Referat Byrådet

Transkript

1 Referat Byrådet : Mandag den 24. november 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Per Christensen (A) Peter Poulsen (A) Thomas Horn (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Kristina Kongsted (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Byrådssalen, Rådhuset Kl : Orientering om hjemløse borgere v/direktør Stine Johansen Sagsoversigt 01. Evt. godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Lukket - Konstituering i kommunaldirektørstillingen Etablering af nødovernatning Natvarmestue Anvendelse af midler fra den sociale særtilskudspulje Skæve boliger - ansøgning om økonomisk støtte til etablering Henvendelse fra Udlændingestyrelsen vedrørende fortsat midlertidig brug af Helsingør Hospital Forslag til kommunalt indhold i fælles sundhedshus...31

2 10. Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland HH-gruppens arbejde for en fast HH-forbindelse Forslag til lokalplan Skolen i Bymidten samt forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og afgørelse om miljøvurdering Undersøgelse af mulighederne for Havnebad i Dok Forslag om vejnavngivning af vej som Georg Poulsens Vej Forslag om vejnavngivning af 2 veje som Erling Jensens Vej og Halfdan Rasmussens Vej Ressource- og affaldsplan Nordkystens fremtid - samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling Løntoften 8 - ophør af bofællesskab, flytning af ansvar m.m Udpegning af medlemmer til Boligkommissionen Nedsættelse af 17, stk. 4 udvalg (Forebyggelse og tryghed) Forslag om at oprette et 17, stk. 4 udvalg med fokus på nybyggeri i Helsingør Kommune Godkendelse af takster Nedbringelse af kommunens ejendomsportefølje og forlængelse af anlægsplan Økonomisk Nyhedsbrev september - oktober Klubhus ved Espergærde havn - frigivelse Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg - frigivelse PCB/skimmelsvamp undersøgelse - frigivelse Bofællesskabet Teglhuset - frigivelse Boliggården, afd. Gefionsparken - Ansøgning om godkendelse af realkreditlån og huslejestigning Boligselskabet Nordkysten - regnskab Boligselskabet Boliggården - regnskab orientering Meddelelser Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket - Salg af kommunal ejendom Bilagsliste...101

3 3 01. Evt. godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26045 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ingen afbud.

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Beslutninger Byrådet den Borgmesteren bemærkede, at der er omdelt redigerede dagsordenspunkter for sag nr. 4 (etablering af nødovernatning) og sag nr. 12 (Forslag til lokalplan vedr. Byskolen i Bymidten). Der er indarbejdet supplerende sagsfremstillinger i begge sager. Sag nr. 5 blev taget af dagsordenen. Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.

5 5 03. Lukket - Konstituering i kommunaldirektørstillingen Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25010 Byrådet

6 6 04. Etablering af nødovernatning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25523 Byrådet Notat skurvogne til midlertidig natophold v2.pdf Frelsens Hærs Nødherberg projektbeskrivelse Indledning/Baggrund Ansøgningerne til den boligsociale særtilskudspulje blev drøftet på Byrådets møde den I den forbindelse anmodede Byrådet Center for Særlig Social Indsats om at arbejde videre på at finde løsninger i forhold til at etablere et midlertidigt nødovernatningstilbud. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling Center for Særlig Social Indsats har i samarbejde med Center for Ejendomme, Center for Teknik og Miljø og Center for Erhverv, Politik og Organisation undersøgt mulighederne for at etablere et midlertidigt kommunalt drevet nødovernatningstilbud. 1. Lovgrundlag Midlertidig nødovernatning kan etableres med hjemmel i Kommunalfuldmagtsreglerne. Er der tale om et årligt tilbagevendende tilbud om overnatning, fx i vintermånederne, skal tilbuddet oprettes efter Lov om Social Service 110, da det er den akutte og midlertidige funktion, der giver hjemmel til at etablere tilbuddet efter Kommunalfuldmagtsreglerne. Da kommunalfuldmagtsreglerne giver Helsingør Kommune mulighed for at etablere et tilbud til egne borgere, vil det være muligt at bede om cpr.nr. til dokumentation af tilhørsforhold. Der kan ikke med hjemmel i hverken lov eller kommunalfuldmagt opkræves brugerbetaling for tilbuddet. 2. Målgruppe Målgruppen for den midlertidige nødovernatning er Helsingørborgere, som er kendetegnet ved at have komplekse problemstillinger såsom misbrug, psykiatriske lidelser og alternativ livsførelse. Borgerne skal have lovligt ophold i Danmark. 3. Placering Erfaringerne fra Kirkens Korshærs natvarmestue i Sthens Kirke sidste år er, at et nødovernatningstilbud placeret uden for Helsingørs centrum ikke vil blive brugt. Tilbuddet om nødovernatning skal derfor være tæt på Helsingørs centrum. Det konkrete behov for overnatningsmulighed kendes ikke med sikkerhed, men op til fem pladser vurderes at være hensigtsmæssigt. Skønnet er foretaget ud fra en vurdering af Stubbens erfaringer fra sidste vinter 2013/2014, samt de opsøgende medarbejderes (SKP) skøn p.t. 4. Muligheder for etablering af midlertidig nødovernatning Der er umiddelbart to muligheder for at etablere et tilbud om midlertidig nødovernatning i

7 7 centrum af Helsingør. A. Etablering af nødovernatning i skurvogne Der opsættes fire skurvogne på arealet bag Klubben i Svingelport i perioden 1. januar 31. marts. Der skal være nøglekort eller kode på hver dør. Se bilag med notat fra Center for Ejendomme, hvor udgifter til leje af skurvogn m.v. fremgår. Borgerne kan komme i tidsrummet til og få udleveret kode/kort, og de skal forlade skurvognen igen kl næste morgen. Borgerne vil have mulighed at få et bad og lidt at spise kl på hverdage når Værestedet Klubben åbner. Personalet møder kl til I forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø skal der være to på arbejde og de skal være uddannede, da det er en målgruppe med komplekse problemstillinger. Der skal være mulighed for vikardækningen ved sygdom. Personalet i Klubben skal i denne periode møde kl på hverdage. Personalet skal sikre, at borgerne har forladt vognene kl Det er en ny opgave for Klubben i en periode, og andre aktiviteter i Klubben vil blive nedprioriteret. Udgifter i forbindelse med etablering af nødovernatning i skurvogne 1. Merudgift for Værestedet Klubben til mad, vand, el. og lønudgifter i alt anslået kr. 2. Lønudgift til en medarbejder er kr. for perioden 1. januar marts 2015 og der skal regnes med en udgift på kr. x 4,5 normering i alt kr. (heraf 0,5 normering til vikardækning) 3. Rengøring hver dag 1½ time, samlet udgift for perioden kr. 4. Udgift til leje af skurvogne med kemitoilet m.v.: kr. Samlede udgifter mulighed A i alt: kr. B. Etablering af nødovernatning i et lokale i Klubben Der åbnes for Værestedet Klubbens spisestue, således at borgerne kan komme ind og få et liggeunderlag og en sovepose og sove på gulvet med op til seks pladser. Det vil være muligt at bruge toilet i Værestedet Klubben. Borgerne kan komme i nødovernatningstilbuddet i tidsrummet kl til kl De vil have mulighed for at få et bad og lidt at spise kl på hverdage, når Værestedet Klubben åbner. Natpersonalet møder kl til I forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø skal der være to medarbejdere på arbejde samtidigt, og de skal have relevant faglig uddannelse, da det er en målgruppe med komplekse problemstillinger. Da der er tale om at flere borgere sover i samme rum, kan dette også give anledning til uoverensstemmelser borgerne imellem. Endelig skal der vikardækkes ved sygdom. Personalet i Værestedet Klubben vil i denne periode møde kl på hverdage Udgifter i forbindelse med etablering af nødovernatning i et lokale i Klubben

8 8 1. Merudgift for Værestedet Klubben til mad, vand, el. og lønudgifter i alt anslået kr. 2. Lønudgift til en medarbejder er kr. for perioden 1. januar marts 2015 og der skal være lønbudget til 4,5 normeringer, i alt kr. (heraf 0,5 normering til vikardækning) 3. Rengøring hver dag 1½ time, samlet udgift for perioden kr. Samlede udgifter mulighed B i alt: kr. Økonomi/Personaleforhold Medarbejderne i nødovernatningstilbuddet skal ansættes med kort varsel og i en kort tidsbegrænset periode. Medarbejderne i Klubben skal omprioritere deres arbejde for at støtte op om indsatsen. Det betyder en aktivitetssænkning i Værestedet Klubben. A. Udgifter i forbindelse med nødovernatning i skurvogne, i alt kr. B. Udgifter i forbindelse med etablering af nødovernatning i et lokale i Klubben, i alt kr. Både model A og B har økonomiske konsekvenser, som der ikke er afsat budget til i Center for Særlig Social Indsats. Finansiering kan tilvejebringes gennem den boligsociale særtilskudspulje, såfremt Byrådet måtte ønske dette. Kommunikation/Høring Sagen sendes til orientering i Udsatterådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Byrådet drøfter mulighederne for etablering af et midlertidigt nødovernatningstilbud snarest muligt og frem til 31. marts Supplerende sagsfremstilling Efter nærmere undersøgelser af sagen har administrationen konstateret, at det ikke er muligt for kommunen at etablere nød-overnatning i medfør af kommunalfuldmagtens regler. Kommunen kan enten oprette et midlertidigt opholdssted, fx herberg, i medfør af servicelovens 110, eller kan yde støtte til en frivillig organisation, der vil oprette nødovernatningstilbud, jf. nedenfor. 1. Ansøgninger fra frivillige organisationer vedr. etablering af midlertidig natvarmestue/ natherberg i Helsingør Kommune Helsingør Kommune kan yde økonomisk støtte til frivillige organisationer efter Lov om Social Service 18. Støtten kan gives til et afgrænset formål etablering og drift af nødovernatningsmulighed. Det er en politisk beslutning hvilke frivillige sociale aktiviteter, der skal have støtte efter bestemmelsen. Altså en politisk beslutning omkring formål og rammer. Da der er tale om støtte efter en bestemmelse i serviceloven, er det sagligt, og der med muligt at begrænse modtagergruppen af tilbuddet til kun at omfatte den persongruppe, der

9 9 er omfattet af serviceloven altså personer, der opholder sig lovligt i Danmark. Kommunen kan som udgangspunkt ikke forhindre det frivillige tilbud i at opkræve en brugerbetaling. Dog kan der være konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav eller ophør af støtten, hvis brugerbetalingen genererer overskud. Baggrunden er, at kommune ikke kan drive, eller yde støtte til, erhvervsvirksomhed eller berigelse af enkelte Konkrete ansøgninger om tilskud Center for Særlig Social Indsats har i uge 47 modtaget 2 ansøgninger vedr. etablering af midlertidig natvarmestue/natherberg fra henholdsvis Kirkens Korshær (Stubben) og Frelsens Hær. Frelsens Hær har indsendt en projektbeskrivelse, og Kirkens Korshær har på mail tilkendegivet, at de søger om økonomisk støtte. Nedenfor beskrives de to ansøgningers indhold Kirkens Korshær (Stubben) Kirkens korshær har fremsendt et forslag til etablering af natvarmestue og SSI har i den forbindelse været i mail og telefonisk kontakt med lederen af Stubben for at afklare henvendelsen yderligere. Nedenstående er formuleret på baggrund af de oplysninger Helsingør Kommune har modtaget fra Kirkens Korshær. Periode Kirkens Korshær kan etablere et tilbud om natvarmestue på Stubben pr. 1. december marts Bemanding af tilbuddet Kirkes Korshær vurderer, at opgaven kræver 4 fuldtidsmedarbejdere og et antal frivillige. Kirkens Korshær søger derfor om lønmidler svarende til 4 fuldtidsmedarbejdere til perioden. Det forudsættes at Helsingør Kommune varetager lønadministrationen, og at lederen af Stubben selv rekrutterer de 4 medarbejdere gennem sit netværk. De 4 medarbejdere arbejder i timers vagter, og der er således fuld dækning af 2 medarbejdere fra kl. ca. 21 til 07. Derudover rekrutterer Stubben et antal frivillige og lægger selv lokaler og materialer til. Center for Erhverv, Politik og Organisation oplyser, at såfremt Helsingør Kommune skal administrere lønnen til de 4 medarbejdere, vil det være at betragte som et tilskud til den frivillige organisation, som i givet fald skal besluttes politisk. Helsingør Kommune forudsætter, at ansættelse af de 4 medarbejdere sker på individuelle kontrakter, hvor løn og ansættelsesvilkår fremgår. Det forudsættes ligeledes at ansættelsesvilkårene følger den gældende overenskomst for socialpædagoger eller tilsvarende relevant uddannelsesbaggrund i forhold til opgave og målgruppe Center for Erhverv, Politik og Organisation har oplyst, at en gennemsnitsløn for en socialpædagog, inkl. nat-, søgnehelligdagstillæg og feriepenge er ca kr. Grundet sagens hastende karakter vurderer center for Erhverv, Politik og Organisation, at de 4 medarbejdere kan rekrutteres til tilbuddet uden stillingsopslag. Samlet tilskud til løn, 4 fuldtidsmedarbejdere i perioden 1. december marts 2015: kr. Der søges om i alt kr.

10 10 Henvendelse fra Kirkens Korshær fremgår af vedlagte bilag Frelsens Hær: Ansøgning vedr. Frelsens Hærs Nødherberg til hjemløse i Helsingør. Frelsens Hær har fremsendt en projektbeskrivelse vedr. etablering af midlertidigt nødherberg i Helsingør Kommune. Frelsens Hær driver i forvejen værestedet Regnbuen, hvor de gennem de sidste 12 år har indbudt borgere i Helsingør til et varmt måltid mad tre gang om ugen. Frelsens Hær ser nødherberget som en naturlig forlængelse af dette arbejde, og indbyder selvfølgelig også de hjemløse til værestedet. Af projektbeskrivelsen fremgår følgende: Formål: Overordnet er målet at styrke de hjemløse til en døgnrytme hvor der bliver mulighed for at sikre, at den enkelte borger kan få ro og herved rehabilitering tilbage til et værdigt liv. Formålet med et nødherberg i Helsingør er, at tilbyde et sufficient tilbud til målgruppen bestående af hjemløse der ikke har haft overblik/mod/mulighed til at bosætte sig på et 110 tilbud. Der skal i nødherberget tænkes ind, at omsorgen for den enkelte hjemløse gerne skal henvise til andre muligheder end det at være hjemløs. Nødherberget vil indgå i et samlet socialt tilbud i Helsingør kommune, hvor denne målgruppes mulighed for rehabilitering styrkes og hvor der via det øgede fokus, kan etableres netværk på tværs. Frelsens Hær har i forvejen andre sociale tilbud i Helsingør og dermed fokus på den svage og udsatte gruppe af mennesker i lokalområdet. Frelsens Hær i Helsingør har f.eks. ansat en familiekonsulent, som tilbyder samtaler, rådgivning og netværksgrupper. Mål: Det endelige mål for nødherberget er at sikre at de hjemløse bliver mindre udsatte. Dernæst vil der skulle arbejdes løbende på at rehabilitere de mest udsatte i Helsingør, dette gøres helt naturligt ved små samtaler i varme trygge omgivelser over en kop the hvor det udsatte menneske ser, at der findes løsninger og et kommunalt og et civilt samfund der bekymrer sig. Placering og antal pladser: Nødherberget åbnes i Frelsens Hærs lokale i Strandgade 60, 3000 Helsingør. Nødherberget har åbent mellem og hvor der er mulighed for overnatning. Der etableres op til 10 overnatningspladser. Periode: Nødherberget åbnes og frem til Såfremt der findes personale inden d , forventes en tidligere åbning. For at sikre det optimale tilbud i Helsingør, vil Frelsens Hær i Helsingør oprette Nødherberget i samarbejde med Frelsens Hærs nødherberg Den Kolde Næse i København. Den Kolde Næse har 14 års erfaring i nødherberg og vil derfor kunne yde specifik og målrettet viden til såvel opstart som fortsat drift. Målgruppe: Alle borgere med behov for et sted at overnatte.

11 11 Indhold i tilbuddet: Når Nødherberget åbner serveres der brød til vore gæster samt the og saftevand. Gæsterne sover på kvalitetsluftmadrasser. Hver gæst vil få tildelt sin egen kvalitetssovepose, som mærkes med navn, så den er reserveret til gæsten kommer igen. Kl vækkes alle, og der serveres morgenmad bestående af et stykke brød med smør og syltetøj samt the og kaffe. Værestedet, som nødherberget bliver en del af, forpligter sig til, at modtage de hjemløse i dagtimerne på de dage hvor værestedet holder åbent, hvis dette er ønskeligt for de hjemløse. Natherbergets regler fremgår af projektbeskrivelsen Bemanding og organisering af tilbuddet Frelsens Hær ansætter 3 personer for at varetage opgaven. 1 person ansættes på 37 timer/uge, en person ansættes med 22 timer/uge, og endelig ansættes der en koordinator med 20 timer/uge. Ud over de ansatte medarbejdere, ønsker Frelsens Hær at tilknytte et antal frivillige til Nødherberget. Vi har i forvejen stor erfaring med arbejdet med frivillige både i forhold til værestedet, samt i vor genbrugsbutik. Frelsens Hær vil trække på ressourcer og viden fra Den Kolde Næse, et eksisterende nødherberg i København for at sikre, at nødherberget fra start er professionelt drevet. Frelsens Hær i Helsingør nedsætter en styregruppe bestående af 3 medlemmer af Frelsens Hær samt lederen af Den Kolde Næse der sammen sikrer nødherbergets kvalitet. Herudover vil Frelsens Hær tilbyde Helsingør Kommune en plads i styregruppen hvis dette måtte have interesse. Styregruppen samles minimum en gang pr. måned, og ellers efter behov. Rengøring Frelsens Hær hyrer et lokalt rengøringsfirma til at varetage rengøringen af lokalet. Der vil blive gjort rent hver mandag, onsdag, fredag og søndag, samt hver anden tirsdag i perioden. De øvrige dage rengøres lokalet af de ansatte personale. Evaluering Frelsens Hær ønsker i forlængelse af lukning af nødherberget evalueres på nødherberget. Evalueringen skal omhandle: - Hvor mange brugere - Målgruppe - Effekt - Økonomi - Forventning til en evt. næste sæson. Evalueringen foregår ved optællinger, faktuelle oplysninger fra personalet, samtaler med brugerne og økonomisk oversigt. Evalueringen sendes til Helsingør Kommune. Budget og økonomi Budgettet indeholder udgifter for lønninger mv. Herudover indeholder budgettet også en tilskudspost på kr. til Værestedet Regnbuen. Frelsens Hær har tidligere søgt og fået afslag på dette tilskud, men vurderer at tilskuddet er nødvendigt for at kunne etablere natherberget. Værestedet Regnbuen benyttes af ca. 100 forskellige borgere pr. uge. Budgetposterne fremgår af projektbeskrivelsen. Der søges om i alt kr

12 12 Den samlede projektbeskrivelse fremgår af vedlagte bilag. Beslutninger Byrådet den Byrådet besluttede at tildele Frelsens Hær kr. til etablering af natherberg i Helsingør Kommune for perioden den 15. december 2014 eller tidligere og frem til den 31. marts 2015.

