Vand og Genbrug i. Hanoi. Projekt-materiale for elever og lærere baseret på et OVE-projekt i Than Xuan Bac

Transkript

1 Vand og Genbrug i Hanoi Projekt-materiale for elever og lærere baseret på et OVE-projekt i Than Xuan Bac

2 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 2 Indholdsfortegnelse Hvordan du bruger dette materiale 3 Del I: Baggrund Phuongs brev 4 Vietnam før Phuong fortæller 5-9 Opgave del Del II: Hanoi nu Vietnam nu Opgave del II 17-19

3 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 3 Hvordan du kan bruge dette materiale Projektarbejde Vi har anvendt projektarbejdsmetoden på Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Det er vores mål at gøre det muligt for elever med vidt forskellig læringsstil og kompetence at gøre brug af dette materiale. Dette kan derfor være en måde at differentiere undervisningen på. Materialet består af følgende dele: Basis information i form af en skreven historie, skrevet af Phuong, en vietnamesisk pige fra Hanoi. Opgaveark (til kopiering) Lærer- og elevvejlednin g til projektopgaven Basismaterialet består af baggrundsmateriale mht. det indhold, som eleverne kan arbejde med i deres opgaveark. Intentionen er at gøre researchprocessen mere konkret og interessant og dermed mindre abstrakt. Det er muligt for eleverne kun at benytte sig af informationerne i det givne materiale, men det skal anbefales også at gøre brug af supplerende materiale og bruge andre kilder i deres søgen efter informationer. Man kan fx fotokopiere uddrag fra bøger fra Vietnam, eller fra emnet om Vedvarende Energi & Miljø om Hanoi og det projekt, der er der. Disse sider kan således danne baggrund for yderligere studie i de forskellige elevgrupper. Opgavearket indeholder de forskellige trin i måden at arbejde med de forskellige kompetencer på. Det lægger op til at elever med behov for mere vejledning kan få den til at udføre researcharbejdet, mens elever der kan arbejde mere selvstændigt, har mulighed for at gøre det. valg er. valg 1: eleverne får hjælp i deres arbejdsproces. Læreren skaffer det relevante materiale. valg 2: eleverne arbejder mere selvstændigt med det udleverede materiale. valg 3: eleverne søger mere viden som baggrund for stillingtagen, ud fra det udleverede materiale, men med supplerende links og andre materialer. Hvis der er behov for hjælp til elevens måde at arbejde på, kan du finde et planlægningsark til organiseringen af elevens arbejde på projektets hjemmeside

4 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 4 Når du starter et projekt er du nødt til at træffe nogle valg. Første spørgsmål: Hvordan vil du præsentere dit arbejde? Vil du bruge: EN PLAKAT Indeholder kun få oplysninger BRUGER KUN OVERSKRIFTER Er visuel / iøjnefaldende Skal ledsages af mundtlig information EN RAPPORT Indeholder mange faktuelle informationer Gør brug af informationer, som kan læses Indeholder billeder og diagrammer (fx statistikker) Gør brug af en mundtlig opsummering som afslutning Indeholder billeder og billedtekster SHOW AND TELL Bruger genstande, billeder, eller video klip Bruger indholdsrige og meningsfulde oplysninger, så historien bliver spændende at lytte til Variation I materialet fx billeder, videoklip, overheads osv. ANDRE? INDSPILLET INTERVIEW Gør brug af en båndoptager Har en til flere interviewpersoner Gør brug af velforberedte spørgsmål Interviewet skal introduceres ordentligt før start DRAMA Gør brug af en linie I historien (storyline) Bliver dramatiseret Gør eventuelt brug af rekvisitter og kostumer Skal introduceres ordentligt før start

5 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 5 Kære danske veninder og venner Mit navn er Phuong. Jeg er 15 år gammel, og jeg bor i Hanoi, hovedstaden i Vietnam. Jeg har en ven Tuan. Vi har været venner al den tid jeg kan huske tilbage. Vi legede sammen på de store områder, der ligger mellem vores lejlighedsblokke i Than Xuan Bac. (nogle gange kalder vi stedet her TXB for at forkorte navnet lidt) Min far døde for ti år siden. Jeg bor sammen med min mor, farmor og lille bror i en lille lejlighed i Blok E11. (Du kan se på billedet hvor vi bor. Vores dør er den under træet) Der er kun lidt plads for os i lejligheden. Der er kun to små værelser til os alle. Her er min mor: kvinden til højre. Hun er en blomsterhandler. Hver dag går hun til blomstermarkedet for at sælge alle de forskellige smukke blomster. Flere eftermiddage hjælper jeg min mor hvis jeg ikke har ekstra timer. Min farmor bor også sammen med os. Hun flyttede ind til os sidste år, hvor min bedstefar døde. Han døde lige efter rishøsten. Mine bedsteforældre var risbønder, men de dyrkede også soyabønner. De boede ude på landet i Thai Binh provinsen. De fik hjælp af nogle danskere,

6 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 6 som hjalp dem med bedre dyrkningsmetoder og teknisk bistand. De har fortalt mig mange historier om det gamle Vietnam, og hvordan livet var her i gamle dage. Med kærlig hilsen Phuong

7 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 7 DEL I: BAGGRUND Farmors historie Min farfar blev født i 1919 og min farmor i Begge deres forældre var også risbønder i Thai Binh provinsen. Min farmor fortæller at livet var hårdt på landet, men hun foretrak trods alt livet der, frem for i byen. De arbejdede fra solen stod op til den gik ned i rismarkerne. Det gode ved at arbejde sammen i landsbyen var at folk hjalp hinanden, og havde nok at spise. Min farfar pløjede med sin gamle okse. Der var rigtig mange kvinder der led af sygdomme på grund af det hårde arbejde med risplantningen. Min farmor fortæller mig, at en af hendes veninder døde på grund af de mange infektioner hun fik af at gå i det kolde vand. Farmor blev nødt til at passe venindens børn som stadig var små. Hans bukseben var rullet op til op over knæene, når han gik i den tunge mudderjord. Det kunne kun lade sig gøre at pløje på særlige dage. De brugte altid en kalender til at planlægge pløjningen efter. Folk troede stadig på de gamle guders indflydelse, som sagde at stjernernes bevægelser havde betydning for alle handlinger i livet. De høstede i februar og marts måned, ikke som i Syd, hvor man kan høste langt tidligere. Min farmors opgave var at sætte de små stiklinger af risplanter ud i plovfuren, når min farfar havde pløjet. Der var ofte andre kvinder, der hjalp til med denne opgave, og når det så kom til de andre familiers rismarker ville min farmor gå hen og hjælpe til der.

8 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 8 Min farfars historie Min farfar fortalte mig en gang, hvordan Vietnam var kontrolleret af Frankrig. Det var da Vietnam var en fransk koloni. Da min farfar var 24 år gammel deltog han i selvstændighedskampen Viet Minh, for at opnå uafhængighed fra Frankrig. Han snakker altid løs om lederen, den berømte Ho Chi Minh. Vi kalder ham for onkel Ho. Her er et billede af onkel Ho Det franske styre ønskede ikke at Vietnam skulle blive uafhængigt. I lang tid ville Frankrig ikke gå med til at trække sig tilbage. Så franskmændene gik imod Ho Chi Minh, og alle dem der støttede ham. Men i 1945 erklærede frihedsbevægelsen med Ho i spidsen Vietnam for uafhængigt. Men Frankrig ville stadig ikke give sig. Min farfar har fortalt at der ikke var anden udvej end at slås. Noget af tiden arbejdede han derhjemme på sine marker, en anden del af tiden deltog han i frihedskampen. Til sidst lykkedes det i et stort slag, hvor frihedskæmperne endelig sejrede over franskmændene. Det hed slaget ved Dien Bien Phu. Vi har også lært om det slag i skolen. Den endelig sejr skete den 7.maj Efter sejren blev det afgjort at Vietnam skulle deles i to halvdele. Nordvietnam og Sydvietnam. Aftalen blev underskrevet i Geneve i Europa. Vi i Nordvietnam blev støttet af Sovjetunionen. USA støttede Sydvietnam. Frankrig trak sig tilbage, og folk jublede i de dage over endelig at kunne fejre uafhængigheden. Et af de punkter der stod i Geneve-aftalen var, at der skulle afholdes valg i både Nord og Syd, så Vietnam igen kunne blive én nation. Valget stod mest mellem Ho Chi Minh og hans Viet Minh bevægelse i Nord, og i Syd var det Ngo Dinh Diem der kontrollerede området. Det var et meget spændende valg, og min farfar fortalte hvordan han var med til at organisere folk og hverve stemmer. De var ret sikre på at Viet Mienh ville vinde valget. Men Diem erklærede at han ville ikke være med i valget. Hans holdning og beslutning blev støttet af USA. Der opstod en masse ufred og vrede imod Diem, som nu havde startet Army of the Republic of Vietnam. (ARVN) Viet Minh havde venner i Syd. De hed Viet Cong. De to grupper besluttede at de nu ville kæmpe for et forenet Vietnam. I 1960 dannede de en fælles hær, som hed Den Nationale Front til Vietnams befrielse. (NLF) min far deltog i den hær fra han var en ung mand på 18 år. Men min farfar måtte tage hjem til landsbyen, fordi han blev alvorligt såret i hans venstre ben. Efter det blev det meget svært for min farfar at pløje på de oversvømmede marker.

9 Projekt Vand og Genbrug i Hanoi 9 Hvordan min far kæmpede i krigen mod Amerika Min far og min onkel var med i en lille gruppe af fortalt hvor forfærdeligt det så ud, da min far nordvietnamesiske soldater, som tog til Syd for trådte på en af landminerne. at hjælpe Viet Cong folkene. De gik den lange Der er stadig mennesker der bliver slået ihjel på march langs med grænsen til Cambodja. grund af landminerne, der ligger skjult i jordoverfladen fra den tid. Det her er et billede af en soldat. Jeg har ikke billeder af min far, men jeg tænker han ser sådan ud. Min onkel har fortalt, at de vandt mange kampe undervejs, men Amerika sendte flere og flere soldater til Vietnam for at hjælpe ARVN. De sendte helikoptere og B-52 bombefly, og begyndte oftere og oftere at bombe i Nord. Selv i dag så mange år efter kan man se spor efter bomningerne inde i Hanoi. Han har sagt at det var en forfærdelig krig. Han så hvordan landsbyer blev brændt ned af de amerikanske og sydvietnamesiske soldater. Mange civile blev dræbt, selv kvinder og børn. Begge sider i krigen blev brutale og ondskabsfulde, så min far har ikke haft lyst til at fortælle os børn om alle de frygtelige ting, der skete. Jeg har dog hørt nogle frygtelige detaljer fra Tuans far, som er journalist. Jeg foretrækker ikke at tænke så meget på det, men jeg har ofte tænkt på, hvordan folk kan blive mordere i en krig. Amerikanerne brød sig ikke om at slås i jungleområderne og i de mange vietnamesiske sumpområder. De havde ellers meget bedre våben end vi havde. Omkring 1970 tabte amerikanerne flere og flere slag, men i stedet sendte de flere og flere bomber til Hanoi. De lagde også miner ud, og brugte napalm til at ødelægge skove og landsbyer med. Det var på den måde min far blev såret. Min onkel har Her er nogle af krigens billeder, som jeg har samlet. De viser krigens brutalitet. Amerikanerne trak sig tilbage i Min onkel har fortalt os, at da Amerika trak sig ud af krigen, var Nordvietnam i stand til at erobre Syd. ARVN overgav sig i 1975 og i 1976 blev hele nationen samlet i et forenet Vietnam. For at ære Ho Chi Minh blev Saigon omdøbt til at hedde Ho Chi Minh byen.

