Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
|
|
- Erik Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår
2 Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?» Hvordan og hvornår skal børn inddrages?» Hvad betyder inddragelse for barn og sagsforløb?» Hvordan kan bisidning understøtte børneinddragelse?
3 Hvordan børneinddragelse kom på dagsordenen hos Børns Vilkår» Siden 2008 har Børns Vilkår bisiddet over børn» Mange børn henvender sig, fordi de ikke føler sig hørt i deres sag» Vores bisiddere ser mange eksempler på, at børn ikke høres og inddrages» Vi ser også ofte, at børns rettigheder ikke overholdes
4 Hvad oplever børn, der ikke bliver inddraget? De oplever blandt andet» At der ikke bliver troet på dem» At der ikke bliver holdt møder med dem» At de ikke får at vide, hvad der sker i deres sag» At de ikke har indflydelse på, hvad der sker i deres sag» At de ikke har indflydelse på tid og sted for møder» At de ikke kan få fat i deres sagsbehandler» At de ikke kender deres rettigheder» At de bliver behandlet som en sag fremfor som et menneske
5 Hvad oplever børn, der ikke bliver inddraget? De kunne måske have taget mig mere med til møderne. Og sådan mere inddraget mig, når nu det handlede om mig. Fordi det er meget sådan: Emma er stadig for lille til at få tingene at vide. Ingen skal sige noget til hende. Hun skal bare være uvidende, fordi ellers bliver hun bare ked af det og tænker for meget, men jeg synes faktisk, at jeg har tænkt mere, når jeg ikke har fået noget at vide. (Emma, 14 år) De skulle fylde nogle felter ud på et papir. Om sådan nogle ligegyldige ting sådan noget med min trivsel og sådan noget. Det var sådan det var meget overfladisk. Så kunne de måske konstatere, at jeg ikke trivedes særligt godt og at jeg ikke går i skole, men der blev ikke gjort noget ved det. [ ] Jeg følte mig i vejen. Altså, det der med at være folks arbejde i stedet for at være et barn. Det var ret ubehageligt. (Katarina, 19 år)»
6 Hvad sker der, når vi ikke inddrager barnet? Det kan føre til:» Vrede og manglende samarbejdsvilje» Mistillid til systemet» Manglende åbenhed fra barnets side» Dårligt selvværd manglende tro på, at man er værd at lytte til» Klientgørelse/passiv forholden sig til eget liv» Konflikter mellem barn og sagsbehandler» Sammenbrud i anbringelser» Opgivenhed flere opgiver at søge hjælp i systemet
7 Kristina, 23 år» Om betydningen af at blive hørt og blive talt til som en ligeværdig person
8 Hvorfor arbejde med børneinddragelse?» Demokratisk rationale» Det er barnets ret (FN s børnekonvention)» Empowerment af børn skabe samfundsborgere» Videns-rationale» Barnet har en særlig viden om sit eget liv, som vi kun kan få adgang til ved at inddrage barnet» Effektivitets-rationale» Det giver grundlag for bedre og mere holdbare foranstaltninger, når barnet bliver hørt og inddraget i beslutningerne
9 Hvad er børneinddragelse? Børneinddragelse handler om, at» Barnet bliver hørt i sin sag» Barnet får indflydelse på sin sag» Processer og afgørelser tager højde for barnets perspektiv» Få hjælp til at løfte sine rettigheder» At være i dialog med barnet
10 Børns Vilkårs syn på børneinddragelse Ved god børneinddragelse vil barnet opleve at» Blive mødt med oprigtig interesse og som et individ med egne synspunkter» Blive lyttet til og anerkendt» Blive mødt som rettighedsindehaver, herunder at have retten til at klage» Der er tillid til, at han/hun er kompetent i eget liv» Have forståelse for sin situation» Barnet ved, hvad der forventes af ham/hende, og har en forståelse af, hvad det er muligt at få indflydelse på» Barnet selv har indflydelse på aftaler og rammer for processen» Barnet får forståelse for, hvorfor barnets ønsker er imødekommet eller eventuelt ikke imødekommet
11 Baggrund for Børns Vilkårs Børnesyn» FNs Børnekonvention, artikel 12» De tre værdier» Anerkendelse» Ligeværdighed» Barnets bedste
12 Forskning om vigtigheden af børneinddragelse» Birgitte Schjær Jensen: Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde - reel inddragelse eller symbolsk retorik? (2014)» Hanne Warming 2011: Børneperspektiver» Hanne Warming og Michael Christensen 2015: Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge» Kari Gamst 2011: Profesjonelle barnesamtaler : Å ta barn på alvor»
13 Hvorfor bliver børn ikke inddraget?» Mange synes, det er svært at tale med børn» Det kræver tid, viden og erfaring» De voksne fylder mere ikke mindst forældrene» Beskyttelseshensyn: Forestilling om, at barnet skal beskyttes fra ansvar og fra at få rippet op i dårlige oplevelser» Børn bliver ikke betragtet som individer på lige fod med voksne
14 Hvorfor bliver børn ikke inddraget? Tal 5 minutter med din sidemakker:» Hvad ser I som årsagen til, at børn ikke altid inddrages hos jer?
