Velkommen til Fiberline konstruktionshåndbog

Transkript

1 Velkommen til Fiberline konstruktionshåndbog Fiberline Konstruktionshåndbog er et værktøj til arkitekter, ingeniører og teknikere, som gør det hurtigere og lettere at fremstille velfungerende konstruktioner ved hjælp af Fiberline profiler i plastkomposit. Fiberline profiler kan sammensættes og formes på uendeligt mange måder. Derfor kan konstruktionshåndbogen ikke erstatte dialog med Fiberlines specialister, når det drejer sig om løsninger af specialopgaver. Kompositmaterialerne og deres fremstillingsmetoder og anvendelser er i kraftig udvikling. Vi vil derfor løbende justere data og foretage tilføjelser af nye afsnit i håndbogen, så den altid svarer til vores nyeste viden. Som registreret bruger af håndbogen vil De automatisk få besked om tilføjelser og opdateringer. Nyheder i 2. udgave 2. udgave af Konstruktionshåndbogen indeholder en række nyheder: Profilsortimentet er blevet udvidet i forhold til tidligere: Der er tilføjet nye, kraftige firkantrør i dimensionerne 120 mm, 160 mm, 200 mm og 240 mm. Disse profiler er udviklet med henblik på anvendelser som søjler. Desuden er der introduceret IL- og UL-profiler, der er slanke I- og U-profiler. Disse profiler er specielt velegnede som bjælker. De nye profilers stivhed er typisk 30-50% større end i de hidtidige serier med samme vægt. Anvendelse af de nye profiler vil medføre øget effektivitet målt som bæreevne pr. kg profil. Der er tilføjet nyt afsnit om riste, planker, gelændere og trapper samt om samlebeslag og limsamlinger og om håndtering og transport af konstruktioner. Afsnittet om kemikaliebestandighed er blevet forenklet. For at lette overblikket opgives nu modstandsevnen mod repræsentative kemikaliegrupper. Et nyt afsnit om profilers bæreevne under brand og beregningsmetoder til limsamlinger er under udarbejdelse og vil blive tilføjet snarest muligt. Normer og beregningsgrundlag Beregningsanvisningerne er i denne 2. udgave af Konstruktionshåndbogen baseret på "EUROCOMP Design Code and Handbook" udgivet af The European Structural Polymeric Composites Group, mens den tidligere udgave var baseret på DS 456,"Dansk Ingeniørforenings norm for konstruktioner af glasfiberarmeret umættet polyester". Partialkoefficienter på belastninger er justeret i retning af typiske værdier fra Eurocode systemet, mens partialkoefficienter for materialeværdier er valgt i overensstemmelse med EUROCOMP. Dette har ikke i væsentlig grad påvirket sikkerhedsniveauet i konstruktioner dimensioneret efter anvisninger i Fiberline Konstruktionshåndbog 1. udgave. Nyt er også den europæiske norm for pultruderede profiler, EN Fiberline-profiler opfylder eller overgår det i normen angivne højeste kvalitetsniveau, E23. Forslag til forbedringer Vi håber, at De må få glæde af vores håndbog, og vi modtager gerne Deres eventuelle kommentarer og forslag, som kan medvirke til at gøre den endnu bedre. Vi takker de mange personer og brugere, der direkte eller indirekte har været involveret i udarbejdelsen af denne 2. udgave af håndbogen. Kolding, 1. maj 2003 Henrik Thorning 2003 Fiberline Composites A/S. Alle rettigheder forbeholdes.

2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel.Afsnit.Side GENERELT Kompositter generelt Pultrudering Kvalitetskodex Forbehold Rekommandationer KAPITEL 1 Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 KONSTRUKTIONSBEREGNINGER Indledning Vejledning Symboler og indekser Beregningsgrundlag Værdier og definitioner Statiske beregninger Grænsetilstande Materialeparametre Forenklet bjælkeberegning Oversigt over lasttilfælde Profiler Profiler som bjælker og søjler Profiler påvirket af træk eller tryk Eksempel 3.1: Søjle Eksempel 3.2: Profil i gittersøjle Profiler påvirket af trykkraft og bøjningsmomentpåvirkning Eksempel 3.3: Søjle med momentpåvirkning Tværbelastet bjælke Eksempel 3.4: Bærebjælke Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Boltsamlinger Beregning af boltsamlinger Bæreevne af bolte - forskydning i længderetning (0 ) forskydning i tværretning (90 ) træk Eksempel 4.1: Forskydningspåvirkede bolte Tabel Bæreevne af bolte - forskydning i længderetning (0 ) Tabel Bæreevne af bolte - forskydning i tværretning (90 ) Tabel Bæreevne af bolte - træk Eksempel 4.2: Foddetalje for søjle Eksempel 4.3: Foddetalje for søjle Eksempel 4.4: Foddetalje for søjle Eksempel 4.5: Bjælke og søjle Eksempel 4.6: Bjælke og søjle Eksempel 4.7: Bjælke og søjle Eksempel 4.8: To vandrette bjælker Eksempel 4.9: To vandrette bjælker Limsamlinger Limsamlinger Eksempel på limsamling i kombination med bolte Profiltabeller Indledning I-profil IL-profil U-profil UL-profil Firkantrør Rør-profil T-profil L-profil Håndliste Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Indholdsfortegnelse - Rev. 1

4 KAPITEL 2 KONSTRUKTION Kapitel.Afsnit.Side Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 KAPITEL 3 Afsnit 1 Afsnit 2 KAPITEL 4 KAPITEL 5 Afsnit 1 KAPITEL 6 Planker, profilriste og gitterriste Dækstype og bæreevne Bæreevne i kn/m 2 - Planke Bæreevne i kn/m 2 - Profilrist Bæreevne i kn/m 2 - Gitterrist Gitterriste med punktlast Eksempel 5.1: Jævnt fordelt last på planke Eksempel 5.2: Enkeltkraft på gitterriste Bearbejdning af planker og riste Gelændere Produktprogram og bæreevne Konstruktion af gelænder Gelændersceptre - Bæreevne i kn/m Detalje Detalje Eksempel på fremstilling af gelænder Trapper Trappekoncept Konstruktionsgrundlag Bæreevne af vange i kn/m Konstruktion af trappe Detalje Detalje Detalje Detalje Detalje Eksempel på fremstilling af trappe SAMLEBESLAG Samlebeslag Produkterne og deres anvendelse Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Bæreevnetabel BRANDTEKNISKE EGENSKABER... Under udarbejdelse KEMIKALIEBESTANDIGHED Kemikaliebestandighed Indledning Fiberline-kvaliteter sammenholdt med metaller og træ Kemikaliebestandighedsliste BEARBEJDNING OG HÅNDTERING Afsnit 1 Bearbejdning af pultruderede profiler Afsnit 2 Håndtering og transport af konstruktioner KAPITEL 7 MILJØ, AFFALDSHÅNDTERING OG GENBRUG Afsnit 1 Miljø, affaldshåndtering og genbrug KAPITEL 8 FIBERLINE STANDARDTOLERANCER Afsnit 1 Fiberline Standardtolerancer Konstruktionshåndbog - Indholdsfortegnelse - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

