Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Transkript

1 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region Øst 4 21 Præsentation af uddannelsesforløbet Generel klinisk uddannelse Arbejds- og Miljømedicin Specialespecifikt kursus Forskningstræning 7 22 Uddannelsens gennemførelse 7 3 Præsentation af kompetenceudvikling 8 31 Præsentation af hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Den arbejds- og miljømedicinske uddannelse Eksponeringsvurdering Årsags- og risikovurdering Formidling og undervisning Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver 22 4 Læringsstrategi 23 5 Evalueringsstrategi 23 6 Evaluering af den lægelige videreuddannelse 24 7 Vejledning i den lægelige videreuddannelse 24 8 Kompetencekort 25 9 Bilag 42 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

3 3 1 Indledning Dette dokument beskriver hoveduddannelsen i Arbejds og miljømedicin i Region Øst Dokumentet er tænkt som et arbejdsredskab for uddannelsessøgende og uddannelsesgivere Dokumentet findes på Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins (DASAM s) hjemmeside wwwdasamnetdk Den 4-årige hoveduddannelse, der indeholder 2 års klinisk arbejdsmedicin, 1 års lungemedicin og 1 års reumatologi, sætter den arbejds- og miljømedicinske speciallæge i stand til at opfylde de for specialet beskrevne kompetencer Kompetencerne der kræves i specialet er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin, som findes på ovennævnte hjemmeside wwwdasamnetdk 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale Specialet Arbejds- og Miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejds- og miljømedicinske område, der vurderer sammenhænge mellem påvirkninger for arbejdsmiljøet og forekomsten af sygdom/symptomer Specialet omfatter tillige klinisk miljømedicin (boliger, institutioner samt ydre miljø) I specialet beskæftiger man sig med vurdering af sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, teknisk, hygiejnisk, ergonomisk, arbejdspsykologisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden Specialet indeholder således både en klinisk komponent med vægt på eksponerings- og årsagsvurdering og en samfundsmedicinsk forebyggelsesorienteret komponent Et væsentligt udgangspunkt for de forebyggende aktiviteter findes i den epidemiologiske forskning, som er højt prioriteret i specialet Herved medvirker speciallægen til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø Arbejds- og miljømedicinerens arbejdsområder er klinisk patientudredning, forskning og udvikling, samt undervisning og anden formidling Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

4 4 2 Præsentation af det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region øst Arbejds- og miljømedicinske speciallæger er ansat med både kliniske og samfundsmedicinske funktioner på de arbejds- og miljømedicinske klinikker/afdelinger (fremover benævnt klinikker) tilknyttet hospitaler I Region ØST findes en klinik på henholdsvis Bispebjerg Hospital,, i Køge, Slagelse og Nykøbing Falster Der findes desuden udefunktioner fra Bispebjerg Hospital på Glostrup og Hillerød Hospital Klinikken på Bispebjerg Hospital varetager også klinisk toksikologi (Giftlinjen) Der er tilknyttet introduktionsstillinger til alle klinikker, ligesom samtlige klinikker kan bidrage med mindst et år i hoveduddannelsen For Arbejdsmedicinsk Klinik i Nykøbing F gælder dog særlige forhold (nærmere oplysninger kan oplyses ved henvendelse til Videreuddannelsessekretariatet, Region Øst) Pga økonomiske forhold indgår Arbejdsmedicinsk Klinik i Køge ikke pt i hoveduddannelsesblokke Sammensætningen af de enkelte blokansættelser i speciallægeuddannelsen ses i bilag 1 På samtlige klinikker foregår udredning af patienter indenfor et bredt spektrum af sygdomme og påvirkninger Der kan være branchebestemte forskelle i patientunderlaget, afhængigt af de særlige forskelle der kan være i industrielle forhold mellem amterne Samtlige klinikker har fri henvisningsret Dette indebærer, at der er mulighed for ikke-lægelig henvisning fra blandt andet faglige organisationer, Arbejdstilsynet, BST, virksomhedens sikkerhedsorganisation, kommunale sagsbehandlere og Arbejdsskadestyrelsen De enkelte klinikkers befolkningsunderlag og grundnormering fremgå af Tabel 1 og 2 og særlige forskningsinteresser for de enkelte klinikker af Tabel 3 Tabel 1 Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Bispebjerg, Køge, Nykøbing Falster og Slagelse Befolkningsunderlag og antal diagnostiske udredninger pr år Bispebjerg Køge Nykøbing F Slagelse Befolkningsunderlag Patienter/år Antal patienter/år opgøres forskelligt på de forskellige klinikker og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

5 5 Tabel 2 Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Bispebjerg, Glostrup, Hillerød, Køge, Nykøbing Falster og Slagelse Ansatte pr Bispebjerg Køge Nykøbing F Slagelse Professor Overlæger Afdelingslæger reservelæger Reservelæger Sygeplejersker Psykologer Sekretærer 97 1,2 2,7 4 * Ud over normering er der løbende ansat eksternt finansierede læger og sekretærer Tabel 3 Forskningsprofil for de seks arbejds- og miljømedicinske klinikker i Region Øst Arbejdsmedicinsk klinik Forskningsprofil Køge Nykøbing F Slagelse Bispebjerg Hospital Indeklima, ryglidelse, sygedagpengeopfølgning, arbejdsfastholdelse, kardiovaskulær epidemiologi, toksikologi og giftinformation, arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet, computerarbejde, årsager til sygefravær og psykosocialt arbejdsmiljø, stress og stresshåndtering og arbejdsfastholdelse Sygefravær, arbejdsfastholdelse og indeklima Hudlidelser, bevægeapparatslidelser (specielt ryglidelser og nakkeskulderlidelser) Indeklima, allergi, stress og arbejdsevne, soldaters arbejdsmiljø Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

6 6 21 Præsentation af uddannelsesforløbet Den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse varer 4 år Uddannelsen indeholder en kombination af klinisk arbejdsmedicin på de arbejds- og miljømedicinske klinikker, generel klinisk uddannelse, arbejdspladsbesøg, godkendt projekt (forskningstræning) og teoretiske kurser 211 Generel klinisk uddannelse Den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse i region Øst indeholder ansættelse inden for de kliniske specialer reumatologi og lungemedicin, 1 år inden for hvert af disse Hoveduddannelsen tilrettelægges, så den starter med 1 års generel klinisk uddannelse, derpå følger 1 år på arbejdsmedicinsk klinik og derpå endnu 1 års generel klinisk uddannelse og hoveduddannelsens kliniske del afsluttes med 1 år på en anden arbejdsmedicinsk klinik Det er vekslende, om den uddannelsessøgende starter med lungemedicin eller reumatologi Den uddannelsessøgende indgår som en del af den kliniske afdelings almindelige lægestab hvad angår daglige funktioner Herudover indeholder den kliniske uddannelse to fokuserede ophold af 2 ugers varighed i dermatologi og neurologi 212 Arbejds- og Miljømedicin Den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse i region Øst kræver ansættelse ved to arbejdsog miljømedicinske klinikker i alt 2 år, og er tilrettelagt sådan, at der bliver tale om 1 års ansættelse på hver af disse Blokstillingerne i den samlede hoveduddannelse fremgår af bilag 1 Såfremt en læge med forudgående kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, indgår i et arbejdsmedicinsk hoveduddannelsesforløb vil uddannelsestiden kunne nedsættes tilsvarende, efter en konkret vurdering Almindeligvis vil gennemførelse af en godkendt introduktionsstilling inden for specialerne reumatologi, lungemedicin og intern medicin kunne opfylde de i målbeskrivelsen angivne kompetencer i den generelle kliniske uddannelse Tilsvarende vil en læge med godkendte erhvervede kompetencer i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse ved skift til den arbejds- og miljømedicinske speciallægeuddannelse kunne vurderes konkret med henblik på en nedsættelse af uddannelsestiden i introduktions- og/eller hoveduddannelsesforløbet Den samlede uddannelsestid inklusive meritoverførslen kan dog ikke være mindre end 60 måneder 213 Speciale specifikt kursus Speciallægekurset løber over en 3-årig periode Kursets længde er på 210 timer Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

