AT/AF-start. Enheden lagrer op til 5 s EGM-data før AT/AF-detektion, uanset om der er valgt en indstilling for præarytmi EGM-lagring. For yderligere oplysninger om præarytmi EGM-lagring se Afsnit 5.4.4, Sådan indstilles præferencerne for dataindsamling, side 117. For at mindske forbruget af hukommelse lagres EGM kun under specifikke dele af episoden. Bemærk: Lange episoder kan indeholde huller i EGM for at spare på enhedens hukommelse Sådan vises episode-tekst Når De vælger en episode fra episodeloggen og dernæst vælger tekstindstillingen, viser programmeringsenheden et teksresumé over episoden Figur 29. Episode-tekst 1 Anvend den vertikale rulleskakt i højre side af skærmbilledet for at rulle gennem alle episodetekster. 116 Lægehåndbog

117 5.4.4 Sådan indstilles præferencerne for dataindsamling Dataindsamling er automatisk og kan ikke slukkes. Imidlertid er der flere præferenceindstillinger, der er nyttige for kontrol af visning af episodedata på skærmen for indstilling af dataindsamling. Disse indstillinger kontrollerer også visningen af direkte rytmeovervågning. Elektrodefri EKG (LECG)-kilde Hvert bogstav står for et af de tilgængelige par af de tre elektrodespidser på kapslen. Vælg det bedste signal fra de tre tilgængelige elektrodevektorer: LECG: A, LECG: B eller LECG: C. Det bedste signal varierer fra patient til patient og kan bestemmes ved at se signalerne og bestemme, hvilket signal der er bedst. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.11, Effektivisering af kontrolsessioner med elektrodefri EKG, side 72. EGM-kilde For hver EGM-kanal skal der defineres de kildepoler, som enheden registrerer EGM-signaler imellem. Bemærk: Enhedens kardielle intervalmålinger er altid baseret på de signaler, der er registreret gennem den programmerede registreringspolaritet (ikke EGM). Derfor bliver takyarytmi-intervalkriterier, synkronisering og terapi ikke påvirket af valget af EGM-kilder. EGM- og LECG-område Vælg et område for hver EGM-kanal og LECG-kanalen. Områdeindstillingen påvirker signalets opløsning; jo lavere indstilling, desto højere opløsning. Hvis signalet er ulæseligt eller afkortet, bør det overvejes at ændre områdevalget. Monitored (overvåget) Vælg et sæt på 2 kilder, der skal anvendes til lagring af episoderegistrering. Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) Anfør, om De ønsker at lagre EGM-data, der er indsamlet før en episode. Når præarytmi EGM er aktiveret, lagrer enheden op til 10 s EGM-data før onset (start) og detektion af VT-monitor-episoder eller SVT-episoder. Hvis præarytmi EGM er programmeret til Off (deaktiveret), vil episoderegistreringen kun lagre intervaller og intet EGM ved begyndelsen af hver episode. Bemærkninger: Valgene vedrørende præarytmi EGM gælder ikke AT/AF-episoder. For AT/AF-episoder lagrer enheden op til 5 s EGM-data før detektion, uanset om præarytmi EGM-lagring er valgt. Præarytmi EGM-lagring virker ved at holde EGM-kredsløbet aktiveret hele tiden, og derfor reducerer denne funktion enhedens levetid. Hvis De vælger On - 1 Month (aktiveret 1 måned) eller On - 3 Month (aktiveret 3 måneder), stopper lagring af præarytmi EGM automatisk, når perioden udløber. Lægehåndbog 117

118 Sletning af data Vælger De funktionen Clear Data (ryd data), slettes alle gemte data undtagen trenddata og levetidstællere. Bemærk: Slettede data kan ikke genskabes Programmering af dataindsamlingspræferencer Vælg Params-ikonet Data Collection Setup LECG Source LECG Range EGM1 Source EGM1 Range EGM2 Source EGM2 Range EGM3 Source EGM3 Range Monitored Pre-arrhythmia EGM 5.5 Visning af episode- og terapitællere Programmeringsenheden giver mulighed for at se gemte data om det antal gange VT/VFog AT/AF-episoder og -terapier er forekommet. Tællerdataene for ventrikulære episoder omfatter antallet af Fast A&V-episoder, ventrikulære ekstrasystoler (PVC er) og ventrikulære frekvensstabiliserings (VRS)-stimuleringer. Tællerdataene for atrielle episoder omfatter antallet af monitorerede, ikke-vedvarende, behandlede og stimuleringsafsluttede episoder Sådan vises tællerne Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters 118 Lægehåndbog

119 5.5.2 VT/VF-episodetællere Figur 30. VT/VF-episodetællere Følgende tællerdata er tilgængelige for VT/VF-episoder: VT Antallet af VT-monitor-episoder. VT-NS Antallet af ikke-vedvarende ventrikulære takyarytmier. Fast A&V Antallet af hurtige A&V- og SVT-episoder. PVC Runs Det gennemsnitlige antal runs (serier) pr. time af for tidlige ventrikulære ekstrasystoler (PVC er) i hvilke 2, 3 eller 4 på hinanden følgende ventrikulære hændelser er for tidlige. PVC Singles Det gennemsnitlige antal enkelte PVC er pr. time. PVC er i PVC-serier tælles ikke som enkelte PVC er. Runs of VRS Paces Det gennemsnitlige antal gange pr. time, at 2 eller flere på hinanden følgende ventrikulære hændelser er ventrikulære frekvensstabiliserings (VRS)-stimuleringsimpulser (VRS-escapeinterval-timeouts). Single VRS Paces Det gennemsnitlige antal enkelte VRS-stimuleringsimpulser (VRS-escapeinterval-timeouts) pr. time. VRS-stimuleringer i serier på VRS-stimuleringer tælles ikke som enkelte VRS-stimuleringer. Lægehåndbog 119

120 5.5.3 AT/AF-episodetællere Figur 31. AT/AF-episodetællere Følgende opsummerede tællerdata er tilgængelige for AT/AF-episoder: % of Time AT/AF Procentdelen af den samlede tid i AT/AF. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF onset (start). Average AT/AF time/day Den gennemsnitlige tid i AT/AF pr. dag. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF onset (start). Monitored AT/AF Episodes Det gennemsnitligt antal overvågede AT/AF-episoder pr. dag. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF-detektion. Treated AT/AF Episodes Det gennemsnitligt antal behandlede AT/AF-episoder pr. dag. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF-detektion. Pace-Terminated Episodes Procentdelen af stimuleringsafsluttede episoder for sessionen. AT/AF er defineret som startende fra AT/AF-detektion. % of Time Atrial Pacing Procentdelen af tid, der blev udført atriel stimulering. % of Time Atrial Intervention Procentdelen af tid, der blev udført atriel stimulering grundet atriel interventionsstimulering (atriel frekvensstabilisering eller atriel præferencestimulering). Dette er en procentdel af den samlede tid, ikke en procentdel af atriel stimuleringstid. 120 Lægehåndbog

121 AT-NS Det gennemsnitlige antal af ikke-vedvarende AT (AT-NS)-episoder pr. dag. Følgende AT/AF-varigheds- og startstidsinformationer er tilgængelige for AT/AF-episoder: AT/AF Durations Det antal episoder for hver af en serie af tidslængder, der starter med episoder, som varer mere end 3 dage og slutter med episoder, der varer mindre en 1 min. AT/AF Start Times Det antal episoder, der falder i hver af en serie på 3-timers perioder på dagen AT/AF-terapitællere Figur 32. AT/AF-terapitællere AT/AF-terapitællerdata er tilgængelige for perioden mellem den aktuelle interrogering og den seneste session. Følgende data er tilgængelige for AT/AF-terapier: Fast AT/AF therapies Antallet af episoder, for hvilke der blev afgivet terapi (efter terapitype) og procenten af vellykket afsluttede episoder pr. terapi. AT/AF therapies Antallet af episoder, for hvilke der blev afgivet terapi (efter terapitype) og procenten af vellykket afsluttede episoder pr. terapi. Treated episodes by cycle length Antallet af behandlede episoder og procentdelen, der blev afsluttet, i 7 grupper af cykluslængder. Lægehåndbog 121

122 ATP Sequences Antallet af atrielle ATP-sekvenser, der blev afgivet, og antallet, der blev afbrudt. 5.6 Visning af Flashback-hukommelsesdata Flashback-hukommelse registrerer atrielle og ventrikulære intervaller, der forekommer umiddelbart før takyarytmiepisoder eller den seneste interrogering. Funktionen plotter intervaldataene over tid og giver Dem mulighed for at se og udskrive en graf over de indsamlede data. Dataene fra grafen kan hjælpe Dem med at vurdere patientens hjerterytme og ydelsen på andre funktioner som f.eks. frekvensrespons. Flashback-hukommelse registrerer automatisk op til 2000 V-V- og A-A-intervaller og lagrede markørdata for følgende hændelser: den seneste interrogering den seneste VT-episode den seneste Fast A&V-episode den seneste AT/AF-episode Hvis 2 eller flere episoder detekteres inden for 15 min, kan flashback-hukommelsesdataene før episoderne blive afkortet. Bemærk: Når en episode detekteres, suspenderes lagring af flashback-hukommelse, indtil episoden afsluttes Sådan vises flashback-hukommelsesdata Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Flashback Memory Bemærk: De kan også få vist flashback-hukommelsesskærmbilledet ved at vælge [Flashback] fra skærmbillederne med detaljer om de seneste VT, Fast A&V eller AT/AF. 122 Lægehåndbog

123 Figur 33. Data flashbackhukommelsesskærm 1 Intervaller, der er til rådighed for visning 2 Plotintervaller 3 Interval eller frekvens 4 Zoom-vindue 5 Ændring af størrelse på zoom-vindue (formindsk eller forstør) 6 Flyt zoom-vindue 7 Zoom ind (+), zoom ud (-) 8 Udskriv 5.7 Visning af frekvensfaldsrespons-episoder Skærmen med frekvensfaldsrespons-episoder, viser slag-på-slag data, som er nyttige til analyse af episoder med frekvensfaldsrespons og hændelserne, der førte op til dem. Frekvensfaldsrespons overvåger hjertet med henblik på væsentlige frekvensfald og reagerer ved at stimulere hjertet med en forhøjet frekvens. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.8, Behandling af synkope med frekvensfaldsrespons, side 236. Når frekvensfaldsrespons er programmeret til aktiveret, registrerer enheden data om episoder, der opfylder de programmerede kriterier for frekvensfaldsdetektion. Man kan se og udskrive data for de seneste 10 episoder. List of rate drop episodes (liste over frekvensfaldsepisoder) Skærmen, der viser frekvensfaldsepisoder, angiver flere kendsgerninger om hver episode. Type angiver den metode, ifølge hvilken episoden blev detekteret (detektion af frekvensfald eller detektion ved laveste frekvens). Dato og tid angiver, hvornår episoden blev detekteret. Detection V. Lægehåndbog 123

124 Rate bpm specificerer hjertefrekvensen i det øjeblik, hvor episoden blev detekteret. Peak V. Rate angiver den højeste ventrikulære frekvens før detektion (kun for episoder med registrering af frekvensfald). Availble views (tilgængelige visninger) Skærmen, der viser episoder med frekvensfaldsrespons, giver mulighed for valg af forskellige visninger af episoden. Valg af Plot viser slag-på-slag data for den valgte episode. Valg af markører viser dataene som markørkanaler med angivelser. Valg af Text giver mulighed for at gennemse de frekvensfaldsrespons-indstillinger, der var gældende ved begyndelsen af programmeringssessionen. Plot of the selected episode (Kurve over den valgte episode) Kurven viser slag-på-slag data for perioden før detektion, frekvensfaldet, der førte op til detektionen, og de første få slag med interventionsstimulering (når enheden stimulerer hjertet med en forhøjet frekvens). Meget af kurven gengiver perioden før detektion. Dette gør Dem i stand til at studere eventuelle hændelser, der går forud for frekvensfaldsepisoden. Den gule boks, der er vist over kurven, markerer den periode, i hvilken De kan se markørkanaldata. For at se disse data skal De vælge Markers. For at se markørkanalens data for en anden periode skal de bevæge rullepanelet Sådan vises episodedata for frekvensfaldsrespons Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Drop Response Episodes 124 Lægehåndbog

125 Figur 34. Skærmen med frekvensfaldsrespons-episoder, der viser kurven 1. Vælg en frekvensfaldsresponsepisode fra listen. 2. De forskellige visninger af den valgte episode vises i dette vindue. Vælg den ønskede visning. 3. De har følgende muligheder for at ændre eller navigere på skærmen: Vælg (+) for at forstørre vinduet. Vælg (-) for at reducere størrelsen på vinduet. Vælg afkrydsningsfelterne for at få vist eller skjule plotintervallerne efter ønske. Vælg < eller > for at flytte den gule boks til det ønskede område på episodekurven. Vælg Markers (markører) for at se de tilsvarende markørkanaldata. Skub navigationslinjen frem og tilbage for at flytte til det ønskede område i markørvisningen. Vælg [Previous] (forrige) og [Next] (næste) for at få vist andre episoder. 4. Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporter. De kan udskrive en detaljeret rapport over den valgte episode, et sammendrag af alle episoder eller begge. Lægehåndbog 125

126 5.8 Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens Oplysninger om hjertefrekvenser, der er registreret mellem patientsessioner, kan hjælpe med til at monitorere en patients tilstand for at vurdere effektiviteten af terapier. Frekvenshistogram-rapporten viser distributionen af atrielle og ventrikulære frekvenser, der er registreret siden den seneste patientsession og i perioden mellem den seneste og den forrige session. Frekvenshistogramdata er kun tilgængelig i udskrevet form Sådan udskrives frekvenshistogramrapporten De kan udskrive frekvenshistogramrapporten fra enten data- eller rapport-ikonet. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Vælg Rapport-konet Available Reports Rate Histograms Oplysninger, der forefindes i frekvenshistogramrapporten Frekvenshistogramrapporten er baseret på de atrielle og ventrikulære hændelsesdata, der er lagret af enheden. Frekvenshistogramrapporten viser hjertefrekvens-data på 3 typer histogrammer: atriel frekvens, ventrikulær frekvens og ventrikulær frekvens under AT/AF. Den viser også data om patientens overledningsstatus. Rapporten omfatter data fra nuværende og tidligere indsamlingsperioder. Datalagring til frekvenshistogramrapporten er automatisk. Der kræves ingen opsætning. 126 Lægehåndbog

127 Figur 35. Rapport over frekvenshistogram Frekvenshistogrammer viser procent af tid, hvor enheden stimulerede og registrerede inden for frekvensområder. Der er 20 frekvensområder, der hver er 10 min -1 i længde. Frekvenser, der er langsommere end 40 min -1, er omfattet af <40 -området; frekvenser, der er hurtigere end 220 min -1, er omfattet af >220 -området. Lægehåndbog 127

128 % of Time Dette afsnit viser patientens oveledningsstatus som procenten af den samlede tid, hvor enheden stimulerede eller registrerede i løbet af indsamlingsperioden. Procentdelene beregnes ud fra daglige tællinger af AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser. Dette afsnit viser også procentdelen af alle ventrikulære hændelser, der blev givet af funktionen respons ved ventrikulær registrering (VSR). Atrielt frekvenshistogram Det atrielle frekvenshistogram viser frekvensfordelingen af atrielt registrerede og stimulerede hændelser (herunder registrerede hændelser, der forekommer under den refraktære periode). Histogrammet angiver også, hvis procenten af atrielle registreringer, der kan være forårsaget af R-tak-registrering på atriumkanalen (FFRW), er 2% eller mere. Hvis det er tilfældet, rapporteres procentdelen inden for et af to områder: 2% til 5% AS kan skyldes FFRW eller > 5% AS kan skyldes FFRW. Der kan også være mistanke om R-tak-registrering på atriumkanalen, hvis intervallerne mellem atrielt registrerede hændelser er uregelmæssige. Ventrikulært frekvenshistogram Histogrammet over ventrikulær frekvens viser frekvensfordelingen af ventrikulære registrerede og stimulerede hændelser. Ventrikulær frekvens under AT/AF-histogram De ventrikulære frekvens under AT/AF-histogrammet viser ventrikulære registrerede og stimulerede hændelser, der forekom under detekterede atrielle arytmier. Yderligere oplysninger omfatter den samlede tid i AT/AF 4 og den procentdel af tid enheden stimulerede, registrerede eller afgav VSR-stimulering under atrielle arytmier. Histogrammet kan anvendes til at overvåge effektiviteten af ventrikulær frekvenskontrol-terapi og medicintitrering. 5.9 Visning af detaljerede enheds- og elektrodeydelsesdata Enheden måler og registrerer automatisk enheds- og elektrodeydelsesdata hver dag. Detaljerede visninger af disse data er tilgængelige fra batteri- og elektrodemålingsskærmen og elektrodetrendskærmen Visning af batteri- og elektrodemålingsdata Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser de seneste værdier for de vigtigste mål vedrørende enhedens- og elektrodernes ydelse. Disse kan omfatte automatisk målte værdier eller de værdier, der er målt i forbindelse med de manuelle systemtest. 4 Tiden i AT/AF beregnes fra AT/AF-start. For yderligere oplysninger se Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side Lægehåndbog

129 Sådan vises batteri- og elektrodemålingsdata Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Battery and Lead Measurements Figur 36. Batteri- og elektrodemålingsskærm 1 Oplysninger om batterispænding og udskiftningsindikator 2 Levetidsestimater 3 Registreringsintegritetstæller 4 Resultat af den seneste kontrol af atriel elektrodeplacering 5 Seneste målinger af elektrodeimpedansen 6 Seneste daglige automatiske målinger af registreringsamplituden 7 Tryk på [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten over batteri- og elektrodemålinger Batterispænding og udskiftningsindikatorer Enheden måler automatisk batterispændingen flere gange om dagen. Ved midnat beregner enheden automatisk dagens batterispænding ved at beregne gennemsnittet af de målinger, der er foretaget i de seneste 24 timer. Den seneste automatiske daglige batterispændingsmåling vises på batteri- og elektrodemålingsskærmen. Lægehåndbog 129

130 Hvis 3 på hinanden følgende automatiske daglige batterispændingsmålinger er mindre end eller lig med værdien for den anbefalede udskiftningsdato (RRT), viser programmeringsenheden RRT-symbolet og datoen, hvor batteriet nåede RRT. Hvis programmeringsenheden viser RRT-symbolet, skal De kontakte en Medtronic-repræsentant og lave en aftale om udskiftning af enheden. Enhedens forventede levetid efter RRT, defineret som forlænget serviceperiode (PSP), er 6 måneder (180 dage). Efter de første 90 dage i PSP er gået, når enheden ERI (elektiv udskiftningsindikator), og programmeringsenheden viser ERI-symbolet. 5 Når enheden når ERI (elektiv udskiftningsindikator), ændrer enheden automatisk stimuleringsmodus til VVI og indstiller stimuleringsfrekvensen til 65 min -1. Den ændrer også værdien for en række andre programmerede parametre. For yderligere oplysninger se Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side 330. Efter at de 180 dages PSP er udløbet, når enheden den kritiske batterispænding/slut på levetid (EOS), og programmeringsenheden viser EOS-symbolet. 5. Advarsel: Udskift øjeblikkeligt enheden, hvis programmeringsenheden viser en EOS-meddelelse. Enheden vil måske miste evnen til at stimulere, registrere og afgive terapi optimalt, hvis EOS-meddelelsen vises. Bemærk: Efter ERI kan alle stimuleringsparametre programmeres, inklusive modus og frekvens. Omprogrammering af stimuleringsparametrene kan reducere varigheden af perioden mellem ERI og EOS Estimater vedrørende resterende levetid Med start 2 uger efter implantering af enheden er programmeringsenheden i stand til at estimere den resterende levetid (antal år før batteriet når anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT)). Estimeret levetid er baseret på en historik over de målinger af batterispændingen, der er foretaget efter implantering af enheden. Skærmen for batteri- og elektrodemålinger viser maksimum, minimum og gennemsnit for resterende levetid. Disse værdier er baseret på en statistisk analyse af data for accelereret batteriafladning. Maksimums- og minimumsværdi for estimeret levetid er 95. percentil-værdier, der er beregnet ud fra fordelingen af disse data. Det vil sige, at cirka 95% af enhederne forventes at nå anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) før den angivne maksimumsværdi, og cirka 95% af enhederne forventes at nå anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) efter den angivne minimumsværdi. 5 ERI vises muligvis før slutningen af de 90 dage, og EOS vises muligvis før slutningen af de 180 dage, hvis det faktiske batteriforbrug overstiger det forventede i den forlængede serviceperiode. For en forklaring på disse forhold henvises til Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side Lægehåndbog

131 Når batterispændingen når værdien for anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT), viser skærmen for batteri- og elektrodemålinger Replace Device (udskift enheden) i stedet for et estimat for den resterende levetid. Når der planlægges udskiftning af enheden, bør det ikke ske med brug af estimatet af resterende levetid. Planlæg i stedet udskiftning af enheden, når anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) er nået. For yderligere oplysninger se Afsnit A.3, Udskiftningsindikatorer, side Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) Når enheden registrerer højfrekvent elektrisk støj, er resultatet ofte et større antal ventrikulært registrerede hændelser med intervaller tæt ved den programmerede værdi for ventrikulær blanking efter en ventrikulær registrering (V. blank. efter VS). Registreringsintegritetstælleren registrerer antallet af ventrikulære hændelser med intervaller, der er inden for 20 ms af V. blank. efter VS-parameterværdien. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan betyde fejlregistrering, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Hvis registreringsintegritetstælleren rapporterer mere end 300 korte ventrikulære intervaller, skal potentielle registrerings- og elektrodeintegritetsproblemer undersøges Resultater af atriel elektrodeplaceringskontrol Enheden kan programmeres til automatisk at deaktivere atrielle takyarytmiterapier, hvis den daglige kontrol af den atrielle elektrodes placering identificerer et potentielt problem med elektrodeplaceringen. Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser resultatet af den seneste kontrol af den atrielle elektrodes placering. Der henvises til Afsnit 9.1, Planlægning af atrielle terapier, side 290 for yderligere oplysninger om kontrol af den atrielle elektrodes placering Målinger af elektrodeimpedans og registreringsamplitude Batteri- og elektrodemålingsskærmen viser de seneste elektrodeimpedans- og registreringsamplitudemålinger. Med hensyn til elektrodeimpedansmålinger viser skærmen de seneste manuelt-udførte målinger eller de seneste daglige automatiske målinger. Hvad angår registreringsamplitudemålinger viser skærmen de seneste daglige automatiske målinger. Målinger, der er udført med den manuelle registreringstest, vises ikke på batteri- og elektrodemålingsskærmen. For yderligere oplysninger om at udføre manuelle elektrodeimpedansmålinger se Afsnit 10.3, Måling af elektrodeimpedans, side 312. For yderligere oplysninger om at udføre manuelle registreringsamplitudemålinger se Afsnit 10.4, Udførelse af en registreringstest, side 313. Man kan sammenligne de seneste målinger med trends for daglige automatiske målinger ved at vælge elektrodeimpedans-knappen [>>] eller registreringsknappen [>>] for at se elektrodetrendskærmen. Lægehåndbog 131

132 5.9.2 Visning af elektrodeimpedans-trends Hver dag kl måler enheden automatisk elektrodeimpedansen på hver implanteret elektrode ved hjælp af elektriske impulser under tærskelværdien. Disse impulser synkroniseres med registrerede eller stimulerede hændelser og giver ikke stimuleringssvar i hjertet. De daglige automatiske stimuleringsimpedansmålinger vises på skærmen Elektrodetrends, som plotter dataene som en graf. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i elektrodeimpedans kan betyde, at der er et problem med elektroden. Hvis enheden ikke er i stand til at udføre automatiske elektrodeimpedansmålinger, er der huller i trendgrafen Sådan vises elektrodeimpedanstrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Lead Impedance Trends 132 Lægehåndbog

133 Figur 37. Elektrodetrendskærmen viser RV-stimuleringsimpedanstrenden 1 Valgt målingstrend 2 Polaritet, der er valgt til visning 3 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 4 De senest målte værdier 5 Senest målte impedansværdi 6 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten for elektrodetrends Visning af registreringsamplitude-trends Hver dag kl begynder enheden at måle amplituden for registrerede spontane hændelser. Enheden forsøger at måle amplituden for 9 normale registrerede spontane hændelser og rapporterer så middelværdien fra disse hændelser. Hvis enheden ikke har indsamlet 9 amplitudemålinger ved midnat, registreres der ingen målinger. Grafen for registreringsamplitude-trenden viser et hul for den pågældende dag. De daglige automatiske registreringsamplitudemålinger vises på skærmen Lead Trends, som plotter dataene som en graf. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Væsentlige eller pludselige ændringer i registreringsamplituden kan betyde, at der er et problem med en elektrode. Lægehåndbog 133

134 Bemærk: Ventrikulære registrerede hændelser er ikke almindelige under CRT-stimulering, så det kan være vanskeligt for enheden at indsamle daglige R-tak-amplitudemålinger. Hvis LV Capture Management imidlertid er programmeret til tilpasset eller monitor, udfører enheden også R-takmålinger under søgefunktionen efter stimuleringstærsklen. Hvis færre end 9 R-takmålinger indsamles i løbet af en dag, anvender enheden de R-takmålinger, der er indsamlet i løbet af søgning efter stimuleringstærsklen Sådan vises registreringsamplitudetrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics P/R Wave Amplitude Trends Figur 38. Elektrodetrendskærmen viser R-tak-amplitudetrenden 1 Valgt målingstrend 2 Valgte amplitudemålingstype 3 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 4 De senest målte værdier 5 Seneste automatiske daglige måling 6 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten elektrodetrends 134 Lægehåndbog

135 5.9.4 Visning af stimuleringstærskeltrends Hvis Capture Management er programmeret til tilpasset eller monitor, udfører enheden automatisk daglige stimuleringstærskelsøgninger og registrerer resultaterne i stimuleringstærskeltrend-dataene. For yderligere oplysninger om Capture Management henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 208. Resultaterne af de daglige stimuleringstærskelmålinger vises på skærmen elektrodetrends i grafen for stimuleringstærskeltrends. Grafen viser op til 15 af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (viser minimums-, maksimums- og gennemsnitsværdier for hver uge). Når LV-impulsbreddeparameteren er blevet omprogrammeret, vises en linje på grafen over LV-stimuleringstærsklen, der angiver, hvornår omprogrammeringen fandt sted. Elektrodetrendskærmen viser også programmerede værdier for stimuleringsoutput- og Capture Management-parametre, den sidst målte tærskelværdi og et link til en detaljeret visning af de seneste 15 dages tærskelmålingsdata. Detaljeskærmen viser daglige resultater fra de seneste 15 dages tærskelmålinger. Disse resultater omfatter datoerne, tidspunkterne, tærskelmålingerne, stimuleringsamplitudeværdierne og noter, der beskriver resultaterne for hver søgning efter stimuleringstærskel. Trenddataene for stimuleringstærsklen etablerer en måde til evaluering af funktionen Capture Management og korrektheden af de aktuelle stimuleringsoutput-værdier. Desuden kan pludselige eller væsentlige ændringer i stimuleringstærsklen betyde, at der er et problem med en elektrode Sådan vises stimuleringstærskeltrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Capture Threshold Trends Lægehåndbog 135

136 Figur 39. Elektrodetrendskærmen viser LV-stimuleringtærskeltrenden 1 Valgt målingstrend 2 Valgt kammer, der skal vises 3 Ugentlige min., maks. og gennemsnitlige værdier 4 De senest målte værdier 5 Sidst målte tærskelværdi 6 Parameterværdier for Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) og stimuleringsoutput 7 Vælg [>>] for at se detaljer om tærskelmålinger for de seneste 15 dage 8 Vælg [Print ] (udskriv) for at få udskrevet rapporten over elektrodetrends 136 Lægehåndbog

137 Figur 40. Detaljer vedrørende LV-stimuleringstærskeltrends 5.10 Automatisk overvågning af detektionsstatus Enheden overvåger automatisk og konstant for elektrisk nulstilling og deaktiverede terapier. Under hver interrogering rapporterer enheden om detekterede tilstande, der kræver opmærksomhed, som f.eks. advarsler fra enhedens statusindikator, og viser disse advarsler på programmeringsskærmen. Enhedens statusindikatoradvarsler vises både som et pop-up-vindue på programmeringsenhedens skærm og i observationsboksen på Quick Look II-skærmen. En speciel procedure for, hvordan der skal reageres på en advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikator, findes i Afsnit , Sådan skal der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikatorer, side 139. Forsigtig: Enhedens statusindikatorer er vigtige. Informér venligst Deres Medtronic-repræsentant, hvis nogen af indikatorerne bliver vist på programmeringsenhedens skærm efter interrogering af en enhed. For at slette den viste statusindikator skal De vælge [Clear] (ryd) i pop-up-vinduet, der viser advarsler fra enhedens statusindikator. Lægehåndbog 137

138 Definitioner af enhedens statusindikatoradvarsler Warning - Device Electrical Reset (Advarsel - elektrisk nulstilling af enheden) Angiver, at en elektrisk nulstilling har fundet sted. En elektrisk nulstilling kan enten være en fuldstændig nulstilling eller en delvis nulstilling. Når der forekommer en fuldstændig nulstilling, nulstilles de programmerede parametre til standardværdierne for elektrisk nulstilling. Når der forekommer en delvis nulstilling, påvirker nulstillingen ikke nogen programmerede parametre. For oplysninger om nulstillingsindstillinger se Tillæg B, Enhedens parametre, side 340. Læs den meddelelse, der ledsager indikatoren, og følg nøje instruktionerne på skærmen. Se følgende afsnit for instruktioner om, hvad der skal gøres i tilfælde af en elektrisk nulstilling. Hvis fejlmeddelelsen ikke angiver, at parametrene er blevet omprogrammeret, så var nulstillingen en delvis nulstilling og påvirkede ikke nogen programmerede parametre. En elektrisk nulstilling er en enhedsaktiveret sikkerhedsfunktion, som kan nulstille enhedens parametre til værdier, der giver grundlæggende funktionalitet. Disse grundlæggende parametre betragtes som sikre for den overvejende del af patienterne. Stimulering i VVI-modus forbliver aktiv under en nulstillingstilstand. En elektrisk nulstilling kan forekomme, når enheden udsættes for ekstreme forhold såsom kulde (før implantering), kraftig og direkte røntgenstråling, elektrokirurgi eller ekstern defibrillering. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Efter en elektrisk nulstilling kan det forekomme, at programmeringsenheden og CareLink-monitoren ikke kan kommunikere med enheden. Hvis dette sker, skal De informere en Medtronic-repræsentant. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt. SERIOUS DEVICE ERROR (ALVORLIG ENHEDSFEJL) Angiver, at der er forekommet en fejl, som enheden ikke kan overvinde. Giv en Medtronic-repræsentant besked, hvis denne enhedsstatusindikator forekommer på programmeringsenhedens skærm. Det anbefales, at udskifte enheden øjeblikkeligt. AT/AF Therapies Disabled (AT/AF-terapier deaktiveret) Atrielle terapier kan deaktiveres af følgende grunde: En ventrikulær episode blev detekteret efter afgivelse af en automatisk atriel terapi før enten redetektion af AT/AF eller afslutning af AT/AF. Atriel terapi deaktiveres, hvis det viser sig, at en atriel terapi har indledt en ventrikulær arytmi. Kontrol af den atrielle elektrodeplacering mislykkedes. Enheden detekterede en øget ventrikulær frekvens under ATP-terapi. Der henvises til Afsnit 9.1, Planlægning af atrielle terapier, side 290 for yderligere oplysninger om deaktivering af atrielle terapier. 138 Lægehåndbog

139 Sådan skal der reageres på advarsel om elektrisk nulstilling fra enhedens statusindikatorer Hvis programmeringsenheden rapporterer, at der er forekommet en elektrisk nulstilling, og enheden endnu ikke er implanteret, må enheden ikke implanteres. De bedes kontakte en Medtronic-repræsentant. Hvis enheden er implanteret, skal De udføre følgende trin: 1. Fjern enhver kilde til elektromagnetisk interferens (EMI). 2. Underret en Medtronic-repræsentant. 3. Vælg [Clear] (ryd) i pop-op-vinduet for at slette nulstillingsindikatoren. Et bekræftelsesvindue kommer frem og angiver, at alle tidligere interrogerede data i programmeringsenheden vil blive slettet. 4. Vælg [Continue] (fortsæt). 5. Interrogér enheden. a. Bemærk klokkeslæt og dato for seneste sletning af tællerdata, for dette angiver, hvornår den elektriske nulstilling forekom. b. Klarlæg, hvis det er muligt, hvad patienten foretog sig på dette tidspunkt på den angivne dato for den elektriske nulstilling. c. Gem sessionsdata på en diskette. De bør give en kopi af den gemte datafil til Deres Medtronic-repræsentant. Det vil være nyttigt, når det skal fastslås, hvilke hændelser der førte frem til nulstillingen. 6. Kontrollér programmeringen af enhedens parametre. Hvis der forekom en fuldstændig nulstilling, vises de omprogrammerede værdier i fejlmeddelelsen. Hvis der forekom en fuldstændig elektrisk nulstilling, skal enhedens parametre omprogrammeres. Efter denne type nulstilling fungerer enheden i VVI-modus, indtil den omprogrammeres. Se Tillæg B, Enhedens parametre, side 340 for en liste over parameterindstillinger ved elektrisk nulstilling. 7. Kontrollér, at enhedens dato og klokkeslæt er korrekte. Om nødvendigt skal datoen og klokkeslættet omprogrammeres. 8. Interrogér enheden igen. Kontrollér batteri- og elektrodemålingsskærmen for at bekræfte, at batterispændingen er acceptabel. 9. Udfør tests af elektrodeimpedans og stimuleringstærskel efter behov. Lægehåndbog 139

140 5.11 Optimering af enhedens levetid Optimering af enhedens levetid er et ønskværdigt mål, fordi det kan reducere hyppigheden af udskiftning af enheden for patienterne. Optimering af enhedens levetid kræver en balance mellem udbyttet af enhedens terapi og diagnostiske funktioner og det energikrav, der stilles til batteriet som et resultat af disse funktioner. For at se et estimat af resterende levetid for enheden henvises til Quick Look II-skærmen. For oplysninger om enhedens levetid se Afsnit A.4, Forventet levetid, side 331. Følgende afsnit beskriver strategier, der kan hjælpe med til at reducere de energikrav, der stilles til batteriet Håndtering af stimuleringsimpulser Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Capture Management forsyner enheden med automatiske monitorerings- og opfølgningskompetencer til håndtering af stimuleringstærskler i højre ventrikel, højre atrium og venstre ventrikel. Funktionen er udviklet til at overvåge stimuleringstærsklen og evt. justere stimuleringsimpulsindstillingerne for at bevare stimuleringssvar. Programmering af Capture Management giver enheden mulighed for at indstille stimuleringsamplituden lige akkurat højt nok til at opretholde stimuleringssvar, medens belastningen af batteriet holdes så lavt som muligt. For yderligere oplysninger om Capture Management henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 208. Manuel optimering af amplitude og impulsbredde Hvis man vælger at programmere Capture Mangement til off (deaktiveret), kan man optimere patientens stimuleringsimpulsparametre manuelt. Udfør en stimuleringstærskeltest for at fastlægge patientens stimuleringstærskler. Vælg amplitude og impulsbreddeindstillinger, der giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargin over patientens stimuleringstærskel. Dette nedsætter stimuleringsimpulserne og sparer på batteriets energi. For yderligere oplysninger om stimuleringstærskler henvises til Afsnit 10.2, Måling af stimuleringstærskler, side 310. Stimuleringsfrekvens Jo flere stimulerede hændelser der afgives, desto mere reduceres batteriets levetid. Det skal sikres, at der ikke er programmeret en unødvendig høj stimuleringsfrekvens for patienten. Vær forsigtig ved anvendelse af funktioner, der forøger bradykardistimuleringsfrekvensen. Anvend udelukkende funktioner så som atriel præferencestimulering, overledt AF-respons, og frekvensrespons til patienter, som kan få terapeutisk udbytte af funktionen. 140 Lægehåndbog

141 Overvejelser i forbindelse med hvordan diagnostiske funktioner med datalagring påvirker levetid Præarytmi EGM-lagring Konstant anvendelse af præarytmi EGM-lagring reducerer enhedens levetid. Hos en patient med ensartede startmekanismer for takyarytmier opnås den største fordel ved præarytmi EGM-lagring, efter at der er blevet registreret nogle episoder. Når præarytmi EGM-lagring er aktiveret, indsamler enheden op til 10 s EGM-data før start eller detektion af VT-monitor eller SVT-episoder. Bemærk: Funktionen præarytmi EGM gælder ikke AT/AF-episoder. Enheden lagrer op til 5 s EGM før AT/AF-detektion uafhængigt af indstillingen af præarytmi EGM-lagring. For at give balance mellem fordelen ved anvendelse af funktionen præarytmi EGM-lagring og ved at optimere enhedens levetid bør følgende programmeringsmuligheder overvejes: Indstil præarytmi EGM-lagring til On-1 month, On-3 months eller On Continuous for at opfange eventuelle ændringer i startmekanismen for takyarytmier efter væsentlige kliniske justeringer som f.eks. implantering af enhed, ændringer i medicin samt kirurgiske indgreb. Vælg indstillingen for den korteste tidsperiode, der vil frembringe de nødvendige data. Indstil præarytmi EGM-lagring til Off (deaktiveret), når de data, der har interesse, er indsamlet. Bemærk: Når præarytmi EGM-lagring er Off (deaktiveret), begynder enheden at lagre EGM-informationer for VT-monitor- og SVT-episoder efter den tredje takyarytmihændelse. Skønt EGM ikke er registreret før starten af arytmien, registrerer enheden stadig op til 20 s med data før start eller detektion af episoden. Disse data omfatter intervalmålinger og markørkanalsangivelser. Desuden lagres Flashback-hukommelsesdata for de seneste takyarytmiepisoder. Holter-telemetri Længerevarende brug af Holter-telemetri nedsætter enhedens levetid. Holter-telemetrifunktionen fortsætter med at overføre EGM- og markørkanaldata i det programmerede tidsrum, uanset om programmeringshovedet er anbragt over enheden. Lægehåndbog 141

142 6 Håndtering af hjertesvigt 6.1 Levering af biventrikulær stimulering til hjertets resynkronisering Ventrikulær dyssynkroni kan forårsage ineffektiv ventrikulær fyldning og kontraktion, hvilket kan føre til en forværring af symptomerne på hjertesvigt. Dette kan resultere i reduceret slagvolumen og som følge deraf reduceret blodforsyning til kroppen Systemløsning: CRT-stimulering Kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) er udviklet til at behandle ventrikulær dyssynkroni ved at levere koordinerede stimuleringer til både venstre og højre ventrikel. Vellykket resynkronisering af venstre og højre ventrikel kan forbedre effektivitet af hver kontraktion, og således forøge slagvolumen Sådan fungerer CRT-stimulering CRT-stimulering giver mulighed for stimulering i både venstre og højre ventrikel. Stimulering af både højre og venstre ventrikel kan forbedre den mekaniske kontraktion af ventriklerne for at forøge slagvolumen af hvert hjerteslag. Den leverede energi til stimuleringsimpulser i den venstre ventrikel afgøres af individuelt programmerede amplitude- og impulsbreddeparametre. Skønt man kan programmere disse parametre manuelt, er Capture Management-funktionen tilgængelig til håndtering af stimuleringsimpulsenergier i den venstre ventrikel. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 208. Systemet leverer separate stimuleringsamplitude-, impulsbredde- og stimuleringspolaritetsparametre til den venstre ventrikel. Systemet har også yderligere parametre, der giver mulighed for at vælge stimuleringssekvensen og forsinkelsestiden mellem højre og venstre ventrikulære stimuleringer. V. stimuleringsparameteren styrer, hvilke ventrikler der stimuleres, og i hvilken rækkefølge de stimuleres. V. stimuleringsparameteren giver Dem mulighed for at vælge RV LV, LV RV, kun RV eller kun LV-stimulering. V-V stimuleringsforsinkelsesparameteren styrer tidsintervallet mellem de 2 ventrikulære impulser. Enheden sørger for registrering i både atriet og højre ventrikel. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 175 for oplysninger om registreringstærskler, elektrodepolariteter, blankingintervaller og refraktære perioder. 142 Lægehåndbog

143 For at lære mere om tilstande og stimuleringsinformationer henvises til Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side Overvejelser i forbindelse med programmering af enheden Det er vigtigt at programmere enhedens parametre til de korrekte indstillinger for at sikre den optimale afgivelse af CRT-stimuleringsterapi i hele det forventede omfang af patientens aktivitet. Følgende retningslinjer bør overvejes sammen med patientens særlige tilstand og stimuleringsbehov. Stimuleringsmodus Programmér stimuleringsmodusparameteren til en dobbeltkammer sporingsmodus (DDD). Rate response modus (DDDR) kan programmeres, hvis patienten udvikler indikation for rate response-stimulering. Lower Rate (laveste frekvens) Programmér den laveste frekvensparameter under hvilefrekvens, medmindre der er behov for stimuleringsupport ved en højere frekvens. Upper Tracking Rate (øverste sporingsfrekvens) Programmér den øverste sporingsfrekvensparameter til den højeste frekvens, som patienten kan tåle, fordi CRT kompromitteres, når patientens sinusfrekvens overstiger den øverste sporingsfrekvens. Dette kan resultere i tab af AV-synkroni eller tab af biventrikulær stimulering, som vil fortsætte, indtil sinusfrekvens falder under den øverste sporingsfrekvens, og biventrikulær stimulering genoprettes. Dette kan have vigtige hæmodynamiske konsekvenser for patienter med hjertesvigt. En øverste sporingsfrekvens på 140 min -1 anbefales, hvis patienten kan tåle det. Wenckeback-funktionen og 2:1 blok bør undgås for at forhindre tab af CRT. Atrial Tracking Recovery (atriel sporingsgendannelse) Programmér parameteren for atriel sporingsgendannelse til aktiveret (On). Den atrielle sporingsgendannelsesfunktion hjælper med til at genoprette atriel sporing, hvis den er tabt på grund af, at flere på hinanden følgende atrielle hændelser indtræffer i den refraktære periode af ventrikulære registrerede hændelser. Sensed AV/Paced AV (registreret AV/stimuleret AV) Programmér den registrerede AV-parameter til at maksimere LV-fyldningstiden, som fastsat ved ekkokardiografi eller andre metoder. Den optimerede værdi er ofte tæt på 100 ms. Patienter, som har behov for frekvenssupport, bør have deres stimulerede AV-interval optimeret. Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) Programmér den frekvenstilpassede AV-parameter til aktiveret med en startfrekvens over patientens hvilefrekvens, en stopfrekvens på 140 min -1 og et min. registreret AV-interval, der giver mulighed for at spore den øverste sporingsfrekvens. Mode Switch (modusskift) Modusskiftparameteren bør programmeres til aktiveret, hvis patienten har tilfælde af atrielle arytmier bag sig, eller der er mistanke om atrielle arytmier. Lægehåndbog 143

144 Overledt AF-respons Programmér den overledte AF-reponsparameter til aktiveret med responsniveauet indstillet til middel, hvis modusskift er aktiveret. Den overledte AF-responsfunktion hjælper med til at vedligeholde ventrikulær stimulering, når der forekommer en atriel arytmi. Rate-responsive modes (rate response-modi) Hvis patienten udvikler et behov for rate response-stimulering, skal den maksimale sensorfrekvensparameter programmeres til at sørge for forøgede stimuleringsfrekvenser, der er sideløbende med forøget aktivitet. For patienter med stabil angina skal den maksimale sensorfrekvens- og øverste sporingsfrekvensparameter programmeres til en værdi under den frekvens, hvorved angina forekommer. Rate response-stimulering blev ikke undersøgt i populationen med hjertesvigt. LV Pace Polarity (LV-stimuleringspolaritet) Programmér LV-stimuleringspolaritet til LV-spids til kapsel, hvis en unipolær venstre ventrikulær elektrode er implanteret. V-V Pace Delay (V-V-stimuleringsforsinkelse) Programmér parameteren for V-V-stimuleringsforsinkelse til 0 ms eller som optimeret via ekko ifølge den procedure, der er beskrevet i Afsnit 6.1.4, Programmeringsanbefalinger for V-V-stimuleringsforsinkelse, side 144. V. Sense Response (V. registreringsrespons) Programmér V. registreringsrespons-parameteren til aktiveret (On). V. registreringsrespons-funktionen er beregnet til at skaffe biventrikulær stimulering, når der forekommer hurtig AV-overledning eller tidlige ventrikulære registrerede hændelser. Når der detekteres en ventrikulær registreret hændelse i AV-intervallet, stimulerer enheden straks ventriklen eller ventriklerne under forudsætning af, at stimuleringsimpulsen ikke overstiger den programmerede maksimale frekvens. Hvad angår patienter, der er programmeret til en stimuleringsmodus uden atriel sporing, forekommer der en V.-registreringsrespons for alle ikke-refraktære ventrikulært registrerede hændelser under forudsætning af, at stimuleringsimpulsen ikke overstiger den programmerede maksimale frekvens Programmeringsanbefalinger for V-V-stimuleringsforsinkelse Dette afsnit beskriver 2 ikke-invasive ekkokardiografiske teknikker til optimering af V-V-forsinkelse. Den senest anvendte metode i kliniske forsøg anvender M-modus til at finde den V-V-forsinkelse, der minimerer venstre ventrikulær dyssynkroni. Den anden metode anvender tidsintegral for hastighed (VTI) til at maksimere slagvolumen Oversigt over ekkomålinger ved hjælp af M-modus M-modus ekkokardiografi anvendes til at vurdere venstre ventrikulær mekanisk koordinering ved hjælp af timing af den højeste mekaniske kontraktion i 2 venstre ventrikulære segmenter: midt-basalt i septum og midt-basalt i den frie væg. 144 Lægehåndbog

145 Bevægelsen af disse segmenter måles ved en række forskellige V-V-forsinkelser, hvor den optimale V-V-forsinkelse er den V-V-forsinkelse, der yder den korteste forsinkelse mellem den højeste mekaniske kontraktion af disse 2 segmenter. Anbefalinger vedrørende ekkomålinger ved hjælp af M-modus Lad patienten slappe af i mindst 5 min før vurderingen. Anvend M-modus ekkokardiografi tværs over visningen med den korte parasternale akse oven over papillarmusklerne. Den sekvens af V-V evalueringsindstillinger, der er anført i Tabel 8, skal følges som anført for at minimere overførselseffekten mellem forskellige forsinkelser. Der skal gå min. 30 s mellem målingerne. Ekkoforstærkningen skal indstilles så lavt som muligt for at minimere signalforvrængning og støj. Sweep-hastigheden skal være maks. ved 100 mm/ s for den mest nøjagtige måling. Punkter i forbindelse med evaluering af V-V-stimuleringsforsinkelse ved hjælp af M-modus. 1. Sørg for, at der ikke er nogen fusionsstimulering (spontant aktivering fusioneret med stimulerede slag) ved nogen af de programmerede V-V-intervaller ved først at programmere en passende kort AV-forsinkelse på 50 ms. 2. Ved hjælp af M-modus ekkokardiografi tværs over visningen med den korte parasternale akse oven over pappilarmusklerne skal man registrere forsinkelsen ( i ms) mellem aktiveringen af de LV-septale og de LV-posteriore laterale segmenter for hver af V-V-evalueringsindstillingerne, der er anført i Tabel 8. Tabel 8. V-V-evalueringsindstillinger Ventrikulær stimulering V-V-stimuleringsforsinkelse (ms) LV RV (nominel) 0 LV RV 40 LV RV 20 LV RV 10 RV LV 40 RV LV 20 RV LV Programmér V. stimulering og V-V-stimuleringsforsinkelse til værdier, der resulterer i den korteste forsinkelse mellem LV-septum- og LV-posterior lateral-aktivering. 4. Optimér AV-forsinkelse. Lægehåndbog 145

146 Oversigt over ekkomålinger ved hjælp af tidsintegral for hastighed (VTI) Denne vurdering udføres ved at fastlægge den V-V-forsinkelse, der er forbundet med den største VTI-værdi, og programmere enheden derefter. Hvis der ønskes en faktisk slagvolumenværdi, skal diameteren på det venstre ventrikulære infundibulum (LVOT) også måles under ekkoproceduren. Slagvolumen = LVOT-område x VTI af blodforsyning fra aorta. LVOT-diameter måles ved hjælp af visningen af den parasternale lange akse. VIT af blodforsyning fra aorta måles i den apikale 5-kammervisning. Anbefalinger vedrørende ekkomålinger ved hjælp af VTI Lad patienten slappe af i mindst 10 min før vurderingen. Anvend impuls-tak Doppler. Indstil forstærkningen så lavt som muligt for at minimere signalforvrængning og støj. Indstil sweep-hastigheden til 100 mm/ s. Med henblik på hastighedsmålinger af aorta skal prøvevolumen placeres centralt omtrent 0,5 cm apikalt fra aortaklappernes blade i 5-kammervisning. Indhent profilerne af gennemstrømning i aorta for alle V-V-forsinkelsesindstillinger uden at flytte prøvevolumen. Lad der gå 15 til 20 s med indhentning pr. V-V-forsinkelsesindstilling. Foretag VTI-målingerne efter, at alle gennemstrømningsprofiler er blevet indhentet. Vælg et ensartet slag af god kvalitet til målingen (ikke for stort, ikke for lille eller forvrænget). Overvej at tage et gennemsnit af 2 eller 3 slag, hvis det ikke er muligt at opnå ensartede slag. Forhold mellem optimal AV og V-V-stimuleringsforsinkelse ved hjælp af VTI Denne vurdering bør gøres, efter det optimale AV-interval (AVopt) er fundet ved ekkokardiografisk vurdering. AVopt indstilles for at optimere fyldningstiden for den venstre ventrikel, derfor skal den atrielle hændelse i forhold til LV-stimuleringsintervallet forblive konstant, når V-V-stimuleringsforsinkelsen varierer (se Figur 41). Dette betyder, at når RV stimuleres først, skal V-V-stimuleringsforsinkelsen trækkes fra den optimale AV-forsinkelse for at fastlægge det AV-interval, der skal programmeres. 146 Lægehåndbog