5 KAPITEL 9 DIVERSE Kapitel.Afsnit.Side Afsnit 1 Norm- og litteraturhenvisning Afsnit 2 Ordforklaring Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Indholdsfortegnelse - Rev. 1

6

7 GENERELT Kompositter generelt Pultrudering Kvalitetskodex Forbehold Rekommandationer Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev

8

9 Kompositter generelt Et kompositmateriale er defineret som et materiale, der er sammensat af mindst to forskellige materialer, som hver for sig ikke altid egner sig til konstruktionsformål, men som i kombination resulterer i et materiale med høj styrke og stivhed. Kompositmaterialer har været kendt og anvendt i bygninger i tusinder af år, f.eks. blev lerhytter i stenalderen fremstillet af strå klinet med ler. Beton forstærket med stål er et eksempel fra moderne tid. I en sådan materialekombination optages trækbelastningen af stålarmeringen, mens beton optager trykbelastningen. Plast forstærket med forskellige former for fibre udgør en væsentlig del af de kompositmaterialer, der anvendes i det moderne samfund. Fiberforstærket plast kan groft inddeles i to typer: plast forstærket med korte fibre og plast forstærket med lange (kontinuerlige) fibre. Kompositter med armering af korte fibre anvendes hovedsageligt til sprøjtestøbte eller ekstruderede plastemner. Kompositter forstærket med lange (kontinuerlige) fibre anvendes ofte til større konstruktioner som skibe, tryktanke og vinger til vindmøller. I et fiberforstærket plastmateriale udnytter man fibrenes egenskaber til at optage træk- og trykbelastninger, mens plasten - matrixmaterialet - overfører forskydningsbelastningen. Ved anvendelse af kompositmaterialer i stedet for traditionelle materialer som f.eks. stål opnås der normalt betydelige vægtbesparelser, dels på grund af de enkelte komponenters specifikke egenskaber og lave egenvægt, og dels fordi det er muligt at fremstille kompositter til helt bestemte formål. Et kompositemne kan således ved sin materialekombination sammensættes og udformes med en bestemt belastningstype for øje og giver yderligere en række fordele fremfor traditionelle materialer, f.eks. kemikaliebestandighed samt elektrisk og termisk isoleringsevne. Kompositmaterialer har i de seneste årtier vundet stadigt større terræn inden for stort set alle brancher. Den stigende udbredelse kan forklares ved en bedre og mere alsidig viden om kompositmaterialers grundlæggende egenskaber og lange holdbarhed. Samtidigt er basismaterialernes generelle egenskaber blevet forbedret gennem produktudvikling. Dette har muliggjort en mere målrettet anvendelse og reduktion af sikkerhedsfaktorerne til realistiske niveauer. Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev

10 Pultrudering Fremstilling af kompositmaterialer har, hvis der ses bort fra højteknologiske industrier som rumfart og flyindustri, udviklet sig fra produktion af lavteknologiske produkter, fremstillet for eksempel ved håndoplægning, til automatiseret produktion af mere avancerede produkter. Pultrudering er en proces til kontinuerlig fremstilling af kompositprofiler med konstant tværsnit og med materialeegenskaber, der nøjagtigt er tilpasset anvendelsen. Metoden sikrer en konstant og reproducerbar kvalitet. Processen er i princippet enkel, og den har i sin grundudformning været anvendt siden halvtredserne. Pultrudering hos Fiberline Composites A/S foregår ved, at kontinuerligt armeringsmateriale trækkes gennem et styr, hvor fibrene placeres præcist i forhold til profiltværsnittet. Derefter ledes fibrene igennem et værktøj, hvor fibrene imprægneres med matrixmaterialet. Den samlede pakke af fibre og matrix trækkes videre gennem det opvarmede værktøj, hvor profilet hærdes i sin endelige geometri. Via aftrækkere føres det fuldt udhærdede profil frem til en flydende ophængt" sav, som afskærer profilerne i definerede længder (se Fig. 1). Injektion af matrix Udsugning Armering Opvarmning og udhærdning Aftrækkere Sav Fig. 1: Pultruderingsprocessen Profilets aktuelle armeringssammensætning, dvs. type og antal af kontinuerte fibre samt type og dimension af komplekst væv og måtter, arrangeres på et reolsystem på en sådan måde, at overskueligheden bliver bedst mulig. Det er således lettere at foretage visuel kontrol, når den styres på plads i profilet. En nøjagtig placering af fibre og måtter i forhold til profilets tværsnit er af stor betydning for det færdige produkts egenskaber og kvalitet. Når armeringen i tør tilstand er trukket ind i værktøjet, tilføres matrixen ved injektionsmetoden. Pultrudering ved injektion giver fordele med hensyn til styring og kontrol af armeringen, omstilling fra et profil til et andet kan foregå hurtigere, og matrixtypen kan let ændres undervejs i processen. Fibrenes imprægneringsgrad er en anden afgørende faktor for det færdige produkts egenskaber, og ved injektion, som den foregår hos Fiberline Composites A/S, sikres altid den bedst mulige imprægnering. Injektionsmetoden giver en lukket proces som gør, at afdampning af flygtige stoffer fra matrixen er meget ringe. Hermed sikres et godt arbejdsmiljø sammenlignet med traditionel pultrudering, hvor armeringen ledes gennem et åbent kar med matrix Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

11 Efter imprægnering af fibrene med den injicerede matrix føres den samlede pakke frem til næste zone i værktøjet, hvor opvarmning finder sted, og hvor hærdning af profilet fremskyndes. I den sidste del af værktøjet sker den endelige udhærdning. Profilet er således fuldt udhærdet og formstabilt, når det forlader værktøjet. Trækkraften til overvindelse af friktion i værktøjet - og dermed drivkraften i processen - leveres af aftrækkere placeret efter værktøjet. Aftrækning kan foregå enten ved hjælp af bælteaftrækkere eller reciprokerende aftrækkere. I processens sidste fase afkortes profilerne ved hjælp af en sav, der er monteret således, at den kan bevæge sig med samme hastighed, som den profilet trækkes ud af værktøjet med. Herved sikres en kontinuerlig proces. Fig. 2: Fiberline pultruderingsanlæg Fig. 3: Præcis styring af glasarmeringen Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev

12 Et profil fremstillet ved pultrudering er opbygget af tre hovedbestanddele: Armering, matrix og additiver. Armering Armeringens rolle i kompositmaterialer er hovedsageligt at tilføre materialet mekaniske egenskaber som styrke og stivhed. Men også de elektriske egenskaber afhænger af armeringen, og armeringstypen er derfor af afgørende betydning for profilets egenskaber. De mest almindelige typer af armering er glasfibre, kulfibre og aramidfibre. Glasfibre tilfører materialet gode allround egenskaber, hvor kulfibre først og fremmest giver høj stivhed. Aramidfibre giver profiler med stor slagstyrke. Glasfiberforstærkede profiler giver elektrisk isolation og elektromagnetisk transparens, hvorimod kulfiber giver elektrisk ledende profiler. Endeligt er orienteringsretningen af armeringen af stor betydning for det færdige emnes egenskaber i forhold til belastningsretning. Profiler fremstillet hos Fiberline Composites A/S er sammensat af forskellige former for rovings og forskellige typer komplekst væv og måtter. Konstruktionsprofiler er ofte udsat for belastninger på tværs af profilets længderetning (dvs. på tværs af pultruderingsretningen), ligesom disse profiler ofte skal kunne modstå udtrækskræfter fra bolte og lignende. Derfor anvendes ikke alene glatte, ensrettede rovings, men også rovings med en del af fibrene orienteret i tværgående retning. Desuden anvendes måtter og væv med forskellig orientering af fibrene. Måtter og væv med orientering af fibre mellem 45 og 90 bidrager hovedsageligt til at forbedre boltudtræksstyrken og de mekaniske egenskaber i tværgående retning. Sammensætningen af roving og måtter kan designes efter de krav, der stilles til det enkelte profil. Armeringsindholdet i Fiberline konstruktionsprofiler ligger normalt på 60% efter vægt. Kombinationer af måtter og væv indgår i alle konstruktionsprofiler. Fiberlines konstruktionsprofiler overholder derfor altid de mekaniske egenskaber, som er nævnt i denne konstruktionshåndbog. Rovingtyper Glat Spun Mock Måttetyper Kontinuerlig måtte Tilfældigt orienterede fibre Væv 0º/90º Kompleks måtte 0º/90º væv + tilfældigt orienterede fibre Bidirektional kompleks måtte 0º/±45º/90º væv + tilfældigt orienterede fibre Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

13 Er konstruktionen placeret i et korrosivt miljø, anvendes desuden en såkaldt overflademåtte, som kan være en tynd glasfibermåtte, en tynd termoplastisk polyestermåtte eller en acrylmåtte, som placeres på hele profiloverfladen til beskyttelse mod korrosion af glasfibrene og deraf følgende forringelse af profilets mekaniske egenskaber. Pultruderingsprocessen kræver, at en vis del af fibrene er orienteret i pultruderingsretningen; men herudover kan armeringen bygges op på utallige måder alt afhængigt af belastningssituationen. Det er derfor vigtigt at bemærke, at profiler, der ikke er produceret som konstruktionsprofiler, kan have mekaniske egenskaber, som er meget forskellige fra de værdier, der er angivet i denne bog. Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev

14 Matrix Matrixens rolle i et kompositprofil er dels at binde armeringen sammen, dels at holde armeringen placeret de korrekte steder i forhold til tværsnittet for optimal udnyttelse af de mekaniske egenskaber. Matrixtypen er ligeledes bestemmende for egenskaber som korrosionsbestandighed, elektrisk isoleringsevne, brand- og temperaturbestandighed. Grundlæggende er følgende tre matrixtyper velegnede til pultruderingsprocessen: Polyester, epoxy og fenolplast. Polyester Umættet polyester er den mest anvendte matrixtype, idet den giver en komposit med gode allroundegenskaber. Umættet polyester kan deles op i tre hovedgrupper: orthopolyester, isopolyester og vinylester. I forhold til orthopolyester giver isopolyester øget slagsejhed og højere fleksibilitet samt bedre modstandsevne overfor temperaturpåvirkning. Korrosionsbestandigheden øges ligeledes. Vinylester har endnu bedre korrosionsbestandighed og termiske egenskaber. Da vinylester har større brudforlængelse end ortho- og isopolyester, fås ligeledes en komposit med bedre slagfasthed og forbedrede udmattelsesegenskaber. Epoxy Epoxy bruges hovedsageligt til kulfiberarmerede profiler og giver kompositter med bedre udmattelsesog mekaniske egenskaber. Epoxy har højere modstandsevne over for termiske påvirkninger og har bedre elektriske egenskaber. Fenolplast Fenolplast bruges hvor der stilles krav om høj brandmodstandsevne, temperaturbestandighed, lav røgudvikling og meget lille flammespredning under brandpåvirkning. Britisk boreplatform: På alle tre dæk er der anvendt Fiberline gelændersystemer og lejdere samt riste i fenolkvalitet for øget brandsikkerhed Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

15 Additiver Additiver er en fællesbetegnelse for tilsætninger til matrixen. Alt efter deres formål kan additiver grundlæggende opdeles i tre hovedgrupper: prisreducerende additiver, procesrelaterede additiver og funktionsrelaterede additiver. Formålet kan således variere, men tilsætning af additiver vil altid påvirke profilernes korrosionsbestandighed samt deres mekaniske og brandtekniske egenskaber. Prisreducerende additiver* Prisreducerende additivers eneste funktion er at fylde formen ud, og tilsætning af sådanne additiver gør det muligt at reducere mængden af de dyrere armerings- og matrixmaterialer. Prisen på det færdige profil vil derfor kunne reduceres tilsvarende. Profilerne vil få væsentligt dårligere mekaniske egenskaber, når andelen af armering reduceres. De fleste typer prisreducerende additiver medfører endvidere profiler med lavere korrosionsbestandighed og forringet modstandsevne over for de fleste kemikalier. Ingen af de Fiberline konstruktionsprofiler, der omtales i denne bog, indeholder prisreducerende additiver. *Benævnes ofte fyldstoffer eller ekstendere Procesrelaterede additiver Procesrelaterede additiver er stoffer med gunstig indvirkning på pultruderingsprocessen og på det udhærdede profils egenskaber og udseende. Eksempelvis kan nævnes det såkaldte lowprofileadditiv", der anvendes for at reducere krympningen ved udhærdning af profilerne. Additivet hindrer dannelse af mikrorevner i overfladen og giver profiler med højere korrosionsbestandighed og bedre udmattelsesegenskaber. Ligeledes opnås profiler med nøjagtigere geometriske tolerancer og lave indre spændinger. Funktionsrelaterede additiver Funktionsrelaterede additiver er tilsætningsstoffer, som har en gunstig effekt i forhold til det færdige profils anvendelse. Tilsætning af farvepigmenter er et eksempel herpå. Brandhæmmende additiver er et andet eksempel. Sidstnævnte tilsættes for at opnå selvslukkende egenskaber og formindsket flammespredning. Funktionsrelaterede additiver kan naturligvis også tilsættes i så store andele, at det forringer profilets mekaniske egenskaber. Alle de i konstruktionshåndbogen omhandlede profiler er testet med det relevante indhold af procesog funktionsrelaterede additiver. Se i øvrigt afsnit om Fiberline kvalitetskodeks, side Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev

16 Fiberline Kvalitetskodeks Fiberline konstruktionsprofiler er fremstillet efter nedenstående retningslinier, der sikrer en god kvalitet til de fleste anvendelsesformål. 1. Matrix En lowprofile kvalitet af enten isoftalsyrepolyester eller vinylester med overflademåtte. Lowprofile kvalitet giver - profiler med en jævn, glat overflade - nøjagtige mål og dimensionsstabilitet - spændingsfrit materiale uden revner og krymp - øget udmattelses- og slagstyrke. Isoftalsyrepolyester giver - forbedrede mekaniske egenskaber - øget varmebestandighed - forbedret korrosions- og kemikaliebestandighed sammenlignet med de billigere ortho-polyestere. Vinylester anvendes i ekstremt korrosive miljøer og i miljøer med ekstreme mekaniske påvirkninger. Overflademåtte anvendes for optimal vejr- og korrosionsbestandighed. Prisreducerende additiver anvendes ikke, fordi additiver som erstatning for de armerende glasfibre reducerer profilernes styrke. Prisreducerende additiver vil ligeledes øge vandabsorptionen og reducere korrosions- og vejrbestandigheden. Følgende Fiberline matrix-kvaliteter danner baggrund for Konstruktionshåndbogen: P2600 Isoftalsyrepolyester (standard lowprofile) P3510 Vinylester (højtemperaturbestandig lowprofile) P4506 Isoftalsyrepolyester (brandhæmmende lowprofile) Det er desuden muligt at fremstille profiler i andre matrixmaterialer med specielle egenskaber. Dette emne ligger dog uden for denne håndbogs område Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

17 2. Armering Fiberline profiler er armeret med E-glas i form af rovings kombineret med vævede og komplekse måtter. Sammenlignet med profiler, der kun er forstærket med langsgående rovings og kontinuerlige måtter, giver Fiberline-profilernes komplekse armering - øget tværstyrke - øget forskydningsstyrke - øget bolteudtrækningskraft/hulrandstyrke - bedre modstandsdygtighed mod langtidskrybning. 3. Mekaniske egenskaber Fiberlines konstruktionsprofiler lever op til de krav, der stilles til profiler klassificeret som E23 efter EN Glasindhold Glasindhold: ca. 60% (vægt) 5. Fiberfordeling Fibrene er jævnt fordelt over profiltværsnittet som sikkerhed for ensartet styrke. For mere detaljerede materialeegenskaber se Kapitel 1: Konstruktionsberegninger. Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev

18 Forbehold Fiberlines konstruktionshåndbog er udarbejdet i samarbejde med universiteter, rådgivende ingeniørfirmaer og brugere. Vi har bestræbt os på at anvende metoder og værdier der er så dækkende og korrekte som muligt. Valget af beregningsgrundlag og udarbejdelse af regneprogrammer er foretaget på basis af vores bedste viden. Værdier der indgår i konstruktionshåndbogen er dels teoretisk bestemt, dels bestemt ved prøvning. Bemærk: Alle foreslåede dimensioneringer er alene vejledende, ligesom Fiberline Composites A/S ikke kan garantere for løbende opdatering, brugerfejl og systemfejl m.v.. Fiberline Composites A/S kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle mangler og fejl eller direkte eller indirekte skader, herunder men ikke begrænset til produktansvar, omsætningstab, mistet kundekreds i forbindelse med benyttelse af informationer som hidrører fra Fiberline Composites A/S konstruktionshåndbog. Vi anbefaler derfor, at resultaterne altid underkastes en nærmere analyse og kontrol. Konstruktionshåndbogens data baserer sig udelukkende på Fiberlines konstruktionsprofilprogram. De kan derfor ikke anvendes til dimensionering af produkter fra andre producenter, da disse kan have helt andre mekaniske egenskaber. Fiberline Composites A/S forbeholder sig ret til at ændre konstruktionshåndbogens data og anvisninger uden varsel. Alle uoverensstemmelser vedrørende ovenstående skal afgøres ved de danske domstole efter dansk ret Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

19 Rekommandation 1 Punktbelastning af profiler, eksempelvis I-, U-, L-profiler samt firkantrør De i Fig. 1 viste belastningsmåder er uhensigtsmæssige for kompositmaterialer og bør undgås, medmindre de er eftervist ved analyse. Fiberline anbefaler derfor at der anvendes en skivediameter på 2,5 d, hvor d = boltdiameter. Det gælder såvel for færdige konstruktioner som for håndtering og montage. Fig. 1 illustrerer kritisk punktlast ved bolte, men kan også gælde andre former for punktlast. Fig. 1 Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev

20 Rekommandation 2 Permanent belastede konstruktioner For at minimere risikoen for spændingskorrosion børfiberline profiler under permanent belastning maksimalt belastes til 1/3 af brudstyrken Konstruktionshåndbog - Kapitel 0 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

21 KAPITEL 1: KONSTRUKTIONSBEREGNINGER Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Indledning Vejledning Symboler og indekser Beregningsgrundlag Værdier og definitioner Statiske beregninger Grænsetilstande Materialeparametre Forenklet bjælkeberegning Oversigt over lasttilfælde Materialeparametre for brandpåvirkede profiler Profiler Profiler som bjælker og søjler Profiler påvirket af træk eller tryk Eksempel 3.1: Søjle Eksempel 3.2: Profil i gittersøjle Profiler påvirket af trykkraft og bøjningsmoment påvirkning Eksempel 3.3: Søjle med moment påvirkning Tværbelastet bjælke Eksempel 3.4: Bærebjælke Boltesamlinger Beregning af boltesamlinger Bæreevne af bolte - forskydning i længderetning (0 ) forskydning i tværretning (90 ) træk Eksempel 4.1: Forskydningspåvirkede bolte Tabel Bæreevne af bolte - forskydning i længderetning (0 ) Tabel Bæreevne af bolte - forskydning i tværretning (90 ) Tabel Bæreevne af bolte - træk Eksempel 4.2: Foddetalje for søjle Eksempel 4.3: Foddetalje for søjle Eksempel 4.4: Foddetalje for søjle Eksempel 4.5: Bjælke og søjle Eksempel 4.6: Bjælke og søjle Eksempel 4.7: Bjælke og søjle Eksempel 4.8: To vandrette bjælker Eksempel 4.9: To vandrette bjælker Limsamlinger Limsamlinger Eksempel på limsamling i kombination med bolte Profiltabeller Indledning I- profil IL- profil U- profil UL- profil Firkantrør Rør - profil T - profil L - profil Håndliste Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1