7 7 Der vil blive afholdt årlige moduler både i forårs- og efterårssemestrene for at skabe spredning i kursusintensiteten Der optages kursister en gang årligt De enkelte moduler bliver derfor arrangeret, så man kan tage dem, uden at man har haft de forudgående moduler Med hensyn til det nøjagtige indhold i kurset henvises til målbeskrivelsen 214 Forskningstræning Som led i den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse skal den uddannelsessøgende gennemføre forskningstræning og et arbejdsmedicinsk projekt, der viser, at den pågældende har fået kendskab til basale videnskabelige metoder inden for Arbejds- og Miljømedicinsk forskning, og at vedkommende har erhvervet grundlæggende forudsætninger for at anvende disse metoder, herunder specielt den epidemiologiske Dette projekt kræver godkendelse, og den uddannelsessøgende skal have en vejleder, der er drmed eller har en phd- eller mastergrad De generelle retningslinier for forskningstræning er beskrevet i målbeskrivelsen 22 Uddannelsens gennemførelse Målbeskrivelsen beskriver som anført, hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal opnå og hvilke læringsstrategier, der kan benyttes Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for uddannelsens gennemførelse og vurderer bla om de anførte kompetencer er opnået ved periodens afslutning Den uddannelsesansvarlige overlæge kan uddelegere ansvaret til anden speciallæge på afdelingen Hver uddannelsessøgende kan vælge en mentor, som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som i hele uddannelsesforløbet har en overordnet rådgivende funktion På hver uddannelsesafdeling tilknyttes en vejleder, som er speciallæge i faget, og som sammen med den uddannelsessøgende er ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet Vejlederen er ligeledes ansvarlig for instruktion og undervisning Praktisk klinisk arbejde under supervision finder sted ved deltagelse i afdelingens aktiviteter og ved afdelingens kliniske konferencer Uddannelsesprogrammet danner en ramme for uddannelsesforløbet og justeres efter aftale med den uddannelsessøgende Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for afdelingens videreuddannelse af de uddannelsessøgende læger Den uddannelsesansvarlige overlæge er herunder ansvarlig for at den uddannelsessøgende får tildelt en klinisk vejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge kan selv være klinisk vejleder og vil typisk være det på de mindre arbejds- og miljømedicinske klinikker, men kan i så tilfælde ikke også være mentor for den pågældende Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

8 8 3 Præsentation af kompetenceudvikling Uddannelsesprogrammet indeholder: en angivelse af de minimumskompetencer som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af hoveduddannelsens enkelte ansættelser (generel klinisk uddannelse og arbejdsmedicinsk klinisk uddannelse) en beskrivelse af, hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås ~ læringsstrategier en vurdering af de opnåede kompetencer, med henblik på en dokumentation af om kompetencerne er opnået ~ evalueringsstrategi 31 Præsentation af hoveduddannelsen Hoveduddannelsen skal give den uddannelsessøgende de anførte kompetencer 311 Den generelle kliniske uddannelse Det er formålet med den generelle kliniske uddannelse, at den arbejds- og miljømedicinske speciallæge opnår tilstrækkelig rutine i at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestation med henblik på at kunne foretage det nødvendige lægefaglige skøn Den uddannelsessøgende læge starter hoveduddannelsen med et års ansættelse på enten lungemedicinsk eller reumatologisk afdeling Det følgende år er vedkommende på arbejdsmedicinsk klinik Den generelle kliniske uddannelse afsluttes med endnu et års medicinsk ansættelse enten på reumatologisk eller lungemedicinsk afdeling Hoveduddannelsen afsluttes med et års ansættelse på en anden arbejdsmedicinsk klinik Rækkefølgen lungemedicinsk / reumatologisk afdeling kan således være forskellig Under ansættelsen på lungemedicinsk afdeling afholdes et 2-ugers fokuseret ophold på dermatologisk afdeling, mens der under ansættelsen på reumatologisk afdeling afholdes et 2-ugers fokuseret ophold på neurologisk afdeling De ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde de kliniske fokuserede arbejds- og miljømedicinske ophold, udarbejder i samarbejde med den arbejds- og miljømedicinske klinik et program for opholdet, som skal indeholde både klinisk præsentation/demonstration inden for de anførte kompetencer og et dertil knyttet teoretisk læsestof Rent praktisk træffes aftale mellem den uddannelsesansvarlige overlæge på den medicinske afdeling og den uddannelsesansvarlige overlæge på den afdeling, hvor det fokuserede ophold skal finde sted Den uddannelsessøgende læge i arbejdsmedicinsk hovedforløb forventes at indgå i den medicinske afdelings arbejdsfunktioner på lige fod med læger i medicinsk introduktionsstilling De kliniske kompetencer bygger oven på kompetencer lært under den kliniske basisuddannelse De generelle internmedicinske kompetencer tænkes lettest opnået ved varetagelse af den almindelige vagt på den medicinske afdeling, samt ved at lægen i et arbejdsmedicinsk hoveduddannelsesforløb målrettet tilknyttes arbejdsmedicinsk relevante ambulatorier / sengeafsnit på de pågældende afdelinger Det kan indenfor intern medicin / lungemedicin være i allergi/astma ambulatorium eller tilsvarende, mens det på intern medicin / reumatologi kan være et rygambulatorium Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

9 9 De nedenfor nævnte kompetencer indenfor intern medicin/ lungemedicin, dermatologi, intern medicin / reumatologi, neurologi skal opnås og evalueres, som beskrevet i løbet af de i alt to års medicinske ansættelser Overordnet skal den uddannelsessøgende læge have følgende kompetencer inden for de 7 lægeroller efter de medicinske ansættelser: Generel klinisk uddannelse, intern medicin Lægerolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert Foretage En diagnostisk udredning Relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte en præliminær diagnose Selvstændigt at ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser Angive Behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Prognose ved en række tilstande og sygdomme * a Kommunikator Etablere og håndtere samtaler i situationer som omhandler alvorlige sygdomme eller krisesituationer Disponere og styre en samtale i forhold til tid og mål a a Samarbejder Samarbejde med andre lægelige specialer i udredningsarbejdet a * De intern medicinske, lungemedicinske og reumatologiske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere, stille differentialdiagnoser og prognose for, fremgår af bilag 2 a) efter mesterlæreprincippet med kollegial vejledning sker løbende Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

10 10 Generel klinisk uddannelse, lungemedicin Under ansættelsen på intern medicin / lungemedicinsk afdeling skal den uddannelsessøgende læge specielt opnå følgende kompetencer **: Lægerolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert For kronisk obstruktiv lungesygdom: Kunne klassificere astma bronchiale og KOL mht sværhedsgrad Udføre og tolke spirometri, inkl reversibilitetstest Stille indikation for og kunne vejlede i udførelsen af peak-flow monitorering Stille indikation for og kunne tolke svar på histamin/metacholin-provokationstest a For restriktive lungesygdomme: Stille indikation for high resolution CT-scanning ved lungelidelser Stille indikation for og kunne tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionstest For allergiske lungesygdomme: Tolke undersøgelse for præcipiterende antistoffer Tolke hudpriktest Tolke RAST-test ** Disse kompetencer kan opnås under ansættelse i introduktionsstilling på intern medicinsk afdeling med speciale i lungemedicin Evalueringsstrategi: Lægen evalueres efter 9 mdr, således at man kan nå at indhente manglende kompetencer Der anvendes følgende formaliserede evalueringsredskaber: a) efter mesterlære princippet med kollegial vejledning sker løbende b) Patientforløbsgennemgang På max 2 A4-sider gennemgås den diagnostiske proces i et patientforløb, herunder demonstreres kendskab til de anførte indikationer og klassificeringer Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

11 11 Fokuseret ophold på dermatologisk afdeling: I begyndelsen af det år, hvor den uddannelsessøgende læge er ansat på en internmedicinsk afdeling med lungemedicin, aftales den tidsmæssige placering af et to uger varende fokuseret ophold på dermatologisk afdeling mellem den uddannelsesansvarlige medicinske overlæge og den uddannelsesansvarlige overlæge på dermatologisk afdeling Det fokuserede ophold skal tilstræbes placeret indenfor det første ½ års medicinske ansættelse Under det fokuserede ophold på dermatologisk afdeling skal den uddannelsessøgende opnå følgende kompetencer: Lægerolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert For kontakt-eksem: Kunne differentiere mellem erhvervs- og ikkeerhvervsbetingede eksemer Have forståelse for tolkning af epikutantest med standardserie og supplerende materiale Have forståelse for den teoretiske baggrund for mekanismer ved opståen af kontakt eksem For urticaria: Kunne udspørge om udløsende årsager og stille indikation for og tolke supplerende undersøgelser a Kommunikator Samarbejder For kontakteksem og atopisk eksem: Kunne rådgive om erhvervsvalg Samarbejde med den dermatologiske afdeling i udredning og rådgivning af patienter med arbejdsdermatologiske lidelser Det anbefales, at uddannelseslægen lægen fortrinsvist tilknyttes håndeksemambulatoriet samt tilhørende laboratorium med mulighed for at følge allergi udredning med epicutan og prik test Desuden optages journal på enkelte udvalgte ambulante patienter, fortrinsvist på patienter med eksem, urticaria, psoriasis, rosacea, og svampeinfektioner Evalueringsstrategi: Det fokuserede ophold evalueres efter 2 uge Der kan anvendes følgende formaliserede evalueringsredskab: a) efter mesterlære princippet med kollegial vejledning sker løbende b) Patientforløbsgennemgang omhandlende helst 1-2 patienter i forhold til arbejdsdermatologiske problemstillinger således at specielt strategi for testning beskrives, testprocedurer og vejledning / rådgivning af patienterne Evt kan kompetencekort 2 anvendes Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

