Fransk Åben uddannelse

Transkript

1 STUDIEORDNING 004 Fransk Åben uddannelse UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR FRANSK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

2 Indledning Siden middelalderen har Frankrig været blandt Europas førende kulturlande, og fransk er i dag ét af de mest udbredte sprog i verden, bl.a. fordi det har fået officiel status i en lang række tidligere franske kolonier. Franske kunstnere, filosoffer og forfattere har altid spillet en fremtrædende rolle. Det franske samfund er også i dag i front af udviklingen på en række områder som kultur, teknologi og samfundsdebat. Franskstudiet omfatter tre områder: et sprogligt, et kulturelt-litterært og et samfundsfagligt-historisk. Den etårige sidefagsuddannelse i fransk under Åben Uddannelse er et toårigt forløb på deltid. Forudsætningerne for at deltage er en studentereksamen eller en HF-eksamen med fransk eller tilsvarende niveau (C-niveau). Den studerende må påregne en betydelig forberedelses- og studietid. I undervisningen indgår e-læring i det omfang, det er muligt og skønnes relevant. Uddannelsen kan anvendes til opkvalificering i forbindelse med mange typer beskæftigelse, det kan være såvel inden for den offentlige som den private sektor. Uddannelsen henvender sig derfor bredt til forskellige faggrupper, hvor en supplerende kompetence i fransk sprog og kultur kan være nødvendig eller ønskelig: undervisere, sprogmedarbejdere, journalister, offentligt ansatte, erhvervsfolk, m.fl. Marts 004

3 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for faget fransk under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A. Mål og forudsætninger... 3 B.1. Forløbsmodel... 4 B.. Oversigtsnøgle... 5 C. Definitioner og terminologi... 6 II. Beskrivelse af fagets discipliner... 9 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser IV. Fællesbestemmelser

4 I. Bestemmelser for faget fransk med forløbsmodel og oversigtsnøgle Inden for faget fransk udbydes følgende efteruddannelse i henhold til bekendtgørelse af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteter og universitetscentre. A. MÅL OG FORUDSÆTNINGER Den etårige sidefagsuddannelse i fransk under Åben Uddannelse er et toårigt afrundet uddannelsesforløb på deltid. Uddannelsen afholdes uden for normal arbejdstid. Uddannelsen svarer til et års heltidsstudium (60 ECTS). Adgangskravene til uddannelsen er franskkundskaber som ved studentereksamen eller HF-eksamen. Målet med uddannelsen er dels at opkvalificere de studerende til at varetage formidlings- og samarbejdsopgaver på fransk, dels at forberede de studerende til eventuelt efterfølgende bachelorstudier i fransk. 3

5 B.1. Forløbsmodel Undervisningens omfang (timer pr. mødegang) Eksamens placering Disciplin 1. sem.. sem. 3. sem. 4. sem. Efter semester 1. Introduktion til litteratur. Fonetik 3. Historie og samfundsforhold 4. Mundtlig kommunikation 1 5. Mundtlig kommunikation 6. Skr. sprogprod. og gramm. 7. Kulturhistorie 8. Tema 9. Frankofoni (1+) Timer i alt

6 B.. Oversigtsnøgle Disciplin Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS Beskrivelse i Introduktion til litteratur Hjemmeopgave Intern 13-skala 6 1 Fonetik Skriftlig Intern 4 timer 13-skala 7 Historie og samfundsforhold, 1. del Historie og samfundsforhold,. del Bunden Uden B/IB 4 3 hjemmeopgave Mundtlig Intern 5 min. 13-skala 5 3 Mundtlig kommunikation 1 Mundtlig Uden 0 min. B/IB 4 4 Mundtlig kommunikation Mundtlig Ekstern 30 min. 13-skala 4 5 Skriftlig sprogproduktion og grammatik, 1. del Skriftlig sprogproduktion og grammatik,. del 3 ud af 7 Uden B/IB 5 6 hjemmeopgaver Skriftlig Ekstern 3 timer 13-skala 5 6 Kulturhistorie Mundtlig Ekstern 30 min. 13-skala 9 7 Tema Hjemmeopgave Ekstern 13-skala 5 8 Frankofoni Mdt. oplæg eller hj. opgave Uden Uden 15 min. - B/IB B/IB 6 9 5

