ISTANDSÆTTELSE AF BEVARINGSVÆRDIG MURVÆRK 7.SEMESTER SPECIALE

Transkript

1

2 ISTANDSÆTTELSE AF BEVARINGSVÆRDIG MURVÆRK 7.SEMESTER SPECIALE THOMAS TÄCH CHRISTENSEN KEA KØBENHAVNS ERHVERVAKADEMI 7. ARK Jeg bekræfter hermed, at specialerapporten er udfærdiget uden uretmæssig hjælp

3 Titelblad Titel Istandsættelse af bevaringsværdig murværk. Udarbejdet af Thomas Täch Christensen Vilhelm bergsøes allé 4 4.th 2860 Søborg [email protected] Uddannelsessted Kea Københavns Erhvervsakademi. 7.Ark Fagkonsulent Søren Vadstrup [email protected] Lektor og arkitekt M.a.a. på Det Kgl. Danske kunstakademis skoler for arkitektur, Design og konservering. Udgivelses dato 31/ Omfang Forside billede tegn inkl. mellemrum ex. Service afsnit. 1 S i d e

4 Abstract This is a report about renovation of older worthy of preservation masonry. First, the report tells about the building history with bricks in Denmark. The report are focusing on three different renovation forms, namely cleaning of masonry, replacement of stones in the masonry renovation and renovation of façade plaster. Furthermore, the report is also analyzing why examination of masonry is important for a quality renovation. At last the report describes how to take care of renovated building. This is done by collecting information from various subject-related sources. Resumé Denne Rapport omhandler renovering af ældre bevaringsværdig murværk. Der bliver indledningsvis beskrevet om byggehistorien med mursten i Danmark. Derefter belyses hvorfor det er vigtigt med en grundig forundersøgelse inden man vælger istandsættelsesmetode. Rapporten fokuserer på tre istandsættelsesgenre inden for murværksistandsættelse, nemlig murværksafrensning, udskiftning af sten og istandsættelse af pudsede facader. Rapporten vil gennem gennemgange af disse istandsættelses metoder belyse hvorfor materialevalg og istandsættelsesmetode er vigtig for en ordentlig istandsættelse samt hvorfor en forundersøgelse er vigtig ved istandsættelse for at man kan istandsætte uden skader til følge. 2 S i d e

5 Forord Dette er et speciale for bygningskonstruktøruddannelsen, der er skrevet i forbindelse med afgangseksamen på 7.semester på Københavns erhvervsakademi (KEA), Byggeri og produktion. Specialet er skrevet i perioden februar marts 2016 på professionsretningen Arkitektur (projektering). Specialet omhandler istandsættelse af bevaringsværdige murrede facader. I rapporten undersøges der hvilke metoder der bliver anvendt til istandsættelse og hvilken effekt de forskellige istandsættelsesmetoder har på murværket. Dernæst bliver der analyseret sig frem til hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge den enkelte istandsættelsesmetode. Endvidere undersøges der hvornår det er nødvendigt at istandsætte, og hvordan dette bliver undersøgt. Specialet henvender sig specielt til arkitektvirksomheder, der arbejder med bygningsrenovering af frede og bevaringsværdige bygninger, men ligeledes andre fagfolk samt studerende, inden for byggebranchen, og ikke mindst privat personer, der ønsker indblik i istandsættelse af deres ejendom. Der skal lyde en særlig tak til Søren Vadstrup for at tage sig tid, til at rådfører mig om emnet, og eventuelle andre spørgsmål jeg har haft i forhold til specialet. 3 S i d e

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 6 Metode... 6 Forundersøgelse af bevaringsværdigbygninger... 7 Analyse og Værdisætningsmetoden for hele bygningen... 7 Forundersøgelse af murværket... 9 Istandsættelse af ældre murværk... 9 Facadeafrensning Vandsivning Vandspray med Jos afrensning Lavtryks våd-sandblæsning Laser afrensning Gommage og Silk afrensning Skader ved forkert metode til facadeafrensning Delkonklusion Afrensning Udskiftning af mursten Frostskader på murværk Udskiftningen af sten Kunstig patinering Delkonklusion udskiftning af sten Istandsættelse af pudsede facader Normal pudsning Tyndpudsning Delkonklusion Vedligeholdelse af murværk Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag S i d e

7 Indledning I Danmark har man brugt murværk i over 900 år, mange af de ældre bygninger i København har murværk der er 500 år eller mere gammelt. 1 I Danmark blev murede bygninger først opført til statslige eller religiøse formål, det kunne være slotte, kirker og klostre mm. Hovedbestanddelen af den danske byggemasse, bestod dog af træhuse eller bindingsværkhuse. Da man blev mere oplyste og lærte mere om bygningsfysik, blev man mere opmærksom på den brandfare der var til stede, i en tætbefolket by som fx København. Derfor begyndte man med tiden, at bygge almene bygninger i mursten. Efter den første store brand i København, blev man opsat på at byge med murede facader, da det mindskede brandspredningstiden merkant. Det blev derfor i 1728 et krav at byhuse skulle opføres i massivt murværk, så man ikke byggede bindingsværkhuse. Loven havde dog ikke den store effekt, på hvad der blev opført i byerne, da den ikke blev håndhævet særligt konsekvent. Dette skulle dog ændre sig efter den anden store brand i København i 1795, hvor man derefter håndhævede loven. Grundet denne lov ser vi mange gamle murstensbyggerier i Danmark, mange af disse byggerier er over 150 år gamle, nogen er sågar år gamle. De ældste murstensbyggerier i Danmark, er lidt over 900 år gamle. Disse gamle byggerier er bevaringsværdige og mange af dem er så gamle at de er en vigtig del af vores historie og derfor også fredet. Da disse murede konstruktioner, er så gamle og fuldt af historie, betyder det også at vi skal være ekstra forsigtige når vi skal istandsætte dem. Disse bygninger skulle med lidt istandsættelse gerne kunne holde dobbelt så længe, men det kræver at istandsættelsen bliver udført korrekt, på baggrund af en gennemgående undersøgelse af det enkelte byggeri. Problemformulering Bygningsrenovering er en stor post i den danske byggebranche, da vi som tidligere nævnt har rigtig mange gamle bygninger. Det er derfor vigtigt at man istandsætter på en korrekt og forsvarlige måde, således at byggeriet ikke tager skade af det indgreb man udfører. Istandsættelse af murværk er en fornem arkitektdisciplin, man skal tage højde for det arkitektoniske udtryk, patina og konstruktive egenskaber, og ved bevaringsværdige og fredet bygninger er dette endnu vigtigere. Det er derfor vigtigt at vi kigger på vores måde at istandsætte murværk på. Dette fører mig til denne problemstilling: Hvordan Istandsætter man en bevaringsværdig muret facade af ældre murværk uden at skade den murede facade? For at kunne besvare dette ordentligt vil jeg undersøge følgende spørgsmål: Hvorfor er materialevalget og istandsættelsesmetoden vigtig for en succesfuld istandsættelse af ældre murværk? Hvornår er det nødvendigt at istandsætte en facade, og hvordan undersøges dette? S i d e

8 Afgrænsning Da der er mange metoder for istandsættelse af murværk, vil jeg grundet rapportens rammer, ikke kunne beskrive alle metoder og værktøjer til istandsættelse af murværk. Jeg har derfor på opfordring af mine underviserer og fagkonsulent udvalgt tre renoveringsmetoder som vil danne baggrund for denne rapport, det drejer sig om; facadeafrensning, Murstensudskiftning og istandsættelse af pudsede facader. Valget er taget ud fra et fagligt synspunkt, således også ud fra mit personlige interesseområde. Metode Rapporten er basseret på faglitteratur, fagblade, produktblade og anden teoretisk dokumentation, udarbejdet af forskellige aktører, både på nettet og som bøger, for at opnå et højere objektivt niveau. Disse kilder og deres udsagn er blevet sammensat og kritisk inddraget i rapporten. 6 S i d e

