GLOSTRUP KOMMUNE. Socialudvalgets møde

Transkript

1 GLOSTRUP KOMMUNE Referat Socialudvalgets møde Mødedato: Tirsdag den 24. januar 2012 Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Produktionshøjskolen, Sydvestvej 129 A Charlotte Brangstrup (UP) (Formand), Ove Bjerregaard- Madsen (G) (Medlem), Lise Henriksen (C) (Medlem), Lars Høimark (C) (Medlem), Peter Sørensen (S) (Medlem), Susanne Nordbjerg Bach (S) (Medlem)

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. DSU - Godkendelse af dagsordenen DSU - Elektronisk låsesystem til borgere, der har nødkald eller ikke er i stand til at lukke op for hjemmeplejen DSU - Kvalitetsstandarder vedr. Servicelovens 83. orientering om plejepakker DSU - Forløbsprogram for patienter med demens DSU - Praksisundersøgelse om merudgifter til voksne DSU - Orientering om projekt Værktøjskassen DSU - Årsstatistik fra Det Kommunale Pensionsnævn DSU - Orientering fra formanden DSU - Orientering fra centrene Underskriftsside

3 1. DSU - Godkendelse af dagsordenen Sagsnr. i ESDH: 12/126 Beslutningskompetence: Socialudvalget FORMÅL INDSTILLING Punkt nr. 2 udsættes. Dagsordenen blev godkendt. 2. DSU - Elektronisk låsesystem til borgere, der har nødkald eller ikke er i stand til at lukke op for hjemmeplejen. Sagsnr. i ESDH: 12/118 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen FORMÅL Socialudvalget skal tage stilling til om Glostrup Kommune skal indføre elektronisk låsesystem for at forbedre sikkerheden for borgerne. Ligeledes skal der tages stilling til om Glostrup skal indgå i et fælles kommunalt udbud omkring elektronisk låsesystem til hjemmeplejen. Hvis Glostrup Kommune indgår i dette fælles udbud skal der frigives midler til dette. Besluttes det, at Glostrup Kommune skal deltage i udbuddet og indføre elektronisk låsesystem skal der tages stilling til, om Glostrup Kommune vil have indhentet samtykke fra den enkelte borger om elektronisk låsesystem eller om det skal være et krav, når borgeren visiteres til hjemmehjælp eller nødkald. Desuden skal der skal tages stilling til en inkludering blandt private leverandører af hjemmepleje og hvordan dette skal finansieres. SAGSBESKRIVELSE Baggrunden for at indføre et elektronisk låsesystem er, at SOSU-medarbejdere og sygeplejersker dagligt færdes med nøgler til mange svage borgeres hjem. En elektronisk løsning øger sikkerheden både for borgere og medarbejdere, idet det altid vil være muligt at spore, hvem der har været i borgerens hjem og hvornår. Desuden gælder den elektroniske nøgle kun i højst 8 timer, så den, hvis den bortkommer, kun kan bruges i denne tid og det er derfor ikke nødvendigt at skifte låse hos borgerne. Målgruppen er borgere, der har nødkald eller ikke er i stand til at lukke op for hjemmeplejen. 2

4 Fordelene ved elektroniske låse er: En større sikkerhed, hvis medarbejderen mister den elektroniske nøgle virker den kun i begrænset tid, så det er unødvendigt at skifte låse ud, og risikoen for at andre bruger den formindskes. Personalet skal ikke transportere rundt på mange nøgler dagligt. Når medarbejdere fra et distrikt skal hjælpe i andet distrikt skal de ikke først afhente nøgler i hjemmeplejen, hvor borgeren er tilknyttet. En større sikkerhed i, at vi altid kan se hvilken medarbejder, der har logget sig ind og ud af borgerens hjem. Borgeren behøver ikke at aflevere nøgler til hjemmeplejen. Forbedring af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Ulemper ved elektroniske låse: Alt efter hvilken leverandør, der vinder udbuddet kan låsesystemet have beskadiget borgerens dør, når det tages ned. Det koster genetableringsomkostninger. Et eller flere boligselskaber modsætter sig, at den elektroniske låseenhed opsættes. Dette kan medføre, at hjemmeplejen i en vis udstrækning er nødsaget til at anvende et dobbeltsystem, hvor medarbejderne anvender traditionelle nøgler hos nogle borgere. Hos visse borgere kan det være, at det ikke er praktisk muligt at opsætte den elektroniske låseenhed på borgerens dør. Dette kan udgøre en udfordring i forhold til at opnå en fuld implementering. I 2010 påbegyndte nedenstående Vestegns kommuner et samarbejde om velfærdsteknologi: Albertslund Brøndby Dragør Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Tårnby Vallensbæk Der er i den forbindelse nedsat en samarbejdsgruppe vedrørende elektronisk låsesystem hos borgerne tilknyttet hjemmeplejen. Arbejdsgruppen afdækker mulighederne for fortsat tværkommunalt samarbejde omkring elektroniske låseenheder, herunder eventuelt potentialet i et fælleskommunalt udbud. Følgende kommuner har indtil videre tilkendegivet interesse for at deltage med medarbejdere i arbejdsgruppen: Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune. I samarbejdsgruppen er det besluttet, at det elektroniske låsesystem, der skal i udbud skal være elektroniske nøgler. Udgangspunktet for denne beslutning har været de kommuner, som har erfaringer med projekter vedrørende elektroniske låsesystemer. Nuværende er gruppen i gang med en drøftelse af fælles kravspecifikation og udbud med optioner. 3

