Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009

2 1. samfundsmedicinske afdeling: Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland medicinske afdeling: Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Fokuseret ophold: Embedslægeinstitutionen Afdelingsbeskrivelse for Klinisk Socialmedicin Introduktions til afdelingen Arbejdstilrettelæggelse Møde og konferencestruktur - undervisning Vejledning Supervision Arbejdsområder - Relevante links: Afdelingsbeskrivelse for Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Introduktions til afdelingen Arbejdstilrettelæggelse Møde og konferencestruktur - undervisning Vejledning Supervision Arbejdsområder - Relevante links: -

3 I det følgende er angivet med X -markeringer i højre side af skemaet i hvilken afdeling en given kompetence skal tilegnes. K angiver klinisk ansættelse og F fokuseret ophold, TK angiver teoretisk kursus Mål i hoveduddannelse i samfundsmedicin Medicinsk ekspert Generelle samfundsmedicinske kompetencer Offentlig forvaltning Afgørelser og indstillinger Kunne varetage sagsbehandling på baggrund af principper for offentlig forvaltning Kunne træffe afgørelser, rådgive i og lave indstillinger i enkeltsager i overensstemmelse med lovgivning og administrativ praksis på et givet område 1.samfunds med afd. Lægefaglig indsigt Kunne anvende lægefaglig indsigt i en samfundsmedicinsk sammenhæng Lægefaglig information Kunne uddrage de væsentligste aspekter af lægefaglige informationer og kunne anvende disse i sagsbehandlingen Organisering af kliniske afd. Kunne inddrage erfaring om organisering af kliniske afdelinger eller almen praksis i det samfundsmedicinske arbejde Klinisk sprogbrug Kunne inddrage erfaringer med sprogbrug og paradigmer for kliniske journaler i det samfundsmedicinske arbejde. Politiske prioriteringer Kunne varetage sagsbehandling, som kræver viden om politiske prioriteringer og programmer for sundhedsområdet

4 Sundhedsfaglig analyse Udarbejde notater Rådgive og vejlede Planlægge indsats Evaluere indsats Kvalitetsudvik-ling og patientsikkerhed Journalisering Sundhedslov Sundhedsøkonomi MTV Planlægning af sundhedsvæsen Kunne beskrive, analysere og vurdere sundhedsfaglige problemstillinger på lokalt, regionalt eller nationalt niveau Kunne udarbejde notater eller besvarelser til interne eller eksterne samarbejdspartnere Kunne rådgive og vejlede om samfundsmedicinske spørgsmål i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere Kunne planlægge en indsats vedrørende sundhedsforhold i en samfundsmæssig sammenhæng over for grupper eller individer Kunne evaluere en given samfundsmedicinsk indsats Kunne redegøre for generelle principper, begreber, r og anvendelsesområder for kvalitetsudvikling og patientsikkerhedsarbejde Kunne redegøre for principper i journalisering Kunne redegøre for indholdet i Sundhedsloven og andre centrale samfundsmedicinsk relevante lovtekster Kunne redegøre for og anvende enkle sundhedsøkonomiske analyser Kunne redegøre for metoder og teori fra medicinsk teknologivurdering (MTV) Kunne redegøre for struktur, organisering, funktion, planlægning og styring af det danske sundhedsvæsen F-embedslægerne TK

5 inkl. specialeplanlægning Finansiering af sundhedsvæsen Kunne redegøre for forskellige principper i og betydning af finansiering af sundhedssystemer inkl. DRG-systemet Interessenter i sundhedsvæsen Kunne redegøre for væsentlige interessenter i det danske sundhedsvæsen Betingelser for folkesundhed Kunne redegøre for samfundsmæssige og kulturelle betingelser for befolkningens sundhed og sygelighed Udviklingslande Kunne redegøre for folkesundhed i udviklingslande Immigration Kunne redegøre for immigrationens betydning for folkesundheden i Danmark, inkl. flygtninge og indvandreres særlige sundhedsmæssige udfordringer Smitsomme sygdomme Kunne redegøre for principper for bekæmpelse af smitsomme sygdomme samt for forebyggelse af smitteudbredning ved tilfælde af smitsomme sygdomme Miljømedicin Kunne redegøre for væsentlige miljømedicinske forhold Beredskab Kunne redegøre for lovgrundlag og fagligt/teoretisk grundlag for beredskabsplanlægning Misbrug Kunne redegøre for misbrugstilstandes ætiologi, epidemiologi og forløb samt relevante akutte og opfølgende behandlingstilbud Medicinsk ekspert Administrativ medicin 1.samfunds