12 12 Generel klinisk uddannelse, reumatologi Under de 12 måneders ansættelse på intern medicinsk/reumatologisk afdeling skal den uddannelsessøgende læge opnå følgende kompetencer: Læge- rolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert: Foretage En diagnostisk udredning Relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte Præliminær diagnose Selvstændigt Ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser a Kompetencekort 3 b og 4 c Angive Behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Prognose ved en række tilstande og sygdomme * Udføre Klinisk undersøgelse for bevægelighed, kraft, funktion, direkte og indirekte ømhed af nakke, skuldre, albuer, håndled, hænder, lænd, hofter, knæ * De reumatologiske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere og stille differentialdiagnoser for, fremgår af bilag 2 Evalueringsstrategi: Lægen evalueres efter 9 mdr så manglende kompetencer kan indhentes Der anvendes følgende formaliserede evalueringsredskaber: a) efter mesterlære princippet med kollegial vejledning sker løbende b) Patientforløbsgennemgang På max 2 A4-sider gennemgås den diagnostiske proces i et patientforløb, herunder demonstreres kendskab til de anførte indikationer og klassificeringer c) Klinisk reumatologisk undersøgelse Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

13 13 Fokuseret ophold på neurologisk afdeling: I løbet af det år hvor den uddannelsessøgende er ansat på reumatologisk afdeling, aftales den tidsmæssige placering af fokuseret ophold af 2 ugers varighed på neurologisk afdeling mellem den uddannelsesansvarlige overlæge på reumatologisk afdeling og den uddannelsesansvarlige overlæge på neurologisk afdeling Under det fokuserede ophold på neurologisk afdeling skal den uddannelsessøgende opnå følgende kompetencer: Læge- rolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert: Foretage En diagnostisk udredning Relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte præliminær diagnose Selvstændigt ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser a Kompetencekort 5 b og 6 c Skelne Centralt og perifert udløste pareser Angive Behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Prognose ved en række tilstande og sygdomme * Udføre En klinisk neurologisk undersøgelse, herunder undersøge for nerverodstryk og medulla påvirkning Stille indikation og tolke Neuropsykologisk undersøgelse * De neurologiske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere og stille differentialdiagnoser for, fremgår af bilag 2 Det anbefales, at den uddannelsessøgende i løbet af opholdet gennemfører enkelte forundersøgelser fortrinsvis af patienter med demens, hovedpine, perifer neuropati, cerebrovaskulær lidelse Følger vagthavende 2-3 dage, evt i dagvagten og her skriver enkelte indlæggelsesjournaler Sidder med i relevante ambulatorier de øvrige dage, evt selv ser udvalgte patienter i undersøgelsesrum ved siden af Det kan være demens-, hovedpine- eller paresepatienter I løbet af de 2 uger forventes den uddannelsessøgende at have gennemført flere neurologiske undersøgelser Evalueringsstrategi: Det fokuserede ophold evalueres efter 2 uge Der kan anvendes følgende formaliserede evalueringsredskaber: a) Patientforløbsgennemgang helst omhandlende en patient, som den uddannelsessøgende selv har skrevet journal på, kompetencekort 5 b) Klinisk neurologisk undersøgelse, kompetencekort 6 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

14 Den arbejds- og miljømedicinske kliniske uddannelse Det er formålet med den arbejds- og miljømedicinske kliniske uddannelse, at speciallægen skal opnå kompetence til at diagnosticere og foretage en årsagsvurdering af mulige arbejds- og miljøbetingede symptomer og sygdomme En beskrivelse af de centrale kompetencer og opnåelse af disse fremgår af nedenstående skema I søjle 1 er den overordnede kompetence angivet, mens søjle 2 tager udgangspunkt i specialets målbeskrivelse, hvor delmål for de enkelte kompetencer er uddybet Tidspunkt for erhvervelse af kompetencen er anført i sølje 3 og endelig evaluering (jf afsnit 5) i den 4 søjle For en række delmål er valgt anvendelse af kompetencekort Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge rolle Kompetence Del - kompetencer Tidspunkt Evaluering Medicinsk ekspert: Foretage diagnostisk udredning *, differentialdiagnostik, optage erhvervsanamnese eksponeringsvurdering årsagsvurdering 1 år (have foretaget udredning inden for samtlige patient kategorier) Kompetencekort nr 7 og nr 8 Peakflow-monitorering ved udredning af astma Kuldeprovokation ved Morbus Raynaud Neuropsykologisk undersøgelse Socialmedicinsk vejledning Instruere i og tolke en peakflow monitorering foretaget mhp konstatering af symptomernes arbejdsrelation Stille indikation for og kunne tolke svaret på en måling af fingerblodtryk under samtidig kuldeprovokation Stille indikation for og kunne tolke undersøgelsesresultatet af en neuropsykologisk undersøgelse Give socialmedicinsk vejledning i form af handlemuligheder ved nedsættelse af erhvervsevnen, eksempelvis erhvervsvejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse, råd om pensionering, flexjob mm, herunder kunne tage kontakt til, samarbejde med og henvise til relevante instanser 1 år 1år 1år arbejdsmedicinsk klinik, 1år Kompetencekort nr10 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

15 15 Profylaktisk undersøgelse af gravide Foretage vejledning af gravide på baggrund af risikovurdering for fosterskader i arbejdsmiljøet 1år Kompetencekort nr 9 Helbredsundersøgelser Foretage helbredsundersøgelser på baggrund af direktiver, bekendtgørelser mv, feks blybekendtgørelsen arbejdsmedicinsk klinik, 1år Virksomhedsrettet gruppeundersøgelse Selvstændigt planlægge metodevalg og praktisk gennemførelse af en gruppe- undersøgelse 1år Kompetencekort: nr 11 Sundhedsfremmer: Miljø og livsstil Rådgive patienter om risikofaktorer i arbejde og miljø, ved livsstil og samspillet mellem disse, og angive muligheder for at mindske dem 1år Forebyggelse Initiere relevante forebyggelsestiltag, når der ved patientundersøgelsen identificeres risikofaktorer i arbejdsmiljøet 1år Dokumentation Vurdere om der er behov for iværksættelse af mere generelt udredningsarbejde såvel med udgangspunkt i det enkelte sygdomstilfælde som ved mere generel sygdomsforekomst 1 år Kommunikator: Kommunikation til patient og samarbejdspartnere Kommunikere sin viden til både patient og pårørende samt til ikke lægefaglige instanser på en let forståelig og brugbar måde 1 år Leder/administrator: Arbejdsskadesanmeldelse Attestskrivning Bruge kriterier for Arbejdsskadeforsikringssystemets anerkendelse af arbejdsbetingede lidelser Udfærdige attester og erklæringer til sociale myndigheder, forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen 1 år 1år Organisering Kunne lede og organisere en gruppeundersøgelse eller andet udredningsarbejde Tværfagligt samarbejde Forestå ledelsen af tværfagligt samarbejde således at de enkelte teammedlemmers ressourcer udnyttes bedst muligt,samtidigt med at det enkelte medlem respekteres Arbejdstilrettelæggelse - og fordeling Varetage arbejdstilrettelæggelse og arbejdsfordeling i forbindelse med ovennævnte opgaver 2år 2år 2år Kompetencekort nr 12 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

