Nye medlemmer af formandskabet

Transkript

1 Kanal3B Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. / Oktober 2007 Nye medlemmer af formandskabet Møde efter møde. Og lange møder. Det er, hvad formandskabet og sammenlægningsbestyrelsen er udsat for lige nu. Men der er også mange vigtige ting, som skal være på plads, inden den nye boligforening ser dagens lys 1. januar Formandskab og sammenlægningsbestyrelse mødes rigtigt tit, og der er altid meget på dagsordenen. Samtidig har der nærmest været et generationsskifte i formandskabet, som består af formand og næstformand fra de tre boligorganisationer samt en medarbejderrepræsentant. I forrige udgave præsenterede vi Villy Sørensen som ny formand for 3B og FB. Denne gang er turen så kommet til FB s nye næstformand og KSB s nye formand og nye næstformand. FB s nye næstformand Hans Jørgen Larsen er FB s nye næstformand. Han er byplanarkitekt og afdelingsleder i Vejdirektoratet, hvor han arbejder med kommunikation og internet: - Vi var i 1981 blandt de første, som flyttede ind i Hedelyngen, og her har vi boet lige siden, fortæller Hans Jørgen. Hans Jørgen er gift med Annette og sammen har de to voksne børn, der bor i København. For godt 10 år siden blev Hans Jørgen medlem af afdelingsbestyrelsen og kort tid efter medlem af FB s bestyrelse: - Det er vigtigt for mig at se muligheder og være parat til at forandre. Jeg interesserer mig for nybyggeri og er medlem af FB s byggeudvalg. Drivkraften består for mig i et ønske om at være med til at påvirke den løbende udvikling - også når det handler om, hvordan vi organiserer os. Almene boliger skal være attraktive, så det er nødvendigt, at vi følger med i, hvordan samfundet udvikler sig - og hvordan vi kan modernisere os og tilbyde grundlæggende vilkår som fællesskab og hensyntagen til hinanden kombineret med tidssvarende boliger, understreger Hans Jørgen Larsen Ny formand i KSB I KSB har Steffen Morild afløst Hanne Larsen som formand. Steffen er advokat og fil. mag. i sociologi. Steffen er selvstændig og rådgiver iværksættere. Han voksede op i alment byggeri i Vendsyssel, men har ikke en lang karriere i sektoren: - Jeg bor på Australiensvej, og her blev jeg uden videre formand for afdelingsbestyrelsen i I 2004 kom jeg ind i KSB s bestyrelse, i 2006 blev jeg næstformand - og i år er jeg så blevet formand, forklarer Steffen Morild. Steffen bor dør-om-dør med sin tidligere kone, som han har datteren Anna sammen med. - Den almene boligform passer mig og min familie fortrinligt. Og jeg håber, jeg kan være med til at gøre den nye forening til en effektiv og slagkraftig organisation. Jeg vil gerne arbejde for en bredere beboersammensætning, men det skal ske, uden at solidariteten og beboerdemokratiet sættes over styr. Det kan lyde enkelt og ligetil, men det er det absolut ikke. Derfor er jeg også meget optaget af de beboerdemokratiske problemer, det kan give i afdelingerne og i organisationsbestyrelsen, fortæller Steffen Morild. Ny næstformand i KSB Ny næstformand i KSB er Uffe Andreasen. Han er uddannet cand. scient. pol. og arbejder i Socialministeriet, hvor han har specielt fokus på ghettopolitik. Uffe Andreasen er den suverænt yngste i formandskabet med sine 31 år. Han er gift med Lotte og har to små drenge på 4 og 2 år. Men selv om Uffe altså hører til de småbørnsfamilier, der kan have svært ved at få tiden til at hænge sammen, har han valgt at lægge tid og arbejde i formandskabet: - Det er et mål hele tiden at gøre tingene lidt bedre. Det gælder i boligafdelingerne, ligesom det gælder i bestyrelsen og i administrationen. Dårlig selskabsledelse er hos os det samme som at stjæle en del af huslejen fra sin nabo. Derfor spiller effektivitet en væsentlig rolle for mig, forklarer Uffe. Formandskabet - eller bestyrelsen - skal være klar til at blive målt på det, de gør: - Noget af det, der er værd at være stolt over, har været udsat for et demokratisk syrebad. For en nøgle til vores bolig er også en nøgle til medbestemmelse. Og mellemregningerne i vores beslutninger udsættes altid for en demokratisk bundlinje. Det har været praksis i en del år, men jeg tror, at det er noget af det, vi skal øve os endnu mere på i fremtiden, mener Uffe Andreasen. Formandskabet Formand for 3B og FB Villy Sørensen - Folehaven Næstformand i FB Hans Jørgen Larsen - Hedelyngen Formand i KSB Steffen Morild - Australiensvej Næstformand i KSB Uffe Andreasen - Ryesgade Formand i H44 Jan Christiansen - Hjortegården Næstformand i H44 Bjarne Kaspersen Hansen - Arbejderbevægelsens Byggefond Vivi Apelroth - medarbejderrepræsentant

2 Nyt fra sammenlægningsbestyrelsen Nyt fra sammenlægningsbestyrelsen Siden sidste udgave af Kanal 3B har der været to ordinære møder samt et temamøde og et dagsmøde om målsætninger. 2 Dagsmøde den 8. september 2007 Lørdag den 8. september 2007 mødtes sammenlægningsbestyrelsen for første gang efter sommerferien. Med var også funktionscheferne og direktøren. Overskriften for dagsmødet var igen målsætninger og dermed ledelsesgrundlag. Målsætningsudvalget, som er formandskabet, havde på forhånd formuleret et oplæg til ledelsesgrundlag, som forsamlingen herefter brugte en del tid på at drøfte. Selv om det lyder ret enkelt at blive enige om, hvad den nye forening skal prioritere højest, er det alligevel ikke spor nemt, når der skal sættes ord på - og det hele skal forklares på mindre end en A4-side. Målsætningsudvalget fik kommentarerne med hjem og arbejde videre med, så det kunne præsentere et revideret udkast på et møde den 3. oktober. Resten af dagsmødet gik med at drøfte de temaer, der skal sættes fokus på i den nye forening. Meningen er her, at sammenlægningsbestyrelsen på årets fælleskonference lægger de temaer frem, som den har valgt ud - og får medlemmerne af afdelingsbestyrelsernes vurdering og kommentarer til dem, så det hele kan samles i et nyt målsætningsprogram, der skal lægges frem på det første repræsentantskabsmøde i juni Møde den 12. september 2007 På det ordinære sammenlægningsbestyrelsesmøde den 12. september var blandt andet politik for anvendelse af arbejdskapital, dispositionsfond og egen trækningsret. 3B s dispositionsfond, arbejdskapital og trækningsret udgør boligforeningens potentielle solidariske kapacitet. Afdelingerne er selvstændige økonomiske enheder og står som udgangspunkt selvstændigt til ansvar for egne økonomiske dispositioner. Men repræsentantskabet og bestyrelsen er garant for, at afdelingerne budgetterer ansvarligt, og at de udviser rettidig omhu. Sammenlægningsbestyrelsen er enig om, at der som udgangspunkt ikke kan anvendes fælleskapital til afdelinger, der ikke lever op til det. Afdelinger, der beslutter særlige prioriteringer skal som udgangspunkt selv finansiere aktiviteterne. Men nogle aktiviteter kan have en stor fremadrettet fordel, som ikke står mål med de udgifter, der knytter sig til finansieringsperioden - eller være af en sådan størrelse, at de ikke kan bæres af en afdeling alene. Her vil 3B s fælleskapital kunne sikre gennemførelse. Desuden kan 3B s fælleskapital understøtte implementeringen af 3B s strategiske satsninger. Endelig kan fælleskapitalen anvendes til at støtte særlige prioriterede afdelinger. Sammenlægningsbestyrelsen besluttede, at arbejdskapitalen som udgangspunkt anvendes til finansiering af udviklingsprojekter i administrationen og i boligafdelingerne. For dispositionsfonden er det i lovgivningen meget præcist angivet, hvad pengene kan bruges til. Men her kan også anlægges de samme kriterier som for større udgiftskrævende arbejder i forbindelse med trækningsretsarbejder, nemlig at der i afdelinger med særlige økonomiske, sociale og fysiske problemer kan ydes hjælp. Derudover kan dispositionsfonden yde støtte i forbindelse med fremtidssikringsprojekter. Trækningsretten opdeles i moderniserings- og forbedringsarbejder - og større og særligt udgiftskrævende arbejder. Med hensyn til moderniserings- og forbedringsarbejder besluttede sammenlægningsbestyrelsen, at der ydes tilskud til arbejder, som medfører en øget brugsværdi. Tilskud ydes med en tredjedel af de samlede udgifter (ud fra licitationsresultat eller tilbud), dog maksimalt kr. pr. lejemål pr. sag. Det blev understreget, at sammenhængende sager ikke kan adskilles med henblik på yderligere tilskud. Med hensyn til større og særligt udgiftskrævende opretningsarbejder besluttede sammenlægningsbestyrelsen, at der kan ydes tilskud, selv om arbejdet ikke direkte medfører en øget brugsværdi. Men det er kun afdelinger med særlige økonomiske problemer, der kan opnå tilskud til sådanne arbejder. Tilskuddet ydes med op til halvdelen af de samlede udgifter (ud fra licitationsresultat eller tilbud), dog maksimalt kr. pr. lejemål pr. sag. Alle afdelinger kan i øvrigt søge trækningsret. Egne kurser 3B gennemfører en del interne kurser, hvor det er erfarne medlemmer af bestyrelse og afdelingsbestyrelse, der stiller deres viden til rådighed. Fra efteråret 2008 vil kursusudvalget årligt udarbejde et kursuskatalog, som sendes ud til alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne i starten af oktober. Kurserne skal bakke op om 3B s samlede strategi, og der vil derfor blive udviklet nye kurser efter behov. Ansatte vil blive inddraget som oplægsholdere, hvor det er relevant. Kurserne vil fortsat være gratis for medlemmer af afdelingsbestyrelserne, og udgifter til eksterne foredragsholdere