13 Natvarmestue Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23226 Byrådet Samarbejdsaftale Kirkens Korshær marts 2014 Indledning/Baggrund Allan Berg Mortensen (Ø) ønsker, at denne sag fra Socialudvalgets møde den 4. november 2014 forelægges Byrådet til behandling. SF har ønsket en orientering om behov og muligheder for at etablere natvarmestue i Helsingør Kommune, som omfatter orientering om rammerne for Helsingør Kommunes samarbejde med Stubben. orientering om eventuelle modtagne ansøgninger om økonomisk støtte eller forhandlinger vedr. etablering af natvarmestuer med Kirkens Korshær eller andre aktører. beskrivelse af mulighederne for at en natvarmestue kan etableres på Herberget Pensionatet i Hornbæk. Retsgrundlag Lov om Social Service 80 og 110 Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune har en mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling 1. Hvem er de hjemløse borgere? Hjemløse og funktionelt hjemløse defineres som: Personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat( )Funktionelt hjemløse er personer der befinder sig i hjemløshedens grænseområde. Det er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer etc., som har egen bolig, men en bolig de ikke kan benytte. Gruppen af funktionelt hjemløse har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige hjemløse. I de perioder, hvor de funktionelt hjemløse ikke opholder sig i egen bolig men på gaden eller overnatter på natvarmestuer, forsorgshjem eller herberger tælles de med i hjemløsestatistikken. Socialstyrelsen: Ifølge den seneste nationale Hjemløsetælling i 2013 er antallet af hjemløse borgere i uge 6 opgjort til personer. Det er en stigning på 530 personer i forhold til kortlægningen i 2011, svarende til en stigning på 10 % (Hjemløse i Danmark 2013 se rapport: bit.ly/1wxmhqw) Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er i uge 6, 2013 opgjort til personer. Det er en kraftig stigning fra 633 personer i 2009 og personer i Hver femte

14 14 hjemløse borger i Danmark er således en ung mellem 18 og 24 år. Yderligere 617 personer, svarende til 11 %, er mellem 25 og 29 år. 3 % af de hjemløse borgere er børn og unge under 18 år, svarende til 144 personer (Hjemløse i Danmark 2013). Rapporten viser desuden, at halvdelen af de hjemløse unge har overnattet hos familie og venner i tælleugen. 22 % har overnattet på herberger og forsorgshjem, 6 % har overnattet på gaden, mens kun 1 % har overnattet på natvarmestue (Hjemløse i Danmark 2013). Rapporten angiver videre, at antallet af hjemløse borgere er steget kraftigt i de københavnske omegnskommuner. n 2009 er tallet næsten fordoblet fra 701 til personer. Sammenlagt er lidt over halvdelen af de hjemløse borgere hjemmehørende i hovedstadsområdet, svarende til personer (Hjemløse i Danmark 2013). Næste Hjemløsetælling er i 2015, uge Hvordan ser det ud i Helsingør? De mest valide tal på området er fra ovenstående Hjemløsetælling, som viser, at der i Helsingør Kommune var i alt 52 hjemløse personer i 2013 mod 43 personer i 2011, heraf var 11 borgere på gaden, 26 på Herberg, en på hotel og 14 hos familie og venner. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at der pt. er fem helsingørborgere, som ville anvende overnatning i natvarmestue. Dette baseres på, at de ikke i dag opsøger natherberg i Hillerød eller København. 3. Lovgrundlag, forebyggende arbejde samt opholds- og dagtilbud for hjemløse borgere i Helsingør Kommune Efter 80 i Lov om Social Service er kommunerne forpligtet til at skaffe folk passende husly. Det betyder ikke, at Helsingør Kommune er forpligtet til selv at have et herberg eller natvarmestue, men at Helsingør Kommune skal henvise hjemløse/funktionelt hjemløse borgere til ophold på et herberg/forsorgshjem efter 110. Borgere med behov for husly eller overnatningsmulighed kan frit henvende sig til ethvert herberg i Danmark efter selvmøderprincippet. Når Helsingør Kommune, enten via opsøgende medarbejdere eller sagsbehandlere, får kontakt med en hjemløs borger, vil hovedformålet med indsatsen altid være at hjælpe borgeren med at få en varig bolig. Ved helt akut behov vejledes borgeren altid i forhold til herberg og forsorgshjem. Erfaringen viser, at ikke alle borgere er interesseret i den bolig, der tilbydes, eller i at tage ophold på et herberg. Det er Center for Særlig Social Indsats vurdering, at Helsingør Kommune opfylder sin forpligtelse i forhold til 80 i lov om social service. Indsatsen foregår ofte som en tværgående indsats med bistand fra flere centre, fx Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, Job og Uddannelse samt Særlig Social Indsats. Helsingør Kommune har følgende tilbud på hjemløseområdet: Herberget Pensionatet i Hornbæk (SEL 110) med 10 pladser og et budget på heraf modtager Helsingør Kommune statslig refusion svarende til halvdelen af budgettet. Klubben i Svingelport (SEL 79) med et budget på kr. SKP-medarbejderne (SEL 99) (opsøgende medarbejdere, som også arbejder på gadeplan) med et budget på kr.

15 15 Disse tre tilbud har alle et meget tæt samarbejde med Rusmiddelcentret - et samarbejde, der blev yderligere forstærket af at Center for Særlig Social Indsats sidste år iværksatte en organisationsændring, hvor de tre tilbud og botilbuddet Valhalla blev lagt sammen med Rusmiddelcentret. Det giver god synergieffekt og sikrer helhed i indsatsen for borgerne, som ofte frekventerer flere af tilbuddene. Pensionatet er et herberg, som drives af Helsingør Kommune. Der er 10 værelser, hvoraf det ene anvendes som akutplads. Pensionatets målgruppe er borgere med særlig sociale problemer, som ikke har - eller ikke kan opholde sig i - egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. På Pensionatet samarbejder personale og borgere i en målrettet indsats for hvad der skal ske i løbet af opholdet, således at der arbejdes på at finde en egnet bolig, samtidig med at der ydes en helhedsorienteret indsats, som kan omfatte beskæftigelse, økonomi samt behandling for sindslidelse eller misbrug. Klubben er et værested, som har et aktiverende og forebyggende sigte. Der arbejdes med en helhedsorienteret, målrettet og fokuseret indsats overfor de mest udsatte borgere for at forbedre livskvaliteten for den enkelte bruger/borger. Konkret er der bl.a. et stort fokus på sundhed gennem kost og samarbejde med læge og tandlæge, som sikrer, at borgernes sundhedstilstand ikke forværres, og som ligeledes er et redskab til at bryde social isolation og social ulighed. Derudover støtter Klubbens medarbejdere op om borgernes økonomi, kontakt til resten af det etablerede system og til udlejer/boligselskab, hvis der er vanskeligheder i samarbejdet. Dermed er de med til bl.a. at forebygge udsættelser. SKP"erne udfører opsøgende arbejde på foranledning af fx borgere, pårørende, sagsbehandlere eller politi. Dette gælder fx når en udsat borger har en adfærd, hvor de er i risiko for at blive smidt ud af deres lejlighed.når kontakten er etableret, samarbejder SKP erne med borgeren om at afklare og motivere til at finde løsninger på borgerens behov, herunder understøtte samarbejdet med andre instanser og hjælpe med at få kontrol over økonomi, således at borgerne kan få en holdbar dagligdag og forebygge eventuelle udsættelser. Hvis det er nødvendigt, henvises borgerne til mere varig støtte. 4. Fælles indsatser til forebyggelse af hjemløshed i Center for Særlig Social Indsats Både Klubben og SKP erne har et udvidet samarbejde med boligselskaberne, herunder et nyligt etableret formaliseret samarbejde med Boliggården/Tipperrupparken. Endvidere understøtter medarbejderne borgernes samarbejde med hjemmeplejen, hospitalsvæsnet, det opsøgende team i Distriktspsykiatrien, egen læge og andre tilbud i CROS (herunder Helsingør Rusmiddelcenter) for at sikre, at borgerne kan blive i deres bolig. Helsingør Kommune fik i september måned kr. i satspuljemidler til implementering af hjemløsestrategien, der tager udgangspunkt i Housing First princippet og implementering af bostøttemetoder, der har dokumenteret effekt. Projektet løber fra 1. december 2014 til 31. marts 2016 og forankres i Pensionatet. Helsingør Kommunes SKP-medarbejdere vil blive inddraget i projektet i det omfang, de kommer i kontakt med borgere fra målgruppen. Både SKP erne og Pensionatets nuværende metodiske tilgang er sammenlignelig med en af de metoder, som beskrives i satspuljen, og vil blive yderligere videreudviklet og styrket. Projektmidlerne er således direkte målrettet at nedbringe antallet af hjemløse borgere. Derfor er arbejdet med implementering af hjemløsestrategien tæt forbundet med etableringen af skæve boliger. 5. Andre herberger/forsorgshjem med natherberg Skansegården i Hillerød, som er et regionalt tilbud, er det herberg/forsorgshjem, der ligger

16 16 tættest på Helsingør. Skansegårdens herberg har otte sengepladser og er et tilbud til hjemløse borgere, der ikke kan eller ønsker at bo på Skansegårdens forsorgshjem, og som mangler et sted at sove. Der er åbent kl og tilbud om morgenmad for de borgere, der har overnattet. På Skansegårdens bo-del (forsorgshjemmet) er der 62 værelser. Hvis Pensionatet i Hornbæk ikke har ledig plads henvises primært til Skansegårdens natherberg/bo-del. Kommunerne i Nordsjælland benytter i lighed hermed primært Skansegårdens natherberg. 6. Private aktører på hjemløseområdet Stubben er beliggende på Stubbedamsvej og er et privat tilbud oprettet af Kirkens Korshær. Stubben er ikke oprettet i henhold til serviceloven, ligesom tilbuddet ikke er en del af Helsingør Kommunes forsyningsforpligtigelse. Kirkens Korshærs daglige indsats på Stubben omhandler tilbud om aktiverende støtte, omsorg og socialt samvær samt medvirken til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene for dag- og døgnbrugerne af Stubben.Stubbens botilbud omfatter 11 enkeltværelser inkl. et bofællesskab bestående af to værelser med eget køkken og bad. Ifølge Stubbens årsberetning 2013 er der 11 beboere og 219 brugere i alt. I 2013 havde Stubben 27 henvendelser fra Helsingør Kommune og 29 henvendelser fra andre kommuner vedr. ophold på herberget. Kirkens Korshær har gennem en årrække modtaget et fast årligt tilskud til driften af Stubben på kr. fra Helsingør Kommune. Herudover giver Helsingør Kommune Kirkens Korshær huslejefritagelse frem til 31. december 2015, svarende til kr. årligt. 7. Forsøg med oprettelse af natvarmestue i vinteren Stubben oprettede i vinteren en natvarmestue, som blev finansieret af satspuljemidler. Natvarmestuen blev først etableret i Sthens Kirke, men flyttede til Stubbens lokaler på grund af manglende tilslutning. Sagen blev drøftet på Udsatterådets møde 31. marts 2014, hvor lederen orienterede om, at det var et lidt anderledes og bedre klientel end forventet. Center for Særlig Social Indsats blev på samarbejdsmødet den 25. juni 2014 af lederen oplyst om, at hovedparten af natvarmestuens brugere ikke tilhørte den målgruppe, som natvarmestuen oprindeligt var tiltænkt, og at man ikke havde planer om at etablere et lignende tilbud efterfølgende. 8. Rammer for samarbejdet mellem Kirkens Korshær/Stubben og Helsingør Kommune Lederen af Stubben er repræsenteret i Helsingør Kommunes Udsatteråd. Helsingør Kommune har gennem en årrække haft en samarbejdsaftale med Stubben. Der er den 20. marts 2014 indgået en ny samarbejdsaftale gældende fra 1. januar 2014 til 31. december 2015 mellem Stubben og Helsingør Kommune, vedlagt som bilag. Af samarbejdsaftalen fremgår at Kirkens Korshær i april og oktober måned indbyder Helsingør Kommune, Center for Psykiatri og Handicap (nu Center for Særlig Social Indsats) samt Center for Job og Arbejdsmarked (nu Center for Job og Uddannelse), til samarbejdsmøder. Det seneste samarbejdsmøde blev afholdt den 25. juni 2014.

17 17 Stubben har en fast referenceperson i Center for Social Indsats og lederen af Stubben og centerchefen i Center for Særlig Social Indsats er i løbende dialog både telefonisk og pr. mail med henblik på gensidig orientering. Center for Særlig Social Indsats har ikke modtaget en ansøgning fra Kirkens Korshær om økonomisk støtte til natvarmestue i Det har dog også i 2014 været muligt for private aktører og eksisterende 110-tilbud at ansøge om midler fra satspuljen til etablering af nødovernatningstilbud. Center for Særlig Social Indsats har vurderet grundlaget for at søge denne satspulje. Det har ikke været muligt på grund af de fysiske rammer på Pensionatet, som beskrives nærmere nedenfor. 9. Pensionatet som mulighed for etablering af natvarmestue Pensionatet har til huse i en ældre herskabsvilla. Center for Særlig Social Indsats vurderer ikke, at det er muligt at udvide antallet af pladser, da Brandtilsynet klart har tilkendegivet, at der ikke må overnatte mere end 10 personer. Pensionatets rammer var derfor årsag til, at det ikke var muligt for Helsingør Kommune at søge om satspuljemidler til at udvide med et natvarmestuetilbud, idet det ikke vurderes at være relevant at placere et natvarmestuetilbud i de øvrige af Helsingør Kommunes botilbud. Etablering af en natvarmestue vil derfor forudsætte, at der opføres en tilbygning til Pensionatet. Det skal undersøges, om muligheden for at opføre skæve boliger på Pensionatets grund vil blive påvirket heraf. De årlige lønomkostninger ved en udvidelse af Pensionatet med fem pladser til natvarmestue vurderes til at ligge på mellem kr og kr , svarende til en personalenormering på 2-3 medarbejdere. Af sikkerhedsmæssige hensyn er det nødvendigt, at der fast er en medarbejder tilstede om natten. 10. Hvad siger lovgivningen? Natvarmestuer skal etableres efter 110 i lov om social service. Lovens intention med herberg og forsorgshjem og dermed også natvarmestuer - er, at alle borgere, uanset kommunetilhørsforhold, skal kunne gå ind fra gaden og få tag over hovedet. Det betyder, at de kommuner, hvor forsorgshjemmene er beliggende, skal tage imod borgere fra alle kommuner, hvis de er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Visitationskompetencen er placeret hos lederen af herberget/natvarmestuen. Regning for opholdet fremsendes til borgerens handlekommune. Hvis der er tale om borgere, som ikke har en handlekommune (hvilket ikke sjældent gælder i forhold til hjemløse borgere), vil det være Helsingør Kommune, der er forpligtet til at betale for opholdet. Tilmelder borgere, som ikke har en handlekommune, sig Folkeregistret i Helsingør Kommune, vil det fremadrettet være Helsingør Kommune, som får handleforpligtelsen for borgeren, og dermed også forpligtelsen til fx at sørge for en varig bolig, sociale ydelser, behandling m.v. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen vil efterfølgende blive sendt til orientering i Udsatterådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller,

18 18 at Socialudvalget drøfter sagen. Beslutninger Socialudvalget den Sagen drøftet. Bente Borg Donkin (F) samt Gitte Kondrup og Per Christensen (A) fremsatte følgende forslag: At afsætte et rammebeløb op til ,- kr. til at oprette et beredskab for en natvarmestue i kommunalt regi, eller alternativt åbne for ansøgninger fra frivillige organisationer, til at løse opgaven. Finasiering skal ske gennem Den boligsociale særtilskudspulje. For stemte: Bente Borg Donkin (F) samt Gitte Kondrup og Per Christensen (A) Imod stemte: Ib Kirkegaard (O) samt Jens Bertram, Lisbeth Læssøe og Michael Mathiesen (C) Forslaget blev forkastet. Jens Bertram, Lisbeth Læssøe og Michael Mathiesen (C) fremsatte følgende forslag: Såfremt frivillige og private organisationer fremsender en ansøgning om at løse problemet, skal de finansieres af Den boligsociale særtilskudspulje. For stemte: Jens Bertram, Lisbeth Læssøe og Michael Mathiesen (C) Imod stemte: Per Christensen (A) og Ib Kirkegaard (O) Gitte Kondrup (A) og Bente Borg Donkin (F) undlod at stemme. Forslaget blev vedtaget. Supplerende sagsfremstilling Allan Berg Mortensen (Ø) foreslår, at Helsingør Kommune øjeblikkeligt tager initiativ til at oprette en nødforanstaltning i form af et midlertidigt natherberg for hjemløse for vinterperioden november 2014 til marts Beslutninger Byrådet den Sagen udgår, jf. pkt. 1.

19 Anvendelse af midler fra den sociale særtilskudspulje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20980 Byrådet Ansøgning fra Team Sundhed.pdf Revideret ansøgning om midler fra den sociale særtilskudspulje til aktiviteter i Tibberupparken.pdf Projektskitse fra Integrationsrådet.pdf Borupgård_ansøgning sommerferie 2014.pdf Status gadeplandsmedarbejder, sundhed.pdf Ansøgning Espergærde Biblitek.pdf Ansøgning Cirkusskole 2015.pdf Sommerlejr - ansøgning fra Vapnagård.pdf Ansøgning fra TUBA.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har for 2014 modtaget kr. i tilskud fra den Sociale Særtilskudspulje og for 2015 modtaget kr. Formålet med puljen er at styrke kommunernes muligheder for at yde en særlig indsats over for sociale problemer i bestemte dele af kommunen, hvor der er mange borgere med sociale problemer, herunder borgere uden hjem, borgere med psykisk sygdom, misbrug, lav indkomst, høj ledighed, mange på førtidspension og kriminelle borgere. På Byrådets møde den 16. december 2013 blev det besluttet, at Der nedsættes en gruppe bestående af én politiker fra hvert parti bag budgetforliget for 2014, 1 fra direktionen og relevante embedsmænd der udarbejder et konkret forslag til fremstilling i Byrådet. Administrationen ved Center for Kultur, Idræt og Byudvikling er tovholder. Retsgrundlag 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionsafsnittet om forebyggelse og tidlig indsats, da anvendelsen af puljemidlerne generelt retter sig mod borgerne i kommunens mest udsatte områder. Sagsfremstilling 1. Resterende midler i særtilskudspuljerne 2014 og 2015 Særtilskudsgruppen har holdt fire møder og gennemført en proces, hvor der er blevet behandlet i alt 31 projektansøgninger samt en række forslag fra administrationen. Efter Byrådets beslutninger den 27. oktober 2014 er der kr. tilbage i 2014 puljen kr. tilbage i 2015 puljen Mindreforbruget fra 2014 overføres automatisk til 2015, da det er statslige midler. Den sociale særtilskudspulje, restbeløb: Beløb

20 20 Den sociale særtilskudspulje kr. Forlods bevillig i budgetforlig: Forebygge kriminalitet og kr. utryghed Forlods bevillig i budgetforlig: Flere pædagoger i daginst. i kr. udsatte boligområder Forlods bevillig i budgetforlig: Udvidelse Multiparken kr. Driftsudgifter til Klub + i kr. Overføres fra 2014 puljen kr kr. Rest inden fjerde runde 2. Ansøgninger Særtilskudsgruppen har modtaget otte ansøgninger til det fjerde møde (vedlagt i bilag). Oversigt over ansøgninger og ansøgte beløb: Ansøger Projekt Beløb Center for Sundhed og Omsorg Gadeplansmedarbejder, forlængelse Særtilskudsgruppen har bedt centeret om en status på indsatsen kr. Frivilligcenter Helsingør Helhedsplanen Vapnagård Integrationsrådet Espergærde Bibliotek Helhedsplanen Vapnagård Etablering af genbrugsbutik mm i Tibberupparken Særtilskudsgruppen har bedt Frivilligcentret om en revideret ansøgning Cirkusskole 2015 Aktiviteten har tidligere været finansieret af HH samarbejdet Forældreinddragelse Integrationsrådet beder om reservation Fortsættelse af samarbejde med Tibberupparken Bogstart og digitaliseringsindsats Sommerlejr på tværs af Sundet kr kr kr kr kr. TUBA Boligselskabet Nordkysten I alt Uddannelse af frontpersonale Workshops på 19 skoler og med øvrige medarbejdere Sommerferie for enlige med børn Boligområdet Borupgård kr kr kr. Derudover drøftede gruppen muligheden for at anvende en del af puljen til etablering af et natherberg i vintermånederne. 3. Anbefalinger fra særtilskudsgruppen Behovet og mulighederne for at etablere et natherberg i Helsingør kommune har senest været drøftet i Socialudvalget 4. november Kirkens Korshær og Frelsens Hær er efterfølgende blevet gjort opmærksomme på muligheden for at søge særtilskudspuljen, men har ikke ønsket dette.

