Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Transkript

1

2 Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk Sørensen og Pernille Vibe Hansen fra Folkesundhed, Center for Sundhed og Omsorg, deltaget i planlægningen af undersøgelsen. Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra

3 Forord Forord fra Slagelse Kommune Gode vaner grundlægges i børne- og ungdomsårene. Børn og unge, der er sunde, raske og trives, har bedre forudsætninger for læring og udvikling. Det ruster dem til at begå sig videre i uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet. Som borgmester er jeg glad for, at vi med Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 har fået et unikt indblik i børns og unges sundheds- og trivselstilstand i kommunen. Vi får et redskab, der kan støtte op om og videreudvikle vores nuværende og kommende indsatser omkring børns og unges sundhed og trivsel. For det er et fælles ansvar at sørge for, at vi har sunde og raske børn. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 viser, at de fleste af de årige i kommunen er raske, trives og lever sundt. Desværre er der også et mindretal, som har problemer med helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Og vi kan se, at der er en betydelig social ulighed i børn og unges sundhed. Det skal vi have gjort noget ved, for vi skylder alle børn i kommunen, at de får et langt og godt liv, uanset hvilken social baggrund de kommer med. Også fordi sundhed smitter af på mange andre dele af børnenes liv indlærings- og koncentrationsevne, trivsel med videre. Her i kommunen har vi fokus på at fremme børns og unges sundhed og trivsel. Lige fra børnene starter i daginstitutionerne tænkes motion og bevægelse ind i dagligdagen gennem leg i bevægelsesbørnehaver, og op i gennem skoletiden hvor ikke mindst den nye folkeskolereform har markeret en ny begyndelse inden for bevægelse og idræt i folkeskolen. Målsætningen med reformen er, at alle elever skal være fysisk aktive i gennemsnit 45 minutter om dagen. Det sker bl.a. i et tæt samarbejde med vores frivillige foreningsliv, som gennem partnerskaber med kommunen er med til at sikre, at børn og unge får et aktivt skole- og fritidsliv, så vi fortsat kan hjælpe børn og unge på vej mod en sund livsstil og en hverdag, som de trives i. Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra skoler og elever, og jeg vil gerne takke alle de involverede for deres deltagelse. Sammen har I medvirket til, at vi har fået skabt et vigtigt planlægnings- og prioriteringsværktøj, som vi aktivt vil bruge til at prioritere og planlægge sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder, så Slagelse fortsat er en sund kommune i udvikling og vækst. Stén Knuth Borgmester 2

4 Forord Forord fra Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed har igennem mange år produceret rapporter om voksenbefolkningens sundhed og sygelighed. I de seneste år har vi også prioriteret rapporter om børn og unges sundhed og sygelig. Her har samarbejdet med Slagelse Kommune været til stor nytte. Blandt andet har Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 212 givet vigtige erfaringer om, hvordan man måler og beskriver kronisk sygelighed og mental sundhed blandt børn og unge. Den foreliggende rapport med nye tal fra 214 er en værdifuld fortsættelse af dette samarbejde. Ved fælles indsats har vi gennemført en undersøgelse af sundhed og sygelighed blandt elever i femte til tiende klasse. Undersøgelsen giver et bredt dækkende beskrivelse af sundhed og sygelighed i denne aldersklasse. Den indeholder en række nye temaer, som ikke har været beskrevet før, fx e-rygning, indtag af energidrikke, og en kvantificering af problemer med kroniske tilstande. Undersøgelsen udmærker sig også ved en meget høj deltagelsesprocent, dvs. den dækker næsten alle i de pågældende aldersgrupper i Slagelse Kommune. På Statens Institut for Folkesundhed ser vi frem til at fortsætte samarbejdet med Slagelse Kommune. Vi ønsker kommunen held og lykke med det forestående arbejde med at omsætte rapportens mange fakta til sundhedsfremmende indsats for børn og unge. Morten Grønbæk Professor, dr. med., direktør for Statens Institut for Folkesundhed 3

5 Indhold Forord fra Slagelse Kommune 2 Forord fra Statens Institut for Folkesundhed 3 Sammenfatning 5 1. Baggrund, formål og læsevejledning Baggrund Formål Læsevejledning 1 2. Studiepopulation og metoder Organisation Studiepopulation Dataindsamling Datakvalitet Bortfald Levekår Indvandrerstatus Socioøkonomisk baggrund Familieform Sociale relationer Skoleforskelle Sammenfatning om levekår Helbred Selvvurderet helbred Kronisk sygdom og handicap Funktionsevne Symptomer Overvægt og kropsopfattelse Mental sundhed Skoleforskelle Sammenfatning om helbred Hashrygning Fysisk aktivitet Stillesidning Måltidsvaner Kostvaner Søvn Seksuel erfaring og praksis Tandbørstning Håndhygiejne Skoleforskelle Sammenfatning om sundhedsadfærd Skolemiljø og skoletrivsel Skoletrivsel Mobning Indeklima Toiletforhold Skoleforskelle Sammenfatning om skolemiljø og skoletrivsel Social ulighed Ulighed i forhold til materiel velstand Ulighed mellem danske og indvandrere Sammenfatning om social ulighed Implikationer for praksis 92 Referencer Sundhedsadfærd Rygning Passiv rygning Drikkevaner 45 4