16 16 Professionel Tavshedspligt, videregivelse af oplysninger Problemløsning Love og regler i sundhedssystemet Prioritering, egne ressourser Samarbejder: Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis såsom indhentning og videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, overholdelse af tavshedspligt, håndtering af interessekonflikter, ressourceallokering, videnskabsetik mv Erkende og bidrage til at løse mellemmenneskelige problemer i faglige sammenhænge, både overfor kolleger og andre personalegrupper på afdelingen, på andre afdelinger på sygehuset og eksterne samarbejdspartnere, og opretholde en professionel relation til disse Anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet samt lægeetiske regler, mhp retningslinier for egen praksis Administrere egne ressourcer og egen tid i forhold til at afbalancere det kliniske arbejde i forhold til formidlingsopgaver, forebyggelse samt forskning og udvikling Samarbejder med andre lægelige og ikke lægelige instanser i udredningsarbejdet kontinuert, 1 og 2 år kontinuert, 1 og 2år kontinuert, 1 og 2 år arbejdsmedicinsk klinik, kontinuert, 1 og 2 år 1 år * De arbejds- og miljømedicinske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere og stille differentialdiagnoser for, fremgår af bilag Eksponeringsvurdering Formålet med en eksponeringsvurdering er at kunne bedømme de potentielt sygdomsfremkaldende påvirkninger i arbejdet Grundlaget for at kunne foretage årsags- og risikovurderinger er et detaljeret kendskab til eksponeringen i det relevante miljø Eksponeringsbeskrivelsen og vurderingen kan omfatte kemiske, fysiske, biologiske, ergonomiske samt psykosociale påvirkninger eller kombinationer af disse Erhvervsanamnesen, der kronologisk beskriver ansættelsesforhold med oplysning om stilling og branche, arbejdsopgaver og eksponeringer, er den kliniske arbejdsmedicins basismetode til første beskrivelse af påvirkningen fra arbejdsmiljøet Erhvervsanamnesen forudsætter et omfattende kendskab til virksomheder og brancher både historisk og aktuelt Der findes imidlertid en række meget forskellige metoder til indhentning og vurdering af eksponeringsdata, feks indhentning af datablade, virksomhedsbesøg og anvendelse af spørgeskemaundersøgelser Nedenstående skema, der beskriver de centrale kompetencer, delkompetencerne og opnåelsen af disse, er opbygget nøjagtig som skemaet i afsnit 312, idet der også her for visse delkompetencer anvendes kompetencekort Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

17 17 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge- rolle Kompetence Medicinsk ekspert: Optage erhvervsanamnese og foretage eksponeringsvurdering Del - kompetencer, Tidspunkt Evaluering Gasformig og aerosolformig kemisk eksponering Procesvurdering (feks kemisk omdannelse) Støv og fibre Repetitiv ergonomisk belastning Kraftfuld ergonomisk belastning (feks løftearbejde) Hånd/arm vibrationer Helkropsvibrationer Støj Elektromagnetisk stråling 1 Ioniserende stråling 1 Biologisk agens Psykosociale faktorer Indeklimapåvirkninger Allergisk eksponering 1år Kompetencekort nr 7 Vurdere dataoplysninger Foretage søgninger Foretage virksomhedsbesøg At opnå kendskab til og forståelse af: Arbejdstilsynets myndighedsområde og juridiske grundlag, relevante bekendtgørelser mv Arbejdstilsynets organisation Arbejdstilsynets praksis, tilsyns- og reaktionsformer Branchekendskab Arbejdsmiljømålinger Indhente og vurdere arbejdspladsbrugs-anvisninger og datablade, herunder recepturoplysninger af kemiske stoffer Anvende relevante databaser (fx vibrationsdatabase, toksikologiske databaser Selvstændigt planlægge, gennemføre og afrapportere 5 arbejdspladsbesøg Selvstændigt planlægge, gennemføre og afrapportere 30 virksomhedsbesøg fordelt på en række forskellige virksomheder inden for et bredt udsnit af brancher Foreslå og tolke målinger i miljøer med nævnte belastninger: Kemisk Ergonomisk Fysisk Biologisk Psykosociale 1 år Udføres i relation til patientarbejdet i løbet af den arbejdsmedicinske kliniske uddannelse Kontinuert klinisk uddannelse på arbejdsmedicinsk klinik 1 og 2 år ½ af virksomhedsbesøgene/ det fokuserede ophold skal være gennemført år 1 Virksomhedsbesøg og evt fokuseret ophold i Arbejdstilsynet iflg uddannelsesprogram aftalt med Arbejdstilsynet (se wwwdasamnetdk eller wwwarmonidk) Arbejdsmedicinsk klinik, 2 år Kompetencekort nr11 Godkendelse af virksomhedsbesøg og fokuseret ophold i Arbejdstilsynet Observation under udførelse af opgaver Vurdering af gennemførte opgaver Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

18 18 Dosisvurderinger Foretage dosisvurderinger, herunder vurdering af external dose og internal dose Biologisk monitorering Angive eksponeringsmarkører samt principperne for gennemførelse af biologisk monitorering og kunne tolke resultaterne heraf Anvendelse af spørgeskemaer Anvendelse af eksponeringsbeskrivelser Multiple eksponeringer Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af spørgeskemateknik til eksponeringsbeskrivelse Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af jobeksponeringsmatricer eller branchebilleder til eksponeringsbeskrivelse Beskrive og vurdere miljøer med multiple eksponeringer Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

19 Årsags- og risikovurdering Formålet med en årsagsvurdering er at få belyst, om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose er en sandsynlig sammenhæng mellem den pågældende eksponering og den påviste sygdom eller symptomer Ved risikovurdering bedømmes sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt, eller vil kunne påvirke prognosen Nedenstående skema, der beskriver de centrale kompetencer, delkompetencerne og opnåelsen af disse, er opbygget nøjagtig som det tilsvarende skema i afsnit 312 For at evaluere kompetencen årsagsvurdering er udarbejdet kompetencekort nr8 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge rolle Kompetence Del- kompetence delmål Tidspunkt Evaluering Medicinsk ekspert: Vurdere toksikologi Redegøre for grundlæggende toksikologi Vurdere fysiske og biologiske påvirkninger Redegøre for grundlæggende virkningsmekanismer og effekter af fysiske og biologiske påvirkninger Vurdere ergonomiske påvirkninger Redegøre for grundlæggende virkningsmekanismer og effekter af ergonomiske påvirkninger kursus Forstå arbejdspsykologi Redegøre for grundlæggende arbejdspsykologisk og organisatorisk teori og metoder Vurdere in vivo tests Tolke in vivo dyreforsøg, fx LD 50, NOEL og dosis-effekt/respons Vurdere in vitro tests Vurdere biologiske forsøg Tolke in vitro forsøg med celle- og vævs-kulturer Tolke kontrollerede biologiske forsøg, fx indeklimakammerforsøg Vurdere relativ risiko Vurdere absolut risiko Vurdere ætiologisk fraktion Vurdere sårbarhed Vurdere sårbarhed, feks i form af atopi og alder Klinisk uddannelse 2år klinisk uddannelse på 1år Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

20 20 Anvende sikkerhedsfaktorer Bruge risikoopfattelser Anlægge forskellige risikoopfattelser Bruge grænseværdier Vurdere multiple effekter Foretage risikovurdering Kommunikator Foretage risikokommunikation Foretage risikohåndtering Anvende forskellige acceptkriterier, feksgrænseværdier Vurdere multiple effekter, feks effekter af skifteholdsarbejde Foretage risikovurdering af forskellige påvirkninger: fysiske kemiske biologiske ergonomiske psykiske 2år 2år 2år 2 år 2 år 2år 2år Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

21 Formidling og undervisning Læger, der arbejder indenfor det arbejds- og miljømedicinske område, opnår gennem det patientrelaterede arbejde, opgaver på virksomhederne, litteraturstudier og forskning en betydelig viden om miljøets, herunder arbejdsmiljøets, betydning for sygdom og sundhed For at denne viden kan anvendes mhp forebyggelse skal speciallægen kunne formidle den til kolleger, andre faggrupper, virksomheder og samfund ved undervisning, på møder samt skriftligt Formidlingen skal tilpasses modtagernes faglige og sproglige forudsætninger Nedenstående skema, der beskriver de overordnede kompetencer, delkompetencerne og opnåelsen af disse er opbygget nøjagtigt som skemaet i afsnit 312 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge rolle Kompetence Akademiker: Del - kompetencer, Tidspunkt Evaluering Planlægge og gennemføre undervisning Kommunikator: Have undervist: medicinstuderende, læger i andre specialer, studerende indenfor de mellemlange sundhedsuddannelser (sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut, bioanalytiker) på tillidsmandskurser, sikkerhedskurser eller lignende for faglærte og ufaglærte indenfor relevante faggrupper * arbejdsmedicinsk klinik, 1 og 2 år **) Planlægge og gennemføre møder Planlægge, holde oplæg og være meddebattør med møder på arbejdspladser, temamøder i fagforeningen o lign*** arbejdsmedicinsk klinik, 2 år Debattere skriftligt Samarbejde med pressen Skrive indlæg til og deltage i debatten i fagblade og dagspresse Håndtere henvendelser fra pressen om arbejds- og miljømedicinske problemstillinger Klinisk uddannelse i arbejdsmedicinsk klinik, 2 år Klinisk uddannelse i arbejdsmedicinsk klinik, 2 år *) Den uddannelsessøgende skal have undervist målgrupper, der er relevante for den enkelte AMK **) I løbet af 1 år skal den uddannelsessøgende selvstændigt have gennemført mindst 1 ekstern undervisningsseance ***) Den uddannelsessøgende skal have været med til planlægning og været aktivt deltagende i relevante møder Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