3 Nyt fra sammenlægningsbestyrelsen samt udviklingsomkostninger afholdes via en Aktivitets- og kursuspulje. Kommunikationsstrategi 3B har ikke de samme resurser til imageskabende aktiviteter, som de store organisationer. Til gengæld kan vi nå langt med en målrettet og struktureret indsats. Indsatsen skal baseres på både nuværende og nye aktiviteter, som vil blive sat i gang successivt. Sammenlægningsbestyrelsen var enig i, at det er nødvendigt at sætte resurser af til at arbejde meget bevidst med image og kommunikation. Essensen er, at 3B vil være kendt for to ting, som vi helhjertet står inde for: Effektiv daglig drift Vilje og evne til at udvikle den almene beboers muligheder Vi skal understrege 3B s kvalitet som lille og vågen ved at kommunikere klart, enkelt og venligt med respekt for modtageren. Når det er relevant, oversætter vi til andre sprog. 3B vil også arbejde aktivt på at få de gode historier i medierne for at synliggøre 3B og skabe et godt image. 3B s pressepolitik er ikke ny, men som noget nyt blev der lagt op til, at ikke blot medarbejdere men også bestyrelse og afdelingsbestyrelser sætter sig ind i politikken. Sammenlægningsbestyrelsen godkendte kommunikationsstrategien og den tilhørende pressepolitik. I øvrigt godkendte sammenlægningsbestyrelsen også, at den politiske del af Kanal 3B s redaktionsudvalg fremover består af Villy Sørensen, Steffen Morild og Uffe Andreasen. Budget 2008 På mødet blev der herefter fortalt om indstillinger og orientering fra formandskabet og fra de tre boligorganisationer. 3B s budget blev gennemgået og kommenteret af sammenlægningsbestyrelsen. Specielt blev diskuteret, hvordan afdelinger, der bliver ramt af den nye inspektørordning, skulle kompenseres. Der var enighed om, at alle ramte - uanset organisation - skulle have kompensation inden for den ramme, der var afsat i 3B s budget. Sammenlægningsbestyrelsen godkendte herefter budgettet, der indebærer et administrationsbidrag på kr. pr. lejemål - og et tilskud på 450 kr. pr. lejemål. Fremover skal budgettet i henhold til vedtægtsudkastet godkendes på repræsentantskabsmøder. Det betyder, at budgettet for 2009 skal godkendes på et repræsentantskabsmøde i efteråret Konstituering i formandskabet Villy Sørensen, formand Steffen Morild, 1. næstformand Jan Christiansen, 2. næstformand Ny rygelov Folketinget har vedtaget en ny rygelov, der trådte i kraft den 15. august. Der blev orienteret om, at denne udgave af Kanal 3B vil indeholde en gennemgang af, hvad loven indebærer (se side 6). Tillidsmandssystem Sammenlægningsbestyrelsen blev også orienteret om, at det fremtidige tillidsmandssystem frem til 2010 vil bestå af tre tillidsrepræsentanter, hvorefter det vil blive reduceret til to. Møde den 3. oktober om målsætning Sammenlægningsbestyrelsen var igen samlet omkring arbejdet med målsætninger den 3. oktober Her fremlagde formandskabet et revideret udkast til ledelsesgrundlag, der blev drøftet indgående. Konklusionen blev, at det er svært at have samme målsætning for både forening og virksomhed - og at ledelsesgrundlaget skulle afspejle det. Derudover blev programmet for fælleskonferencen gennemgået og drøftet - og formandskabet arbejder herefter videre med detailplanlægningen. Indbydelse til medlemmerne af afdelingsbestyrelserne blev sendt ud i første uge af oktober - og tilmeldingerne er allerede på vej ind. Overskriften for konferencen er Ny forening - nye mål - og det primære mål med konferencen er at få afdelingsbestyrelsernes input til indsatsområder. Ny forening - nye mål Mød op på fælleskonferencen november 2007 og kom med dit bud på, hvor den nye forening skal lægge sin energi! Sammenlægningsbestyrelsen Sammenlægningsbestyrelsen består af 3B s repræsentantskab, altså FB s KSB s, H44 s og 3B s bestyrelser. Indtil 1. januar 2008 skal sammenlægningsbestyrelsen godkende de beslutninger, der træffes i de enkelte organisationsbestyrelser om ting, der vedrører fremtiden. Men det er også i sammenlægningsbestyrelsen, overgangen til Boligforeningen 3B planlægges, så den nye forening får en god start. Og så bruges møderne til at orientere hinanden om, hvad der sker i de enkelte boligorganisationer og i 3B. Efter 1. januar 2008, når Boligforeningen 3B er en realitet, bliver sammenlægningsbestyrelsen til 3B s egentlige bestyrelse. 3B s bestyrelse, der består af formand og næstformand fra de tre boligorganisationer samt en medarbejderrepræsentant, fortsætter året ud. 3

4 Hvem hører til hvilket områdekontor? 3B har gennemført en ændring af strukturen i driften. Formålet har blandt andet være at sikre en mere ensartet sagsbehandling og at lægge kompetencen ud, hvor der er brug for den - i afdelingerne. Samtidig er der skabt et driftssekretariat med både driftskonsulent, jurist, energimedarbejdere - og sekretariat. De nye områder er nu blevet defineret, og herunder kan du se, hvilket områdekontor din afdeling hører til. Øverst i hver kasse står, hvem der er lokalinspektør for hvilke afdelinger. I forbindelse med den nye driftsstruktur er Torben Hjelm i øvrigt udnævnt til forvaltningschef, og de tre ledere af områdekontorerne er udnævnt til driftschefer. Områdekontor København - driftschef Helle Bjerre Reinholdt Peter Kare 3032 Folehaven 3033 Bærhaven 3053 Elmehaven 3054 Vinhaven John Arkir 3031 Danalund 3037 Høje Gladsaxe 3038 Søbyvej 6070 Tranehavegård 6086 Ved Krattet 6097 Ellehjørnet Bent Nielsen 3046 Hammelstruphus 3061 Ved Rosenhaven 6064 Damagervej 6065 Händelsvej 6066 Stubmøllevej 6084 Grønrisvej Fællesgårdlaug Benny Sciegienny 6062 Valby 6083 Poppelvænget 6095 Arbejderboligerne Arne Lund 3058 Prangerhuset 6076 Bryggergården 6080 Apostelgården 6082 Porthuset 6092 Dannebrogsgade Områdekontor Amager - driftschef Bjarne Andersen Michael Hoffmann 6061 Hvidbjergvej 6074 Lønstrupgård 6079 Slotsherrenshus 6094 Blækhuset, alm Blækhuset, med A.F.Beyersvej Damsøgård 1 institution Børge Friesbæk 3050 Rådmandsbo 3056 Egegade 3065 Guldbergsgade 6063 Sangergården Vestergårdsvej 6068 Australiensvej 6069 Ryesgade 6077 Kaysergården 6081 Sangergården Kronprinsessegade Bogfinkevej Nybodergård Ubesat stilling 3039 Remisevænget Ø 3072 Brohuset 6099 Sejlhuset 4 institutioner Gert Lauritsen 3040 Remisevænget V 3041 Remisevænget N 3055 Dyvekevænget 3042 Remisevænget S 3 institutioner Lasse Asp 6071 Hørgården Hørgården Norgesgade Hørgården 3 Trekanten 23 institutioner Områdekontor Herlev - driftschef Ole Rasmussen 4 Poul Erik Ottesen 1011 Toftegård 1012 Herlevgårdsvej 1013 Herlev Torv 1014 Martins Gård 1017 Sønderlund Børnehave 1023 Herlev Skole 1026 Bofællesskab Jan Rossil 1018 Hjortegården 1020 Børnehaven Steen Jørgensen 3034 Vestergården Vestergården Hedelyngen 3052 Vestergården Egeløvparken Lars Mann Pedersen 3036 Højstensgård 1027 Søagerpark K. Stig Kristensen 3044 Måløv Park 3051 Østerhøj 3064 Grønhøj 3067 Jægerbo 3069 Solsikken 3070 Valmuen 3071 Kløvermarken Vejlaug Michael Larsen 3045 Egedalsvænge Instituion

5 Afdelingsmøder gennemført Det var ikke helt uden problemer, da alle knap 70 afdelingsmøder skulle gennemføres i løbet af august og september. Boligselskabet Sjælland og DAB indgår samarbejde En samarbejdsaftale mellem Boligselskabet Sjælland og DAB skal effektivisere administrationen og åbne vejen for erfaringsudveksling på områder som IT, økonomistyring og drift af almene boliger. Egeløvparken var en af de første afdelinger, der holdt afdelingsmøde efter de nye forhold, hvor alle afdelinger skal have behandlet deres budgetter inden udgangen af september måned. - Det har ikke været helt uden problemer, og der har også været fejl, vi helst ville have været foruden. Men alt i alt er det altså lykkedes, fortæller direktør Bent Frederiksen. Han forventer, at det bliver lidt lettere til næste år, når det nye administrationssystem og den nye driftsstruktur er blevet kørt helt ind. Personalepolitisk regnskab 3B har udarbejdet et personalepolitisk regnskab for Fremover vil der hvert år blive udarbejdet et sådan regnskab, hvor der følges op på de personalepolitiske målsætninger. Den samlede gennemsnitsalder var 45,6 år. For kvinder var gennemsnitsalderen 43,5 år, og for mænd var den 46,6 år. Hvordan skal budgettet præsenteres? Hvordan skal budgettet præsenteres, så det er let at overskue, er en af de ting, der skal arbejdes med frem til næste års afdelingsmøder. Her bliver simpelthen nedsat et udvalg med repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne og fra økonomiafdelingen, som skal finde den mest overskuelige præsentation. - Lagkager og søjler er nemlig ikke altid den bedste løsning, fortæller økonomichef Finn Palama Larsen, der er født medlem af det undersøgende udvalg. Antal medarbejdere i 3B fordelt på faggrupper pr. 31. december 2006 Varmemest er Serviceassist ent Lokalinspekt ør Ejendomsf unkt ionær Int ern Service HK adm. Elev adm. B -U.medarb B eboerrådgiver A C m.f l. ansat i administ rat ionen Leder Inspekt ør Gart ner Elev drif t Gratis bog om råderet Boligkontoret Danmark har med støtte fra RealDania produceret en bog om råderet, hvor du - gratis - kan få gode råd og tips. På hjemmesiden skriver boligselskabet om deres nye bog: Med Din bolig - dit valg vil vi vise, at almene boliger også er designerbadeværelser med italienske fliser, store køkkenalrum med splinternyt inventar og gennemmoderniserede parcelhuse med plads til hund og brændeovn. Bogen er udgivet med støtte fra Realdania og illustrerer, hvordan det også kan være at bo alment. At det er noget andet og meget mere end det billede, man oftest ser i medierne. I Din bolig - dit valg kan du også få inspiration og vejledning til ændringer i din egen bolig, og Liselotte Risell giver sit besyv med i form af gode råd til, hvordan man skaber lys, rum og balance, når man indretter sit hjem. Bogen kan rekvireres ved at ringe på eller ved at sende en mail til [email protected]. 5

6 Den nye rygelov har konsekvenser 3B har allerede fra 1. januar i år gennemført røgfrit miljø i Kronprinsessegade 14. Men nu er der kommet en ny lov, der også har konsekvenser i vores boligområder. 6 Folketinget har vedtaget en ny rygelov, som trådte i kraft 15. august Formålet med loven er at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og samtidig forebygge, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. 3B er som arbejdsgiver forpligtet til at informere om, og gennem sin rygepolitik, efterleve de nye regler. 