Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB. for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015

Transkript

1 Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015

2 Praktiske bemærkninger Housekeeping Slides findes on-line på: dansk+reumatologisk 2

3 Velkomst ved Danske Regioner Jannik Hilsted, formand for regionernes biobankstyregruppe 3

4 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 4

5 Initiativtagere til DRB Merete Lund Hetland, professor, formand DANBIO styregruppe Estrid Høgdall, leder af regionernes biobanksekretariat Julia Sidenius Johansen, professor 5

6 Formål med DRB Identifikation af nye biomarkører til at fremme personlig/ skræddersyet behandling af reumatologiske patienter mhp.: Bedre prædiktion af behandlingsrespons Bedre prognosticering Bedre vurdering af sygdomsaktivitet Bedre diagnosticering At fremme reumatologisk forskning Dette giver: Bedre behandlinger med færre bivirkninger Minimerer udgifter brugt på virkningsløs/skadelig medicin 6

7 Vision for DRB At skabe optimale rammer for indsamling af biologisk materiale og korresponderende kliniske data for patienter med inflammatorisk gigtsygdom og dermed styrke Kvaliteten af forskningen Forskningsmæssigt samarbejde Vidensdeling 7

8 Etablering og bevilling Danske Regioner besluttede april 2014 at etablere Dansk Reuma Biobank Midler til etablering fra Gigtforeningen 3,5 millioner kroner Midler til drift og opbygning: Danske Regioner finansierer med 14 millioner kroner i Fra 2016 finansieres driften af regionerne efter konkret beslutning i sundhedsdirektørkredsen 8

9 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 9

10 Hvad er DRB? Bente Glintborg Tina Kringelbach 10

11 Nationale projektledere Klinisk projektleder Bente Glintborg Speciallæge i reumatologi, ph.d., overlæge VRR, Glostrup Hospital glintborg@dadlnet.dk Laboratorieprojektleder Tina Kringelbach Molekylærbiolog, ph.d. MolekylærEnheden, Patologiafd. Herlev Hospital tina.marie.kringelbach.01@regionh.dk 11

12 Hvad er DRB? Dansk Reuma Biobank: Et murstensløst hus til indsamling, registrering, opbevaring og udlevering af biologisk materiale Materiale indsamles til forskningsprojekter og til den fælles pulje Forskningsprojekter kan være: lokalt forankrede i den enkelte reumatologiske afdeling nationalt samarbejde mellem flere reumatologiske afdelinger Det biologiske materiale kobles med kliniske data i DANBIO En del af prøvematerialet reserveres til den fælles pulje Alle har mulighed for at anvende biologisk materiale fra DRBs fælles pulje til forskningsprojekter 12

13 Udfordringer ved klinisk forskning Kliniske oplysninger Standardiseret indsamling efter (inter)nationale guidelines Biologisk materiale Ensartet prøvehåndtering, som følger (inter)nationale guidelines ( Etablering af samarbejde med lokale biokemiske afdelinger (prøvebestilling, praktiske forhold) Finansiering af dataindsamling 13

14 Indsamling af kliniske data og biologisk materiale 14

15 Indsamling af kliniske data og biologisk materiale 15

16 Indsamling af kliniske data DANBIO er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Oprettet i år 2000 > patienter med leddegigt I alt > patienter med inflammatorisk gigtsygdom Årsrapporter på Kliniske data registreres i DANBIO Disse data kobles til blod-/vævsprøver i DRB 16

17 Indsamling af kliniske data 17

18 Indsamling af biologisk materiale 18

19 Dataindsamling, økonomi 19

20 Hvordan kan klinikeren/forskeren bruge DRB? 20

21 Projekteksempel 1 Dr Jensen på X hospital ønsker at lave et projekt lokalt i sin afdeling Blodprøvehåndtering er tidskrævende og bør være standardiseret Hvordan kan Dr Jensen bruge DRB som led i projektet? 21

