Den finansielle sektors eksponering mod landbruget

Transkript

1 24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets stigende gæld over de seneste år. Dette notat har derfor til formål at belyse den finansielle sektors eksponering mod landbruget, samt landbrugets finansieringssituation og evne til at afdrage på deres forpligtigelser. Herudover vurderes risikoen for, at landbrugssektoren fremadrettet vil kunne påføre enkelte pengeinstitutter tab i et omfang, der kan true deres eksistens, på samme måde som visse pengeinstitutters eksponering mod ejendomsbranchen har nødvendiggjort redningen af flere pengeinstitutter. Landbrugets gældsætning har været stigende over en årrække, hvilket er sket i takt med stigende priser på landbrugsejendomme. En stigning der markant har overgået prisudviklingen på boligejendomme. Den høje gæld er i stor udstrækning finansieret med variabelt forrentede lån, hvilket gør landbruget ekstra følsomt over for ændringer i de korte renter. Det store fald i renterne siden slutningen af 28 har reduceret sektorens renteomkostninger og dermed bidraget positivt til konsolideringen i 29. Yderligere rentefald er forventet i forbindelse med realkreditinstitutternes igangværende refinansieringsauktioner for flexrenter og dette vil bidrage positivt til konsolideringen i 21. Selv relativt små rentestigninger på mellemlangt sigt vil dog hurtigt kunne medføre et væsentligt pres, især på de bedrifter, der har de højeste gældsprocenter. For pengeinstitutterne er det specielt de landsbrug, som har en forholdsvis høj gæld og lav effektivitet, som udgør en forhøjet risiko for tab. Herudover presses pengeinstitutternes eksponering mod landbruget også af de faldende jordpriser, som forringer værdien af institutternes sikkerheder. Der forekommer således at være en overhængende risiko for øgede nedskrivninger på landbrug i den kommende periode. I forhold til den finansielle sektors problemer som følge af udlån til ejendomssektoren ser de mulige tab på landbrugssektoren umiddelbart mindre ud. Der er dog tegn på, at der især blandt de allermindste pengeinstitutter, hvor landbrugsengagementer fylder relativt mest i forhold til de samlede eksponeringer, er en ophobning af problemengagementer, som i den ak-

2 2/1 tuelle markedssituation ikke kan afsættes til andre institutter. Enkelte institutter kan være nødsagede til at holde hånden under problemengagementer. Med forventning om stigende nedskrivninger på landbrug er sådan praksis i længden selvsagt uholdbar. 2. Landbrugets økonomiske situation I 26 og 27 var der en kraftig stigning i de internationale afregningspriser på flere landbrugsprodukter. Udviklingen i priserne afspejlede, at der på verdensplan var et lavt udbud af korn pga. tørke i visse vigtige kornproducerende lande, som reducerede verdens lagerbeholdninger. Høje oliepriser øgede endvidere interessen for alternative energikilder, herunder biobrændsel. Derudover har øget spekulation i råvarer fra blandt andet institutionelle investorer gennem brug af finansielle instrumenter været med til at presse priserne i vejret. Udviklingen vendte i 28 i takt med, at den finansielle krise forværrede de økonomiske udsigter, og olieprisen faldt. I september 29 var priserne på landbrugsprodukter faldet i et omfang, som helt eller delvist har udjævnet de kraftige stigninger i 26-27, jf. figur 1. Priser på mejeriprodukter er faldet med omkring 5% siden 27, men var i september på et højere niveau end i 24. Ligeledes er kornpriserne faldet markant og er nu omkring 5% under niveauet i sommeren 28, men stadig væsentligt højere end før sommeren 27. Svinepriserne har i denne sammenhæng været mere konstante, men ligger i efteråret 29 på et relativt lavt niveau. Figur 1: Prisudvikling på landbrugsprodukter i verdensmarkedet indeks 2 = 1 35 indeks Mejeriprodukter Korn og olieplanter Svin Kilde: Reuters

