Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Transkript

1 Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering August 2016

2 Brugerundersøgelser i Kriminalforsorgen Siden 2013 har Kriminalforsorgen årligt gennemført omfattende brugerundersøgelser blandt alle klienter, der enten er varetægtsfængslet, afsoner en straf eller er i tilsyn af Kriminalforsorgen. I Kriminalforsorgens strategi er et af målene, at der skal være en oplevelse af tilfredshed med Kriminalforsorgen blandt såvel indsatte i fængsler og arresthuse som beboere på pensioner og klienter i tilsyn. Kriminalforsorgen antager, at en oplevelse af tilfredshed er med til at forbedre mulighederne for at yde en resocialiserende indsats over for klienterne. Det er netop denne oplevede tilfredshed blandt klienterne, som Kriminalforsorgens brugerundersøgelse sætter fokus på. Den viden, som Kriminalforsorgen får fra Brugerundersøgelsen, anvendes både centralt og lokalt. Fra et centralt perspektiv anvendes brugerundersøgelsen til at belyse klienternes vurdering af forholdene i de enkelte af landets 12 KiF-afdelinger. Klienternes tilbagemeldinger kan eksempelvis anvendes som en pejling på, hvordan de vurderer transporttiden til afdelingen, forholdet til deres sagsbehandler og inddragelsen i handleplansarbejdet. På et lokalt niveau anvendes resultaterne fra Brugerundersøgelsen i KiF til eksempelvis at identificere områder, hvor den enkelte afdeling ser muligheder for at forbedre forholdene under tilsynet og målrette arbejdet i forhold til klientens behov. Resultater fra brugerundersøgelsen 2015 Denne rapport fokuserer på tilfredsheden blandt Kriminalforsorgens tilsynsklienter. Foruden at indeholde en række spørgsmål om klienternes baggrund og deres vurderinger af tilsynsforholdene, spørger brugerundersøgelsen fra 2015 ligeledes ind til tilsynsklienternes oplevelse af implementeringen og brugen af risikoog behovsvurderingsredskabet LS/RNR. LS står for Level of Service, og RNR er en forkortelse for Risk, Need, Responsivity. Redskabet skal være med til at fastlægge klienternes risiko- og behovsprofil, og klæde sagsbehandlerne bedre på til at tale med klienterne om kriminalitet på en hensigtsmæssig måde. Risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR er en del af RNR-modellen, som er en kriminalpræventiv model udviklet af canadiske forskere. Implementeringen af RNR-principperne I Kriminalforsorgen har til formål at bidrage til en mere effektiv tilsynsindsats, både hvad angår optimeret ressourceanvendelse og nedbringelse af recidiv. Udover LS/RNR-redskabet består RNR-modellen også af en metode til varetagelse af tilsyn med klienter kaldet MOSAIK. Evalueringen af LS/RNR-projektet foretages både ved en procesevaluering og et effektstudie. 1 Som led i procesevalueringen har Kriminalforsorgens Brugerundersøgelse blandt tilsynsklienter i september , foruden at indeholde en række spørgsmål om klienternes baggrund og deres vurderinger af tilsynsforholdene, ligeledes spurgt ind til tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR. Følgende spørgsmål indgår i Brugerundersøgelsen: 1 Se endvidere Susanne Clausen (2016): Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF opfølgning på indførelsen af LS/RNR i KiF. Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministeriet. København. 2 Se Jonas Lindstad (2015): Brugerundersøgelsen 2015 Klienters holdninger og vurderinger af at være i tilsyn under Kriminalforsorgen. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, København. 1