22 Projekteksempel 1 Dr Jensen på X hospital ønsker at lave et projekt lokalt i sin afdeling Blodprøvehåndtering er tidskrævende og bør være standardiseret Hvordan kan Dr Jensen bruge DRB som led i projektet? Prøveindsamling via DRB indskrives i projektprotokol Kliniske data indtastes i DANBIO Blodprøver indsamles via DRB 22

23 Projekteksempel 2 Dr Jensen har nu fået stor succes med sit lokale projekt Hvordan får han andre afdelinger med? 23

24 Projekteksempel 2 Dr Jensen har nu fået stor succes med sit lokale projekt Hvordan får han andre afdelinger med? Der skrives en tillægsprotokol Godkendes på vanlig vis (Datatilsyn, Etisk komite m.m.) Andre afdelinger indsamler lokalt via deres regionale DRBcenter (kliniske data i DANBIO, blodprøver via DRB) 24

25 Projekteksempel 3 Et landsdækkende projekt er allerede i fuld gang Kan projektet indsamle prøver i DRB regi? 25

26 Projekteksempel 3 Et landsdækkende projekt er allerede i fuld gang Kan projektet indsamle prøver i DRB regi? Ja, hvis kliniske data indsamles i DANBIO blodprøver tilpasses DRBs blodprøvepakke evt. en tillægsprotokol afdelingerne er tilsluttet DRB Historiske prøver (>4 uger siden prøvetagning) kan importeres og registreres i DRB, men forbliver rent fysisk i lokal projektfryser og udløser ikke betaling 26

27 Rettigheder og pligter Patienterne skal monitoreres via DANBIO Fremtidssikret standardblodprøvepakke benyttes En delmængde af prøvematerialet reserveres til den fælles pulje Når projektet er afsluttet gøres evt. restmateriale tilgængeligt for øvrig forskning (efter aftale med projektansvarlig) Når projektet er afsluttet og publiceret gøres rådata tilgængeligt for fremtidig forskning (efter aftale med projektansvarlig ) 27

28 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 28

29 Organisation (lokalt og nationalt) Merete Lund Hetland Estrid Høgdall Maj-Britt Juhl Poulsen 29

30 National organisation 30

31 National organisation (udsnit) DRB - Dansk Reuma Biobank Faglig følgegruppe Biobankcenter 1: 1 klinisk centerprojektleder 1 laboratorie centerprojektleder Biobankcenter 2: 1 klinisk centerprojektleder 1 laboratorie centerprojektleder Biobankcenter : 1 klinisk centerprojektleder 1 laboratorie centerprojektleder Reuma afd. 1, 2, 3: Biobank honorar KBA 1, 2, 3: Biobank honorar Reuma afd. 4, 5, 6: Biobank honorar KBA 4, 5, 6: Biobank honorar Reuma afd. : Biobank honorar KBA : Biobank honorar 31

32 National organisation (udsnit) DRB - Dansk Reuma Biobank Faglig følgegruppe Biobankcenter 1: 1 klinisk centerprojektleder 1 laboratorie centerprojektleder Biobankcenter 2: 1 klinisk centerprojektleder 1 laboratorie centerprojektleder Biobankcenter : 1 klinisk centerprojektleder 1 laboratorie centerprojektleder Reuma afd. 1, 2, 3: Biobank honorar KBA 1, 2, 3: Biobank honorar Reuma afd. 4, 5, 6: Biobank honorar KBA 4, 5, 6: Biobank honorar Reuma afd. : Biobank honorar KBA : Biobank honorar 32

33 Lokal organisation De lokale biobankafdelinger: Alle landets reumatologiske afdelinger (ca. 25) i samarbejde med lokale klinisk biokemiske afdelinger På sigt også praktiserende speciallæger Organiseres i regionale centre, hvor de tilhørende prøver opbevares på de enkelte klinisk biokemiske afdelinger Honorar for inkluderede patienter/prøver tilfalder den lokale afdeling (reum/lab) 33

