Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Transkript

1 Henrik Appel Esbensen, MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: I forbindelse med hjemløsestrategien og tidligere sager på socialudvalgsmøder vil jeg gerne have oplyst følgende: 1. Hvor meget af det samlet hjemløsestrategi budget går til administration? 2. Hvad er "hjemløsepengene" indtil dato gået til? 3. Hvilken indsats har forvaltningen tænkt at lave for at leve op til den forebyggende del af hjemløse strategien? 4. I henhold til sagsnummer man har fra folketinget vedtaget et selvmøderprincip på 109 & 110 området - hvad er årsagen til at man indirekte modarbejder dette princip? 5. Hvilke overvejelser gør forvaltningen sig om kvalitet på hjemløseområdet? Herunder dokumentations for opholdets betydning og faglige metoder? 6. Hvad er årsagen til at borgerne bor så lang tid på Tornehøjgaard og hvem har henvist dem? 7. Er 109 & 110 tilbudene i Danmark blevet indskærpet at tage kontakt til Københavns Kommune, når en borger fra Kbh er flyttet ind? 8. Hvordan kan der sikres, at der er overensstemmelse mellem " god forvaltningsskik" og kun rådgive til det egne tilbud? 9. Bor borgere længere eller kortere tid på københavns egne 109 & 110 tilbud end 109 & 110 udenbys tilbuddene? 10. Hvordan sikrer forvaltningen, at hjemløse får nem adgang til sagsbehandler efter vedtagelsen af 169? 11. Er det lovligt og hensigtsmæssigt, at sagsbehandlere kun må henvise til interne tilbud? Direktionen Bernstorffsgade 17, København V. Telefon Direkte telefon Telefax Anette.Laigaard@sof. kk.dk

2 Side 2 af I " fast tracking" for boligindstilling præciseres målgruppen alene som: familier med børn og voldsramte kvinder. Vil det ikke være relevant at medtage andre hjemløse i målgruppen? Socialforvaltningens svar Spørgsmål 1: Hvor meget af det samlede hjemløsestrategi budget går til administration? Ud af det samlede budget for hjemløsestrategien inkl. medfinansiering på ca. 255 mio. kr. for perioden , er der bevilget 10,5 mio. kr. til implementering og dokumentation af strategien herunder til administration. Herudover er der i de enkelte projektskitser bevilget midler til administrativt personale svarende til samlet 1,1 mio. kr., således at det samlede budget til implementering, dokumentation og administration af hjemløsestrategien er 11,6 mio. kr. svarende til ca. 4,5 pct. af det samlede budget til hjemløsestrategien. Godt 5 mio. kr. af budgettet til implementering, dokumentation og administration er afsat til forandringsteoriworkshops, netværksmøder og dokumentation af de brugerrettede indsatser, som er en del af de krav, der stilles fra Socialministeriet til strategien. Spørgsmål 2: Hvad er "hjemløsepengene" indtil dato gået til? Midlerne er anvendt til projektledelse, etableringsomkostninger, implementering og drift af hjemløsestrategiens indsatser. Som beskrevet i SUD-sag om status på hjemløsestrategien til Socialudvalgets møde d. 9. juni 2010 (dagsordenens punkt 18), er samtlige projekter i hjemløsestrategien igangsat. Nogle projekter er sat i drift, mens andre projekter fortsat er i implementeringsfasen. Indsatserne kan overbliksmæssigt kategoriseres under følgende overskrifter: Opsøgende- og kontaktskabende indsatser (13. mio. kr.): Generelt forløber indsatserne efter planen og alle er sat i drift pr. 1. januar 2010, dog er overnatningstilbudet til de kaotiske hjemløse misbrugere på Vesterbro fortsat i en fase, hvor der afsøges forskellige muligheder. Tryggere og mere specialiserede akuttilbud (41 mio kr.): Målgruppen for indsatserne er primært kvinder og unge. Flere af disse indsatser kræver større renoveringsarbejder af de fysiske rammer inden driften kan gå i gang. I 2010 vil størstedelen af udgifterne til disse projekter derfor bestå i projekterings- og anlægsomkostninger,