22

23 KAPITEL 1 Afsnit 1: Indledning Vejledning Symboler og indekser Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

24

25 Vejledning Indhold Dette afsnit omhandler glasfiberarmerede polyester- og vinylesterprofiler til konstruktionsformål med kvalitetsbetegnelserne P2600, P3510 og P4506. Fiberline Composites A/S har også mulighed for at levere andre kvaliteter. Beregningsafsnittet indeholder oplysninger om profiler og materialer, og det beskriver det teoretiske grundlag for statiske beregninger. Der beskrives en metode til beregning af søjler, tværbelastede søjler, bjælker over 1, 2 eller 3 fag samt beregning af boltsamlinger. Dimensioneringsafsnittet suppleres med eksempler, hvori en søjle, en bjælke og en række samlinger er vist og beregnet. For hvert enkelt profil findes der et datablad, der på forsiden beskriver profilets geometri og bæreevnen som træk/trykstang og på bagsiden profilet som bjælke over 1, 2 og 3 fag. Trykbelastede dele af bjælker forudsættes fastholdt, så der ingen risiko er for kipning. Alle beregninger på søjler og bjælker er udført i overensstemmelse med de i denne konstruktionshåndbog angivne metoder, der er i overensstemmelse med EUROCOMP Design Code, hvor denne indeholder retningslinier. Bæreevnen for nedenstående tilstande kan for hvert profil findes på dettes datablad. Sikkerheden mod svigt på grund af overbelastning eller manglende stabilitet vurderes ved, at belastninger hhv. styrker påføres partialkoefficienter. Konstruktionens opførsel under drift vurderes. Deformationsgrænse Typisk dimensioneres en bjælkekonstruktion, så den maksimale nedbøjning er 1/400 til 1/200 af bjælkens spændvidde. Den sandsynligst virkende last vil normalt være sammensat af en permanent last og den del af den variable last, der skønsmæssigt til stadighed vil være til stede. Miljøpåvirkning For aggressive miljøer vurderes endvidere, om konstruktionens materiale har egenskaber, der sikrer mod uacceptabel nedbrydningshastighed. Der henvises til oversigten på side I tvivlstilfælde kan Fiberlines teknikere være behjælpelige ved en vurdering. Ulykkesgrænsetilstand Hvor konstruktionens opførsel under utilsigtede forhold, som fx brand og eksplosionslast, kan vurderes tilnærmet ud fra angivelserne for brudgrænse- og anvendelsestilstandene. Grænsetilstandene beskrives i afsnit 2, hvor også relevante materialeparametre er angivet Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

26 Symboler og indekser Symboler A a b c d E e F f G g H I k L M N P p q Q r T t v V W γ δ λ ν σ τ areal afstand fra bolt til rand i kraftretning bredde afstand fra bolt til rand vinkelret på kraftretning diameter elasticitetsmodul excentricitet, tyngdepunktsafstand kraft styrke forskydningsmodul, permanent last egenlast pr. længde- eller fladeenhed højde inertimoment koefficient længde, spændvidde, fagvidde moment normalkraft kraft (i bolt) last pr. længdeenhed variabel last pr. længdeenhed variabel last radius tykkelse tykkelse vinkel forskydningskraft modstandsmoment partialkoefficient deformation, nedbøjning, udbøjning relativt slankhedsforhold Poissons forhold normalspænding forskydningsspænding Indekser 0 retning svarende til trækretningen under pultruderingsprocessen (længderetning) 90 retning vinkelret på trækretningen under pultruderingsprocessen (tværretning) b bøjning c tryk cr kritisk d regningsmæssig el elasticitetsteoretisk k karakteristisk, knæklængde r relativ t træk v forskydning, vinkel τ forskydning Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev Fiberline Composites A/S

27

28

29 KAPITEL 1 Afsnit 2: Beregningsgrundlag Værdier og definitioner Statiske beregninger Grænsetilstande Materialeparametre Forenklet beregning af bjælkekonstruktioner Oversigt over lasttilfælde Profiler Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

30 I

31 Værdier og definitioner Retning for styrke og stivhed Fig. 2.1 Angivelse af retning for styrke og stivhed Retningsdefinition På figur 2.1 ses de forskellige hovedretninger for de opgivne materialekonstanter. Med 0 betegnes profilets længderetning, der samtidigt er trækretningen under pultruderingsprocessen og den almindeligt anvendte ved nedbøjning som bjælke eller udbøjning som søjle. Retningen på tværs af profilets længderetning betegnes 90 og materialekonstanterne for denne retning anvendes hovedsageligt ved samlinger. De eneste materialekonstanter, der er angivet som uafhængigt af retning, er forskydningsstyrken og forskydningsmodulet. Teoretisk er disse konstanter uafhængige; men forskellen er i praksis marginal, og der anvendes derfor den lavest fundne værdi. Alle angivne værdier baserer sig på målinger udført i Fiberline Composites A/S egne laboratorier eller hos uafhængige prøvningsinstitutter. Målingerne er udført i overensstemmelse med de angivne standarder. For retningsangivelser henvises til oversigtsbilledet (Fig. 2.1). Tabellerne præsenterer alle væsentlige geometriske data, E- modul, E 0 I xx og den teoretiske vægt pr. meter profil for de forskellige profiltværsnit, som er nævnt i databladssamlingen. Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

32 Statiske beregninger Statiske beregninger af bærende konstruktioner udført i kompositter hhv. pultruderede profiler baseres normalt på nationalt eller internationalt anerkendte regler og normer. Denne version af Fiberline Konstruktioinshåndbog i overensstemmelse med EUROCOMP Design Code, hvis beregningsmetoder og sikkerhedsfilosofi igen er i overensstemmelse med Eurocode 1, del 1 - "Projekteringsgrundlag og last på bærende konstruktioner". Dette forhold medfører, at de omfattende belastningsangivelser, der nu er frigivet inden for Eurocode-systemet, kan anvendes i forbindelse med brugen af Fiberline Konstruktionshåndbog. På indeværende tidspunkt er der ikke vedtaget egentlige konstruktionsnormer for kompositter i Eurocodesystemet. Indtil en Eurocode og eventuelle NAD'er (National Application Documents) foreligger, danner EUROCOMP Design Code grundlaget for Fiberline Konstruktionshåndbog Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