7 C. DEFINITIONER OG TERMINOLOGI Dispensationsansøgninger Dispensationsansøgninger med henblik på eksamen skal være Fransk Studienævn i hænde senest d. 1. marts (sommereksamen) og d. 1. oktober (vintereksamen). ECTS Se Fællesbestemmelser, C. Andre bestemmelser. Gruppeprøve Ved en gruppeprøve forstås en prøve, hvor indtil 3 studerende eksamineres i samme emne samtidig, men sådan at individuel bedømmelse kan finde sted. Stk.. Prøver kan kun aflægges som gruppeprøver, såfremt eksaminator skriftligt har erklæret sig indforstået hermed. Hjemmeopgave En hjemmeopgave har form af en afsluttet fremstilling. Opgaven skal fremtræde i et klart og korrekt sprog, og den skal rumme bibliografi over den anvendte primære og sekundære litteratur. Opgaven skrives på fransk, dog er der valgfrihed ved sproglige opgaver. Stk.. Frie hjemmeopgaver: Den studerende vælger selv sit emne, som normalt skal ligge i tilknytning til et afholdt undervisningsforløb. Til udarbejdelsen vælger den studerende en eksamensberettiget lærer som vejleder; denne fungerer efter opgavens aflevering tillige som bedømmer, evt. i samarbejde med en censor. Bundne hjemmeopgaver: Der gives en tekst ud fra hvilken den studerende skal svare på en række overordnede spørgsmål og relatere teksten til det gennemgåede stof. Stk. 3. Hjemmeopgaven afleveres på sekretariatet i tre eksemplarer sammen med 3 udfyldte attester og en udlånsseddel. Stk. 4. Med mindre andet er anført, afleveres hjemmeopgaver på sekretariatet senest hhv. d. 1. februar og d. 7. juli efter det semester, hvor under- 6

8 visningen er foregået. Bedømmelsen skal være tilendebragt senest 4 undervisningsuger efter opgavens indlevering på sekretariatet. Stk. 5. Omfanget af en hjemmeopgave beregnes i normalsider à 100 typeenheder (ns.). Hvor intet andet er anført, har en hjemmeopgave et omfang af ns. eksklusiv bibliografi o.l. Hjælpemidler Tilladte hjælpemidler er anført ved hver enkelt disciplin. Udtrykket alle hjælpemidler inkluderer trykt materiale (incl. egne noter) af enhver art, som den studerende medbringer til eksamen, eller som stilles til rådighed ved eksamen. Computer kan anvendes ved alle skriftlige eksaminer, medmindre andet er anført for den pågældende disciplin. Der henvises til det humanistiske fakultets generelle bestemmelser for brug af computer ved eksamen. Normalside (ns.) En normalside i opgaver er på 100 typeenheder. I opgivet litteratur er en normalside en beregningsfaktor baseret på typeenheder i prosa (inklusiv prosadigtning) og på versantal i værker i bunden form (inklusiv versificeret drama): a) Prosa efter 1700: 1 ns. = 100 typeenheder Prøveformer En prøve kan være skriftlig eller mundtlig eller have form af en hjemmeopgave. Prøveformen er angivet i forbindelse med hvert enkelt fag. Stave- og formuleringsevne Det forventes, at den studerende er i stand til at formulere sig klart og korrekt på dansk i både skrift og tale. Se endvidere Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. Typeenhed Se Fællesbestemmelser, C. Andre bestemmelser. Web-henvisninger i hjemmeopgaver Se Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. 7