3 3/1 Den kraftige prisfluktuation på landbrugsprodukter har en direkte effekt på landbrugets driftsoverskud. Hvor 26 og 27 var relativt gode år for korn- og mælkeproducenter, faldt driftsoverskuddet betragteligt i 28 (jf. tabel 1). Svineproducenterne, som var udfordret af en ugunstig relativ prisudvikling i 27 og 28, må trods de forholdsvis lave svinepriser forventes at kunne drage fordel af faldende foderpriser i 29, om end driftsresultaterne stadig forventes at være negative. Samtidig har stigende renteudgifter i specielt 27 og 28 bidraget i betydeligt omfang til faldet i driftsoverskuddet for alle produktionsgrene og det bemærkes at resultatet af den primære drift før finansieringsomkostninger har været positivt siden 22. Tabel 1: Driftsresultater efter renter fordelt på produktionsgrene Svin Planteavl Mælkekvæg Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning Udviklingen i jord- og ejendomspriser har betydning for landmændenes egenkapital og dermed også mulighederne for at optage lån i penge- og realkreditinstitutterne. Fra 23 frem til medio 28 steg priserne på landbrugsejendomme kraftigt og overgik markant prisudviklingen på boligmarkedet i samme periode. Priserne på landbrugsejendomme er imidlertid faldet med 15 pct. siden toppunktet i andet kvartal 28, jf. figur 2. Figur 2: Prisen på landsbrugsejendomme og boliger Indeks 2 = Prisindeks for landbrugsejendom Boligpriser Indeks Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Priser på landbrugsejendomme med over 1 ha jord. Mange landbrug har gennem de senere år kun været levedygtige som følge af stigningerne i jordpriserne, som har øget den bogførte egenkapital. De store stigninger i jordpriser kan ikke alene forklares ved forbedring af

4 /1 landbrugets grundlæggende økonomiske forhold. I stedet skyldes de især en betydelig efterspørgsel efter jord med henblik på at leve op til øgede arealkrav til jord til gyllespredning, men er også en følge af optimistiske forventninger til indtjeningen i forbindelse med prisstigninger på landbrugsprodukter i 26 og 27. Ligeledes kan adgangen til billig finansiering have understøttet en stigning i prisen på landbrugsejendomme tilsvarende udviklingen på boligmarkedet. I takt med de stigende priser på landbrugsejendomme frem til 28 blev landbrugets gældsætning øget markant. Den stigende gældsætning afspejler både en kraftig stigning i den kortfristede gæld og øget vækst i realkreditgælden, jf. figur 3. Landbrugets forøgede gældsætning er delvist anvendt til at opnå stordriftsfordele gennem udvidelse af driften. De opnåede produktivitetsgevinster har dog ikke i tilstrækkeligt omfang kunnet kompensere for den negative markedsudvikling og skabe overskud i driften. Figur 3: Udvikling i landbrugets gæld 199 til 27 Mia.kr. 35 Gæld i alt 3 Realkreditlån Mia.kr Kortfristet gæld (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik Ifølge Landbrug & Fødevarer (tidligere Dansk Landbrug) udgjorde landbrugets samlede gæld i 28 omkring 31 mia. kr., hvoraf ca. 244 mia. kr. er realkreditgæld, mens ca 66 mia.kr. er gæld til pengeinstitutter. Baseret på data fra realkreditinstitutterne og Fødevareøkonomisk Institut (FØI) finder Landbrug & Fødevarer, at godt ¾ af landbrugets realkreditgæld er variabelt forrentet, mod 7% i 27, 5% i 24 og 15% i 2. Den øgede eksponering overfor korte renter og store gældsbyrder betyder, at en rentestigning på 5 basispunkter (,5 pct.) umiddelbart vil forøge landbrugets renteomkostninger med knap 1 mia.kr. p.a. før skat. En rentestigning vil dog ikke slå fuldt igennem, da en del landbrug har afdækket deres renterisiko med en række finansielle instrumenter, som fx renteswaps tilknyttet deres variabelt forrentede realkreditlån, hvilket delvist vil beskytte mod effekten af en rentestigning. Vurderinger i den finansielle sektor går dog på, at anvendelsen af finansielle instrumenter i et