6 Sammenfatning Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 er gennemført i foråret 214. Den omfatter elever i femte til tiende klasse i skolerne i Slagelse Kommune. Eleverne har besvaret et spørgeskema om sundhed og trivsel i en skoletime. Svarprocenten var høj, 83,4 %, og undersøgelsen omfatter 3814 elever. Tallene for de 3518 elever i femte til niende klasse er, hvor det har været muligt, sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i Slagelse Kommune i 212 og med en landsdækkende undersøgelse gennemført i foråret 214. Herunder følger en liste med 25 hovedresultater. 1. Levekår: De fleste elever lever i velfungerende familier med levekår, der er almindelige i Danmark og med gode og støttende sociale relationer. I alt 13,2 % af eleverne er førsteeller andengenerationsindvandrere. I alt 5,4 % af eleverne har ingen forældre i arbejde. Omkring 2 % af eleverne lever i hjem, der ikke har almindeligt forekommende materielle goder. 2. Sociale relationer: De fleste elever har omfattende og velfungerende sociale relationer. Men en stor del af eleverne har forholdsvis sjælden personlig kontakt med venner i fritiden. Selv om de fleste har hyppig elektronisk kontakt med venner, så er der et stort mindretal med meget tynde kontakter. Der er 14,7 % af eleverne, der ikke kan tale fortroligt med nogen forælder om noget, der virkelig plager dem. Ligeledes 14,4 %, der ikke kan tale fortroligt med nogen ven om noget, der virkelig plager dem. Omkring 12 % af eleverne oplever svage sociale relationer i familien og 15 % svage sociale relationer til venner. 3. Selvvurderet helbred: De fleste elever har godt helbred, men der er store mindretal med helbredsproblemer; 13,7 % synes ikke selv, de har et godt helbred; 16,3 % har slet ikke eller kun i beskeden grad følt sig sunde og raske i den seneste tid; og 14,1 % har slet ikke eller kun i beskeden grad følt sig fulde af energi. 4. Kronisk sygdom: Ikke mindre end 41,7 % af eleverne rapporterer en eller anden form for kronisk besvær eller handicap, mest almindeligt allergi /overfølsomhed (21,5 %), astma (9,2 %), sygdom i ryg, ben eller arme (9,7 %), synshandicap (5,9 %) og migræne (5,4 %). 5. Symptomer: Hver fjerde elev har mindst et symptom hver dag, fx hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, nedtrykthed, svimmelhed, nervøsitet eller svært ved at falde i søvn. 6. Overvægt og kropsopfattelse: 1,9 % er overvægtige; hver anden elev er utilfreds med sin krop. 7. Mental sundhed: Selv om de fleste elever trives, så er der alligevel store mindretal med mentale sundhedsproblemer, fx. psykiske symptomer, psykosociale funktionsproblemer, lav livstilfredshed (13,4 %), føler sig ofte ensomme (7,9 %), og omkring en fjerdel har lavt selvværd. Forekomsten af sådanne problemer er mere udbredt blandt piger end drenge. 8. Rygevaner: Der er sket markante fremskridt i børn og unges rygevaner de seneste tyve år. I 214 er der kun 7,9 % rygere i femte til niende klasse, hvoraf de færreste dagligrygere. Men problemet er ikke løst. Blandt eleverne i syvende klasse er det stadig 1,7 % af drengene og 1,2 % af pigerne, som er dagligrygere, på ottende klassetrin er det hhv. 7,4 % og 3,9 %, på niende klassetrin hhv. 7, og 7,3 %, og på tiende klassetrin er 12,3 % af drengene og 13, % af pigerne dagligrygere. De fleste rygere er begyndt at ryge, inden de fyldte 15 år. Et nyt problem er de såkaldte e-cigaretter, som formodes at rumme stor risiko for, at brugerne senere bliver rygere; 9,5 % af drengene og 8,5 % af pigerne har røget e-cigaretter den seneste måned. I tiende klasse er det særligt hyppigt, her har 26,5 % af drengene og 17,8 % af pigerne røget 5

7 e-cigaretter inden for den seneste måned. Der er 12,2 % af drengene og 15,7 % af pigerne som rapporterer, at de udsættes for passiv rygning i skolen. 9. Drikkevaner: Der er også sket markante fremskridt mht. unges drikkevaner i de seneste år. I Slagelse 214 er det 5,9 % af eleverne i femte til niende klasse, som drikker ugentligt, 12,5 % månedligt, og 27,5 % sjældnere. Det er først og fremmest de ældste elever, der drikker alkohol. I niende klasse er der 21,3 % af drengene og 9,4 % af pigerne, som drikker alkohol mindst en gang om ugen, og i tiende klasse er der 3,7 % af drengene og 13, % af pigerne. Børn og unge drikker sig heller ikke så tit fulde som for bare ganske få år siden. Men blandt eleverne i niende klasse er det dog 43,6 % af drengene og 37, % af pigerne, der har prøvet at være rigtig fulde mere end én gang, i tiende klasse gælder det 65,8 % af drengene og 47,7 % af pigerne. En stor del af eleverne i niende klasse rapporterer, at de drak alkohol første gang, inden de fyldte 15 år. Det gælder 59,4 % af drengene og 58,8 % af pigerne. Omkring en tredjedel af drengene og en femtedel af pigerne har prøvet at være fulde, inden de fyldte 15 år. 1. Hashrygning: Blandt eleverne i niende klasse er der 15,3 %, som har prøvet at ryge hash og 7,8 % har røget inden for den seneste måned. Blandt eleverne i tiende klasse har 37,8 % af drengene og 23,7 % af pigerne prøvet hash, og flere i denne aldersgruppe har et jævnligt forbrug, dvs. mindst en gang om måneden. Næsten ingen har røget hash første gang, før de fyldte 15 år. 11. Fysisk aktivitet: Mindre end halvdelen af eleverne lever op til de officielle anbefalinger om en times fysisk aktivitet om dagen. Hele 15,9 % af eleverne i femte til niende klasse er inaktive, dvs. de dyrker højest ½ times energisk fysisk aktivitet i fritiden. I den anden ende af fordelingen ses 39,7 %, som dyrker mindst fire timers energisk aktivitet per uge i fritiden. På alle klassetrin er der flere drenge end piger, der er fysisk aktive. Der er 62,4 %, som er medlemmer af en idrætsklub. Der er 63,5 %, som går eller cykler til skole. 12. Stillesidning: Godt og vel en fjerdedel bruger mindst fire timer foran fjernsynet alle hverdage, samme andel mindst fire timer med elektroniske spil alle hverdage og samme andel mindst fire timer til diverse computeraktivitet alle hverdage. Samlet set bruger drengene mere tid til TV/DVD og computerspil mens lige mange piger og drenge bruger meget tid til anden computeraktivitet. Samlet set stiger stillesidning med stigende alder. 13. Måltidsvaner: De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, 75,1 % mht. morgenmad, 75,7 % mht. frokost og 95,3 % mht. aftensmad. Godt og vel en tredjedel spiser morgenmad med forældre mindst fem dage hver uge og 81,4 % spiser aftensmad med forældre mindst fem dage hver uge. Når eleverne spiser frokost i skolen, så har 8,3 % madpakke med hjemmefra mindst to dage om ugen. Langt færre, 2,6 %, køber mad i skolen mindst to dage om ugen og 12,5 % køber frokost uden for skolen mindst to dage om ugen. Frokosten indtages mest i klasseværelset, det gælder for 71 % af eleverne. 14. Kostvaner: Som indikator for kostvaner benytter vi indtag af frugt og grøntsager. Ifølge kostanbefalingerne bør man spise begge dele hver dag, men kun ca. 4 % lever op til disse anbefalinger, lidt flere piger end drenge. Dertil kommer, at 1,9 % spiser fast food mindst to dage om ugen, og omkring halvdelen spiser slik / chokolade mindst to dage om ugen. Med hensyn til drikkevarer, så er der 42 %, som drikker sodavand eller cola (sukkersødet) mindst to dage om ugen og 11,5 %, som drikker energidrik mindst to dage om ugen. 15. Søvn: De aldersgrupper, der indgår i undersøgelsen, bør sove over 8 timer hver nat, de yngste af eleverne over 9 timer. Ikke mindre end 37,5 % af eleverne i femte til niende klasse sover for lidt, og i tiende klasse gælder det mere end tre fjerdedele af eleverne. 6

