Workshop 2 - IT problemstillinger

Transkript

1 24. MARTS 2017 Side 1 Workshop 2 - IT problemstillinger Insolvensrettens dag - 9. marts 2017

2 24. MARTS 2017 Side 2 IT spiller en stadig større rolle i virksomhederne De fleste virksomheder anvender IT som et centralt element i driften Produktion og logistik mv. Håndtering og lagring af data - regnskab, bogføring, kontrakter, kundekartoteker mv. Mange virksomheder anvender IT som primært kommunikationsmiddel , Skype, MSN-messenger mv. Mange virksomheder har eget website samt egne profiler på de sociale medier Virksomhederne er ofte afgørende afhængige af tilstedeværelsen på internettet

3 24. MARTS 2017 Side 3 Hvordan sikres og håndteres de enkelte typer af IT-relaterede aktiver? Hardware 3. parts software licenser mv. Softwarevirksomheders eget software (herunder software under udvikling) Domænenavne Profiler på sociale medier Data

4 24. MARTS 2017 Side 4 Hardware? Hardware hvem ejer virksomhedens hardware og hvor befinder det sig? Bærbare computere, telefoner, tablets mv. Servere Ekstern serverdrift? Håndtering af aftaleforholdet til servercenter Leasing Håndtering af leasingaftalen

5 24. MARTS 2017 Side 5 Hvem ejer software på computerne og servere? Licenser til 3. parts software Hvordan identificeres licenser, og hvor finder man relevante dokumenter, herunder licensaftaler mv.? Finansiel leasing? Kan licenser videreoverdrages? Kan brugsretten overdrages sammen med virksomheden? Kan brugsretten overdrages uden virksomheden? Er det afgørende, om softwaren anvendes på det hardware, hvorpå det er installeret? Hvordan sikrer man sig kontraktuelt bedst muligt ved videresalg? Adgangen til opdateringer og vedligeholdelse mv.?

6 24. MARTS 2017 Side 6 Software som virksomheden selv har frembragt Hvem har retten til software, som den konkursramte virksomhed selv har frembragt (eller er i færd med at frembringe)? Hvordan er retten beskyttet? Hvordan sikres retten bedst muligt? Sikring mod tyveri mv. Videresalg Kildekode og dokumentation Hvordan sker et videresalg? Adgangen til nøglemedarbejdere Ofte afhænger værdien af software som virksomheden selv har frembragt af, om personer med indsigt i udviklingsprocessen vil tage ansættelse hos køber

7 24. MARTS 2017 Side 7 Domænenavne Ofte sammenfaldende med virksomhedens navn Registrering hos DK host master Fornyelse og gebyrer Hvordan overdrages domænenavnet, og kan det sælges? Hvad sker der, hvis man ophører med at anvende domænet uden at forny registreringen? Hvordan er domænenavnet beskyttet, hvis andre begynder at anvende det uden konkursboets tilladelse? Varemærkeret?

8 24. MARTS 2017 Side 8 Profiler på de sociale medier mv. Ejer virksomheden sine profiler på de sociale medier? Har de nogen værdi? Overdragelse? Hvordan foregår det? Hvad gør man, hvis profilen highjackes i forbindelse med konkursen?

9 24. MARTS 2017 Side 9 Data i virksomheden Hvordan sikres data? Opbevares vigtige data centralt eller decentralt Data i skyen / data hos eksterne leverandører Spejling af servere og PC er Hvem ejer data i virksomheden? mailkonti kundekartoteker mv. Persondataretlige spørgsmål

10 Workshop 2 - IT-problemstillinger Advokat Emil Jurcenoks Insolvensrettens Dag marts 2017

11 Introduktion til IP-ret Et overblik Ophavsret Varemærker/ Forretningskendetegn God markedsføringsskik (markedsføringslovens 1) Designret Patentret Forretningshemmeligheder marts 2017 Insolvensrettens Dag - Workshop om IT-problemstillinger

12 Introduktion til IP-ret Et overblik Ophavsret Varemærker/ Forretningskendetegn Designret Patentret marts 2017 Insolvensrettens Dag - Workshop om IT-problemstillinger

13 Introduktion til IP-ret - Retserhvervelsen Ophavsret Designret Patentret Varemærkeret Retten stiftes, når værket skabes. Ingen formkrav, registrering, el. lign. Retten stiftes ved registrering i de enkelte lande eller for EU som helhed (registreret design) eller offentliggørelse (uregistreret EUdesign). Retten stiftes, når patentet udstedes i de enkelte lande. Retten stiftes ved registrering i de enkelte lande eller for EU som helhed (registrerede varemærker) eller tages i brug (uregistrerede varemærker mest relevant for varemærker i Danmark) marts 2017 Insolvensrettens Dag - Workshop om IT-problemstillinger

