Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed Ali Allan 2keC314 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundlæggende kemi Titel 2 Kemisk binding Titel 3 Ioner og salte Titel 4 Molekyler og molekylforbindelser Titel 5 Organiske molekyler Titel 6 Mængdeberegning Titel 7 Syre og base Side 1 af 9

2 Titel 1 Grundlæggende kemi Side 8-10 side side : Atomer Atomets opbygning: Protoner, neutroner, elektroner. Atommasse, nukleontal, protontal (atomnummer), neutrontal, elektrontal Elektroner: Elektronstruktur, valenceelektroner. Atomets skalmodel Atomets elektronprikformel. 1- Tilstandsformer (makroniveau) Rent stof (et stof): Fast stof (s), flydende stof (l), gasformigt stof(g) Blanding (flere stoffer). Vandig opløsning(aq) 2- Det periodiske system Opbygning: Grupper (hovedgrupper/undergrupper), perioder Metaller og ikke-metaller (skillelinjen i det periodiske system), samt deres placering i det periodiske system. Herunder placering af overgangsmetaller. Vigtige hovedgruppe navne (halogener, ædelgasser) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/Opgaveløsning/gruppearbejde/skriftligt arbejde/forsøg Side 2 af 9

3 Titel 2 Kemisk binding Kovalentbinding: Ionbinding: : 1- Ædelgasreglen (Dubletreglen/oktetreglen) 2- Elektronegativitetsforskel (herunder atomernes elektronegativitet) 3- Kemisk binding 3.1. Kovalentbinding ( En binding mellem to atomer) Dannelse af en kovalent binding. Med udgangspunkt i dihydrogenmolekylet. Et molekyle med en kovalent binding. Elektronprikformlen, samt stregformlen af dihydrogen Elektronprikformler, samt stregformler af større molekyler Forskellen på en kovalent binding og lone pair Enkeltebindinger, dobbeltbindinger, tripelbindinger upolær kovalentbinding ( 0 E 0,5) polær kovalentbinding (0,5 E < 2,0) 3.2 Ionbinding (En elektrisk binding mellem en kation og en anion Ionbinding ( E > 2,0) metalatom og ikke-metalatom Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/Opgaveløsning/gruppearbejde Side 3 af 9

4 Titel 3 Ioner og salte Side side : 1- Ion Kation = positiv ion anion = negativ ion Simpel ion (positivt/negativt atom) o Simpel kation (metalion): : navn-ion o Simpel anion (ikke-metalion): navnid-ion Sammmensat ion (positivt/negativt molekyle) o Sammensat kation : Ammoniumion (udenadslære) o Sammensat anion: Hydroxidion, nitration, carbonation, sulfation, phosphation (udenadslære) Formelenhed (den mindste neutrale kombination af kationer og anioner) Opskrivning af formel: Kationen først, anionen sidst (Det er forbudt at skrive ladninger i formlen) Systematisk navn: kationensnavn-anionensnavn formelenhed (Det er forbudt at bruge præfix) 2- Salt (ionforbindelse): saltes egenskaber Letopløseligt salt Tungtopløseligt salt Saltes reaktioner Opløselighedsreaktion (De letopløselige saltets reaktioner) Fældningsreaktion (bundfældning ved sammenblanding af to saltopløsninger) Letopløseligt salt opløses i vand: Forsøg: Forsøg 1: Fremstilling af et tungtopløseligt salt, ud fra to letopløselige salte Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, skriftligt arbejde, computerbaseret træningsopgaver Side 4 af 9

5 Titel 4 Molekyler og molekylforbindelser Side side Generelt om molekyler Molekylets opbygning: Flere atomer sat sammen af kovalente bindinger Molekylets formel: o Molekylformel (en kemisk formel for et molekyle) o Elektronprikformel for et molekyle (man kan både se de kovalente bindinger og lone pair, angives med prikker) o Stregformel for et molekyle 2- Uorganiske molekyler Det systematiske navn for et homoatomisk molekyle Det systematiske navn for et heteroatomisk molekyle 3- Molekylers polaritet Polær molekyle (dipolært molekyle): asymmetrisk molekyle, som udelukkende består af polære kovalentebindinger Da der er en permanent elektronforskydning mod det atom med højst elektronegativitet, er molekylet permanent dipolært. Upolær molekyle: molekyle, med udelukkende upolære kovalentebindinger. Et upolært molekyle, bliver kortvarigt dipolært, pga den opstående skæve elektronforskydning i molekylet. 1- Blandbarhed Polær molekyler blandes med polære molekyler Upolær molekyler blandes med upolære molekyler Polære molekyler kan ikke blandes med upolære molekyler, Anvendelse af begreber: Forsøg: Forsøg 3 (Pentan, diiod, vand, kobber(ii)sulfat) Forsøg 2 (afbøjning af vandstråle) Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, skriftligt arbejde, computerbaseret træningsopgaver Side 5 af 9