8 16. Seksuel erfaring: Lidt over en fjerdedel af eleverne i niende klasse har haft samleje og halvdelen heraf har haft første samleje inden de fyldte 15 år. I tiende klasse har omkring 58 % haft samleje. Halvdelen af eleverne har fået seksualundervisning i år. I syvende til tiende klassetrin synes over 8 %, at de ved nok om sex, over 6 % at de ved nok om kønssygdomme, og over 7 % at de ved nok om prævention. 17. Hygiejne: 72,3 % af drengene og 77,8 % af pigerne børster tænder mindst to gange om dagen som anbefalet. Blandt drenge er tallet er jævnt dalende fra syvende til tiende klasse, hvor kun 57,4 % børster tænder mere end en gang om dagen. Blandt pigerne er der kun små forskelle mellem klassetrinene. Bedømt efter elevernes besvarelser, så er situationen mht. håndhygiejne god. Omkring 92 % af eleverne oplyser at de altid eller for det meste bruger sæbe ved håndvask, og hvis de ikke gør det, så er begrundelsen oftest, at der mangler sæbe, eller at de glemmer det. 18. Skoletrivsel: Et nøgletal er, at 81 % synes meget godt eller nogenlunde godt om deres skole. Det er et klart flertal, selv om det er en anelse lavere end i landet som helhed. Man kan også karakterisere skoletrivslen med beskrivelse af oplevet pres fra skolearbejdet (31,9 % oplever meget eller noget) og med de mange spørgsmål om forholdet til skolekammerater og lærere, hvor et stort flertal af eleverne giver positive svar. På et par områder er situationen lidt ringere, fx at kun 6,1 % synes, at reglerne på skolen er retfærdige og at kun 36 % mener, at eleverne er med til at beslutte, hvad der skal arbejdes med. Disse tal er lavere end i Landsundersøgelsen Mobning: Et andet nøgletal er, at 8,8 % bliver mobbet jævnligt (mindst et par gange om måneden), hvilket er noget højere end landsgennemsnittet. Til gengæld er der kun 4,7 % af eleverne, som jævnligt er med til at mobbe andre, hvilket svarer til Landsundersøgelsen. 2. Indeklima og toiletforhold: Der er et flertal af eleverne som næsten altid eller ofte er generet af temperaturforhold (for høj eller lav temperatur), støj, rod og dårlig luft. Der er 39,7 % af eleverne, som altid eller ofte holder sig for at undgå skolens toiletter, og netop toiletforholdene får ikke mange rosende ord fra eleverne. Til gengæld voldsomt mange kritiske bemærkninger. 21. Social ulighed: Elever fra hjem med lav velstand har meget oftere forældre uden for arbejdsmarkedet, har meget oftere dårligt fungerende sociale relationer, har langt højere forekomst af dårligt selvvurderet helbred, lav livstilfredshed, symptomer, kronisk sygdom, funktionsproblemer, ringe kost- og måltidsvaner, utilstrækkelig tandbørstning, for lidt søvn og udsat for mobning. Der er også mange områder, hvor der ikke er forskel mellem elever fra lav og høj socioøkonomisk gruppe, fx er der ikke større forskelle i risikoadfærd og ikke større forskel i skoletrivsel. 22. Forskelle mellem danske og indvandrere: Forskellene mellem danske og indvandrere er ikke så systematiske som de ovennævnte sociale uligheder. Indvandrere har langt oftere end danske forældre uden for arbejdsmarkedet. Der er ikke systematiske forskelle i helbred, undtagen en lavere forekomst af kronisk sygdom blandt indvandrere. Ser man på risikoadfærd er der en del forskelle. Førstegenerationsindvandrere ryger og drikker mere end danskere og har oftere prøvet hash, mens andengenerationsindvandrere ligger lavere end danskere på disse parametre. Mht. sundhedsadfærd er der blandt indvandrere større forekomst af dårlige måltidsvaner, ringe tandbørstning og for lidt søvn. Førstegenerationsindvandrere udsættes mere for mobning end danske. 23. Store kønsforskelle: Der er store kønsforskelle i mange af undersøgelsens emner. Blandt drenge finder man mere udbredt stillesidning, hyppigere forbrug af sodavand og energidrik, og lavere social kompetence end blandt piger. Blandt piger finder man mere udbredte problemer med svage sociale relationer i familien, lavt selvvurderet helbred, symptomer, lav livskvalitet, ensomhed, lavt selvværd, lav handle- 7

9 kompetence, lav fysisk aktivitet, skoletrivsel end blandt drenge. Piger er mere generet af støj i skolen end drenge, og de afholder sig oftere fra at bruge skolens toiletter. 24. Særligt om tiende klasse: De fleste elever i tiende klasse trives med deres skole, familie og venner. På enkelte områder afviger de betydeligt fra eleverne i femte til niende klasse: Kun hver anden bor i en traditionel familie; især blandt pigerne er der mange med dårligt selvvurderet helbred og med problemer med at koncentrere sig og sidde stille. Der er høj forekomst af overvægt. Omkring 3 % er rygere og mere end 2 % ryger e-cigaretter. Det er her, man finder flest der er udsat for passiv rygning og flest som ofte drikker sodavand og energidrik. Blandt drengene i tiende klasse er det kun omkring hver anden, som børster tænder to gange dagligt som anbefalet. reducere stillesidning, 6) sætte ind over for manglende søvn, 7) fremme gode kost- og måltidsvaner, 8) genopfinde indsatsen for gode tandbørstningsvaner, 9) styrke indsatsen for et godt indeklima og et godt psykosocialt skolemiljø, og 1) modvirke social ulighed i sundhed: I al sundhedsfremmende indsats skal man sikre, at indsatsen også kommer elever fra ressourcesvage miljøer til gode. 25. Hvor alvorlige er problemerne? Tallene alene er ikke nok til at vurdere problemernes alvor. Nogle af de beskrevne problemer kan være forbigående og banale. Det er muligt, at undersøgelsen har overset vigtige problemer (fx cutting, selvmordstanker) og nogle vigtige ressourcer (fx foreningsliv, skolernes tilbud til eleverne efter skoletid, kommunens mange tilbud til de unge). Rapportens forfattere mener, at de ovennævnte problemer er alvorlige nok. Men i sidste ende er det kommunens egne fagfolk og folkevalgte, som må vurdere, hvor der er brug for at gør en ekstra indsats for folkesundheden blandt børn og unge. Sundhedsfremmende indsats: Det afsluttende kapitel nævner nogle områder, hvor det vil være fornuftigt at sætte ind for at styrke folkesundheden blandt skoleelever, og hvor man faktisk kan gøre en indsats. 1) Alle skoler bør udarbejde en handleplan for, hvordan de vil igangsætte aktiviteter på baggrund af denne undersøgelse, 2) styrke den mentale sundhed, 3) skabe større opmærksomhed over for elever med kronisk sygdom, 4) styrke indsatsen mod ryge- og drikkevaner, 5) fremme bevægelse og 8

