k Annette Nyvad Kolding Gymnasium
|
|
|
- Finn Olesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium
2 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter
3 Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt (Bo): Retningen af 1 kernernes magnetisk moment under påvirkning fra et ydre homogent, ensrettet magnetfelt (Bo): Retningen af 1 kernernes magnetisk moment under påvirkning fra et ydre magnetfelt Bo og radiobølger (f):
4 Bo = 0 Stor Bo Lille Bo E2 E2 ΔE =hf ΔE =hf E E1 E1 Resonansfrekvensen, f, er den radiobølgefrekvens, der kan få 1 kernerne til at skifte spin E E2 ΔE E1 Resonansfrekvensen er proportional med magnetfeltets styrke Bo
5 NMR apparat
6 Prøve indsætning Flydende nitrogen Flydende helium Elektromagnet t Vacuum
7 Radiosender, der udsender et kraftigt kortvarigt impuls signal: z z Radiomodtager og computer med frekvens analyse (spektrum) 18 cm Analyserør indeholder stof opløst i opløsningsmiddel uden 1 kerner og med passende polaritet 5 mm 5 cm Super elektromagnet, hvori strømmen løber permanent, og som er nedkølet til 4 K i flydende helium, e (l); nedkølningen sikres ved fortsat nedkølning med flydende N 2 (l)
8 Skærmning Elektronerne omkring 1 kernen danner et svagt magnetfelt, der svækker virkningen af det ydre magnetfelt Bo Bo
9 Elektronegative atomer øger resonansfrekvensen for 1 kerner 1 kerner placeret forskelligt i et molekyle har derfor ikke kerner placeret forskelligt i et molekyle har derfor ikke den samme resonansfrekvens
10 Kemisk skift I Si( 1 3 ) 4, TMS, er kerner særligt godt afskærmet. TMS anvendes som referencestof 1 kerners resonansfrekvens omregnes til kemisk skift δ = f 1 kerne resonans f TMS f TMS ppm 1 kerner i l 3 er dårligere afskærmet har derfor højere resonansfrekvens end TMS og har derfor højere kemisk skift l3 TMS δ / ppm 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0
11 Kemisk skift er uafhængig af Bo 100 Mz: l 3 8,0 7,0 f resonans f TMS 725 z δ = = = 7, =7,25 ppm z f = 725 z f TMS 350 z 100 z 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 TMS δ / ppm Da resonansfrekvensen for den enkelte kerne er proportional med Bo, så vokser f og f TMS med samme faktor når Bo vokser. Dvs δ er uafhængig af Bo 400 Mz: l 3 8,0 7,0 f resonans f TMS z δ = = = 7, z 6 =7,25 ppm f f = z f TMS 1400 z 400 z 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 TMS δ / ppm
12 Kemiske skift Alkylhalogenid: Substituent x: F l Br I 3 X 4,3 3,0 2,7 2,2 2 X ,4 5,3 53 5,0 50 3,9 39 X 3 6,2 7,3 6,8 4,9 R(=O)N 2 R y X 4 y (1 Y 3) RN 2 R OO RO δ/ppm RO Ar R 1 =R 2 R TMS R 1 R 2 R 3 R 2 R R
13 Elektrontiltrækkende grupper øger det kemiske skift for atomer δ/ppm δ/ppm
14 Et nabostillet O atom er mere elektrontiltrækkende end en carbonylgruppe δ/ppm
15 irkulerende π elektroner giver et lokalt magnetfelt ved atomerne, som er ensrettet med det ydre magnetfelt. Sådanne atomer har derfor en meget høj δ værdi δ/ppm δ/ppm
16 Kemiske skift for forskellige atomer
17 Integralkurver Arealet af resonanslinierne angives ved integralkurver. Forholdet mellem integralerne i et spektrum er lig forholdet mellem antallet 1 atomer i molekylet 2 O O 3 3 = 3 2 = = 5 δ/ppm
18 Spin spin p kobling Nabo- 1 -kerner bidrager også lidt til det lokale magnetfelt, hvis de ikke er kemisk ensstillede med den 1 -kerne der giver anledning til linien. B(effektiv) = Bo + B(lokal) = Bo + B(elektronsky) + B(nabo-)
19 Koblingsmønstre Observeret resonanslinien for a med magnetfeltet fra nabo b kernen ensrettet Bo nabo b a b kernen a B o B o b Forventet resonanslinien for a δ Observeret resonanslinie for a med magnetfeltet fra nabo b kernen modsatrettet Bo δ Afstanden mellem linierne kld kaldes koblingskonstanten k t J J Koblingsmønstret med én nabo dublet δ
20 Koblingskonstanten Koblingskonstanten er ca. 7 z når atomerne er sp 3 hybridiserede 1,1 dichlor 2,2 diethoxyethan a b J er uafhængig af Bo. vorfor? l O23 δ = 5,36 ppm a l O23 δ = 4,39 ppm b Jab 7 z Jba 7 z
21 l2 a b O 2 c 3 Ens stillede atomer d δ = 3,63 ppm 4c O 2 c δ = 1,23 ppm d 3 6d Bo 1 : 3 : 3 : 1 1 : 2 : 1 kvartet triplet
22 n + 1 reglen for koblingsmønstre Koblingsmønstret = antal nabo + 1 Antal nabo Koblingsmønster n n singlet 1 dublet 2 triplet 3 kvartet 4 quintet 5 sextet 6 septet
23 Intensitetsfordelingen følger Pascals trekant
24 Karakteristiske koblingsmønstre og integraler for alkylgrupper δ/ppm δ/ppm δ/ppm δ/ppm
25 δ/ppm
26 Opsummering 1: Det kemiske shift, δ, afhænger af atomets elektronsky. Elektronegative nabo atomer vil trække lidt i elektronskyen, hvorved kernen ikke afskærmes så godt og δ stiger. Ring strømme påvirker det effektive magnetfelt for 1 kernen 2: Integralet, som er angivet grafisk eller numerisk, fortæller om det relative antal atomer der refererer til linierne 3: Koblingsmønstret fortæller om antallet af nabo. I det simple tilfælde, hvor koblingskonstanten er ens, er antal linier lig antal nabo plus en (koblingsmønster = n + 1).