6 Beslutningsop-læg Kommissorier Planlægning Kunne udarbejde et beslutningsoplæg til politisk eller administrativt forum i relevant sprog og form Kunne medvirke til udformning af kommissorier eller beskrivelser for udvalg, råd og lignende Kunne redegøre for og anvende udvalgte administrative arbejdsmetoder (f planlægningsr eller projektimplementering) F-embedslægerne 3. Medicinsk ekspert Socialmedicin Socialmedicinsk journal Sundheds- og sygdomsbegreb Arbejdsmetoder Kunne optage en socialmedicinsk journal (inkl. journal optaget i børneog ungeafdeling eller misbrugscenter) Kunne redegøre for det socialmedicinske sundheds- og sygdomsbegreb Kunne redegøre for og anvende udvalgte socialmedicinske arbejdsmetoder (inkl. samtalemetoder, ressourceprofiler og handlingsplaner) Selvstændigt studie 1.samfunds. Medicinsk ekspert Kliniske kompetencer knyttet til den kliniske ansættelse 1.samfunds

7 Akutte tilstande Udredning og diagnose Behandling Kroniske sygdomme Rehabilitering Selvstændigt kunne modtage, diagnosticere, iværksætte initial behandling ved behov og foretage relevant henvisning eller tilkalde fornøden bistand ved akutte behandlingskrævende tilstande på den kliniske afdeling/almen praksis Selvstændigt kunne modtage patienter, fremkomme med diagnoseforslag og initiere relevant udredning af patienter indlagt med de almindeligst forekommende sygdomme på den kliniske afdeling/almen praksis Selvstændigt kunne påbegynde behandling, monitorere effekten af behandling og foretage adækvat justering af behandling af patienter indlagt med de almindeligst forekommende sygdomme på den kliniske afdeling/almen praksis Selvstændigt følge patienter med længerevarende sygdomsforløb i ambulatorium/almen praksis til efterkontrol og få rutine i stillingtagen til målet med behandling Kunne rådgive om og vurdere behovet for rehabilitering ved kroniske sygdomme, herunder vurdere prognose for patientens fremtidige arbejdsformåen K

8 Forebygger og sundhedsfremmer Identificere forhold Reagere på forhold Vurdere risikofaktor Risikostyring Styrke ressourcer Kunne identificere forhold af betydning for folkesundheden Kunne reagere på forhold af betydning for folkesundheden eller enkeltpersoners sundhed, hvor rådgivning, oplysning ellers særlige tiltag er påkrævet Kunne vurdere en given risikofaktors betydning for sundhed og sydom på gruppe- eller individniveau Kunne redegøre for principper for risikostyring Kunne rådgive enkeltpersoner eller grupper af personer omkring udnyttelse af egne ressourcer med henblik på at fremme sundhed 1.samfunds med. afd med. afd F-embedslægerne Kommunikator Formidlings indsats Professionel samtale Formidle risikovurdering Kunne planlægge og gennemføre en formidlingsindsats Kunne etablere og gennemføre en relevant og professionel samtale med enkeltpersoner Kunne formidle resultatet af en konkret vurdering af risiko til individer eller grupper 1.samfunds F-embedslægerne

9 Samarbejder Vælge samarbejdspartnere Tværfagligt samarbejde Aktiv deltager i samarbejde Samspil ml. sektorer Kunne vurdere og prioritere valg af samarbejdspartnere i forhold til den aktuelle Kunne varetage samarbejde i mindre og større grupper med deltagelse af samarbejdspartnere med forskellig faglig baggrund og interesse samt forskellige samarbejdsrelationer Kunne indgå som aktiv deltager i lægefagligt og tværfagligt samarbejde omkring daglige r i afdelingen Kunne deltage med samfundsmedicinsk viden i samspillet mellem forskellige sektorer f. mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, socialforvaltning, institutioner mv. Refleksion over praksis 1.samfunds Leder og administrator Leder af team Motivere andre Kunne varetage funktionen som leder af team eller arbejdsgruppe Kunne motivere og engagere samarbejdspartnere Refleksion over praksis 1.samfunds.

10 Ændre arbejdsgange Kunne gennemføre ændringer i interne arbejdsgange inden for rammerne af gældende lovgivning Projektledelse Kunne redegøre for principperne i organisationsteori vedr. projektledelse og projektstyring TK Budget Kunne opstille et budget for gennemførelse af en afgrænset eller et projekt Akademiker Samfunds medicinsk analyse Litteratur søgning Forskningsmetoder Vurdering af videnskab Kunne analysere en aktuel samfundsmedicinsk problemstilling systematisk og kritisk, således at væsentlige aspekter afdækkes Kunne gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling Kunne redegøre for udvalgte samfundsmedicinsk relevante kvalitative eller kvantitative forskningsmetoder, herunder anvendelse af spørgeskema Kunne vurdere et videnskabeligt studies resultater kritisk, herunder vurdere undersøgelsesdesign, dataindsamlingsprocedure, analysemetoder, bias, validitet og anvendelighed Forskningsformidling Kunne skriftligt og mundtligt formidle 1.samfunds. TK