10 1. Baggrund, formål og læsevejledning 1.1 Baggrund Der er gode grunde til at undersøge børn og unges sundhed og trivsel. En af dem er, at et samfund har en etisk forpligtelse til at sikre, at børn og unge trives og er sunde. En anden er, at problemer med sundhed og trivsel i barndom og ungdom øger risikoen for sundheds- og trivselsproblemer livet igennem. Hvis man sætter ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser over for børn og unge har man chancen for at fremme folkesundheden på længere sigt. En tredje grund er, at gode aktuelle data er et nyttigt grundlag for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. En fjerde grund er, at sunde børn lærer bedst, dvs. sundhedsfremme er også en måde at fremme læring. De sidste årtier har sundhedsplanlæggere og forebyggere fået et nyt og effektivt redskab: Sundhedsprofiler baseret på spørgeskemaer udfyldt af repræsentative udsnit af befolkningen. De fleste sundhedsprofiler omhandler voksne, men der findes også sundhedsprofiler om store børn, baseret på børnenes egne oplysninger om sundhed og trivsel, fx landsdækkende undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (Johansen et al. 25, Due & Rasmussen 211, Holstein et al. 211, Helweg- Larsen & Bøving Larsen 21, Helweg-Larsen et al. 28) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottesen et al. 21). Der er store lokale variationer i børn og unges sundhed. Derfor kan en lokal sundhedsprofil give oplysninger, som man ikke kan hente ud af landsdækkende opgørelser. De landsdækkende undersøgelser viser med stor regelmæssighed, at de fleste børn er sunde og glade, trives og lever sundt. Men med lige så stor regelmæssighed afslører disse undersøgelser, at der er store mindretal af børn og unge med alvorlige problemer med trivsel, symptomer, overvægt, risikoadfærd og desuden betydelig social ulighed i forekomsten af sundhedsproblemer. En række temaer er dog kun sparsomt belyst, fx forekomsten af kronisk sygdom, mental sundhed, børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne samt hygiejne. Hvis man vil sikre en effektiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats for børn og unge, herunder at man prioriterer den rette indsats, er det vigtigt at have opdaterede og valide data om emnet. 1.2 Formål Derfor er formålet med denne rapport at præsentere en samlet sundhedsprofil for de årige i Slagelse Kommune med fokus på følgende emner: Selvvurderet helbred, symptomer, kronisk sygdom, mental sundhed og trivsel, højde og vægt, risikoadfærd (ryge- og drikkevaner og hashrygning), sundhedsadfærd (spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, slankekur, stillesiddende adfærd, hygiejne), sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning, samt oplevelse af skolens indeklima. Rapporten beskriver om de nævnte sundhedsforhold varierer mellem drenge og piger, mellem aldersgrupper, mellem skoler, og mellem socioøkonomiske grupper. Emnemæssigt er der stort overlap med Sundhedsprofilen for voksne fra 213 (Region Sjælland 213). Rapporten omhandler elever mellem 11 og 16 år, et aldersinterval med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 21 kg tungere og 19 cm højere i dette aldersinterval, og de gennemgår store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindelige problemer, som kan fortsætte langt ind i voksenlivet. Og det er dét aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på langt sigt 9

11 kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en alment forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. 1.3 Læsevejledning Rapporten er opbygget i otte afsnit. Afsnit 2 beskriver undersøgelsens metode og studiebefolkning. De efterfølgende seks hovedafsnit gennemgår undersøgelsens resultater: Afsnit 3 præsenterer deltagernes levekår, fx familieform, socioøkonomisk baggrund, indvandring og sociale relationer. Afsnit 4 gennemgår data om deltagernes helbred med vægt på selvvurderet helbred, kroniske sygdomme, funktionsevne, symptomer, overvægt og kropsopfattelse samt mental sundhed. Afsnit 5 gennemgår deltagernes risiko- og sundhedsadfærd, og det dækker mange emner: Ryge- og drikkevaner, hashrygning, fysisk aktivitet, stillesidning, måltids- og kostvaner, søvn, seksuel erfaring og praksis, tandbørstning og håndhygiejne. Afsnit 6 handler om skolemiljø og skoletrivsel, herunder indeklima, toiletforhold, skoletrivsel, psykosociale forhold i skolen og mobning. Afsnit 7 kommer ind på alle de ovenstående emner en gang til, nu med fokus på om der er social ulighed, dvs. eventuelle forskelle i besvarelsen efter elevernes socioøkonomiske baggrund og indvandrerstatus. Endelig giver afsnit 8 nogle bud på, hvad undersøgelsen kan bruges til i praksis. Afsnit 3-6 gennemgår undersøgelsens resultater på følgende standardiserede måde: 1) Præsentation af emnet og hvorfor det er vigtigt 2) Hvordan er emnet målt i undersøgelsen 3) Præsentation af hovedfund for elever i femte til niende klasse sammenlignet med tilsvarende tal fra Slagelse Kommune 212 og Landsundersøgelsen 214 hvor det er muligt 4) Præsentation af nøgletallene for piger og drenge i femte til tiende klasse Der er mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene. Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af deltagernes indtag af frugt. Vi vælger her at fortælle, hvor mange procent der spiser frugt hver dag. Det drejer sig om i alt 39,2 % af eleverne i femte til niende klasse. Undersøgelsen rummer mange flere detaljer. Vi kunne også have fokuseret på, at 9, % spiser frugt mindre end en gang om ugen, at 8,5 % spiser frugt en gang om ugen, at 26, % spiser frugt 2-4 dage om ugen, og at 16,4 % spiser frugt 5-6 dage om ugen. Hvis vi skulle formidle det hele ville rapporten drukne i tal. Det tilhørende tabelhæfte viser alle detaljerne. Princip 2: Vi regner procent af dem, der har besvaret spørgsmålene. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, som ikke svarer, typisk 1-3 % af eleverne. Det kan drille, når man skal regne procent, som man kan se af eksemplet her: Der er 3518 elever fra femte til niende klasse i undersøgelsen. Heraf har 3478 svaret på spørgsmålet om, hvor tit de spiser frugt og 4 har ikke svaret. Man kan så omregne de 1362, som spiser frugt dagligt som 38,7 % af alle 3518 eller som 39,6 % af de 3478, som har svaret på spørgsmålet. Vi vælger at rapportere 39,6 % af de 3478 elever, der har svaret på spørgsmålet. Samme princip er anvendt, når vi nævner tal fra Slagelse Kommune 212 og hele landet 214. I rapporten fra undersøgelsen i 212 benyttede vi et andet princip, og derfor er de tal fra 212, som findes i nærværende rapport, lidt anderledes end dem, der fremgik af rapporten fra 212. Princip 3: Vi nævner kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene fra piger og drenge og fra de forskellige klassetrin, og der er næsten altid forskelle mellem Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Vi omtaler kun forskelle i teksten, hvis de er statistisk signifikante (betydningsfulde) bedømt ved en chi 2 -test med 95 % sikkerhedsniveau, eller i praksis: Hvis forskellen mellem de sammenlignede grupper er på mindst 4 %. 1