9 Forundersøgelse af bevaringsværdigbygninger I dette kapitel vil der blive undersøgt hvorfor det er vigtigt, med en grundig forundersøgelse af det enkelte bygning. Der vil blive beskrevet og reflekteret over hvornår det er hensigtsmæssigt og istandsætte, ud fra et arkitektonisk synspunkt. Analyse og Værdisætningsmetoden for hele bygningen For at gøre det klart om en bygning er bevaringsværdig eller fredet, bliver man nød til at opstille nogen parametre som er klarer og tydelige, således at alle aktører i byggeriet forstår vigtigheden og forstår hvad det vil sige, at en del af bygningen eller hele bygningen er bevaringsværdig. Man kan værdigsætte enkelte bygninger men også hele bebyggelser, byområder og pladser mm. Dette kan både foretages for nyere bygninger, såvel som ældre og gamle bygninger uanset stand. Det er måske oftest i de tilfælde hvor bygningen er meget slidt, at Analysen og værdigsætning af bygningen er mest essentiel, for at opfange det overordnede arkitektoniske udtryk, således at dette kan bevares i en istandsættelse. I dokumentet analyse og Værdigsætning af bygninger og deres omgivelser lyder det således: Analyse- og Værdisætnings-Metoden går ud på at skaffe overblik over: - hvorfor huset er noget særligt, - hvor de væsentligste arkitektoniske og tekniske styrker og svagheder befinder sig, - hvad de bærende bevaringsværdier består af, samt - hvordan huset bør behandles, for at bibeholde eller genetablere de bærende bevaringsværdier. 2 Figur 1 gammelt palæ med stillads, klar til renovering. Analyse og værdigsætningsmetoden er udarbejdet af arkitekt og forskningslektor Søren Vadstrup, fra kunstakademiets arkitektskole. Metoden bygger videre på de tidligere traditionelle metoder, ved at tilføje 5 nye elementer; begrebsforståelse og principper, analyse, værdisætning, materialer og metoder, projektforslag. Disse 5 nye elementer skal være med til at sætte fokus på de historiske aspekter, dermed en grundig undersøgelse af bygningens historik, således at man kan danne et billede af hvad bygningen har været brugt til og hvorfor den blev opført. Man ligger særligt vægt på de kulturhistoriske aspekter, som hvad har 2 Publikation; analyse og Værdigsætning af bygninger og deres omgivelser, af Søren Vadstrup, side 2. 7 S i d e

10 bygningen betydet for nærområdet eller nationen. Dette gøres i den grad for at sikre, at der ikke bliver revet nationale kulturhistoriske bygninger ned eller delvis bliver transformeret. På baggrund af den historiske analyse, er det vigtigt at kigge på en kort men præcis værdisætning, altså en konklusion over hvilke aspekter i byggeriet, der er de bærende bevaringsværdiger, således at man har klarlagt hvilket arkitektonisk udtryk den enkelte bygning havde, da den blev opført og således fastholde disse eller rekonstruerer dem hvis bygningen erklæres bevaringsværdig eller fredet. 3 Når man har fundet frem til de bærende bevaringsværdige værdier, fx enestående trappe, gamle hvælvinger eller facadespil mm. Udarbejdes der 5 anbefalinger for fremtidige indgreb, der kan bringe bygningen til sit oprindelige formål hvis det er bevaringsværdig eller fredet bygning der er tale om. 4 Alt dette skal være med til at give et fyldestgørende indblik i den enkelte bygning og dets bevaringsværdige elementer, således at man har en fælles måde at tale om bevaringsværdi på, og så alle i en renoveringssag ved hvad der er vigtigt i den pågældende bygning. Skema for udfyldelse af analyse og værdisætning af bygninger se bilag 1. En god og grundig forundersøgelse er vigtigt for et godt resultat, på længere sigt, ikke kun på det konstruktive plan, men også for det arkitektoniske udtryk for den enkelte bygning, samt sammenspillet mellem bygningen og dens omgivelser. Dette viser i sær sin vigtighed i renoveringsmetoder og brug af materialer. Vi ved at renoveringsopgaver udgør en stor del af de samlede antal opgaver inde for byggebranchen herhjemme, ca % af alle fremtidige opgaver vil vedrører den eksisterende byggemasse. 5 Ifølge Søren Vadstups publikation; Vi ved samtidigt, at 60-80% af alle de istandsættelser, ombygninger, restaureringer, renoveringer osv., der foregår i dag på bygninger, der er ældre end 1960, sker med forkerte (uhensigtsmæssige) materialer, metoder og holdninger i forhold til: De historiske værdier i bygningen De byggetekniske forhold i bygningen De arkitektoniske værdier i bygningen På alle tre områder sker der i øjeblikket helt unødvendige forringelse af husenes bærende bevaringsværdier og af vores bygningskultur, hvilket skyldes en manglende erkendelse af Bygninger, opført før 1960, kræver deres egne materialer og metoder. 6 Det er dermed ifølge en af de førende forskere inden for bygningsbevaring, vigtigt at man gør brug af de korrekte materialer til den pågældende bygning, med henblik på hvornår denne bygning er opført. Dette er vigtig viden for en hver der beskæftiger sig med bygningsbevaring. Man skal derfor have kendskab til de materialer der blev brugt da bygingen blev opført og dermed deres egenskaber, for at kunne udføre en forsvarlig bevaring af bygningen og dens arkitektoniske udtryk. 3 Publikation; analyse og Værdigsætning af bygninger og deres omgivelser, af Søren Vadstrup 4 Publikation; analyse og Værdigsætning af bygninger og deres omgivelser, af Søren Vadstrup 5 Publikation; analyse og Værdigsætning af bygninger og deres omgivelser, af Søren Vadstrup 6 Publikation; analyse og Værdigsætning af bygninger og deres omgivelser, af Søren Vadstrup, side 6. 8 S i d e

11 Forundersøgelse af murværket Med forgående afsnit i tankerne, må vi se på hvordan man laver en grundig forundersøgelse af et bevaringsværdigt murværk. Facaderne i ældre bevaringsværdige bygninger er som oftest ret arkitektonisk karaktergivende, det kan være i selve udformningen, udsmykning eller af en helt anden art. Figur 2 mand undersøger mur, Jellinge kirke; Når man taler om værdisætning af murværk, arbejder man med den arkitektoniske analyse, samt den konstruktive analyse. Det er her vigtigt at se facadernes arkitektoniske kendemærker; er der ornamenter eller anden udsmykning der giver facaden et ekstraordinært udtryk, eller er den murrede facade fra en bestemt tidsalder med bestemte bevaringsværdige udtryk. Disse specielle udtryk fungerer som regel ikke isoleret set, så har en del af murværket specielle bevaringsværdige træk, forsøges hele murværket gerne bevaret for at fastholde det originale arkitektoniske udtryk. Dette er til tider ikke muligt, da der kan være skader på gamle bygninger, der skal restaureres da de kan give anledning til konstruktive svækkelser i murværket og derfor skal søges forbedret. Det er derfor vigtigt at man laver undersøgelse af murværket, således at man med sikkerhed ved hvilke materialer der er tale om, fx hvilke slags mursten, hvilken mørteltype, er der puds, skal man finde ud af hvilken type dette er og om man kan genskabe denne osv. Desuden skal der laves en grundig gennemgang af selve murværket, således at alle skader på murværket registreres. Dette kan være alt fra sætningsrevner, frostsprængte mursten til murbier. Istandsættelse af ældre murværk I dette kapitel vil de tre istandsættelses metoder blive undersøgt, rapporten vil beskrive den enkelte istandsættelsesmetode samt undersøge hyppige skader på både de fysiske egenskaber og de arkitektoniske egenskaber, ved forkert udførelse af disse, for at kunne konkluderer hvordan disse istandsættelses metoder udføres således at man ikke påfører skader på byggeriet. Murværk er en robust konstruktion, det tåler meget slidtage og er modstandsdygtig over for rigtig mange påvirkninger. Dette har gjort den robuste mursten, til et af de mest anvendte byggematerialer i verden. Men selvom mursten er robuste og stærke så krakelere de fra tid til anden. Der kan derfor være brug for at istandsætte murværk, for at opretholde kvaliteten både konstruktivt og arkitektonisk. Murrede facader i større byer så som København, bliver tit og ofte tilsmudsede. Tilsmudsningen danner misfarvninger på murværk og/eller belægninger. Disse belægninger skyldes en kemisk forbindelse som opstår grundet en reaktion mellem den svovlholdige atmosfære og den kalk der er i murstene. 9 S i d e