5 5/1 vist omfang har været anvendt i spekulationsøjemed frem for til risikoafdækning. Derudover anslår Nationalbanken i Finansiel Stabilitet, 1. halvår 29, at der er risiko for, at jordpriserne vil falde markant i de kommende år. Det vil forringe bankernes sikkerhedsgrundlag ved udlån til landbrug og landbrugenes muligheder for øget belåning til at finansiere driften og til at få dækket likviditetsbehov. Tabel 2: Landbrugets konsolidering og rentefølsomhed, gennemsnitslandbrug 28 Mælke- og kvægbedrifter Svinebedrifter Planteavl Driftsresultat Hensat til konsolidering Konsolidering ved rentestigning på 5 bp Konsolidering ved rentestigning på 1 bp Konsolidering ved rentestigning på 15 bp Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning og egne beregninger. Note: Følsomhedsberegningerne tager ikke højde for landbrugets eventuelle hedging, brug af swaps mv. Der er i beregningerne ligeledes ikke taget højde for ændringer i skatteforhold. Beregningerne overvurderer derfor alt andet lige landbrugets rentefølsomhed. Driftsresultaterne efter renter i 28 var negative for planteavls- og svinebedrifterne, mens mælkekvægsbedrifterne havde et beskedent overskud. Iagttages hensættelsen til konsolidering (opgjort som den samlede indtjening efter skat, formueudgifter og privat udtræk) var denne negativ for alle hovedproduktionsgrene i 28, jf. tabel 2. Den negative konsolidering er mulig i en vis udstrækning, så længe landbruget kan tære på egenkapitalen. Af tabellen fremgår det endvidere, at landbrugets konsolidering - givet de nuværende markedsforhold - er meget følsom overfor fremtidige rentestigninger. Med udsigt til fortsat faldende jordpriser er udviklingen med negativ konsolidering ikke holdbar for landbruget. Med mindre selve landbrugsproduktionen kan sikre et positivt driftsresultat efter renter, må det alt andet lige forventes, at flere landbrug i de nærmeste år vil få behov for et likviditetstræk i pengeinstitutterne for at videreføre driften. Landbruget er imidlertid ikke en homogen sektor, men omfatter en bred kombination af bedriftstyper, der er karakteriseret ved flere faktorer for bedriftens (landmandens) robusthed over for økonomisk turbulens mv. En faktor er afhængigheden af indkomst fra andre erhverv end landbrugsproduktion. Der er også en tydelig sammenhæng mellem etableringstidspunkt (landmandens alder) og gældsprocent og dermed følsomhed overfor især ændringer i de finansielle omkostninger. Gældsprocenten er samtidig stigende med bedriftens størrelse, og set i sammenhæng med land-

