Beskrivelse af jobområdet

Transkript

1 Side 1 af 11 Nummer: 2796 Titel: IKT-administration og -vedligeholdelse Kort titel: IKTadmogvedlige Status: GOD Godkendelsesperiode: og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet IKT-administration og vedligeholdelse er en jobfunktion, der dækker over mange forskellige områder alt afhængig af virksomheden. Det kan være it-supportfunktioner, it-drift så som vedligeholdelse, anskaffelser og sikkerhed, kommunikation og formidling til henholdsvis de almindelige brugere af de administrative systemer internt i virksomheden og til de eksterne itspecialister og it-leverandører samt specialiserede funktioner: Design, analyse og planlægning samt implementering af it-systemer. På virksomhederne går udviklingen inden for det IKT-administrative område i 2 retninger i øjeblikket. Den ene strategi betyder, at man i større og større udstrækning vælger at bruge standardprogrammel eventuelt med enkelte tilpasninger, som leverandøren er ansvarlig for. Medarbejderne i den interne afdeling skal først og fremmest kende systemets funktionalitet, kunne installere softwaren og rette de mest almindeligt forekommende fejl, men ikke rette i den grundlæggende programmering. Når der opstår problemer, som ikke handler om fejlbrug eller mindre justeringer, kontakter de IKTadministrative medarbejdere leverandøren, som så må tage over og rette i grundprogrammet om nødvendigt. I sådanne tilfælde er det stadig centralt, at den IKT-administrative medarbejder har så grundigt kendskab til arbejdsopgaver og organisation, at vedkommende kan fortælle de eksterne specialister, hvori problemet består, og hvornår det optræder. Dialogen og formidlingen mellem brugerne og specialisterne er centralt for jobfunktionen, enten der arbejdes med vedligeholdelse og udvikling af eksisterende systemer eller indkøb af nye. Det kræver håndtering af informationskilder og fremmedsprog. Derudover er support, oplæring og udarbejdelse af brugervejledninger et væsentligt jobområde. De IKT-administrative medarbejdere fungerer ud fra en slags tilkaldefunktion, når der i en afdeling eller en virksomhed er brug for særlig ITekspertise. Af hensyn til den interne vedligeholdelse er det blevet mere og mere vigtigt, at fejl registreres og dokumenteres, ligesom løsninger skal dokumenteres. Det stiller krav til de IKT-administrative medarbejdere om at kunne håndtere mange opgaver samtidigt og have et godt overblik over egen organisation, herunder dens udvikling og fremtidige profil. Den anden retning, som virksomhederne vælger, er helt eller delvist at outsource it til eksterne leverandører. Den IKT-aministrative medarbejder har ofte særlige specialistkompetencer for at kunne varetage opgaver i de enkelte afdelinger i virksomheden, foruden at vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at varetage generelle administrative opgaver. Vedkommende har typisk en

2 Side 2 af 11 merkantil erhvervsuddannelse inden for administration og efteruddanner sig oftest løbende i brug af IT-systemer mv. I takt med den stigende brug af IT er flere og flere almindelige brugere i større og mindre grad også i stand til at udføre administrative funktioner i forhold til virksomhedens IKT-værktøjer. Den IKT-administrative jobfunktion kan således inddeles i en række hovedarbejdsområder: IKT-organisering Design, analyse og planlægning Implementering af IKT-systemer IKT-drift (vedligeholdelse, anskaffelser og sikkerhed) Service, support og oplæring i forhold til brugerne Kommunikation og formidling til og imellem brugergrupper og IT-specialister De fleste virksomheder uanset type, benytter sig af ekstern konsulentbistand i forhold til IKTadministration og -vedligeholdelse. I 2006 benyttede 76% af virksomhederne i større eller mindre omfang sig af eksterne leverandører, og tallet var 83% for virksomheder, der havde mindst 100 ansatte. Antallet at IKT-virksomheder i Danmark har de seneste år ligget ret konstant omkring 9000 dog med en svagt stigende tendens, således at der i 2004 var registreret 9449 IKT-virksomheder. Danmarks Statistik har defineret fire egentlige IKT-erhverv, som er undergrupperet af større brancher. De fire erhverv er: IKT-industri, IKT-engroshandel, IKT-konsulentvirksomhed og Telekommunikation. Det IKT-administrative arbejde foregår dog ikke kun inden for de 4 hovedgrupper, men udføres inden for mange forskellige erhverv. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet Der findes IKT-administrative funktioner i alle typer af virksomheder. Efter en periode med tilbagegang i beskæftigede i IKT-erhvervet, er udviklingen vendt. I 2006 var der beskæftigede i IKT-erhvervet inden for de 4 hovedgrupper, og der må forventes et merbehov for uddannede inden for IKT-området. Arbejdspladserne inden for erhvervet udgøres af fastansatte, både hel- og deltidsbeskæftigede medarbejdere eller eksterne konsulenter. Arbejdspladserne er såvel offentlige som private virksomheder. Kendetegnende for konsulentvirksomhederne er mange små firmaer og med få medarbejdere, ofte kun én. De arbejdspladser, hvor der er tale om administrative informationsteknologiske opgaver, er i virksomheder, der benytter sig af elektroniske værktøjer som: Internet, hjemmeside, e-handel samt interne - og eksterne netværk.