147 Figur 41. Forhold mellem den optimerede AV-forsinkelse og den programmerede værdi for AV- og V-V-stimuleringsforsinkelse A LV først A RV først AV opt AV opt AV-interval V-Vforsinkelse P P (LV) (RV) AV-interval V-Vforsinkelse P P (RV)(LV) AV-interval = AV opt AV-interval = AV opt - [V-V-forsinkelse] Punkter i forbindelse med evaluering af V-V-stimuleringsforsinkelse ved hjælp af VTI 1. Programmér følgende indledende nominelle indstillinger: Tabel 9. Indledende nominelle indstillinger V. Pacing (V.-stimulering) LV RV V-V Pace Delay (V-V-stimuleringsforsinkelse) 0 ms AV-forsinkelse Som optimeret af ekko 2. Mål LVOT, hvis der ønskes slagvolumenværdier (valgfrit). 3. Mål VTI-værdierne ved forskellige V-V-forsinkelsesindstillinger. Værdierne kan vælges på grundlag af lægens eller klinikkens præferencer. Der er angivet et sæt værdier i Tabel 10, som man kan overveje at bruge. 4. Når den optimale V-V-forsinkelsesindstilling er fundet, skal den optimale ventrikulære stimulering, AV-forsinkelsen og V-V-stimuleringsforsinkelsen programmeres i enheden. 5. Bekræft igen den optimale AV-forsinkelse ved den endelige indstilling af V-V-stimuleringsforsinkelsen. Tabel 10. V-V-evalueringsindstillinger AVopt = den optimale AV-forsinkelse som fastlagt af ekko V. Pacing (V.-stimulering) AV Delay (AV-forsinkelse) LV RV AVopt 0 LV RV AVopt 10 V-V Pace Delay (ms) (V-Vstimuleringsforsinkelse (ms)) Lægehåndbog 147

148 Tabel 10. V-V-evalueringsindstillinger (fortsat) AVopt = den optimale AV-forsinkelse som fastlagt af ekko V. Pacing (V.-stimulering) AV Delay (AV-forsinkelse) LV RV AVopt 20 LV RV AVopt 40 RV LV AVopt RV LV AVopt RV LV AVopt V-V Pace Delay (ms) (V-Vstimuleringsforsinkelse (ms)) Programmeringsovervejelser i forbindelse med CRT-stimulering Sikkerhedsmargin for stimulering Stimuleringsimpulser skal afgives ved en passende sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklerne. Høje stimuleringsimpulsniveauer Impulsbredde- og amplitudeindstillingerne påvirker enhedens levetid, især hvis patienten det meste af tiden kræver bradykardistimuleringsterapi. Krydskammerregistrering Impulsbredde og amplitudeindstillinger kan påvirke krydskammerregistrering. Hvis man indstiller impulsbredden og amplitudeværdierne for højt, kan stimuleringsimpulser i det ene kammer registreres i det andet kammer, hvilket kan forårsage ændringer i stimuleringsterapien. LV-stimuleringspolariteter og anodestimulering LV-stimuleringspolariteter, der omfatter RV-ring, kan medføre anodestimulering. Når der forekommer anodestimulering, kan en LV-stimulering medføre enten samtidigt svar i begge ventrikler eller kun svar i højre ventrikel Programmering af CRT-stimulering Vælg Params-ikonet V. Pacing V-V Delay LV Amplitude LV Pulse Width LV Pace Polarity 148 Lægehåndbog

149 6.1.7 Sådan evalueres CRT-stimulering Rate Histograms-rapporten, Heart Failure Management-rapporten og registreringen af ventrikulære registreringsepisoder kan hjælpe med til at vurdere CRT-stimulering Rapport over frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Frekvenshistogramrapporten viser procenten af ventrikulær stimulering for en række frekvenser. Figur 42. Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) Lægehåndbog 149

150 Heart Failure Management-rapport Vælg ikonet Reports Heart Failure Trenden for % stimulering pr. dag i Heart Failure Management-rapporten giver et overblik over stimulering over tid, hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Kurven viser procentdelen af alle hændelser, der sker i løbet af en dag, som er atrielle stimuli og ventrikulære stimuli. Procentdelene beregnes ud fra daglige tællinger af AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser. Atrielle refraktære hændelser ekskluderes. Figur 43. Trendkurven over % stimulering/dag Data Registrering af ventrikulære registreringsepisoder Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Ventricular Sensing Episodes En ventrikulær registreringsepisode dannes, når CRT-stimulering ikke afgives som ønsket, fordi patientens egenrytme registreres. 150 Lægehåndbog

151 Figur 44. Registrering af ventrikulære registreringsepisoder registreringsrespons ved ventrikulær stimulering 1 Registreringsrespons ved ventrikulær stimulering (biventrikulær stimulering afgivet lige efter ventrikulær registrering) Lægehåndbog 151

152 Figur 45. Registrering af ventrikulære registreringsepisoder Tab af CRT-stimulering 1 Tab af atriel sporing og som følge deraf CRT-stimulering under en høj spontan atriel frekvens 6.2 Understøttelse af vedvarende CRT-stimulering Optimal CRT-terapi til patienter med hjertesvigt kræver, at patienten modtager biventrikulær stimulering i så meget af tiden som muligt. Biventrikulær stimulering kan blive afbrudt af ventrikulære registrerede hændelser, PVC er og hurtige ventrikulære frekvenser i forbindelse med AF. Afbrydelse af biventrikulær stimulering kan føre til patientsymptomer og kan formindske den generelle virkning af terapien Systemløsning: CRT-gendannelsesfunktioner Enheden har 3 særskilte funktioner, som hjælper med til at opretholde synkroniseret biventrikulær stimulering. Ventrikulær registreringsrespons er udviklet til at hjælpe enheden med at opretholde CRT-stimulering i nærvær af ventrikulær registrering. 152 Lægehåndbog

153 Atriel sporings-gendannelse er udviklet til at hjælpe enheden med at gendanne atriel sporing, når den er tabt på grund af PVC er, der skyldes en atriel rytme, der er for hurtig til at blive sporet til ventriklen. Denne gendannelse af atriel sporing hjælper med til at opretholde AV-synkroni og med at sikre vedvarende CRT-stimulering. Overledt AF-respons er udviklet til at fremme afgivelse af CRT-stimulering under overledte AT/AF-episoder Sådan fungerer ventrikulær registreringsrespons. Ventrikulær registreringsrespons er til rådighed i stimuleringsmodi både med og uden atriel sporing. I en ikke-sporingsmodus udløser en registreret højre ventrikulær hændelse en øjeblikkelig ventrikulær stimuleringsimpuls. I en sporingsmodus udløser en registreret højre ventrikulær hændelse under AV-intervallet en øjeblikkelig ventrikulær stimuleringsimpuls. Stimuleringsimpulser ved ventrikulær registreringsrespons afgives på grundlag af de programmerede CRT-parametre. Figur 46. Sådan fungerer ventrikulær registreringsrespons 1 Registreringsrespons ved ventrikulær stimulering afgives lige efter ventrikulære registrerede hændelser. Disse stimuleringsudløste hændelser angives med en kort (registreret) markørkanalsangivelse efterfulgt af en lang (stimuleret) markørkanalsangivelse. De to angivelser er tilsammen mærket VS. Hvis det ventrikulære interval målt fra den forudgående ventrikulære hændelse er kortere end det programmerede maksimale frekvensinterval, afgives der ingen ventrikulær stimuleringsimpuls ved registreringsrespons. På grund af tætheden mellem den ventrikulære registrerede hændelse og den ventrikulære stimuleringsimpuls ved registreringsrespons udskrives den biventrikulære (BV) angivelse ikke på EKG-strimlen i realtid. Lægehåndbog 153

154 Bemærkninger: Ventrikulære registreringsrespons-stimuleringsimpulser er ikke inkluderet i intervalberegninger for takyarytmidetektion. En ventrikulær registrering, der resulterer i en ventrikulær registreringsrespons-stimulering, bliver inkluderet i tællingen af konsekutive registrerede hændelser for at detektere en ventrikulær registreringsepisode. Den ventrikulære registreringsrespons-stimulering bliver ikke inkluderet i tællingen af konsekutive stimulerede hændelser for at detektere afslutningen på en ventrikulær registreringsepisode. Ventrikulær registrering for VSR-funktionen sker kun via RV-elektroden. Ventrikulær registreringsrespons suspenderes under takyarytmiterapier, systemtests, EP-studie-induktioner og manuelle terapier. Ventrikulær registreringsrespons bliver ikke suspenderet under en impedanstest Programmeringsovervejelser i forbindelse med respons ved ventrikulær registrering Ventrikulær registreringsrespons og ventrikulær sikkerhedsstimulering Når både ventrikulær registreringsrespons og ventrikulær sikkerhedsstimulering er programmeret til aktiveret, tager ventrikulær sikkerhedsstimuleringsfunktion præcedens under det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval. Hvis en ventrikulær hændelse registreres i løbet af det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval, afgives stimuleringsimpulsen for den ventrikulære registreringsrespons ikke, og en sikkerhedsstimuleringsimpuls afgives ved slutningen af det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval. Respons ved ventrikulær registrering træder i kraft igen efter udløbet af det ventrikulære sikkerhedsstimuleringsinterval. For yderligere oplysninger om ventrikulær sikkerhedsstimulering henvises der til Afsnit 7.13, Nedsættelse af uhensigtsmæssig ventrikulær inhibering ved hjælp af VSP, side Programmering af ventrikulær registreringsrespons Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions V. Sense Response <On> Additional V Settings V. Sense Response Maximum Rate 154 Lægehåndbog

155 6.2.5 Sådan fungerer atriel sporings-gendannelse Atrielle registrerede hændelser kan falde i den post-ventrikulære atrielle refraktære periode (PVARP). Når dette sker, klassificerer enheden den atrielle hændelse som en refraktær hændelse, og der er et tab af atriel sporing. Tabet af sporing kan forhindre CRT-stimulering i at blive afgivet. For at gendanne atriel sporing og CRT-terapi skal atrielle hændelser finde sted uden for PVARP. Den atrielle sporingsgendannelsesfunktion afkorter midlertidigt PVARP, således at registrerede atrielle hændelser kan spores til ventriklen, og CRT-stimulering kan genoptages. Atriel sporingsgendannelse er til rådighed i atrielle sporingsmodi (DDD og DDDR), når et modusskift ikke er i gang. Figur 47. Sådan fungerer atriel sporingsgendannelse 1 Atrielle hændelser forekommer under PVARP og spores ikke til ventriklerne for at generere CRT-stimulering. 2 Atriel sporingsgendannelse griber ind for at bryde mønstret. PVARP afkortes, således at atriel sporing kan genoprettes. 3 Interventionen fortsætter, indtil korrekt AV-sporing ved den programmerede SAV-værdi genoprettes, og biventrikulær CRT-stimulering genoptages. Bemærk: Atriel sporingsgendannelse suspenderes under takyarytmiterapier, systemtests, EP-studie-induktioner og manuelle terapier. Atriel sporingsgendannelse bliver ikke suspenderet under en impedanstest. Lægehåndbog 155

156 6.2.6 Programmeringsovervejelser i forbindelse med atriel sporings-gendannelse Øverste sporingsfrekvens Atrielle sporingsgendannelsesinterventioner sker kun, når sinusfrekvensen ligger under den programmerede, øverste sporingsfrekvens. Derfor kan valget af øverste frekvens i relation til patientens område for sinusfrekvens påvirke hyppigheden og nødvendigheden af atrielle interventioner til sporingsgendannelse. Bemærk: Det er mindre sandsynligt, at der er behov for atrielle sporingsgendannelsesinterventioner, når enheden er programmeret med en højere øverste sporingsfrekvens, et kortere eller frekvenstilpasset AV-interval eller en kortere PVARP, hvilket tillader sporing af højere atrielle frekvenser. Stimuleringsparametre Hvis stimuleringsparametre programmeres, medens atriel sporingsgendannelsesintervention er i gang, afbrydes interventionen, og atriel sporingsgendannelse vender tilbage for at monitorere for AR-VA-mønstret Programmering af atriel sporings-gendannelse Vælg Params-ikonet Additional Features Atrial Tracking Recovery Sådan fungerer overledt AF respons Når AT/AF forekommer hos patienter med intakt AV-overledning, kan hurtig atriel rytme overledes uregelmæssigt til ventriklerne. Dette kan resultere i patientsymptomer fra ventrikulær frekvensuregelmæssighed og fra tabet af ventrikulær stimulering. For at fremme afgivelse af kardiel resynkroniseringsterapi under AT/AF-episoder kan enheden programmeres til at øge stimuleringsfrekvensen i sammenhæng med patientens spontane ventrikulære respons på en overledt atriel takyarytmi. Funktionen for overledt AF-respons justerer stimuleringsfrekvensen til at blive hurtigere, når der forekommer ventrikulære registrerede hændelser, og langsommere, når der forekommer ventrikulære stimuleringsimpulser. Afhængigt af den programmerede responsniveauværdi tilføjer enheden op til 3 min -1 som reaktion på en registreret hændelse og fratrækker 1 min -1 som reaktion på en stimuleringsimpuls. Resultatet er en større procentdel af ventrikulær stimulering ved en gennemsnitlig frekvens, som ligger tæt på patientens ventrikulære respons på AT/AF-episoden. Ved dynamisk tilpasning til patientens respons på AT/AF kan enheden forøge den procentvise ventrikulære stimulering med en lille eller ingen forøgelse i den gennemsnitlige, daglige hjertefrekvens. 156 Lægehåndbog

157 Overledt AF-respons fungerer kun i ikke-sporingsmodi (DDIR eller VVIR). Den anvendes typisk under et modusskift, som skyldes starten på en atriel takyarytmi. Figur 48. Sådan fungerer overledt AF-respons 1 BV-AR-VS-sekvensen medfører, at stimuleringsfrekvensen øges med 1 min -1, hvis responsniveauet er programmeret til Lav eller Middel. 2 VS-BV-sekvensen medfører, at stimuleringsfrekvensen forbliver uændret. 3 BV-BV-sekvensen medfører, at stimuleringsfrekvensen reduceres med 1 min -1. Bemærk: Overledt AF-respons suspenderes under takyarytmiterapier, systemtests, EP-studie-induktioner og manuelle terapier. Overledt AF-respons bliver ikke suspenderet under en impedanstest Programmeringsovervejelser i forbindelse med overledt AF-respons Maksimal frekvens Forøgelser i stimuleringsfrekvensen forårsaget af overledt AF-respons er begrænset af den programmerede, maksimale frekvens. Responsniveauværdi En højere responsniveauværdi resulterer i en procentvist højere ventrikulær stimulering samt hurtigere tilpasning til patientens egen ventrikulære respons-frekvens. DDD- eller DDDR-modus Overledt AF-respons fungerer kun i ikke-sporingsmodi. Derfor gælder det, at når der er programmeret DDD- eller DDDR-modus, fungerer overledt AF-respons kun under et modusskift. Modusskift skal programmeres til aktiveret for at programmere Overledt AF-respons til aktiveret. Lægehåndbog 157

158 Programmering af overledt AF-respons Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions Conducted AF Response <On> Additional V Settings Conducted AF Response Response Level Maximum Rate Evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner Registreringer af ventrikulære registreringsepisode Enheden danner en episoderegistrering, når den registrerer høje ventrikulære hændelser, der kan forhindre optimal CRT-stimulerinmg i at blive afgivet. Vælg dataikonet. Clinical Diagnostics Ventricular Sensing Episodes Figur 49. Ventricular Sensing Episode record Ventricular Sense Response pacing 1 Ventricular Sense Response pacing (BV markers over VS markers) 158 Lægehåndbog

159 Figur 50. Ventricular Sensing Episode Record loss of CRT pacing 1 Loss of atrial tracking, and consequently CRT pacing, during a high intrinsic atrial rate Cardiac Compass trends-rapport Vælg Rapport-ikonet Available Reports Cardiac Compass Trends Figur 51. Cardiac Compass Trends-rapport Mar 2006 May 2006 Jul 2006 Sep 2006 Nov 2006 Jan 2007 Mar 2007 V. rate during AT/AF (bpm) max/day avg/day > <50 Lægehåndbog 159

160 Denne rapport viser den ventrikulære frekvens under AT/AF-episoder og giver maks. og gennemsnitlige frekvenser for hver episode. For yderligere oplysninger om Cardiac Compass trend-rapporten se Afsnit 5.3, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side Rapport over frekvenshistogram Vælg Reports-ikonet Available Reports Rate Histograms Figur 52. Rapport over frekvenshistogram Denne rapport viser fordelingen af ventrikulære frekvenser under AT/AF-episoder. For yderligere oplysninger om frekvenshistogramrapporten se Afsnit 5.8, Anvendelse af frekvenshistogrammer til vurdering af hjertefrekvens, side Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol Kliniske undersøgelser har vist, at væskeophobning i lungerne er en væsentlig komplikation i forbindelse med hjertesvigt og er en hyppig årsag til gentagne hospitalsindlæggelser. 6 6 Gregoratos G, et al: Characterization of the precipitants of hospitalization for heart failure decompensation. American Journal of Critical Care. 1998; 7: Lægehåndbog

161 Patienter med moderat til alvorligt hjertesvigt kan risikere yderligere kardiel inkompensation som et resultat af væskeophobning i kroppen og toraks. Tidlig detektion af torakal væskeophobning kan gøre det muligt at foretage behandlingsjusteringer i god tid Systemløsning: OptiVol-monitorering af væskestatus Kliniske data tyder på, at ændringer i intratorakal impedans og væskeophobning i brysthulen eller lungerne står i omvendt forhold til hinanden. 7 Efterhånden som patientens lunger bliver tilstoppede, har den intratorakale impedans en tendens til at falde. Ligeledes kan en forøgelse af den intratorakale impedans være et tegn på, at patientens lunger er ved at blive mere tørre. Funktionen OptiVol-monitorering af væskestatus måler patientens intrathorakale impedans ved hjælp af RVring/RVspids-til-kapsel strømbanen, som passerer gennem vævet i brysthulen. Forøgelser i thorakal væske forårsager en reduktion i impedans i denne strømbane. Fald i thorakal væske forårsager en forøgelse i impedans i denne strømbane. Bemærkninger: Funktionen OptiVol-monitorering af væskestatus giver muligvis ikke tidlig advarsel for alle væskerelaterede inkompensationer. Derfor bør patienter instrueres om straks at søge læge, når som helst de føler sig dårlige og har brug for hjælp, selv hvis OptiVol-væskeovervågningsfunktionen indikerer acceptable forhold vedrørende væskestatus i lungerne. Funktionen OptiVol-monitorering af væskestatus er en ekstra informationskilde til patientbehandling og erstatter ikke vurderinger, som er en del af kliniske standardprocedurer Sådan fungerer OptiVol-monitorering af væskestatus Daglige og referenceimpedanser Intrathorakale impedansmålinger foretages med regelmæssige intervaller mellem kl og kl Efter at alle impedansmålingerne for en dag er blevet foretaget, beregnes den gennemsnitlige impedansværdi for den pågældende dag. Den daglige impedansværdi anvendes til at opdatere en langsomt justerende trend kaldet referenceimpedans, som beregnes af enheden. På denne måde beregnes en kontrolværdi for hver enkelt patient. Enheden anvender denne kontrolværdi til at vurdere impedansvariationer. 7 Yu CM, Wang L, Chau E, et al. Intrathoracic Impedance Monitoring in Patients With Heart Failure. Circulation. 2005; 112: Lægehåndbog 161

162 Systemet tilvejebringer en diagnostik kurve, der illustrerer patientens væskestatus over tid. Kurven er en del af Heart Failure Management- og Cardiac Compass-rapporten. Se Afsnit , Visning af OptiVol-væsketrends, side 165. Figur 53. OptiVol-væsketrends 1 OptiVol Threshold 2 OptiVol-væskeindeks: akkumulering af forskellen mellem den daglige impedans og referenceimpedansen 3 Referenceimpedans justeres langsomt til daglige impedansændringer 4 Daglig impedans er gennemsnittet for hver dags mange impedansmålinger OptiVol-væskeindeks Hvis den daglige impedans falder under referenceimpedansen, kan dette betyde, at væske er ved at samle sig i patientens brysthule. Hver dag, hvor den daglige impedans forbliver under referenceimpedansen, tilføjes forskellen mellem den daglige impedansværdi og referenceimpedansværdien til OptiVol-væskeindekset. 162 Lægehåndbog

163 Hvis den daglige impedans begynder at stige, kan dette være et tegn på, at den thorakale væskeophobning er ved at blive opløst. Væskeindekset fortsætter imidlertid med at stige, medens der er en forskel mellem den daglige impedans og referenceimpedansen. Når den daglige impedans vender tilbage til referenceimpedansen, betragtes væskehændelsen som værende afsluttet, og OptiVol-væskeindekset nulstilles. OptiVol Threshold (OptiVol-tærskel) Hvis den daglige impedans forbliver under referenceimpedansen på fortløbende dage, kan OptiVol-væskeindekset stige til over den programmerede OptiVol-tærskel. Dette udløser en OptiVol klinisk statusobservation. Bemærk: OptiVol-målinger indsamles ikke, når den unipolære RV-stimuleringsimpedans er over 2000 Ω, eller hvis parameterens RV Amplitude er programmeret til en værdi, der er større end 5,0 V SentryCheck-monitor Patienten kan anvende SentryCheck-monitoren til at fastslå status for torakal væskeophobning. Ved patientens forespørgsel angiver monitoren, om patientens væskeindeks for tiden overstiger OptiVol-tærsklen. Dette kan give patienten mulighed for at jævnføre symptomerne med væskestatus. Patienten kan så reagere ifølge Deres instruktioner Programmeringsovervejelser for OptiVol-monitorering af væskestatus RV Amplitude Hvis værdien for RV Amplitude er større end 5 V, udføres der ikke OptiVol-impedansmålinger. Indstilling af OptiVol-tærsklen OptiVol-tærsklen er nominelt programmeret til 60. Medtronic anbefaler, at De anvender denne indstilling, indtil De har klinisk erfaring med anvendelse af OptiVol-monitorering af væskeophobning med de enkelte patienter. Hvis patienten oplever for mange OptiVol-observationer, kan OptiVol-tærsklen være indstillet til et for sensitivt (lavt) niveau, og De bør så overveje at forøge OptiVol-tærsklen. Hvis OptiVol-observationer ikke forekommer eller er forsinkede, når patienten har thorakal væskeansamling, kan OptiVol-tærsklen være indstillet til et for insensitivt (højt) niveau, og De bør overveje at nedsætte OptiVol-tærsklen. Initialiseringsperiode for referenceimpedans Referenceimpedansen beregnes først på den 34. dag med impedansmålinger efter implanteringen. Hvis patientens elektrode stadig er ved at modnes, hvis patienten tilbageholder lungevæske, eller hvis vævet er hævet rundt om enhedens lomme, kan referenceimpedansen kræve mere tid til at justere sig efter patientens normale daglige impedans. Lægehåndbog 163

164 Justering af referenceimpedansen Under egnede forhold kan referenceimpedansen justeres, således at den svarer nøjere til patientens daglige impedansmålinger. Dette bør kun gøres i sjældne tilfælde, og når patienten har stabil lungevæskestatus. Hvis den aktuelle daglige impedans ikke stemmer overens med referenceimpedansen, kan referenceimpedansen justeres. Justeringsprocessen tager flere dage. Referenceimpedansen er indstillet til gennemsnittet af den sidste daglige impedansmåling og de næste 3 daglige impedansmålinger. Bemærkninger: Referenceimpedansen bør kun justeres, når samtlige af følgende forhold er opfyldt: Patienten har stabil lungevæskestatus, OptiVol-trend viser, at patientens daglige impedans er stabil, og referenceimpedansen ikke allerede har tilpasset sig til patientens daglige impedans. Justering af referenceimpedansen kan ikke udføres under initialiseringsperioden for referenceimpedans Programmering af OptiVol-monitorering af væskestatus Programmering af OptiVol-tærsklen Vælg Params-ikonet Data Collection Setup AT/AF and OptiVol Settings OptiVol Threshold Justering af referenceimpedansen Vælg Params-ikonet Data Collection Setup AT/AF and OptiVol Settings Additional Settings Evaluering af OptiVol-monitorering af væskestatus Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegriteten, når trenden for OptiVol-væskeindekset evalueres. Tab af integriteten i strømbanen RV-ring-til-kapsel eller strømbanen RV-spids-til-kapsel som følge af elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke resultaterne af trenden for OptiVol-væskeindekset på negativ vis. 164 Lægehåndbog

165 Visning af OptiVol-væsketrends Vælg Reports-ikonet Heart Failure Heart Failure Management-rapporten og Cardiac Compass-rapporten viser op til 14 måneders patientdata med OptiVol-væsketrends. Figur 54. Eksempel på Heart Failure Management-rapport OptiVol-væskeindekset er en kurve med de akkumulerede forskelle mellem den daglige impedansværdi og referenceimpedansværdien. Hvis den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, øges OptiVol-væskeindeks-trenden. Den torakale impedanstrend plotter den daglige værdi og referenceimpedansværdien Visning af OptiVol-observationer Vælg Data-ikonet Quick Look II Lægehåndbog 165

166 Der vises en klinisk statusobservation på skærmen Quick Look II og på Heart Failure Management-rapporten, når OptiVol-væskeindekset har nået eller har overskredet OptiVol-tærsklen siden den seneste session. Hvis OptiVol-væskeindekset stadig er over tærsklen, viser observationen datoen for den første dag, hvor OptiVol-væskeindekset var lig med eller større end tærsklen og vedvarende. Hvis OptiVol-væskeindekset siden hen er faldet tilbage under tærsklen, viser observationen datoen for den første dag, hvor OptiVol-væskeindekset var lig med eller større end tærsklen, samt datoen for den seneste dag, hvor OptiVol-væskeindekset var lig med eller større end tærsklen Sådan vises OptiVol Events-skærmen Vælg Data-ikonet OptiVol Events OptiVol Events-skærmen viser en liste med OptiVol-hændelser efter dato. OptiVol-tærsklen er anført for hver hændelse. 6.4 Visning af oplysninger om håndtering af hjertesvigt En analyse af de kliniske oplysninger, der er relateret til hjertesvigt, kan hjælpe Dem til at følge ændringerne i patientens tilstand og jævnføre disse ændringer med variationer i enhedens programmering, medicinering, patientaktivitet eller symptomer. Heart Failure Management-rapporten giver et billede af patientens tilstand i det korte og lange løb med fokus på håndtering af hjertesvigt. Et sammendrag af kliniske data optaget siden seneste kontrolbesøg viser oplysninger om arytmiepisoder og terapier. Kliniske trendkurver viser langsigtede trends for hjertefrekvenser, arytmier og væskeophobningsindikatorer over de seneste 14 måneder. Heart failure management-rapporten er kun tilgængelig i udskrevet form. Heart Failure Management-rapporten er baseret på data og målinger, der er vist på skærmene Patientinformation og Quick Look II og i Cardiac Compass-rapporten Datalagring til Heart Failure Management-rapporten er automatisk. Der kræves ingen opsætning. Bemærk: Tidsmarkeringerne, der vises på rapporten, er baseret på enhedens ur Sådan udskrives Heart Failure Management-rapporten Vælg Reports-ikonet Heart Failure 166 Lægehåndbog

167 6.4.2 Oplysninger givet af Heart Failure Management-rapporten Heart Failure Management-rapporten giver oplysninger om patienten og patientens kliniske status siden seneste kontrolbesøg. Den viser hændelser, der er forekommet i den rapporterende periode og tilvejebringer kurver, der kan hjælpe med til at vurdere OptiVol-væsketrends og kliniske trends, der er relateret til hjertesvigt. Figur 55. Patientoplysninger, klinisk status og observationer Patientoplysninger Patientoplysninger er baseret på data, der er indtastet på patientens oplysningsskærm. De omfatter ethvert sygdomsforløb og datoer for målinger, der er blevet registreret på patientens informationsskærm Klinisk status og observationer Afsnittene Clinical Status og Observations i Heart Failure Management-rapporten indeholder information, der kan være nyttig til behandling af hjertesvigt. Denne information er også tilgængelig på Quick Look II-skærmen. Der henvises til Afsnit 5.2, Sådan vises et sammendrag af nyligt lagrede data., side 100 for yderligere oplysninger om Quick Look II-data. Rapporten Heart Failure Management viser følgende oplysninger: Arytmiepisodeinformation viser antallet af behandlede og monitorerede arytmiepisoder, der er registreret siden seneste kontrolbesøg. Ventrikulær og atriel stimulering vises som procentdelen af den samlede tid i den rapporterende periode. Batteriets status ved starten af sessionen kan være OK, RRT (anbefalet udskiftningstidspunkt), ERI (elektiv udskiftningsindikator) eller EOS (slut på levetid). Systemdefinerede observationer gør Dem opmærksom på tilstande, der kan være relateret til hjertesvigt. Lægehåndbog 167

168 Hændelsesoplysninger Figur 56. Hændelsesangivelser Nuværende sessionsindikator 2 Seneste sessionsindikator Programmerings- og interrogeringshændelser Rapporten viser, hvornår enheden er blevet interrogeret eller programmeret, så det blev muligt at jævnføre ændringer i enhedens parametre med andre kliniske trends. Når patienten er blevet evalueret under et kontrolbesøg, registrerer rapporten et I for en dag, hvor enheden er blevet interrogeret, og et P for en dag, hvor en programmerbar parameter er blevet ændret (undtagen ved midlertidige ændringer). Hvis enheden er blevet interrogeret og programmeret samme dag, vises der kun et P. Når patienten evalueres under en Medtronic CareLink-monitoreringssession, registrerer rapporten et I med en linje nedenunder. To vertikale linjer løber gennem alle kurver for at vise starten på den igangværende session og starten på den seneste session, hvis det er relevant Vurdering af OptiVol-væsketrends OptiVol-væskeindeks og torakale impedanskurver viser data om intratorakal impedans, der er indsamlet over de seneste 14 måneder. For yderligere oplysninger se Afsnit 6.3, Monitorering for thorakal væskeophobning med OptiVol, side 160. Bemærk: Funktionen OptiVol-væskeovervågning giver en ekstra informationskilde til patientstyring og erstatter derfor ikke vurderinger, som er del af kliniske standardprocedurer. 168 Lægehåndbog

169 Figur 57. OptiVol-væsketrends OptiVol-væskeindeks En ændring i intrathorakal impedans kan være en tidlig indikation på væskeophobning, der er forbundet med hjertesvigt. Trenden for OptiVol-væskeindeks viser forskellen mellem den målte daglige thorakale impedans og referenceimpedansen. Hvis den daglige impedans er mindre end referenceimpedansen, øges trenden for OptiVol-væskeindekset. Dette kan indikere, at patientens thorakale væske er øget. Den horisontale linje viser den programmerede værdi for OptiVol-tærsklen. Forsigtig: Kontrollér elektrodeintegriteten, når trenden for OptiVol-væskeindekset evalueres. Tab af integriteten i strømbanen RV-ring-til-kapsel eller strømbanen RV-spids-til-kapsel som følge af elektrodebrud eller defekt isolering kan påvirke resultaterne af trenden for OptiVol-væskeindekset på negativ vis. Thorakal impedans Den thorakale impedanstrend giver mulighed for at sammenligne den dagligt målte gennemsnitlige thorakale impedans med værdierne for referenceimpedans. Referenceimpedansen ændres ganske lidt fra dag til dag, så den langsomt tilpasses til den daglige impedans. Lægehåndbog 169

170 Vurdering af kliniske trends Kliniske trendkurver viser oplysninger, der er indsamlet over de seneste 14 måneder, og som kan være nyttige til håndtering af hjertesvigt. Angivelser vedrørende dato og hændelser gør det muligt at jævnføre de forskellige kurvers trends. Trendkurverne, der vises i både Heart Failure Management-rapporten og Cardiac Compass-rapporten, er identiske i begge rapporter. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.3, Visning af langsigtede kliniske trends med Cardiac Compass-rapporten, side 104. Figur 58. Kliniske trend-kurver 170 Lægehåndbog

171 AT/AF totalt antal timer pr. dag Denne trend kan hjælpe Dem med at vurdere behovet for at justere patientens enhed eller medicinbaserede terapier. Den kan også afsløre tilstedeværelsen af asymptomatiske AT/AF-episoder. Enheden registrerer en daglig total for den tid, patienten har tilbragt i atriel arytmi. Tiden i AT/AF beregnes fra tidspunktet for AT/AF Onset. Denne trend kan rapporteres i timer (0 til 24) eller minutter (0 til 60) pr. dag afhængigt af den maksimale varighed pr. dag. For yderligere oplysninger om AT/AF-detektion henvises til Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side 270. Ventricular rate during AT/AF (ventrikulær frekvens under AT/AF) Kurven plotter for hver dag den gennemsnitlige ventrikulære frekvens under AT- og AF-episoder. Den vertikale linje viser for hver dag forskellen mellem den gennemsnitlige frekvens og den maksimalt registrerede frekvens. Patientaktivitet Patientens aktivitetstrend kan være en tidlig indikator på symptomer på grund af fremadskridende hjertesvigt, som forårsager træthed og som følge deraf en nedsættelse af patientens aktivitet. Trenden kan også give en objektiv måling af patientens reaktion på ændringer i terapi og kan hjælpe Dem med at overvåge patientens belastningsrutine. Enheden anvender data fra frekvensresponsaccelerometeret for at fastslå patientens aktivitet. Gennemsnitlig ventrikulær frekvens Hjertefrekvenserne om dagen og om natten giver oplysninger, der kan indikere autonom funktionsforstyrrelse relateret til hjertesvigt. Gradvise forøgelser i hjertefrekvensen kan indikere inkompensation, et symptom på hjertesvigt. For denne trend bestemmes day (dag) som en 12-timers periode mellem kl og og night (nat) som en 4-timers periode mellem midnat og kl (som indikeret af enhedens ur). Variationer i hjertefrekvens Formindsket variation i en patients hjertefrekvens kan bidrage til at fastslå hjertesvigt-dekompensation. Enheden måler hvert atrielt interval og udregner det mediane atrielle interval hvert 5. min. Derefter udregner den en variationsværdi (i ms) og plotter denne for hver dag. Bemærk: Udregningen af variationen i hjertefrekvens omfatter ikke hændelser, der er indtruffet under arytmi-episoder. Procent stimulering pr. dag Denne trend giver et overblik over stimulering over tid, hvilket kan hjælpe med til at identificere stimuleringsændringer og -trends. Kurven viser procentdelen af alle hændelser, der sker i løbet af en dag, som er atrielle stimuli og ventrikulære stimuli. Procentdelene beregnes ud fra daglige tællinger af AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP hændelsessekvenser. Atrielle refraktære hændelser ekskluderes. Lægehåndbog 171

172 6.5 Indsamling og visning af data vedrørende ventrikulære registreringsepisoder Enheden definerer en ventrikulær registreringsperiode som en tidsperiode, hvor ventrikulær stimulering er inhiberet på grund af patientens spontane ventrikulære aktivitet. Længere perioder med ventrikulær registrering kan inhibere CRT-stimulering, resultere i tab af synkroni og mulig forværring af hjertesvigtssymptomer. Systemet giver diagnostiske oplysninger for at hjælpe Dem med at identificere årsagen til ventrikulære registreringsepisoder og omprogrammere enheden for at undgå dem. De data, der er indsamlet for en ventrikulær registreringsepisode, omfatter datoen og tidspunktet, varigheden, intervallerne og markørerne, de maksimale atrielle og ventrikulære frekvenser og en indikation om, hvorvidt episoden var en del af en takyarytmi. Enheden begynder at indsamle data til en ventrikulær registreringsperiode, efter at et programmérbart antal på hinanden følgende ventrikulære registreringer er forekommet. Den holder op med at indsamle data til en periode, når et programmérbart antal på hinanden følgende ventrikulære stimulerede hændelser er forekommet. Bemærkninger: Enheden klassificerer ventrikulære registreringsrespons- eller ventrikulær sikkerhedsstimulerings-hændelser som registrerede hændelser under indsamlingen af data til en ventrikulær registreringsepisode. Dette medfører, at den stimuleringsterapi, der blev fremskaffet af disse funktioner, ikke forhindrer detektionen af ventrikulære registreringsepisoder. Ventrikulær stimulering under en atriel sporings-gendannelsesintervention inkluderes ikke i den afsluttende tælling af ventrikulære registreringsepisoder. Der henvises til Afsnit 6.2, Understøttelse af vedvarende CRT-stimulering, side 152 for yderligere oplysninger om ventrikulær registreringsrespons og atriel sporings-gendannelse Programmering af ventrikulære registreringsepisodeparametre Vælg Params-ikonet Data Collection Setup V. Sensing Episodes Collect If: Consecutive VS >= End Collection If: Consecutive VP >= 172 Lægehåndbog

173 Når der indstilles parametre til indsamling af ventrikulære registreringsepisodedata, skal man angive antallet af på hinanden følgende ventrikulære registreringer, der skal til for at begynde dataindsamlingen (defineret ved Collect If: Consecutive VS >= parameter) og antallet af på hinanden følgende ventrikulære stimuleringer, der skal til for at afslutte dataindsamling for en episode (defineret ved End Collection If: Consecutive VP >= parameter). Indstilling af kortere værdier for antallet af ventrikulære registreringer for at begynde dataindsamling og antallet af ventrikulære stimuleringer for at afslutte dataindsamling kan føre til et relativt stort antal ventrikulære registreringsepisoder. Nogle af disse episoder kan være korte. Vælg højere værdier for disse parametre, hvis De ønsker at indsamle data om hyppigheden og startmekanismerne for længere episoder Sådan vises ventrikulære registreringsepisoder Ventrikulære registreringsepisoder kan vises på displayet Data Ventricular Sensing Episodes. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Ventricular Sensing Episodes Figur 59. Eksempel på ventrikulær registreringsepisode med ventrikulær registreringsrespons programmeret til aktiveret Lægehåndbog 173

174 1. Vælg en registreringsepisode fra listen. 2. Skærmen viser markøren og intervaldataene for den valgte episodepost. 3. Flyt det horisontale rullepanel fra højre til venstre for at se de forskellige områder af markørstrimlen. 4. Vælg typen af intervaldata, der skal vises på markørstrimlen. 5. Vælg [Previous] eller [Next] for at gå til foregående eller næste post på listen baseret på den aktuelt valgte episodepost. 6. Brug forstørrelsesglasknapperne for at forstørre eller formindske størrelsen på markørstrimlen. 7. Vælg [Print ] for at udskrive en kopi af den valgte episodepost. I Figur 59 gav enheden regelmæssig biventrikulær stimulering før starten af den første ventrikulære registrerede hændelse. Når enheden detekterede en ventrikulær registrering, gav den biventrikulær stimulering, men fra det pågældende tidspunkt og fremefter er stimulering en reaktion på den ventrikulære registrering, fordi den ventrikulære registreringsresponsfunktion er programmeret til aktiveret. BV-markørerne, der vises lige efter de ventrikulære registreringsmarkører, angiver, at enheden leverer biventrikulær stimulering på grund af ventrikulær registreringsrespons. De bør måske justere stimuleringsparametrene, hvis ventrikulær registreringsresponsstimulering forekommer gentagne gange, fordi det betyder, at CRT muligvis ikke er optimeret til patienten. Maks. min-¹ A/V Disse data angiver det maksimale antal atrielle og ventrikulære slag pr. minut, der forekom under indsamlingen af den ventrikulære registreringsepisodepost. AT/AF Hvis enheden detekterer en atriel takyarytmi eller atrieflimmer i løbet af den ventrikulære registreringsepisode, vises ordet Yes under AT/AF-overskriften. VT/VF Hvis enheden detekterer en VT-monitor-episode i løbet af den ventrikulære registreringsepisode, vises ordet Yes under VT/VF-overskriften. 174 Lægehåndbog

175 7 Konfiguration af stimuleringsterapier 7.1 Registrering af spontant kardiel aktivitet Enheden skal registrere forekomsten af spontane kardielle hændelser, medens den undgår fejlregistrering, således at den kan afgive terapier på en hensigtsmæssig måde. Effektiv registrering kan reducere virkningerne af lange depolariseringer efter stimulerede hændelser, fejlregistrering af den samme hændelse, krydskammer-registrering, R-tak registrering på atriumkanalen, registrering af T-takker, støj og interferens Systemløsning: registrering Effektiv registrering er væsentlig for sikker og effektiv brug af enheden. Enheden registrerer i både atrium og højre ventrikel ved hjælp af registreringspolerne på de implanterede elektroder i de pågældende kamre. Det er muligt at justere sensitiviteten i forhold til intrakardielle signaler. Hver sensitivitetsindstilling repræsenterer en tærskelværdi, der definerer den laveste elektriske amplitude, der genkendes af enheden som en registreret hændelse i atriet eller højre ventrikel. Bemærk: Valg af en højere værdi til registreringstærsklen reducerer sensitiviteten over for lavere amplitudesignaler. Programmérbare blankingperioder og refraktære perioder hjælper med til at frasortere en uvedkommende registrering eller til at forhindre enheden i at reagere på den. Både blankingperioder og refraktære perioder følger efter stimuleringsimpulser og registrerede hændelser. Registrering inhiberes under blankingperioder. Enheden er i stand til at registrere hændelser, der forekommer under refraktære perioder, men den markerer dem som refraktære hændelser. Refraktære hændelser har generelt ingen virkning på timing af efterfølgende stimuleringshændelser, men de anvendes af takyarytmidetektionsfunktionen. Lægehåndbog 175

176 Funktionsmåden for visse registreringsfunktioner afhænger af elektrodepolariteter. Enheden arbejder med bipolære elektroder eller unipolære elektroder. Registrerings- og stimuleringselektroders polaritet kan konfigureres individuelt i atriet og højre ventrikel til at være bipolær eller unipolær. Stimuleringselektroders polaritet kan konfigureres i venstre ventrikel til at være bipolær eller unipolær. Der registreres ikke i venstre ventrikel. Der gælder flere betingelser for bipolære elektroder, der arbejder i unipolær konfiguration. Unipolær funktion kan skyldes manuel programmering eller opstået via den automatiske elektrodekonfigurering, der finder sted under implanteringsdetektion. Hvis Lead Monitor (elektrodemonitor) programmeres til Adaptive for nogen polaritet, ændrer enheden pågældende polaritetsindstilling fra bipolær til unipolær, når elektrodeintegriteten er tvivlsom. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.5, Konfigurering af elektrodepolariteter, side Sådan fungerer registreringstærskler For elektroder, der er konfigureret som bipolære, justerer enheden automatisk registreringstærsklerne efter visse stimulerede og registrerede hændelser for at hjælpe med til at nedsætte fejlregistrering (oversensing) af T-takker, krydskammerhændelser og stimulering. For oplysninger om registrering med unipolære elektroder henvises til Afsnit Bipolær registrering Enheden justerer automatisk registreringstærskler for en elektrode, der er konfigureret til bipolær registrering. Tærskeljusteringen afhænger af den hændelsestype, der går forud for justeringen. Under en automatisk justering forøges registreringstærsklen automatisk, men den falder gradvis mod den programmerede sensitivitetsværdi, som er den minimale amplitude, der kan registreres. Det er hensigten, at tærskelfaldet skal være hurtigt nok til at tillade, at efterfølgende lav-amplitudesignaler bliver registreret. Den justering af tærsklen, der svarer til, at begge elektroder konfigureres til bipolær registrering (og nominelle indstillinger), vises i Figur Lægehåndbog

177 Figur 60. Justering af registreringstærskler ved bipolær registrering 1 Efter en atriel registreret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for atrielle hændelser. 2 Efter en ventrikulær registreret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser. 3 Efter en atriel stimuleret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser, men sensitiviteten over for atrielle hændelser forbliver den samme. 4 Efter en ventrikulær stimuleret hændelse er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for atrielle hændelser. 5 Efter blankingperioden efter stimulering er enheden midlertidigt mindre sensitiv over for ventrikulære hændelser. Bemærk: Når der forekommer registrerede hændelser med høj amplitude, er faldet i sensitivitet begrænset til at forhindre fejlregistrering af efterfølgende spontane hændelser Unipolær registrering Enheden justerer ikke registreringstærskler for en elektrode, der er konfigureret til unipolær registrering. Registreringstærsklen forbliver på det niveau, der fastlægges af den programmerede sensitivitetsparameter. De faste tærskler, der svarer til, at begge elektroder er konfigureret til unipolær registrering, vises i Figur 61. Lægehåndbog 177

178 Figur 61. Faste registreringstærskler ved unipolær registrering Sådan fungerer blankingintervaller Blankingperioder følger efter stimulerede og registrerede hændelser. Blankingperioder hjælper med til at forhindre enheden i at registrere stimuleringsimpulser, depolarisering efter stimulering, T-takker og fejlregistrering for den samme hændelse. Blankingperioder efter stimulerede hændelser er længere end eller lig med dem efter registrerede hændelser; dette er tilfældet for at undgå registrering af de atrielle og ventrikulære depolariseringer. Bemærk: Under biventrikulær stimulering måles blankingvarighed fra slutningen af den anden ventrikulære stimulering. Programmérbare parametre fastsætter længderne af blankingperioderne, der følger efter registrerede hændelser og stimulerede hændelser. Figur 62. Programmérbare blankingperioder Markørkanal A S A P V S B V Atriel blanking Ventrikulær blanking 1 Så længe denne atrielle blankingperiode varer - som defineres af A. blank post AS-parameteren - deaktiveres atriel registrering efter en registreret atriel hændelse. 178 Lægehåndbog

179 2 Så længe denne ventrikulære blankingperiode varer - hvilket defineres af V. blank post VS-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en registreret ventrikulær hændelse. 3 I hele denne atrielle blankingperiode, som defineres af atriel blanking efter atriel stimulus-parameteren, er atriel registrering deaktiveret efter en stimuleret atriel hændelse. 4 Så længe denne ventrikulære blankingperiode varer - hvilket defineres af V. blank post VP-parameteren - deaktiveres ventrikulær registrering efter en stimuleret ventrikulær hændelse. De krydskammerblankingperioder, der er anført i Tabel 11, er ikke programmérbare. Tabel 11. Krydskammerblankingperioder Parameter Atriel blanking efter en ventrikulær stimuleringsimpuls (bipolær atriel registrering) Atriel blanking efter en ventrikulær stimuleringsimpuls (unipolær atriel registrering) Ventrikulær blanking efter en atriel stimuleringsimpuls (bipolær ventrikulær registrering) Ventrikulær blanking efter en atriel stimuleringsimpuls (unipolær ventrikulær registrering) Værdi 30 ms a 40 ms a 30 ms b 40 ms a Enheden kan forlænge eller forkorte denne værdi, som det er relevant, efter biventrikulære stimuleringsimpulser. b Hvis RV-stimuleringsamplituden er programmeret ved 8 V, er denne værdi 35 ms Sådan fungerer post-ventrikulær atriel blanking (PVAB) Systemet anvender post-ventrikulær atriel blanking (PVAB) til at eliminere virkningen af R-tak registrering på atriumkanalen. R-takker registreret på atriumkanalen er ventrikulære hændelser, der registreres i atriet. PVAB-funktionen bestemmes af 2 programmérbare parametre: PVAB-intervallet og PVAB-metoden. Atrielle hændelser, der registreres i løbet af PVAB-intervallet, anvendes kun af takyarytmidetektion og påvirker ikke stimuleringstiming. Imidlertid afgør ændring af PVAB-intervallet, hvorvidt hændelser falder i intervallet. De 3 programmérbare værdier for PVAB-metode er Partial, Partial+ og Absolute. Denne parameter styrer, om atrielle hændelser, der forekommer i løbet af et PVAB-interval, registreres af enheden. Se Afsnit og Figur 63 for information om PVAB-funktion, hvis den atrielle elektrode er konfigureret til bipolær registrering. Se Afsnit og Figur 64, hvis den atrielle elektrode er konfigureret til unipolær registrering. Lægehåndbog 179

180 PVAB-funktion ved bipolær atriel registrering Partial PVAB Når Partial PVAB-metoden anvendes, bruges atrielle hændelser, der er registreret under det programmerede PVAB-interval, ikke af bradykardistimuleringsfunktionerne, men anvendes af takyarytmidetektionsfunktionen. Partial+ PVAB Partial+ PVAB-metoden kan eliminere registreringen af R-takker på atriumkanalen mere effektivt end Partial PVAB. Partial+ PVAB-metoden fungerer på samme måde som Partial PVAB-metoden, men efter en ventrikulær hændelse, forøges den atrielle registreringstærskel i hele det programmerede PVAB-interval. I dette tidsrum er det mindre sandsynligt, at R-takker på atriumkanalen bliver registreret. Efter PVAB-intervallet vender den atrielle registreringstærskel gradvis tilbage til det programmerede niveau. Hvis PVAB-intervallet forlænges, kan det påvirke spontan og far-field (fjernfelt) R-tak-registrering, fordi det ændrer tiden, hvori registreringstærsklen er forøget. Absolute PVAB Når Absolute PVAB-metoden anvendes, registreres der ingen atrielle hændelser i PVAB-intervallet. Absolute PVAB-metoden anbefales kun til håndtering af komplikationer, der ikke håndteres af andre PVAB-metoder. Advarsel: Programmering af Absolute som PVAB-metode betyder, at der ikke forekommer nogen atriel registrering under blankingintervallet. Absolut blanking kan reducere evnen til at registrere AT/AF og reducere evnen til at skelne mellem VT og SVT. Brug Partial eller Partial+ metoderne, medmindre De er sikker på, at Absolute blanking er passende. 180 Lægehåndbog

181 Figur 63. Sammenligning af PVAB-metoderne 1 Hvis fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel, når Partial PVAB-metoden anvendes, angiver en Ab-markør, at hændelsen er registreret under PVAB-intervallet. 2 Efter en ventrikulær registreret eller stimuleret hændelse, når Partial+ PVAB-metoden anvendes, forøges den atrielle registreringstærskel, og enheden er mindre sensitiv over for atrielle hændelser. 3 Når den absolutte PVAB-metode anvendes, blankes en atriel hændelse i PVAB-intervallet, uanset om fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel. 4 Bortset fra ændringen i den atrielle registreringstærskel er Partial+ PVAB- og Partial PBAB-metoderne de samme. Uanset om man anvender den ene eller den anden metode, anvendes atrielle hændelser registreret i PVAB-intervallet af takyarytmidetektionsfunktionerne PVAB-funktion ved unipolær atriel registrering Partial PVAB og Partial+ PVAB Hvis den atrielle elektrode er konfigureret til unipolær registrering, vil Partial PVAB og Partial+ PVAB fungere på samme måde. Atrielt registrerede hændelser i PVAB-intervallet benyttes ikke af bradykardistimuleringen, men anvendes af takyarytmidetektionen. Lægehåndbog 181