3B har allerede fra 1. januar 2007 haft røgfrit miljø i administrationen. Umiddelbart har loven derfor størst praktisk betydning for lokalkontorer og boligområder. Efter den nye lov er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejdspladser. Hvad er indendørs arbejdspladser? Indendørs arbejdspladser omfatter alle BL-Informerer siden sidst Nr oktober 2007 Almene Boligdage 2008 Nr september 2007 Råderetsbeløb, påkravsgebyr, beboerklagenævnsgebyr - regulering af satserne Nr september 2007 Medlemsundersøgelse om kommunesamarbejdet Nr september 2007 Sinatur Hotel Haraldskær Nr september 2007 Aftrapning af rentesikring 2008 Nr august 2007 BL Forvaltningsrevision Modul BL Standardbreve indendørs lokaliteter, hvor medarbejdere færdes som led i deres arbejde. Det gælder også ved sociale sammenkomster og festlige lejligheder. Lokalerne omfatter eksempelvis kontorer, mødelokaler, kopirum, gangarealer, frokoststuer, beboerlokaler, trappeopgange, kældergange og fællesvaskerier. Hertil knytter der sig to undtagelser, der dog begge forudsætter, at ingen ufrivilligt må udsættes for passiv rygning. For det første kan der på den enkelte arbejdsplads aftales, at der må ryges i enmandskontorer. For det andet er det tilladt at indrette særlige rygelokaliteter, fx rygerum eller rygekabiner. Men 3B har altså valgt det helt røgfri miljø! Nr august 2007 Råderet Nr august 2007 Overenskomst for ejendomsfunktionærer Nr august 2007 Regulering af maksimumhuslejen for 2008 Nr august 2007 Bestyrelsesvederlag for lejemålsenheder i drift Få BL-Informerer på mail Meld dig til på BL s hjemmeside ved at klikke på UD- GIVELSER under billedfrisen og derefter klikke på BL-INFORME- RER i venstre spalte. BL s fortolkning BL har udgivet to BL-informerer om den nye rygelov. Det er nr. 29 og nr. 34, som kan læses i sin fulde ordlyd på BL s hjemmeside under Udgivelser. Her står blandt andet: I forhold til den almene sektor må lovens bestemmelser og intentioner fortolkes på den måde, at de mødelokaliteter, herunder beboerlokaler, hvor afdelingsbestyrelser m.v. afholder deres respektive møder, er faciliteter tilknyttet de enkelte boligorganisationer, hvor bl.a. medarbejdere i løbet af dagen kan have deres færden. Det er hermed BL s vurdering, at der med lovens ikrafttræden er rygeforbud i mødelokaler, og rygere må derfor henvises til de eventuelt opstillede kabiner eller rygerum, hvis rygning skal foregå indendørs. Ligeledes vil eksempelvis den årlige julefrokost i et af arbejdspladsens tilhørende lokaler som udgangspunkt være omfattet af rygeforbud. Undtagelsesvis vil lokaler, herunder selskabs- eller fælleslokaler, der udlejes eller udlånes alene til private formål, og hvor der ikke er tale om en arbejdsplads, og hvor der ikke er umiddelbar adgang for offentligheden, falde uden for lovens område, og det vil være overladt til de pågældende beboere, beboergrupper, foreninger o.l. selv at beslutte, hvorvidt der må ryges eller ej til det pågældende arrangement. Loven tager ikke klart stilling til den situation, hvor der er behov for at boligorganisationens medarbejdere får adgang til private hjem for at kunne udføre deres arbejdsopgaver. Derfor anbefaler BL, at medarbejderen pænt henstiller til evt. rygende beboere, at der ikke ryges, mens arbejdet udføres. Der må som udgangspunkt efter BL s opfattelse ikke ryges på trappeopgange og i kældergange eller i fællesvaskerier, da der disse steder udføres arbejdsopgaver af forskellige personalegrupper, som det er lovens hovedformål at beskytte mod passiv rygning.

7 Af gavn - ikke bare af navn Skrevet af erhvervspraktikant Jeppe Korvig Bjerregaard på basis af artikel i Opslagstavlen Den 13. august bød Partnerskabet indenfor til en snak om beboerdemokrati, husorden og regler, men der var også tid til debat og diskussion. Bordene var dækket med kaffe og vand, og scenen var sat til et hyggeligt, men vigtigt møde i beboerhuset på Urmagerstien. Den vigtigste dagsorden var at styrke kendskabet til beboerdemokrati for de mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor havde Partnerskabets integrationsmedarbejder, Iman Ahmad, stillet sig til rådighed som arabisk tolk. Fire talere var mødt op for hver især at fortælle om deres sag. Den unge Sahra Faour, beboerdemokrat fra Egedalsvænge i Kokkedal, lagde ud. Og hendes budskab var klart: - Det er sjovt at være beboerdemokrat! Sahra modtog i 2003 frivillighedsprisen Karlebo for sit arbejde i 11 forskellige grupper heriblandt skolebestyrelsen og Byforum. - Man lærer utroligt meget, og det er meget spændende, sagde hun bl.a. og sluttede sit medrivende foredrag af med ordsproget: Det skal være af gavn og ikke bare af navn. Problem med vedligeholdelseskonto Ordstyreren, jobkonsulent Gert Korvig, gav ordet videre til Ole B. Pedersen fra Hørgården, som forklarede de fremmødte om beboerdemokrati og ejerforhold. Tilhørerne fik bl.a. ridset reglerne for stemmeret op. Herefter var det lokalinspektøren i Remisevænget Øst, Mogens Steinlein, der gik på talerstolen. Der havde op til mødet været problemer omkring forståelsen af vedligeholdelseskontoen og regler ved flytning, og disse regler blev så forklaret for de fremmødte. Siden var det en anden lokalinspektør, Gert Lauritzen, der afslutningsvis rundede af med en lille påmindelse: - Man må ikke forringe sin bolig, og så skal der luftes ud i lejligheden, sagde han blandt andet. Et inspirerende