33 Grænsetilstande Statiske beregninger af en kompositkonstruktion er en vurdering af konstruktionens opførsel i en række grænsetilstande, hvis karakter er fastsat som offentlighedens krav i form af normer mv. eller som bygherrens krav, der har baggrund i konstruktionens anvendelse, fx et mindstekrav til stivheden ved understøtningen af en maskine. På side er der givet en oversigt over de lasttilfælde, der normalt tages i betragtning ved beregning af en bærende konstruktion. en Her vurderes sikkerheden mod svigt på grund af overbelastning eller manglende stabilitet ved, at belastninger og styrker påføres partialkoefficienter. Virkningen fra de ydre påvirkninger, oftest udtrykt ved beregnede spændinger, S d kræves mindre end modstandsevnen R d. For hver enkelt statistisk set uafhængig belastning bestemmes virkningen S d i relevante prøvepunkter i konstruktionen ud fra permanente og variable bidrag. For systemer med en enkelt, variabel påvirkning bestemmes virkningen ved S d,k = Σ γ G + 1,50 Q j=1,, m G,j k,j k idet G k,j : Permanent virkende påvirkning Q k : Variabelt virkende påvirkning γ G,j : Partialkoefficient på permanent last Værdien af γ G,j er 1,35, dog 1,0 i tilfælde, hvor den permanente last virker til gunst for stabiliteten. For systemer med flere variable påvirkninger bestemmes virkningen fra hver af disse virkende alene ved S d,k,i = Σ γ G + 1,50 Q j=1,, m G,j k,j k,i idet G k,j : Permanent virkende påvirkning Q k,i : Variabel virkende påvirkning γ G,j : Partialkoefficient på permanent last Værdien af γ G,j er 1,35, dog 1,0 i tilfælde, hvor den permanente last virker til gunst for stabiliteten. Herudover vurderes det kombinerede lasttilfælde S d,k = Σ j=1,, m γ G,j G k,j + 1,35 Σ i=1,,n Q k,i Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

34 Den største værdi af virkningen S d for de betragtede lastkombinationer betegnes som den regningsmæssige virkning. Denne skal være mindre end den regningsmæssige modstandsevne, der bestemmes ud fra den ved prøvning eller beregning fastsatte karakteristiske bæreevne R k ved udtrykket R k γ m R d = R k R = k γ m γ m,1 γ m,2 γ m,3 γ m,4 hvor partialkoefficienterne γ m,1, γ m,2, γ m,3 og γ m,4 beskriver hver sin effekt, γ m,1 : profilets fremstillingsmåde γ m,2 : graden af genemhærdning γ m,3 : sikkerheden for formstabilitet, forskellen mellem driftstemperatur og HDT (Heat Distortion Temperature) γ m,4 : driftstemperatur Partialkoefficienterne γ m,1, γ m,2 og γ m,3 fastsættes i overensstemmelse med EUROCOMP Design Code. γ m,1 = 1,15 Fiberline profiler er pultruderede (EUROCOMP, Tabel 2.4) γ m,2 = 1.1 Fiberline profiler er gennemhærdede svarende til "fully postcured at works" (EUROCOMP, Tabel 2.5) γ m,3 = 1.0 Fiberline profiler har en HDT, grænsetemperatur for formstabilitet, på 100 º C (EUROCOMP, Tabel 2.6) Partialkoefficienten γ m,4 beskriver det pultruderede profils styrke og stivhed afhængigt af driftstemperaturen. Fiberline anbefaler, at γ m,4 fastsættes som angivet i tabel 2.0. Driftstemperatur γ m,4 o C Korttidslast Langtidslast i tørre omgivelser -20 1,0 2,5 0 1,0 2,5 20 1,0 2,5 40 1,0 2,5 60 1,0 2,5 80 1,25 3,13 Tabel 2.0 For værdier, der ikke findes i tabellen, kan γ m,4 fastsættes ved interpolation. Belastningstiden for en langtidslast måles i år Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

35 Den totale partialkoefficient γ m på materialemodstandsevnen fremgår af nedenstående tabel 2.0b. For værdier, der ikke findes i tabellen, kan γ m fastsættes ved interpolation. Ofte vil kompositkonstruktionens dimensioner blive bestemt ved vurderinger i anvendelsestilstanden. Hvis et eventuelt svigt af konstruktionen kan tillægges en meget stor eller meget lille overordnet betydning, kan den projekterende vurdere, om det nedenfor anførte, generelt angivne sikkerhedsniveau skal skærpes eller lempes. Driftstemperatur o C i tørre omgivelser Korttidslast Her vurderes konstruktionens opførsel under drift, specielt dens deformationer. Typisk dimensioneres en bjælkekonstruktion, så den maksimale nedbøjning er mellem 1/400 og 1/200 af bjælkens spændvidde. I relevante prøvepunkter sammenlignes virkningen, der i disse analyser oftest er en deformation, med en acceptabel grænseværdi. Ved fastsættelse af påvirkninger kan der tages hensyn til, at alle variable laster ikke nødvendigvis optræder samtidigt. I EUROCOMP Design Code foreslås det i afsnit at anvende nedenstående udtryk for virkninger ved under-søgelser i anvendelsesgrænsetilstanden. Når alle permanente laster og højst en enkelt variabel last er virkende: γ m = γ m,1 γ m,.2 γ m,.3 γ m,4 Langtidslast -20 1,3 3,2 60 (80) 1,3 3,2 80 (100) 1,6 4,0 Tabel 2.0b Tabelværdier i parentes gælder for profiler med vinylester. R k,i > S k,i S k,i = Σ j=1,, m G k,j + Q k,i For den i EUROCOMP angivne samtidighedsfaktor på 0,9 er der i Eurocode del 1 anført værdier, der giver mulighed for en mere realistisk fastsættelse af diverse lasttypers samtidige påvirkning. En ingeniørmæssig vurdering vil tillige ofte kunne berettige en reduktion af samtidighedsfaktoren til en lavere værdi end 0,9. R k,i > S k,i S k = Σ j=1,, m G k,j + 0,90 Σ i=1,,n Q k,i Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

36 Brandlast Ved beregningsmæssig vurdering af en bærende konstruktions modstandsevne i en brandsituation forudsættes konstruktionen påvirket af den sandsynligst forekommende last. Temperaturforløbet kan fastsættes svarende til Eurocode 1, del 2-2 (DS/ENV ). Ulykkesgrænsetilstanden Hvor konstruktionens opførsel under utilsigtede forhold som fx brand, påkørsel eller eksplosionslast, kan vurderes tilnærmet ud fra angivelserne for brudgrænse- og anvendelsesgrænsetilstandene. I disse grænsetilfælde regnes normalt med karakteristiske værdier, dvs. så tæt på virkeligheden som muligt. Beregninger følger i princippet undersøgelser i brudgrænsetilstanden, idet alle partialkoefficienter sættes til at have værdien 1,0. Variable laster har en størrelse svarende til den sandsynligst forekommende last Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