21 21 Særtilskudsgruppen anbefaler, at der reserveres kr. fra puljen til et natherberg, der kan fungere i vintermånederne. Gruppen beder administrationen om at udarbejde forslag til, hvordan et natherberg kan realiseres allerede i vinteren 2014/2015. Dette fremlægges for Byrådet den 24. november Særtilskudsgruppen anbefaler i øvrigt, at de ansøgte projekter imødekommes med følgende beløb: Ansøger Projekt Beløb Center for Sundhed og Gadeplansmedarbejder, forlængelse 0 kr. Omsorg Særtilskudsgruppen har bedt centeret om en status på indsatsen Frivilligcenter Helsingør Etablering af genbrugsbutik mm i Tibberupparken Særtilskudsgruppen har bedt Frivilligcentret om en revideret ansøgning kr. Helhedsplanen Vapnagård Integrationsrådet Espergærde Bibliotek Helhedsplanen Vapnagård Cirkusskole 2015 Aktiviteten har tidligere været finansieret af HH samarbejdet Forældreinddragelse Integrationsrådet beder om reservation Fortsættelse af samarbejde med Tibberupparken Bogstart og digitaliseringsindsats Sommerlejr på tværs af Sundet kr kr kr. 0 kr. TUBA Boligselskabet Nordkysten I alt Uddannelse af frontpersonale Workshops på 19 skoler og med øvrige medarbejdere Sommerferie for enlige med børn Boligområdet Borupgård kr kr kr. Gruppens anbefalinger Rest inden fjerde runde Reserveres til Natherberg Ansøgninger, projekter Rest til fordeling i 2015 Beløb kr kr kr kr. Økonomi/Personaleforhold Til denne fjerde fordelingsrunde er der i alt kr. fra særtilskudspuljerne for 2014 og 2015 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Særtilskudsgruppen indstiller,

22 22 1. at der reserveres kr. til natherberg 2. at følgende ansøgninger imødekommes: - Vapnagård: Cirkusskole, kr. - Espergærde Bibliotek: Forlængelse af aktiviteter, kr. - Boligselskabet Nordkysten: Sommerferie for enlige med børn, kr. 3. at der reserveres kr. til Integrationsrådets projekt 4. at Frivilligcenter Helsingør modtager kr. til projektet i Tibberupparken 5. at følgende ansøgninger får afslag: - Center for Sundhed og Omsorg: Gadeplansmedarbejder - TUBA: Uddannelse af frontpersonale - Vapnagård: Sommerlejr Beslutninger Økonomiudvalget den Der var enighed om, at tildeling af midlerne fra særtilskudspuljen til de indleverede projekter først kan ske, når udgifterne til etablering og drift af nød-overnatning er kendt. På baggrund af ovenstående, blev sagen udsat. Særtilskudsgruppen afholder møde inden Byrådsmødet den 24. november 2014 og drøfter sagen på ny. Supplerende sagsfremstilling Beslutninger Særtilskudsgruppen På baggrund af de nye oplysninger om fire forskellige muligheder for at etablere en nødovernatning i Helsingør Kommune reviderede særtilskudsgruppen anbefalingerne til Byrådet. Særtilskudsgruppen indstiller, 1) at der bevilges kr. til Frelsens Hær med henblik på etablering af nødovernatning i vinteren 2014/15 2) at følgende ansøgninger imødekommes a. Vapnagård: Cirkusskole, kr. b. Espergærde Bibliotek: Forlængelse af aktiviteter, kr. c. Boligselskabet Nordkysten: Sommerferie for enlige med børn, kr. d. Integrationsrådet: Forældreinddragelse, kr. (reserveres) 3) at følgende ansøgninger får afslag: a. Center for Sundhed og Omsorg: Gadeplansmedarbejder b. TUBA: Uddannelse af frontpersonale c. Vapnagård: Sommerlejr d. Frivilligcenter Helsingør: Aktiviteter i Tibberupparken 4) at tidligere tildelte midler til Analyse/plan for Helsingør Nordvest reduceres med kr. (reduktion fra kr. til kr.) Beslutninger Byrådet den Særtilskudsgruppens indstilling blev godkendt.

23 Skæve boliger - ansøgning om økonomisk støtte til etablering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18821 Byrådet Evaluering fra Socialministeriet 2006 Tegning bolig Kort. Placering ved Pensionatet Hornbæk Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har udarbejdet en analyse, der har det formål at skabe overblik over behovet for billige og skæve boliger. Ét af temaerne i analysen er behovet for såkaldt skæve boliger til hjemløse. Af analysen fremgår det, at der er behov for skæve boliger til hjemløse, der på grund af deres særlige problemstillinger, ikke kan bo i et almindeligt boligområde eller bosted. I Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan der opnås økonomisk støtte til opførelsen af skæve boliger. Retsgrundlag Tilskud til Skæve boliger: Bekendtgørelse nr. 138 af 17/02/2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 8 af 06/01/2011. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Behovet for boliger til lille gruppe hjemløse Ved sidste hjemløsetælling i uge 6 i 2013 havde Helsingør 52 hjemløse - en stigning på 8 i forhold til 2 år tidligere. På opgørelsestidspunktet opholdt der sig 11 borgere på herberget Stubben, 10 borgere på Pensionatet i Hornbæk og 5 på herberg uden for kommunen, hvilket betyder, at de resterende 26 borgere opholdt sig på gaden og rundt omkring hos venner. Tallene viser et øjebliksbillede, og er forbundet med en vis usikkerhed. Det vurderes, at de fleste af de 52 borgere kunne bo i et almindeligt boligområde. Der vil dog løbende være en mindre gruppe på ca. 10 borgere, der pga. deres adfærd ikke kan bo i et almindeligt boligområde og heller ikke passer ind i et botilbud Målgruppen Målgruppen beskrives som de svageste i samfundet. De er ofte aktive misbrugere af enten alkohol eller stoffer, mange har en sindslidelse, og i nogle tilfælde er der tale om dobbeltdiagnosticerede; altså brugere med flere diagnoser. Der er tale om mennesker med komplekse sociale og psykiske problemstillinger, misbrug og ringe sociale kompetencer. Det betyder, at de har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber og derved fungere i kommunernes øvrige tilbud. Endvidere har mange i målgruppen ingen eller negativ erfaring med at bo i almindelige boliger. Disse borgere flytter typisk rundt mellem forskellige herberg, der også har svært ved at inkludere dem. I perioder opholder de sig på gaden i Helsingør.

24 24 Aktuel forskning af Housing First viser, at antallet af hjemløse falder, hvis målgruppen tilbydes passende boliger, der kan betales med kontanthjælpsydelsen. Erfaringerne viser også, at trygge rammer og en fast bolig stabiliser den hjemløse borger både psykisk og fysisk, og forebygger dermed en helbredsmæssig forværring. Derudover kan en permanent bolig: medvirke til at bryde isolation og understøtte mulighederne for at opbygge sociale netværk og/eller mulighed for deltagelse i aktiviteter styrke borgeren i at mestre et liv i egen bolig, varetage egen økonomi, opretholde daglige strukturer, varetage praktiske gøremål i hjemmet, etc. styrke borgeren i at søge beskæftigelse og/eller opretholde/retablere sociale relationer til fx familie og venner. Konkret vurderes det, at målgruppen har behov for billige ét-rums boliger, der bl.a. har en beliggenhed, der tager hensyn til at borgerne i målgruppen kan have svært ved at bo tæt på andre mennesker. Derudover er det væsentligt, at det er muligt at have husdyr i boligen. 2. Skæve boliger Forsøgsordningen (se i øvrigt bilag: Boliger og hjem for særligt udsatte) med støtte til etablering af anderledes boliger til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper blev vedtaget i 1999 med henblik på at yde støtte til etablering af permanente boliger til personer, der kan have en væsentlig anderledes adfærd og ofte et misbrug. Boligerne kræver en anden rummelighed i og omkring boligen end i det traditionelle boligbyggeri Boligerne etableres typisk som mindre boliger/enheder med fællesarealer, der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med kollegieværelser eller plejehjemsboliger Boligerne har typisk tilknyttet en social vicevært eller anden støtte. Det er ligeledes erfaringen at boligafdelingerne ikke bør være mindre end omkring 6 boliger, idet det kan medføre mindre tilhørsforhold for beboerne. (bilag: Boliger og hjem ) 3. Mulighed for økonomisk støtte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter yder tilskud til 1. etablering af permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper Skæve boliger. Der ydes op til kr. i støtte pr. bolig bl.a. afhængig af boligens størrelse og indretning 2. ansættelse af social vicevært Ad 1. Der kan godt ansøges uden, at det endelige plangrundlag er på plads, men det skal angives i ansøgningen, hvornår det forventes at være afsluttet. I ansøgningen angives, om der vil blive tilknyttet en social vicevært til boligerne. Ministeriet oplyser, at der er praksis for medfinansiering fra kommunen. Ministeriet vil i behandlingen af ansøgningen lægge vægt på, at det er blivende boliger, herunder vurdere valg af materialer. Ministeriet oplyser desuden, at en korrekt udfyldt ansøgning, kan behandles på få dage. Ad 2. Når boligerne er ved at være opført kan Helsingør Kommune søge Ministeriet om støtte til ansættelse af en social vicevært. Ministeriet oplyser, at det er praksis, at der ved 10 boliger bevilges kr. pr. år i tre år.

25 25 4. Placering ved Pensionatet i Hornbæk Af hensyn til en tilknyttet social vicevært skal boligerne ligge i nærheden af et herberg, bosted eller lignende. Center for Særlig Social Indsats samt Udsatterådet anbefaler en placering ved Pensionatet også for hjemløse i Hornbæk. Pensionatet ligger på en stor grund, og tæt på Hornbæk Station. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling tilslutter sig denne anbefaling. Matriklen (Per Bjørns Vej 20 A) er omfattet af Partiel byplanvedtægt nr. 30. Denne udlægger området til offentlige formål (f.eks. udvidelse af Hornbæk Kirkegård, etablering af legeplads og lign. formål). Etablering af byggeri til boligformål vil derfor kræve udarbejdelse af en ny lokalplan, inden der kan gives byggetilladelse. Baggrunden herfor er, at offentligheden skal have lejlighed til at udtale sig, før der sker store ændringer i det omgivende miljø. Udarbejdelse og godkendelse af en lokalplan tager 8-10 måneder. 5. Bygherre: Boligselskab eller kommunen? Skæve boliger kan bygges og administreres af både kommuner og boligselskaber. Center for Særlig Social Indsats ønsker placering af boligerne i forbindelse med et herberg eller bosted, og anbefaler derfor, at Helsingør Kommune selv administrerer og opfører boligerne. Center for Økonomi og Ejendomme vil således være bygherre. Center for Økonomi og Ejendomme vil i givet fald også varetage det løbende vedligehold og boliger og udearealer. Center for Særlig Social Indsats vil have den fulde anvisningsret til boligerne på baggrund af kendskab til borgerne, fx gennem et bosted. Borgere kan således ikke skrive sig op til en skæv bolig. 6. Social vicevært Sociale viceværter er ansat i de boligafdelinger, hvor der er opført skæve boliger. Deres arbejdsfunktion består i at løse boligsociale opgaver, som kan bestå af Støtte til den enkelte beboer i hverdagen Støtte med løsning af praktiske opgaver Konfliktmægling med videre for at bevare relationerne beboerne imellem Gennemførelse af fælles aktiviteter, fx. udflugter Brobygning til det kommunale system. Beboerne skal have besøg hver dag. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at der er brug for en social vicevært 30 timer om ugen hvis der opføres seks boliger. Økonomi/Personaleforhold 1. Etablering af 6 Skæve boliger Center for Økonomi og Ejendomme har foretaget følgende beregning for opførelse af seks boliger. Der er tale om færdige pavilloner, med to rum samt badeværelse (se vedlagte plantegning). Nedenstående beregning er baseret på grusstier samt græsarealer. 2. Anslåede omkostninger for Helsingør Kommune

26 26 Hvis ansøgningen imødekommes kan anlægsudgifterne for op til kr. pr. bolig dækkes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Afhængig af Ministeriets eventuelle støtte til etableringen af boligerne, skal et større eller mindre restbeløb dækkes med en tillægsbevilling. Når der kommer svar fra Ministeriet, skal der derfor lægges en ny sag for Økonomiudvalget hvori det fremgår, hvor stor en del af udgifterne Helsingør Kommune selv skal dække, hvis boligprojektet realiseres Pris ved 6 boliger Enhedspris ved etablering af 6 boliger: kr. Center for Økonomi og Ejendomme påpeger at enhedsprisen kan blive noget højere, afhængig af beliggenheden på grunden. Forventede driftsudgifter pr. bolig, første 3 år inkl. Tilskud til social kr./år vicevært: Samlede driftsudgifter efter tre år uden tilskud til social vicevært: kr./år Anlægsudgifter: Indkøb, levering og opstilling af 6 pavilloner Emne Mængde i hele kr. 6 stk Nødvendigt anlægsarbejde Afretning, sandpude, fliser m.m ABA anlæg 6 stk Telefonlinje til ABA anlæg - TDC 6 stk Tilslutningsafgifter El, vand, varme, kloak Bimåler for vand og el 2500,- kr. x Postkasser, levering og montering 450 pr. postkasse x Sparkeplader 600 pr. dør - 3 døre pr. bolig x Internet - Accespoint til personalepavillonen 1 stk Antennestik til tv 6 stk Affaldscontainere 6 stk Terrasser 6 stk. á 30 m² Terrasseafskærmning 6 stk Flisestier til boligerne ca. 120 m Etableringsbudget i alt Inventar (seng, bord, persienner osv.) 7000 (skønnet) x I alt Afledte driftsudgifter: Mængde i hele kr. / år Social vicevært 30 timer/ugen Forventet tilskud til

27 27 socialvicevært Vedligeholdelse af boliger 6 stk El, vand, varme 6 stk Pasning af grønne arealer 300 m² Husleje indtægter, kr. 6 lejere Driftsbudget i alt Kommunikation/Høring Udsatterådet drøftede spørgsmålet om skæve boliger den 9. september 2014, og har følgende kommentarer: Første prioritet for placering af boligerne anbefales at være ved Pensionatet i Hornbæk, og anden prioritet er i nærheden af Valhalla. En bruger mente, at placering ved Valhalla kan være problematisk. God idé hvis der er luft hele vejen rundt om boligerne, således at de ikke støder helt op til hinanden. Ved etablering af skæve boliger skønnes det, at der kan spares udgifter til betaling for herbergspladser andre steder i landet, ligesom indlæggelser kan forebygges. En bruger mente desuden, at det vil være en god idé med et plejehjem for gamle hippier, og gerne med tilknytning af personale. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Helsingør Kommune søger om økonomisk støtte ved Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til etablering af Skæve boliger. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingen blev godkendt.

28 Henvendelse fra Udlændingestyrelsen vedrørende fortsat midlertidig brug af Helsingør Hospital Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16513 Byrådet Henvendelse fra Udlændingestyrelsen af 11. november 2014 Indledning/Baggrund Udlændingestyrelsen har ved brev af 11. november 2014 rettet henvendelse til Helsingør Kommune vedrørende deres midlertidige anvendelse af Helsingør Hospital som supplement til modtagedelen i Center Sandholm for nyankomne asylansøgere. Udlændingestyrelsen ønsker at høre, hvorledes Helsingør Kommune ser på muligheden for styrelsens anvendelse af Helsingør Hospital som midlertidigt modtagecenter frem til sommeren Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Udlændingestyrelsen oplyser, at bekendtgørelse om Landsplandirektiv for anvendelse af Sjælsmark Kaserne, der muliggør indretning af et udrejsecenter på kasernen er trådt i kraft pr. 30. oktober Aktuelt planlægger Styrelsen at indkvartere de første asylansøgere på kasernen i starten af I forlængelse heraf arbejder Udlændingestyrelsen med at omdanne Center Sandholm til et rent modtagecenter senest i sommeren Da Udlændingestyrelsen samtidig har forstået, at planerne for Helsingør Hospital som et sundhedshus forventeligt først er på plads i løbet af 2015, retter styrelsen henvendelse vedrørende muligheden for at anvende Helsingør Hospital som midlertidigt modtagecenter frem til sommeren Økonomi/Personaleforhold Intet at bemærke. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Direktionen indstiller, at sagen drøftes Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler, at Udlændingestyrelsens anvendelse af Helsingør Hospital som midlertidigt modtagecenter maksimalt kan forlænges frem til sommeren 2015.

29 29 Marlene Harpsøe (O) og Anders Drachmann (C) kan ikke anbefale forlængelsen. Beslutninger Byrådet den Indstillingen blev godkendt med 20 stemmer mod 5. For stemte: A (6), B (1), C (8), F (1), L (1), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Ø (2). Imod stemte: O (3), Mette Lene Jensen (V) og Anders Drachmann (C).

30 Forslag til kommunalt indhold i fælles sundhedshus Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20195 Byrådet Bilag 1 Kommunaldirektørens anbefalinger til kommunale kernefunktioner.pdf Bilag 2 Centerchefernes uddybning og anbefalinger til kommunale kernefunktioner.pdf Bilag 3 Forslag fra borgere og Byråd til mulige tilbud i sundhedshuset.pdf Høringssvar fra Ældrerådet - Kommunalt indhold i fælles sundhedshus.pdf Indledning/Baggrund Byrådet drøftede på en workshop den 25. juni 2014 muligt indhold i et nyt sundhedshus. Drøftelsen tog udgangspunkt i forslag fra borgerne, der bl.a. kom frem på et borgermøde den 5. maj Disse forslag er samlet i bilag 3. Forslagene er blevet yderligere konkretiseret og kvalificeret i den interne styregruppe, hvor følgende Centre er repræsenteret: Center for Sundhed og Omsorg, Center for Job og Uddannelse, Center for Børn, Unge og Familier, Center for Særlig Social Indsats og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Kommentarer til indhold i sundhedshuset fra de berørte områder er samlet i bilag 2. På baggrund af drøftelsen i den interne styregruppe blev der fremlagt en samlet indstilling til, hvilke kommunale kernefunktioner, det anbefales at flytte med i sundhedshuset, hvilke det anbefales ikke at flytte med og hvilke funktioner, der skal undersøges nærmere med henblik på at afgøre, om funktionen skal flytte med, se bilag 1. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision for Fælles Sundhedshuse, Region Hovedstaden, 21. februar Sagsfremstilling 1. Den videre proces med indhold og rammer for sundhedshuset Det fælles sundhedshus skal indeholde både regionale og kommunale funktioner samt evt. andre relevante sundhedsaktører. Byrådets beslutning om, hvilke kommunale kernefunktioner, der ønskes i sundhedshuset vil indgå i den videre drøftelse med Region Hovedstaden og de øvrige repræsentanter i den tværsektorielle styregruppe, der arbejder med etablering af det fælles sundhedshus. Ud fra en fælles bruttoliste over ønskede funktioner vil den tværsektorielle arbejdsgruppe udarbejde et samlet oplæg til politisk behandling primo 2015, der omhandler mulige synergieffekter, arealbehov og økonomi. Parallelt med denne proces drøfter Gribskov-, Fredensborg-, Hørsholm- og Helsingør Kommune, hvilke kommunale samarbejder, der evt. kunne være i forbindelse med etableringen sundhedshuset. Drøftelserne i den tværsektorielle styregruppe handler pt. om samarbejder og kernefunktioner kommunalt og regionalt og ikke om de øvrige funktioner, der også kunne indgå i et sundhedshus. Borgerne har bl.a. peget på: Andre sundhedsaktører, apotek, café,

31 31 patient- og frivillige foreninger. Muligheden for at indfri ønskerne vil blive foldet ud, når det samlede oplæg, og hermed rammerne for sundhedshuset, er politisk behandlet i Begrundelse for udvælgelsen af kommunale kernefunktioner I udvælgelsen af kommunale kernefunktioner, der skal flyttes med i et sundhedshus, er der lagt vægt på følgende: Borgerens oplevelse af sammenhæng og let og entydig adgang til sundhedstilbud Mulighed for øget fleksibilitet og faglig synergi mellem faggrupper Bedre ressourceudnyttelse, f.eks. mulighed for at dele faciliteter Smidighed i overgange mellem forskellige tilbud Forebygge indlæggelser og genindlæggelser 2.1. Beslutninger der hænger sammen med en samlet diskussion af den fysiske placering af administrationen Center for Børn, Unge og Familier ser det som en fordel for en tidlig og koordineret indsats, at alle enheder under centeret får adresse i et sundhedshus. Det vil give faglige synergieffekter og mulighed for at udnytte fælles lokaliteter. Center for Børn, Unge og Familier anbefaler ikke, at kun enkelte funktioner under centeret flyttes i sundhedshuset, da det kan vanskeliggøre samarbejdet med de, som ikke skal med. En undtagelse fra dette er tandplejen, hvor en samlet anbefaling er at undersøge konsekvenserne nærmere samt SSPK, der anbefales ikke at flytte med. Beslutning om, hvorvidt alle enheder under Børn, Unge og Familier skal placeres i sundhedshuset afhænger af en samlet diskussion af den fysiske placering af administrationen, der i dag er placeret på Prøvestenen og Mørdrupvej. Denne diskussion vil også få indflydelse på omfanget af funktioner, der flytter med fra sygedagpengeteamet samt visitationen og myndigheden i Særlig Social Indsats Bemærkning fra Handicaprådet den 20. oktober 2014 Der kan også være behov for at styrke samarbejdet med aktører, der ikke skal med i sundhedshuset, f.eks. Kommunikationscenteret i Hillerød. I den forbindelse kan man drøfte evt. nye samarbejder på tværs med de øvrige kommuner. Der skal være fokus på samarbejdet med de kommunale funktioner, der ikke flytter med, men som skal samarbejde om borgernes sundhed, f.eks. skolepsykologer. Forstyrrelser i undervisningen, logistik mv. bør overvejes, når det vurderes om tandplejen for børn og unge skal flytte. 3. Samlet indstilling Der anbefales følgende: 3.1. Anbefales at flyttes med i sundhedshuset Helsingør Rehabilitering og træningscenter (Center for Sundhed og Omsorg) Træning og akutpladser på Montebello (Center for Sundhed og Omsorg) Forebyggelse og visitation (Center for Sundhed og Omsorg) Hjemmeplejen (akutteam, administration mv.) (Center for Sundhed og Omsorg) Sundhed (Center for Sundhed og Omsorg) Pårørendekonsulent (Center for Sundhed og Omsorg) Sundhedstjenesten (Center for Børn, Unge og Familier) Rehabiliteringsteamet ad hoc (Center for Job og Uddannelse) Anonym misbrugsrådgivning ad hoc (Center for Særlig Social Indsats)

32 32 Visitation og myndighed ad hoc i Center for Særlig Social Indsats 3.2. Anbefales ikke at flytte med i sundhedshuset Hjælpemidler (Center for Sundhed og Omsorg) SSPK: Skole, social, politi og kultur (Center for Børn, Unge og Familier) Ungdomsskolen (Center for Dagtilbud og Skoler) 3.3. Anbefales at undersøge nærmere om funktionen skal flytte med i sundhedshuset Tandplejen (Børn- og unge, omsorgstandpleje og specialtandpleje) (Center for Børn, Unge og Familier) Børne, unge og familierådgivning og administration undtagen SSPK (Center for Børn, Unge og Familier) Hele sygedagpengeteamet (Center for Job og Uddannelse) Helsingør Rusmiddelcenter (Center for Særlig Social Indsats) Frivilligcenter Helsingør (Center for Kultur, Idræt og Byudvikling) Udlån og lokaletilskud til frivillige foreninger, aftenskoler mv. med fokus på sundhedsområdet, f.eks. motionstilbud (Center for Kultur, Idræt og Byudvikling) Økonomi/Personaleforhold Afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold vil indgå i det oplæg, der forelægges for Byrådet i Kommunikation/Høring Sagen har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Når sagen er drøftet i Byrådet vil beslutningen komme videre til orientering i C-MED og H-MED. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at anbefalingerne under punkt 3.1., 3.2. og 3.3. godkendes. 2. at det godkendes, at der i den tværsektorielle styregruppe arbejdes videre med et politisk oplæg indeholdende synergieffekter, økonomi og arealbehov på bagrund af den vedtagne indstilling. Beslutninger Socialudvalget den Kommunaldirektør Bjarne Pedersen orienterede indledningsvis om status på projektet. Ad 1. Indstillingen anbefales, med bemærkning om, at Sundhedstjenesten (Center for Børn, Unge og Familier) flyttes ned i punkt 3.3. Ad 2. Indstillingen anbefales.