12 Princip 4: Vi formidler tallene men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan rapport. Hvordan kan det være, at jo ældre eleverne bliver, desto flere har svært ved at falde i søvn? Og hvorfor har piger flere problemer med depressive symptomer end drenge? Det er videnskabeligt vanskeligt at fremlægge holdbare forklaringer på sådanne forskelle, og det holder vi os fra. Vi overlader det til fagfolk i Slagelse Kommune, som kender skolerne og eleverne, at fortolke tallene og finde passende indsatser, hvor det skønnes nødvendigt. Til sidst i rapporten giver vi vort bud på påtrængende behov for indsatser for at fremme elevernes sundhed. Princip 5: N i tabellerne: I mange af tabellerne kan man se N, dvs. hvor mange personer der indgår som grundlag for procentberegning. Men i rigtig mange af tabellerne har vi undladt N for at gøre tabellerne mere overskuelige. Det gælder alle de tabeller, hvor vi viser forekomst af et eller andet tema for drenge og piger på hvert klassetrin. For alle disse tabeller gælder, at der er et stort antal elever i hver celle, dvs. der er et solidt grundlag for procentberegning. Antallet af elever i hver celle fremgår af tabel 1.1 herunder. Tabel 1.1. Antal drenge og piger på hvert klassetrin, grundlag for procentberegning i rapporten Drenge Piger Total

13 2. Studiepopulation og metoder 2.1 Organisation Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Folkesundhed, Center for Sundhed og Omsorg i Slagelse Kommune og den forskergruppe ved Statens Institut for Folkesundhed, som står for Skolebørnsundersøgelsen ( Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 er gennemført samtidig med den nationale Skolebørnsundersøgelse 214, den danske del af det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO collaborative cross-national study ( Den nationale undersøgelse og undersøgelsen i Slagelse er gennemført med samme metodik og indhold, dog med en række supplerende temaer i Slagelse. Undersøgelsen er en parallel til den sundhedsprofil, som er udarbejdet for voksne over 16 år i Slagelse kommune 213. Blandt de ca. 2 udvalgte voksne besvarede ca. 1 spørgeskemaet (svarprocent 53,4), som rummer mange af de samme temaer som denne rapport om årige. 2.2 Studiepopulation Undersøgelsen er gennemført blandt eleverne på femte til tiende klassetrin på samtlige folkeskoler, fri- og privatskoler i Slagelse Kommune. På de 23 deltagende skoler var der i alt 21 klasser på femte til tiendeklasseniveau og heraf har de 186 klasser deltaget. I de deltagende klasser var der 4573 indskrevne elever, og heraf har 3814 deltaget, svarende til en særdeles tilfredsstillende deltagelsesprocent på 83,4. Undersøgelsen er også gennemført blandt eleverne i fjerde klasse. Disse data indgår ikke i rapporten, fordi vi endnu ved for lidt om validiteten af besvarelser fra så unge elever, og fordi spørgeskemaet til disse elever var lidt anderledes, dvs. data er ikke sammenlignelige. Slagelse Kommune modtager et selvstændigt notat om resultaterne fra undersøgelsen i fjerde klasserne. Tabel 2.1 viser studiepopulationen efter køn, klassetrin og skole. Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til tiende klassetrin fra 23 skoler, i alt 3814 elever. Der er en nogenlunde lige fordeling af piger og drenge og femte til niende klasse, mens populationen i tiende klasse er noget mindre, 296 elever. Svarprocenten er høj i alle skoler og flere skoler har endda svarprocenter over 9: Broskolen 93,4 %, Dalmose Centralskole 95,1 %, Marievangsskolen 9,9 %, Stillinge Skole 93,7 %, Flakkebjerg Skole 91,7 %, Kirkeskovsskolen 94,3 %, Hvilebjergskolen 95,3 %, Forlev Friskole 99, %, Landsgrav Friskole 9,9 %, Lille Egede Skole 93, % og Trelleborg Skole 9,1 %. Svarprocenten var højest i niende klasse (89,1 %) og lavest i tiende (79,8 %), hvor undersøgelsen fandt sted i en periode med temauger, hvor det var svært at gennemføre undersøgelsen. I analyserne benytter vi klassetrin som udtryk for alder, fordi der er så stor aldersmæssig homogenitet i de enkelte klassetrin: De fleste elever i femte klasse er 11 år gamle, de fleste i sjette klasse er 12 år gamle, osv. Næsten alle eleverne i undersøgelsen er mellem 11 og 16 år gamle. Antallet af elever i de enkelte aldersgrupper er følgende: 11 år 395, 12 år 723, 13 år 694, 14 år 696, 15 år 71, 16 år 428 og mere end 16 år 12 elever. Der er 7 elever i femte klasse, som er 1 år gamle og der er 5 elever med ukendt alder. 12

14 Tabel 2.1. Studiepopulationen efter køn, klassetrin og skole. Svar % Drenge Piger Antvorskov Skole Baggesenskolen Broskolen Dalmose Centralskole Dyhrs Skole Eggeslevmagle Skole Flakkebjerg Skole Forlev Friskole Hashøjskolen Helms Skole Hvilebjergskolen Kirkeskovsskolen Landsgrav Friskole Lille Egede Friskole Marievangsskolen Nymarkskolen Skælskør Skole Stillinge Skole Søndermarksskolen Trelleborg Friskole Tårnborg Skole Vemmelev Skole X-Class * , 86,9 93,4 95,1 82,2 8, 91,7 99, 89,2 89,9 95,3 94,3 9,9 93, 9,9 79, 75, 93,7 76,9 9,1 87, 85,6 78,2 Total ,4 Svarprocent 84, 84,4 81,4 81,4 89,1 79,8 83,4 - * Fejl i klassetrin, eleven går i femte eller sjette klasse Femte til niende klasse: Undersøgelsen omfatter næsten alle årige i Slagelse Kommune, dvs. elever i femte til niende klasse. Resultaterne sammenlignes med to andre undersøgelser: a) den tilsvarende undersøgelse i Slagelse Kommune 212, som omfattede 2769 elever i femte til niende klasse i 14 af skolerne i Slagelse Kommune og b) Skolebørnsundersøgelsen 214, som omfatter et repræsentativt udsnit af elever i femte, syvende og niende klasse i hele landet, i alt 4538 elever. Tiende klasse: Elever i tiende klasse er en delpopulation af unge på dette alderstrin. Resultater for elever i tiende klasse ses i tabeller igennem hele rapporten, hvor de sammenlignes med elever på femte til niende klassetrin. 2.3 Dataindsamling Dataindsamlingen fandt sted fra 14. marts til 1. april 214. Eleverne udfyldte en særlig Slagelse-version af det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema i en skoletime ved computere i skolen. Spørgeskemaet er omhyggeligt udviklet, afprøvet og kvalitetsvurderet igennem de sidste tyve år. Særligt ønsker vi at fremhæve en stor metodeundersøgelse i 212, hvor Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed gennemførte en serie af studier af validiteten af elevernes besvarelser. Vi gennemførte fx 18 fokusgruppeinterviews med over 1 elever i disse klassetrin for at studere elevernes vurdering af spørgsmålene, om de forstod indholdet, og om det var nemt for dem at svare på spørgsmålene. Desuden en undersøgelse, hvor elever og forældre uafhængigt af hinanden udfyldte spørgeskemaer om de sam- 13