6 6/1 mandens alder understøtter det udsagn om, at det er de yngre landmænd, der driver strukturudviklingen og investeringsaktiviteterne. På baggrund af data fra Fødevareøkonomisk Institut har Fødevareministeriet beregnet, at for den tredjedel (ca. 4.4) af alle heltidsbedrifter, som har den højeste gældsprocent, er den gennemsnitlige gældsprocent 95%. 1 Til sammenligning har den tredjedel med laveste gældsprocent en gennemsnitlig gældprocent på 3%. Af de 4.4 bedrifter med højeste gældsprocent har omkring 1.45 samtidig en effektivitet (målt på forrentningsprocenten), som ligger i den laveste tredjedel af samtlige heltidsbedrifter. Det må antages, at kreditinstitutternes risiko ved udlån til landbruget stiger med gældsprocenten og falder med stigende effektivitet på bedriften. Den største risiko vil derfor især komme fra de 1.45 heltidsbedrifter (11% af samtlige heltidsbedrifter) med den største gældsprocent og den laveste effektivitet. I denne gruppe er der godt 65 svineproducenter (14% af alle heltidssvineproducenter), omkring 65 kvægbrug (12% af alle heltidskvægbrug) og omkring 15 bedrifter med planteavl (6% af alle heltidsplanteavlere). Analyserne fra FØI viser, at i 27, som danner grundlag for ovennævnte analyse, har alle heltidsbedrifter i gruppen, som udgøres af den tredjedel af bedrifterne med den laveste effektivitet, et negativt driftsresultat efter finansielle poster. 2 Dette skal ses i sammenhæng med, at alle heltidsbedrifter i den tredjedel af bedrifter med den højeste effektivitet, har et positivt driftsresultatet. I den resterende tredjedel af bedrifter (med mellemeffektivitet) er driftsresultatet negativt, hvis gældsprocenten samtidig er høj. Dette billede bestyrker antagelsen om, at det i første omgang er bedrifter med høj gældsprocent og lav effektivitet, der er i risikozonen. For at bringe landbrugets økonomiske situation ajour har Fødevareøkonomisk Institut opdateret prognosen for 29 samt givet en foreløbig prognose for 21. Heraf fremgår det, at i 29 forventes planteavl at ligge dårligere end i både 27 og 28. Kvægbrug forventes at ligge væ- 1 Gældsprocenterne er beregnet af FØI på grundlag af officielle ejendoms-værdier i 27-regnskaberne og ultimogælden i samme år. For at få et mere opdateret billede af landbrugets gældsbelastning - svarende til en medio 29-situation - har FØI gennemført en beregning, hvor ejendomsværdierne i denne tænkte situation fastsættes 3 pct. under 27-tallet og gælden forøges med ca. 15 pct. Indregnes disse procentuelle ændringer i gældsprocentberegningerne, skønnes gældsprocenterne at være ca. 4-5 procentpoint højere. 2 Driftsresultat efter finansielle poster skal i praksis aflønne landmandens (ejerens) eget arbejde samt forrente egenkapitalen.

7 7/1 sentlig dårligere end i både 27 og 28, mens svinebrug placerer sig dårligt - mellem 27 og 28 resultatet. I 21 forventes positivt resultat for alle driftsformer på grund af gunstigere bytteforhold og lavere renteudgifter. Med den usikkerhed, der er knyttet til ovennævnte beregninger fra FØI på 27-data, skønnes det, at der i de omkring 1.45 bedrifter med høj gældsprocent og lav effektivitet er gæld for godt 25 mia. kr., hvoraf halvdelen er placeret på svinebedrifter. Antages det, at det er gæld ud over 7 pct. af ejendomsværdien, der er særligt usikker (tabsgivende), så svarer det til ca. 8 mia. kr. Er det alene kvægbedrifterne, der - jf. ovenfor - i 21 har en svag økonomi med store risici for tab, så kan det beregnes, at der på kvægbedrifter med høj gæld og lav effektivitet ligger en gæld på i alt ca. 3 mia. kr. ud over 7 pct. intervallet. Trods pengeinstitutternes foreløbige vilje til at finansiere landbrugets kortsigtede likviditetsbehov er det vurderingen, at pengeinstitutterne aktuelt er meget tilbageholdende med at finansiere nye investeringer. Udover renterisikoen er dele af landbruget også eksponeret mod valutarisiko. Knap halvdelen af landbrugets realkreditgæld er således optaget i euro. Valutarisikoen forbundet med lån i euro må dog betragtes som værende marginal. Det modsatte gør sig gældende for gæld optaget i schweizerfranc. Stigningen i kursen på schweizerfranc har således ført til opskrivninger på hovedstolen af landsbrugets lån i schweizerfranc og gjort disse lån dyrere at servicere. 3 Tvangsauktioner for landbrugsejendomme ligger på et historisk lavt niveau og lavere end ved den seneste lavkonjunktur i perioden fra 2 til 23. Samtidig er antallet af konkurser inden for landbruget i løbet af det seneste år steget i takt med den generelle udvikling i Danmark, men er fortsat på et lavt niveau. Givet den aktuelle situation med faldende priser på landbrugsjord må det forventes, at der indtræffer flere tvangsauktioner og konkurser, da det bliver vanskeligere for alle involverede - landmand, realkredit, bank og kreditorer i øvrigt - at løse de økonomiske problemer for de berørte landmænd gennem almindeligt salg. 3. Pengeinstitutternes eksponering mod landbruget Blandt de største pengeinstitutter (Gruppe 1 og 2) har udlånet til landbrug udviklet sig stabilt i 28 i forhold til den samlede udlånseksponering (se figur 4). For de små pengeinstitutter (Gruppe 3 og 4) udgør eksponerin- 3 Landbrug og Fødevarer skønner i notatet Landbrugets gælds- og renteforhold 28 fra juni 29, at sektoren under et har tabt op mod 4 mia. kr. på finansielle kontrakter i 28. Heraf skønnes de 1% at være realiserede tab. De resterende 9% er markedsværditab på swapaftaler og opskrivninger af hovedstolen på valutalån, valutaswaps eller terminsforretninger især i schweizerfranc. Det har ikke været muligt at kvantificere den samlede eksponering mod schweizerfranc yderligere.