37 Materialeparametre De i dette afsnit angivne materialeværdier er gældende i temperaturområdet mellem -20 o C og 60 o C. For temperaturer over 60 o C skal styrker og stivheder reduceres som anført på side ved division med tabelværdien γ m,4. Karakteristiske styrkeværdier (tør tilstand) [MPa] Bøjestyrke, 0 f b,0 240 Bøjestyrke, 90 f b, Trækstyrke, 0 f t, Trækstyrke, 90 f t,90 50 Trykstyrke, 0 f c, Trykstyrke, 90 f c,90 70 Forskydningsstyrke f τ 25 Hulrandstyrke, længderetning f cb, Hulrandstyrke, tværretning f cb, Tabel 2.1 Værdierne i tabellen er baseret på forsøgsresultater. Værdierne kan danne grundlag for beregning af samlingsdetaljer og lokale påvirkninger af profiler. Desuden kan generelle bjælke-/søjleberegninger, hvor der tages hensyn til blandt andet stabilitetsforhold og eventuelle langtidsvirkninger, baseres på værdierne. I mange tilfælde kan vurderingen af bjælkekonstruktioner baseres på forenklede beregninger, der gennemføres med antagelse af en formel styrke i længderetningen (0 ). Ved sådanne beregninger kan undersøgelser af Fiberline profiler vedrørende lokalstabilitet af flanger og krybningsfænomener udelades. Forenklede bjælkeberegninger er beskrevet på side Karakteristiske stivhedstal og tværkontraktion (tør tilstand) [MPa] [--] Elasticitetsmodul E / Elasticitetsmodul E Forskydningsmodul G 3000 Poissons forhold ν 0,90 0,23 Poissons forhold ν 90,0 0,09 Tabel 2.2 Profilernes E-modul varierer fra GPa afhængigt af geometri og armering. Se de aktuelle værdier i afsnittet om de enkelte profilers bæreevne. Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

38 Regningsmæssige styrkeværdier Korttidsværdi [MPa] Langtidsværdi [MPa] Bøjestyrke, 0 f b, 0,d Bøjestyrke, 90 f b, 90,d Trækstyrke, 0 f t, 0,d Trækstyrke, 90 f t, 90,d Trykstyrke, 0 f c, 0,d Trykstyrke, 90 f c, 90.d Forskydningsstyrke f τ,d 20 8 Tabel 2.3 Ovenstående værdier svarer til tallene i tabel 2.1 divideret med γ m = 1,3. Se afsnittet nedenfor vedrørende forenklede bjælkeberegninger. Belastningstiden for en langtidslast måles i år. Forenklet beregning af bjælkekonstruktioner Holdes bøjningsspændingerne under nedenstående grænseværdi, kan beregninger af bjælkekonstruktioner med Fiberline profiler forenkles, når undersøgelser af langtidsvirkninger og vurdering af lokal stabilitet kan udelades. Regningsmæssig grænsespænding når undersøgelse af langtidseffekter og lokal instabilitet af flanger kan udelades Tabel 2.4 [MPa] Bøjestyrke, 0 f b,0,d 75 Dimensioneres bjælker efter gængse deformationsgrænser, vil beregninger i brudgrænsetilstanden kun sjældent være dimensionsgivende Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

39 Oversigt over lasttilfælde Bidrag fra permanent last i prøvepunkt p G 1,p (med stabiliserende virkning i punkt p) G 2,p (med destabiliserende virkning i punkt p) Bidrag fra statistisk set uafhængige, variable laster i prøvepunkt p Q 1,p (sædvanlig værdi for belastningsintensiteten ved lastkombination i anvendelsesgrænsetilstand er ψ L,1 Q 1,p ) Q 2,p (sædvanlig værdi for belastningsintensiteten ved lastkombination i anvendelsesgrænsetilstand er ψ L,2 Q 2,p ) Q 3,p (sædvanlig værdi for belastningsintensiteten ved lastkombination i anvendelsesgrænsetilstand er ψ L,3 Q 3,p ) Normale lastkombinationer Generelt S B1 d,p < R d,p og R d,p = R k,p / γ m Så: B1,1 S B1,1 d,p = 1,0 G 1,p + 1,35 G 2,p + 1,50 Q 1,p B1,2 S B1,2 d,p = 1,0 G 1,p + 1,35 G 2,p + 1,50 Q 2,p B1,3 S B1,3 d,p = 1,0 G 1,p + 1,35 G 2,p + 1,50 Q 3,p B2 S B2 d,p = 1,0 G 1,p + 1,35 G 2,p + 1,35 Q 1,p +1,35 Q 2,p +1,35 Q 3,p hvor R d,p er den regningsmæssige modstandsevne, typisk grænseværdi for spænding eller snitkraft, i prøvepunkt p. R d,p fastsættes som en styrkeværdi bestemt i karakteristisk tilstand R k,p divideret med partialkoefficienten γ m. Beregningerne gennemføres med de i tabel 2.1 anførte materialestyrker. For bjælkekonstruktioner kan der alternativt gennemføres forenklede beregninger baseret på en formel, regningsmæssig styrke, der er angivet i tabel 2.4. Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

40 Generelt deformationsniveau S A1 d,p < R A1,p A1 S A1 d,p = G 1,p + G 2,p + ψ L,1 Q 1,p + ψ L,2 Q 2,p + ψ L,3 Q 3,p hvor R A1,p er den driftsmæssigt acceptable modstandsevne - typisk deformation (nedbøjning) - i prøvepunkt p. Der skal ikke påføres partialkoefficient på R A1,p. Belastningen S A1 svarer til den ovenfor introducerede sandsynligste belastning. Hvor en mere nøjagtig værdi af samtidighedsfaktoren ψ L d,p ikke foreligger, foreslås værdien 0,9 anvendt. Maksimalt deformationsniveau S A2,1 K,p < R A2,p S A2,2 K,p < R A2,p S A2,3 K,p < R A2,p A2,1 S A2,1 K,p = G p,1 + G p,2 + 1,00 Q p,1 + ψ L,2 Q p,2 + ψ L,3 Q p,3 A2,2 S A2,2 K,p = G p,1 + G p,2 + ψ L,1 Q p,1 + 1,00 Q p,2 +ψ L,3 Q p,3 A2,3 S A2,3 K,p = G p,1 + G p,2 + ψ L,1 Q kp,1 + ψ L,2 Q p,2 +1,00 Q p,3 hvor R A2,p er den driftsmæssigt acceptable modstandsevne - typisk en deformation (nedbøjning) i korttidstilstanden - i prøvepunkt p. Hvor en mere nøjagtig værdi af samtidighedsfaktoren ψ L ikke foreligger, foreslås værdien 0,9 anvendt. R A2,p er for en bjælke ofte valgt som en vis del af spændvidden - typisk mellem 1/200 og 1/400 - eller ud fra et krav om, at der skal være en mindste fri afstand mellem konstruktionsdele under drift. Der skal ikke påføres partialkoefficient på R A2,p eller materialeparametre (E og G). Brandlast Analyse af brandsituationer indebærer normalt en vurdering af konstruktionens opførsel under påvirkning af en standardiseret brandpåvirkning, fx som angivet i Eurocode 1, (DS/ENV ). Belastningen på konstruktionen fastsættes som den mest sandsynligt forekommende belastning. Der skal ikke påføres partialkoefficient på materialets styrkeværdier. Ulykkestilstand Vurdering af ulykkestilstand vil i sagens natur være afhængig af den konkrete konstruktion. Belastningen fastsættes som den mest sandsynligt forekommende belastning. Der skal normalt ikke påføres partialkoefficient på materialets styrkeværdier Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

