Projektstyring og konflikthåndtering:

Transkript

1 Samarbejde, Læring og Projektmanagement SLP 10 Projektstyring og konflikthåndtering: Erfaringer fra procesanalyserne Gruppemødet Konflikthåndtering Projektstyring Opgaver 1 Erfaringer fra procesanalyserne: Rimeligt, kan forbedres: Samarbejdsaftale (Mødekultur) Kommunikation Læring Uddelegering af opgaver Dårligt, SKAL forbedres: Konflikthåndtering Projektstyring Projektledelse Andres erfaringer: Arno Kaae ( gruppedoktor på RUC): Mit indtryk er, at gruppedynamikken generelt lider under for dårlig gruppeorganisation, for lidt aktiv lytning og for ringe konfliktbearbejdning. 2 1

2 Konfliktløsning - Hvorfor? Gennem bearbejdning af konflikter, bliver usynlige grænser og skjulte normer kendt. Konflikter tapper samarbejdet for energi. Personkonflikter/kemi Kommunikationskonflikter Faglige konflikter Rollekonflikter Organisatoriske konflikter Konflikttyper: Mål- og målbestemmelseskonflikter Interessekonflikter Arbejdsindsatskonflikter Holdnings-/normkonflikter Ambitionskonflikter 3 Evaluering af samarbejdet Nuværende målsætning. Samspil og kommunikation. Opfyldelse af delmål. Ansvarlighed. Fagligt udbytte. Brug af vejleder. Arbejdsform. Tre grundprincipper for samarbejdsevalueringer: 1. Alle beskriver egne oplevelser af samarbejdet, og hvordan det påvirker egen person. 2. Alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af samarbejdet. 3. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre samarbejdet positivt. 4 2

3 Konflikthåndtering ét værktøj Kreativ forhandlingsteknik Konflikten skal være synlig for alle. Det indebærer at alle ved hvilke personlige interesser der er på spil. Det må være helt klart hvad de enkelte parter i konflikten vil opnå hvad der er vigtigt for dem. 5 Konflikthåndtering ét værktøj Kreativ forhandlingsteknik Det er meget vigtigt at være bevidst om at en forhandling IKKE er en handel. Alt kan foreslås og afprøves i en forhandling UDEN at nogen er bundet af det. Uden denne regel vil det være svært for parterne at flytte sig. Det er hele gruppens opgave at skabe den nødvendige tryghed i forhandlingen til at foreslå løsninger som man senere fortryder. Den vellykkede forhandling afsluttes med en handel en aftale for hele gruppen. Først da lover man hinanden noget. 6 3

4 Konflikthåndtering ét værktøj Kreativ forhandlingsteknik Forhandlinger og dermed konflikt-løsninger kræver mod til at miste. Konflikten er løst når der er skabt en ny platform alle vil være på. Den nye platform vil være attraktiv fordi man FÅR noget men samtidigt må man acceptere at MISTE noget. Hvis man ikke er parat til det og man hager sig fast i sin platform, så sker der heller ingen udvikling. 7 Konflikthåndtering ét værktøj Kreativ forhandlingsteknik Det at turde miste noget (for at opnå noget andet), kræver at VÆRE STOR. Parterne i konflikten må spørge sig selv Hvad ville jeg gøre nu hvis jeg var stor? Når du ved hvordan du kan optræde som stor i forhandlingen så anvend den viden til at bygge en platform. Husk at du altid har lov til at trække det du tilbyder tilbage igen hvis du ikke bliver tilfreds med helheden. Der er kun tale om en forhandling ikke en aftale. 8 4

5 Klip fra krøniken Kreativ ideudvikling i ledelsesgruppen 9 Klip fra kreativ ideudvikling Hvad foregik der? Hvordan praktiserede man mødeledelse? Var der nogle Nej eller Ja men? Hvordan var stemningen i begyndelsen? Hvorfor blev der en god stemning? 10 5

6 PAUSE Adams trust building exercise 11 Hvad kan en konflikt bruges til? Rigtig brugt kan konflikter være afgørende for at accelerere en gruppes indlæring. Konflikter kan: Afdække behovet for at diskutere gensidige relationer. Få dig til at forstå, hvad du værdsætter ved andre. Skabe et dybere venskab. Skabe fælles identitet. Udvikle sociale færdigheder og gøre kommunikation lettere. Skabe forandring. Skabe energi til at behandle et problem. Øge involvering og deltagelse. 12 6

7 Hvad kan en konflikt bruges til - 2? Konflikter kan: Være interessante og dermed stimulere indlæring. Være sjove, når de ikke tages for alvorligt. Skabe kreativitet. Skabe en mere omhyggelig beslutningsproces. Bringe forskellige sider af en sag op til overfladen. Øge evnen til at tænke og skabe et differentieret syn på tingene. Afklare et emne ved at give den enkelte luft og mulighed for at få gennemarbejdet deres modstand. Hjælpe organisationen til at komme af med»følelsesmæssigt affald«og skabe såvel organisatorisk, professionel som personlig vækst. 13 Konfliktløsning hvornår/hvordan At vinde og tabe er mål for spil ikke for konflikter. 14 7

8 Projektstyring Projektplaner i en usikker verden/kontekst 15 Projekter lever med og i usikkerhed Formålet med projektplanlægning og projektstyring er at reducere usikkerhed! Hvad skyldes usikkerheden? (Summemøde) 16 8

9 Operationel usikkerhed

10 Den kontekstuelle usikkerhed Projektplaner laves under forudsætningen at projektets vilkår er kendte og ikke forandres I praksis forandres projekters omgivelser undervejs Jo mere turbulente omgivelser og jo mere udviklingspræg projektet har jo større kontekstuel usikkerhed 19 Eksempler på kontekstuel usikkerhed En cementfabrik i en afrikansk ørken mangler strøm værtsnationen fik ikke som aftalt ført el frem til fabrikken Utopia det perfekte brugerinddragende softwareprojekt blev overhalet af WP Dora - da DR s nye produktionssoftware endelig var færdigt var deres egne ønsker og behov væsentligt forandret, så projektet blev skrottet 20 10

11 21 Opgaver i grupperne 1. Lav en plan for hvilke projekt(tids)planer i har brug for til P2-projektet, på alle niveauer, også nødplaner. 2. Planlæg hvordan projektplanerne skal laves og hvem/hvornår de skal opdateres. 3. Hvordan vil i håndtere konflikter (Konfliktberedskab): 1. Forebyggelse (planer) 2. Akut (konfliktløsningsmodel) 4. Synliggør jeres projektplansplan og konfliktberedskab i grupperummet OG send den til [email protected] 22 11