34 Regionale biobankcentre Centre placeres i Region Nord Region Midt Region Sjælland Region Hovedstad Region Syd 34

35 Regionale biobankcentre Placering af de regionale biobankcentre afgøres i de enkelte regioner 35

36 Centerfunktion Anbefales placeret hvor der er reumatologisk afdeling på matriklen Evt. hvor der i forvejen er ekspertise fra Dansk CancerBiobank Centerprojektledere: 1 klinisk centerprojektleder 1 laboratorie centerprojektleder Honorar for center-projektledelse afhænger af forventet antal inkluderede patienter (reum.) eller forventet antal håndterede prøver (KBA) året før Samarbejde mellem lokal klinisk biokemisk afdeling og center koordineres af centerprojektlederen 36

37 Arbejdsopgaver, kliniske centerprojektledere Samarbejde med reumatologiske afdelinger, som hører til centeret: Koordinere rekruttering af patienter i samarbejde med de reumatologiske afdelinger Uddannelse, support på afdelingen, problemløsning m.m. Samarbejde med den regionale laboratorie centerprojektleder Sikre at afdelingen registrerer de kliniske data i DANBIO Formidling Samarbejde med nationale projektledere, bidrag til årsrapporten Samarbejde med faglig følgegruppe: Deltage i arbejdsgrupper Ressourceperson for biobankområdet 37

38 Arbejdsopgaver, laboratorie centerprojektledere Samarbejde med prøveindsamlende afdelinger Planlægge, koordinere indsamling af biologisk materiale Sikre materialets opbevaring og kvalitet, flytning lokalt, udlevering Uddannelse, support på afdelingen, problemløsning m.m. Samarbejde med den regionale kliniske centerprojektleder DRB registreringsmodul: Sikre korrekt registrering, udtræk ved forespørgsler Formidling Samarbejde med sekretariat: Bidrage til biobank årsrapport m.m. Samarbejde med faglig følgegruppe, deltage i arbejdsgrupper Ressourceperson for biobankområdet 38

39 National organisation 39

40 National organisation 40

41 Faglig følgegruppe, sammensætning Formand Medlemmer alle med interesse lige nu Kommissorium skal godkendes af Styregruppen Derfor udpegning af midlertidig formand i dag Første møde i Styregruppen afholdes snarest muligt bl.a. for at beslutte kommissorium og sikre officiel udpegning af medlemmer 41

42 Faglig følgegruppe, forslag til kommissorium - 1 Der tages udgangspunkt i erfaringer fra Dansk Cancer Biobank Nationale projektledere og arbejdsgrupper udarbejder oplæg vedrørende for eksempel: Vejledninger for prøvetagning og håndtering Laboratorievejledninger og sikret kvalitet af prøvemateriale Udvikling af DRB registreringsmodul Udvikling af DANBIO Forskerkontrakter Retningslinjer for udlevering af materiale Udkast fra faglig følgegruppe skal forelægges Styregruppen til endelig godkendelse 42

43 Faglig følgegruppe, forslag til kommissorium - 2 Sikre datakvalitet og datakomplethed i registreringsmodul og DANBIO Fælles hjemmeside for biobanker (forventes varetaget af Regionernes Biobank Sekretariat) Kommentere årsrapporten 43

44 National organisation 44

45 Biobank Styregruppe Nedsættes af Danske Regioner og sundhedsdirektørkredsen Består af: Formand Repræsentant for hver af de andre regioner Sekretariatsleder af Regionernes Biobanksekretariat Formænd for faglige følgegrupper Formand for DMCG (Danske Multidisciplinære Cancergrupper) Formand for DANBIO Repræsentant for universiteter udpeget af sundhedsvidenskabelige dekaner Sammensætning evalueres løbende 45

46 Biobank styregruppe, formål At sikre forankring af biobankerne i det regionale sundhedsvæsen At sikre at materiale og data anvendes bedst muligt og sikrer parters behov At sikre forenkling og optimal udnyttelse af etableret infrastruktur 46

