RNR, LS/RNR og MOSAIK
|
|
|
- Helle Ibsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RNR, LS/RNR og MOSAIK Socialrådgiverdage 2015, Comwell Kolding
2 CSF Indhold Præsentation og formål med workshop RNR-principperne Baggrunden for RNR i Kriminalforsorgen Hvad betyder RNR? Risiko - og behovsvurderingsredskabet LS/RNR LS/RNR i praksis MOSAIK MOSAIK i praksis Spørgsmål/diskussion Tak for nu! 2 Skriv titel i sidefod
3 CSF RNR i Kriminalforsorgen RNR-principperne: Risk- Risiko Need - Behov Responsivity - Modtagelighed Flerårsaftaleprojekterne RNR i KiF/RNR i fængsler - LS/RNR i KiF og fængsler - MOSAIK og MOVE Forventningen til arbejdet med RNR-principperne 3 Skriv titel i sidefod
4 CSF Risk- Need- Responsivity Risiko- Behov - Modtagelighed Risiko-princippet: - Klientens risiko for recidiv: lav, mellem eller høj risiko - Indsatsniveauet skal tilpasses klientens risikoniveau Behovs-princippet: - Vurdere de kriminogene behov, dvs. de dynamiske risikofaktorer, som har sammenhæng med tilbagefald til kriminalitet Modtageligheds-princippet: - Generel modtagelighed: Indsatser der baserer sig på kognitiv teori og indlæringsteori - Specifik modtagelighed: Tilpas indsatserne klientens motivation, køn, alder, sprog, læringsstil o.a. 4 Skriv titel i sidefod
5 Indsatser baseret på RNR-principperne Mindre tilbagefald Ingen Principper Et princip To principper Tre principper Ingen forskel Antal principper der følges Kilde: Andrews og Bonta 2010a
6
7 CSF Behovsprincippet, de centrale 8 og de store 4: Historik med antisocial adfærd Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt omgangskreds Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftigelse Prosociale fritidsaktiviteter 7 Skriv titel i sidefod
8 Risiko/behovs-faktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Indikatorer CSF Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftigelse Prosociale fritidsaktiviteter 8 Skriv titel i sidefod
9 Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning CSF Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 9 Skriv titel i sidefod
10 Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv CSF Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 10 Skriv titel i sidefod
11 Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale CSF Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 11 Skriv titel i sidefod
12 Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer CSF Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 12 Skriv titel i sidefod
13 Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer Dårlig støtte fra forældre, overvågning/opdragelse, svage familierelationer, manglende støtte/omsorg/krav, mange konflikter CSF 13 Skriv titel i sidefod
14 Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer Dårlig støtte fra forældre, overvågning/opdragelse, svage familierelationer, manglende støtte/omsorg/krav, mange konflikter Dårlig tilknytning til skole/job og til kollegaer/autoriteter lav præstationsevne, begrænset involvering i skole/job, utilfredsstillende forhold CSF 14 Skriv titel i sidefod
15 Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer Dårlig støtte fra forældre, overvågning/opdragelse, svage familierelationer, manglende støtte/omsorg/krav, mange konflikter Dårlig tilknytning til skole/job og til kollegaer/autoriteter lav præstationsevne, begrænset involvering i skole/job, utilfredsstillende forhold Begrænset involvering i aktiviteter/sport/fritid, som påvirker prosocialt CSF 15 Skriv titel i sidefod
16 CSF Sektion 1: generelle risiko - og behovsfaktorer 1.1: Kriminalitetshistorik 1.2: Uddannelse og beskæftigelse 1.3: Familie og parforhold 1.4: Fritid 1.5: Omgangskreds 1.6: Stof- eller alkoholproblemer 1.7: Prokriminel holdning og tænkning 1.8: Antisocialt mønster I sektion 1 undersøges, via 43 spm., de 8 faktorer det forskningsmæssigt er påvist har en stærk sammenhæng med risiko for recidiv (de centrale 8 og de store 4). Antallet af risiko-krydser sammentælles til numerisk score, som angiver om klienten har lav, mellem eller høj risiko for recidiv. 16
17 17 LS/RNR CSF
18 18 LS/RNR CSF
19 CSF Sektion 7: risiko og behovsprofil 19 LS/RNR
20 CSF Jo flere generelle risiko/behovsfaktorer, jo højere risiko En enkelt faktor kan ikke stå alene, det er mønstret og sammenhængen mellem risiko- og behovsfaktorerne Sondring mellem generelle risiko og behovsfaktorer, og de specifikke risiko- og behovsfaktorer 20 Skriv titel i sidefod
21 CSF Sektion 2: specifikke risiko- og behovsfaktorer 2.1:Personlige problemer med kriminogent potentiale 2.2: Historik i forhold til kriminel adfærd Sektion 2 indeholder 35 spørgsmål vedrørende forhold, som har kriminogent potentiale, dvs. forhold, som for den specifikke klient kan have betydning for, om han begår ny kriminalitet. Sektion 3: fængselserfaringer, institutionelle faktorer 3.1: Aktuel afsoning, herunder ophold i varetægt i forbindelse med aktuelle dom 3.2: Opmærksomhedspunkter i forhold til løsladelsessituationen 21 LS/RNR