182 Absolute PVAB Når Absolute PVAB-metoden anvendes, registreres der ingen atrielle hændelser i PVAB-intervallet. Absolute PVAB-metoden anbefales kun til håndtering af komplikationer, der ikke håndteres af andre PVAB-metoder. Advarsel: Programmering af Absolute som PVAB-metode betyder, at der ikke forekommer nogen atriel registrering i blankingperioden. Absolute blanking kan reducere evnen til at registrere AT/AF og reducere evnen til at skelne mellem VT og SVT. Brug metoderne Partial eller Partial+, medmindre De er sikker på, at Absolute blanking er passende. Figur 64. Sammenligning mellem PVAB-metoder (unipolær atriel registrering) 1 Hvis fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel, når Partial PVAB-metoden anvendes, angiver en Ab-markør, at hændelsen er registreret i PVAB-intervallet. 2 Når PVAB-metoden Absolute anvendes, blankes en atriel hændelse i PVAB-intervallet, uanset om fjernfelts R-takken overskrider den atrielle tærskel Sådan fungerer refraktære perioder Under en refraktær periode registrerer enheden normalt, men klassificerer registrerede hændelser som refraktære og begrænser sit respons til disse hændelser. Stimuleringen af refraktære perioder forhindrer, at uhensigtsmæssigt registrerede signaler, såsom fjernfelts R-takker eller elektrisk støj, igangsætter visse stimulationstidsintervaller. Stimulering af refraktære perioder påvirker ikke takyarytmidetektion. Tilgængeligheden af refraktære perioder afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. Den postventrikulære atrielle refraktære periode (PVARP) er tilgængelig i dobbeltkammerstimuleringsmodus, og den atrielle refraktære periode er tilgængelig i atrielle stimuleringsmodi. 182 Lægehåndbog

183 Postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) Den postventrikulære atrielle refraktære periode (PVARP) følger efter en stimuleret, registreret eller refraktær registreret ventrikulær hændelse. En atriel hændelse, der registreres under dette interval, klassificeres som en refraktær hændelse. Den inhiberer ikke en planlagt atriel stimulering eller starter et registreret AV-interval. PVARP-indstillingen kan kun programmeres til dobbeltkammerstimuleringsmodi (undtagen DOO-modus). Når enheden fungerer i DDDR- og DDD-modus, forhindrer PVARP-indstillingen sporing af retrograde P-takker, der kunne starte en pacemarker-medieret takykardi. Når enheden fungerer i DDIR- og DDI-modus, forhindrer PVARP-indstillingen inhibering af atriel stimulering baseret på registrerede retrograde P-takker. PVARP skal programmeres til en værdi, der er længere end VA-intervallets (retrograde) overledningstid. Figur 65. Timing for fixed PVARP PVARP-parameteren kan programmeres til automatisk i stedet for en fast værdi. Auto PVARP justerer PVARP som reaktion på ændringer i patientens spontane frekvens eller stimuleringsfrekvensen. Under en modusskiftepisode aktiverer enheden Auto PVARP. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 234. PVARP-indstillingen kan udvides via PVC-responsfunktionen eller PMT-interventionsfunktionen Atriel refraktær periode Indstillingen for den atrielle refraktære periode kan kun programmeres i AAI- og AAIR-enkeltkammerstimuleringsmodi. Den atrielle refraktære periode forhindrer inhiberingen af atriel stimulering på grund af registrerede fjernfelts R-takker eller støj. Lægehåndbog 183

184 7.1.6 Programmeringsovervejelser i forbindelse med registrering Registreringstærskler Registreringstærsklerne, der indstilles ved at programmere sensitivitetsparametrene, gælder for alle funktioner, der er relateret til registrering, inkl. detektion, bradykardistimulering og registreringstesten. Bradykardistimulering og registrering En kombination af høj stimuleringsimpulsbredde eller høj amplitude med en lav registreringstærskel kan forårsage fejlregistrering på tværs af kamrene eller i det samme kammer. Programmering af en lavere impulsbredde, lavere amplitude, længere blankinginterval efter stimulering eller en højere registreringstærskel kan fjerne denne uhensigtsmæssige registrering. Høj ventrikulær registreringstærskel Hvis RV-sensitivitetsværdien er indstillet for højt, kan det resultere i manglende registrering fra apparatet. Det kan medføre asynkron stimulering. Dobbeltkammerregistrerings- og bradykardistimuleringsmodi Enheden registrerer i både atriet og ventriklen hele tiden, undtagen når den programmerede bradykardistimuleringsmodus er DOO, VOO eller AOO. Når stimuleringsmodus er programmeret til DOO eller VOO, er der ingen registrering i ventriklen. Når stimuleringsmodus er programmeret til DOO eller AOO, er der ingen registrering i atrium. Høj atriel registreringstærskel Hvis man indstiller A. sensitivitetsværdien for højt, giver enheden muligvis ikke pålidelig registrering af P-takker under AT/AF-episoder og sinusrytme. Atriel stimulering og ventrikulær registrering Hvis man programmerer enheden til en atriel stimuleringsmodus, bør man sikre sig, at den ikke registrerer atrielle stimuleringsimpulser som ventrikulære hændelser. Valg af atriel elektrode Atrielle elektroder med smal spids-til-ring afstand (f.eks. 10 mm) spids-til-ring kan reducere R-tak registrering på atriumkanalen. Flytning af den atrielle elektrode Det kan være nødvendigt at genplacere eller udskifte den atrielle registreringselektrode, hvis omprogrammering af den atrielle registreringstærskel, som er indstillet ved at omprogrammere A. sensitivitetsparameteren, ikke giver pålidelig atriel registrering under AT/AF-episoder og sinusrytme. Absolute PVAB PVAB-metoden kan ikke indstilles til Absolute (absolut), når den programmerede stimuleringsmodus er ODO, AAI eller AAIR. Øverste frekvenser og refraktære perioder En kombination af høj øverste sensorfrekvens, høj øverste sporingsfrekvens og en lang refraktær periode kan resultere i konkurrerende atriel stimulering. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.10, Forebyggelse af konkurrerende atriestimulering, side 246. Lav registreringstærskel ved bipolær registrering Hvis De indstiller en sensitivitetsparameter til dens mest følsomme værdi, er enheden mere modtagelig for 184 Lægehåndbog

185 elektromagnetisk interferens (EMI), registrering på tværs af kamrene og fejlregistrering (oversensing). Lav registreringstærskel ved unipolær registrering Enheden er mere modtagelig for elektromagnetisk interferens (EMI) og fejlregistrering (oversensing). Anbefalet ventrikulær registreringstærskel ved bipolær registrering Det anbefales at indstille RV Sensitivity til 0,9 mv for at begrænse muligheden for fejlregistrering (oversensing) og krydskammerregistrering. Anbefalet ventrikulær registreringstærskel ved unipolær registrering Det anbefales at indstille RV Sensitivity til 2,8 mv for at begrænse muligheden for fejlregistrering (oversensing). Virkninger af myopotentiel registrering i unipolære stimuleringskonfigurationer I unipolære registreringskonfigurationer kan enheden muligvis ikke skelne myopotentialer fra kardielle signaler. Dette kan resultere i manglende stimulering på grund af inhibering. Desuden kan unipolær atriel registrering i sporingsmodi resultere i forhøjede ventrikulære stimuleringsfrekvenser. For at tage højde for disse situationer kan enheden programmeres til at være mindre sensitiv (anvendelse af højere værdier for sensitivitet), men sensitivitetsniveauet skal afvejes op mod faren for underregistrering af ægte kardielle signaler. Typisk opnås denne afvejning let for ventrikulær registrering ved at bruge sensitivitetsværdier på omkring 2,8 mv, men den kan være vanskelig at opnå for atriel registrering på grund af de små P-tak amplituder. Anbefalet atriel registreringstærskel ved bipolær registrering Indstilling af A. Sensitivity til 0,3 mv anbefales for at optimere effektiviteten af atriel detektion og stimuleringsoperationer, mens muligheden for fejlregistrering og krydskammerregistrering begrænses. Anbefalet atriel registreringstærskel ved unipolær registrering Det anbefales at indstille A. Sensitivity til 0,45 mv for at begrænse muligheden for fejlregistrering (oversensing). Test af sensitivitet efter omprogrammering Hvis De ændrer den ventrikulære registreringstærskel eller den ventrikulære registreringspolaritet, skal den vurderes for korrekt registrering. Atriel frekvensstabilisering (ARS) og unipolær registrering ARS skal indstilles til Off (deaktiveret), hvis den atrielle registreringspolaritet er unipolær, eller hvis Lead Monitor er indstillet til Adaptive for den atrielle elektrode. AT/AF-detektion og unipolær stimulering eller registrering AT/AF-detektion skal indstilles til Monitor, hvis den atrielle registreringspolaritet er unipolær, hvis den atrielle stimuleringspolaritet er unipolær, eller hvis Lead Monitor er indstillet til Adaptive for den atrielle elektrode. Modusskift forbliver tilgængeligt. Lægehåndbog 185

186 Atrial Capture Management (ACM) (håndtering af atrielt stimuleringssvar) og unipolær registrering Hvis atriel registreringspolaritet er unipolær, og A. Sensitivity er mindre end 0,45 mv, fungerer ACM ikke Programmering af registrering Programmering af sensitiviteter, polariteter og blankingintervaller Vælg Params-ikonet A. Sensitivity RV Sensitivity Atrial Sense Polarity Atrial Pace Polarity Atrial Sense Polarity RV Pace Polarity RV Sense Polarity Blanking PVAB Interval PVAB Method A. Blank Post AP A. Blank Post AS V. Blank Post VP V. Blank Post VS Programmering af refraktære perioder Vælg Params-ikonet PVARP PVARP (eller A. Refractory) Minimum PVARP 186 Lægehåndbog

187 7.1.8 Evaluering af registrering Brug af registreringstesten til at evaluere registrering Registreringstesten giver mulighed for at måle P-tak og R-tak amplituder. Disse målinger kan være nyttige til vurdering af elektrodeintegritet og registreringsydelse. Efter at registreringstesten er færdig, vises testresultaterne på testskærmen. Du kan se og udskrive resultaterne efter behov. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 10.4, Udførelse af en registreringstest, side Visning af registreringsintegritetstælleren Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Battery and Lead Measurements Figur 66. Batteri- og elektrodemålingsskærm Registreringsintegritetstælleren registrerer antallet af korte ventrikulære intervaller, der forekommer mellem patientsessioner. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan betyde fejlregistrering, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Bemærk: Hvis det antal korte intervaller, der vises, overstiger 300, viser programmeringsenheden en Quick Look II-observation. Lægehåndbog 187

188 Visning af P-tak- og R-tak-amplitudetrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics P/R Wave Amplitude Trends Figur 67. R-tak amplitudetrend Hver dag kl begynder enheden at måle amplituden for registrerede spontane hændelser. Enheden forsøger at måle amplituden for 9 normale registrerede spontane hændelser og rapporterer så middelværdien fra disse hændelser. Hvis LV Capture Management (LVCM) er programmeret til tilpasset eller monitor, udfører enheden også R-takmålinger under søgefunktionen efter stimuleringstærsklen. Hvis færre end 9 R-takmålinger indsamles i løbet af dagen, registrerer enheden de R-takmålinger, der er indsamlet i løbet af søgning efter stimuleringstærsklen. Hvis enheden ikke har indsamlet 9 amplitudemålinger ved midnat og ingen målinger under lvcm, registreres der ingen målinger. Grafen for registreringsamplitude-trenden viser et hul for den pågældende dag. 7.2 Levering af stimuleringsterapier Patienter har varierende tilstande, hvor stimuleringsterapi kan blive indiceret. Disse tilstande omfatter kardiel asystoli, kronisk AT/AF, tab af AV-synkroni eller dårlig ventrikulær funktion på grund af hjertesvigt. 188 Lægehåndbog

189 7.2.1 Systemløsning: stimuleringsterapier Systemet har dobbeltkammerstimulering, enkeltkammerstimulering og kardiel resynkroniserings- (CRT) stimulering til håndtering af forskellige hjertetilstande. Dobbeltkammerstimulering genopretter AV-synkroni ved registrering og stimulering af 2 kamre i hjertet, det højre atrium og den højre ventrikel. Enkeltkammerstimulering understøtter patienter med sjældne eller ingen forekomster af asystoli, eller patienter med kronisk AT/AF, og for hvem dobbeltkammerstimulering ikke er berettiget. CRT-stimulering tilføjer et tredje stimuleringssted i venstre ventrikel for at forbedre den mekaniske kontraktion af ventriklerne og forøge slagvolumen af hvert hjerteslag Sådan fungerer stimulering og registrering Den leverede energi til stimuleringsimpulser i hvert kammer afgøres af individuelt programmerede amplitude- og impulsbreddeparametre. Skønt man kan programmere disse parametre manuelt, er Capture Management-funktionen tilgængelig til håndtering af stimuleringsimpulsenergier i atriet, højre ventrikel og venstre ventrikel. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.4, Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar), side 208. Enheden sørger for registrering i både atriet og højre ventrikel. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 175 for oplysninger om registreringstærskler, elektrodepolariteter, blankingintervaller og refraktære perioder Sådan fungerer dobbeltkammerstimulering I dobbeltkammermodi forekommer registrering og stimulering i atriet og ventriklen. Dobbeltkammerstimuleringsmodi omfatter DDDR, DDD, DDIR og DDI. I DDD-modus sker stimulering ved den programmerede laveste frekvens, hvis der ikke er nogen spontan atriel aktivitet. I DDI-modus sker stimulering i den lavest programmerede frekvens. I DDDR- og DDIR-modi, som er rate response, sker stimulering ved den sensorindikerede frekvens. Lægehåndbog 189

190 DDR og DDD modi DDDR og DDD er atrielle sporingsstimuleringsmodi. Atriel sporing betyder, at når enheden registrerer en spontan atriel hændelse, planlægger den en ventrikulær stimulering som reaktion(se Figur 68). Forsinkelsen mellem den registrerede atrielle begivenhed og den tilsvarende ventrikulære stimulering er det registrerede AV (SAV)-interval. Forsinkelsen mellem den registrerede atrielle begivenhed og den tilsvarende ventrikulære stimulering er det stimulerede AV (SAV)-interval. Hvis et aktuelt stimuleringsinterval afsluttes, før enheden registrerer en atriel hændelse, stimulerer enheden atriet og planlægger så en ventrikulær stimuleringhændelse efter det stimulerede AV-interval. Hvis en ventrikulær registreret hændelse forekommer i løbet af SAV-intervalet eller PAV-interval, inhiberes ventrikulær stimulering. En registreret atriel hændelse, som forekommer i den post-ventrikulære refraktære periode (PVARP) klassificeres som refraktær, inhiberer ikke atriel stimulering og spores ikke. For yderligere informationer, se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 234. Figur 68. Sådan fungerer dobbeltkammerstimulering i DDDR EKG Markørkanal A P A P A S A P A A R P V P V P V P V P V P Sensorfrekvensinterval AV-interval PVARP PAV PAV SAV PAV PAV 200 ms 1 En atriel stimuleret hændelse starter et PAV-interval. 2 En atriel registreret hændelse starter et SAV-interval. 3 En atriel registreret hændelse under PVARP spores ikke. 190 Lægehåndbog

191 DDIR-og DDI-modi I DDIR og DDI-modi spores registrerede atrielle hændelser ikke. Når en atriel hændelse registreres, inhiberes atriel stimulering, men et SAV-interval startes ikke (se Figur 69). I stedet afgives ventrikulær stimulering med den aktuelle stimuleringsfrekvens (f.eks. med den laveste frekvens eller sensorfrekvens). Hvis det aktuelle stimuleringsinterval afsluttes, før enheden registrerer en atriel hændelse, stimulerer enheden atriet og planlægger så, at en ventrikulære stimuleret hændelse skal forekomme ved slutningen af PAV-intervallet. Hvis en ventrikulær registreret hændelse forekommer i løbet af PAV-intervallet, inhiberes ventrikulær stimulering. En registreret atriel hændelse, som forekommer i PVARP, betegnes som refraktær og inhiberer ikke atriel stimulering. For yderligere oplysninger se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 234. Figur 69. Sådan fungerer dobbeltkammerstimulering i DDIR 1 En atriel stimuleret hændelse starter et PAV-interval. 2 En atriel registreret hændelse inhiberer den planlagte atrielle stimulerede hændelse, men starter ikke et SAV-interval (spores ikke). 3 En atriel hændelse, der registreres under PVARP, inhiberer ikke den planlagte atrielle stimulerede hændelse ODO-modus (bradykardistimulering off (deaktiveret)) ODO-modus afgiver ikke ventrikulær eller atriel stimulering, uanset hvad den spontane frekvens er. ODO-modus er kun beregnet til de situationer, hvor bradykardistimulering ikke er nødvendig. Dobbeltkammerregistrering, atriel detektion og ATP-terapi fortsætter med at fungere som programmeret, når stimulering er programmeret til ODO-modus. Lægehåndbog 191

192 Forsigtig: Enheden yder ingen stimuleringssupport, når den er programmeret til ODO-modus. Anvend kun ODO-modus i kliniske situationer, hvor bradykardistimulering ikke er nødvendig eller er skadelig for patienten DOO-modus DOO-modus giver AV-sekvensstimulering med den programmerede laveste frekvens uden inhibering af spontane hændelser. Enheden yder ingen registrering eller detektion i hverken det ene eller det andet kammer, når den er programmeret til DOO-modus. Brug kun DOO-modus i situationer, hvor asynkron stimulering er berettiget. AT/AF-detektion skal være programmeret til Monitor for at programmere enheden til DOO-modus Sådan fungerer CRT-stimulering CRT-stimulering giver mulighed for stimulering i både venstre og højre ventrikel. Stimulering af både højre og venstre ventrikel kan forbedre den mekaniske kontraktion af ventriklerne for at forøge slagvolumen af hvert hjerteslag. For yderligere oplysninger om CRT-stimulering henvises til Afsnit 6.1, Levering af biventrikulær stimulering til hjertets resynkronisering, side Sådan fungerer enkeltkammerstimulering Enkeltkammerstimuleringsmodi anvendes til at stimulere enten atriet eller ventriklen VVIR- og VVI-modus I VVIR- og VVI-modi bliver ventriklen stimuleret, hvis der ikke registreres nogen spontane ventrikulære hændelser. Stimulering finder sted ved den programmerede laveste frekvens i VVI-modus og ved sensorfrekvensen i VVIR-modus (se Figur 70). I VVIR- og VVI-modi fortsætter enheden med at registrere atrielle hændelser for at detektere takyarytmi. 192 Lægehåndbog

193 Figur 70. Sådan fungerer enkeltkammer ventrikulær stimulering i VVIR 1 En ventrikulær stimuleret hændelse forekommer, når der ikke registreres nogen spontan ventrikulær hændelse AAIR- og AAI-modi I AAIR-og AAI-modi bliver atriet stimuleret, hvis der ikke registreres nogen spontane atrielle hændelser. Stimulering finder sted ved den programmerede laveste frekvens i AAI-modus og ved sensorfrekvensen i AAIR-modus (se Figur 71). En registreret hændelse, som forekommer i den atrielle refraktære periode, betegnes som refraktær og inhiberer ikke atriel stimulering. I AAIR- og AAI-modi fortsætter enheden med at registrere ventrikulære hændelser for at detektere takyarytmi. Krydskammerblanking kan forårsage, at ventrikulære hændelser ikke opdages, og krydstale kan forårsage falsk detektion. Advarsel: Anvend hverken AAIR- eller AAI-modus på patienter med svækket AV-nodaloverledning, da disse tilstande ikke yder ventrikulær støtte. Lægehåndbog 193

194 Figur 71. Sådan fungerer enkeltkammer atriel stimulering i AAIR 1 En atriel hændelse i den atrielle refraktære periode genstarter ikke A-A-stimuleringsintervallet VOO-modus VOO-modus giver ventrikulær stimulering med den programmerede laveste frekvens uden inhibering af spontane ventrikulære hændelser. Ventrikulær detektion er ikke til rådighed i VOO-modus, skønt enheden fortsætter med at registrere i atriet og overvåge for atrielle arytmier. AT/AF-detektion skal være programmeret til Monitor for at programmere enheden til VOO-modus AOO-modus AOO-modus yder atriel stimulering med den programmerede laveste frekvens uden inhibering af spontane atrielle hændelser. Når enheden er programmeret til AOO-modus, yder den ingen atriel detektion, selvom den tilbyder ventrikulær registrering og overvågning. AT/AF-detektion skal være programmeret til Monitor for at programmere enheden til AOO-modus Programmeringsovervejelser i forbindelse med stimuleringsterapier Valg af stimuleringsmodus TherapyGuide Det foreslås, at De anvender TherapyGuide til at bestemme stimuleringsmodus til en bestemt patient. For yderligere oplysninger om TherapyGuide se Afsnit 3.8, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side Lægehåndbog

195 Programmeringsovervejelser i forbindelse med dobbeltkammerstimulering SAV og PAV intervaller SAV-intervalet er almindeligvis programmeret til 30 ms to 50 ms kortere end PAV-intervallet. Dette gøres for at kompensere for den naturlige forsinkelse mellem den faktiske kardielle hændelse i atriet, og når den detekteres af enheden. Upper Tracking Rate Ved programmering af højere øverste sporingsfrekvens, skal SAV og PVARP programmeres til hensigtsmæssige værdier for at sikre 1:1 sporing (se Afsnit 7.2.9, Sporing af hurtige atrielle frekvenser, side 197). Øverste frekvenser og refraktære perioder En kombination af høj øverste sensorfrekvens og en lang refraktær periode kan resultere i konkurrerende atriel stimulering (se Afsnit 7.2.9, Sporing af hurtige atrielle frekvenser, side 197). Overvej at programmere ikke-konkurrerende atriel stimulering (NCAP) til On. Sikkerhedsmargin for stimulering Stimuleringsimpulser skal afgives ved en passende sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklerne. Høje stimuleringsimpulsniveauer Impulsbredde- og amplitudeindstillingerne påvirker enhedens levetid, især hvis patienten det meste af tiden behøver bradykardistimuleringsterapi. Krydskammerregistrering Impulsbredde og amplitudeindstillinger kan påvirke krydskammerregistrering. Hvis man indstiller impulsbredden og amplitudeværdierne for højt, kan stimuleringsimpulser i det ene kammer registreres i det andet kammer, hvilket kan forårsage uhensigtsmæssig inhibering af stimulering. RV-amplitude og OptiVol-målinger Hvis den programmerede værdi for RV-amplitude er større end 5,0 V, indsamles der ikke OptiVol-målinger. Lægehåndbog 195

196 7.2.7 Programmering af stimuleringsterapier Vælg Params-ikonet Mode Lower Rate Upper Track Upper Sensor Atrial Amplitude Atrial Pulse Width RV Amplitude RV Pulse Width LV Amplitude LV Pulse Width V. Pacing V-V Delay Paced AV Paced AV Sensed AV Evaluering af stimuleringsterapier For at bekræfte, at enheden stimulerer hensigtsmæssigt skal man gennemgå data for procentdel af tid (% of Time) på Quick Look II-skærmen. Vælg Data-ikonet Quick Look II Procentdel af tid (% of Time) I enkelkammer modi, rapporterer % of Time-delen patientens stimulering og registrering i procentdel af den samlede tid under rapporteringsperioden. Hvad angår dobbeltkammermodi, rapporterer afsnittet % af tid procentdelen for hver af de mulige AV-sekvenskombinationer (AS-VS, AS-VP, AP-VS, AP-VP). 196 Lægehåndbog

197 Figur 72. Stimuleringsprocenter på Quick Look II skærmen Sporing af hurtige atrielle frekvenser Når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modi, kan den kun spore atrielle rytmer op til en vis frekvens. Begrænsninger vedrørende atriel sporing omfatter 2:1 blokfrekvensen og den programmerede øverste sporingsfrekvens som beskrevet i Afsnit :1 blok 2:1 blok forekommer, når det spontane atrielle interval er så kort, at hver anden atriel registreret hændelse forekommer under PVARP (se Figur 73). Disse atrielle hændelser starter ikke et SAV-interval og resulterer derfor ikke i ventrikulære stimulerede hændelser. Da kun hver anden atriel registreret hændelse spores, bliver den ventrikulære stimuleringsfrekvens halvdelen af den atrielle frekvens. 2:1 blok kan være et ønskværdigt middel til at forhindre hurtige ventrikulære stimuleringsfrekvenser ved starten af AT/AF. Imidlertid er 2:1 blok i forbindelse med anstrengelse eller belastning normalt ikke ønskværdig, da den ventrikulære stimuleringsfrekvens pludselig kan falde til det halve af den atrielle frekvens. Den pludselige reduktion i slagvolumen kan medføre patientsymptomer. Lægehåndbog 197

198 Figur 73. Eksempel på stimulering ved 2:1 blokfrekvensen 1 Én af hver 2 atrielle registrerede hændelser forekommer i PVARP og spores ikke. I nogle tilfælde er størrelsen af frekvensfald mindre alvorlig på grund af stimulering ved sensorfrekvensen (i DDDR-modus) eller på grund af forskellige frekvensstabiliserings-, udjævnende eller overdrive stimuleringsfunktioner. En almindelig metode til at forhindre 2:1 blok ved forhøjede belastningsfrekvenser (f.eks. over 150 min -1 ) er at programmere kortere end nominelle værdier for SAV og PVARP. Brug af funktionerne frekvenstilpasset AV og automatisk PVARP afkorter de fungerende SAV og PVARP-værdier under belastning. For yderligere oplysninger om PVARP se Afsnit 7.7, Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens, side 234. Disse funktioner kan forhindre symptomatisk 2:1 blok under belastning, medens de giver mulighed for nominelle eller længere SAV- og PVARP-værdier ved hvilefrekvenser for at hjælpe med til at forhindre hurtige ventrikulære stimuleringsfrekvenser ved start af AT/AF. Når SAV eller PVARP-parametrene programmeres, beregner og viser programmeringsenheden 2:1 blokfrekvensen. Når 2:1 blokfrekvensen er dynamisk på grund af frekvenstilpassede AV eller automatiske PVARP-funktioner, viser programmeringsenheden 2:1 blokfrekvenser ved både hvile og belastning Øverste sporingsfrekvens Den programmérbare øverste sporingsfrekvens placerer også en grænse på den hurtigste ventrikulære stimuleringsfrekvens under atriel sporing. Den øverste sporingsfrekvens programmeres typisk til en frekvens, der er under 2:1 belastningsblokfrekvensen. Hvis ikke bliver 2:1 blokfrekvensen den absolutte grænse, og den øverste sporingsfrekvens kan ikke opnås. 198 Lægehåndbog

199 1:1 atriel sporing kan forekomme for sinusfrekvenser ved eller under den programmerede øverste sporingsfrekvens. Efterhånden som sinusfrekvensen forøges ud over den øverste sporingsfrekvens, forbliver den ventrikulære stimuleringsfrekvens ved den øverste sporingsfrekvens, og det observerede SAV-interval (AS-VP-interval) bliver forlænget med hver efterfølgende stimuleringscyklus. Til sidst efter flere stimuleringscyklusser forekommer en atriel registreret hændelse under PVARP, og denne spores ikke, hvilket resulterer i et tabt slag. Dette mønster gentages, så længe sinus-frekvensen ligger over den programmerede, øverste sporingsfrekvens. Det tabte slag forekommer mindre ofte, når sinusfrekvensen kun er lidt over den øverste sporingsfrekvens (f.eks. hver 7. eller 8. slag) og oftere efterhånden som sinusfrekvensen overstiger den øverste sporingsfrekvens med større mængder (f.eks. hvert 3. eller 4. slag). Denne adfærd for den øverste sporingsfrekvens er kendt som pacemaker Wenckebach (se Figur 74). Wenckebach-adfærd kan yderligere defineres ved, hvor ofte det tabte slag forekommer, typisk som et forhold mellem antal atrielle registrerede hændelser sammenlignet med ventrikulære stimulerede hændelser (f.eks. 8:7, 7:6, 6:5 eller 3:2). Yderligere forøgelser i den atrielle frekvens kan til sidst nå 2:1 blokfrekvensen, når forholdet bliver 2:1. Figur 74. Eksempel med Wenckebach-stimulering 1 SAV-intervaller udvides, således at ventrikulære stimulerede hændelser ikke overskrider den øverste sporingsfrekvens. 2 En atriel hændelse forekommer under PVARP og bliver ikke sporet. 3 Sporing genoptages ved efterfølgende atrielle hændelser. Lægehåndbog 199

200 For at sørge for korrekt takyarytmidetektion tvinger programmeringsenheden de forskellige takyarytmidetektionsfrekvenser til at blive programmeret over den programmerede øverste sporingsfrekvens og forhindrer lange blankingintervaller i at blive programmeret sammen med høje værdier for den øverste sporingsfrekvens. 7.3 Levering af rate response stimulering Nogle patienter udviser hjertefrekvenser, der ikke tilpasses ændringer i deres fysiske aktivitet. Deres symptomer kan vær stakåndethed, træthed eller svimmelhed. Denne omfatter patienter med kronotropisk insufficiens og patienter med kronisk eller paroksystisk AF Systemløsning: Rate Response (frekvensrespons) Rate response-stimulering tilpasser stimuleringsfrekvensen til ændringer i patientens fysiske aktivitet. Denne enhed anvender en aktivitetssensor til at måle patientens bevægelse og til at fastlægge den relevante stimuleringsfrekvens. Den yder dobbelt-hældnings frekvensrespons, der kan være enten automatisk eller manuel Sådan fungerer frekvensrespons Figur 75. Oversigt over frekvensrespons Frekvensberegning Aktivitetssensor Acceleration/ deceleration Stimuleringsfrekvens Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Frekvensresponssystemet omfatter en aktivitetssensor til at måle patientbevægelse, frekvensberegning til at omdanne patientens niveau af fysisk aktivitet til en stimuleringsfrekvens, frekvensprofiloptimering til automatisk at justere frekvensresponsindstillinger over tid og acceleration og deceleration til at udjævne stimuleringsfrekvensen. Denne stimuleringsfrekvens beskrives også som sensorfrekvensen. 200 Lægehåndbog

201 Aktivitetsregistrering Aktivitetssensoren er et accelerometer i enheden, der detekterer patientens kropsbevægelser. Da aktivitetsdetektion varierer fra patient til patient, kan sensitiviteten over for bevægelse justeres ved at omprogrammere aktivitetstærskelsparametren. Hvis aktivitetstærsklen sænkes, påvirker mindre kropsbevægelser stimuleringsfrekvensen. Hvis aktivitetstærsklen hæves, skal kropsbevægelserne være større for at påvirke stimuleringsfrekvensen. Den anvendte aktivitetstælling, der bruges til at beregne sensorfrekenses, vægtes på grundlag af accelerometersignalets frekvens og amplitude. Stimuleringsfrekvensen afgøres af patientens niveau af fysisk aktivitet og rate response-parametrene. Under mangel på aktivitet, f.eks. når patienten sidder ned, er stimuleringsfrekvensen tæt på den programmerede indstilling for laveste frekvens. Under forøget aktivitet som f.eks. når patienten går en tur, er stimuleringsfrekvensen højere Frekvensberegning Frekvenskurven viser, hvordan enheden beregner stimuleringsfrekvensen, når patientens aktivitetsniveau ændres. Figur 76. Frekvenskurve Anstrengelsesfrekvensinterval ADLfrekvensinterval Upper Sensor Rate (Øverste sensorfrekvens) ADL Rate (ADL-frekvens) Lower Rate (laveste frekvens) ADL Setpoint UR-setpoint Stigende aktivitet Programmérbare frekvenser Den laveste frekvens er den langsomste frekvens, ved hvilken der forekommer stimulering, når der ikke er nogen fysisk aktivitet. Aktivitetsfrekvensen i det daglige liv (ADL-frekvensen) er den omtrentlige stimuleringsfrekvens i forbindelse med moderat aktivitet og giver et stabilt niveau, som Lægehåndbog 201

202 hjælper med til at opretholde en stabil stimuleringsfrekvens under ændringer i den moderate aktivitet. Den øverste sensorfrekvens er den øverste grænse for stimuleringsfrekvensen i forbindelse med kraftig aktivitet. Frekvensrespons-setpoints De to setpoints definerer de 2 hældninger, der er karakteristiske for dobbelt-hældnings frekvensrespons. ADL-setpoint fastlægger de vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at nå ADL-frekvensen. UR-setpoint fastlægger de vægtede aktivitetstællinger, der får stimuleringsfrekvensen til at nå den øverste sensorfrekvens. Et lavere setpoint betyder, at der kræves færre aktivitetstællinger for at nå de øverste frekvenser. Automatisk frekvensrespons Ved automatisk frekvensrespons fortsætter Optimering af frekvensprofil med at justere frekvenskurven ved at variere disse setpoints. Frekvenskurven justeres på grundlag af, hvordan parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons er programmeret. ADL-respons styrer den første hældning, som fastlægger, hvor aggressivt stimuleringsfrekvensen øges fra den laveste frekvens til ALD-frekvensen. Exertion Response (anstrengelsesrespons) styrer den anden hældning, som fastlægger, hvor aggressivt stimuleringsfrekvensen nærmer sig den øverste sensorfrekvens. Manuel frekvensrespons (optimering af frekvensprofil programmeret til deaktiveret) Med manuel frekvensrespons etableres frekvenskurven under en patientsession, når frekvenserne og setpoints bliver programmeret. Frekvenskurven forbliver konstant, indtil parametrene bliver omprogrammeret Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Optimering af frekvensprofil justerer automatisk patientens frekvensrespons mellem kontrolbesøg. Målet med Optimering af frekvensprofil er at sikre, at frekvensrespons forbliver hensigtsmæssig for alle patientaktiviteter. Enheden indsamler og gemmer dagligt gennemsnit, både for hver enkelt dag og over længere tid, over de procentdele af tid, som patientens sensorindikerede frekvens er på forskellige stimuleringsfrekvenser. Enheden anvender så parametrene ADL-respons og anstrengelsesrespons til at definere den procentdel af tid, som stimuleringsfrekvensen forbliver i henholdsvis ADL-frekvensintervallet og anstrengelsesfrekvensintervallet. Baseret på daglige sammenligninger justerer enheden enten ADL-setpoint, UR-setpoint eller begge setpoints. Når man programmerer nye indstillinger for frekvenser eller Rate Profile Optimization, påvirkes sammenligninger. Der forekommer øjeblikkeligt ændringer. Disse ændringer giver et billede af, hvordan frekvensrespons bør ændres i fremtiden baseret på gemte sensorfrekvensoplysninger og de valgte indstillinger for Rate Profile Optimization. Enheden fortsætter med at justere frekvensrespons over tid. 202 Lægehåndbog

203 Enheden tilpasser frekvensrespons hurtigere i de første 10 dage efter, at Rate Profile Optimization aktiveres første gang efter implantationen eller efter, at visse frekvensresponsparameter er blevet omprogrammeret manuelt (laveste frekvens, ADL-frekvens, øverste sensorfrekvens, ADL-respons eller anstrengelsesrespons). Hensigten er at få frekvensresponsen til hurtigt at tilsvare den drift, der er foreskrevet af parameterændringerne. Bemærk: Da enheden automatisk ændrer setpointværdierne, deaktiveres Rate Profile Optimization, hvis man programmerer setpointværdierne manuelt Aktivitetsacceleration og aktivitetsdeceleration Aktivitetsaccelerations- og aktivitetsdecelerationfunktionerne anvendes til at gøre stimuleringsfrekvensen mere jævn. Aktivitetsacceleration styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen forøges. Aktivitetsdeceleration styrer, hvor hurtigt stimuleringsfrekvensen nedsættes og har valgmulighederne faste værdier og "Exercise". Belastningsindstillingen justerer decelerationen dynamisk baseret på intensiteten og varigheden af belastningen, og den kan forlænge decelerationen med op til 20 min. Som vist i Figur 77 påvirker ændringen af værdierne for aktivitetsacceleration og aktivitetsdeceleration stimuleringsfrekvensen under og efter anstrengelse. Figur 77. Aktivitetsaccelerations- og decelerationskurver for frekvensrespons 1 Stimulering foregår, når patienten er i ro. 2 Aktiviteten forøges og aktivitetsacceleration begynder. 3 Aktivitetsacceleration fortsætter mod en højere stimuleringsfrekvens. 4 Stimulering forekommer ved en højere frekvens i forbindelse med anstrengelse. 5 Anstrengelse afsluttes, og stimuleringsfrekvensen decelererer. Lægehåndbog 203

204 Frekvensrespons under implantering Frekvensrespons fungerer ikke under et implanteringsindgreb for at undgå forøget stimulering på grund af håndtering. Frekvensrespons og optimering af frekvensprofil begynder at fungere 30 minutter efter implanteringen. Enheden registrerer implanteringen, når elektroderne tilsluttes Skærmbilledet for frekvensresponsparametre Parameterskærmbilledet for frekvensrespons viser frekvenskurven, der svarer til de interrogerede parameterværdier. Hvis man vælger foreløbige værdier til parametrene, viser skærmen også en foreløbig kurve. Den foreløbige kurve afspejler de øjeblikkelige ændringer, der vil forekomme efter omprogrammering Programmeringsovervejelser i forbindelse med frekvensrespons Frekvensrespons stimulering og DDD-modus Når den programmerede stimuleringsmodus er DDD, og Mode Switch er aktiveret, er parametrene for frekvensrespons programmérbare Disse parametre gælder dog kun under Mode Switch-episoder, hvor funktionsmodus er DDIR Justering af aktivitetstærskel For mange patienter er der intet behov for at omprogrammere Activity Threshold (aktivitetstærskel). Hvis en patient imidlertid har minimal frekvensrespons under aktivitet, kan det blive nødvendigt at programmere aktivitetstærsklen til en lavere (mere sensitiv) indstilling. Den mest sensitive indstilling er "Low". Omvendt hvis patienten har en høj stimuleringsfrekvens i hvile, kan det blive nødvendigt at programmere aktivitetstærsklen til en højere (mindre sensitiv) indstilling. Den mindst sensitive indstilling er "High". Justering af Rate Profile Optimization Før programmering af andre frekvensresponsparametre skal man først kontrollere, at indstillingerne for Lower rate, ADL Rate og Upper Sensor Rate er hensigtsmæssige for patienten. Den kan blive nødvendigt at omprogrammere ADL-respons og anstrengelsesresponsparametrene, hvis omprogrammering af frekvenserne ikke har den ønskede effekt på Rate Profile Optimization. Ved at omprogrammere ADL-respons- og anstrengelsesresponsparametrene kan man foreskrive en frekvensprofil, der passer til patientens livsstils- eller aktivitetsniveauer i hvert frekvensinterval. 204 Lægehåndbog

205 Justér ADL-respons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når ADL-frekvens, og anstrengelsesrespons for at foreskrive, hvor hurtigt patienten når den øverste sensorfrekvens. I begge tilfælde nedsætter en lavere værdi rate response, og en højere værdi forøger rate response. Bemærk: Hvis en forøgelse af anstrengelsesresponsindstillingen ikke gør rate respons aggressiv nok, skal ADL-responsindstillingen forøges. Manuel justering af setpoints Man kan programmere Rate Profile Optimization til Off (deaktiveret) og programmere setpoints manuelt. I dette tilfælde afgør ADL-setpoint og UR-setpoint stimuleringsfrekvenskurven, og frekvensresponsberegninger fortsætter med at fungere som programmeret Programmering af frekvensrespons Figur 78. Skærmbillederne for frekvensresponsparametre Lægehåndbog 205

206 Vælg Params-ikonet Rate Response Lower Rate ADL Rate Upper Sensor Rate Profile Optimization ADL Response Exertion Response Additional Parameters Activity Threshold Activity Acceleration Activity Deceleration ADL Setpoint UR Setpoint Evaluering af frekvensrespons Rapport over frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Rapporten over frekvenshistogrammer giver oplysninger om, hvordan frekvensrespons har fungeret siden seneste patientsession. I Figur 79 kan man se, hvorledes histogrammer, der er ændret efter frekvensrespons, er blevet programmeret til at være mere aggressive. Bemærk, at procentdelen af atriel stimulering har ændret sig fra de laveste frekvenser til de højeste frekvenser. 206 Lægehåndbog

207 Figur 79. Rapport over frekvenshistogrammer Flashback-hukommelse Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Flashback Memory Flashback-hukommelse giver en frekvenstrend baseret på den indledende interrogation. Frekvenstrenden viser, hvordan frekvensrespons fungerede før patientsessionen. 1. Se flashback-hukommelse. 2. Vælg View Intervals Prior to: (Vis intervaller forud for:) Interrogation (interrogering). 3. Vælg plotvisningsmetoden for frekvens. Lægehåndbog 207

208 Bemærk: For at se en opdateret frekvenstrend uden at afslutte patientsessionen skal man bede patienten om at gå en tur, og dernæst skal man interrogere enheden igen. Figur 80. Frekvenstrend i flashback-hukommelse 7.4 Håndtering af stimuleringsimpulsenergier med Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Det er af væsentlig betydning for patientens pleje, at der opretholdes tilstrækkelige sikkerhedsmarginer for stimuleringsimpulsenergier og optimering af enhedens levetid. Efterhånden som patientens tilstand ændres, kan stimuleringstærsklerne ændres, hvilket kræver, at stimuleringsimpulser skal overvåges regelmæssigt og om nødvendigt ændres for at få stimuleringssvar fra myokardiet Systemløsning: Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Capture Management-funktionen håndterer automatisk stimuleringstærskler i højre atrium, højre ventrikel og venstre ventrikel. Funktionen overvåger, om stimuleringsimpulser får stimuleringssvar i myokardiet og, valgfrit, justerer deres amplitude til ændrede patienttilstande. 208 Lægehåndbog

209 7.4.2 Sådan fungerer Capture Management Capture Management er en programmérbar funktion, som virker for højre atrium (ACM), højre ventrikel (RVCM) og venstre ventrikel (LVCM). Under drift med Capture Management forbereder enheden en stimuleringstærskelssøgning, udfører stimuleringstærskelssøgning og fastlægger stimuleringstærsklen. Over tid samles tærskelsmålingerne for at oprette tærskeltrends. Hvis Capture Management er programmeret til Adaptive (tilpasset), justerer enheden automatisk stimuleringsimpulserne. Hvis Capture Management er programmeret til Monitor, forekommer der ingen justeringer. Figur 81. Oversigt over håndtering af registrering Søgning efter stimuleringstærskel Fastsættelse af stimuleringsimpuls Indsamling af tærskeltrenddata Fastsættelse af stimuleringsimpuls (hvis programmeret) Manuel justering af stimuleringsimpulser De har mulighed for at programmere stimuleringsimpulser manuelt i stedet for at anvende automatisk Capture Management. Stimuleringssikkerhedsmarginerne skal undersøges, hvis Capture Management bliver programmeret til Monitorindstillingen. Tærskeldata, der er indsamlet under søgning efter stimuleringstærskler, kan gøre det lettere for Dem at vælge værdier til stimuleringsimpulsparametre. For at yderligere oplysninger om manuel programmering henvises til Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side Stimuleringstærskler og sikkerhedsmarginer Amplitude- og impulsbreddeparametre styrer leveret energi fra stimuleringsimpulser i hvert kammer. Stimuleringsimpulsenergien afgører, om stimuleringsimpulser får stimuleringssvar i myokardiet. Det er nødvendigt for indstillingerne for stimulering at overskride stimuleringstærsklen med en sikkerhedsmargen. Variationer i stimuleringstærskel kan forårsages af aktivitet, spisning, søvn, medicinsk behandling eller ændringer i andre kardielle forhold. Lægehåndbog 209

210 Der vises både en tærskelkurve og en sikkerhedsmargenkurve i Figur 82. Tærskelkurven består af kombinationer af amplitude- og impulsbreddeindstillinger. Stimuleringsimpulsindstillinger på eller over kurven resulterer i stimuleringssvar, hvorimod indstillinger under kurven resulterer i tab af stimuleringssvar. Sikkerhedsmargenkurven består af stimuleringsimpulsindstillinger, der hver især har en målamplitude, der er lig med en tærskelamplitude med en sikkerhedsmargen. Figur 82. Tærskels- og sikkerhedsmargenkurver Amplitude (V) Impulsbredde (ms) Tærskelmåling Målamplitude Stimuleringstærskelskurve Sikkerhedsmargenkurve 210 Lægehåndbog

211 7.4.3 Sådan fungerer Atrial Capture Management (håndtering af atrielt stimuleringssvar) Atrial Capture Management (ACM) (håndtering af atrielt stimuleringssvar) er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Hvis ACM er programmeret til indstillingen Monitor eller Adaptive (tilpasset), udfører enheden en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge den atrielle stimuleringstærskel. Hvis ACM er programmeret til indstillingen Adaptive (tilpasset), anvender enheden den atrielle stimuleringstærskel til at fastlægge en målamplitude og justere stimuleringsamplituden mod målamplituden. Målamplituden er baseret på programmerede indstillinger for parametrene Sikkerhedsmargin for atriel amplitude og Minimal tilpasset atriel amplitude. Bemærk: Hvis en elektrode delvist eller helt er revet løs, kan ACM (håndtering af atrielt stimuleringssvar) ikke forhindre tab af stimuleringssvar Forberedelse til en søgning efter atriel stimuleringstærskel Hver dag kl forbereder enheden planlægning af Capture Management-funktioner i de tilgængelige kamre. ACM planlægges, når ingen andre foreløbige funktioner har en højere prioritet. ACM starter med en kontrol af enheden for at fastslå, om nogen parameterindstillinger vil kunne forhindre en søgning. De permanent programmerede værdier for atriel amplitude eller atriel impulsbredde kan f.eks. ikke overstige 5 V eller 1 ms, og den biventrikulære stimulering skal indeholde RV-stimulering. Hvis kontrol af enheden mislykkes, bliver der ikke planlagt nogen søgninger efter LV-stimuleringstærskler før den efterfølgende dag. Enheden evaluerer også, om patientens aktuelle rytme er stabil nok til at tåle en søgning efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollen lykkes, påbegyndes søgningen efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollerne ikke lykkes, fortsætter enheden automatisk med at planlægge søgninger med 30 min intervaller, indtil dagen er slut. Hvis enheden ikke er i stand til at fuldføre en stabilitetskontrol på én dag, gentages processen den efterfølgende dag. Hvis stabilitetskontrollen lykkes, deaktiveres biventrikulær stimulering i hele perioden for søgning efter stimuleringstærskel. Parameterværdien for ventrikulær stimulering sættes midlertidigt til RV, og der forekommer ingen LV-stimuleringer Søgning efter og fastsættelse af den atrielle stimuleringstærskel Enheden udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastslå tærsklen for den atrielle stimuleringsamplitude med en fast impulsbredde på 0,4 ms. ACM varierer amplituden for teststimuleringer for at finde den laveste amplitude, der konstant får stimuleringssvar fra det atrielle myokardie. Lægehåndbog 211

212 Hvis det højre atrium svarer på en teststimulering, er resultatet Stimuleringssvar Hvis der ikke detekteres nogen reaktion, er resultatet Tab af stimuleringssvar. Resultatet af en teststimulering ignoreres, hvis enheden ikke kan fastslå, om teststimuleringen får stimuleringssvar i myokardiet. I så fald kan testning fortsætte med yderligere teststimuleringer med den samme testamplitude. Hvis der er for mange resultater, som ikke er entydige, stopper enheden søgningen efter stimuleringstærskel og prøver igen ved den næste planlagte periode (se Afsnit ). En søgning efter stimuleringstærskel begynder ved en testamplitude, der er 0,125 V lavere end den senest målte tærskel. Hvis der ikke har været en tidligere søgning, begynder en ny søgning ved 0,75 V. Enheden fortsætter med at nedsætte testamplituden i trin på 0,125 V, indtil en testamplitude bliver klassificeret som værende under stimuleringstærsklen. Enheden forøger så testamplituden i trin på 0,125 V, indtil den samme testamplitude bliver klassificeret som værende over stimuleringstærsklen 3 gange i træk. Denne testamplitude er den atrielle stimuleringstærskel. Ved begyndelsen af en søgning efter stimuleringstærskel vælger enheden en metode til evaluering af atrielt stimuleringssvar på grundlag af patientens aktuelle sinusrytme. Metoden med nulstilling af det atrielle kammer (ACR) anvendes, når patienten har en stabil sinusrytme (en registreret atriel frekvens, der ikke er hurtigere end 87 min -1 ). Metoden AV-overledning anvendes, når stabil 1:1 AV-overledning observeres med atriel stimulering. Disse metoder vurderer stimuleringssvar på forskellig vis, men tærskelbestemmelsen er den samme. Metoden med nulstilling af det atrielle kammer (ACR) I ACR-metoden forekommer der 3 supportperioder før hver teststimulering efterfulgt af 2 ekstra supportperioder. De 3 supportperioder overvåger AS-AS-intervaller for at sikre, at patientens rytme er stabil, før teststimuleringen afgives. De 2 ekstra supportperioder giver tid efter teststimuleringen til, at den atrielle rytme bliver stabiliseret. ACR evaluerer stimuleringssvar på baggrund af egenrytmens reaktion på atriel teststimulering. Tab af stimuleringssvar er karakteriseret ved en atriel hændelse, der følger efter en teststimulering, men forekommer inden for den atrielle, refraktære periode. Som vist i Figur 83 er denne hændelse angivet med en AR-markør. 212 Lægehåndbog

213 Figur 83. Testmetoden med nulstilling af det atrielle kammer AS Test AP AS AS AS AS Stimuleringssvar Tab af stimuleringssvar VS eller VP AS VS eller VP VS VS VS VS VS eller eller eller eller eller VP VP VP VP VP Test AP AS AS AR AS AS VS eller VP VS eller VP VS eller VP VS eller VP VS eller VP AV overlednings (AVC)-metode I AVC-metoden forekommer der 3 supportperioder før hver teststimulering efterfulgt af en backup-stimulering. I denne stimuleringssekvens opnås der overdrive-stimulering med en hurtigere atriel stimuleringsfrekvens og et forlænget AV-interval. Disse ændringer resulterer i en stabil AP-VS-rytme med et kortere AP-AP-interval. AP-AP-intervallet før teststimulering er endnu kortere end de intervaller, der gik forud for det. Back-up stimuleringen har den programmerede amplitude og en 1,0 ms impulsbredde. AVC-metoden vurderer stimuleringssvar ved at observere den overledte ventrikulære reaktion på en atriel teststimulering. Intervallerne, der indeholder teststimuleringen og den forudgående supportperiode, er vist i Figur 84. Hvis teststimuleringen får stimuleringssvar i atrium, er den næste VS-hændelse et resultat af AV-overledning fra teststimuleringen. Hvis der ikke forekommer noget stimuleringssvar, er den næste VS-hændelse et resultat af AV-overledning fra back-upstimuleringenh, som afgives 70 ms efter teststimleringen. Lægehåndbog 213