33 33 Beslutninger Økonomiudvalget den Jan Ryberg (L) stillede forslag om, at hjælpemiddelcentralen flyttes med til Sundhedshuset. Forslaget blev forkastet med 8 stemmer mod 1 (Jan Ryberg (L)). Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Johannes Hecht-Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingerne. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne, da listen over ydelser overgår kerneydelser, der ikke behøver fælles placering. Beslutninger Byrådet den Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 23 stemmer mod 2. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), L (1), O (3) og V (2). Imod stemte: Ø (2).

34 Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24518 Byrådet Bilag1_notat om potentialer ved Helsingør Kommunes deltagelse inationalparken.pdf Bilag 2_Indhold til slutrapport for nationalparken.pdf Indledning/Baggrund Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste 10 år arbejdet på at oprette en nationalpark i Nordsjælland, der skal sætte fokus på områdets unikke natur, kulturhistorie og smukke landskaber. Der har tidligere i processen i Folketingets Miljøudvalg været behandlet forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, uden at det i den forbindelse resulterede i en Nordsjællandsk Nationalpark. Styregruppen for nationalparkarbejdet er ved at skrive slutrapporten om en kommende nationalpark. Sagen forelægges med henblik på at bemyndige borgmester Benedikte Kiær til sammen med de øvrige borgmestre, at aflevere det endelige forslag til miljøministeren primo december Retsgrundlag Lov om nationalparker (Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker). Relation til vision og tværgående politikker Nationalparken underbygger visionen om, at Helsingør skal være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og et levende sted med mange natur-, kultur- og fritidsoplevelser. Samtidig vil et øget antal besøgende have en positivt effekt på kommunens erhvervsliv i form af flere arbejdspladser og øget omsætning (se bilag 1). Sagsfremstilling På baggrund af det hidtidige arbejde besluttede forligskredsen bag nationalparkloven på deres møde den 11. december 2012 en fornyet proces for Kongernes Nordsjælland. I pressemeddelelsen fra mødet stod bl.a.: Genstart til Kongernes Nordsjælland Forligskredsen gav ved mødet sin tilslutning til, at de nordsjællandske kommuner kan fortsætte med en fornyet proces for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. I december 2012 tilkendegav miljøministeren, at hun bakkede op om, at den lokale proces for Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev genoptaget. Der blev nedsat en styregruppe, som består af: Borgmesteren i Hillerød Kommune Borgmesteren i Gribskov Kommune Borgmesteren i Helsingør Kommune Borgmesteren i Halsnæs Kommune Borgmesteren i Fredensborg Kommune Nordsjællands Landboforening Frederiksborg Amts Familielandbrug Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug En sammenhængende nationalpark

35 35 Styregruppen for Nationalparken Kongernes Nordsjælland ønsker at skabe en sammenhængende nationalpark med udgangspunkt i de statslige arealer ved Esrum Sø, Gribskov og Arresø. Områderne skal forbindes til ét sammenhængende område, der skal styrke områdets store naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier, og derigennem skabe vækst i lokalsamfundene. Styregruppen skal arbejde med et nyt Forslag til nationalpark. Arbejdet følges af en række grønne organisationer og andre interessenter. I Helsingør har vi derudover arbejdet med også at få byområder og Kystområderne med i nationalparken. Styregruppen holdt i august 2013 et visionsseminar, der fastlagede retningslinjerne for det fortsatte arbejde med dannelse af en nationalpark i Nordsjælland. Det var vigtigt for landbrugs- og lodsejerrepræsentanter at et samtykke fra de enkelte ejere af landbrugsejendomme skulle være frivillig og de skulle underskrive en samtykkeerklæring om, at de var interesseret i at være en del af en kommende nationalpark. Kontakten til de enkelte lodsejere i landzonen i de 5 kommuner har fundet sted indtil nu og vil forsætte det meste af november også, for at få det samlede areal gjort størst muligt og dermed afspejle de enestående og varierede natur-, kultur- og landskabsværdier i Helsingør Kommune. Helsingør Byråd besluttede den at supplere udpegningen af landbrugsarealerne med Helsingør Bykerne, Hornbæk by, kyststrækningen mellem Hornbæk og Kronborg inklusiv Hellebæk, Ålsgårde og statsskovene, så disse områder også indgår som en del af Helsingør Kommunes forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Når kortet med de områder, der skal indgå i nationalparken er tegnet sammen med de øvrige kommuners forslag, skal dette kort sammen med en slutrapport inklusiv visionen (se bilag 2) for hele styregruppens forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland overdrages efter aftale til miljøministeren primo december Forligskredsen vil herefter sammen med ministeren tage stilling til om kravene til en nationalpark er på plads således, at Folketinget kan beslutte at der skal udarbejdes en lovbekendtgørelse om den nye nationalpark. Denne sendes i høring i 16 uger til samtlige lodsejere, der er i nationalparkforslaget. På bagrund af indkomne bemærkninger kan Folketinget beslutte endeligt, at Kongernes Nordsjælland skal etableres. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at borgmesteren bemyndiges til på Helsingør Kommunes vegne sammen med Hillerød, Fredensborg, Gribskov og Halsnæs Kommuner at udforme og fremsende slutrapporten til Miljøministeren. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingen blev godkendt.

36 36

37 HH-gruppens arbejde for en fast HH-forbindelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21291 Byrådet Fast HH-forbindelse oversigtskort.pdf Indledning/Baggrund I forbindelse med den politiske behandling af HH-strategien Tilgængelighed og mobilitet på Økonomiudvalgets møde den 15. september 2014 blev det besluttet, at en fast HHforbindelse skulle drøftes nærmere på et kommende møde i udvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I var Helsingør Kommune en del af interreg-projektet IBU-Øresund, hvor blandt andet en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg blev undersøgt. I forbindelse med projektet blev der både undersøgt linjeføringer nord om og syd om Helsingør. Mulighederne for en hængebro, en sænketunnel og en boret tunnel blev ligeledes undersøgt. De forskellige muligheder blev vurderet ud fra anlægsøkonomi samt plan- og miljøforhold. Løsningen med den mest positive vurdering er beskrevet herunder. 1. Udformningen af den faste HH-forbindelse 1.1 En boret tunnelløsning til passagertog mellem Helsingør Station og Knutpunkten i Helsingborg. Denne løsning betyder, at der anlægges en underjordisk perron ved Helsingør station i området ved spor 13 og Færgevej og der bores to tunnelrør med et togspor i hvert rør mellem Helsingør Station og Knutpunkten i Helsingborg. Prisen for denne løsning vurderes til at ligge på ca. 13,9 mia. kr. (i 2013-priser) inklusiv et 50 % korrektionstillæg. Hvis godstog skal være en mulighed for denne forbindelse må banens hældning kun være halvt så stor. Dette betyder, at tunnelen skal være markant længere, den underjordiske station ved Helsingør dybere og Snekkersten Station graves ned. Samlet set vil dette næsten fordoble anlægsprisen. Muligheden for godstog gennem Helsingør Station vurderes derfor ikke at være en reel mulighed. 1.2 En boret tunnelløsning indeholdende to vejspor i hver retning. På den danske side anlægges to borede tunnelrør med to vejspor i hvert rør fra Helsingørmotorvejens ophør ved Mørdrup og under Egebæksvang. På den svenske side forløber tunnelrørene under den sydlige del af Helsingborg Havn, Industrigatan, Planteringsvägen og Landskronavägen og kobles på motorvej E4/Malmöleden ved Ramlösa. Prisen for denne løsning vurderes til at ligge på ca. 20,4 mia. kr. (i 2013-priser) inklusiv et 50 % korrektionstillæg. Forløbet af både tog- og vejtunnelerne kan ses af bilag 1. I forbindelse med IBU-projektet blev en godstogsforbindelse parallelt med vejforbindelsen

38 38 også undersøgt. Gods via en fast HH-forbindelse vil dog enten kræve, at der anlægges en baneforbindelse i Ring 5-korridoren eller der køres med godstog på Kystbanen. Set i forhold til de kapacitetsproblemer der allerede nu opleves på Kystbanen, skønnes gods på Kystbanen ikke som en reel mulighed. Nye forbindelser i Ring 5 korridoren har været diskuteret længe og møder stor modstand lokalt i Nordsjælland. Set i det samlede lys kan en fast HH-forbindelse realiseres uden der tænkes i en godsforbindelse eller Ring 5. Vejtrafikken forudsætter dog, at der kommer de relevante investeringer i forhold til en udbygning af Helsingørmotorvejen og at en havnetunnel øst om København sammen med Ring 3 håndterer den øgede trafikmængde på tværs af København. Arbejdet for en fast HH-forbindelse varetages i Helsingør Kommune gennem netværket HHgruppen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at HH-gruppen arbejder for en fast HH-forbindelse indeholdende en boret tunnelløsning med to spor til passagertog mellem Helsingør Station og Knutpunkten i Helsingborg, hvor der anlægges en underjordisk perron i forbindelse med Helsingør Station. 2. at HH-gruppen arbejder for en fast HH-forbindelse indeholdende en boret tunnelløsning med to vejspor i hver retning mellem motorvejsafslutningen ved Mørdrup og E4 syd for Helsingborg. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø) og Anders Drachmann (C) anbefaler indstillingen. Marlene Harpsøe (O), Jan Ryberg (L) og Bente Borg Donkin (F) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 2: Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A) og Anders Drachmann (C) anbefaler indstillingen. Marlene Harpsøe (O), Jan Ryberg (L), Haldis Glerfoss (Ø) og Bente Borg Donkin (F) kan ikke anbefale indstillingen. Beslutninger Byrådet den Ad 1: Indstillingen blev godkendt med 19 stemmer mod 6. For stemte C (8), V (2), B (1), Ø (2) og A (6). Imod stemte O (3), F (1) og L (1) og John Calberg (C). Ad 2: Indstillingen blev godkendt med 15 stemmer mod 10. For stemte C (6), V (2), B (1) og A (6). Imod stemte O (3), F (1), Ø (2) og L (1), John Calberg (C), Per Tærsbøl (C) og Morten

39 39 Westergaard (C).

40 Forslag til lokalplan Skolen i Bymidten samt forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og afgørelse om miljøvurdering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/11467 Byrådet lkpforslag 1.139_ny politisk behandling.pdf Ledsagenotat - lokalplanforslag Skolen i Bymidten Natur- og Miljønævnets afgørelse Orbicon. Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har i samarbejde med Center for Ejendomme udarbejdet et nyt forslag til lokalplan Skole i Bymidten samt et nyt kommuneplantillæg nr. 8 og en ny miljøscreening. Forslagene og screeningen er udarbejdet, fordi Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) den 14. juli 2014 har meddelt følgende: Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser Helsingør Kommunes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslaget til lokalplan Skole i bymidten med tilhørende kommuneplantillæg til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan og tillæg nr. 8 til Kommuneplan for Helsingør Kommune ophæves. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens 62, stk. 1. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse gennemgået det offentliggjorte forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøscreening med henblik på at imødekomme nævnets bemærkninger og i øvrigt præcisere forslagene og screeningen. Som det væsentligste er beregninger og redegørelse for trafik og parkering revideret. På baggrund af en gennemgang af aktivitetsniveauet og Helsingør Kommunes parkeringsnormer er der redegjort for, at et udlæg af 110 parkeringspladser vil være i overensstemmelse med normerne. Herudover er skolens omfang og aktivitetsniveau detaljeret beskrevet. Desuden er anvendelsen af idrætshallen på Kampfeldtgrunden nærmere beskrevet. Der er udarbejdet en helt ny miljøscreening, hvor gennemgangen af projektets mulige miljøpåvirkning i detaljer er gennemgået med bistand fra rådgivningsfirmaet Orbicon. Bl.a. er screeningen udvidet med præciseringer under de enkelte overskrifter blandt andet i forhold til støj, affald, jordbund, trafik og parkering, aktiviteter med videre. Lokalplanområdet er blevet minimeret således, at planen kun omfatter den del af Marienlyst Alle, som ligger mellem Kampfeltgrunden og de eksisterende skolebygninger. Forslagene og screeningen forelægges med henblik på, at der politisk tages stilling til at offentliggøre materialet.

41 41 Retsgrundlag Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr.939 af Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens vision om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune med særlig fokus på familier. Sagen har desuden relation til en række politikker indenfor hvert af nedenstående områder: Skoleområdet Idrætsområdet Handicap/tilgængelighed Trafik Byudvikling SFO Musikskolen Sagsfremstilling 1. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at give mulighed for en omdannelse af de gamle skolebygninger og det gamle bibliotek samt opførelse af nye bygninger til en tidssvarende folkeskole indeholdende sfo, musikskole, idrætshal med videre. 2. Bygningerne Lokalplanforslaget omfatter Byskolens areal og bygninger, det gamle bibliotek, Kampfeltgrunden, Marienlyst Alle og sportspladsen ovenfor Marienlyst Alle. Det projekt, som blev udpeget som vinder af arkitektkonkurrencen om det nye skolebyggeri, er indarbejdet i lokalplanforslaget med de justeringer, der er foretaget i den efterfølgende bearbejdning af projektet. Lokalplanen udpeger 7 af de gamle skolebygninger som bevaringsværdige, det betyder en nænsom ydre restaurering. Lokalplanen beskriver ikke de indvendige ændringer. 3 af skolebygningerne, som er af nyere datoer og som ikke har særlige arkitektoniske eller bygningsmæssige kvaliteter, kan nedrives, genopføres eller omdannes radikalt. Den ene af bygningerne kan tilføres en udnyttelig tagetage. Det gamle bibliotek ombygges tillige radikalt, idet bygningen tilføjes en ny etage. Dette vil medføre væsentlige ændringer af konstruktionerne, og af facaderne. Bygningen vil få et nyt og moderne udtryk. På Kampfeltgrunden kan der opføres en idrætshal. Idrætshallen består af 4 huse og et trappeanlæg, der skaber forbindelse mellem sportspladsen, skolen og resten af byen. Under trappen kan der også være en bygning. Ved at opdele idrætshallen i flere bygninger er det muligt at tilpasse bygningen til den omgivende by. 3. Trafik og parkering Lokalplanforslaget peger på Lundegade, som fortsat vejadgang til parkeringspladserne ved Musikskolen. Lundegade vil også være det sted, hvor forældre sætter børn af til indskolingen. Lundegade ligger uden for lokalplanområdet, men forudsættes trafiksaneret i tilknytning til projektet.

42 42 Lokalplanforslaget giver mulighed for, at Marienlyst Alle på den strækning, der ligger inden for lokalplanområdet, lukkes for gennemkørende trafik og omdannes til fodgængerareal. I det nye lokalplanforslag er det en mindre del af Marienlyst Alle, der indgår i lokalplanområdet. Der udlægges 110 parkeringspladser i lokalplanforslaget, hvilket er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes parkeringsnormer, der udlægges ca. 30 pladser ved musikskolen med indkørsel fra Lundegade og resten af pladserne udlægges på sportspladsen med indkørsel fra Møllebakken. Det er en forudsætning for p-pladserne på sportspladsen, at indkørslen fra Møllebakken trafiksikres. I lokalplanforslaget er der indsat et trafiknotat. Der er foretaget en fornyet beregning af behovet for parkering med udgangspunkt i Helsingør Kommunes parkeringsnormer. Når den fornyede beregning viser, at de i lokalplanen udlagte pladser er i overensstemmelse med normerne, skyldes det at antallet af ansatte er præciseret at klubben ikke længere indgår i projektet at ud af musikskolens lærerstab er det 20, der møder dagligt. Der udlægges minimum 4 handicappladser tæt ved skolebygningerne og idrætshallen. 4. Klima De overordnede klimatiltag for skolen består af: 4.1. Blå Plan: Rekreativ anvendelse af regnvand Regnvand, der falder på skolens areal, ledes til et forsinkelsesbassin, der hvor terrænet er lavest. Skoleområdets markante terrænfald kan ved kraftige regnfald medvirke til, at klimaproblematikken synliggøres og være både et smukt og pædagogisk element i området Grøn plan: Nogle af de nye flade tage kan etableres som grønne tage. Grønne tage øger områdets biofaktor, optager CO2 og er med til at forsinke regnvand, så det ikke løber direkte i kloakken. Endelig bliver de grønne tage et arkitektonisk element synligt fra sportspladsen. 5. Energiproduktion Taget på idrætshallen (12) kan bruges til energiproduktion med solceller. Etablering af solceller på øvrige bygninger skal ske under hensyn til områdets arkitektur Jordvarme Det overvejes at etablere jordvarme i sportspladsens store græsareal som supplement til at dække behovet for varmt vand i idrætshallen. 6. Forhold til kommuneplanen - forslag til kommuneplantillæg 8 Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 8:

43 43 1.D1 Helsingør Byskole, der gives mulighed for, at området også kan anvendes til privat service. 1.B85 Marienlyst Alle/Møllebakken der gives mulighed for, at området kan anvendes til privat service, og at en idrætshal med tilhørende faciliteter på matr. nr. 215b (Kampfeltgruden) samt på en mindre del af matr. nr. 214f (Sportspladsen) begge Helsingør Bygrunde med et samlet areal på m 2 kan opføres med et fodaftryk på 80 % af grundarealet og med en maksimal højde, der ikke overstiger Byskolens bygninger, som er ca. 15,5 m. 1.F35 Sportspladsen ved Marienlyst Alle, der gives mulighed for, at der også kan etableres parkeringspladser. 7. Miljøscreening Der er udarbejdet en screening på baggrund af det samlede projekt. På baggrund af screeningen vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering, fordi der er tale om genanvendelse af eksisterende bygninger og begrænset opførelse af nybyggeri. Nybyggeriet tilpasser sig den omkringliggende by i volumen og højder. Den nuværende anvendelse til offentlige formål, skole og udadvendte aktiviteter fastholdes i lokalplanen. Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner, herunder trafikbelastning i området vurderes ikke have en effekt, der udløser krav om en miljøvurdering. Miljømyndigheden er blevet hørt i forbindelse med screeningen. 8. Ophævelse af lokalplan Lokalplan 1.58 Boligbebyggelse ved Marienlyst Alle og Møllebakken vedtaget af Helsingør Byråd den 16. august 1993 aflyses for matr. nr. 215b. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering. 2. at forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg 8 offentliggøres. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ledsagenotat af 10. november 2014 vedr. oversigt over tilpasninger af lokalplanforslag og miljøscreening efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse samt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse var udsendt til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer før mødet. Ledsagenotatet blev gennemgået på mødet. Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), John Calberg (C), Morten Westergaard (C), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø), anbefaler indstillingerne.