kursus Og så var der ellers lagt op til debat og diskussion,og der var mulighed for at stille spørgsmål: Hvorfor får man flytteregninger? Hvorfor får man brev om, at man skal flytte, når man tørrer tøj på altanen? Kan man få husordenen oversat? I alt et godt kursus i beboerdemokrati, hvor de fremmødte helt sikkert lærte noget og fik inspiration til selv at være med. Grå mur erstattet af 70 kvm farver Den 1. juni og 10 dage frem skete der en forvandling af 30 meter grå mur til en farvestrålende kavalkade af forventninger, drømme og figurer i form af et murmaleri på facaden til Solvang Centret i Urbanplanen. Maleriet blev udført af de lokale kunstnere, John Mülich og Rolf Unneland samt børn fra Dyvekeskolen i tæt samarbejde med Berta Chirix og Luis Caal, to kunstnere fra Guatemala, som fra deres hjemland har stor erfaring med at arbejde med gruppemalerier i det offentlige rum. Projektet, der er støttet af Københavns Kommunes byudviklingspulje og FB, vakte både glæde og beundring blandt de beboere, der kom forbi under tilblivelsen, og enkelte greb endda en pensel og deltog aktivt i maleriet. Maleriet er beboergruppen Kunst i Planen s første skud på stammen for at gøre Solvang Centret flottere og mere spændende af færdes i. Kunst i Planens næste træk er betydeligt mere ambitiøst. Statens Kunststyrelse s udvalg for arkitektur og kunst i byrummet har bevilget godt 3 millioner kr. til et projekt der skal udvikle Solvang Centret s kunstneriske udtryk og funktionelle indhold hen over efteråret. Der bliver tilknyttet to arkitekter, to billedkunstnere og en kurator, som i samarbejde med Kunst i Planen skal forme projektet, der gik i gang umiddelbart efter sommerferien. 7

8 Egedalsvænge hængt ud i pressen 8 Egedalsvænge blev bestormet af journalister og fotografer, da Jyllands Posten skrev om planerne om at bygge pleje- og ældreboliger. Hørte du radio, eller så du fjernsyn mandag den 20. august? Hvis du gjorde, kunne du ikke undgå at høre en særlig fokus på Egedalsvænge - og IKKE for det gode. Beboerne i Egedalsvænge blev hængt ud som kriminelle, og 3B blev fremhævet som de første i landet, der river boliger ned for at komme de kriminelle til livs. Baggrunden var en artikel i Jyllands Posten under overskriften Boliger rives ned for at stoppe uro. Dygtigt spin? Jyllands Posten havde formodentlig fået et forhåndstip om tilsagnet på vores ansøgning til Socialministeriet om at rive nogle opgange i Egedalsvænge ned for i samarbejde med Fredensborg Kommune at bygge ældre- og plejeboliger imellem blok 17 og 19. Ministerens udtalelser i den forbindelse blev nemlig lagt på Jyllands Postens hjemmeside allerede søndag den 19. august og bragt i avisen den 20. august. Men Socialministerens pressemeddelelse blev først offentliggjort kl mandag. Og den gav så en del journalister lyst til at gå videre med historien: Egedalsvænge river ned for at fjerne kriminalitet. Egedalsvænge blev invaderet af journalister og fotografer, som ville vise de kriminelle beboere frem i medierne. Mod bedre vidende? De ansatte i Egedalsvænge henviste helt korrekt journalisterne til 3B, der brugte det meste af mandagen på at forklare, at vi bare byggede om, ligesom vi relativt hurtigt lagde baggrunden for projektet på vores hjemmeside. Derudover gjorde formanden i Egedalsvænge, FB s formand, udvalgsformanden og borgmesteren fra Fredensborg Kommune og vores egen direktør en stor indsats for at fortælle, at vi kun river ned, fordi det er en del af det vinderforslag, der giver de ældre de bedste boliger - og at det i øvrigt kun er et af mange fælles projekter, som skal gøre Egedalsvænge til et endnu bedre sted at bo. Også BL trådte ind og udtrykte forargelse over mediernes stempling af en hel afdelings beboere som kriminelle. Alligevel kunne man tirsdag i de trykte medier læse, at Fredensborg Kommune vælger at huse ældre i en bebyggelse, hvor de ikke tør færdes. Nedrivning vist i TV2 Lorry Mange medier var interesseret i at vide, hvornår selve nedrivningen gik i gang. De fleste forestillede sig formentlig, at dynamit - eller en Anders And kugle - med eet skulle gøre det af med de opgange, der skal rives ned. Men sådan er det ikke. Tværtimod har en grab forsigtigt taget bid-for-bid. Først taget, så spærrene, så altanerne og til sidst betonen. TV2 Lorry var på pletten, da den store arm gik i gang, og nedrivningsfirmaet tog godt imod både TV2 Lorrys og Politikens journalister og fotografer. De fik simpelthen en førsteparket oppe på taget, hvor de kunne filme i ro og fred. Dagen efter blev der sendt en pressemeddelelse ud til de andre medier sammen med nogle gode fotos. Den eneste negative omtale vi fik, var i Berlingske Tidende, der dog også skrev, at vi river ned, fordi det var mest optimalt. Fortæl, hvis der er en historie på vej om din afdeling! Får du nys om, at der er medieomtale på vej, så ring straks til 3B s pressetelefon (nummeret står også på 3B s hjemmeside under Nyheder), så vi kan gøre os klar til at svare så udtømmende som muligt på eventuelle spørgsmål.