22 Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver Den uddannelsessøgende skal efter endt uddannelse: have et godt kendskab til basale videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicinsk forskning have grundlæggende færdigheder i at anvende videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicin gennem det praktiske kendskab til forskningsprocessen kritisk kunne vurdere videnskabelig litteratur og andre publikationer Den uddannelsessøgende skal gennemføre en selvstændig forskningsopgave Projektet kan baseres på allerede indsamlede data, der er egnede til belysning af bestemte hypoteser Den uddannelsessøgende skal selvstændigt foretage simplere analyser vedrørende sammenhænge i data, der belyser de opstillede hypoteser Projektet skal afrapporteres på et niveau, der svarer til kravene i peer-reviewede tidsskrifter Projektet skal udføres med rådgivning fra og under supervision af vejleder eller en anden kvalificeret senior læge Det skal bedømmes af en særlig bedømmer, udpeget af Sundhedsstyrelsen Nedenstående skema, der beskriver de centrale kompetencer, delkompetencerne og opnåelsen af disse, er nøjagtig opbygget som skemaet i afsnit 312 Der anvendes også her kompetencekort Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge rolle Kompetencer Del - kompetencer Tidspunkt Evaluering Akademiker Videnskabeligt arbejde: Projektbeskrivelse Ansøgning Pilotprojekt Dataindsamling Afrapportering og formidling Kunne formulere en videnskabelig hypotese og være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og afrapportering af en forskningsopgave, der belyser hypotesen arbejdsmedicinsk klinik, 1 og 2 år I år 1 skal man udforme projektformulering/ projektbeskrivelse Godkendt projekt Kommunikator Foredrag: Videnskabeligt emne Holde foredrag om et videnskabeligt emne med anvendelse af relevante IT-redskaber *) arbejdsmedicinsk klinik, 2 år Kompetencekort nr 13 *) Den uddannelsessøgende kan feks holde oplæg ved et DASAM årsmøde Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

23 23 4 Læringsstrategi I hoveduddannelsen indgår som læringsstrategier: mesterlære i klinisk arbejde ved hhv kliniske ansættelser, klinisk fokuserede ophold, tildeling af opgaver, formidling/undervisning, selvstudium og teoretisk undervisning For yderligere forklaring og beskrivelse af læringsstrategier for de enkelte kompetencer henvises i øvrigt til målbeskrivelsen afsnit 22 og afsnit 5 5 Evalueringsstrategi Vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de generelle kompetencer og delkompetencerne, foregår under anvendelse af struktureret observation, struktureret gennemgang af journalmateriale, tilbagemelding under udførelse af opgaver, samt vurdering af gennemførte opgaver, godkendt kursus og projekt En evalueringsstrategi med kompetencevurdering skal sikre en effektiv indlæring og skal sikre, at minimumskravene i målbeskrivelsen opnås Evalueringsstrategierne anvendt i tabellerne i afsnittene 311 til 316, er :, godkendt kursus, godkendt projekt og kompetencekort står sædvanligvis for vejleders vurdering, men kan erstattes af bedømmelse af en anden speciallæge, herunder den uddannelsessøgendes mentor vil fremgå af kursusbevis og godkendt projekt af en særlig vurdering, foretaget af en bedømmer, udpeget af Sundhedsstyrelsen Kompetencekortene, der findes på side 27 i samlet oversigt, er specielle skemaer til kompetencevurdering, udarbejdet til evaluering af udvalgte delkompetencer, hvor dette er fundet særlig relevant Kompetencekortet for arbejdsmedicinsk journalaudit giver den uddannelsessøgende særlig mulighed for en mere overordnet evaluering af sit journalarbejde Kompetencekortene skal, når delkompetencen er godkendt, underskrives af vejleder, ligesom der skal underskrives i logbogen for samtlige de i tabellerne i afsnittene 311 til 316 angivne delkompetencer En løbende kompetencevurdering i den kliniske hverdag vil udvikle den uddannelsessøgendes evne til at vurdere kvaliteten af eget arbejde og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet For yderligere forklaring og beskrivelse af evalueringsstrategier for de enkelte kompetencer henvises i øvrigt til målbeskrivelsen afsnit 23 og afsnit 5 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

24 24 6 Evaluering af den lægelige videreuddannelse Vejledning og evaluering af uddannelsesforløbet foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og der anvendes de dertil udformede skemaer, idet der bla anvendes den af Sundhedsstyrelsen udarbejdede portefølje for specialet Uddannelsesforløbet planlægges og evalueres ved planlægnings- og evalueringssamtaler: 1 Introduktionssamtale afholdes inden for de første 2 ugers ansættelse 2 Justeringssamtale afholdes midtvejs i uddannelsesforløbet 3 Afslutningssamtale og evaluering afholdes i tilstrækkelig tid før afslutning af uddannelsesforløbet, således at manglende kompetencer kan indhentes Vejleder er forpligtet til at gennemføre de aftalte evalueringer og udfærdige den krævede dokumentation Det er vejlederens opgave at sikre at den uddannelsessøgende får den nødvendige supervision Denne opgave kan dog uddelegeres blandt de øvrige speciallæger afhængig af afdelingens arbejdsgang 7 Vejledning i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsens retningslinjer "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" skal følges for at sikre den uddannelsessøgende den optimale uddannelse Der skal udpeges en klinisk vejleder på speciallægeniveau på hver enkelt af de afdelinger/klinikker, hvor den uddannelsessøgende ansættes, og overordnet vil den uddannelsessøgendes mentor på den arbejds- og miljømedicinske stamafdeling i hele uddannelsesforløbet indgå i en rådgivende funktion Hver enkelt vejleder har selvstændigt ansvaret for den uddannelsessøgende og evalueringen af denne, som angivet oven for i afsnit 6, på den enkelte afdeling, ligesom den pågældende løbende har ansvaret for supervisionen af den uddannelsessøgende og tilbagemelding til denne Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

25 25 Oversigt over kompetencekort 1 intern medicin / lungemedicin, patientforløbsbeskrivelse 2 dermatologi, patientforløbsbeskrivelse 3 intern medicin / reumatologi, patientforløbsbeskrivelse 4 intern medicin / reumatologi, klinisk undersøgelse 5 neurologi, patientforløbsbeskrivelse 6 neurologi, klinisk undersøgelse 7 arbejdsmedicin, 1 år, erhvervsanamnese 8 arbejdsmedicin, 1 år, årsagsvurdering 9 arbejdsmedicin, 1 år, gravidvejledning 10 arbejdsmedicin, 1 år, socialmedicinsk vejledning 11 arbejdsmedicin, 2 år, virksomhedsbesøg 12 arbejdsmedicin, 2 år, virksomhedsrettet gruppeundersøgelse 13 arbejdsmedicin, 2 år, videnskabeligt foredrag 14 arbejdsmedicin, 2 år, arbejdsmedicinsk journalaudit Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