44 44 Anders Drachmann (C) undlod at stemme. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht-Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets flertalsindstillinger. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingerne. Supplerende sagsfremstilling Med henblik på at tydeliggøre grundlaget for Byrådets stillingtagen til, at der ikke udarbejdes miljøvurdering af projektet, anbefales nedenstående tekst i kursiv indsat som samlet vurdering på lokalplanforslagets s. 38.: Helsingør Kommune har foretaget screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om planerne efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering er nærværende screening gennemført og har påvist at planerne ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning eller miljøkonflikter i forhold til de screenede emner, hvorfor det kan konkluderes, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer, 3 stk. 2. Vurderingen baseres på screeningens resultat og særligt på, at der er tale om genanvendelse af eksisterende bygninger og begrænset opførelse af nybyggeri, der tilpasser sig den omgivende bebyggelse, samt at den nuværende anvendelse til offentlige formål, udadvendte aktiviteter og skole fastholdes i lokalplanen. Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner, herunder trafikbelastning i området vurderes heller ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Indstillingens pkt. 2 har herefter følgende ordlyd: 2. at forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg 8 offentliggøres, med den tilføjelse på lokalplanforslagets s. 38, der fremgår af den kursiverede tekst under supplerende sagsfremstilling. Desuden vedlægges til orientering et notat fra Orbicon, der forholder sig til to spørgsmål:

45 45 1. Hvorfor udarbejder Helsingør Kommune ikke bare en miljøvurdering for at være på den sikre side? 2. Er vurderingen af, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering en konservativ vurdering? Beslutninger Byrådet den Byrådet godkendte den supplerende sagsfremstilling. Ad 1: Indstillingen blev godkendt med 24 stemmer mod 1. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2). Imod stemte: L (1). Ad 2: Indstillingen blev godkendt med 24 stemmer mod 1. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2). Imod stemte: L (1).

46 Undersøgelse af mulighederne for Havnebad i Dok 2 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15388 Byrådet Indledning/Baggrund For at få mere aktivitet i og på Kulturhavnen, besluttede Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i 2012 og 2013 at arbejde videre med muligheden for at placere et havnebad i dok 2 foran Kulturværftet. Der er derfor i udført en indledende undersøgelse omkring en række forhold i forbindelse med en eventuel etablering af et Havnebad i dok 2. Resultatet af undersøgelsen blev forelagt Økonomiudvalget på mødet den 19. maj 2014, hvor det blev besluttet at arbejde videre med at klarlægge, hvilke relevante undersøgelser af dokken, der skal gennemføres for at få afdækket de miljømæssige, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved etablering af et havnebad. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Et eventuelt havnebad vil kunne være med til at øge mulighederne for udfoldelse og oplevelse ved at bidrage med en række faciliteter, som kan gøre havneområdet endnu mere attraktivt for turister og kommunens borgere. Sagsfremstilling Center for Teknik, Miljø og Klima har på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning bedt tre forskellige rådgivere om at komme med et tilbud på en undersøgelse som skal belyse en række forskellige forhold i dok 2. Centeret har krævet, at undersøgelsen som minimum skal belyse følgende: De fysiske forhold i dokken, herunder bundforhold, slamtykkelse, fordeling af slam, andet affald i dokken og lignende, gerne ved en dykkerinspektion og ledsaget af video/foto-dokumentation. Analyse af bundsediment. Udveksling af stoffer mellem vandfase og bundsediment. Forurening af vandfase. Udsivning af forurenende/miljøfremmede stoffer fra dokarealet. Kan sedimentet bortskaffes, og hvad vil omkostningerne være ved dette. Kan sedimentet indkapsles, og hvad vil omkostningerne være ved dette. Ud fra de tre tilbud vurderer Center for Teknik, Miljø og Klima, at prisen for en undersøgelse der opfylder de opstillede kriterier, vil være ca kr. eksklusiv moms. For alle tre tilbud gælder dog, at det kan vise sig nødvendigt at supplere med en undersøgelse af jordforureningen (fra det gamle pumpehus) tæt på dok 2, for at vurdere omfanget af udsivning til dokken. Denne yderligere undersøgelse vurderes at ville koste ca kr. eksklusiv moms. Undersøgelsen skal munde ud i en samlet vurdering af de fysiske, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold omkring etablering af et havnebad i dok 2. Undersøgelsen skal ligeledes afklare hvilke tiltag, der er nødvendige for at fjerne eventuelle risici, samt anslå

47 47 omkostningerne til dette. F.eks. er det muligt, at det viser sig nødvendigt at fjerne eller indkapsle slammet. Da der er stor usikkerhed om slamlagets tykkelse og dermed om mængden af slam, som skal bortskaffes eller indkapsles, kan der ikke på nuværende tidspunkt siges noget om prisen på bortskaffelse eller indkapsling af slammet. Dette skal undersøgelsen bl.a. være med til at klarlægge. Økonomi/Personaleforhold Prisen for en samlet undersøgelse og vurdering af de fysiske, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold omkring etablering af et havnebad i dok 2, vil samlet set være knap kr. Der er ikke afsat midler til det videre arbejde, herunder rådgivningsbistand, med et eventuelt havnebad. Der er imidlertid et forventet mindreforbrug på Natur- og Miljøområdets driftsbudget 2014 (budgetområde 201), på ca kr, som vil kunne dække udgiften til undersøgelsen, forudsat at den gennemføres i Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, 1. at Økonomiudvalgets ønske om undersøgelse af de fysiske, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold omkring etablering af et havnebad i dok 2, finansieres af Natur og Miljøs driftsbudget. 2. at udvalget orienteres om undersøgelsens resultat. Center for Teknik, Miljø- og Klima indstiller til Økonomiudvalget, 3. at undersøgelsens resultat forelægges med henblik på en videre beslutning i sagen. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ad. 1 og 2 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Anders Drachmann (C), John Calberg (C), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø) godkendte indstillingerne. Morten Westergaard (C) stemte imod. Ad. 3 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Anders Drachmann (C), John Calberg (C), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Morten Westergaard (C) stemte imod. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Anders Drachmann (C), Haldis Glerfoss (Ø), Henrik Møller (A) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L), Christian Holm Donatzky (B) og Benedikte Kiær (C) kan ikke anbefale indstillingen.

48 48 Marlene Harpsøe (O) undlod at stemme. Beslutninger Byrådet den For indstillingen stemte 11: 2 (V), 2 (Ø), 1 (F) og 6 (A). Imod indstillingen stemte 14: 9 (C), 3 (O), 1 (B) og 1 (L). Indstillingen blev ikke godkendt.

49 Forslag om vejnavngivning af vej som Georg Poulsens Vej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19179 Byrådet Vejledning om vejnavneregler.pdf Forslag vedr. navngivning af 3 veje i Helsingør på Byrådets møde den 8. september 2014 Indledning/Baggrund Lokaldemokraterne foreslog på Byrådets møde den 8. september 2014, at tre veje navngives Georg Poulsens Vej, Erling Jensens Vej og Halfdan Rasmussens Vej) 1) Lokaldemokraternes foreslår, at den nuværende Ny Kronborgvej ved det nedlagte Helsingør Skibsværft i Helsingør opkaldes efter værftets tidligere fællestillidsmand, forhenværende Forbundsforbundsformand for Dansk Metal, Georg Poulsen. Navneforslag: Georg Poulsens Vej 2) Lokaldemokraterne foreslår, at indkørselsvejen fra Gl. Hellebækvej til Konventum / LOskolen (der i dag ikke har noget navn) opkaldes efter institutionens grundlægger og første forstander Erling Jensen. Navneforslag: Erling Jensens Vej 3) Lokaldemokraterne foreslår, at indkørselsvejen til det nye plejehjem i Hornbæk (der i dag ikke har noget navn) opkaldes efter digteren, Halfdan Rasmussen, der boede en stor del af sit liv i Saunte. Navneforslag: Halfdan Rasmussens Vej, nemlig: Byrådet vedtog at sende sagen til behandling i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, inden Byrådet træffer afgørelse i sagen. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR), 3 a-e. Bekendtgørelse om vejnavne og adresser. Der refereres til Bilag 1. Uddrag fra Danmarksadresser om vejnavne, hvor det anbefales, at navne på nulevende personer eller nyligt afdøde personer ikke anvendes i vejnavne. Der anbefales en venteperiode på mellem 3 og 5 år. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ved navngivning af nye veje eller ændringer af eksisterende vejnavne henholder administrationen sig til bekendtgørelse herom, samt anbefalingerne i vejledningen fastsættelse af vejnavne og adresser fra marts 2009, uanset denne er udgået pr. maj 2014.

50 50 Den konkrete procedure ved nye vejnavne har hidtil været: Der indrykkes en annoncering i Helsingør Dagblad og på kommunens hjemmeside, hvor der med kortoversigt vises vejens beliggenhed, og der efterspørges forslag til navngivning af vejen. Samtidig bliver de vejberettigede til vejen også hørt. Den normal procedure er, at alle borgere m.m. har 3 uger til at indsende forslag til vejnavne. De indkommende forslag sendes til udtalelse hos Helsingør Kommunes museer, som indstiller et eller flere af borgernes forslag og evt. selv kommer med forslag. Indkørselsvejen fra Gl. Hellebækvej til Konventum ligger på privat grund (Fonden LO- Skolen). Center for Teknik, Miljø og Klima s vurdering Det er centerets vurdering, at man i forhold til navnet George Poulsens Vej fastholder en venteperiode på mindst 3 år, og herefter tager stilling til, om nye pladser eller veje skal gives dette navn, eller om eksisterende veje skal omdøbes. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at der først tages stilling til navnet Georg Poulsens Vej efter en venteperiode på 3 år Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Johannes Hecht- Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Marlene Harpsøe (O) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen Peter Poulsen (A) deltog ikke i sagens behandling p.g.a. inhabilitet. Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 23 stemmer mod 1. For stemte: A (5), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2). Imod stemte: L (1).

51 Forslag om vejnavngivning af 2 veje som Erling Jensens Vej og Halfdan Rasmussens Vej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19179 Byrådet Vejledning om vejnavne regler.pdf Dagsordenspunkt om navngivning af 3 veje i Helsingør, på Byrådsmødet 08. september 2014 Indledning/Baggrund Lokaldemokraterne foreslog på Byrådets møde den 8. september 2014, at tre veje navngives Georg Poulsens Vej, Erling Jensens Vej og Halfdan Rasmussens Vej) 1) Lokaldemokraternes foreslår, at den nuværende Ny Kronborgvej ved det nedlagte Helsingør Skibsværft i Helsingør opkaldes efter værftets tidligere fællestillidsmand, forhenværende Forbundsforbundsformand for Dansk Metal, Georg Poulsen. Navneforslag: Georg Poulsens Vej 2) Lokaldemokraterne foreslår, at indkørselsvejen fra Gl. Hellebækvej til Konventum / LOskolen (der i dag ikke har noget navn) opkaldes efter institutionens grundlægger og første forstander Erling Jensen. Navneforslag: Erling Jensens Vej 3) Lokaldemokraterne foreslår, at indkørselsvejen til det nye plejehjem i Hornbæk (der i dag ikke har noget navn) opkaldes efter digteren, Halfdan Rasmussen, der boede en stor del af sit liv i Saunte. Navneforslag: Halfdan Rasmussens Vej, nemlig: Byrådet vedtog at sende sagen til behandling i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, inden Byrådet træffer afgørelse i sagen. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR), 3 a-e. Bekendtgørelse om vejnavne og adresser. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ved navngivning af nye veje eller ændringer af eksisterende vejnavne henholder administrationen sig til bekendtgørelse herom, samt anbefalingerne i vejledningen fastsættelse af vejnavne og adresser fra marts 2009, uanset denne er udgået pr. maj Den konkrete procedure ved nye vejnavne har hidtil været:

52 52 Der indrykkes en annoncering i Helsingør Dagblad og på kommunens hjemmeside, hvor der med kortoversigt vises vejens beliggenhed, og der efterspørges forslag til navngivning af vejen. Samtidig bliver de vejberettigede til vejen også hørt. Den normal procedure er, at alle borgere m.m. har 3 uger til at indsende forslag til vejnavne. De indkommende forslag sendes til udtalelse hos Helsingør Kommunes museer, som indstiller et eller flere af borgernes forslag og evt. selv kommer med forslag. Indkørselsvejen til det nye plejehjem i Hornbæk ligger på et areal, hvor Helsingør Kommune har indgået en betinget købsaftale med den nuværende ejer. Center for Teknik, Miljø og Klima s vurdering Det foreslås det, at man tager stilling til, om administrationen skal iværksætte en navngivningsprocedure efter den almindelige, ovenfor anførte procedure. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en almindelig navngivningsprocedure for de 2 vejnavne. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Udvalget anbefaler, at der ikke iværksættes en navngivningsproces. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Johannes Hecht- Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Marlene Harpsøe (O) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Beslutninger Byrådet den Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 24 stemmer mod 1. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2). Imod stemte: L (1).

53 Ressource- og affaldsplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/5427 Byrådet Bilag til Ressource-og Affaldsplan _final.pdf Notat vedr. økonomi (Forsyning Helsingør) Forslag til Ressource- og affaldsplan pdf Indledning/Baggrund Byrådet skal ifølge affaldsbekendtgørelsen minimum hvert 6. år vedtage en plan, som sætter mål og redegør for håndteringen af affald i kommunen for en 12 årig planperiode. Center for Teknik, Miljø og Klima har sammen med Forsyning Helsingør udarbejdet forslag til Ressource- og affaldsplan Planen skal danne ramme for Helsingør Kommunes planlægning og prioritering af indsatsen på affaldsområdet og bruges aktivt som en drejebog for planlægning og drift af affaldsordninger. Retsgrundlag Affaldsbekendtgørelsens kapitel 5 om kommunal affaldsplanlægning Relation til vision og tværgående politikker Helsingør kommunes klimapolitik, højt serviceniveau for borgere og virksomheder, sund kommune, grøn kommune. Sagsfremstilling Målsætninger og initiativer i den kommunale plan skal tage udgangspunkt i regeringens strategi: Danmark uden affald Ressourcestrategi Strategien er baseret på direktiver fra EU og den kommunale plan må ikke stride mod den nationale plan. Det overordnede budskab fra regeringen er, at affald skal ses som en ressource, der har værdi og som noget, der kan genanvendes. Dette gælder alt affald fra emballager og organisk affald til elektronikaffald og byggeaffald. Konkret er det nationale mål, at 50 % af udvalgte materialer af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022, hvilket betyder, at genanvendelsen indenfor dette område skal fordobles på mindre end 10 år. Affaldsplanen burde have været vedtaget tidligere, men har afventet den nationale strategi. Denne kom først ultimo 2013 med kortsigtede milepæle i 2018 og langsigtede mål i 2022, hvor terminerne er fastlagt fra EU. Kommunalbestyrelsen skal efter affaldsbekendtgørelsen vedtage en affaldshåndteringsplan gældende fra og skal dække perioden begge år inklusive. Den kommunale planlægning skal omfatte alt husholdningsaffald, herunder også dagrenovation og desuden de dele af erhvervsaffaldet som ikke er kildesorteret til materialenyttiggørelse. Planen skal tillige omfatte affald fra kommunens institutioner og egne virksomheder samt den del af erhvervsaffaldet, som afleveres på den kommunale genbrugsstation. Den kommunale plan vedtages af byrådet, men har i sig selv ingen retsvirkninger for kommunens affaldshåndtering. Affaldsordninger skal altid udmøntes i regulativer med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen. Regulativerne vedtages ved en særskilt politisk behandling i byrådet og offentlig høring.

54 54 1. Planens opbygning Planen skal ifølge lovgivningen bestå af en kortlægningsdel, der redegør for status, en målsætningsdel og en planlægningsdel. Plandelen skal have særlig fokus på den første del af planperioden. Planens vision er: Helsingør uden affald. Planen lægger op til, at de konkrete målsætninger og tilhørende initiativer inddeles i fire temaer: 1.1 Affald = ressourcer Mere affald og flere affaldstyper skal genanvendes som ressourcer 1.2 Miljøfarlige stoffer ud af affaldet Affaldet må ikke være forurenet med miljøfarlige stoffer, hvis det skal genanvendes 1.3 Bedre service for borgere og erhverv Det skal være nemt at sortere og bortskaffe affald 1.4 Kommunen går forrest Kommunen og Forsyning Helsingør skal vise det gode eksempel som grøn virksomhed Målsætninger og initiativer deles yderligere op i kort sigt (til 2018) og langt sigt (til og med 2024) med detaljeret planlægning for årene frem til Kortsigtede mål: % øget indsamling af papir, pap, træ, metal og glas Planlægning af fremtidens affaldshåndtering På kort sigt intensiveres og forbedres de eksisterende ordninger for pap, papir, glas, plast og storskrald - samtidig med, at mulighederne for nye robuste affaldsbehandlingsløsninger undersøges og forberedes. Herunder om affald fra husholdninger skal sorteres ved kilden eller centralt eller både og. De allerede eksisterende ordninger for papir- og glasindsamling udbredes til flere husstande end i dag, så flere etageejendomme og Helsingør bykerne også bliver omfattet. Gennem kampagner og øget digitalisering skal borgerne tilskyndes til at benytte ordningerne. I Helsingør indre by skal der etableres mindre pladskrævende indsamlingsløsninger med fælles containere og evt. nedgravet materiel, så materiellet kan indpasses i byen såvel praktisk som visuelt. 3. Langsigtede mål: % genanvendelse af husholdningsaffaldet Etablering af det nye affaldssystem

55 55 På længere sigt vil der - baseret på resultaterne af de undersøgelser, der gennemføres i den første del af planperioden - ske betydelige omlægninger af affaldsordningerne og i måderne at håndtere affaldet på. Der skal samarbejdes med ejer- og andelsboligforeninger, boligselskaberne og virksomheder om en øget indsamling og bedre sortering - specielt i etagebyggeri og i områder med blandet bolig og erhverv. Der skal indføres affaldssortering i kommunens skoler, institutioner, kontorer og andre enheder samt i Forsyning Helsingør for derigennem at vise det gode eksempel som grøn virksomhed. Her agter Center for Teknik, Miljø og Klima at prioritere tilsyn og vejledning højt. Øget tilsyn og håndhævelse af reglerne for håndtering af bygge- og anlægsaffald skal sikre genanvendelige materialer uden indhold af miljøfremmede stoffer. Den forurenede del af affaldet skal bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 4. Organisk affald En forudsætning for at kunne nå regeringens mål er, at den organiske del af affaldet genanvendes. Center for Teknik, Miljø og Klima og Forsyning Helsingør følger igangværende initiativer og projekter på området, i den hensigt at vælge og indføre en gennemprøvet, robust og økonomisk fornuftig løsning når muligheden foreligger. Det organiske affald fra husstandene skal omsættes til biogas eller til biofuel til f.eks. transportformål. 5 Service En forudsætning for øget genanvendelse er et højt serviceniveau for borgere og virksomheder, sådan at det bliver let at handle grønt. Byrådet har med vedtagelse af masterplanen for området omkring Energivej og Støberivej truffet principiel beslutning om at der kan etableres endnu en genbrugsplads. Pladsen skal placeres centralt og være krumtappen i bestræbelserne på at øge genanvendelse. Byrådet har dog ikke truffet endelig beslutning om etablering af pladsen. 6. Ny plan i 2018 De udredninger og forsøg der er i gang i øjeblikket forventes indenfor de nærmeste år at afklare usikkerhederne omkring behandling af organisk affald samt håndteringen af den tørre restfraktion i dagrenovationen. Der skal etableres samarbejder med andre kommuner, forsyningsselskaber og private aktører om at finde de bedste og miljøøkonomisk rimelige og robuste løsninger. Dette skaber grundlag for, at Ressource- og affaldsplanen kan revideres i 2018 og her træffe beslutningerne om, hvordan fremtidens affaldssystem skal udformes. 7. Miljøvurdering Planen er Helsingør Kommunes strategi for den fremtidige håndtering af affald i kommunen og indebærer ikke, at der gennemføres konkrete fysiske projekter eller fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser. Planen er således ikke omfattet af hverken 3, stk. 1 eller stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og der skal derfor ikke gennemføres hverken en miljøvurdering eller en miljøscreening. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi eller personalemæssige forhold Kommunikation/Høring Byrådet skal udsende planen i offentlig høring i 8 uger i oktober-november 2014.

