Strategi for biologisk mangfoldighed 2017

Transkript

1 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 1 Allerød kommune Strategi for biologisk mangfoldighed 2017 Bilag 1: Artsvalg Maj 2017

2 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Udpegningen af de prioirterede arter 3 11 Baggrund 3 12 Formål 3 13 Metode til udvælgelse 3 2 Allerød kommunes prioriterede arter 4 21 Artsliste over prioriterede arter 4 3 Prioriterede arter 6 31 Vurdering af arterne Fugle Pattedyr Krybdyr Padder Fisk Insekter Bløddyr Karplanter 24 4 SWOT analyse af reintroduktion af arter Overdrevsplantearter Løgfrø 33

3 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 3 1 Udpegningen af prioriterede arter 11 Baggrund Vi kan ikke direkte målrette en indsats for alle vore arter af flora og fauna i kommunen Vi er nødt til at vælge indsats og vælge metode til at vurdere resultatet af indsatsen Der er mange meget tunge måder at opgøre biodiversitet på Af ressourcemæssige årsager har Allerød Kommune valgt at udpege prioriterede arter Det er primært truede arter, som vi mener det er relevant at gøre en indsats for lokalt Udpegningerne er ikke endelige men skal udvikles i takt med, at vi får ny viden om arterne Udviklingen i bestandene af de prioriterede arter bliver således et billede på udviklingen i biodiversiteten Ved at beskytte disse enkelte arter sikrer vi samtidigt naturbeskyttelsen generelt 12 Formål Formålet med artsudpegningen er At udvælge de arter som kommunen fremover bør prioritere Det kan dels være sjældne arter, som Allerød Kommune har et særligt ansvar for at beskytte, og dels arter, som er indikatorer for en god naturtilstand At tilvejebringe et grundlag for at måle naturtilstanden i kommunen Prioriterede (herunder beskyttede) arter/ansvarsarter i kommunen udpeges og fastholdes og anvendes som parameter for at måle udviklingen i biodiversitet At anvende arterne som fokuspunkter for formidling og synliggørelse af biodiversiteten som samfundsinteresseområde og muligheder for beskyttelse Blandt andet ved hvert år at udvælges en prioriteret art, som bliver genstand for en særlig indsats 13 Metode til udvælgelse Prioriterede arter/ansvarsarter er truede arter eller arter i tilbagegang, som vi lokalt har valgt at prioritere og tage ansvar for Ved valg af arter er en række forhold overvejet: Arterne skal kunne findes i eller lige uden for kommunen Kommunen skal rumme potentielle levesteder for arten Populationen skal være en delpopulation, der er vigtig for artens overlevelse regionalt eller nationalt, eller arten skal være en tydelig naturtype indikator Arten kan være omfattet af en eller flere beskyttelsesordninger, for eksempel fredning, bilag IV art, udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder eller lignende Arten kan være rødlistet Arterne skal gerne repræsentere forskellige artsgrupper og naturtyper

4 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 4 2 Allerød kommunes prioritering af naturindsatsen Prioriteringen af kommunens indsats kræver at der i en eller anden form kan måles eller vurderes på indsatsen, så prioriteringen ikke er statisk, men dynamisk således at der kan ske justeringer af indsatsen undervejs for at opnå mest mulig resultat Allerød kommune har derfor valgt at fortsætte med at se på udviklingen af en række prioriterede arter Arterne er valgt ud fra at populationen i Allerød kommune er vigtig for den danske bestand og at det er en art Allerød kommune har en mulighed for at påvirke positivt En nærmere beskrivelse af disse arter og hvorfor de er valgt fremgår af bilag 1 21 Artsliste over de prioriterede arter Det er vurderet, at følgende arter skal prioriteres af Allerød Kommune: Agerhøne (N det åbne land) Markfirben Stor vandsalamander (N vandhuller) Ørred (N vandløb) Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Engperlemorsommerfugl Mørk pletvinge Isblåfugl Violetrandet ildfugl Maj-gøgeurt Gul star Skov-kløver Tvebo baldrian Rundbladet soldug Foldfrø Djævelsbid (N overdrev) Hulkravet Kodriver (N overdrev) Disse arters udvikling vil således være i fokus med hensyn til at vurdere om Allerød kommunes indsats for at bevare og styrke naturen er positiv Ud fra den tidligere strategi er der sket mindre justeringer i listerne på grund af nye overvejelser samt opmærksomheden på nye arter (N) står for at arten primært er en indikatorart, der udtrykker en naturtypers tilstand og ikke at arten i sig selv er en prioritet Andre interessante arter i Allerød kommune, der er blevet evalueret som mulige prioriterede arter, men ikke er valgt (typisk er de ikke sjældne nok, forekomsten i AK for ubetydelig eller det er svært/umuligt, på lokalt niveau, at anvise forvaltningstiltag til gavn for arten):

5 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 5 Duehøg Hvepsevåge Rød glente Lille præstekrave Lille flagspætte Svaleklire Sortspætte (der kan gøres indsats men mest i statsskovene så opgaven ligger hos NS) Ravn Bomlærke Flagermus (alle arter) Spidssnudet frø Løgfrø (pt uddød i kommunen, men genindførsel mulig) Iris Sørgekåbe Bølleblåfugl Dværgblåfugl Art af sækbærer (natsommerfugl) Proutia rotunda Lys skivevandkalv (pt uddød i AK, ikke anbefalet til reintroduktion, men oplagt som prioriteret art hvis den genindvandrer/genfindes) Skæv vindelsnegl + sumpvindelsnegl Murrude Arter af ulvefod Skov-gøgelilje Glat hullæbe Hjertegræs Blå anemone Gul anemone Kost-nellike Seline Vild hør Due-skabiose Pile-alant Storblomstret brunelle Mange (de fleste) af arterne i den sidste gruppe er det dog stadig relevant at tage hensyn til, men mere som en passiv (altså at være særligt omhyggelig med ikke at skade arten) end en aktiv naturpleje indsats

6 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 6 3 Prioriterede arter For alle vurderede arter følger nedenfor tabeller over deres forekomst i kommunen De seneste års observationer er medtaget Kolonnen national status giver oplysninger om rødliste status og for arter omfattet af bilag II eller IV på habitatdirektivet eller bilag I på fuglebeskyttelsesdirektivet tillige den nationale bevaringsstatus som vurderet af DMU Der forekommer i Allerød Kommune ikke plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag II eller IV, hvorfor tabellen over planter alene giver oplysninger om rødliste status Rødliste status angives i følgende kategorier: RE = Forsvundet, CR = Kritisk truet, EN = Moderat truet, VU = Sårbar, NT = Næsten truet, LC = ikke truet, DD = utilstrækkelige data, NA = ikke mulig og NE = ikke bedømt Sidstnævnte fire kategori er ikke rødlistede arter 1997 kategorier: Ex = uddød, E = akut truet, V = Sårbar, R = Sjælden Tabel 31 Dyrearter der er vurderet i forbindelse med udvælgelsen af prioriterede arter Art Lokaliteter Bestand i Allerød Kommune Fugle Hvepsevåge Duehøg Rød Glente Lille Præstekrave Svaleklire Sortspætte Lille Flagspætte Agerhøne Ravn Ravnsholt, Tokkekøb Hegn, Børstingerød/Brødeskov, Uggeløse/Krogenlund Ravnsholt, Tokkekøb Hegn, Uggeløse/Krogenlund, Børstingerød/Brødeskov Børstingerød/Brødeskov? Tokkekøb Hegn/Høvelte skov? Bestandsudvikling i Allerød Kommune National status 2-4 par Negativ RL: LC BS: Gunstig 2-4 par Tilbagegang? RL: LC 0-1 Stabil (?) RL: VU BS: Gunstig Kollerød Lergrav, PP-skoven 2 par? Positiv RL: LC Kattehale Mose, Ravnsholt, Børstingerød Mose, Uggeløse Skov/Krogenlund Ravnsholt / Tokkekøb hegn, Øvre Mølleå Kattehale Mose/Allerød Sø, Børstingerød Mose, Ravnsholt? Agerbrugsområder især i det nordvestlige hjørne af kommunen Tokkekøb Hegn, Krogenlund, Uggeløse skov, Terkelskov? 1-4 Stabil RL: VU 1-3 par Tilbagegang RL: LC BS: Gunstig 2-4 par Stabil? RL: NT?? Positiv RL: LC 2-3 Stabil? RL: LC Bomlærke Kollerød 0-2 Negativ RL: LC Pattedyr Flagermus Krybdyr Markfirben Mange steder, blandt andet 5 arter på Olden Golfbane (observation fra 2007 (?)) Barresøgård, Bregnebjerggård, Lynge Grusgrav, Blovstrød, Allerød Sø, Sortemosen, Klevadsengen, Buresø, Krogenlund Mose, Terkelskov (på skrænter ved containerplads) Ej rødlistevurderede BS: gunstig for alle arter kendt fra AK? RL: LC BS: Usikker Padder Stor Mange spredte lokaliteter Stabil (?) RL: LC