3 mens driftsomkostningerne primært vil falde fra og med foråret Èt af tilbuddene (rådmandsgade 60) er dog sat i drift i Permanente boligløsninger til hjemløse (173 mio. kr.): Hovedparten af de afsatte midler i hjemløsestrategien er afsat til etablering og drift af 125 særboliger med individuelt tilknyttet socialog sundhedsfaglig støtte samt til etablering og drift af nye alternative plejehjemspladser. Det har været vanskeligere end først antaget at finde egnede lokaliteter og boliger, hvorfor etablering og drift af såvel boliger som alternative plejepladser er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Pr. august 2010 er dog opstartet individuel bostøtteindsats i 20 særboliger, og indsatsen udbygges løbende henover efteråret. Tilsvarende forventes idriftsat op til 20 alternative plejehjemspladser henover efteråret. Samlet set vil udgifterne i 2010 dog som med de specialiserede akuttilbud primært vedrøre etablerings- og anlægsomkostninger. Aflastningspladser og god løsladelse(16 mio. kr.): Indsatsen omkring aflastningspladser til plejekrævende hjemløse er sat i drift pr. 1. april Der har i forbindelse med etableringen af aflastningspladserne også været afholdt etableringsomkostninger. Samarbejdsaftalen med Kriminalforsorgen om den gode løsladelse forventes at falde på plads og kunne gå i drift i løbet af efteråret Indtil videre er der derfor kun brugt midler på projektledelse af denne indsats. Dokumentation: Der er fra Socialministeriets side krav om dokumentation af alle projekters fremdrift og resultater. Dokumentationsindsatsen er igangsat løbende, når de enkelte projekter er sat i drift. Side 3 af 8 Spørgsmål 3: Hvilken indsats har forvaltningen tænkt at lave for at leve op til den forebyggende del af hjemløsestrategien? Hjemløsestrategien har især fokus på at forebygge, at borgere i risiko for at blive hjemløse eller som er blevet hjemløse, havner i en kronisk tilstand af hjemløshed. Flere af indsatserne i hjemløsestrategien bidrager direkte til, at der skabes bedre muligheder for at forebygge tilsanding i hjemløshed. Således bidrager gadeplansindsatserne til, at flere hjemløse på gaden kommer i kontakt med Socialforvaltningen og dermed får mulighed for at få rådgivning, vejledning og støtte. Særboligindsatsen bidrager til at skabe flere muligheder for at tilbyde hjemløse egen bolig, hvorved der skabes større flow / kortere ventetid på bolig, ligesom den tilknyttede støtte forventes at bidrage til, at borgerne fastholder bolig og eventuel behandling. Indsatsen omkring den systematiske, udredning af hjemløse på botilbud, der blev implementeret umiddelbart inden sommerferien, bidrager til, at hjemløse hurtigere får afklaret deres fremtidsønsker og får opstillet en konkret plan for, hvordan denne skal

4 indfries. Og endelig vil aflastningspladserne og samarbejdet med Kriminalforsorgen omkring den gode løsladelse bidrage til, at der bliver taget hånd om borgere, der står foran udskrivning fra fængsel eller hospital, så de ikke løslades/udskrives til gaden. Side 4 af 8 Spørgsmål 4: I henhold til sagsnummer man har fra folketinget vedtaget et selvmøderprincip på 109 & 110 området - hvad er årsagen til at man indirekte modarbejder dette princip? Optagelse i et krisecenter efter servicelovens 109 eller optagelse i et herberg efter servicelovens 110 kan ske ved personlig henvendelse det såkaldte selvmøderprincip eller ved henvendelse fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Med de initiativer, der er iværksat med henblik på tilvejebringelse af større overensstemmelse mellem udgifter og indtægter vedrørende køb og salg på disse boformer, er der ikke ændret i mulighederne for optagelse af personer, der selv henvender sig til en boform med henblik på optagelse. Selvmøderprincippet tjener netop det formål at sikre, at de mest udsatte borgere kan få hjælp og tag over hovedet hvor end de henvender sig. Forvaltningen har nu som før fokus på om opholdene til stadighed lever op til formålet, herunder om formålet med opholdet bedre kan tilgodeses på anden måde. Det gør forvaltningen dels af hensyn til den enkelte borgers personlige udbytte af opholdet, og dels af hensyn til den bedst mulige ressourceudnyttelse. Spørgsmål 5: Hvilke overvejelser gør forvaltningen sig om kvalitet på hjemløseområdet? Herunder dokumentation for opholdets betydning og faglige metoder? I relation til hjemløsestrategien og på tværs af socialforvaltningen er der iværksat en række initiativer, der skal sikre kvalitet og dokumentation af tilbuddenes faglige indsats: I Københavns Kommunes hjemløsestrategi er der opstillet en række principper for indsatsen på hjemløseområdet herunder, at der blandt andet skal: o skabes differentierede tilbud, således at de hjemløse uanset karakteristika tilbydes relevant hjælp og støtte, o være kontinuitet i indsatsen overfor den enkelte borger, og o sikres professionalisme, med fortsat fokus på ansættelse af uddannet personale og løbende kompetenceudvikling. I udviklingen af de enkelte indsatser i hjemløsestrategien, er der taget stilling til, hvorledes principperne opfyldes. I hjemløsestrategien arbejdes med en række veldokumenterede metoder, der har fokus på sammenhængen mellem boligindsatsen og den sociale og behandlingsmæssige indsats. Det gælder fx bostøttemetoderne Assertive Community Treatment (ACT) og Critical Time Intervention (CTI), som Det Nationale Forsknings-