47 Biobank styregruppe, kommissorium 47

48 48

49 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 49

50 Valg af midlertidig formand, faglig følgegruppe Jannik Hilsted Maj-Britt Juhl Poulsen 50

51 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 51

52 Praktiske forhold Tina Kringelbach Bente Glintborg 52

53 Biologisk materiale i DRB Der indsamles relevant biologisk materiale: Blod Ledvæske Urin Andet f.eks. væv (knogle, knoglemarv, brusk osv.) 53

54 Blodprøvepakke i DRB 2 PAXgene RNA rør (2 x 2,5 ml) 1 EDTA rør (1 x 9 ml) 2 serum-gel rør (2 x 8 ml) ,5 ml EDTA-fuldblod Fuldblod afpipetteres Centrifugering Centrifugering ml EDTA-plasma 04 1 EDTA-buffy coat Buffy coat (hvidt mellemlag) ml serum Prioritering: Fuldblod serum plasma/buffy coat - PAXgene 54

55 Opbevaring af blodfraktioner Prøvetagningsrør Håndtering Fraktioner til opbevaring Afpipettering af velblandet fuldblod 1 1,5 ml EDTA-fuldblod 1 9 ml K2-EDTA rør Centrifugering Afpipettering af plasma 2 2 ml EDTA-plasma Afpipettering af buffy coat 1 1,5 ml EDTA-buffy coat* Slutopbevaring -20 C eller -80 C -80 C -20 C eller -80 C 2 8 ml serum-gel rør Koagulation 30 min. Centrifugering Afpipettering af serum 4 2 ml serum -80 C 2 x PAXgene RNA rør Vendes godt Henstår ved stuetemperatur i 2-72 timer Indfryses ved -20 C i timer C Det første sæt frysere (-20 C og -80 C) stilles til rådighed af DRB. Efterfølgende finansieres frysere gennem honoreringen. 55

56 Materialets muligheder Identifikation af biomarkører: Gen-, RNA- og mikrorna ekspressionsprofiler Proteinmarkører for inflammation m.m. Identifikation af antistoffer mod givne biologisk behandling Metabolitter.. 56

57 DRB registreringsmodul Fraktionerne registreres i DRB registreringsmodul DRB tager udgangspunkt i Dansk CancerBiobanks registreringsmodul 57

58 On-line registreringssystem 58

59 Hent fra DANBIO Navn/CPR Samtykke Projekt 59

60 60

61 Placering af materialer 61

62 Opbevaring af biologisk materiale Husk: Materialet skal ud at arbejde! 62

63 Patientgrundlag for DRB patienter var i aktive behandlingsforløb i DANBIO i de enkelte afdelinger i år 2012 I alt

64 Antal patienter og blodprøver (estimeret) - Ålborg som eksempel Hvis det antages at 30 % af patienterne (n=1.159) giver samtykke til deltagelse i biomarkørprojekt i Ålborg: 350 patienter som får taget tværsnitsprøver 50 patienter som får taget longitudinelle prøver (blodprøvetagning x 3) = 150 blodprøver/år (estimeret) Samt prøver fra øvrige videnskabelige projekter 64

65 Antal blodprøver (estimeret) Region Hovedstaden som eksempel 1 center, 5 lokalafdelinger Hospital Biomarkør projekt Øvrige Tværsnit Longitudinelle projekter Glostrup x 3? Frederiksberg x 3? Hillerød x 3? Gentofte, Rønne x 3? Rigshospitalet x 3? I alt ? 65

66 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 66

67 Implementering og samarbejde Bente Glintborg Tina Kringelbach 67

68 Implementering Sker i tæt samarbejde med: De enkelte reumatologiske afdelinger De lokale klinisk biokemiske afdelinger Det besluttes i fællesskab, hvordan Rekruttering af patienter skal foregå Bestilling af blodprøver, prøvetagning og -håndtering Tilpasses lokale forhold 68

69 Vinter 2014/ forår 2015 Etablering Ansættelse af nationale projektledere Samarbejdsaftaler IT Indkøb Jura, Datatilsyn, Videnskabsetisk Komite Biobank Styregruppe, faglig følgegruppe Ansættelse af centerprojektledere, projektansatte 1. marts juni 2015 Pilot Glostrup Gråsten, Hjørring Efterår 2015 Drift Alle reumatologiske afdelinger 69

70 Hvad venter vi på? 70

71 Hvad venter vi på? IT systemer Etablering af DRB elektronisk registreringsmodul DANBIO tilrettes IT kontrakter Databehandleraftaler Løsningsbeskrivelser IT arkitektur 71

72 Hvad venter vi på? Sundhedsjura Dokumentation af sikkerhed i forbindelse med databehandling Manuel databehandling Elektronisk databehandling Anmeldelse af behandling af data 72

73 Samarbejde Implementering af DRB forudsætter: Godt samarbejde på tværs af landet Godt samarbejde mellem lokale reumatologiske og biokemiske afdelinger Tillid til organisationsstruktur Forankring og engagement i de lokale reumatologiske afdelinger 73

74 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 74

75 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 75

76 Biomarkørprotokol Merete Lund Hetland 76

77 Biomarkørprotokollen Titel: Identifikation af biomarkører der kan forbedre diagnostik, prædiktere behandlingseffekt og bivirkninger samt prognosticere sygdomsforløb hos patienter med inflammatoriske gigtsygdomme i DANBIO databasen Alle afdelinger har tidligere fået tilsendt til kommentering og er inviteret til deltagelse Kliniske data indsamles via DANBIO Prøveindsamling foregår via DRB regi VEKnr.: H Datatilsynet paraplygodkendelse:

78 Biomarkørprotokollen Formål At identificere en, flere eller et panel af biomarkører hos patienter med inflammatoriske gigtsygdomme, der følges i klinisk praksis Hypotese Biologisk materiale kan hjælpe til at diagnosticere sygdommen tidligt, prædiktere behandlingsrespons og bivirkninger samt prognosticere sygdommens forløb på baggrund af: gen og SNP profiler mikrorna-ekspressionsprofiler protein-ekspressionsprofiler metabolit-profiler 78

79 Tværsnitsstudie ( ): 1 sæt blodprøver Kronisk leddegigt N = Mb. Bechterew N = Psoriasisgigt N = Andre gigtsygdomme N = Longitudinelt studie ( ): Blodprøver tages ved behandlingsstart og efter 3, 6 og 12 mdr, og derefter årligt i fem år eller ved ophør/skift/bivirkninger Kronisk leddegigt N = nye/år Mb. Bechterew N = 500 nye/år Psoriasisgigt N = nye/år Start 3 mdr 6 mdr 12 mdr osv. Andre gigtsygdomme N =

80 Biomarkørprotokol, patientsamtykke Patienten giver samtykke inden blodprøver tages Samtykket dokumenteres i DANBIO Jeg giver samtykke til at deltage i forskningsprojektet og til at mit biologiske materiale udtages med henblik på opbevaring i en forskningsbiobank Patienten skal tage stilling til: ønsker du at bliver informeret om forskningsprojektets resultat og evt. konsekvenser for dig? Hvis der kommer nye væsentlige helbredsoplysninger frem vil patienten blive informeret, medmindre patienten frabeder sig dette 80

81 Projektgruppen p.t. Professor, overlæge, dr. med., ph.d. Merete Lund Hetland, Københavns Center for Artritforskning Professor, overlæge, dr. med. Julia S. Johansen, Medicinsk og Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Seniorforsker, leder af Dansk CancerBiobank, dr. med., ph.d. Estrid Høgdall, Patologiafdelingen, Herlev Hospital Klinisk projektleder, overlæge, ph.d. Bente Glintborg, Dansk Reuma Biobank, Glostrup Hospital Laboratorieprojektleder, ph.d. Tina Kringelbach, Dansk Reuma Biobank, Herlev Hospital. Overlæge, ph.d. Lene Dreyer, Reumatologisk funktion, Medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital Overlæge Johnny Ravn, Reumatologisk afsnit, Fredericia Sygehus Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Mikkel Østergaard, Københavns Center for Artritforskning, Videnscenter for reumatologi og rygsygdomme, Glostrup Hospital Vil du være med i gruppen? Professor, overlæge, dr.med. Kim Hørslev-Petersen, Kong Christian X Gigthospital i Gråsten Professor, overlæge, dr.med. Henning Bliddal, Parker Institut, Frederiksberg Hospital Overlæge Claus Rasmussen, Reumatologisk afdeling, Hjørring Sygehus Professor, overlæge, ph.d. Torkell Ellingsen, Reumatologisk afdeling, Odense Universitetssygehus Professor, overlæge, dr.med. Søren Jacobsen, Reumatologisk afdeling, Rigshospitalet, København Overlæge Tove Lorenzen, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Overlæge Inger Marie Jensen Hansen, Svendborg Sygehus Overlæge Annette Schlemmer, Reumatologisk afdeling, Ålborg Sygehus Professor, overlæge, dr.med. Kristian Stengaard-Pedersen, Reumatologisk afdeling, Århus Universitetshospital Professor, overlæge Niklas Rye Jørgensen, Diagnostisk Enhed, Glostrup Hospital 81

82 Invitation Biomarkørprojektprotokollen inviterer til bredt samarbejde på tværs af landet Flere deltagere er velkomne i projektgruppen Tilmelding senest 1/ til Merete 82

83 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 83

84 DCB erfaringer Estrid Høgdall 84

85 DCB Hvad er DCB? Etableringsår? Finansiering? Antal prøver? Andre relevante overordnede ting? 85

86 Dansk CancerBiobank

87 Hvem og hvad er Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank er et murstensløst nationalt samarbejde mellem afdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. Vi, der arbejder i Dansk CancerBiobank, er hospitalsansatte. Vi er uddannede læger, molekylærbiologer, sygeplejersker, bioanalytikere, biologer, sekretærer osv. Samarbejdet omfatter hele landet med centerfunktion på Aalborg Sygehus, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital. Sekretariatet for Dansk CancerBiobank er placeret på Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Sekretariatet varetager overordnet administrativt arbejde samt har ansvar for opdatering af hjemmesiden. Dansk CancerBiobank er finansieret af Danske Regioner samt af de hospitaler, hvor arbejdet udføres. 87

88 Historik for Dansk CancerBiobank 2005 Kræftplan 2 anbefaler, at der etableres en infrastruktur for klinisk kræftforskning 2007 Indenrigs- og sundhedsministeriet etablerer en Infrastrukturpulje på 88 mio Patologiafdelingerne og Klinisk Biokemisk afdelinger ved sygehusene i Aalborg, Herlev, Odense, Rigshospitalet og Århus sender en fælles ansøgning om etablering af Dansk CancerBiobank. Der bevilliges kr. 15 mio. for perioden Bevillingsmodtagerne etablerer en Faglig Følgegruppe 2009 DR bevilliger kr. 4,5 mio. for perioden DR etablerer en Styregruppe og en Faglig Følgegruppe 2010 DR bevilliger kr. 8 mio. for perioden Der etableres et center i Næstved 2011 DR bevilliger kr. 8 mio. for perioden DR bevilliger kr. 10 mio. for perioden DR bevilliger kr. 13 mio. for perioden DR bevilliger kr for perioden 2014 Herefter fuld udrulning med en årlig bevilling på kroner

89 Vision: Opbygge infrastruktur, der understøtter klinisk kræftforskning herunder samspil mellem biobank og DMCG er og kliniske kræftforskningsenheder

90 Formål at indsamle biologisk materiale som med hensyn til registrering og håndtering indsamles optimalt med henblik på forskning at etablere en landsdækkende forskningsbiobank for biologisk materialer f.eks. væv, blod, spyt, hår osv. at supplere materialet i Patobanken (FFPE vævsblokke) og dermed bidrage til at styrke infrastrukturen for klinisk kræftforskning til gavn for patienterne!