7 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 7 Art Lokaliteter Bestand i Allerød Kommune vandsalamander Løgfrø Uddød i kommunen, men kunne evt genindvandre eller genudsættes Bestandsudvikling i Allerød Kommune National status BS: Usikker - RL: DD BS: Ugunstig Spidssnudet frø Mange steder Stabil (?) RL: LC BS: Usikker Fisk Ørred Flere vandløb Positiv (?) Ikke rødlistevurderet Insekter Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Iris Kattehale Mose, Uggeløse skov, Børstingerød Mose Stabil / fremgang RL: NT BS: Sønderskov, Kattehale Positiv (?) RL: VU Mose, Børstingerød Mose, BS: Ugunstig Tokkekøb Hegn Allerød Sø, Børstingerød Optræder Positiv RL: LC Mose, Blovstrød,, Lynge, årvis Nymølle, Tokkekøb Hegn,, måske Forsvarets arealer Børstingerød Mose,) Negativ RL: VU Engperlemorsommerfugl Sørgekåbe Kan findes overalt i skove og parkland Kun årvis Isblåfugl Vassingerød Old, Blovstrød, måske Høvelte Øvelsesterræn, Krogenlund Mose (Egedal Kommune), Bølleblåfugl Sortemosen Genfundet i Sortemosen i 2013 Violetrandet ildfugl Dværgblåfugl Proutia rotunda (natsværmer) Allerød Sø, Blovstrød teglværksskoven måske Høvelte-Sandholm, Vassinerød Old Allerød Sø, Teglværksskoven St Rosenbusk, Lynge, Tokkekøb? Tidligere talrig i Sortemosen, nu sjælden her, men findes også i et begrænset område i kanten af Tokkekøb Hegn lige nord for Nymøllevej Fluktuerende, sjælden siden 2010 Negativ, måske forsvundet ikke set længe Ukendt Arten blev fundet i 2013 og 2014, men er ikke set i 2015 og 2016 Negativ Forsvundet alle steder, måske undtagen i Allerød Sø, hvor den dog ikke blev set i 2016 Stabil RL: LC RL: NT RL: NT RL: VU RL: LC? Ej rødlistevurderet, men kvalificerer formentlig til en af trusselskategorierne Lys skivevandkalv Hestetangså? RL: E (RL '97) BS: Ugunstig Bløddyr Sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl Hestetangså? Ej rødlistevurderede BS: Ukendt Tabel 32 Mulige prioritetsarter karplanter Art Lokaliteter Bestand Bestandsudvikling National status i Allerød Kommune Murrude Bastrup Slotsruin En lok Stabil Ej rødlistevurderet Maj-gøgeurt Børstingerød Mose, Kedelsø Ådal Få lok Positiv RL: LC

8 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 8 Art Lokaliteter Bestand Bestandsudvikling National status i Allerød Kommune Skov-gøgeliljlerød Børstingerød Mose, Al- Få lok Positiv RL: LC Sø Nikkende Terkelskov En lok Ikke kendt? RL: LC hullæbe Hjertegræs Børstingerød Mose, Få lok Negativ RL: LC Blovstrød Teglværksvej (ved Blovstrødbanen), Engbuen Blomstereng, Birkedal Tenniseng, Møllemoseparken blomstereng (udsået) Gul star Børstingerød Mose En lok Positiv RL: NT Blå anemone Ravnsholt, Klevad, Få lok Stabil? Ej rødlistevurderet skrænt mod Hestetansgå Gul anemone Terkelskov, Uggeløse Få lok Stabil Ej rødlistevurderet Skov, Høvelte Skov Kost-nellike Hammersholt Byvej Få Negativ Ej rødlistevurderet (vejrabat) planter Skov-kløver Skovskrænt mod Hestetangå En lok Positiv udvikling på Ej rødlistevurderet skrænten Hulkravet kodriveræn, Allerød Sø, Høvelte ter- Få lok Stabil RL: LC Børstingerød Mose, Birkedal tenniseng Tvebo baldrian Børstingerød Mose, Få lok Stabil/fremgang Ej rødlistevurderet Rundbladet soldug Kattehale Mose, Børstingerød Mose, Ravnsholt, Sønderskov, Sortemose Enkelte bevoksninger Negativ Ej rødlistevurderet Seline Børstingerød Mose En lok Stabil RL: LC Foldfrø Kalktippen Nymølle Få planter Negativ RL: EN Vild Hør Allerød Sø, Børstingerød Få lok Stabil? Ej rødlistevurderet Mose Djævelsbid Børstingerød Mose, Allerød Få lok Stabil RL: LC Sø, Dæmpegård Due-skabiose Allerød Sø, Klevad Få lok Positiv RL: LC skrænt Storblomstret Allerød Sø Få ek- Stabil Bru- nelle sempla- rer Pile-alant Allerød Sø, Uggeløse Sø, Nymøllevej rabat (Widex) Få lok Positiv Ej rødlistevurderet 31 Vurdering af arterne Statusoplysninger for Allerød Kommune og Nordsjælland inddrager de seneste fund samt relevante historiske fund Hvepsevåge 311 Fugle Hvepsevåge er omfattet af bilag I på fuglebeskyttelsesdirektivet Den er fåtallig til ret almindelig i Østdanmark (knyttet til løvskov) Den er ikke rødlistet Vurdering: Den bør ikke medtages som prioriteret art (se begrundelse nedenfor) Forvaltningen bør dog stadig tilgodese arten ved bevarelse af ældre løvskov og

9 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 9 pleje af enge i og nær skov (f eks Børstingerød Mose), da skovenge hører til artens foretrukne fødesøgningsområder Duehøg Duehøgen yngler især i ældre løvskov Den vurderes ikke truet (LC) i Danmark Der har dog i de seneste år været nogen tilbagegang regionalt i egne med intensivt fasanopdræt formentlig som følge af illegal bekæmpelse I Nordsjælland, hvor de fleste skove er statsejede, trives arten generelt godt, men den stærkt øgede rekreative brug af skovene, har betydet en omfattende tilbagegang i de mest intensivt brugte skove i Nordsjælland, herunder Ravnsholt og Tokkekøb Hegn Vurdering: Den bør ikke medtages som prioriteret art (Se nedenstående begrundelse) Rød Glente Arten er omfattet af bilag I på fuglebeskyttelsesdirektivet Siden genindvandringen som dansk ynglefugl i 1970erne har tyngdepunktet ligget i Østjylland og på Bornholm, men i de sidste få år synes arten endelig at få fodfæste på Sjælland især i Nordsjælland Den er rødlistet som næsten truet (NT) Vurdering: Den bør ikke medtages som prioriteret art (Se nedenstående begrundelse) men er stadig vigtig da den har status af sjælden art og fordi den (Nord)sjællandske bestand stadig er i en form for sårbar etableringsfase Figur 31 Rød Glente, Over og underside af fugle Foto: Mads Fjeldsø christensen For alle de 3 rovfugle Lille præstekrave Vurdering: Det er næppe muligt at gøre meget for arterne, dog kan man i tilfælde af kendte redesteder i dialog med lodsejerne sikre mod fældning af redetræer og forstyrrende skovarbejder eller fritidsaktiviteter nær reden i yngletiden For Allerød Kommune som myndighed og lodsejer er handlemulighederne begrænsede Deres beskyttelse er i høj grad et spørgsmål om samarbejde i regionen og relevante lodsejere og Derfor udpeges rovfuglene ikke som prioriterede arter Lille præstekrave er en sjælden dansk ynglefugl, men den vurderes ikke at være truet (LC), da bestanden er langsomt stigende I Allerød Kommune ses den kun sjældent andre steder end Kollerød Lergrav, dog af og til i Lynge Grusgrav, Rørmosebassinerne og store Rosenbusk Den er i DK næsten udelukkende knyttet til råstofgrave Den er sårbar overfor tilgroning og forstyrrelse