27 SRP og NMR spektroskopi
28 J er forskellig for 1 kerner i alkener germinal kobling er kobling mellem to 1 kerner, der sidder på samme atom. X Y J = 0,5 3 z X Y vicinal kobling er kobling mellem to 1 kerner, der sidder på to nabo atomer. Der er to tilfælde: enten sidder de to 1 kerner på samme side af dobbeltbindingen (Z): J = 6,0 12 z X Y eller de sidder modsat (E). X Y J = 12,0 18 z
29 Kobling med forskellige koblingskonstanter a a c J ab X Y d b J ac J ac Jab = 17 z J ad J ad J ad J ad Jac = 10 z Jad = 7 z
30 Benzenderivater vis et atom substitueres med et andet atom el. atom gruppe, sker der en ændring af det kemiske skift for de øvrige atomer. Størrelsen af ændringen afhænger af substituenten. para meta Værdien af δ for atomerne (o, p og m) i methylbenzen kan beregnes ved brug para af formlen: δ = 727ppm 7,27 + z j ortho 3 ortho meta 1 ortho + para δ ortho = 7,27 0,2 = 7,07 ppm 4 7,20 7,15 7,10 7,05 7,00 2,0 3 δ meta = 7,27 0,12 = 7,15 ppm δ para = 7,27 0,22 = 7,05 ppm 1,0 0,0 δ/ppm
31 Kobling i benzenderivater duplet med duplet 2 b 1 a O 3 δ = 4,15 ppm NO 2 NO 2 δ = 8,76 ppm J bc = 3 z 1 c 1 b 3 c δ =845ppm 8,45 J ab = 9 z J bc = 3 z δ = 7,23 ppm J ab = 9 z a 1 δ / ppm 9,0 8,75 8,5 8,25 8,0 7,75 7,5 7,25 7,0
32 Molekyler med asymmetriske atomer
33 13 NMR spektroskopi
Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)
Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som
Spektroskopisk. analyse. - løsning af et strukturelt puslespil
Spektroskopisk analyse - løsning af et strukturelt puslespil Af civilingeniør Christian Rank, civilingeniør Katrine Eriksen og lektor Charlotte Held Gotfredsen I naturen og i laboratorier verden over findes
Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Spektroskopi strukturopklaring vha NMR og IR
UNIVERSITY OF COPENHAGEN DEPARTMENT OF DRUG DESIGN AND PHARMACOLOGY Spektroskopi strukturopklaring vha NMR og IR Forelæsningsslides, tabeller og opgavesamling til en undervisningsdag i spektroskopi ved
Juni 2010. a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen.
Opgave 1 (25 point) Juni 2010 a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen. C-3: CH 3 CO>HOCH 2, C-4: CH 2 Br > CH 2 CH 2 Cl betyder at dette er en
Intra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden.
1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden. Du skal gøre rede for eksperimentet: Krystalviolet. Du skal inddrage nogle af stikordene: Reaktionshastighed;
Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.
Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur
Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)
14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet
AC FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING Induktion Generatorprincippet Induktion: Som vi tidligere har gennemgået, så induceres der en elektromotorisk kraft i en ledersløjfe, hvis denne udsættes for et varierende
Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Molekyler & Mere Godt Kemi
Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Forløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Samfundets elektriske energiforsyning
Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og
NMR-titrering ANALYTISK KEMI
NMR-titrering NMR bruges i titreringssammenhæng sjældent til kvantitativ analyse, men derimod ofte til at bestemme syrestyrkekonstanter og chemical shift. Syrekonstanterne kan anvendes ved fortolkning
Stern og Gerlachs Eksperiment
Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her
Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015
idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,
Eksamensopgaver og spektroskopi
Annette Nyv Eksmensopgver og spektroskopi 1 H NMR og IR Typisk 1 2 spørgsmål i spektroskopi i et sæt Annette Nyv 1 H NMR spørgsmål Bestem struktur. Argumenter u fr integrlkurve, kemiske skift og kli kolingsmønstre
Kemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Basrefleks kabinettet
Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Syrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN. Notatark HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN Notatark HAASE & SØNS FORLAG Vibeke Axelsen og Ole Vesterlund Nielsen: Basiskemi A. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag as 2011 Forside og typografisk
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
De knap så sjældne jordarter
8 KEMI De knap så sjældne jordarter Gruppen af grundstoffer i det periodiske system, der kaldes de sjældne jordarter, er uundværlige i det moderne samfund. På trods af, at de bruges i et hav af teknologiske
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Danseed 20.marts Resonance (NMR) Helene Fast Seefeldt, Århus Universitet, Landbrugsfakultetet, Flakkebjerg
Danseed 20.marts 2007 Når r der går g r frø i Nuclear Magnetic Resonance (NMR) Princippet bag NMR B 0 N S B 0 RF puls FT 5 4 3 2 1 0 ppm Prøve Magnet Data - FID Data - spektrum NMR spektroskopi og imaging
Matematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven med hjælpemidler består af opgave 7-14 med i alt 19 spørgsmål.
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Side 1 Side 2 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Side 3 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Ladningerne
Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328
Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger El.nr. 63 98 964 328 Seba VM-880 side 2 Indhold Seba VM-880 introduktion... 2 Seba VM-880 standardudstyr... 2 Tekniske specifikationer... 3 Kontrol og indikatorer...
Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Resonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen ([email protected]) Stanislav V. Landa ([email protected]) John Niclasen ([email protected]) 1. Formål 2. Teori 3.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen
Flemming Fischer. Anvendt Kemi 3. Opgavehæfte
Flemming Fischer Anvendt Kemi 3 A hæfte 1.1 I bind 2 blev ammoniaksyntesen omtalt i forbindelse med kemisk ligevægt. Eftersom der er tale om en ligevægt, er det muligt, at ammoniak nedbrydes og bliver
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
International matematikkonkurrence
Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af
Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
af William J. McFreey - Juli 2013 (V1.1) Oversat til Dansk ved Palle A. Andersen
" Overunity Enheder af William J. McFreey - Juli 2013 (V1.1) Oversat til Dansk ved Palle A. Andersen Det er indlysende for mig, at såkaldte overunity enheder som påvist ved Tariel Kapanadze, Floyd Sweet,
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)
EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: [email protected] 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed
Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker
Den aldrende hjerne -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Egill Rostrup, MD, DMSc Functional Imaging Unit, Dep. of Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Glostrup Hospital, Copenhagen Oversigt Hvad
Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1
Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes
DET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)
Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Teknologier og udfordringer. Claus Melvad
Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt
Krystalapparatet, den glemte modtager.
Da vi havde byttedag i Thisted fortalte Erik Hedegård Jacobsen om hans arbejde med krystalapparater. Han viste os et flot hjemmebygget apparat der var lavet sådan at det var egnet til at eksperimenterer.
Generel information om Zurc tavleinstrumenter
Generel information om Zurc tavleinstrumenter Blødtjernsinstrumenter Blødtjernsinstrumentet er beregnet til måling af vekselstrøm og -spænding i frekvensområdet 15-100Hz. Det viser den effektive strømværdi
Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard
Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer
Atomare elektroners kvantetilstande
Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af
Ib Michelsen, z Side 1 7-05-01 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 3 4 5 6 7 Besvarelse af stx_081_matb 1 Opgave 1 Reducer ( x + h) h( h + x) ( x h) h( h x) + + = x h xh h h x x + + = Værdien
t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25
Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.
Elektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri
Kædeisomeri trukturisomeri tillingsisomeri Funktionsisomeri Tautomeri Isomeri tereoisomeri Diastereomeri Enantiomeri E/Z-isomeri Figure : De forskellige former for isomeri. Bemærk at diastereomeri der
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Lærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori
Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori 1 Hvad skal Frekvens konverter bruges til Hastigheds regulering af en asynkron AC motor => Energibesparelser Mindre slidtage og vedligehold Bedre arbejdsmiljø
Keld Nielsen, Køge Gymnasium, marts 2018 MarvinSketch Tips side 1
Keld Nielsen, Køge Gymnasium, marts 2018 MarvinSketch Tips side 1 Indhold Hvordan får man vist alle C- og H-atomer i en kemisk struktur?... 2 Indstilling for C-atomer... 2 Indstilling for H-atomer... 2
Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i
31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning
31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske
