Inklusion. hvad er det????
|
|
- Maria Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet. Hvordan omtaler man fagpersonalet der hjemme, hvordan taler vi om situationer, som børnene/forældrene har oplevet om dagen osv (konflikter børn imellem/håndtering af en konflikt osv). Det vi udstråler som voksne har stor betydning for barnets trivsel. Når vi som voksne rollemodeller glemmer at tænke på hvordan vi taler med hinanden og om hinanden, så får inklusionsarbejdet svære vilkår at arbejde ud fra. Inklusionsbegrebet dækker bredt. Det handler ikke kun om at inkludere børn med specielle behov eller med en speciel adfærd. Det handler i høj grad også om, hvordan vi helt fra starten bedst muligt kan ruste alle børn til at kunne og turde være sig selv i et fællesskab. Ruste dem med så stort et overskud af selvværd, selvtillid og grundlæggende tryghed, at de selv vil være i stand til at forstå, acceptere, tolerere og trives med forskelligheder. Og derved selv være medskabere af de inkluderende fælleskaber. Og det handler om, hvordan vi generelt i hverdagen taler og agerer med og om hinanden. De voksne såvel som børnene. - og om, hvordan de voksne omkring børnene samarbejder åbent, engageret og tillidsfuldt om at skabe de mest optimale rammer for, at dette projekt skal lykkes. Børn er ikke født hjælpeløse, asociale eller intolerante. Det er tillært! Men alle er født med en potentiel risiko for, på et tidspunkt at befinde sig i en udsat position, i fare for - af den ene eller anden årsag - at falde udenfor fælleskabet. Det er de voksne omkring barnets fælles ansvar, at dette ikke sker! 1
2 2 Medarbejdere der trives i deres faglige miljø skaber trivsel hos børnene og når børnene trives så lærer og udvikler de sig så trives I forældre og samfundet blir tilfreds Vi har alle hver især et ansvar for at værne om trivsel: Lederen skal værne om at skabe en god, udviklende og fagligt arbejdesmiljø for medarbejderne, så de kan yde en engageret og motiveret arbejdsindsats for børn og forældre. Den enkelte medarbejder skal tage ansvar for sit daglige arbejde og yde omsorg og skabe en udviklende, nysgerrig, motiverende hverdag hvor alle børn føler sig som een i et fælleskab. I som forældre skal skabe en god kommunikation, der ligger til grund for et godt samarbejde omkring barnets udvikling og trivsel. I som forældre skal vise et medengagemant i Rosenkildens hverdag og støtte både børn og medarbejdere i arbejdet med inklusion. Forældre og institution skal møde hinanden som resourcepersoner, som skal i samspil med hinanden, så hele cirklen kan køre rundt, så vi sammen når de mål, vi har for det enkelte barns udvikling, og at alle børn får en betydelig rolle i fælleskabet som, at være et unikt individ med stor betydning for os alle Vi skal i fælleskab tage ansvar for at klæde børnene på til næste udfordring på livet vej, som efter os bliver skolen Inklusion er det vi gør, når vi lykkes med at håndtere dilemmaer som f.eks. At tage hensyn til det enkelte barn, og til fælleskabet. Forstå barnet/børnene, at barnet/børnene kan både vælge til og fra et fælleskab efter eget behov. Alle børn har ikke altid brug for at være en del af et fælleskab, barnet skal respekteres ud fra deres individuelle behov. Hensyn til deltagelse, børnene skal lære at forholde sig til andre børn og anerkende fælleskabet, forstå og sætte sig ind i at andre kan føle som mig respektere, at man ikke altid kan komme ind i en leg, der er i gang; men i stedet vælge andre veje sammen med voksne eller andre børn. 2
3 3 Selvværd-selvtillid. Disse to vigtige elementer dannes hos barnet den dag barnet træder ind i verden og ser lyset for første gang. Det er Jeres - I forældres - indsats gennem smil, kærlighed, kropssproget (-Der er mange, der holder af dig, - Hvad er du dejlig, som den du er og du har stor værdi som menneske for mange osv.) I forældre hjælper barnet med at få sine fysiske behov tilfredsstillet som, mad, vand, luft, skift osv. Behovet for sikkerhed så som tryghed, stabilitet, beskyttelse mod vind og vejr, smerte/ubehag og fravær/angst, skabes i hjemmet fra barnets fødsel. Sociale behov så som tilhørsforhold, kærlighed, accept og anerkendelse osv er elementer som hele tiden bygges på i barnets liv. Selvværd: Hvad er