22 CSF Sektion 4: andre klientrelaterede problemer Sektion 4 indeholder 21 spørgsmål, som vedrører klientens sociale forhold samt psykiske og fysiske helbred. Spørgsmålene er af praktisk karakter og kan have betydning for indholdet og prioriteringen af indsatser i handleplanen. F.eks. økonomi, bolig, offerperspektiver, selvmordstruet. Sektion 5: særlige overvejelser i forhold til modtagelighed Sektion 5 indeholder spørgsmål, som handler om hvordan vi skal arbejde med klienten. F.eks. er klienten motiveret for en forandring? Benægter eller minimerer han sin kriminalitet? Er der kommunikationsbarrierer? Sektion 6: opsummering af risiko og behov og faglig tilsidesættelse 22 LS/RNR
23 CSF LS/RNR i praksis, hvordan er det? En ensartet beskrivelse på tværs af organisationen Overgange mellem institutioner Tidsforbruget Grundighed eller for mange oplysninger 23 LS/RNR
Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder
Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder Susanne Clausen Koncern Resocialisering - Analyse og Evaluering www.kriminalforsorgen.dk Hvad er
Risiko, behov og responsivitet
Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og
Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn
Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn Direktoratet for Kriminalforsorgen August 2011 Endelig rapport Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kapitel 1 Kommissorium... 6 Kapitel 1 Kommissorium...
Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR
Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern
Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF
Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF Opfølgning på indførelsen af LS/RNR i KiF Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering April 2016 Indhold 1. Indledning...
Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse?
Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse? Aktuel bedste viden Souschef Anja Mangelsen Specialkonsulent Annie Gaardsted Frandsen Scandic Ringsted Visit Nørretorv 57, 4100 Ringsted Hvordan arbejder vi i Socialstyrelsen
Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF
Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Anita Rönneling og Nadja Lund-Sørensen
Nichlas Permin Berger, Ulf Hjelmar, Jacob Ladenburg og Joan Schersat Mikkelsen. MOVE Evaluering af et motivationsprogram for indsatte i et fængsel
Nichlas Permin Berger, Ulf Hjelmar, Jacob Ladenburg og Joan Schersat Mikkelsen MOVE Evaluering af et motivationsprogram for indsatte i et fængsel MOVE Evaluering af et motivationsprogram for indsatte i
Implementeringen af RNR i Kriminalforsorgen i Frihed
Implementeringen af RNR i Kriminalforsorgen i Frihed - en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangspunkt i socialrådgivernes oplevelser og erfaringer med at anvende standardiserede, evidensbaserede metoder
Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION
Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds
VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Kriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Forside Eksamensopgave
Forside Eksamensopgave Semester: 7 Semester - Bachelorprojekt Modul: Modul 13 Gruppenr.: 16 Antal anslag: 174.522 Titel: Engelsk titel: Fra indsat til udsat From prisoner to outcast Dato: d. 31.12.18 Vejleder:
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet
Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis
Dømte med ADHD. Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen
Dømte med ADHD Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen DR2 sendte i april 2015 dokumentaren Indsatte med ADHD https://www.facebook.com/dr2tv/videos/421009994743659
Mens jeg har været her, er mit fokus skiftet. fra fængsel. til fremtid. Indsat på udviklingsafdelingen på Søbysøgård Fængsel
16 Mens jeg har været her, er mit fokus skiftet fra fængsel til fremtid Indsat på udviklingsafdelingen på Søbysøgård Fængsel I tråd med tiden Kriminalforsorgen har været igennem en omfattende reorganisering
Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Dokumentation i anbringelser
Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere
Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner
Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret v. Lisbeth Spenner Konteksten for Socialcentret Hvordan har Socialcentret grebet processen an med forandringsteori Gode råd i processen De private organisationers
Kriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Mål- og Resultatplan for Kriminalforsorgen 2015 1 Indhold Indledning... 3 Præsentation af kriminalforsorgen... 3 Kriminalforsorgens fem strategiske temaer for 2013-2016... 3 Tæt samarbejde med omverdenen...
Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger
Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer
Socialrapport 2. Ansøgere: Børn: Skemaet udfyldes af ansøgerne og sendes til:
Socialrapport 2 Skemaet udfyldes af ansøgerne og sendes til: Kolding Kommune Socialforvaltningen Nicolaiplads 6 6000 Kolding Att.: Familieplejekonsulenten Alle oplysninger behandles fortroligt. (Ved udfyldelse
Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård
Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Formål At reagere på en bekymring baseret på iagttagelser At få en snak med den unge, familie og relevant netværk om hvad risikoen er hvis der ikke gøres noget Afdække hvad der kan gøres At få familien
Fredensborg Kommunes EXIT-strategi
Fredensborg Kommunes EXIT-strategi Sagsnummer: 13/14351 Sagsansvarlig: HEB Beslutningstema: Beslutning om fortsættelse af kommunens individorienterede indsatser for at hjælpe medlemmer af kriminelle og
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer og Holstebro
Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13
Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og
Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....
RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,
KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2016
Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2016 Indhold Forord... 3 Formål med indsatsen... 3 Det overordnede formål... 3 KFI i Greve Kommune... 4 Organisering... 4 Forældreinddragelse... 4 Det skal skoleledelsen
Funktionsniveau: At flytte sig 0 2 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 0-2. Brugeren bor allerede på plejehjem.
Plejepakke A2 Plejepakke A2 At flytte sig 0 2 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 0-2 Brugeren bor allerede på plejehjem. Brugerens funktionsniveau er bedret efter indflytningen på plejehjemmet.
Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv
Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv KiF Aalborg www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens formål og hovedopgave Formål: at medvirke til at begrænse kriminalitet Hovedopgave: Fuldbyrde
Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:
Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Yngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Risikovurdering en ny strategi En kvalitativ undersøgelse vedrørende indførelsen af LS/RNR og MOSAIK i Kriminalforsorgens tilsynsafdelinger
Risikovurdering en ny strategi En kvalitativ undersøgelse vedrørende indførelsen af LS/RNR og MOSAIK i Kriminalforsorgens tilsynsafdelinger!! Specialeafhandling Af Janni Gøtz Bertelsen, Mai Andreasen &
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Skabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning
Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø
Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet
Undersøgelse af tilsynsvirksomheden
Undersøgelse af tilsynsvirksomheden 2 Undersøgelse af tilsynsvirksomheden Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Undersøgelse
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Beskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: [email protected] Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk
De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume
De friholdte unge på uddannelseshjælp Et resume En undersøgelse af friholdelsesårsagerne blandt friholdte unge 18 29 årige på uddannelseshjælp i Holstebro kommune Udarbejdet af socialrådgiver Ester Bertelsen
Behandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen
Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myte #1: Alle bander er ens Trasher (1927): Der er ikke to bander, der er ens. Konklusionen holder
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Information om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.
Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard [email protected]
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard [email protected] HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Den motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