3 I starten af et tilsyn bruger nogle afdelinger et skema for at vurdere klienternes risici- og behov. (LS/RNR). Har du gennemgået et sådant skema med din sagsbehandler? Blev skemaet præsenteret på en forståelig måde? Gav spørgsmålene mening i forhold til den kriminalitet, du har begået? Har du fået feedback på din risiko- og behovsprofil på baggrund af skemaet? Forstår du, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til? Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet, du har begået? Som det fremgår af ovenstående spørgsmål, spørges der i brugerundersøgelsen blandt tilsynsklienter i 2015 ind til, om den enkelte klient i samarbejde med sin sagsbehandler har gennemgået en risiko- og behovsvurdering i form af et skema. Der stilles uddybende spørgsmål til de klienter, der har. Det er disse spørgsmål, der er omdrejningspunktet for denne rapport. Ud af de i alt 903 tilsynsklienter, der har besvaret spørgsmålet om LS/RNR-vurderingen, angiver 59 procent, at de har gennemgået en LS/RNR-vurdering. Til sammenligning angav 34 procent af tilsynsklienterne i 2014, at de havde gennemgået LS/RNR. En sådan forøgelse er forventelig, da LS/RNR i langt mindre grad var udrullet i Kriminalforsorgen i Opdeler man tilsynsklienternes svar fra 2015 efter køn, etnisk baggrund og alder, ses der ingen statistisk signifikante forskelle på, hvem der har gennemgået LS/RNR-vurderingen, og hvem der ikke har. Det må derfor være andre forhold, der er afgørende herfor. Dette ses der nærmere på i det følgende. Forhold af betydning for, om klienterne har fået gennemgået LS/RNR-vurderingen For at belyse hvilke forhold, der er selvstændigt forbundet med, om klienterne har gennemgået LS/RNRvurderingen, er der benyttet en regressionsanalyse. Ved hjælp af logistisk regressionsanalyse er der først og fremmest foretaget en modelsøgning ved at inkludere relevante variable i det, der kaldes startmodellen. Følgende variable indgår i startmodellen, da de kunne tænkes at være relevante for at forklare, hvorfor nogle tilsynsklienter gennemgår LS/RNR-urderingen, og andre ikke gør: Klientens køn Klientens alder Længden af tilsyn Om klienten har egen bolig, eller bor fast hos andre Klientens etniske oprindelse Klientens højeste uddannelse Uddannelsesbølge tidspunktet for, hvornår medarbejderne i den enkelte afdeling er blevet uddannet Om klienten har en betinget dom Om klienten afvikler samfundstjeneste Om klienten har en behandlingsdom (psykiatrisk særforanstaltning efter straffelovens 68/69) Om klienten har en kombinationsdom Om klienten er prøveløsladt 2

4 I regressionen er der blevet foretaget en baglæns modelsøgning, hvor insignifikante variable gradvist er blevet sorteret fra for hver regression. Hvilket signifikansniveau, der gøres brug af (i dette tilfælde 5 pct.), er afgørende herfor. Er p-værdien derfor 0,05 eller derunder, anses sammenhængen for at være statistisk signifikant. Med et sådant niveau er sammenhængen med 95 procents sandsynlighed reel. De tilbageværende signifikante variable indgår i den såkaldte slutmodel, som dermed udtrykker de forhold, der har selvstændig betydning for, om tilsynsklienterne har gennemgået LS/RNR-vurderingen med deres sagsbehandlere. I slutmodellen findes følgende forhold: Længde af tilsyn Uddannelsesbølge Om klienten er i samfundstjeneste eller ej Om klienten har en behandlingsdom (psykiatrisk særforanstaltning efter straffelovens 68/69) eller ej. Slutmodellen er desuden præsenteret i tabel 1, der består af fem kolonner. Navnet på variablerne fremgår af den første kolonne. Af den anden kolonne ses variablernes signifikansniveau (p-værdi), mens tallene i den tredje kolonne er udtryk for, i hvor høj grad variablerne er forbundet med at have fået gennemgået LS/RNR-skemaet beregnet ud fra oddsratio. Oddsratio-værdien afgør retningen på sammenhængen og dermed om sandsynligheden for at have gennemgået skemaet øges eller mindskes, når et specifikt forhold er til stede. Er oddsratio værdien lig med et, vil forholdet hverken øge eller mindske sandsynligheden. Er værdien mindre end 1, mindsker forholdet sandsynligheden for, at klienterne har gennemgået LS/RNRvurderingen. Er værdien derimod over 1, er der tale om en øget sandsynlighed. Af de to sidste kolonner ses sikkerhedsintervallet, der er udtryk for den usikkerhed, der findes i beregningerne af oddsratio-værdierne. Jo større intervallet er, desto større er usikkerheden i beregningen. 3