det? At du føler, at du er ok som du er, også selvom du ikke er perfekt. er. At du føler, at du har værdi bare ved at være det menneske du At du kan være dig selv uden at skulle præstere hele tiden. At du føler dig værdsat og vigtig for andre mennesker. At du respekterer og holder af dig selv, som den person, du er. At du føler dig ligeværdig med andre mennesker. At du kan mærke, hvem du selv er, hvad du kan li' og hvad du har lyst til. At du kan være dig selv uden at spekulere så meget over, hvad andre tænker. At du ikke hele tiden forsøger at tilpasse dig andres forventninger, meninger og ønsker. Selvtillid: Hvad er det? At du tror på, at du kan, det du vil. At du føler, at dine evner rækker. 3
4 4 At du tror på, at du har de færdigheder, der skal til. Eller at du er i stand til at tilegne dig de færdigheder, der skal til. At det er lettere for dig at være motiveret, når du tror på, at du kan. At du har mod på at møde nye udfordringer, når du føler, at du kan håndtere dem. Hjemmet og institutionen, sammen skal vi arbejde på at styrke disse to elementer og bygge videre på dem gennem at styrke barnets selvdannelse. Vi skal dagligt arbejde på: Trivsel/tryghed = basen for at være modtagelig for læring og udvikling. Selvhjulpenhed = danner troen på sig selv og sine færdigheder. Mod til nysgerrighed = når du hviler i dig selv, så du helt inde i dit hjerte føler dig god nok som du er. Mestre udfordringer = følelsen af at du kan hvad du vil, du har tillid til egne evner. Åbenhed for ny læring = når barnet trives. Derfor er det altafgørende, at vi alle arbejder sammen omkring alle børns trivsel og agerer og tager ansvar for at hjælpe børn i svære situationer, så trivslen ikke skades. 4
5 5 Inklusionsarbejde i institutionens hverdag: Selvhjulpenhed Stigen i krybberummet er ikke bare for at skåne de voksnes rygge. Den er meget mere. Her er Molly på vej op i krybben. Det ser lidt besværligt og måske lidt farligt ud; men for Molly er det en spændende udfordring. Hun ved hun kan, for hun har prøvet det før. - Og Katrine er jo lige ved siden af. Man kan næsten se, hvor stolt hun er! Ok, så har hun lige brug for lidt hjælp til at komme over det svære stykke. Det ved hun og det ved Katrine. Det er et indforstået samarbejde, hvor Molly kun lige får den hjælp, hun absolut har brug for. På den måde beholder hun følelsen af selv at have klaret udfordringen og hun kan med den sidste støtte øve sig i at takle den sidste forhindring. Dette er et eksempel på, hvordan vi i praksis arbejder med det, der kaldes Zonen for Nærmeste Udvikling. Dvs at barnet støttes der, hvor det er motiveret for at ville; men endnu ikke kan helt selv. Det ta'r måske lidt længere tid, men det er al tiden værd i guld på lang sigt! Samme princip bruger vi, når (tisse)bleen skal skiftes. Hvorfor skal Oscar dog op på puslebordet, når han ligeså godt kan selv. Og igen er hjælpen lige ved siden af, hvis han skulle støde ind i en uoverkommelig forhindring. Og ligeledes i garderoben. Samme princip; blot en anden udfordring. Vi bruger rigtig meget tid i garderoben, med at 5
6 6 lade børnene selv tage overtøjet på og af (stadig med den fornødne hjælp). Ikke sjældent især om vinteren - bruges mere tid i garderoben end på legepladsen; men igen er denne tid uvurderlig. Jo flere gange barnet oplever selv at kunne klare en udfordring, des mere vokser dets selvtillid. Det er herfor meget vigtigt, at børnenes overtøj og sko/støvler er så brugervenlige som muligt. Og husk: det er barnet, der er brugeren. Det er altså ikke særlig motiverende for et barn, der gerne vil vise, at det selv kan og vil, hvis støvlerne skal snøres eller jakken lynes i ryggen. Hjælpekultur Men hvem siger, at det kun er de voksne, der kan hjælpe? Hvis følelsen af, at kunne selv, styrker selvtilliden; så gi'r følelsen af at kunne hjælpe de andre mindst ligeså meget. Så kan de jo pludselig bruge deres nye kunnen til at kunne bidrage med noget til fællesskabet. Og de får følelsen af, at deres bidrag er værdsat. Det styrker også selvværdet. Det kan også være rart at vide, at det ikke kun er de voksne, der kan hjælpe. Det kan og vil - vennerne også. Børnene er generelt rigtig glade for at hjælpe hinanden og de voksne. Det gi'r dem jo netop følelsen af, at kunne bidrage med noget; - at være en værdifuld del af fælleskabet. - Også blandt de mindste Det at ville hjælpe og at ville ta' imod hjælp fra andre børn, er et rigtig godt grundlag for at trives i et fælleskab. 6