5 center for Velfærd (SFI) og Socialministeriet har anbefalet. Effekterne af de nye bostøttemetoder vil løbende blive dokumenteret. Side 5 af 8 I hjemløsestrategien er der opstillet en række resultatmål som forvaltningen løbende følger op på. Resultatmålene er blandt andet fremkommet på baggrund af den behovsanalyse, der blev udarbejdet i forbindelse med formuleringen af kommunens hjemløsestrategi. Et udrednings- og opholdsplankoncept er implementeret pr. 1. juni 2010, der skal målrette og kvalificere arbejdet med beboere på 107, 108, 109 og 110 botilbud. Udgangspunktet er en ressourceorienteret tilgang, hvorfor samtlige medarbejdere har modtaget kursus i den løsningsfokuserede metode. På tværs af socialforvaltningen udvikles et effektstyrings- og læringskoncept, hvor borgerens udvikling løbende vurderes i et forandringskompas. Pilottest af forandringskompasset gennemføres fra medio september 2010 og året ud. Socialforvaltningen udarbejder pt., på bestilling fra Socialudvalget, et forslag til en akkrediteringsmodel for forvaltningens botilbud for voksne med særlige behov. Afhængig af den politiske beslutning vil konceptet kunne pilottestes i 2011 og implementeres fra 2012 på alle botilbud. Fra er der bevilget midler til SOF akademiet, der tilbyder kompetenceudvikling for medarbejdere på institutioner, bo- og dagtilbud, herunder botilbud på hjemløseområdet. På bo- og dagtilbud, hvor borgere opholder sig længere tid af gangen, gennemføres årligt anmeldte og uanmeldte eksterne tilsyn. Tilsyn gennemføres af Revas APS. Svar på spørgsmål 6: Hvad er årsagen til at borgerne bor så lang tid på Tornehøjgaard og hvem har henvist dem? Tornehøjgaard er et 110-tilbud, hvor borgere har mulighed for at blive optaget ved selvhenvendelse. Københavns Kommune har ikke mulighed for at påvirke det antal borgere, der bliver optaget på Tornehøjgaard på denne vis. Tornehøjgaard har speciale i borgere med misbrug og svær psykisk sygdom. Ved mangel på pladser til netop denne målgruppe i Københavns Kommunes egne tilbud, kan Socialcenter København henvise borgere til dette tilbud. Den forholdsvis lange opholdstid kan blandt andet skyldes, at det frem til 1. august 2010 har været opholdskommunen, der også har været

6 handlekommune for borgeren, med mindre andet er aftalt. Derfor har Københavns kommune kun haft begrænsede muligheder for at påvirke opholdslængden for de indskrevne borgere på Tornehøjgaard. Side 6 af 8 Hjemløsestrategiens indsatser vedrørende etablering af særboliger med individuel støtte og etablering af alternative plejehjemspladser vil bidrage til, at Københavns Kommune fremadrettet har flere pladser at tilbyde målgruppen, hvorved antallet af ophold samt opholdstiden på udenbys pladser som Tornehøjgaard forventes at kunne mindskes. Spørgsmål 7: Er 109 & 110 tilbudene i Danmark blevet indskærpet at tage kontakt til Københavns Kommune når en borger fra Kbh. er flyttet ind? Socialforvaltningen har ikke fortaget nogen generel henvendelse til herbergerne i Danmark om at tage kontakt til Københavns Kommune, hvis en borger fra Københavns Kommune er flyttet ind i en boform i en fremmed kommune. Hjemløseenheden har tilskrevet samtlige kvindekrisecentre efter servicelovens 109 for at orientere om den nye fælles indgang til visitation til krisecentrene i København, og lægge op til dialog om københavnske borgere indskrevet på krisecentrene udenfor København. Det følger også af loven, at i det omfang, at Københavns Kommune fortsat er handlekommune for kvinder indskrevet i boformer udenfor København, medfører handlekommuneforpligtelsen en pligt for handlekommunen til at tilbyde at udarbejde en social handleplan og yde rådgivning, bl.a. om andre behandlingsbehov og efterfølgende at yde støtte i forbindelse med udslusningen. Det skal nævnes, at det i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område anbefales, at den tidligere handlekommune forbliver handlekommune ved indskrivning i et herberg, der ligger udenfor den hidtidige handlekommune. Som begrundelse herfor anføres, at denne fremgangsmåde kan være hensigtsmæssig, dels af hensyn til kontinuiteten i indsatsen og dels af hensyn til at opretholde tilknytningen til en tidligere opholdskommune. Ny lovgivning betyder, at den hidtidige opholdskommune bevarer handleforpligtelsen efter Serviceloven ift. borgere, der indskrives i en boform efter Serviceloven, i en ny kommune. Spørgsmål 8: Hvordan kan der sikres at der er overensstemmelse mellem " god forvaltningsskik" og kun rådgive til det egne tilbud? Sagsbehandlerne på krisecenterområdet er blevet anmodet om at tage kontakt til visitationsenheden forud for anvendelse af såvel egne som udenbys tilbud. Det er således fortsat muligt at benytte udenbys tilbud. Fremgangsmåden sikrer bedre overblik over relevante tilbud, der opfylder den enkeltes borgers behov, samtidig med at ordningen understøtter en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Socialforvaltningen vurderer, at ordningen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