56 56 Høringen sker ved en offentlig annoncering af forslaget til planen på Helsingør Kommunes hjemmeside, hvorefter alle borgere, virksomheder og andre interessenter kan kommentere forslaget. Efter tilretning skal byrådet endelig vedtage planen primo Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller: at forslag til Ressource- og affaldsplan sendes i offentlig høring. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog at udsætte sagen med henblik på at få en belysning af de økonomiske konsekvenser ved at vedtage planen. Supplerende sagsfremstilling 1. Økonomi Det er lovbestemt, at alle udgifter i forbindelse med den kommunale affaldshåndtering skal være betalt af brugerne, altså gebyrfinansieret. Eneste undtagelser fra kravet om gebyrfinansiering er egentlige affaldstilsyn og bortskaffelse af herreløst affald, der skal skattefinansieres. Det samlede affaldsgebyr skal specificeres på omkostninger ved hver enkelt regulativsat indsamlings- og anvisningsordning. Gebyrindtægten for hver enkelt ordning skal svare til opdelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem. Desuden skal der opkræves gebyr til administration, herunder gebyr for den nationale regulativdatabase og Affalds- Data-Systemet. Gebyrerne skal specificeres for husholdninger og erhverv. De initiativer der indgår i Ressource- og Affaldsplan betyder øget indsamling til genanvendelse af en række materialer. Det forventes, at de udgifter der på den ene side er til nye beholdere, indsamling og kommunikation m.v. kan modsvares af besparelser på forbrændingsafgiften og på salg af genbrugsmaterialer. Se det vedlagte notat for uddybning. Det samlede affaldsgebyr kan forventes at være uforandret for husholdningsaffaldet på kort sigt, omend der kan ske forskydninger i størrelsen af delgebyrer for enkelte indsamlingsordninger. For virksomhederne har planens initiativer ingen direkte effekt på størrelsen af affaldsgebyret. Virksomhederne betaler som udgangspunkt kun administrationsgebyr, mens resten dagrenovation og adgang til genbrugsplads - er tilvalg. Alle udgifter til genanvendelsesinitiativer skal afholdes af virksomhederne selv, ligesom en eventuel besparelse tilfalder virksomheden. 2. Ny genbrugsplads De langsigtede mål i planen for genanvendelsen af husholdningsaffaldet forudsætter, at planerne om ny genbrugsplads realiseres. På Byrådets møde d blev det besluttet at bemyndige borgmesteren til at deltage i Forsyning Helsingørs ekstraordinære generalforsamling den 28. oktober 2014 med følgende mandat: 1. at beslutningerne fra bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S om at arbejde videre med etablering af et driftscenter på Energivej godkendes herunder at lokalplanarbejdet for et driftscenter på Energivej færdiggøres. 2. at beslutningerne fra bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S om at arbejde videre med

57 57 etablering af en genbrugsplads på Energivej godkendes herunder at a. Lokalplanarbejdet for en genbrugsplads på Energivej færdiggøres. b. Et evt. etableringstidspunkt for genbrugsplads godkendes af byrådet under hensyn til både kommunal og fælleskommunal affaldsplanlægning. c. Ovenstående indarbejdes i Helsingør Kommunes affaldsplan, der forventes i høring i efteråret Høring Ressource- og affaldsplanen kan sendes i 8 ugers høring i december-januar således, at den endelige plan formentlig kan vedtages i marts Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at Ressource- og affaldsplanen sendes i høring. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales med den tilføjelse, at Ressource- og affaldsplanen skal revideres i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget konstaterer, at der ved godkendelse af ressource- og affaldsplanen ikke er taget stilling til evt. etablering af en ny genbrugsplads. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling. Beslutninger Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

58 Nordkystens fremtid - samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4665 Byrådet Skitseprojekt Nordkystens Fremtid Intro til myndighedsforhold Debatoplæg om organisering Procesplan kap 1a Værdisætning af sandfodringsstrategi (husprisanalyse) Indledning/Baggrund Skaderne efter stormen Bodil viste, at der er behov for en bedre sikring af ejendomme, anlæg, strande, rekreative anlæg, kulturværdier osv. langs den nordsjællandske kyst. Det er en stor organisatorisk og økonomisk opgave, som hverken private grundejere eller kommuner kan løse alene. Alle parter blev økonomisk ramt af Bodil og vil også fremadrettet have udgifter til sikring af værdier. Kystdirektoratet har i flere år påpeget nødvendigheden af en fælles løsning på Nordkysten, og at der er behov for at sikre med både hård kystsikring og massiv sandfodring. På den baggrund vedtog de tekniske udvalg i Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner i foråret 2014 at indlede et samarbejde om kystsikring. I Helsingør Kommune blev samarbejdet behandlet på et møde i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 13. marts De 3 tekniske udvalg vedtog, at der skulle arbejdes med en række leverancer, og at der skulle tages stilling til et fortsat samarbejde i efteråret Der blev nedsat en tværkommunal projektgruppe, fulgt af en styregruppe og chefer på det tekniske område. Projektgruppen har arbejdet med de bestillinger, som de 3 udvalg har afgivet. I denne sag gives en status på leverancer og forslag til indhold af fortsat samarbejde. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til en række af målene i kommunens vision, herunder at tiltrække familier og besøgende, gøre kommunen til et levende sted og sætte ind med tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Afrapportering af leverancer 1.1. Dialog med interessenter Der har været dialog med en række interessenter langs kysten, herunder kystlagene i de 3 kommuner og Samvirket (sammenslutningen mellem de nordsjællandske kyst- og digelag). I den forbindelse har der været arrangeret en bustur, hvor medlemmer fra kystlag langs hele kysten deltog sammen med repræsentanter fra Naturstyrelsen Nordsjælland, Region Hovedstaden, naturbeskyttelsesinteresser, administrationen og formænd for de tekniske

59 59 udvalg. Der blev set på udfordringer og løsninger langs kysten fra Hundested til Helsingør. Det er administrationens vurdering, at der blandt interessenterne er modstandere af et samlet projekt og modstand mod sandfodring, men også interessenter, der efterspørger en samlet kystsikringsløsning. Noget af modstanden handler om det uafklarede spørgsmål om, hvem der skal betale for kystsikring. Her er ét synspunkt, at de eksisterende lag skal betale for hård kystsikring, mens kommunerne skal betale for sand. Andre mener, at det må være staten, der skal sikre kysten på samme måde som i Jylland, mens andre igen taler for en løsning, hvor både grundejere og kommuner biddrager. 1.2 Dialog med Kystdirektoratet Administrationen er fortsat i dialog med kystdirektoratet, blandt andet om juridisk bistand i forbindelse med en eventuel partsfordeling og om spørgsmålet om nytteværdi. Kystdirektoratet er en vigtig samarbejdspartner, fordi de både repræsenterer klagemyndigheden ved klage over partsfordeling, og Naturstyrelsen som lodsejer. Efter temamødet for de 3 byråd er det aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge juridiske og økonomiske aspekter omkring partfordeling og finansiering. 1.3 Samfundsøkonomisk analyse Københavns Universitet har udarbejdet en husprisanalyse, som viser, at der kan være en samfundsøkonomisk gevinst ved en samlet løsning. Der er dog tale om et overestimat. Desuden har administrationen udarbejdet et notat, hvor en række samfundsøkonomiske effekter beskrives og der henvises til andre analyser, der tidligere er udarbejdet. En egentlig økonomisk beregning af den samfundsøkonomiske gevinst vil først kunne laves i en senere fase, når projektet er konkretiseret. 1.4 Skitseprojekt Der er udarbejdet et skitse- og visionsprojekt om Nordkystens Fremtid. Projektet indeholder forslag til løsninger (tekniske og økonomiske), men ingen konkret projektering. Der er udpeget en case-strækning, som går mere i detaljer med løsninger. Skitseprojektet blev præsenteret på det fælles byrådstemamøde d. 30. september Temamøde for de 3 byråd Endelig har det været en del af leverancen at holde et temamøde for de tre byråd. Det blev afviklet d. 30. september 2014 på Kulturværftet i Helsingør. Materialet fra temamødet er vedlagt som bilag og kan også findes på Gribskov Kommunes hjemmeside. 2. Fortsat samarbejde Det følger af den igangsættende dagsorden fra foråret 2014, at Byrådet skal tage stilling til det videre forløb. Center for Teknik, Miljø og Klima anbefaler, at det etablerede samarbejde fortsætter og at samarbejdet i 2015 bl.a. kommer til at omhandle finansieringsmuligheder, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse. Finansieringsmuligheder: Der skal arbejdes på at afklare mulighederne i både det økonomiske og juridiske aspekt omkring finansieringen af en eventuel løsning, og der skal arbejdes med et forslag til finansieringsmodel. Undersøge miljøpåvirkninger: Der skal igangsættes en undersøgelse af de mulige

60 60 miljøpåvirkninger; herunder særligt betydningen for Natura 2000-områder. Borgerinddragelse: Der skal udarbejdes en plan for inddragelse af borgerne i de 3 kommuner, og der skal planlægges borgerdialog. Borgerinddragelsen skal både sikre dialog og udveksling af viden om projektet, og at borgernes holdninger til forskellige løsninger og finansieringsmuligheder bliver kendt. 3. Næste skridt Der udestår nu et arbejde med at få udarbejdet en mere detaljeret plan for det fremtidige samarbejde med leverancer og milepæle. Desuden skal der udarbejdes et oplæg til, hvordan samarbejdet kan organiseres både administrativt og politisk. Der er f.eks. overvejelser fremme om etablering af et mere formelt tværgående sekretariat og politiske følgegrupper. Det skal også afklares, hvordan fordelinger af ressourcer i samarbejdet mellem de tre kommuner skal være. Det er Center for Teknik, Miljø og Klimas anbefaling, at samarbejdet mellem de 3 kommuner fortsætter, og at der forelægges en mere detaljeret milepælsplan i februar Økonomi/Personaleforhold Der er i budget 2015 afsat 1 mio. kr. til det tværkommunale arbejde med kystsikring og udvikling af Nordkysten. I årene er der afsat 2 mio./år. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at det tværkommunale samarbejde om kystsikring og Nordkystens fremtid fortsættes og udbygges. 2. at der i februar 2015 fremlægges en detaljeret milepælsplan for samarbejdet. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingerne blev godkendt.

61 Løntoften 8 - ophør af bofællesskab, flytning af ansvar m.m. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7094 Byrådet Indledning/Baggrund Den Selvejende Institution Løntoften (DSI Løntoften), beliggende Løntoften 8, 3070 Snekkersten, blev opført i Ejendommen blev etableret under lovgivningen for almene ældreboliger, som en selvejende institution, der skulle fungere som bofællesskab for borgere med udviklingshæmning. Ejendommen har i længere tid stået tom, hvorfor SPUC, under Center for Særlig Social Indsats, har dækket tomgangslejen for de 4 lejemål i ejendommen. Da ejendommen er tom, søges der hermed om godkendelse af, at kommunens ansvar, ind til videre, overflyttes til Center for Ejendomme. Retsgrundlag Lov om boliger for ældre og personer med handicap. Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling DSI Løntoften har siden 1995 fungeret som bofællesskab med 4 små lejligheder med fælles køkken og alrum. Center for Særlig Social Indsats har visitationskompetence til bofællesskabet, men der har de senere år været færre som ønsker at bo der, og ejendommen er nu helt uden beboere. 1. Ansvar for ejendommen under tomgang Den manglende interesse for boligerne har betydet, at SPUC i stigende omfang har skullet dække tomgangsleje. Lov om boliger for ældre og personer med handicap, 17.3: Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Center for Særlig Social Indsats ønsker, at kommunens del af ansvaret for Løntoften 8 overgår til Center for Ejendomme ind til videre. Center for Ejendomme er indstillet på at overtage ansvaret, så længe ejendommen står helt ubenyttet hen. Leder af SPUC, Louise Manstrup, er udpeget af Byrådet, som Helsingør Kommunes repræsentant i bestyrelsen for DSI Løntoften. Bestyrelsens rolle er alene driften af bygningerne. Kommunens repræsentation, har siden ejendommens opførelse været varetaget af lederen for området med botilbud. Det indholdsmæssige omkring dette og andre botilbud, ligger ikke under bestyrelserne for Løntoften eller andre botilbud, men inden for den daglige drift under Center for Særlig Social Indsats. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at det ikke giver mening, at de repræsenterer

62 62 kommunen i bestyrelsen for DSI Løntoften, når der ikke er noget egentligt botilbud længere og når bestyrelsesarbejdet primært vedrører driften af bygningerne. Det ønskes derfor, at kommunens repræsentation flyttes over til Center for Ejendomme. 2. DSI Løntoftens fremtid Bostedet Løntoften har i en længere periode ikke haft beboere. Uagtet, at SPUC kan komme af med ansvaret for at betale for tomgangsleje, flyttes problemet til Center for Ejendomme og kommunens udgift til den tomme ejendom fortsætter uændret. Der bør tages stilling til ejendommens fremtid. Da ejendommen består af 4 små lejligheder på hver 44 kvadratmeter, hvor indretningen er planlagt efter fælles samvær omkring madlavning og ophold i køkkenalrum, er ejendommen ikke velegnet som almindelig ældrebolig. Herunder præsenteres en række alternativer for ejendommens fremtid Alternativ 1: Udlejning til anden aktør: DSI Løntoftens bestyrelse ønsker, hvis det er muligt, at ejendommen fremover også er til rådighed for personer med handicap. Der pågår dialog med DSI Løntoftens bestyrelsen om ejendommens fremtidige anvendelse. DSI Løntoften har kontakt med to private aktører på handicapområdet, som begge er interesserede i at leje ejendommen. Helsingør Kommune kan afstå anvisningen til ejer jf. Lov om boliger for ældre og personer med handicap, 17.2: Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1,1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse. Formålet med ejendommen er udlejning til personer, der er omfattet af målgruppen. Det giver ikke umiddelbart rum for udlejning til et mellemled, heller ikke en aktør, der ønsker at benytte ejendommen til et botilbud el.lign. Udlejning med lejligheder til en aktør, der vil lave botilbud, vil muligvis også være i strid med ejendommens status som en-familiebolig, jfr. BBR. Konklusionen må derfor være, at der ikke er hjemmel til, at ejeren, DSI Løntoften, kan udleje ejendommen heller ikke selv om formålet kunne anses som værende sammenligneligt. Det indstilles på den baggrund, at bestyrelsen for DSI Løntoften svares, at Helsingør Kommune ikke kan godkende denne model Alternativ 2: Ommærkning Helsingør Kommune kan, såfremt DSI Løntoften søger om det, godkende at ejendommen ommærkes, således at den kan anvendes til andet end ældre og handicappede. Hvis Helsingør i denne situation fortsat skal leje ejendommen til andre grupper, vurderer Center for Ejendomme, at lejen fortsat vil være for høj. Alternativt kan DSI løntoften selv udleje ejendommen og Helsingør Kommune slippe for forpligtigelsen med at dække tomgang. Center for Ejendomme har drøftet med øvrige centre, som midlertidig eller permanent anviser boliger. Centrenes tilbagemelding er, at ejendommens opbygning til bofællesskab ikke er ideel til ret mange grupper, og at lejen fortsat er for høj.

63 63 En ommærkning med henblik på at Helsingør Kommune lejer ejendommen til andre grupper af borgere kan på den baggrund ikke anbefales. En ommærkning, således at DSI løntoften kan leje ud til andre grupper, men uden kommunal dækning af tomgangsleje er måske en mulighed. Det vides ikke om DSI Løntoften ønsker at varetage denne opgave, da boligerne i givet fald skal ommærkes til almene familie boliger, hvilket ikke er ideen bagved etableringen af DSI Løntoften. Det indstilles, at Helsingør Kommune meddeler bestyrelsen for DSI Løntoften, at Helsingør Kommune ikke ønsker at leje ejendommen til andre grupper af borgere, men at kommunen ikke vil stå i vejen for, at DSI Løntoften udlejer ejendommen som almene familieboliger Alternativ 3: Salg til Helsingør Kommune Helsingør Kommune køber Løntoften 8. Der er løbende behov for boliger til flygtninge og husvilde, men det er ikke afdækket, hvor stort behovet er, eller om Løntoften 8 vil være brugbar til formålet. Skal Helsingør Kommune købe fast ejendom, bør dette ske på baggrund af en grundig analyse af behovet, og ikke som hjælpeforanstaltning for samarbejdspartnere. Det indstilles derfor, at Helsingør Kommune ikke indleder drøftelse omkring en eventuel overtagelse Alternativ 4: Salg til tredje part DSI Løntoften opløses og ejendommen sælges. Dette vil kræve ommærkning af ejendommen. Det vides ikke om bestyrelsen i DSI Løntoften er interesseret i dette. Center for Ejendomme indstiller denne løsning. Økonomi/Personaleforhold Udgifter til husleje og forbrug i Løntoften er som følger. Huslejen pr. lejlighed inkl. varme, er i kr. pr. måned eller kr. årligt. Der er 4 lejligheder, hvorfor den årlige leje for hele ejendommen er på kr. Som situationen er lige nu, er det dette beløb, der skal regnes med i tomgangs udgift for kommunen. Der er i SPUCs budget ikke afsat midler til dækning af tomgang, hvorfor et beløb på op mod kr. er en stor belastning for driften af SPUC. Det indstilles, at Center for Ejendomme overtager ansvaret for bygningen i tomgangsperioden fra den 1. oktober Der søges derfor om budget til dækning af husleje for 4. kvartal 2014 på i alt kr. Desuden søges der om budget for 1. halvår i 2015 på kr. Det forventes, at der er fundet en løsning omkring Løntoften 8 medio Hvis der mod forventning ikke er fundet en løsning medio 2015, tages spørgsmålet om udgifter til tomgangshusleje op i forbindelse med budgetrevisionen i Drift kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Reg. Kontonr Ejendomme og Bygningsforbedring/drift

64 64 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning)/korrektioner til budget Kommunikation/Høring Sagen drøftes med bestyrelsen for DSI Løntoften. Sagen giver herudover ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling 1. at Kommunens ansvar i forbindelse med DSI Løntoften overgår til Center for Ejendomme. 2. at der til betaling af tomgangsleje i Løntoften 8 i 4. kvartal 2014 gives en tillægsbevilling på kr. på Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring. 3. at der til betaling af tomgangsleje i Løntoften 8 i 1. halvår af 2015 indarbejdes kr. i budgettet på Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring. 4. at Leder af SPUC, Louise Manstrup, udtræder som Helsingør Kommunes repræsentant i DSI Løntoftens bestyrelse pr. 31. oktober at Områdeleder Inger Dreyer i Center for Ejendomme, fra 1. november 2014 repræsenterer Helsingør Kommune i DSI Løntoftens bestyrelsen. 6. at Helsingør Kommune svarer DSI Løntoften, at der ikke kan gives tilladelse til udlejning til anden aktør. 7. at Helsingør Kommune svarer DSI Løntoftens bestyrelse, at kommunen ikke vil modsætte sig en ansøgning om ommærkning, såfremt DSI Løntoften søger om, at få ommærket ejendommen til f.eks. almene familieboliger. 8. at Helsingør Kommune svarer DSI Løntoftens bestyrelse, at Helsingør Kommune ikke er interesseret i at overtage ejendommen Løntoften at Helsingør Kommune ikke vil modsætte sig en ommærkning af ejendommen med henblik på salg til tredje part. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Jan Ryberg (L) deltog ikke i sagens behandling. Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Jan Ryberg Jan Ryberg (L) deltog ikke i sagens behandling. Indstillingerne blev godkendt.

65 Udpegning af medlemmer til Boligkommissionen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22548 Byrådet Indledning/Baggrund Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum m.v. behandles af Boligkommissionen. Retsgrundlag 81 i Lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 om byforenyelse og udvikling af byer. Sagsfremstilling Byrådet skal efter reglerne i Byfornyelseslovens kap. 9, der omhandler kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Boligkommissionen skal bestå af 9 medlemmer. A. 1 formand og 2 medlemmer, der alle skal være medlemmer af Byrådet. De øvrige medlemmer må ikke være medlemmer af Byrådet, og udpeges efterfølgende således: B. 1 medlem skal være læge C. 1 medlem skal have brandmæssig sagkundskab D. 1 medlem skal være bygningssagkyndig E. 1 medlem skal være jurist F. 1 medlem efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen G. 1 medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen H. Ved behandling af sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer m.v., erstattes de under pkt. F og G nævnte medlemmer af medlemmer udpeget efter indstilling henholdsvis fra de pågældende boligorganisationer i kommunen og afdelingsbestyrelser i de almene boligorganisationer i kommunen. Byrådet har på det konstituerende møde den 4. december 2013 udpeget Johannes Hecht- Nielsen som formand, Henrik Møller og Ib Kirkegaard som medlemmer og henholdsvis Mette Lene Jensen, Gitte Kondrup og Katrine Vendelbo Dencker som stedfortrædere. Der foreligger følgende indstillinger vedr. øvrige medlemmer: Carsten Buch er indstillet af Helsingør Grundejerforening. Der er ikke indstillet en stedfortræder. Ann-Lis Bruhn med Inga Hermansen som stedfortræder er indstillet af Helsingør Lejerforening/LLO Nordsjællands.

66 66 Palle Wørmann med Inge-Lise Danielsen som stedfortræder er indstillet af Nordkysten, Boligkontoret Danmark. Beredskabschef Niels Mørup med Afdelingsleder Steffen Haagensen som stedfortræder fra Nordsjællands Brandvæsen. Jurist Henrik Nordtorp Jørgensen med jurist Camilla Hjordt Degnegaard som stedfortræder fra Helsingør Kommune. Områdeleder i Byggeri Søren Aarup og Bygningsingeniør med byggesagsbehandler Jesper Marstrand som stedfortræder fra Helsingør Kommune. Helsingør Kommune stiller sekretærbistand ved Sascha Willumsen til Boligkommissionens rådighed. Det har ikke været muligt at indstille en læge som medlem af Boligkommissionen, idet embedslægeinstitutionen har oplyst, at man ikke har tilstrækkelig ressourcer, og den tidligere tilknyttede læge Harald Meier ikke længere står til rådighed. Harald Meier har anbefalet Overlæge, dr.med. Niels Ebbehøj fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital som tilknyttet læge i Boligkommissionen. Han vil blive anvendt i fornødent omfang som konsulent i sager, hvor det er relevant. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at de indstillede medlemmer og suppleanter godkendes. 2. at overlæge, dr.med.niels Ebbehøj indkaldes efter behov. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Der er ved mail af 14. november 2014 udsendt oplysning om indstilling af stedfortræder for Carsten Buch. Helsingør Grundejerforening indstiller Arno Robert Petersen. Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingerne blev godkendt.