9 II. Beskrivelse af fagets discipliner 1. Introduktion til litteratur (Introduction to literature) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer i 3. semester, vægtning: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold: Formålet med undervisningen er at give de studerende et overblik over forskellige teksttyper (fra den litterære til den virtuelle tekst) samt et kendskab til grundlæggende analysebegreber og metoder for at kunne forstå/fortolke en litterær tekst samt øvelse i at bruge disse begreber. Begreberne omfatter bl.a. tekstens struktur (f.eks. det fiktive univers, tema og komposition, genre), tekstens stilistiske træk (troper og figurer), semantiske felter, verslære, dramateori m.m. c) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser, inklusive et mundtligt studenteroplæg med tilhørende resumé. Resuméet udleveres til medstuderende. d) Eksamensfordringer: Der kræves fortrolighed med litteraturvidenskabelig(e) terminologi og analysemetode(r) samt kendskab til forskellige teksttyper. e) Eksamensbestemmelser: Prøven har form af en hjemmeopgave på 5-8 ns. pr. studerende på fransk. Den omfatter en analyse af en tekst på maksimalt 5 ns., som skal godkendes af underviseren. Analysen omfatter i) en fremdragelse af tekstens vigtigste elementer, der sættes i forbindelse med hinanden, så opgaven fremstår som en gennemarbejdet helhed. Den relevante litteraturviden-skabelige terminologi skal anvendes. ii) en perspektiverende fortolkning af teksten. Hvis denne er et uddrag af et længere værk, kan perspektiveringen bestå i en redegørelse for uddragets placering i værket. 9

10 Opgavens franske sprog skal være forståeligt, men der stilles ikke krav om et absolut fejlfrit sprog. Opgaven vurderes med intern censur efter 13-skalaen.. Fonetik (Phonetics) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer i 1. semester, vægtning: 7 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold: Introduktion til fonetisk og fonologisk beskrivelse, herunder omsættelse af tekst til lydskrift (fonetisk transskription), opstilling af enkle regler for de franske enkeltlyd og lydstrukturer (vokallængde, overtrækning, rytme osv.) og sammenligning mellem disse og de tilsvarende danske strukturer. c) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser suppleret med øvelsesopgaver. d) Eksamensfordringer: Der kræves kendskab til teoretisk og praktisk fonetik og fonologi samt ortoepi (forholdet mellem lyd og skrift). Den studerende skal være i stand til at beskrive fonetiske forskelle mellem franske og tilsvarende danske ord. e) Eksamensbestemmelser: Prøven er mundtlig. Der udleveres en tekst på højst 1000 typeenheder. Prøven består af to dele: i) Udtale og kommentering af en række ord, såvel individuelt som i kontekst (i en sætning) ii) Besvarelse af -3 teoretiske spørgsmål i relation til den udleverede tekst. Spørgsmålene omhandler fx fonologiske regler for bestemte (grupper af) lyd, forholdet mellem skrift og udtale for et ord eller en gruppe af ord eller en sammenligning mellem dansk og fransk lyd. Prøven, der afholdes sammen med prøven i mundtlig kommunikation 1, varer 0 minutter. Den vurderes med intern censur og efter 13-skalaen, og der gives én karakter for prøven. Ved bedømmelsen tæller begge dele af prøven med lige stor vægt. 10