9 Hvad består nybyggeriet i Egedalsvænge af? Nybyggeriet vil omfatte opførelse af 15 ældreboliger langs Holmegårdscenteret og 44 plejeboliger langs Holmegårdsvej. I stueetagen og på 1. sal indrettes daghjem samt servicearealer med aktivitets- og kontorfaciliteter. Vinderforslaget indebar nybyggeri med murede facader, dette er undervejs i bearbejdningen ændret, så facaderne i stedet pudses. Her ses seneste tegning af nordfacaden. Kokkedal på vej Kokkedal på vej er titlen på et 4-årigt såkaldt områdeløft, som Landsbyggefonden støtter med ca. 8,5 mio. kroner. Fredensborg Kommune og de lokale boligafdelinger bidrager med ca. 4 mio. kroner til det nye projekt Kokkedal på vej. Kokkedal på vej indeholder tre indsatser, nemlig Kokkedal i Job, Barn & Ung i Kokkedal og Kulturel i Kokkedal. Lokalt jobcenter indviet Kokkedal i Job er etableret ud fra ønsket om at skabe en succesfuld beskæftigelsesindsats i Kokkedal. Det er en kommunal jobbutik, som med adresse i Skovengen skal hjælpe de ledige borgere i Egedalsvænge, Skovengen, Byengen samt Nordengen med job eller uddannelse. Indsatsen indgår i helhedsplanen Kokkedal på vej som er en storstilet plan, der skal være med til at løfte de fire boligområder gennem en indsats i forhold til bl.a. børn og unge, kultur og beskæftigelse. Helhedsplanen er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og boligforeningerne Fagforeningernes Boligforening, Egedalsvænge, ABF Hørsholm Karlebo Afd 7, Skovengen og ABF Hørsholm Karlebo Afdeling 9, Byengen-Nordengen. Virksomhedskonsulenterne i Kokkedal i job skal bl.a. opsøge de langvarige og sygemeldte kontanthjælpsmodtagere i området og sammen med dem finde den vej, der kan føre dem til beskæftigelse eller uddannelse og dermed på sigt selvforsørgelse. Kokkedal i Job indgår samtidig i det landsdækkende projekt Virksomhedsrettet Integration Projekt 2, VIP2, der går ud på at styrke integrationen ved at hjælpe indvandrere i arbejde. Hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne i området er nemlig borgere med anden etnisk herkomst. Ved indvielsen den 29. august sagde udvalgsformand Lars Søndergaard blandt andet: - Vi tror på, at en målrettet og intensiv indsats i lokalområdet blandt de nuværende ledige kontanthjælpsmodtagere vil give gode resultater i form af lavere ledighed og færre på kontanthjælp. Nu forsøger vi os med en ny og opsøgende indsats, som andre steder har givet gode resultater. Det er min forventning, at vi allerede næste år vil opleve et markant fald i ledigheden, og at flere er kommet i gang med en uddannelse, sagde altså udvalgsformand Lars Søndergaard. 9

10 Projekt Fremtidssikring: Handleplan vedtaget for Herlevgårdsvej Med et enstemmigt ja på afdelingsmødet den 5. september godkendte beboerne en handleplan for, hvordan Herlevgårdsvej kan fornyes og moderniseres i de kommende år. Forud for vedtagelsen af handleplanen ligger et forløb, hvor boligafdelingen har drøftet ønsker, behov og visioner for Herlevgårdsvejs fremtid, og hvor 3B har fungeret som sparringspartner. Vedtagelse af handleplanen betyder, at Herlevgårdsvej nu går i gang med at planlægge en række konkrete forbedringsprojekter heriblandt nye køkkener og bad, sammenlægning af små lejligheder, tagboliger og forbedring af udearealer. Læs hele handleplanen for Herlevgårdsvej på under Nyheder. Vil du vide mere? 3B har udviklet et koncept for fremtidssikring for at give afdelingsbestyrelserne et værktøj til at prioritere og koordinere de kommende års forbedringsarbejder. Herlevgårdsvej er den første boligafdeling, som får udarbejdet en handleplan. Boligafdelingen Stubmøllevej har også godkendt sin handleplan - og Egedalsvænge har sin plan på næste afdelingsmøde. Vil du vide mere om fremtidssikring og handleplaner, så kontakt forvaltningschef Torben Hjelm ([email protected]) eller koordinator Olav Kirchhoff ([email protected]). Bryggergården indviede nyt gårdanlæg Der var fest i gården, da Kulturborgmester Martin Geertsen indviede stort flot gårdanlæg med indbygget belyst kunst i Bryggergården. Der var god grund til til at feste i Bryggergården den 7. september. Den dag blev den nye gård nemlig indviet - og afslutningen på den store renovering, der har været i gang siden august 2006, blev samtidig markeret. Der var hoppeborg til de små og lidt godt til ganen til de store. 10