3 Side 3 af 11 Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Der er ifølge Informationssamfundet Danmark - it-status 2006, Danmarks Statistik i alt ansatte i 2004 inden for IKT-erhvervet, der fordeler sig indbyrdes inden for de fire hovedgrupper som det fremgår af skemaet: Ansatte I % IKT-industri % IKT-engroshandel % Telekommunikation % IKT-konsulentvirksomheder % I alt % En stor del af de ansatte i erhvervet har en formel it-uddannelse. I 2004 drejer det sig om 91 % af alle beskæftigede i erhvervet. Næsten halvdelen af de it-uddannede har en erhvervsfaglig uddannelse, og der må forventes et behov for efteruddannelse, fx har virksomheder fra 2006 haft rekrutteringsproblemer indenfor IKT-området. Halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte havde i 2006 vanskeligheder ved at besætte stillingerne, hvis hovedfunktioner vedrører it-udvikling, it-drift eller anden it-funktion. Dette skyldtes for en stor del mangel på uddannelseskompetencer. IKT-erhvervet er domineret af mænd i aldersgruppen år. Der er en tendens til, at jo højere man kommer op i aldersgrupperne jo mere stiger andelen af medarbejdere, der ikke har en IKTuddannelse. I en fremskrivning til 2010 finder man, at den største vækst i IKT-uddannelsesområdet finder sted inden for EUD- og KVU-niveauerne. Den samlede fremskrivning af uddannelsesbilledet viser, at udviklingen fra 1999 til 2010 går fra til færdiguddannelse pr. år med en eller anden form for IKT-uddannelse. Denne udvikling er gået hurtigere end forventet, da der i 2004 var færdiguddannede med en IT-uddannelse. På grund af at IKT-erhvervet er et relativt nyt område, er der sket en hurtig opblomstring af virksomheder og jobfunktioner. I midten af 1990 erne var væksten i erhvervet på sit højeste. I slutningen af årtiet skete der en voldsom afmatning og mange virksomheder måtte lukke. IKTerhvervet har derfor i en årrække været præget af en relativ høj udskiftning af medarbejdere, der har ramt dem med ringe eller ingen uddannelsesbaggrund hårdest. Det økonomiske opsving i midten af 2000-tallets første årti har været positiv for branchen og behovet for medarbejdere med IKTkompetencer er stigende. For at virksomhederne kan få dækket deres behov for it-medarbejdere, må der forventes et stigende behov for efteruddannelse af medarbejdere i administrative stillinger. Den drejer sig om medarbejdere, der har en stor indsigt i virksomheden og forstår den arbejdssituation brugerne sidder i. Denne medarbejdergruppe skal dels kunne installere brugerprogrammer og rette almindelige forekommende fejl og dels være formidlere mellem de faglige IT-specialister og brugerne. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Arbejdsorganiseringen er meget afhængig af, hvilken type virksomhed der er tale om. Arbejdsorganiseringen er tæt sammenknyttet med de teknologiske værktøjer der anvendes og vil være præget af dokumentation, samarbejde, dialog og tæt kontakt med brugerne på den ene side, men samtidig er funktionerne også meget selvstændige og kræver at IT-medarbejderen tager ansvar.

4 Side 4 af 11 Medarbejdere i administrative IKT-funktioner er ofte involveret i arbejdsopgaver i tværgående sammenhænge i virksomhederne, hvorfor der stilles store krav til den enkelte medarbejders samarbejds- og kommunikationsevner over for alle medarbejdergrupper. På trods af at mange i IKT-branchen er selvstændige eller beskæftiget i projektansættelser, er den teambaserede samarbejdsform også udbredt og almindelig. Sideløbende hermed har teknologiudviklingen medført, at mange arbejdsopgaver foregår i netværk, hvor det ikke er nødvendigt, at medarbejderen er til stede for at udføre opgaven.