5 Tabel 1. Logistisk regression. Tilsynsklienter, der har gennemgået LS/RNR-vurderingen sammenlignet med tilsynsklienter, der ikke har gennemgået LS/RNR-vurderingen (N= 809) Længde af tilsyn (under 2 måneder) Sig. Oddsratio, % konfidensinterval Nedre 2 og op til 6 måneder,000 4,645 2,891 7,463 6 og op til 12 måneder,000 3,778 2,348 6, måneder eller mere,332 1,321,753 2,319 Uddannelsesbølge (bølge 1),000 1 Uddannelsesbølge 2,069,677,444 1,031 Uddannelsesbølge 3,350,790,483 1,294 Uddannelsesbølge 4,000,182,111,300 Samfundstjeneste,001,504,332,765 Behandlingsdom ( 68/69),000,122,075,200 Øvre De linjer, der i tabel 1 er fremhævet med grøn, er de interessante, da det er disse forhold der er af signifikant betydning for, om klienterne har gennemgået LS/RNR-vurderingen. Som det fremgår af tabel 1, øges sandsynligheden for at have gennemgået LS/RNR-vurderingen, hvis en klient har været i tilsyn i 2 og op til 6 måneder eller 6 og op til 12 måneder sammenlignet med klienter, der har været i tilsyn i under 2 måneder. Dette givetvis fordi klienter, der har været i tilsyn i under 2 måneder, ikke har nået at gennemgå LS/RNR med deres sagsbehandlere. Grunden hertil kan være, at sagsbehandleren inden for 2 måneder ikke har nået at præsentere LS/RNR for klienten til tilsynssamtalerne. Variablen med klienter, der har været i tilsyn i 12 måneder eller mere er ikke signifikant, da p-værdien overstiger 0,05, og kan derfor ikke bruges til at forklare gennemgangen af LS/RNR-vurderingen. Det betyder ligeledes noget for sandsynligheden, hvilken uddannelsesbølge klientens afdeling har været en del af. Er der tale om uddannelsesbølge 4, falder sandsynligheden for at have gennemgået LS/RNR i forhold til uddannelsesbølge 1, som inkluderer de KiF-afdelinger, der blev uddannet først. Således er der i forhold til bølge 4, større sandsynlighed for at have gennemgået LS/RNR, hvis tilsynet foregår i en KiF-afdeling, der blev uddannet i den første bølge. Dette kan muligvis være relateret til implementeringsproblemer eller hænge sammen med, at de sagsbehandlere, der har ført tilsyn under bølge 1, har haft længere tid til at få implementeret redskabet og gjort gennemgangen af LS/RNR-vurderingen til en fast del af tilsynsforløbene. En anden mulig forklaring er, at sagsbehandlerne kan have præsenteret LS/RNR-vurderingen forskelligt i de respektive afdelinger. Således kan tilsynsklienterne potentielt have haft forskellige opfattelser af, hvad gennemgangen af et LS/RNR-vurderingen er. Eksempelvis kan sagsbehandleren have nedtonet risiko- og 4