12 Det er dermed disse forbindelser der danner misfarvningen, forbindelserne er hovedsageligt gipsforbindelser, det er i disse gipsforbindelser at svovl og smuds binder sig til gipsen og danner misfarvningerne. Dermed er det muligt at fjerne dette lag ved hjælp af facadeafrensning. Facadeafrensning I dette kapitel der blive beskrevet de 5 mest skånsomme og anbefalede afrensningsmetoder, som bl.a. Raadvad centeret og Kulturarvstyrelsen har anbefalet til afrensning af ældre murværk, derudover vil rapporten belyse om hvornår det er nødvendigt at afrense facaden og om dette er en nødvendighed. Der kan være forskellige årsager til at man vælger at afrense en muret facade, tit og oftest er det i forbindelse med en ny overflade behandling, hvor man derfor vil afrense den gamle. 7 I nogen tilfælde er der tale om at rense facaden fra slam og andre beskidte belægninger, som har sat sig på facaden. Dette er mest i storby miljøer, selvom det kommer til alle murede facader igennem deres levetid. Det er derfor vigtigt at overveje, om det er nødvendigt at afrense facaden, især i tilfælde hvor man kun ønsker at rense, grundet snavs og andre beskidte belægninger på blank mur. Med afrensning af facaderne på disse gamle bygninger som har stået i flere hundrede år, vil der naturligt opstå disse mørke plamager på gammelt murværk. Man risikerer derved at rense det gamle arkitektoniske udtryk af bygningerne, det kan være de vigtige detaljer i murværket som er med til at definere bygningens historie, og med en bevaringsværdig bygning ville det være tæt på en katastrofe at rense væk. Det er en forholdsvis ny tendens at husejere eller ejer/andelsboligforeninger vælger at afrense deres bygningsfacader, uden egentligt at tænke over udfaldet i byrummet. Vi har som samfund vænnet os til at alt skal være nyt og moderne, men hvorfor give en gammel bygning et falsk nyt udtryk? Det er bl.a. det spørgsmål man skal stille sig selv før man begiver sig ud i at lave en facadeafrensning. En anden meget vigtig pointe er at en afrenset facade bliver mere modtagelig over for skidt end den var før afrensningen, så man fremover måske skal bruge flere penge på vedligeholdelse af samme facade. 8 Hvis man begiver sig ud i at afrense sin facade så er det vigtigt at man benytter sig at den rigtige afrensningsmetode. Højtryksspuling er den mest anvendte form for afrensningsmetode, både herhjemme, men også i udlandet. Det er en effektiv form for afrensning, men også en meget grov from for afrensning, hvilket er særdeles uegnet til ældre murværk, hvor stenene og fugerne er mere porøse. Der findes dog mange andre forskellige typer af facadeafrensninger, rapporten vil derfor tage udgangspunkt i de 5 mest skånsomme afrensningsmetoder anbefalet af bl.a. Raadvad, center for bygningsbevaring, og Kulturarvstyrelsen: Vandsivning, vandspray, lavtryks våd-sandlæsning, laser afrensning og Gommage/Jos/Silk afrensning. Figur 3 område der er afrenset ngsmetoder%20ude%20og%20inde%20.pdf 8 ngsmetoder%20ude%20og%20inde%20.pdf 10 S i d e

13 Vandsivning Vandsivning er en af de mest skånsomme metoder til at afrense en facade, der foretages ikke direkte spuling på facaden som kan give store skader, derfor ødelægger vandsivning netop heller ikke facadestenens brandhud. 9 Vandsivning er derimod som navnet antyder, nemlig vand der siver ned langs facaden. Vandsivning anvendes oftest ved facadeafrensnings af pudsede overflader og ved blankt murværk. Der er her tale om en stor mængde vand, der siver ned af en facade med vinduer og døre og måske andre åbninger, disse åbninger skal tætnes før arbejdet kan påbegyndes. Tætningen kan ske ved at tætne en krydsfinerplade over dør eller vindue og derefter tætnes med kalkmørtel. Det er ligeledes vigtigt at store revner i form af sætningsrevner eller anden revne i murværket tætnes grundigt således at der ikke siver vand ind i muren. Grundet denne store mængde vand er det vigtigt at etablere et system således at vandet kan genbruges så det ikke er enorme nye vandmængder der bruges. Selve anlægget er et fleksibelt anlæg med dyser der afrenser facaden. Afrensningsmetoden fungere ved at vandet blødgør alt det snavs og skidt der har hobet sig op på facadens overflade i form af den kemiske reaktion mellem kuldioxid og svovl fra luften og de kalkholdige materialer i facaden, som forklaret tidligere. Metoden egner sig ikke til fjernelse af malingslag eller lign. Normalt afrenser man 8 12 meters længde ad gangen i hel etagehøjde. 10 Efter at det snavsede gipslag er blevet blødgjort i 6 timer til et døgn, under bearbejdelse med børste eller med blæserensning vil facaden være gennemrenset. 11 Metoden anses som at være et dyrere alternativ til de mere effektive og hurtigere afrensningsmetoder, grundet det særlige udstyr. Dog kan man undgå mange af de efter reparationer der er ved de billigere løsninger, hvilket i nogen tilfælde kan give vandsivning en totaløkonomisk fordel. Denne type afrensning kan kun finde sted på lodrette bygningsdele så som lodrette ydervægge. Det kan i dog være nødvendigt at supplere med anden form for afrensning ved udhæng eller anden spring i facaden. Da der er tale om meget vand, er det ikke altid en god ide at anvende vandsivning da vandet kan trække ind i konstruktionen i huller og sprækker, dette kan mødefører skader, mere information om dette i kommende afsnit. Ligeledes så skal vandsivning helst udføres i perioder hvor der ikke er nattefrost da murstenene optager meget fugt under denne proces og dermed skal kunne nå at tørre således at der ikke påføres frostskader i stenene. Figur 4 vandsivning /f/styles/large/public/ % jpg?itok=HVWSxKm S i d e

14 Vandspray med Jos afrensning Vandspray er som navnet antyder vand der bliver sprayet ud på facaden. Dette er en videreudviklet version af den førnævnte metode nemlig vandsivning. Denne afrensningsmetode bliver vandet forstøvet i et begrænset tidsrum ved brug af tryk mellem facaden og det omkringslusende plastikinddækning. Det har en stor indflydelse på den mængde vand der skal bruges for at fugte facaden, og samtidig mindske ophobningen af fugt i selve stenene. Der skal skures med børste eller vha. blæserensning samtidigt med opfugtningen. Denne Afrensningsmetode har samme anvendelsesområder som førnævnte vandsivning, men har ikke samme problemstillinger med vand der siver ind i muren som førnævnte, hvilket gør denne til et mere eftertragtet valg til ældre byggerier. Jos-afrensning er en speciel patenteret form for afrensning, det er selve dysen i afrensningssystemet der gør denne form for afrensning så skånsom. Systemet anvender såkaldte bløde blæsemidler som bliver blandet med trykluft og vand hvilket giver en speciel roterende stråle der fungerer som en gnubbende effekt i stedet for at slå det beskidte gipslag væk som de traditionelle dyser gør, og dermed undgår man slidtage på murstenens brandhud. 12 Man har blandt andet brugt afrensning i form af vandspray på Skien Domkirke i Norge, som blev afrenset med en blanding af vandspray og JOS-afrensning. Man skulle udskifte en masse sten og dermed besluttede man at afrense murværket for at give et ensartet udtryk i facaden. 13 Samme afrensnings kombination blev også anvendt til Oslo Stortings, præsidentfløjen, i Norge, da det viste sig at være den bedste kombination. Lavtryks våd-sandblæsning Er en sandblæsning under meget lavt tryk, fra ca. 0,5 4 bar. 14 Dette er en fordel især i forhold til den mere populærere højtrykssandblæsning, da man grundet det lave tryk, i mange tilfælde ikke skader underlaget altså selve murstenen/pudset, samt minimere risikoen for vandskader. Metoden er meget fleksibel da man kan blande forholdet mellem luft, vand og sand så det passer til den enkelte facade og den renhedsgrad man ønsker. Ligesom vandsivning kan lavtryks våd-sandblæsning påføre facaden en del vand, og derfor frarådes det at påbegynde afrensning med denne metode i perioder med frost, da det øger risikoen merkant for frostsprængte mursten, da facaden skal kunne nå at tørre ud uden frostpåvirkning. 15 Laser afrensning Laser afrensning er den nyeste metode, og den klart dyreste metode. Populærforklaringen er lyder at man ved udnyttelse af absorptionsforskellen mellem et lag af forurening og et bagvedliggende lag kan fjerne forureningen ved at skyde kraftig ladede laser partikler ind på det område man forsøger renset. Dette er det mest effektive afrensningssystem der findes på markedet, og det mest skånsomme, og kan lave fantastiske resultater. 16 Udførelsen af denne rensning er meget vigtig, da strålen fra laseren er meget kraftig, og ikke må komme i kontakt med andet end det pågældende materiale regulerb_vadsandbls. pdf 15 ingsmetoder%20ude%20og%20inde%20.pdf S i d e

15 Gommage og Silk afrensning Gommage er udviklet i Frankrig, metoden er yderst skånsom og herhjemme bliver den ofte kaldet viskelædermetoden dette navn kommer netop af den yderst skånsomme virkning som Gommage-metoden har. Derfor bruges Gommage oftest til bevaringsværdige bygninger, i from af monumenter som er forurenet af bilos eller anden snavs. Man kan afrense alt lige fra blanke mursten til ornamenter og marmor, og dette skånsomt uden at baggrundmaterialet tager skade. Afrensningen foregår tør, så man skal ikke bekymre sig om vand og vandskader, hvilket jo er en stor fordel ved ældre bygninger der meget ofte har revner af større eller mindre karakter. Der bruges kun naturlige slibe midler, dermed ingen kemiske stoffer som kan misfarve baggrundmaterialet. Det hele foregår i en lufttæt vakuum kabine som slutter tæt om facaden. Kabinen bliver monteret på en mobilkran indtil højder over 26 meter, derved undgår man stillads. Over 26 merters højde monteres kabinen på facaden. Der kan afrenses i vinterhalvåret med denne afrensningsmetode da der ikke bruges vand og murværet dermed ikke bliver opfugtet. Silk-afrensning kommer efter en videreudvikling af både gommage og Jos afrensning. Silk-afrensning er dermed en kombination der er udviklet på baggrund af danske byggematerialers egenskaber, og passer perfekt dertil, afrensningen gøre brug af Jos afrensningssystem og gommage blæsemiddel. 17 Det er den lille kornstørrelse i gommage blæsemidlet sammenkoblet med Jos-afrensningssystem med den gnubbende effekt der giver denne afrensningsmetode en effektiv og yderst skånsom virkning. Dog bruger silkafrensningsmetoden vand så metoden kan ikke ligesom gommage bruges året rundt. Skader ved forkert metode til facadeafrensning Afrensning af murværk er en kendt istandsættelsesmetode, hvis man ønsker at vaske sine facader fra sod, fugle ekskrementer og Grafitti mm. Det er yderst vigtigt at man er så skånsom som muligt ved denne type istandsættelse, når man arbejder med meget gammelt murværk. Det er også her at en grundig forundersøgelser skal være med til at forebygge skader ved afrensningen. Skaderne ved facadeafrensning kan være meget omfattende, og i sidste ende forringe facaden i sådan en grad, at den har taget permanent skade. Dette er selvfølgelig noget man ikke kan accepterer, når man arbejder med bevaringsværdig murværk. De fleste skader sker grundet for hård behandling af facaden, dette vil typisk forekomme ved billigere løsninger så som højtryksspulinger. Selvom en murret facade selv af gamle sten kan se rigtig robust ud, er overfalden på stenene ikke så modstandsdygtige over for højtryksspuling. Problemerne opstår, når man selv eller det firma man hyrer til afrensningen, ikke har lavet en grundig forundersøgelse af murværkets alder og mørtel samt stentype. Dette kan der være mange grunde til, men den hyppigste grund er de økonomiske rammer. Bygherre og entreprenøren vil som regel gerne have arbejdet overstået så billigt og så hurtigt som muligt. Men dette kan være en farlig fremgangsmåde, da de billige og hurtige afrensningsmetoder, som oftest også er de mindst skånsomme over for murværket. Sådanne hårde behandlinger af gammelt murværk, kan resulterer i en oprevet facade som Søren Vadstrup, lektor og Arkitekt på arkitektskolen i København og rådgiver for Raadvad; center for bygningsbevaring, skriver i en anvisning: Først og fremmest er man, og det vil i de fleste tilfælde sige det firma, der udfører rensningen, tilbøjelig til at gå for voldsomt til værks, formentlig fordi man vil have arbejdet udført så hurtigt og billigt som muligt. Hvis dette medfører, at facadematerialernes overflader, f.eks. på teglsten, natursten, puds eller træ, bliver mere ru og oprevet. Vilden nye overflade være betydeligt mere sugende overfor vand, fugt og snavs Raadvad centrets anvisning om facadeafrensning, side S i d e

16 En oprevet facade der er mere modtagelig for fugt, vand og snavs er en stor forringelse af det originale murværk, og vil give anledning til flere skader med kortere mellemrum. Det er både de fysiske egenskaber såvel som de arkitektoniske egenskaber man kan ødelægge hvis dette sker. En oprevet mur som Søren beskriver den kan ses nedenfor til venstre, der tydeligt forskel på hvordan en oprevet mur grundet forkert anvendt afrensning ser ud i forhold til afrenset mur udført skånsomt og korrekt. Det er derfor vigtigt at man tænker totaløkonomisk når man skal istandsætte bevaringsværdig murværk, da en korrekt udført skånsombehandling som regel er dyrere end en hurtig højtryksspuling, men på længere sigt en meget billigere løsning da man ikke forvolder murværet yderligere skade, som vil give flere istandsættelsesudgifter på sigt. 19 Figur 5 oprevet mur kontra sund mur. Det er dog ikke kun de hårdføre afrensningsmetoder der kan skade gammelt murværk, selv skånsomme behandlinger kan give anledninger til forværring af murværket, hvis den forkerte skånsomme behandling bliver anvendt. Vandsivning som er forklaret tidligere er en af de mest skånsomme afrensningsmetoder der findes, men selv denne metode kan være meget skadelig hvis anvendt på en uegnet murret facade. Det er derfor vigtigt at understrege vigtigheden i forundersøgelse. Hvis et murværk har mange revner og eller gennemføringer i form af jern eller trækonstruktioner, vil denne store mængde vand kunne skade murværket, jernet i konstruktionen vil begynde og ruste og hvis der er træ i konstruktionen risikere man at træet begynder at rådne. Dermed kan man i værste tilfælde forringe konstruktionen så kritisk at disse træ eller jern elemeter skal udskiftes og man bliver dermed nød til at åbne facaden. 20 Dette kan blive en meget dyr istandsættelse på sigt. Der kommer nye afrensningsmetoder med tiden, og nogen mere skånsomme end andre, kemisk afrensning kan være en effektiv afrensningsmetode, dog bør man undlade disse metoder til bevaringsværdig murværk, og alt ældre murværk generelt da dette kan føre til misfarvninger og store skader på murværket generelt. 21 Disse skader kan foruden misfarvningen være syreskader som fører til nedbrydning af fuger såvel som sten S i d e

