Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000

Transkript

1 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt modtog Europa Nostra Diplom i 2006 GENTOFTE KOMMUNE 1

2 Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen vedtog den 18. december 2000 arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur i kommunen. Gentofte Kommune er rig på arkitektonisk interessante bygninger og bebyggelser samt karakterfulde grønne områder. Kommunen har endvidere frodige villakvarterer, travle bydelscentre og en attraktiv kyststrækning. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Ofte har Gentofte Kommune været foregangs-kommune, når det har drejet sig om visionær planlægning og moderne byggeri. Det ses i Blidahparken (30'ernes første parkbebyggelse), i Bellavista (Arne Jacobsens modernistiske hvide huse), og i de mange fine villaer af høj arkitektonisk kvalitet, som private bygherrer gennem tiderne har opført i kommunen. Overalt i kommunen opleves fine ejendomme tegnet af arkitekter som Thorkild Henningsen, Mogens Lassen, Henning Larsen, Erik Christian Sørensen, Otto von Spreckelsen og mange flere. Senere eksempler er bebyggelsen ved Springbanen (KHR.-arkitekter), samt Tuborgområdet (CF- Møllers Tegnestue og Vilhelm Lauritzens Tegnestue m.fl.). Kommunalbestyrelsen vil også i fremtiden fremme muligheden for at realisere nye arkitekturstrømninger. Foto; GK Bellavista Arkitekt Arne Jacobsen 1936 De Engelske Rækkehuse 1903 Foto; GK Rækkehuse Sundvænget Arkitekt Thorkild Henningsen 1926 Note: Tuborg er blevet en unik repræsentation af et arkitektonisk udviklingsområde, som Blidah Park og Studiebyen i sin tid. Tuborg-projektet blev påbegyndt i 1991, omfatter et samlet areal på ca m2. d , cho Den nordlige del er udviklet til et eksklusivt bolig- og kontorområde, omkring en nyanlagt lystbådehavn og marina. I midterområdet er der m2 kontorbyggeri og ca m2 bolig, som er under færdiggørelse. Endelig pågår udvikling af ca m2 boligbyggeri på arealerne syd for Tuborg Havnepark - Tuborg Syd. Arkitekturen er varieret og fra mange dygtige tegnestuer, disponeringen kan tillægges de tre firmaer: C. F. Møller 1988, Vilhelm Lauritzens Tegnestue 2000, Lundgaard og Tranberg

3 Arkitekturpolitik - fortsat Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen har vedtaget en arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur i kommunen. Kommunalbestyrelsens målsætninger er bl.a.: Bolig-, erhvervs- og centerområder skal udgøre et bymiljø af høj kvalitet hvad angår arkitektonisk indpasning og funktion. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. De grønne områder skal bevares og styrkes. Arkitektur og planmyndighed Det er et mål med præcise men samtidig fleksible rammer at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinier for kommunens udvikling. Det er et mål, at arkitekturen tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Arkitektur og bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Det er er mål gennem rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere, at medvirke til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Børn bygger i sand Bygningskulturens dag 2003 Jægersborg Vandtårn Arkitekt Eduard Thomsen 1956 Ungdomsboliger Arkitekt Dorte Mandrup 2006 Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Det er et mål gennem en faglig dialog og et godt samarbejde med fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere at fremme kvaliteten i kommunens bygge- og anlægsprojekter. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre, at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Foto: GK Allé ved Staudehaven Landskabsarkitekt G. N. Brandt 1912 Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål, at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Arkitektur og Formidling Som støttefunktion til målsætningerne arbejdes der bredt med formidling af arkitektonisk kvalitet. Bellevue Strandpark Ark. Arne Jacobsen

4 Arkitekturpolitik - fortsat Arkitektur og Formidling* Som støttefunktion til delområderne arbejdes med en tværgående informationsindsats. Formidlingen skal udbrede forståelse for Gentofte Kommunes bygningskultur og arkitekturprojekter. Formidlingsaktiviteterne i kommunalt regi skal styrke kompetencer og motivation i arbejdet med arkitektur og bevaringsværdier. Formidlingsaktiviteter er primært rundvisninger, udstillinger og arrangementer som regel ifb. med kommunens Kultur & Festdage, arkitekturens eller bygningskulturens dage. Gentofte Kommune har en lang tradition for bygningspræmiering, formålet er gennem påskønnelse at motivere arkitektonisk kvalitet. Ad*): Dette delområde er tiltrådt i Byplanudvalget d , og har i modsætning til de øvrige delområder ikke været forelagt for Kommunalbestyrelsen. Udstillingen Lille Arne i rådhushallen Arne Jacobsen 100 år i 2002 Arkitektur og planmyndighed Selvom Gentofte Kommune er næsten udbygget, sker der en stadig udvikling af de eksisterende kvarterer. Med kommune- og lokalplaner kan kommunen medvirke til at skabe gode rammer for arkitekturen. En visionær og operativ planlægning kan bruges som instrument for arkitektonisk kvalitet. Kommuneplanen skal skabe grundlag for en gunstig udvikling af Gentofte kommune, samtidig med at de eksisterende kvaliteter i kommunen bevares. Med respekt for kommunens mange bevaringsværdige huse og miljøer skal der kunne bygges nyt som udtryk for vores egen tid. Lokalplanerne er kommunens redskab til at sikre bevaringsværdige bymiljøer og til at bestemme et områdes karakter. Lokalplanerne kan stille krav om høj arkitektonisk kvalitet. Lokalplanbestemmelserne skal være rummelige, så de ikke bliver en barriere for moderne arkitektur. Der bør være plads til nytænkning og eksperimenter. Samtidig bør bestemmelserne være tilstrækkeligt præcise til at sikre en sammenhæng med omgivelserne. Tuborg Bank bygning af arkitektfirmaet 3xN 2008 Arkitektur og bygningsmyndighed Gentofte Kommune kan som myndighed være med til at fremme den arkitektoniske kvalitet, idet der er mulighed for at foretage en arkitektonisk vurdering af de byggeprojekter, der søges tilladelse til. Ved vurderingen skal der ses på den overordnede arkitektoniske idé. På sammenhæng og indpasning i området, stedets karakter, bebyggelsens højde og proportioner. Der skal tages stilling til facadeudformning, herunder materialer, farver, detaljering og skiltning. Borgere og bygherrer vil via pjecer på en enkel og overskuelig måde kunne finde oplysninger om de retningslinier kommunen administrerer efter, samt få rådgivning og vejledning i forbindelse med nybygning, ombygning og tilbygning. Ordrupgaard Tilbygning af arkitekt Zaha Hadid indviet