214 Figur 84. AV overlednings-metode Justering af atriel stimuleringsimpuls Hvis ACM er programmeret til indstillingen Adaptive, justerer enheden automatisk den atrielle amplitude på grundlag af resultaterne fra søgning efter stimuleringstærskel. Efter en vellykket søgning efter stimuleringstærskel beregner enheden en målamplitude ved at gange den programmerede atrielle amplitudesikkerhedsmargin med amplitudetærsklen målt ved en impulsbredde på 0,4 ms. Enhedens beregning af målamplituden rundes op til den næste programmérbare amplitudeindstilling. For oplysninger om målamplituder og sikkerhedsmarginer henvises til Afsnit Justeringer i løbet af den akutte fase Den programmérbare akutte fase svarer til elektrodens modningsperiode. I denne periode sikres tilstrækkelig stimuleringsimpuls ved at begrænse output-justeringer. Den akutte fase begynder, når implantationsdetektion er færdig. Den nominelle længde på den akutte fase er 120 dage, men parameteren Acute Phase Remaining (Resterende akut fase) kan omprogrammeres, således at længden på den akutte fase ændres. 214 Lægehåndbog

215 Under den akutte fase er den laveste grænse for atriel amplitude den seneste brugerprogrammerede amplitudeindstilling eller 3,5 V, alt efter hvilken værdi, der er den højeste. Den atrielle impulsbredde fastholdes på den seneste højeste indstilling, som brugeren har programmeret, eller 0,4 ms, alt efter hvilken værdi, der er højest. Justeringer efter den akutte fase Enheden anvender den programmerede atrielle amplitudesikkerhedsmargin til målamplituden, som er målt ved en impulsbredde på 0,4 ms, for at fastlægge den nye amplitudeindstilling. Enheden justerer så den aktuelle atrielle amplitude mod dette mål. Enheden reducerer amplituden med 0,25 V hver anden dag, indtil den når målamplituden. Hvis driftsamplituden er under målet, justerer enheden den til målet med det samme. Den laveste grænse indstilles af den programmerede minimalt tilpassede atrielle amplitude Hvis den fungerende impulsbredde har en værdi, der er forskellig fra 0,4 ms, justerer enheden den til denne værdi. Øverste grænse for justeringer Enheden justerer den atrielle amplitude til 5,0 V og den atrielle impulsbredde til 1,0 ms, hvis amplitudetærsklen er større end 2,5 V, eller målamplituden er større end 5,0 V Standsning af en søgning efter atriel stimuleringstærskel, der er i gang Enheden standser en søgning efter stimuleringstærskel straks efter, at der er pludselige ændringer i patientens hjertefrekvens, eller hvis andre enhedsfunktioner har forrang frem for søgningen. Når en søgning efter stimuleringstærskel ikke kan fuldføres, planlægger enheden automatisk en anden søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere søgningsforsøg standses i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil den efterfølgende dag. Når dette sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages. Årsagerne til standsning af en søgning efter stimuleringstærskel er anført i stimuleringstærskeltrend-diagnostik (se Afsnit 7.4.8). Lægehåndbog 215

216 7.4.4 Sådan fungerer Right Ventricular Capture Management (håndtering af højre ventrikulært stimuleringssvar) Right Ventricular Capture Management (RVCM) (håndtering af højre ventrikulært stimuleringssvar) er tilgængelig, når enheden fungerer i følgende modi: DDDR, DDD, DDIR, DDI, VVIR eller VVI. Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Monitor eller Tilpasset, udfører enheden en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge RV-stimuleringstærsklen. Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Tilpasset, anvender enheden RV-stimuleringstærsklen til at fastlægge en målamplitude og justere stimuleringsamplituden mod målamplituden. Målamplituden er baseret på programmerede indstillinger for parametrene Sikkerhedsmargin for RV-amplitude og Minimal tilpasset RV-amplitude. Bemærk: Hvis en elektrode delvist eller helt er revet løs, kan RVCM ikke forhindre tab af stimuleringssvar. Bemærk: Hvis batteriet når ERI (elektiv udskiftningsindikator), afbryder enheden RVCM. Der udføres ikke yderligere RV-stimuleringstærskelsøgninger Forberedelse til en søgning efter RV-stimuleringstærskel Hver dag kl forbereder enheden planlægning af Capture Management-funktioner i de tilgængelige kamre. RVCM planlægges, når ingen andre foreløbige funktioner har en højere prioritet. RVCM starter med en kontrol af enheden for at fastslå, om nogen parameterindstillinger vil kunne forhindre en søgning. For eksempel kan de permanent programmerede værdier for RV-amplitude eller RV-impulsbredde ikke overstige grænserne på 5 V eller 1 ms, og biventrikulær stimulering skal indeholde RV-stimulering. Hvis kontrol af enheden mislykkes, bliver der ikke planlagt nogen søgninger efter RV-stimuleringstærskler før den efterfølgende dag. Enheden evaluerer også, om patientens aktuelle rytme er stabil nok til at tåle en søgning efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollen lykkes, påbegyndes søgningen efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrollerne ikke lykkes, fortsætter enheden automatisk med at planlægge søgninger med 30 min intervaller, indtil dagen er slut. Hvis enheden ikke er i stand til at fuldføre en stabilitetskontrol på én dag, gentages processen den efterfølgende dag. Hvis stabilitetskontrollen lykkes, deaktiveres biventrikulær stimulering i hele perioden for søgning efter stimuleringstærskel. Parameterværdien for ventrikulær stimulering sættes midlertidigt til RV, og der forekommer ingen LV-stimuleringer. 216 Lægehåndbog

217 Søgning efter og fastsættelse af RV-stimuleringstærsklen Enheden udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge tærsklen for RV-stimuleringsamplituden med en fast impulsbredde på 0,4 ms. RVCM varierer amplituden for teststimuleringer for at finde den laveste amplitude, der konstant får stimuleringssvar fra det højre ventrikulære myokardie. Enheden evaluerer stimuleringssvar ved at detektere det fremkaldte svarsignal efter hver teststimulering. Hvis den højre ventrikel svarer på en teststimulering, er resultatet Capture. Hvis der ikke detekteres nogen reaktion, er resultatet Loss of capture. Resultatet af en teststimulering ignoreres, hvis enheden ikke kan fastslå, om teststimuleringen får stimuleringssvar i myokardiet. I så fald kan testning fortsætte med yderligere teststimuleringer med den samme testamplitude. Hvis der er for mange resultater, som ikke er entydige, stopper enheden søgningen efter stimuleringstærskel og prøver igen ved den næste planlagte periode (se Afsnit En søgning efter stimuleringstærskel begynder ved en testamplitude, der er 0,125 V lavere end den senest målte tærskel. Hvis der ikke har været en tidligere søgning, begynder en ny søgning ved 0,75 V. Enheden fortsætter med at nedsætte testamplituden i trin på 0,125 V, indtil en testamplitude er klassificeret som værende under stimuleringstærsklen. Enheden forøger så testamplituden i trin på 0,125 V, indtil den samme testamplitude bliver klassificeret som værende over stimuleringstærsklen 3 gange i træk. Denne testamplitude er RV-stimuleringstærsklen. I hver tærskelmåling er teststimuleringen en del af en testsekvens (se Figur 85). I hver testsekvens går 3 støttehændelser forud for teststimuleringen, og en automatisk backup-stimulering efterfølger teststimuleringen. Støttehændelserne giver stimulering ved den programmerede amplitude og impulsbredde. Støttehændelser indeholder måske eller måske ikke ventrikulære stimulerede hændelser. Under testning opretholder backup-stimuleringen rytmestabilitet, og den giver stimuleringsstøtte til patienten, når teststimuleringen ikke får stimuleringssvar i myokardiet. Backup-stimulering afgives 100 ms efter teststimuleringen ved den programmerede amplitude og en impulsbredde på 1,0 ms. Figur 85. RVCM-testsekvens Under en søgning efter stimuleringstærskel fremmer enheden ventrikulær stimulering, som kan påvirke den normale stimuleringsfunktion. For at sikre ventrikulær stimulering kan enheden tilpasse timing i både sporings- og ikke-sporingsmodi. Lægehåndbog 217

218 Justering af RV-stimuleringsimpulser Hvis RVCM er programmeret til indstillingen Adaptive, justerer enheden automatisk RV-amplituden på grundlag af resultaterne fra søgning efter stimuleringstærskel. Efter en vellykket søgning efter stimuleringstærskel beregner enheden en målamplitude ved at gange den programmerede RV-amplitudesikkerhedsmargin med amplitudetærsklen målt ved en impulsbredde på 0,4 ms. Enhedens beregning af målamplituden rundes op til den næste programmérbare amplitudeindstilling. For oplysninger om målamplituder og sikkerhedsmarginer henvises til Afsnit Justeringer i løbet af den akutte fase Den programmérbare akutte fase svarer til elektrodens forankringsperiode. I denne periode sikres tilstrækkelig stimuleringsimpuls ved kun at tillade stigende justeringer af RV-amplituden. Den akutte fase begynder, når implantationsdetektion er færdig. Den nominelle længde på den akutte fase er 120 dage, men parameteren Acute Phase Remaining (Resterende akut fase) kan omprogrammeres, således at længden på den akutte fase ændres. Under den akutte fase er den laveste grænse for RV-amplitude den seneste brugerprogrammerede amplitudeindstilling eller 3,5 V, alt efter hvilken værdi, der er den højeste. RV-impulsbredden fastholdes på den seneste højeste indstilling, som brugeren har programmeret, eller 0,4 ms, alt efter hvilken værdi, der er højest. Justeringer efter den akutte fase Enheden anvender den programmerede RV-amplitudesikkerhedsmargin til målamplituden, som er målt ved en impulsbredde på 0,4 ms, for at fastlægge den nye amplitudeindstilling. Enheden justerer så den aktuelle RV-amplitude mod dette mål. Enheden reducerer amplituden med 0,25 V hver anden dag, indtil den når målamplituden. Hvis driftsamplituden er under målet, justerer enheden den til målet med det samme. Den laveste grænse indstilles af den programmerede minimalt tilpassede RV-amplitude Hvis den fungerende impulsbredde har en værdi, der er forskellig fra 0,4 ms, justerer enheden den til denne værdi. Øverste grænse for justeringer Enheden justerer RV-amplituden til 5,0 V og RV-impulsbredden til 1,0 ms, hvis amplitudetærsklen er større end 2,5 V eller målamplituden er større end 5,0 V Standsning af en søgning efter en RV-stimuleringstærskel, der er i gang Enheden standser en søgning efter stimuleringstærskel, straks efter at der er pludselige ændringer i patientens hjertefrekvens, eller hvis andre enhedsfunktioner har forrang frem for søgningen. 218 Lægehåndbog

219 Når en søgning efter stimuleringstærskel ikke kan fuldføres, planlægger enheden automatisk en anden søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere søgningsforsøg standses i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil den efterfølgende dag. Når dette sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages. Årsagerne til standsning af en søgning efter stimuleringstærskel er anført i stimuleringstærskeltrend-diagnostik (se Afsnit 7.4.8) Sådan fungerer Left Ventricular Capture Management (håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar) Håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar (LVCM) er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- DDD- eller VVIR-modus. LVCM er også tilgængelig, når enheden har skiftet modus fra DDDR- eller DDD-modus til DDIR-modus. Når LVCM er programmeret til Tilpasset eller Monitor, udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge LV-stimuleringstærsklen. Når LVCM er programmeret til Tilpasset, anvender enheden værdien for LV-stimuleringstærsklen til at bestemme en målamplitude og justerer stimlueringsamplituden mod målamplituden. Målamplituden er baseret de programmerede indstillinger for LV Amplitude Safety Margin og LV Maximum Adapted Amplitude parametrene. LVCM skal programmeres til Off (deaktiveret), hvis LV-stimuleringspolaritet er programmeret til enten LV-spids til RV-ring eller til LV-ring til RV-ring. Disse stimuleringspolariteter giver mulighed for anodestimulering. Anodestimulering forekommer, når LV-stimuleringsimpuls medfører svar i højre ventrikel eller samtidigt svar i begge ventrikler. Bemærk: Hvis en elektrode delvist eller helt er revet løs, kan LVCM ikke forhindre tab af stimuleringssvar Forberedelse til en søgning efter LV-stimuleringstærskel Hver dag kl forbereder enheden planlægning af Capture Management-funktioner i de tilgængelige kamre. LVCM planlægges, når ingen andre foreløbige funktioner har en højere prioritet. LVCM starter med en kontrol af enheden for at fastslå, om nogen parameterindstillinger vil kunne forhindre en søgning. De permanent programmerede værdier for LV-amplitude kan f.eks. ikke overstige 6 V, LV-impulsbredden må ikke overstige 0,3 ms, og den ventrikulære stimuleringskonfiguration skal indeholde LV-stimulering. Hvis kontrol af enheden mislykkes, bliver der ikke planlagt nogen søgninger efter LV-stimuleringstærskler før den efterfølgende dag. Lægehåndbog 219

220 Enheden evaluerer også, om patientens aktuelle rytme er stabil nok til at understøtte en søgning efter stimuleringstærskel. Hvis stabilitetskontrol lykkes, kontrolleres patientens V-V- og AV-overledningstider. Hvis stabilitetskontrollerne ikke lykkes, fortsætter enheden automatisk med at planlægge søgninger med 30 min intervaller, indtil dagen er slut. Hvis enheden ikke er i stand til at fuldføre en stabilitetskontrol på én dag, gentages processen den efterfølgende dag. Enheden udfører overledningskontroller, før den gør forsøg på en søgning efter en stimuleringstærskel. For at kontrollere patientens V-V-overledning skal enheden være i stand til at registrere en depolarisering i højre ventrikel efterfulgt af en stimulering kun i LV. Stimuleringsparametrene ændres for at gennemtvinge LV-stimulering i op til 8 hjertecyklusser for at observere omfanget af aktuelle V-V-forsinkelser. Hvis V-V-overledningstiderne er ensartede i 4 på hinanden følgende cyklusser, er V-V-overledningskontrollen lykkedes. For at kontrollere patientens AV-overledning (i relevante modi) forlænger enheden den stimulerede AV-forsinkelse og påbegynder atriel stimulering i sporingstilstand i op til 8 cyklusser. Hvis RV-registrerede hændelser følger efter de atrielle stimuleringsimpulser, er AV- og V-V-overledningstiderne for tæt på hinanden. Hvis LVCM skal lykkes, kræver det, at RV-hændelser kun registreres, når LV-teststimuleringer får stimuleringssvar i venstre ventrikel. Hvis overledningskontrollerne ikke er tilfredsstillende, planlægger enheden automatisk endnu en søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere overledningskontroller standses i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil den efterfølgende dag. Når dette sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages Søgning efter og fastsættelse af LV-stimuleringstærsklen Enheden udfører en søgning efter stimuleringstærskel for at fastlægge tærsklen for LV-stimuleringsamplituden med en fast impulsbredde. LVCM varierer amplituden for teststimuleringer for at finde den laveste amplitude, der konstant får stimuleringssvar fra det venstre ventrikulære myokardie. Enheden evaluerer stimuleringssvaret ved at observere timing på registrerede RV-hændelser efterfulgt af en LV-stimuleret hændelse for at fastslå, om testamplituderne resulterer i stimuleringssvar. Hvis den venstre ventrikel svarer på en teststimulering, er resultatet Capture (stimuleringssvar). Hvis der ikke detekteres nogen reaktion, er resultatet Loss of capture (tab af stimuleringssvar). Resultatet af en teststimulering ignoreres, hvis enheden ikke kan fastslå, om teststimuleringen får stimuleringssvar i myokardiet. I så fald kan testning fortsætte med yderligere teststimuleringer med den samme testamplitude. Hvis der er for mange resultater, som ikke er entydige, stopper enheden søgningen efter stimuleringstærskel og prøver igen ved den næste planlagte periode (se Afsnit ). 220 Lægehåndbog

221 En søgning efter stimuleringstærskel begynder ved en testamplitude, der er 0,125 V lavere end den senest målte tærskel. Hvis der ikke har været en tidligere søgning, begynder en ny søgning ved 0,75 V. Enheden fortsætter med at nedsætte testamplituden i trin på 0,125 V, indtil en testamplitude er klassificeret som værende under stimuleringstærsklen. Enheden forøger så testamplituden i trin på 0,125 V, indtil den samme testamplitude er klassificeret som værende over stimuleringstærsklen 3 gange i træk. Denne testamplitude er LV-stimuleringstærsklen. I hver tærskelmåling er teststimuleringen en del af en testsekvens (se Figur 86). I en testsekvens går 3 supportperioder forud for teststimuleringen. Supportperioderne stimulerer den venstre ventrikel ved en amplitude, der er lig med den permanente amplitude eller ved den programmerede indstilling for Maksimal tilpasset LV-amplitude. Supportperioderne opretholder stimuleringsstøtte under søgning efter stimuleringstærskel. Under søgning efter stimuleringstærskel ændres den ventrikulære stimuleringskonfiguration til kun-lv, og varigheden af RV-krydskammerblanking ændres også. Figur 86. LVCM-testsekvens Under en søgning efter stimuleringstærskel fremmer enheden ventrikulær stimulering, som kan påvirke den normale stimuleringsfunktion. For at sikre ventrikulær stimulering kan enheden tilpasse timing i både sporings- og ikke-sporingsmodi Justering af LV-amplituden Hvis LVCM er programmeret til indstillingen Tilpasset, justerer enheden automatisk LV-amplituden. LV-impulsbredden justeres ikke af LVCM. Efter en vellykket søgning efter stimuleringstærskel beregner enheden en målamplitude ved at lægge den programmerede LV-amplitudesikkerhedsmargin til amplitudetærsklen. For oplysninger om målamplituder og sikkerhedsmarginer henvises til Afsnit Ud over den aktuelle amplitudetærskel og målamplituden kan amplitudejustering afhænge af den senest målte amplitudetærskel og den programmerede, maksimal tilpassede LV-amplitude. Lægehåndbog 221

222 Hvis målamplituden ikke er større end den maksimal tilpassede LV-amplitude, kan LV-amplituden justeres mod målamplituden. Enheden reducerer amplituden med 0,25 V hver anden dag, indtil den når målamplituden. Der er ikke nogen programmérbar laveste grænse. Hvis den aktuelle amplitudetærskel er højere end den senest målte amplitudetærskel, justerer enheden straks den fungerende amplitude til målet og runder den op til nærmeste 0,25 V. Justerede amplituder, der overstiger 5 V, rundes op til nærmeste 0,5 V Standsning af en søgning efter en LV-stimuleringstærskel, der er i gang Enheden standser en søgning efter stimuleringstærskel straks efter, at der er pludselige ændringer i patientens hjertefrekvens, eller hvis andre enhedsfunktioner har forrang frem for søgningen. Når en søgning efter stimuleringstærskel ikke kan fuldføres, planlægger enheden automatisk en anden søgning inden for 30 min. Hvis 5 yderligere søgningsforsøg standses i løbet af en dag, suspenderes stimuleringstærsklen indtil kl den efterfølgende dag. Når dette sker, forekommer der igen en enhedskontrol, og processen gentages. Årsagerne til standsning af en søgning efter stimuleringstærskel er anført i stimuleringstærskeltrend-diagnostik (se Afsnit 7.4.8) Programmeringsovervejelser med hensyn til Capture Management Advarsel: Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) programmerer ikke højre ventrikulære eller atrielle udgangssignaler, der ligger over 5,0 V eller 1,0 ms. Har patienten behov for en stimulering på mere end 5,0 V eller 1,0 ms, skal man programmere amplituden og impulsbredden manuelt. Maksimal tilpasset LV-amplitude Når LVCM er programmeret til Tilpasset eller Monitor, og den programmerede værdi for LV-amplitude er større end den maksimalt tilpassede LV-amplitude, vil LVCM ikke køre. Forsigtig: Epikardielle elektroder er ikke blevet konstateret som værende velegnede til brug sammen med RVCM-drift. Programmér denne funktion til Off (deaktiveret), hvis der implanteres en epikardiel elektrode. Anodestimulering og LVCM LVCM skal programmeres til Off (deaktiveret), hvis LV-stimuleringspolaritet er programmeret til LV-spids til RV-ring eller til LV-ring til RV-ring. Disse stimuleringspolariteter giver mulighed for anodestimulering. Anodestimulering forekommer, når LV-stimuleringsimpuls medfører svar i højre ventrikel eller samtidigt svar i begge ventrikler. 222 Lægehåndbog

223 Tilstande, der kan have indflydelse på tærskelmålinger Hos en lille procentdel af patienterne kan følgende tilstande have indflydelse på tærskler, der er målt af RVCM: Hvis elektroden ikke er fikseret ordentligt, kan modulationer i stimuleringstiming og -frekvens påvirke tærsklerne. I sjældne tilfælde kan kombinationer af morfologi og rytme resultere i en lav tærskelmåling. Dette kan forekomme, hvis søgning efter stimuleringstærskel er ude af stand til at differentiere mellem myokardielle sammentrækninger, som er forårsaget af stimuleringsimpulsen og dem, der skyldes fysiologiske årsager. Høje tærskelmålinger med RVCM I sjældne tilfælde kan enheden ikke detektere den impulsform, der dannes af det sammentrækkende myokardie lige efter en stimuleringsimpuls. I sådanne tilfælde kan det resultere i en høj tærskelmåling. Frekvensfaldsrespons Enheden deaktiverer frekvensfaldsrepons under søgning efter stimuleringstærskel. Lægehåndbog 223

224 7.4.7 Programmering af Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) For oplysninger om programmering af amplitude- og impulsbreddeparametre manuelt henvises der til Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side 188. Figur 87. Parametrene stimulering og håndtering af stimuleringssvar Bemærk: Et symbol for Tilpasset ud for værdien for en amplitude- eller impulsbreddeparameter angiver, at den programmerede værdi kan tilpasses af enheden. Symbolet angiver ikke nødvendigvis, at parmeterværdien er blevet tilpasset. 224 Lægehåndbog

225 Programmering af ACM eller RVCM Vælg Params-ikonet Atrial Amplitude Atrial Capture Management Atrial Amplitude Safety Margin Atrial Minimum Adapted Amplitude RV Capture Management RV Amplitude Safety Margin RV Minimum Adapted Amplitude Additional Parameters Acute Phase Remaining Acute Phase Completed (kun læsning) Programmering af LVCM Vælg Params-ikonet LV Amplitude LV Capture Management LV Amplitude Safety Margin LV Maximum Adapted Amplitude Evaluering af Capture Management Quick Look II Vælg Data-ikonet Quick Look II Lægehåndbog 225

226 Figur 88. Quick Look II-skærmen Tærskeltrend Quick Look II skærmen viser trends over gennemsnitlige stimuleringstærskler. Tærskeldataene er samlet ved hjælp af automatiske daglige tærskeltests, der er udført af Capture Management. Vælg Tærskel [>>]-knappen for at se de diagnostiske skærme for elektrodetrends og stimuleringstærskler. Quick Look II Observationer Hvis der er væsentlige observationer vedrørende ACM, RVCM eller LVCM, vises de i Quick Look II observationsvinduet Stimuleringstærskeltrends Vælg Data-ikonet Device/Lead Diagnostics Capture Threshold Trends 226 Lægehåndbog

227 Figur 89. LV-stimuleringstærskeltrend Resultaterne af de daglige stimuleringstærskelmålinger vises på skærmen elektrodetrends i grafen for stimuleringstærskeltrends. Grafen viser op til 15 dage af de seneste målinger og op til 80 ugentlige oversigtsmålinger (der viser min., maks. og gennemsnitlige værdier for hver uge). Når enten impulsbreddeparameteren eller stimuleringspolaritetsparameteren er blevet omprogrammeret, vises en linje på grafen, der angiver, hvornår omprogrammeringen fandt sted. Fra hver stimuleringstærkseltrend-skærm kan man vælge knappen [>>] for de seneste 15 dages detaljer for at se detaljerne vedrørende de daglige stimuleringstærskelsøgninger. Detaljeskærmen viser daglige resultater fra de seneste 15 dage med tærskelmålinger, herunder datoer, tidspunkter, tærskelmålinger, stimuleringsimpulsbredde og amplitudeværdier. Bemærkninger beskriver resultaterne for hver søgning efter stimuleringstærskel. Lægehåndbog 227

228 Figur 90. LV-stimuleringstærskeldetalje 7.5 Konfigurering af elektrodepolariteter Når elektroder forbindes til enheden ved implanteringen, bør en mekanisme registrere, hvornår implanteringen finder sted, og hvilken type elektroder der tilsluttes. Samme mekanisme bør opretholde stimulering, selv efter at en af polerne holder op med at fungere (i forbindelse med skift til unipolær stimulering) Systemløsning: Automatisk polaritetskonfigurering og Lead Monitor Den automatiske polaritetskonfigurering konfigurerer automatisk stimulerings- og registreringselektroders polaritet under implanteringsdetektionsprocessen. Efter implanteringen overvåger funktionen Lead Monitor elektroderne for trends, der kan indikere fejl i elektrodesystemet. Hvis ydelsen for en bestemt elektrode bliver dårligere, skifter Lead Monitor polariteten for pågældende elektrode fra bipolær til unipolær. 228 Lægehåndbog

229 7.5.2 Funktionsmåde for automatisk polaritetskonfigurering Figur 91. Automatisk polaritetskonfigureringsproces Implanteringsdetektion Implanterede elektroder tilsluttet Elektrodepolaritet er konfigureret (5 min.) Elektrodepolaritet er bekræftet (25 min.) Konfigurering færdig Enheds-/elektroderevision Enheds-/elektroderevision Automatisk polaritetskonfigurering forekommer i implanteringsdetektionsperioden. Implanteringsdetektion er en periode på 30 min, der begynder, når enheden placeres i den kirurgiske lomme. Når implanteringsdetektion begynder, udfører enheden elektrodeimpedansmålinger for at kontrollere, at elektroderne er blevet forbundet til enheden. Efter de første 5 min af implanteringsdetektionsprocessen konfigurerer enheden automatisk registrerings- og stimuleringspolariteter. Den atrielle elektrode og RV-elektroden konfigureres uafhængigt. LV-elektroden konfigureres ikke af den automatiske polaritetskonfigurering. Enhver ændring af elektrode eller enhed genstarter processen på 30 minutter, f.eks. hvis enheden tages ud af den kirurgiske lomme. Når elektrodekonfigurering er gennemført, er enhedskonfigurationen indstillet til bipolær for bipolære elektroder og til unipolær for unipolære elektroder. Bemærk: Implanteringsdetektion sker kun, hvis den atrielle elektrode og RV-elektroden tilsluttes. Tilproppede porte (Atrial og RV) med impedanser uden for område vil forhindre færdiggørelsen af implanteringsdetektion. Elektrodepolaritet kan også indstilles manuelt når som helst under den automatiske konfigureringsproces. For yderligere oplysninger om programmering af elektrodepolaritet henvises til Afsnit Bemærk: Hvis der implanteres unipolære elektroder, bør der overvejes manuel færdiggørelse af implanteringsdetektionen Funktionsmåde for Lead Monitor Funktionen Lead Monitor måler elektrodeimpedanser over enhedens langvarige funktion og sætter enheden i stand til at skifte fra bipolær til unipolær stimulering og registrering, når en bipolær elektrodes integritet er tvivlsom. Lægehåndbog 229

230 Det er muligt at indstille det område af impedansværdier, som enheden klassificerer som normale for en stabil elektrode. Det er også muligt at programmere Lead Monitor til Adaptive, hvilket automatisk skifter fra bipolær til unipolær stimulering og registrering, når elektrodeintegriteten er tvivlsom, eller skifter til Monitor Only, som overvåger impedansværdier, men ikke skifter fra bipolær til unipolær stimulering og registrering, når elektrodeintegriteten en tvivlsom. Når der forekommer ændring af elektrodepolaritet, ændres sensitivitetsværdien til den nominelle unipolære sensitivitetsværdi, hvis den forudgående værdi var mere sensitiv. Forsigtig: Hvis Lead Monitor registrerer en elektrodeimpedans, der er uden for område, skal elektrodesystemet undersøges for mulige fejl. Fejl i elektrodesystemet kan hindre tilstrækkelig registrering eller fuld stimuleringssupport Overvejelser vedrørende programmering af elektrodepolaritet Implanteringsdetektion Hvis De programmerer Implant Detection til Off/Complete, før perioden på 30 min for automatisk polaritetskonfigurering er slut, skal De programmere registrerings- og stimuleringspolariteter manuelt. AT/AF-detektion AT/AF-detektion skal indstilles til Monitor, hvis Atrial Pace eller Sense Polarity er indstillet til Unipolar. Dette hindrer enheden i at afgive atrielle ATP-terapier i den unipolære konfiguration. AT/AF-detektion skal også indstilles til Monitor, når Atrial Lead Monitor er indstillet til Adaptive, fordi der er mulighed for, at enheden skifter til en unipolær konfiguration. Tilsidesættelse af polaritet Bekræftelse af polaritet må ikke tilsidesættes ved bipolær polaritet, når en unipolær elektrode er tilsluttet. Hvis man tilsidesætter bekræftelsen af polariteten, resulterer det i, at der ikke er nogen stimulering. 230 Lægehåndbog

231 7.5.5 Programmering af elektrodepolariteter Vælg Params-ikonet Pace Polarity Atrial Pace Polarity RV Pace Polarity LV Pace Polarity Atrial Sense Polarity RV Sense Polarity Atrial Lead Monitor Atrial Min Limit Atrial Max Limit RV Lead Monitor RV Min Limit RV Max Limit LV Lead Monitor LV Min Limit LV Max Limit Evaluering af elektrodepolaritet Vælg Data-ikonet Quick Look II Quick Look II-skærmen viser en trendkurve for elektrodeimpedans. Hvis trends indikerer mulige fejl i elektrodesystemet, giver en advarsel vedrørende elektroder yderligere information herunder impedansværdier samt dato og klokkeslæt for hændelsen. Meddelelserne vises i observationsområdet. Skærmen viser også den aktuelle elektrodestatus. Lægehåndbog 231

232 Figur 92. Quick Look II-skærmen 7.6 Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer Et fast AV-interval gør det vanskeligt at vælge den optimale AV-intervalværdi, der opfylder alle patientens behov. Et kort AV-interval er ønskeligt ved højere frekvenser for at undgå symptomatisk 2:1 blok under belastning og asynkron stimulering. Et kort AV-interval er også ønskeligt ved højere frekvenser for at fremme vedvarende biventrikulær stimulering. Et langt AV-interval er ønskeligt ved lavere frekvenser for potentielt at forbedre hæmodynamik Systemløsning: Frekvenstilpasset AV Frekvenstilpasset AV forkorter AV-intervaller ved forhøjede frekvenser for at opretholde 1:1 sporing, AV-synkroni og vedvarende biventrikulær stimulering Sådan fungerer frekvenstilpasset AV Frekvenstilpasset AV-funktion i DDDR-, DDD-, DDIR- eller DDI-modus. Den måde, hvorpå frekvenstilpasset AV justerer de fungerende AV-intervaller på en lineær måde, efterhånden som hjertefrekvensen ændres i min -1, vises i Figur Lægehåndbog

233 Figur 93. Sådan fungerer frekvenstilpasset AV i DDDR-modus Programmeret PAV Frekvenstilpasset PAV AV-interval Programmeret SAV Minimum PAV 100 Frekvenstilpasset SAV Minimum SAV Start Rate Stop Rate (startfrekvens) (stopfrekvens) Frekvens Startfrekvensen afgør den hjertefrekvens, ved hvilken AV-intervallerne begynder at afkortes. Stopfrekvensen afgør den hjertefrekvens, ved hvilken minimum-pav-intervaller og minimum-sav-intervaller anvendes Programmeringsovervejelser i forbindelse med frekvenstilpasset AV Programmeringsenhedens meddelelse vedrørende 2:1 blokfrekvens Programmeringsenheden beregner den dynamiske 2:1 blokfrekvens baseret på de valgte stimuleringsparametre. Man kan se den beregnede dynamiske 2:1 blokfrekvens ved at trykke på informationsikonet i bunden af skærmen. Hvis man vælger en ny værdi til en parameter, der påvirker dynamisk 2:1 blokfrekvens (f.eks., registreret AV eller PVARP), skal man trykke på informationsikonet for at se den omkalkulerede frekvens Programmering af frekvenstilpasset AV Bemærk: TherapyGuide-funktionen foreslår parameterværdier baseret på oplysninger, der er indtastet vedrørende patientens kliniske tilstand. Parameterværdier for denne funktion er inkluderet. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.8, Anvendelse af TherapyGuide til at vælge parameterværdier, side 56. Lægehåndbog 233

234 Vælg Params-ikonet Paced AV Rate Adaptive AV <On> Start Rate Stop Rate Minimum Paced AV Minimum Sensed AV 7.7 Justering af PVARP til ændringer i patientens hjertefrekvens En fast værdi for postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) kan muligvis ikke give den optimale PVARP-indstilling for at imødekomme patientens vekslende behov. Ved lave hjertefrekvenser, bør PVARP være lang nok til at forhindre pacemakermedieret takykardi (PMT). Ved forhøjede hjertefrekvenser bør PVRP være kort nok til at undgå 2:1 blok og fremme AV-synkroni. Der henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 175 og Afsnit 7.2, Levering af stimuleringsterapier, side 188 for relaterede oplysninger Systemløsning: Auto PVARP Auto PVARP justerer PVARP som reaktion på ændringer i patientens hjertefrekvens eller stimuleringsfrekvens Sådan fungerer Auto PVARP Auto PVARP fungerer, når enheden er i DDDR- DDD-, DDIR- eller DDI-modus. I en sporingsmodus (DDDR eller DDD) vil Auto PVARP justere PVARP baseret på patientens aktuelle hjertefrekvens. Når hjertefrekvensen er lav, er PVARP længere for at forhindre PMT. Efterhånden som hjertefrekvensen øges, bliver PVARP forkortet for at opretholde 1:1 sporing. Auto PVARP giver mulighed for 1:1 sporing af atrielle hændelser op til 30 min -1 over hjertefrekvensen eller 100 min -1 ; største værdi gælder. Den programmérbare minimale PVARP-parameterværdi sætter en grænse for den korteste PVARP, der er tilladt. Hvis den programmerede minimale PVARP-værdi nås, og den frekvenstilpassede AV (RAAV)-parameter er programmeret til aktiveret, forkortes det registrerede AV (SAV)-interval for at hjælpe med til at opretholde 1:1 sporing. 234 Lægehåndbog

235 For information om frekvenstilpasset AV henvises til Afsnit 7.6, Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer, side 232. Figur 94. Sådan fungerer Auto PVARP i DDDR- eller DDD-modus I en ikke-sporingsmodus (DDIR eller DDI) varierer PVARP med den aktuelle stimuleringsfrekvens for at være lang nok til at fremme AV-synkroni ved en lave stimuleringsfrekvens og kort nok til at forhindre konkurrerende stimulering ved en høj stimuleringsfrekvens. Enheden beregner PVARP for at forsøge at opretholde et 300 ms tidsvindue mellem afslutningen på PVARP og den næste atrielle stimulering. PVARP er begrænset til ikke at være kortere end det programmerede interval for parameteren post-ventrikulær atriel blanking (PVAB). Figur 95. Sådan fungerer PVARP i DDIR- eller DDD-modus. Høj stimuleringsfrekvens A P PVARP PVAB 300 ms A P V P V P A P 300 ms A P Lav stimuleringsfrekvens PVAB PVARP V P V P Lægehåndbog 235

236 7.7.3 Programmeringsovervejelser i forbindelse med auto PVARP Valg af minimal PVARP-værdi Når der programmeres en højere værdi for den øverste sporingsfrekvens, kan det være nødvendigt at programmere en lavere minimal PVARP-værdi for at opnå 1:1 sporing op til den højere frekvens. Et alternativ er at anvende den frekvenstilpassede AV-funktion eller en kombination af frekvenstilpasset AV og en lavere minimal PVARP-værdi. Der henvises til Afsnit 7.6, Tilpasning af AV-intervallet under frekvensændringer, side 232 for yderligere oplysninger om den frekvenstilpassede AV-funktion. Når der vælges en ny værdi for minimal PVARP eller frekvenstilpasset AV, genberegner programmeringsenheden den dynamiske 2:1 blokfrekvens ved aktivitet. Enheden opnår 1:1 sporing op til den øverste sporingsfrekvens, når den genberegnede dynamiske 2:1 blokfrekvens er over den øverste sporingsfrekvens. De kan se programmeringsenhedens meddelelse om den dynamiske 2:1 blokfrekvens ved at trykke på informationsikonet i bunden af skærmen. Bemærk: Parameteren Minimum PVARP gælder kun, når enheden arbejder i en sporingsmodus (DDDR eller DDD). Fixed PVARP med DDI- og DDIR-modi Hvis enheden er programmeret til permanent DDI-modus eller DDIR-modus, kan det være mere hensigtsmæssigt med en fast PVARP. Formålet med Auto PVARP i ikke-sporende modi er at understøtte DDIR-delen af Mode Switch (modusskift)-funktionen under AT/AF Programmering af auto PVARP Vælg Params-ikonet PVARP PVARP <Auto> Minimum PVARP 7.8 Behandling af synkope med frekvensfaldsrespons Patienter med karotissinussyndrom eller vasovagal synkope kan tabe bevidstheden eller opleve relaterede symptomer efter væsentlige fald i hjertefrekvensen. Når synkope primært er forårsaget af kardioinhibering, og når permanent AF ikke er til stede, kan stimulering med en forhøjet frekvens forhindre synkope og relaterede symptomer i at forekomme. 236 Lægehåndbog

237 7.8.1 Systemløsning: Frekvensfaldsrespons Frekvensfaldsrespons overvåger hjertet med henblik på væsentlige frekvensfald og reagerer ved at stimulere hjertet med en forhøjet frekvens Sådan fungerer frekvensfaldsrespons Figur 96. Oversigt over frekvensfaldsrespons Frekvensfaldsrespons fungerer i tre faser. I detektionsfasen overvåger enheden hjertet med henblik på frekvensfald, der stemmer overens med de programmerede kriterier. I interventionsfasen stimulerer enheden hjertet med en programmeret forhøjet frekvens i en programmeret periode. I nedreguleringsfasen nedsætter enheden gradvist stimulering til sinusfrekvensen eller den laveste frekvens. Figur 97. Frekvensfaldsrespons og tid Hjertefrekvens Egenfrekvens Interventionstid (2 min.) Nedregulering (ca. 7 min.) Detektion Tid Som vist i Figur 97 fungerer frekvensfaldsrespons i flere minutter og involverer det meste af tiden nedreguleringsfasen. Lægehåndbog 237

238 Frekvensfaldsrespons er til rådighed i DDD-, og DDI-modus. Frekvensfaldsrespons fungerer ikke under takyarytmier, modusskiftepisoder og Capture Management-stimuleringstærskelsøgninger Detektion Frekvensfaldsrespons giver to metoder til at detektere væsentlige frekvensfald: Registrering af frekvensfald Detektering ved laveste frekvens Figur 98. Registrering af frekvensfald Interventionsfrekvens: 100 min 1 Faldstørrelse: 25 min 1 Frekvensfald: 60 min 1 Laveste frekvens: 45 min 1 Detektionsvindue: 1 minut Registrerede slag Stimulerede slag Med registrering af frekvensfald intervenerer enheden, når den ventrikulære frekvens falder med et bestemt antal slag pr. minut til under en specificeret hjertefrekvens inden for en specificeret tidsperiode. Disse tilstande fastlægges ved henholdsvis at programmere parametrene størrelsen af frekvensfald, frekvensfald og vindue for detektion. 238 Lægehåndbog

239 Figur 99. Detektering ved laveste frekvens Interventionsfrekvens: 100 min 1 Laveste frekvens: 45 min 1 Registrerede slag Stimulerede slag Detektionsslag I tilfælde af detektering ved laveste frekvens, griber enheden ind, når atriet stimuleres ved den laveste frekvens i det antal fortløbende slag, der er specificeret i parameteren detektion af slag. Bemærk: I DDI-modus forkommer detektion ved laveste frekvens, når atriet eller ventriklen stimuleres ved den laveste frekvens i det programmerede antal slag. Når begge detektionsmetoder er programmeret, griber enheden ind, når enten registrering af frekvensfald eller detektering ved laveste frekvens er opfyldt. Hvis f.eks. hjertefrekvensen falder for langsomt til at opfylde den programmerede registrering af frekvensfald og fortsætter med at falde, stimuleres hjertet til sidst ved den laveste frekvens. Hvis dette fortsætter i det programmerede antal detektionsslag, griber enheden ind Intervention og nedregulering Når et frekvensfald detekteres, stimulerer enheden hjertet ved den programmerede interventionsfrekvens i den programmerede interventionsperiode. Når interventionsperioden er slut, reducerer enheden stimuleringsfrekvensen i trin på 5 min -1 pr. minut. Denne nedreguleringsproces fortsætter, indtil egenfrekvensen eller den laveste frekvens nås. Interventionsstimulering og nedreguleringsstimulering afsluttes øjeblikkeligt, når enheden registrerer 3 på hinanden følgende ikke-refraktære atrielle hændelser. Lægehåndbog 239

240 Bemærk: Hvis den laveste frekvens nås ved afslutningen af nedreguleringsfasen, og detektion ved laveste frekvens er programmeret, detekterer enheden ikke endnu et frekvensfald, før den registrerer tegn på en egenrytme, der er over den programmerede laveste frekvens. Se Figur 100 for et eksempel, hvor enheden detekterer et frekvensfald og starter stimulering af hjertet ved den programmerede interventionsfrekvens. Figur 100. Eksempel på detektion og intervention 1 Normal egenrytme 2 Frekvensfald detekteret 3 Interventionsstimulering startet Programmeringsovervejelser i forbindelse med frekvensfaldsrespons Symptomer under søvn Under søvn kan en patients egenrytme falde under den programmerede laveste frekvens og derved udløse interventionsstimulering på et upassende tidspunkt. Der er to måder at gribe dette problem an på. For det første kan De vælge at slukke for detektion ved laveste frekvens. For det andet kan De vælge at tænde for søvnfunktionen. Søvnfunktionen udskifter den programmerede laveste frekvens med en langsommere stimuleringsfrekvens på det tidspunkt af dagen, hvor patienten sædvanligvis sover. Der henvises til Afsnit 7.9, Sådan sørges der for en langsommere stimuleringsfrekvens i søvnperioder, side 243 for yderligere oplysninger om søvnfunktionen. Funktioner, der justerer stimuleringsfrekvensen Funktioner, der justerer stimuleringsfrekvensen som f.eks. atriel frekvensstabilisering og ventrikulær frekvensstabilisering, er ikke til rådighed, når frekvensfaldsrespons er programmeret til On (aktiveret). 240 Lægehåndbog

241 7.8.4 Programmering af frekvensfaldsrespons Vælg Params-ikonet Additional Features Rate Drop Response Rate Drop Response <On> Mode Lower Rate Detection Type Drop Size Drop Rate Detection Window Detection Beats Intervention Rate Intervention Duration Evaluering af frekvensfaldsrespons Skærmen med episoder med frekvensfaldsrespons giver slag-på-slag data, som er nyttige til analyse af episoder med frekvensfaldsrespons og hændelserne, der forekom op til dem. Den giver også oplysninger, der kan hjælpe Dem med at vælge de korrekte frekvensfaldsresponsdetektionsparametre. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Drop Response Episodes En episode med pludseligt frekvensfald, der detekteres af metoden frekvensfaldsdetektion, vises i Figur 101. Lægehåndbog 241

242 Figur 101. Episode med frekvensfald En episode med et mere gradvist frekvensfald, der detekteres af metoden detektion ved laveste frekvens, vises i Figur Lægehåndbog

243 Figur 102. Episode med lav frekvens 7.9 Sådan sørges der for en langsommere stimuleringsfrekvens i søvnperioder Nogle patienter har besvær med at sove, når de stimuleres med en frekvens, der er beregnet til tidspunkter, hvor de normalt er vågne Systemløsning: Søvnfunktion Søvnfunktionen udskifter den programmerede laveste frekvens med en langsommere stimuleringsfrekvens på det tidspunkt af dagen, hvor patienten sædvanligvis sover. Lægehåndbog 243

244 7.9.2 Sådan fungerer søvnfunktionen Figur 103. Oversigt over søvnfunktionen Frekvens 30 min. 30 min. Laveste frekvens Søvnfrekvens Sengetid Tid Opvågningstid Søvnfunktionen styres af 3 programmérbare parametre: Sleep Rate (søvnfrekvens), Bed Time (sengetid) og Wake Time (opvågningstid). I løbet af 30 min efter den programmerede sengetid reducerer enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra den laveste frekvens til søvnfrekvensen. Søvnfrekvensen forbliver i kraft, indtil den programmerede opvågningstid. I løbet af 30 min efter den programmerede opvågningstid, reducerer enheden gradvist sin langsomste stimuleringsfrekvens fra søvnfrekvensen til den laveste frekvens. I frekvensresponsmodi gælder, at når patienterne vågner og bliver aktive under programmeret søvntid, giver enheden rate response-stimulering efter behov. Frekvensen starter imidlertid fra den langsommere søvnfrekvens og forøges til frekvensen for aktiviteter i det daglige liv (ADL-frekvensen). Frekvensprofiler over ADL-frekvensen forbliver den samme. Programmering af en bradykardistimuleringsparameter under søvnperioden annullerer søvnfunktionen for den pågældende dag. Hvis patienten oplever en AT/AF-episode, og modusskiftfunktionen fungerer under søvnperioden, stimulerer enheden ikke under den laveste frekvens, før AT/AF-episoden er afsluttet. For flere oplysninger om modusskift, se Afsnit 7.14, Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier, side Programmeringsovervejelser i forbindelse med søvnfunktionen Når man indstilller sengetid og opvågningstid, skal man overveje tidszoneædringer på grund af rejse, sommertid og variationer i patientens søvnmønster, som f.eks. ved skiftende arbejdstider. 244 Lægehåndbog

245 For at sikre at sengetids- og opvågningstidsparametrene er nøjagtige skal man sørge for, at enheden altid er indstillet til den korrekte tid. Søvnfunktionen anvender enhedens ur Sådan indstilles enhedens ur Vælg Params-ikonet Data Collection Setup Device Date/Time Sådan programmeres søvnfunktionen Vælg Params-ikonet Additional Features Sleep Sleep <On> Sleep Rate Bed Time Wake Time Evaluering af søvnfunktionen Det ventrikulære frekvenshistogram viser hjertefrekvenser under den laveste frekvens, men over søvnfrekvensen for den procentdel af tiden, der svarer til søvnperioden. Cardiac Compass-rapporten viser den gennemsnitlige ventrikulære frekvens om dagen og om natten, som bør angive, at enheden giver tilladelse til en langsommere hjertefrekvens om natten Udskrivning af rapporten over ventrikulært frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) Lægehåndbog 245

246 Udskrivning af Cardiac Compass trends-rapport Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) 7.10 Forebyggelse af konkurrerende atriestimulering Der kan påbegyndes en atriel takykardi, hvis en atriestimuleret hændelse forekommer inden for atriets sårbare periode. Dette kan ske, hvis enheden stimulerer ved en høj frekvens, hvis en atriel ekstrasystole forekommer i løbet af en atriel refraktær periode og hurtigt efterfølges af en atriel stimulering Systemløsning: NCAP Den ikke-konkurrerende atrielle stimulering (NCAP)-funktion forhindrer stimulering af atriet for hurtigt efter en refraktær atriel registrering ved at forsinke den planlagte atrielle stimulering Sådan fungerer NCAP NCAP er til rådighed, når enheden fungerer i DDDR, DDD, DDIR eller DDI-modi. Når en atriel refraktær registrering forekommer, starter enheden et programmérbart NCAP-interval. Hvis en atriel stimulering er planlagt til at foregå i NCAP-intervallet, forsinkes den atrielle stimulering, indtil NCAP-intervallet udløber. Når en atriel stimulering er forsinket af NCAP-funktionen, nedsættes AP-VP-intervallet (men ikke mindre end 30 ms). Efter at NCAP har nedsat AP-VP-intervallet, kan der forekomme nogen variation i VP-VP-intervallet. Disse variationer påvirker kun det aktuelle og næste ventrikulære interval. NCAP-intervallet er 400 ms for 1 stimuleringscyklus, når der forekommer en PVC-respons eller en PMT-intervention. 246 Lægehåndbog

247 Figur 104. Sådan fungerer NCAP 1 Enheden stimulerer med en forhøjet frekvens. 2 En atriel refraktær registrering forekommer, der starter et NCAP-interval (300 ms i dette tilfælde). 3 Efter NCAP-intervallet stimulerer enheden atriet og stimulerer dernæst ventriklen efter et forkortet AP-VP-interval Programmering af NCAP Vælg Params-ikonet Additional Features Non-Comp Atrial Pacing <On> NCAP Interval Evaluering af NCAP Når man evaluerer en EKG-strimmel, vil man bemærke, at AP-VP-intervallet er blevet afkortet, og NCAP-intervallet kan ses som tiden mellem AR- og AP-hændelser (se Figur 104) Afbrydelse af pacemakermedieret takykardi I sporingsmodi (DDDR og DDD) kan retrograd overledning resultere i en pacemakermedieret takykardi (PMT). En PMT er en repetitiv sekvens, hvor enheden reagerer på hver retrograd P-tak ved at stimulere ventriklen med en forhøjet frekvens, som til gengæld genererer en retrograd P-tak. Lægehåndbog 247

248 Systemløsning: PMT-intervention PMT-interventionsfunktionen forlænger PVARP en efter detektion af en PMT. Dette afbryder PMT en ved at få den efterfølgende atrielt-registrerede hændelse til at falde inden for den refraktære periode Sådan fungerer PMT-intervention PMT-intervention er anvendelig, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Enheden definerer en PMT, når der forekommer 8 på hinanden følgende VP-AS-intervaller på mindre end 400 ms. Når enheden detekterer en PMT, gennemtvinger PMT-interventionsfunktionen en 400 ms PVARP efter den niende stimulerede ventrikulære hændelse. Dette får den næste atrielle registrering til at falde inden for den refraktære periode. Da denne refraktære hændelse ikke spores til ventriklen i 1 cyklus, bliver PMT afbrudt. PMT-intervention suspenderes i 90 s efter en forlænget PVARP for at forhindre unødvendig intervention i tilfælde af hurtige spontane atrielle frekvenser. PMT-detektionskriterier kan opfyldes under normale forhøjede sinusfrekvenser, hvilket resulterer i 1 tabt slag (ikke sporet) hver 90 s. PVC-reaktion kan også forhindre PMT. Hvis PVC-reaktions- og PMT-interventionsfunktionerne er programmeret til ON (aktiveret), og der observeres PMT er, skal de atrielle og ventrikulære elektroders ydeevne eller positioner evalueres, eller der bør overvejes medicinsk behandling for at reducere retrograd overledning. Figur 105. PMT-intervention forlænger PVARP 1 Retrograd overledning efter en PVC detekteres som en atriel registreret hændelse. 2 PMT forekommer. 3 PMT detekteres, og PVARP forlænges for at afslutte PMT. 248 Lægehåndbog