10 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 10 Vurdering: Forvaltningen af Kollerød Lergrav bør tilgodese artens krav Man bør overveje, om det i andre råstofgrave er muligt at lave forstyrrelsesfri zoner, hvor arten kan yngle Men disse artsfund vurderes ikke at være afgørende for artens regionale tilstedeværelse og dermed er den ikke udpeget som prioriteret arter ikke afgørende for arten er ikke udpeget som prioriteret art, Svaleklire Svalekliren er meget sjælden som dansk ynglefugl Under Atlas projekt Fuglenes Danmark vurderes bestanden til par, mens en anden opgørelse i 2003 kun vurderede par De fleste ynglefund er fra Nordsjælland og Bornholm I Allerød Kommune angives arten at yngle i Kattehale Mose, Ravnsholt, Børstingerød Mose og Uggeløse Skov/Krogenlund med i alt 1-4 par Vurdering: Arten er ikke vurderet til at være en prioriteret art Men da arten er sjælden, bør man tilstræbe gode forhold for den på de (mulige?) ynglesteder i Allerød Kommune Dette kan være et argument for bevarelse af nogle mindre parceller af nåletræer (hvor reden ofte anbringes) nær relevante skovmoser, dette kan dog stride mod andre naturhensyn Sortspætte Sortspætten er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og er ny udpegningsart for Natura området Øvre Mølleå Arten er en fåtallig dansk ynglefugl Den findes især i Nordsjælland og Sønderjylland, mere spredt i det øvrige Jylland Da den anses for at være i fremgang, er den ikke rødlistet (LC) Der har dog været regionale tilbagegange i de allerseneste år (dele af Jylland samt Bornholm) I Allerød Kommune ses den jævnligt i Ravnsholt, i Sønderskov-Kattehale-Allerød Sø området og i Tokkekøb Hegn Der er formodentlig 1-3 par i kommunen Vurdering: Da den er fåtallig og på bilag I, bør arten så vidt mulig begunstiges Det vigtigste tiltag er at bevare/øge mængden af gamle træer og dødt ved i skovene Arten lever dog mest i statsskovene og det vurderes at den ikke er egnet til at være prioriteret art da Kommunen har meget lidt indflydelse på udviklingen af arten Lille flagspætte Lille flagspætte er en sjælden dansk ynglefugl Den er rødlistet som næsten truet (NT) Den findes især i Sønderjylland samt på Sjælland og Bornholm I Allerød Kommune ses den især i Sønderskov-Kattehale-Allerød Sø området og er desuden iagttaget i Børstingerød Mose Sandsynligvis er den mere almindelig end antaget, idet den færdes meget stilfærdigt Vurdering: Arten er meget fåtallig i kommunen, men der er potentiale for en større bestand, da gode levesteder for arten i form af ellesumpe og birkeskov på fugtig bund findes en del steder Man kan forbedre forholdene for arten ved at øge mængden af dødt ved, ved at tage skovparceller ud af drift eller ved at ringbarke og efterlade træer, der ellers skulle have været fældet Da det især er i statsskovene at arten kan få fremgang, er den ikke udpeget som prioriteret art

11 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 11 Fig 32 Lille Flagspætte Foto Mads Fjeldsø Christensen Agerhøne Agerhønen er ikke sjælden eller på nogen liste over truede arter Ikke desto mindre er arten gået kraftigt tilbage i Danmark fra midten af det 20 århundrede med et fald fra ca til omkring par Der foreligger ingen tal for populationens udvikling i Allerød Kommune, men den må formodes at ligne udviklingen på landsplan Undersøgelser i England har vist, at bestandsnedgangen især skyldes øget dødelighed blandt kyllingerne Dette forhold skyldes, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er deres hovedfødekilde Bekæmpelse af ukrudtsplanter, feks i grøftekanter, påvirker også fødegrundlaget for de voksne fugle Vurdering: Flere ekstensivt plejede småbiotoper, læhegn, grøfter og randzoner langs marker og vandløb mv i det åbne agerland vil kunne øge fødegrundlaget og altså kunne styrke bestanden af agerhøne og dermed afspejle udviklingen i det åbne agerlands ekstensive grønne netværk af biotoper struktur Herved kan agerhøne udgøre en slags indikatorart for den generelle styrkelse af biodiversiteten i landbrugslandet, som i hovedsagen er den nordvestlige del af kommunen Grønt Råd har af samme årsag ønsket agerhøne medtaget i listen over prioriterede arter Og Allerød kommune er enig i denne vurdering Ravn Efter at ravnen i midten af 1900-tallet var tæt på at blive udryddet som dansk ynglefugl, er udviklingen vendt Der findes nu omkring 800 par i landet Hovedparten af disse er i Østjylland og på Fyn, men også i Nordsjælland findes den en del steder I Allerød Kommune yngler den i Tokkekøb Hegn, Børstingerød Mose/Brødeskov, Krogenlund, Uggeløse Skov og måske i Terkelskov Vurdering: Ravnen er ikke oplagt som prioriteret art i Allerød Kommune, da den ikke er særlig sjælden på landsplan eller regionalt, og da kommunen ikke udgør et tyngdepunkt regionalt eller nationalt Det vil dog være fornuftigt at have dialog med lodsejere for at forhindre fældning af redetræer eller anden forstyrrelse i yngletiden Bomlærke Bomlærken er stadig en ret almindelig dansk ynglefugl og regnes efter tidligere tilbagegang for stabil og ikke truet (LC), men hovedbestanden er i Jylland, og i Nordsjælland er der langt mellem parrene Det er endnu uvist, hvilken virkning ophævelsen af braklægningsordningnen vil have på arten, men det er sandsynligt, at det vil

12 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 12 føre til et nyt fald i den danske bestand af arten I Kollerød-området har arten været stabil gennem mange år I Allerød Kommune observeres den kun meget sjældent andre steder Vurdering: Da arten nu kun findes meget spredt i det centrale og østlige Nordsjælland er det vigtigt at bevare arten i Kollerød Den vurderes dog ikke populationsmæssigt at Allerød er afgørende for arts bestanden i regionen Men hjælpe den bør vi Figur 33 Indberettede bomlærker i DOF-basen man ser at tyngdepunktet er i Jylland, og at det østlige og centrale Nordsjælland har meget få bomlærker Flagermus 312 Pattedyr Alle arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV I eller nær Allerød Kommune kendes 6 arter (vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus flagermus) Flagermus findes næsten overalt, men områder med gamle træer, grænser mellem løvskov og åbent land ol har større tætheder end andre steder Vurdering: Det er vanskeligt hurtigt at forøge antallet af flagermus eller antallet af egnede yngle- og rastelokaliteter (flagermuskasser har en lav succesrate), men det er vigtigt at bevare gamle træer, rastemuligheder i bygninger hvor det er muligt og modvirke plantning af nåleskov Markfirben 313 Krybdyr Markfirben er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Det er udbredt i hele landet undtagen Sydhavsøerne og regnes trods tidligere kraftig og nu formentlig moderat tilbagegang for ikke truet (LC) I Allerød Kommune er arten rapporteret fra Allerød Sø, Lynge Grusgrav, Barresøgård, Bregnebjerggård, Terkelskov, Nymølle og Blovstrød Teglværk Markfirben kan lide solbagte, gerne sandede steder med spredte buske og lav vegetation Arten behøver et varieret landskab for at kunne solbade på kolde dage og færdes i skyggen af småbuske på varme sommerdage Der skal desuden være områder med løs jord eller sand opvarmet af solen til æglægning