41 Profiler Tabel 2.5: I-profiler I-profil H B T 1 T 2 R A A k, y A k, x g I xx W xx I yy W yy E 0º E 0º I xx HxBxT 1) mm mm mm mm mm mm 2 mm 2 mm 2 kg/m mm 4 mm 3 mm 4 mm 3 MPa Nmm 2 faktor I 120x60x ,5 1,42 0,68 0,58 2,55 3,10 51,7 0,22 7, ,30 I 160x80x ,49 1,22 1,02 4,48 9, ,69 17, ,5 I 200x100x ,89 1,90 1,60 6,99 23, ,69 33, ,8 I 240x120x ,60 2,74 2,30 10,1 48, ,50 58, I 300x150x ,74 4,28 3,60 15, , I 360x180x ,6 6,16 5,18 22, , Tabelværdierne skal multipliceres med de faktorer, der er anført i tabellens hoved. ( 1) T = T 1 = T 2 ) Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

42 Tabel 2.6: IL-profiler IL-profil H B T 1 T 2 R A A k, y A k, x g I xx W xx I yy W yy E 0º E 0º I xx HxBxT 1 /T 2 mm mm mm mm mm mm 2 mm 2 mm 2 kg/m mm 4 mm 3 mm 4 mm 3 MPa Nmm 2 faktor IL 120x60x5/ ,0 1,17 0,570 0,480 2,11 2,60 43,36 0,181 6, ,80 IL 160x80x8/ ,0 2,05 0,760 1,024 3,70 8,76 109,5 0,685 17, ,3 IL 200x100x8/ ,0 2,57 0,950 1,280 4,63 17,4 174,4 1,336 26, ,2 IL 240x120x10/ ,0 4,03 1,596 1,920 7,25 38,1 317,8 2,888 48, IL 300x150x12/ ,0 5,93 2,280 2,880 10,7 90,2 606,5 6,768 90, IL 360x180x15/ ,0 8,89 3,420 4,320 16,0 195, , Tabelværdierne skal multipliceres med de faktorer, der er anført i tabellens hoved Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

43 Tabel 2.7: U-profiler U-profil H B T 1 T 2 R A A k, y A k, x g I xx W xx I yy W yy e E 0º E 0º I xx HxBxT 1) mm mm mm mm mm mm 2 mm 2 mm 2 kg/m mm 4 mm 3 mm 4 mm 3 mm MPa Nmm 2 faktor U 120x50x ,5 1,27 0,648 0,510 2,29 2,65 44,1 0,279 7,63 13, ,95 U 140x40x ,06 0,630 0,340 1,91 2,78 39,8 0,131 4,23 9, ,94 U 160x48x ,95 1,15 0,653 3,51 6,57 82,1 0,338 9,38 12, ,0 U 200x60x ,04 1,80 1,02 5,48 16, ,825 18,3 15, ,0 U 240x72x ,97 1,73 0,979 5,35 23, ,23 22,1 16, ,4 U 240x72x ,38 2,59 1,47 7,89 33, ,71 31,7 18, ,6 U 300x90x ,85 4,05 2,30 12,3 81, ,18 61,9 22, U 360x108x ,86 5,83 3,31 17, , , Tabelværdierne skal multipliceres med de faktorer, der er anført i tabellens hoved. ( 1) T = T 1 = T 2 ) Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev

44 Tabel 2.8: UL-profiler UL -profil H B T 1 T 2 R A A k, y A k, x g I xx W xx I yy W yy e E 0º E 0º I xx HxBxT 1 /T 2 mm mm mm mm mm mm 2 mm 2 mm 2 kg/m mm 4 mm 3 mm 4 mm 3 mm MPa Nmm 2 faktor UL 120x50x5/ ,0 1,06 0,540 0,425 1,91 2,239 37,33 0,238 6,469 13, ,52 UL 160x48x8/ ,0 1,40 0,720 0,653 2,52 5,664 70,80 0,299 8,934 14, ,6 UL 200x60x8/ ,0 1,75 0,900 0,816 3,16 11,32 113,2 0,603 14,29 17, ,0 UL 240x72x10/ ,0 2,77 1,512 1,224 5,40 24,93 207,7 1,316 25,69 20, ,0 UL 300x90x12/ ,43 2,160 1,836 7,97 59,96 399,8 3,317 50,32 24, UL 360x108x15/ ,0 6,64 3,240 2,754 11,9 128,9 716,3 7,127 90,27 29, Tabelværdierne skal multipliceres med de faktorer, der er anført i tabellens hoved Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev. 1 Fiberline Composites A/S

45 Tabel 2.9: Firkantrør Profil H B T 1 T 2 R A A k, y A k, x g I xx W xx I yy W yy E 0º E 0º I xx HxBxT 1) mm mm mm mm mm mm 2 mm 2 mm 2 kg/m mm 4 mm 3 mm 4 mm 3 MPa Nmm 2 faktor x50x ,90 0,45 0,45 1,63 0,31 12,4 0,31 12,4 23 7,130 60x60x ,11 0,54 0,54 2,00 0,57 18,9 0,57 18, ,11 80x60x ,31 0,72 0,54 2,36 1,15 28,7 0,72 24, ,45 100x60x ,32 1,44 0,86 4,18 2,85 57,0 1,21 40, ,55 100x100x ,27 1,08 1,08 4,09 3,36 67,2 3,36 67, ,28 100x100x ,96 1,44 1,44 5,32 4,21 84,2 4,21 84, ,83 120x120x ,75 1,30 1,30 4,95 5,98 99,7 5,98 99, ,5 120x120x ,60 1,73 1,73 6,48 7, , ,1 160x160x ,92 2,30 2,30 8,85 19, , ,0 200x200x ,69 3,60 3,60 13,84 46, , x240x ,1 5,18 5,18 20,0 96, , Tabelværdierne skal multipliceres med de faktorer, der er anført i tabellens hoved. Fiberline Composites A/S Konstruktionshåndbog - Kapitel 1 - Rev