17 Dertil kommer at fremgangsmåden for kemisk rensning oftest er firmahemmeligheder, som specialfirmaerne benytter sig af, for at holde deres fremgangsmetoder skjult for konkurrenter. Nordisk forum for bygningskalk, som er en forening for fagfolk med stor indsigt i restaurering af murværk mm., skriver sådan om kemisk rensning generelt: Kemisk afrensning er ikke en afrensningsmetode man hverken som entreprenør eller som rådgiver bør tage ansvar for, men overlade til specialistfirmaer. Der er mange muligheder, og i de fleste tilfælde er der tale om firmahemmeligheder, men i princippet er afrensningsmetoderne enten sure eller alkaliske. 22 Dette er udtryk for at man skal være påpasselig med brug af disse kemiske afrensningsmetoder, både på grund af den manglende gennemsigtighed, men også på grund af de skader dette kan forvolde. Raadvad centret tager også afstand for brug af kemisk afrensning ved gammelt murværk og skriver dette om kemisk afrensnings af ældre murværk: Det andet problem er forkert valg af afrensningsmetode til den pågældende opgave - ikke mindst valg af kemiske afrensningsmetoder, der ofte efterlader uhensigtsmæssige kemikalier i facaden, hvilket kan føre til grimme misfarvninger, øget forvitring og nedbrydning, øget tilsnavsning samt usikkerheder overfor og begrænsninger i valget af fremtidige facadebehandlinger og vedligeholdelsesmetoder 23 En anden men ret så betydelig faktor, der gør sig gældende ved facadeafrensning, er det store udvalg af forskellige afrensningsmetoder, som kan tilbydes i dag. Som rapporten har beskrevet i forgående afsnit er der mange metoder, på den ene side er det en god ting at der er en række alternativer, som har hver deres styrke og svagheder, men samtidig stiller det også husejeren/rådgiveren med et stort dilemma. For hvilken metode skal man vælge, og er den metode som firmaet har udvalgt også den bedste løsning? Man bør derfor altid få fortaget en uvildig rådgivning som husejer for at få valgt den rigtige metode til sine facader, så man undgår de fornævnte skader. Delkonklusion Afrensning Efter en grundig gennemgang af de forskellige belyste afrensningsmetoder, og efter gennemgang af de hyppigste problemer der ses ved afrensning, danner der sig et tydeligt billede af vigtigheden for forståelsen af de enkelte materialer i murværket. Murværk er ikke bare murværk, derfor er der grund til grundig forundersøgelse af murværket, inden man påbegynder en afrensning, det er simpelt men essentielt for at udføre en rensning uden at påføre skader på muren. Derudover er det blevet belyst hvorvidt det er nødvendigt at rense facaden, og om hvorfor man burde gøre det hvis man overhovedet burde det. Svaret er enkelt hvis man ønsker at ofre mange penge på vedligeholdelse af sin facade, fordi man ønsker at den skal stå som ny, så kan man vælge af afrense denne, men dette giver ikke nogen konstruktionsmæssig fordel, snarer tværtimod. Som rapporten her beskriver kommer tilsmudsningen bare hurtigere igen efter en afrensning, så måske man bare som husejer skulle accepterer at det er en gammel bygning og værdsætte dette. Det eneste tidspunkt man burde overveje det på er ved fjernelse af puds eller overfladebehandling fordi man skal give ny overflade behandling eller puds, der er det nødvendigt med en afrensning, men ellers er det ikke en nødvendighed men mere en smags sag S i d e

18 Udskiftning af mursten I dette kapitel vil der blive undersøgt hvorfor det kan være nødvendigt at skift dele af murværk ud eller enkelte sten, i tilfælde af skader så som frostsprængninger. Da dette kan give udfordringer for det samlede arkitektoniske udtryk undersøges muligheder for at mindske ændringen i facadeudtrykket. For at kunne give et fyldestgørende indblik i hvorfor man skal udskifte sten i murværk er man nød til at se på hvilke faktorer der spiller ind på det gamle murværk. Man behøver at kende til hvilken slags murværk der er tale om, hvilke slags sten og fuger der er anvendt derfor starter man med at se på årsagerne til skaderne. Frostskader på murværk Frostskader er mere hyppige i ældre facader, da mursten og fuger har stået længe og måske ikke været vedligeholdt ordentligt og rettidigt. Men selv på gode vedligeholdte ældre facader kan der ske frostskader. Disse skader udspringer i sprængte mursten og krakelerede fuger. Der kan dog være mange årsager til at mursten Sprænger eller formeler det kan være grundet højt indhold af salte som bliver tilføjet til murstenen gennem vand. Når dette vand i mellemtiden fordamper forbliver saltene stadig i murstenen, ved de rigtige vejrforhold altså ved en bestemt temperatur og fugtighed vil saltende udkrystalliserer, det vil sige at de går fra flydende til fast form, altså hermed vokser de i volumen. Når vejret skifter og temperaturen falder og luftfugtigheden stiger vil saltende dermed antage deres flydende form igen og altså krympe i volumen. Hvis denne proces får lov til at arbejde længe nok, vil det resulterer i at murstenen eller pudsen vil sprænge. 24 Dog kan nogen mursten være dårligt brændt og dermed have en medfødt dårlig kvalitet som kan føre til at stenen krakelerer og går i stykker. Men dette er mindre sandsynligt når man arbejder med bevaringsværdigt murværk af ældre karakter. De traditionelle røde mursten som man bruger meget i Danmark er ikke så modstandsdygtige over for salte som frysepunktsænkende salte, det er de salte som vi bruge til vores veje når vi salter. Hvorimod de gule mursten som regel er mere modstandsdygtige over for salte. Det vil derfor være de svage mursten der tager skade først, hvis alle er af samme slags vil dette oftest være de mursten der har været brændt dårligst. Der kan forekomme andre skader end ved påvirkning af salte. Murværk kan blive udsat for sætningsskader, algevækst, stor opfugtning, murbier, udvaskning af fuger hvis tagrender ikke er i ordentlig stand og som nævnt tidligere ved brug af forkert afrensning af murværk mm. Udskiftningen af sten Når man udskifter sten i et murværk, er der som nævnt tidligere nogle forholdsregler. Man skal først og fremmest være sikker på at de nye sten man udskifter med kan give det samme resultat som med de gamle, dette kan opnås ved nøje udvælgelse af sten af samme type som de ødelagte. Det er dog ikke i alle tilfælde at en sprængt sten har nogen betydning for murens konstruktive egenskaber, det kan fx gøre sig gældende i massivmure fra middelalderen eller renæssance tiden, hvor massivmuren er så tyk at det ikke er nødvendigt at skift stenene. Det kan være svært at finde sten af samme type som dem man ønsker udskiftet, da de i ældre murværk jo er tæmmelig gamle og ikke bliver produceret længere. Dog er der mulighed for brug af genbrugssten, som er en rigtig god og fornuftig mulighed for at erstatte de gamle sten hvis man kan finde nogen tilsvarende. Gamle rensede mursten er også et miljøvenligt valg, da det jo er genbrugssten og dermed ikke ny produceret sten, og dermed skåner man også miljøet. Gamle Mursten er en virksomhed der leverer genbrugssten de skriver sådan om deres sten; S i d e

19 De gamle mursten renses, stables og bruges i nye byggerier og renoveringer, hvor bygherren ønsker at spare miljøet for unødig CO2-belastning, eller hvor der er et ønske om et særligt udtryk med patina og sjæl. 25 Figur 6 billede af mur med genbrugssten Det er jo hele essensen i at renoverer at man ophøjer niveauet af den eksisterende bygning, og frem for at bruge mursten uden patina og som slet ikke passer ind, ville genbrugssten med patina og som er miljøvenlige jo være det klarer valg. Ifølge leverandøren GamleMursten så sparer 2000 rensede mursten miljøet for ca. 1 ton Co2. 26 Der findes også andre leverandører af genbrugssten i Danmark så man kan være heldig at finde de rigtige genbrugssten. For at selve udskiftningen sker korrekt, bør man sikre sig at man fjerner de sprængte sten omhyggeligt og skånsomt således at man ikke påføre skade til sunde og raske sten. Det er derefter vigtigt at rense hullet bag ved stenene således at der ikke findes mørtelrester og støv. De nye mursten kan nu bruges til indmuring, det kan være en god ide at lade de nye mursten suge vand lidt inden indmuringen begyndes. Ved indmuring påføres kalkmørtel ind i alle kanter på indmuringshullet, det er vigtigt at man har forvandet godt inden dette gøres. Derefter kan den nye mursten trykkes på plads forsigtigt for at undgå mørtel på forsiden af stenen. For at opretholde et ens udtryk i facaden er det vigtigt at opretholde samme fugetykkelse alle steder således at det passer med resten af muren. 27 Mørtlen skal have lov at sætte sig før man kan udkradse fugerne til med en dybde på 0.5 cm til efterfølgende slutfugning. 28 Slutfugningen skal ske med en mørtel type der er magen til den der er anvendt i det øvrige murværk S i d e

20 Kunstig patinering Hvis man ikke kan få fat i genbrugssten der passer til det man skal bruge, og dermed er nødsaget til at bruge nye mursten, så findes der metoder til at får det samlede arkitektoniske udtryk til at blive forenet igen. Det kan også være man har fundet genbrugssten men de alligevel ikke helt passer ind i farven på de andre omkringliggende sten i murværket. Man kan dermed fortage en kunstig patinering af de nye indsatte sten. Der er delte holdninger blandt restaureringsarkitekter omkring denne praksis, for egentligt skjuler man det indgreb der er fundet sted. Nogen mener det er spild af penge da forskellen på de nye og gamle mursten med tid, nok lang tid, men med tiden, vil blive udlignet således at det vil se ens ud igen. Andre mener dog at kunstig patinering er vejen frem da det gendanner det samlede arkitektoniske udtryk og sammenligner dette med afrensning af facader. For ved en facadeafrensning for du det oprindelige udtryk tilbage, men med et lidt forvrænget udtryk. Det er en balance gang man som rådgiver og bygherre skal sætte sige ned og snakke om. Hvad er det man gerne vil vise med bygingen og hvorfor, her kan man bruge Analyse og værdisætningsmetoden, hvor man må vurderer hvad der er vigtigst. Den mest anbefalingsværdige kunstig patineringsmetode er changerende kalkvandslasering. 29 Denne metode har været afprøvet flere steder i København, og den har været meget succesfuld, bl.a. på den gamle porcelænsfabrik. Overfladbehandlingen er halvgennemsigtig og består af kalkægtepigmenter samt kalkvand. 30 Denne kalkvandslasur påføres derefter direkte på de nye mursten med pensler og svampe af forskellige slags, det kræver god farveforståelse og helhedsforståelse at udfører dette arbejde, da maleren skal selv skal påmale de nuancer der skal påføres murværket, det er som at male et maleri. For at det skal se naturligt ud bruges der mørke og lyse område samt changeringer i mæthed og farve. 31 Det er et håndværk at lave en kunstig patinering af en facade, det kan ikke gøres med maskine, da det er et håndværk som et maleri. Således ligges der mørkere område hvor der naturligt ville værre mørkere områder, så som ved udkragninger, der ligges lysere områder der hvor der er mest sol osv. Der dannes således et sammenhængende udtryk over hele bygnings facade således at indgrebet bliver skjult. Det kræver en stor viden omkring kalkmaterialer og igen et tydeligt tegn på at materialeviden er altafgørende for en ordentlig istandsættelse. Det er at foretrække at påføre kunstig patinering fra en lift frem for stillads på større projekter da man nemt mister overblikket når man er lukket inde bag et stillands. Patineringen holder som en normal anden kalkvandslasering omkring 5 8 år, dette giver den nye del af facaden tid til at få en naturlig patina når den kunstige forsvinder. Delkonklusion udskiftning af sten Der er en del at tænke over når man taler om udskiftning af sten, som rapporten har belyst og gennem analyse af arbejdsmetoder og materialer kan man konkluderer at det også som ved afrensning har stor betydning at have materialekendskab. Rapporten har belyst de hyppigste skader der er til grund for udskiftning af sten, hvilket typisk skyldes sprængte sten eller sætningsskader. Det er her vigtigt at de materialer der bliver anvendt herunder sten og fuger passe med de originale materialer for ikke at påfører skader på murværet på længerer sigt. Ligesom afrensning af murværk grundet sod og snavs har rapporten vist at det er muligt at få nye mursten til at se snavsede ud, selvom der er delte meninger om anvendelsen af kunstig patinering, så er den en metode der bliver anvendt for at sikre at helhedsudtrykket rent arkitektonisk hænger sammen. Modsat afrensning er der minimal chance for at påfører murværket skade ved kunstig patinering og den anbefalede metode; changerende kalkvandslasering video S i d e

21 Istandsættelse af pudsede facader I dette kapitel vil rapporten belyse de problemstilling forekommer ved normal pudsning og tyndpudsning. Rapporten vil gennem analyse og beskrivelse af arbejdsmetoder belyse de komplikationer der kan opstå og dermed hvordan man kan undgå disse. Der findes i dag mange nye såvel som gamle bygninger med pudsede facader. Disse facader kan være enormt flotte og helt ensartet at se på, da pudsen modsat blankmur gerne skulle være ensartet i farve og struktur. Facader med puds er overfølsomme over for de samme påvirkninger som blankmur, det kan være sætninger i murværket, opstigende grundfugt, frost sprængte mursten og forkert udført reparationer. Som regel er det aldrig hele facadepudsen der krakelerer og dermed trænger til reparation, men som oftest små område forskellige steder der trænger til nyt pudslag. Det anbefales ikke at pudse hele facaden om hvis man opdager skade på facaden, da man sagtens kan, med den rigtige viden, kan ramme samme pudstype og udseende igen. Figur 7 renoveret pudset facade ges/archive/9-fra-jordsl%c3%a5et-tilstorsl%c3%a5etfacaderestaureringen/efter_facadepuds_3450.j pg Normal pudsning Når man skal pudse en facade er det vigtigt at gøre sig klar på facadepudsens opbygning. Ud over farve er det vigtigt at få taget prøver der fortæller hvordan selve mørtlen er blandet. Det er derfor vigtigt at man afrenser facaden med en skånsom metode. Dette er vigtigt da man skal have fjernet snavs evt. malingslag og andet udefra kommende fra pudsen så man kan få det rigtige svar på pudsens opbygning. Da man som nævnt tidligere som regel ikke fjerner alt pudsen og opsætter et helt nyt pudslag, er det vigtigt at man danner sig et indtryk af helhedsbilledet. Det er vigtigt ligesom med udskiftning af sten, at man rammer de rigtige nuancer og farver, således at det samlede arkitektoniske udtryk ikke forstyrres. Når man har dannet sig et indtryk af facaden skal man have analyseret det gamle pudslag for at finde ud af hvilken sammensætning man skal bruge til det nye puds. Denne analyse kan bl.a. Teknologisk institut udføre, og foregår som regel via en tyndslibsanalyse. 32 Torben Seir Hansen adm. Direktør for Seir Materialeanalyse skriver således om tyndslibningsmetoden: En metode hentet fra geologien, hvor den anvendes ved undersøgelse af bjergarter, men som ligeledes har vist sig særdeles velegnet til undersøgelse af mineralske byggematerialer som beton, puds og mørtel Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibning, af Torben Seir Hansen, Geolog Kbh. universitet. Det som man behøver klarhed omkring er hvilken slagsmørtel man har med at gøre, er det cementmørtel, en hydraulisk mørtel eller en ren luftkalksmørtel. Dernæst er det vigtigt at fastslå hvilken finish pudsen har altså kornstørrelsen på slutpudsen, disse svare kan tyndslibsanalysen give klarhed omkring. Der findes også andre analyser fx kemisk analyse men ifølge Torben Seir Hansen er tyndslibsanalysen en bedre analysemetode. Kemisk analyse er en mulighed, men kan give fejlagtige resultater, hvis bindemidlet indeholder hydrauliske komponenter, puzzolaner eller ældre cementtyper som Romancement Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibning, af Torben Seir Hansen, Geolog Kbh. universitet side side 1 19 S i d e

