Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Transkript

1 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver det serviceniveau, som udgør rammerne for tildeling af hjælp. Kvalitetsstandarden for ophold i krisecentre er opdelt i følgende afsnit: Formål, lovgrundlag, målgruppe, indhold/omfang, sagsbehandlingstid, information til borgeren, dokumentation til borgeren, godkendelse samt administration. Målgruppen er kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Det vil som udgangspunkt være akutte sager, hvor kvinden kan henvende sig direkte til krisecentret, hvorefter ledelsen hurtigst muligt træffer afgørelse om optagelse. Der er dermed ikke krav om, at kvinden ansøger om ophold på krisecentret gennem Greve Kommune. Kvinder, som ønsker at søge om ophold på krisecentret, kan også henvende sig til Center for Job & Socialservice i Greve Kommune for råd og vejledning. Senest 14 dage efter at Greve Kommune har fået besked om indflytningen vil den ansvarlige rådgiver følge op på kvindens ophold og foretage en vurdering af den fremtidige indsats. Det sker ved brug af Voksenudredningsmetoden (VUM), se bilag 1.

2 Titel Formål Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Der er tre formål med ophold på krisecentre: At sikre en boligmæssig ramme, som bidrager til fysisk og psykisk tryghed. At sikre krisehjælp, som bidrager til at kvinden kan komme ud af sin krisesituation og blive styrket i egne valg. At støtte kvinden til selvhjælp med henblik på at skabe og fastholde et liv uden vold efter ophold på krisecenter. Lovgrundlag Målgruppe Lov om Social Service 109 (krisecentre) Bekendtgørelse 1387 af 12/ (fastsættelse af egen betaling) Retssikkerhedsloven 9, stk. 7 Greve Kommune foretager altid en individuel, konkret vurdering af målgruppen. Den overordnede målgruppe for ophold på krisecentre er kvinder der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Kvinderne kan eventuelt være ledsaget af børn. Ved opfølgningen vil den ansvarlige rådgiver lave en målgruppevurdering ved brug af Voksenudredningsmetoden. Som udgangspunkt er målgruppen borgere med følgende VUM score: Tema vurdering Kvinder med moderate problemer (2), svære problemer (3) eller fuldstændige problemer (4) i forhold til VUM temaet: Socialt problem. Det skyldes, at målgruppen omfatter kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Derudover kan målgruppen også omfatte kvinder med moderate problemer (2), svære problemer (3) eller fuldstændige problemer (4) i forhold til VUM temaet: Socialt liv. Begrundelsen for dette er, at disse kvinder har et ringe netværk, og kan derfor ikke nødvendigvis søge støtte og ophold i eget netværk. Kvinder med ingen problemer (0) eller lette problemer (1) i forhold til socialt liv er som udgangspunkt ikke omfattet af målgruppen. Det skyldes, at det forventes at de kan søge ophold i eget netværk. Hvis det drejer sig om kvinder, der er sikkerhedsmæssige årsager ikke kan bo i eget netværk vil tema vurderingen være irrelevant. Samlet vurdering Som udgangspunkt er målgruppen kvinder med lettere problemer (B), moderate problemer (C), svære problemer (D) eller fuldstændige problemer (E) i den samlede vurdering. Kvinder med ingen problemer (A) er som udgangspunkt ikke omfattet af målgruppen. Det skyldes, at kvinder som har været udsat

3 for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold ikke vil blive vurderet til at have ingen problemer. Ydelsens indhold og omfang Krisecentret skal overordnet set tildele støtte og omsorg til kvinden og hendes eventuelle barn/børn. Familierådgivning Kvinder med børn skal tilbydes familierådgivning. Det gælder både i de tilfælde hvor kvindens børn er med på krisecentret, og i de tilfælde hvor børnene ikke er med på krisecentret. Kvinder, der ikke har andel i forældremyndigheden, tilbydes ikke familierådgivning. Formålet med familierådgivningen er, at kvinden og hendes barn/børn kan få et nyt liv uden vold. Den konkrete støtte tilrettelægges i samarbejde med kvinden og tager afsæt i familiens behov. Rådgiveren har en koordinerende rolle, som skal sikre at familien får den rette kommunale støtte samt sikre at de praktiske rammer kommer på plads. Typiske emner kan derfor være bolig, job, uddannelse, daginstitutioner etc. I Greve Kommune ligger det overordnede ansvar for familierådgivning til kvinder på krisecentre hos Center for Job & Socialservice. Selve opgaveløsningen sker altid i tæt samarbejde med Center for Børn & Familier. Greve Kommune udliciterer ikke opgaven til krisecentret. Familierådgivningen skal påbegynde inden udflytningen fra kvindekrisecentret. Familierådgivningen vil fortsætte efter etablering i egen bolig. Varighed og omfang af familierådgivningen bevilges efter behov, og vil derfor variere fra sag til sag. Som udgangspunkt bevilger Greve Kommune familierådgivning i maksimalt 6 måneder. Familierådgivningen vil blive suspenderet, hvis kvinden flytter sammen med den voldelige partner igen. Psykologbehandling Greve kommune tilbyder psykologbehandling til børn, der ledsager deres mor på krisecentret, uanset opholdsvarigheden. Psykologbehandlingen iværksættes af krisecentret under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Psykologbehandlingen udføres af en autoriseret psykolog og har et omfang på mindst 4 timer og op til 10 timer afhængig af barnets behov. Psykologbehandlingen skal supplere eventuelle andre ydelser, som Greve Kommune kan bevilge. Transport og tolkebistand Efter en individuel vurdering kan Greve Kommune i akutte tilfælde betale for transportudgifter til og fra krisecentret. Greve Kommune kan tilbyde tolkebistand til brug ved samtaler med rådgiveren, psykolog og familierådgiveren.

4 Visitation og optagelse Kvinden kan frit tage ophold på et hvilket som helst krisecenter. Optagelse kan ske ved egen henvendelse og anonymt. Optagelse kan også ske efter henvendelse fra offentlige myndigheder. Selve afgørelsen om optagelse træffes af ledelsen på krisecentret. Kvinden kan også henvende sig til Greve kommune. I så fald foretager rådgiveren en vurdering af, om ophold på krisecenter er det rette tilbud. Handle- og betalingskommune Den oprindelige opholdskommune er som udgangspunkt handle- og betalingskommune i forhold til kvinder, som har taget ophold på et krisecenter i en anden kommune. Men den endelige afgørelse beror på en samlet, konkret vurdering af tilknytningen til oprindelige opholdskommune og den kommune, hvor krisecentret ligger. Hvis en kvinde ikke har mulighed for at vende tilbage til sin oprindelige kommune vil det oftest betyde, at den kommune hvor krisecentret ligger vil få handle- og betalingsforpligtelsen. Modsat vil handle- og betalingsforpligtelsen fortsat være i den oprindelige opholdskommune, hvis kvinden fortsat betaler husleje i den kommune efter indflytningen på krisecentret. I forbindelse med familierådgivningen bevarer Greve Kommune rådgivningspligten, hvis kvinden flytter til en boligform eller en almindelig bolig, der er omfattet af retssikkerhedslovens 9, stk. 7. Det gælder følgende boformer: 1) Boformer som midlertidigt botilbud, længerevarende botilbud, forsorgshjem og herberg samt plejebolig efter og 192 i Lov om Social Service 2) Ældreboliger efter 115, stk. 4, 105, stk. 2 i Lov om Almene Boliger 3) Institutioner under sygehusvæsenet 4) Institutioner under Kriminalforsorgen eller 5) Boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr Efter aftale med den faktiske opholdskommune, kan Greve Kommune vælge at overdrage rådgivningsopgaven til dem mod betaling. Hvis kvinden derimod er flyttet fra krisecentret til en almindelig bolig, der ikke er omfattet af retssikkerhedslovens 9, stk. 7, er det den nye kommune, der har rådgivningspligten. Egenbetaling Greve Kommune fastsætter egenbetaling for opholdet på krisecentret. Der vil almindeligvis være egenbetaling i forhold til: Opholdsbetaling og forbrugsafgifter (el, vand og varme)

5 En række valgfri ydelser, som krisecentret kan stille til rådighed, herunder kost og rengøring. Fastsættelsen af egenbetaling sker på baggrund af tilbuddets omkostninger samt borgerens indtægter. Kvinder, som bevarer egen bolig under opholdet, kan blive fritaget for opholdsbetaling. Dog vil der typisk forekomme egenbetaling til kost, rengøring etc. Sagsbehandlingstid Opfølgning Samme dag, eller senest inden for 2 arbejdsdage. Senest to uger efter at Center for Job & Socialservice har fået kendskab til optagelse vil rådgiveren følge op på kvindens ophold og foretage en vurdering af den fremtidige indsats. Det sker ved brug af Voksenudredningsmetoden. Derefter vil der være løbende og tæt opfølgning, alt efter de konkrete mål. Information til borgeren Dokumentation til borgeren Information om krisecentre og lister over steder findes på VUM skema (når relevant) Afgørelse (ved afslag, ophør og egenbetaling) og klagevejledning Godkendt af Administreres af Center for Job & Socialservice

6 Bilag 1: Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden (VUM) Rådgiverteamet i Center for Job & Socialservice arbejder ud fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Socialministeriet og KL har udviklet metoden til brug i sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksenområdet. VUM anvendes under hele sagsbehandlingsprocessen: Fra ansøgningstidspunkt til eventuel bevilling og opfølgning. Metoden er bygget op omkring 11 temaer, som er illustreret i figuren på side 2. Temaerne skal danne grundlag for en helhedsorienteret individuel afdækning af borgerens behov. Med afsæt i borgerens ansøgning og situation vil der blive taget stilling til, hvilke temaer der er relevante at anvende. VUM indeholder to vurderinger: En Tema vurdering og en samlet vurdering. Tema vurderingen udreder borgerens funktionsniveau under det enkelte tema. Den samlede vurdering er derimod et generelt billede af borgerens funktionsniveau. Den samlede vurdering er ikke et gennemsnit af

7 funktionsniveauerne for de enkelte temaer. Den samlede vurdering er rådgiverens faglige vurdering af borgerens samlede ressourcer og begrænsninger. Tema vurdering er skaleret med tal: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Den samlede vurdering er skaleret med bogstaver: A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)