67 Nedsættelse af 17, stk. 4 udvalg (Forebyggelse og tryghed) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24991 Byrådet Indledning/Baggrund Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2015 at nedsætte et 17, stk. 4 udvalg til at arbejde med tryghed og forebyggelse. Retsgrundlag Byrådet kan efter Kommunestyrelseslovens 17,4, nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende og rådgivende funktioner. Byrådet bestemmer udvalget sammensætning og regler for udvalgets arbejde Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020, hvor Helsingør Kommunes mission er at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling Baggrund og formål Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2015 at nedsætte et 17,4 udvalg, der skal arbejde med tryghed og kriminalitetsforebyggelse. Udvalget skal have deltagelse af politikere, interessenter og fagfolk, der skal beskrive, hvilke initiativer, der skal til for at primært at skabe tryghed i boligområderne, samt reducere og forebygge vold og anden kriminalitet. Der bør i initiativerne bl.a. lægges vægt på koordinering og samarbejde om tiltagene, og lægges vægt på sammenhængen med uddannelse og beskæftigelse. Udvalgets sammensætning Det foreslås, at udvalget sammensættes på følgende måde: 3 repræsentanter fra Byrådets valggruppe 1 2 repræsentanter fra Byrådets valggruppe 2 Referencedirektør 2 repræsentanter fra erhvervsliv og detailhandel Direktøren for Boliggården Leder af Nordsjællands Politis særlige enhed (ETB) Formanden for Integrationsrådet 1 skoleleder 1 afdelingsleder for Ungdomsskolen Leder af SSPK Leder Helsingør Gymnasium Leder fra Erhvervsskolen Nordsjælland Formanden vælges blandt de 5 politiske repræsentanter. Herudover deltager relevante administrative medarbejdere og ledere fra Center for Børn, Unge og Familier samt fra Center for Dagtilbud og Skoler. Udvalgets arbejde Udvalget tilrettelægger selv sit arbejde, herunder relevante studieture, oplæg og anden inspiration.

68 68 Første møde afholdes fredag den 5. december kl , hvor punkter, temaer og mødefrekvens m.v. vil blive aftalt. Økonomi/Personaleforhold Der er i budget 2015 afsat kr. til brug for udvalgets arbejde. Kommunikation/Høring Byrådet orienteres om udpegning af de eksterne medlemmer. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at formål samt sammensætning af 17, stk. 4 udvalget godkendes. 2. at de politiske repræsentanter udpeges. 3. at Byrådet orienteres om udvalgets øvrige medlemmer. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Repræsentanterne udpeges på byrådsmøde den Ad 3: Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ad 1: Indstillingen blev godkendt med 21 mod 4. For indstillingen stemte 9 (C), 3 (O), 2 (V), 1 (B) og 6 (A). Imod stemte 2 (Ø), 1 (L) og 1 (F). Ad 2: Byrådet besluttede at udpege Katrine Vendelbo Dencker (O), Mette Lene Jensen (V), Michael Mathiesen (C), Betina Svinggaard (A) og Haldis Glerfoss (Ø). Ad 3: Indstillingen blev godkendt.

69 Forslag om at oprette et 17, stk. 4 udvalg med fokus på nybyggeri i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23080 Byrådet Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har en vision om at tiltrække 800 nye børnefamilier til kommunen og har samtidigt arbejdsløshed og byggevirksomheder med brug for ordrer. Retsgrundlag Styrelsesloven 17, stk. 4 I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision om at tiltrække børnefamilier til kommunen. Sagsfremstilling I Helsingør Kommune er der områder, hvor der umiddelbart kan bygges nye boliger og der er områder, der kan udvikles til nye byggeområder. Hvis Helsingør Kommunes vision om at tiltrække 800 nye børnefamilier skal opfyldes, er det vigtigt, at der etableres såvel nye ejerboliger som nye almennyttige boliger. For at få gang i byggeriet af nye boliger foreslår vi, at der nedsættes et 17, stk. 4 udvalg med henblik på at undersøge: Hvilke forhindringer er der for at private investorer sætter nye bolig byggeprojekter i gang? Hvor i Helsingør Kommune er det umiddelbart muligt, at sætte byggeri af boliger i gang? Hvor i Helsingør Kommune vil der kunne etableres nye områder, hvor der kan bygges boliger? Hvad kan Helsingør Kommune gøre for at understøtte, at der bygges attraktive lejeog ejerboliger til børnefamilier? Per Tærsbøl (C) og Allan Berg Mortensen (Ø) foreslår: At der nedsættes et 17, stk. 4 udvalg bestående af: 2 repræsentanter for Beskæftigelsesudvalget 2 repræsentanter for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget 1 lokal ejendomsmægler 1 repræsentant for arbejdsgiverside (DA eller BYG) 1 repræsentant for fagforeningsside (LO eller 3F) Hvis Byrådet beslutter at nedsætte udvalget, igangsættes udvalgets arbejde umiddelbart efter Byrådsbehandlingen.

70 70 Udvalgets arbejde forankres i Center for Ejendomme. Udvalget skal senest den 22. juni 2015 fremlægge forslag til handleplan for Byrådet, Økonomi/Personaleforhold Ingen økonomiske konsekvenser. Kommunikation/Høring Forslaget skal ikke i høring. Indstilling Per Tærsbøl (C) og Allan Berg Mortensen (Ø) foreslår, at Byrådet beslutter at oprette et 17, stk. 4 udvalg med fokus på nybyggeri af boliger. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Et enigt Beskæftigelsesudvalg anbefaler indstillingen. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler forslaget med følgende tilføjelser: At udvalget politisk sammensættes af 2 personer fra Beskæftigelsesudvalget, 1 person fra Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget samt 1 person fra Økonomiudvalget. At udvalget forankres under Økonomiudvalget. At udvalget serviceres af Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Beslutninger Byrådet den Ad 1: Jens Bertram (C) stillede forslag om, at udvalget sammensættes af 2 personer fra Beskæftigelsesudvalget, 2 personer fra Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget samt 1 person fra Økonomiudvalget. Forslaget blev godkendt med 24 stemmer mod 1. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2). Imod stemte: L (1). Flertallet besluttede at pege på Per Tærsbøl (C), Allan Berg Mortensen (Ø), Peter Poulsen (A), John Calberg (C) og Johannes Hecht-Nielsen (V). Ad 2 og 3: Indstillingerne blev godkendt med 24 stemmer mod 1. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2). Imod stemte: L (1).

71 Godkendelse af takster 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22065 Byrådet Bilag 1: Takster 2015 Bilag 2: Takster 2015 for Kulturudvalget Bilag 3: Takster på dagområdet Indledning/Baggrund På baggrund af Byrådets endelige vedtagelse af budget er der foretaget ændringer i taksterne på Børne og Uddannelsesudvalgets område og på Kultur- og Turismeudvalgets områder. Retsgrundlag Styrelsesloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Til 2. behandlingen af budget var takstbladet for 2015 vedhæftet. I forlængelse af vedtagelsen af budget er der foretaget ændringer på nogle af taksterne som følge af de vedtagne ændringsforslag til budget På børne- og ungeområdet er der sket en tilpasning af budgetterne og dermed taksterne som følge af budgetvedtagelsen, hvor det blandt andet blev besluttet, at der skal være flere pædagoger i daginstitutionerne, flere pædagoger i daginstitutionerne i udsatte boligområder samt at alle institutioner indenfor de næste to år skal være bevægelsesinstitutioner. Budgettet på institutionerne er tilpasset som følge af budgetvedtagelsen og derfor ændres taksterne. De tilpassede takster er indsat nedenfor. Børne- og Uddannelsesudvalget: Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til 2015 Dagpleje (0-2 år plads pr. måned)* 3.155, ,00 10,9 % Vuggestuer (0-2 år plads pr. måned)* 3.155, ,00 10,9 % Børnehaver (3-5 år plads pr. måned)* 1.755, ,00 6,8 % SFO* 1.390, ,00 0,4 % Fritids- og ungdomsklubber* 445,00 460,00 3,4 % Ovenstående takster gælder for alle daginstitutioner, undtagen Helsingør Børneasyl. (3-5 år deltidspladser pr. mdr. i 11 mdr.) 1.170, ,00 15,4 % Kun SFO-morgenåbning 230,00 230,00 0,0 % *Der opkræves forældrebetaling over 11 måneder - juli er betalingsfri Bemærk at taksterne angivet for SFO og Fritids- og ungdomsklub 2014 er de gældende takster efter den reducerede åbningstid.

72 72 Tilskudstakster - private pasningsordninger Fritvalgsordningen, max. (0-2 år plads pr. md. i 12 mdr.) Fritvalgsordningen, max. (3-5 år plads pr. md. i 12 mdr.) Pasning af eget barn, max. (0-2 år plads pr.md. I 12 mdr.) Pasning af eget barn, max. (3-5 år plads pr.md. I 12 mdr.) Takster 2014 (kr.) Takster 2015 (kr.) Stigning fra 2014 til , ,00 10,7 % 3.430, ,00 6,6 % 6.140, ,00 10,7 % 3.430, ,00 6,6 % Det reviderede takstblad til godkendelse er vedlagt i bilag 1. Kultur- og Turismeudvalget På kulturområdet er der en enkelt ændring i forhold til taksten for, hvornår en låner kan udelukkes fra lån af materialer. Denne grænse opjusteres af administrative grunde fra 200 kr. til 250 kr., således at reglen vedr. udelukkelse og bortvisning fra lyder som følgende: Udelukkelse og bortvisning Du kan blive udelukket fra at låne på biblioteket, hvis lånte materialer gentagne gange ikke bliver afleveret, afleveres i beskadiget stand, eller hvis du skylder 250 kr. eller mere i gebyrer. Udelukkelse vil blive meddelt skriftligt med otte dages varsel. Skyldige beløb kan overgå til inkasso, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Når hele det skyldige beløb er betalt (på en gang) kan du begynde at låne igen Den ovenstående tekst er indsat i det reviderede takstblad under Kultur- og Turismeudvalgets område i bilag 1. Bibliotekernes notat om takstændringerne er vedlagt i bilag 2. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Taksterne på børn og ungeområdet vil blive meldt ud til de berørte forældre inden 1. december Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at taksterne, der fremgår af takstbladet for 2015 jf. bilag 1, godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Oversigt over takster på dagområdet udregnet som 12-mdrs takster blev omdelt. Et flertal af Økonomudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingen.

73 73 Beslutninger Byrådet den Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 21 stemmer mod 4. For indstillingerne stemte 9 (C), 3 (O), 2 (V), 1 (B) og 6 (A). Imod indstillingen stemte 1 (F), 2 (Ø) og 1 (L).

74 Nedbringelse af kommunens ejendomsportefølje og forlængelse af anlægsplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24570 Byrådet Anvendte m2 pr. borger Indledning/Baggrund Byrådet blev den 24. juni 2014 orienteret om fremtidig anvendelse af kommunens ejendomme. Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring indstiller i dette dagsordenspunkt en fremtidig strategi for nedbringelse af kommunens samlede ejendomsportefølje samt en forlængelse af Anlægsplanens nuværende 4 år til 8 år. Relation til vision og tværgående politikker Hensigten med at effektivisere kommunens ejendomsportefølje er at understøtte Helsingør Kommunes vision om at være et levende sted, hvor borgerne oplever let adgang til at udnytte de kommunale ejendomme, som samlingspunkt til forskellige aktiviteter. Sagsfremstilling 1. Udarbejdelse af strategi for kommunens ejendomme I bilag på dagsordenen fra Byrådsmødet den 24. juni 2014 fremgik det, at bygningsmassen i Helsingør Kommune udgør m 2, hvilket svarer til 7,1 m 2 pr. borger. I Helsingør Kommunes egen undersøgelse af 47 kommuners ejendomsportefølje ligger Helsingør som én af de kommuner, der har flest m 2 pr. borger. Gennemsnittet for de 47 adspurgte kommuner er 5,3 m 2 pr. borger. Det skal bemærkes, at Ejendomscenterets undersøgelse af andre kommuners ejendomsmasse ikke er evidensbaseret, da data fra de øvrige kommuner kan være behæftet med en vis usikkerhed. Undersøgelsen giver en indikation af, at ejendomsporteføljen i Helsingør Kommune er noget større end i andre kommuner. Driftsudgifterne til kommunens ejendomme udgør i gennemsnit 350 kr. pr. m 2. Der er således betydelige driftsomkostninger bundet i kommunens ejendomme, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at reducere antallet af kommunale kvadratmeter. Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring indstiller, at der skal udarbejdes en strategi for en nedbringelse af kommunens ejendomme med op til 15 pct. over de kommende 4 år. Det vil svare til en reduktion i antallet af m 2 på op til m 2, hvilket alt andet lige vil medføre sparede driftsudgifter. Strategien skal udarbejdes i samarbejde med de øvrige centre, hvor specielt Center for Dagtilbud og Skoler skal involveres. I lyset af det fortsat faldende børnetal vil det være hensigtsmæssigt, at der særskilt kigges på det samlede antal m 2 på børneområdet (skoler og dagtilbud), og om fordelingen af m 2 mellem skolerne og de øvrige institutioner på området er hensigtsmæssig. En så markant reduktion af kommunens ejendomme vil medføre betydelige investeringer i dele af den tilbageværende bygningsmasse, og strategien skal derfor også pege på mulige finansieringskilder til disse investeringer. Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring indstiller, at strategien skal være udarbejdet senest i foråret 2015, så forslagene i strategien kan indgå i effektiviseringsplanen for Budget

75 årig Anlægsplan Den nuværende Anlægsplan har en tidshorisont på fire år og gælder for budgetperioden Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt, når anlægsprojekterne strækker sig længere end budgetperioden, idet det vanskeliggør Byrådets muligheder for at træffe strategiske langsigtede beslutninger på anlægsområdet. Det vil derfor kunne skærpe den strategiske planlægning og den samlede anlægsstyring, hvis Anlægsplanens tidshorisont udvides til 8 år. Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring indstiller, at Anlægsplanen fremover skal strække sig over 8 år. På den måde sikres et bedre overblik over kommunens samlede anlægsprojekter, idet de store anlægsprojekter vil være synlige fra start til slut i budgettet, og samtidig vil administrationen og Byrådet sammen med den besluttede kvartalsvise anlægsopfølgning få et mere effektivt planlægningsredskab i den løbende udvikling af kommunen. Indstilling Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at der skal udarbejdes en strategi for en nedbringelse af kommunens ejendomme med op til 15 pct. over de kommende 4 år, 2. at forslaget til strategien skal være udarbejdet af Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring i foråret 2015, så forslagene i strategien kan indgå i effektiviseringsplanen for Budget , 3. at Anlægsplanen for og frem skal strække sig over 8 år. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Økonomiudvalget anbefaler, at der udarbejdes en strategi for tilpasning af kommunens ejendomsportefølje over de kommende 4 år. Ad 2: Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Ad 3: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Jan Ryberg (L), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler indstillingen. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingen. Beslutninger Byrådet den Ad 1:Indstillingen blev godkendt. Ad 2:Indstillingen blev godkendt. Ad 3: Byrådet godkendte Økonomiudvalgets flertalsindstilling med 21 stemmer mod 4. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), L (1) og O (3). Imod stemte 2 (V) og 2 (Ø).

76 Økonomisk Nyhedsbrev september - oktober 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24410 Byrådet September - Oktober.pdf Indledning/Baggrund Økonomisk Nyhedsbrev for september oktober 2014 indeholder 13 indstillinger. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomisk Nyhedsbrev for september - oktober 2014 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: Hovedoversigt over budget og forbrug. Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet. Demografisk udvikling i Helsingør Kommune. Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder. Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder samt hertil hørende beskrivelse af udviklingen. Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder fravær og sygefravær fordelt på centerniveau. Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune. Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg. Indstilling 1 og 2 Motions- og mødestedet Egebæksvang I forbindelse med etableringen af Motions- og mødestedet i Egebæksvang skov, har centercheferne for Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Sundhed og Omsorg aftalt, at budgettet på kr. til pleje og vedligeholdelse af området fra 2015 og frem overføres til budgetområde 204, Park og Vej, fra budgetområde 619, Sundhed og Omsorg. Indstilling 3 og 4 Rettelse til budgetrevisionen pr Ved budgetrevisionen pr blev det besluttet, at fjerne nettoindtægten på kr. på budgetområde 826, Center for Teknik, Miljø og Klima da der, efter indførelsen af den elektroniske ejendomsdatabase Diadem, ikke længere skal opkræves gebyrer for attester, oplysningsskemaet m.m. De foreslåede justeringer på budgetområde 826, Center for Teknik, Miljø og Klima indgik i indstillingen med et forkert fortegn således, at nettoindtægtsbudgettet ikke blev fjernet men derimod blev forøget med netto kr. Budgettet skal derfor nedjusteres med netto kr. således at indtægts- og udgiftsbudgettet bliver fjernet.

77 77 Indstilling 5-13 Fordeling af puljemidler vedr. seniorpolitik for 2014 Der skal omfordeles midler fra puljen vedr. seniorpolitik under budgetområde 826 Administration (Center for Erhverv, Politik og Organisation) til de relevante budgetområder for i alt kr. for 2014 Økonomi/Personaleforhold Indstilling 1 og 2 Motions- og mødestedet Egebæksvang Tabel. Tillægsbevilling til vedtaget budget Kr. Korrektioner til budget Budgetområde Funktion Park og Vej, det rammestyrede område Sundhed og Omsorg, det rammestyrede område Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) I alt 0 Opstart/ikrafttrædelse den Indstilling 3 og 4 Rettelse til budgetrevisionen pr Tabel. Tillægsbevilling til vedtaget budget Kr. Korrektioner til budget Budgetområde Funktion Center for Teknik, Miljø og Klima, det rammestyrede område Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) I alt -540 Opstart/ikrafttrædelse den Indstilling 5-13 Fordeling af puljemidler vedr. seniorpolitik for 2014 Tabel. Fordeling af puljemidler kr. Korrektioner til budget Budgetområde Funktion Kulturen Folkeskoler- og specialskoler Dagpleje og daginstitutioner Børne- og Ungerådgivningen Udsatte børn Psykiatri og Handicap Omsorg og Ældre Administration Administration (Puljemidler vedr. seniorpolitik, EPO)

78 78 Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) Opstart/ikrafttrædelse den Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Indstilling 1 og 2 Motions- og mødestedet Egebæksvang Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2015 og frem til det rammestyrede område på budgetområde 204 Park og Vej. 2. at ovenstående tillægsbevilling finansieres af en negativ tillægsbevilling på kr. i 2015 og frem på det rammestyrede område på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg. Indstilling 3 og 4 Rettelse til budgetrevisionen pr Center for Økonomi og Styring indstiller, 3. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 826 Center for Teknik, Miljø og Klima. 4. at ovenstående tillægsbevilling finansieres af kassebeholdningen. Indstilling 5-13 Fordeling af puljemidler vedr. seniorpolitik for at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 309 Kulturen 6. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 513 Folkeskoler- og specialskoler 7. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede

79 79 område på budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner 8. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen 9. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 517 Udsatte børn 10. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 11. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 619 Omsorg og Ældre 12. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2014 til det rammestyrede område på budgetområde 826 Administration 13. at ovenstående tillægsbevillinger finansieres af en negativ tillægsbevilling på kr. i 2014 på det rammestyrede område på budgetområde 826 Administration. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingerne blev godkendt.

80 Klubhus ved Espergærde havn - frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22555 Byrådet Indledning/Baggrund Med Byrådets vedtagelse af budget den 6. oktober 2014, afsattes der i 2015 et rådighedsbeløb på kr. til projektet Klubhus ved Espergærde havn. Rådighedsbeløbet søges hermed frigivet Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Ejendomme har igennem en årrække arbejdet på et projekt med at finde klubfaciliteter i Espergærde for foreninger med relation til hav og strand, nemlig Espergærde Badeaug samt 2 andre foreninger, Espergærde Smakkelaug og Foreningen til Sprydstagens Forevigelse. Arbejdet har været koncentreret om kommunens ejendom Strandvejen 167A-C, Espergærde. En del af ejendommen benyttes af Espergærde Sejlklub, ligesom ejendommen indeholder offentlige toiletter samt et ledigt butikslejemål. Der har været et samarbejde med alle interessenter omkring at finde en løsning i huset, som tilgodeser alle parters behov. Da butikslokalet i mellemtiden blev ledigt, var det oplagt, at inddrage den del af huset. Center for Ejendomme har fået udarbejdet et ombygningsprojekt på kr. og forventer, at ombygningen kan være gennemført til vinterbadesæsonen Rådighedsbeløbet til projektet søges hermed frigivet. Økonomi/Personaleforhold Der er i 2015 afsat et rådighedsbeløb på kr. til projektet Klubhus ved Espergærde havn. Forbruget for projektet forventes at fordele sig således i 2015: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) Kommunikation/Høring De involverede foreninger deltager i projektet. Sagen giver i øvrigt ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring.