10 Projekt Hanoi Side 10 af 21 Opgave 1 Trin 1: Indsamling af Data Når først du har valgt din præsentationsform, kan du bruge følgende instruktion til materialeindsamling. Når du har de nødvendige informationer, kan du afslutte dit arbejde med din præsentation. Processen er inddelt i tre valg: valg 1: eleverne får hjælp i deres arbejdsproces. Læreren skaffer det relevante materiale. valg 2: eleverne arbejder mere selvstændigt med det udleverede materiale. valg 3: eleverne søger mere viden som baggrund for stillingtagen, ud fra det udleverede materiale, men med supplerende links og andre materialer. Valg 1 Søg efter facts (også kaldet datainformation) om dit emne. Brug disse spørgsmål: Hvad var navnet på de to sider som kæmpede i krigen? kæmpede de to parter for? var USA s grund til at deltage i krigen? skete i krigen? Hvem var lederne i Nord og i Syd? var præsidenten i USA, da den amerikanske regering besluttede at støtte Sydvietnam? vandt krigen? Hvor var skillelinien imellem Nord og Sydvietnam, sådan som det blev besluttet på mødet Geneve. var hovedkvartererne for hver part i krigen? Hvornår startede krigen? sluttede krigen? Hvor mange soldater i alt kæmpede i krigen? soldater døde i krigen? civile døde i krigen? Andre Tilføj selv de spørgsmål du kan komme i tanker om. Valg 2 udarbejd dine egne spørgsmål til din informationssøgning. gør brug af kategorierne: Hvad, Hvem, Hvornår, Hvor mange, og Hvor. skriv dine spørgsmål ned. Vis dine spørgsmål til en lærer eller en af dine samarbejdspartnere. hvis der dukker nye spørgsmål op i dine undersøgelsesproces, kan du også notere disse. hvis du kører fast, går du blot til valg 1. Valg 3 Du er villig til at bruge forberedelsestid efter skolen slutter, hvis du ikke har nok tid. Noget af materialet vil eventuelt skulle læses på engelsk For de, der arbejder på dette valg, er det vigtigt at lave en god planlægning af tiden, aftalerne, opgavernes forskellige besvarelser osv. Kort sagt: en arbejdsstruktur. Udarbejd supplerende spørgsmål og følg nedenstående retningslinier for at finde flere informationer om dit undersøgelsesområde. Internet links: Her er nogle Internet links om Vietnam krigen: www. spartacus.schoolnet.co.uk/vietnam.html Bibliotek: Spørg din bibliotekar enten på skolen eller på dit lokale bibliotek om yderligere information om Vietnam. Find video/filmklip om krigen. Noter facts og eventuelle klip, du vil gøre brug af for at kunne dokumentere dit undersøgelsesmateriale

11 Projekt Hanoi Side 11 af 21 Trin 2: Undersøgelser og meninger Denne fase handler om at stille spørgsmål om dit emne/undersøgelsesområde og indsamle forskellige synspunkter og holdninger til Vietnam-krigen. Brug igen formen PROJEKT PLANLÆGGER Din opgave er at fremlægge de spørgsmål og meninger du har samlet. Præsentér også din egen mening Valg 1 Undersøgelse Her får du nogle eksempler på en række undrespørgsmål, som måske kan hjælpe dig til at undersøge krigen lidt grundigere. Hvis du selv har nogle spørgsmål, eller ønsker en anden formulering af de foreslåede spørgsmål, skriv ændringsforslagene ned. Forklaringsspørgsmål Hvordan kan det være at Amerika blev involveret i en krig så langt fra deres eget land? Hvorfor var der grupper i Amerika som protesterede mod krigen? Hvordan var det muligt for Amerika at støtte krigen i Vietnam? Mine egne spørgsmål: Indsamling af meninger: Find to klassekammerater og to lærere på skolen, som gerne vil stille op til et lille interview. Stil spørgsmål, som de er foreslået længere nede på siden, og skriv deres svar ned. Tilføj eventuelt dine egen spørgsmål til spørgeskemaet. Hvis nogle af dem du har fundet at interviewe ikke har nogle svar, finder du blot en anden, der kan komme med sin mening. Interview spørgsmål 1. Hvad mener du om USA s deltagelse i Vietnam krigen? 2. Synes du det var rigtigt af Amerika at støtte den sydvietnamesiske hær imod Nordvietnam? 3. Er det okay for et udenforstående land at støtte den ene side i en intern stridighed / borgerkrig i et andet land? 4. Kan du eventuelt se ligheder mellem Vietnam krigen og den eksisterende krig mod Taleban i Afghanistan? Kan du beskrive disse ligheder? Valg 2 Undersøgelse Sæt dig alene eller arbejd eventuelt med en partner og overvej hvilke spørgsmål du har med hensyn til Vietnam krigen, som ikke umiddelbart kan besvares ved hjælp af facts. Hvis du kører fast, kan du kaste et blik på spørgsmålene fra trin 1. Indsamling af holdninger / meninger Udarbejd dine egne undrespørgsmål / undersøgelsesspørgsmål. Disse spørgsmål skal være stilet til forskellige personer, og indsamle deres forskellige meninger om emnet. Kig eventuelt på spørgsmålene i trin 1, hvis du ønsker hjælp. Udvælg fire personer på skolen, som du gerne vil interviewe. Det er også en god ide, at interviewe nogle personer udenfor skolen som fx dine forældre eller bedsteforældre. Du kan også lade dig inspirere af trin 3:

12 Projekt Hanoi Side 12 af 21 Valg 3 Følg ovenstående retningslinier, som de står beskrevet i trin 2. Søg dernæst efter meninger ved at følge følgende forslag: Udarbejd dine egne undersøgelsesspørgsmål, som du vil bruge i et interview. Brug også interview. Lav et spørgeskema og mail det til nogen du gerne vil have til at besvare skemaet. Levn plads til at svare. Lav et interview med personer du kender, eller personer som er eksperter i spørgsmål om Vietnam-krigen. Lav eventuelt besøgsaftaler med disse personer. Internettet: Søg efter meninger, holdninger eller synspunkter om Vietnam krigen. Her er det specielt godt at søge i avisarkiver, hvor mange artikler bringer synspunkterne frem. Bøger Søg efter bøger om emnet, hvor forskellige holdninger og synspunkter bliver udtrykt. Indsaml disse synspunkter hellere end facts. Trin 3: Løsninger og konklusioner Her er nogle spørgsmål, som måske kan være til hjælp i din research, og i din søgen efter praktiske løsningsforslag, og for at du selv kan komme frem til nogle konklusioner. Hvis du helt selvstændigt vil arbejde ud fra dine egne spørgsmål, skal du blot læse videre under Valg 2. Valg 1 Spørgsmål: Hvilken lektie kan vi lære fra erfaringerne under og efter Vietnam-krigen? Hvilke erfaringer blev konkluderet som lærerige, og hvilke blev ikke konkluderet? Hvilken konklusion er du selv kommet frem til mht. Amerikas rolle i verden? Hvilke konklusioner har du mht. det at føre krig i verden? Valg 2 Beskriv en problemstilling som har vakt din særlige interesse ( fx Modstandskampen /Protestbevægelsen) Overvej hvordan der har været forsøgt forskellige løsninger på dette problem. Hvilke initiativer har der været tale om? Konkludér på baggrund af de erfaringer og de holdninger/synspunkter du er kommet frem til mht. hvad man kan lære af Vietnam-krigen.

13 Projekt Hanoi Side 13 af 21 DEL II: HANOI NU Hvordan klarer folk sig egentlig?: Den private Vi interviewede Mrs. Hoa i dag. Hendes navn betyder frøken blomst på dansk. Først stillede vi hende nogle personlige spørgsmål. Hun fortalte: Jeg bor i en lejlighed med min datter der ovre. Det er ikke helt nemt at få det til at løbe rundt for os to. Jeg har ikke noget fast arbejde, og det er heller ikke let at få noget arbejde for mig. Hvilket arbejde har du da? spurgte vi.. Hvordan tjener du penge? Jeg køber gamle ting fra folks hjem. Derefter sælger jeg tingene videre, og får et lille overskud. Nogle gange er jeg heldig og få fat i noget godt, som folk ikke længere kan bruge, og jeg er så i stand til at videresælge det og tjener mere. Hvad er det du som regel køber og sælger? ville vi vide. Gamle ugeblade og aviser er vældig gode. Folk læser dem jo, og vil også gerne af med dem igen. Jeg kan også videresælge pap og papir, og nogle gange smider folk også noget ud som er lavet af metal. Hvordan er det for dig at have den slags arbejde? På den ene side er det meget rart. Jeg har ikke en fast arbejdsgiver, så jeg kan selv bestemme, hvornår jeg vil arbejde og hvornår jeg ikke vil. Men på den anden side har jeg jo ikke en fast indkomst, og ofte må jeg så arbejde 7 dage i træk bare for at holde skindet på næsen. Jeg er også bekymret for hvor længe jeg kan klare det her tunge arbejde. hvad gør jeg den dag, skraldeindsamler hvor jeg ikke har kræfter til at løfte på alle de tungere ting? Hvordan vil jeg så få de penge, jeg har brug for? Vores lille samtale bliver pludselig afbrudt af URENCO (det står for Urban Environment Company, dvs. en slags byforskønnelses firma). Personen er affaldsindsamler og vil gerne lige kaste et blik på Mrs. Hoas gamle ugeblade, som hun netop har købt i en boligblok i A 12. Jeg er mest interesseret i de her ugeblade for min kones skyld. Jeg køber dem, og når hun har læst dem, sælger vi dem videre, fortæller affaldsindsamleren. En af de ting, som jeg har forsøgt sammen med min klasse, er at deltage i et af OVEs genbrugsprogrammer. Det kan du læse mere om i Vedvarende Energi & Miljøs tidsskrift hvor dette projekt er beskrevet.

14 Projekt Hanoi Side 14 af 21 Problemer med boligforholdene i Than Xuan Bac Vi har en del problemer med boligerne i TXB. Det er en af grundene til at jeg arbejder på OVEs projektkontor. De prøver at hjælpe folk til at skabe nogle bedre forhold omkring os, så de arealer vi omgiver os med bliver rarere at leve i. Et af de projekter, som jeg foretrækker at blive mere involveret i, er et projekt hvor vi vil gøre noget ved affaldet der ligger og flyder her omkring, og erstatte friarealerne omkring boligblokkene med grønne områder. Jeg vil gerne fortælle lidt om situationen, så det forhåbentlig fremgår mere tydeligt, hvad vi konkret gør sammen med projektets folk. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan lejlighederne her i TXB er bygget op. Hver lejlighed var tænkt som en bolig for en person. I dag rummer hver lejlighed 3-4 voksne og mindst 2 børn. Det betyder at det er nogle yderst trange forhold familierne lever under. Vi sover alle sammen i et eller to rum. Nogle familier finder en måde at udvide deres boligareal på. Ofte ved at inddrage noget af friarealet rundt om lejligheden. Dette er dog illegalt. Nogle gange bygger de et nyt hus, eller jorden bliver brugt af forretningsfolk, der sælger forskellige ting og sager, eller til og med åbner en lille café eller spisested. Offentlige arealer bliver også meget tit brugt til at dumpe affald på. Problemet med denne måde at tildrage sig jord på er, at vi der bor i lejlighederne får frarøvet muligheden for at bruge området til leg eller blot til at slappe af i fritiden. Og tro mig, i dette varme klima har vi virkelig brug for at være udendørs, og ikke bokset sammen i vores små lejligheder. Resultatet er at mange af os er virkelig sure over, at der er nogle, der bruger friarealerne her som lodseplads efter eget forgodtbefindende. Her er en historie om, hvordan det lykkedes os at skaffe et af de åbne områder tilbage med hjælp fra OVE. Bagved blok B4 og B5 var der et friareal, som vi plejede at kalde affaldsbjerget. Med hjælp fra folkene på OVEs kontor blev al affaldet fjernet. Vi tegnede planer over området, så vi kunne få en park i stedet for affaldet. Vi ønskede et rekreativt område for børn og voksne. Men vi ventede og ventede på at planen skulle blive godkendt. Nogle af familierne i området begyndte at blive desillusionerede og mente at vi aldrig ville lykkes med at ændre området. Vi forsøgte at opmuntre folk til at tage sig af området. De beklagede sig over, at der en nat var folk, som smed en bunke affald, og desuden havde også gadesælgerne efterladt en masse skidt i det åbne område. Folkene der boede i underetagerne indvilgede i at hjælpe med til at forhindre at friarealerne skulle blive lodsepladser igen. Det er hårdt for dem at holde den gående med et så udsigtsløst arbejde. Til sidst fandt vi ud af, hvad der var årsag til forsinkelsen med vores ansøgning. Problemet var, at der var fem huse, der var blevet bygget på et af friarealerne for noget tid siden. Det var på en eller anden måde lykkedes dem at få

15 Projekt Hanoi Side 15 af 21 byggetilladelse fra Ministeriet for byggeri (spørg mig ikke om hvordan det var muligt!). nu da affaldet var blevet fjernet ønskede disse familier i de fem husstande at udbygge deres huse. (som dækkede et areal på i alt 400 m2). de ønskede nu at udbygge arealet med 100 m2. Derfor støttede disse fem husstande ikke ansøgningen om parkanlægget. Udvidelse af boligareal De fleste lejligheder er blevet udvidet i boligareal af de mennesker, der bor i lejlighederne. Vi tog hen for at besøge en af de lokale ledere, for at spørge ham om, hvordan han havde udbygget sin egen lejlighed. Vi interviewede også en mand fra de lokale myndigheder om problemerne. Vi bringer her interviewet: Kan du fortælle lidt om dig selv? Jeg vil foretrække, hvis du ikke omtaler mit navn. Jeg har boet i en af stuelejlighederne igennem 5½ år. Jeg bor her sammen med min familie. Jeg betalte for min lejlighed for et halvt år siden, men jeg har endnu ikke fået mine papirer. Det er ikke et stort problem, for vi er vant til at den slags tager lang tid at få i orden her i Hanoi. Hvorfor har du udvidet din lejligheds størrelse? Da jeg flyttede ind her var alle de omkringliggende lejligheder allerede blevet udvidet, både fortil og bagtil. Jeg tænkte ved mig selv, at hvis ikke også jeg udvidede min lejlighed, ville jeg hurtigt komme til at se folk sætte skilte op med små kaffesteder og forretninger lige foran mit hus, og så ville det være for sent at gøre noget ved en eventuel udbygning. Har der været nogle problemer forbundet med udvidelsen? Ikke for mig. Jeg har nu mere plads. Det er temmelig småt her, som du kan se. Men jeg har forstået at myndighederne er vrede over det, fordi de nu ikke er i stand til at komme til kloakrørene, fordi nogle af husudvidelserne er bygget ovenpå kloakrørene. Hvad med de andre udbygninger? Nå ja, der er da nogle problemer der også. En af udbygningerne på 3.sal brasede sammen for nylig, og de ødelagte byggematerialer fik bare lov til at hænge ned af muren. Jeg har forstået at nogle af stykkerne har ødelagt yderligere dele af udbygningen på etagen nedenunder. Dem der bor der frygter nu at hele deres udbygning vil styrte sammen pga. skaden ovenpå. Vi har hjulpet til med at få hele den ødelagte bygning hejset op med reb, men der er ikke tale om en god og gedigen udbygning, så det har ikke været nemt. Det ser også ud til, at du selv har problemer med kloakeringen i dit hus? Ja. Disse boligblokke blev ikke bygget til at huse så mange mennesker, som der reelt bor. Vi bor her med vores familier, og det betyder at der er mange flere mennesker, der bruger hele kloakeringssystemet. Der ud over er kloakrørene gamle, og har brug for at blive efterset og repareret. Så det er klart, de lokale myndigheder har nok at gøre. Men hvad kan vi gøre? Dette er det eneste sted, hvor vi kan bo, hvis vi gerne vil finde et arbejde i byen.