11 samfundsmedicinsk forskning Videnskabsetik Kunne vurdere videnskabsetiske problemstillinger, herunder f behovet for godkendelse af projekt samt have kendskab til det videnskabstiske komité-system Epidemiologi Kunne redegøre for de væsentligste statistiske og epidemiologiske begreber samt anvendelsen af disse Registre Kunne redegøre for indhold i og anvendelse af registre af betydning for det samfundsmedicinske arbejde Screening Kunne vurdere nytten af screening på baggrund af oplysninger om sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi Facilitere læring Kunne facilitere læring, herunder hjælpe andre til at identificere uddannelses- og udviklingsbehov samt vejlede/give konstruktiv feedback Refleksion over praksis Undervise Kunne forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen Professionel Prioritere arbejdet Kunne prioritere egen arbejdsindsats og prioritere mellem forskellige Refleksion over praksis 1.samfunds.

12 Balancere roller Balancere hensyn arbejdsfunktioner Kunne handle i balance mellem personlige og faglige roller og personligt ansvar Kunne håndtere balancen mellem hensynet til den enkelte og til samfundet, lovgivningen, det politiske og administrative system Motivere til ændringer Kunne redegøre for og anvende samfundsmedicinsk evidens til at motivere til ændringer hos beslutningstagere eller i befolkningen (f gennem medier, beslutningsoplæg m.v.) Refleksion over praksis Refleksion over praksis

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Region Midtjylland Videreuddannelsesregion

Læs mere

Logbog. for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin. Region Syd 2010

Logbog. for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin. Region Syd 2010 Logbog for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin Region Syd 2010 Uddannelsesgivende afdelinger er: Socialmedicinsk Afsnit, Social- og Arbejdsmarkedesforvaltningen, Odense Kommune RusmiddelCenter Odense, Social-

Læs mere

Kursusmål for specialespecifikke kurser

Kursusmål for specialespecifikke kurser DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Kursusmål for specialespecifikke kurser Version og udgave:1.1 Dato: 18.4.2013 Ansvarlig: Anita Sørensen I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i amfundsmedicin Klinisk ocialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Videreuddannelsesregion Nord 2009 Afdelingsbeskrivelse for Klinisk ocialmedicin

Læs mere

Kompetencekort introduktionsuddannelsen

Kompetencekort introduktionsuddannelsen DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Kompetencekort introduktionsuddannelsen Version og udgave:1.1 : 18.4.2013 Ansvarlig: Anita Sørensen I1 Administrativ sagsbehandler / socialmediciner Lægeroller: Medicinsk

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Samfundsmedicinsk Fraktion - Dansk Selskab for Folkesundhed November 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Beskrivelse

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesprogram Samfundsmedicinsk Hoveduddannelse Uddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram Samfundsmedicinsk Hoveduddannelse Uddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram Samfundsmedicinsk Hoveduddannelse Uddannelsesregion Nord 1. samfundsmedicinske ansættelse: Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus Kliniske ansættelser efter aftale 2. samfundsmedicinske

Læs mere

Klinisk Socialmedicin

Klinisk Socialmedicin Klinisk Socialmedicin TiTine Boesen Larsen Socialoverlæge, Odense Kommune Samfundsmedicin Set fra kommunal side Klinisk Socialmedicin Lægelige praksis, der har til formål at: bevare eller udvikle et menneskes

Læs mere

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Kompetencekort hoveduddannelsen

Kompetencekort hoveduddannelsen DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Kompetencekort hoveduddannelsen Version og udgave:1.1 Dato: 18.4.2013 Ansvarlig: Anita Sørensen H1 Administrativ sagsbehandler Lægeroller: Medicinsk ekspert, Sundhedsfremmer/

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Faglig profil Samfundsmedicin Denne faglige profil er udmeldt i november 2015 af Danske Regioner efter indstilling fra Dansk Samfundsmedicinsk selskab. 1 Formålene

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem

For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Godkendt

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS Klinisk semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og Patient Ingen obligatorisk Ingen intern prøve i klinikken 1 2 ECTS (T) + 0 ECTS (P)

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin. Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin. Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune 2008 1 1. Indledning Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Nordjylland 2008 Version 1 1 1. Indledning Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulets tværprofessionelle temaer og læringsudbytte Tema: Tværfagligt modul -tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst   og Universitet i Agder Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer

Læs mere

Skriftlig evalueringspraksis

Skriftlig evalueringspraksis Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

SUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin

SUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin SUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin 1. Baggrund Sundhedsjura udgør et væsentligt fundament for opbygningen

Læs mere

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Introduktion 5. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Akut, kritisk og kompleks sygepleje og undersøgende virksomhed Temaet retter sig mod akut, kritisk og kompleks

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Faglig profil for Akutmedicin

Faglig profil for Akutmedicin Faglig profil for Akutmedicin Denne faglige profil er udmeldt den 28.06.2019 af Danske Regioner efter indstilling af Dansk Selskab for Akutmedicin. Formålene med den faglige profil er, at: - udgøre et

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere