DANSK REUMATOLOGI. Udgivet af Dansk Reumatologisk Selskab. Leder 3. Sponsorat til EULAR On-Line kursus 6. Dagsorden Generalforsamling

Transkript

1 NR ÅRGANG FEBRUAR 2015 DANSK REUMATOLOGI Udgivet af Dansk Reumatologisk Selskab Leder 3 Sponsorat til EULAR On-Line kursus 6 Dagsorden Generalforsamling Rygcenter Syddanmark, medicinsk afdeling 9 Dansk Reuma Biobank, DRB 16 Møder 18 Reumatologiske navne 18 Indkaldelse til Yngre Reumatologers generalforsamling Indkaldelse til Yngre Reumatologers foredragskonkurrence Den gyldne pelotte Posterkonkurrence for H-læger 22

2 DANSK REUMATOLOGI Kontrol er godt, men tillid er bedre Medlemsblad udgivet af Dansk Reumatologisk Selskab Hjemmeside: selskab.dk ISSN: Oplag: 400. Redaktør Karen Lisbeth Faarvang (ansvarshavende) Lyngby Hovedgade 57C 2800 Lyngby Tlf: k.l.faarvang@dadlnet.dk Sekretær Vibeke Lind vl.yl@dadl.dk Sekretariat: Linda Edslev, Kristianiagade København Ø Tlf fax lie@dadl.dk Design og grafisk produktion: Datagraf Communications Annoncer: Lægeforeningen, Ugeskrift for Læger Kristianiagade København Ø Telefon direkte Tryk: Scanprint a/s, Viby J. Næste nummer udkommer ca. 23. marts Deadline for indlæg til nummer 2, 2015 er den 20. februar En kollega fortalte, at de på hendes hospitalsafdeling er blevet pålagt ikke blot at kvittere elektronisk for at have set blodprøvesvar, men også at sikre sig, at patienterne faktisk har fået taget de blodprøver, som det er aftalt. Der var ikke lavet noget enkelt system til registreringen, og klinikerne var ikke blevet spurgt. Man havde ikke oppefra tænkt på, at det måske kunne være besværligt - men det er det, og gevinsten er aldrig vurderet men blot antaget. En praktiserende reumatolog fortalte, at hun af Sundhedsstyrelsens tilsyn havde fået at vide, at det i en lille praksis kun i begrænset omfang er nødvendigt at udarbejde skriftlige retningslinjer. Det mente akkrediteringen af praksis derimod, at det er. En frustrerende uenighed mellem to kontrolinstanser, der gør det svært at vide, hvad man skal holde sig til. Og det imellem to instanser, der synes i praksis langt hen ad vejen at gentage hinandens arbejde. Det er ikke små opgaver. En anden praktiserende reumatolog anslog at have brugt 100 timer på at udarbejde skriftlige retningslinjer til sin praksis. Er det repræsentativt for praktiserende speciallæger og tager en konsultation i snit 20 minutter, svarer arbejdsindsatsen i hver praksis til 300 konsultationer det første år (siden dog mindre). En sådan investering af tid skal have en klar gevinst, men dokumentationen for dét er tynd. Ønsket om kontrol og registrering udspringer til dels af ønsket om at reducere risikoen for patientfejl. Det er fornuftigt nok, men et problem er, at der synes at have udviklet sig en nul-fejlskultur, hvor der er vigende forståelse for, at fejl kan forekomme. Med det meget store antal patientkontakter vil der uundgåeligt ind imellem ske fejl, og de yderste fejl kræver altid store investeringer og besvær at undgå. Det må være klart, at man må acceptere en vis fejlmargin i et system, der ikke skal tynges urimeligt af bureakrati og tjek-procedurer. Mange læger føler nok, at bureaukratiet i deres stræben efter at undgå alle fejl og patientklager ikke viser nok forståelse for virkeligheden i den kliniske hverdag. 3

3 Men der er måske lyspunkter i sigte. Vi kan håbe på, at den nye sundhedsplatform kan lette og modernisere arbejdsgangene og it-systemerne. Der har i nogen tid også været offentlig fokus på problemerne. Således skriver Søndagavisen 17. januar, at»papirnusseri skader patienter«og»patienter må vente længe på grund af sløve it-programmer og bøvlede arbejdsgange«. Forelagt forskellige eksempler på tidkrævende og åbenlyst overflødige registreringer siger formand for Danske Regioner Bent Hansen, at»det råber jo til himlen. Det er dræbende med de eksempler«. Hvor tungt det end kan synes, er det vigtigt, at vi bruger de kanaler, vi har til at påpege problemerne over for planlæggerne, som ikke altid har den store forbindelse til den daglige klinik, fx gennem overlægeråd, tilbagemeldinger fra læger under uddannelse og indberetninger af utilsigtede hændelser, hvor patienterne lider under uhensigtsmæssig brug af tiden. Lars Juul Formand DRS 4

4 Sponsorat til EULAR On-Line kursus Kære DRS medlem Igen i år vil vi gerne invitere jer til at deltage i EULARs On-line kursus i reumatologi. I har også mulighed for at deltage i UL, CTD eller sclerodernakurser. Vi har igen modtaget et beløb fra Roche til uddeling til max 6 medlemmer, der gerne vil deltage i On-line kurset. Ansøgningen Du kan komme i betragtning, hvis du sender en ansøgning til DRS. Den skal indeholde oplysninger om: Navn Adresse Arbejdssted Stillingsbetegnelse Hvis uddannelsesstilling angivelse af hvilket niveau (hoveduddannelses år) Kurset EULAR On-line kurset starter september Der er ca. 42 moduler, et hver 14. dag. Hvert modul afsluttes med en lille test, og ved afslutningen af kurset efter 2 år aflægges en on-line test. EULAR udsteder efter bestået afsluttende test et diplom. Tidsforbruget er ca. 5 timer per modul. I kan læse mere om kurset på Ansøgning Mail din ansøgning til lie@dadl.dk senest den 17. marts Den primære målgruppe er yngre læger i slutningen af hoveduddannelse intern medicin: reumatologi og nyuddannede specialister i intern medicin: reumatologi. OBS: Man skal minimum starte på fjerde år i hoveduddannelsesforløbet ved start af On-Line kurset. Din ansøgning vil blive bedømt af en lille komite under DRS, og du vil få besked, om du er kommet i betragtning. Roche vil uddele legatet på DRS årsmøde fredag den 17. april. Man kan først tilmelde sig, hvis man som minimum er startet på fjerde år i hoveduddannelsen. Gå på EULAR.org og se mere om kurser 6

5 Dagsorden Generalforsamling 2015 Generalforsamlingen afholdes fredag den 17. april 2015 i forbindelse med årsmødet. Årsmødet i Dansk Reumatologisk Selskab, afholdes fredag d. 17. og lørdag d. 18. april 2015, på Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg 11. Valg af revisor/revisorsuppleant. 12. Valg af redaktør af fagblad og redaktør af hjemmeside. 13. Fastsættelse af kontingent. 15. Eventuelt. Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af nye medlemmer. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra udvalg, nævn og tilforordnede. 5. Forelæggelse af revideret regnskab. 6. Valg af bestyrelse. 7. Valg af suppleanter. 8. Godkendelse af udvalg. 9. Godkendelse af udpegede til udvalg. 10. Valg af tilforordnede, medlemmer af nævn og tillidsposter. 7

6 Rygcenter Syddanmark, medicinsk afdeling Ved Lene Marie Isaksen og Berit Schiøttz-Christensen. Foto: Charlotte Dahl Organisation Rygcenter Syddanmark blev etableret for godt 5 år siden med det formål at samle Region Syds rygbehandling i én enhed. Rygcenteret har til huse på Middelfart Sygehus og rummer medicinsk og kirurgisk rygafdeling samt billeddiagnostisk afdeling. Medicinsk rygafdeling fungerer som selvstændig enhed, rygkirurgisk og billeddiagnostisk afdeling er under ledelse fra henholdsvis ortopædkirurgisk og billeddiagnostisk afdeling i Vejle. Herudover er der smerteklinik i huset og akut skademodtagelse. Der er fokus på det gode patientforløb, og der arbejdes løbende på optimering af: Rette behandling til den Rette patient på det Rette tidspunkt I denne sammenhæng er der løbende udvikling af det faglige miljø og de samarbejdsrelationer, der er vigtige for at optimere patientens forløb. Afdelingerne har regionsfunktion inden for det noninflammatoriske medicinske område og inden for rygkirurgi. Normeringer og patientgrundlag I medicinsk rygcenter modtages hvert år patienter, der er henvist fra egen læge eller kiropraktor. En stor del af patienterne medbringer MR-scanning bestilt af egen læge eller kiropraktor. Alle Grundig information og mestring er vigtige kerneydelser. 9