5 Foreløbig er planen er det skal i fælles udbud til februar/marts PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Det kan ikke med sikkerhed angives, om det er tidsbesparende at indføre af elektroniske nøgler, men det anslås til at der kan spares 7 minutter pr. uge for en fuldtidsmedarbejder. HØRING(ER) Seniorrådet Center MED for Ældre og Omsorg ØKONOMI Hvis Glostrup Kommune investerer i et elektronisk låsesystem anslås etableringsudgifterne at blive kr. Denne udgift er uden opsætning. Driften anslås til ca kr. pr. år. Driftsudgifterne afhænger af, hvordan vi vælger at håndtere opgaven efterfølgende og er derfor bedste bud. Besparelsen vil ved effektivisering på 7 minutter ugentligt pr. medarbejder være kr. årligt. Etableringsudgiften forventes at kunne dækkes af overskud på Ældrecenter Sydvestvej ud over overførselsadgangen på 3 %. Er der ikke fuld dækning vil det resterende beløb kunne dækkes af budgettet i Center for Ældre og Omsorg. Overskuddet er fremkommet ved et meget lavt sygefravær og stor stabilitet hos medarbejderne. Det kan ikke påregnes, at sygefraværet og stabiliteten er lige så lav i de fremtidige år. INDSTILLING Center for Ældre og Omsorg foreslår, at: 1. Socialudvalget beslutter, at indføre elektronisk låsesystem og indgå i udbuddet med de øvrige Vestegns kommuner. 2. Socialudvalget anbefaler, at overskud i 2011 udover overførselsadgang på 3% på Ældrecenter Sydvestvej bruges til finansiering af etablering af elektronisk nøglesystem. 3. Socialudvalget beslutter, at det skal være et krav at etablere det elektroniske nøglesystem, når borgeren modtager hjemmehjælp eller har nødkald. 4. Socialudvalget anbefaler, at det også indføres for private leverandører. 5. Socialudvalget anbefaler en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på kr. i 2012 til etablering af elektronisk låsesystem. 4

6 Sagen kan ikke afgøres endeligt af Socialudvalget. Udsat. 3. DSU - Kvalitetsstandarder vedr. Servicelovens 83. orientering om plejepakker. Sagsnr. i ESDH: 09/18986 Beslutningskompetence: Socialudvalget FORMÅL: At orientere det Sociale Udvalg og plejepakker, der anvendes i forbindelse med visitation af personlig pleje, Servicelovens 83 på pleje boliger. SAGSBESKRIVELSE: Socialudvalget behandlede den 15. november 2011, sag vedr. Kvalitetsstandarder vedr. Servicelovens 83. Det Sociale Udvalg tilkendegav ønske om at blive orienteret om indholdet i de forskellige plejepakker, der anvendes. Centerchef Henriette Lindberg vil på mødet orientere om pakkerne. INDSTILLING: Center for Borgerkontakt foreslår: At Det Sociale udvalg tager orienteringen til efterretning. Til efterretning. 4. DSU - Forløbsprogram for patienter med demens Sagsnr. i ESDH: 11/16375 Beslutningskompetence: Socialudvalget 5