91 Biobankerne skal være parate skal tænkes ind i afdelingens daglige arbejdsgange SAMARBEJDE.

92 Status for registreret materiale (unikt CPR nummer)

93 Forskningsprojekter med prøveindsamling via DCB Projekter * Nationale Lokale** * ** 1 studie fordelt på to afdelinger 93

94 Når materialet skal bruges! Intellectual property rights Samarbejde og tillid versus kampplads og mistillid

95 Anvendelse af data og biologisk materiale fra Dansk CancerBiobank Anmodning f ra f orskere til sekretariat for DCB web-modul v edrørende data (antal, ty pe, centertilkny tning, projekttilknytning etc) gratis Kontakt til relev ante centre/projekter om samarbejde og ev t. kontakt til DMCG eller andre kilder til kliniske data Nej Skriftligt afslag indeholdende begrundelse f or af gørelsen Ja Tilladelse f ra Videnskabs Etisk Komite, Datatilsy net, relev ante biobanksudv alg og evt. DMCG eller andre kilder til kliniske data samt tilladelse f or evt. projektreserv eret materiale Samarbejdet etableres og udmøntes- Omkostninger forbundet med udlevering betales af projekt efter national prisliste * Ved rent regionale projekter kan data også indhentes fra det/d e regionale centre

96 2010: 2 artikler, 2011: 8 artikler, 2012: >9 artikler 2013: 1 x doktor afhandling, 2 x ph.d afhandling >10 artikler

97 Erfaringer fra Dansk CancerBiobank Fordele ved nationale biobanker (DCB) Forskere skal kun kontakte et sted for at få viden om materiale, hvor det fysisk er placeret, hvilke personer der skal kontaktes og om data vedrørende materiale Materiale kan deles mellem flere forskningsprojekter Nationale anbefalinger sikrer ensartet og optimalt materiale Nationale retningslinjer for on-line registrering Kvalitetssikring af materialet Korresponderende informationer om blod- og vævsmaterialer samt prøver i hele behandlingsforløbet Informationer via hjemmeside Mulighed for anvendelse af materialer som kan afklare biomarkørers potentielle anvendelse i kliniske sammenhænge 97

98 Standardiseret prøvetagning (blod, væv osv.) Fordele ved biobanker, erfaring fra DCB Optimal håndtering og opbevaring Samarbejde og forskning Ny viden om f.eks. biomarkører Præcis diagnose Bedre prognosticering Individualiseret/ personlig behandling 98

99 Motivation for partners -No need to worry about sample colletion! -Optimized treatment for the patients in the future -Denmark on the map! -Translational cancer research!...and the material can be used for my research! Patients Doctors/researcher Danish Regions

100 Erfaring viser at biobank har en rolle som medspiller til at bidrage til at personlig medicinering (præcisionsmedicin) kan blive en realitet Kliniske databaser og andre kilder til klinisk information Nationale registre Biobanker med blod og vævsprøver - patientforløb Personlig medicinering PATIENT behandling Forskning og protokoller Laboratorieanalyser f.eks. mirna og Next Generation Sekventering

101 Samarbejde løfter forskningsresultater til hurtigt at komme til gavn for patienten Dansk CancerBiobank bruges mere og mere

102 Biobanker giver de gode muligheder for den gode translationelle forskning og masser af samarbejde

103 Dagens program Formål og vision Hvad er DRB? Organisation (lokalt og nationalt) Valg af midlertidig formand for faglig følgegruppe Praktiske forhold Implementering og samarbejde Kaffepause Biomarkørprotokol DCB erfaringer Spørgsmål og diskussion 103

104 Spørgsmål og diskussion Alle Maj-Britt Juhl Poulsen ordstyrer 104