11 3. Historie og samfundsforhold (History and Social Studies) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer ugentlig i 3. semester, vægtning: 4 ECTS, og 8 gange timer i 4. semester, vægtning: 5 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold: Faget skal give de studerende viden om og indsigt i historie og samfundsforhold således at de studerende sættes i stand til at forstå og give en fremstilling af udviklingen. Historie og samfundsforhold forstås som det relevante geografiske områdes økonomiske, sociale og politiske forhold set i landenes internationale kontekst under inddragelse af værdinormer og adfærdsformer. I 3. semester gives en bred introduktion til Frankrigs historie og franske samfundsforhold fra Revolutionen i 1789 til i dag. Hovedvægten lægges på skelsættende historiske perioder samt de forandringsprocesser i det franske samfund, der har været medvirkende til opbygningen af det politiske, socioøkonomiske og kulturelle fundament, som det franske samfund bygger på i dag. I 4. semester uddybes en række temaer, der er blevet introduceret i 3. semester: Udvikling og ændringer inden for demografiske emner som befolkningsstruktur, befolkningsbevægelser og familiemønstre samt konsekvenserne af denne udvikling De bærende institutioners (skolen, den katolske kirke, militæret, fagforeningerne mm.) udvikling og forandring Den 5. republiks forfatning og det politiske liv. c) Undervisningens form: Undervisningen har form af forelæsninger, øvelser med diskussion af tekster, billeder, tabeller, m.m. og mere deltagercentrerede former som gruppearbejde og studenteroplæg. Der gives mulighed for 1 skriveøvelse pr. semester. d) Eksamensopgivelser og -fordringer: Der kræves kendskab til Frankrigs historie i store træk fra revolutionsperioden til i dag samt til udviklingen af og forandringer i det franske samfund efter 1945 inden for politiske, socioøkonomiske, sociokulturelle og demografiske områder. Læsepensum i 3. semester er på højst 300 sider. På 4. semester er læsepensum på højst 500 sider og eksamenspensum på højst 400 si- 11

12 der af læsepensum. Læsepensum er på fransk. De studerende kan kun indstille sig til eksamen, såfremt opgaven ved slutningen af 3. semester er bestået. e) Eksamensbestemmelser: 3. semesters pensum afløses ved en bunden hjemmeopgave i det gennemgåede stof. Hjemmeopgaven skal være individuel. Der gives en tekst ud fra hvilken den studerende skal svare på en række overordnede spørgsmål og relatere teksten til det gennemgåede stof. Omfang: 6-10 ns. Opgaven skrives på fransk. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Ingen censur. Ved. eller senere eksamensforsøg er der intern censur. Efter 4. semester afholdes en mundtlig prøve på fransk med udgangspunkt i 4. semesters pensum. Eksamen kan tage udgangspunkt i enten en ukendt tekst og/eller et eller flere spørgsmål. Varighed: 5 minutter inkl. bedømmelse med 50 minutters forberedelse. Alle hjælpemidler må benyttes. Bedømmelse: 13-skala. Intern censur. Såvel indhold som sprogfærdighed skal vurderes til mindst 6 for at eksamen er bestået. 4. Mundtlig kommunikation 1. (Oral proficiency 1) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer i 1. semester, vægtning: 4 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold Mål: Talefærdighed: De studerende skal i et enkelt sprog i moderat taletempo og uden meningsforstyrrende fejl kunne meddele sig om almindelige forhold i dagliglivet og udtrykke deres erfaringer og holdninger i en samtalesituation, referere/resumere en begivenhed eller tekst, præsentere sig selv/andre/sagsforhold og indhente oplysninger/ give meddelelser ved direkte og telefonisk henvendelse. De studerende skal kunne gøre brug af almindelige fraser af relevans for den daglige kommunikation samt beherske strategier til at tage og give ordet i dialog med én samtalepartner. 1 Lyttefærdighed: De studerende skal kunne forstå eksplicit formulerede meddelelser om almindeligt kendte forhold, forstå hovedindholdet af almindelige informationer i audiovisuelle medier samt indgå i dialog med én samtalepartner i moderat taletempo.