7 FORMÅL: Det er aftalt i sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstaden og kommunerne, herunder Glostrup, at der skal udarbejdes forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Der er nu udarbejdet forløbsprogram for patienter med demens. Glostrup Kommune skal nu tage stilling til om kommunen skal være en aktiv del af denne. SAGSBESKRIVELSE: Forløbsprogrammet er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for patienter med en kronisk sygdom, i denne sammenhæng demens. Formålet med forløbsprogrammet er at sikre, at patienter og pårørende oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens. Forløbsprogrammet er udarbejdet således at der er lagt stor vægt på, at det skal være næsten udgiftsneutralt for kommunerne, Standarderne er lavet som minimums standarder og kommunen kan tilmelde sig forløbsprogrammet i flere tempi. Minimumsstandarderne er: 1. Udpegning af forløbskoordinator 2. Kontakt ved kommunaldemenskoordinator/visitator til alle ny diagnosticerede med henblik på vejledning om sociale tilbud 3. Information om tilbud til pårørende Der ud over anbefales: 1. Regelmæssig kontakt med henblik på vurdering af behov for social indsats ved kommunal demenskoordinator 2. Regelmæssigt udbudte undervisningstilbud til patienter og pårørende 3. Indsatserrettet mod de pårørende efter den dementes død 4. Indsatser rettet mod yngre demente, udviklingshæmmede med demens og demente fra etniske minoriteter 5. Indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens. Glostrup Kommune opfylder minimusstandarderne således: 1. Der er ikke udpeget en forløbskoordinator, men demenskonsulenten vil kunne påtage sig den opgave. 2. Når en borger får en demensdiagnose og borgeren tillader det, får demenskonsulenten tilsendt kopi af notater fra journalen og tager på det grundlag kontakt til borgeren med henblik på et besøg til vurdering af situationen i hjemmet og vejledning om sociale tilbud. 3. Demenskonsulenten tilbyder individuel vejledning, rådgivning og information til pårørende ved behov. Pårørende tilbydes at deltage i pårørende grupper. Demenskonsulenten deltager som vejleder. Glostrup Kommune behandler anbefalingerne på denne måde: 1. De demente borgere, som kommunen har kendskab til, følges regelmæssigt af demenskonsulenten. Besøgsfrekvensen afhænger af behov, social indsats i hjemmet, netværk mm. 2. To gang årligt indbydes pårørende til informationsmøder om demens, kommunikation med demente, socialpædagogiske metoder, selvbestemmelsesret, social tilbud i kommunen mm. Der bliver ikke lavet undervisningstilbud målrettet demente borgere 3. Pårørende, der har deltaget i en pårørendegruppe, vil ved behov fortsat kunne komme i gruppen efter den dementes død. 6

8 4. Indsatser rettet mod yngre demente, udviklingshæmmede med demens og demente fra etniske minoriteter er ikke specielt forankret hos demenskonsulenten. De yngre demente vælger at klare sig selv længst muligt uden hjælp og støtte. De udviklingshæmmede demente er tilknyttet andre sociale instanser, hvorfra der ydes støtte og hjælp. Der er kun ganske få etniske minoriteter med demens og de indgår i demenskonsulentens øvrige indsatser. 5. Demenskonsulenten tilbyder vejledning og supervision til pårørende og personale i forbindelse med demente med adfærdsforstyrrelser. Da Glostrup Kommune opfylder minimums kravet for forløbsprogrammet for patienter med demens, vil Glostrup Kommune kunne tilmeldes sig forløbsprogrammet uden en økonomisk udgift. Glostrup Kommune skal dog udpege en forløbskoordinator for demens. Dette kan med fordel være demenskonsulenten, som har den brede faglige viden og erfaring med arbejdet med borgere med demens. ØKONOMI: Der er ingen udgifter forbundet med at Glostrup Kommune tilslutter sig forløbsprogrammet for patienter med demens. INDSTILLING: Center for Ældre og Omsorg foreslår: At Socialudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at Glostrup Kommune tilslutter sig forløbsprogram for patienter med demens. Sagen kan ikke afgøres endeligt af udvalget. Anbefales. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen anbefales godkendt. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Indstillingen godkendt. Afbud: Ane Ring Laursen 5. DSU - Praksisundersøgelse om merudgifter til voksne 2011 Sagsnr. i ESDH: 11/18054 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen 7

