Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
|
|
- Laura Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1
2 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del af den styrkede indsats overfor indsatte med anden etnisk end dansk i Kriminalforsorgen. Rapporten er tilvejebragt i samarbejde mellem Direktoratet og KF og falder i tre dele. Første del består af en kvantitativ afdækning af forhold vedrørende både etniske og danske indsatte på KF, Vestre fængsel. Afdækningen består af 3 tabelafsnit, som ved hjælp af grafer og tabeller illustrerer udvalgte forhold og sammenhænge. Anden del er en generel erfaringsopsamling fra etniske området, hvor centrale pointer og anbefalinger fra eksisterende undersøgelser præsenteres, og tredje del består af et idé-katalog til tiltag og indsatser på KF. Metodiske forhold vedrørende den kvantitative afdækning Den kvantitative afdækning er baseret på et datasæt af 233 indsatte, som er fordelt på følgende etniciteter: indsatte med dansk (108), indsatte med muslimsk (59), indsatte med afrikansk (23), somaliere (4), indsatte med øst-europæisk (27) og diverse etniciteter (asiatere, chilenere, sigøjnere m.m.) (12). 1 Som det fremgår, er der tale om to forholdsvis store grupper (indsatte med henholdsvis dansk og muslimsk ) og fire mindre grupper, for hvilke undersøgelsens resultater, på grund af antallet af observationer, vil være behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. Især for gruppen af somaliere er det vigtigt at pointere, at undersøgelsen kun kan bidrage med viden om hvad der gælder for disse 4 personer, og altså ikke kan udsige noget generelt om denne gruppe. Det samme gælder for gruppen af diverse etniciteter, fordi også denne kategori udgøres af relativt få indsatte. Undersøgelsens data er hentet i Klientsystemet, men som altid når man arbejder med kvantitative data, er det relevant at bemærke, at den objektivitet som undersøgelsens resultater fremstår med, er resultatet af en proces, som har indebåret flere subjektive valg og vurderinger. F.eks. i forhold til disciplinærsager beror indtastningerne på gennemlæsning af de disciplinære rapporter, og dernæst en vurdering af hvilken kategori sagen falder indenfor. Denne vurdering er ikke altid indlysende, f.eks. kan der være sager, som i Klientsystemet er rubriceret under overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder, men hvor det i den disciplinære rapport fremgår, at indsatte også har fremsat trusler mod personalet. Ligeledes beror placeringen i etnisk kategori på et skøn, idet både navn, religiøs overbevisning, oprindelsesland, statsborgerskab samt eventuelt andre relevante forhold har indgået som del af vurderingen af etnisk tilhørsforhold. I tvivlstilfælde er medarbejderrepræsentanter for henholdsvis fængselsfunktionærer og socialrådgivere inddraget i vurderingen. Nogle oplysninger ville vi gerne have indsamlet, men de var enten slet ikke, eller kun sporadisk tilgængelige i Klientsystemet. F.eks. indsattes uddannelsesniveau og sprogkundskaber og sociale forhold som geografisk tilknytning, netværk, misbrug, længden af opholdet i Danmark, m.v.. 1 Arbejdsgruppen for projektet har valgt at formulere undersøgelsens etnicitets-variable, med afsæt i hvordan fængselsfunktionærerne i hverdagen italesætter og kategoriserer indsatte. Det betyder f.eks. at indsatte fra Somalia ikke indgår i kategorien indsatte med afrikansk men er placeret i en kategori for sig selv, fordi størstedelen af de adspurgte fængselsfunktionærer beskrev denne gruppe som væsentligt anderledes end andre indsatte med afrikansk. 2
3 2. Tabelafsnit 1 Grundlæggende oplysninger I dette afsnit præsenteres en række udvalgte diagrammer og tabeller, som viser fordelingen af etnicitet, indsættelsesgrund, beskæftigelse, alder m.m. for gruppen af indsatte i Vestre fængsel. Der er knyttet uddybende kommentarer og tekst til de enkelte tabeller og diagrammer. Tabel 2.1. viser fordelingen af etnicitet på den samlede population. 46% af de indsatte har dansk, 25% har muslimsk, osv. Tabel 2.1 Etnicitet Etnicitet Muslimsk Dansk Afrikansk Somaliere Østeuropæisk Diverse etniciteter (Asiatere, Chilenere, Sigøjnere m.m.) Tabel 2.2 viser aldersfordelingen for den samlede population. 22% er under 25 år, 42% er mellem 25 og 34 år, osv. Tabel 2.2 Aldersgrupper Aldersgrupper <