13 Læsefærdighed: De studerende skal kunne forstå korte, enkle nutidige tekster inden for de gennemgåede diskurstyper og emner, herunder almindeligt forekommende deskriptive og narrative tekster. Indhold: Igennem praktiske øvelser med relativt lettilgængelige, nutidige, skrevne og audiovisuelle tekster af informativ, debatterende, dialogisk og litterær karakter, skal de studerende lære at beherske (forstå, fremstille) relativt enkle og bundne diskurstyper som beskrivelse, referat, præsentation, forespørgsel, holdningstilkendegivelser. Som et middel til at opnå en passende udtale gennemgås udtaleregler med fokus på de forhold, der kan skabe problemer for studerende med dansk som modersmål. Grammatiske emner inddrages med udgangspunkt i deres relevans for færdighedstræningen i en progression fra det enkle til det komplekse. c) Undervisningens form: Undervisningen har form af forelæsninger, dialog og praktiske øvelser, herunder rollespil og lytteøvelser. d) Eksamensfordringer: De under b) anførte mål (talefærdighed, læsefærdighed, lyttefærdighed) prøves ved eksamen. Det kræves, at den studerende er i stand til at honorere disse mål. e) Eksamensbestemmelser: Prøven er mundtlig. Der stilles en opgave i form af en ekstemporaltekst på max. 1 normalside. Der gives 0 minutter til forberedelse. Hjælpemidler: Et- og to-sprogede ordbøger. Eksamens varighed: 0 minutter inkl. bedømmelse. Bedømmelse: bestået/ikke-bestået. Intern censur. Eksamen afvikles sammen med eksamen i fonetik ( ). 5. Mundtlig kommunikation. (Oral proficiency ). a) Undervisningens omfang: 8 gange timer i. semester, vægtning: 4 ECTS-point. b) Undervisningens mål og indhold Mål: Talefærdighed: De studerende skal i et moderat tempo, uden væsentlige sproglige fejl og med anvendelse af adækvat og nuanceret ordfor- 13

14 14 råd kunne beskrive og vurdere sagsforhold og personer, give et dækkende referat af en skrevet eller talt tekst eller dialog samt argumentere for/imod synspunkter, herunder anvende overtalelsesstrategier. Endvidere skal de studerende kunne give vejledning og instruktion samt kunne omsætte en almindelig nutidig tekst med et samfundsrelevant indhold til talesprog. Lyttefærdighed: De studerende skal kunne forstå og indgå i dialog med samtalepartnere i normalt taletempo. Læsefærdighed: De studerende skal fuldt ud kunne forstå almindelige tekster inden for de gennemgåede diskurstyper og være i stand til at skelne mellem forskellige stillejer. Indhold: Igennem praktiske øvelser med forskellige nutidige skrevne og audiovisuelle tekster som f.eks. kronikker, interviews, avisartikler, foredrag, skal de studerende lære at beherske (forstå, fremstille) forskellige diskurstyper som for eksempel en nuanceret beskrivelse af personer, ting og steder, fremstilling af egne og andres meninger, debatindlæg, resumé af foredrag og dialoger, instruktioner. Grammatiske emner inddrages med udgangspunkt i deres relevans for færdighedstræningen i en progression fra det enkle til det komplekse (evt. i et samarbejde med undervisningsforløbet i Skriftlig sprogproduktion). c) Undervisningens form: Undervisningen har form af forelæsninger, dialog og praktiske øvelser, herunder rollespil og lytteøvelser. d) Eksamensopgivelser og -fordringer: Der er ingen opgivelser til eksamen. Der udleveres materiale (tekst, billede, video el. andet), som er relateret til temaer, der er gennemgået i undervisningen og der tages ved eksaminationen udgangspunkt i dette materiale, som fremlægges og diskuteres. Eksaminanden skal demonstrere evne til at forstå og tale fransk, idet der bliver lagt vægt på såvel udtale, ordforråd og morfosyntaks samt på pragmatiske færdigheder. e) Eksamensbestemmelser: Eksamen efter. semester har form af en mundtlig prøve. Der stilles en opgave, som anvendes som udgangspunkt for eksaminationen Der gives 30 minutter til forberedelse. Alle hjælpemidler må benyttes i forberedelsestiden. Eksamens varighed er