26 26 Kompetencekort 1 Medicinsk ekspert Intern medicin/ lungemedicin Patientforløbsbeskrivelse Navn på uddannelsessøgende: Dette er en opgave i kritisk refleksion over et patientforløb Den uddannelsessøgende udvælger en patient, som har haft et længere forløb, fx astma, pneumoni eller lungecancer Det skal være en patient, som han/hun har skrevet primærjournal på Den uddannelsessøgende gennemgår journalen og laver en skriftlig rapport over patientforløbet, max 2 A4 sider Rapporten skal indeholde nedenstående punkter, som supervisor vurderer den efter Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden speciallæge Rapporten indeholder en gennemgang af følgende elementer i patientforløbet Henvisningsårsag, relevante eksponeringer og helbreds problemer samt objektive fund Primær konklusion og væsentlige problemstillinger Primært udredningsprogram Opfølgende af udredningsplan Beslutningsgrundlaget for afsluttende konklusion og rådgivning Afsluttende konklusion og rådgivning JA Rapporten indeholder relevant diskussion af effektiviteten i patientforløbet Diskussion af primærhåndteringen af patienten: Var den indhentede information tilstrækkelig? Var det primære undersøgelsesprogram hensigtsmæssigt mht procedurer, indhentning af yderligere information, mm, set i lyset af det samlede patientforløb? Var der ting, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af forløb i undersøgelsesplan: Anvendtes korrekte indikationer på udførte undersøgelser? Var der tilstrækkelig opfølgning på resultater af undersøgelser? Havde disse konsekvens? Var der undersøgelser, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af afsluttende konklusion og rådgivning: Var det klart specificeret på hvilket grundlag, der var taget beslutning? Findes rådgivning og klassifikation af lidelsen korrekt? Diskussion vedrørende journalføringen: Var informationen i journalen tilstrækkelig? Fremgik det klart af journalen på hvilken baggrund, der var taget beslutninger, mm? Rapporten indeholder klart resume og konklusion på patientforløbsbeskrivelsen Klar konklusion på patientforløbet og beskrivelse af væsentlige problemområder Forslag til forbedringer Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

27 27 Kompetencekort 2 Medicinsk ekspert Dermatologi, patientforløbsbeskrivelse Navn på uddannelsessøgende: Dette er en opgave i kritisk refleksion over flere patientforløb Den uddannelsessøgende udvælger1-2 patienter med toksisk eksem og 1-2 patienter med allergisk eksem Det skal fortrinsvist være en patienter, som han/hun har skrevet primærjournal på Den uddannelsessøgende gennemgår journalerne og laver en skriftlig rapport overforløbene på, max 2 A4 sider Rapporten skal indeholde nedenstående punkter, som supervisor vurderer den efter Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden speciallæge Rapporten indeholder en gennemgang af følgende elementer i patientforløbet Henvisningsårsag, relevante eksponeringer og helbreds problemer samt objektive fund Primær konklusion og væsentlige problemstillinger Strategi for udredningsprogram Beslutningsgrundlaget for afsluttende konklusion og rådgivning Afsluttende konklusion og rådgivning JA Rapporten indeholder relevant diskussion af effektiviteten i patientforløbet Diskussion af primærhåndteringen af patienten: Var den indhentede information tilstrækkelig? Var det primære undersøgelsesprogram hensigtsmæssigt mht procedurer, indhentning af yderligere information, mm, set i lyset af det samlede patientforløb? Var der ting, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af forløb i undersøgelsesplan: Anvendtes korrekte indikationer på udførte undersøgelser? Var der tilstrækkelig opfølgning på resultater af undersøgelser? Havde disse konsekvens? Var der undersøgelser, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af afsluttende konklusion og rådgivning: Var det klart specificeret på hvilket grundlag, der var taget beslutning? Findes rådgivning og klassifikation af lidelsen korrekt Diskussion vedrørende journalføringen: Var informationen i journalen tilstrækkelig? Fremgik det klart af journalen på hvilken baggrund, der var taget beslutninger, mm? Rapporten indeholder klart resume og konklusion på patientforløbsbeskrivelsen Klar konklusion på patientforløbet og beskrivelse af væsentlige problemområder Forslag til forbedringer Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

28 28 Kompetencekort 3 Medicinsk ekspert Intern medicin / reumatologi Patientforløbsbeskrivelse Navn på uddannelsessøgende: Dette er en opgave i kritisk refleksion over et patientforløb Den uddannelsessøgende udvælger 1 patient med en af de anførte lidelser Det skal fortrinsvist være en patient, som han/hun har skrevet primærjournal på Den uddannelsessøgende gennemgår journalen og laver en skriftlig rapport overforløbet på, max 2 A4 sider Rapporten skal indeholde nedenstående punkter, som supervisor vurderer den efter Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden speciallæge Rapporten indeholder en gennemgang af følgende elementer i patientforløbet Henvisningsårsag, relevante eksponeringer og helbreds problemer samt objektive fund Primær konklusion og væsentlige problemstillinger Strategi for udredningsprogram Beslutningsgrundlaget for afsluttende konklusion og rådgivning Afsluttende konklusion og rådgivning JA Rapporten indeholder relevant diskussion af effektiviteten i patientforløbet Diskussion af primærhåndteringen af patienten: Var den indhentede information tilstrækkelig? Var det primære undersøgelsesprogram hensigtsmæssigt mht procedurer, indhentning af yderligere information, mm, set i lyset af det samlede patientforløb? Var der ting, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af forløb i undersøgelsesplan: Anvendtes korrekte indikationer på udførte undersøgelser? Var der tilstrækkelig opfølgning på resultater af undersøgelser? Havde disse konsekvens? Var der undersøgelser, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af afsluttende konklusion og rådgivning: Var det klart specificeret på hvilket grundlag, der var taget beslutning? Findes rådgivning og klassifikation af lidelsen korrekt? Diskussion vedrørende journalføringen: Var informationen i journalen tilstrækkelig? Fremgik det klart af journalen på hvilken baggrund, der var taget beslutninger, mm? Rapporten indeholder klart resume og konklusion på patientforløbsbeskrivelsen Klar konklusion på patientforløbet og beskrivelse af væsentlige problemområder Forslag til forbedringer Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

29 29 Kompetencekort 4 Gennemførelse af klinisk reumatologisk undersøgelse Navn på uddannelsessøgende: Denne vurdering foregår ved observation af den uddannelsessøgende under udførelsen af en klinisk reumatologisk undersøgelse Patienten er en patient visiteret til reumatologisk afdeling Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller en anden senior læge Introduktion: Præsenterer sig for patienten Orienterer om undersøgelsens formål Forberedelse Har på forhånd orienteret sig om sygehistorie og tidligere undersøgelser Objektiv undersøgelse Orienterer patienten om den forestående undersøgelse, omfang, evt ubehag Foretager en relevant og fyldestgørende undersøgelse, herunder undersøgelse for bevægelighed, kraft og funktion af nakke, skuldre, albuer, håndled, hænder, lænd, hofter, knæ; herunder kunne undersøge for direkte og indirekte ømhed Konklusion Konkluderer på information og objektiv undersøgelse Foreslår undersøgelsesplan Opstiller diagnoser og differentialdiagnoser Afslutning Orienterer patienten om fund og konklusioner og videre plan ٱ ٱ ٱ ٱ Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

30 30 Kompetencekort 5 Neurologi, patientforløbsbeskrivelse Navn på uddannelsessøgende: Dette er en opgave i kritisk refleksion over et patientforløb Den uddannelsessøgende udvælger 1 patient med demens, hovedpine, perifer neuropati eller cerebrovaskulær lidelse Det skal fortrinsvist være en patient, som han/hun har skrevet primærjournal på Den uddannelsessøgende gennemgår journalen og laver en skriftlig rapport overforløbet på, max 2 A4 sider Rapporten skal indeholde nedenstående punkter, som supervisor vurderer den efter Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden speciallæge Rapporten indeholder en gennemgang af følgende elementer i patientforløbet JA Henvisningsårsag, relevante eksponeringer og helbreds problemer samt objektive fund Primær konklusion og væsentlige problemstillinger Strategi for udredningsprogram Beslutningsgrundlaget for afsluttende konklusion og rådgivning Afsluttende konklusion og rådgivning Rapporten indeholder relevant diskussion af effektiviteten i patientforløbet Diskussion af primærhåndteringen af patienten: Var den indhentede information tilstrækkelig? Var det primære undersøgelsesprogram hensigtsmæssigt mht procedurer, indhentning af yderligere information, mm, set i lyset af det samlede patientforløb? Var der ting, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af forløb i undersøgelsesplan: Anvendtes korrekte indikationer på udførte undersøgelser? Var der tilstrækkelig opfølgning på resultater af undersøgelser? Havde disse konsekvens? Var der undersøgelser, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af afsluttende konklusion og rådgivning: Var det klart specificeret på hvilket grundlag, der var taget beslutning? Findes rådgivning og klassifikation af lidelsen korrekt? Diskussion vedrørende journalføringen: Var informationen i journalen tilstrækkelig? Fremgik det klart af journalen på hvilken baggrund, der var taget beslutninger, mm? Rapporten indeholder klart resume og konklusion på patientforløbsbeskrivelsen Klar konklusion på patientforløbet og beskrivelse af væsentlige problemområder Forslag til forbedringer Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