13 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 13 Vurdering: Der skal tages hensyn til arten på alle lokaliteter, den findes udvalgte steder i Allerød kommune og da den har status som bilag IV art, er det oplagt at prioritere den Arten kan både skades af tilgroning, hårdhændet pleje og urbanisering Forvaltningens indsats vil især dreje sig om kontrol af tilgroning Ved vejbyggeri bør man endvidere i størst muligt omfang undgå udlægning af muld på og dækkende tilplantning af vejskrænter, for at sikre at disse kan udvikle sig til egnede levesteder for markfirben Dette vil også være til gavn for en række andre organismer såsom dagsommerfugle (feks dværgblåfugl) Figur 34 Markfirben, han Figur 35 Unger af markfirben kan findes relativt sent på året, efter at de voksne allerede er gået i vinterhi

14 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 14 Stor vandsalamander 314 Padder Stor vandsalamander er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV Den er udbredt over næsten hele landet undtagen det nordligste og vestligste Jylland De tætteste bestande findes i landets sydlige og østlige dele Den regnes for ikke truet (LC) I Allerød Kommune findes den på mange spredte lokaliteter, og bestanden vurderes at være stabil Vurdering: Da arten er omfattet af bilag IV, er det rimeligt at prioritere arten Indsatsen vil især dreje sig om at forbedre artens ynglemuligheder ved nygravning og oprensning af vandhuller Dette bør især gøres nær naturområder som moser og enge eller fugtig skov, da det så også kan gavne den anden bilag IV padde spidssnudet frø Figur 36 Stor vandsalamander, voksen set fra oven og fra neden Foto: Mads Fjeldsø Christensenog larve Løgfrø Løgfrøen er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Den er sjælden i Danmark, hvor den især findes i dele af Jylland og på Sjælland Den er på rødlisten kategoriseret som DD, hvilket betyder at der mangler data til en nøjagtig vurdering af artens status Der er dog næppe tvivl om, at den med et bedre datagrundlag var havnet i en af de egentlige rødlistekategorier (NT (næsten truet), VU (sårbar), EN (moderat truet) eller CR (kritisk truet)) Arten er uddød i kommunen, men den kunne evt genindvandre eller genudsættes Vurdering: Da Allerød Kommune ser genindførsel af lokale uddøde arter som et af mange redskaber til at øge den biologiske mangfoldighed, er løgfrø en oplagt mulighed Det kunne feks ske i forbindelse med en efterbehandlingsplan for en grusgrav, hvor skabelsen af et antal egnede ynglevandhuller kunne indgå Spidssnudet frø Spidssnudet frø er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Den er udbredt over hele landet undtagen Bornholm Den er gået tilbage i mange egne men er stadig ret al-

15 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 15 mindelig og regnes for ikke truet (LC) Arten findes formentlig mange steder i Allerød Kommune, og områder som Kattehale Mose-Allerød Sø, Børstingerød Mose og flere steder i Møllådalen er gode levesteder for arten Vurdering: Arten vurderes ikke at være en oplagt prioriteret art i Allerød Kommune, men ved vandhulsprojekter med andre formål, bør man indtænke arten, så man i videst muligt omfang skaber gode vilkår for spidssnudet frø som tillægsgevinst Figur 37 Spidssnudet frø Ørred 315 Fisk Ørreden er udbredt over hele landet Den kræver god vandkvalitet såvel som strukturkvalitet i vandløbene og er således en god indikator art I Allerød Kommune findes den i Kollerød Å, Lynge Å og Hestetangs Å / Vassingerødløbet Vurdering: Det er udmærket at prioritere arten, da en indsats for arten kræver en forbedring i vandløbets tilstand, der vil gavne biodiversiteten generelt Grøn mosaikguldsmed 316 Insekter Grøn mosaikguldsmed er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og den er på den danske rødliste kategoriseret som næsten truet (NT) I Danmark findes den på en del lokaliteter i Nordsjælland og i Jylland (næsten udelukkende Sønderjylland) og derudover kun på få lokaliteter på Bornholm og Fyn I Allerød Kommune findes den i Kattehale Mose, Uggeløse Skov og Børstingerød Mose Det kan ikke udelukkes, at eventuelle andre vandhuller med krebseklo kan huse arten Den er set flere gange i omegnen af Nymølle (ådalen omkring Kobakkevej og lidt østpå indtil skoven, M Holmen pers medd), og det er sandsynligt, at der findes et ynglested i nærheden Amphi Consult har i 2009 for Allerød Kommune registreret et vandhul i Lynge Grusgrav med forekomst af krebseklo, og det er muligt, at de observerede individer kommer herfra Derudover kan der være forekomster i nogle af Uggeløse Skov s vandhuller

16 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 16 Vurdering: Arten bør medtages som prioriteret art pga af status som bilag IV art, og fordi bestanden i Kattehale Mose er en gammel veletableret bestand Stor kærguldsmed Stor kærguldsmed er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, og den er på den danske rødliste kategoriseret som sårbar (VU) Der kendes kun ynglebestande af stor kærguldsmed et par steder på Falster og 7 (-8?) steder i Nordsjælland Lokaliteterne er fordelt på kun 5 kommuner (Guldborgsund, Rudersdal, Allerød, Gribskov og Halsnæs) I Allerød Kommune findes arten på 4 lokaliteter (dvs at mindst 40% af de danske lokaliteter findes i kommunen) Desuden er den totale bestand i kommunen formentlig den næststørste (efter Rudersdal der har en meget talstærk bestand i Vaserne) Forvaltningstiltag handler især om at forhindre skyggende opvækst af vedplanter og om at opretholde en god vandkvalitet på ynglestederne Vurdering: Stor kærguldsmed er en helt selvskreven prioriteret art for Allerød Kommune Arten vurderes at være i fremgang i kommunen, især i Kattehale Mose på grund af en omfattende naturpleje Der er desuden registreret en ny population i Børstingerød Mose, som virker stabil i udvikling Figur 38 Stor kærguldsmed Iris Iris har været i fremgang i Danmark i størstedelen af perioden siden første fund i 1872 Den er nu udbredt over det meste af landet bortset fra Nord- og Vestjylland og regnes for ikke truet (LC) I Nordsjælland findes den mange steder (formentlig i næsten enhver løvskov og i mange tilgroede moser) I Allerød Kommune er arten rapporteret mindst 7 steder Vurdering: Der skønnes ikke at være noget behov for en særlig indsats, men man bør selvfølgelig være opmærksom på arten og ikke rydde i bund af pil på dens levesteder Iris er ikke oplagt som prioriteret art for Allerød Kommune