7 Spørgsmål 9: Bor borgere længere eller kortere tid på københavns egne 109 & 110 tilbud end 109 & 110 udenbys tilbuddene? Den gennemsnitlige opholdstid på udenbys 109- og 110-tilbud er kortere end den gennemsnitlige opholdstid på Københavns Kommunes egne 109- og 110-tilbud. Side 7 af 8 Den gennemsnitlige opholdstid på de udenbys 109- og 110-tilbud er hhv. 58 og 69 dage, mens den gennemsnitlige opholdstid på kommunens egne 109- og 110-tilbud er hhv. 181 og 207 dage jf. tabel 1: Tabel 1: Gennemsnitlig opholdstid på 109- og 110-tilbud Udenbys tilbud Egne tilbud 109-krisecentre 58 dage 181 dage 110-herberg 69 dage 207 dage Spørgsmål 10: Hvordan sikrer forvaltningen, at hjemløse får nem adgang til sagsbehandler efter vedtagelsen af L169? For brugere af Københavns Kommunes egne boformer vil kontakten foregå som hidtil. For brugere af boformer i fremmede kommuner vil sagsbehandlingen foregå efter samme fremgangsmåde, som hidtil har været anvendt i forhold til borgere, som har opretholdt Københavns Kommune som handlekommune, dvs. pr. brev eller telefon, ved borgerens fremmøde i Socialcentret i Københavns Kommune eller ved, at sagsbehandleren aflægger besøg i boformen. Det er botilbuddet, der skal tage kontakt til handlekommunen, med henblik på koordinering af tilbuddene til borgeren. Spørgsmål 11: Er det lovligt og hensigtsmæssigt at sagsbehandlere kun må henvise til interne tilbud? Der eksisterer ikke nogen regel om, at sagsbehandlere alene må henvise til egne tilbud - jf. ovenfor om svaret på spørgsmål 8. Spørgsmål 12: I " fast tracking" for boligindstilling præciseres målgruppen alene som: familier med børn og voldsramte kvinder. Vil det ikke være relevant at medtage andre hjemløse i målgruppen? Fast Tracking i boligindstilling til familier med børn og voldsramte kvinder er et ekstraordinært initiativ, der skal være med til at skabe større flow på kommunens krisecenterpladser og derved nedbringe forbruget på køb af udenbys pladser på området. Der er flere grunde til, at fast tracking i første omgang udelukkende er rettet mod familier med børn og voldsramte kvinder. For det første er det på kvindekriseområdet, at det største merforbrug på køb/salg af pladser eksisterer. For det andet er det forholdsvis enkelt at

8 implementere fast tracking på krisecenterområdet. Det skyldes, at målgruppen i mange tilfælde kan betale en højere husleje end målgruppen for herbergerne, og dermed i højere grad matcher det boligudbud, som boliganvisningen har. Side 8 af 8 På hjemløseområdet er store dele af målgruppen på kontanthjælp, hvilket gør det sværere at anvise egnede boliger hurtigt, da kontanthjælpsmodtagere som hovedregel ikke kan betale mere end ca kr. om måneden for en bolig, og disse boliger er der mangel på i boliganvisningen. Derfor kræver det andet og mere end et fast track i boliganvisningen at sikre boliger til disse hjemløse, idet boliganvisningen hurtigt ville løbe tør for egnede boliger. Som følge heraf er det netop et af hovedformålene i hjemløsestrategien at tilvejebringe en øget og hurtigere adgang for hjemløse til boliger til under kr. om måneden. Hjemløsestrategiens projekt om etablering af 125 særboliger handler således netop om at skabe grundlaget for, at housing first kan blive en realitet på hjemløseområdet. Hjemløsestrategien bidrager også gennem den systematiske udredning og det nye opholdsplankoncept på botilbuddene til et forbedret grundlag for, at hjemløse ikke opholder sig unødigt længe på botilbuddene, men kan viderevisiteres til egen bolig med tilpasset støtte så snart, at de er parate. På hjemløseområdet er der derfor også et mål om at tilbyde målgruppen egen bolig hurtigst muligt det sker blot i regi af hjemløsestrategiens indsatser og på en anden måde end fast track på krisecenterområdet, da grundlaget i form af flere særboliger, først skal etableres. Venlig hilsen Anette Laigaard