15 højst 30 minutter inkl. bedømmelse. Prøven vurderes med ekstern censur efter 13-skalaen. 6. Skriftlig sprogproduktion og grammatik (Written proficiency and grammar) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer i 1. semester, vægtning: 5 ECTS. 8 gange timer i. semester, vægtning: 5 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold: Det overordnede formål med faget er at lære de studerende at kommunikere korrekt og situations- og modtageradækvat på fransk. Mere specifikt skal de studerende lære at producere varierede og anvendelige tekster på fransk, der overholder tekstuelle, grammatiske, pragmatiske/konventionelle og morfologiske normer. c) Undervisningens form: Skriftlig sprogproduktion De studerende trænes i at producere forskellige teksttyper og de dertil knyttede karakteristiske diskursive, grammatiske og leksikalske træk. Dette sker gennem praktiske øvelser og gennemgang af den relevante teori. Øvelserne består i fremstilling af forskellige teksttyper herunder oversættelse og f.eks. præsentationer, beskrivelser, brochuretekster, referater, holdningstilkendegivelser (f.eks. læserbreve), forespørgsler. Undervisningen tilrettelægges med en passende progression og med stærkere inddragelse af tekstuelle kriterier (argumentationsforløb, modtagerrelation, pragmatik osv.) i løbet af de to semestre. Grammatik I 1. semester bruges én ugentlig time på at gennemgå relevante grammatiske strukturer med henblik på at etablere et ensartet grundlag og indøve den basale grammatik, herunder sætningsanalyse. I forbindelse med øvelserne gennemgås grammatiske problemer ud fra en kontrastiv synsvinkel. I. semester gennemgås især fransk syntaks ud fra en kontrastiv synsvinkel (forskelle og ligheder mellem dansk og fransk). d) Eksamensfordringer: Den studerende skal kunne producere varierede og anvendelige tekster på fremmedsproget, der overholder tekstuelle, grammatiske, pragmatiske/konventionelle og morfologiske normer. Den studerende skal beherske forskellige relevante teksttyper og 15

16 forstå deres formål og konventioner, herunder grammatiske, leksikalske og semantiske. Den studerende skal have kendskab til grundlæggende fransk grammatik. e) Eksamensbestemmelser: Skriftlig sprogproduktion 1 (1. semester): De studerende tilbydes 7 øvelsesopgaver i løbet af semestret, heraf skal minimum tre bestås/godkendes. Skriftlig sprogproduktion (. semester): De studerende tilbydes 7 øvelsesopgaver i løbet af semestret. Der afholdes en 4 timers skriftlig eksamen i skriftlig sprogproduktion og grammatik. Der udleveres en tekst på ca. 1 ns. Der stilles spørgsmål til teksten, som kan danne baggrund for udarbejdelse af en skriftlig opgave. Der stilles endvidere 3 grammatiske punktspørgsmål, hvor eksempler i teksten kommenteres. Såvel skriftlig sprogfærdighed som grammatik skal vurderes til mindst 6 for at eksamen er bestået. Bedømmelse: 13-skala. Ekstern censur. Hjælpemidler: tosprogede ordbøger. 7. Kulturhistorie (History of Culture) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer ugentlig i. og 3. semester. Vægtning: 9 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold: Fagets formål er at give de studerende viden om det fransktalende områdes centrale forestillinger og fænomener (f.eks. inden for religion, myter, symboler, skik og brug) samt kulturelle udtryk i bred forstand (blandt andet litteratur, arkitektur, maleri, film) med udgangspunkt i fænomenernes betydning i nutiden. 16 De studerende skal dels opnå overblik over områdets centrale kulturelle fænomener dels kunne analysere kulturelle udtryksformer, herunder litterære, i deres historiske og samfundsmæssige kontekst (f.eks. i deres relation til»ismer«og epokebegreber). Den periodemæssige afgrænsning er fra c) Undervisningens form: Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forelæsning og diskussion, gruppearbejde og studenteroplæg.

17 d) Eksamensopgivelser: En eller flere fremstillinger af det fransktalende områdes kultur og litteratur på højst 300 ns. samt 500 ns. tekster. e) Eksamensbestemmelser: Der afholdes en mundtlig prøve på fransk. Ved eksamen præsenteres den studerende for en ulæst tekst (et kulturelt udtryk) svarende til ca. 100 typeenheder, som skal analyseres i et kulturhistorisk perspektiv. Varighed: 30 minutter inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse. Alle hjælpemidler må benyttes. Bedømmelse: 13-skala. Intern censur. Sprogfærdigheden skal bedømmes til bestået for at eksamen er bestået. 8. Tema (Seminar) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer i 4. semester. Vægtning: 5 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold: Formålet med undervisningen i tema er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i et specialområde inden for faget. Et tema supplerer og uddyber emner/områder og problemstillinger, som de studerende stifter bekendtskab med i grunduddannelsens øvrige kurser. Som tema udbydes eksempelvis fransk/frankofon litteratur, historie/sam-fundsforhold, kultur, sprogteori eller teaterværksted eller andre emner der tager udgangspunkt i de studerendes behov og ønsker. c) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser. Der kræves aktiv deltagelse fra de studerende i form af et obligatorisk kortere mundtligt oplæg/fremlæggelse af selvvalgt emne, som kan danne udgangspunkt for den skriftlige hjemmeopgave. d) Eksamensfordringer: Den studerende skal dokumentere viden om gennemgåede teorier og begreber inden for temaets område. f) Eksamensbestemmelser: Temaet afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på 8-10 ns. pr. studerende. Opgavens problemstilling skal godkendes af underviseren, inden undervisningen ophører. Opgaven bedømmes ved ekstern censur med én samlet karakter for opgaven som helhed efter 13-skalaen. 17

18 9. Frankofoni (The French speaking countries) a) Undervisningens omfang: 8 gange timer i 4. semester. Vægtning: 6 ECTS. b) Undervisningens mål og indhold: Formålet med undervisningen er at give et panorama over frankofonien med inddragelse af regionale forskelligheder og historisk betingede tilstande i de fransktalende områder i Europa, Nordamerika, Afrika, Asien og Caraibien. Kurset har sprog og kultur i de frankofone områder som hovedelementer, herunder vil der være en gennemgang af historiske (inkl. kulturhistoriske) aspekter sat ind i sociale, politiske og økonomiske sammenhænge. c) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser med oplæg fra de studerende. d) Eksamensfordringer: Der kræves fortrolighed med et sprogligt og/eller kulturelt aspekt af frankofoni i ét eller flere lande. e) Eksamensbestemmelser: Der kræves en hjemmeopgave på fransk på ca. 5-7 ns. pr. studerende om et afgrænset emne inden for frankofoni, evt. på grundlag af et mundtligt oplæg. Emnet aftales med underviseren. Hjemmeopgaven vurderes med intern censur til bestået/ikke bestået. 18

19 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne af 15. marts Den har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 004 eller senere. Overgangsbestemmelser Studerende, der har påbegyndt et universitetsstudium i fransk og som ønsker at overgå til nærværende ordning, sender ansøgning til Fransk Studienævn herom. Vedtaget af Studienævn for fransk den 4. marts 004. Vedtaget af Fakultetet den 30. marts

20 IV. Fællesbestemmelser for de åbne uddannelser under Humaniora ved Syddansk Universitet Findes nederst på Undervisnings- og Uddannelsesudvalgets hjemmeside på følgende web-adresse: En trykt version kan fås ved henvendelse til sekretær for Undervisnings- og Uddannelsesudvalget: Else Jensen, tlf.nr.: , Revideret af Undervisnings og Uddannelsesudvalget den 3. juni 00. 1