9 FORMÅL: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne oktober SAGSBESKRIVELSE: Den 1. december 2008 blev der gennemført en ændring af reglerne for, hvornår man er omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter efter servicelovens 100. Ifølge de ændrede regler er det en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Afgørelsen herom skal baseres på en helhedsvurdering af borgerens situation. Formålet med denne praksisundersøgelse er at undersøge om kommunernes og nævnenes anvendelse af bestemmelsen lever op til intentionerne i lovændringen. Ankestyrelsen har bedt 17 kommuner, heriblandt Glostrup Kommune, at indsende hver 10 sager og de fem Sociale Nævn hver 6 sager. Ankestyrelsen har både vurderet sager, hvor der er truffet afgørelse om at være omfattet af personkredsen, og sager, hvor der er givet afslag på at være omfattet personkredsen. Alle sager, der vedrører afgørelser om genvurdering af udmåling m.v. af allerede bevilgede ydelser, udgik dog af undersøgelsen. For Glostrup Kommune betød det, at alle 10 sager udgik, da det viste sig, at de alligevel ikke var omfattet af undersøgelsestemaet. Ud af de 170 sager fra kommunerne indgår derfor kun 96 kommunale afgørelser i undersøgelsen og 29 afgørelser fra nævnene. Undersøgelsens hovedresultater Undersøgelsen viser, at når det drejer sig om lettere sager, har kommunerne godt styr på lovgivning og praksis, når de bevilger merudgifter til voksne. Når der er tale om de mere komplekse sager, eksempelvis ved psykiske sygdomme, eller når en borger har flere lidelser, har både kommunerne og nævnene imidlertid vanskeligt ved at vurdere sagerne. Kommunerne er gode til at dokumentere oplysninger i sagerne. Oplysningsgrundlaget er generelt godt i sagerne. 91 procent af sagerne er fuldt oplyste eller mangler kun enkelte mindre væsentlige oplysninger. Kommunerne er gode til at foretage helhedsvurderinger i sagsbehandlingen. I 87 procent af de vurderede sager er der i høj eller nogen grad foretaget en helhedsvurdering i sagsbehandlingen. Kommunerne bevilger merudgifter korrekt, når funktionsnedsættelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Kommunerne foretager på tilfredsstillende vis en helhedsvurdering, når de vurderer, om funktionsnedsættelsen har indgribende karakter i den daglige tilværelse, men kommunerne skal passe på med ikke at afvise sagen alene på en diagnose. Iværksættelse af ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Kommunerne er gode til at inddrage den hjælp borgeren får fra familie og netværk i deres vurdering af om der er iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Kommunerne kan blive bedre til at vurdere, om der er sat ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger i sager, hvor der er tale om psykiske funktionsnedsættelser. 8

10 Sagsbehandlingen i kommunernes afgørelser er generelt gode. Generelt er sagsbehandlingen god i kommunens sager, og funktionsevnemetoden bliver for det meste anvendt. Det ses endvidere, at kommunerne er gode til at inddrage borgeren i sagsbehandlingen. Kommunerne kan godt blive bedre til at begrunde afgørelserne. Det er ofte om borgere med psykiske funktionsnedsættelser, når kommunerne ikke træffer korrekte afgørelser. Afgørelser, der ikke er korrekte (8 procent), vedrører afslag på personkredsen. En stor del af disse sager vedrører borgere med psykiske funktionsnedsættelser, som betragtes som de mere komplekse sager, da det stiller større krav til sagsbehandlingen. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af resultaterne af undersøgelsen har Ankestyrelsen følgende anbefalinger til kommuner og nævn: Kommuner og nævn skal sikre sig, at en sag ikke alene afgøres på baggrund af en diagnose. De skal sikre sig, at de kommer omkring alle de forhold, som har betydning for helhedsvurderingen. Kommunerne skal anvende funktionsevnemetoden, for at sikre en korrekt helhedsvurdering. Nævnene skal påse, at funktionsevnemetoden er anvendt af kommunerne. Kommuner og nævn skal være opmærksomme på, at der skal foretages en helhedsvurdering, særligt i sager om psykisk funktionsnedsættelse. Sagerne kan ikke afgøres alene på baggrund af enkelte forhold, fx om borgeren selv kan klare personlig hygiejne. Kommuner og nævn skal være opmærksomme på, at der skal foretages en samlet vurdering ved flere lidelser Borgeren med medicinske sygdomme skal vurderes uden medicin, hvis ophør af medicinen ville medfører en umiddelbar risiko for en væsentlig varig funktionsnedsættelse. Begrundelserne for afgørelsen skal være let forståelige og samtidig indeholde sagens faktiske omstændigheder, lovgrundlag og elementerne i skønnet. I foråret 2011 har Center For Social Service afsluttet en revurdering af alle 100 sagerne. På den baggrund kan Center for Social Service genkende praksisundersøgelsens almene vurderinger og anbefalinger. Center for Social Service er enige i Ankestyrelsens vurdering af, at sager med flere lidelser og psykiske lidelser kan være mere komplicerede og dermed vanskeligere at vurdere og derfor har større risiko for fejl end sager med enkelte diagnoser. Center for Social Service er allerede i gang med et antal tiltag for at optimere kvaliteten på området yderligere, som passer fint til Ankestyrelsens anbefalinger. Der er ved at blive udarbejdet en serviceniveaubeskrivelse, som bl.a. omfatter Medudgifter 100. En endnu mere struktureret benyttelse af funktionsevnemetoden indgår også heri, hvilket vil medføre yderligere fokus på helhedsvurderinger i komplekse sager. INDSTILLING: Center for Social Service foreslår, at: Socialudvalget anbefaler at praksisundersøgelsen tages til efterretning. 9

11 Sagen kan ikke endeligt afgøres af udvalget. Anbefales. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen anbefales godkendt. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Indstillingen godkendt. Afbud: Ane Ring Laursen 6. DSU - Orientering om projekt Værktøjskassen Sagsnr. i ESDH: 11/108 Beslutningskompetence: Socialudvalget FORMÅL Orientering om lukning af projekt Værktøjskassen. SAGSBESKRIVELSE I efteråret 2010 søgte foreningen Ældre hjælper Ældre 18-midler til udvidelse af deres aktiviteter. Der blev bevilliget 5000 kr. til projekt Værktøjskassen. Midlerne blev søgt til anskaffelse af værktøjskasser med basisværktøj, samt til kontorartikler, evt. telefon og annoncering. Deltagerne skulle være Handy-mand i borgernes hjem. Opgaverne ville eksempelvis have været ophængning af småting i hjemmet og mindre reparationer. Formålet med projektet var, at skabe en aktivitet, fortrinsvis for ældre mænd, hvor de kunne indgå i et socialt fællesskab og samtidig opleve glæden ved, at hjælpe andre ældre. I det forgangne år er projektet søgt påbegyndt. Det har desværre ikke været muligt, at finde en stabil gruppe frivillige til at påtage sig opgaven. Derfor er projektet nedlagt og pengene returneret til kommunen. 10

12 ØKONOMI Foreningen Ældre hjælper Ældre har modtaget 5000 kr. til projektet, som er tilbagebetalt til kommunen. INDSTILLING Center for Kultur og Idræt foreslår: At sagen tages til efterretning. Til efterretning. 7. DSU - Årsstatistik fra Det Kommunale Pensionsnævn 2011 Sagsnr. i ESDH: 12/178 Beslutningskompetence: Socialudvalget FORMÅL Statistik for afgjorte sager i 2011 fremlægges til orientering for udvalget. SAGSBESKRIVELSE Glostrup Kommune har haft et Kommunalt Pensionsnævn siden Det Kommunale Pensionsnævn har kompetence til at afgøre sager om førtidspension efter de regler der har været gældende siden 1. januar 2003, afgøre sager om forhøjelse af de typer førtidspension der er tilkendt efter reglerne før 1. januar 2003, hvor de tidligere førtidspensionstyper var almindelig, mellemste og højeste førtidspension samt tilkende bistands- og/eller plejetillæg til pension der er tilkendt før 1. januar Det Kommunale Pensionsnævn er sammensat således: Centerchef for Social Service: Johan Kroesen, formand. Funktionsleder Social Service: Jesper Knudsen. Funktionsleder Social Psykiatri: Niels Pihl. I 2011 har det Kommunale Pensionsnævn behandlet 63 sager efter lovgivningen gældende fra 1. januar Af de 63 sager fik 31 tilkendt førtidspension, medens 30 fik afslag. 9 sager blev udsat. Aldersfordeling og fordeling på køn fremgår af bilag til sagen. 11

13 Der blev behandlet 2 sager om forhøjelse af førtidspension tilkendt før 1. januar 2003, hvor den ene fik tilkendt og den anden fik afslag. Til sammenligning blev der i 2010 behandlet 54 sager efter lovgivningen gældende fra 1. januar 2003 og ingen sager efter den gamle lovgivning. I 2009 blev behandlet 102 sager efter lovgivningen gældende fra 1. januar 2003 og 5 sager efter den gamle lovgivning. Førtidspensionsområdet er en del af Socialudvalgets ansvarsområde. Sagen forelægges til orientering for Det Sociale Udvalg den 24. januar. INDSTILLING Center for Social Service foreslår: At udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagen kan afgøres endeligt af Socialudvalget. BILAG: Til efterretning. BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Til efterretning. 8. DSU - Orientering fra formanden Sagsnr. i ESDH: 12/128 Beslutningskompetence: Socialudvalget FORMÅL SAGSBESKRIVELSE INDSTILLING 12

14 9. DSU - Orientering fra centrene Sagsnr. i ESDH: 12/129 Beslutningskompetence: Socialudvalget FORMÅL SAGSBESKRIVELSE INDSTILLING 13

15 Underskriftsside Charlotte Brangstrup (UP) Ove Bjerregaard-Madsen (G) Lise Henriksen (C) Lars Høimark (C) Peter Sørensen (S) Susanne Nordbjerg Bach (S) 14