15 me emner, så vi efterfølgende kunne studere overensstemmelsen mellem børn og forældres svar. Metodeundersøgelsen bekræftede vores observationer fra andre tilsvarende undersøgelser: Eleverne forstår spørgsmålene, svarer gerne på dem, samt leverer gode og valide data. Der er nogle få, som svarer usandt eller saboteret undersøgelsen, og vi har frasorteret nogle få besvarelser, som var åbenlyst useriøse. Men langt den største del af eleverne har besvaret spørgeskemaerne seriøst. Rapporten bygger på besvarelser fra 3518 elever i femte til niende klasse og 296 elever i tiende klasse, i alt 3814 besvarelser. Etiske forhold: Undersøgelsen er anonym. Vi har ikke oplysninger om elevernes navn eller cpr-nummer. Eleverne fik at vide, at undersøgelsen er anonym, og at det var frivilligt at deltage, men at vi opfordrede dem til at hjælpe med at besvare spørgeskemaet. 2.4 Datakvalitet Data er elevernes svar på et spørgeskema. Det debatteres ofte, om man nu kan stole på elevernes svar: Kan de forstå spørgsmålene? Tager de undersøgelsen alvorligt og svarer efter bedste evne? Er de rimelige i deres vurderinger og svar? Skulle man hellere have spurgt fornuftige voksne om de samme forhold, f.eks. forældrene eller lærerne? Vi er overbeviste om, at det alt i alt er pålidelige data. For det første er de fleste af spørgsmålene i spørgeskemaet omhyggeligt gennemprøvet i samarbejde med børneforskere i et stort antal lande. Spørgeskemaets kernespørgsmål er anvendt i Danmark og en række andre lande ved otte forudgående landsundersøgelser. For det andet har vi siden 199 gennemført mange tests og pilotundersøgelser for at vurdere spørgeskemaet og hvordan eleverne opfatter og forstår spørgsmålene. Hvis der var problemer, har vi ændret og afprøvet igen. Den meget grundige metodeundersøgelse i Slagelse Kommune 212 har givet os yderligere tro på, at data er gode. Det er på mange måder en styrke, at undersøgelsen gengiver elevernes opfattelser, for kun eleverne selv kan vide, hvordan de har det og trives i deres dagligliv og skole. Men selvrapporterede data er ikke altid gode: Det er fx sandsynligt, at elevernes angivelse af højde og vægt er en del fejlbehæftede, og den almindelige observation er, at forekomsten af overvægt er i underkanten af det reelle, når man bruger selvrapporterede data. Det har også vist sig vanskeligt at få præcise angivelser af mængder (fx mængden af konsumeret alkohol, mængden af konsumeret frugt og grønt) i en sådan undersøgelse. Det er lettere at få oplysninger om frekvens (fx hvor hyppigt man drikker alkohol, hvor hyppigt man spiser frugt og grønt). 2.5 Bortfald Svarprocenten i Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 er høj, 83,4 %. Undersøgelsen dækker næsten alle skoler i Slagelse Kommune. Vi vover derfor den påstand, at undersøgelsen er dækkende for årige skoleelever i Slagelse Kommune 214. Undersøgelsen rummer også elever i tiende klasse, formentlig næste alle elever i tiende klasse i Slagelse Kommune. Men eleverne i tiende klasse er ikke dækkende for alle 16-årige, fordi mange 16- årige har valgt en anden vej end tiende klasse. Bortfald er aldrig tilfældigt, og det kan meget vel præge undersøgelsens resultater, hvis de ikke deltagende elever har været fraværende på grund af sygdom, mistrivsel og svage ressourcer. En del af bortfaldet i tiende klasse skyldes, at dataindsamlingen fandt sted medens eleverne her var engageret i en temauge. 14

16 3. Levekår Sundhed og sundhedsadfærd er ikke kun et udtryk for personlige valg, men er også formet af omgivelserne. Etnisk baggrund, indvandrerstatus, socioøkonomiske forhold, familieforhold og sociale relationer viser ofte stærk sammenhæng med sundhed, trivsel og sundhedsadfærd. Her præsenterer vi data om disse forhold. Vi vender tilbage til emnet i afsnit 9 om social ulighed, som viser forskelle i sundhed, trivsel og sundhedsadfærd mellem socioøkonomiske grupper og mellem danske og indvandrere. 3.1 Indvandrerstatus Der er en del forskelle i sundhed og sundhedsadfærd mellem danskere og indvandrere. Der er ingen af grupperne, som har generel bedst sundhedsstatus. Det varierer fra emne til emne om det er danskere, andengenerations- eller førstegenerationsindvandrere, som har bedst status (Nordahl Jensen & Holstein 21). Vi spurgte eleverne, i hvilket land de selv og deres forældre er født, og hvor længe indvandrerne har været i landet. Skolerne i Slagelse Kommune har elever fra over 3 forskellige lande. For at skabe overblik kan eleverne inddeles efter indvandrerstatus: Danskere betyder, at eleven og mindst en af forældrene er født i Danmark, andengenerationsindvandrere er den gruppe, hvor eleven er født i Danmark og forældrene i udlandet. Førstegenerationsindvandrere er den gruppe, hvor både eleven og forældrene er født i udlandet. Figur 3.1 viser elevernes fordeling efter indvandrerstatus. Figuren viser, at 86,8 % er danske, hvilket er signifikant flere end de 83,2 % i Landsundersøgelsen. Det kan tilføjes, at eleverne i tiende klasse har næsten samme fordeling af indvandrerstatus med 85,7 % danske, 9,6 % andengenerationsindvandrere og 4,8 % førstegenerationsindvandrere. Figur 3.1. Indvandrerstatus for elever i femte til niende klasse, procent 1% 8% 3,7 4,8 3,8 9,6 9,6 13 6% 4% 86,8 85,7 83,2 2% % Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Førstegenerations-indvandrere Andengenerations-indvandrere Danske 15