22 Det vil efter sådan en analyse være muligt at genskabe en puds magen til den eksisterende puds, og dermed kan man påbegynde arbejdet med at pudsefacaden. Dette skal dog gøres skånsomt med brug af anerkendte arbejdsmetoder. Man udfører ikke pudsreparationer med cementmørtel, da den type cementmørtel vi har i dag er for hård, og derved vil forsage skade. Det er vigtigt at man forvander den gamle murrede facade inden man går i gang med at sætte pudsen op. Alle puds reparationer skal forgå i to lag, således et groft lag med et tyndere lag uden over som er det fine lag der trækkes op. 35 Tyndpudsning Tyndpuds er en fælles betegnelse for 3 forskellige pudsmetoder nemlig; vandskurring, sækkeskurring og filtsning, hvor filtsning nok er den mest populærere. 36 Disse tre typer af facade puds påføres i så tynde lag at det er muligt enten at se murværket eller dets kontur. Tyndpudsning primært filtsning har været anvendt rigtigt ofte i de seneste år, dette er blandt andet grundet manglede kendskab til hvad tyndpuds egenskaber egentligt er. Tyndpuds bør ikke anvendes til ældre murværk, ej heller til meget saltholdigt murværk, man bør derfor hvis man har en gammel ejendom overveje en ekstra gang hvis man har tyndpuds i tankerne. Der har været en del falsk markedsføring omkring tyndpuds, at det skulle være godt eller forstærke det bagvedliggende murværk, dette er en fejlagtig antagelse, da tyndpudssen vil hæmme vanddampdiffusionen i murstenen, og dermed under de rigtige vejrforhold vil før til frostskader i murstenene, og dermed også skader på tyndpudsen. En anden meget vigtig pointe ved netop tyndpuds er at når det først er anvendt kan det være meget svært at fjerne igen, i mange tilfælde nærmest umuligt. Dette ville være et stort problem hvis man skulle overveje at bruge dette på ældre murværk, da det efterfølgende ville være nærmest umuligt at restaurerer til det oprindelig udtryk igen. Det er desuden ikke kun på ældre murværk at tyndpudsning giver problemer, det kan være på helt nyt murværk også, da nye mursten endnu ikke er helt affugtet og som beskrevet tidligere fungerer tyndpuds hæmmende for vanddampsdiffusionen i fra mursten til luft, og dermed vil dette forsage skader på meget kort tid ved nybyggeri. 37 Delkonklusion Får at få succes med pudsede facader på ældre murværk er det essentielt at kende til de gamle materialer. Vigtigheden her er ikke til at tage fejl af, for at kunne tilnærme sig de rette nuancer i pudsen samt den rigtigt kontur i overfladen bliver man nød til at få taget prøver af det gamle lag. Rapporten viser derudover også at cementmørtel ikke på nogen omstændigheder må forsøges anvendt i forbindelse med istandsættelse af gamle murede facader, da dette kan skade den bagliggende mur hvilket vil ødelægge pudsen på sigt. Derudover kan vi konkluderer at det er uhensigtsmæssigt og for er bygningsbevaringssynspunkt fuldstændig uacceptabelt at bruge tyndpuds på ældre murværk, der er simpelthen for mange usikkerheden i sten kvalitet, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for facaden. Tyndpuds er også svært hvis ikke umuligt at fjerne igen, hvilket kan være katastrofalt for en bevaringssag da man dermed kan have svært ved at fast slå mørtel type og sten kvalitet af bagliggende murværk S i d e

23 Vedligeholdelse af murværk Dette kapitel vil beskrive vigtigheden i vedligeholdelsen af murværk efter istandsættelse, for at opnå det bedste resultat, den sundeste bygning samt med en økonomiske ansvarlighed. Efter at have istandsat en bygning er det alt afgørende hvordan man behandler den efterfølgende, her tænkes der ikke på hvordan man bruger bygningen, men i hvordan man tager sig af den. For der er både fornuft og økonomi i at holde bygingen vedlige, man undgår de største pludselige skader og man kan tage de fleste skader i opløbet. Ligesom ved nybyggeri er det også ved renovering og istandsættelse vigtigt at have et gennemgå den enkelte bygning nogen gange, dels for at blive opmærksom på kritiske punkter men samtidig også for at se den udvikling der er sket i takt med istandsættelsen har fået lov at stå noget tid. Man skal selvfølgelig ikke gøre dette alene da man har brug for en sagkyndig med faglig kompetencer inden for bygningsrenovering, det er givet godt ud på sigt at have en fagmand med på tilsyn. Hvis man ikke har fået istandsat sin bygning og ikke har nogen vedligeholdelsesplan burde man kontakte en fagmand og få kigget sit hus igennem for skader eller andre kritiske punkter, det giver imidlertid ikke mening at lave en vedligeholdelsesplan på en bolig der allrede har skader. Disse skal kan jo i værste tilfælde medfører nye skader, så man burde få ordnet eventuelle skader før man begynder at vedligeholde. Center for bygningsbevaring, Raadvad har udarbejdet en vedligeholdelsesmodel som kan ses via i deres publikation Vedligeholdelse af murede og pudsede facader (se fodnote) 38. Denne arbejder med eftersyn én gang årligt, en gang hver 5. år og en gang hver 10 år, hvor man kigger efter forskellige ting for hvert eftersyn. Hvor det årlige gennemsyn koncentrer sig mere om hvordan man sikre sig at huset er klar til et nyt år, gennem fx rensning af tagrender og andre lavpraktiske gøremål som faktisk kan have stor betydning hvis de får lov at stå længe. Det næste trine indebærer således de samme punkter som det årlige eftersyn, men med nogle nye punkter som skal sikre en lidt mere dybdegående gennemgang og vedligeholdelse. Der tjekkes bl.a. for terrænfald og sætningsskader eller anden revne i murværket. På samme måde inddrager 10 års eftersynet de to et års og 5 års eftersynets punkter men tilføjer så nogen nye således at man i en cyklus på 10 år kan tage eventuelle problemer i opløbet. Hvis man benytter sig af denne eller en af de mange andre metoder til at efterse sin bygning, så kan man slippe for mange af de ubehagelige store udgifter der opstår i forbindelse med skader, da man ved en vedligeholdelsesplan gerne skulle have taget hånd om skaden i opløbet således at den pågældende skade ikke udvikler sig. På denne måde kan man som bolig ejer eller ejerforening spar penge på istandsættelse på sigt ved at vedligeholde efter en fastlagt plan/metode S i d e