249 Programmering af PMT-intervention Vælg Params-ikonet Additional Features PMT Intervention 7.12 Håndtering af retrograd overledning ved hjælp af PVC-respons Retrograd overledning efter en PVC kan afbryde AV-synkroni og påvirke timing af stimuleringsmodus. Med hensyn til sporingsmodi (DDDR og DDD) kan retrograd overledning efter en PVC starte en pacemakermedieret takykardi (PMT), en repetitiv sekvens, hvor enheden reagerer på hver retrograd P-tak ved at stimulere ventriklen med en forhøjet frekvens, og hver ventrikulær stimulering genererer til gengæld en retrograd P-tak. Når det gælder ikke-sporingsmodi (DDIR og DDI), kan retrograd overledning efter en PCV forårsage et tab af AV-synkroni ved at foranledige en repetitiv sekvens af atriel inhibering efterfulgt af en ventrikulær stimulering Systemløsning: PVC Response (PVC-respons) PVC-respons forlænger PVARP en efter en PVC for at undgå sporing af en retrograd P-tak og for at forhindre retrograd overledning i at spærre for en atriel stimulering Sådan fungerer PVC-respons PVC-reaktion er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- DDD-, DDIR- eller DDI-modus. Systemet definerer en PVC som enhver ventrikulær registreret hændelse, der følger efter en anden ventrikulær hændelse uden en intervenerende atriel hændelse. Når enheden registrerer en PVC, tvinger den PVARP en til at være mindst 400 ms. (Der foretages ingen handling, hvis den aktuelle PVARP allerede er 400 ms eller længere.) Da retrograd overledning normalt forekommer inden for 400 ms af en PVC, vil retrograd P-tak være inden for PVARP en og vil ikke bliver sporet og vil ikke hæmme atriel stimulering. Dette forhindrer, at der påbegyndes en PMT (DDDR og DDD-modi) og bevarer AV-synkroni (DDIR og DDI-modi). Hvis PVC-reaktion er programmeret til ON (aktiveret), og der observeres PMT er, skal det overvejes at programmere PMT-intervention eller evaluere de atrielle og ventrikulære elektroders ydeevne eller positioner, eller man bør overveje medicinsk behandling for at reducere retrograd overledning. Lægehåndbog 249

250 Figur 106. PVC-reaktion starter en forlænget PVARP 1 Der forekommer en PVC. 2 Enheden forlænger PVARP til 400 ms, og den efterfølgende atrielle hændelse klassificeres som refraktær Programmering af PVC-respons Vælg Params-ikonet Additional Features PVC Response 7.13 Nedsættelse af uhensigtsmæssig ventrikulær inhibering ved hjælp af VSP I et dobbeltkammers stimuleringssystem med atriel og ventrikulær stimulering og ventrikulær registrering kan enheden registrere en atriel stimuleringsimpuls på den ventrikulære kanal og hæmme ventrikulær stimulering (krydstale). Når der forekommer inhibering af ventrikulær stimulering, yder enheden muligvis ikke fuld ventrikulær støtte Systemløsning: VSP Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) detekterer krydstale ved at monitorere for ikke-fysiologiske ventrikulære registrerede hændelser og reagerer ved at stimulere ventriklen. 250 Lægehåndbog

251 Sådan fungerer VSP VSP er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- DDD-, DDIR- eller DDI-modus. Enheden anvender et 110 ms VSP-vindue til at monitorere for ventrikulære registreringer, der forekommer for hurtigt efter en atriel stimuleringsimpuls. Ventrikulære registreringer i VSP-vinduet klassificeres som ikke-fysiologiske og skyldes muligvis krydstale. Hvis der registreres en ventrikulær hændelse i VSP-vinduet, afgiver enheden en VSP-impuls ved slutningen af VSP-vinduet. Hvis den registrerede hændelse er et resultat af krydstale, yder backup-stimuleringsimpulsen ventrikulær støtte. Hvis den registrerede hændelse er en ventrikulær depolarisering, forekommer backup-stimuleringsimpulsen hurtigt nok til at falde i ventriklens absolutte refraktærperiode for at undgå stimulering på T-takken. Figur 107. VSP-impulsen afgivet ved slutningen af VSP-vinduet (110 ms) Når det fungerende stimulerede AV-interval er kortere end VSP-vinduet, afgives den ventrikulære stimulering ved slutningen af det stimulerede AV-interval. VSP-vinduet skifter fra 110 ms under lave stimuleringsfrekvenser til 70 ms under forhøjede stimuleringsfrekvenser. Forkortelsen af VSP-vinduet til 70 ms hjælper med til at støtte detektion af ventrikulær takykardi. I moderne enheder er krydstale sjælden. Situationer, hvor det er sandsynligt, at enheden afgiver VSP, omfatter manglende atriel registrering eller PVC er, der forekommer i VSP-vinduet. Bemærk: Hvis biventrikulær stimulering eller kun RV-stimulering er aktiveret, afgives VSP kun til RV-kammeret. Hvis kun LV-stimulering er aktiveret, afgives VSP kun til LV-kammeret. Lægehåndbog 251

252 Programmeringsovervejelser i forbindelse med VSP Forsigtig: VSP må ikke programmeres til Off (deaktiveret), hvis patienten er afhængig af pacemaker, da der muligvis ikke bliver givet ventrikulær støtte under krydstale Programmering af VSP Vælg Params-ikonet Additional Features V. Safety Pacing Evaluering af VSP Figur 108. Genkendelse af VSP på en EKG-strimmel 1 Normale AV-intervaller 2 VSP-impuls lige efter en ventrikulær registrering Når en EKG-strimmel evalueres, vil man bemærke, at VSP-impulsen vises lige efter en ventrikulær registrering og sædvanligvis har et kortere AV-interval. VP -angivelsen i markørkanalen vises normalt ikke på en udskrevet EKG-strimmel i realtid på grund af den begrænsede plads efter VS -angivelsen. Både VP - og VS -angivelser vises på direkte rytmeovervågning, på frosne strimler og på udskrevne frosne strimler. 252 Lægehåndbog

253 7.14 Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier En atriel takyarytmi kan resultere i en hurtig ventrikulær stimuleringsfrekvens, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Den implanterede enhed bør være i stand til at tilbageholde atriel sporing i perioder med atriel takyarytmi, medens den sporer den normale egenfrekvens Systemløsning: Mode Switch (modusskift) Modusskiftfunktionen skifter enhedens stimuleringsmodus til en ikke-sporingsmodus efter detektion af en atriel takyarytmi og gendanner den programmerede stimuleringsmodus, når den atrielle takyarytmi afsluttes. Når enheden fungerer i en ikke-sporingsmodus, forhindrer den hurtig ventrikulær stimulering, der kan skyldes en høj atriel frekvens Sådan fungerer modusskift Figur 109. Oversigt over modusskiftfunktion Modusskift er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Modusskiftfunktionen starter, når enheden detekterer starten på en atriel takyarytmiepisode. Detektion af AT/AF-start er baseret på det programmerede AT/AF-interval og akkumuleringen af yderligere bevis på atriel takyarytmi baseret på antallet og timingen af atrielle hændelser inden for de ventrikulære intervaller. Der henvises til Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side 270 for yderligere oplysninger om atriel takyarytmidetektion. Efter at enheden har detekteret starten på en atriel takyarytmi, ændrer modusskift stimuleringsmodus fra den programmerede modus til en ikke-sporende modus (DDIR). Den ventrikulære stimuleringsfrekvens ændres gradvist fra sporingsfrekvens til sensorfrekvens. Dette forhindrer et pludseligt fald i den ventrikulære frekvens. Lægehåndbog 253

254 Når atriel takyarytmi afsluttes, og den atrielle frekvens sænkes til under den programmerede øverste sporingsfrekvens, ændrer modusskift stimuleringsmodus tilbage til den programmerede sporingsmodus. Den ventrikulære stimuleringsfrekvens ændres gradvist fra sensorfrekvens til sproringsfrekvens. Figur 110. Eksempel på en modusskiftepisode 1 En atriel takyarytmiepisode starter, hvilket forårsager hurtigere ventrikulær stimulering som reaktion. 2 Når enheden detekterer en atriel takyarytmi, ændrer modusskift (MS) den programmerede stimuleringsmodus til DDIR. 3 Enheden skifter gradvis fra den hurtigere ventrikulære stimuleringsfrekvens til sensorfrekvensen Interaktioner med andre enhedsfunktioner Antitakykardistimulering (ATP)-terapier En funktion med modusskift kan ikke starte under en ATP-terapi. Hvis episode med modusskift starter, før ATP-terapien begynder, suspenderer enheden modusskiftfunktionen under terapien og genoptager den efter terapiafgivelsen Programmeringsovervejelser i forbindelse med modusskift Postmodusskift overdrive stimulering Man kan programmere postmodusskift overdrive stimulering til at forlænge stimulering i DDIR-modus, når atriel takyarytmi afsluttes. Der henvises til Afsnit 7.15, Anvendelse af atriel interventionsstimulering for at imødegå atrielle takyarytmier, side 257 for yderligere oplysninger om PMOP. 254 Lægehåndbog

255 Programmering af modusskift Vælg Params-ikonet Mode Switch Programmering af det atrielle interval (frekvens) Vælg Params-ikonet AT/AF Interval (Rate) Evaluering af modusskifts ydelse EGM-strimmel Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Vælg en AT/AF-episode fra arytmiepisodeloggen. Kontrollér kolonnen A/V-min-¹ for at evaluere de gennemsnitlige atrielle og ventrikulære frekvenser under episoden. Kontrollér EGM-søjlen for en angivelse af, at en EGM-strimmel er til rådighed for denne episode. Hvis EGM er til rådighed, vælges EGM. Man kan evaluere atrielle og ventrikulære hændelser på den gemte EGM-strimmel for at se, om enheden fungerer i en ikke-sporende stimuleringsmodus under episoden. Lægehåndbog 255

256 Figur 111. Evaluering af modusskiftfunktion under en AT/AF-episode 1 Den lave gennemsnitlige ventrikulære frekvens og forskellen mellem de gennemsnitlige atrielle og ventrikulære frekvenser tyder på, at enheden ikke fungerer i en sporingsmodus. 2 Den gemte EGM viser, at enheden ikke sporer den atrielle frekvens, når ventriklen stimuleres Modusskiftovergange Markørkanalen indeholder en MS -markør for hver modusskiftovergang, enten til en ikke-sporende modus eller tilbage til en sporingsmodus. Den aktuelle funktionsmodus vises i øverste venstre hjørne af skærmen. Under en episode med modusskift vises DDIR. 256 Lægehåndbog

257 7.15 Anvendelse af atriel interventionsstimulering for at imødegå atrielle takyarytmier Håndteringen af patienter med atrielle takyarytmier er blevet mere krævende på grund af de forskellige typer mekanismer, som er kendt for at starte atrielle takyarytmier. Den er også blevet mere krævende på grund af den store hyppighed af takyarytmigentagelser efter både terapeutiske og spontane afslutninger. Potentielle årsager til atrielle takyarytmier omfatter atrielle ekstrasystoler (PAC er), der resulterer i lange sinuspauser, og ektopiske slag, der stammer fra mange atrielle aktiveringssteder. Desuden kan den sårbare fase i atrielle elektrofysiologiske egenskaber efter genoprettelsen af egenrytmen bidrage til tidlige gentagelser af atrielle takyarytmier Systemløsning: atriel interventionsstimuleringsfunktioner Systemet indeholder overdrive stimuleringsteknikker, der er konstrueret til at imødegå potentielle mekanismer, der kan starte takyarytmi. Atriel frekvensstabilisering (ARS) tilpasser stimuleringsfrekvensen som reaktion på en PAC for at undgå lange sinuspauser efter korte atrielle intervaller (korte-lange-korte sekvenser, der kan forårsage starten af visse atrielle takykardier). Atriel præferencestimulering (APP) er konstrueret til at opretholde en jævn aktiveringssekvens ved at sørge for vedvarende stimulering, der matcher den spontane egenrytme nøje. Post-modusskift overdrive-stimulering (PMOP) fungerer sammen med modusskiftfunktionen for at afgive overdrive atriel stimulering under den sårbare fase efter afslutningen af en AT/AF-episode. Lægehåndbog 257

258 Sådan fungerer ARS Atriel frekvensstabilisering (ARS) er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR-, DDD-, AAIR- eller AAI-modus. Figur 112. Atriel frekvensstabilisering (ARS) ARS er en programmérbar funktion, der er konstrueret til at forhindre den lange sinuspause, der normalt følger efter en PAC. ARS reagerer på en PAC ved med det samme at hæve den atrielle stimuleringsfrekvens og dernæst mindske frekvensen jævnt tilbage til den spontane frekvens eller den programmerede stimuleringsfrekvens (alt efter hvilken der er hurtigst). Når enheden aktiveres af en PAC, afgiver den en stimuleringsimpuls ved det for tidlige interval, som forøges med en procentdel af det pågældende interval (defineret af en programmeret intervalprocentforøgelsesparameter). For hver efterfølgende atriel stimuleret eller atriel registreret hændelse fortsætter enheden med at forøge hvert stimuleringsinterval med den programmerede procentdel af det tidligere interval. På denne måde forhindrer ARS de korte-lange-korte sekvenser af atrielle intervaller, der kan gå forud for starten af visse atrielle takyarytmier. Parameteren for maksimal frekvens indstiller en øverste frekvensgrænse for ARS. Atrielle stimuleringsimpulser afgivet for ARS markeres på markørkanalen med PP (proaktiv stimulering). 258 Lægehåndbog

259 Figur 113. Eksempel på ARS-funktion 1 Stimulering forekommer ved den programmerede stimuleringsfrekvens. 2 Et for tidligt slag forekommer efterfulgt af en ARS-stimuleringsimpuls (angivet af PP-markøren). Stimuleringsimpulsen afgives ved AP-AR-intervallet plus den programmerede værdi af intervalforøgelsen i procent (25% i dette eksempel). 3 Enheden bruger AP-PP-intervallet til at beregne det efterfølgende ARS-stimuleringsinterval. 4 Baseret på den programmerede værdi for intervalforøgelsen i procent er ARS-stimuleringsintervallet 25% længere end det forudgående interval. 5 ARS-stimulering afsluttes, når sensorfrekvensen eller den laveste frekvens er nået. Interaktioner med andre enhedsfunktioner ARS er suspenderet under modusskift (inkl. PMOP) og detekterede takyarytmiepisoder. Bemærk: Generelt gælder, at når mange enhedsfunktioner forsøger at styre stimuleringsfrekvensen, så har funktionen med den hurtigste frekvens forrang Programmeringsovervejelser i forbindelse med ARS Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) NCAP-funktionen kan forsinke en atriel stimuleringsimpuls, der skyldes atriel frekvensstabilisering). Programmeringsrestriktioner For at sikre pålidelig takyarytmidetektion regulerer systemet de værdier, der kan vælges for Maximum Rate (maksimum frekvens), Upper Rate (øverste frekvens), AT/AF Detection Interval (AT/AF-detektionsinterval) og Ventricular Monitor interval (ventrikulær overvågningsinterval). Lægehåndbog 259

260 Programmerings af ARS Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions A. Rate Stabilization <On> Additional A Settings Maximum Rate Interval Percentage Increment Sådan fungerer APP Atriel præferencestimulering (APP) er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR-, DDD-, AAIR- eller AAI-modus. Figur 114. Atriel præferencestimulering (APP) 75 Atrial Preference Pacing (atriel præferencestimulering) Atriel frekvens (bpm) Frekvensforøgelse Søgeslag = Tid (s) Atrial Preference Pacing (atriel præferencestimulering) Spontane slag Planlagt stimulering Atriel frekvens APP er en programmérbar funktion, der er konstrueret til at maksimere atriel overdrive stimulering, når patienten ikke oplever en atriel takyarytmi. Enheden reagerer på ændringer i den atrielle frekvens ved at forøge stimuleringsfrekvensen, indtil der opnås en jævn stimuleret rytme, der er en anelse hurtigere end den spontane frekvens. 260 Lægehåndbog

261 Efter hver ikke-refraktær atriel registreret hændelse forkorter enheden det atrielle stimuleringsinterval med den programmerede værdi for intervalformindskelse. Denne progression fortsætter, indtil stimuleringsfrekvensen overstiger den spontane frekvens, hvilket resulterer i en atriel stimuleret rytme. Den opretholder denne forøgede frekvens i det antal slag, der er programmeret for en Søgeslag-parameter, dernæst nedsætter den stimuleringsfrekvensen en anelse (med 20 ms) for at søge efter det næste spontane slag. Dette resulterer i en dynamisk, styret trappetrinsforøgelse eller -nedsættelse i stimuleringsintervallet, hvilket medfører en stimuleringsfrekvens, som er en anelse over den spontane frekvens. Parameteren for maksimal frekvens indstiller en øverste frekvensgrænse for APP. Atrielle stimuleringsimpulser afgivet for APP markeres på markørkanalen med PP (proaktiv stimulering). Figur 115. Eksempel på APP-funktion 1 En ikke-refraktær atriel registreret hændelse forekommer og forårsager en forøgelse af den atrielle stimuleringsfrekvens (som defineret af intervalformindskelsesparameteren). 2 Frekvensen opretholdes i det antal søgeslag, der er defineret af søgeslag-parameteren. 3 Frekvensen nedsættes en anelse (med 20 ms) i endnu et sæt søgeslag. Lægehåndbog 261

262 4 Cyklussen fortsætter, indtil den spontane frekvens er nået. 5 Endnu en ikke-refraktær atriel registreret hændelse forekommer og forårsager igen en forøgelse af den atrielle stimuleringsfrekvens. Bemærkninger: APP er suspenderet under modusskift (inkl. PMOP-funktionen) og under detekterede takyarytmiepisoder. Generelt gælder, at når mange enhedsfunktioner forsøger at styre stimuleringsfrekvensen, så har funktionen med den hurtigste frekvens forrang Programmeringsovervejelser i forbindelse med APP Enhedens levetid Når APP er programmeret til aktiveret, har enheden tendens til at yde en højere mængde stimulerede eller registrerede hændelser, hvilket kan nedsætte batteriets levetid. Parameter for intervalformindskelse Når der vælges en værdi for intervalformindskelsesparameteren, skal man være opmærksom på, at en større værdi (f.eks. 100 ms) giver en mere aggressiv respons på en sinusfrekvensforøgelse. Dette betyder, at APP forekommer oftere og hurtigere samt varer længere end med en mindre værdi for intervalformindskelse. En mindre værdi for intervalformindskelsesparameteren nedsætter reaktionen på isolerede PAC er og sinusvariabilitet tæt på den laveste frekvens eller sensorfrekvensen. Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) NCAP-funktionen kan forsinke en atriel stimuleringsimpuls, der skyldes APP. Programmeringsrestriktioner For at sikre pålidelig takyarytmidetektion regulerer systemet de værdier, der kan vælges for Maximum Rate (maksimum frekvens), Upper Rate (øverste frekvens), AT/AF Detection Interval (AT/AF-detektionsinterval) og Ventricular Monitor interval (ventrikulær overvågningsinterval). 262 Lægehåndbog

263 Programmering af APP Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions A. Preference Pacing <On> Additional A Settings Maximum Rate Interval Decrement Search Beats Sådan fungerer PMOP Post-modusskift overdrive-stimulering (PMOP) er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- eller DDD-modus. Figur 116. Post-modusskift overdrive-stimulering (PMOP) AT/AF-episode Atriel frekvens (bpm) Afslutning af AT/AF-episode Post-modusskift overdrivestimulering ved overdrivefrekvens Afslutning på modusskift Programmeret stimuleringsfrekvens 75 Overdrive Duration (varighed af overdrive) Tid (s) Post-modusskift overdrive-stimulering Stimulerede slag Spontane slag (atriel takyarytmi) Atriel frekvens Lægehåndbog 263

264 PMOP er en programmérbar funktion, der giver overdrive atriel stimulering efter afslutningen af et modusskift. Efter et modusskift forøger enheden stimuleringsfrekvensen slag for slag (og nedsætter stimuleringsintervallet med 70 ms pr. impuls), indtil den når den programmerede overdrive-frekvens. Den fortsætter DDIR-stimulering med overdrive-frekvensen i hele den programmerede overdrive-periode. Den udjævner dernæst sin tilbagevenden til den programmerede atrielle sporingsmodus ved gradvist at mindske frekvensen (og forøge stimuleringsintervallet med 70 ms pr. impuls), indtil den når den programmerede stimuleringsfrekvens. Figur 117. Eksempel på PMOP-funktion 1 Efter et modusskift forøger enheden gradvist stimuleringsfrekvensen til den programmerede overdrive-frekvens. 2 Efter stimulering i den programmerede overdrive-periode angiver enheden slutningen af modusskift og mindsker gradvist stimuleringsfrekvensen til den programmerede frekvens. For yderligere oplysninger om modusskift henvises til Afsnit 7.14, Forebyggelse af hurtig ventrikulær stimulering under atrielle takyarytmier, side Lægehåndbog

265 Programmeringsovervejelser i forbindelse med PMOP Potentiel højre ventrikulær stimuleringsforøgelse Eftersom enheden forbliver i DDIR-modus under PMOP-funktionen, kan programmering af PMOP som aktiveret føre til forøget højre ventrikulær stimulering hos patienter, som oplever hyppige paroksysmale ATeller AF-episoder. Mode Switch (modusskift) PMOP kan kun programmeres til aktiveret, hvis modusskiftfunktionen er aktiveret Programmering af PMOP Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions Post Mode Switch <On> Overdrive Rate Overdrive Duration Evaluering af atriel interventionsstimulering Enheden samler og opbevarer et sammendrag af AT/AF-episodedata, som indeholder den samlede procentdel af tid, som enheden gav atriel interventionsstimulering. De kan se sammendraget af AT/AF-data på programmeringsenhedens skærm og udskrive dataene i rapportform. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.5, Visning af episode- og terapitællere, side 118. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters AT/AF Episodes Linjen for procentdel af tid i atriel intervention i AT/AF-sammendragsafsnittet på datatællerskærmen viser den totale procentdel af tid, som patienten har modtaget atriel interventionsstimulering. Den viste procentdel afspejler den kombinerede samlede stimulering fra ARS og APP. Lægehåndbog 265

266 Figur 118. Eksempel på AT/AF-sammendragsafsnittet på datatællerskærmen Bemærk: Hvis APP er aktiveret, er der større sandsynlighed for, at atriel interventionsstimulering skyldes APP end ARS eller PMOP Sådan reageres der på PVC er ved hjælp af ventrikulær frekvensstabilisering Når en patient oplever en PVC, efterfølges den ofte af en lang pause i hjertecyklussen Systemløsning: Ventrikulær frekvensstabilisering Funktionen Ventrikulær Frekvensstabilisering (VRS) er beregnet på at eliminere den lange pause, som sædvanligvis følger efter en PVC. VRS reagerer på en PVC ved at forøge stimuleringsfrekvensen, og dernæst gradvist sænke den tilbage til den programmerede stimuleringsfrekvens eller spontane frekvens Sådan fungerer VRS VRS fungerer som en konstant frekvensudjævnende funktion ved at justere de ventrikulære intervaller, der kan følge efter en PVC. Følgende programmérbare parametre styrer stimuleringsfrekvensen, der er fastsat af VRS: Maksimal frekvens indstiller en grænse for minimumsintervallet for stimulering. Intervalformindskelsen forøger stimuleringsintervallets længde med hver successiv ventrikulær registrering eller ventrikulær stimulering. 266 Lægehåndbog

267 Efter hver successiv ventrikulær registreringshændelse eller ventrikulær stimuleringshændelse beregner enheden et nyt stimuleringsinterval ved at tilføje den programmerede værdi for intervalforøgelsen til det tidligere stimuleringsinterval. Det beregnede interval forlænges fra slag til slag, indtil enheden vender tilbage til den spontane frekvens eller den programmerede stimuleringsfrekvens, alt efter hvilken der forekommer først. Stimuleringsfrekvensforøgelsen, der er fastsat af VRS, overskrider imidlertid ikke den maksimale frekvens, der er programmeret til denne funktion. VSP er tilgængelig, når enheden fungerer i DDDR- DDD-, DDIR-, DDI-, VVIR- eller VVI-modus. Figur 119. Sådan fungerer VRS 1 En PVC finder sted, hvilket forårsager et kort stimuleringsinterval. 2 Enheden stimulerer ventriklen med det foregående stimuleringsinterval plus den programmerede intervalforøgelse. VRS planlægger den atrielle stimulering tidligt for at bevare AV-synkroni. 3 Med hver successiv stimulering forøger VRS stimuleringsintervallet med den programmerede intervalforøgelse. Bemærkninger: En øvre grænse er placeret på VRS-funktionen, fordi den er ment som en reaktion på et for tidligt ventrikulært slag. VRS reagerer ikke på vedvarende høje hjertefrekvenser. I dobbeltkammerstimuleringsmodi forkorter VRS automatisk det atrielle stimuleringsinterval, så den ventrikulære stimuleringsimpuls afgives ved det krævede stimuleringsinterval. Generelt gælder, at når mange enhedsfunktioner forsøger at styre stimuleringsfrekvensen, så har funktionen med den hurtigste frekvens forrang. Lægehåndbog 267

268 Programmeringsovervejelser i forbindelse med VRS Auto PVARP og VRS Når VRS forhøjer stimuleringsfrekvensen i DDIR- eller DDI-modus, reducerer auto PVARP sandsynligheden for konkurrerende atriel stimulering. Modusskift og VRS VRS fungerer ikke under modusskiftepisoder. Overledt AF-respons og VRS I DDIR- og VVIR-modus kan overledt AF-respons og VRS ikke være programmeret til aktiveret på samme tid Programmering af VRS Vælg Params-ikonet Arrhythmia Interventions V. Rate Stabilization <On> Additional V Settings Maximum Rate Interval Increment Evaluering af VRS ydelse Enheden samler og lagrer tællerdata, der indeholder oplysninger om hyppigheden af PVC er og VRS-funktion. De kan se de lagrede data på programmeringsenhedens skærm og udskrive dataene. Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Episodes 268 Lægehåndbog

269 Figur 120. Eksempel på PVC- og VRS-tællerdata 1 PVC-serietæller rapporterer forekomster med PVC er, hvor 2 til 4 for tidlige ventrikulære hændelser finder sted efter hinanden. 2 PVC-enkelttæller rapporterer forekomster af for tidlige hændelser, der forekommer separat. 3 Tæller for serier af VRS-stimuleringsimpulser rapporterer forekomster af VRS-stimuleringsimpulser pr. time, hvor 2 eller flere på hinanden følgende ventrikulære hændelser er VRS-stimuleringsimpulser. 4 Enkelt VRS-stimuleringstæller rapporterer forekomster af enkelte VRS-stimuleringsimpulser pr. time. Lægehåndbog 269

270 8 Sådan konfigureres takyarytmidetektion 8.1 Detektion af atrielle takyarytmier Atrielle takyarytmier karakteriseres generelt ved atrielle frekvenser, der er hurtigere end de ventrikulære frekvenser. Atriel takyarytmi kan forårsage patientsymptomer. Når enheden er i et atrielt sporingsmodus, kan atriel takyarytmi også forårsage upassende hurtig ventrikulær stimulering Systemløsning: AT/AF-detektion Atriel takyarytmidetektion er en vedvarende proces, hvor enheden analyserer den atrielle frekvens, og dens virkning på den ventrikulære rytme for at fastslå, om patienten for øjeblikket oplever en atriel takyarytmi. Den nøjagtige detektion af en atriel takyarytmi gør enheden i stand til at reagere med passende antitakykarditerapier og samle diagnostiske oplysninger, der kan hjælpe til med at behandle patienter med atrielle takyarytmier. Man kan programmere enheden til at reagere på en atriel takyarytmi ved at skifte til DDIR-ikke-sporingsmodus for at undgå højfrekvens ventrikulær stimulering. Når enheden er programmeret til Monitor, skifter den til DDIR-modus, hvis nødvendigt, og samler data vedrørende atrielle takyarytmiepisoder, men afgiver ikke terapier Sådan fungerer AT/AF-detektion Figur 121. Oversigt over AT/AF-detektion 270 Lægehåndbog

271 Enheden detekterer en atriel takyarytmiepisode, når den fastslår både, at den atrielle frekvens er forøget, og at yderligere bevis på atriel takyarytmi er akkumuleret på grundlag af antal og timing af atrielle hændelser inden for de ventrikulære intervaller. Efter den indledende episodedetektion fortsætter enheden med at overvåge episoden, indtil den afsluttes. Afhængigt af enhedens programmering afgiver enheden en programmeret sekvens af atrielle terapier eller fortsætter med at overvåge uden af afgive terapi. For at programmere atriel takyarytmidetektion skal man vælge et AT/AF-interval, der er mærket som A. interval (frekvens) på programmeringsenhedens skærm. Figur 122. AT/AF-detektionsparametre Sådan identificeres atriel takyarytmistart Enheden identificerer starten på en atriel takyarytmi, når begge af følgende forhold er opfyldt: Der er mindst 2 atrielle registrerede hændelser pr. ventrikulært interval i et tilstrækkeligt antal ventrikulære intervaller (mindst 3 ventrikulære intervaller skal være forløbet siden begyndelsen af episoden). Medianen af de seneste 12 atrielle intervaller er kortere end det programmerede AT/AF (eller hurtig AT/AF)-interval. AT/AF-onset (start) er markeret i episodebeskrivelsen. Hvis modusskift er programmeret til On (aktiveret), skifter enheden til en ikke-sporingsmodus (DDIR) ved AT/AF-start. Bemærk: Systemet begynder med at beregne procentdelen af tid, som patienten tilbringer i AT/AF, når forholdene for AT/AF-start er opfyldt. Disse oplysninger anvendes i Cardiac Compass-rapporten. Lægehåndbog 271

272 Detektion af atriel takyarytmiepisode Enheden akkumulerer bevis på en atriel takyarytmi baseret på antallet af og timingen for atrielle hændelser under ventrikulære intervaller. Enheden bekræfter indledende AT/AF-episodedetektion, når begge følgende betingelser er opfyldt: Der er mindst 2 atrielle registrerede hændelser pr. ventrikulært interval i et tilstrækkeligt antal ventrikulære intervaller (mindst 32 ventrikulære intervaller skal være forløbet siden begyndelsen af episoden). Medianen af de seneste 12 registrerede atrielle intervaller er kortere end det programmerede AT/AF (eller hurtig AT/AF)-interval. Lagring af episoderegistrering finder sted, når betingelserne for AT/AF-detektion er opfyldt. I episoderegistreringen er AT/AF-detektion markeret med angivelsen AT/AF-detektion. For yderligere oplysninger se Afsnit 8.1.5, Evaluering af AT/AF-detektion, side 275. Figur 123. AT/AF-start og AT/AF-detektion 1 MS-markøren angiver, at modusskift har fundet sted. Denne markør vises kun, hvis modusskift er blevet programmeret til On (aktiveret). 2 TD-markøren angiver, at AT/AF-episodedetektion har fundet sted. Efter detektion kan enheden afgive en programmeret sekvens af atrielle terapier. 272 Lægehåndbog

273 Bemærkninger: Når AT/AF-detektion finder sted, opretter systemet en episoderegistrering, som markerer punkterne for AT/AF-start og -detektion. Hvis start nås, men der aldrig forekommer detektion, vil der aldrig blive lagret nogen episoderegistrering for pågældende forekomst af AT/AF. Når der er mindst 2 atrielle hændelser i et ventrikulært interval, analyserer enheden A:V mønsterinformation for at fastslå, om en af de atrielle hændelser rent faktisk er en fjernfelts R-tak. Fjernfelts R-takker tælles ikke som AT/AF-detektion. VT-monitor går forud for AT/AF-detektion. Når der detekteres en VT-monitor hændelse, udsættes en eventuel igangværende AT/AF-detektionsproces til efter afslutning af VT-monitor episoden Klassificering af atrielle takyarytmiepisoder for behandling Systemet anvender programmérbare detektionszoner for at klassificere atrielle takyarytmier for behandling. Man kan programmere 1 detektionszone (AT/AF) eller 2 detektionszoner (AT/AF og hurtig AT/AF). Brug 1 zone, hvis patienten viser tegn på en klinisk atriel takyarytmi. Brug 2 zoner, hvis patienten viser tegn på to tydelige klinisk atrielle takyarytmier, og De ønsker at behandle hver takyarytmi med et unikt sæt terapier. Figur 124. AT/AF-start- og hurtig AT/AF-detektionsparametre For at programmere AT/AF-detektionzonen skal man vælge et AT/AF-interval, der er mærket som A. interval (frekvens) på programmeringsenhedens skærm. Hvis man programmerer zonefeltet til 2, kan man også vælge et AT/AF-interval for hurtig AT/AF Sådan redetekteres en atriel takyarytmi Efter at en terapisekvens er afgivet, skal enheden redetektere den atrielle takyarytmi, før en anden terapisekvens anvendes. Enheden anvender kun en efterfølgende terapisekvens, når begge af de følgende forhold er opfyldt: Der er mindst 2 atrielle registrerede hændelser pr. ventrikulært interval i et tilstrækkeligt antal ventrikulære intervaller (mindst 32 ventrikulære intervaller skal være forløbet siden terapiafgivelse). Medianen af de seneste 12 registrerede atrielle intervaller er kortere end det programmerede AT/AF (eller hurtig AT/AF)-interval. Lægehåndbog 273

274 Sådan identificeres atriel takyarytmiafslutning Enheden fastslår, at en atriel takyarytmiepisode er afsluttet, når enheden identificerer normal sinusrytme (eller en normal stimuleret rytme) i 5 på hinanden følgende ventrikulære intervaller. Figur 125. AT/AF-afslutning 1 Atriel EGM viser, at hurtig atriel rytme er stoppet. 2 Der har været 5 konsekutive intervaller med 1:1 atriel-ventrikulær rytme, hvor alle 5 intervaller er længere end det programmerede AT/AF-interval. Episoden er afsluttet. MS-markøren viser modusskift tilbage til en atriel sporingsmodus. Bemærk: Når den atrielle takyarytmidetektionsproces har kørt uafbrudt i 3 min, uden at hverken detektions- eller afslutningskriterierne er blevet opfyldt, afsluttes episoden Monitorering af en atriel takyarytmi uden afgivelser af terapi Når atriel takyarytmidetektion er programmeret til Monitor, afgiver enheden ikke AT/AF-terapier, og der er ikke nogen redetektion. Alle andre funktoner, inkl. modusskift, forbliver uændrede Programmeringsovervejelser for AT/AF-detektion Advarsel: AT/AF-detektion må ikke programmeres til On (aktiveret) og automatiske atrielle ATP-terapier må ikke aktiveres, før den atrielle elektrode er blevet forankret (ca. en måned efter implantationen). Hvis den atrielle elektrode løsner sig og migrerer til ventriklen, kan enheden ukorrekt komme til at detektere AT/AF, afgive atriel ATP til ventriklen og muligvis inducere en livstruende ventrikulær takyarytmi. 274 Lægehåndbog

275 Asynkron stimuleringsmodus AT/AF-detektion skal være programmeret til On (aktiveret), når den programmerede stimuleringsmodus er DOO, VOO eller AOO. Atriel polaritet Atriel registrerings- og stimuleringspolaritet skal være bipolær, for at AT/AF-detektion kan programmeres til On Programmering af AT/AF-detektion Programmering af AT/AF-detektion Vælg Params-ikonet AT/AF Detection <On> AT/AF Interval (Rate) Programmering af AT/AF-detektion i 2 detektionszoner Vælg Params-ikonet AT/AF Therapies Detection <On> Zones <2> Fast AT/AF A. Interval (Rate) AT/AF A. Interval (Rate) Programmering af AT/AF-monitorering Vælg Params-ikonet AT/AF Detection <Monitor> AT/AF A. Interval (Rate) Evaluering af AT/AF-detektion Quick Look II skærmen Vælg Data-ikonet Quick Look II Quick Look II skærmen viser den totale procentdel af tid, som patienten har tilbragt i AT/AF, og antallet af monitorerede eller behandlede AT/AF-episoder siden seneste session. Lægehåndbog 275

276 Data - Arytmiepisodeskærm Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Skærmen med data - arytmiepisoder viser registrerede takyarytmiepisoder og udløste terapier. Valgmuligheden Plot viser et diagram med episoden og viser tiderne for start, detektion, terapiafgivelse og afslutning. Valgmuligheden EGM viser episodeoplysninger i konteksten på en EGM-strimmel. Figur 126. Episodeplot 276 Lægehåndbog

277 Figur 127. Episode-EGM, der viser AT/AF-start Figur 128. Episode-EGM, der viser AT/AF-detektion Lægehåndbog 277

278 Cardiac Compass-rapport Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Cardiac Compass Trends (Report Only) Cardiac Compass-rapporten giver oplysninger om AT/AF-episoder og ventrikulære rytmer og om, hvor meget tid patienten har tilbragt i AT/AF. V. frekvensen under AT/AF-trend på Cardiac Compass-rapporten viser oplysninger om ventrikulær respons under atrielle takyarytmier. Figur 129. Cardiac Compass V. frekvens under AT/AF Mar 2006 May 2006 Jul 2006 Sep 2006 Nov 2006 Jan 2007 Mar 2007 V. rate during AT/AF (bpm) max/day avg/day > <50 AT/AF totalt antal timer/dag-trenden på Cardiac Compass-rapporten giver oplysninger om den mængde tid, som patienten har tilbragt i AT/AF. Figur 130. Cardiac Compass AT/AF totalt antal timer/dag Rapport over frekvenshistogram Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Rate Histograms (Report Only) 278 Lægehåndbog

279 Ventrikulærfrekvensen under AT/AF-histogramrapporten viser oplysninger om patientens ventrikulær respons under AT/AF. Figur 131. Ventrikulærfrekvensen under AT/AF-histogram AT/AF-episodetællere Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters AT/AF Episodes AT/AF-episodetællerne giver en oversigt over AT/AF-aktivitet, herunder den procentdel af tid, der er tilbragt i AT/AF, og antallet af AT/AF-episoder siden den sidste session. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.5, Visning af episode- og terapitællere, side Overvågning af ventrikulære takyarytmier Information om konstant og ikke-konstant VT-episoder er vigtig for klinikere, når de skal træffe beslutninger vedrørende patientbehandling. Lægehåndbog 279

280 8.2.1 Systemløsning: VT Monitor Systemet har en funktion, VT Monitor, der kan bruges til at overvåge episoder med ventrikulære frekvenser, der ligger inden for en programmérbar zone for VT-monitorfrekvens. Enheden lagrer episodedata for disse episoder, og brugeren kan se og udskrive disse data fra skærmbillederne Arrhythmia Episode og Flashback Memory Funktionsmåde for VT Monitor Enheden detekterer en ventrikulær takyarytmiepisode, når 16 på hinanden følgende registrerede ventrikulære intervaller er kortere end det programmerede detektionsinterval for VT Monitor. Den detekterede episode klassificeres som en VT-monitorepisode, hvis den ventrikulære frekvens er hurtigere end den atrielle frekvens. Figur 132. Enheden detekterer en VT-monitorepisode 1 Registrerede ventrikulære slag falder inden for VT-monitorzonen. 2 Den faste værdi for VT Monitor Initial Beats to Detect på 16 er nået. Fordi den ventrikulære frekvens er hurtigere end den atrielle frekvens, detekteres en VT-monitorepisode, og den markeres med VT og en lodret linje til højre. Enheden monitorerer så episoden, indtil den slutter, eller indtil detektion suspenderes. Enheden fastslår, at en episode er afsluttet, hvis ét af følgende forekommer: 8 på hinanden følgende ventrikulære intervaller er længere end eller lig med det programmerede VT-monitorinterval. 20 s er gået, uden at medianen for de seneste 12 ventrikulære intervaller er kortere end det programmerede VT-monitorinterval. 280 Lægehåndbog

281 At skelne VT-monitorepisoder fra SVT-episoder Kun episoder, hvori den ventrikulære frekvens er hurtigere end den atrielle frekvens, klassificeres som VT-monitorepisoder. Enheden skelner mellem VT og SVT ved brug af følgende episodeklassifikationer: Hurtig A&V Hvis den ventrikulære frekvens er inden for den programmerede VT-monitorzone, og den atrielle frekvens er hurtigere end eller lig med den ventrikulære frekvens (for eksempel på grund af hurtig overledt atriel flimmer eller flagren), klassificeres episoden som hurtig A&V. Detektion af hurtig A&V markeres med AV med en vertikal linje til højre. SVT Hvis den ventrikulære frekvens er inden for den programmerede VT-monitorzone, og enheden detekterer sinus takykardi, klassificeres episoden som SVT. Hvis den ventrikulære frekvens er inden for den programmerede VT-monitorzone, og enheden detekterer atriel flimmer eller flagren, klassificeres episoden som SVT-AF. Angivelsen vises i episodeteksten, men ikke i episode EGM et. SVT-registreringer kan vælges fra episodeloggen, når enheden er blevet interrogeret. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side 110. VT-NS Hvis mindst 5, men færre end 16 på hinanden følgende hændelser ligger i den programmerede VT-monitorzone, klassificeres episoden som en ikke-vedvarende VT (VT-NS). Ikke-vedvarende episoderegistreringer kan vælges fra episodeloggen, når enheden er blevet interrogeret. For yderligere oplysninger se Afsnit 5.4, Visning af arytmiepisodedata og indstilling af dataindsamlingspræferencer, side Programmering af VT-monitor Vælg Params-ikonet VT Detection <Monitor> VT Interval (Rate) Evaluering af VT-monitor Quick Look II-observationer Vælg Data-ikonet Quick Look II Quick Look II skærmen viser antal monitorerede VT-episoder siden seneste session. Lægehåndbog 281

282 Data - arytmiepisodeskærm Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Figur 133. Episodeplot, der viser en VT-monitorepisode Episodeplotregistreringen for en VT-monitorepisode viser punkterne for detektion og afslutning. 282 Lægehåndbog

283 Figur 134. Episodeplot, der viser en ikke-vedvarende VT-monitorepisode Episodeplotregistreringen for en ikke-vedvarende VT-monitorepisode viser mønstre for mindst 5, men færre end 16 hændelser i VT-monitorzonen. Lægehåndbog 283

284 Figur 135. Episode-EGM, der viser en VT-monitorepisode 1 Episode-EGM-registreringen for en VT-monitorepisode indeholder beslutningskanalens angivelse, VTM. 284 Lægehåndbog

285 Figur 136. Episode-EGM, der viser en hurtig A&V-episode 1 Episode-EGM-registreringen for en hurtig A&V-episode indeholder beslutningskanalens angivelse, Fast A&V. Lægehåndbog 285

286 Figur 137. Episodetekst, der viser en sinus takykardiepisode 1 Episodetekstregistreringen for en sinus eller junktional takykardiepisode indeholder teksten, SVT. Der vises ingen angivelse på episode-egm-beslutningskanalen. 286 Lægehåndbog

287 Flashback-hukommelse Figur 138. Flashback-hukommelsesskærm Flashback-hukommelsesskærmen viser interval- og markørdata, før de seneste forekomster af en VT- eller hurtig A&V-episode. Den samlede medgåede tid er plottet mod intervallængden i millisekunder VT/VF-episodetæller Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters VT/VF Episodes Lægehåndbog 287

288 Figur 139. VT/VF-episodetæller VT/VF-episodetælleren giver et sammendrag over VT/VF-aktivitet i den seneste session og tidligere session herunder antal VT-, ikke-vedvarende VT- og hurtige A&V-episoder. 8.3 Suspension og genoptagelse af takyarytmidetektion Det kan i nogle situationer være nødvendigt at slukke for takyarytmidetektion. I forbindelse med nødterapier og nogle EP-studietests afgives terapier f.eks. manuelt, og detektion og episodelagring er ikke nødvendige. Visse typer kirurgi, herunder elektrokirurgi, RF-ablation og litotripsi, kan også forårsage, at enheden detekterer takyarytmier uhensigtsmæssigt og muligvis afgiver uhensigtsmæssig terapi. Når detektion suspenderes, stopper enheden midlertidigt processen med at klassificere intervaller til takyarytmidetektion. Registrering og bradykardistimulering forbliver aktive, og de programmerede detektionsindstillinger ændres ikke. Når enheden genoptager detektion, gør den det på de tidligere programmerede detektionsindstillinger Overvejelser i forbindelse med suspension af detektion Hvis brugeren suspenderer detektion under en takyarytmidetektionsproces, men før detektion rent faktisk har fundet sted, forekommer den indledende detektion aldrig. Når der fortsættes, starter detektion forfra. 288 Lægehåndbog

289 Hvis brugeren suspenderer detektion, efter at en takyarytmidetektion er forekommet, og genoptager detektion, før takyarytmiepisoden afsluttes, fungerer redetektion en smule anderledes for hver type episode som følger: AT/AF-episoder Hvis brugeren suspenderer detektion under en detekteret AT/AF-episode og dernæst genoptager detektion, før episoden afsluttes, starter detektionen forfra for samme episode. Bemærk: Suspension af takyarytmidetektion påvirker ikke Mode Switch (modusskift). Et modusskift kan forekomme, uanset om takyarytmidetektion er blevet suspenderet. VT-monitorepisoder Hvis brugeren suspenderer detektion under en detekteret VT-monitorepisode, og dernæst genoptager detektion, før episoden afsluttes, vil der være episodedatalagring i 2 episoder, hvor den første episode er afsluttet, mens frekvensen stadig er hurtig Sådan suspenderes eller genoptages detektion med programmeringsenheden Figur 140. [Suspend] og [Resume]-knapper Knapperne [Suspend] og [Resume] kan anvendes, når der er telemetri med enheden, og enhedens software kører. 1. For at suspendere detektion skal brugeren vælge [Suspend]. Programmeringsenheden viser angivelsen SUSPENDED på statuslinjen. 2. For at genoptage detektion skal brugeren vælge [Resume] Sådan suspenderes eller genoptages detektion med en magnet 1. For at suspendere detektion skal brugeren placere magneten (som f.eks. Tachy-patientmagnet model 9466) over enheden. 2. For at genoptage detektion skal magneten fjernes fra sin placering over enheden. Bemærkninger: Hvis der placeres en magnet over enheden, startes også magnetmodus. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit A.5, Magnetpålæggelse, side 333. En magnet kan kun benyttes til at suspendere detektion og starte magnetmodus, når der ikke er telemetri mellem enheden og programmeringsenheden. Lægehåndbog 289

290 9 Sådan konfigureres takyarytmiterapier 9.1 Planlægning af atrielle terapier En AT/AF-episode detekteres, når en vedvarende atriel takyarytmi forekommer. Behandlinger for disse episoder er beregnet til at afbryde den atrielle takyarytmi og genoprette patientens normale egenrytme. Under en episode kan der være ændringer i den atrielle rytme eller i det underliggende substrat. Disse ændringer kan gøre det muligt at afslutte episoden med en terapi, der tidligere ikke har været vellykket Systemløsning: planlægning af atrielle terapier Atrielle terapier planlægges til afgivelse under hele forløbet af en AT/AF-episode. Brugeren har fleksibilitet til at afgøre, hvordan enheden afgiver terapierne, ved at programmere de atrielle terapiparametre, der er tilknyttet planlægning. Hver gang en AT/AF-terapi kræves, planlægger enheden én af de tilgængelige terapier i overensstemmelse med programmeringen. Der henvises til følgende afsnit for information om atriel detektion og terapier: Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side 270 Afsnit 9.2, Behandling af AT/AF-episoder med antitakykardistimulering, side Sådan fungerer planlægning af atrielle terapier Enheden planlægger afgivelsen af automatisk antitakykardistimulering (ATP) under en hel vedvarende AT/AF-episode. Genaktiveret ATP er en programmérbar valgmulighed, der tillader enheden at genplanlægge ATP-terapier, der ikke lykkedes tidligere i episoden Episodevarighed Systemet giver brugeren mulighed for at definere, hvornår atrielle ATP-terapier kan planlægges over hele episodens varighed. Hvad angår planlægning af terapi, defineres episodevarigheden som den tid, der er gået siden den indledende detektion af en AT/AF-episode. Følgende parametre giver mulighed for programmere, hvornår terapierne er tilgængelige: Den programmerede ATP-værdi for parameteren for episodevarighed før Rx-afgivelse fastlægger, hvornår atrielle ATP-sekvenser bliver tilgængelige. Hvis en tidsbegrænsning er programmeret for Duration to Stop, planlægges der ingen atrielle terapier, efter at episodevarigheden når værdien for Duration to Stop. 290 Lægehåndbog

291 Krav til planlægning af en automatisk atriel terapi Ved indledende detektion og ved hver efterfølgende redetektion planlægges en atriel ATP-sekvens, forudsat at følgende forhold er gældende: De seneste 5 atrielle hændelser var alle atrielle registrerede hændelser. Det foregående ventrikulære interval indeholdt 3 eller flere atrielle registrerede hændelser, eller det indeholdt 2 atrielle registrerede hændelser med intervaller, der var mindre end AT/AF-intervallet. Terapien er tilgængelig på dette tidspunkt i episodevarigheden Anvendelse af Hurtig AT/AF-detektionzonen Atriel takyarytmidetektion kan programmeres i 2 detektionszoner: AT/AF og Hurtig AT/AF. Hver zone har et unikt sæt programmerede terapier. Enheden planlægger hver terapi fra det relevante sæt for den pågældende zone. Rådigheden over individuelle terapier kan afhænge af det mediane atrielle interval, der er gældende, hver gang der sker detektion Genaktiveret ATP (Reactive ATP) I nogle tilfælde kan det programmerede sæt atrielle ATP-terapier muligvis ikke i første omgang afslutte en atriel takyarytmi. Yderligere forsøg på afslutning med det samme sæt atrielle ATP-terapier giver måske resultat, især hvis den atrielle rytme ændrer sig. Genaktiveret ATP (Reactive ATP) gør det muligt for enheden at gentage programmerede sæt atrielle ATP-terapier i 2 forskellige situationer. Rhythm change (rytmeændring), der er én type genaktiveret ATP, inddeler AT/AF-detektionszonen i mindre regioner. ATP-terapierne, som er programmeret til AT/AF-zonen, gælder for hver af de mindre regioner i den pågældende zone. Time Interval (tidsinterval), den anden type, gør alle ATP-terapier tilgængelige ved bestemt tidslængder under en episode. Bemærk: Effektiviteten af funktionen Genaktiveret ATP er ikke blevet evalueret. Rhythm Change (rytmeændring) Med hensyn til rytmeændring detekterer enheden ændringer i regelmæssigheden og cykluslængden for de atrielle rytmer. AT/AF-detektionszonen er opdelt i en serie af smallere regioner. ATP-terapierne, som er programmeret til AT/AF-zonen, gælder for hver af de mindre regioner i den pågældende zone. En serie af opdelte regioner identificeres for regelmæssige atrielle rytmer. En anden serie identificeres for uregelmæssige atrielle rytmer. En atriel rytme klassificeres som værende regelmæssig eller uregelmæssig baseret på de atrielle cykluslængder i nylige V-V-intervaller. Hvis rytmen skifter til en anden region grundet en ændring i cykluslængde eller regelmæssighed, afgiver enheden terapier fra dem, der er tilgængelige for den nye region. Lægehåndbog 291