16 Projekt Hanoi Side 16 af 21 Hvordan klarer folk i Than Xuan Bac dagen og vejen? Nogle mennesker her kæmper virkelig for at klare dagen og vejen. Folk lever i dyb fattigdom, og vil gøre hvad som helst for at forøge deres indkomst på den ene eller den anden måde. En af fattigdommens følgevirkninger er, at der er mange tyverier heromkring. Det er ikke muligt for mig at efterlade min cykel uden for en butik eller uden for mit hus, uden at bede nogle om at kigge efter den. Den vil meget nemt blive stjålet. Folk stjæler også scootere, og dem er der rigtig mange af i Hanoi. Jeg har hørt, at det er ret almindeligt for en tyv, at klatre over et stakit med en stjålen scooter på ryggen. So uanset hvor du skal hen på din cykel eller scooter, er du nødt til at finde en vagt du kan have tillid til som kan kigge efter dit køretøj, når du har brug for at gøre ærinder. Du bliver derefter nødt til at forhandle dig frem til en pris for det job, vagten udfører, før du kan føle dig sikker på at cyklen vil være der, når du kommer tilbage. Det koster 1,000 VND (omkring 0,06 US $) for at holde opsyn med en scooter og halv pris for en cykel. Hvis du bor et sted, hvor du har lidt mere plads end du selv bruger, er du heldig, for det betyder at du kan tjene ekstra penge. Der bor en familie på den anden side af gaden. De bor i stueetagen, og har netop udvidet deres lejlighed ved at bygge et ekstra rum, og lukket det af mod gaden. Dette rum bruger de nu til at opbevare cykler og scootere, så de kan tjene penge på at leje pladsen ud, mens folk har brug for at leje rummet for en dag eller nat. Om eftermiddagen lejer de også rummet ud til en lærer, der tjener penge på ekstra privat undervisning. Familien tjener ret godt på udlejningen. Der er mange kunder, som efterlader deres køretøj der for en hel dag af gangen. Ofte lejer de rummet hver dag. Vi har spurgt damen, der lejer rummet ud, om det er en god forretning. Hun fortæller at det er en kærkommen ekstra indtægt. Jeg har tre børn, der skal have mad og tøj. De hjælper også med at holde forretningen i gang. Jeg får omkring VND for en scooterplads hver måned. På en god måned får jeg lidt ekstra, og der ud over får jeg VND for at leje rummet ud til læreren. Du kan se alle de børn, der kommer her om eftermiddagen. De får ekstra timer i matematik. Jeg bliver også selv nødt til at tage ekstra timer. Min mor tror ikke at skolens undervisning er tilstrækkelig. Hun siger altid: Hvis du gerne vil på universitetet, og have et godt job en dag, så er undervisning den eneste måde du kan forbedre dine chancer på. Jeg er ikke så sikker på det, men jeg kan godt lide matematik, og jeg respekterer også min mors ønske, så jeg tager gerne de ekstra timer. Alle her tænker og taler altid om jobs. Mens vi stod her og snakkede, kom den dame, som bor på første sal forbi os med sin scooter. Vi spurgte hende om, hvorfor hun kommer her med sin scooter. Jeg har virkelig brug for min scooter for at komme frem og tilbage til mit arbejde hver dag. Jeg er nødt til at have et sikkert sted til den om natten. Så jeg har ikke noget valg, selv om det er dyrt. Jeg bruger hver måned på at have den under opsyn. Det er en sjettedel af min løn. Men jeg kan jo ikke tage min scooter med op på 5.sal, så hvad kan jeg ellers gøre? Jeg tænker ofte over, hvordan det må være at leve i et land, hvor folk er rige, og ikke behøver at bekymre sig så meget om penge.