4 Tabel 2.3a viser den samlede populations fordeling på beskæftigelse. Det fremgår at 39% er i arbejde udenfor cellen, 21% går i skole, og 2% deltager i programmer, mens 19% er uden beskæftigelse og 18% er beskæftiget med celle arbejde. Tabel 2.3b viser at dette svarer til, at der samlet set er 64% (svarende til 150 indsatte) beskæftiget udenfor cellen, og 36% (svarende til 83 indsatte) beskæftiget på cellen eller slet ikke beskæftiget 2. Tabel 2.3a Beskæftigelse Beskæftigelse Arbejde Skole Programmer ikke i arbejde cellearbejde Kategorien arbejde dækker over indsatte, som enten er beskæftiget på værk stederne, eller på de enkelte afdelinger, f.eks. som gangmand, vaskemand, linned-mand eller andet. Tabel 2.3b Beskæftigelsessted indsattes beskæftigelse enten udenfor eller inde på cellen Valid Beskæftigelse udenfor cellen Beskæftigelse på cellen Total Frequency Percent Valid Percent ,4 64,4 64, ,6 35,6 100, ,0 100,0 Cumulative Percent I tabeller som ovenstående er de tal, som kommenteres i teksten, eller som blot betragtes som særligt bemærkelsesværdige, fremhævet med farvet skrift ligesom 35,6 og 64,4 ovenfor. 2 Når der senere i rapporten henvises til indsatte som er beskæftiget på cellen indbefatter dette både cellearbejde og indsatte som er uden beskæftigelse. 4
5 Tabel 2.4 viser fordelingen af kriminalitetstype som indsatte er enten sigtet eller dømt for. 31% sidder for narkorelateret kriminalitet, 32% for drab, vold eller voldtægt, osv. Tabel 2.4 Kriminalitetstype Type af kriminalitet, sigtelse (indsættelsesgrund) Narkorelateret Drab, vold/grov vold, voldtægt Økonomisk kriminalitet, røveri Udlændingeloven øvrige Tabel 2.5 viser fordelingen af den samlede mængde disciplinærsager (463) for hele populationen, på henholdsvis vold og trusler mod personale og andre indsatte (7%), diverse (31%) og misbrugsrelaterede (62%). Tabel 2.5 Disciplinærsager 5
6 Tabel 2.6a viser fordelingen af antal disciplinærsager for hver enkelt indsat. 46% har ingen disciplinærsager, 21% har én, mens 6% har mere end 8. Tabel 2.6b viser den numeriske fordeling af disciplinærsager på de enkelte indsatte. Således fremgår det, at de 45,9% som ingen disciplinærsager har svarer til 107 indsatte, 10 indsatte har tre disciplinærsager, to indsatte har 11, fire indsatte har 12, osv. Af den samlede mængde disciplinærsager på 463, er de 117 (dvs. ca. en fjerdel) fordelt på blot 8 indsatte. Tabel 2.6a Disciplinærsager Kategoriseret Disciplinærsager, kategoriseret ingen Tabel 2.6b Disciplinærsager Fordeling Disciplinærsager i alt Antal Disciplinærsager Total Indsatte Procent 45,9 20,6 9,9 4,3 5,6 2,6 2,6 1,7 0,9 1,7 0,9 1,7 1,3 0,
7 3. Tabelafsnit 2 Krydstabeller I dette afsnit præsenteres udvalgte krydstabeller, dvs. tabeller der viser sammenhængen mellem to variable. Tabellerne er primært udvalgt på af eksplicit eller implicit formulerede hypoteser i løbet af undersøgelsesforløbet. Der er knyttet uddybende kommentarer og tekst til de enkelte tabeller. Ud fra en hypotese om at etnicitet kan have betydning for hvilken type beskæftigelse de indsatte placeres i, præsenteres tabel 3.1., som viser sammenhængen mellem etnisk tilhørsforhold og beskæftigelse. For de to hovedgrupper viser tabellen, at 28.8% af de indsatte med muslimsk har arbejde udenfor cellen, mens 37.3% går i skole. Til sammenligning har 44.4% indsatte med dansk arbejde udenfor cellen, mens blot 15.7% går i skole. For de 4 mindre grupper viser tabellen, at en større del af disse har cellearbejde, svarende til 39.1% for indsatte med afrikansk, 25% for somaliere og for diverse etniciteter og 25.9% for indsatte med østeuropæisk. Tabel 3.1 Beskæftigelse * Etnicitet Crosstabulation Beskæftigelse Arbejde Total Skole Programmer ikke i arbejde cellearbejde % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite Etnicitet Diverse etniciteter (Asiatere, Chilenere, Muslimsk Dansk Afrikansk Østeuropæisk Sigøjnere m. Somaliere m.) Total ,8% 44,4% 47,8% 25,0% 40,7% 41,7% 39,9% ,3% 15,7% 8,7% 50,0% 18,5% 25,0% 21,9% ,0% 5,6%,0%,0%,0%,0% 2,6% ,3% 18,5% 4,3%,0% 14,8% 8,3% 16,3% ,6% 15,7% 39,1% 25,0% 25,9% 25,0% 19,3% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 7