17 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 17 Figur 39 Iris, han Sørgekåbe Sørgekåben forekommer i Danmark kun helt fast i enkelte områder (Læsø, det nordligste Nordsjælland, Østfalster, Bornholm og måske Samsø) I nogle år optræder mange til flyvere fra øst (Skandinavien og formentlig Rusland) over hele Danmark Efter sådanne år kan arten etablere kolonier i mange andre dele af landet, men oftest forsvinder de igen efter en kortere årrække I Allerød er arten set mange steder, og lokaliteter som Kattehale Mose, Sortemose, Børstingerød Mose, dele af Tokkekøb Hegn og andre steder med birkebevoksninger kan rumme ynglebestande i kortere eller længere tid Vurdering: Det er næppe muligt ved forvaltningstiltag at sikre permanente bestande, men man bør bevare solbeskinnede birkebevoksninger, hvor dette ikke er i modstrid med andre og vigtigere naturhensyn Det er ikke en oplagt art at prioritere Figur 310 Sørgekåbe

18 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 18 Engperlemorsommerfugl Engperlemorsommerfugl findes i Danmark kun på Øerne og her især i Nord- og Midtsjælland Den er på den danske rødliste kategoriseret som sårbar (VU) I Nordsjælland findes arten flere steder i Gribskov og en del steder i Mølleå-systemet, og derudover er der kun meget få lokaliteter I Allerød Kommune findes arten i Børstingerød Mose Arten regnes for følsom overfor eutrofiering, tilgroning og hård græsning Derimod synes den at tolerere rigtigt udført høslæt og i hvert fald nogle steder (feks Stenholt Vang) ekstensiv græsning Vurdering: Arten er oplagt som prioriteret art i Allerød kommune Dette fordi Børstingerød Mose er en af de få faste lokaliteter udenfor Mølleåen og Gribskov, bør der gøres en indsats for at bevare bestanden her, idet Børstingerød Mose kan blive en vigtig trædesten for arten mellem Mølleåen og Gribskov Dette kræver dog nok skabelsen af flere velegnede lokaliteter på strækningen Mørk pletvinge Figur 311 Engperlemorsommerfugl på foderplanten almindelig mjødurt Mørk pletvinge var uddød i Danmark Tidligere fandtes den en del steder i moser på især Sjælland og Fyn samt mere spredt på Lolland-Falster og Bornholm Særligt mange bestande fandtes i Midt-, Vest- og Nordsjælland Nogle af de sidste lokaliteter i Danmark lå i Mølleådalen (enge ved Bastrup Sø, Farum Sortemose og Småsøerne ved Krogenlund) Det sidste fund af den oprindelige danske bestand blev gjort netop i Mølleådalen i 1982 Arten lever i moser og på skovenge med gode bestande af baldrian især tvebo baldrian Mørk pletvinge er også sjælden og i tilbagegang i vore nabolande, så naturlig genindvandring er næppe mulig, selvom et strejfende eksemplar blev fundet på Bornholm i 2007 Mørk pletvinge blev i genindført ved at hente individer på udvalgte lokaliteter i Sverige (udvalgt i samarbejde med de svenske naturmyndigheder) Udsætningen har været en delvis succes med etablering af en foreløbig stabil bestand i Børstingerød Mose I 2015 blev mørk pletvinge desuden udsat på en lokalitet I Egedal Kommune tæt på kommunegrænsen mod Allerød og på en lokalitet i Furesø Kommune Allerød Kommune følger udviklingen på lokaliteterne sammen med Furesø Kommune Vurdering: Mange pletvinger er afhængige af at leve i en metapopulationsstruktur med flere bestande i nærheden af hinanden, der udveksler individer, og hvor der i landskabet findes flere mulige levesteder, hvoraf ikke alle er "besat" konstant

19 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 19 Dette gælder også mørk pletvinge Med den forbedrede plejetilstand i en del af engene i Mølleådalen, Børstingerød Mose og enkelte andre steder i nabokommunerne, vurderes det, at det i hvert fald er muligt, at artens landskabsøkologiske krav her kan opfyldes Eventuelt kan det overvejes aktivt at forsøge at etablere flere småpopulationer de næste par år, hvor det synes muligt Målrettede artsprojekter er en af grundstenene i naturarbejdet i kommunen, for eksempel udsætning af mørk pletvinge i , efter godt 40 års fravær i Danmark Figur 312 Borgmester Jørgen Johansen (th), Erik Lund, udvalgsformand for Klima og Miljøudvalget (tv) og Ole Dahlqvist Sørensen, Natur og Miljø besøger i juni 2014 mørk pletvinges første nye opholdssted i Allerød Kommune, Børstingerød Mose Her udpegning af værtsplanten Tvebo Baldrian Foto: Lennie Rotvit, Allerød Kommune Isblåfugl Isblåfugl er i stærk tilbagegang i Østdanmark, men klarer sig bedre i Jylland På rødlisten er den kategoriseret som næsten truet (NT) Arten er tidligere fundet 8-10 steder i kommunen Arten er i Nordsjælland i dag rapporteret fra lokaliteter ved Arresø, Krogenlund Mose og St Rørbæk ved Frederikssund Men der er en række observationer af ældre dato Isblåfugl er både følsom overfor dræning, tilgroning og hård pleje (foretrækker områder med cirka knæhøj vegetation) I Allerød Kommune er den senest observeret i 2010 i Blovstrød og 2013 i Vassingerød Vurdering: Allerød Kommune står med nogle af de få observationer der er lavet af Isblåfugl de senere år i Nordsjælland Den er desværre ikke iagttaget de seneste år Arten er dog prioriteret da der er forhåbning om at sommerfuglen ved den rette pleje kan genindvandre

20 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 20 Figur 313 Isblåfugl underside af hun (tv) og overside af han (foto M Vestergaard, th) Violetrandet ildfugl Violetrandet ildfugl er stærk tilbagegang i Nordsjælland og det øvrige østdanske område På den danske rødliste er arten kategoriseret som sårbar (VU), men det dækker over regionale forskelle, hvor den endnu klarer sig nogenlunde i Jylland Den er tidligere rapporteret fra 3-6 lokaliteter i kommunen og i alt cirka 13 yderligere steder i Nordøstsjælland (alle med ret små bestande, muligvis allerede forsvundet fra flere af disse) De seneste år, har er arten kun observeret i kommunen i området omkring Allerød Sø, og der er risiko for, at arten også blev udryddet fra dette område i 2016 pga hårdhændet pleje (udført pga en misforståelse mellem Forvaltningen og landmanden, der tager hø i Allerød Sø) Arten er følsom overfor både dræning, eutrofiering, tilgroning og hårdhændet pleje (tåler dårligt græsning, mens sent høslæt tilsyneladende er bedre) Da arten kan leve både på enge og overdrev, trives den bedst, hvor disse naturtyper støder op til hinanden, så den kan skifte opholdssted efter fugtighedsforholdene Vurdering: Hvis arten stadig findes i kommunen, er det vigtigt at gøre en indsats for den, da den kan risikere helt at forsvinde fra Sjælland indenfor år Hvis arten er udryddet, er genintroduktion en mulighed, da udryddelsen formodentlig ikke skyldes dårlige forhold på dens sidste lokalitet, men en alt for omfattende pleje udført pga en misforståelse

21 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 21 Figur 314 Violetrandet ildfugl - Børstingerød Mose Dværgblåfugl Dværgblåfugl regnes ikke som truet (LC) Den er gået tilbage på dele af Sjælland, men findes i Nordsjælland stadig mange steder I Allerød Kommune findes den 5-8 steder Vurdering: Ved en fornuftig forvaltning af tidligere råstofgrave der bevarer lysåbne, næringsfattige forhold, vil foderplanten (rundbælg) trives, og man får dværgblåfuglen med som en tillægsgevinst Der er næppe behov for andre tiltag Arten er ikke oplagt som prioriteret art for Allerød Kommune Figur 315 Dværgblåfugl Bølleblåfugl Bølleblåfuglens larver lever primært på Tranebær, mosebølle og multebær, og arten findes i Danmark derfor i fattigkær som højmoser, hængesækmoser og hedemoser, hvor værtsplanterne optræder Bølleblåfugl er yderst sjælden og kendes

22 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 22 kun på Sjælland fra et fåtal af lokaliteter I Allerød kommune er den fundet fåtalligt i Sortemosen Bølleblåfugl har tidligere været ret udbredt på Sjælland, men har altid været en sjælden art med få bestande Vurdering: Bølleblåfugl blev ikke fundet i Sortemosen i 2015 og 2016, men forhåbningen er, at arten stadig findes i området Den øgede plejeindsats de senere år i Sortemosen bør derfor fortsætte for at sikre gode vækstbetingelser for værtsplanten for dermed at sikre Bølleblåfugl stabile forhold Observeres Bølleblåfugl igen vil den blive opgraderet til en prioriteret art Indtil da er den placeret i kategori 2 Art af sækbærer (natsommerfugl) Proutia rotunda Proutia rotunda 1 lever i lyse skove på mager bund Der er kun to danske lokaliteter, hvor arten er fundet regelmæssigt og i antal Det drejer sig om Allerød Sortemose og Tokkekøb Hegn umiddelbart nord for Sortemosen samt Hvidding Krat nær Viborg Derudover kendes kun få spredte fund I Allerød Kommune var arten tidligere talrig i en del af Sortemosen, men den er nu yderst fåtallig her Den er dog fortsat til stede og findes desuden i skovbrynet nord for Nymøllevej samt i den lille skovparcel mellem Sortemosen (bebyggelsen) og Nymøllevej Vurdering: Da arten kun har faste bestande to steder i Danmark, er det vigtigt at bevare bestanden i Allerød Kommune Det er dog noget uvist, præcis hvad arten kræver, eller hvorfor den er gået tilbage i Sortemosen Uffe Terndrup (pers medd) mener, at tætheden af myrer på lokaliteten er steget, og at det er muligt, at øget myreprædation spiller en rolle Man kan dog sige, at den formentlig er følsom overfor både kraftig tilgroning og fuldstændig rydning samt konvertering til andre træarter i skovstykkerne Den findes næsten udelukkende, hvor der vokser birk eller eg Det er på den ene side en oplagt ansvarsart for Allerød Kommune, da den kun findes i to danske kommuner, men det er på den anden side ikke ganske klart hvilke forvaltningstiltag, der kan begunstige den Den bør derfor ikke vælges som prioriteret art, men det er vigtigt at tage hensyn til den i det nævnte meget begrænsede område Lys skivevandkalv Arten er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, og den er rødlistet som akut truet (E) i rødliste 97 2 Den er gået meget tilbage i Danmark og findes i dag kun omkring 7 steder i landet (et sted i Jylland, to på Sjælland og fire på Bornholm) Nærmest Allerød Kommune findes arten i mindst 3 søer i Vaserne (Rudersdal Kommune) I Allerød Kommune er arten tidligere fundet i Børstingerød Mose (1954) samt meget tæt på kommunegrænsen i Donse Dam i Tokkekøb Hegn ( ), men der synes ikke at være nye fund fra kommunen Der er dog områder (Kattehale, Børstingerød samt måske skovsøer i Tokkekøb Hegn), der kunne ligne mulige levesteder De er dog ikke så velegnede som tidligere især på grund af tilgroning Vurdering: Det er en art, der fortsat bør eftersøges i Allerød Kommune, og hvis den findes, er det en oplagt ansvars- og prioriteringsart Men som det er nu bør den ikke være prioriteret 1 Tidligere omtalt som P betulina, men det har vist sig at være to forskellige arter Den ægte P betulina findes ikke i Danmark 2 Vandkalve er endnu ikke rødlistevurderet efter det nye system

23 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 23 Figur 316 Lys skivevandkalv 317 Bløddyr Arter af vindelsnegle Af de tre danske arter af vindelsnegle, der er omfattet af habitatdirektivet (bilag II), er to af dem - nemlig skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl - kendt fra habitatområdet i Øvre Mølleå Sumpvindelsnegl er fundet i Klevads Mose samt i et kær øst for Kobakkevej, øst for Bastrup Sø Sumpvindelsnegl er også registreret i kær ved Langsø Skæv vindelsnegl er fundet ved vestenden af Bastrup Sø (Egedal Kommune) samt ved østenden af Bastrup Sø, nord for åen (Allerød Kommune) Begge arter af vindelsnegle er fundet i Krogenlund Mose/Småsøerne i dalen øst for Buresø De aktuelle fund er gjort lige syd for kommunegrænsen Naturstyrelsen har i 2016 igangsat et udvidet hegningsprojekt, hvor der fremover også skal afgræsses i området nord for kommunegrænsen Dette kan øge sandsynligheden for, at arterne udbredes til kommunen, hvis de ikke allerede er der Derudover er der andre steder i kommunen, hvor de muligvis kan findes i feks Børstingerød Mose eller Allerød Sø Vurdering: Da arterne er på udpegningsgrundlaget for Øvre Mølleå, skal gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau sikres Den nylige rydning af Allerød Kommunes del af Klevads Mose og hegningen nord for Mølleåen ved Krogenlund Mose, vil formentlig gavne arterne her Man skal dog undgå for hård pleje, da de trives bedst i halvhøj vegetation af star og sødgræs De må således behandles som prioriterede arter i hvert fald indenfor habitatområdet Arten er dog så specifik og indgår i arbejdet med at sikre Natura 2000 natur at den ikke er valgt som prioriteret art

24 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 24 Murrude 318 Karplanter Murrude er en meget sjælden lille bregne, der kun findes 8-10 steder i Danmark Den er ligesom andre arter i slægten radeløv fredet På rødliste '97 er arten kategoriseret som sjælden (R) I Allerød Kommune vokser den kun på Bastrup Slotsruin Vurdering: Det er oplagt, at det er vigtigt at bevare bestanden på Bastrup Slotsruin Der er derimod ingen oplagte forvaltningstiltag, der kan forventes at føre til en fremgang for arten, hvorfor den ikke er oplagt som egentligt prioriteret art Arter af ulvefod Figur 317 Murrude vokser i stort antal på indersiden af Bastruptårnet Arter af ulvefod er tilknyttet næringsfattige naturtyper ofte på sur bund i kær, på heder og i skove I Allerød Kommune er kun de to almindeligste arter (almindelig ulvefod og femradet ulvefod) kendt De er blandt andet fundet i Ravnsholt og Børstingerød Mose Vurdering: Ulvefodsarter vokser normalt i naturtyper i god tilstand, og arterne er formentlig generelt i tilbagegang De er desuden sjove planter med oplagt formidlingspotentiale, men det vil ofte være vanskeligt at angive forvaltningstiltag, der kan bevirke bestandsfremgange I nogle tilfælde kan man dog formentlig gavne arterne ved en moderat rydningsindsats (En kraftig forøgelse af lysmængden kan bevirke dannelsen af høj, tæt vegetation, der er til ugunst for arter af ulvefod) Maj-gøgeurt Maj-gøgeurt er udbredt i det meste af landet Der har været nogen tilbagegang, men arten regnes for ikke truet (LC) Den er ligesom alle andre orkideer fredet I Allerød Kommune findes arten kun få steder som for eksempel i Børstingerød Mose, Lynge Grusgrav og Kedelsø Åda) Arten er i fremgang i Allerød Kommune på grund af pleje og ekstensiv drift Vurdering: Da arten har høj indikatorværdi med hensyn til naturkvalitet, er den et udmærket valg som prioriteret art, på trods af at forekomsten i Allerød Kommune ikke er meget betydelig, nationalt eller regionalt Som smuk orkidé har den også en høj formidlingsværdi

25 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 25 Figur 318 Et eksempel på en meget god fremgang i biodiversiteten ved en langsigtet plejeindsats ses nedenfor Figur 5 viser udviklingen i antal majgøgeurt i Børstingerød Mose, optalt af en af mange aktive frivillige borgere, hvis iagttagelser bidrager med vigtig viden om udviklingen En positiv effekt er, at orkideerne spreder sig til nye lokaliteter Der er i starten af 2015 observeret 62 orkideer på nye lokaliteter (fig 6) Maj-gøgeurten er en god indikatorart for god naturkvalitet, og det er derfor sandsynligt, at der med stigningen i antallet af maj-gøgeurt er sket en forøgelse af artsdiversiteten 1500 Maj-gøgeurt i Børstingerød mose Antal År Fig 5: Antal maj-gøgeurt observeret i Børstingerød Mose Anta Maj-gøgeurt på "nye lokaliteter" i Børstingerød Mose År Fig 6: Antal maj-gøgeurt observeret på nye lokaliteter i Børstingerød Mose Skov-gøgelilje Skov-gøgelilje er udbredt over det meste af landet udtagen dele af Vest- og Nordjylland, men i mange egne er der ret langt mellem lokaliteterne, og de enkelte bestande er oftest små Den regnes for ikke truet (LC), men er ligesom andre orkideer fredet I Allerød Kommune findes den fåtalligt på to lokaliteter (Børstingerød Mose og Allerød Sø) Vurdering: Artens forekomster i Allerød Kommune er ret ubetydelige, og arten vurderes ikke at være oplagt som prioriteret art men bør være på listen Nikkende hullæbe Nikkende hullæbe mangler i Vestjylland og er ret sjælden i resten af landet På rødlisten er den vurderet til at være ikke truet (LC) Den er som alle andre orkideer fredet I Allerød Kommune findes arten ret fåtalligt i Terkelskov og ved Bastrup sø

26 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 26 Vurdering: Da arten er sjælden, bør voksestedet i Terkelskov sikres Terkelskov er udlagt til naturnær skovdrift, hvilket formentlig vil sikre arten Da der ikke er andre oplagte forvaltningstiltag, er den ikke oplagt som prioriteret art Hjertegræs Hjertegræs er ret almindelig, men en god indikator for høj naturkvalitet i rigkær og på kalkrige overdrev I Allerød Kommune findes arten mindst tre steder Vurdering: Bestanden af hjertegræs på lokaliteter med plejeindsats er en udmærket indikator for om plejen fungerer efter hensigten Dog er det ikke en art der skal prioriteres Fig 319 Hjertegræs Foto: Mads Fjeldsø Christensen Gul star Gul star er sjælden med kun omkring 20 recente voksesteder i Danmark (de fleste på Sjælland) Den er forsvundet fra en del af sine tidligere lokaliteter og er på rødlisten kategoriseret som næsten truet (NT) I Allerød Kommune findes en stor bestand af arten i Børstingerød Mose, hvor der nogle år kan tælles flere tusind individer Der er også noteret fund i Klevad eng Vurdering: Størrelsen af bestandens i Børstingerød Mose og artens sjældenhed gør gul star til en oplagt prioritet art Blå anemone Blå anemone er udbredt over hele landet, dog er den meget sjælden i Vestjylland I Nordsjælland er den ikke almindelig, men findes dog en del steder I Allerød Kommune findes den mindst tre steder Vurdering: En smuk og velkendt plante som blå anemone har stor formidlingsværdi Imod at gøre den til prioriteret art taler, at det formentlig er svært at anvise forvaltningstiltag, der på kort sigt kan øge bestanden Man kan selvfølgelig hindre uhensigtsmæssig konvertering af bevoksninger, oplyse om at man ikke skal grave dem op til haven og måske ændre (meget lidt) på lysforhold, men anemoner er dårlige spredere, så resultaterne er i bedste fald noget, man skal vente længe på Gul anemone Gul anemone findes hist og her i hele landet undtagen Vest- og Nordjylland, hvor den er sjælden Almindeligst er den i Sydsjælland samt på Lilland/falster/Møn,

27 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 27 samt Bornholm I Nordsjælland er den ikke almindelig I Allerød Kommune findes den i mindst tre skove Vurdering: En smuk og velkendt plante som blå anemone har stor formidlingsværdi Imod at gøre den til prioriteret art taler, at det formentlig er svært at anvise forvaltningstiltag, der på kort sigt kan øge bestanden Figur 320 Gul anemone fotograferet i Terkelskov Kost-nellike Kost-nellike er en ret sjælden art, der dog er fundet i de fleste landsdele, men mangler i Vestjylland I Allerød Kommune findes den kun ét sted Voksestedet (en vejrabat) er lidt atypisk, da arten normalt findes på tørre, kystnære lokaliteter som strandoverdrev og kystskrænter Vurdering: Da voksestedet er atypisk, er det uvist, om den kan overleve der, selv hvis der gøres en indsats Den er derfor ikke egnet som egentlig prioriteret art Da arten er sjælden, vil det dog være rimeligt at tage hensyn til den ved pleje af den pågældende rabat, da dette næppe kan være særligt udgiftskrævende Skov-kløver Skov-kløver findes i Danmark og kun på Sjælland særligt Nord- og Midtsjælland Den vokser på gravhøje, i skovkanter, på stengærder o l I Allerød Kommune findes den på en skovskrænt mod Hestetangs Å skrant i Terkelskov, Nymølle og Klevads eng Vurdering: Da arten er ualmindelig og kun findes på Sjælland, er det vigtigt at bevare alle forekomster: Derfor er det rimeligt at medtage den som prioriteret art Arten har tidligere været andre steder i kommunen Med en fortsat fornuftig plejeindsats i området må det forventes at bestanden fortsat vil gå frem fra kun at have været et sted i kommunen

28 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 28 Figur 321 Skov-kløver findes kun få steder i Allerød Kommune Hulkravet kodriver Hulkravet kodriver er almindelig i hele Danmark undtagen Vestjylland, hvor den er sjælden Den findes dog overvejende i gode naturområder som overdrev og lyse skove og krat Den findes mindst 5 steder i Allerød Kommune Vurdering: Den er hverken regionalt eller nationalt sjælden, og er derfor ikke helt oplagt som prioriteret art Den har dog nogen værdi som indikator for naturtilstanden Figur 322 Hulkravet kodriver Tvebo baldrian Tvebo baldrian findes hist og her i hele Danmark Den vokser især i rigkær og i askesumpe og er en god indikator for høj naturværdi I Allerød Kommune findes den 4-5 steder

29 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 29 Vurdering: Bestanden i Allerød Kommune er ikke meget betydelig nationalt eller regionalt, men fremgang for arten indikerer, at plejeindsatsen er fornuftig Derimod er tvebo baldrian vigtigste foderplante for den genudsatte Mørk Pletvinge, som også er en prioriteret art Bestanden og bestandsudviklingen for tvebo baldrian er derfor en af de vigtigste parametre, for om genindførsel af sommerfuglen har chance for at lykkes Derfor er Tvebo Baldrian udpeget som prioriteret art Rundbladet soldug Rundbladet soldug er udbredt over hele landet, men er ikke almindelig (dog mere almindelig i Jylland end i Østdanmark) Den vokser udelukkende på fugtige, næringsfattige steder især i flader af tørvemos i højmoser og fattigkær, men også på fugtig sand i klitlavninger eller på våd, blottet tørv I Allerød Kommune findes den i Ravnsholt, Sønderskov, Tokkekøb Hegn (Hjortemose og Skovfogedmose), Kattehale Mose, Sortemosen og i Børstingerød Mose Vurdering: Da arten er helt afhængig af sjældne, truede naturtyper, er dens trivsel et godt mål for disses plejetilstand Da den samtidig er yderst formidlingsegnet, er den et udmærket valg som prioriteret art Fig 323 En glubsk rundbladet soldug har fanget et stankelben Foto: Mads Fjeldsø Christensen Seline Seline er en ret sjælden art, men findes en del steder på Øerne og i Østjylland I Vestjylland er den meget sjælden Den er i tilbagegang i Danmark, men regnes (endnu?) for ikke truet (LC) I Allerød Kommune findes den kun et sted Vurdering: Bestanden i Allerød Kommune er ret lille, og det er vanskeligt at anvise konkrete forvaltningstiltag, der specifikt vil gavne arten Samtidigt er det sandsynligt, at den pleje, der allerede udføres af hensyn til den øvrige kærvegetation, også vil gavne seline Arten er derfor ikke oplagt som prioriteret art