5 Side 5 af 11 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Administration af IKT-budgetter, omkostninger og investeringer Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Medarbejderne udfærdiger oplæg til budgetter for virksomhedens IKT-systemer vedrørende omkostninger og investeringer. Ligeledes forhandler medarbejderen aftaler, rabatter og leveringsbetingelser med IKT-leverandører og køber ind. Medarbejderne registrerer, arkiverer og behandler områdets data og opstiller oversigter over periodiske økonomiske IKT-nøgletal. Medarbejderne udarbejder statistikker og laver rapporter over virksomhedens IKT-drift. Alle medarbejdere der beskæftiger sig med administration af IKT-systemer skal have en helhedsopfattelse af virksomheden og en forståelse for omkostninger og investeringer i IKTsystemer og udstyr og deres betydning for virksomhedens økonomi og drift. Teknologi og arbejdsorganisering Medarbejderne anvender den IKT, der anvendes inden for resten af virksomheden. Arbejdet foregår i tæt dialog med virksomhedens ledelse og øvrige økonomifunktioner. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Afhængig af virksomhedens størrelse, varetages funktioner omkring oplæg til budgetter for virksomhedens IKT-systemer mv. af mindst én medarbejder.

6 Side 6 af 11 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Drift af brugerprogrammer Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Medarbejdere i jobområdet sikrer, at de forskellige brugerprogrammer og brugerflader virker i forhold til funktionalitet, licensregler, opdateringer og tilpasninger i forhold til medarbejdernes behov og virksomhedens IKT-strategi, sikkerhedspolitik og digitale workflow. Teknologi og arbejdsorganisering Medarbejderne benytter sig af nyeste teknologiske værktøjer til at indsamle og sikre viden om udviklingen og nyheder inden for de forskellige programtyper. Arbejdet er ofte organiseret via nyhedsgrupper og online kommunikation eller i netværk. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Alle medarbejdere, der beskæftiger sig med administration af IKT-systemer anvender kompetencen i jobområdet.

7 Side 7 af 11 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Drift og vedligeholdelse af udstyr og IKT-systemer Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Medarbejderne medvirker ved den daglige drift og funktionalitet af virksomhedens IKT-systemer, data og udstyr via vedligeholdelse, fejlfinding, opdatering samt udførelse af sikkerhedsrutiner efter anvisninger fra virksomhedens it-ansvarlige eller eksterne leverandører. Teknologi og arbejdsorganisering Medarbejderne benytter sig af nyeste teknologiske værktøjer, og er selvstædigt i stand til at vurdere, hvilke metoder og værktøjer der er mest hensigtsmæssige at anvende i en given situation. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Mindst én medarbejder i hver virksomhed er i stand til enten at løse problemstillingen omkring IKT eller er i stand til at rekvirere relevant assistance.

8 Side 8 af 11 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Opsætning af udstyr og udbygning af IKT-systemer Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Medarbejderne medvirker ved såvel installation, design og redigering af virksomhedens IKTsystemer som opsætning og konfiguration af pc ere og netværkskomponenter i samarbejde med virksomhedens it-ansvarlige eller eksterne leverandører. Medarbejderen tager initiativ til indsamling og vurdering af ønsker og behov fra medarbejdergrupper og giver forslag til virksomhedens IKT-anskaffelser. Medarbejderne deltager i et vist omfang i virksomhedens planlægning og opfølgning af kommunikationsstrategier, samt rådgiver i forhold til virksomhedens politikker vedrørende IKT. Teknologi og arbejdsorganisering Medarbejderne anvender selvstændigt de nyeste teknologiske værktøjer. Samtidig indgår medarbejderne i mange arbejdssituationer i samarbejde med andre af virksomhedens personalegrupper, hvor der anvendes værktøjer til videndeling. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Afhængig af virksomhedens størrelse, varetages funktioner omkring opsætning af IKT-systemer af mindst én medarbejder.