17 3.2 Socioøkonomisk baggrund Som hovedregel har befolkningsgrupper med høj socioøkonomisk status den bedste sundhedsstatus, og det gælder også blandt børn og unge (Johansen et al. 27). Der findes forskellige mål for børn og unges socioøkonomiske status, hvor forældrenes arbejdssituation, uddannelse og økonomiske forhold er centrale. I denne undersøgelse anvender vi to enkle mål for elevernes socioøkonomiske baggrund: Dels om forældrene har arbejde og dels familiens materielle levekår målt ved Family Affluence Scale (FAS) (Currie et al. 28). FAS baseres på fire spørgsmål i spørgeskemaet: Har dine forældre en bil?, Har du dit eget værelse for dig selv?, Hvor mange computere har din familie? og Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12 måneder? Vi har inddelt familierne i tre socioøkonomiske grupper, høj, middel og lav efter omfanget af materielle goder. En elev, som har eget værelse og hvis familie har flere biler, computere og ferierejser, kategoriseres i gruppen høj. En elev som ikke har alle disse fire materielle goder placeres i gruppen lav. Mellemgruppen har typisk alle fire goder, men kun én af hver. Figur 3.2 viser forældrenes arbejdsstatus for eleverne i Slagelse Kommune og i Landsundersøgelsen. I Slagelse Kommune har 85,6 %, en far i arbejde, 8,8 % har en mor i arbejde, 72, % har begge forældre i arbejde, og 5,4 % har ingen forældre i arbejde. Disse tal er meget tæt på resultaterne fra Landsundersøgelsen. % Figur 3.2. Forældres arbejde, elever i femte til niende klasse, procent 85, ,9 Far i arbejde 8,8 81,6 76, ,9 66,4 5,4 7,7 5,5 Mor i arbejde Begge i arbejdeingen i arbejde Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Der er ingen særlig forskel mellem eleverne i femte til niende klassetrin mht. forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt elever i tiende klasse er der betydeligt færre, hvis forældre er i arbejde: 77,9 % af fædrene og 74,1 % af mødrene. For 8,6 % af eleverne i tiende klasse gælder det, at ingen af forældrene er i arbejde. 16

18 Figur 3.3 viser elevernes socioøkonomiske position inddelt i høj, middel og lav FAS. Fordelingen af eleverne i Slagelse Kommune svarer ret nøje til fordelingen i Landsundersøgelsen. Der er ingen nævneværdige forskelle i fordelingen blandt elever i femte til niende klasse, men blandt eleverne i tiende klasse er fordelingen signifikant anderledes: 25,6 % i den laveste kategori, 58,4 % i den midterste kategori og 16, % i den højeste kategori. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 3.3. Familiens materielle velstand, elever i femte til niende klasse, procent 22,6 22,5 26,5 57,4 56,1 53,5 2 21,4 2 Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Lav Middel Høj 3.3 Familieform Alt i alt finder man bedre sundhedsstatus blandt børn og unge, som bor i traditionelle familier med mor og far. I undersøgelsen spurgte vi eleverne, hvem de bor sammen med. Vi har inddelt eleverne efter familieform i fire kategorier: Traditionelle familier, hvor eleverne bor sammen med begge forældre; eneforsørgerfamilier, hvor eleverne bor sammen med kun den ene forældre; rekonstruerede familier, hvor eleverne bor sammen med mor eller far og dennes nye partner; og en kategori med alle andre familieformer, fx plejefamilier, børnehjem, eller bor hos bedsteforældre. eneforsørgerfamilie, 1,9 % i rekonstrueret familie og 7,1 % i anden familieform. Sammenlignet med Landsundersøgelsen bor lidt flere i Slagelse Kommune i traditionel familie. Over 9 % af eleverne har søskende. Figur 3.4 viser fordeling efter familieform blandt elever i femte til niende klasse. Ifølge de svar, vi har fået fra eleverne i Slagelse Kommune, bor 64,6 % i traditionel familie, 17,4 % i 17

19 1% 9% 8% 7% Figur 3.4. Familietype, elever i femte til niende klasse, procent 7,1 8 5,3 7,1 1,9 11,7 16,3 17,4 19 6% 5% 4% 3% 2% 1% 64,6 61,3 71,4 % Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Traditionel familie Sammenbragt familie Eneforsørgerfamilie Anden familieform Tabel 3.1 viser procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, der bor i traditionel familie. Ifølge de svar, vi har fået fra eleverne, bor lidt flere drenge end piger i traditionel familieform. Procentandelen falder med stigende alder og er lav, omkring hver anden elev, i tiende klasse. Tabel 3.1. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som bor i traditionel familie, Slagelse Kommune 214 Drenge 75,1 7,7 65,5 66,2 58,8 41,6 65,1 Piger 65,2 61,6 61,5 66,9 55,2 51,1 61,2 3.4 Sociale relationer Ud over socioøkonomiske forhold har også sociale relationer betydning for sundhed og sundhedsadfærd (Due & Holstein 29). Som hovedregel har mennesker med mange og fortrolige kontakter et bedre helbred og en mere fornuftig sundhedsadfærd. Vi spurgte derfor eleverne om deres sociale relationer med familie og venner. Eleverne svarer blandt andet på spørgsmål om, hvor ofte de er sammen med venner efter skoletid, hvor ofte de er ude om aftenen sammen med venner, og hvor ofte de e- kommunikerer med venner (sms, og anden elektronisk kommunikation). Men kontaktmængde er kun en facet af sociale relationer. En anden vigtig facet er fortrolighed, og derfor spørger vi eleverne, hvor nemt de har ved at tale med deres far, mor, bedste veninde, venner af samme køn og venner af modsatte 18

20 køn om noget, der plager dem. Disse spørgsmål siger noget om de sociale relationers kvalitet. Figur 3.5 viser andelen af elever, der er sammen med venner efter skoletid mindst tre dage om ugen, ude sammen med venner mindst tre aftener om ugen, og som har e-kontakt med venner hver dag. Figuren viser, at 4,5 % af eleverne i femte til niende klasse er sammen med venner mindst tre dage om ugen efter skoletid. Det er betydeligt færre end i 212 og mindre end i Landsundersøgelsen. Der er 19,2 % af eleverne, der er ude med venner mindst tre aftener om ugen, et tal som er signifikant lavere end i 212 men ikke meget anderledes end Landsundersøgelsen. Endelig viser figuren, at 67,2 % af eleverne har e-kontakt med venner dagligt, og supplerende spørgsmål viser, at disse ofte har ganske omfattende e-kontakt, ikke sjældent over 5 gange om dagen. Tallet er betydeligt højere end i Slagelse Kommune 212 og på linje med Landsundersøgelsen 214. % Figur 3.5. Procent med kontakt med venner, elever i femte til niende klasse ,5 52,4 45,3 19,2 26,3 21,3 Sammen med Ude med venner venner efter mindst tre aftener skoletid mindst om ugen tre dage om ugen 67,2 5,8 64,9 E-kontakt med venner daglig Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Der er en del forskel mellem drenge og piger på forskellige klassetrin. Tabel 3.2 viser procentandelen som er sammen med venner mindst tre dage om ugen efter skoletid, som er ude sammen med venner mindst tre aftener om ugen, og som har e-kommunikation med venner hver dag. 19