17 Projekt Hanoi Side 17 af 21 Problemet med vand Jeg vil gerne fortælle jer lidt om de problemer vi har under regntiden. Vi kalder regntidens årstid for monsunen. Når jeg siger regn, er det ikke bare en stille sommerregn. Regnen siler ned i vedholdende vandrige mængder, nogle gange i mange mange timer. Med regnen følger ofte sygdomme, der spredes lettere gennem vandet. Det sker fordi spildevandet bliver blandet med flodvandet. Det er på grund af at kloakeringssystemet er gammelt, og ofte er kloakrørene dårlige og tærede af vandet. Det sker endda også at spildevandet bliver blandet med drikkevandet. Dette er tilfældet flere steder i TXB. Når det regner så meget under monsunen, bliver mange mennesker hjemme i deres huse, frem for at gå i skole eller på arbejde. hvorfor gør de det? Mange forklarer det med at folk ikke ønsker at blive smittet med de sygdomme, man kan få via vandet. Min mor vasker altid sine ben, når hun kommer hjem fra markedspladsen. Det gør vi alle sammen. Det er fordi huden virkelig klør, når den har været i kontakt med flodvandet. Vi går ikke i gummistøvler, sådan som I gør i Europa, vi går i sandaler eller trækker plasticposer uden på vores sko, når regnen styrter ned. Men en god fordel har der været efter at E & C projektet gennemførte en reparation af vandsystemet foran vores husblok. Naboerne var alle tilfredse: Nu behøver vi ikke længere at vaske vores ben, når vi kommer hjem. Jeg var meget stolt over det, for jeg havde været en del af det projekt. Et andet følgeproblem er vejene. Som regel kan vi ikke bruge vejene pga. de store vandmasser. En af mine venner plejer at bruge en halv time på at gå i skole, men med monsunens konstante regn tog det ham tre timer at komme frem forleden dag. Han gik selvfølgelig glip af en stor del af skolearbejdet, og kom meget senere hjem den dag. Jeg bebrejder ham ikke, at han mister lysten til at gå i skole, når det regner. Min far har også prøvet at sidde fast i en trafikprop på vej til arbejde. den slags eksempler er ikke usædvanlige. Derfor bliver det også set som en acceptabel undskyldning at blive hjemme, når der er tale om den slags skybrud. Mange klasseværelser eller arbejdspladser står derfor ofte tomme, når monsunens regnvejr sætter ind. Hvorfor skulle jeg gå på arbejde eller i skole, når ingen andre dukker op? Jeg synes virkelig det ville være godt at få løst det problem. Vores almindelige former for transport er enten at gå, cykle eller køre på scooter. Men med regnen er det ofte umuligt at bruge sin scooter. En af mine venner, som har en scooter, fik den ødelagt for nylig. Der kom vand ind i motoren, og det tog ham mange timer at reparere den igen. Huse bliver også ødelagt under monsunregnen. Heldigvis er det kun nogle lejligheder, der ser ud til at blive oversvømmet. Alle lejligheder i vores blok har holdt sig tørre igennem de sidste år.

18 Project Hanoi Side 18 af 21 Opgave 2 Når først du har valgt din præsentationsform, kan du bruge følgende instruktion til materialeindsamling. Når du har de nødvendige informationer, kan du afslutte dit arbejde med din præsentation. Processen er inddelt i tre valg: valg 1: eleverne får hjælp i deres arbejdsproces. Læreren skaffer det relevante materiale. valg 2: eleverne arbejder mere selvstændigt med det udleverede materiale. valg 3: eleverne søger mere viden som baggrund for stillingtagen, ud fra det udleverede materiale, men med supplerende links og andre materialer. Trin 1: Indsamling af Data Læs først den udleverede historie Indsaml eventuelt også anden information Valg 1 Søg efter facts (også kaldet datainformation) om dit emne. Brug kopisiderne om Vedvarende Energi & miljø eller søg efter oplysninger på websiden (engelsk). Brug disse spørgsmål: Hvor Hvor er Than Xuan Bac? Hvor er Hanoi? Kan du beskrive byen Hanoi for at give et godt indblik I baggrunden? Hvor finder din del af historien sted? Hvad Hvad er hovedproblemet I det du har læst? Hvem Hvem tror du er ansvarlig for at problemerne findes? Beskriv det som du ser det så tydeligt, du kan. Hvornår Hvornår foregår alt dette? Hvor mange Kan du oplyse tal, figurer eller diagrammer, som har med historien at gøre? Andre Tilføj selv de spørgsmål du kan komme i tanker om. Valg 2 udarbejd dine egne spørgsmål til din informationssøgning. gør brug af kategorierne: Hvad, Hvem, Hvornår, Hvor mange, og Hvor. skriv dine spørgsmål ned. Vis dine spørgsmål til en lærer eller en af dine samarbejdspartnere. hvis der dukker nye spørgsmål op i dine undersøgelsesproces, kan du også notere disse. hvis du kører fast, går du blot til valg 1. Prøv nu at tage et kig på baggrundsmaterialet, og søg efter de informationer du vil bruge. Det er muligt, at du ikke har alle de oplysninger, du gerne ville have tilgængelige i det udleverede materiale. Hvis dette er tilfældet: læs videre under valg 3. Valg 3 UNDERSØG DE GENERELLE LIVSBETINGELSER OG LEVEFORHOLD I VIETNAM OG I SÆRDELESHED I HANOI. DIN HISTORIE ER KUN ET EKSEMPEL UD AF EN SAMLING STØRRE PROBLEMER. Du er villig til at bruge forberedelsestid efter skolen slutter, hvis du ikke har nok tid. Noget af materialet vil eventuelt skulle læses på engelsk For de, der arbejder på dette valg, er det vigtigt at lave en god planlægning af tiden, aftalerne, opgavernes forskellige besvarelser osv. Kort sagt: en arbejdsstruktur. Udarbejd supplerende spørgsmål og følg nedenstående retningslinier for at finde flere informationer om dit undersøgelsesområde. Internet links: Her er nogle Internet links om OVE projektet og Vietnam i dag: www. greenhanoi.org.vn (se både under afdelingen for primary og secondary skole.)