6 behovsvurderingen af hensyn til klienten, så LS/RNR-vurderingen af klienten ikke har været opfattet som det samme som gennemgangen af et skema. Derved kan det være uklart for klienten, at der er tale om en egentlig risiko- og behovsvurdering. Uddannelsesbølge 2 og 3 er, som det ses af kolonne 2, ikke signifikante, og kan derfor ikke på samme måde være med til at forklare, hvorfor nogle tilsynsklienter har gennemgået LS/RNR-vurderingen, og andre ikke har. Er en klient desuden i samfundstjeneste mindskes sandsynligheden for at have gennemgået LS/RNR. Dette kan måske forklares ved, at klienter i samfundstjeneste i praksis ikke møder til tilsyn i KiF-afdelingerne så ofte som andre tilsynsklienter, og derfor heller ikke har haft samme muligheder for at gennemgå skemaet. Endvidere er tiden i tilsyn for klienter i samfundstjeneste ofte ikke så lang. Endelig fremgår det af tabel 1, at sandsynligheden for at have gennemgået skemaet mindskes, hvis klienten har en behandlingsdom ( 68/69). Dette kan muligvis forklares med, at tilsynsklienter med behandlingsdomme angiveligt oftere er ude af stand til at gennemgå en struktureret risiko- og behovsvurdering grundet for store kognitive udfordringer. Afslutningsvis skal det dog igen påpeges, at der er tale om klienternes egne angivelser af, om de har gennemgået LS/RNR med deres sagsbehandler. Der kan tænkes at være tilfælde, hvor klienten eksempelvis ikke husker gennemgangen af LS/RNR-vurderingen, eller hvor spørgsmålet er stillet for upræcist til, at de forstår, hvad der henvises til. Derfor skal de præsenterede resultater vedr. forskellige gruppers sandsynlighed for at have gennemgået LS/RNR også læses med forbehold. Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR-skemaet Som en del af evalueringen af LS/RNR-projektet er Kriminalforsorgen yderligere interesseret i, hvordan tilsynsklienterne oplever LS/RNR-vurderingen. Derfor spørges der blandt andet til, om de mener, at LS/RNR er blevet præsenteret på en forståelig måde, om spørgsmålene gav mening i forhold til den kriminalitet, de har begået, og om de har fået feedback på deres risiko- og behovsprofil på baggrund af LS/RNRvurderingen. Derudover er det interessant, om klienterne forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til, og om de taler med deres sagsbehandler om kriminalitet på baggrund af LS/RNR-vurderingen. I det følgende vil der i lyset af ovenstående spørgsmål være en gennemgang af, hvordan tilsynsklienternes svar fordeler sig i datamaterialet, og dernæst en analyse af de væsentligste sammenhænge. På grund af lav svarprocent og dermed en skæv fordeling af klienter i forhold til den totale tilsynspopulation, er der i følgende tabeller arbejdet med vægtede data. Dette betyder, at svar fra personer, som tilhører en underrepræsenteret del af klientgruppen, tildeles større vægt end svar fra klienter, der tilhører overrepræsenterede grupper. Som det fremgår af tabel 2, blev tilsynsklienterne spurgt, om de fandt LS/RNR-vurderingen præsenteret på en forståelig måde. Heraf svarer 59 procent af de adspurgte, at LS/RNR i høj grad blev præsenteret på en forståelig måde, mens 36 procent svarer i nogen grad. Fem procent svarer, at de kun i ringe grad eller 5

7 slet ikke oplever, at LS/RNR blev præsenteret på en forståelig måde. Langt størstedelen af tilsynsklienterne (95 procent) svarer altså enten, at LS/RNR i høj grad eller i nogen grad blev præsenteret forståeligt. Tabel 2. Tilsynsklienter fordelt efter i hvilken grad de mener, at LS/RNR-vurderingen blev præsenteret på en forståelig måde. Blev LS/RNR præsenteret på en Antal Procent forståelig måde? I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 15 3 % Slet ikke 9 2 % I alt % Tilsynsklienterne er også blevet bedt om at tage stilling til, om spørgsmålene gav mening i forhold til den kriminalitet, de har begået, jf. tabel 3. Hertil svarer 30 procent, at spørgsmålene i høj grad gav mening, mens 44 procent angiver, at de i nogen grad fandt spørgsmålene meningsfulde. Selvom det overvejende flertal af tilsynsklienterne altså har fundet spørgsmålene meningsfulde, har lidt over en fjerdedel af tilsynsklienterne ikke oplevet, at spørgsmålene gav mening i forhold til netop deres situation. 14 procent af klienterne svarer, at de i ringe grad fandt spørgsmålene meningsfulde, og 12 procent finder dem slet ikke meningsfulde. Tabel 3. Tilsynsklienter fordelt efter hvorvidt spørgsmålene gav mening i forhold til den kriminalitet, de har begået. Gav spørgsmålene mening i forhold til den kriminalitet, du har begået? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I ringe grad % Slet ikke % I alt % LS/RNR-principperne handler om at målrette de resocialiserende indsatser ved at tage hensyn til hvem, hvad og hvordan. I forhold til den specifikke klient betyder risikoprincippet, at indsatserne skal målrettes de klienter med størst risiko for tilbagefald. Behovsprincippet betyder, at indsatserne skal være fokuserede på de omstændigheder (de kriminogene faktorer), der påvirker risikoen for tilbagefald, og endelig tilsiger modtagelighedsprincippet, at indsatserne skal tilpasses klienternes modtagelighed, generelt og specifikt. I undersøgelsen spørges der ind til, om klienterne har fået feedback på deres risiko- og behovsprofiler på baggrund af gennemgangen af LS/RNR-vurderingen. Hertil svarer 67 procent, at de har fået feedback på baggrund af LS/RNR, mens 33 procent angiver, at de ikke har, jf. tabel 4. 6

8 Tabel 4. Tilsynsklienter fordelt efter om de har fået feedback på deres risiko- og behovsprofil. Har du fået feedback på din risiko- og behovsprofil på baggrund af LS/RNRvurderingen? Antal Procent Ja % Nej % I alt % De klienter, der angiver, at de har fået feedback på deres risiko- og behovsprofil, er også blevet spurgt, om de forstod, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Disse svar fremgår af tabel 5, hvor henholdsvis 45 procent og 43 procent svarer i høj grad og i nogen grad, mens hhv. 5 procent og 7 procent angiver, at de i ringe grad eller slet ikke forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Tabel 5. Tilsynsklienter fordelt efter i hvor høj grad de forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Forstår du, hvad risikoprofilen skal bruges til? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 24 5 % Slet ikke 32 7 % I alt % Af tabel 6 ses det, at 38 procent i høj grad taler med deres sagsbehandlere om deres kriminalitet, mens 41 procent svarer i nogen grad. Hertil svarer 12 procent i ringe grad og 9 procent slet ikke. Da formålet med LS/RNR-vurderingen blandt andet er, at sagsbehandlerne i højere grad skal tale med klienterne om kriminalitet, er det positivt desto større en andel, der angiver, at dette er en del af tilsynssamtalerne. Dog skal resultatet ses i lyset af, at behovet for at tale om kriminalitet med sagsbehandlerne ikke behøver at gøre sig gældende for alle tilsynsklienter. Således behøver de henholdsvis 12 og 9 procent, der har svaret i ringe grad og slet ikke, ikke nødvendigvis være udtryk for en negativ tendens. Tabel 6. Tilsynsklienter fordelt efter, om de taler med deres sagsbehandler om den kriminalitet, de har begået. Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet, du har begået? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I ringe grad % Slet ikke 77 9 % I alt % 7

9 Af tabel 7 ses, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem i hvor høj grad, klienterne taler med deres sagsbehandlere om den begåede kriminalitet, og klienternes forståelse af, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. 90 procent af de tilsynsklienter, der i høj grad eller i nogen grad taler med deres sagsbehandler om den kriminalitet, de har begået, angiver, at de i høj grad eller i nogen grad forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Dette skal ses i forhold til, at kun 77 procent af dem, der i ringe grad eller slet ikke taler med deres sagsbehandler om den begåede kriminalitet, angiver at forstå formålet med risiko- og behovsprofilen. Denne sammenhæng kan være udtryk for, at de socialrådgivere, der formår at forklare risiko- og behovsprofilen ordentligt, netop også taler med klienterne om deres kriminalitet. Dette fordi de i forklaringen af LS/RNR-vurderingen uundgåeligt kommer ind på den begåede kriminalitet. Samtidig skal de 77 procent, der i høj eller nogen grad forstår formålet med risiko- og behovsprofilen, ses i lyset af, at en del af tilsynsklienterne er i lav risiko for recidiv, og derfor ikke taler med sagsbehandlerne om deres kriminalitet. Dog kan de på trods af dette stadig godt forstå, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Tabel 7. Tilsynsklienter fordelt efter i hvor høj grad de taler med deres sagsbehandler om deres kriminalitet i forhold til, om de forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Forstår du, hvad risikoprofilen skal bruges til? I høj eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke I alt Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet, du har begået? I høj eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke 90 % 10 % 100 % 77 % 23 % 100 % I alt (pct.) 88 % 12 % 100 % I alt (antal) (P=0,000) 8

10 Sammenfatning Flertallet af klienter i tilsyn har fået gennemgået LS/RNR-vurderingen. At det dog langt fra er alle, kan blandt andet hænge sammen med, at der er klientgrupper, som sagsbehandleren efter en konkret vurdering ikke gennemgår LS/RNR med. Dertil kommer, at risiko- og behovsvurderingsredskabet på tidspunktet for gennemførelse af brugerundersøgelsen i 2015, endnu ikke var fuldt implementeret i alle afdelinger. Blandt de klienter, der har fået gennemgået LS/RNR-vurderingen, er flertallet til gengæld positive over for LS/RNR. 95 procent oplever, at LS/RNR bliver præsenteret på en forståelig måde, 88 procent forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til, og 74 procent oplever, at LS/RNR giver god mening i forhold til den kriminalitet, de har begået. 9