Akut beredskab Forelæsning 1

Transkript

1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH

2 Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen: Den studerende kan efter modulet Vurdere og prioritere indsatsen ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab). Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning Yde basal præhospitalsbehandling Samarbejde om en praktisk situation Demonstrere kendskab til det præhospitale område 2

3 Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen fortsat: Prøveform: Sprog: Censur: Bedømmelse: Praktisk prøve Dansk Intern Bestået/ikke-bestået Modul B1, 3 ECTS (1/10 af et semester) 3

4 Introduktion til faget Akut beredskab Forelæsning 1 anæstesiologisk Præhospital organisation. Lidt basal anatomi/fysiologi, basal genoplivning Forelæsning 2 ortopædkirurgisk Lidt mere anatomi og behandling af ortopædiske skader/brandsår mv. Eksaminatorie 1 hold undervisning/praktik 1. del: Basal genoplivning (Basic lifesupport (BLS)) og aflåst sideleje 2. del: Behandling af ortopædiske skader Forelæsning 3 anæstesiologisk Lidt mere genoplivning, AED, akutte medicinske tilstande Eksaminatorie 1I hold undervisning/praktik Mere genoplivning, frie luftveje Eksamen: Handlebane med figuranter 4

5 Præhospital indsats 5 Den præhospitale indsats er indsatsen uden for sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende, og indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Beredskabsplan for Region Syddanmark

6 Præhospital indsats Den præhospitale indsats omfatter alle de delelementer, der i den præhospitale fase iværksættes ved akut sygdom eller ulykkestilfælde. Alarmering Førstehjælp Kommunikation med alarmcentral/vagtcentral Ambulancekørsel til skadestedet Behandling på skadestedet Transport til behandlingssted Behandling/overvågning undertransporten Overlevering til hospitalet Beredskabsplan for Region Syddanmark 6

7 Den præhospitale kæde 7

8 Den præhospitale kæde Første led ulykken/den akutte sygdom opstår. Afgørende at de første på skadestedet er i stand til at yde kvalificeret hjælp. Ved førstehjælp af lægmand forstås den hjælp andre end sundhedspersonale kan yde, inden ambulance, ambulancelæge mv. når frem. Den består i: Overblik over sygdommens/ulykkens type og omfang Stands ulykken og tilkald af hjælp Overblik over mulighederne for at hjælpe Iværksættelse af egentlig førstehjælp Beredskabsplan for Region Syddanmark 8

9 Førstehjælpens 4 hovedpunkter Førstehjælpen kan opdeles i fire hovedpunkter: Stands ulykken Giv livreddende førstehjælp Alarmering til Giv almindelig førstehjælp 9

10 SAFE Principperne i førstehjælp kan man sammenfatte i et engelsk huskeord SAFE Shout for help (ring 112) Approach with care Free patient from danger Evaluate ABC 10

11 Stands ulykken Bevar roen, få et overblik over, hvad der er sket. Tiltag som forhindre flere ulykker eller, at den tilskadekomnes tilstand forværres. Eksempler: Sluk ild i personens tøj Slæb personen væk fra noget der brænder. Ved trafikuheld evt. stoppe færdslen, så der ikke sker flere uheld. Ved nedstyrtninger, flyt personen, ved fare for yderligere nedstyrtning. Sluk for strøm Træk druknet op af vand Sluk bilmotor 11

12 Den præhospitale kæde Første led ulykken/den akutte sygdom opstår. Vigtigt, at så mange som muligt, har kendskab til Sikring af frie luftveje ved aflåst sideleje Standsning af blødninger Ved hjertestop at kunne starte basal genoplivning med hjertemassage og kunstig vejrtrækning vha. indblæsningsmetoden (BLS). Brug af hjertestartere kan også komme på tale, men disse fungerer bedst, når de der anvender dem har kendskab til dem, og hvis hjertestarterne placeres på et sted med et konstant stort flow af mennesker. Beredskabsplan for Region Syddanmark 12

13 Den præhospitale kæde Andet led Alarmering og disponering Normalt har patienten har 3 indgange til sundhedsvæsenet: Egen læge/vagtlæge patienten kan få telefonisk rådgivning, behandling og/eller blive visiteret til videre behandling i sekundærsektoren (sygehus el. speciallægepraksis) (Alarmcentralen), som ud fra en vejledning sender anmodning om lægebil og en ambulance eller en ambulance eller beder patienten selv om at sørge for transport til skadestuen Patienten kan selv henvende sig på en af regionens åbne skadestuer eller skadeklinikker Beredskabsplan for Region Syddanmark 13

14 Den præhospitale kæde Andet led Alarmering og disponering Alarmoperatørerne (1-1-2) er fra 1. april 2011 sygeplejersker. Udspørger anmelderen for at få yderligere oplysninger og kan give rådgivning om f.eks. førstehjælp via telefonen. Oplysninger videresendes til den afsendte ambulance. Når en ambulance eller ambulance og lægebil rekvireres videresendes anmodning om dette elektronisk til Falcks vagtcentral (Region Syddanmark: Kolding). Via GPS teknologi fås overblik over hvor ambulancer, læge- og akutbiler befinder sig og om de er ledige Beredskabsplan for Region Syddanmark 14

15 Den præhospitale kæde Andet led Alarmering og disponering kan vælge mellem følgende 3 muligheder Sende en ambulance og en lægebil/akutbil som kørsel 1 = udrykning Sende en ambulance kørsel 1 Bede patienten kontakte lægevagten, selv sørge for transport til skadestuen eller sende en ambulance som kørsel 2 Beredskabsplan for Region Syddanmark 15