5 Arkitekturpolitik - fortsat Kommunen som bygherre Kommunen er bygherre på en lang række områder som institutioner, skoler*, boliger, ældreboliger og plejehjem, samt bygninger til sport og administration. Rollen som bygherre foregår både ved nybyggeri og ved ombygninger, og kommunen vil i egne byggerier sikre høj arkitektonisk kvalitet og gå foran med arkitektonisk fornyelse. En bygning har en lang levetid og skal ses i totaløkonomisk sammenhæng. Krav om kvalitet i konstruktioner og materialer kan på længere sigt give besparelser på drift- og vedligeholdelsesudgifterne. Med udgangspunkt i kommuneplanens miljøpolitiske målsætning har Kommunalbestyrelsen udarbejdet en grøn bygherrevejledning. Vejledningen indeholder kommunens krav til udformningen af et kommunalt byggeri eller anlæg. Kommunen som forvalter Gentofte Kommune er en grøn kommune, og har som et af sine erklærede hovedmål at forblive en grøn kommune. Kommunen varetager den daglige drift af de grønne områder, gader og veje samt af de kommunale ejendomme. En overordnet grøn planlægning skal sikre at æstetiske, naturmæssige og havekunstneriske kvaliteter i kommunens grønne områder bevares og om muligt udbygges. De byæstetiske værdier skal højnes. De grønne elementer skal afstemmes med belægning, belysning og byudstyr, så der opnås en harmonisk helhed, og således at de forskellige gader og byrum får karakter, kvalitet og identitet. Belysningsarmaturer, vejskilte etc. skal udformes og anbringes, så det visuelle indtryk i gadebilledet er æstetisk forsvarligt. Renovering og nyindretning af institutioner, skoler, biblioteker og idrætsanlæg skal ske med respekt for bygningernes arkitektoniske formsprog, samtidig med at de lever op til nye tiders krav og tilgodeser brugernes behov. Kildeskovshallen Karen & Ebbe Clemmensen 1970 tilbygning Entasis arkitekter 2002 Foto; Modelbillede GK/ Dorte Mandrup Ark. Munkegårdsskolen Arne Jacobsen 1956 Til- Ombygning, samt istandsættelse af Dorte Mandrup Arkitekter 2007 Foto; GK Øregård Museum og Park Arkitekt Joseph-Jacques Ramée 1806 Vejskiltning Design; Knud W. Engelhardt 1926 Skovshoved Skole istandsat 2007 Kommunen som støttegiver Kommunen er støttegiver på en række byfornyelsesprojekter, almene boliger, ældreboliger, friarealer m.v. Der findes endnu i kommunen nedslidte ejendomme og utidssvarende boliger, og det er Kommunalbestyrelsens ønske gennem støttegivning at medvirke til at afhjælpe dette. Byfornyelse 5

6 Note: d cho Gentoftes arkitekturpolitik sikrer og fremmer Kommunens helt særlige arkitektoniske kvalitet og den omfattende arkitektoniske kulturarv. I kommunalt regi udtrykkes dette eksempelvist i Park og Vej s valg af belysning og skiltning, i Bygningsmyndighedens brug af Kommuneatlasset, i Planafdelingens udvikling af fx. kulturarvs kommuneplan, og endelig i Bygherrefunktionens (Gentofte Ejendomme) fokus på bevaringsværdier og arkitektur i forvaltningen og udviklingen af de offentlige ejendomme. Dagligt foretages vurderinger og valg der har betydning for den arkitektoniske kvalitet, og som har afsæt i arkitekturpolitikken. Arkitektkonkurrencer og offentlige arkitekturpræsentationer er en naturlig del af udviklingen. Borgerne kan også opleve dette fokus i byggesagsbehandlingen, i lokalplaner og i kommunens byggerier. Ved behov for supplerende oplysninger er de velkommen til at henvende dem til arkitekturmedarbejder: Christian Olesen arkitekt maa, nordmak, tlf , cho@gentofte.dk 6