6 Titel 5 Organiske molekyler Kompendium 1, Organisk molekyle Alkan. Mohammed Allan Kompendium 2, Organisk molekyle Alken. Mohammed Allan Kompendium 3 Organisk molekyle Alkohol Mohammed Allan Side side side side Generelt om organiske molekyler Forskellen på et organisk og et uorganisk molekyle Carbonatomets bindingsforhold o Fire kovalente bindinger Fire enkelte bindinger En dobbletbinding, og to enkeltebindinger En tripelbinding, og en enkeltbinding Alkan (Mættet carbonhydrid) o Uforgrenede alkaner o Forgrenede alkaner (herunder alkyl halider) o Den systematiske navngivning af alkaner og alkyl halider. o Alkaners kemiske egenskaber. Substitutionsreaktion Alken (umættet carbonhydrid) o Uforgrenede alkener o Forgrenede alkener o Geometrisk isomere (cis/trans isomeri) o Den systematiske navngivning af alkener o Alkeners kemiske egenskaber. Additionsreaktion Alkohol o Uforgrende alkoholer o Forgrende alkoholer o Den systematiske navngivning af alkoholer o Alkoholers fysiske egenskaber (se forsøg 4 i opgavesæt 6) Forsøg 4: Substitutionsreaktion: Heptan og dibrom, under medvirkning af lys Forsøg 5: Additionreaktion: Hep-3-en med dibrom Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning, modelopbygning, computerbaseret træningsopgaver. Side 6 af 9

7 Titel 6 Mængdeberegning Side side Masse. Det man kan veje på en vægt. Symbol: m. Enhed: g 2-Molar masse Et stofs vægt, når man har et mol af stoffet. Symbol: M. Enhed: g/mol Man finder molar massen vha. det periodiske system. 3-Stofmængde Antallet af stoffets partikler (atomer/molekyler/ioner) Symbol: n. Enhed: mol Man skal vide at mol er et tal. Man skal vide hvad ækvivalente mængder er. 4-Koncentration Antallet af stoffets partikler i en liter. Symbol: C. Enhed: mol/l. Eller M 5-volumen Hvor meget et stof fylder. Symbol: V. Enhed: L Færdigheder At forstå begreber, og kende deres symboler, samt bruge enhederne hver gang. Beherske afstemning af reaktionsskemaer Opstille et beregningsskema korrekt, ved løsning af et mængdeberegnings problem Kan anvende sin forståelse af ækvivalente mængder, ved løsning af et mængdeberegnings problem Kan bruge formlerne m = n*m. n = V*C Man skal kunne opskrive en fuldstændig forbrænding af en alkan Som ser således ud: Alkan + O 2 (g) CO 2 (g) + H 2 O(g) Forsøg Forsøg 6: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat (bagepulver) Skrifligt arbejde Opgavesæt : mængdeberegning Opgavesæt : kemisk mængdeberegning Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning, skriftligt arbejde Side 7 af 9

8 Titel 7 Syre og base Side side Syre Definitionen på en syre. Molekyle/ion, der kan afgive H + Definitionen på en stærk syre. Alle syrer molekyler/ioner afgiver deres H + (hydron) o Man skal kende tre stærke syrer udenad: HCl(aq), HNO 3, H 2 SO 4 Definitionen på en svag syre. Nogle af syrer molekyler/ioner afgiver deres H + (hydron) o Man skal kende en svag syre udenad: CH 3 COOH (ethansyre, trivialnavn: eddikesyre) 2- Base Definitionen på en base. Molekyle/ion, der kan modtage H + (hydron) Definitionen på en stærk base. Alle base molekyler/ioner modtager H + o Man skal kende en stærk base udenad: NaOH (natriumhydroxid) Definitionen på en svag base. Nogle base molekyler/ioner modtager H + o Man skal kende en svag base udenad: NH 3 (ammoniak) 3- Amfolyt Definitionen på en amfolyt. Molekyle/ion, der kan modtage/afgive H +, alt efter om den møder en syre eller en base. Man skal vide at vand er en amfolyt. 4- Syre-basereaktion Man skal vide at en syre-basereaktion ikke kan forløbe, hvis der ikke er en syre, der kan afgive H +, som kan modtages af en base. Underforstået er en syre-basereaktion, en hydronoverførelse, fra en syre til en base. 5- ph-begrebet Man skal vide at ph-begrebet, er et mål for vands surhedsgrad. Med andre ord, hvor høj koncentration af H 3 O + (aq) (oxoniumion) der er i vandet. ph = -log[h 3 O + ]. ph<7 (sur ) ph=7 (neutral) ph>7 (basisk) Side 8 af 9

9 Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning. Side 9 af 9