15 Hvordan og hvornår inddrages børn?» Børns Vilkår samarbejder med tre danske kommuner om Projekt Bedre Børneinddragelse» Fokus på inddragelse af børn i deres egen sag» Praksisudvikling for professionelle» Baseret på erfaringer fra forskning og bisidning
16 Hvordan og hvornår inddrages børn? Hvad gør man i praksis, når man inddrager?» Skaber tillid og kontakt til barnet» Forbereder barnet til møder og inddrager barnet i rammesætningen» Samtaler med barnet på en velforberedt og åben måde» Tager højde for barnets perspektiv i beslutninger og afgørelser» Det kræver kontinuerlig refleksion over egen praksis!
17 Kontaktetablering og væremåde» Forudsætning for inddragelse, at der er en god kontakt mellem barn og sagsbehandler» Engageret» Interesseret» Empatisk» Kongruent» Væremåde genspejler holdning: Gennem den voksnes væremåde skal barnet opleve en voksen, som viser respekt, ærlighed, i varetagelse og ansvar. (Kari Gamst)
18 Forberedelse som en del af rammesætning» Barnet skal kunne forberede sig på møder kende dagsorden, roller, deltagere, formål, rettigheder osv.» Det er sagsbehandleres ansvar, at barnet er forberedt» Giver barnet overblik og mulighed for at navigere» Skaber tryghed og tillid
19 At sætte rammen for møder sammen med barnet» Tydelig kontekstafklaring» Tydelig dagsorden» Tydelig mandatafklaring» Tydelig myndighedsafklaring» Tydeligt tidsperspektiv» Tydelige rettigheder» I dialog dialog dialog
20 Hvorfor inddrage barnet i rammesætning?» For at respektere barnet som selvstændig aktør» For at give barnet indflydelse» For at sikre medejerskab til processen omkring egen sag» For at skabe overblik for barnet» For at give barnet mulighed for at forberede sig» For at fremme tillid og tryghed» For at understøtte samarbejdet mellem sagsbehandler og barn
21 Børnesamtalen Sagsbehandler skal understøtte barnets fortælling med:» Aktiv lytning» Gode, åbne spørgsmål» Pauser (Kari Gamst: Den dialogiske samtalemodel)» Sikre at barnet forstår beslutninger og afgørelser» Have nok tid til at tale med barnet forskelligt fra barn til barn
22 Trine, 17 år» Kilde: Birgitte Schjær Jensen» Ph.d. afhandling, 2014» Jeg er sådan en person, der helst gerne vil vide: Hvad skal vi snakke om, hvad kan jeg blive spurgt om, hvad skal jeg ligesom være med til, og hvor skal det være? Altså vil jeg gerne være forberedt på det hjemmefra. Så kan man være lidt mere rustet til mødet og på de spørgsmål, der nu kommer. F.eks. hvis de spørger ind til noget, behøver du ikke at være ked af det, fordi det kommer som et chok. Men du vidste egentlig godt, fordi du var forberedt på spørgsmålene, at det var nok noget i den stil, som sagsbehandleren ville spørge om
23 Josephine, 18 år» Kilde: Birgitte Schjær Jensen» Ph.d. afhandling, 2014» Man kan ikke informere barnet for meget eller beskytte barnet mod det. Fordi man (barnet) spørger bare hele tiden, hvad foregår der og hvorfor får man ikke noget at vide, hvorfor er der ingen der fortæller mig hvad jeg skal og må?» Man bliver rigtig, rigtig utryg og bange, når man ikke ved hvad der foregår og skal foregå i ens liv fremover. Da jeg var mindre, tænkte jeg ofte, at det her er min skyld, siden jeg ikke må være sammen med mine forældre. Der er sådanne spørgsmål, som cykler rundt i ens hoved
24 At reflektere over sin egen praksis» Lang proces at blive bedre til at sætte barnet i centrum i sagsbehandlingen» Ændret børnesyn tager tid» Børns Vilkår samarbejder med tre kommuner om at etablere nye praksisser til refleksion over børneinddragelse:» Fælles faglig refleksion med udgangspunkt i sager» Videosparring
25 Hvad betyder det for børn at blive inddraget? Når børn inddrages» Føler de sig betydningsfulde» Oplever de sig som ligeværdige mennesker» Styrker det deres tillid til andre mennesker og til systemet» Bliver de aktive aktører i deres eget liv
26 Hvad betyder det for sagsforløbet når børn inddrages? God inddragelse kræver:» Flere møder med barnet» Grundig forberedelse før alle samtaler med barnet» At medarbejderne har de rette kompetencer God inddragelse giver:» Bedre samarbejde med barnet» Bedre grundlag for at træffe gode afgørelser» Mere kontinuitet i sagsforløbene
27 Hvordan kan en bisidder understøtte børneinddragelse?» Bisidder kan hjælpe barnet med at afklare sine ønsker» Bisidder kan hjælpe med at få barnets perspektiv mere tydeligt frem i sagen» Bisidder kan give barnet overblik og forståelse» Bisidder kan hjælpe barnet med at påberåbe sig sine rettigheder» Fokus på børneinddragelse er mere rent fordi bisidder kun skal forholde sig til barnet
BEDRE BØRNEINDDRAGELSE
UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,
Læs mereNational konference om børnerettigheder 2018
National konference om børnerettigheder 2018 Hvordan sikrer vi udsatte børn og unges rettigheder i praksis? 3. december 2018 kl. 09.00-16.00 Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg Viden til gavn PROGRAM
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereBørnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Læs mereNational konference om børnerettigheder 2018
National konference om børnerettigheder 2018 Hvordan sikrer vi udsatte børn og unges rettigheder i praksis? 3. december 2018 kl. 09.00-16.00 Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg Viden til gavn PROGRAM
Læs mereNational konference om børnerettigheder 2018
National konference om børnerettigheder 2018 Hvordan sikrer vi udsatte børn og unges rettigheder i praksis? 3. december 2018 kl. 09.00-16.00 Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg Viden til gavn PROGRAM
Læs mereOm Børneinddragelse - generelle betragtninger
Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereBarnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE
Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE HVORFOR? BØRNEINDDRAGELSE: EN DEL AF EGMONT FONDENS DNA EGMONT FONDENS BØRNESYN: v Egmont Fonden ser børn som ligeværdige mennesker
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereHørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik
Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereBarnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE
Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 HVORFOR? BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE: EN DEL AF EGMONT FONDENS DNA EGMONT FONDENS BØRNESYN:
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereInddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik?
Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik? Resumé af ph.d. afhandling. Afhandlingen handler om myndighedernes inddragelse af udsatte børn og unge. Der
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs merePROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE En håndbog for fagpersoner. Børns Vilkår
PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE En håndbog for fagpersoner Børns Vilkår PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE En håndbog for fagpersoner Udarbejdet af : Jette Larsen og Team Børn og Bisidning
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs merePsykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik
Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November 2014 Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Program Jaakko Seikkulas 7 principper Hvad er ÅD? Hvor arbejdes der med ÅD i Region Syddanmark? Hvordan
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereEr dit barn anbragt uden for hjemmet?
Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereSÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.
SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereRAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED
RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED Det er vigtigt, at vi som medarbejdere i Holbæk Kommune kender til de rammer for borgerbetjening og retssikkerhed, som vi arbejder indenfor. Hvis vi kender
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereRet til inddragelse. Minirapport med politiske anbefalinger. En kvalitativ undersøgelse af børns oplevelse af inddragelse i deres sagsforløb
Minirapport med politiske anbefalinger Ret til inddragelse En kvalitativ undersøgelse af børns oplevelse af inddragelse i deres sagsforløb TRYGF O NDEN OG BØ R NS V I L K ÅR 1 Minirapport med politiske
Læs mereBørn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereGode råd til fagfolk om mødet med børn og unge
Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet
Læs mereGode råd til fagfolk om mødet med børn og unge
Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet har gennem de seneste år gennemført en række undersøgelser
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs meredet enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereBordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Læs mereDen ubrudte læringshistorie
Den ubrudte læringshistorie Elverhøjen afdeling syd (vuggestuen) Besøg mellem overgange kan gå mere begge veje (f.eks. skole voksne kan også besøge børnehaverne). Fælles ansvar Ressourcer og fokus på indkøring
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mereTOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller
TOPI - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller Syv opsporingsmetoder 1. Regelmæssig ekstern sparring og supervision af alle frontmedarbejdere som led i en løbende
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mere