16 Den præhospitale kæde Tredje led indsats på skadestedet og transport til sygehus Ambulanceassistent (niveau I): Grundlæggende erhvervsuddannelse på 3 år (skoleophold, hospitalspraktik og ophold på ambulancestation) Ambulancebehandler (niveau II): Ambulanceassistent i 1½ år. Ekstra uddannelsen i 5 uger (skoleophold, hospitals- og ambulancepraktik) Ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) (niveau III): Ambulancebehandler i 3 år Ekstra uddannelsen mindst 5 uger (skoleophold, hospitals- og lægebilpraktik) Beredskabsplan for Region Syddanmark 16

17 Hvad kan en ambulancebehandler Ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) (niveau III): Ilt Bricanyl Nitroglycerin Magnyl Narcanti Lattergas IV-anlæggelse/drop Adrenalin Glucagon Stesolid 17

18 Den præhospitale kæde 40 ambulancestationer i Region Syddanmark (60 ambulancer) Responstid kørsel 1(tal 2010) Fyn 7,4 minutter (range: Odense: 6,1, Langeland 10,4) Vestjylland 8,5 (range: Esbjerg 6,5, Fanø 28,1) Sønderjylland 8,5 (range: Haderslev 7,8, Sønderborg 9,6) Trekantsområdet 7,3 (range: Fredericia 6,4, Vejle 7,8) 18 Gns. Region 7,8 minutter Beredskabsplan for Region Syddanmark

19 Den præhospitale kæde Lægebiler bemandet 24/7 med anæstesiologer Svendborg Odense + Vestfyn: 1 privat læge (almen praksis) som melder til og fra Kolding + Trekantsomådet: 2 private læger som melder til og fra (almen praksis + anæstesiolog) Åbenrå + Haderslev og Sønderborg: Akutbiler bemandet med anæstesisygeplejersker med reference til lægebilen i Åbenrå Esbjerg + Militærlæge ved Oksbøl Beredskabsplan for Region Syddanmark 19

20 20

21 Den præhospitale kæde 21 Ambulance kører ikke nødvendigvis til nærmeste sygehus Telemedicin elektronisk overførsel af EKG til de 7 hjertemedicinske afdelinger i regionen (Odense, Svendborg, Fredericia, Vejle, Kolding, Haderslev og Esbjerg) Ved mistanke om apoplexi (blodprop i hjernen) tages kontakt med neurologisk vagthavende i Odense eller Esbjerg Traumer multitraumer til Odense, ellers til et af Regionssygehusene (Esbjerg, Åbenrå, Kolding, Odense og Svendborg ) 6 sengeambulancer Beredskabsplan for Region Syddanmark 1 babyambulance (kuvøsetransport) vagtberedskab Odense

22 Lidt basal anatomi og fysiologi 22

23 Central nerve systemet - CNS 23

24 Brystkassen - Thorax 24

25 Brystkassen - Thorax 25

26 Luftveje 26

27 Inspiration og ekspiration 27

28 Gasudveksling 1) De "nøgne" alveoler. 2) med elastiske fibre. 3) med glatmuskulatur. 4)...og med blodkar 28

29 Rygerlunger / Emfysem 29

30 Normal vs. rygerlunge 30

31 Kredsløbet 31

32 Hjertekredsløbet 32

33 Kranspulsårer - Koronarkar 33

34 Iltmangel - Iskæmi 34

35 Systole og diastole 35

36 Hjertets ledningsbaner 36

37 Hjertets ledningsbaner 37

38 Elektrokardiogram - EKG 38

39 Normalt EKG 39

40 40

41 EKG dannelse 41

42 Hjertestop Asystoli 42

43 Hjertestop Ventrikelflimmer - VF 43

44 Trinvis førstehjælp SAFE-princippet Råb om hjælp Obs egen sikkerhed Fjern faren for den tilskadekomne Evaluer patientens livsvigtige funktioner efter ABC(DE)-princippet Airway Breathing Circulation Disability Exposure 44

45 Trinvis førstehjælp Tilkald hjælp Er man alene, forlades den livløse og der tilkaldes hjælp så snart, man har erkendt, at personen ikke trækker vejret Der ringes 112 Undtaget fra denne regel er børn, druknede eller forgiftede, hvor det er iltmangel, der er årsagen til hjertestoppet. I disse tilfælde gives basal genoplivning i ét minut før der løbes efter hjælp 45

46 Trinvis førstehjælp Undersøg patienten bevidsløs? Rusk i personens skuldre/tal/råb til personen shake and shout Er der ingen reaktion fortsættes med frie luftveje. Frie luftveje: hovedet bagover/underkæben frem Se Lyt Føl, max10 sekunder!! Respiration? Bevidsløs og manglende respiration klinisk hjertestop: start hjertemassage 46

47 Hvis respiration - Sideleje 47

48 Fri vs. ufri luftvej 48

49 Basic Lifesupport - BLS Hænderne centralt på brystbenen = sternum Giv 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer/pust Fortsæt 30:2 ratio Frekvens 100/min Kompressionsdybde 5 cm 49

50 BLS 50

51 BLS 51

52 BLS algoritme 52

53 Tid er liv 53

54 Det nytter noget personer rammes årligt af hjertestop udenfor hospital i Danmark Overlevelsen stigende over de seneste 10 år: Fra 4,3% (2001) til 7,9% (2010),30 dages mortalitet = hvor mange er i live efter 30 dage 7-10% reduceret sandsynlighed for overlevelse for hvert minut uden BLS 2-3 gange større chance for at overleve, hvis BLS påbegyndes hurtigt og udføres effektivt

55 SATS ABCDE 55