8 Pct. 8/1 gen mod landbruget en relativt stor andel af deres samlede udlånseksponering. De mindste institutter i gruppe 4 har over en årrække nedbragt deres udlånsandel til landbrug, formentlig som en følge af den strukturelle tendens til færre men meget større bedrifter. På det seneste har den relative eksponering dog været stigende, dvs. institutterne har enten øget deres absolutte udlån til landbruget, eller også har de ikke været i stand til at reducere deres eksponering mod landbruget i samme omfang som deres øvrige eksponering. Figur 4: Landbrugseksponering i procent af samlet udlån, Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 1-4 Kilde: Finanstilsynet Med det aktuelle risikobillede i landbruget må det antages, at pengeinstitutterne er meget tilbageholdende med at overtage landbrugsengagementer fra andre institutter. Det forekommer derfor sandsynligt, at de allermindste institutters øgede eksponering mod landbruget primært er sket gennem deres eksisterende kunder. Det kunne indikere, at visse institutter holder hånden under flere af deres landbrugskunder. For særligt de institutter, der ønsker at reducere deres eksponering mod landbruget, er situationen særlig vanskelig. Formentlig vil de kun være i stand til at afgive deres bedst præsterende landbrugskunder, hvorefter institutterne vil stå tilbage med de svageste kunder. Det relativt lave antal konkurser og tvangsauktioner indenfor landbruget, trods den svære økonomiske situation, kan indikere, at pengeinstitutterne ser en interesse i ikke at trække tæppet væk under deres landbrugskunder. De samlede nedskrivninger på landbrugsengagementer ligger fortsat på et historisk meget lavt niveau (se figur 5). Landbrugets aktuelle situation taget i betragtning er der en overhængende risiko for, at pengeinstitutterne over en bredere kam vil få stærkt forøgede nedskrivninger på deres landbrugsporteføljer i den kommende tid. I en sådan situation forekommer de mindre pengeinstitutter at være i den mest udsatte position.