8 Ud fra en hypotese om en sammenhæng mellem etnicitet og kriminalitetstype, præsenteres tabel 3.2, som viser fordelingen af kriminalitetstyper på de etniske kategorier. Tabellen viser, at domme/sigtelser for indsatte med dansk fordeler sig forholdsvist jævnt på de 3 hovedkategorier med 39.8% for narkorelateret kriminalitet, 33.3% for drab, vold, voldtægt og 24.1% for økonomisk kriminalitet. For indsatte med muslimsk viser tabellen en overvægt i antallet af sigtelser for drab, vold og voldtægt, nemlig 47.5%. Desuden er en femtedel af de indsatte med muslimsk sigtet i henhold til udlændingeloven. Særlig markant er derudover dels mængden af indsatte med afrikansk sigtet for narkorelateret kriminalitet, nemlig 82.6%, dels mængden af indsatte med østeuropæisk sigtet for økonomisk kriminalitet, nemlig 59.3%. Tabel 3.2 Etnicitet * Type af kriminalitet, sigtelse (indsættelsesgrund) Crosstabulation Type af kriminalitet, sigtelse (indsættelsesgrund) Etnicitet Muslimsk Narkorelateret Drab, Økonomisk vold/grov vold, kriminalitet, Udlændin voldtægt røveri geloven øvrige Total % within Etnicitet 8,5% 47,5% 18,6% 20,3% 5,1% 100,0% Dansk % within Etnicitet 39,8% 33,3% 24,1%,0% 2,8% 100,0% Afrikansk % within Etnicitet 82,6% 8,7% 4,3% 4,3%,0% 100,0% Somaliere % within Etnicitet 25,0% 25,0% 25,0% 25,0%,0% 100,0% Østeuropæisk % within Etnicitet 11,1% 18,5% 59,3% 3,7% 7,4% 100,0% Diverse etniciteter % within Etnicitet 8,3% 25,0% 50,0%,0% 16,7% 100,0% Total % within Etnicitet 30,9% 32,2% 26,2% 6,4% 4,3% 100,0% Der har ikke umiddelbart været formuleret en hypotese om sammenhæng mellem indsattes alder og etnicitet, men tabel 3.3 er medtaget fordi der vurderes at være en interessant sammenhæng mellem alder og etnicitet, særligt for de to hovedgrupper (indsatte med henholdsvis dansk og muslimsk ). 8
9 Den samlede gennemsnitsalder for hele populationen er 32,06 år, men indsatte med muslimsk har en gennemsnitsalder som er 1.7 år mindre end dette, nemlig år. Indsatte med dansk ligger ca. ét år over gennemsnittet på år, og det betyder, at den gennemsnitlige aldersforskel på disse to hovedgrupper er ca. 3 år. Indsatte med afrikansk ligger tættest på gennemsnittet med en gennemsnitsalder på 32,35, og diverse etniciteter afviger mest, idet deres gennemsnitsalder er næsten 4 år over gennemsnitsalderen. Tabel 3.3 Alder i forhold til etnicitet Etnicitet Muslimsk Dansk Afrikansk Somaliere Østeuropæisk Diverse etniciteter Total Gennemsnits alder 30,29 32,94 32,35 28,25 31,04 35,92 32,06 Antal indsatte i gruppen Standard afvigelse 10,327 8,083 7,981 9,179 8,510 9,690 8,878 Ud fra en hypotese om en sammenhæng mellem etnicitet og antal disciplinærsager præsenteres tabel 3.4, som viser det gennemsnitlige antal disciplinærsager fordelt på etnicitet. Tabellen viser, at indsatte med muslimsk har et gennemsnitligt antal disciplinærsager på 2.8 og indsatte med dansk har et gennemsnitligt antal disciplinærsager på 2.1. Dvs. at de to hovedgrupper ligger forholdsvis tæt på hinanden. For de mindre grupper viser tabellen større udsving, nemlig at indsatte med afrikansk og østeuropæisk gennemsnitligt har et lavere antal disciplinærsager, henholdsvis 0.7 og 1, og diverse etniciteter ligeledes ligger lavt med et gennemsnitligt antal på 1.3. Tabel 3.4 Disciplinærsager i alt Etnicitet Muslimsk Dansk Afrikansk Somaliere Østeuropæisk Diverse etniciteter Total Gennemsnit antal sager 2,80 2,09 0,74 2,75 1,00 1,25 1,98 Antal disciplinær sager Standard afvigelse 3,969 3,540 1,711 2,754 1,209 2,633 3,326 Umiddelbart lader der således til, at være en tendens til at indsatte med dansk eller muslimsk har væsentligt flere disciplinærsager end andre etniciteter, men jf. tabel 2.6b er det væsentligt at påpege, at disse gennemsnitstal er baseret på store udsving. 107 indsatte af den samlede populationen på 233 har således slet ingen disciplinærsager, mens 10 har mere end 10 hver. 9
10 4. Tabelafsnit 3 Disciplinærsager I dette afsnit præsenteres udelukkende tabeller som vedrører disciplinærsager. Tabellerne er primært udvalgt på af eksplicit eller implicit formulerede hypoteser i løbet af undersøgelsesperioden. Der er knyttet uddybende kommentarer og tekst til de enkelte tabeller og diagrammer. Ud fra en forestilling om at de yngre indsatte idømmes flere disciplinærstraffe end de ældre, præsenterer tabel 4.1 det gennemsnitlige antal disciplinærsager fordelt på aldersgrupper. Det fremgår, at den samlede gruppe af indsatte under 34 år har væsentligt højere antal disciplinær-sager, henholdsvis 2,56 for indsatte under 25 år og 2,38 for indsatte mellem 25 og 34 år, end den samlede gruppe af 34+, som ligger på 1,12 sager for de årige og 1,22 for indsatte over 45 år. Tabellen bekræfter således hypotesen idet, den viser, at hvis en indsat tilhører gruppen af årige vil han med overvejende sandsynlighed have flere disciplinærsager, end hvis han tilhører gruppen over 35 år. Tabel 4.1 Disciplinærsager i alt Aldersgrupper < Total Gennemsnit antal sager 2,56 2,38 1,12 1,22 1,98 Antal indsatte i gruppen Standard afvigelse 3,575 3,918 1,923 2,354 3,326 Ud fra en hypotese om at indsatte, der er beskæftiget udenfor cellen, har færre disciplinærsager end indsatte beskæftiget på cellen (eller slet ikke beskæftiget), præsenteres tabel 4.2 og Umiddelbart ser det ud som om, at antallet af disciplinærsager generelt er højere for indsatte der er beskæftiget på cellen, men som tabel 4.3 viser, gælder dette ikke for alle grupper indsatte. Tabel 4.2 Disciplinærsager i alt Indsattes beskæftigelse Beskæftigelse Beskæftigelse udenfor cellen på cellen Total Gennemsnit antal sager 1,81 2,28 1,98 Antal indsatte i gruppen Standard afvigelse 2,813 4,097 3,326 10
11 Det fremgår af tabel 4.3, at for gruppen af indsatte med muslimsk er beskæftigelse på eller udenfor cellen ikke afgørende for antallet af disciplinærsager. Det er det derimod for de andre grupper, men der er ikke tale om en ensartet sammenhæng, da der for indsatte med dansk og østeuropæisk er en større forekomst af disciplinærsager for indsatte beskæftiget på cellen, mens det modsatte gør sig gældende for indsatte med afrikansk og diverse etniciteter. Hypotesen om en generel sammenhæng mellem beskæftigelse på eller udenfor cellen og antallet af disciplinærsager kan således ikke bekræftes af undersøgelsens datamateriale. Tabel
12 Ud fra et ønske om at nuancere tabel 4.1. som viste, at den største forekomst af disciplinærsager er at finde i den samlede gruppe af årige, præsenteres her tabel 4.4., som viser sammenhængen mellem alder, gennemsnitligt antal disciplinærsager og etnicitet. Det fremgår heraf, at indsatte med muslimsk, østeuropæisk og diverse etniciteter har størst forekomst af gennemsnitligt antal disciplinærsager i gruppen af årige, hvor det for indsatte med dansk og afrikansk er gruppen af årige, som har flest disciplinærsager. Sammenhængen mellem alder og antal disciplinærsager kan altså nuanceres ved at inddrage etnisk tilhørsforhold. Tabel 4.4 Ud fra en hypotese om en sammenhæng mellem antal disciplinærsager og tidligere afsoning, præsenteres tabel 4.5. Det fremgår, at det gennemsnitlige antal disciplinærsager er 0.86 for førstegangsafsonere, og 2.75 for indsatte som har tidligere institutionsophold bag sig. Tabel 4.5 Disciplinærsager i alt Tidligere afsoning Ja Nej Total Gennemsnit antal sager 2,75 0,86 1,98 Antal indsatte i gruppen Standard afvigelse 3,842 1,916 3,326 Hypotesen bekræftes altså af undersøgelsens data. 12
13 Ud fra flere ansattes beskrivelser af udvisningsdømtes adfærd som værende præget af, at de ikke har noget at miste og derfor oftere end andre idømmes disciplinær straf, præsenteres tabel 4.6. Gruppen af udvisningsdømte er defineret ved enten at være udvisningsdømte eller sigtet i henhold til udlændingeloven. Gruppen går derfor på tværs af flere etniske kategorier, dog ikke gruppen af indsatte med dansk. Det fremgår af tabellen, at det gennemsnitlige antal disciplinærsager for gruppen af udvisningsdømte er 2.2, og dermed 0.25 højere end gennemsnittet for resten af populationen. Som det fremgår af tabel 3.4, er det gennemsnitlige antal disciplinærsager for indsatte med dansk 2.1., og der er således en forskel på 0.1 i det gennemsnitlige antal disciplinærsager for udvisningsdømte og danske indsatte. Tabel 4.6 Disciplinærsager i alt Udvisningsdømt / dømt i henhold til udlændingelov Ja Nej Total Gennemsnit antal sager 2,20 1,95 1,98 Antal indsatte i gruppen Standard afvigelse 3,827 3,255 3,326 Af standardafvigelserne fremgår desuden, at der for gruppen af udvisningsdømte ikke er tale om flere tilfælde af indsatte med ekstraordinært mange disciplinærsager end for andre grupper af indsatte. Der er altså ikke tale om flere ekstreme tilfælde i denne gruppe end blandt resten af populationen. På af tabel 4.6 og 4.3. kan undersøgelsen altså ikke umiddelbart bekræfte hypotesen om, at udvisningsdømte får flere disciplinærsager end andre indsatte. Opsummering og bonusmateriale vedrørende disciplinærsager Ovenstående tabeller viser sammenhængen mellem forekomsten af disciplinærsager og forskellige faktorer (etnicitet, alder, tidligere afsonings- og institutionsophold, beskæftigelse og udvisningsdom (inkl. indsatte sigtede i henhold til udlændingeloven)), som projektgruppen forventede ville være relevante at undersøge. Tabellerne viser forskellige tendenser, men de kan ikke belyse: 1. Med hvilken styrke de enkelte variable kan forklare forekomsten af disciplinærsager 2. Hvorvidt visse faktorer spiller en mere betydningsfuld rolle end andre 3. Den samlede forklaringsværdi for alle variabler. Det er m.a.o. ikke klarlagt om f.eks. etnicitet har større forklaringskraft end alder for forekomsten af disciplinærsager, eller om kombinationen af de undersøgte faktorer alene kan forklare forekomsten af disciplinærsager. 13
14 Disse spørgsmål kan belyses ved en lidt mere kompleks statistisk metode, også kaldet MRA (multivariat regressionsanalyse), hvor de enkelte variable måles og vejes i forhold til hinanden. Af disse test, som ikke er gengivet grafisk her, fremgår det at alder og tidligere afsonings- og institutionsophold har en større forklaringsværdi for forekomsten af disciplinærsager end etnicitet, beskæftigelse og udvisningsdom (inkl. indsatte sigtede i henhold til udlændingeloven). Alder og tidligere afsonings- og institutionsophold kan altså betragtes som de mest betydningsfulde af de faktorer, som er undersøgt i denne analyse. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at alder og tidligere afsonings- og institutionsophold som enkeltstående faktorer ikke har særligt stort forklaringspotentiale, eftersom hver enkelt faktor kun forklarer en begrænset del af variationen i forekomsten af disciplinærsager. Det samme gælder også faktorerne etnicitet, beskæftigelse og udvisningsdom. Så selvom alder og tidligere afsonings- og institutionsophold er de mest betydningsfulde af de fem undersøgte variable, er den væsentligste konklusion på MRA en, at ingen af de undersøgte variabler hver for sig kan forklare forekomsten af disciplinærsager i særlig stor udstrækning Samlet set kan alle de ovennævnte variable, etnicitet, alder, tidligere institutionsophold, beskæftigelse og udvisningsdom således kun forklare ca. en tredjedel af variationen i forekomsten af disciplinærsager. Det betyder, at der nødvendigvis må findes andre forhold, der ikke er inddraget i denne undersøgelse, som også kan belyse forekomsten af disciplinærsager. På heraf virker det oplagt at opfordre til forsigtighed omkring opstilling af hypoteser om enkle eller entydige forklaringer på forekomsten af disciplinærsager. 14
15 5. De væsentligste resultater Etnicitet og indsættelsesgrund Indsatte med dansk fordeler sig forholdsvis jævnt over de 3 hovedkriminalitetstyper, mens der for de andre etniske grupper findes en overrepræsentation af indsatte med bestemte kriminalitetstyper. I gruppen af indsatte med afrikansk er ca. 80 % sigtede eller dømte for narkorelateret kriminalitet. For gruppen med østeuropæisk bunder 60 % af indsættelserne i økonomisk kriminalitet, mens ca. 50% af de indsatte med muslimsk sidder inde pga. voldsrelaterede forbrydelser. Etnicitet og beskæftigelse Fordelingen af beskæftigelse varierer kraftigt indenfor de forskellige etniske grupper. Bl.a. er andelen af indsatte med en muslimsk som går i skole er større end de andre etniske grupper. Forskellene kan have en sammenhæng med den aldersmæssige forskel på de etniske grupper, men denne faktor kan ikke alene forklare variationen. Alderskategorier og disciplinærsager En forestilling om at gruppen af årige adskiller sig markant fra andre grupper, hvad angår forekomsten af disciplinærsager, bekræftes ikke i denne undersøgelse, idet gruppen af ikke adskiller sig nævneværdigt fra førstnævnte gruppe. Det fremgår dog, at der indenfor de to største etniske grupper, indsatte med henholdsvis dansk og muslimsk, findes en klar forskel mellem de forskellige aldersgrupper. De årige med muslimsk har således et større gennemsnitligt antal disciplinærsager end gruppen af årige, mens det forholder sig omvendt for disse to aldersgrupper, når det drejer sig om indsatte med dansk. Beskæftigelse og disciplinærsager Undersøgelsen kan ikke bekræfte en sammenhæng mellem beskæftigelse på eller udenfor cellen og forekomsten af disciplinærsager. Jf. tabel 4.3 findes der for store variationer de etniske grupper imellem til at man kan pege på en entydig tendens. Forklarende faktorer for forekomst af disciplinærsager. Som beskrevet i tabelafsnit 3, er spørgsmålet om hvad der determinerer forekomsten af disciplinærsager komplekst, og undersøgelsen giver ingen entydige svar. Det er dog tydeligt, at alder og tidligere institutionsophold er de to variable, som har det største forklaringspotentiale, mens etnicitet, udvisningsdom og beskæftigelse kun i ringere grad kan forklare variation i forekomsten af disciplinærsager. Samlet set kan de 5 variable dog stadig kun forklare en moderat del af variationen i datamaterialet, og andre faktorer må således spille en væsentlig rolle i forhold til forekomsten og antallet af disciplinærsager. 15
FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereDel l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7
Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereKlientundersøgelsen 2011
Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereDette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.
Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereboligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.
Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006
Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 26 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereAnvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2011
Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen D AT O 19. j uni 201 3 JO UR NA L NR. RA-20 11-12 0-0 03 0 F R ED ER I KS HO LM S K AN AL 16 122 0 KØ BE N HA VN K TE LEF O N 7 2 6 8 90 0 0 F A X 72
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereSide 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere
Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til brugerundersøgelsen 2. Rammerne for undersøgelsen 2.1 Udarbejdelse af spørgeskemaer 2.2 Uddeling af spørgeskemaer og indtastning af resultater 3. Statistiske
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereVilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud
Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs merec) For, er, hvorefter. Forklar.
1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:
Læs mereDanskerne og kemikalierne 2015
Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereFysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010
Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereSusanne Clausen. Klientundersøgelsen 2011
Susanne Clausen Klientundersøgelsen 2011 Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 2 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Opsummering... 9 Kapitel 1. Formål med undersøgelsen og beskrivelse af data... 13 1.1.
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereSagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereTeknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen
Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014
Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,
Læs mere