31 31 Kompetencekort 6 Gennemførelse af klinisk neurologisk undersøgelse Navn på uddannelsessøgende: Denne vurdering foregår ved observation af den uddannelsessøgende under udførelsen af en klinisk neurologisk undersøgelse Patienten er en patient visiteret til neurologisk afdeling Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller en anden senior læge Introduktion: Præsenterer sig for patienten Orienterer om undersøgelsens formål Forberedelse Har på forhånd orienteret sig om sygehistorie og tidligere undersøgelser Objektiv undersøgelse Orienterer patienten om den forestående undersøgelse, omfang, evt ubehag Foretager en relevant og fyldestgørende undersøgelse, herunder undersøgelse af kranienerver, centralt og perifert nervesystem, undersøgelse af kraft, refleksforhold, sensibilitet, stillingssans, vibrationssans Konklusion Konkluderer på information og objektiv undersøgelse Foreslår undersøgelsesplan Opstiller diagnoser og differentialdiagnoser Afslutning Orienterer patienten om fund og konklusioner og videre plan Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

32 32 Kompetencekort nr 7 Erhvervsanamnese Navn på uddannelsessøgende: Denne kompetence vurderes ved supervisors gennemgang af en erhvervsanamnese, som den uddannelsessøgende har skrevet Det kan anbefales, at supervisor er til stede ved den uddannelsessøgendes optagelse af erhvervsanamnesen (som led i overværelse af journaloptagelse) og efterfølgende gennemgå denne Indsamling af information Erhvervsanamnesen indeholder oplysninger, indhentet fra relevante kilder, dvs patienten, evt målerapporter, datablade, virksomheder, At, BST, virksomhedsarkiv Oplysning om skole og erhvervsuddannelse Oplysning om ansættelsesforhold - Erhvervsanamnesen indeholder i kronologisk rækkefølge alle relevante ansættelser For hver ansættelse skal følgende fremgå : - Stillingsbetegnelse, arbejdsopgave(r), virksomhedens art og størrelse, det fremstillede produkt og evt afdeling på virksomheden - Ansættelsesperiodens længde - Deltid, skiftehold, evt akkord - Evt ophør på arbejdsmarkedet og årsag til dette Eksponerende faktorer - Relevante fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og psykiske påvirkninger for hvert ansættelsesforhold(eller flere slået sammen) - Den kvalitative og kvantitative påvirkning, herunder omfang, styrke og tid - Arbejdsstedet indretning og de fysiske rammer, feks ventilationsforhold, udsug, indkapsling af processer og brug af personlige værnemidler - Arbejdets organisering og udførelse, herunder antallet af eksponerede medarbejdere - Forskellige arbejdsfunktioner og den tidsmæssige fordeling af disse fremgår Konklusion - Sammenfatning af eksponering med fokus på relevansen i forhold til den samlede problemstilling - Samlet dosisestimering foreligger Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

33 33 Kompetencekort 8 Foretage en årsagsvurdering Navn på uddannelsessøgende: Denne kompetence vurderes af supervisor på baggrund af en samtale med den uddannelsessøgende, hvor der tages udgangspunkt i et konkret patientforløb, som vælges efter aftale med supervisor Delpunkter for kompetencen er listet nedenfor Er der taget stilling til følgende punkter: Er grundlaget for vurdering af årsagssammenhæng til stede? Er påvirkningen tilstrækkelig til at forårsage sygdommen? Er der en biologisk naturlig og logisk sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, herunder den tidsmæssige sammenhæng? Er der epidemiologiske undersøgelser som viser overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer der ikke er udsat? Er der i disse undersøgelser påvist henholdsvis dosis-respons sammenhæng og/eller dosis-effekt sammenhæng? Har påvirkningen i det konkrete patientforløb en karakter og et omfang der gør en sammenhæng sandsynlig? Kan påvirkningen alene forklare sygdommen eller har påvirkningen forværret en bestående sygdom eller har påvirkningen midlertidigt forværret eller udløst symptomer i en bestående sygdom eller er der ingen årsagssammenhæng overhovedet? Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

34 34 Kompetencekort 9 Gravidvejledning Navn på uddannelsessøgende: Denne kompetence vurderes af supervisor ved gennemgang af en journal, som den uddannelsessøgende har skrevet på en gravid med potentiel fosterskadelig påvirkning i svangerskabet Optage anamnese mhp fosterskadelige påvirkninger - Eksponering for fysiske, kemiske, ergonomiske og biologisk påvirkninger, samt evt psykiske forhold i nuværende ansættelse - Normalt/unormalt graviditetsforløb? - Tidligere graviditetsforløb, fertilitetsproblemer, arvelige sygdomme? Indhente supplerende oplysninger - evt datablade, målerapporter, At, BST, - evt virksomhedsbesøg mhp eksponeringens art og omfang - evt litteratursøgning Risikovurdering - Identificere den gravides udsættelse på arbejdspladsen for agenser, der kan medføre fosterskade - Vurdere om påvirkningen har et omfang og en styrke, der i det konkrete tilfælde kan udgøre en fare for fosteret Konklusion Tage stilling til: - Om den gravide kan forblive i arbejdet, evt med visse begrænsninger eller bør omplaceres - Om den gravide skal være fraværsmeldt i dele af eller hele svangerskabet Afslutning - Orienterer den gravide om konklusioner - Diskuterer konsekvenserne, de arbejdsmæssige og legale, med den gravide - Orienterer implicerede samarbejdspartnere, såsom egen læge og evt kommune, arbejdsplads og fagforening - Lægger plan for det videre forløb Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

35 35 Kompetencekort 10 Socialmedicinsk vejledning Navn på uddannelsessøgende: Denne kompetence vurderes af supervisor ved gennemgang af en journal, hvor den uddannelsessøgende i forbindelse med en patientsag har foretaget vurdering af fremtidig erhvervsevne/muligheder og herudfra har vejledt og hjulpet patienten, evt gennem kontakt til relevante instanser Optage anamnese specielt mhp fremtidig erhvervsevne Det medicinske grundlag i orden, således at erhvervsevnen kan vurderes Aktuelle funktionsniveau på arbejdet og i fritiden Sygefravær Uddannelse, videreuddannelse og diverse kurser Erfaringer fra tidligere ansættelsesforhold Erfaringer fra foreninger og andre fritidsaktiviteter Samarbejdsevner Interesser Familiære forhold, socialt netværk, økonomi, misbrug Ønsker og motivation mht tilknytning til arbejdsmarkedet Eventuelle omplaceringsmuligheder på aktuelle arbejdsplads Vurdere fremtidig erhvervsevne Ud fra anamnese og objektiv undersøgelse vurdere aktuelle funktionsniveau, eventuelle skånebehov og muligheder på arbejdsmarkedet Kunne beskrive mulige arbejdsfunktioner Vejledning i form af handlemuligheder Vejlede mhp fremtidig placering på arbejdsmarkedet Tage kontakt til, samarbejde med eller henvise til sociale myndigheder, fagforening og arbejdsplads mhp på afklaring af muligheder, hjælp til arbejdsfastholdelse mm Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

36 36 Kompetencekort 11 Virksomhedsbesøg Navn på uddannelsessøgende Denne kompetence vurderes af supervisor ved gennemgang af en rapport den uddannelsessøgende har lavet over planlægning, udførelse og afrapportering af et patientrelevant virksomhedsbesøg Planlægning af besøget - Virksomhedsbesøgets formål klart formuleret - Patienten har indvilget - Henvendelse til ledelse og sikkerhedsorganisation Udførelse af besøget - Præsentation med redegørelse for årsagen til besøget og AMK's kompetence - Besigtigelse af produktion og vurdering af relevante arbejdsmiljøpåvirkninger (fysiske, kemiske, ergonomiske, biologiske, psykiske) - Evt afsluttende møde med SiO afholdt med vurdering af arbejdsmiljøet - Evt opfølgende procedurer aftalt, feks undersøgelser eller arbejdsmiljøforbedringer Afrapportering af besøget - Rapport med relevante beskrivelser og vurderinger udarbejdet til virksomhedsarkiv - Evt skriftlig tilbagemelding til virksomhed/sio fremsendt - Relevant tilbagemelding givet til patienten efter besøget Konklusion - Der foreligger samlet vurdering af evt skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet og disses betydning for patientens sygdom og erhvervsmæssige fremtid - Forslag til evt arbejdsmiljøforbedringer på virksomheden - Stillingtagen til yderligere tiltag Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