11 Nu lektiehjælp i små afdelinger Af erhvervspraktikant Jeppe Korvig Bjerregaard Lektiecaféer er efterhånden blevet en vigtig del af det sociale arbejde i de mange udsatte boligområder. Caféerne har etableret sig som et godt tilbud til skoleelever, der har brug for hjælp til lektierne eller bare har brug for socialt samvær og nogen at tale med. Flere lektiecaféer er netop åbnet i Københavns-området som en del af det store projekt Boligsocial task force. Det er primært børn med anden etnisk baggrund end dansk, som bruger caféerne. Indvielsen i Sangergården Vejret var godt nok gråt og kedeligt da den nye lektiecafé i Sangergården onsdag den 19. september, blev indviet. Men Røde Kors frivillige medhjælpere havde dækket bordene med chips og popcorn, og kanderne var fyldt med saftevand. Udenfor var der pyntet med flag for at markere dagens arrangement. Der var dermed lagt op til en hyggelig eftermiddag i beboerhuset på Rørsangervej. Urets visere nærmede sig 16.30, og nervøsiteten begyndte at snige sig ind på de syv unge lektiehjælpere. Tingene blev tjekket igennem en sidste gang, og stearinlysene blev tændt. Da klokken var 16.35, var der dog stadig ikke nogen børn i caféen. Heldigvis begyndte flere børn i små grupper at rulle ind i beboerhuset, og snart var huset halvt fyldt. De fleste børn havde samlet sig om ét stort bord. De kendte hinanden og var hurtigt i gang med chips og popcorn. Der opstod også hurtigt gode forbindelser mellem børnene og lektiehjælperne, og der var en hyggelig, afslappet stemning. Efter en kort navnerunde var det tid til fodbold i gårdens boldbur, og selvom vejret ikke holdt tørt, var humøret højt! Så man kan roligt sige, at Sangergårdens lektiecafé fik en god start på tilværelsen, og med de mange dygtige medhjælpere går caféen en lys fremtid i møde. Der sker i det hele taget store fremskridt i Sangergården. Blandt andet er der planlagt en stor renovering af afdelingens gård i Også café til Rådmandsbo Sangergården er ét sted, Rådmandsbo er et andet. Her har man også åbnet en lektiecafé med stor succes. Rådmandsbo er en nyere bebyggelse ved Fælledparken, tæt på børneinstitutioner samt den lokale skole. Åbningen af lektiecaféen fandt sted den 10. september, og ligesom i Sangergården var der fest og farver og en rigtig god stemning. Ungdommens Røde Kors overtager nu arbejdet med lektiecaféerne, og en gang i efteråret arrangeres et møde, hvor afdelingsbestyrelserne skal erfaringsudveksle. Hvor kommer pengene fra? Boligsocial task force er en indsats, der realiseres ved hjælp af ca. 1,5 mio. kr. fra Landsbyggefonden, samt en medfinansiering på kr. Medfinansieringen kommer fra personaleudgifter i 3B og et mindre bidrag fra de involverede afdelinger. De mange penge er bl.a. med til at finansiere udflugter og aktiviteter for børnene i de mange afdelinger - aktiviteter der er med til at styrke det sociale samvær. Apostelgården, Händelsvej/Grønrisvej og Damagervej er også omfattet af Boligsocial task force. Lektiecaféen holder til i beboerhuset i Sangergården. 11

12 Kort nyt Nyt om personalet Goddag og velkommen til August 2007 Jan Mølholm, 3B Iman Ahmad, 3B Pernille M. Hansen, 3B René Wulff Holm, 3B September 2007 Kristine N. Nielsen, 3B Tina Vorbeck, 3B Nicolas C. Parsons, 3B Lene Ellehøj, Folehaven Thomas Neumann Høgh, Remisevænget Øst Gerhard Mader, Egedalsvænge Oktober 2007 Charlotte Maria Sæderup, 3B Christina Ann Walker, 3B Jens Hartvig Heeschen, Hjortegården Maya Hussain-Engberg, Egedalsvænge Farvel til August 2007 Kathrine Heede, 3B Fabian Laier, Partnerskabet Carsten Mortensen, Vestergården 1 og 3 Kenneth Kihl-Plambek, Hammelstruphus September 2007 Stina Billskog Schott, 3B Berit Julie Rosqvist, 3B Karoline Leistiko, 3B Susanne Holm, 3B Mogens Steinlein, 3B Udlært Camilla Arnt blev færdig som kontorassistent den 31. august I den anledning var der fælles morgenbord. Til lykke til Camilla! 60 år Poul-Erik Rødvang, som er varmemester i Toftegården, fyldte 60 år den 7. september. I den anledning havde han inviteret til morgenkaffe i Beboerhuset på Sønderlundsvej. Inspektør Ole Rasmussen havde på forhånd lovet at sige noget pænt til ham, og det løfte holdt han efter sigende... Fakta er i hvert fald, at Ole fortalte, at Poul-Erik har været ansat i 8 år - og at alle er enige om, at han i ordets bredeste forstand er den største varmemester, Steffen Morild 60 år Formanden for KSB, Steffen Morild, fylder 60 år den 27. oktober Dagen bliver ikke officielt markeret, men derfor skal Steffen nu alligevel have... et stort til lykke Kalender 3B Formandskabsmøde 22. november Fælleskonference november på LO-Skolen Grundkursus for nye medlemmer af afdelingsbestyrelserne 22. og 29. oktober FB Bestyrelsesmøde 10. december Foreningsmøde 7. november KSB Bestyrelsesmøde 5. december Orienteringsmøde 26. november H44 Bestyrelsesmøde 29. november Repræsentantskabsmøde 29. november Boligforeningen 3B Sammenlægningsbestyrelsesmøde 12. december som har været ansat i H44 til dato. Et lettere forsinket til lykke til Poul-Erik Rødvang her fra redaktionen. 12 Kanal 3B udgives af Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Kronprinsessegade København K Telefon Fax Fax til kundeafdelingen Mail [email protected] Redaktion Bent Frederiksen, ansv. Villy Sørensen, Steffen Morild, Uffe Andreasen, Anette Hertz (DJ) Sendes til Alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i FB, KSB og H44, alle ansatte samt samarbejdspartnere Oplag eget tryk Næste nummer December NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg. Deadline er den 3. december 2007.