30 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 30 Foldfrø Foldfrø er en meget sjælden art, der i Danmark kun er kendt fra Nordøstsjælland Den er forsvundet fra de fleste tidligere voksesteder bortset fra området omkring Kalktippen ved Nymølle Den er på rødlisten kategoriseret som moderat truet (EN) Den findes dog også på en sommerhusgrund ved Buresø og i en have ved Børstingerød Mose, dog her i udplantet tilstand Vurdering: Da bestanden i Allerød Kommune nu muligvis er den sidste i Danmark, er foldfrø oplagt at vælge som prioriteret art Vild hør Vild hør er udbredt over hele landet Den er ikke sjælden men findes normalt kun i gode naturområder på kalkrig bund, især i rigkær og overdrev I Allerød Kommune er den kun kendt fra 2 steder Vurdering: Da det ikke er en egentlig sjælden art, og da bestanden i Allerød Kommune ikke er nationalt eller regionalt betydelig, er vild hør ikke oplagt som prioriteret art Den kan dog bruges som indikator i et overvågningsprogram, da den indikerer relativt høj naturkvalitet Djævelsbid Djævelsbid er ret almindelig i Danmark, men dog væsentlig mere ualmindelig i Østend i Vestdanmark Den er på rødlisten kategoriseret som ikke truet (LC) Den vokser på ret næringsfattig bund, og den kan optræde både på kalkrige og kalkfattige steder Vurdering: Da djævelsbid ikke er en egentlig sjælden art, og da bestanden i Allerød Kommune ikke er nationalt eller regionalt betydelig, bør den ikke vælges som prioriteret art Den kan dog bruges som indikator i et overvågningsprogram, da den indikerer høj naturkvalitet Den er desuden en populær nektarplante for sommerfugle, svirrefluer og andre dagaktive insekter Figur 324 Djævelsbid findes feks på engene ved Allerød Sø og ved Dæmpegård

31 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 31 Due-skabiose Due-skabiose findes hist og her på Sjælland, Lolland, Falster og Møn Den er meget sjælden på Fyn og mangler i Jylland og på Bornholm Trods nogen lokal tilbagegang regnes den for ikke truet (LC) I Allerød Kommune findes den to steder Vurdering: Da det ikke er en egentlig sjælden art, og da bestanden i Allerød Kommune ikke er nationalt eller regionalt betydelig, bør den ikke vælges som prioriteret art Den kan dog bruges som indikator i et overvågningsprogram, da den indikerer høj naturkvalitet Den er desuden en meget populær nektarplante for sommerfugle, svirrefluer og andre dagaktive insekter Pile-alant Pile-alant findes hist og her i de fleste landsdele, dog er den sjælden i Vestjylland Den findes 4 steder i Allerød Kommune Allerød Sø, Uggeløse sø, Nymøllevej rabat og småsøerne i Egedal Kommune lige syd for kommunegrænsen Den regnes for ikke truet (LC) Vurdering: Da bestanden i Allerød Kommune hverken er regionalt eller nationalt betydende, er pile-alant ikke egnet som prioriteret art, men alligevel interessant at have med her Storblomstret Brunelle Storblomstret Brunelle findes kun få steder på Sjælland og er på rødlisten kategoriseret som moderat truet (EN) Den findes i Allerød Kommune kun i Kattehale Mose Vurdering: Bestanden om man kan kalde den dette kan måske ud fra 2 individer i 2016 og 1 i 2013 muligvis blive en decideret permanent bestand i kommunen Arten bør dog indtil videre ikke direkte prioriteres

32 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune 32 4 SWOT analyse af reintroduktion af arter SWOT er en forkortelse for strengths, weaknesses, opportunities and threaths (styrker, svagheder, muligheder og trusler) En SWOT analyse afdækker kommunens interne formåen (styrker og svagheder) samt kommunens eksterne muligheder og trusler ud fra en given reintroduktion Udsætning af dyr og planter betragtes som en tilstandsændring, der kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 Allerød kommune har i genudsat Mørk Pletvinge (se side 17) Der er yderligere fokus på muligheden for reintroduktion af løgfrø og overdrevsarter Både udsætning af løgfrø og udsåning af overdrevsarter er foretaget andetsteds i Danmark med succes I Allerød kommune er der forsøgt med udsåning af specielle engblandinger ved nye regnvandsbassiner i Lynge og i det nye boligområde Møllemoseparken Tiden vil vise om dette kan skabe en artsrig flora 41 Overdrevsplanter Styrker Muligheder Overdrevsvegetationen etableres hurtigere Ensformige plantesamfund som domineres af få pionérplanter springes over Man har mulighed for selv at styre artssammensætningen i plantesamfundene Man kan feks vælge rigtblomstrende, farverige arter, sjældne arter eller arter som er føde- elværtplante for sjældne dyr Mulighed for at fremme en naturtype, der er sjælden og truet på landsplan Mulighed for forskningsprojekter, feks kontrollerede forsøg med enkelte arter Svagheder Trusler Der skal være egnede overdrev, hvorfra høet kan tages til rådighed Der vil være udgifter til slåning og transport af overdrevshø Arter, der sætter mange frø og spirer villigt, fremmes til fordel for arter, som er vanskelige at frøformere feks orkideer Noget naturlig dynamik tabes Det udlagte hø kan se uæstetisk ud Kritik fra interesseorganisationer og privatpersoner ang floraforfalskning Etiske overvejelser om rigtigheden af at etablere natur ad kunstig vej Potentiel risiko for opformering og spredning af invasive arter

33 Strategi for biologisk mangfoldighed bilag 1- artsvalg Allerød Kommune Løgfrø Styrker Muligheder Populationer kan etableres meget hurtigere end ved naturlig genindvandring Man kan vælge at genetableringen sker på lokaliteter, hvor betingelserne (ejendomsforhold, geografi mv) muliggør passende forvaltning af vandhuller og omgivende landskab, således at sandsynligheden, for at der opstår en blivende bestand, optimeres Ved at tage materialet fra stor bestand og gentage udsætningen indtil en passende stor bestandsstørrelse er opnået mindskes risikoen for indavlsproblemer Mulighed for at gøre noget aktivt for at øge udbredelsesarealet og bestanden for en af de danske padder, der har størst problemer DMU (2000) vurderer artens bevaringsstatus som ugunstig på landsplan og anfører, at alle østdanske bestande er i fare for at forsvinde på længere sigt Mulighed for hurtigt at øge den naturmæssige værdi af nye naturområder især opgivne råstofgrave med vandhuller, der grænser op til egnede rastelokaliteter Svagheder Trusler Selv en god analyse af et områdes potentiale er aldrig helt sikker (en løgfrø ved bedre selv, hvor den vil bo, end en god herpetolog) Det er uvist, om de geografisk nærliggende populationer er individrige nok, til at det er rimeligt/forsvarligt at tage dyrene derfra Indførte bestande vil give et udbredelsesmønster i landskabet, der afviger fra det naturlige Det er uvist om der er eller kan etableres tilstrækkeligt mange tilstrækkeligt egnede levesteder i kommunen, til at reintroduktion kan sikre etablering af en selvbærende (bortset fra habitatforvaltning) bestand Der vil komme kritik fra nogle grønne organisationer eller enkeltpersoner, der anser metoden for at føre til "tivolisering" af naturen Hvis de nærmeste populationer ikke har en størrelse, så det er forsvarligt at tage materiale herfra, kan man få en genetisk mere unaturlig (dvs mere afvigende fra en hypotetisk naturligt genindvandret bestand), fordi man er nødt til at tage dyrene længere væk fra