21 Tabel 3.2. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som har kontakt med venner. Slagelse Kommune 214 Sammen med venner efter skoletid mindst tre dage om ugen Drenge 48,1 42,7 41,2 35,1 36,8 51,5 41,7 Piger 46,7 5,6 38,4 34,1 3,6 33,1 39,6 Ude med venner mindst tre aftener om ugen Drenge 14,3 19,9 15,5 21,4 26,6 35,5 2,8 Piger 14,9 18,3 19,2 21,6 2,7 17,7 18,9 E-kontakt med venner mindst daglig Drenge 47,7 59, ,8 75,8 79,7 65,9 Piger 53,1 64,9 71,6 76,9 79,3 79,3 7,3 Om samvær med venner efter skoletid viser tabellen, at forekomsten falder fra femte til niende klasse, hvorefter den stiger lidt i tiende klasse. I de højeste klassetrin er der flere drenge end piger, som er sammen med venner efter skoletid. Om at være ude sammen med venner om aftenen viser tabellen en stigende forekomst med stigende alder. I niende og tiende klasse er der betydeligt flere drenge end piger, der er ude med vennerne mindst tre aftener om ugen. Med hensyn til e-kontakt med venner viser tabellen for både drenge og piger en betydeligt stigende forekomst fra femte til tiende klasse. I femte til niende klasse (men ikke tiende klasse) er daglig e-kontakt mere almindelig blandt piger end drenge. Figur 3.6 viser, hvor mange procent som har nemt ved at tale med mindst en af deres forældre og mindst en ven om noget, der virkelig plager dem. Der er mellem 85 og 86 % af eleverne, som har en sådan fortrolig kontakt med hhv. forældre og venner. Tallet er signifikant lavere end de tilsvarende tal fra Slagelse Kommune 212, men svarer til tallene fra Landsundersøgelsen. 2

22 % 1 Figur 3.6. Procent med fortrolige kontakter, elever i femte til niende klasse ,3 85,6 89,9 88,6 84,8 85,6 Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Fortrolig kontakt med mindst én forælder Fortrolig kontakt med mindst én ven Tabel 3.3 viser, at der generelt er lidt færre af pigerne end drengene, som kan tale fortroligt med mindst en af deres forældre og mindst en ven. Andelen, som kan tale fortroligt med for- ældre er forholdsvis konstant fra det ene klassetrin til det andet, mens andelen der kan tale fortroligt med mindst en ven er generelt stigende fra det ene klassetrin til det næste, dog med lidt udsving. Tabel 3.3. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som kan tale fortroligt med mindst en forælder og mindst en ven. Slagelse Kommune 214 Kan tale fortroligt med mindst en forælder Drenge 89,3 88,3 86,3 88,4 85,5 86,3 87,4 Piger 88,8 83,7 81, 81, 82,3 81,9 83,2 Kan tale fortroligt med mindst en ven Drenge 74,8 84,9 81,5 87,6 89,6 9,9 84,4 Piger 83,5 9,3 85,7 86,6 89,5 95, 87,8 Eleverne bliver endvidere stillet overfor otte udsagn om relation til forældre og venner. Svarmulighederne var "helt enig", "enig", "hverken enig eller uenig", "uenig" og "helt uenig". Tabel 3.4 viser, hvor mange procent af eleverne, som er enige (helt enig + enig) i disse otte udsagn. Hvis man er enig i syv eller otte af disse udsagn er det udtryk for stærke sociale relationer i familien, og hvis man er enig i mindre end tre af disse udsagn, er det udtryk for svage sociale relationer. Tabel 3.4 viser også andelen af piger og drenge med stærke sociale relationer i familien. 21

23 Tabel 3.4 Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som er enige i otte udsagn om sociale relationer i familien. Slagelse Kommune 214 Procentandel som er enige i otte udsagn om familien Jeg synes, vi taler om de vigtige ting Der bliver lyttet til det, jeg siger Vi stiller spørgsmål, når vi ikke forstår hinanden Når der opstår en misforståelse, taler vi tingene igennem Min familie forsøger virkelig at hjælpe mig Jeg får den følelsesmæssige hjælp/støtte, jeg har brug for fra min familie Jeg kan tale med min familie om mine problemer Min familie vil gerne hjælpe mig med at træffe beslutninger Sociale relationer i familien Svage: enig i højest tre af de otte udsagn Middel: enig i tre til seks af de otte udsagn Stærke: enig i mindst syv af de otte udsagn Total Procent af drenge (n=1628) 83,8 83,8 84,6 78, 92,1 87,1 83,3 87, 8,7 17, 74,3 1, Procent af piger (n=1696) 76,7 76,8 79,1 7,4 86, 81,8 72,7 83,8 15,9 2,2 63,9 1, Tabel 3.4 viser, at de fleste elever oplever stærke sociale relationer i familien. For alle otte udsagn er der flere drenge end piger, der oplever stærke sociale relationer: 74,3 % af drengene og 63,9 % af pigerne er enige i mindst syv af de otte udsagn. Gruppen med svage sociale relationer i familien (enig i højest tre af de otte udsagn) udgør 8,7 % af drengene og 15,9 % af pigerne. Gode relationer til forældre er vigtige for elevernes mentale sundhed, så elever med svage sociale relationer i familien er formentlig alvorligt belastet af disse svage sociale relationer. Tabel 3.5 viser, hvor mange procent af piger og drenge på forskellige klassetrin, som oplever svage sociale relationer i familien. Tabellen viser, at der på alle klassetrin er flere piger end drenge, der oplever svage sociale relationer. Tabel 3.5. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som oplever svage sociale relationer i familien (enig i højest tre af otte udsagn om familierelationer). Slagelse Kommune 214 Drenge 7,3 5,6 1, 11, 8,1 12,5 8,7 Piger 13,3 16,2 16,7 15,2 18,1 14,9 15,9 De sidste oplysninger om elevernes sociale relationer stammer fra fire udsagn om relation til venner. Svarmulighederne var igen "helt enig", "enig", "hverken enig eller uenig", "uenig" og "helt uenig". Også her viser vi (tabel 3.6), hvor mange procent af eleverne, som er enige (helt enig + enig) i disse fire udsagn. Hvis man er enig i alle fire udsagn er det udtryk for stærke sociale relationer til venner, og hvis man er enig i mindre end to af disse udsagn er det udtryk for svage sociale relationer. Tabel 3.6 viser også andelen af piger og drenge med stærke sociale relationer i familien. 22