7 Glæden ved teamarbejde 10 patienter ses i tværfagligt team, der består af læge, kiropraktor, fysioterapeut og sygeplejerske. Alle undersøges og vurderes ud fra samme ramme og konfereres efter behov. Der lægges i undersøgelsen vægt på diagnostisk årsag til patientens smerter, og uanset om der foreligger en specifik diagnose eller ej, fokuseres der hårdt på, at den enkelte lærer at forholde sig til sine symptomer for derved at kunne håndtere symptomer og fortsatte aktivitet. I undersøgelsen indgår for nogle supplerende billeddiagnostisk undersøgelse. Efterfølgende tilbydes patienter, der har komplicerede forløb vejledning omkring fortsat aktivitet og behandling. Dette kan være i form af informationsmøder, individuel vejledning og træning på hold. I kirurgisk regi ses mere end patienter, og der udføres operationer årligt, herunder prolapsoperation, operation for spinalstenose og udtalt degenerativ rygsygdom samt vertebroplastik. Forskning Rygcentret er del af Syddansk Universitetscenter ved tilknytningen til Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), der fortsat er under ledelser af Kirsten Ohm Kyvik. IRS er ramme for den brede kliniske forskning, der udføres på regionssygehusene i Region Syd. Herved understøtter SDU, at der udføres klinisk forskning, som ert integreret i den kliniske hverdag. Instituttet har udviklet sig og er en stærk sparingspartner for forskningsenhederne på Regionssygehusene herunder Rygcenteret. Herudover er der tæt samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) Odense universitet. Til medicinsk rygcenters forskningsenhed er aktuelt tilknyttet 3 professorer og én associeret professor, 3 postdoc, heraf 2 som lektorer, 3 kliniske lektorer, 1 PhD-studerende, 1 projektmedarbejder, to datamedarbejdere. På Rygcentret fokuseres forskningen i overensstemmelse med Sygehus Lille-

8 Glæden ved teamarbejde bælts forskningsstrategi, hvor klinisk forskning er udgangspunkt. Hjørnestenene i forskningen er epidemiologisk forskning, der bygger på afdelingernes databaser, smerteforskning, diagnostiske studier og behandlingsstudier. I medicinsk regi fungerer SpineData som kvalitetssikringsdatabase, beslutningsstøttende database for behandlerne og som forskningsdatabase. Der er over registrerede forløb i SpineData. Databasen er lokal. I kirurgisk regi fungerer DaneSpine som kvalitetssikringsdatabase, databasen er national. Der er omfattende forskning omkring identifikation af prognostiske faktorer for rygforløb blandt børn, unge, yngre voksne og ældre. I samarbejde mellem Svendborgstudiet, IOB og Rygcentret har fokus gennem flere år været forekomsten af smerter blandt skolesøgende unge og udviklingen her af. Tankevækkende er det, at mange unge oplever rygsmerter, også smerter af længere varighed og recidiverende smerter. Mange rygpatienter, der ses i hospitalsregi, får lavet MR-scanning. Scanningen er sensitiv, men den reelle sensitivitet og specificitet afhænger af, hvad formålet med scanningen er. Degenerative forandringer som prolaps, endepladeødem (Modic-forandringer) og spondylartrose varierer ikke kun med den biologiske alder. I forskergruppen på rygcenteret har der gennem flere år været fokus på mønstre bag relevant patofysiologiske forandringer, og der vil i nærmeste fremtid komme resultater, der forhåbentligt kan hjælpe med beskrivelsen af hvilke forandringer, der er relevante at fokusere på og hvilke klinikeren med overbevisning kan relatere til normalt fænomen. Der er også fokus på betydningen af tidlige inflammatoriske forandringer. Det står klart, at MRscanneren er meget sensitiv vedrørende identifikation af inflammatoriske forandringer, men den kliniske betydning er mere uklar. Betydningen af forandringerne udredes i samarbejde med forskergruppen på Gigthospitalet i Gråsten. Re- 11