19 Project Hanoi Side 19 af 21 bibliotek: Spørg din bibliotekar enten på skolen eller på dit lokale bibliotek om yderligere information om Vietnam. Find video/filmklip om krigen. Notér facts og eventuelle klip, du vil gøre brug af for at kunne dokumentere dit undersøgelsesmateriale. Trin 2: Undersøgelser og meninger Denne fase handler om at stille spørgsmål om dit emne/undersøgelsesområde og indsamle forskellige synspunkter og holdninger til Vietnam-krigen. Brug igen formen PROJEKT PLANLÆGGER Din opgave er at fremlægge de spørgsmål og meninger du har samlet. Præsentér også din egen mening. Brug en eller flere fremlæggelsesformer. Valg 1 Undersøgelse Her får du nogle eksempler på en række undrespørgsmål, som måske kan hjælpe dig til at undersøge krigen lidt grundigere. Hvis du selv har nogle spørgsmål, eller ønsker en anden formulering af de foreslåede spørgsmål, skriv ændringsforslagene ned. Forklaringsspørgsmål Hvorfor? Hvorfor er vietnameserne så fattige? Hvorfor gør myndighederne ikke mere? Hvordan? Hvordan kan disse problemer bedst blive løst? Hvordan kan de europæiske lande og Amerika bedst hjælpe familier som dem vi hører om i historien? Mine egne spørgsmål: Indsamling af meninger: Find to klassekammerater og to lærere på skolen, som gerne vil stille op til et lille interview. Forklar historien for dem. Stil spørgsmål, som de er foreslået længere nede på siden, og skriv deres svar ned. Tilføj eventuelt dine egen spørgsmål til spørgeskemaet. Hvis nogle af dem du har fundet at interviewe ikke har nogle svar, finder du blot en anden, der kan komme med sin mening. Interview spørgsmål 1. Hvorfor tror du at det vietnamesiske folk har denne slags problemer? 2. Hvis vi havde lignende problemer (beskriv historiens hoved problem), hvad tror du din lokale kommune gøre? 3. Hvad mener du at Europa og Amerikas rolle er i et land som Vietnam? Valg 2 Undersøgelse Sæt dig alene eller arbejd eventuelt med en partner og overvej hvilke spørgsmål du har med hensyn til forstaden Than Xuan Bac eller om Vietnam i det hele taget, som ikke umiddelbart kan besvares ved hjælp af facts. Hvis du kører fast, kan du kaste et blik på spørgsmålene fra trin 1. Indsamling af holdninger / meninger Udarbejd dine egne undrespørgsmål / undersøgelsesspørgsmål. Disse spørgsmål skal være stilet til forskellige personer, og indsamle deres forskellige meninger om emnet. Kig eventuelt på spørgsmålene i trin 1, hvis du ønsker hjælp. Udvælg fire personer på skolen, som du gerne vil interviewe. Det er også en god ide, at interviewe nogle personer udenfor skolen som fx dine forældre eller bedsteforældre. Du kan også lade dig inspirere af trin 3: Skriv en hvor du stiller en skoleelev på din egen alder nogle spørgsmål.

20 Project Hanoi Side 20 af 21 Valg 3 Følg ovenstående retningslinier, som de står beskrevet i trin 2. Søg dernæst efter meninger ved at følge følgende forslag: interviews med elever i Than Xuan Bac: udarbejd dine egne spørgsmål og send dem pr. . Du kan eventuelt lave et spørgeskema, men da helst på engelsk hvis du kan. Lav et interview hvor du spørger teknisk personale i kommunen. Lav en besøgsaftale med en af disse personer og find ud af hvordan kommunen håndterer lignende problemer i Danmark Internet: søg efter meninger, synspunkter og holdninger til dette emne på Internettet. Se fx. under avisernes infosøgning Bøger og tidsskrifter: se OVEs tidsskrift om Hanoi og udgivelser fra organisationer som arbejder i Vietnam. Trin 3: Løsninger og konklusioner Din opgave er at komme med løsningsforslag til de problemstillinger du har læst om. Dernæst lav din egen konklusion om livet i Than Xuan Bac og storbyen Hanoi Valg 1 Her er nogle spørgsmål som kan vejlede dig i din søgen efter praktiske løsninger på problemerne. Forhåbentlig vil de hjælpe dig til at komme frem til dine egne konklusioner: Hvad ville du gøre som medarbejder i en hjælpeorganisation i Hanoi? Hvordan ville du bruge økonomisk bistand fra dit eget land for at hjælpe mennesker der? Hvad ville du prioritere først? Hvordan kan vi bruge danske erfaringer til at løse lignende problemer? Kan disse løsninger overføres til sådan et fattigt land som Vietnam? Hvad er din egen konklusion om situationen i Hanoi og Vietnam? Hvordan kan andre lande hjælpe Vietnam med at komme videre? Skylder vi i den vestlige verden Vietnam noget? Er udlandsbistand et svar på det spørgsmål? Hvad mener du om de initiativer OVE har iværksat i Hanoi? Valg 2 Beskriv en problemstilling som har vakt din særlige interesse ( fx Modstandskampen /Protestbevægelsen) Overvej hvordan der har været forsøgt forskellige løsninger på dette problem. Hvilke initiativer har der været tale om? Konkludér på baggrund af de erfaringer og de holdninger/synspunkter du er kommet frem til mht. hvad man kan lære af Vietnam-krigen.

21 FAKTASIDE OM VIETNAM VIETNAM DANMARK Officielt navn Cong Hoa Xa Chu Nghia Viet Nam Den socialistiske republik Vietnam Kongeriget Danmark Areal 331,690 km2 43,094 km2 Befolkning (opdateret år 2000) (opdateret år 2000) Gennemsnitlig levealder 68,5 år 76,7 år Børnedødelighed 34 døde pr 1000 levende fødte 5 døde pr 1000 levende fødte Styreform Socialistisk republik Monarki med én lovgivende forsamling Folketing Urbanisering 20 % byer 80 % landdistrikter 86% byer 14% landdistrikter Største byer Ho Chi Mihn City (1989 Hanoi Haiphong København (1998) Århus Odense Brutto National Produkt (BNP) (Værdien af alle økonomiske transaktioner som foregår i landet, dvs. alle varer og serviceydelser/arbejde omsat i penge) US$ US$ Total statsbudget (statens indtægter (skatter og afgifter) samt udgifter) Indtægter US$ (1997) Udgifter US$ Indtægter US$ Udgifter US$