37 37 Kompetencekort 12 Virksomhedsrettet gruppeundersøgelse Navn på uddannelsessøgende: Denne kompetence vurderes af supervisor efter at den uddannelsessøgende har stået for planlægning, udformning og gennemførelse af en gruppeundersøgelse Kompetencen bedømmes på baggrund af rapport og samtale med den uddannelsessøgende på nedenstående punkter Undersøgelsens formål er klart formuleret Undersøgelsens indhold (valg af spørgeskema, struktureret interview, supplerende spørgsmål eller undersøgelser i form af blodprøve eller lungefunktions undersøgelse) Kontakt til sikkerhedsorganisationen Afgrænsning af undersøgelsespopulationen (alle eller særligt eksponerede) Overvejelser vedr kontrolgruppe eller referencemateriale Henvisning til relevante litteraturreferencer Organisering og gennemførelse af undersøgelsen Bearbejdning af data, herunder evt udarbejdelse af tabeller og figurer Rapportskrivning Tilbagemelding til sikkerhedsorganisationen (evt individuelt til deltagerne) af resultater og anbefalinger Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

38 38 Kompetencekort 13 Holde foredrag om et videnskabeligt emne Navn på den uddannelsessøgende: Denne kompetence vurderes af supervisor, som overværer den uddannelsessøgendes præsentation, som bør vare 15 minutter evt længere Emnet vælges efter aftale med supervisor Gennemgang af foredragets titel, baggrund, disposition og konklusion Fagligt indhold Budskabet tydeligt Inviterer til spørgsmål fra tilhørerne ved afslutning og evt undervejs Responderer sufficient på spørgsmål Disponerer tiden effektivt Taler højt, klart og tydeligt Passende brug af Av-midler (PowerPoint, overhead, lysbilleder), med passende antal billeder, som er veldisponerede Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

39 39 Kompetencekort 14 Arbejdsmedicinsk journalaudit Navn på den uddannelsessøgende: Dette er en opgave i kritisk vurdering af tidligere skrevne journaler Den uddannelsessøgende vælger 3 journaler, som hver gennemgås ved brug af et skema (se side 2 og 3) Det skal være 3 patienter, som den uddannelsessøgende selv har skrevet primærjournaler på Den uddannelsessøgende udfærdiger en samlet rapport over de 3 journaler (max 5 sider, db linieafstand) Rapporten skal indeholde: 1 En kort beskrivelse af patienterne, herunder problemstilling, eksponeringer, væsentligste problem, diagnose, plan 2 Resultat af journalaudit: Indeholdt hver journal alle relevante oplysninger og stillingtagen til relevante problemstillinger, jf skemaet på næste side 3 Diskussion af resultatet i relation til god arbejdsmedicinsk praksis og til afdelingens gængse praksis 4 Konklusion og evt forslag til forbedringer Den uddannelsessøgendes rapport vil blive vurderet af supervisor på nedenstående kriterier Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden senior læge Vurdering af rapport Rapporten indeholder kort og klar beskrivelse af de 3 patienter Rapporten indeholder klar beskrivelse af resultatet af journalaudit en Rapporten indeholder diskussion af resultaterne i relation til god arbejdsmedicinsk praksis Rapporten har en klar konklusion i overensstemmelse med fund Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Dato og supervisors underskrift: Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

40 40 Skema til journalaudit, side 1 Der bruges et skema til hver journal, der gennemgås Indeholder journalen: JA NEJ Ikke relevant Henvisningsårsag og problemstilling Erhvervsanamnese med udtømmende beskrivelse af relevante ansættelser og eksponeringer Erhvervsanamnese med beskrivelse af kompetencer Erhvervsanamnese med beskrivelse af aktuelle arbejde Relevante ikke-arbejdsmæssige eksponeringer Sygehistorie som kan belyse diagnose Sygehistorie som kan belyse årsagssammenhæng Sygehistorie som kan belyse aktuelle funktionsniveau Sygehistorie som kan belyse méngrad Anmeldestatus Beskrivelse af relevante sociale forhold, herunder familiære forhold, fritidsinteresser, ansættelsesforhold, sygefravær, økonomi, ønsker for fremtiden Andre relevante oplysninger, feks dispositioner, øvrige organsystemer, allergi, medicin, tobak, alkohol Relevant objektiv undersøgelse Relevant udredning, herunder indhentning af oplysninger/henvisning til undersøgelser Tilfredsstillende diagnose Stillingtagen til årsagssammenhæng Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

41 41 Skema til journalaudit, side 2 Indeholder journalen: JA NEJ Ikke relevant Stillingtagen til anmeldelse til Arbejdsskadestyrelse Stillingtagen til henvendelse til Arbejdstilsynet Vurdering af fremtidig erhvervsevne, herunder ressourcer og skånebehov Stillingtagen til evt arbejdsfastholdelse Henvisning til egen læge/andre specialafdelinger mhp behandling Svar på henvisers spørgsmål Beskrivelse af mundtlig samtykke Klart formuleret plan Opfølgning på plan Let læseligt og kortfattet sprog Ingen unødige oplysninger Journalen er sendt til alle relevante og ingen unødige instanser En kortfattet og klar konklusion på max ½ side Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

42 42 Bilag 1 Oversigt over fremtidige hoveduddannelsesforløb Alle ansættelser er af 1 års varighed Forløb 1 År 1 År 2 År 3 År 4 Reumatologi / lungemedicin Arbejdsmedicin på BBH Lungemedicin / reumatologi Arbejdsmedicin på Slagelse (eller Nykøbing F ved ønske herom) Forløb 2 År 1 År 2 År 3 År 4 Reumatologi / lungemedicin Arbejdsmedicin på Slagelse (eller Nykøbing F ved ønske herom) Lungemedicin / reumatologi Arbejdsmedicin på BBH Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

43 43 Bilag 2 Sygdomme og tilstande hvor der, efter den generelle kliniske uddannelse er afsluttet, skal kunne foretages diagnostik, stilles differentialdiagnoser, selvstændigt ordineres og fortolkes svar på almindelige parakliniske undersøgelser, angives behandlingsmuligheder og medvirkes til at behandling iværksættes samt angives prognose: Klinisk område Intern medicin Neurologi Dermatologi Lungemedicin Reumatologi Sygdomme og tilstande Infektioner Morbus cordis arterioscl Kardiel insufficiens Hyppigt forekommende karlidelser Hypertensio arterialis Anæmi Stofskiftelidelser Diabetes mellitus Hyppigt forekommende gastrointestinale lidelser, lever- og nyresygdomme Demenstilstande Hovedpine, herunder spændningshovedpine, migræne, posttraumatisk hovedpine, subarachnoidalblødning og hovedpine ved intrakranielle rumopfyldende processer Perifere neuropathier Cerebrovaskulære sygdomme Kontakteksemer Urticaria Hudens tumorer, herunder benigne og maligne hudtumorer, især baso- og spinocellulære carcinomer samt maligne melanomer Andre hudlidelser der kan illudere arbejdsbetingede hudmanifestationerherunder seborrhoisk dermatit, rosacea, psoriasis, dermatomykoser, atopiske hudlidelser Pneumoni Astma bronchiale Kronisk obstruktiv lungesygdom Restriktive lungesygdomme, herunder silicose og asbestose Allergisk alveolit Lungecancer og mesotheliom Nakke- og ryglidelser Lidelser i skulder, arm og hånd Arthrose i knæ- og hofteled Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet, herunder kunne angive foreslåede kriterier for fibromyalgi Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

44 44 Bilag 3 Arbejds- og miljømedicinske tilstande og sygdomme der skal kunne diagnosticeres, stilles differentialdiagnose, optage erhvervsanamnese, foretage eksponerings- og årsagsvurdering efter endt speciallægeuddannelse: Klinisk område Sygdomme og tilstande Neurologi Dermatologi Rheumatologi Toksisk encefalopati Karpaltunnelsyndrom Andre nerveindklemningslidelser Morbus Raynaud, vibrationsbetinget Håndeksem Urticaria Lænderyglidelser Lidelser i nakke-skulderåg Skulderlidelser Albue- og håndlidelser Hofte- og knælidelser Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet Allergologi/lungemedicin Astma bronchiale Allergisk alveolitis Kronisk obstruktiv lungelidelse Andre lidelser Restriktiv lungelidelse, herunder asbestose og silikose Psykisk belastningstilstand Posttraumatisk belastningssyndrom Somatiserende tilstande Indeklimasymptomer Cancersygdomme 1 Infektionssygdomme (feks hepatitis) 1 Høreskader 1 Følger efter kemiske forgiftninger 1 1 Denne sygdomsgruppe udredes ikke diagnostisk af arbejds- og miljømedicinske speciallæger For disse patienter foretages vurdering af årsagssammenhæng Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010