9 Grundig biomekanisk undersøgelse 14 sultatet af antibiotikabehandling til patienter med Modic-forandringer efterprøves i klinisk kohorteundersøgelse. Kortlægning af psykosociale faktorers betydning for prognosen pågår, herunder vurdering af effekten af psykoterapeutisk intervention. Smerteintensitet er individuel, men kan vurdering af den målelige smerte tilføre yderligere information? Dette vurderes ved omfattende smertetestning. I kirurgisk regi er fokus effekt af operative tiltag, her pågår løbende evaluering af effekten af operation. Vurderingen foregår på baggrundlag af kvalitetsdatabasen DaneSpine, som alle operationsafdelinger rapporterer til. Den benchmarking, der ligger i DaneSpine er fuldt i tråd med den kendte benchmarking fra DANBIO at vi også kan få etableret en lignende database for det rygmedicinske område ligger lige om hjørnet. I forbindelse med omlægning og optimering af udrednings- og behandlingsforløb fokuseres i samarbejde med kirurgerne, billeddiagnostikerne og smertegruppen yderligere på den diagnostiske værdi af selvrapporteret smertebeskrivelse, funktionsevne, psykosociale faktorer, fund ved billeddiagnostik og tidligere behandlingstiltag. Der vil specielt være fokus på beslutningsgrundlaget for den vejledning, patienten får som opfølgning på en fagligt højt kvalificeret undersøgelse. Dette vil blive understøttet af én fælles tværfaglig database. Fokus er rettet mod beskrivelsen af smerten, hvor smertestudier, der fokuserer på smertekvalitet udbygges; mod funktionsevnebeskrivelse, hvor ICF inddrages som ramme for beskrivelsen af funktionsevnen; mod betydningen af billeddiagnostik, hvor der suppleres med

10 Alle patienter udfylder spinedata nøglen til forståelse af fremtidens rygbehandlig. funktionaliteter, som PET og CT blandt udvalgte patientgrupper; mod betydningen af den enkeltes coping-strategi; mod effekten af behandlingstiltag herunder specifik øvelsesbehandling, medicinsk behandling, operation og patientundervisning. Uddannelse Rygcenteret har uddannelsessøgende inden for alle faggrupper. Læger, der kommer som led i speciallægeuddannelse til reumatologi, introduktionsforløb til kirurgi, kiropraktorstuderende, der kommer som led i deres kandidatuddannelse, og fysioterapeutstuderende. Alle interesserede har mulighed for at deltage i projekter, der bidrager til den samlede profil omkring bedst mulige behandling til den enkelte patient. Fremtiden Rygsmerter er et livsvilkår, der for mange kræver afklaring og vejledning og for få kræver omfattende udredning og behandling. At identificere den patient der skal vejledes hos egen læge, fysioterapeut eller kiropraktor vs. den patient, der kræver mere omfattende udredning og behandling skal vi arbejde tværsektorielt, tværregionalt og tværfagligt, en opgave der står som vores grundlag i det daglige kliniske arbejde og i forskningen. Vi inddrager meget gerne patienter og patientforeninger i dette arbejde. Yderligere information findes på: wm Tværfaglig teamkonference. Stafetten fra afdeling til afdeling inden for reumatologien Disse har indtil nu haft Stafetten i hånden og præsenteret sig selv i Dansk Reumatologi: Regionshospitalet Silkeborg, Diagnostisk Center DR nr. 1, 2013 Køge/Roskilde Sygehus, Reumatologisk afdeling DR 2, 2013 Aalborg Sygehus, Reumatologisk afdeling DR 3, 2013 Odense Universitetshospital, Reumatologisk afdeling DR 4, 2013 Reumaklinik Roskilde DR 1, 2014 Aarhus Universitetshosptal, Reumatologisk afdeling DR 5, 2014 Rygcenter Syddanmark, medicinsk afdeling - DR 1, 2015 Se de tidligere numre på 15

11 Dansk Reuma Biobank, DRB hvad er det og hvad kan vi bruge den til Behandlingen med biologiske lægemidler har medvirket til et betydelig bedre sygdomsforløb hos mange patienter med inflammatoriske gigtsygdomme. Imidlertid oplever mange patienter behandlingssvigt på grund af bivirkninger eller manglende effekt, og det er vanskeligt at prædiktere, hvilke patienter, der vil profitere af en given behandling. Det har længe været på ønskelisten at etablere en landsdækkende dansk reumatologisk biobank, som kunne fremme den reumatologiske forskning og identifikation af biomarkører med henblik på bl.a. personlig/skræddersyet medicin. Murstensløst hus En sådan biobank er nu på vej. Gigtforeningen har doneret 3,5 mio. kr. til etableringen, og Danske Regioner har foreløbigt bevilliget 14 mio. kr. til første års drift af Dansk Reuma Biobank, DRB. Initiativtagerne til DRB er Merete Lund Hetland (bevillingshaver, professor og formand for DANBIO), Estrid Høgdall (Leder af regionernes biobanksekretariat og initiativtager til Dansk CancerBiobank) samt Julia Johansen (professor ved onkologisk afdeling, Herlev). DRB skal tænkes som et murstensløst hus, der i sin struktur faciliterer reumatologisk forskning både lokalt i den enkelte reumatologiske afdeling og i større, nationale projekter gennem standardiseret prøveindsamling og håndtering af højeste kvalitet kombineret med kliniske data i DANBIO. De reumatologiske og biokemiske afdelinger, som indsamler og håndterer biologisk materiale og kliniske oplysninger, honoreres for deres indsats afhængigt af antallet af korresponderende patienter og blod/vævsprøver. Standardiseret prøvetagning (blod, væv osv.) Optimal håndtering og opbevaring Samarbejde og Forskning 16

12 En landsdækkende biobank er et stort skib at sætte i søen, og mange forhold vedrørende datasikkerhed, sundhedsjura og håndtering af biologisk materiale skal være på plads, før den første prøve kan lægges i fryseren. Ved et velbesøgt informationsmøde 22/ informerede Danske Regioner og initiativtagerne til DRB om praktiske og organisatoriske forhold samt den aktuelle status (slides kan tilgås på Der er ansat to nationale projektledere (overlæge Bente Glintborg samt molekylærbiolog ph.d. Tina Kringelbach) til at varetage dels de kliniske og dels de laboratoriemæssige forhold vedrørende implementeringen og drift af DRB. Den øvrige organisation, herunder etablering af en faglig følgegruppe og styregruppe er ved at være på plads. Planlagt start marts 2015 Forhåbentlig kan den første DRB blodprøve placeres i fryseren 1/ med Glostrup Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme som pilotafdeling. Derefter udrulles DRB gradvist til landet via Gråsten og Hjørring. Dette vil naturligvis ske i tæt samarbejde med den enkelte reumatologiske afdeling og under hensyntagen til lokale forhold. Vi glæder os til samarbejdet og håber, at I vil tage godt imod dette initiativ rundt om i landet. Bente Glintborg Klinisk projektleder, DRB Merete Lund Hetland Initiativtager og bevillingshaver, DRB Ny viden om f.eks. biomarkører Præcis diagnose Bedre prognosticering Individualiseret/personlig behandling 17

13 Reumatologiske navne Møder Jens Lykkegaard Olesen starter 0-praksis i Aalborg den 1. marts Jens Lykkegaard Olesen kommer fra en stilling som overlæge på idrætsmedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Jørgen Petersen har overtaget Kirsten Lynggaards praksis i København i efteråret I efteråret 2014 åbnede Vlassis Kontogiannis klinik i Sundheds- og Kvarterhuset i Aalborg. DRS Frederiksberg møder, Auditoriet kl : Ig4 relateret sygdom. Ny sygdom - god behandling. Niels Lomborg. Den 27. februar Årsmødet Svendborg den april Highlights 2015, Svendborg Den september 2015 Ny overlægestilling? Har du skiftet stilling, så send os en mail, og vi vil bringe det her i Reumatologiske navne. Mail til: vl.yl@dadl.dk EULAR Se kurser og program på 18

14 Indkaldelse til Yngre Reumatologers foredragskonkurrence 2015 Yngre Reumatologer afholder igen i år den traditionsrige foredrags-konkurrence ved DRSs årsmøde. Er du medlem af Yngre Reumatologer og forskningsaktiv, vil vi derfor invitere dig til at deltage. Yngre læger og medicinstuderende der er medlem af Yngre Reumatologer kan deltage. Hvert medlem kan kun indsende ét abstract. Den bedste formidler vinder konkurrencen. Ud over æren er der hhv. 5000, 3000 og 2000 kr. til vinderne. Abstracts skal indsendes senest den 3. marts 2015 og es til: Fællessekretariatet, sekretær Linda Ædelsten Edslev: lie@dadl.dk. Reglerne for konkurrencen er simple, der er plads til fem deltagere, som alle har præcis 9 minutter til at formidle deres forskning, hvorefter dommerpanelet kan stille ét spørgsmål. Abstracts udfærdiges på dansk eller engelsk og skal følge EULAR abstracts format (beskrivelse findes på www. EULAR.org). Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på såvel det indsendte abstracts faglige standard og strukturering, samt deltagerens evne til under den mundtlige præsentation at fremstille emnet i en præcis og lettilgængelig form. Vinderne offentliggøres under årsmødemiddagen, hvor konkurrencedeltagerne forventes at deltage. De fulde vedtægter kan findes på vores hjemmeside På vegne af Yngre Reumatologers bestyrelse Niels Lomborg, formand. 19

15 Indkaldelse til Yngre Reumatologers generalforsamling 2015 Den årlige generalforsamling i Yngre Reumatologer afholdes fredag den 17. april 2015 på Hotel Svendborg. Generalforsamlingen i Yngre Reumatologer ligger som vanligt i forbindelse med DRSs årsmøde. Der serveres frokost i forbindelse med generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent Niels Lomborg 3. Formandsberetningen 4. Udvalgsberetninger (Kursusudvalg, Hjemmesideudvalg, DRS, USU, Videreuddannelsesudvalgene, DANBIO) 5. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab Kasper Søltoft Larsen 6. Indkomne forslag fra medlemmerne og bestyrelsen -Vedtægtsændringer Valg af revisor 8. Fastsættelse af kontingent 9. Valg til bestyrelsen Bestyrelsen har bestået af: Niels Lomborg, formand Sara Sun Yung Vildhøj, næstformand Kasper Søltoft Larsen, kasserer Simon Krabbe, sekretær Berit Dalsgaard Nielsen, menigt medlem Christian Gytz Ammitzbøll, menigt medlem Iben Jørgensen, menigt medlem Laura Langkjær Johnsen, menigt medlem Anton Wulf Christensen, menigt medlem Dzenan Masic, suppleant Mette Axelsen, suppleant 10. Eventuelt På vegne af Yngre Reumatologers bestyrelse Niels Lomborg, formand. 20

16 Den gyldne pelotte 2015 Posterkonkurrence for H-læger præsentation af forskningstræningsprojekt 22 Yngre Reumatologers pris til den bedste danske reumatologiske uddannelsesafdeling skal uddeles igen i år. Kåringen af Danmarks bedste reumatologiske uddannelsesafdeling finder sted på baggrund af medlemmernes evaluering af deres afdeling. Formålet med prisen er at sætte fokus på yngre reumatologers uddannelse. Kun personlige stemmer fra YRs medlemmer accepteres og således ikke fælles stemmeafgivelse afdelingsvis. Af hensyn til troværdigheden er det vigtigt, at så mange indsender et evalueringsskema. Blandt de afgivne stemmer vil der blive trukket lod om en vingave. Den Gyldne Pelotte uddeles ved DRSs årsmøde til april Svarfrist er 1. marts Det elektroniske spørgeskemaet findes på vores hjemmeside På vegne af Yngre Reumatologers bestyrelse Niels Lomborg, formand. Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital var de glade vindere af den gyldne pelotte For alle H-læger, der er startet den 1. marts 2010 eller derefter, er det blevet obligatorisk, at alle forskningstræningsprojekter skal præsenteres med en poster ved et DRS-møde. Vi vil derfor gerne invitere alle, der er klar med deres poster, til at komme og præsentere den ved DRS-årsmødet. Vi vil i lighed med de foregående år kåre den bedste poster. Det forventes, at man er til stede og svarer på eventuelle spørgsmål fra tilskuere samt dommere. Præmien er gratis deltagelse ved årets»highlights«. Tid og sted DRS-årsmøde fredag den 17. april 2015 Tilmelding Tilmelding til Mette Holland-Fischer mhf@rn.dk senest den 30. marts 2015 med angivelse af navn, kontaktoplysninger, projektets navn samt vejleder. Posteren må være op til 90 cm høj og 120 cm bred. På vegne af USU Mette Holland-Fischer