7 7 Når man bli'r en af de store, hvor det er sejt at være sej, skal der måske noget mod til at indrømme overfor de andre, at man har brug for hjælp; men når hjælpekulturen er startet helt nede i vuggestuen, falder det lidt mere naturligt. En hjælpeopgave er et fælles projekt. Der skal både være nogen til at gi' hjælpen og nogen til at ta' imod, for at det kan lade sige gøre. Og så kan man jo altid skiftes lidt. Nogen er gode til noget og andre til noget andet. I den fælles hjælpeopgave ligger også en masse omsorg for hinanden. - Og empati. Her praktiseres 1.hjælp på legepladsen. Både fysisk og psykisk. Det kunne måske ha' lydt sådan: Av hvor sejt. Du har fået et sår. Gør det ondt? Nu skal jeg hjælpe dig med at sætte plaster på. De største børn får rigtig meget ud af det 1.hjælpkursus, der afholdes for dem hvert år. Den største hjælp, vi som voksne kan gi' børnene, er at vise dem vejen til at hjælpe sig selv, hinanden og os. Og vise dem, at deres hjælp er værdsat. Men også at vise dem, at det er OK at bede om hjælp, når det er nødvendigt. Det at turde bede om den nødvendige hjælp, er jo også en måde at hjælpe sig selv. Det er de voksnes ansvar i samspil med barnet at se, hvornår hjælpen er nødvendig. Fællesskabet Man kan ikke tale om inklusion uden også at tale om fællesskab. Det er to sider af samme sag. Måske er det i virkeligheden mere interessant at fokusere på fællesskabet /fælleskaberne. Hvordan indretter vi de forskellige fællesskaber? Hvordan iscenesættes de. Hvordan italesættes de? Hvilke normer gælder? Hvordan indretter vi os, så alle har mulighed for at bidrage med noget værdifuldt? Der er tale om mange forskellige større eller mindre fælleskaber indenfor institutionens rammer. Nogle er bestemt af strukturen i institutionen. Hver stue er et fællesskab for sig. Et fællesskab, børnene ikke har mulighed for at melde sig ind eller ud af. Men også et fast fælleskab, som de ved, de er en del af. Og som i en periode bli'r en del af deres identitet. Voksenstyrede aktivitetsgrupper på tværs af stuerne er også fællesskaber, men i højere grad bestemt af børnenes individuelle interesser og færdigheder. 7
8 8 Frie legegrupper internt på stuerne eller på tværs af stuerne - eller på legepladsen. Disse fællesskaber (i den frie leg) er skabt og indrettet af børnene selv, og det er her de sociale færdigheder kan afprøves, trænes og udfordres. Det er her børnene (med de voksnes hjælp) kan lære og øve sig i at træde ind i et fællesskab. At invitere andre ind. Eller at takle en eventuel afvisning fra et fællesskab og søge optagelse i et andet. Eller måske skabe et helt nyt fællesskab baseret på egne interesser og færdigheder. Det er her, de har mulighed for at vælge aleneleg, hvis de har behov for det. Og det er her, de (med de voksnes hjælp) kan lære at håndtere de konflikter, der opstår undervejs. Vi hjælper dem begge en af gangen med at sætte ord på deres oplevelse af situationen. De føler sig begge hørt både af den voksne og af den anden. Og de får et indblik i den andens oplevelse. For det meste kan de hurtigt genoptage legen, hvor de slap. For de vil jo hellere være venner. Nogle gange kan de dog ha' brug for en lille pause til at tænke over tingene. Men i begge tilfælde er de gået derfra en erfaring rigere i hvordan man tackler en konflikt. I de trygge rammer til samling på stuen kan vi lege med fælleskabsbegreberne. Een elefant kom marcherende er et eksempel på at invitere eller blive inviteret ind i et fælleskab, der vokser og vokser, indtil alle er med. Selvom nogen gerne vil springes over i starten (og det respekteres), overgi'r de sig hurtigt, når de ser hvor rart det ser ud. Mange børn vil gerne se tingene lidt an, før de melder sig ind i en aktivitetet (et fællesskab), og vil gerne følge lidt med fra sidelinien, før de er klar. Og det skal naturligvis respekteres, for ikke at overskride ders grænser. Selvom det udefra kan se ud, som om de er udenfor fællesskabet, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Det betyder blot, at de har ders egen måde at angribe tingene på. Det vigtige er, om de selv føler sig som deltagere. Og det er det, vi som voksne må være særligt opmærksomme på. Vi kan også lege Sige godmorgen. Det kan være svært for børnene at vide, hvad de skal gøre for at træde ind i et fællesskab. Og det er jo i princippet det de gør hver morgen, når de kommer til institutionen. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne gi'r dem de redskaber de har brug for, for at klare den opgave. Og det er derfor vi i børnehaven gerne vil ha', at de siger godmorgen, når de kommer. Men det kan for nogle være en meget grænseoverskridende øvelse, og derfor øver vi os i deres trygge og lidt mindre rammer på stuen. Når vi øver det dagligt, bli'r det en rutine, 8
9 9 som gør dem sikrere og sikrere i situationen, så trygheden ligger i rutinen og ikke er så afhængig af rammerne og situationen. For alle børn (der selv kan gå), er det også vigtigt, at de ikke bæres ind, når de kommer til institutionen. Det kan gi' dem en følelse af, at blive placeret her. Hvis de selv får lov at gå, får de følelsen af selv at indtræde og indtage deres plads. ALLE BØRN HAR RET TIL AT FØLE SIG SOM EEN I ET FÆLLESKAB 9
Inklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereReferat fra informationsmøde for nye forældre
Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereBørnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag
Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag Med udgangspunkt i Skanderborg kommunes 6 værdier Engagement: Vi er nærværende og skaber tryghed for det enkelte barn Vi er omsorgsfulde og imødekommende overfor
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereUnder 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%
Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND
32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?
ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER? SÅ LÆS OM VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE HER > Elsted Dagtilbud INDHOLD Det gode samarbejde 3 Generelt samarbejde 4 Pædagogisk samarbejde 6 Sociale kompetencer 8 Hjælp til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereGentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan
] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen
Læs merePLR9 2014 Børnehuset Overvænget
PLR9 2014 Børnehuset Overvænget Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereNyhedsbrev for vuggestuen
Nyhedsbrev for vuggestuen Januar 2015 Kære forældre Fastelavn Mandag den 16. februar fejrer vi fastelavn. Arrangementet foregår om formiddagen, og det er kun børnene, der deltager. Børnene må meget gerne
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereVelkommen til vuggestuen
Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereROSMUS BØRNEHUS. Behovsanalyse
ROSMUS BØRNEHUS Behovsanalyse Vi vil være Syddjurs bedste børnehave/vuggestue som en integreret del af et børne- ungemiljø dækkende fra 0 18 år. Vuggestue/børnehave har sammen med skole/sfo et fælles værdigrundlag,
Læs mereI øjeblikket er vi meget optaget af vores udendørsværksteder. Vi udforsker brugen af vand og sand. Vi banker søm i, og saver i træ.
Så er solen virkelig begyndt at titte frem. Det er rigtigt dejligt, for så kan vi alle komme endnu mere ud og nyde vejret og legepladsen. Men det betyder også vi skal passe på solens stråler. Vi skal derfor
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereGrangårds tre værdiord anno 2013
Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereTingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereVuggeriet og Lysegrøn gruppe
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe Faktaoplysninger: Børnetal og stuer: Vuggestuen i Tusenfryd er delt op i stuer. Der er plads til ca. 12 børn på hver stue. Alt efter antal af børn i afdelingen er barnet tilknyttet
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLouisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereLæreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereVelkommen til. Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereKristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs mereVEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet
VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mere