292 Skiftet fra en regelmæssig rytme til en uregelmæssig rytme introducerer en ekstra 10 min planlagt forsinkelse, der tillader spontan afslutning af den uregelmæssige rytme eller et skift tilbage til en regelmæssig rytme. For 1 atriel detektionszone afhænger antallet af regioner af det programmerede AT/AF-detektionsinterval. Se Figur 141. Figur 141. AT/AF-zone opdelt med henblik på rytmeændring (kun AT/AF) For 2 atrielle zoner afhænger antallet af regioner i AT/AF-zonen af de programmerede værdier for AT/AF-detektionsintervallet og det hurtige AT/AF-detektionsinterval. Se Figur 142. Den hurtige AT/AF-zone er ikke opdelt, og hurtige AT/AF ATP-terapier påvirkes ikke af denne type genaktiveret ATP. Figur 142. AT/AF-zone opdelt med henblik på rytmeændring (kun AT/AF og hurtig AT/AF) Bemærk: Antallet af atrielle ATP-terapier, der blev afgivet for hver region, kan ses i arytmiepisodediagnostikken. Se Afsnit Time Interval Tidsinterval tillader enheden at planlægge yderligere ATP-terapier uden hensyntagen til rytmeændringer Alle ATP-sekvenser bliver tilgængelige, når værdien for episodevarighed når op på flere gange det programmerede tidsinterval. Dette gælder for ATP-terapier for både AT/AF-zonen og hurtig AT/AF-zonen. Denne funktion er kun tilgængelig inden for de første 48 timer i en atriel episode. 292 Lægehåndbog

293 Automatisk deaktivering af atrielle terapier I nogle situationer kan enheden automatisk deaktivere eller suspendere en ATP-terapi. VT-monitorepisode efter en AT/AF-terapiafgivelse Atrielle terapier deaktiveres, hvis en VT-monitorepisode detekteres lige efter, at en atriel ATP-terapisekvens er blevet afgivet. Den afgiver ikke de resterende sekvenser af programmeret atriel terapi. I dette tilfælde forbliver atrielle terapier deaktiverede, indtil brugeren omprogrammerer dem. VT-monitorepisode, der ikke er relateret til AT/AF-terapiafgivelse Hvis enheden detekterer en VT-monitorepisode under en AT/AF-episode, men detektionen ikke er relateret til terapiafgivelse, suspenderer den midlertidigt atrielle terapier. Atrielle terapier genoptages automatisk, når VT-monitorepisoden slutter. Systemet har også 2 programmérbare valgmuligheder, der deaktiverer atrielle terapier i visse situationer. Brugeren kan få adgang til disse valgmuligheder ved at vælge Stop Atrial Rx After Rx/Lead Suspect. Ventrikulær frekvensacceleration under en atriel ATP-terapiafgivelse Hvis den ventrikulære frekvens accelererer under afgivelse af en atriel ATP-terapi, deaktiverer enheden øjeblikkeligt alle atrielle ATP-terapier. De atrielle ATP-terapier forbliver deaktiveret, indtil terapierne omprogrammeres. Det er muligt at programmere denne valgmulighed ved hjælp af parameteren Disable Atrial ATP if it accelerates V. Rate (deaktivér atriel ATP, hvis den forøger V. frekvens). Suspekt atriel elektrodeplacering Enheden kontrollerer den atrielle elektrodeplacering hver 24. time Kontrollen af atriel elektrodeposition forekommer kun, hvis stimuleringsmodussen inkluderer atriel stimulering. Kontrollen er deaktiveret under mode switch (modusskift), telemetrisessioner og takyarytmiepisoder. Kontrollen stimulerer atriet med en serie impulser med højt output. Den fastslår antallet af AP-VS-intervaller i serien, der er kortere end 80 ms. Et stort antal korte intervaller betyder, at elektroden måske ikke længere er anbragt i atriet. Hvis elektrodekontrollen mislykkedes, deaktiveres alle atrielle terapier, indtil de omprogrammeres. Man kan programmere denne valgmulighed ved hjælp af parameteren "Disable all atrial therapies if atrial lead position is suspect" (deaktivér atriel ATP, hvis atriel elektrodeplacering er suspekt) Programmeringsovervejelser i forbindelse med planlægning af atrielle terapier Atrielle terapier og AT/AF-detektion Hvis alle atrielle terapier er indstillet til deaktiveret, og man ændrer parameterværdien for AT/AF-detektion fra Monitor til On, indstiller programmeringsenheden automatisk de første 2 AT/AF-terapier til de nominelle eller tidligere programmerede indstillinger. Kontrol af atriel elektrodeplacering For at sikre at der forekommer kontrol af elektrodeplacering, skal man kontrollere, at stimuleringsmodus omfatter atriel stimulering. Lægehåndbog 293

294 Kontrol af elektrodeplacering vil ikke blive udført, hvis den programmerede stimuleringsmodus er VVIR, VVI, VOO, DOO eller ODO. Kontrol af elektrodeplacering og ventrikulær sikkerhedsstimulering Kontrol af elektrodeplacering kan ikke aktiveres, medmindre ventrikulær sikkerhedsstimulering er aktiveret Programmering af planlægning af atrielle terapier Vælg ikonet Params for at åbne parametervinduet. Programmér AT/AF-detektion til On (aktiveret). Vælg så feltet for AT/AF-terapier (sidste felt i rækken) for at åbne vinduet for AT/AF-detektion og -terapier. Programmér parametrene for planlægning af atriel terapi som vist i de følgende trin: 1. Indstil antallet af zoner til 1 eller 2, som det måtte være passende for patienten. 2. Vælg de ønskede ATP-terapier. 3. Vælg den ønskede værdi for Episode Duration Before Rx Delivery (episodevarighed før Rx-afgivelse) (ATP). 4. Vælg de ønskede værdier for genaktiveret ATP (rytmeændring og tidsinterval). 5. Vælg, om atrielle terapier skal deaktiveres, hvis der forekommer frekvensforhøjelse, eller hvis elektrodeplaceringen er under mistanke. 6. Vælg den ønskede værdi for varighed til stop. 7. Vend tilbage til parameterskærmen og vælg [PROGRAM]. 294 Lægehåndbog

295 9.1.5 Evaluering af planlægning af atrielle terapier Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Arrhythmia Episodes Text Figur 143. Skærmbilledet Data Arrhythmia Episodes (data - arytmiepisoder) Lægehåndbog 295

296 Med hensyn til AT/A-episoder anfører arytmiepisodeskærmen følgende typer informationer: en episodeoversigt en hændelsessekvens antallet af atrielle ATP-sekvenser, der blev afgivet i hver genaktiveret ATP-region de programmerede værdier for AT/AF-detektion, varighed til stop, genaktiveret ATP og indstillingerne for EGM og sensitivitet 9.2 Behandling af AT/AF-episoder med antitakykardistimulering Enheden detekterer vedvarende atriel takykardi som en AT/AF-episode. Behandlinger for sådanne episoder er beregnet til at afbryde den atrielle takykardi og genoprette patientens normale egenrytme. Stimuleringsterapi kan være en valgmulighed til at afslutte en atriel takykardiepisode Systemløsning: atrielle antitakykardistimuleringsterapier Enheden kan reagere på en AT/AF-episode ved at afgive atriel antitakykardistimulering (ATP) terapier til patientens hjerte. Atrielle ATP-terapier afgiver stimuleringsimpulser, der er beregnet til at afbryde det tilbagevendende aktiveringsmønster for AT/AF og genoprette patientens normale sinusrytme. For information om AT/AF-detektion henvises til Afsnit 8.1, Detektion af atrielle takyarytmier, side Sådan fungerer atrielle ATP-terapier Enheden kan afgive op til 3 ATP-terapier for at behandle en AT/AF- eller en hurtig AT/AF-episode. Valgmulighederne for ATP-terapi er Burst+ og Ramp, hver med et programmérbart antal sekvenser. Alle atrielle ATP-terapier afgives i AOO-modus. Enheden planlægger afgivelse af atrielle terapier under hele den vedvarende AT/AF-episode på baggrund af de programmerede indstillinger. En ATP-terapi kan afbrydes, hvis der ikke forekommer nogen atriel hændelse inden for 500 ms, efter at terapien er planlagt. Når en AT/AF- eller hurtig AT/AF-episode detekteres, afgiver enheden den første sekvens af ATP-terapien. Efter den første ATP-sekvens fortsætter den med at monitorere for tilstedeværelse af den atrielle takykardiepisode. Hvis enheden redetekterer den atrielle takykardiepisode, afgiver den den næste ATP-sekvens og gentager denne cyklus, indtil episoden afsluttes, eller alle sekvenser i terapien er udtømt. 296 Lægehåndbog

297 Hvis alle sekvenser i en ATP-terapi mislykkes, begynder enheden at afgive den næste planlagte ATP-terapi. Hvis enheden detekterer, at den aktuelle AT/AF-episode er acceleret og blevet en hurtig AT/AF-episode, springer den de resterende sekvenser af ATP-terapien over og starter den næste planlagte ATP-terapi for episoden. Enheden forsinker imidlertid terapien til en hurtig AT/AF-episode, der er detekteret efter afgivelsen af en AT/AF-stimuleringsterapi. En hurtig AT/AF-terapi forsinkes i mindst 10 min for at tillade en accelereret rytme at afslutte spontant eller vende tilbage til den forrige AT/AF-rytme. Bemærk: Atriel detektion suspenderes under afgivelsen af en atriel ATP-terapisekvens. Figur 144. Oversigt over afgivelse af atriel ATP-terapi For en oversigt over afgivelse af en atriel ATP-sekvens henvises til Figur 145. Bemærk: VVI backup-stimulering er til rådighed under afgivelse af en atriel ATP-terapi. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit , Ventrikulær backup-stimulering under en atriel ATP-terapi., side Planlægning af atrielle terapier Enheden forbereder afgivelse af en ATP-terapi, hvis følgende betingelser er opfyldt: En atriel episode er i gang på tidspunktet for den planlagte afgivelse. Atriel ATP-terapisekvens angiver, at ATP-terapier er aktiveret for den givne rytmeklassificering (AT/AF eller hurtig AT/AF). Der findes en ubrugt atriel ATP-terapi for denne klassificering. Lægehåndbog 297

298 For yderligere oplysninger om planlægning af atriel ATP-terapi henvises til Afsnit 9.1, Planlægning af atrielle terapier, side 290. Figur 145. Oversigt over afgivelse af atriel ATP-sekvens Atriel takyarytmi detekteret Planlagt ATP-sekvens Overvåg for atrielle takyarytmihændelser Afgiv ATP-sekvens Stimuleringsfrekvens for atriel ATP-terapi og output Min. grænse for atrielt ATP-stimuleringsinterval Stimuleringsintervallerne for Burst+ og Ramp er baseret på programmerede procentdele af den atrielle takykardicykluslængde, der beregnes som medianen af de seneste 12 atrielle intervaller før terapiafgivelse. Den mediane atrielle takykardicykluslængde kan variere fra en sekvens i en terapi til den næste, og ATP-stimuleringsintervallerne vil variere i henhold dertil. Den programmérbare parameter A-A minimum ATP-interval begrænser det stimuleringsinterval, ved hvilket Burst+ og Ramp-stimuleringsimpulserne afgives. Hvis nogle beregnede intervaller er kortere end det programmerede A-A minimum ATP-interval, afgives impulserne ved A-A minimum ATP-intervallet. Hvis medianen for de seneste 12 A-A-intervaller er kortere end det programmerede A-A minimum ATP-interval, afgiver enheden ikke Burst+ eller Ramp-terapier, før den atrielle frekvens bliver langsommere. Stimuleringsoutput for ATP-terapier Parameterværdierne for A. stimuleringsamplituden og A. stimuleringsimpulsbredden er de samme for alle atrielle ATP-terapier, men de programmeres uafhængigt af stimuleringsamplituden og impulsbredden for bradykardistimuleringsimpulser. 298 Lægehåndbog

299 Sådan fungerer Burst+ pacing Den programmérbare parameter Indledende antal #S1 impulser indstiller antallet af indledende #S1 impulser i hver Burst+ terapisekvens. A-S1-interval (%AA), S1-S2 (%AA) og S2-S3-formindskelse er programmérbare parametre, der afgør stimuleringsintervallerne i en Burst+ sekvens. Hver Burst+ sekvens består af det programmerede antal af indledende #S1 impulser efterfulgt af op til 2 yderligere impulser, hvis parametrene for disse impulser er programmeret til aktiveret. Stimuleringsintervallet for den første Burst+ sekvens og yderligere impulser er beregnet som procentdele af den atrielle takykardicykluslængde. I den første Burst+ sekvens afgives alle indledende #S1 impulser ved det samme stimuleringsinterval, som afgøres af A-S1 intervalprocenten (%AA). Den første yderligere impuls afgives ved et interval, der afgøres af S1-S2 procenten (%AA). Stimuleringsintervallet for de efterfølgende impulser beregnes ved at trække S2-S3-formindskelsesværdien fra det forrige interval. Impulsen afgives kun, hvis S1-S2 (%AA)-parameteren er programmeret til aktiveret. Hvis atriel takykardi redetekteres efter en mislykket sekvens, afgiver enheden endnu en Burst+ sekvens med kortere stimuleringsintervaller. For denne sekvens beregner enheden stimuleringsintervallerne ved at trække den programmerede intervalformindskelsesværdi fra hvert stimuleringsinterval i den forrige sekvens. VVI-ventrikulær backupstimulering er tilgængelig under Burst+ stimulering. Lægehåndbog 299

300 Figur 146. Eksempel på Burst+ stimuleringsfunktion 1 Enheden detekterer en AT/AF-episode. 2 Den første Burst+ sekvens afgives med 15 impulser ved stimuleringsintervaller på 240 ms. Sekvensen fortsætter med 2 yderligere impulser med intervaller, der er kortere end 240 ms. Intervallet formindskes med 10 ms for hver yderligere impuls. Denne sekvens kan ikke afslutte AT/AF-episoden. 3 Enheden redetekterer AT/AF-episoden. 4 Den anden Burst+ sekvens afgives med 15 impulser ved stimuleringsintervaller på 230 ms. Sekvensen fortsætter med 2 yderligere impulser med intervaller, der er kortere end 230 ms. Intervallet formindskes med 10 ms for hver yderligere impuls. Denne sekvens afslutter AT/AF-episoden. 300 Lægehåndbog

301 Sådan fungerer Ramp-pacing Parameteren Indledende antal S1 impulser indstiller antal impulser i den første Ramp-sekvens. A-S1-interval (%AA) og Intervalformindskelse er programmérbare parametre, der afgør Ramp-stimuleringsintervallerne. Hver Ramp-terapisekvens består af det programmérbare antal impulser, der afgives med faldende stimuleringsintervaller. I hver sekvens afgives den første impuls ved et stimuleringsinterval, der fastlægges af A-S1-interval (%AA)-parameteren som en procentdel af den atrielle takykardicykluslængde. De resterende impulser i denne sekvens afgives ved progressivt kortere stimuleringsintervaller ved at fratrække intervalformindskelsesværdien for hver impuls. Hvis den atrielle takykardi redetekteres efter en mislykket sekvens, anvender enheden det programmerede A-S1-interval (%AA)-procent til den nye atrielle takykardicykluslængde ved redetektion til at fastlægge det indledende stimuleringsinterval for den næste sekvens. Hver sekvens indeholder en stimuleringsimpuls mere end den foregående sekvens. VVI-ventrikulær backupstimulering er tilgængelig under Ramp-stimulering. Lægehåndbog 301

302 Figur 147. Eksempel på Ramp-stimuleringsfunktion 1 Enheden detekterer en AT/AF-episode. 2 Den første Ramp-sekvens afgives med 6 impulser. Det første interval er 260 ms, og hvert efterfølgende interval er formindsket med 10 ms (intervalformindskelsesværdien). Denne sekvens kan ikke afslutte AT/AF-episoden. 3 Enheden redetekterer AT/AF-episoden. 4 Den anden Ramp-sekvens afgives med 7 impulser. Det første interval er 260 ms, og hvert efterfølgende interval er formindsket med 10 ms (intervalformindskelsesværdien). Denne sekvens afslutter AT/AF-episoden. 302 Lægehåndbog

303 Ventrikulær backup-stimulering under en atriel ATP-terapi. Ventrikulær backupstimulering i VVI-modus er tilgængelig under afgivelse af atriel ATP-terapi. Backupstimuleringen afgives enten med den separat programmerede laveste frekvens eller med den aktuelle stimuleringsfrekvens; hurtigste værdi benyttes. Hvis V-stimuleringsparameteren er programmeret til LV, afgives ventrikulær backupstimulering kun til LV-kammeret. Hvis den programmerede V.-stimuleringsparameter er en anden end LV, (RV, RV LV eller LV RV), afgives ventrikulær backupstimulering kun til RV-kammeret. Backupstimuleringsoutputtet er forudindstillet til 6 V og 1,5 ms. Følgende valgmuligheder er til rådighed for aktivering af VVI-backupstimulering: On (altid): backupstimulering afgives under hver atriel ATP-terapi. On (autoaktivering): backupstimulering afgives kun, hvis 1 af de 4 ventrikulære hændelser forud for terapien bliver stimuleret. Når der vælges autoaktivering, kontrollerer enheden for hurtigt overledte ventrikulære registreringshændelser, der kan forekomme under en afgivelse af ATP-terapi. Bemærk: VVI-backupstimulering kan være konkurrerende med spontan ventrikulær aktivitet under den atrielle ATP-sekvens Automatisk deaktivering af atrielle terapier I nogle situationer kan enheden automatisk deaktivere eller suspendere en ATP-terapi. VT-monitorepisode efter en AT/AF-terapiafgivelse Atrielle terapier deaktiveres, hvis en VT-monitorepisode detekteres lige efter, at en atriel ATP-terapisekvens er blevet afgivet. Den afgiver ikke de resterende sekvenser af programmeret atriel terapi. I dette tilfælde forbliver atrielle terapier deaktiveret, indtil brugeren omprogrammerer dem. VT-monitorepisode, der ikke er relateret til AT/AF-terapiafgivelse Hvis enheden detekterer en VT-monitorepisode under en AT/AF-episode, men detektionen ikke er relateret til terapiafgivelse, suspenderer den midlertidigt atrielle terapier. Atrielle terapier genoptages automatisk, når VT-monitorepisoden slutter. For information om programmérbare valgmuligheder, der deaktiverer terapier, henvises til Afsnit 9.1, Planlægning af atrielle terapier, side 290. Lægehåndbog 303

304 9.2.3 Programmeringsovervejelser i forbindelse med atrielle ATP-terapier Advarsel: AT/AF-detektion må ikke programmeres til On (aktiveret) og automatiske atrielle ATP-terapier må ikke aktiveres, før den atrielle elektrode er blevet forankret (ca. en måned efter implantationen). Hvis den atrielle elektrode løsner sig og migrerer til ventriklen, kan enheden ukorrekt komme til at detektere AT/AF, afgive atriel ATP til ventriklen og muligvis inducere en livstruende ventrikulær takyarytmi. AT/AF-detektion Sørg for, at AT/AF-detektion er programmeret til aktiveret, før atrielle ATP-terapier programmeres. Enheden afgiver ikke atrielle ATP-terapier, hvis AT/AF-detektion ikke er programmeret til aktiveret Programmering af atrielle ATP-terapier 1. Vælg ikonet Params for at åbne parametervinduet. 2. Programmér AT/AF-detektion til On (aktiveret). 3. Vælg feltet for AT/AF-terapier (sidste felt i rækken) for at åbne vinduet for AT/AF-detektion og -terapier. 4. Vælg feltet for antitakystimulering (ATP) for hurtig AT/AF Rx eller AT/AF Rx for at åbne vinduet for AT/AF-stimuleringsterapier. Følgende afsnit giver en oversigt over trinene for programmering af ATP-terapier i AT/AF-zonen, men det er muligt tilsvarende at programmere ATP-terapier i hurtig AT/AF-zonen efter at have valgt feltet for hurtig AT/AF Rx i vinduet for AT/AF-detektion og -terapier Programmering af Burst+ stimuleringsterapi AT/AF Rx Anti-Tachy Pacing (ATP) AT/AF Rx Status <On> Therapy Type <Burst+> Initial #S1 Pulses A-S1 Interval (% AA) S1-S2 (%AA) S2-S3 Decrement Interval Decrement # Sequences 304 Lægehåndbog

305 Programmering af Ramp-pacingterapi AT/AF Rx Anti-Tachy Pacing (ATP) AT/AF Rx Status <On> Therapy Type <Ramp> Initial #S1 Pulses A-S1 Interval (%AA) Interval Decrement # Sequences Programmering af delte A. ATP-terapier AT/AF Rx Anti-Tachy Pacing (ATP) Shared A. ATP A-A Minimum ATP Interval A. Pacing Amplitude and Pulse Width VVI Backup Pacing Evaluering af atrielle ATP-terapier Quick Look II skærmen Vælg Data-ikonet Quick Look II Lægehåndbog 305

306 Figur 148. AT/AF-information på Quick Look II-skærmen Behandlede AT/AF-episoder Dette afsnit omfatter en tælling af behandlede AT/AF-episoder. De kan vælge Treated [>>]-knappen for at få vist data for behandlede episoder. Quick Look II-observationer Quick Look II-observationerne er baseret på en analyse af interrogerede data siden seneste session og programmerede parametre. Det er muligt at vælge en specifik observation og så vælge knappen Observations [>>] for at se relaterede oplysninger AT/AF-terapitællere AT/AF-terapitællere giver oplysninger, der hjælper med til at evaluere effektiviteten af atrielle ATP-terapier, som er afgivet siden seneste session. 306 Lægehåndbog

307 Vælg Data-ikonet Clinical Diagnostics Counters AT/AF Rx Figur 149. AT/AF-terapitællere Følgende terapitællerdata er tilgængelige for atrielle ATP-terapier: AT/AF-terapier Denne tæller rapporterer antallet af AT/AF-episoder, der blev behandlet pr. programmeret terapi, og procenten af vellykket afsluttede episoder pr. programmeret terapi. Hurtige AT/AF-terapier Denne tæller rapporterer antallet af hurtige AT/AF-episoder, der blev behandlet pr. programmeret terapi, og procenten af vellykket afsluttede episoder pr. programmeret terapi. Denne information vises kun på skærmen, hvis AT/AF-detektion er programmeret til 2 zoner. Behandlede episoder pr. cykluslængde Denne tæller rapporterer antallet af episoder, der blev behandlet pr. atriel cykluslængde, og procenten af vellykket afsluttede episoder pr. atriel cykluslængde. ATP-sekvenser Denne tæller rapporterer antallet af afgivne og antallet af afbrudte atrielle ATP-sekvenser. Lægehåndbog 307

308 Bemærk: Tællerdataene for behandlede episoder pr. atriel cykluslængde og atrielle ATP-sekvenser rapporteres kun for Hurtig AT/AF-zonen, hvis AT/AF-detektion er programmeret til 2 zoner. 308 Lægehåndbog

309 10 Afprøvning af systemet 10.1 Evaluering af den underliggende egenrytme Testen for underliggende egenrytme giver mulighed for at evaluere patientens spontane hjerterytme ved midlertidigt at inhibere enhedens stimuleringsimpuls. Under testen for den underliggende egenrytme programmeres enheden midlertidigt til en ikke-stimulerende modus Overvejelser i forbindelse med evaluering af den underliggende egenrytme Forsigtig: Medens testen for den underliggende egenrytme er i gang, modtager patienten ikke stimuleringssupport. Stimulerings inhiberes, så længe man trykker og holder [INHIBIT Press and Hold]-knappen nede. Overvej omhyggeligt implikationerne af at udføre denne test på pacemakerafhængige patienter. Manuel sænkning af stimuleringsfrekvensen For alle patienter skal det overvejes at sænke den programmerede laveste frekvens og sikre sig, at patienten er på denne frekvens, før stimulering inhiberes. Dette kan hjælpe med at undgå pludselige forandringer i den ventrikulære frekvenssupport. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under test for underliggende egenrytme Sådan udføres en test af den underliggende egenrytme 1. Vælg Tests > Underlying Rhythm. 2. Tryk på [INHIBIT Press and Hold] og hold den nede. Stimulering inhiberes, indtil denne knap slippes. 3. For at udskrive en registrering af hjertets spontane rytme skal man trykke på den ønskede papirhastighedstast på printeren eller skriveren. EKG-kurven bør ikke vise nogen stimulering. Lægehåndbog 309

310 10.2 Måling af stimuleringstærskler Stimuleringstærskeltesten giver mulighed for at fastslå patientens stimuleringstærskler. Oplysninger om stimuleringstærskler kan anvendes til at fastlægge passende amplitudeog impulsbreddeindstillinger for at sikre stimuleringssvar, medens outputtet minimeres for at maksimere batteriets levetid Overvejelser i forbindelse med måling af stimuleringstærskler Valgbare værdier og standardværdier De valgbare værdier og standardværdierne, der angives af stimuleringstærskeltesten, afhænger af de programmerede værdier for bradykardistimuleringsterapi. Stimuleringstærskel og sikkerhedsmargin Efter stimuleringstærskeltesten er udført, skal man sikre sig, at den permanent programmerede impulsbredde og amplitudeparametrene yder en tilstrækkelig sikkerhedsmargin over stimuleringstærsklen. Måling af stimuleringstærskler i tre-elektrodesystemet Enheden yder uafhængigt valgte outputs til atriel, RV- og LV-stimulering. Atrielle, RV- og LV-tærskler kan måles separat, og individuelle sikkerhedsmarginer anvendes til hver tærskel. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under test af stimuleringstærskel. 310 Lægehåndbog

311 Sådan måles stimuleringstærskler 1. Vælg Tests > Pacing Threshold. 2. Vælg værdier for Test Type, Chamber og Decrement after, eller acceptér de viste værdier. 3. Vælg den indledende testværdi for modus, laveste frekvens, AV-forsinkelse, amplitude og impulsbredde, eller acceptér de viste værdier. 4. Tryk på [TEST Press and Hold] og hold den nede. 5. Hold øje med den direkte rytmeovervågning for tab af stimuleringssvar. 6. Når stimuleringssvar er tabt, skal [TEST Press and Hold] slippes øjeblikkeligt. Enheden genoptager sine oprindelige stimuleringsværdier og viser testresultatskærmen. Lægehåndbog 311

312 7. For at ændre den detekterede stimuleringstærskel skal der vælges den relevante værdi under Threshold i vinduet Test - Results (test - resultater). 8. For at se en teststrimmel fra stimuleringstærskeltesten skal der vælges teststrimmelikonet i nederste venstre hjørne af vinduet Amplitude Threshold Test - Results (amplitudetærskeltest - resultater). For yderligere oplysninger se Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side For at programmere nye værdier for amplitude eller impulsbredde skal der vælges Amplitude eller Pulse Width i den permanente kolonne i test-resultatvinduet. Vinduet for stimuleringssvar åbnes. I vinduet for stimuleringssvar skal der vælges de ønskede værdier og derefter [OK]. I det næste vindue skal der vælges [PROGRAM]. 10. For at udskrive en rapport over stimuleringstærskeltesten skal brugeren vælge [Print ] Måling af elektrodeimpedans Elektrodeimpedans-testen giver mulighed for at teste integriteten af det implanterede elektrodesystem ved at måle impedansen for de atrielle og ventrikulære stimuleringspoler. Impedansmålinger foretages uden afgivelse af stimuleringsimpulser, der giver stimuleringssvar i hjertet. Enheden foretager disse målinger ved at anvende lavvolts subtærskel-impulser Overvejelser i forbindelse med måling af elektrodeimpedans Registrering af måleimpulser I en sekvens af elektrodeimpedansmålinger registrerer enheden muligvis testimpulserne under tærskelværdien som atrielle, refraktære hændelser eller atrielt registrerede hændelser. Testimpulserne kan også forårsage meget små variationer på én eller flere af EGM-kanalerne eller LECG-kanalen. Impulser afgivet under 312 Lægehåndbog

313 en elektrodeimpedanstest får ikke stimuleringssvar i hjertet; de påvirker heller ikke takyarytmidetektion. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under test af elektrodeimpedans Sådan måles elektrodeimpedans 1. Vælg Tests > Lead Impedance. 2. Vælg [START Measurement]. Vent på bekræftelse af programmering og en meddelelse om, at processen er i gang. 3. Hvis nødvendigt kan testen afsluttes ved at vælge [STOP]. Elektrodeimpedansmålinger bliver ikke opdateret fra en test, der stoppes. 4. Når testen er gennemført, vises de nye målte impedansværdier for de testede polariteter. Det er også muligt at se målingerne for alle tilgængelige elektrodepolariteter ved at vælge knappen All Measured Polarities [>>]. For at fastslå, om elektrodeimpedansen er blevet ændret, kan brugeren sammenligne de målte værdier med de værdier, der rapporteres på skærmbilledet Lead Impedance Trends (elektrodeimpedanstrends), og dem, der blev målt ved tidligere opfølgninger (se patientens journal) Udførelse af en registreringstest Registreringstesten giver mulighed for at måle P-tak- og R-tak-amplituder, som kan være nyttige ved vurdering af elektrodeintegritet og registreringspræstation. Registreringstesten giver mulighed for midlertidig programmering af modus, AV-forsinkelse og laveste frekvens, således at enheden ikke stimulerer patienten og forøger sandsynligheden for, at der forekommer registrerede hændelser. Efter at testen er påbegyndt, kan man fortsætte med at nedsætte stimuleringsfrekvensen, indtil den spontane hjerterytme er den fremherskende. Enheden måler kun amplituder på spontane hændelser Overvejelser før udførelse af en registreringstest DOO, VOO og AOO-stimuleringsmodi Registreringstesten kan ikke udføres, hvis den programmerede stimuleringsmodus er DOO, VOO eller AOO. Tilgængelige stimuleringsmodi De tilgængelige stimuleringsmodi under Test Value afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. Lægehåndbog 313

314 Patientens velbefindende Under en registreringstest skal stimuleringsfrekvensen reduceres gradvist for at minimere patientens symptomer i forbindelse med pludselige ændringer i hjertefrekvensen. Automatisk timeout Registreringstesten ophører automatisk efter nogle få sekunder og genopretter de programmerede indstillinger, hvis der ikke forekommer nogen spontane hændelser, og der ikke foretages nogen ændringer i stimuleringsfrekvensen. Sammenligning med registreringstrends Registreringsamplitudemålinger, der er taget under en registreringstest, kan indeholde hændelser, der er atypiske, eller som er et resultat af fejlregistrering (f.eks. PVC er eller R-tak registrering på atriumkanalen). Disse hændelser udelukkes fra de daglige automatiske registreringsamplitudemålinger, som enheden indsamler og rapporterer i registreringsamplitudetrends. På grund af denne forskel i målefunktionen, kan resultaterne fra registreringstesten være forskellige fra dem, der blev rapporteret i trenddata for registreringsamplitude. Maks. målte værdi Den maksimale amplitudeværdi, som registreringstesten kan måle, er 20 mv. Hvis amplituden er over 20 mv, vises resultatet som >20 mv. Valg af sensitivitetsværdier Værdierne for A. sensivitet og RV-sensitivitet, som er baseret på resultaterne af registreringstesten, må ikke justeres. For yderligere oplysninger henvises til Afsnit 7.1, Registrering af spontant kardiel aktivitet, side 175. Suspenderet takyarytmidetektion Takyarytmidetektion suspenderes under registreringstest Sådan udføres en registreringstest Forsigtig: Vær forsigtig, når der vælges midlertidige stimuleringsindstillinger for pacemakerafhængige patienter. Disse patienter modtager måske ikke tilstrækkelig stimuleringssupport, medens amplitudemålingerne indhentes. 1. Interrogér enheden ved at vælge [Interrogate ]. 2. Vælg Tests > Sensing. 3. Programmér testværdiparametrene for modus og AV-forsinkelse eller acceptér de viste værdier. 4. Vælg [START Measurement]. 5. Hold øje med den direkte rytmeovervågning med henblik på en spontant rytme. Hvis vedvarende stimulering stadig finder sted, skal den laveste frekvens nedsættes. 6. Hvis nødvendigt, kan man afbryde testen ved at vælge [STOP and Restore]. De midlertidige stimuleringsindstillinger for modus, AV-forsinkelse og laveste frekvens vender tilbage til de programmerede værdier. 314 Lægehåndbog

315 Efter at registreringstesten er færdig, vises måleresultaterne på testskærmen. For at sammenligne registreringstestmålingerne med de automatiske daglige registreringsamplitudemålinger skal man vælge knappen for P/R-tak-amplitudetrends [>>] Observation og dokumentering af funktionen for magnetmodus Under magnetmodus afgiver enheden asynkron stimulering ved en fast frekvens. Mens enheden er i en telemetrisession med programmeringsenheden, kan brugeren ikke starte brug af magnetmodus ved at placere en magnet over enheden. For at observere og dokumentere funktionen i magnetmodus ved brug af programmeringsenheden kan magnettesten anvendes. Magnettesten simulerer tilstedeværelse af en magnet over enheden og kan automatisk udskrive en strimmel for direkte rytmeovervågning, der viser funktion i magnetmodus og uden for magnetmodus. For yderligere oplysninger om funktion i magnetmodus henvises til Afsnit A.5, Magnetpålæggelse, side Sådan udføres en magnettest 1. Vælg Tests > Magnet. 2. Hvis testen automatisk skal udskrive en strimmel, der viser funktion uden for magnetmodus, så sæt mærke i afkrydsningsboksen Non-Magnet Strip. 3. Vælg en varighed for de automatisk indsamlede strimler. 4. Vælg [START Test]. Lægehåndbog 315

316 5. Om nødvendigt kan magnettesten stoppes ved at vælge [STOP Test]. Bemærk: Når som helst under en magnettest vil det at fjerne programmeringshovedet fra placeringen over patientens pacemaker i mindst 2 s bringe pacemakeren tilbage til dens permanente status. Denne handling bør udføres i tilfælde af fejlfunktion for programmeringsenheden, strømafbrydelse eller mangel på en relevant kommandobekræftelse. 6. For at se og udskrive indsamlede strimler skal brugeren vælge magnetstrimmel-ikonet eller det andet ikon for strimmel. Den valgte strimmel vises i vinduet for visning af frosset strimmel. For yderligere oplysninger se Afsnit 3.10, Arbejde med direkte rytmeovervågning., side Induktion af en arytmi Enheden har flere funktioner for elektrofysiologiske studier (EP-studier) inklusive hjertestimuleringsprotokoller, der inducerer takyarytmier. De tilgængelige induktionsmetoder er 50 Hz Burst, Fixed Burst og PES. Disse induktionsprotokoller kan anvendes til at inducere arytmier under EP-testning for at evaluere effektiviteten af takyarytmiterapier Overvejelser i forbindelse med induktion af en arytmi Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. Telemetriforbindelse Sørg for, at der er telemetriforbindelse mellem enheden og programmeringsenheden før udførelse af en EP-studiefunktion. Vellykket interrogering eller programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Genoptagelse af detektion Takyarytmidetektion suspenderes automatisk under alle EP-studiefunktioner. Hvis detektionen suspenderes manuelt før induktionen, genoptages den ikke automatisk, efter at induktionen er afgivet. Alle EP-studieinduktioner indeholder muligheden for automatisk genoptagelse af detektion, efter at induktionen er afgivet. Sæt mærke i afkrydsningsboksen Resume at BURST eller Resume at DELIVER for at aktivere automatisk genoptagelse for en induktion. For at genoptage detektion efter en manuel terapi eller efter en induktion, der er afgivet med deaktiveret automatisk genoptagelse, skal der vælges [Resume] på skærmen, eller programmeringshovedet skal fjernes fra den implanterede enhed. 316 Lægehåndbog

317 Afbrydelse af en induktion eller terapi Som en sikkerhedsforanstaltning viser programmeringsenheden knappen [ABORT], som kan vælges for øjeblikkeligt at afbryde en igangværende induktion eller takyarytmiterapi. En burst-induktion kan også afbrydes ved at fjerne pennen fra knappen [Press and Hold]. Når der afgives en manuel terapi, afbryder enheden automatisk enhver induktion eller automatisk terapi, der er i gang. Midlertidige parameterværdier EP-studiefunktioner anvender testværdier, der ikke ændrer enhedens programmerede parametre. Testværdierne træder i kraft, når induktionen eller terapien begynder. Efter induktionen eller terapien vender enheden tilbage til sine programmerede parameterværdier for bradykardistimulering og takyarytmiterapi. Programmeret parameterkontrol Før induktionsskærmen vises, kontrollerer systemet, at enheden er programmeret til at detektere og behandle en induceret arytmi. Hvis detektions- eller terapifunktionerne ikke er programmeret ordentligt, kommer der en advarselsmeddelelse til syne på skærmen. Programmeringshovedets knapper Knappen Program på programmeringshovedet er deaktiveret under EP-studieinduktioner og manuelle terapier. Anvend den relevante skærmknap på programmeringsenhedens skærm til at afgive en induktion eller manuel terapi. Knappen Interrogate på programmeringshovedet er kun deaktiveret under EP-studieinduktioner. Brug knappen [Interrogate] på programmeringsenhedens skærm til at interrogere enheden, mens EP-studieinduktionsskærmen er aktiv Induktion af AT/AF med en atriel 50 Hz Burst Du kan anvende en atriel 50 Hz Burst til at inducere AT/AF. Til at inducere AT/AF afgiver 50 Hz Burst-induktionen en hurtig burst af AOO-stimuleringsimpulser til atriet. Man kan specificere amplituden og impulsbredden på disse impulser, men stimuleringsintervallet ligger fast på 20 ms. Når man trykker på knappen [50 Hz BURST Press and Hold] på programmeringsskærmen og holder den nede, fortsætter enheden med at afgive induktionen (indtil et maks. på 10 s). Når man foretager en atriel 50 Hz Burst-induktion, kan man vælge at få enheden til at afgive VOO-backup-stimulering. Den atrielle 50 Hz Burst kan også anvendes til at behandle AF-episoder manuelt Overvejelser i forbindelse med induktion af AT/AF med en atriel 50 Hz Burst Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. Lægehåndbog 317

318 Ventrikulær stimuleringsindstilling og VOO-backup Hvis den programmerede ventrikulære stimuleringsparameterværdi er RV, RV LV, eller LV RV, afgives der VOO-backupstimulering til den højre ventrikel. Hvis den programmerede ventrikulære stimuleringsparameter er LV, afgives der VOO-backupstimulering til den venstre ventrikel Sådan afgives en atriel 50 Hz Burst Figur 150. Skærmbilledet for atriel 50 Hz Burst-induktion 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg 50 Hz Burst fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis brugeren ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal brugeren vælge [Suspend] for at forhindre automatisk detektion. Bemærk: Knappen [Suspend] er placeret øverst på skærmen for 50 Hz Burst-induktion og er ikke vist i Figur Sæt et mærke i afkrydsningsboksen Resume at BURST for automatisk detektion og terapi eller sørg for, at afkrydsningsboksen er tom for manuel terapi. 5. Acceptér de viste testværdier eller vælg nye testværdier. 6. Hvis brugeren ønsker at anvende VVO-backupstimulering under stimuleringsburst, skal brugeren vælge værdier for VVO-backup. 7. Tryk på [50 Hz BURST Press and Hold] og hold den nede. Slip knappen for at afslutte induktionen. 8. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] for at afslutte en terapi, der er i gang. 318 Lægehåndbog

319 Induktion af AT eller VT med fixed burst Man kan anvende Fixed Burst-induktionerne til at inducere AT eller VT. For at inducere atrielle eller ventrikulære takyarytmier afgiver Fixed Burst-induktionen et sæt asynkrone AOO- eller VOO-stimuleringsimpulser med et ensartet, valgbart interval til det angivne kammer. Man kan også specificere amplituden og impulsbredden på impulserne. Når man foretager en atriel Fixed Burst-induktion, kan man vælge at få enheden til at afgive VVI-backup-stimulering Overvejelser i forbindelse med induktion af AT eller VT med Fixed Burst Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. Atriel amplitude og VVI-backupstimulering VVI-backupstimulering under en atriel fixed burst-induktion kan inhiberes af krydstale, hvis testværdien for atriel amplitude er højere end 6 V. Ventrikulær stimuleringsindstilling og VVI-backup Hvis den programmerede ventrikulære stimuleringsparameterværdi er RV, RV LV, eller LV RV, afgives der VVI-backupstimulering til den højre ventrikel. Hvis den programmerede ventrikulære stimuleringsparameter er LV, afgives der VVI-backupstimulering til den venstre ventrikel Sådan afgives en induktion med Fixed Burst Figur 151. Skærm for fast Burst-induktion Lægehåndbog 319

320 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg Fixed Burst (fast burst) fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis dialogboksen Select Chamber kommer frem, skal der vælges [Atrium] eller [RV]. Hvis brugeren vælger [RV], skal brugeren indstille kammerparameteren til den ønskede ventrikulære indstilling. 4. Hvis brugeren ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal brugeren vælge [Suspend] for at forhindre automatisk detektion. Bemærk: Knappen [Suspend] er placeret øverst i skærmen for induktion med fast Burst og er ikke vist i Figur Sæt et mærke i afkrydsningsboksen Resume at BURST for automatisk detektion og terapi eller sørg for, at afkrydsningsboksen er tom for manuel terapi. 6. Acceptér de viste testværdier eller vælg nye testværdier. 7. Hvis brugeren ønsker at anvende VVI-backupstimulering under en atriel induktion, skal brugeren vælge værdier til VVI-backup. 8. Tryk på [Fixed BURST Press and Hold] og hold den nede. Slip knappen for at afslutte induktionen. 9. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] for at afslutte en terapi, der er i gang Induktion af AT eller VT med programmeret elektrisk stimulering Man kan anvende programmeret elektrisk stimulering (PES) til at inducere AT eller VT. For at inducere atrielle eller ventrikulære takykardier afgiver PES et valgbart antal stimuleringsimpulser ved S1S1-intervallet og afgiver dernæst op til 3 asynkrone stimuleringsimpulser ved S1S2-, S2S3- og S3S4-intervaller. Man kan specificere kammeret, amplituden, impulsbredden og stimuleringsintervallerne til induktionen. Når man foretager en atriel PES-induktion, kan man vælge at få enheden til at afgive VVI-backup-stimulering Overvejelser i forbindelse med induktion af AT eller VT med PES Advarsel: Overvåg patienten omhyggeligt, når der anvendes en EP-studiefunktion. Sørg for at have en ekstern defibrillator klar til brug, når der induceres en takyarytmi. En induceret takyarytmi kan degenerere til ventrikelflimmer. 320 Lægehåndbog

321 Atriel amplitude og VVI-backupstimulering VVI-backupstimulering under en atriel PES-induktion kan inhiberes af krydstale, hvis testværdien for atriel amplitude er højere end 6 V. Ventrikulær stimuleringsindstilling og VVI-backup Hvis den programmerede ventrikulære stimuleringsparameterværdi er RV, RV LV, eller LV RV, afgives der VVI-backupstimulering til den højre ventrikel. Hvis den programmerede ventrikulære stimuleringsparameter er LV, afgives der VVI-backupstimulering til den venstre ventrikel Sådan afgives en PES-induktion Figur 152. PES-induktionsskærm 1. Vælg Tests > EP Study (undersøgelser - EP-undersøgelse) 2. Vælg PES fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis dialogboksen Select Chamber (vælg kammer) vises, skal der vælges [Atrium] eller [RV]. Hvis brugeren vælger [RV], skal brugeren indstille kammerparameteren til den ønskede ventrikulære indstilling. 4. Hvis brugeren ønsker at behandle den inducerede episode med en manuel terapi, skal brugeren vælge [Suspend] for at forhindre automatisk detektion. Bemærk: Knappen [Suspend] er placeret øverst på PES-induktionsskærmen og er ikke vist i Figur Sæt et mærke i afkrydsningsboksen Resume at DELIVER for automatisk detektion og terapi eller sørg for, at afkrydsningsboksen er tom for manuel terapi. 6. Acceptér de viste testværdier, eller vælg nye testværdier. 7. Hvis brugeren ønsker at anvende VVI-backupstimulering under en atriel induktion, skal brugeren vælge værdier for VVI-backup. Lægehåndbog 321

322 8. Vælg [DELIVER PES]. Slip knappen for at afslutte induktionen. 9. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] (afbryd) for at afslutte en terapi, der er i gang Afgivelse af manuel terapi Manuelle terapier er takyarytmiterapier, som startes fra programmeringsenheden. Under EP-testning kan man anvende manuelle terapier til at give backupterapi. Ved kontrolbesøg kan manuelle terapier være nyttige til at vurdere terapiens virkning og foretage evt. nødvendige justeringer som en del af kronisk pleje. De tilgængelige manuelle terapier er Ramp, Burst, Ramp+ og Burst Overvejelser Advarsel: Kontrollér patienten omhyggeligt, når der afgives en manuel terapi. Sørg for at have en ekstern defibrillator i nærheden klar til øjeblikkelig brug. Der kan forekomme skadelige takyarytmier under test af enheden. Afbrydelse af en induktion eller terapi Som en sikkerhedsforanstaltning kan man vælge knappen [ABORT], der er vist på programmeringsenheden, til øjeblikkeligt at afslutte enhver induktion, manuel eller automatisk terapi, der er i gang. Når en manuel terapi afgives, afbryder enheden automatisk enhver induktion eller automatisk terapi, der allerede er i gang. Atriel amplitude og VVI-backupstimulering Hvis testværdien for atriel amplitude er højere end 6 V, kan VVI-backupstimulering under en manuel atriel ATP-terapi inhiberes af krydstale. Detektion suspenderet under manuel terapi Takyarytmidetektion suspenderes automatisk, når der afgives en manuel terapi. Detektion forbliver suspenderet, indtil man vælger [RESUME], eller telemetrisessionen mellem programmeringsenheden og enheden afsluttes. Programmeringshovedets knapper Knappen Program på programmeringshovedet er deaktiveret under manuelle terapier. Anvend den relevante skærmknap [DELIVER] til afgivelse af en manuel terapi. Telemetri Sørg for, at der er telemetriforbindelse mellem enheden og programmeringsenheden før udførelse af manuel terapi. Vellykket interrogering eller programmering bekræfter korrekt kommunikation mellem enheden og programmeringsenheden. Midlertidige parameterværdier De manuelle terapifunktioner anvender midlertidige værdier, der ikke ændrer enhedens programmerede parametre. De midlertidige værdier 322 Lægehåndbog

323 træder i kraft, når den manuelle terapi begynder. Efter den manuelle terapi vender enheden tilbage til sine programmerede parameterværdier for bradykardistimulering og takyarytmiterapi Sådan afgives en manuel terapi 1. Vælg Tests > EP Study. 2. Vælg den ønskede manuelle terapi fra listen over induktioner og terapier. 3. Hvis dialogboksen Select Chamber vises, skal brugeren vælge [Atrium] eller [RV], alt efter hvad der er relevant. Hvis brugeren vælger [RV], skal brugeren indstille kammerparameteren til den ønskede ventrikulære indstilling. 4. Acceptér de aktuelle testværdier eller vælg nye testværdier. 5. For at give VVI-backupstimulering under en atriel terapi skal der vælges VVI Backup, og VVI-backupstimuleringsparametrene skal indstilles. 6. Vælg [DELIVER]. 7. Om nødvendigt kan der vælges [ABORT] for at afslutte den manuelle terapi Sådan fungerer manuelle terapier Generelt virker hver manuel terapi med en tilsvarende automatisk terapi på samme måde som sin automatiske modpart. Antitakykardi-stimuleringsterapier Manuelle ventrikulære ATP-terapier afgiver én sekvens af den valgte terapi. For information om atrielle Ramp- og Burst+ terapiers virkemåde henvises til Afsnit 9.2, Behandling af AT/AF-episoder med antitakykardistimulering, side 296. Bemærk: De manuelle ventrikulære Ramp-, Ramp+ og Burst-ATP-terapier er ikke tilgængelige som automatiske terapier. Lægehåndbog 323

324 Ventrikulær Ramp-stimuleringsterapi Manuel ventrikulær Ramp-stimuleringsterapi afgiver det valgte antal stimuleringsimpulser i VVI-modus. Stimuleringsintervallet for den første impuls i Ramp-sekvensen bestemmes som en procentdel af den ventrikulære takykardicykluslængde ved hjælp af det valgte %RR-interval. Hver efterfølgende impuls i sekvensen afgives ved progressivt kortere intervaller ved at fratrække den valgte intervalformindskelse (Dec/Pulse) fra hver impuls. Ventrikulær Ramp+ stimuleringsterapi Manuel ventrikulær Ramp+ stimuleringsterapi afgiver det valgte antal stimuleringsimpulser i VOO-modus. Stimuleringsintervallet for den første impuls i Ramp+ sekvensen bestemmes som en procentdel af den ventrikulære takykardicykluslængde ved hjælp af valgte R-S1 (%RR). Den anden impuls afgives ved et interval, der afgøres ved brug af den valgte S1-S2 (%RR) procent. Eventuelt resterende impulser i sekvensen afgives med den valgte S2-SN (%RR) procent. Ventrikulær Burst-stimuleringsterapi Manuel ventrikulær Burst-stimuleringsterapi afgiver det valgte antal stimuleringsimpulser i VOO-modus. Stimuleringsintervallet for Burst-sekvensen bestemmes som en procentdel af den ventrikulære takykardicykluslængde ved hjælp af det valgte %RR-interval. Impulserne i sekvensen afgives ved det samme stimuleringsinterval. 324 Lægehåndbog