14 Introduktion til IP-ret - Rettighedshavere Ophavsret Retten tilkommer den person, der har frembragt værket, dvs. ophavsmanden. Hvis intet er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver, får arbejdsgiveren kun de dele af arbejdstagerens ophavsret, som var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor arbejdstageren skabte værket. Særlig regel om computerprogrammer: hvis en arbejdstager har lavet et computerprogram i tjenesten, tilhører computerprogrammet arbejdsgiveren. Designret Retten tilkommer den person, der har frembragt designet, dvs. designeren. Hvis en arbejdstager har lavet et design i tjenesten, tilhører designet arbejdsgiveren. Patentret Retten tilkommer den person, der gjort opfindelsen, dvs. opfinderen. Arbejdsgiver har ret til at kræve opfindelsen overdraget til sig, jf. lov om arbejdstageres opfindelser. Varemærkeret Retten tilkommer den person eller virksomhed, der har registreret eller taget mærket i brug marts 2017 Insolvensrettens Dag - Workshop om IT-problemstillinger

15 Introduktion til IP-ret Rettens varighed Ophavsret Patentret Retten varer indtil 70 år efter ophavsmandens død. Designret Retten varer max. 20 år fra ansøgningstidspunktet. Varemærkeret Retten varer 3 år fra offentliggørelsen af et uregistreret design og max. 25 år fra ansøgningstidspunktet for registreret design. Retten varer i princippet evigtvarende (registreringen skal fornys hvert 10. år ibrugtagne varemærker beskyttes, så længe de benyttes) marts 2017 Insolvensrettens Dag - Workshop om IT-problemstillinger

16 Introduktion til IP-ret En forbudsret og et aktiv Overordnet set giver IP-retten indehaveren ret til at forbyde andre at bruge det beskyttede aktiv uden indehaverens samtykke. Indehaveren af IP-rettighederne til et computerspil kan f.eks. forbyde andre at fremstille eksemplarer af computerspillet og sælge de pågældende eksemplarer, eller at anvende computerspillets navn for andre computerspil. En IP-ret er imidlertid også at aktiv, som man kan bruge som sikkerhed, overdrage eller give andre licens til at benytte. Pantsætning af IP-rettigheder kan ske ved underpant eller virksomhedspant. o Ved underpant er sikringsakten tinglysning i Personbogen. Ved underpant i EU-varemærker og EU-designs er sikringsakten også registrering hos EUIPO. Registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen er alene af ordensmæssig karakter. o Ved virksomhedspant er sikringsakten tinglysning i Personbogen. Virksomhedspant omfatter kun de danske rettigheder, der er oplistet i tinglysningslovens 47 c, stk. 3 (hvor bl.a. udenlandske patenter, EU-varemærker og EU-designs ikke er med). Særligt om overdragelse af ophavsret: overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre overdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat, jf. ophavsretslovens 56, stk marts 2017 Insolvensrettens Dag - Workshop om IT-problemstillinger

17 Plesner Plesner Advokatfirma Amerika Plads København Ø Denmark T: Fax: CVR: Informationerne i denne præsentation er af generel karakter og er ikke at forveksle med juridisk rådgivning. Anvendelse af præsentationens informationer sker på eget ansvar. Du er velkommen til at kontakte Plesner ved behov for rådgivning.

18 INSOLVENSRETTENS DAG WORKSHOP 2 - IT-PROBLEMSTILLINGER Advokat Asger Heine Jensen 9. marts 2017

19 SOFTWAREAFTALER I KONKURS side 19 Spotlys på særlige aspekter ved tre typer softwareaftaler: 1. LICENSAFTALER 2. UDVIKLINGSAFTALER 3. DISTRIBUTIONSAFTALER

20 SOFTWARELICENSAFTALER side 20 Kan konkursboet lovligt videreoverdrage licensrettigheder til softwareprogrammel uden hensyntagen til forbudsklausul i softwarelicensvilkårene? - Ophavsretslovens 56 s deklaratoriske udgangspunkt vedr. videreoverdragelse af ophavsretten. - Licensgiver kan ikke gyldigt modsætte sig videreoverdragelse af: fysiske eksemplarer med lagret programmel, der er bragt i omsætning med licensgivers samtykke (konsumption efter ophavsretslovens 19). hvad med digitale eksemplarer med programmel downloadet fra producentens/licensgivers hjemmeside?

21 SOFTWARELICENSAFTALER side 21 Efter UsedSoft (C-128/11) ingen forskel på, om programmel bringes i omsætning ved fysisk eller digitalt eksemplar, når der sker en overdragelse af ejendomsretten til eksemplaret, dvs. (i) engangsbetaling af vederlag og (ii) tidsubegrænset råderet Ret til videreoverdragelse af eksemplar af programmel skal stadig ske med respekt af licensvilkårene i øvrigt, f.eks. Antalsbegrænsning Auditadgang Geografiske restriktioner? Konkursboets forpligtelse ifølge ophavsretslovens 56, stk. 2, 2. pkt. Rækkevidden af UsedSoft? Omfatter ikke digitale eksemplarer af programmel, der betales for løbende. Omfatter heller ikke tidsbegrænsede licenser. Eksemplarer af andre typer digitale værker end programmel (e-bøger, lydbøger mv.)?

22 IT-UDVIKLINGSAFTALER side 22 Kan konkursboet frit disponere over kildekoderne beroende hos fallenten? Hvis udviklet af fallentens medarbejdere? legal overgang efter ophavsretslovens 59 Hvis udviklet af aftalepart? ophavsretten hos aftaleparten, medmindre andet følger af aftalen. Hvis udviklet i fællesskab med aftalepart? hvis fællesværk -> sameje -> udnyttelse skal som udgangspunkt ske i enighed fællesværk forudsætter parternes programmeringsbidrag ikke kan udskilles fra hinanden.

23 DISTRIBUTIONSAFTALER side 23 Værkseksemplarer fremstillet forud for konkurs: Hvis fremstillet inden for licensrammerne, kan de lovligt afhændes af konkursboet. Royaltykrav har status som et simpelt krav. Yderligere eksemplarfremstilling efter konkurs forudsætter, at konkursboet indtræder i licensaftalen og afregner royalty som massekrav.

24 INSOLVENSRETTENS DAG WORKSHOP 2 Advokat Nicolai Dyhr 9. Marts 2017

25 IT PROBLEMSTILLINGER side 25

26 INDHOLD side Håndtering af personfølsomme oplysninger, salg af databaser mv. 2. IT-sikring: Muligheder og begrænsninger 3. IT-overvågning efter dekretet: Muligheder for moderne postspærring? 4. Bitcoins: sikring, realisering mv. 5. Bobehandlingens begrænsninger (omkostninger mv.) 6. IT-styret konkursbehandling Disruption i insolvensretten?

27 HÅNDTERING AF PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER, SALG AF DATABASER MV. side 27 Persondataret Hvad skal kurator være opmærksom på ved overdragelse? Er der overhovedet tale om persondataretlige udfordringer? I successionstilfælde, hvor f.eks. kapitalandelene i et selskab overdrages going concern, og virksomheden videreføres af den nye ejer, vil der ikke være tale om videregivelse af personoplysninger. I tilfælde, hvor virksomheden sælges uden at være i drift, f.eks. i forbindelse med en konkurs asset sale, vil der være tale om videregivelse af personoplysninger Kræver samtykke fra alle brugere, hvilket kan være forbundet med betydeligt besvær Ex.: Det nødlidende dagblad med et lukrativt kunderegister Et dagblad stod overfor lukning og havde i sit kunderegister et større antal abonnementer, der fremover ville interessante at overtage for en anden leverandør. Dagbladet solgte et konkurrerende dagblad en adgang til at markedsføre sig i et brev til abonnenterne, og videregav i samtidig hele kundedatabasen. Kunderne blev orienteret, men persondatalovens opt out-procedure (om videregivelse med henblik på markedsføring) blev ikke fulgt. En klar overtrædelse af persondatalovens regler

28 HÅNDTERING AF PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER, SALG AF DATABASER MV. side 28 Bødestørrelse efter persondataloven I det ovenfor nævnte eksempel modtog det nødlidende dagblad en bøde på kr Markant højere bødeniveau efter den nye persondatalov (ikraft fra den 25. maj 2018) Når de nye regler træder i kraft i 2018, vil der kunne udstedes administrative bøder på op til 20 mio. eller 4 % af virksomhedens/koncernens globale omsætning. Det er en meget stor forhøjelse af bødeniveauet i forhold til, hvad der i dag gælder i Danmark.

29 IT-SIKRING: MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER side 29 Håndtering af virksomhedens IT Det kan være forbundet med betydeligt besvær samt høje udgifter at få udleveret IToplysninger fra virksomheden Virksomheden kan forsøge at bremse udleveringen ved at slette information, nægte eller betinge udleveringen af en ret til forinden at frasortere f.eks. private s. Virksomheden kan besværliggøre udleveringen af IT-oplysninger ved at gemme dette stationært i stedet for på et netværk. Udfordringer, hvis IT-løsningen er hostet f.eks. i udlandet Dataspejling kan være svært og omkostningstungt, hvis ikke virksomheden samarbejder Involvering af eksterne IT-konsulenter er ofte nødvendigt Hvis virksomheden ikke vil udlevere, må IT-oplysningerne sikres via en umiddelbar fogedforretning

30 IT-SIKRING: MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER side 30 Eksempel på den konkursramte virksomheds manglende vilje til at udlevere IT: To dage før konkursdekretets afsigelse blev der indgået aftale om virksomhedsoverdragelse, hvor alt arkivmateriale bl.a. blev overdraget. Køber af virksomheden nægtede efterfølgende at stille materiale til rådighed for konkursboet. Konkursboet kunne kræve det konkursramte selskabs bogførings- og regnskabsmateriale udleveret, selvom materialet (efter at konkursbegæringen var indgivet, men inden konkursdekretet var afsagt) var blevet overdraget til en anden virksomhed. Virksomhedsoverdragelsesaftalen blev indgået mellem 2 (nærstående) juridiske personer, der var kontrolleret af de samme fysiske personer. Aftalevilkåret tilsigtede at hindre kurator i at få den fuldstændige indsigt i det konkursramte selskabs regnskabs- og bogføringsmateriale Aftalevilkåret kunne på baggrund heraf ikke gøres gældende overfor kurator, jf. aftalelovens 33 og Danske Lov Efter landsrettens afgørelse blev der iværksat udkørende fogedforretning, hvor harddisken med materialet desværre viste sig at være bortkommet, antageligvis stjålet

31 IT-OVERVÅGNING EFTER DEKRETET: MULIGHEDER FOR MODERNE POSTSPÆRRING? side 31 Postspærring i relation til virksomhedens mailregistre Videreførelse af mailregistre med eksterne udbydere/omdirigering af mails: Teknisk bistand fra konsulenter er nødvendigt Kan være omkostningstungt, da adgangskoder mv. skal knækkes Efterfølgende følger tidskrævende gennemgang af s Kan føre til værdifulde oplysninger

32 BITCOINS: SIKRING, REALISERING MV. side 32 Virtuelle valutaer Bitcoins skabes i et decentralt netværk på internettet via en proces, der lidt populært kan sammenlignes med udvinding af guld. - Bitcoins handles på forskellige internetbørser og er karakteriseret ved, at de typisk kun foreligger i elektronisk form Der findes ingen udsteder af bitcoins, dvs. de er ikke fordringer over for et selskab, som f.eks. bankindskud. Håndteringen af bitcoins er ikke reguleret, hverken på europæisk plan eller i Danmark. Det indebærer, at brug af bitcoins ikke er underlagt de sædvanlige beskyttelsesregler, der gælder ved betalinger baseret på indeståender i banker Bliver man udsat for hackerangreb, har man ingen krav på erstatning De kan være vanskelige at finde, hvis skyldner ikke erindrer, hvor de nu er blevet af

33 BOBEHANDLINGENS BEGRÆNSNINGER (OMKOSTNINGER MV.) side 33 Det skal kunne betale sig at kaste gode penge efter dårlige IT-Konsulenter mv. tager sig godt betalt for at sikre virksomhedens IT De kan tilføre bobehandlingen stor værdi og/eller vigtige informationer, set i forhold til indledning af konkurskarantænesager eller meddelelser i medfør af KL. 110, stk. 4. Skyldner kan besværliggøre og forøge omkostningerne ved bobehandlingen ved at destruere boets materiale eller på anden måde modarbejde udleveringen af IToplysninger Der er store grænser for, hvilken indsats der kan leveres inden for rammerne af den normale sikkerhedsstillelse for arbejdet med boets behandling..

34 IT-STYRET KONKURSBEHANDLING DISRUPTION I INSOLVENSRETTEN? side 34 Samfundet bevæger sig med høj hastighed imod digitaliseringen Advokatbranchen er ingen undtagelse! Det almindelige postvæsen er snart fortid? Bobehandling på internettet med brug virtuelle datarum, digitale platforme mv. udvikles hastigt Undersøgelse af omstødelige betalinger, gennemgang af økonomiske oplysninger, bogholderi mv. kan nu til en vis grad (i USA) foretages digitalt via AI (Artificial Inteligence) / robotter.. Hvornår sker det i Danmark?

35 NICOLAI DYHR side 35 Nicolai Dyhr rådgiver kreditorer om rekonstruktion, konkursbehandling og generelle kreditretlige forhold. Han har betydelig erfaring med varetagelse af kreditorinteresser i nødlidende virksomheder, samt udøvelse af rekonstruktør- og kuratorerhverv. Nicolai Dyhr er tidligere lektor i insolvensret på Københavns Universitet og en af de advokater i Danmark, der har været involveret i flest rekonstruktioner efter de nye regler i konkursloven. Nicolai Dyhr Partner Dir: Mob: [email protected] Karriere Certificeret insolvensadvokat ved Danske Insolvensadvokater, 2013 Partner (equity), Horten, 2011 Juniorpartner, Horten, Møderet for Højesteret, 2009 Advokat, , Abel & Skovgaard Larsen Advokatfuldmægtig, advokat (L), 2004, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 2001 Specialer Rekonstruktion og Insolvens Retssager