9 Side 9 af 11 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Vejledning, servicering og formidling af IKT Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Medarbejderne vejleder, servicerer, supporterer og kommunikerer med virksomhedens øvrige medarbejdergrupper om virksomhedens IKT-systemer og udstyr. Medarbejderen servicerer, informerer og fungerer som formidler i forbindelse med nye opsætninger, procedurer, IKT-systemer og udstyr eller om ændringer på eksisterende opsætninger, systemer, udstyr og software. Der kommunikeres på et eller flere fremmedsprog såvel internt som i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Kommunikationen er såvel almen sprogbrug som meget branchespecifikke termer og sprogbrug. Gode samabrejdsevner, brugerforståelse og formidlingsevner er nødvendige kompetencer, idet IKTmedarbejderen fungerer som bindeled mellem medarbejdergrupper og IT-specialister. Teknologi og arbejdsorganisering Medarbejderne kommunikerer ved hjælp af de tilstedeværende kommunikationsredskaber såvel skriftligt som mundtligt. Arbejdet er organiseret på tværs af virksomhedens medarbejdergrupper. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Alle medarbejdere, der beskæftiger sig med administration af IKT-systemer beskæftiger sig i større eller mindre grad med kommunikative og samarbejdsmæssige problemstillinger.

10 Side 10 af 11 Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed Tilknyttet i perioden i dage Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10, og fremefter Brug af social software i virksomheden AD 2, og fremefter Design af hjemmesider med CMS AD 2, og fremefter Projektstyring med IT-værktøj AD 2, og fremefter Kravspecifikation til IT-systemer AD 1, og fremefter Overdragelse af IT-systemer - afleveringstest AD 1, til Vurder behovet for IT-systemer - behovsanalyse AD 2, til Oprettelse af e-formularer AD 2, og fremefter Introduktion til arbejdsmarkedsuddannelserne (F/I) AP 3, og fremefter Introduktion til et brancheområde (F/I) AP 40, og fremefter Arbejdsmarked, it og jobsøgning (F/I) AP 40, og fremefter Introduktion til det danske arbejdsmarked (F/I) AP 3, og fremefter Effektiv anvendelse af - og kalendersystemer AD 1, og fremefter Opsætning af pc til trådløst netværk AD 1, og fremefter Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer AD 2, og fremefter Desktop Publishing opdatering for adm. funktioner AD 2, og fremefter Praktik for F/I AP 48, og fremefter Anvendelse af hyperlinkteknik AD 0, og fremefter Anv. af principper og værkt. til webopbyg. i virks AD 2, og fremefter Det adm. arb. ved pl.læg. og redig. af hjemmeside AD 3, og fremefter Praktisk web-opbyg. og -vedligeh. af virk. webside AD 3, og fremefter Virksomheders websider - Tekst og grafik AD 2, og fremefter IT installationer i virksomheden - Software AD 2, og fremefter Superbrug. funkt. v.serverinstal. og konfiguration AD 2, og fremefter Intern support og udd.behovsafdækn. for it-medarb. AD 2, og fremefter Opbyg. og konfig. af intern netværkskom. i virk. AD 3, og fremefter Installation af telekom.værktøjer i adm. funk. AD 2, og fremefter Vedligehold. af telekom.værkt. i virk. - adm.funk. AD 1, til Instruktions- og komm.teknik i virksomheden for it AD 2, og fremefter Support og service af software AD 2, og fremefter Integration af administrationssystemer AD 3, og fremefter Drift og vedligehold af IKT-systemer til adm. funk AD 2, og fremefter Instal. og konfig. af IT-software til adm. funkt. AD 2, og fremefter IT sikkerhedskopiering og -rutiner AD 1, og fremefter Programmering i virksomhedens administrative IKT-sAD 2, og fremefter Sikring af IKT-systemer i de adm. systemer AD 2, og fremefter Applikationsudvikling i databaseprogram AD 2, og fremefter DeskTop Publishing i virksomheden AD 3, og fremefter Jobrelateret brug af styresystemer på pc AD 2, og fremefter Anvendelse af præsentationsprogrammer AD 2, og fremefter Elektronisk journalisering AD 3, og fremefter Effektiv internetsøgning på jobbet AD 2, og fremefter Præsentationsteknik i administrative funktioner AD 3, og fremefter Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd AD 5, og fremefter Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd AD 5, og fremefter Håndtering af data i virksomhedens it-systemer AD 2, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40, og fremefter Webkommunikation - tekster til nettet AD 2, og fremefter Videoredigering i medarbejderens jobfunktion AD 2, og fremefter Billedredigering i medarbejderens jobfunktion AD 2, og fremefter

11 Side 11 af 11 Nummer, niveau og titel EUU Varighed Tilknyttet i perioden i dage Videooptagelse i medarbejderens jobfunktion AD 2, og fremefter Billedfremstilling i medarbejderens jobfunktion AD 2, og fremefter Samarbejde i grupper i virksomheden AD 2, og fremefter Projektudvikling og gennemførelse AD 2, og fremefter Projektorienteret arbejde AD 2, og fremefter Udarbejdelse af projektrapporter AD 2, og fremefter