325 A Hurtige opslag A.1 Fysiske egenskaber Tabel 12. Fysiske egenskaber Volumen a 15 cm 3 Vægt 26 g H x B x D b 57 mm x 59 mm x 6 mm Titaniumkapslens overfladeareal 31,8 cm 2 Hver enkelt titannitrid LECG-elektrodes 0,1 cm 2 overfladeareal Røntgenfast ID PVX Materialer i kontakt med humant væv c Titan, titannitrid, polyuretan og silikonegummi Batteri Litiumsølv-vanadiumoxid med carbonmonofluorid a Volumen uden tilslutning til konnektorhullerne. b Kransene kan rage lidt ud over kapslens overflade. c Disse materialer er blevet testet med et godt resultat for evnen til at undgå biologisk inkompatibilitet. Enheden fremkalder ikke en skadelig temperatur i det omgivende væv under normal funktion. Figur 153. LECG-elektroder 1 EH (elektrode i hovedet). LECG-elektrodevektoren mellem EH og EL er mærket C i den direkte rytmeovervågning. 2 EL (elektrode ved siden af elektroderne). LECG-elektrodevektoren mellem EL og EB er mærket A i den direkte rytmeovervågning. 3 EB (elektrode i bunden af kapslen). LECG-elektrodevektoren mellem EB og EH er mærket B i den direkte rytmeovervågning. Lægehåndbog 325

326 Figur 154. Røntgenfast ID med Medtronic-identificeringssymbol 1 Medtronic-identificeringssymbol. Figur 155. Konnektor og suturhul 1 IS-1 konnektorport, A 2 IS-1 konnektorport, RV 3 IS-1 konnektorport, LV 4 Suturhul A.2 Elektriske specifikationer Tabel 13. Batteriegenskaber Fabrikant Model Kemisk sammensætning Nominel spænding Medtronic Energy and Component Center Tau 28H Litiumsølv-vanadiumoxid med carbonmonofluorid 3,2 V 326 Lægehåndbog

327 Tabel 13. Batteriegenskaber (fortsat) Gennemsnitlig brugbar kapacitet Gennemsnitlig kapacitet til RRT Resterende brugbar kapacitet ved RRT 1,03 Ah 0,97 Ah 0,06 Ah Tabel 14. Strømforbrug Strømforbrug (ved 100% stimulering) a 12,16 µa Strømforbrug (ved 100% inhibering) b 7,07 µa a Strømforbrug ved stimulering i 500 Ω ±1% belastninger ved anvendelsesstart i DDDR-modus ved 60 min -1, 2,5 V, 0,4 ms. b Strømforbrug ved anvendelsesstart i DDDR-modus ved 60 min -1, 2,5 V, 0,4 ms. A.2.1 Output-impulsformer Figur 156. Udgangssignal ved nominelle tilstande (ohmsk belastning: 500 Ω) A.2.2 Målemetoder Vigtige parametre som f.eks. impulsbredde, impulsamplitude og sensitivitet måles på fabrikken ved standardforhold på 37 C, 60 min -1, 3,5 V, 0,4 ms, nominel sensitivitet ved 3 belastningsniveauer i overensstemmelse med EN Impulsbredde Impulsbredde måles ved 1/3 spidsspændingsniveauer i overensstemmelse med standarden EN Lægehåndbog 327

328 Figur 157. Måling af impulsbredde ms 1 Maks. amplitude 2 1/3 maks. amplitude V 3 Impulsbredde Amplitude Impulsamplituden beregnes iht. standarden EN Lægehåndbog

329 Figur 158. Måling af impulsamplitude D ms F A = F D Sensitivitet Den atrielle og ventrikulære sensitivitet er defineret som spændingsamplituden af et standard EN testsignal, der netop er tilstrækkeligt til at blive registreret af enheden. Figur 159. Sensivitetsmåling 15 ms 2 ms 1 Amplitude Lægehåndbog 329

330 Bemærkninger: Når stimulerings- og registreringsparametrene måles med stimuleringssystemsanalysatorer, kan der observeres betydelige afvigelser i forhold til de specifikationer, der er angivet i nærværende håndbog, da de målemetoder, der anvendes af sådanne systemer, kan være forskellige fra dem, der tidligere er beskrevet. Elektrodeimpedansens måleresultater kan være forvrænget af elektrokardiogram-overvågningsudstyr. Common-mode undertrykkelsesforhold Common-mode undertrykkelsesforhold (CMRR) for frekvenserne 16,6 Hz, 50 Hz og 60 Hz er mindst: 100 (40 db). Beregningerne af CMRR blev udført på baggrund af målinger, der er foretaget med injektion af sinuskurven direkte i enheden. CMRR for enheden og elektrodesystemet sammen afhænger af en række faktorer såsom placering af elektroderne eller af elektrodeafstanden og kan være lavere end enhedens CMRR. A.2.3 Temperaturrelaterede variationer Den grundlæggende frekvens, testimpulsfrekvensen, impulsbredden og impulsamplituden forbliver inden for de forventede tolerancer, når enhedens temperatur er mellem 22 C og 45 C. Sensitivitet ved nominelle forhold som målt ved 37 C kan variere så meget som ±1% pr. C fra 22 C til 45 C. A.3 Udskiftningsindikatorer Batterispænding og meddelelser om udskiftningsstatus fremgår af programmeringsenhedens skærm og de udskrevne rapporter. Det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT), ERI (indikator for elektiv udskiftning) og forholdene ved slut på levetid (EOS) er anført i Tabel 15. Tabel 15. Udskiftningsindikatorer Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) Elektiv udskiftningsindikator (ERI) Slut på levetid (EOS) 2,77 V ved 3 på hinanden følgende daglige automatiske målinger 3 måneder efter anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) 3 måneder efter ERI RRT dato Programmeringsenheden viser datoen, hvor batteriet nåede RRT på skærmbillederne for Quick Look II (Hurtigt overblik) og Battery and Lead Measurements (Batteri- og elektrodemålinger). Udskift ved EOS Hvis programmeringsenheden viser, at enheden har nået EOS, skal enheden straks udskiftes. 330 Lægehåndbog

331 RTT-funktion Når enheden når anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT), fortsætter den med at fungere ud fra de programmerede parametre. Imidlertid vil placering af en magnet over enheden starte asynkron stimulering med 65 min -1 i stedet for med 85 min -1. ERI-funktion Når enheden kommer til ERI, ændrer den automatisk værdien på flere parametre som vist i Tabel 16. Tabel 16. Parameterindstillinger efter ERI Stimuleringsmodus VVI Lower Rate (laveste frekvens) 65 min -1 V. Pacing (V.-stimulering) som programmeret RV Amplitude, LV Amplitude som programmeret RV Pulse Width (RV-impulsbredde), LV Pulse som programmeret Width (LV-impulsbredde) Sleep (Søvnfunktion) Off V. Rate Stabilization (V. frekvensstabilisering) Off AT/AF-detektion Monitor a Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) Off b Overvåget EGM-kilde EGM1 og LECG EGM1 og EGM2 EGM2 og LECG EGM1 og EGM2 EGM3 og LECG EGM1 og EGM3 Alle andre som programmeret a Når AT/AF-detektion er indstillet til Monitor, er AT/AF-terapier ikke tilgængelige. b Præarytmi EGM kan ikke programmeres efter ERI. Bemærk: Efter ERI kan alle stimuleringsparametre programmeres, inklusive modus og frekvens. Omprogrammering af stimuleringsparametrene kan reducere varigheden af perioden mellem ERI og EOS. Forlænget levetid Den forlængede driftsperiode (PSP) er tiden mellem RRT og EOS. PSP er defineret som 6 måneder under følgende forudsætninger: 100% DDD-stimulering ved 60 min -1, 2,5 V atriel og RV-stimuleringsamplitude; 3,0 V LV-stimuleringsamplitude; 0,4 ms impulsbredde; og 600 Ω stimuleringsbelastning. EOS vises muligvis før udgangen af 6 måneder, hvis enheden overskrider disse betingelser. A.4 Forventet levetid Den forventede levetid i år for enheden vises i Tabel 17. Dataene er baseret på stimuleringsoutput, der er programmeret til den specificerede amplitude og 0,4 ms impulsbredde, 100% biventrikulær stimulering, den specificerede procentdel af atriel stimulering ved 60 min -1 og resten ved 70 min -1 atriel sporing. Lægehåndbog 331

332 Enhedens levetid påvirkes af de programmerede indstillinger for visse funktioner såsom præarytmi EGM-lagring. Følgende estimater for levetid er baseret på data vedrørende acceleret batteriafladning og modellering af enheden som angivet. Disse værdier skal ikke fortolkes som nøjagtige tal. Afgivelse af atriel antitakykardi-stimuleringsterapi forbedrer ikke levetiden i forbindelse med inhibering af atriel stimulering under AT/AF-episoden. Tabel 17. Forventet levetid i år Stimulering i procent DDD, 0% 0% atriel 100% biventrikulær DDD, 15% 15% atriel 100% biventrikulær DDD, 50% 50% atriel 100% biventrikulær DDD, 100% 100% atriel 100% biventrikulær Præarytmi EGM-lagring a 500 Ω stimuleringsimpedans 600 Ω stimuleringsimpedans 900 Ω stimuleringsimpedans 2,5 V b 3,5 V c 2,5 V b 3,5 V c 2,5 V b 3,5 V c Off 8,8 6,5 9,3 7,1 10,4 8,4 On 8,6 6,4 9,1 7,0 10,2 8,2 Off 8,6 6,3 9,1 6,9 10,2 8,2 On 8,4 6,2 8,9 6,7 10,0 8,0 Off 8,2 5,9 8,7 6,4 9,9 7,7 On 8,0 5,8 8,6 6,3 9,7 7,6 Off 7,7 5,3 8,2 5,9 9,4 7,1 On 7,5 5,2 8,1 5,8 9,3 7,0 a De data, der er givet til programmering af præarytmi EGM-lagring til aktiveret, er baseret på en 6-måneders periode (to 3-måneders opfølgningsintervaller) over enhedens levetid. Yderligere brug af præarytmi-egmlagring nedsætter den forventede levetid med ca. 22% eller 2,6 måneder pr. år. b A- og RV-amplitude ved 2,5 V, LV-amplitude ved 3,0 V. c A- og RV-amplitude ved 3,5 V, LV-amplitude ved 4,0 V. Bemærk: Disse prognoser er baseret på typisk lagertid før ibrugtagning. Hvis der forudsættes det værste tilfælde for lagertid før brug (18 måneder), nedsættes levetiden med ca. 10,1%. 332 Lægehåndbog

333 Tabel 18. Estimater over forventet levetid i år under forhold som specificeret i EN :2003 Stimulering DDDR, 100% 500 Ω ±1% stimuleringsimpedans 2,5 V 5,0 V 7,3 a 2,5 a a Datalagring og diagnostiske funktioner der gælder, når stimuleringsmodus er aktiveret. Impulsbredden er sat til 0,5 ms, og stimuleringsfrekvensen er 70 min -1. A.5 Magnetpålæggelse Når en magnet placeres tæt på enheden, ændres stimuleringsmodus fra den programmerede modus til DOO, VOO eller AOO, og stimuleringsfrekvensen ændres til 85 min -1 eller 65 min -1, som det er beskrevet i slutningen af nærværende afsnit. Hvis der placeres en magnet tæt ved enheden, suspenderes takyarytmidetektion. Når magneten fjernes, vender enheden tilbage til sin programmerede funktion. Enheden ignorerer magneten i programmeringsenhedens hoved, når telemetrikommunikation er etableret. Stimuleringsmodus vil være DOO, når den programmerede stimuleringsmodus er en dobbeltkammermodus, VOO, når den programmerede stimuleringsmodus er en enkeltkammer ventrikulær modus, og AOO, når den programmerede stimuleringsmodus er en enkeltkammer atriel modus. Stimuleringsfrekvensen vil være 85 min -1 (700 ms), hvis enhedens funktionsforhold er normale, og den vil være 65 min -1 (920 ms), hvis der er en indikator for anbefalet udskiftning (RRT), eller der er sket en elektrisk nulstilling. Bemærk: Den permanente programmerede stimuleringskonfiguration opretholdes under magnetanvendelse, herunder den ventrikulære stimuleringskonfiguration og den stimulerede V-V-forsinkelse. A.6 Lagrede data og diagnostik Tabel 19. Lagring af arytmiepisodedata Episodetype Monitored VT episode log (overvåget VT-episodelog) Monitored VT episode EGM, markers, and intervals (Overvåget VT-episode EGM, markører og intervaller) Non-sustained VT episode log (Ikke-vedvarende VT-episodelog) Kapacitet 100 registreringer 5 min 15 registreringer Lægehåndbog 333

334 Tabel 19. Lagring af arytmiepisodedata (fortsat) Episodetype Non-sustained VT episode EGM, markers, and intervals (Ikkevedvarende VT-episode EGM, markører og intervaller) Fast A&V episode log (hurtig A&V-episodelog) Fast A&V episode EGM, markers, and intervals (hurtig A&V-episode EGM, markører og intervaller) Treated AT/AF episode log (Behandlet AT/AF-episodelog) Treated AT/AF episode EGM, markers, and intervals (Behandlet AT/AF-episode EGM, markører og intervaller) Monitored AT/AF episode log (Overvåget AT/AF-episodelog) Monitored AT/AF episode EGM, markers, and intervals (Overvåget AT/AF-episode EGM, markører og intervaller) SVT episode log (SVT-episodelog) SVT episode EGM, markers, and intervals (SVT-episode EGM, markører og intervaller) Episodelog for ventrikulær registrering Rate Drop Response episode log, markers and intervals (episodelog for frekvensfaldsrespons, markører og intervaller) Patient activated episode log (Patientaktiveret episodelog) Intervaldata for flashbackhukommelse før hver af følgende hændelser: Interrogation (interrogering) VT Monitor Episode (VT-monitorepisode) Fast A&V Episode (hurtig A&V-episode) AT/AF Episode (AT/AF-episode) Kapacitet 2 min 15 registreringer 2 min 100 registreringer 8,25 min 50 registreringer 3 min 25 registreringer 2,5 min 8 registreringer 10 registreringer 50 registreringer 2000 hændelser (med både A- og V-hændelser) Tabel 20. VT/VF-episodetællere VT/VF-episodetællerne opretholdes for den aktuelle opfølgningssession og den forudgående opfølgningssession. Tællinger af hver VT/VF-episodetype VT (VT) VT-NS (>4 beats) (VT-NS (>4 slag)) Fast A&V (hurtig A&V) PVC-serier (2 4 slag) PVC Singles (Enkelte PVC er) Runs of VRS Paces (Serier af VRS-stimuleringer) Single VRS Paces (Enkelte VRS-stimuleringer) 334 Lægehåndbog

335 Tabel 21. AT/AF-episodetællere AT/AF-episodetællerne opretholdes for den aktuelle opfølgningssession og den forudgående opfølgningssession. AT/AF summary data (oversigtsdata) % of Time AT/AF (% af tid AT/AF) Number of AT/AF episodes (Antal AT/AFepisoder) Average AT/AF time/day (Gennemsnitlig AT/AF tid/dag) Monitored AT/AF Episodes (Overvågede AT/AFepisoder) Treated AT/AF Episodes (Behandlede AT/AFepisoder) Pace-Terminated Episodes (Stimulering-afsluttet episoder) % of Time Atrial Pacing (% af tid atriestimulering) % of Time Atrial Intervention (% af tid atriel intervention) AT-NS (>6 slag) Opdelt efter varighed a Opdelt efter starttid a a Denne tæller inkluderer alle tilfælde, hvor enheden identificerer AT/AF-onset. Det samlede antal episoder i denne tæller kan derfor overstige antallet af detekterede AT/AF-episoder, der er registreret af enheden. Tabel 22. AT/AF-terapitællere AT/AF-terapitællerne opretholdes for den aktuelle opfølgningssession og den forudgående opfølgningssession. Antal behandlede AT/AF-episoder og procentdelen af afsluttede episoder Opdelt efter detektionszone og terapi Opdelt efter atriel cykluslængde Tællinger af forskellige AT/AF-terapityper ATP sequences (ATP-sekvenser) delivered (afgivet) aborted (afbrudt) Lægehåndbog 335

336 Tabel 23. Batteri- og elektrodemålingsdata Enheden overvåger automatisk og kontinuerligt batteri- og elektrodestatus gennem hele enhedens levetid. De kan udskrive og se følgende data: Battery Voltage (batterispænding) Resterende levetid Estimeret ved Minimum Maksimum Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) Short V-V Intervals (korte V-V-intervaller) Atrial Lead Position Check (kontrol af atriel elektrodeplacering) Lead Impedance (elektrodeimpedans) A. Pacing (A. stimulering) RV Pacing (RV-stimulering) LV Pacing (LV-stimulering) Sensing (registrering) P-Wave Amplitude (P-tak amplitude) R-Wave Amplitude (R-tak amplitude) 336 Lægehåndbog

337 Tabel 24. Elektrodeydelses-trenddata I 14 dage lagrer enheden daglige målinger. Efter 14 dage komprimerer enheden data for hver hel uge i et ugentligt segment i op til 80 uger. Efter 82 uger opretholdes data på en først indsamlet, først slettet basis. A. Pacing Impedance (A. stimuleringsimpedans) Bipolær Unipolær Uni/Bi RV Pacing Impedance (RV-stimuleringsimpedans) Bipolær Unipolær Uni/Bi LV-stimuleringsimpedans a LV-spids til LV-ring LV-spids til kapsel LV-ring til kapsel LV-spids til RV-elektrode LV-ring til RV-ring Stimuleringstærskel Atriel RV LV P/R Wave Amplitude (P/R-tak amplitude) P-wave (P-tak) R-wave (R-tak) a De viste værdier afhænger af indstillingen af LV-stimuleringspolaritet. Lægehåndbog 337

338 Tabel 25. Cardiac Compass trenddata Cardiac Compass trenddata er kun tilgængelig i udskrevet form. Rapporten viser op til 14 måneders langtids kliniske trends. Hver rapport indeholder følgende oplysninger: Programmerings-, interrogerings- og fjernsessionshændelser med dato og hændelsesangivelser AT/AF totalt antal minutter eller timer pr. dag Ventricular rate during AT/AF (ventrikulær frekvens under AT/AF) Procent stimulering pr. dag Gennemsnitlig ventrikulær frekvens (dag og nat frekvenser) Patientaktivitet Variationer i hjertefrekvens OptiVol-væskeindeks Thorakal impedans Tabel 26. Heart Failure Management-rapportdata Heart Failure Management-rapport er kun tilgængelig i udskrevet form. Rapporten viser op til 14 måneders langsigtede trends i hjertefrekvenser, arytmier og væskeophobningsindikatorer. Hver rapport indeholder følgende oplysninger: Programmerings-, interrogerings- og fjernsessionshændelser med dato og hændelsesangivelser OptiVol-væskeindeks Thorakal impedans AT/AF totalt antal minutter eller timer pr. dag Ventricular rate during AT/AF (ventrikulær frekvens under AT/AF) Patientaktivitet Gennemsnitlig ventrikulær frekvens (dag og nat frekvenser) Variationer i hjertefrekvens Procent stimulering pr. dag 338 Lægehåndbog

339 Tabel 27. Rapport over frekvenshistogramdata Frekvenshistogramdata er kun tilgængelig i udskrevet form. Rapporten viser distributionen af atrielle og ventrikulære frekvenser, der er registreret siden den seneste patientsession og i perioden mellem den seneste og den forrige session. Histogrammerne viser procenten af den AS-VS samlede tid, der blev stimuleret eller registreret for følgende hændelsessekvenser: a AS-VP AP-VS Histogrammerne viser frekvensfordelingen af stimulerede og registrerede hændelser for følgende tilstande: AP-VP VP VSR Pace (VSR-stimulering) VS Atrial rate (atriel frekvens) b Ventricular rate (ventrikulær frekvens) Ventricular rate during AT/AF (ventrikulær frekvens under AT/AF) a Hvis den programmerede stimuleringsmodus var en dobbeltkammer modus i rapporteringsperioden, viser rapporten hændelsessekvensdataene AS-VS, AS-VP, AP-VS og AP-VP. Hvis der blev programmeret en enkeltkammer modus, viser rapporten procentdel af tid, der blev brugt på stimulering og registrering. b Hvis mere end 2% af de atrielle registrerede hændelser identificeres som R-tak registrering på atriumkanalen, rapporteres det generelle procentområde (enten 2% til 5% eller >5% ) over det atrielle frekvenshistogram. Lægehåndbog 339

340 B Enhedens parametre B.1 Nødindstillinger Tabel 28. VVI-nødindstillinger Parameter Valgbare værdier Stimuleringsmodus VVI Lower Rate (laveste frekvens) 70 min -1 RV Amplitude (RV-amplitude) a 6 V RV Pulse Width (impulsbredde) a 1,5 ms RV Pace Polarity (RV-stimuleringspolaritet) Unipolær V. Pacing (V.-stimulering) RV V. Blank Post VP 240 ms V. Rate Stabilization (V. frekvensstabilisering) Off V. Sense Response (V. registreringsrespons) Off a Hvis den programmerede RV-amplitude er 8 V, afgives VVI-stimulering ved 8 V med en impulsbredde på 1,2 ms. B.2 Parametre for takyarytmidetektion Tabel 29. Parametre for takyarytmidetektion Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil ms ms ms 500 ms ms AT/AF Detection (AT/AFdetektion) On; Monitor Monitor Monitor Zones (zoner) 1 ; 2 AT/AF Interval (Rate) (frekvens) 150; a Fast AT/AF Interval (Rate) 150; ms 200 ms 200 ms (hurtigt AT/AF-interval (frekvens)) a VT Monitor Monitor ; Off Monitor Off VT Monitor Interval (Rate) 280; ms 400 (frekvens) a RV Sensitivity (RV-sensitivitet) b (Bipolar sensing polarity) (bipolær registreringspolaritet) 0,45; 0,60; 0,9 ; 1,20; 2,00; 2,80; 4,00; 5,60; 8,00; 11,30 mv 0,9 mv 2,8 mv 340 Lægehåndbog

341 Tabel 29. Parametre for takyarytmidetektion (fortsat) Parameter RV Sensitivity (RV-sensitivitet) b (Unipolar sensing polarity) (unipolær registreringspolaritet) Atrial Sensitivity (atriel sensitivitet) b, c (Bipolar sensing polarity) (bipolær registreringspolaritet) Atrial Sensitivity (atriel sensitivitet) b, c (Unipolar sensing polarity) (unipolær registreringspolaritet) Programmérbare værdier 0,45; 0,60; 0,9; 1,20; 2,00; 2,80 ; 4,00; 5,60; 8,00; 11,30 mv 0,15; 0,3 ; 0,45; 0,60; 0,90; 1,20; 1,50; 1,80; 2,10; 4,00 mv 0,15; 0,3; 0,45 ; 0,60; 0,90; 1,20; 1,50; 1,80; 2,10; 4,00 mv Fabriksindstillet Nulstil 0,9 mv 2,8 mv 0,3 mv 0,45 mv 0,3 mv 0,45 mv a De målte intervaller nedrundes til et multiplum af 10 ms (f.eks. bliver 457 ms til 450 ms). Enheden bruger denne afkortede intervalværdi, når den anvender de programmerede kriterier og beregner intervallernes gennemsnit. b Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. c Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres til minimum (den mest sensitive) indstillingen på 0,15 mv. Når følsomheden over for moduleret interferens afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standarden EN :2008, paragraf , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til minimumsværdien på 0,15 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 0,3 mv eller højere. B.3 Parametre til atriel takyarytmiterapi Tabel 30. Parametre til atriel takyarytmiterapi Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Anti-takystimulering (ATP) Fast AT/AF Rx Status On; Off Off Off (hurtig AT/AF Rx status) Therapy Type (terapitype) Ramp; Burst+ Rx1: Ramp Rx2: Burst+ Rx3: Ramp AT/AF Rx Status On; Off Off Off Nulstil Lægehåndbog 341

342 Tabel 30. Parametre til atriel takyarytmiterapi (fortsat) Parameter Therapy Type (terapitype) Programmérbare værdier Ramp; Burst+ Rx1: Ramp Rx2: Burst+ Rx3: Ramp Fabriksindstillet Burst+-parametre Initial # S1 Pulses (indledende 1; 2 15 ; 20; 25 antal S1 impulser) A-S1 Interval (%AA) 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; 66 84; 88; 91 ; 94; 97% S1-S2 (%AA) 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; 66; ; 88; 91; 94; 97%; Off S2-S3 Decrement 0; 10 ; ms; Off (S2-S3 formindskelse) Interval Decrement 0; 10 ; 20; 30; 40 ms (intervalformindskelse) # Sequences (antal 1; sekvenser) Ramp-parametre Initial # S1 Pulses (indledende 1; ; 20; 25 antal S1 impulser) A-S1 Interval (% AA) 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; 66 84; 88; 91 ; 94; 97% Interval Decrement 0; ms (intervalformindskelse) # Sequences (antal 1; 2 8 ; 9; 10 sekvenser) Stop Atrial Rx After (stop atriel Rx efter (fælles)) Rx/Lead Suspect (Rx/elektrode suspekt) Disable Atrial ATP if it accelerates V. rate? (Deaktivér atriel ATP, hvis den forøger V-frekvensen?) Yes ; No Yes Yes Nulstil 342 Lægehåndbog

343 Tabel 30. Parametre til atriel takyarytmiterapi (fortsat) Parameter Disable all atrial therapies if atrial lead position is suspect? (Deaktivér alle atrielle terapier, hvis den atrielle elektrodeplacering er mistænkelig?) (Atrial Lead Position Check) (Kontrol af atriel elektrodeplacering) Duration to Stop (varighed til stop) Programmérbare værdier Fabriksindstillet Yes ; No No No 12; 24; 48 ; 72 hr; None Nulstil 48 hr 48 hr 120; ms 150 ms 150 ms Episode Duration Before Rx Delivery (episodevarighed før Rx-afgivelse) Episode Duration Before 0; 1 ; 2; 3; 4; 5; 7; 10; 15; 20; 25; 30; 40; 1 min 1 min ATP (episodevarighed før ATP) 50 min; 1; 2; 3; 4; 5; 6; 12; 24 hr Reactive ATP (genaktiveret ATP) Rhythm Change (rytmeændring) On, Off On On Time Interval (tidsinterval) Off; 2; 4; 7 ; 12; 24; 36; 48 hr Off Off Shared A. ATP (Delte A. ATP) A-A Minimum ATP Interval 100; 110; a A. Pacing Amplitude (A. 1; 2 6 ; 8 V 6 V 6 V stimuleringsamplitude) A. Pacing Pulse Width (A. stimuleringsimpulsbredde) 0,1; 0,2 1,5 ms 1,5 ms 1,5 ms VVI Backup Pacing (VVI-backupstimulering) VVI Backup Pacing Rate (VVI-backup-stimuleringsfrekvens) Off; On (Always); On (Auto-Enable) On (Auto- Enable) On (Auto- Enable) 60; min min min -1 a De målte intervaller nedrundes til et multiplum af 10 ms (f.eks. bliver 457 ms til 450 ms). Enheden bruger denne afkortede intervalværdi, når den anvender de programmerede kriterier og beregner intervallernes gennemsnit. Lægehåndbog 343

344 B.4 Stimuleringsparametre Tabel 31. Modi, frekvenser og intervaller Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil 50 ; 55; 60; 70; 75 Mode (modus) DDDR; DDD, DDIR, DDI, AAIR; AAI, DDD VVI VVIR, VVI, DOO, AOO, VOO, ODO Mode Switch (modusskift) On ; Off On Off Lower Rate (Laveste frekvens) 30; min min -1 a 150 min -1 (±2 min -1 ) 80; min -1 (±2 min -1 ); 180; min -1 (+2; 11 min -1 ) 130 min min -1 Paced AV (stimuleret AV) 30; ms (±4 ms) 130 ms 180 ms Sensed AV (registreret 30; ms (+30; 2 ms) 100 ms 150 ms AV) PVARP Auto, 150, ms Auto Auto (+5, 30 ms) Minimum PVARP 150; ms 250 ms 250 ms (+5; 30 ms) A. Refractory Period (A. 150; ms 310 ms 310 ms refraktær periode) (+5; 30 ms) a De tilsvarende laveste frekvensintervaller kan beregnes som følger: Laveste frekvensinterval (ms) = /laveste frekvens. Tabel 32. Atrielle parametre Parameter Programmérbare værdier Upper Tracking Rate (øverste sporingsfrekvens) Fabriksindstillet Nulstil ms Atrial Amplitude (atriel 0,5; 0,75 3,5 5; 5,5; 6; 8 V g 3,5 V amplitude) a Atrial Pulse Width (atriel 0,03; 0,06; 0,1; 0,2; 0,3; 0,4 1,5 0,4 ms impulsbredde) b Atrial Sensitivity (atriel sensitivitet) c,d,f 0,15 mv (±75%); 0,3; 0,45; 0,6 mv (±50%); 0,3 mv 0,45 mv 0,9; 1,2; 1,5; 1,8; 2,1; 4,0 mv (±30%) Unipolær: 0,45 mv Bipolær: 0,3 mv Atrial Pace Polarity (atriel stimuleringspolaritet) Atrial Sense Polarity (atriel registreringspolaritet) Bipolær, unipolær Bipolær, unipolær Configure (konfigurerer) e Configure (konfigurerer) e Unipolær 344 Lægehåndbog

345 Tabel 32. Atrielle parametre (fortsat) Parameter Atrial Lead Monitor (atriel elektrodemonitor) Programmérbare værdier Monitor Only, Adaptive (kun monitor, tilpasset) Monitor Only (kun monitor) Nulstil Monitor Only (kun monitor) Min Limit (min. grænse) 200 ; 300; 400; 500 Ω 200 Ω 200 Ω Max Limit (maks. grænse) 1000; 1500; 2000; 3000 Ω 3000 Ω 3000 Ω a Når testet pr. CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). c Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. d Med en 20 ms sinus 2 impulsform. Når der anvendes CENELEC-impulsform, vil den nominelle registreringstærskelværdi være 1,4 gange den nominelle sinus 2 registreringstærskel. e Configure (konfigurér) vises, når enheden automatisk konfigurerer elektrodepolaritet ved implanteringen. Det er ikke en valgbar værdi. f Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres fra sin normale indstilling til mere sensitive indstillinger. Når følsomheden over for interferens i bipolær registreringsmodus afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standard EN :2008, afsnit , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til minimumsværdien på 0,15 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 0,3 mv eller højere. Når følsomheden over for interferens i unipolær registreringsmodus afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standard EN :2003, paragraf , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til værdier under 1,8 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 1,8 mv eller højere. g Når Atrial Amplitude (atriel amplitude) is 8 V, skal Atrial Pulse Width (atriel impulsbredde) være mindre end 1,3 ms. Tabel 33. RV-parametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Fabriksindstillet Nulstil ms ms RV Amplitude a 0,5; 0,75 3,5 5; 5,5; 6; 8 V g 3,5 V 6 V RV Pulse Width (impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2; 0,3; 0,4 1,5 0,4 ms 1,5 b RV Sensitivity (RV-sensitivitet) 0,45; 0,60 mv (±50%); 0,90 mv 2,80 mv c,d,f 0,90; 1,20; 2,00; 2,80; 4,00; 5,60; 8,00; 11,30 mv (±30%) Unipolær: 2,80 mv Bipolær: 0,90 mv RV Pace Polarity (RV-stimuleringspolaritet) Bipolær, unipolær Configure (konfigurerer) e Unipolær Lægehåndbog 345

346 Tabel 33. RV-parametre (fortsat) Parameter RV Sense Polarity (RV-registreringspolaritet) RV Lead Monitor (RV-elektrodemonitor) Programmérbare værdier Bipolær, unipolær Monitor Only, Adaptive (kun monitor, tilpasset) Fabriksindstillet Configure (konfigurerer) e Monitor Only (kun monitor) Nulstil Unipolær Monitor Only (kun monitor) Min Limit (min. grænse) 200 ; 300; 400; 500 Ω 200 Ω 200 Ω Max Limit (maks. grænse) 1000; 1500; 2000; 3000 Ω 3000 Ω 3000 Ω a Når der testes i overensstemmelse med CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og den programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). c Med en 40 ms sinus 2 impulsform. Når der anvendes CENELEC-impulsform, vil den nominelle registreringstærskelværdi være 1,5 gange den nominelle sinus 2 registreringstærskel. d Denne indstilling gælder for al registrering i dette kammer både for funktioner til takyarytmidetektion og bradykardistimulering. e Configure (konfigurér) vises, når enheden automatisk konfigurerer elektrodepolaritet ved implanteringen. Det er ikke en valgbar værdi. f Vurdér omhyggeligt muligheden for forøget følsomhed over for EMI og fejlregistrering, før sensitiviteten ændres fra sin normale indstilling til mere sensitive indstillinger. Når følsomheden over for interferens i unipolær registreringsmodus afprøves under de forhold, der er specificeret i CENELEC-standard EN :2003, paragraf , registrerer enheden muligvis interferensen, hvis sensitivitetstærsklen er programmeret til værdier under 2,0 mv. Enheden opfylder kravene i paragraf , når sensitivitetstærsklen er programmeret til 2,0 mv eller højere. g Når RV Amplitude (RV-amplitude) er 8 V, skal RV Pulse Width (RV-impulsbredde) være mindre end 1,3 ms. Tabel 34. LV-parametre Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil ms ms ms LV Amplitude a 0,5; 0,75 4 5; 5,5; 6; 8 V c 4 V LV Pulse Width 0,03; 0,06; 0,1; 0,2; 0,3; 0,4 1,5 0,4 1,5 (LV-impulsbredde) b LV Pace Polarity (LV-stimuleringspolaritet) LV Lead Monitor LV-spids til RV-ring; LV-spids til kapsel; LV-ring til RV-ring; LV-ring til kapsel; LV-spids til LV-ring Monitor Only, Adaptive (kun monitor, tilpasset) LV-spids til kapsel Monitor Only (kun monitor) LV-spids til kapsel Monitor Only (kun monitor) Min Limit (min. grænse) 200 ; 300; 400; 500 Ω 200 Ω 200 Ω Max Limit (maks. grænse) 1000; 1500; 2000; 3000 Ω 3000 Ω 3000 Ω 346 Lægehåndbog

347 Tabel 34. LV-parametre (fortsat) Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil a Når der testes i overensstemmelse med CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og den programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] b Når testet ifølge CENELEC standard EN :2003 afhænger den målte impulsbredde W af belastningen Rload (i ohm) og den programmerede impulsbredde W p (i sekunder): W W p + 34 µs og W den mindste af (W p - 16 µs) eller (124 µs + (4 µs x Rload)). c Når LV-amplitude er 8 V, skal LV-impulsbredde være mindre end 1,3 ms. Tabel 35. Atrial Capture Management-parametre (håndtering af atrielt stimuleringssvar) Parameter Atrial Capture Management (håndtering af atrielt stimuleringssvar) Atrial Amplitude Safety Margin (Sikkerhedsmargin for atriel amplitude) Atrial Minimum Adapted Amplitude (Minimal tilpasset atriel amplitude) Atrial Acute Phase Remaining (Resterende atriel akut fase) Programmérbare værdier Adaptive (Kan tilpasses) Off ; Monitor; V. Pacing (V.-stimulering) RV, RV LV, LV RV, LV LV RV RV V-V Pace Delay (V-Vstimuleringsforsinkelse) 0 ; ms 0 ms 0 ms Fabriksindstillet Adaptive Nulstil Off 1,5x, 2,0x, 2,5x, 3,0x 2,0x 2,0x 1,0; 1,5 ; 2,0; 2,5; 3,0; 3,5 V 1,5 V 1,5 V Off, 30, 60, 90, 120, 150 dage 120 days 120 days Tabel 36. RV Capture Management-parametre (håndtering af RV-stimuleringssvar) Parameter RV Capture Management (håndtering af RV-stimuleringssvar) RV Amplitude Safety Margin (Sikkerhedsmargin for RV-amplitude) RV Minimum Adapted Amplitude (Minimal tilpasset RV-amplitude) RV Acute Phase Remaining (Resterende RV-akut fase) Programmérbare værdier Adaptive (Kan tilpasses) Off ; Monitor; Fabriksindstillet Adaptive Nulstil Off 1,5x, 2,0x, 2,5x, 3,0x 2,0x 2,0x 1,0; 1,5; 2,0 ; 2,5; 3,0; 3,5 V 2 V 2 V Off; 30; 60; 90; 120 ; 150 days 120 days 120 days Lægehåndbog 347

348 Tabel 37. LV Capture Management-parametre (håndtering af LV-stimuleringssvar) Parameter LV Capture Management (Håndtering af LV stimuleringssvar) LV Amplitude Safety Margin (Sikkerhedsmargin for LV-amplitude) LV Maximum Adapted Amplitude (Maksimal tilpasset LV-amplitude) a Programmérbare værdier Adaptive (Kan tilpasses) Off ; Monitor; Fabriksindstillet Adaptive Nulstil +0,5; +1,0; +1,5 ; +2,0; +2,5 V +1,5 V +1,5 V 0,5; 0,75 5,0; 5,5; 6 V 6,0 V 6,0 V a Når testet pr. CENELEC standard EN :2003, anvendes tolerancen (+40%/-30% for spændinger på mindre end 2,0 og ±30% for spændinger større end eller lig med 2,0) ikke på den programmerede indstilling, men på den beregnede amplitude A, som afhænger af den programmerede amplitude A p og programmerede impulsbredde W p : A = A p x [0,9 (W p x 0,145 ms -1 )] Tabel 38. Blankingperioder Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Off Nulstil Tabel 39. Parametre til frekvensresponsstimulering Parameter Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ADL Rate (ADL-frekvens) Rate Profile Optimization (optimering af frekvensprofil) ADL Response (ADL-respons) Exertion Response (anstrengelsesrespons) Programmérbare værdier PVAB Interval 10; ms 150 ms 150 ms PVAB Method (PVABmetode) Partial ; Partial+; Absolute Partial Partial A. Blank Post AP 150; ms 200 ms 240 ms A. Blank Post AS 100 ; ms 100 ms 100 ms V. Blank Post VP 150; ms 200 ms 240 ms V. Blank Post VS 120 ; ; 200; 220; 250; 280; 120 ms 120 ms 300; 320 ms Fabriksindstillet Nulstil 80; min -1 (±2 min -1 ) 120 min min -1 60; min -1 (±2 min -1 ) 95 min min -1 On, Off On Off 1; 2; 3 ; 4; ; 2; 3 ; 4; Lægehåndbog

349 Tabel 39. Parametre til frekvensresponsstimulering (fortsat) Parameter Activity Threshold (aktivitetstærskel) Activity Acceleration (aktivitetsacceleration) Activity Deceleration (aktivitetsdeceleration) Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Low; Medium Low ; Medium High; Medium Low Medium Low High 15; 30 ; 60 s 30 s 30 s Exercise (belastning), 2,5, 5, 10 min Exercise (belastning) Tabel 40. Frekvenstilpassede AV-parametre Parameter Programmérbare værdier ADL-setpoint 5; 6 40; UR Setpoint (UR-setpoint) 15; 16 40; 42 80; Fabriksindstillet 5 min Nulstil Tabel 41. V. Sense Response-parametre Parameter V. Sense Response (registreringsrespons) Maximum Rate (maksimal frekvens) Programmérbare værdier Rate Adaptive AV (Frekvenstilpasset Off; On On On AV) Start Rate (Startfrekvens) 50; min min min -1 Stop Rate (Stopfrekvens0 55; min min min -1 Minimum Paced AV 30; ms 100 ms 140 ms (Minimalt stimuleret AV) Minimum Sensed AV (minimalt registreret AV) 30; ms 70 ms 110 ms Fabriksindstillet On ; Off On Off Nulstil 95; min min min -1 Lægehåndbog 349

350 Tabel 42. Atrielle frekvensstabiliseringsparametre Parameter A. Rate Stabilization (atriel frekvensstabilisering) Maximum Rate (maksimal frekvens) Interval Percentage Increment (intervalforøgelse i procent) Programmérbare værdier Fabriksindstillet On; Off Off Off Nulstil 80; min min min -1 12,5; 25 ; 50% 25% 25% Tabel 43. Parametre til atriel præferencestimulering Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil A. Preference Pacing On; Off Off Off (atriel præferencestimulering) Maximum Rate (maksimal 80; min min min -1 frekvens) Interval Decrement (intervalformindskelse) 30; 40; ; 150 ms 50 ms 50 ms Search Beats (søgeslag) 5; 10 25; Tabel 44. Parametre til postmodusskift overdrive stimulering (PMOP) Parameter Post Mode Switch (postmodusskift) Overdrive Rate (overdrivefrekvens) Overdrive Duration (overdrivevarighed) Programmérbare værdier Fabriksindstillet On; Off Off Off Nulstil 70; 75; min min min -1 0,5; 1; 2; 3; 5; 10 ; 20; 30; 60; 90; 120 min Tabel 45. Parametre til overledt AF-respons Parameter Conducted AF Response (Overledt AF-respons) Response Level (Responsniveau) Maximum Rate (maks. frekvens) Programmérbare værdier 10 min 10 min Fabriksindstillet On, Off On Off Nulstil Low; Medium ; High Medium Medium 80; min min min Lægehåndbog

351 Tabel 46. Parametre til ventrikulær frekvensstabilisering Parameter Programmérbare værdier Tabel 47. Parametre til frekvensfaldsrespons Parameter Fabriksindstillet On, Off Off Off Nulstil 80; min min min ; ms 150 ms 150 ms Programmérbare værdier Nulstil Rate Drop Response a On, Off Off Off Detection Type Drop (frekvensfald), Low Rate; (lav Drop Drop frekvens), Both (begge) Drop Size 10; min min min -1 Drop Rate 30; min min min -1 Detection Window 10; 15; 20; 25; 30 s 1 min 1 min 1 ; 1,5; 2; 2,5 min Detection Beats 1; 2; 3 3 beats (slag) 3 beats (slag) Intervention Rate 70; min min min -1 Intervention Duration 1; 2 15 min 2 min 2 min a Når frekvensfaldsrespons er indstillet til aktiveret, indstilles den nederste frekvens automatisk til 45 min -1. Tabel 48. Søvnparametre Parameter Programmérbare værdier V. Rate Stabilization (V. frekvensstabilisering) Maximum Rate (maks. frekvens) Interval Increment (intervalforøgelse) Fabriksindstillet Fabriksindstillet Sleep (Søvnfunktion) On; Off Off Off Nulstil 30; ; 55; 60; 70; min min min -1 Bed Time (Sengetid) 00:00; 00:10 22:00 23:50 22:00 22:00 Wake Time 00:00; 00:10 07:00 23:50 07:00 07:00 (Opvågningstid) Tabel 49. Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) Parameter Programmérbare værdier Sleep Rate (Søvnfrekvens) Fabriksindstillet Nulstil Non-Comp Atrial Pacing On ; Off On On (ikke-konkurrerende atriestimulering) NCAP-interval 200; 250; 300 ; 350; 400 ms 300 ms 300 ms Lægehåndbog 351

352 Tabel 50. Yderligere stimuleringsfunktioner Parameter Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil a Afgivet som LV-stimulering, når LV-stimulering er permanent programmeret. Ellers afgivet som RV-stimulering. B.5 Parametre til dataindsamling Tabel 51. Parametre til dataindsamling Parameter LECG Source (Leadless ECG) LECG Range (Leadless ECG) EGM 1 Source (EGM 1-kilde) EGM 1 Range (EGM 1-område) EGM 2 Source (EGM 2-kilde) EGM 2 Range (EGM 2-område) EGM 3 Source (EGM 3-kilde) EGM 3 Range (EGM 3-område) Monitored (overvåget) Programmérbare værdier Atrial Tracking Recovery On, Off Off Off (atriel sporingsgendannelse) PMT Intervention On, Off Off Off (PMT-intervention) PVC Response On, Off On On (PVC-respons) V. Safety Pacing (V. sikkerhedsstimulering) a On, Off On On Fabriksindstillet A ; B; C A A Nulstil ±0,05; ±0,075; ±0,1 ; ±0,15; ±0,2; ±0,3 mv ±0,3 mv ±0,3; ±0,4; ±0,6; ±0,8; ±1,2 mv Kapsel til RV-ring, kapsel til A-ring, A-spids til A-ring Atip to Aring RV-spids til RV-ring, A-spids til RV-ring, A-spids til A-ring, A-ring til RV-ring, RV-spids til kapsel, A-spids til kapsel ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv Kapsel til RV-ring, RV-spids til RV-ring, RV-spids til kapsel RV-spids til RV-ring RV-spids til RV-ring ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv Kapsel til RV-ring; kapsel til A-ring; RV-spids til RV-ring; A-spids til RV-ring; A-spids til A-ring; LV-spids til kapsel ; LV-spids til LV-ring a ; LV-spids til RV-ring LV-spids til kapsel ±1; ±2; ±4; ±8 ; ±12; ±16; ±32 mv ±8 mv ±8 mv EGM1 og EGM2 ; EGM1 og EGM3; EGM1 og LECG; EGM2 og EGM3; EGM2 og LECG; EGM3 og LECG EGM1 og EGM2 LV-spids til kapsel EGM1 og EGM2 352 Lægehåndbog

353 Tabel 51. Parametre til dataindsamling (fortsat) Parameter Pre-arrhythmia EGM (præarytmi EGM) AT/AF Daily Burden Avg. V. Rate During AT/AF Burden Avg. V. Rate During AT/AF V. Rate Programmérbare værdier Fabriksindstillet Nulstil Off (deaktiveret), On (aktiveret) Off Off 1 måned, On (aktiveret) 3 måneder, On Continuous (aktiveret vedvarende) 0,5; 1; 2; 6, 12, 24 timer 6 timer 6 timer 0,5; 1; 2; 6 ; 12; 24 timer 6 timer 6 timer 90; ; 140; 150 min min min -1 OptiVol Threshold 30; 40; 50; ; 170; (OptiVol-tærskel) b V. registreringsepisoder Consecutive VS to detect >= Consecutive VP to terminate >= Device Date/Time (enhedens dato/klokkeslæt) c 5; 8; 10 ; 15; 20; 30; 40; 50; 100; 150; 10 registreringer 10 registreringer 200 2; 3 ; 5; 10 3 stimuleringer 3 stimuleringer (indtast tid og dato) Holter-telemetri Off ; 0,5; 1; 2; 4; 8; 16; 24; 36; 46 timer Off Off a Der skal være en bipolær LV-elektrode ved denne konfiguration. b Hvis brugeren sænker OptiVol-tærsklen, vil det gøre enheden mere følsom over for ændringer i patientens thorakale væskestatus. En forøgelse af OptiVol tærsklen kunne forsinke eller forhindre enhedens observation af betydelige ændringer i patientens thorakale væskestatus. c Tidspunkterne og datoerne, der er lagret i episoderapporterne, og andre gemte data fastlægges af enhedens dato/tid ur. B.6 Parametre til systemtest Tabel 52. Parametre til systemtest Parameter Parametre til test af stimuleringstærskler Testtype Chamber (kammer) Decrement after (formindskelse efter) Mode (modus) a (RV eller LV test) Mode a (modus) (Atrium test) (atriumtest) Valgbare værdier Amplitude; Pulse Width (amplitude, impulsbredde) Atrium, RV, LV 2; 3 15 impulser VVI, VOO, DDI, DDD, DOO AAI, AOO, DDI, DDD, DOO Lægehåndbog 353

354 Tabel 52. Parametre til systemtest (fortsat) Parameter Valgbare værdier Lower Rate (Laveste frekvens) b 30; 35 60; 70; min -1 RV-amplitude 0,25; 0,5 5; 5,5; 6; 8 V RV Pulse Width (RV-impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2 1,5 ms LV Amplitude 0,25; 0,5 5; 5,5; 6; 8 V LV Pulse Width (LV-impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2 1,5 ms A. amplitude 0,25; 0,5 5; 5,5; 6; 8 V A. Pulse Width (A. impulsbredde) 0,03; 0,06; 0,1; 0,2 1,5 ms AV Delay (AV-forsinkelse) 30; ms V. Pace Blanking (V. blankingperiode efter 150; ms stimulering) A. Pace Blanking (A. blanking efter stimulering) 150; ms PVARP 150; ms Pace Polarity (Atrium, RV) (stimuleringspolaritet Unipolær, bipolær (atrium, RV)) Pace Polarity (LV) (stimuleringspolaritet (LV)) Registreringstestparametre Modus a AV Delay (AV-forsinkelse) LV-spids til RV-ring, LV-spids til kapsel, LV-ring til RV-ring, LV-ring til kapsel, LV-spids til LV-ring AAI, DDD, DDI, VVI, ODO 30; ms Lower Rate (Laveste frekvens) b 30; 35 60; 70; min -1 a De valgbare værdier til denne parameter afhænger af den programmerede stimuleringsmodus. b Når testen udføres i DDD-modus, skal den laveste frekvens være mindre end den programmerede øverste sporingsfrekvens. B.7 Parametre til EP-studier Tabel Hz Burst-induktionsparametre Parameter Valgbare værdier Resume at Burst (genoptag ved Burst) Enabled (aktiveret), Disabled (deaktiveret) Amplitude 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (impulsbredde) 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms VOO backup (til atriel 50 Hz burst) a On, Off Pacing Rate (stimuleringsfrekvens) 60; min Lægehåndbog

355 Tabel Hz Burst-induktionsparametre (fortsat) Parameter Valgbare værdier V. Amplitude (V. amplitude) b,c 0,50; 0,75 5,00; 5,50; 6,00; 8,00 V V. Pulse Width (V. impulsbredde) b 0,10; 0,20 1,50 ms a Hvis V. stimulering er indstillet til RV, RV LV eller LV RV, så afgives der V. backup-stimulering til RV-kammeret. Hvis V. stimulering er indstillet til LV, så afgives V. backupstimulering til LV-kammeret. b Standardværdien for denne parameter er indstillet i henhold til de permanent programmerede indstillinger til bradykardistimulering. c Krydstale kan forekomme, når den atrielle stimuleringsamplitude er højere end 6,0 V. Tabel 54. Parametre til Fixed Burst-induktion Parameter Valgbare værdier Resume at Burst (genoptag ved Burst) Enabled (aktiveret), Disabled (deaktiveret) Chamber (Kammer) a Atrium, RV, RV+LV, LV Interval 100; ms Amplitude b 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (Impulsbredde) b 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms VVI Backup (for atriel Fixed Burst) c On, Off Pacing Rate (stimuleringsfrekvens) 60; min -1 V. Amplitude d,e 0,50; 0,75 5,00; 5,50; 6,00; 8,00 V V. Pulse Width (V. impulsbredde) d 0,10; 0,20 1,50 ms a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. b Gælder for alle stimulerede ventrikulære kamre. c Hvis V. stimulering er indstillet til RV, RV LV eller LV RV, så afgives der V. backup-stimulering til RV-kammeret. Hvis V. stimulering er indstillet til LV, så afgives V. backupstimulering til LV-kammeret. d Standardværdien for denne parameter er indstillet i henhold til de permanent programmerede indstillinger til bradykardistimulering. e Krydstale kan forekomme, når den atrielle stimuleringsamplitude er højere end 6,0 V. Tabel 55. Parametre til PES-induktion Parameter Valgbare værdier Resume at Deliver (genoptag ved afgivelse) Enabled (aktiveret), Disabled (deaktiveret) Chamber (Kammer) a Atrium, RV, RV+LV, LV #S1 (antal S1) 1; S1S1 100; ms S1S2 Off, 100, ms S2S3 Off, 100, ms S3S4 Off, 100, ms Amplitude b 1; 2; 3; 4 ; 5; 6; 8 V Pulse Width (Impulsbredde) b 0,10; 0,20 0,50 1,50 ms VVI-backup (til atriel PES) c On, Off Pacing Rate (stimuleringsfrekvens) 60; min -1 Lægehåndbog 355

356 Tabel 55. Parametre til PES-induktion (fortsat) Parameter Valgbare værdier V. Amplitude (V. amplitude) d,e 0,50; 0,75 5,00; 5,50; 6,00; 8,00 V V. Pulse Width (V. impulsbredde) d 0,10; 0,20 1,50 ms a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. b Gælder for alle stimulerede ventrikulære kamre. c Hvis V. stimulering er indstillet til RV, RV LV eller LV RV, så afgives der V. backup-stimulering til RV-kammeret. Hvis V. stimulering er indstillet til LV, så afgives V. backupstimulering til LV-kammeret. d Standardværdien for denne parameter er indstillet i henhold til de permanent programmerede indstillinger til bradykardistimulering. e Krydstale kan forekomme, når den atrielle stimuleringsamplitude er højere end 6,0 V. Tabel 56. Fælles parametre til manuel ATP-terapi Parameter Valgbare værdier Minimum interval (atriel ATP) 100; 110; 120; ms Minimum interval (ventrikulær ATP) 150; ms Amplitude a 1; 2 6 ; 8 V Pulse Width (Impulsbredde) a 0,10; 0,20 1,50 ms VVI-backup (til atriel ATP-terapi) b On, Off Pacing Rate (stimuleringsfrekvens) 60; min -1 V. Amplitude c,d 0,50; 0,75 5,00; 5,50; 6,00; 8,00 V V. Pulse Width (V. impulsbredde) c 0,10; 0,20 1,50 ms a Gælder for alle stimulerede ventrikulære kamre. b Hvis V. stimulering er indstillet til RV, RV LV eller LV RV, så afgives der V. backup-stimulering til RV-kammeret. Hvis V. stimulering er indstillet til LV, så afgives V. backupstimulering til LV-kammeret. c Standardværdien for denne parameter er indstillet i henhold til de permanent programmerede indstillinger til bradykardistimulering. d Krydstale kan forekomme, når den atrielle stimuleringsamplitude er højere end 6,0 V. Tabel 57. Parametre til manuel ramp-terapi Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a Atrium, RV, RV+LV, LV Ventricular Ramp therapy parameters (Parametre til ventrikulær ramp-terapi) # Pulses (antal impulser) 1; %RR interval 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97 % Dec/Pulse (Formindskelse/impuls) 0; 10 ; 20; 30; 40 ms Atrial Ramp therapy parameters (Parametre til atriel ramp-terapi) # Pulses (Antal impulser) 1; ; 20; %AA interval 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97 % Dec/Pulse (Formindskelse/impuls) 0; 10 ; 20; 30; 40 ms a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. 356 Lægehåndbog

357 Tabel 58. Parametre til manuel Burst-terapi Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a RV, RV+LV, LV # Pulses (antal impulser) 1; %RR interval 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88 ; 91; 94; 97% a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. Tabel 59. Parametre til manuel ramp+ terapi Parameter Valgbare værdier Chamber (Kammer) a RV, RV+LV, LV # Pulses (antal impulser) 1; 2; 3 15 R-S1 (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; ; 88; 91; 94; 97% S1-S2 (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66; 69 84; 88; 91; 94; 97% S2-SN (%RR) 50; 53; 56; 59; 63; 66 84; 88; 91; 94; 97% a Hvis det valgte kammer er RV+LV, er forsinkelsen indstillet til 2,5 ms med LV-stimulering afgivet først. Tabel 60. Parametre til manuel burst+-terapi Parameter Valgbare værdier # S1 Pulses (Antal S1 impulser) 1; ; 20; %AA Interval 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; 66 84; 88; 91 ; 94; 97% S1S2 Off; 28; 31; 34; 38; 41 59; 63; ; 88; 91; 94; 97% S2S3 Dec Off, 0, 10; ms B.8 Parametre, der ikke kan programmeres Tabel 61. Ikke-programmérbare parametre Parameter Tærskelværdi for ekstrasystole til tælling af PVC er og serier af PVC er Faste blankingperioder Atriel blanking efter en stimuleret ventrikulær hændelse a (bipolær atriel registrering) Atriel blanking efter en stimuleret ventrikulær hændelse (unipolær atriel registrering) Ventrikulær blanking efter en stimuleret atriel hændelse (bipolær ventrikulær registrering) Ventrikulær blanking efter en stimuleret atriel hændelse (unipolær ventrikulær registrering) Værdi 69% 30 ms 40 ms 30 ms b 40 ms Lægehåndbog 357

358 Tabel 61. Ikke-programmérbare parametre (fortsat) Parameter Værdi Faste parametre til bradykardistimulering Ventrikulære sikkerhedsstimuleringsintervaller c 110 ms PVARP-værdi anvendt af PVC-respons og PMT-intervention d 400 ms NCAP-værdi anvendt af PVC-respons og PMT-intervention e 400 ms Parametre til fast automatisk atriel ATP-terapi VVI-backupstimuleringamplitude 6 V VVI backupstimulerings-impulsbredde 1,5 ms Faste parametre til EP-studier 50 Hz burst-stimuleringsinterval 20 ms Hardwareparametre Stimuleringsfrekvensgrænse f (beskyttelsesfunktion) 171 min -1g Input-impedans 150 kω minimum Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) Batterispændingstærskel 2,77 V a Tiden mellem biventrikulære stimuleringsimpulser kan påvirke varigheden af den atrielle blankingperiode. b 35 ms når den ventrikulære stimuleringsamplitude er programmeret til 8 V. c VSP-intervallet kan blive forkortet automatisk af enheden fra 110 ms til 70 ms ved højere stimuleringsfrekvenser, når det er nødvendigt, for at hjælpe med til at støtte ventrikulær takyakardidetektion. d PVARP forlænges kun til 400 ms, hvis den aktuelle PVARP er mindre end 400 ms. e NCAP-forlængelsen gælder kun, hvis NCAP er aktiveret. f Gælder ikke under ATP-terapier eller ventrikulær sikkerhedsstimulering. g Hvis enten den øverste sporingsfrekvens eller øverste sensorfrekvens (den største gælder) er programmeret til en værdi, der er større end 150 min -1 og mindre end eller lig med 180 min -1, er stimuleringsfrekvensgrænsen 200 min -1. Hvis den øverste sporingsfrekvens er programmeret til en værdi, der er større end 180 min -1, er stimuleringsfrekvensgrænsen 230 min Lægehåndbog

359 Ordliste 2:1 blokfrekvens et overledningsforhold, hvor hver anden atriel hændelse er refraktær. Dette resulterer i en ventrikulær stimuleringsfrekvens, der er en halv gang så hurtig som den atrielle frekvens. Også kendt som andengrads Mobitz type II AV-blok. (ADL-frekvens) den omtrentlige målfrekvens, som patientens hjertefrekvens forventes at nå under aktiviteter i det daglige liv (ADL). (ADL-respons) en programmérbar parameter, som ændrer hældningen på rate respons-kurven for at justere den tilstræbte frekvensdistribution i det submaksimale frekvensinterval til at matche patientens aktivitetsniveau. Aktiviteter i det daglige liv (ADL) patientbevægelsesniveau under grundlæggende opgaver i det daglige liv som f.eks. påklædning, spisning eller husholdning. Aktivitetssensor accelerometer i enheden, der detekterer patientens kropsbevægelser. Anstrengelsesfrekvensinterval frekvenser ved eller i nærheden af den øverste sensorfrekvens, som opnås via energisk motion. Antitakykardistimulering (ATP) terapier, der afgiver hurtige sekvenser af stimuleringsimpulser for at afslutte takyarytmier. AT/AF-interval programmérbart interval anvendt til at definere AT/AF-detektionszonen. Medianintervallet skal være kortere end denne værdi, for at en AT/AF-episode kan detekteres. Atrial Preference Pacing (atriel præferencestimulering) (APP) en atriel rytmehåndtering funktion, der tilpasser stimuleringsfrekvensen til en frekvens, der er lidt højere end den spontane egenrytme. Atriel frekvensstabilisering (ARS) funktionen atriel rytmehåndtering, der udelukker en forlænget pause efter en for tidlig atriel ekstrasystole (PAC). Atriel refraktær periode (ARP) interval, der følger efter en atriel stimuleret eller registreret hændelse, under hvilken enheden registrerer hændelser, men reagerer på dem på en begrænset måde. Dette interval anvendes, når enheden fungerer i enkeltkammer atriel stimuleringsmodus. Atriel sporing dobbeltkammerstimuleringsfunktion, der stimulerer ventriklen som reaktion på atrielle hændelser. Atriel sporings-gendannelse (ATR) funktion der hjælper med til at genoprette atriel sporing, hvis den er tabt på grund af, at flere på hinanden følgende atrielle hændelser indtræffer i den refraktære periode efter ventrikulære registreringer. Lægehåndbog 359

360 AV-synkroni koordineret kontraktion af atrier og ventrikler for den mest effektive slagvolumen. Beslutningskanalens angivelser angivelser vedrørende lagret og telemetrioverført EGM, der dokumenterer detaljer om takyarytmidetektionsfunktioner. Blankingintervaller tidsinterval, hvori registrering i et kammer er deaktiveret for at undgå fejlregistrering. Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) funktion, der overvåger stimuleringstærsklen, og hvor stimuleringsimpulsindstillingerne kan indstilles for at bevare stimuleringssvar. Cardiac Compass-rapport udskrevet rapport med op til 14 måneders langsigtede kliniske trends som f.eks. frekvensen af arytmier, hjertefrekvenser og enhedens terapier. Detektion af depolarisering handlingen med at detektere det elektriske signal, der er genereret af det sammentrækkende myokardie lige efter en stimuleringsimpuls. Direkte rytmeovervågning konfigurabel programmeringsvisning af telemeteret EKG, markørkanal og EGM-impulsformer på ét skærmbillede eller i et vindue på skærmbilledet. Elektrisk nulstilling automatisk enhedsfunktion med henblik på normalisering efter en afbrydelse i funktionen for enhedens hukommelse og styrekredsløb. Programmerede parametre kan være blevet indstillet til elektriske nulstillingsværdier. Denne funktion udløser en af enhedens statusindikatorer. Elektrodefri EKG en enhedsfunktion, der gør det muligt for læger at udføre tests og optage et signal, der svarer til et EKG uden at skulle tilslutte overflade EKG-elektroder. Elektromagnetisk interferens (EMI) energi som overføres fra eksterne kilder via stråling, overledning eller induktion, der kan forstyrre enhedens funktioner såsom registrering, eller som muligvis kan beskadige enhedens kredsløb. Enhedens statusindikatorer programmeringsenhedens advarsler som f.eks. Warning - Device Electrical Reset (Advarsel - elektrisk nulstilling af enheden), der beskriver problemer med enhedens hukommelse eller funktion. EOS (End of Service) (kritisk batterispænding/slut på levetid) batteriets statusindikator, som vises af programmeringsenheden for at indikere, at enheden skal udskiftes øjeblikkeligt og muligvis ikke virker som specificeret. ERI (Elective Replacement Indicator - Indikator for elektiv udskiftning) batteristatusindikator for, hvornår udskiftning af enheden anbefales. Centrale parametre i enheden ændres automatisk. For eksempel ændres stimuleringsmodus til VVI, og Lower Rate (laveste frekvens) ændres til 65 min -1. Far-field EGM (fjernfelt EGM) det EGM-signal, der bliver registreret mellem fjerne elektroder. F.eks. det EGM, der registreres mellem enhedens kapsel (can) og den ventrikulære elektrodering. 360 Lægehåndbog

361 Fejlregistrering uhensigtsmæssig registrering af kardielle hændelser eller ikke-kardielle signaler. Eksempler omfatter R-tak registrering på atriumkanalen, T-takker, myopotentialer og elektromagnetiske forstyrrelser. Flashback (tilbagebliks)-hukommelse programmeringsenhedens visning af de intervaller, der gik forud for takyarytmiepisoder eller forud for den seneste interrogering af enheden. Forlænget levetid (PSP) skønnet antal måneder, enheden vil fungere, når RRT er nået. Forventet levetid skønnet antal år før enhedens batteri når det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT)-spænding. Frekvensprofil frekvenshistogram over sensorfrekvenser anvendt af Rate Profile optimization (optimering af frekvensprofil) til automatisk justering af frekevensresponsindstillinger. Frekvensrespons justering af kardiel stimuleringsfrekvens som reaktion på ændringer i registreret patientaktivitet. Frekvenstilpasset AV (RAAV) dobbeltkammerstimuleringsfunktion, der automatisk forkorter AV-intervallet ved forhøjede frekvenser for at hjælp med til at opretholde 1:1 sporing og AV-synkroni. Heart Failure Management-rapport en oversigt over patientens hjertefejlsdiagnostik med historik for tilhørende kardiel resynkroniseringsterapi. Hændelse et registreret eller stimuleret slag. Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) programmérbar stimuleringsfunktion, der forhindrer atriel stimulering inden for et programmérbart interval efter en refraktær atriel hændelse. Impedans total modstand, som et kredsløb udgør over for elektrisk strøm. Enhedens elektrodeimpedanser kan måles for at vurdere elektrodesystemets integritet. Impulsform grafisk kurve over elektrisk aktivitet, f.eks. interkardiel-egm eller overflade-ekg kurve. Ingen registrering enheden registrerer ikke spontan hjerteaktivitet. Interrogér kommando til at sende enhedens parameterindstilllinger og lagrede data til programmeringsenheden. Intratorakal impedans impedans tværs over toraks som målt fra 2 punkter i toraks. Kardiel resynkroniseringsterapi (CRT) afgivelse af koordinerede stimuleringsimpulser i både den venstre og højre ventrikel, som er udviklet til at behandle ventrikulær dysynkroni. Krydstale tilstand hvor stimulering i det ene kammer registreres som spontan aktivitet i det andet kammer. Lægehåndbog 361

362 Levetid antal år før enhedens batteri når spændingsniveauet for det anbefalede udskiftningstidspunkt (RRT). Dette omtales også som forventet levetid. Manuelle funktioner enhedsfunktioner, der kun kan startes ved brug af programmeringsenheden under en patientsession (f.eks. EP-studiefunktioner eller manuelle systemtests). Marker Channel telemetry (markørkanalstelemetri) telemeterede symboler, der noterer enhedens registrering, stimulering, detektion og terapifunktioner. Median atrielt interval det syvende i en numerisk bestilt liste over de 12 seneste A-A-intervaller. Mode Switch (modusskift) en funktion der skifter enhedens stimuleringsmodus fra en dobbeltkammer atriel sporingsmodus til en ikke-sporingsmodus under en atriel takyarytmi. Denne funktion forhindrer hurtig ventrikulær stimulering, der kan skyldes sporing af en høj atriel frekvens. Nominel parameterværdi, der foreslås af Medtronic, og som kan være acceptabel for størstedelen af patienterne. OptiVol-tærskel en programmerbar værdi i OptiVol-væskeindekset. Når tærskelværdien overskrides, registrerer enheden en OptiVol-væskehændelse. Overledt AF-respons funktion der justerer stimuleringsfrekvensen for at hjælpe med at fremme en regelmæssig ventrikulær frekvens under AT/AF-episoder. Pacemakermedieret takykardi (PMT) en hurtig uhensigtsmæssig stimuleret rytme, der kan forekomme med atrielle sporingsmodi. Der forekommer PMT, når en dobbeltkammerenhed registrerer og sporer retrograde P-takker i DDD- eller DDDR-modus. PMOP (Post-modusskift overdrivestimulering) atriel interventionsfunktion, der arbejder med modusskiftfunktionen, for at afgive overdrive atriel stimulering under den sårbare fase efter afslutningen af en AT/AF-episode. Præarrytmi EGM-lagring (også kaldet lagring af EGM før episode), programmérbar valgmulighed til lagring af EGM fra før onset eller detektion af en takyarytmi. Mens denne funktion er i brug, registrerer enheden løbende EGM. Hvis en takyarytmiepisode forekommer, bliver den sidst indsamlede EGM tilføjet til episodebeskrivelsen for at dokumentere rytmen ved onset. PVAB (post-ventrikulær atriel blanking) interval efter en ventrikulær hændelse, hvorunder atrielle hændelser afhængigt af den programmerede PVAB-metode ignoreres af bradykardistimuleringsfunktionerne eller ikke registreres af enheden. PVARP (post-ventrikulær atriel refraktær periode) atriel refraktær periode efter en ventrikulær hændelse, der anvendes for at forhindre inhibering eller PMT er i dobbeltkammerstimuleringsmodi. 362 Lægehåndbog

363 PVC (ventrikulær ekstrasystole) en registreret ventrikulær hændelse, der følger direkte efter en anden ventrikulær hændelse uden nogen atriel hændelse mellem dem. Recommended Replacement Time (Anbefalet udskiftningstidspunkt) se RRT. Referenceimpedans en basislinje, som den daglige intratorakale impedans sammenlignes med for at fastslå, om der sker en forøgelse af den torakale væske. Refraktær periode tidsinterval, hvor enheden registrerer hændelser normalt, men klassificerer dem som refraktære og reagerer på dem på en begrænset måde. Registreret AV (SAV)-interval programmérbar forsinkelse efter en atriel registreret hændelse, der planlægger en tilsvarende ventrikulær stimulering. Registreret hændelse elektrisk aktivitet tværs over registreringselektroderne, der overstiger den programmerede sensitivitetstærskel, og identificeres af enheden som en kardiel hændelse. Resume programmeringskommando, der genindsætter automatisk takyarytmidetektion. Retrograd overledning elektrisk overledning fra ventriklerne til atrierne. RRT (anbefalet udskiftningstidspunkt) batteriets statusindikator, der vises af programmeringsenheden for at angive, hvornår udskiftning af enheden anbefales. Røntgenfast ID en lille metalplade (inden i enhedens konnektorblok), der har Medtronic-ID symbolet og en unik kode til identifikation af enheden eller enhedens familie under fluoroskopi. Seneste session henviser til den sidste gang enheden blev succesfuldt interrogeret før den aktuelle interrogering. En session afsluttes 8 timer efter den seneste interrogering. Sensing Integrity Counter registreringsintegritetstælleren er en diagnostisk tæller, der registrerer det antal korte, ventrikulære intervaller, der forekommer mellem patientsessioner. Et stort antal korte ventrikulære intervaller kan være tegn på dobbelt-talte R-takker, elektrodebrud eller en løs sætskrue. Sensorfrekvens stimuleringsfrekvensen, som er fastlagt på grundlag af patientens aktivitetsniveau og de programmerede frekvensresponsparametre. Denne frekvens justeres mellem den øverste sensorfrekvens og den fungerende laveste frekvens. Sporing se Atriel sporing. Stimuleret AV(PAV)-interval programmérbar forsinkelse mellem en atriel stimulering og den tilsvarende planlagte ventrikulære stimulering. Stimuleringssvar depolarisering af hjertevæv ved hjælp af en elektrisk stimulus afgivet af en kardiel enhed. Stimuleringstærskel min. stimuleringsimpuls, som konstant får stimuleringssvar i hjertet. Lægehåndbog 363

364 Suspend en programmeringskommando, der midlertidig deaktiverer takyarytmidetektionsfunktionerne. Telemetri transmission af data mellem enheden og programmeringsenheden ved hjælp af radiobølger. Thorakal impedans impedans tværs over toraks som målt fra 2 punkter i toraks. Ventrikulær frekvensstabilisering (VRS) funktionen ventrikulær rytmehåndtering, der eliminerer en forlænget pause i den ventrikulære cyklus efter en ventrikulær ekstrasystole (PVC). Ventrikulær registreringsrespons (VSR) funktion der er beregnet til at fremme vedvarende CRT-stimulering ved at give ventrikulær stimulering som reaktion på ventrikulære registrerede hændelser. Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) stimuleringsterapifunktion, der forebygger ventrikulær asystole forårsaget af uhensigtsmæssig inhibering af ventrikulær stimulering. 364 Lægehåndbog

365 Stikordsregister Talord 2:1 blokfrekvens programmeringsenhedens beregning , Hz Burst-induktion afgivelse af en atriel induktion parametre A ablation, RF Absolute PVAB accelerometer ACM (Atrial Capture Management) (håndtering af atrielt stimuleringssvar) ADL Rate (ADL-frekvens) ADL-setpoint advarselsmeddelelser advarsler og forholdsregler eksplantation og bortskaffelse elektroder enhedens funktion forberedelse til en implantation generelle mulige komplikationer opbevaring og håndtering, enheden Advarsler og forholdsregler Det hjemlige og beskæftigelsesmæssige miljø risici ved medicinsk behandling AF-detektion se AT/AF-detektion afledninger, EGM afslutning AT/AF-detektion aktivitetssensor Aktivitetstærskel akut terapi VVI-stimulering akut VVI-stimulering amplitude registreringsmålinger, automatiske registreringsmålinger, manuelle registreringstrends stimulering Test af stimuleringstærskel Analysator (model 2290) eksport af elektrodemålinger elektrodemålinger sideløbende session Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) programmeringsenhedens skærm anbringelse af elektroder angivelser Beslutningskanal Markørkanal... 38, 67 programmering af parametre anodestimulering , 222 antitakykardistimulering atrielle ATP-terapier APP (atriel præferencestimulering) ARS (atriel frekvensstabilisering) Arytmiepisodedata dataindsamlingspræferencer episodebeskrivelser episode-egm episodelog episodetekst evaluering af AT/AF-detektion evaluering af modusskift evaluering af planlægning af atrielle terapier evaluering af VT Monitor interval-plot for episoden lagerkapacitet visning af AT/AF Daily Burden opbevaringsparametre AT/AF-detektion afslutning AT/AF-onset (AT/AF-start) bekræftelse evaluering funktion Hurtig AT/AF-detektion indledende detektion lagring af episodebeskrivelse Monitor og modusskift , 271 og VT/VF-detektion overvejelser parametre programmering af redetektion R-tak registrering på atriumkanalen zoner Lægehåndbog 365

366 AT/AF-episodetællere , 335 evaluering af AT/AF-detektion evaluering af atriel interventionsstimulering AT/AF-onset (AT/AF-start) AT/AF-terapitællere , 335 evaluering af atrielle ATP-terapier ATP se atrielle ATP-terapier ATR (atriel sporings-gendannelse) Atrial Capture Management (ACM) (håndtering af atrielt stimuleringssvar) AV overlednings-metode funktion Indstilling af monitor justering af amplitude kontrol af enheden Metoden med nulstilling af det atrielle kammer parametre planlægning standsning af en søgning søgning efter stimuleringstærskel Tilpasset indstilling se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Atrial Lead Position Check (Kontrol af atriel elektrodeplacering) atrial therapies (atrielle terapier) Atrial Preference Pacing (atriel præferencestimulering) (APP) overvejelser programmering af atrial therapies (atrielle terapier) Atrial Lead Position Check (Kontrol af atriel elektrodeplacering) Atrial Tracking Recovery funktion Atrial Tracking Recovery (atriel sporingsgendannelse) parametre atriel detektion AT/AF-detektion Markørkanalens angivelser parametre Atriel frekvensstabilisering (ARS) funktion overvejelser parametre programmering af atriel interventionsstimulering APP ARS evaluering PMOP atriel konkurrence atrielle ATP-terapier atriel takykardicykluslængde Burst+ terapisekvenser deaktivering evaluering funktion Genaktiveret ATP overvejelser parametre programmering af påbegyndelse Ramp-terapisekvenser V-frekvensforhøjelse A-A minimum stimuleringsinterval atrielle terapier atriel ATP detektionszoner episodevarighed Markørkanalens angivelser parametre se også planlægning af atrielle terapier Atriel præferencestimulering (APP) funktion parametre Atriel refraktær periode , 193 se også Postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) Atriel sporings-gendannelse overvejelser programmering af atriel sårbare periode stimulering inden for atriel takyarytmidetektion se atriel detektion automatisk overvågning af detektionsstatus Automatisk polaritetskonfigurering funktion Auto PVARP drift overvejelser programmering af AVP se atriel sårbare periode 366 Lægehåndbog

367 B batteriegenskaber batteriets udskiftningsindikatorer , 330 batterilevetid batteri- og elektrodemålingsdata , 336 belastning Deceleration efter belastning sporing af hurtige atrielle frekvenser Beslutningskanalens angivelser i episode EGM-data på direkte impulsformsstrimler blanking efter stimulering krydskammer parametre PVAB bortskaffe, enhed brugervejledning Burst+ pacing C CAFR (overledt AF-respons) Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) evaluering højre atriel højre ventrikulær Indstilling af monitor overvejelser programmering af Tilpasset indstilling venstre ventrikulær Cardiac Compass-rapport , 338 AT/AF-arytmi-information evaluering af AT/AF-detektion evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner evaluering af OptiVol-monitorering af væskestatus evaluering af søvnfunktionen hændelsesangivelser og patientopfølgning oplysninger om hjertesvigt stimulerings- og frekvensresponsinformation udskrivning Checklisteikon... 40, 44 checklister anvendelse og patientopfølgning oprettelse af redigering sletning af standard valg af Conducted AF Response (Overledt AF-respons) parametre CRT-gendannelsesfunktioner Atrial Tracking Recovery evaluering Overledt AF-respons Ventrikulær registreringsrespons CRT-stimulering CRT-gendannelsesfunktioner ekkomålinger enhedens programmering evaluering funktion , 192 LV-stimuleringsimpuls , 192 overvejelser parametre programmering af programmering af V-V-stimuleringsforsinkelse V-V-stimuleringsforsinkelse , 192 D Dataikon dataindsamlingspræferencer EGM-afledning og -omfang Elektrodefrit EKG (LECG) indstilling parametre programmering af præarytmi EGM data, lagret Arytmiepisodedata , 333 AT/AF-episodetællere , 335 AT/AF-terapitællere , 335 batteri- og elektrodemålingsdata Cardiac Compass-rapport , 338 elektrodeimpedans-trends elektrodeydelses-trends enheds- og elektrodeydelsestrends Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata , 333 Frekvensfaldsrespons-episoder gemme gem på diskette Heart Failure Management-rapport , 338 hente Quick Look II data Rapport over frekvenshistogram Lægehåndbog 367

368 Rate Histograms Report (rapport over frekvenshistogram) read from disk (læs fra diskette) tællerdata Ventrikulære registreringsepisodedata VT/VF-episodetællere , 334 defibrillering, ekstern detektion se atriel detektion detektionsinterval AT/AF se også Mode Switch (modusskift) diatermi dimensioner, enhed Direkte rytmeovervågning... 38, 64 justér kurveformer skift af visninger skift mellem visninger... 39, 64 disketter, enhedsdata E EAS EGM se elektrogrammer (EGM) EGM-afledning, valg af EGM-omfang, valg af EGM-strimmel se episode-egm EKG, overflade... 65, 72 se også Elektrodefri EKG (LEKG) ekkomålinger M-modus Tidsintegral for hastighed (VTI) eksplantere, enhed... 22, 94 ekstern defibrillering Elektiv udskiftningsindikator (ERI) enhedens funktion efter elektriske specifikationer batteriegenskaber forventet levetid impulsform, stimuleringsimpuls udskiftningsindikatorer elektrisk nulstilling reaktion på Elektrodefri EKG Elektrodefri EKG (LEKG) funktion og patientopfølgning Elektrodefrit EKG (LECG) lagringsparametre valg af kilde viste elektrodeimpedans målinger trends , 337 Elektrodeimpedans-test overvejelser udførelse elektrodekonnektorporte elektrode- og batterimålingsdata elektrodepolariteter Automatisk polaritetskonfigurering bipolær registrering evaluering Lead Monitor (elektrodemonitor) LV-stimuleringspolaritet overvejelser programmering af unipolær registrering elektroder adaptere anbringelse af elektrodekompatibilitet... 22, 87 evaluering af implantation konnektorkompatibilitet konnektorporte målinger ved implantation overvejelser i forbindelse med test porte til konnektorer systemoversigt tilslutning til enheden valg af elektrodeydelses-trends... 98, 337 elektrofysiologiske studier se EP-studier elektrogrammer (EGM) episode-egm indstilling af EGM-omfang indstilling af EGM-område indstilling af LECG-område opbevaringsparametre elektrokirurgi... 28, 288 elektromagnetisk interferens (EMI) elektronisk overvågning af varer (EAS - electronic article surveillance) [Emergency]-knappen EMI Lægehåndbog

369 enhed brugervejledning dimensioner eksplantering og udskiftning forberedelse til implantation forventet levetid funktionsoversigt kontraindikationer placering og sikring tilslutning af elektroderne enhedens levetid Holter-telemetri optimering af prognoser Præarytmi EGM-lagring påvirket af APP stimuleringsimpulser enhedens statusindikatorer AT/AF-terapier deaktiveret Elektrisk nulstilling af enheden sletning enhedens ur Enhedens dato/tid-parameter programmering af sådan styres søvnfunktionen enhed og elektrodeydelse visning af trends vurdering af EOS , 330 episodebeskrivelser episode-egm episodelogbog episodetekst interval-plot for episoden monitorerede kilder episode-egm enhedens hukommelsesbesparelse episodelog episode-misidentifikation EP-studier afbrydelse Fixed burst-induktion overvejelser parametre PES-induktion EP Studies (EP-studier) 50 Hz Burst-induktion, atriel ERI enhedens funktion efter F fabriksparametre se parametre, programmérbare faste parametre fastfrysning, direkte impulsform Final Report (afsluttende rapport) Fixed Burst-induktion afgivelse parametre Flashback-hukommelse hændelsestyper lagerkapacitet Flashback-hukommelsesdata evaluering af frekvensrespons Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata visning af Forlænget levetid (PSP) , 331 forventet levetid , 332 frekvenser 2:1 blokfrekvens ADL Rate (ADL-frekvens) aktuel stimuleringsfrekvens efter ERI hurtigste atrielle frekvens Lower Rate (laveste frekvens) magnetanvendelse parametre sensorfrekvens Søvnfrekvens Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) Øverste sporingsfrekvens Frekvensfaldsrespons Detektering ved laveste frekvens drift episoder, visning af evaluering interventionsstimulering nedreguleringsstimulering overvejelser parametre programmering af Registrering af frekvensfald Frekvensrespons acceleration og deceleration deceleration efter belastning evaluering frekvenskurve funktion Lægehåndbog 369

370 Lower Rate (laveste frekvens) overvejelser programmering af Frekvenstilpasset AV drift overvejelser parametre programmering af fysiske egenskaber G Genaktiveret ATP Tidsinterval genoptag detektion automatisk genoptagelse af detektion og EP-studieinduktioner [Get Suggestions]-knap [Get ] parameterknap [Go To Task]-knappen H Heart Failure Management-rapport , 338 evaluering af CRT-stimulering evaluering af OptiVol-monitorering af væskestatus kliniske trend-kurver klinisk status og observationer OptiVol-væskeindeks OptiVol-væsketrends patientoplysninger udskrivning af rapporten se også Cardiac Compass-rapport Heart Failure Management Report hændelsesangivelser histogrammer, frekvens hjemmemonitor SentryCheck-monitor (model 2697)... 20, 163 Holter-telemetri anvendelse af ikke-trådløs telemetri opbevaringsparametre programmering af påvirkning af enhedens levetid Hurtig AT/AF-detektion Hurtige A&V-episoder hændelser refraktær hændelsesangivelser Heart Failure Management-rapport Håndtering af højre ventrikulært stimuleringssvar (RVCM) funktion justering af amplitude kontrol af enheden parametre planlægning standsning af en søgning søgning efter stimuleringstærskel se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Håndtering af RVCM (højre ventrikulært stimuleringssvar) Håndtering af venstre ventrikulære stimuleringssvar (LVCM) overledning, kontroller Håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar (LVCM) justering af amplitude kontrol af enheden parametre planlægning standsning af en søgning søgning efter stimuleringstærskel se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) håndtering, enhed I Ikke-konkurrerende atriestimulering (NCAP) drift evaluering programmering af se også PMT-intervention se også PVC Response ikke-sporende stimuleringsmodi ikoner Checkliste... 40, 44 Data Params... 40, 49 Patient Rapporter... 40, 77 Session Test se også knapper impedans, elektrode , 312 Elektrodeimpedans-test målinger trends , 337 impedans, intrathorakal OptiVol-monitorering af væskestatus implantation afslutning forberedelse til overvejelser i forbindelse med forberedelse udstyr Lægehåndbog

371 implantering Rate Response Implanteringsdetektion impulsbredde stimulering Test af stimuleringstærskel impulsformsstrimler, direkte hente registrering impulsform, stimuleringsimpuls InCheck patientassistent (model 2696)... 20, 112 registrering af symptomer indledende detektion AT/AF-detektion indstilling af EGM-område induktioner Hz Burst, atriel Fixed Burst overvejelser parametre PES informationsmeddelelser Initial Interrogation Report (indledende interrogeringsrapport) Initialiseringsperiode for referenceimpedans interlockmeddelelser interrogering, enhed intervaller, stimulering se stimuleringsintervaller interventioner, atriel stimulering APP ARS evaluering PMOP intrathorakal impedans OptiVol-monitorering af væskestatus K kalibreringsknap kardiel resynkroniseringsterapi se CRT-stimulering klassificering, atriel rytme klinisk diagnostik Arytmiepisodedata AT/AF-episodetællere AT/AF-terapitællere Cardiac Compass-rapport Flashback(tilbagebliks)-hukommelsesdata Frekvensfaldsrespons-episoder Rapport over frekvenshistogram tællerdata VT/VF-episodetællere kliniske trends Heart Failure Management-rapport klinisk status Heart Failure Management-rapport Knappen[ABORT] Knappen [ABORT] Knappen [Adjust ] Knappen [End Now] (afslut nu) Knappen [End Session ] (afslut session) Knappen [Freeze] Knappen [Interrogate ] (interrogér) Knappen [Print Later] (udskriv senere) Knappen[Print Now] (udskriv nu) Knappen[Print Options ] (udskriftsindstillinger) Knappen [Print ] Knappen[Save To Disk ] (gem på diskette) Knappen [Strips ] Knappen [Strips ] (strimler) Knappen [TherapyGuide ] knapper [ABORT] , 322 [Adjust ] [End Now] (afslut nu) akut VVI [Emergency] [End Session (afslut session) ] [Freeze] [Get Suggestions] [Go To Task] [Interrogér ] kalibrere [Normalize (normalisér)] [Get ] parametre [Save ] parametre [Print Later (udskriv senere)] [Print Now (udskriv nu)] [PROGRAM] [Rationale ] [Resume] , 322 [Save To Disk (gem på diskette) ] [Strimler ] [Strips ] [Suspend] [TherapyGuide ] tryk og hold nede [Udskriftsindstillinger ] [Udskriv ] Lægehåndbog 371

372 [Undo] [Undo Pending] valg af se også ikoner kommandolinje, programmeringsenhed konkurrerende atriestimulering kontraindikationer Kontrol af atriel elektrodeplacering resultater kontrolsessioner Kritisk batterispænding (EOS) programmeringsenhedens skærm krydskammerblanking krydskammerregistrering krydstale inhibering af ventrikulær stimulering kurveformer... 38, 64 fastfrysning kurver, kurveform... 38, 64 fastfrysning justering... 65, 66 L lagrede data se data, lagret Laveste frekvens , 202 og frekvensfaldsrespons Søvnfunktion Lead Monitor (elektrodemonitor) funktion programmering af virkninger for AT/AF-detektion se også elektrodepolariteter LECG levetid levetid, enhed se også forventet levetid levetid, enheden litotripsi litrotripsi LVCM (Håndtering af venstre ventrikulært stimuleringssvar) M magnetfelter, statiske magnetisk resonanstomografi (MRI) magnet, patient se Tachy-patientmagnet (model 9466) magnetpålæggelse manuelle terapier afbrydelse afgivelse funktion overvejelser parametre , 357 Markørkanalens angivelser detektion for APP-stimuleringsimpulser for ARS-stimuleringsimpulser i episode EGM-data i realtidskurveformsudskrifter stimulering terapier meddelelser, programmeringsenhed advarsler informations interlocks Medtronic Nominelle parametersæt M-modus ekkomålinger mobiltelefoner Mode Switch (modusskift) atriel episode-onset drift evaluering og AT/AF-onset (AT/AF-start) og PMOP , 263 overvejelser programmering af modi, stimulering AAI og AAIR AOO DDDR og DDD DDIR og DDI dobbeltkammer DOO efter ERI enkeltkammer ikke-sporende modi magnetanvendelse nød-vvi ODO parametre sporingsmodi valg visning af aktiv modus VOO VVIR og VVI se også Mode Switch (modusskift) momentnøgle Lægehåndbog

373 monitor, hjemme SentryCheck-monitor (model 2697)... 20, 163 monitor, OptiVol væskestatus se SentryCheck-monitor (model 2697) MRI mulige komplikationer Målinger af tidsintegral for hastighed (VTI) N NCAP (Ikke-konkurrerende atriestimulering) nominelle parametre Medtronic Nominelle nominelt symbol se også parametre, programmérbare Non-Competitive Atrial Pacing (NCAP) (Ikke-konkurrerende atriestimulering) parametre [Normalize]-knap nulstilling af parametre se parametre, programmérbare nødterapi parametre O Observationer, Quick Look II opbevaring, enhed opfølgning, patient gennemgang af batteriets og enhedens statusindikatorer gennemsyn af den aktuelle rytme kontrol af systemstatus retningslinjer vurdering af CRT-terapi vurdering af enhed og elektroder vurdering af stimuleringsterapi vurdering af takyarytmidetektion vurdering af takyarytmiterapi værktøj opgavelinje, programmeringsenhed oplysninger, patient OptiVol-monitorering af væskestatus , 161 evaluering funktion impedansmålinger OptiVol-tærskel OptiVol-væskeindeks , 168 OptiVol-væsketrends overvejelser programmering af SentryCheck-monitor (model 2697) se også Cardiac Compass-rapport OptiVol Threshold opbevaringsparametre OptiVol-tærskel, indstilling Overledt AF-respons funktion overvejelser programmering af P pacemaker-afhængige patienter pacemakermedieret takykardi pacemaker Wenckebach Parameterskærmbillede programmering af parametre sekundært visning af parametre parametersæt gemme hente Indledende interrogering Medtronic Nominelle tilpassede sæt Parametersæt til indledende interrogering parametre foreløbige værdier programmeringsvejledning Symbol, der kan tilpasses ændret i denne session se også parametre, programmérbare Parametre, der kan tilpasses Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) Lead Monitor (elektrodemonitor) Optimering af frekvensprofil parametre, ikke-programmérbare parametre, programmérbare APP ARS atriel stimulering dataindsamling nødterapi RV-stimulering VRS parametre, programmérbare AT/AF-detektion Atrial Tracking Recovery (atriel sporingsgendannelse) atrielle terapier blankingperioder capture management (håndtering af stimuleringssvar) , 348 Lægehåndbog 373

374 Conducted AF Response (Overledt AF-respons) EP-studier frekvenser Frekvensfaldsrespons Frekvenstilpasset AV induktioner LV-stimulering manuelle terapier , 357 modi, stimulering NCAP planlægning af atrielle terapier PMOP PMT-intervention PVC-respons Rate Response Sense Response (registreringsrespons) stimuleringsintervaller systemtest Søvnfunktion ventrikulær sikkerhedstimulering VT-monitor Parametre til postmodusskift overdrive stimulering (PMOP) parametre Params-ikon... 40, 49 Partial PVAB Partial+ PVAB Patientaktiverede logregistreringer vedrørende symptomer patientassistent se InCheck patientassistent (model 2696) Patientikon patientopfølgningssession patientoplysninger eksporteret fra analysatoren feltbeskrivelser Heart Failure Management-rapport Historikvindue visning og indtastning se også Therapy Guide PAV(stimuleret AV-interval) PES-induktion afgivelse parametre placering af enhed planlægning af atrielle terapier evaluering funktion Genaktiveret ATP overvejelser parametre programmering af rytmeklassificering PMOP (Post-modusskift overdrivestimulering) PMT-intervention , 248 funktion parametre programmering af se også PVC Response polariteter, elektrode se elektrodepolariteter se Lead Monitor (elektrodemonitor) porte, elektrodekonnektor... 90, 326 porte til elektrodekonnektorer Post-modusskift overdrivestimulering (PMOP) funktion overvejelser programmering af Postventrikulær atrial refraktær periode (PVARP) forlænget af PMT-intervention forlænget af PVC-respons Post-ventrikulær atriel blanking (PVAB) Absolute PVAB funktion Partial PVAB Partial+ PVAB Postventrikulær atriel refraktær periode (PVARP) Auto PVARP printer A-4 størrelse... 78, 79 programmeringsenhed programmeringsenhedens strimmeloptager Printkø produktlitteratur [PROGRAM]-knap programmeringsenhed enhedens status gem på diskette ikke-trådløs telemetri justering af kurveformer knapper kurveformer... 38, 64 meddelelser opgaveområde opsætning af oversigt read from disk (læs fra diskette) skærmbillede Lægehåndbog

375 software strimmeloptager værktøjslinje se også Direkte rytmeovervågning se også ikoner se også knapper programmeringsvejledning... 9 Præarytmi EGM-lagring opbevaringsparametre påvirkning af enhedens levetid valg af præferencer, programmeringsenhed Indledende rapporter rapporter tests... 76, 83 udskrivning PSP se Forlænget levetid (PSP) P-tak-amplitudemåling og trends evaluering af registrering Registreringstest PVAB (Post-ventrikulær atriel blanking) PVARP (post-ventrikulær atriel refraktær periode) PVC-respons funktion parametre programmering PVC Response Q Quick Look II data batteri-information elektrodestatus og -trends evaluering af AT/AF-detektion evaluering af atrielle ATP-terapier evaluering af håndtering af stimuleringssvar Observationer og patientopfølgning overledningsstatus patientens tilstand Quick Look II-data evaluering af elektrodepolariteter evaluering af VT Monitor Quick Look II rapport R radiofrekvens ablation Ramp-pacing atrielle ATP-terapier rapporter Cardiac Compass-rapport Final Report (afsluttende rapport) Heart Failure Management-rapport indstilling af udskriftsmuligheder Initial Interrogation Report (indledende interrogeringsrapport) Printkø Quick Look II rapport Rapport over frekvenshistogram udskrivningsmetoder Rapportikon... 40, 77 Rapport over frekvenshistogram , 339 evaluering af AT/AF-detektion evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner evaluering af CRT-stimulering evaluering af frekvensrespons evaluering af søvnfunktionen histogramtyper udskrivning rapportpræferencer Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) Registreret AV-interval Stimuleret AV-interval Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) Rate Response ADL Rate (ADL-frekvens) ADL Response (ADL-respons) anstrengelsesfrekvensinterval Exertion Response (anstrengelsesrespons) manuel programmering parametre Rate Profile Optimization (Optimering af frekvensprofil) setpoints Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ved implantering [Rationale ]-knap Reactive ATP (genaktiveret ATP) forsinkelse efter en uregelmæssig rytme opdelte regioner regelmæssighed Rhythm Change (rytmeændring) Read From Disk redetektion AT/AF-detektion refraktære hændelser Lægehåndbog 375

376 refraktær periode atriel PVARP , 234 synkroniseret til terapiafgivelse Registreret AV-interval se også Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) registrering blankingintervaller evaluering funktion overvejelser programmering af refraktære perioder registreringstærskler registrering af amplitudemålinger automatisk manuel registreringsamplitudetrends Registreringstest evaluering af registrering overvejelser parametre P-tak- og R-tak-amplitudemåling og trends udførelse resterilisering, enhed [Resume]-knap , 322 RF-ablation... 29, 288 RRT , 330 R-tak-amplitudemåling og trends evaluering af registrering Registreringstest visning af amplitudetrends Rytmeændring, genaktiveret ATP røntgenfast symbol S Save to Disk [Save ] parameterknap SAV (registreret AV-interval) sekvenser, atriel ATP Burst Ramp Sense Response (registreringsrespons) parametre Sensing Integrity Counter (registreringsintegritetstæller) evaluering af registrering sensitivitet se registrering sensorfrekvens SentryCheck-monitor (model 2697)... 20, 163 sessioner, patient afslutning og markørkanaltransmissioner opfølgning påvirkning af telemetri under påvirkninger af kondensatoropladning start visning af ændringer Sessionsikon setpoints, frekvensrespons sikkerhedsmargin stimulering Slut på levetid (EOS) software sporing-stimuleringsmodi statiske magnetfelter statuslinje, programmeringsenhed Stimuleret AV-interval se også Rate Adaptive AV (frekvenstilpasset AV) stimulering, anode , 222 stimuleringsimpulser håndtering af inhibering manuel justering påvirkning af enhedens levetid sikkerhedsmarginkurve se også Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) stimuleringsimpulsform stimuleringsintervaller Atriel refraktær periode Auto PVARP blankingintervaller fixed PVARP Frekvenstilpasset AV NCAP parametre PVAB Registreret AV-interval Stimuleret AV-interval stimuleringsmodi se modi, stimulering stimuleringsparametre stimuleringsterapier APP ARS Auto PVARP Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) CRT-stimulering evaluering Lægehåndbog

377 Frekvensfaldsrespons Frekvensrespons Frekvenstilpasset AV interventioner, arytmi kontraindikationer Mode Switch (modusskift) NCAP nød-vvi overvejelser PMOP PMT-intervention programmering af PVC Response Søvnfunktion VRS VSP stimuleringstærskeltrends evaluering af håndtering af stimuleringssvar stimuleringstærskler, gemmer strimler, direkte impulsform hente registrering størrelse, enhed supraventrikulær takykardi (SVT) [Suspend]-knap suspension og genoptagelse af detektion med en magnet , 333 med programmeringsenheden og EP-studier overvejelser suturhulplacering... 92, 326 SVT-episoder symboler, emballage symptomer registreret af patient systemoversigt systemtests se tests, system Søvnfrekvens Søvnfunktion drift evaluering overvejelser parametre programmering af T Tachy-patientmagnet (model 9466) suspension og genoptagelse af detektion telefoner, mobiltelefoner telemetri markører på kurvestrimmel påvirkning under terapeutisk ultralyd terapier se atrielle terapier se manuelle terapier se stimuleringsterapier Test af stimuleringstærskel overvejelser parametre sikkerhedsmargin , 310 udførelse Test for underliggende egenrytme overvejelser udførelse Testikon testpræferencer... 76, 83 tests, system Elektrodeimpedans-test parametre Registreringstest Test af stimuleringstærskel Test for underliggende egenrytme se også EP-studier TherapyGuide hente foreslåede værdier overvejelser programmeringsforslag se Rationale-vinduet valg af kliniske tilstande thorakal impedans OptiVol-monitorering af væskestatus thorakal væske Tidsinterval, Genaktiveret ATP tilsigtet anvendelse tilslutning af elektroderne elektrodekonnektorporte porte til elektrodekonnektorer se også elektroder tjeklister standard tællerdata AT/AF-episodetællere , 335 AT/AF-terapitællere , 335 visning af VT/VF-episodetællere , 334 tærskeltest se Test af stimuleringstærskel Lægehåndbog 377

378 tærskler, stimulering Capture Management (håndtering af stimuleringssvar) U udskiftning, enhed udskiftningsindikatorer Anbefalet udskiftningstidspunkt (RRT) , 330 Elektiv udskiftningsindikator (ERI) Forlænget levetid (PSP) Kritisk batterispænding (EOS) Slut på levetid (EOS) udskriftspræferencer udskrivning se rapporter se strimler, impulsform udstyr påkrævet til implantation ultralyd, terapeutisk [Undo]-knap [Undo Pending]-knap Upper Sensor Rate (øverste sensorfrekvens) ur, enhed UR-setpoint V valg af elektroder til implantation vejledning, programmering... 9 ventrikulær detektion suspension og genoptagelse VT Monitor Ventrikulære registreringsepisodedata evaluering af CRT-gendannelsesfunktioner evaluering af CRT-stimulering Inhiberet CRT-stimulering programmering af dataindsamling visning Ventrikulær frekvensstabilisering (VRS) drift evaluering overvejelser parametre programmering af Ventrikulær registreringsrespons funktion og VSP overvejelser programmering af suspension af Ventrikulær sikkerhedsstimulering (VSP) evaluering funktion overvejelser programmering af ventrikulær sikkerhedstimulering parametre Vinduet for tilgængelige rapporter Vinduet for udskriftsindstillinger... 78, 79 Vinduet Print Options (udskriftsindstillinger) forbigå VRS (ventrikulær frekvensstabilisering) VSP (ventrikulær sikkerhedsstimulering) VSR (ventrikulær registreringsrespons) VT Monitor evaluering funktion Hurtige A&V-episoder programmering af SVT-episoder VT-NS-episoder VT-monitor parametre VT-NS-episoder VT/VF-episodetællere , 334 evaluering af VRS evaluering af VT/VF-detektion væskeindeks, OptiVol W Wenckebach-funktion Z zoner AT/AF-detektion Ø Øverste sporingsfrekvens Lægehåndbog

379

380 Fabrikant Medtronic, Inc. 710 Medtronic Parkway Minneapolis, MN USA Tel Fax Autoriseret Medtronicrepræsentant i EF/Distribueret af Medtronic B.V. Earl Bakkenstraat PJ Heerlen Holland Tel Fax Europa/Afrika/Mellemøsten Hovedkvarter Medtronic International Trading Sàrl Route du Molliau 31 Case Postale 84 CH-1131 Tolochenaz Schweiz Tel Fax Tekniske håndbøger: Medtronic, Inc M927876A010A *M927876A010*