81 81 Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at rådighedsbeløbet på kr. for 2015 til projekt Klubhus ved Espergærde havn på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingen blev godkendt.

82 Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg - frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24566 Byrådet Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg.pdf Indledning/Baggrund Med Byrådets vedtagelse den af budget , blev der afsat et rådighedsbeløb på kr. til Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg. Ved budgetrevisionen pr blev projektet nedskrevet med kr. Herefter resterer et restrådighedsbeløb på kr., hvoraf de kr. søges frigivet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør ønsker at være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier, og arbejder på at tiltrække 800 børnefamilier. Gode idrætsfaciliteter understøtter denne del af visionen. Hallen planlægges opført i samarbejde med Gymnasiet, hvilket vil gøre uddannelsestilbuddet mere attraktivt. Sagsfremstilling Der blev med vedtagelsen af budget afsat kr. til Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg, hvoraf der resterer et restrådighedsbeløb på kr. Der ønskes nu frigivet midler til ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg, til bygherrerådgivning. Der pågår samtaler med gymnasiet omkring projektet, og det vurderes, at der alene vil blive brug for kr. i Økonomi/Personaleforhold Af restrådighedsbeløbet på kr. til projektet Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg ønskes frigivet kr. Forbruget for projektet forventes at fordele sig således i 2014: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) 100 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at der af rådighedsbeløbet for 2014 til projekt Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring frigives kr.

83 83 Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingen blev godkendt.

84 PCB/skimmelsvamp undersøgelse - frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22341 Byrådet Anlægsbevillingsskema PCB skimmel - undersøgelse.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede den med vedtagelsen af budget , at der skulle afsættes et rådighedsbeløb på kr. til PCB/skimmelsvamp undersøgelse. Dette rådighedsbeløb søges hermed frigivet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Ejendomme finder jævnligt miljøfarlige stoffer i forbindelse af vedligehold og byggesager i ejendommene. Der er tale om skimmelsvamp, asbest og bly i maling. Dette kræver særlige forholdsregler for nedtagning og bortskafning. Derudover forestår Center for Ejendomme jævnligt forbyggende undersøgelser af indeklima for at overvåge pcb og lignende i inde luften samt undersøgelser af bygningsdele især for pcb og bly inden igangsættelse af byggesager. Puljen på kr. skal dække disse uforudsete udgifter. Økonomi/Personaleforhold Der er i 2015 afsat et rådighedsbeløb på kr. til undersøgelser og sanering for PCB, skimmelsvamp og andre miljøfarlige stoffer. Forbruget for projektet forventes at fordele sig således i 2015: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at rådighedsbeløbet på kr. for 2015 til projekt PCB/skimmelsvamp - undersøgelse på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingen blev godkendt.

85 85

86 Bofællesskabet Teglhuset - frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18725 Byrådet Indledning/Baggrund Med Byrådets vedtagelse den 7. oktober 2013 af budget , blev der afsat kr. til projektet Bofællesskabet Teglværksgården. På Byrådets møde den 24. marts 2014 blev projektet ændret til Bofællesskabet Teglhuset og rådighedsbeløbet for 2014 ændret til kr. En del af rådighedsbeløbet søges hermed frigivet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til kommunens vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Med Byrådets vedtagelse den 7. oktober 2013 af budget , blev der afsat kr. til projektet Bofællesskabet Teglværksgården. Byrådets besluttede på sit møde den 24. marts 2014, at flytte projektet fra Teglværksgården til Teglhuset, samt at ændre projektets navn til Bofælleskabet Teglhuset og revidere det afsatte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet søges frigivet, da der i efteråret 2014 vil være udgifter til bygherre- og totalrådgivning, undersøgelser af jordbunds- og miljøforhold. Økonomi/Personaleforhold Der er i 2014 afsat et rådighedsbeløb på kr. til projektet Bofællesskabet Teglhuset. Der søges frigivet i alt kr. Forbruget for projektet forventes at fordele sig således i 2014: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) Projektets samlede anlægsbudget: (1.000 kr.) I alt Udgift Indtægt

87 87 Netto Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, 1. at der af rådighedsbeløbet for 2014 til projekt Bofællesskabet Teglhuset på budgetområde 618 Særlig Social Indsats frigives kr. 2. at projektet Bofællesskab Teglhuset flyttes fra budgetområde Psykiatri og Handicap, til budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingerne blev godkendt.

88 Boliggården, afd. Gefionsparken - Ansøgning om godkendelse af realkreditlån og huslejestigning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/3652 Byrådet Ansøgning Gefionsparken.pdf Indledning/Baggrund Ved brev af 21. maj 2014 har Boliggården p.v.a. afdeling 11, Gefionsparken, ansøgt om a) accept af optagelse af et 20-årigt realkreditlån med en hovedstol på kr. til dækning af udskiftning af køkkener i 15 lejemål og b) en deraf følgende lejeforhøjelse for de lejere, der ønsker deres køkken udskiftet og i de lejemål der fraflyttes. Der kræves ikke kommunegaranti for realkreditlånet. Huslejen vil, i de lejemål hvor køkkenet bliver renoveret, stige med mellem 10 og 20 %. Lejeforhøjelsen bortfalder, når det 20-årige lån er tilbagebetalt. Retsgrundlag Lov om almene boliger og Bekendtgørelse nr af om drift af almene boliger m.v. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Boliggården har ansøgt om a) accept af optagelse af et 20-årigt realkreditlån (fast forrentet obligationslån) for i alt kr. til dækning af udskiftning af køkkener i forventeligt 15 lejemål og b) en deraf følgende lejeforhøjelse for de lejere, der ønsker deres køkken udskiftet. Målet er, at alle køkkener over en årrække renoveres. Det er derfor besluttet, at alle lejligheder ved fraflytning skal have renoveret deres køkkener, forinden de genudlejes. Det er oplyst, at køkkenrenoveringen er frivillig og besluttet på et ordinært beboermøde i afdelingen den 10. april Det er endvidere oplyst, at lejeforhøjelsen med de nuværende kurs- og renteforhold på et 20-årigt realkreditlån forventes at beløbe sig til ca. 600 kr. pr. måned pr. lejlighed, hvilket svarer til, at huslejen i de lejemål hvor køkkenet renoveres vil stige med mellem 10 og 20 %, jfr. nedenstående tabel: Antal rum m² pr lejemål Nuværende årlig husleje pr. m² Nuværende husleje pr. md. Ny årlig husleje pr. m² Ny husleje pr. md. Stigning i % , , , ,50 Lejeforhøjelsen bortfalder, når det 20-årige lån er tilbagebetalt.

89 89 Helsingør Kommune kan i henhold til almindlig praksis efter 116, stk. 1, nr. 4) i Bekendtgørelse nr af om drift af almene boliger m.v. jfr. 29, stk. 1 i Lov om almene boliger m.v., som udgangspunkt godkende, at der optages et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på kr. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke kræves kommunegaranti for realkreditlånet. Tilsvarende kan Helsingør Kommune i henhold til almindelig praksis efter 116, stk. 1, nr. 6) i Bekendtgørelse nr af om drift af almene boliger m.v. jfr. 76, stk. 4 samme sted, og med baggrund i, at det er de lejere, der selv ønsker deres køkken udskiftet, der i første omgang påtager sig en stigning i huslejen og da låneafviklingen gennemføres inden for en rimelig tidshorisont, endvidere som udgangspunkt også godkende den forventede huslejestigning. De gennemsnitlige m²-priser i andre, udvalgte bebyggelser i kommunen ser p.t. således ud: Bebyggelse Aktuel gennemsnitlig husleje i kr. pr. m² Lerbakken* 1044 Borupgaard I 927 Ellekildehave 902 Vapnagaard 885 * Inkl. tilskud til huslejen Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at det godkendes, at der optages et 20-årigt fast forrentet obligationslån med en hovedstol på kr. til dækning af udskiftning af køkkener i 15 lejemål og 2. at de deraf følgende huslejeforhøjelser på mellem 10 og 20 % godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingerne. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Johannes Hecht-Nielsen Indstillingerne blev godkendt med 22 stemmer mod 2. For stemte: A (6), B (1), C (9), F (1), L (1), O (3) og V (1).

90 90 Imod stemte: Ø (2).

91 Boligselskabet Nordkysten - regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/18767 Byrådet Beretning for perioden pdf Underskrevet revisionsprotokol pdf Indledning/Baggrund Boligselskabet Nordkysten har afleveret årsregnskab for selskabet og afdelingerne for perioden 1. september 2012 til 31. august Nordkystens regnskab for 2013 udviser et overskud på kr., der overføres til arbejdskapitalen, som herefter udgør 6,3 mio. kr. Nordkystens dispositionsfond udgør ved regnskabsafslutningen 21,8 mio. kr. mens Nordkystens samlede egenkapital udgør 28,4 mio. kr. Generelt fremkommer boligselskabets afdelinger med moderate overskud i deres regnskaber. Eneste undtagelse herfra er afdeling 86, Borgen, hvor årets regnskab udviser et begrænset underskud på kr. Retsgrundlag Lov om almene boliger mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Boligselskabet Nordkysten administreres af Boligkontoret Danmark. Boligselskabet omfatter 25 afdelinger med 1753 boliger, 6 institutioner og 7 erhvervslejemål. Boligselskabet har i regnskabsperioden haft et overskud på kr. Udgifter og indtægter balancerer med kr. Boligselskabets aktiver og passiver balancerer med kr. Én afdeling har haft driftsunderskud i regnskabsåret. Det er afdeling 86, Borgen, med kr. i underskud, hvilket primært henføres til færre renteindtægter Der er et opsamlet underskud i afdeling 10, Strandhøj og Lille Strandhøj. Det opsamlede underskud er ved udgangen af regnskabsperioden på kr. mod kr. ved udgangen af forrige regnskabsperiode. Revisionen gør opmærksom på, at henlæggelser til fremtidige tab ved fraflytninger har været utilstrækkelige i Afdeling 8 og Afdeling 10. Derfor opfordrer revisionen til, at disse to afdelingers henlæggelser til fremtidige tab ved fraflytninger følges nøje og at der om nødvendigt budgetteres med øgede henlæggelser. Derudover bemærker revisionen, at henlæggelserne til istandsættelse ved fraflytning vurderes utilstrækkelige for afdelingerne 8, 9, 10, 17 og 82. På den baggrunde foreslås det, at størrelsen af henlæggelser tages op ved de kommende dialogsamtaler med Nordkysten med henblik på at få aftalt en plan for tilvejebringelsen af

92 92 tilstrækkelige henlæggelser inden for en rimelig tidshorisont. Revisionen er foretaget af PriceWaterhouseCoopers. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed eller karakter, at det er kommet til udtryk i revisionspåtegningen af årsregnskabet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at orientering om årsregnskabet for Boligselskabet Nordkysten og de enkelte afdelinger foretages, idet Nordkysten dog anmodes om, at man til det førstkommende dialogmøde fremkommer med en plan for tilvejebringelsen af tilstrækkelige henlæggelser i de enkelte afdelinger inden for en rimelig tidshorisont. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Indstillingen blev godkendt.

93 Boligselskabet Boliggården - regnskab orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/18772 Byrådet Boliggården regnskab 2013 fremsendelsesbrev af pdf Årsberetning 2013 Boliggården.pdf Revisionsprotokolat Boliggården.pdf Indledning/Baggrund Med brev af 2. juli 2014 fremsender Boliggården regnskab for 2013 for boligselskabet og afdelingerne. Boliggårdens regnskab for 2013 udviser et overskud på kr., der overføres til arbejdskapitalen, som herefter udgør 26,6 mio. kr. Generelt har boligselskabets afdelinger udvist moderate overskud, dog har 5 ud af selskabets 48 afdelinger haft underskud. De enkelte afdelingers underskud er imidlertid af så beskeden størrelse, at det kan medtages i afdelingernes budgetlægning for 2015 med henblik på at få afviklet underskuddet i løbet af næste budgetår. Boliggårdens dispositionsfond udgør ved regnskabsafslutningen 91,9 mio. kr., mens Boliggårdens samlede egenkapital udgør 118,6 mio. kr. Retsgrundlag Lov om almene boliger mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Boliggården har i alt 48 boligafdelinger med i alt boliglejemål. Hertil kommer 13 institutioner og 21 erhvervslejemål samt fælleslokaler til beboere og ejendomsfunktionærer i flere afdelinger. Boliggårdens regnskabsår følger kalenderåret. Boligselskabet har haft et driftsoverskud på kr., der er overført til arbejdskapitalen, der herefter udgør 26,6 mio. kr. På grund af arbejdskapitalens størrelse opkræves afdelingerne pt. ikke bidrag til arbejdskapitalen. Dispositionsfonden udgør ved regnskabsårets udgang i ,9 mio. kr. mod 87. mio. kr. i Boliggårdens samlede egenkapital udgjorde ved regnskabsårets afslutning 118,6 mio. kr. Revisor oplyser, at det fremgår af en sammenligning af med tilsvarende boligorganisationer med lejemål, at Boliggårdens nettoadministrationsudgifter pr. lejemålsenhed udgør kr. mod et gennemsnit på kr. pr. lejemålsenhed. Der har i 2013 været 5 boligafdelinger med underskud mod 7 i 2012 og der er kun 2 afdelinger, der i 2013 har et opsamlet underskud mod 12 afdelinger i Disse to afdelingers opsamlede underskud er dog af en størrelse, der gør det muligt at afvikle afdelingernes underskud i Særligt vedrørende lejetab for tomme boliger, der skal bæres af Dispositionsfonden, skal det bemærkes, at afdeling 105, Nøjsomhed, i regnskabsåret 2012 havde et lejetab på 1,6 mio. kr., mens dette tal i 2013 er reduceret til ca kr.

94 94 I 2013 havde Boliggården 670 nye udlejninger mod 733 udlejninger i Det er en meget positiv udvikling, at der er færre fraflytninger. Ultimo 2013 var der registreret ca ansøgere på ventelisten. Af disse er ca aktive ansøgere, fordelt med ca eksterne ansøgere og 600 interne (nuværende lejere, der ønsker en ny bolig i Boliggården). Boliggården har igangværende boligsociale helhedsplaner i afdeling 24, Vapnagaard, og i afdeling 105, Nøjsomhed. Udviklingen som den kan aflæses i KÅS-tallene fra Danmarks Statistik er så positiv i Vapnagaard, at formodentlig bliver den sidste periode, hvor Vapnagaard får en boligsocial helhedsplan støttet med midler fra Landsbyggefonden. Udviklingen har fået Boliggården til at overveje en undersøgelse af, om de tidligere udfordringer er løst eller om de bogstaveligt talt er flyttet til andre boligafdelinger. Administrationen tager dette emne op med Boliggården i det førstkommende styringsdialogmøde. Revisionen er foretaget af PricewaterhouseCoopers. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at regnskabet forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Byrådet den Orientering foretaget.

95 Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/677 Byrådet Beslutninger Byrådet den Bente Borg Donkin (F) anmodede om, at den kommende sag på Økonomiudvalget om lærernes fravær også forelægges Byrådet til orientering.

96 Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4910 Byrådet

97 Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8850 Byrådet

98 98 Bilagsliste 4. Etablering af nødovernatning 1. Notat skurvogne til midlertidig natophold v2.pdf (151156/14) 2. Frelsens Hærs Nødherberg projektbeskrivelse (155571/14) 5. Natvarmestue 1. Samarbejdsaftale Kirkens Korshær marts 2014 (118195/14) 6. Anvendelse af midler fra den sociale særtilskudspulje 1. Ansøgning fra Team Sundhed.pdf (99623/14) 2. Revideret ansøgning om midler fra den sociale særtilskudspulje til aktiviteter i Tibberupparken.pdf (146503/14) 3. Projektskitse fra Integrationsrådet.pdf (149285/14) 4. Borupgård_ansøgning sommerferie 2014.pdf (149282/14) 5. Status gadeplandsmedarbejder, sundhed.pdf (149288/14) 6. Ansøgning Espergærde Biblitek.pdf (149293/14) 7. Ansøgning Cirkusskole 2015.pdf (149296/14) 8. Sommerlejr - ansøgning fra Vapnagård.pdf (149300/14) 9. Ansøgning fra TUBA.pdf (149301/14) 7. Skæve boliger - ansøgning om økonomisk støtte til etablering 1. Evaluering fra Socialministeriet 2006 (88081/14) 2. Tegning bolig (87216/14) 3. Kort. Placering ved Pensionatet Hornbæk (93690/14) 8. Henvendelse fra Udlændingestyrelsen vedrørende fortsat midlertidig brug af Helsingør Hospital 1. Henvendelse fra Udlændingestyrelsen af 11. november 2014 (149220/14) 9. Forslag til kommunalt indhold i fælles sundhedshus 1. Bilag 1 Kommunaldirektørens anbefalinger til kommunale kernefunktioner.pdf (117114/14) 2. Bilag 2 Centerchefernes uddybning og anbefalinger til kommunale kernefunktioner.pdf (117115/14) 3. Bilag 3 Forslag fra borgere og Byråd til mulige tilbud i sundhedshuset.pdf (117116/14) 4. Høringssvar fra Ældrerådet - Kommunalt indhold i fælles sundhedshus.pdf (118260/14) 10. Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland 1. Bilag1_notat om potentialer ved Helsingør Kommunes deltagelse inationalparken.pdf (146853/14) 2. Bilag 2_Indhold til slutrapport for nationalparken.pdf (146868/14) 11. HH-gruppens arbejde for en fast HH-forbindelse 1. Fast HH-forbindelse oversigtskort.pdf (101650/14) 12. Forslag til lokalplan Skolen i Bymidten samt forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og afgørelse om miljøvurdering lkpforslag 1.139_ny politisk behandling.pdf (131829/14) 2. Ledsagenotat - lokalplanforslag Skolen i Bymidten (148514/14)

99 99 3. Natur- og Miljønævnets afgørelse (149357/14) 4. Orbicon. (155396/14) 14. Forslag om vejnavngivning af vej som Georg Poulsens Vej 1. Vejledning om vejnavneregler.pdf (105101/14) 2. Forslag vedr. navngivning af 3 veje i Helsingør på Byrådets møde den 8. september 2014 (94418/14) 15. Forslag om vejnavngivning af 2 veje som Erling Jensens Vej og Halfdan Rasmussens Vej 1. Vejledning om vejnavne regler.pdf (105101/14) 2. Dagsordenspunkt om navngivning af 3 veje i Helsingør, på Byrådsmødet 08. september 2014 (105106/14) 16. Ressource- og affaldsplan Bilag til Ressource-og Affaldsplan _final.pdf (86850/14) 2. Notat vedr. økonomi (Forsyning Helsingør) (118061/14) 3. Forslag til Ressource- og affaldsplan pdf (119985/14) 17. Nordkystens fremtid - samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling 1. Skitseprojekt Nordkystens Fremtid (120004/14) 2. Intro til myndighedsforhold (120003/14) 3. Debatoplæg om organisering (120002/14) 4. Procesplan kap 1a (120000/14) 5. Værdisætning af sandfodringsstrategi (husprisanalyse) (119999/14) 22. Godkendelse af takster Bilag 1: Takster 2015 (105469/14) 2. Bilag 2: Takster 2015 for Kulturudvalget (147019/14) 3. Bilag 3: Takster på dagområdet (152203/14) 23. Nedbringelse af kommunens ejendomsportefølje og forlængelse af anlægsplan 1. Anvendte m2 pr. borger (147461/14) 24. Økonomisk Nyhedsbrev september - oktober September - Oktober.pdf (148990/14) 26. Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg - frigivelse 1. Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg.pdf (147369/14) 27. PCB/skimmelsvamp undersøgelse - frigivelse 1. Anlægsbevillingsskema PCB skimmel - undersøgelse.pdf (114626/14) 29. Boliggården, afd. Gefionsparken - Ansøgning om godkendelse af realkreditlån og huslejestigning 1. Ansøgning Gefionsparken.pdf (133893/14) 30. Boligselskabet Nordkysten - regnskab Beretning for perioden pdf (146842/14) 2. Underskrevet revisionsprotokol pdf (146839/14) 31. Boligselskabet Boliggården - regnskab orientering 1. Boliggården regnskab 2013 fremsendelsesbrev af pdf (146632/14)

100 Årsberetning 2013 Boliggården.pdf (146631/14) 3. Revisionsprotokolat Boliggården.pdf (146629/14)