24 Konklusion Ud fra rapportens emner kan vi konkluderer, at istandsættelse af bevaringsværdig murværk af ældre karakter er et vigtigt emne når man snakker bygningsbevaring. Vi kan konkluderer at man på baggrund af en grunddig forundersøgelse af et ældre bevaringsværdigt murværk kan indsamle viden om de pågældende materialer, murværkets karakter og stand således at man er i stand til at udvælge den/de rigtige istandsættelsesmetoder for det pågældende murværk, for at istandsættelsen ikke medfører skader. Vi kan se at der kan forsages stor skade på murværket hvis istandsættelsesmetoden man vælger ikke passer til den pågældende facade. Det kan dermed også konkluderes at man opnår det bedste resultat gennem en grundig forundersøgelse, af murværket. Vi kan konkluderer at hvis man som rådgiver eller entreprenør ikke har sat sig ind i den historiske og den arkitektoniske sammenhæng som bygningen indgår i risikere man at lave unødvendige fejlbedømmelser som kan føre til alvorlige konsekvenser for den murede facade og hele bygningen som helhed. Dermed gennem en faglig analyse og værdisætning af det enkelte byggeri er det muligt at fastholde det fulde overblik og dermed også tage de rigtige beslutninger på bagrund af de arkitektoniske, konstruktive og historiske aspekter mm. Det er vigtigt at alle parter i en renoveringssag forstå de grundprincipper huset står for samt hvilke bevaringsværdige aspekter den enkelte bygning besidder. Uden dette fyldestgørende indblik i bygningen og dets struktur er det svært og næsten umuligt at gennemfører i ordenlige istandsættelse, dels grundet de gamle materialers egenskaber og grundet den samlede arkitektoniske forståelse af bygningen eller bygningsdelen. Vi kan ud fra rapporten konkluderer at en grundig gennemgang af murværket er vigtig inden påbegyndelse af nogen form for istandsættelse. Ved værdisætning af facader opererer man i den konstruktive og arkitektoniske analyse og dermed skal man have for øje i hvilken sammenhæng facaderne indgår i med omgivelserne og om dette er vigtig for bevaring af specielle elementer i facaden. Rapporten tydeliggør at murværk ikke er beskadiget bare fordi det ser gammelt og slidt ud. Vi kan konkluderer at facader der er tilsmudsede og snavsede af den kemiske reaktion mellem svovl og kalk ikke beskadiger murværket, og at det er en naturlig del af ældningsprocessen for murværk. Det kan dermed konkluderes at det ikke er nødvendigt at afrense facader udelukkende for at fjerne disse belægninger. Da det derimod kan give anledning til hurtigere og grimmere tilsmudsning efterfølgende. Dermed kan vi også konkluderer at afrensning af murværk ikke altid er en nødvendighed. Det er dog nødvendig at afrense pudsede facader i tilfælde af udskiftning af område med krakeleret puds. Da man ellers ikke kan fastlægge den rigtige farve nuance. Vi kan konkluderer at afrensning ældre murværk skal ske meget skånsomt og dermed ikke under højt tryk, således at murværket bliver beskadiget. Man skal være påpasselig med store vandmængder på gamle facader da disse tit og ofte har mange huller og revner som vandet kan trække ind af og forsage store skader. Vi kan ydermere konkluderer at alt afrensning med vand skal foregå i perioder uden frost da murstenene skal kunne nå at fordampe den ekstra vandpåvirkning inden de bliver frostpåvirket for at undgå skader på muren. Ved udskiftning af sten i facaden kan vi konkluderer at det igen er vigtigt at se på hele sammenhængen, således at det overordnede arkitektoniske udtryk fastholdes. Vi kan konkluderer at den mest fordelagtige løsning ved udskiftning af sten vil være at gøre brug af genbrugssten, da de allerede kan have den patina der ønskes, derudover skåner de miljøet for en masse Co2 uden at være økonomisk mere belastende end nye sten. Ved brug af nye sten kan man hvis man ønsker dette lave en kunstig patinering, det kan derfor konkluderes at både nye og gamle sten kan give et sammenhængende arkitektonisk udtryk, dog ligger der mere arbejde og flere mandetimer i nye sten hvis de ønskes patineret. 22 S i d e

25 Ved istandsættelse af pudsede facader kan det konkluderes at der skal forundersøgelse til for at kunne opnå det ønskede resultat. Det er her vigtigt at understrege at nogen af disse undersøgelse ikke kan gøres slev og da disse kræver adgang til laboratorier for at sikre den rigtige mørtel sammensætning. Derudover kan vi konkluderer at tyndpudsning ikke er et vidundermiddel der kan forstærke bagmuren og forhindre smuldrende mursten, og det bør ikke anvendes til ældre murværk af nogen art da men ikke kender kvaliteten af stenene og deres fugtpåvirkning. Derudover kan vi konkluderer at tyndpudsning er meget svært at arbejde med at kan stille store krav til den enkelte håndværker, samtidig med at tyndpuds næste er umulig at rense væk igen, alle disse faktorer gør at det er særdeles uegnet til ældre murværk. Afslutningsvis kan vi konkluderer at efter istandsættelse er det fornuftigt at udfører en vedligeholdelsesplan således at de fremtidige istandsættelse der eventuelt måtte komme ikke er af alvorlig karakter. Vi kan konkluderer at man gennem god sund fornuft og gennem vedligeholdelse kan få meget mere glæde af sin bygning, og samtidig spare tid og penge på pludselig opståede skader der kan være noget så omfattende. Anvendte kilder er troværdige. Perspektivering Vi har analyseret os frem til at forundersøgelse, kendskab til materialerne, og giver bedre valg af istandsættelsesmetode, og dermed på bagrund af dette skulle give færre skader grundet forkert istandsættelsesmetode. Dette ville kunne bruges i andre sammenhæng, både inden for renovering af anden form for bygningsdel men også for nybyggeri. At bruge en metode til at analyserer og værdisætte en bygnings kan bruges som nævnt i rapporten i andre sammenhæng det kan være til by område og pladser. På baggrund af resultaterne i rapporten kunne det være interessant og se hvordan det forholder sig med genbrug andre steder i bygge branchen, og hvordan man går til arbejdet med renovering i andre lande på samme område som rapporten her beskriver. Det ville være spændende og se hvordan det forholdte sig ved andre istandsættelsesformer, hvor hyppige skaderne er og hvor omfattende man kan bruge værdisætning andre steder i byggebranchen. Hvis man kigger på selve istandsættelsen med genbrugsmursten, så har det her vist sig at man faktisk kan istandsætte miljøvenligt således kan man vel sige at istandsættelse med gamle brugte mursten er en bæredygtigløsning. Man kunne forstille sig at dette kunne optræde ved andet byggeaffald end gamle mursten, hvis det er muligt at genbruge mange 100 gamle årige mursten som har været byggeaffald til nye huse, ville det være spændende og så om det kunne lade sig gøre med andet form for bygge affald. Det er sådanne initiativer som ikke nok med at de er bæredygtige og miljøvenlige så står de også som en klar inspirationskilde og som et opråb til samfundet om at tænke miljørigtigt og kreativt. 23 S i d e

26 Litteraturliste Publikation; analyse og Værdigsætning af bygninger og deres omgivelser, af Søren Vadstrup Kalk; (internet side) besøgt seneste d Eibyrådgivning; (internet side) besøgt seneste d Faaderens.dk; (internet side) besøgt seneste d regu lerb_vadsandbls.pdf OMØ; (PDF publikation) besøgt seneste d g/9.1%20afrensningsmetoder%20ude%20og%20inde%20.pdf, Kulturarvs styrelsen; (PDF Puplikation) besøgt seneste d pdf OMØ; (PDF publikation) besøgt seneste d Facaderens.dk; (PDF publikation) besøgt seneste d Center for bygningsbevaring Raadvad (PDF publikation) besøgt seneste d Kalkforum; (internet side) besøgt seneste d Center for bygningsbevaring Raadvad (PDF publikation) besøgt seneste d GamleMursten; (PDF publikation) besøgt seneste d pdf byggefilm; (PDF publikation) besøgt seneste d B588E645B61E}, (video) besøgt seneste d S i d e

27 Center for bygningsbevaring Raadvad (PDF publikation) besøgt seneste d Center for bygningsbevaring Raadvad (PDF publikation) besøgt seneste d Center for bygningsbevaring Raadvad (PDF publikation) besøgt seneste d Alfix.dk ; (PDF publikation) besøgt seneste d Kalkforum; (PDF publikation) besøgt seneste d S i d e

28 Bilag Bilag 1: 26 S i d e

29 Bilag 1: 27 S i d e

30 Bilag 1: 28 S i d e