9 Pct. 9/1 Figur 5: Nedskrivninger på landbrug ift. nedskrivninger i alt, Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kilde: Finanstilsynet Kreditrisikoen på udlån til landbrug afhænger af landbrugets evne til at generere et cash flow, der kan honorere dets gældsforpligtelser. Herudover skal værdiudviklingen for det pant, der ligger til sikkerhed for udlånet, tages i betragtning. I takt med de faldende priser på landbrugsejendomme vil værdien af penge- og realkreditinstitutternes sikkerheder også blive forringet. I første omgang vil pengeinstitutterne blive ramt, da de har sikkerhed i den yderste del af pantet, og derudover har pengeinstitutterne i mange tilfældet stillet en vis garanti overfor realkreditudlån. 4 I lyset af den aktuelle situation i landbruget har Finanstilsynet undersøgt håndteringen af langbrugsengagementer i de 2 pengeinstitutter, som er mest eksponeret mod landbruget (se figur 6). Undersøgelsens formål har været at afdække risici i de institutter, der indgik i undersøgelsen, og undersøgelsens konklusioner er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for en større del af sektoren. Alligevel kan det være nyttigt at se på nogle af konklusionerne, der derfor er medtaget her. Finanstilsynet har fundet en generel tilbøjelighed i pengeinstitutterne til at bevilge engagementer, når kunden i forvejen er kontoførende i instituttet. Dette kan betyde, at instituttet ikke i tilstrækkelig grad foretager en mere objektiv risikovurdering af kunden. Samtidig har Finanstilsynet observeret, at kreditbehandlingen i nogle institutter ikke tager udgangspunkt i en reel vurdering af kundens driftsmæssige evner og indtjeningsmæssige resultater. Endelig synes der ikke i tilstrækkeligt omfang at være fokus på følsomhedsberegninger i forbindelse med ændringer i landbrugets faktorpriser. 4 Realkreditinstitutterne kan belåne en landbrugsejendom med op til 7 % af ejendomsværdien.

10 Pct. 1/1 Figur 6: Eksponering i de 2 mest landbrugseksponerede pengeinstitutter og pengeinstitutternes nedskrivninger på landbrug, Kilde: Finanstilsynet Landbrugseksponering ift. samlet udlån Nedskrivninger på landbrug ift. nedskrivninger i alt Finanstilsynet ser et behov for, at pengeinstitutterne er særligt varsomme med at bevilge lån på baggrund af sikkerheder på nuværende tidspunkt, hvor omsætningen af landbrugsejendomme og jord er lav. Advarslen skal ses på baggrund af, at Finanstilsynet har observeret, at visse institutter har værdiansat sikkerhederne ud fra 8-9 % af realkredit-/offentlige vurderinger fra årene 27 og 28. Disse vurderinger svarer næppe til den nuværende værdi pga. de skete prisfald/manglende handler. I flere landbrugsregnskaber er der sket væsentlige opskrivninger i balancesum og til dels egenkapitalen fra 27 til 28. Det kan dels skyldes, at den offentlige vurdering generelt er sat i vejret, men det kan også skyldes gennemførte udvidelser/jordkøb, der først slår igennem i 28. De bogførte egenkapitaler bør bl.a. derfor tages med et vist forbehold. Finanstilsynets betænkelighed i forhold til pengeinstitutternes landbrugsengagementer skal også ses i lyset af, at mulighederne for tillægsbelåning og anvendelse af afdragsfrie lån mv. allerede i et vist omfang er udtømte i landbruget, jf. ovenfor. Når et landbrug på måske 3. eller 4. år fortsat giver driftsmæssigt underskud, er det umiddelbart kun pengeinstitutterne, der kan komme med finansiering til fortsættelse af driften. Det er i disse situationer, at pengeinstitutterne skal udvise større forsigtighed og stille skærpede krav til driftslederen og gårdens udviklingspotentiale. En anden årsag til Finanstilsynets betænkelighed i forhold til pengeinstitutternes eksponering mod landbruget er, at de aktuelle afregningspriser indenfor både planteavl og mælkeproduktion sammen med likviditetsproblemer og vanskelige langfristede finansieringsmuligheder uundgåeligt vil medføre forhøjet tabsrisiko. Selvom pengeinstitutterne ikke har oplevet tab i lang tid på landbrugsengagementer, kan den forhøjede tabsrisiko medføre en væsentlig stigning i institutternes nedskrivninger.